Notat
Høringsnotat vedr. Teleredegørelse for Grønland 2004
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har den 5. marts 2004 fremsendt Teleredegørelse for Grønland 2004 i høring hos:
ArctiComm ApS
Administrationsdirektoratet
Artic Umiaq Line A/S
A-Team/Comby
Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked
Direktoratet for Fiskeri og Fangst
Direktoratet for Miljø og Natur
Direktoratet for Selvstyre
Direktoratet for sundhed
Erhvervsrådet
Familiedirektoratet
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Forbrugerråd
Grønlandsbanken A/S
Hjemmestyrets edb-afdeling
Ilik
INI A/S
Inu:IT A/S
IT-Partner Greenland A/S
IT-rådet
KANUKOKA
KIIIP, Uddannelse, Forskning og Kirke
Kimik IT A/S
KIT A/S
Konkurrencenævnet
Landsstyrets Sekretariat
MDC Data Greenland ApS
Nuka A/S
| ______________ FM 2004 / 28 IAP jnr. 34.93 |
Nukissiorfiit
Royal Artic Line A/S
Royal Greenland A/S
Skattedirektoratet
STTK
Sparbank Vest Grønland A/S
TELE Greenland A/S
Udenrigsdirektoratet
Økonomidirektoratet
Følgende har meddelt, at man ikke har bemærkninger til redegørelsen:
Administrationsdirektoratet
Familiedirektoratet
Skattedirektoratet
Derudover har Direktoratet for Boliger og Infrastruktur modtaget følgende høringssvar:
Air Greenland A/S har anført følgende:
¿Selskabets kommentarer er bygget op omkring de enkelte afsnit, som delelementer, med en sammenfatning som afslutning. Vi har koncentreret os specifikt om bilagsrapportens kapitel 7.2 (siderne 116-120) velvidende at selskabets bemærkninger til denne sektion vil have direkte og indirekte indflydelse på den resterende tekst i rapporten (både hoved- og bilagsrapporten). Afslutningsvist har vi nogle mere overordnede betragtninger til hovedrapporten.
Kommentarer til bilagsrapporten
Kap. 7.2.1 ¿ 1. afsnit. Det stipuleres, at skibstrafikken står for 35-40% af persontransporten. Det er efter vores opfattelse væsentligt færre pax, AUL transporterer. Vi har dog ikke de eksakte tal herpå, endvidere tæller AUL pax på en anden måde end Air Greenland.
Kap. 7.2.1 - 2. afsnit. Slutningen er ikke korrekt da den største del af infrastrukturen helårligt er tostrenget. Hovedtrafikmængderne er i dag koncentreret om de trafiktunge byer, som bliver betjent helårligt af AUL.
Kap. 7.2.1 ¿ sidste afsnit på side 116. Tekstsektionen startende med ¿De passagerer...¿ fortsættende til næste side er ikke korrekt. Prisen på de mest benyttede ruter har ikke været for høj, men prisen på de ruter der nu er underlagt en servicekontrakt, samt Kulusuk ruten, har været for lave, og disse passagerer har ikke betalt den ¿omkostningsægte¿ pris for en rejse på disse ruter. Dette viser sig med alt tydelighed i selskabets resultater over en længere årrække.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det omtalte afsnit alene har til hensigt at gøre opmærksom på, at der har været anvendt krydssubsidiering i den grønlandske flytrafik, ligesom det er tilfældet på en lang række andre områder i Grønland, bl.a. i telesektoren.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ 2. afsnit. Der refereres til 10 underskudsgivende ruter. Det korrekte må være at kalde dem ruteområder. Oversigt bør efter vores mening indgå i materialet, der er følgende:
Intern beflyvning, servicekontrakter
Område Operatør Regnskab 2002
Distriktsbeflyvning i Qaanaaq 01.01.2001- 30.09.2003 Air Greenland 12.008.000
Distriktsbeflyvning Upernavik 04.10.1999- 31.12.2004 Air Greenland 5.774.000
Distriktsbeflyvning Uummannaq 04.10.1999- 31.12.2004 Air Greenland 4.952.000
Ilulissat - Upernavik - Qaanaaq 01.01.2002- 30.09.2003 Air Greenland 9.359.000
Helikopterbefl. i Diskoregionen 26.03.2001- 31.12.2005 Air Alpha Greenland 20.338.000
Distriktsbeflyvning i Sydgrønland 01.01.2001- 31.12.2005 Air Greenland 1.845.000
Rutebeflyvning i Sydgrønland 01.01.2001- 31.12.2005 Air Greenland 24.444.000
Distriktsbefl. Ittoqqortoormiit 01.01.2001- 31.12.2004 Air Alpha Greenland 8.113.000
Distriktsbeflyvning Ammassalik 01.01.2001- 31.12.2004 Air Alpha Greenland 10.407.000
Reykjavik - Nerlerit Inaat - Kulusuk v.v. 01.01.2002- 30.09.2003 Air Iceland 5.019.000
I alt 102.259.000
Air Greenland 58.382.000
Air Alpha Greenland 38.858.000
Air Iceland 5.019.000
I alt 2001 102.259.000¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at i det nævnte afsnit er ¿ruter¿ ændret til ¿ruteområder¿. Ovenstående oversigt vil ikke blive indsat i bilagsrapporten, men vil fremgå af dette høringsnotat, som vil være vedlagt teleredegørelsen ved forelæggelse for Landstinget samt ved den endelige offentliggørelse.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ 3. afsnit midt i, startende med ¿Ikke desto mindre...¿ til afsnittet ud er ikke korrekt. Prisreformen iværksat pr. 1. januar 2001 var økonomisk neutralt for selskabet, men hvad selskabet ikke vidste var at Grønlands Hjemmestyre samtidig hermed nedsatte det offentlige tilskud til GLV (Grønlands Lufthavns Væsen) med 40 mio. kr. som de (GLV) samtidig konverteret til afgiftsforhøjelser, for at blive holdt økonomisk neutrale på tilskudsændringen. Dette betød at forbrugerne oplevede voldsomme stigninger i billetpriserne til trods for at Air Greenland, med undtagelse af et par ruter (Qaanaaq og Kulusuk), foretog prisnedsættelser. Ruten til Qaanaaq er umiddelbart efter prisreformen overgået til servicekontrakt, mens at Kulusuk-ruten på et tidligere tidspunkt har været subsidieret. Endvidere er påstande om, at priserne på de overskudsgivende ruter i gennemsnit er 20% højere modbevist i den verserende konkurrencenævnssag, i Landsretten.
Mht. til fordommen om, at de 40 mio. der tidligere blev brugt på at krydssubsidiere forventningsvist skulle have været anvendt til prissænkninger, kan modbevises med at Air Greenland i den periode, hvor der blev ¿krydssubsidieret¿ havde et årligt gennemsnitligt resultat på 1,3 mio. kr. årligt (1989-99). Hvilket på ingen måde har været tilfredsstillende eller nok til at hensætte til fremtidige udskiftninger af flyflåden.
Endvidere glemmer man helt at nævne, at der løbende ved åbning af nye baner blev prisnedsættelser i forhold til de tidligere gældende helikopterpriser.
Selskabets revisor skriver endvidere i et notat, der er frembragt i retssagen, at den reelle effekt af bortfaldet af krydssubsidieringen, at Air Greenland ¿ og dermed de øvrige aktionærer ikke længere betaler 40 mio. kr. af Grønlands Hjemmestyres udgifter til den ikke kommercielle helikopterbeflyvning i Grønland, således at den reelle omkostning for Grønlands Hjemmestyre for at opretholde den ikke kommercielle helikopterbeflyvning nu fuldt ud betales af Grønlands Hjemmestyre.
Afslutningsvist er det værd at bemærke at priserne på område Vestkyst DH7 er steget mindre, end den prisstigning Air Greenland fik tilladelse til ultimo 2000. Endvidere er de slet ikke fulgt med den almindelige prisudvikling, hvorved der er tale om et reelt prisfald over perioden på adskillige procent!¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at den omtalte retssag i skrivende stund ikke er afsluttet, hvorfor udfaldet af denne ikke kendes. Denne oplysning er for god ordens skyld indsat i redegørelsen.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ side 117 næstsidste afsnit startende med ¿En medvirkende årsag...¿. Hele afsnittet er faktuelt forkert og bygger alene på en subjektiv fortolkning af enkeltpersoners udlægning af forholdet. Air Greenlands organisatoriske opbygning, herunder de økonomiske systemer er sat op omkring falde bort principper. I den forbindelse kan Air Greenland oplyse, at selskabet har også har rationaliseret i forbindelse med bortfald af destinationer, i forbindelse med tabte licitationer.
Priserne har ikke været stigende, det omsætningstab som POST Greenland påførte Air Greenland har selskabet måtte kompensere på anden måde. Det er ikke korrekt at Air Greenland hævede postpriserne fra 2001. Faktuelt er, at man tidligere havde en on-off pris for et kg post fra en by i Grønland til en anden. Da der kom servicekontrakter var det Hjemmestyrets ønske, at priserne skulle være en slags sektorpriser, idet Hjemmestyret ikke ville ¿nøjes¿ med den proraterede andel af on-off prisen. Med andre ord har Grønlands Hjemmesyre haft en central rolle i reformen på postpriserne. I Sydgrønland blev postraten f.eks. sat til 15kr./kg, hvor der tidligere havde været en ¿postyield¿ på et par kr. på grund af prorateringerne.
On-off priserne var historisk 27,50 kr./kg, men pr. 01.01.1998 blev der givet en rabat på 7%, således at prisen blev 25,58 kr./kg. Den pris steg så 1. april 2000 til 26,55 kr/kg ¿ og igen 1. januar 2001 til 26,90 kr. (Der blev altså heller ikke givet en rabat for den andel man tidligere havde brugt af onoff priserne til at flyve i de områder, der nu blev servicekontraktområder.)
Postflyenes påståede gode økonomi kan ikke umiddelbart aflæses i Postdivisionens regnskaber, som i 2000 gav er overskud på 4 mio., i 2001 3,8 mio. og i 2002 0,7 mio. Men der kan jo være mange andre årsager til det ¿ f.eks. faldende postmængder, (hvilket man jo måske også kunne have forudset inden investeringen i det andet postfly).¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, der i det omtalte afsnit er tilføjet, at forfatterne ikke har haft adgang til Air Greenlands omkostningsstrukturer og at der således er tale om antagelser.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1. ¿ side 117 sidste afsnit startende med ¿Dette understreges af...¿. Det er ikke korrekt at det var som følger af at Air Greenland hævede priserne jf. tidligere forklaring om forholdet. Dette kunne imødekommes med at udlade Air Greenlands navn og kun referere til det faktum, at priserne steg pr. 1. januar 2001.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at Air Greenlands navn er fjernet fra det omtalte afsnit.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ side 118 fra første linie til 2. afsnit. Det fremgår ingen steder, at Post Tele har haft væsentlige besparelser med indsættelsen af postflyverne. Og der er ikke tegn på, at Sundhedsvæsnet vil vælge at operere ambulancefly selv, eller med en anden operatør end Air Greenland. Dermed er der ikke anledning til at fremføre det skitserede skisma.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det undersøges om sundhedsvæsenet kan nedsætte udgifterne til patienttransport ved f.eks. at indsætte egne fly. Disse undersøgelser er ikke afsluttet.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ side 118 hele 2. afsnit. Det var ikke i 2001 SAS trak sig, da de gennemførte den sidste flyvning den 25. oktober 2002. Og Air Greenland har ikke sat priser op, tværtimod har normalprisen i vores afregningssystem været den samme siden 1991 ¿ og tager man den historiske normalpris og fremskriver med det grønlandske forbrugerpristal ¿ så skulle den grønne pris faktisk være 17% dyrere end den er i dag. I tillæg til dette er der i modsætning til tidligere røde billetter ¿ som ikke er ufleksible (i modsætning til den ukorrekt oplysning i tekstboksen på side 120) ¿ de skulle sammenlignet med den normale have været 41,8% dyrere end de faktisk er. I tillæg til dette er der pr. 5. april 2004 store prisnedsættelser på samme billettyper.
Forholdet omkring selskabets dispositioner med henholdsvis A330´eren og B757´eren er faktuelt forkert og bygger udelukkende på ren spekulation over forkerte oplysninger, også hvad angår prisniveauet.
Kap. 7.2.1 ¿ side 118 3. afsnit. Konklusionen er forkert, da den baserer sig på alle de tidligere forhold.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at den nævnte dato er rettet i redegørelsen. Endvidere er et anslået tab i forbindelse med uudnyttet kapacitet i selskabets Boeing 757 fjernet.
Vedr. konklusionen skal det bemærkes, at hvis man med liberaliseringen af flytrafikken i Grønland håbede på konkurrence og lavere priser, har det ikke vist sig at holde stik. Dette skal naturligvis ikke tilskrives Air Greenland. I oversigtsrapporten anføres det således, at det kan skyldes ¿ufuldstændig regulering¿.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 ¿ side 118 tekstboksen. Sidste halvdel af 1. afsnit bør omskrives, således at den rigtige mening fremtræder. Den nuværende formulering giver læseren en oplevelse af, at selskabet træffer uhensigtsmæssige dispositioner. Et forslag til ændring: ¿Grønlands Hjemmestyre har tidligere diskuteret planer for overtagelse af selskabets aktier.¿
Sidste afsnit omhandlende bud på resultatet for 2003 bør helt udelades ¿ det er ikke passende at man fremfører et udokumenteret bud på selskabets resultat. Endvidere er det faktuelt forkert både så vidt angår den påståede påvirkning, samt faktorerne herfor.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at de foreslåede ændringer er indført i redegørelsen.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1 side 118 sidste afsnit. Det er korrekt at enkelt personer har givet udtryk for nogle idéer om sammenlægning af forskellige offentligt ejede trafikselskaber. Dette har dog ikke været nærmere behandlet, hvorfor det enten bør nedtones, eller helt udelades. Dog er det lidt tankevækkende, at der skrives positivt om sammenlægning af de offentlige trafikselskaberne og dermed offentlig regulering ¿ mens man på side 120 udtaler sig meget kritisk i den selv samme sammenhæng (regulatoriske omkostninger osv.)¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det anses for vanskeligt, at nedtone det nævnte afsnit, som udgør 6 linier ud af i alt ca. 190 sider, yderligere. Tanken om etablering af et ¿trafik-holding selskab¿ har bl.a. blevet drøftet på Trafikseminar 2003.
Det i redegørelsen anførte vedr. samling af trafikselskaber er efter Direktoratets opfattelse ikke andet end en oplysning om, at noget sådant er/har været under overvejelse.
Vedr. side 120 skal Direktoratet bemærke, at det blot anføres, at de omkostninger der følger af en opgradering af den regulatoriske myndighed, skal fratrækkes de potentielle gevinster som en omlægning af telesektoren vil medføre. Dette gælder i øvrigt uafhængigt af hvilken model man vælger og er således ikke ment som en ¿meget kritisk¿ udtalelse.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1.1 side 119 sidste afsnit. Det er en forkert slutning at tilføre telesektoren yderligere midler i form af offentlige subsidier i kraft af servicekontrakter, da selskabet allerede er i økonomisk balance hvad angår subsidieringen fra profitable områder til ikke profitable områder. Afsnittet bør omskrives, så det reelle forhold kan gøres gældende.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at ønskes øget konkurrence i telesektoren, kan krydssubsidiering ikke anvendes til dækning af de underskudsgivende områder. Det kan derfor overvejes, at indføre servicekontrakter i yderområderne, for derved at muliggøre priskonkurrence på de overskudsgivende markeder. Der er således ikke tale om ¿ med den nuværende struktur, som hviler i sig selv ¿ at tilføre yderligere midler.
Air Greenland anfører videre:
¿Kap. 7.2.1.1 side 120 tekstboksen. Det er korrekt, at der var en godkendt omlægning af priserne i forbindelse med Nuna Airs opstart, men dette skulle ses som et udtryk for reel prisdannelse på dele af rutesystemet, eksempelvis på strækningen Nuuk-Kangerlussuaq. Nuna Air er siden hen gået konkurs, men Air Greenland har ikke ændret prisstruktur i den forbindelse.
Det er faktuelt forkert, at Air Greenland i 1998 blev opdelt i forskellige serviceområder. Afskaffelsen af ¿bloktilskuddet¿ skete ikke før i 2001 jf. nedenstående skematiske opgørelse over betalinger fra Grønlands Hjemmestyre til lufttrafikken i Grønland.
¿Pr. 1/1 ¿ 2000 introducerede Air Greenland en ny takststruktur...¿ er faktuelt forkert - det var pr. 1/1-2001. Endvidere fremføres det, at denne form for betaling kan opfattes som en ny form for krydssubsidiering. Det er naturligvis rigtigt, at det kan tolkes som sådan, men det er ikke mere krydssubsidiering end betalingen af lufthavnsafgifter (som man modsat mener, at det er mere omkostningsægte i note 46, side 117). Forholdet omkring lufthavnsafgifter hænger i sig selv ikke sammen, da lufthavnsafgifterne i Nuuk og eksempelvis Qaarsut er de samme ¿ men der må være meget større volumen i Nuuk.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at i forbindelse med Landstingets behandling af "Redegørelse om trafikstruktur" tirsdag den 20. oktober 1998 fik Landsstyret under debatten blandt andet opbakning til, at der skulle åbnes for konkurrence i den overskudsgivende beflyvning, og at de underskudsgivende ruter ¿ hovedsageligt dem, der betjenes af helikoptere ¿ i den forbindelse skulle underlægges servicekontrakter med henblik på at få fjernet krydssubsidieringen indenfor flytrafikken.
Indgåelse af servicekontrakter på de underskudsgivende ruter var endvidere i overensstemmelse med det daværende Landsstyres strukturpolitiske initiativer om at få klarlagt de omkostningsægte priser for de trafikydelser, som Hjemmestyret yder betaling til.
Landsstyret arbejdede hen mod, at krydssubsidieringen inden for flytrafikken skulle være fjernet den 1. januar 2001. For at denne målsætning kunne realiseres, skulle hele den underskudsgivende beflyvning være underlagt kontrakter fra dette tidspunkt, hvilket også blev opnået.
Air Greenland anfører videre:
¿Overordnede betragtninger til hovedrapporten
Indledningsvist bør kapitel 3.2.2. omskrives så det afspejler de bemærkninger vi har til bilagsrapporten.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at de herover anførte forhold ikke umiddelbart giver anledning til ændringer i oversigtsrapportens afsnit 3.2.2
Air Greenland anfører videre:
¿Selskabet bemærker at Tele kører en konservativ politik i forhold til implementering af ny teknologi i telenettet. Denne indgangsvinkel synes hensigtsmæssig for at holde omkostninger på et fornuftigt leje.
Forholdet omkring etablering af en telestyrelse synes hensigtsmæssig, men efter en umiddelbar vurdering af bemandingsbehovet kan det holdes til 2-3 personer. Man kan vurderer om disse helt eller delvist skal indgå i en allerede eksisterende offentlig instans, eksempelvis Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet, Ligestillingsrådet og Forbrugerrådet. Bemandingen heraf har også relation til det skitserede omkostningsniveau, der i rapporten er omtalt som værende omkring 15 mio. pr. år. Dette mener vi på basis af vores bud på bemandingsantallet, ikke at være realistisk - et rimeligt niveau vil være 3-4 mio. kr. totalt set. Dette kan endvidere finansieres gennem en afgift på tele-området jf. gældende praksis i Danmark med Telestyrelsen. Tilsyn er i denne sammenhæng dobbelt, da ejerens repræsentanter (bestyrelsen) også vil fungere som en sådan.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at Direktoratet er enig i, at en opgradering af den teleregulatoriske myndighed evt. kan ske trinvis og at det i den forbindelse kan overvejes om myndigheden med fordel kan placeres i forbindelse med Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet, Ligestillingsrådet og Forbrugerrådet. Direktoratet er endvidere enig i, at finansieringen f.eks. kan ske via afgifter på teleområdet.
Air Greenland anfører videre:
¿Air Greenland støtter synspunktet med at der skal fokuseres på at få en klar målsætning for telesektoren, da den er et betydeligt grundlag for erhvervsudvikling i Grønland. Man bør endvidere vurdere, om etablering af et søkabel er attraktivt for Grønland ¿ det kan være en relevant investering i infrastrukturen, som på sigt vil billiggøre trafik af informationer mellem Grønland og resten af verden.
Såfremt man vil starte en liberalisering af dele af telesektoren, kan et relevant fokus område være, at muliggøre etableringen af byvise trådløse højhastigheds netværk, som alle kan koble sig på. Dette kan være relevant for så vidt angår alle offentlige instanser så de er tilgængelige for de enkelte borgere. Dette kan evt. hænge sammen med udbredelsen af digital signatur. Et andet område kan være liberalisering af ISP-området (Internet Service Provider). Dog bør man tage højde for at IP-telefoni kan virke negativt for Tele´s virke.
Afslutning
Det virker uhensigtsmæssigt, at Air Greenland ikke har været kontaktet af Ementor forud for høringsrunden, specielt på baggrund af, at bilagsrapporten er behæftede med betydelige fejl og forkerte tolkninger, at den efter vores mening bør omskrives helt. Alle høringsparter har på baggrund af dette fået et materiale, der i værste fald vildleder og/eller bekræfter dem i allerede eksisterende fordomme. Det er efter vores mening ikke passende.¿
__________
Grønlands Arbejdsgiverforening har anført følgende:
¿Grønlands Arbejdsgiverforening finder at der generel mangler en overordnet politisk målsætning for hvordan Tele området skal udvikle sig. Vi finder at en sådan målsætning ville være med til at aflive en mase myter og interessekonflikter i branchen. I 1994 lavede den danske regering en målsætning om at ¿Danske telekunder skal inden år 2000 tilbydes verdens bedste og billigste teleydelser¿. Denne målsætning var med til at sætte perspektiv på udviklingen i Danmark. En lignede generel målsætning for Grønland ville være hensigtsmæssig. En sådan målsætning ville sætte perspektiv og udvikling på telesektoren. Det er dog et krav at denne målsætning følges op med konkret handlingsplan for hele teleområdet herunder IT, telefoni, satellitforbindelser, radiokæden m.m.
Grønlands Arbejdsgiverforening finder teleredegørelsens forslag om en regulator på teleområdet rimeligt. Dog vil en uafhængig regulator med en størrelse på 5-7 akademiske medarbejder være urimelig stor i første omgang. Derfor forslår vi en afdeling med 1-2 ansatte under Direktoratet for Bolig og Infrastruktur, som kun beskæftiger sig med teleområdet og udvikling af denne. Grønlands Arbejdsgiverforening finder, at der generel er en stor mangel på information fra Tele Greenland om, hvilke dispositioner og strategier virksomheden arbejder udfra. Derfor så vi gerne at Tele Greenland begyndte at udarbejde et vidensregnskab som supplement til det finansielle regnskab.
Grønlands Arbejdsgiverforening har stor respekt for de mål som Tele Greenland allerede har nået, men mener, at tiden er inde til at liberaliserer visse områder. Grønlands Arbejdsgiverforening mener ikke, at sammenligningen i Teleredegørelsen med liberaliseringen på luftfartsområdet er rimelig. Teleredegørelsen gør selv opmærksom på, at der allerede på nuværende tidspunkt er en del mindre virksomheder, der opererer i gråzonen af Tele Greenlands forretningsområde. Dette var ikke tilfældet indenfor luftfartsområdet. Disse virksomheder står klar til at yde Tele Greenland reelle konkurrence, såfremt der fra politisk side blev åbnet op for det.
Grønlands Arbejdsgiverforening er af den overbevisning, at der særligt i de større byer ville være mulighed for en liberalisering af visse tjenesteydelser.
Liberalisering af tjenesteydelser er allerede begyndt ved frigivelse af kunderouterne den 1. januar 2004. Der er stort behov for, at Grønland kommer videre indenfor Informations- og Kommunikationsteknologien (IKT). En af de væsentligste faktorer for videreudviklingen af IKT er Internettet, der bør være det næste skridt i liberaliseringsprocessen. Vi lægger op til en fuld liberalisering af Internettet, således at andre udbydere har mulighed for at købe sin egen Satellitkapacitet ind og ud af landet, for dermed at opnå en reel konkurrence på internetområdet.
En anden forudsætning for at opnå denne uafhængighed er, at terminallovgivningen ændres således at trådløs kommunikation bliver lovligt fra Internetudbyder til kunderne.
Det er Hjemmestyret via Tele Greenland, der har foretaget investeringen i radiokæden, som i øvrigt er rygraden i kommunikationen her i landet. Den fungerer fint, men andre Internetudbydere i Grønland bør have adgang til at købe kapacitet på radiokæden til konkurrencemæssig pris, dog således at investeringen i radiokæde ikke undermineres.
Grønlands Arbejdsgiverforening finder scenarium 1B som det mest optimale, af de mulige scenarier der fremlægges i teleredegørelsen. Ved at frigive tjenesteområder vil man opnå en udvikling, der er baseret på de reelle behov erhvervslivet og de private forbruger har.
Grønlands Arbejdsgiverforening er dog ikke helt enige i de fordele og ulemper, som teleredegørelsen opstiller for scenario 1B, vi mener, at en tjenesteliberalisering vil have følgende virkninger:
| | Fordele | Ulemper |
Regulering | · Øget beskæftigelse indenfor sektoren · Kritikken fra virksomheder og borgere af de politiske dispositioner vil blive væsentlig reduceret, i særdeleshed hvis der i denne forbindelse kommer en støre åbenhed om Tele Greenlands forhold (videnregnskab). · Politisk regulering vil stadig være muligt, om end begrænset | · En støre kontrol med tele vil være nødvendig og der igennem vil tonen mellem regulator og tele sandsynligvis blive skærpet. |
Bruger | · Et større og mere differentieret tjenesteudbud i større byer. · Prisdifferentiering er mulig. · I kraft af større udvikling i telesektoren vil der også i tyndt befolkede områder kunne tilbydes tjenester som ikke tilbydes i dag. | · Ringere vilkår for erhvervsudviklingen i yderområder end i byerne, men dog bedre vilkår end i dag. · Der vil komme flere udbydere, dermed også flere forskellige produkter og priser, som kunderne skal vælge i mellem. |
| Tele- og IT-sektoren | · Mere dynamik og innovation. · Bedre udnyttelse af talentmasse og ideer. · Der kan stadig drages stor fordel af stor- og samdrift fordele i særdeleshed på drift af radiokæden · Det vil stadig være muligt at fremme de overordnede telepolitiske målsætninger. | · Det vil begrænse mulighederne for at fremme specifikke telepolitiske målsætninger. |
Grønlands Arbejdsgiverforening har ikke herudover flere konkrete bemærkninger til redegørelsen. Selvom Grønlands Arbejdsgiverforenings forslag lægger sig ensidigt op af et enkelt scenarium, er det vores håb, at de her fremlagte forslag vil blive vurderet seriøst med henblik på en udmøntning af Landsstyrets politiske mål, så det grønlandske erhvervsliv får de mest optimale betingelser for en positiv udvikling.¿
__________
Grønlands IT-råd har anført følgende:
¿Den generelle kommentar er, at det er helt afgørende, at man først drøfter de overordnede mål, før man for alvor kan diskutere, om øget konkurrence er det rette middel. Der vil være en række spørgsmål, man skal tage stilling til omkring ens priser i hele landet, udbredelse af ny teknologi, hvad der skal satses på fremover etc. etc.
IT-Rådets anbefaling om internetadgang til 100 kr. om måneden kan jo være et mål, som kan få stor betydning for markedet.
Ved læsning af oversigtsrapporten kan man få det indtryk at det har været skribenternes udgangspunkt, at der ikke var grund til øget konkurrence, idet det er nødvendigt at opretholde en betydelig krydssubsidiering.
Man kommer ikke rigtigt ind på mulige finansieringskilder, og om det gælder alle teknologier etc. De mere åbne tanker kommer først til sidst, efter fordele-ulemper-skemaerne, som nok får en vis vægt i debatten.
Fordele-ulemper-skemaerne har en tendens til at se den negative side af konkurrence. F.eks. anføres det som en ulempe, at tonen mellem TELE og regulator vil blive skærpet ved liberalisering.
Og hvad så? Samfundet må vel have lov at stille krav.
Det anføres som en ulempe ved at opretholde monopolmarkedet, at TELE ikke kan sælges. Umidelbart er det ikke klart hvorfor - krav kan stilles gennem regler i stedet for ejerskab.
Samtidig gøres det til en ulempe, at det statsligt ejerskab ikke kan opretholdes ved fuld konkurrence. Det kunne lige så godt vendes til en fordel, fordi der kan opnås en salgsindtægt. Der står samtidig, at TELE vil være mindre attraktiv for konkurrenter at investere i, hvis der er konkurrence. Det sidste argument kan forekomme underligt. Hvorfor skulle man tillade en profit til TELE på et monopolmarked, som var større end man kunne have opnået, hvis der var åbnet for konkurrence?
Så er der jo tale om højere priser end hvad der er nødvendigt til krydssubsidieringen.
Der er bestemt noget problematisk i regler, der forbyder andre at levere internet-tjenester m.v. Det er svært at se, hvordan det kan skabe sund økonomi for alle.
Når det så er sagt, må det erkendes at der er anført en række problemer ved evt. øget konkurrence, som tilsammen ikke gør det muligt at opnå konkurrence i større stil på kortere sigt. ¿ et frit marked medfører ikke i sig selv konkurrence.¿
__________
Grønlands Erhvervsråd har anført følgende:
¿Grønlands Erhvervsråd afgiver hermed sine kommentarer til ¿Teleredegørelse for Grønland 2004¿, som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har sendt i høring. Nærværende høringssvar har til formål at tilkendegive holdninger til redegørelsen set fra Erhvervslivets side.
Gennemgangen af redegørelsen er struktureret udfra indledningsvist nogle overordnede kommentarer, efterfulgt af mere specifikke kommentarer og afsluttes med konkrete anbefalinger.
Overordnede kommentarer
Erhvervslivet er en stor efterspørger efter teleydelser ikke bare i Grønland, men over hele verden. Erhvervene efterspørger teleydelser for at kunne producere effektivt og stille sine produkter og ydelser til rådighed for forbrugere mv. For at få det samfundsmæssigt største udbytte af IKT er det derfor afgørende at imødekomme erhvervslivets behov og efterspørgsel for telekommunikation.
For at kunne rådgive om den fremtidige vej for telekommunikation i Grønland, er det nødvendigt at forstå og prøve at forudse erhvervslivet behov de kommende år. Det er en mangel i telekommunikationsredegørelsen, som den bør udbygges med. Hertil kunne det være interessant med en opgørelse over erhvervslivets andel af den samlede efterspørgsel. Konkret kunne figur 1.4-1 side 12 i bilagsrapporten opdeles på forskellige forbrugergrupper, herunder offentlig forvaltning, privat erhvervsliv m.fl. med en klar definition af de enkelte kategorier.
Dermed ikke sagt at forbrugernes, uddannelsessystemets og den offentlige forvaltning efterspørgsel ikke skal søges imødekommet. Det skal det naturligvis, men ikke på bekostning af, men i samarbejde med erhvervslivet. Altså udnytte de muligheder, der skabes gennem at erhvervslivets behov for IKT bliver opfyldt mest hensigtsmæssigt.
Generelle problemstillinger i dag:
§ Lovgivningen er forældet og virker ofte som en hæmsko - brugernes muligheder er stive, lovgivningen skal afstikke rammer, ikke begrænse udviklingen
§ TELE har stor magt gennem deres know how. Embedsmændene i Grønlands Hjemmestyre har vanskeligt ved at ¿hamle op¿ mod denne viden, hvilket giver TELE nogle måske utilsigtede udfoldelsesmuligheder.
§ Ofte er givet meget korte høringsfrister i forbindelse med nye initiativer i og omkring TELE, hvilket har gjort det vanskeligt at fremkomme med kommentarer i tide. Dette har resulteret i mange frustrationer i erhvervslivet generelt, som påvirkes direkte af de efterfølgende vedtagelser og igangsætning af nye initiativer.
§ Grønland har ikke et decideret teletilsyn.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at oplysninger der fremgår af afsnit 8.1.2 i bilagsrapporten i vidt omfang er indhentet hos erhvervsdrivende. Endvidere er der sideløbende med udarbejdelsen af redegørelsen, afholdt en telekommunikationskonference, som hovedsageligt fokuserede på telebranchens og erhvervslivets forventninger og ønsker til udviklingen i den grønlandske telesektor. Resultatet af konferencen er opstilling af en række anbefalinger til de politiske beslutningstagere, som kan anvendes når der, blandt andet på baggrund af teleredegørelsen, skal opstilles målsætninger for telesektoren i Grønland.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Specifikke kommentarer
Side 3, nederst: ¿TELE er forpligtet til at udarbejde abonnementsvilkår for telenet og -tjenester, som bl.a. skal sikre alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte TELEs anlæg.¿
Erhvervsrådet ønsker at få præciseret, hvor denne forpligtelse står skrevet. Redegørelsen bør søge at få en præcisering af udtrykket ¿rimelige og lige vilkår¿, da det ellers vil være et fortolkningsspørgsmål.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at TELE Greenland A/S¿ forpligtelse til at udarbejde abonnementsvilkår fremgår af § 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession for TELE Greenland A/S, som bl.a. siger at ¿koncessionshaveren skal udarbejde abonnementsvilkår for koncessionshaverens net og tjenester på det koncessionerede område, der bl.a. skal give alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg.¿ af stk. 3 fremgår desuden, at koncessionshaverens vilkår skal godkendes af Landsstyret.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 5, midt: ¿Betalingen fastsættes af Landsstyret uafhængigt af almindelige takster for faste kredsløb udbudt til borgerne. KNR kan disponere over disse forbindelser til en pris baseret på ren omkostningsdækning, og TELE har derfor ingen fortjeneste på denne service.¿
Dette kan man betvivle, da salg af varer ved siden af udbygning af nettet må give en ikke ubetydelig fortjeneste. Derfor anmoder Erhvervsrådet om en udbygning af afsnittet.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at KNRs betaling for brug af telekommunikationsnettet (radiokæde- og satellitsystemer) til distribution af radio og TV, fastsættes ud fra den procentdel af de samlede omkostninger (drift, forrentning og afskrivning) som KNRs forbrugt på nettet udgør. Alle andre kunder betaler en listepris for at anvende nettet, hvori der er indregnet en fortjeneste.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 5, nederst: ¿Overordnet skal TELE i sin prissætning finde en balance mellem på den ene side kravet om, at virksomheden skal drives driftsøkonomisk forsvarligt og på den anden side kravet om, at TELE i henhold til sin koncession har pligt til at ¿give alle og enhver adgang til på rimelige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg.¿
TELEs investeringsstrategi består i at følge deres likviditet, jf. strategioplægget ¿Kommunikation uden grænser¿ fra maj 2003. Dette er ikke driftsøkonomisk hensigtsmæssigt. Redegørelsen bør se ind til, hvad denne investeringsstrategi indtil nu har medført, og hvilke konsekvenser en fortsættelse af denne strategi vil have for udbygningen af telekommunikation i Grønland.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det ikke er et krav af teleanlæggene skal være selvfinansierede. Er der et behov for at investere i nye anlæg kommer finansieringen i anden række forstået således, at finansieringsformen ikke skal bestemme hvorvidt der investeres i nye anlæg. Hertil skal bemærkes, at Landsstyret hidtil har anlagt den holdning, at udbygningen af nye tjenester skal ske efter et princip om, at tjenesten det pågældende sted (f.eks. i en by eller bygd) kan drives uden at være en økonomisk belastning for den øvrige teleinfrastruktur.
Dette gælder f.eks. for mobiltelefoni, som hidtil kun er udrullet til byer og lufthavne.
¿Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
Side 6, nederst: ¿De omkostninger der er forbundet med at udbyde teletjenester i tyndt befolkede områder, dækkes gennem en krydssubsidiering inden for de enkelte tjenester.¿
Opfattelsen i Erhvervsrådet er, at brugere i Danmark betaler en del af forbindelsen over Atlanten, hvorved der herfra også er mulighed for en vis subsidiering. Erhvervsrådet ønsker derfor at rejse spørgsmålet om, hvordan der kan sikres mere gennemskuelighed i TELEs aktiviteter, priser mv.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at Direktoratet er enig i, at en større gennemsigtighed i TELE Greenland A/S¿ prisstrukturer er ønskværdig. I den forbindelse må der foretages en afvejning af, hvor store ressourcer der skal bruges på at skabe gennemsigtighed.
¿Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
Side 9, øverst: ¿Det er derfor nødvendigt at flytte fokus over på de forudsætninger, der er nødvendige for udviklingen af et moderne vidensamfund.¿
Her formuleres en målsætning for fremtiden. Men hvad med bygderne - gælder her samme målsætning om ¿et moderne vidensamfund¿? ¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at en politisk stillingtagen til, hvorvidt samme målsætninger skal gælde for både byer og bygder, netop er et af målene med teleredegørelsen.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 11, midterste afsnit: ¿Som beskrevet i bilagsrapporten kapital 6¿¿fatale langvarige konsekvenser for telesektoren.¿
Problemstillingen som behandles i afsnittet er meget komplekst. TELE binder sig typisk for mange år ad gangen (optil 10-12 år) i sine aftaler, hvilket kan hindre nytænkning og dynamik, herunder nye investeringer. Endvidere har selskabet en tendens til at finansiere sine egne investeringer. En mulighed kunne i stedet været at anvende et overskud til reduktion af priser og at finansiere nye investeringer gennem lånoptagning. En fordel ved sidstnævnte er, at få finansielle rådgivere uden for TELE med på råd.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det kunne have uoverskuelige konsekvenser for det grønlandske samfund, hvis der ikke til stadighed var adgang til den nødvendige satellitkapacitet. Langtidslejemål har hidtil vist sig som en effektiv måde, at skaffe denne satellitkapacitet.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Fremtidig lovgivning skal kunne omfatte denne konflikt ved udnyttelse af allerede gennemførte investeringer: Skal der foretages en nedbetaling af hidtidig foretagne investeringer eller skal der i stedet åbnes op for flere kunder/øget trafik? Endvidere er der en konflikt mellem udbuddet til og servicering af by og bygd, som bør revurderes.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at kommende lovgivning på teleområdet skal udformes i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 12, midt: ¿Baseret på erfaringer fra andre lande, kan man forsigtigt slutte, at en uafhængig regulatorisk instans i Grønland givetvis vil skulle bemandes med 7-10 medarbejdere med akademisk baggrund.¿
Etablering af en regulatorisk myndighed bør ske i et samarbejde med Danmark, ikke mindst af ressourcemæssige årsager. Sætningen er et postulat, som redegørelsen bør underbygge, eksempelvis med en afdækning af, hvad et samarbejde med Telestyrelsen i Danmark kunne bestå af.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det anførte vedr. 7-10 medarbejdere er et skøn foretaget på baggrund af erfaringer fra bl.a. Færøerne og Island. Direktoratet er enig i, at det allerede eksisterende samarbejde med IT- og Telestyrelsen i Danmark, med fordel kan benyttes ved overvejelserne om udbygning af en grønlandsk teleregulator.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 13, afsnit 3.2.1: ¿Erfaringer med liberalisering fra Island, Færøerne og det nordlige Canada.¿
Spørgsmålet er, om dette er de rigtige sammenligningssteder teknologisk set. Ikke mindst når man gerne vil være ¿et moderne vidensamfund¿? En sammenligning vil altid afhænge af, hvad man vil have ud af den. Følgende er forslag til andre muligheder for sammenligninger:
§ Island og Danmark - lande, som vi typisk sammenligner os med (bliver sammenlignet med) og som er langt fremme på det teknologiske område, og hvor der på Island er lignende geografiske forhold med store afstande, små isolerede samfund mv.
§ Andorra, Liechtenstein, Monaco - mindre lande/selvstændige områder, som er interessante på grund af deres størrelser.
§ Nord Korea, Uganda m.fl. - lande, som er under udvikling.
§ USA - et ultra liberalt land, som kan give en indikation af, om niveauet i Grønland er så højt, som man tror.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det har været hensigten at sammenligne med lande, hvis befolkningsmæssige og/eller geografiske forhold tilnærmelsesvis kan sammenlignes med Grønland.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 15, nederst: ¿Erfaringerne fra flysektoren indikerer imidlertid, at en sådan løsning kun bør overvejes i telesektoren, hvis det sker med et omfattende regulatorisk følgeskab.¿
Påstanden bør forklares nærmere. Problemstillingen er, at man i stedet for monopol i flysektoren, bare har fordelt ruterne på flere operatører. Spørgsmålet er, om sammenligningen er relevant. Flytransport kan sammenlignes med radiokæden, som er mellembys. Det giver ingen indikation af mulighederne i de enkelte byer.
Side 16, Politiske handlingsplaner: ¿Formuleringen af langsigtede politiske målsætninger bør derfor være en af Landsstyrets opgaver i 2004.¿
Sætningen kan evt. strammes op med at angive et mere præcist tidspunkt, nemlig forår 2004, da formulerede målsætninger er forudsætningen for at komme videre. Dette er vigtigt og ikke mindst efterlevelsen af de formulerede målsætninger. Opfølgningen på den i 2000 formulerede IT-strategi har man ikke mærket meget til. Dette virker umotiverende og useriøst på de interessenter, som har bidraget til udformningen heraf.¿
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 17, øverst: ¿Der er imidlertid generel enighed om, at TELE er et af de mest veldrevne og stabile hjemmestyreejede grønlandske selskaber.¿
Opfattelsen er, at TELEs ¿succes¿ til dels skyldes et højt prisniveau. Endvidere kan man diskutere fortolkningen af ordet veldreven. I ordet veldreven ligger, at omkostningerne er på niveau med produktet. Og dette er ikke altid tilfældet med TELEs produkter.
Side 17, boksen ¿Volumentaksering¿
Volumentaksering er et eksempel på, hvad TELE-monopolet kan betyde. Dels at nye initiativer først gennemføres, når TELE beslutter sig for det, hvilket kan forsinke virksomhedernes udviklingsmuligheder og dermed reducere konkurrenceevnen. Dels at nye initiativer ikke altid er i kundernes interesse.
Side 20, nederst: ¿Ligeledes vil udviklingen og alsidigheden i mediebilledet afhænge af den kapacitet, som tilbydes i den nationale teleinfrastruktur.¿
Dette er et postulat. Hvad med de produkter, som ligger uden for den nationale teleinfrastruktur? Endvidere et dette også afhængig af, om kapaciteten udnyttes fuldt ud. Redegørelsen bør udbygges på dette område.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at de lokale TV- foreninger også har stor betydning for udviklingen af mediebilledet. Skal lokalt producerede ¿medieprodukter¿ distribueres effektivt, stiller dette dog krav om en velfungerende infrastruktur.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 21, øverst: ¿Mens undervisningssektoren er blevet kraftigt subsidieret af telesektoren (dvs. TELE), har sundhedssektoren selv måtte bære omkostningerne til de dataydelser, som forsøg med telemedicin har krævet.¿
Hvorfor denne forskelsbehandling? Og hvem beslutter, hvilke sektorer der skal subsidieres, og hvilke der ikke skal? Redegørelsen bør udbygges på dette område.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at det er op til det enkelte ressortområde at afgøre, hvordan finansieringen af et givet projekt skal foretages. Det er således i princippet op til Grønlands Hjemmestyre at afgøre, hvorvidt TELE Greenland A/S skal støtte et givet projekt. I den forbindelse skal Direktoratet anføre, at det bør overvejes at skabe standardiseret offentlig subsidieringsmodel, således at der skabes gennemsigtighed i de tildelte subsidier.
Grønlands Erhvervsråd anfører videre:
¿Side 22, boksen: ¿Grønland skal være et land, hvor IT- og telekommunikation fuldt ud understøtter den nationale udvikling og den nationale identitet.¿
Ud fra en erhvervsmæssig betragtning kan visionen snarere virke som en bremsende faktor for åbenheden mod omverdenen, herunder salg af produkter udenfor Grønland. Udsagnene ¿national udvikling¿ og ¿national identitet¿ bør, såfremt visionen fastholdes, defineres nærmere.
Erhvervsrådet har drøftet en anden mere dynamisk vision og foreslår følgende:
¿Grønland - et vilkårligt sted i verden¿
Visionen skal understøtte et ønske om, at man i Grønland har de samme muligheder teknologisk set, som alle andre steder i verden.
Side 22, afsnit 3.4.1: ¿Hvilke principper skal gælde?¿
De 2 præsenterede principper er ikke synderlig nuancerede og næppe realistiske. Det samme gør sig gældende i de efterfølgende skitserede scenarier, som er baseret på principperne. En endelig model må være en kombination af de to. Erhvervslivet interesser ligger i kundernes muligheder. Som minimum bør der være en differentiering af serviceniveauet, og ikke som i dag, hvor alle skal have lige adgang (hvilket er en TELE-beslutning/-tolkning?). Udgangspunktet må være, hvad forbrugerne efterspørger og har behov for, samt hvad dette kræver for at erhvervslivet (de private udbydere) kan opfylde disse behov.
Side 23, afsnit 3.4.2: ¿Scenarier for udvikling af Grønlands telekommunikationssektor¿
Scenarierne er generelt for ¿sort/hvide¿. Der er mange postulater i disse, eksempelvis side 28, nederst: ¿Frasalg af TELE er ikke mulig¿. Scenarierne uddybes nedenfor under anbefalinger.
Side 29, afsnit 3.5: ¿Vejen videre¿
Samlet set er det lovgivningen, som i dag er problemet. Alt for meget overlades og bliver besluttet af TELE, hvorfor der er behov for en mere præcis lovgivning. Rammer for forsyningspligten skal være klare, men hvad der ligger herudover bør det være åbent for andre at indgå aftaler om. TELE skal stille den nødvendige kapacitet til rådighed, men derudover må markedet være frit.
Forsyningspligten skal dække de basale behov/produkter, som f.eks. kan defineres som public service-TV/-radio, telefon og internetadgang.
Side 12, tabel 1.4-1 i Bilagsrapporten: ¿Nettoomsætningsudviklingen for ¿¿¿
Erhvervsrådet finder, at det er vanskeligt at gennemskue tallene og mener, at det er nødvendigt med en uddybning af disse med henblik på øget gennemskuelighed.
Anbefalinger
I nærværende afsnit formuleres nogle konkrete anbefalinger generelt set og i forhold til redegørelsens scenarier og afsluttes med korte beskrivelser af enkle tiltag, som kan give en hurtig succes - ikke mindst politisk set.
§ Lovgivningen bør være en rammelov, som fremmer udvikling, dynamik og initiativ.
§ Loven skal klart adskille indholdet i forsyningspligten fra de produkter, som ligger herudover og for hvilke, der bør være fri konkurrence.
§ Grønlands Hjemmestyre bør væk fra koncessionstanken og i stedet fremme indgåelse af en servicekontrakt. TELE skal have forsyningspligten som defineret ovenfor og sikre, at der er adgang til de muligheder, som findes i andre lande.
§ Brugernes basale behov skal dækkes - alle ydelser derudover bør gives fri.
§ Øget gennemskuelighed i TELEs aktiviteter.
Teleredegørelsen skitserer nogle scenarier for udvikling af den Grønlandske telekommunikations-sektor. Det er erhvervsrådets anbefaling, at der arbejdes videre med en hybrid mellem 1B (tjenesteliberalisering) og 1C (fuld konkurrence) i et tempo, således at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur i takt med liberaliseringen har mulighed for at udvide medarbejderstab og opbygge nødvendige kompetencer.
Erhvervsrådet lægger dermed op til fortsat liberalisering og anbefaler, at markedet for Internet Service Providere (ISP) frigives hurtigst muligt. Der er vigtigt at understrege, at nye ISP¿ere skal have mulighed for at købe egen satellit kapacitet udenom TELE Greenland, ellers har de ikke mulighed for at differentiere sig fra TELE Greenland som en reel konkurrent. Som minimum skal nye ISP¿ere have mulighed for at købe noget af TELE Greenlands overskydende satellitkapacitet til markedspriser.
Som teleredegørelsen også påpeger, er lovgivningen omkring trådløse netværk udformet således, at man kun må etablere forbindelse mellem bygninger med samme ejere. Dette område bør også gives fuldstændig frit, med henblik på at kommuner, hoteller, lufthavne m.fl. har mulighed for at bruge de teknologiske muligheder, der allerede er til rådighed i resten af verden.
Erhvervsrådet er også enige om, at radiokæden med nuværende kendt teknologi vil være muligt, men uinteressant at liberalisere. For at udnytte den investering, der allerede er foretaget i radiokæden, bør ISP¿ere kunne købe kapacitet til konkurrencedygtige priser. Hvis priserne ikke er konkurrencedygtige, bør udbyderne have mulighed for at etablere alternative løsninger. Til sammenligning har TELE Greenland i dag etableret sig med egne postflyvere pga. at TELE Greenland mente, at prisen og servicen fra Airgreenland var henholdsvis for høj og for dårlig.
Ved at sætte gang i liberaliseringen vil samfundet opnå langt mere dynamik og innovation, hvilket med stor sandsynlighed vil udmønte sig i langt bedre muligheder for erhvervslivet, men også i stor udstrækning for private brugere.
Hurtig succes - Bynetværk
Bynetværk er tænkt som et trådløst netværk, der dækker en by eller bygd. Dette netværk kan servicere brugerne med billig eller ligefrem gratis kommunikation inden for netværket. På sigt kan overvejes muligheden for at koble netværket på internet. Anvendeligheden af sådanne bynetværk er klar når mulighederne afdækkes.
§ Kommunerne kan servicere deres borgere og virksomheder over et netværk, som det i praksis kun kræver en PC med adapter til trådløs netværk for at benytte.
§ Unge kan benytte bynetværket til netværksspil.
§ Bynetværket kan benyttes til lokal telefoni.
§ Offentlig og private virksomheder kan benytte bynetværket til give deres medarbejdere adgang til hjemmearbejdspladser.
§ Der kan etableres webbutikker, som er rettet mod det lokale marked.
§ Borgere og virksomheder kan eksponere information, som andre på bynetværket kan få nytte af. De lave driftsomkostninger kan medvirke til at styrke lokale virksomheders position i forhold til udefra kommende konkurrence.
§ Skibe, der ligger i havn, kan få adgang til bynetværket.
§ Faciliteter, der ligger i periferien af de bebyggede områder, kan få adgang til bynetværket.
Bynetværk kan etableres efter flere modeller. Men den oplagte mulighed er at etablere netværket ved hjælp af dem, der har speciel interesse i at netværket findes. Dette vil give mulighed for at finansiering og drift opsplittes i små dele, som afholdes af dem, der har fordel af netværket. For at skubbe et bynetværk i gang, kan den lokale kommune støtte bynetværk med økonomisk tilskud eller ligefrem etablere og varetage driften af en del af bynetværket.
Hurtig succes - ¿Flat rate¿ vilkår
TELE Greenland har introduceret volumentaksering, hvilket lægger en meget stor begrænsning på brugen af Internet i hele Grønland. Eksempelvis er forældre generelt meget nervøse for at lade deres børn udforske Internettet på grund af usikkerheden om, hvor stor den næste regning bliver.
Med reel konkurrence vil andre udbydere med stor sandsynlighed tilbyde Internet på "flat-rate" vilkår, hvilket blandt andet vil give unge mennesker langt større udfoldelsesmuligheder og derigennem et langt bredere kendskab til IT.
Hurtig succes - Fjernsyn
KNR råder over en landsdækkende tv-kanal, hvor der udover KNR¿s egenproduktioner vises tv-programmer fra DR1, DR2, TV2 og TV2 Zulu. Dette gør, at ikke alle tv-programmer kan vises af KNR.
Det er Erhvervsrådets opfattelse, at samfundet i dag ikke får den optimale udnyttelse af de tv-rettigheder, Danmarks Radio har stillet gratis til rådighed for det grønlandske samfund. Erhvervsrådet anbefaler derfor, at de lokale tv-foreninger, der har den fornødne distributionskapacitet, tillades at distribuere de danske public service tv-kanaler (DR1 og DR2) lokalt.
Grønlands Erhvervsråd imødeser modtagelsen af en ny udgave af ¿Teleredegørelsen for Grønland 2004¿, og vil samtidig gerne understrege sin interesse i at blive inddraget i den fremtidige dialog omkring udvikling af teleområdet i Grønland.¿
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur skal hertil bemærke, at der ikke påtænkes udsendt en ny udgave af teleredegørelsen. De enkelte høringsparters kommentarer og anbefalinger vil fremgå af dette høringsnotat, som vil være vedlagt teleredegørelsen ved forelæggelse for Landstinget samt ved den endelige offentliggørelse.
__________
KANUKOKA har anført følgende:
¿KANUKOKA har følgende bemærkninger opdelt i et afsnit hvor kommunernes forventninger til brugen af telekommunikation i kommunerne i fremtiden beskrives og et afsnit hvor KANUKOKA har en række øvrige ønsker til den fremtidige lovgivning mv.
Generelle bemærkninger:
Landsstyret og KANUKOKA har fra 1. januar 2004 nedsat et strukturudvalg som skal:
Vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretninger af den offentlige sektor og på den baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække. Der skal foretages analyser og fremsættes forslag, der understøtter mulighederne for at udbygge forskellige former for samarbejde på tværs af eksisterende kommunegrænser, samt for at kommuner igangsætter egentlige sammenlægninger af kommuner.
I udvalgets kommissorium er det desuden bl.a. fastlagt, at:
Udnyttelse af IT i den offentlige sektor bliver et væsentlig del af det kommende udredningsarbejde. Udnyttelse af den nye Informations- og kommunikationsteknologi indgår som en væsentlig faktor ved overvejelser om nye måder at løse opgaver på og nye fremtidige kommunale strukturer.
I overensstemmelse med Strukturudvalgets kommissorium ser KANUKOKA IT- og Teleområdet som et væsentligt element i kommunernes fremtid. KANUKOKA ønsker således en fælles EDB-standart for hele den offentlige sektor der kan sikre en problemfri udveksling af data mellem kommuner og hjemmestyre mv. og dermed øge mulighederne for forskellige former for samarbejde. På længere sigt overvejer KANUKOKA desuden mulighed for betjening af borgeren vha. Internettet.
Også udenfor det administrative område eksempelvis indenfor undervisningsområdet ser kommunerne muligheder for en større anvendelse af telekommunikation.
En øget brug og udvikling af redskaber til eksempelvis digital forvaltning forudsætter at alle borgere har adgang til de nødvendige teleprodukter til rimelige priser.
Øvrige bemærkninger:
- Der må skabes den nødvendige kapacitet i telenettet, der sikrer mulighed for fremtidige samarbejder på tværs af hele den offentlige sektor ¿ uanset om der vælges en central eller decentral serverløsning i et fremtidigt offentligt edb-system.
- Der må ske en regulering af lovgivningen, som utvetydigt tillader samarbejder, der kan nedbringe samfundets udgifter til telekommunikation. Der skal eksempelvis ikke være tvivl om, at kommunerne kan bruge den samme Internetforbindelse, og dermed spare samfundet for udgifter til hardware og servicering af Internetforbindelser.
- Hvad angår prisstrukturen har overgang til den såkaldte volumentaksering skabt stor usikkerhed om prisen ved brug af Internettet.
Alle andre steder i verden tilbydes ubegrænset brug af Internettet til en fast lav takst. Det bør også være et tilbud til såvel borgere som til erhvervskunderne i Grønland, at de kan benytte telekommunikation til en pris, som det på forhånd er muligt at budgettere.¿
__________
KIIIP, Uddannelse, Forskning og Kirke har anført følgende:
¿1. Ved e-mail af 11 marts 2004 har direktoratet for Bolig og Infrastruktur bedt om bemærkninger til Tele-redegørelse for Grønland.
2. Direktoratet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Fritid skal erklære sig enig i redegørelsens anbefalinger.
3. For så vidt angår afsnit 3.3.2 skal følgende oplyses vedrørende uddannelse;
Uddannelse
Status
I forbindelse med den nye folkeskoleforordning forventes det at IT inddrages i alle fag, når det skønnes hensigtsmæssigt. IT skal benyttes både som redskab og som undervisnings-middel.
Samtidig anføres det i bemærkningerne til samme forordning, at det forventes, at alle bygdeskoler får mulighed for at deltage i fjernundervisningsprojekter.
Det er hensigten at alle undervisere i folkeskolen skal tilbydes Skole-IT, Det pædagogiske IT-kørekort.
For så vidt angår det grønlandske skolenet ATTAT er der nu oprettet 11.325 brugere på ATTAT. Der er ca. 600 konferencer - et par hundrede af disse gates (kopieres) fra SkoleKom i Danmark - enkelte andre gates fra f.eks. Færøerne og Sverige.
Af de sidste ca. 400 er en del lukkede konferencer - dvs. konferencer oprettet for en begrænset brugerskare med et bestemt formål, eksempelvis til opgavekommissionerne, kurser mv.
Resten er åbne konferencer, som er åbne for alle brugere - dog således at eleverne ikke har adgang til lærernes konferencer, mens lærerne har adgang til elevernes.
Samtidig skal nævnes at Ilinniarfissuaq kører fjernundervisningsdelen vedr. den decentrale årgang 2002 via ATTAT. I forbindelse med TNI-uddannelserne har de involverede erhvervsskoler valgt at benytte ATTAT til erfaringsudveksling mv. ligesom der placeres 1ovstof, undervisningsforslag mv. i lukkede konferencer. De grønlandske Huse i Danmark har valgt at benytte ATTAT til erfaringsudveksling, samt faglige meddelelser vedr. f.eks. økonomi, sociale emner, uddannelsesvejledning osv.
Udviklingen har også vist at det først er i forbindelse med ATTAT at Internet og e-mail er blevet en almindelig foreteelse for såvel lærere som elever.
Med hensyn til fjernundervisning så er der mange lærere, der deltager i enten PD-uddan-nelser eller deciderede IT-kurser som nævnt ovenfor. Herved stifter de pågældende lærere bekendtskab med fjernundervisning.
Der foregår ikke på nuværende tidspunkt nogen fjernundervisning af eleverne, da ca. halv-delen af folkeskolerne er koblet på nettet og hvor de sidste skoler først forventes at blive koblet på nettet i 2004. Der skal udvikles materialer til fjernundervisningen, og frem for alt skal der findes undervisere i Grønland, som er uddannet til at forestå denne fjernunder-visning.
De hidtidige forsøg med fjernundervisning er i store træk faldet heldigt ud. Potentialet er kolossalt for et uddannelsessystem, der lider under vanskelige bemandingsforhold og geografisk er afsondret. Disse muligheder bør udnyttes på en helt anden måde end i dag.
Der er udarbejdet en rapport ¿Ungasik¿ ¿ Fjernundervisning i Grønland. Der er tale om en afsluttende rapport over forsøgsperioden 1997-2000. (http://dk.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=45451).
KIIIP er af den vurdering, at ATTAT er et afgørende redskab med henblik på udnyt-telse af Internettet i undervisningen. ATTAT kan anvendes til kommunikation med eleverne, til undervisningsmaterialer, videndeling, til samarbejde om projekter mv. Der bør derfor ikke være tvivl om, at ATTAT bibeholdes og udbygges.
Det skal dog samtidig erkendes, at anvendelsen af ATTAT er i et begyndende stadie, og at det vil tage en årrække at sikre en fuld og hensigtsmæssig anvendelse. Midlerne til at in-tegrere ATTAT i undervisningen er først og fremmest at sikre, at alle lærere uddannes til at anvende Internet mediet og ATTAT. Hovedvægten af investeringerne på området bør derfor anvendes til denne grundlæggende (efter)uddannelse.
Samtidig hermed skal der investeres i udvikling af det indhold, som skal anvendes via ATTAT. Midler hertil skal afsættes og anvendes sideløbende med uddannelsen af lærerne.
De øvrige væsentlige forudsætninger for en god anvendelse af ATTAT, af Internettet og teknologi i undervisningen er:
1) At få tilvejebragt en tilkobling af alle uddannelsesinstitutioner.
2)At skabe sikring af at der er et rimeligt antal arbejdspladser til rådighed for eleverne på alle skoler.
3) At de fleste elever har adgang til en computer og Internettet derhjemme. Sidstnævnte illustrerer, at forankringen af en hensigtsmæssig IT anvendelse i samfundet kræver indsats på flere og ikke umiddelbart forbundne områder.
For så vidt angår forudsætning om at få sat ration for elev/arbejdsstation ned (2) er ratioen for elev/arbejdsstation pt. som et gennemsnit 11 elever pr. arbejdsstation. Denne ratio er utilstrækkelig og understøtter ikke en rimelig anvendelse af IT i undervisningen med hen-blik på, at eleverne efter endt skolegang har erhvervet nødvendige færdigheder til at kunne begå sig i informationssamfundet. Dertil kommer, at gennemsnitstallet dækker over, at
nogle større byskoler har bedre forhold, mens skoler i mindre byer og bygder har langt dårligere forhold.
Den sidste forudsætning (3) om at have adgang til Internettet fra privatboligen er efter KIIIPs opfattelse en uvurderlig kilde til at lære Internet og computer mediet at kende, at lære på en uformel måde at foretage informationssøgning. Det er en adgang og brug, der øger kendskabet til den omliggende verden, og som på en afgørende måde vil medvirke til at øge det generelle uddannelsesniveau både i folkeskolen, erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser samt særligt i forbindelse med den efteruddannelsesindsats af den grønlandske befolkning, der indgår i arbejdsmarkedets politikken, og som Landsstyrets har prioriteret særskilt jf. Landsstyrets Politiske Økonomiske Beretning.
4. Det skal oplyses, at der i forbindelse med udmøntningen af den strukturpolitiske pulje er udarbejdet et projekt med henblik på videre udvikling af ATTAT samt anvendelse af IT i erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og i efteruddannelses-/arbejdsmar-kedspolitikken. Det forudsætter dog at nævnte forudsætning 3 løses.
Projekt 9. IKT ¿ informations- og kommunikationsteknologi ¿ og uddannelse
Som ofte fremhævet, kan Grønland, bl.a. qua geografi og demografi, have enestående fordele af at fremme anvendelse af IKT i uddannelserne. Den hidtidige investering synes ikke at have skabt mulighed for at fremme denne proces i et tempo, som giver håb om en for alvor udbredt anvendelse af mediet i uddannelsessammenhænge i en nær fremtid.
Der bør ske en prioriteret indsats på tre fokusområder eller søjler:
1. Netmiljø
Etablering og anvendelse af digitale netværk er en centralt faktor i forbindelse med alle undervisnings- og læringsaktiviteter, og uden digitale netværk giver det næppe mening at tale om informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen. Der findes forskellige typer af digitale netværk, som alle kan udgøre en del af læringsmiljøet, f.eks.: intranet (internt på den enkelte institution e.l.), Internettet (globalt) og særlige uddannelsesnet (afgrænsede netmiljøer omfattende alle eller nogle uddannelsesinstitutioner).
Indsatsen har her koncentreret sig om implementering og konsolidering af ATTAT, som har til formål at skabe de bedst mulige rammer for fleksibel netbaseret fjernundervisning i be-grebets videste fortolkning samt kommunikation, kulturudveksling, samarbejde og debat uden begrænsninger af geografisk eller tidsmæssig karakter for alle aktører og institutioner i uddannelsessystemet uanset uddannelsesretning og - niveau.
Der må snarest sikres økonomi til:
- etablering af bredbåndsadgang for alle undervisningsinstitutioner
- ATTAT kan betale kostægte priser for trafik (I dag eksisterer/forhandles en særaftale med TELE Greenland A/S ¿ På sigt må det forventes at TELE vil kræve sædvanlig taksering af ATTAT, og så ATTAT betale fuld pris ¿ eller takseringsproblemet må løses ad politisk vej).
- Tilstrækkelig drifts- og back-up kapacitet ved en øget anvendelse af nettet
Her anslås for forøgelse af den nuværende ramme på 3,0 mio. kr.
2. Pædagogiske forhold
Udvikling og gennemførelse af pædagogiske tilrettelæggelsesformer der understøtter fag-integreret anvendelse af IKT i undervisningen. IKT kan facilitere den pædagogiske trend, hvor der lægges vægt på sammenhængende og virkelighedsnære læringsforløb. Mediet tilbyder en høj grad af fleksibilitet og dynamik - både hvad angår tilegnelse af viden og færdigheder - de såkaldt hårde kvalifikationer - og blødere kvalifikationer som f.eks. at tage ansvar for egen læring - herunder også mediets muligheder for dokumentation af uddan-nelsesindsats - f.eks. gennem porteføljestyring - og de deraf udsprungne muligheder for at den studerende kan planlægge sit eget individuelle læringsforløb.
Den hidtige - og noget begrænsede indsats - har overvejende begrænset sig til at tilbyde et antal undervisere det pædagogiske IT-kørekort. Området bør have en fremtrædende plads i læreruddannelsen, og der bør generelt ske en øget satsning på uddannelse/efteruddannelse af undervisere og skoleledere for at udvikle de nødvendige kompetencer og synliggøre områdets muligheder.
Med udsigten til etableringen af et IKT-center - optaget i finanslovsforslaget for 2004, er der taget et skridt i den rigtige retning, men tiltaget foreslås styrket gennem tilførsel af flere ressourcer til ansættelse af det rigtige personale og øgede ressourcer til kursusvirksomhed og udvikling m.m.
Behovet ud over FFL 2004 anslås til 1,5 mio. kr.¿
KIIIP, Uddannelse, Forskning og Kirke har endvidere anført:
¿På side 21 refereres under Finansiering, til Hjemmestyrets betaling for KNR¿s brug af radiokæden som ¿- en betaling, som ikke nødvendigvis har dækket de fulde omkostninger til fremførelsen af signalet¿, samt at her ¿kan være tale om en vis subsidiering fra TELE¿s side¿.
Dette kan undre, da vi tværtimod fra radio/tv-siden ofte beskyldes for at betale for meget for denne ydelse! Det bør derfor af Teleredegørelsen fremgå, at der er divergerende opfattelser af om betalingen er mangelfuld eller for høj, og at der synes behov for afklaring af fakta i denne forbindelse.
Derudover synes det generelt bemærkelsesværdigt, at dette er det eneste, der i denne Teleredegørelse nævnes om radio- og tv-virksomhed.
Specielt set i lyset af den igangværende digitaliseringsproces, som bl.a. TELE¿s ny bestyrelsesformand nyligt har ønsket fremmet, - indenfor tv i form af det af landsstyret anbefalede DVB-T. Og set i lyset af de på landstingssamlingerne stadig tilbagevendende ønsker om flere tv-kanaler ¿ til flere dele af landet.¿
__________
TELE Greenland A/S har anført følgende:
¿Det bemærkes for en ordens skyld, at høringssvaret retter sig mod redegørelsens bilagsrapport, idet oversigtsrapporten af TELE Greenland ses som et sammendrag af faktuelle oplysninger, analyser og konklusioner fra bilagsrapporten og derfor ikke tilføjer yderligere.
P. 139 vedr. Trådløse access-teknologier
¿Flere IT-virksomheder ønsker at betjene deres kunder via trådløse access-teknologier. Den nuværende terminallovgivning giver principielt kun lov til at benytte det frie 2.4 GHz trådløse bånd mellem bygninger, som har samme ejer. Dvs. teknologien kun er tilgængelig for større virksomheder med flere bygninger i samme by, eller privatpersoner, som ejer flere huse og skulle have lyst til, at disse kan kommunikere trådløst sammen. Der efterspørges derfor også en liberalisering af dette område, så virksomhederne gives mulighed for at kommunikere elektronisk uden om TELEs net.¿
Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 10. oktober 2002 om tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telenet.
Terminalbekendtgørelsen definerer i §3 ¿det offentlige telenet¿ som offentlig telekommunikationsstruktur, der giver mulighed for at transmittere signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, optiske medier eller andre elektromagnetiske midler". Bekendtgørelsen giver en bred definition af ¿interne net¿ som omfattende ¿private telenet¿ der anvendes til intern kommunikation hos abonnenten, til kommunikation mellem udstyr hos abonnenten og termineringspunktet eller som tilsluttes det offentlige telenet i termineringspunktet.
Det er TELEs vurdering, at bekendtgørelsen ikke hindrer, at de teknologier, der anvendes i ¿offentlige net¿, også må anvendes i ¿interne net¿. Det bemærkes, at revisionen af den tidligere terminalbekendtgørelse, som blev ophævet i 2002, indebar, at privatetablerede net - som tidligere var udtrykkeligt undtaget fra hjemmestyrets eneret - nu kunne tilsluttes ¿det offentlige telenet¿. Disse net blev i samme forbindelse omdøbt til ¿interne net¿.
TELE ser altså ingen begrænsninger mht. valg af teknologi (bortset fra standardgodkendelseskrav til udstyret) ved etablering af et internt net mellem to bygninger tilhørende samme virksomhed/koncern. TELE kan derfor ikke genkende den i redegørelsen specifikt nævnte begrænsning mht. radioteknologi. Som for alle andre, der anvender trådløs teknologi, forudsættes dog en radiosendetilladelser/frekvenstilladelse fra radioforvaltningen.
Det er imidlertid korrekt, som det også fremgår specifikt i terminalbekendtredegørelsen, at man i ¿interne net¿ eller ¿private net¿ ikke må foretage trafikformidling for tredjemand. I terminalbekendtgørelsens § 14 er nævnt nogle undtagelser, hvorefter det desuden udtrykkeligt slås fast, at ¿telekommunikation mellem forskellige byer, bygder samt til og fra udlandet, skal foregå via det offentlige telenet¿.
P. 145 og p. 150 vedr. IT-anvendelse i Attat, telemedicin m.v.
Det indgår i selve TELEs strategiske grundlag, at TELE har en særlig forpligtelse til at støtte igangsætningen af nye IT-projekter, som vurderes at have stort samfundsmæssigt udviklingspotentiale. TELE har bl.a. medvirket i gennemførelsen af pilotprojekter med fjernundervisning, telemedicin, internetcaféer og skolenettet Attat.
Det bemærkes, at TELE på lige fod med andre pilotprojekter også har støttet det i redegørelsen nævnte telemedicinske pilotprojekt (projektstart 1996), herunder med planlægningsmæssig support, salg af telekonferenceudstyr på særligt favorable vilkår og lempelige overgangsordninger mht. betaling af transmissionsudgifter. Senest er der mht. betaling for teletransmissionen f.eks. for Attat indgået en aftale om fastprisbetaling frem til 2005.
TELE indgår også i andre IT-projekter, herunder et fællesnordisk projekt med etablering af særlige kommunikationsløsninger til handicappede, hvor TELE bl.a. konkret sponsorerer abonnementerne.
Det er TELEs principielle holdning, at igangsætning og praktisk afprøvning af IT-projekter inden for en lang række områder i det grønlandske samfund bør have stor bevågenhed og prioritet. Gennem grundigt planlagte pilotprojekter og efterfølgende evalueringer er det muligt at skabe grundlag for efterfølgende politiske beslutninger om evt. videreførelse af projekterne i ¿stor skala¿. Pilotprojekterne vil med de indhentede praktiske erfaringer medvirke til at reducere planlægningsmæssige og økonomiske fejltagelser.
TELE anser det for overordentligt væsentligt for udviklingen af Grønland som informationssamfund, at der netop sættes fokus på telekommunikationens anvendelsesmuligheder ¿ ¿indholdet¿. Der er inden for en lang række sektorplanlægningsområder store uudnyttede IT-anvendelsesmuligheder, som den nuværende moderne telekommunikationsteknologi i Grønland allerede tillader, herunder mht. brug af forskellige telemedicinske teknologier, fjernundervisning, digital forvaltning og borgerservices, m.v. TELE vil som tidligere medvirke, herunder med faglig support mht. de telekommunikationsmæssige elementer, hvis Hjemmestyret og kommunerne ønsker særlige initiativer igangsat inden for deres respektive politiske ansvarsområder.
Mht. finansieringen af telekommunikationsudgifterne er det dog fortsat TELEs holdning, at der principielt bør tilstræbes en prissætning, der skaber sammenhæng mellem omkostningerne og teletaksterne. I modsat fald vil der i store offentlige IT-projekter ske en sløring af de reelle omkostninger, hvorved der kan være risiko for, at der træffes økonomisk uholdbare IT-beslutninger ¿ i den offentlige sektor såvel som private sektor. Hvis man af velbegrundede samfundsøkonomiske og udviklingsmæssige årsager ønsker at benytte IT-løsninger, som ikke er snævert eller kortsigtet driftsøkonomisk bæredygtige for TELEs finansiering af selve telenettet, har TELE hidtil anbefalet, at der i stedet findes løsninger evt. i form af særligt udviklede, men offentlige og synlige subsidieringsformer. En medvirkende finansiering kunne f.eks. være øget udbyttebetaling fra TELE ¿ og altså ikke som det nævnes i redegørelsen via tilrådighedsstillelse af ¿gratis¿ kapacitet, som efter TELEs opfattelse hverken eksisterer, og som i givet fald vil indebære indirekte ¿beskatning¿ af andre brugere af telenettet.
Generelt: Volumentaksering vs. flat-rate
I redegørelsen fremføres en række argumenter til fordel for at erstatte den af TELE valgte volumentaksering med en ¿flat-rate¿. I redegørelsen begrundes det bl.a. med, at
a) modellen er mere attraktiv for kunder med et stort forbrug
b) kunder med et stort forbrug så på forhånd kender regningen
c) modellen giver større forretningsmæssig frihed og differentieringsmuligheder
d) en ¿flat-rate ¿ vil stimulere ibrugtagningen af de nye teknologiske muligheder i Grønland ¿ volumentaksering bremser denne.
TELE Greenlands bemærkninger:
ad a) modellen er mere attraktiv for kunder med et stort forbrug
Kunder med et stort forbrug kan nyde fordelen ved, at kunder med mindre forbrug betaler merprisen. Introduktionen af en ¿flat-rate¿ vil principielt forudsætte, at man politisk er indstillet at introducere krydssubsidieringsformer, som man p.t. på andre områder netop ønsker at reducere.
ad b) kunder med et stort forbrug på forhånd kender regningen
Prisen for den opnåede individuelle ¿gennemskuelighed¿ er kollektiv uigennemskuelighed, idet sammenhæng mellem pris og adfærd i vidt omfang elimineres.
ad c) større forretningsmæssig frihed og differentieringsmuligheder
Den forretningsmæssige frihed med en flat-rate for ISP¿ere har i hvert fald hidtil været et uigennemskueligt produkt over for ISP¿ernes egne kunder. De har ikke vidst, at de har været mange om at dele en begrænset kapacitet.
I henhold til anerkendte prisstrategiske scenarier er volumentaksering et velegnet instrument, som rummer store differentieringsmuligheder. ¿Flat-rate-modellen¿ er ikke umiddelbart genkendelig i almindelige prissætningsteorier, men har sin primært historiske begrundelse bl.a. i det forhold, at telesektoren i flere lande har overinvesteret i transmissionskapacitet og efterfølgende afskrevet store investeringer. Investorernes og kreditorernes tab omsættes i et vist omfang i lave priser i usædvanlige prissætningsscenarier, der beror på ekstrem overkapacitet. Denne overkapacitet er ikke tilstede i Grønland.
ad d) en ¿flat-rate ¿ vil stimulere ibrugtagningen af de nye teknologiske muligheder i Grønland ¿ volumentaksering bremser denne.
Der redegøres ikke nærmere for årsag og virkning i dette argument. Er det f.eks. en bagvedliggende antagelse, at brugere med stort forbrug bør have billig adgang, fordi de formodes at være de egentlige ¿drivere¿ i IT-udnyttelsen og -udviklingen. Man kunne også hævde, at det er lige så stimulerende for IT-udnyttelsen i samfundet, at nye bredere kundesegmenter vælger at komme med på og drive IT-bølgen, fordi der eksisterer et billigt forbrugsbestemt abonnement, hvor man ikke skal betale for ¿naboens forbrug¿.
Der kunne argumenteres for det modsatte synspunkt: Et simpelt ¿flat-rate¿ produkt kunne udgøre en trussel mod udnyttelsen af Internet, fordi mange nye services som følge af tjeneste- og netværkskonvergens ikke kan udbydes, uden at der er sikkerhed for omkostningsdækning, når forbruget vokser ¿ eller også skal prisen for en flat-rate sættes så højt, at den bliver prohibitiv for langt de fleste kunder, som måske bare vil surfe og maile og ikke downloade multimedier i større mængder.
Endelig har det for TELE været en helt afgørende begrundelse for indførelsen af volumentaksering, at der er et teknologiskifte som følge af den generelle indførelse af den såkaldte TCP/IP-protokol , som indebærer, at der fremover ikke længere vil kunne skelnes mellem forskellige teletjenester i transmissionsnettet. Telefoni, data- og billedoverførsel, radio- og TV-transmissioner, Internet, m.v. vil med tiden blive samlet i et meget stort netværk, hvor grænserne mellem de enkelte tjenester udviskes. En takseringsstruktur baseret på flat-rate scenarier, hvor volumenforbrug og betaling ikke hænger sammen på samme entydige måde som med en volumentaksering, indebærer risiko for, at sammenhæng mellem omkostninger og priser sløres. Det kan i sin yderste konsekvens betyde, at TELE ikke vil være sikret den nødvendige indtjening til at investere i fortsat udvikling af trafikmaskinen og til at udbyde et voksende antal nye tjenester. Volumentakseringsmodellen giver desuden mulighed for på et kontrolleret grundlag, at lade andre end TELE etablere sig som udbydere af Internet (ISP¿ere).
P. 51 ff.: Forsyningspligtanalysen
TELE noterer sig, at Ementor i sin analyse af forsyningspligtunderskuddet har benyttet en anden model (baseret på ¿scorched node-princippet¿ ¿ model 2) end den i AMI-rapporten (2000) benyttede ø-analyse-model (tilnærmelsesvist ¿scorched earth princippet¿ ¿ model 1). Forskellen mellem modellerne er, at model 1 søger uden om det problem, at den eksisterende struktur potentielt kunne være suboptimal, hvorfor man tager udgangspunkt i en omkostningsberegning af en ny ¿ideel¿ infrastruktur.
I den oprindelige ¿ø-analyse¿ i AMI-rapporten valgtes en beregning af kapitalomkostningerne på grundlag af en infrastruktur, der alene var dimensioneret efter de forsyningspligtige tjenester og i øvrigt uden redundans. Modellen krævede et lavere kapacitetsbehov i nettet, og netværksstrukturen kunne reoptimeres uden bindinger i forhold til den nuværende faktiske teleinfrastruktur.
TELE kan konstatere, at model 2 beregner et lavere forsyningspligtunderskud end model 1 på trods af, at model 1 netop beregner omkostningerne ved at levere de definerede forsyningspligttjenester på basis af en ny infrastruktur uden bindinger til den nuværende radiokæde m.v. I model 2 derimod benyttes i princippet omkostningerne i den nuværende infrastruktur med visse justeringer for teknologisk nyudvikling og evt. lavere priser i dag, end da infrastrukturen blev bygget. Det er i TELEs perspektiv et ¿tilfredsstillende¿ analyseresultat i model 2 - alt andet lige - at det beregnede forsyningspligtunderskud ikke overstiger beregningen i model 1. Et sådant resultat kunne i henhold til modellernes forudsætninger netop have antydet, at den eksisterende infrastruktur enten er over- eller fejldimensioneret og/eller i det hele taget for omkostningstung i forhold til behovet.
I redegørelsen gøres der grundigt rede for de forskellige modelforudsætninger og herunder følsomheden i det beregnede forsyningspligtunderskud. TELE skal bemærke, at modellens følsomhed generelt og herunder især over for ændringer af den fordelingsnøgle på 36,9%, som benyttes som forsyningspligttjenesternes andel af de samlede radiokædeomkostninger, kan øge forsyningspligtunderskuddet markant. F.eks. vil en ny model for distribution af mobiltelefoni samt radio og tv uden om back-bone i radiokæden få fordelingsnøgletallet til at vokse betydeligt ¿ og dermed forsyningspligtunderskuddet.
TELE noterer sig ligeledes, at Ementor ikke finder den ene model 2 mere ¿rigtig¿ end model 1, og at det principielt ikke er muligt at forudsige, hvilket modelvalg der resulterer i det største forsyningspligtunderskud.
Det skal endelig bemærkes, at selvom den snævre definition af forsyningspligttjenesterne ikke omfatter mobiltelefoni, vil det formentligt være en vidtgående beslutning i et evt. givent liberaliseringsscenarium ikke at lade forsyningspligten omfatte mobiltelefoni ¿ som minimum i et vist omfang som i dag. Beregnes omkostningerne herved, er det TELEs vurdering, at forsyningspligtunderskuddet vil vokse yderligere ¿ i begge de anvendte modeller.
Afsluttende bemærkninger
Det er TELEs samlede vurdering, at den fremlagte redegørelse udgør en god platform for de videre politiske overvejelser om udviklingen af telesektoren i Grønland, og at redegørelsen i alt væsentligt gennemfører en grundig analyse af forudsætninger for samt muligheder og begrænsninger ved en evt. liberalisering og/eller privatisering af telesektoren.
Det er givet, at de opstillede scenarier og visse ulemper/fordele yderligere kan nuanceres, men de grundlæggende politiske kompromisser, som skal drøftes i den kommende tid, forekommer relevante og er i øvrigt klart trukket op.
TELEs bestyrelse og direktion har ikke set det som sin opgave at forudskikke den politiske debat herom i det foreliggende høringssvar, men som det også tidligere har været fremhævet af TELE, er der uanset det fremtidige scenarium for telesektoren et stort behov for en styrkelse af det regulatoriske beredskab i Grønland.
Med disse bemærkninger imødeser TELE Landsstyrets fremlæggelse af redegørelsen og den efterfølgende politiske debat i Landstinget til foråret. TELE ser frem til, at etableringen af nye politiske målsætninger kan styrke TELEs fremtidige strategiske indsats på teleområdet, så der også i de kommende år er de fornødne teleteknologiske forudsætninger for bl.a. at gennemføre de IT-projekter, der kan ventes i Hjemmestyret, kommunerne og det private erhvervsliv.¿
---oooOOOooo---
Allakkiaq
Dato : 5. maj 2004
Journal nr. : 34.93
TELE pillugu nalunaarusiap 2004-meersup tusarniaassutigineqarneranik allakkiaq
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup TELE pillugu nalunaarusiaq tusarniaassutigalugu 5. marts 2004 ukununnga nassiuppaa:
ArctiComm ApS
Aqutsinermut Pisortaqarfik
Air Greenland A/S
Artic Umiaq Line A/S
A-Team/Comby
Inuussutissarsiornermu, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik
Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik
Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik
Namminersorneq pillugu Pisortaqarfik
Peqqissutsimut Pisortaqarfik
Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiit
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik
Kalaallit Nunaanni Sulisitisut Peqatigiiffia
Kalaallit Nunaanni Atuisartut Siunnersuisoqatigiivi
Grønlandsbanken A/S
Namminersornerullutik Oqartussat Qarasaasialeriffiat
Ilik
INI A/S
Inu:IT A/S
IT-Partner Greenland A/S
IT-rådet
KANUKOKA
KIIIP, Ilinniartitaaneq, Ilisimatusarneq Ilageeqarnerlu
Kimik IT A/S
KIT A/S
Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq
Naalakkersuisut Allattoqarfiat
MDC Data Greenland ApS
Nuka A/S
Nukissiorfiit
Royal Artic Line A/S
Royal Greenland A/S
| ______________
UPA 2004 / 28
IAP jnr. 34.93 |
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik
Akileraartarnermut Pisortaqarfik
STTK
Sparbank Vest Grønland A/S
TELE Greenland A/S
Nunanut Allanut Tunngasunut Pisortaqarfik
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik
Nalunaarusiamut immikkut oqaaseqaatissaqaraik uku nalunaarput:
Aqutsinermut Pisortaqarfik
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik
Akileraartarnermut Pisortaqarfik
Taakku saniatigut Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tusarniaanermini makkunannga akissutiivoq:
Air Greenland A/S ima nalunaaruteqarpoq:
Suliffeqarfiup oqaaseqaatai immikkoortunut ataasiakkaanut tunngatinneqarput, ataatsimullu naliliinermik naggaserneqarlutik. Immikkut samminerusimavarput ilanngussatut nalunaarusiap kapitalia 7.2 (qupp. 116-120), nalunngikkaluarlugu suliffeqarfiup immikkoortumut tassunga oqaaseqaatai nalunaarusiap (pingaarnerusutut ilanngussatullu nalunaarusiat) oqaasertaasa sinnerinut toqqaannartumik toqqannanngitsumllunniit sunniuteqartussaasut. Naggasiullugu pingaarnerusutut nalunaarusiamut tamakkiinerusumik oqaaseqaateqarpugut.
Ilanngussatut nalunaarusiamut oqaaseqaatit
Kap. 7.2.1 ¿ Imm. 1. Isumaqatigiissutigineqarpoq inuit angallanneqarnerisa 35-40%-ia umiarsuartigut pisoq. Isumarput malillugu AUL-ip angallatai ikinnerujussuupput. Kisianni kisitsisinik erseqqissunik peqanngilagut, aammalu AUL-ip angallataminik kisitseriaasia Air Greenlandimit allaaneruvoq.
Kap. 7.2.1 ¿ Imm. 2. Naggaserneqarnera eqqunngilaq, angallannermi ukioq kaajallallugu isigigaanni marloqiusaavoq. Angallattut amerlanersaat illoqarfinnut angallaffiunerpaanut, AUL-ip ukioq kaajallallugu tikittagaanut, ingerlasarput.
Kap. 7.2.1 ¿ titarnertaaq kingulleq qupp. 116-mi. Oqaasertai aallartittut ¿Ilaasut¿¿ nanginneralu eqqunngillat. Aqqutini atorneqarnerpaajusuni akit qaffasippallaarsimanngillat, aqqutinili isumaqatigiissuteqarnikkut kiffartuussiviusuni, Kulusumu aqqut ilanngullugu, akit appasippallaarsimapput, taakkunanilu ilaasut ¿akit eqqortut¿ atorlugit akiliisarsimanngillat. Tamanna erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaavoq suliffeqarfiup ukiuni arlalissuarni naatsorsuutaasa inenerisigut.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq immikkoortup eqqartorneqartup siunertatuarimmagu Kalaallit Nunaanni timmisartunik angalaannermi tapiissutinut oqimaaqatigiissitsinerup atorneqarsimanerata sianiginissaa, soorluttaaq Kalaallit Nunaanni allarpassuarni pisoqartartoq, ilaatigut nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffimmi.
Kap. 7.2.1 ¿ imm. 2. Aqqutit amigartoorfiusut qulit taaneqarput. Eqqortoq tassaassaaq taakku taassallugit timmisartorfiusartut. Isumarput malillugu taakku suuneri, ataani nalunaarsorneqartut, ilanngunneqartariaqarput:
Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarluni timmisartorfiit
Sumiinneri Timmisartuussisoq Naatsorsuutit 2002
Qaanaap eqqaani 01.01.2001- 30.09.2003 Air Greenland 12.008.000
Upernaviup eqqaani 04.10.1999- 31.12.2004 Air Greenland 5.774.000
Uummannap eqqaani 04.10.1999- 31.12.2004 Air Greenland 4.952.000
Ilulissat - Upernavik - Qaanaaq 01.01.2002- 30.09.2003 Air Greenland 9.359.000
Disko-p tunuani helikopt. 26.03.2001- 31.12.2005 Air Alpha Greenland 20.338.000
Kujataani timmisartuussineq 01.01.2001- 31.12.2005 Air Greenland 1.845.000
Kujataanut timmisartuussineq 01.01.2001- 31.12.2005 Air Greenland 24.444.000
Ittoqqortoormiit eqqaanni 01.01.2001- 31.12.2004 Air Alpha Greenland 8.113.000
Ammassallip eqqaani 01.01.2001- 31.12.2004 Air Alpha Greenland 10.407.000
Reykjavik - Nerlerit Inaat - Kulusuk v.v. 01.01.2002- 30.09.2003 Air Iceland 5.019.000
Katillugit 102.259.000
Air Greenland 58.382.000
Air Alpha Greenland 38.858.000
Air Iceland 5.019.000
Katillugit 2001 102.259.000
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq immikkoortoq taaneqartoq ¿aqqutit¿ allanngortinneqarmat ¿aqquteqarfin¿nut. Nalunaarsuut qulaanittoq nalunaarummut ilanngussatut inissinneqassanngilaq, tusarniaassutigineqarneranili allakkiami uani Inatsisartunut saqqummiussinermi kiisalu inaarutip tamanut saqqummiunneqarnerani attaveqarneq pillugu nalunaarusiamik ilanngussiffigineqartussami ersissaaq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 ¿ titarnertaat pingajuanni qeqqani, aallartittumik ¿Taamaakkaluartoq¿¿ ttitarnertaallu sinnera eqqunngilaq. Akit nutaanngorsarnerat 1. januar 2001-imi aallartittoq suliffeqarfimmut iluanaarutaananiluunniit ajunaarutaanngilaq, suliffeqarfiulli ilisimasimanngilaa Namminersornerullutik Oqartussat Mittarfeqarfiit (GLV) tapiissutitik 40 mio. kruuninik apparniaraat, taakkulu matussuserniarlugit GLV-p akitsuutini qaffappai. Tamanna atuisartunit malugineqarpoq billittit akiisa qaffariarujussuarnerattut, naak Air Greenlandip akigititani, Qaanaamut Kulusumullu aqqutit kisiisa pinnagit, apparaluarai. Akit nutaanngorsarnerisa kinguninngua Qaanaamut aqqut isumaqatigiissuteqarnikkut kiffartuussivinngorpoq, Kulusumullu aqqut siusinnerusukkut tapiiffigineqartarsimalluni. Aamma aqqutini sinneqartoorfiusuni akit agguaqatigiissillugu 20 %-imik qaffassimanerarlugit oqartarnerit illuatungilerneqarput suliami unammilleqatigiinnermut ataatsmiititap Landsrettimut suliarititaani.
40 milliuunit taakku ilimagineqartutut tapiissutitut akit appartinneqarnissaannut atorneqartussatut ilimaginnittuarsinnarneq Air Greenlandimit illuatungilerneqarsinnavoq, tassami ¿tapissuteqartarnerup¿ nalaani naatsorsuutit inerneri (1989-99) ukiumut agguaqatigiissillugu 1,3 mio. kruuniusarsimammata. Taakku timmisartut allanik taarsernissaannut toqqorterinissamut naammaginanngillat nammannatillu.
Aamma puigorluinnarneqarsimavoq taassallugu mittarfiit nutaat atuleraangata akit helikopterit akiinut atuussimasunut sanilliullugit appartarmata.
Suliffeqarfiuttaaq kukkunersiuisua allappoq, eqqartuussivimmi saqqummiunneqartumik, tapiissuteqartarnerup atorunnaarsinneqarneratigut Air Greenland ¿ taamalu suliffeqarfimmik piginnittut allat ¿ helikopterimik timmisartuussivinnut iluanaarniarfiunngitsunut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannut 40 mio. kruuninik akiliissaarmata, taamaalilluni helikopterimik timmisartuussivinnut iluanaarniarfiunngitsunut aningaasartuutit tamarmik Namminersornerullutik Oqartussanit akilerneqartalerlutik.
Naggataatigut maluginiartariaqarpoq Kitaani DH7-mi akit 2000-p naalernerani qaffaanissamik Air Greenlandimut akuersissuteqartoqarneranit minnerusumik qaffassimammata. Aammattaaq akit nalinginnaasumik qaffakkiartornerannut taakku malinnaasimanngillat, taamaattumillu akit procentinik arlalinnik apparsimanerattut oqaatigineqarsinnaalluni.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq suliassaq eqqartuussisutigoortoq uannga allannerup nalaani suli naammassineqanngimmat qanorlu inerneqarnissaa ilisimaneqarani. Paasissutissaq taanna torersuunissaq pillugu nalunaarummi ilanngunneqarpoq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 ¿ qupp. 117 titarnertaap kingulliup tullia aallartittoq ¿Pissutaasunut ilaavoq¿.¿. Titarnertaaq tamarmi kukkusuuvoq, inuimmi ataasiakkaat namminneq isumartik kisiat malillugu pissutsinut isummernerannit tunngaveqarmat. Air Greenlandip aaqqissuunneqarnera, tassani aningaasaqarniarnikkut periaatsit ilanngullugit, kiffartuussiviujunnaartut peerneqartarnerannik tunngaveqarpoq. Tassunga ilanngullugu Air Greenlandip nalunaarutigissavaa timmisartorfigisarunnaakkanut atatillugu suliffeqarfik naleqqussaasarsimammat.
Akit qaffariartorsimanngillat, POST Greenlandillu Air Greenlandip kaaviiaartitaannik ikilisitsisimanera suliffeqarfiup allatut matussuserniarsimavaa. Allakkanut akigititat 2001-imit Air Greenlandimit qaffassimaneragaanerat eqqunngilaq. Pissusiviusut tassaapput allakkat illoqarfimmiit illoqarfimmut timmisartuunneqatut kiilumut aalajangersimasumik akeqartinneqartarsimammata. Isumaqatigiissuteqarluni kiffartuussisarnerit atorneqalermata Namminersornerullutik Oqartussat kissaatigaat akit immikkoortukkaanut assingusunut inissinneqassasut, Namminersonerusummi timmisartuussinermi akit ilaannaanik pinissartik ¿naammagingimmassuk¿. Allatut oqaatigalugu allakkat akiisa nutaanngorsarneranni Namminersornerullutik Oqartussat sunniuteqarluinnarsimapput. Assersuutigalugu Kujataani allakkat akii kiilumut 15 kruuninngortinneqarput, siusinnerusukkut agguaaqatigiittarneq pissutigalugu ¿postyield¿ koruunit marlussuit missaannik naleqarsimasoq.
Allakkanik timmisartuussinermi aki qangarsuarli kiilumut 27,50 kruuniusimavoq, kisianni 01.01.1998-miit 7%-imik millisaaffigineqarpoq, taamaalillunilu kiilumut 25,58 kruuneqalerluni ¿ aammalu 1. januar 2001-imiit 26,90 kruuneqalerluni. (Tassa isumaqatigiissuteqarnikkut kiffartuussilluni timmisartuussinerni timmisartuussanut akigititat siornatigutut akikillisaqaffigineqarunnaarput.)
Timmisartut allakkanik assartuisut aningaasatigut ingerlalluarnerannik oqalunneq Allakkeriveqarfiup naatsorsuutaani imaaliinnarlugu takuneqarsinnaanngilaq, Allakkeriveqarfimmi 2000-imi 4 mio. kruuninik sinneqartoorpiq, 2001-imi 3,8 mio.-nik, 2002-milu 0,7 mio.-nik. Kisianni tamatumunnga aqllarpassuit pissutaasinnaapput ¿ soorlu allakkat nassiutat ikiliartornerat, (tamannalu soorlu naatsorsuutigineqareersimassagaluartoq timmisartoq allakkanik assartuut appertinnagu).
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq immikkoortumi eqqartorneqartumi allattut Air Greenlandip aningaasartuutaasa sannaannik atuisinnaasimanngimmata ilimaginninnerinnaassasut.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1. ¿ qupp. 117 titarnertaaq kingulleq aallartittoq ¿Tamanna erseqqissarneqarpoq¿.¿. Eqqunngilaq allassalluni pissutsit Air Greenlandip akinik qaffaaneranik tunngaveqartut, takuuk siusinnerusukkut nassuiaat. Taanna iluarsineqarsinnaavoq Air Greenlandip aqqa peeraanni taamaallaallu taallugu akit 1. januar 2001-imiit qaffassimasut.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq Air Greenlandip aqqa immikkoorrtumit eqaartorneqartumit peerneqarmat.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 ¿ qupp. 118 titarnertaap aappaata aallartinnerani titarneq siullermiit. Arlaannaanniluunnit takuneqarsinnaanngilaq timmisartut allakkanik assartuutit atorneqalernerisigut annerusumik sipaaruteqartoqarsimanera. Aamma pasinartoqanngilaq Peqqinnissaqarfik nammineq timmisartortaarniarnersoq, imaluunniit Air Greenlandip saniatigut allamik kiffartuussisortaarniarnersoq. Taamaattumik tassani allaatigineqartut pisariaqanngillat.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq misissorneqarmat peqqinnissamut isumaginnittoqarfiup napparsimasut angallannerannut aningaasartuutini ikinnerulersissinnaanerai, soorlu nammineq timmisartoqalernikkut. Taassuma misissornera suli nammassineqanngilaq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 ¿ qupp. 118 titarnertaat aappaat tamakkerlugu. SAS 2001-imi timmisartuussisarunnaanngilaq, timmisartuussinerami kingulleq pivoq 25. oktober 2002. Aamma Air Greenland akinik qaffaanngilaq, akerlianilli nalinginnaasumik aki natsorsueriaaserput malillugu 1991-imiilli allanngorsimanngilaq ¿ taamanilu akiusoq Kalaallit Nunaanni akit qaffakkiartornerannut naatsorsuutissagaanni ¿ billitti qorsuk ullumikkornit 17%-imik qaffasinnerusussaassagaluarpoq. Tassunga ilanngunneqassaaq billittinut aappaluttunut siornatigut atorneqartunut (qupp. 120-mi ungalusamik allatani kukkusumik paasissutissiisutut pinnani ) ¿ taama allanngortikkuminaatsiginngitsunut ¿ sanilliukkaanni taava nalinginnaasumut sanilliullugu ullumikkornit 41,8%-imik akisunerusussaagaluarpoq. Tassunga aamma ilanngunneqassaaq billittit taamaattut 5. april 2004-miit akikillerujussuarmata.
Suliffeqarfiup A330-mik aamma B757-imik atuinerinik allaaserisat kukkusuupput, paasissutissallu kukkusut tunngavigalugit eqqarsaatersornerullutik, aamma akit eqqarsaatigalugit.
Kap. 7.2.1 ¿ qupp. 118 titarnertaat pingajuat. Inerniliineq kukkusuuvoq, siuliini pissutsit tamaasa tunngavigalugit inerniliinerugami.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq ulloq taaneqartoq nalunaarummi iluarsineqarmat. Aammattaaq ingerlatseqatigiit Boeing 757-ianni ilaasoqarsinnaassutsiminik usisinnaassutsiminillu atuinnginnerani annaassangatitat peerneqarmata.
Inerniliineq pillugu oqaatigineqassaaq Kalaallit Nunaanni timmisartumik angallannerup avammut ammanerulersinneqarnerani neriuutigineqarsimappat unammilleqatigiinneq akikinnerulersitsinerlu, tamanna eqquussimanngimmat. Soorunami tamanna Air Greenlandiinnaap pisuussutiginngilaa. Nalunaarutip nalunaarsuutitaani allanneqarsimavoq ¿tamakkiinngitsumik nalimmassaaneq¿ pissutaasimasinnaasoq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 ¿ qupp. 118 ungalusamik allataq. Titarnertaap siulliup affaa kingulleq allaqqittariaqarpoq, isuma eqqortoq saqqummersinnaaqqullugu. Maannakkutut oqaasertalerneqarsimatillugu atuartussaq isumaqalersinneqassaaq suliffeqarfik naleqqutinngitsunik iliuuseqartartoq. Allannguutissatut siunnersuut: ¿Namminersornerullutik Oqartussat siusinnerusukkut oqaluuserisarpaat suliffeqarfiup aktiaataasa tigunissaannik pilersaarutit.¿
Titarnertaaq kingulleq 2003-ip inernissaanik eqqoriaanermik malik peertariaqarpoq ¿ naleqqutinngilaq suliffeqarfiup naatsorsuutaasa inernissaannik tunngavissaqanngitsumik eqqoriaaneq. Aamma kukkuneruvoq sunniutissaanik, taakkunnngalu tunngaviusunik, allaaserinninneq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq allannguutissatut siunnersuutaasimasut nalunaarummi ilanngunneqarmata.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1 qupp. 118 titarnertaaq kingulleq. Ilumoorpoq ilaasunik angallassisartut pisortanit pigineqartut kattunnissaannik inuit ataasiakkaat isummertarsimanerat. Kisianni tamanna sukumiinerusumik oqaluuserineqarsimanngilaq, taamaattumillu saqqumilaartippallaartariaqarani, piiginnartariaqarluniluunniit. Kisianni eqqarsaatissiilaarpoq ilaasunik angallassisartut pisortanik pigineqartut kattunnissaat, taamalu pisortat nalimmassaasalernissaat, isumalluarnartinneqarmat ¿ illuatungaatigulli qupp. 120-mi tamannarpiaq sakkortuumik isornartorsiorneqarluni (nalimmassaanermi aningaasartuutissat il.il.).
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq immikkoortup taaneqartup, quppernit 190-it missaanniittunit titarnerit arfinillit, suli ilungersuanannginnerulersinnissaa ajornakusoorpallaassangatinneqarmat. Angallanneq pillugu 2003-mi isummersoqatigiiffimmi ¿ angallassissutaatileqatigiit¿nnik pilersitsinissamik eqqarsaat ilaatigut oqallisigineqarpoq.
Det nalunaarummi taakkartorneqartut angallanneq pillugu ingerlatseqatigiiffiit katersornissaat Pisortaqarfiup paasinninnera naapertorlugu tassaaginnarput taamaattunut tunngassuteqartumik eqarsaatersuuteqartoqartoq / eqqarsaatersuutiginnittoqarsimasoq.
Qupperneq 120 pillugu Pisortaqarfik oqassaaq taaneqaannarmat oqartussaassut malittarisassiortut nutarterneranni aningaasartuutinit nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffiup allanngortiternerata kingunissaasa iluanaarutitassaat ilanngaatigineqassammata. Tamanna ilutsip sorliup toqqarneqarneranut allakkut attaveqanngilaq taamalu isumaqarani ¿sakkortoorujussuarmik isornartorsiuisutut¿ oqaaseqarnertut.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1.1 qupp. 119 titarnertaaq kingulleq. Kukkunerussaaq isumaqatigiissuteqarluni kiffartuussinerit aqqutigalugit tapissuteqarnikkut nalunaarasuartaateqarfik aningaasanik amerlanerusunik tunineqassappat, tassami suliffeqarfik aningaasaqarnermigut oqimaaqatigiissumik ingerlavoq, iluanaaruteqarfinniit iluanaaruteqarfiunngitsunut nuussisarneq eqqarsaatigalugu. Titarnertaaq allaqqittariaqarpoq, pissutsit piviusut saqqummersinnaaqqullugit.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffimmi unammilleqatigiinnerup annertusineqarnissaa kissaatigineqarpat tapiissutinut oqimaaqatigiissitsissutit amigartooruteqarfinnut matussutitut atorsinnaanngimmata. Taamaattumik eqqarsaatigineqarsinnaavoq ungalliunerusuni kiffartuussinermut isumaqatigiissutit atulernissaat taamaaliornikkut sinneqartooruteqarfiit akitigut unammilleqatigiissinnaaneq ajornarunnaarsissagaluarmassuk. Tassalu pineqanngilaq ¿ ilutsimut massakkut atuuttumut imminut napatittumut ¿ atugasseeqqinnissaaq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Kap. 7.2.1.1 qupp. 120 ungalusamik allataq. Ilumoorpoq Nuna Airip allartinneratut atatillugu akit akuerineqartumk allanngortiterneqarmata, tamannali isigineqassaaq timmisartorfiit ilaasa, soorlu Nuup Kangerlussuullu akornanni, pissusiviusunik akeqartitsilernertut. Nuna Air kingorna akiliisinnaajunnaapoq, tassungali atatillugu Air Greenland akilersuisitseriaatsini allanngortinngilaa.
Kukkuneruvoq allassalluni Air Greenland kiffartuussivinnut assiginngitsunut 1998-mi aggorneqartoq. ¿Tapiissutit¿ aatsaat 2001-imi atorunnaarput, takuuk Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni timmisartuussinermut akiliutigisartagaasa naatsornerat ataani takuneqarsinnaasoq.
| Qeqertarsuup timmisartorfigisarnera ukiup sisamararterutaa 1 |
| Nunaqaqarfinnik kiffartuussiffinnillu timmisartorfiginninneq |
| ataatsimoortumik tapiissutit |
| Namminersornerullutik Oqartussat timmisartornermut akiliutaat |
¿1/1 ¿ 2000 aallarnerfigalugu Air Greenland akilersuisiteriaatsimik nutaamik aallartitsivoq...¿ kukkuneruvoq ¿ tamannami pivoq 1/1-2001. Ilanngullugu allaaserineqarpoq taamatut akilersuisitsineq nutaamik tapiissuteqartalernertu paasineqarsinnaasoq. Soorngunami ilumoorpoq taama paasineqarsinnaammat, kisianni mittarfinnut akitsuutip akilerneqartarnerani tapissummit allanerunngilaq (taannami qupp. 117-imi nassuiaat 46-mi eqqortutut oqaatigineqarmat). Mittarfinnut akitsuutit imminnut ataqatigiinngillat, tassami soorlu Nuummi mittarfimmut akitsuutip Qaarsuni mittarfimmut akitsuut assigaa ¿ kisiannili Nuummi suliassat annertunerujussuupput.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq, Inatsisartunit "Angallannerup ilusaa pillugu paasissutissiissut"ip marlunngornermi 20. oktober 1998-imi suliarineqarneranut atatillugu oqallisiginninnermi ilaatigut sinneqartoorutaasunik timmisartorfiginnittarnerit unammillerfiunissaannut aammaassisoqartariaqarneranik Naalakkersuisut tapersersorneqarput, ingerlaarfiillu amigartoorutaasartut ¿ annerusumik helikopterinit ingerlaarfiusartut ¿ tassunga tunngatillugu kiffartuussinermi isumaqatigiissuteqarnernut pissussanngortillugu timmisartumik angalallassinermi tapiissutinut oqimaaqatigiissitsineq peerumallugu.
Angallavinnut amigartoorutaasunut kiffartuussinermut isumaqatigiissuteqarnissat taamanikkut Naalakkersuisut politikikkut aaqqisugaanermi suliniutaannut Namminersornerusut angallannermi akiliutinut tapiissuteqarfigisartagaanut akinut eqqortunut paasineqaqqusaannut aamma naapertuuput.
Timmisartumik angallannermi tapiissutinut oqimaaqatigiissitsissutip 1. januar 2001-imi peereersimanissaa Naalakkersuisut sulinerminni siunnerfigaat. Anguniagaq taanna piviusunngortissinnaajumallugu timmisartuussinerit amigartooruteqarfiusut tamarmik taamanikkumiit isumaqatigiissuteqarfigineqartussanngortitaapput, tamannalumi anguneqarpoq.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Nalunaarusiap pingaarnersaanut tamakkiinerusumik oqaaseqaatit
Aallarniutitut kapitel 3.2.2. allaqqittariaqarpoq, ilassutitut nalunaarusiamut oqaaseqaativut saqqummersinnaaqqullugit.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq pissutsit qulaani taaneqaartut pillugit nalunaarutip nalunaarsuutaani immikkoortoq 3.2.2-p allannguteqarnissaa pisariaqarsorinanngimmat.
Air Greenland nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Suliffeqarfiup oqaatiginiarpaa nalunaarasuartaateqarnermi teknikip nutaap atuutilernissaanut TELE qanganisarpaluttumik periaaseqartoq. Taama isiginninneq tulluarsorinarpoq aningaasartuutit naammaginartumiitinniarnissaat eqqarsaatigissagaanni.
TELE-mi aqutsisunik pilersitsiniarneq tulluarsorinarpoq, imaaliinnarluguli nalilissagaanni inuit 2-3 naammapput. Nalilersorneqarsinnaavoq taakku tamarmik ilaannaalluunniit ullumikkut pioreersunit inuttalerneqarsinnaannginnersut, soorlu Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap, Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiit Atuisullu Siunnersuisoqatigiivisa ataatsimoortumik allattoqarfianni. Taassuma inuttalerneqarnissaa aningaasartuutissanut missiliuummut, nalunaarusiami ukiumut 15 mio. kruunit missaannittussatut allaaserineqartumut, naleqqersuuttariaqarpoq. Inuttalerneqarnissaatut siunnersuuterput malillugu isumaqarpugut tamanna piviusorsiornerunngitsoq, naleqqunnerusoraarput katillugit 3-4 mio. kruuniuppata. Taakku nalunaarasuartaateqarfiup iluani akitsuutitigut aningaasalersorneqarsinnaapput, soorlu Danmarkimi Telestyrelse taamaattoq. Tassunga atatillugu nakkutilliineq marloqiusaassaaq, tassami piginnittup sinniisai (siulersuisut) taamatut suliaqareermata.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq Pisortaqarfiup isumaqatigimmagu nalunaarasuartaateqarnerup malittarisassiuunneqarneranik oqartussaasoqarnerata nutarterneqarnera killiffilersukkamik pisinnaassagunartoq aammalu tassunga tunngatillugu eqaarsaatigineqarsinnaasoq oqartussaassuseqarneq iluaqutaasumik inissinneqarsinnaanersoq Unammilleqatigiinneq pillugu Ataatsimiititaliami Ataatsimut Allatseqarfimmut, Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinnut aamma Atuisartunut Pisisartunullu Siunnersuisoqatigiinnut atasumik. Pisortaqarfiup isumaqatigaattaaq aningaasalersorneqarnera pisinnaasoq assersuutigalugu nalunaarasuartaateqarfimmit.
Nalunaarasuartaateqarnikkut erseqqissumik anguniagaqarnissap pingaartinneqarnissaanik isuma Air Greenlandip taperserpaa, tamannami Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaanut pingaarutilimmik tunngaviummat. Aammattaaq nalilersoqqunassaaq immap naqqagut kabeliliineq Kalaallit Nunaannut pilerinarsinnaanersoq ¿ attaveqatigiinnermut aningaasalersuinermut tulluarsinnaammat, ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu paasissutissanik Kalaallit Nunaata nunarsuullu sinnerata akornanni nassuissuinermut akikillisaataasussaalluni.
Nalunaarasuartaaseriveqarfiup iluani immikkoortut ilaasa namminersortunngorsarnissaat aallartinneqassappat naleqquttut ilagisinnaavaat illoqarfikkaartumik kabeleqanngitsunik sukkasuumik ingerlatitseqqissinnaasunik attavilersuuteqarneq, kikkulluunniit atorsinnaasaannik. Tamanna pisortat suliffeqarfii eqqarsaatigalugit naleqqutissaaq, taakku innuttasunit ataasiakkaanit attavigineqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu. Tassunga ilanngunneqarsinnaavoq digitalimik teknikip nalinginnanngoriartornera. Immikkoortoq alla namminersortunngorsarneqasinnaasoq taassaavoq ISP (Internet Service Provider). Taamaakkaluartoq eqqarsaatigisariaqarpoq IP atorlugu telefonerneq TELE-p sulineranut sunniuteqarnerlussinnaammat.
Naggasiut
Naleqqutinngissorinarpoq allaaserinnittup tusarniaaneq sioqqullugu Air Greenland attaveqarfigisimanngimmagu, pingaartumik eqqarsaatigigaanni ilanngussatut nalunaarusiaq annertuutigut kukkuneqartoq kukkusunillu nassuiaatitaqartoq, taamalu isumarput malillugu tamarmi allaqqittariaqartoq. Taakku tunngavigalugit tusarniaavigineqartut tamarmik atortussanik tunineqarput ajornerpaaffimmikkut salloqittaasunik amma/imaluunniit isummiuteriigaannik ilumoorneraasunik. Isumarput malillugu tamanna tulluanngilaq.
___________
Kalaallit Nunaanni sulisitsisut Peqatigiiffiat ima nalunaaruteqarpoq:
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq nalunaarasuartaaseriveqarfiup qanoq ineriartinneqarnissaa pillugu politikkikkut anguniagaq tanmakkiisoq amigaatigineqartoq. Isumaqarpugut tama anguniagaqarnikkut nalunaarasuartaaseriveqarnerup iluani taamaassorinninnerit soqutigisatigullu aporaannerit amerlaqisut pinngitsoorneqarsinnaasut. Danskit naalakkersuisui anguniagassamik 1994-imi saqqummiussipput, tassalu ¿Danskit nalunaarasuartaaseriveqarfimmik atuisut ukioq 2000-inngortinnagu pitsaanerpaamik akikinnerpaamillu neqeroorfigineqassapput¿. Anguniakkap taassuma Danmarkimi ingerlaatsip sumut sammiveqarnissaa tikkuarpaa. Tassunga assingusumik Kalaallit Nunaanni anguniagaqarnissaq pissusissamisuussaaq. Anguniagaq taamaattoq nalunaarasuartaateqarnikkut ineriartonerup sammivissaanik tikkuussissaaq. Kisianni piumasaaqaataassaaq taamaattumik angu niagaqarneq malitseqassasoq nalunaarasuartaaseriveqarneq tamaat isigalugu, tassalu IT, telefonit, qaammataasatigut attaveqatit, sakkortusaaviit il.il., iliuusissatut alajangersimasunik pilersaarusiornissamik.
Nalunaarasuartaaseriveqarneq pillugu nalunaarusiami aqutsisoqarnissaanik siunnersuut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqaytigiiffiata tulluartuusoraa. Taamaakkaluartoq aqutsisussat ilinniagartuut 5-7 siullermik amerlaginarsinnaapput. Taamaattumik siunnersuutigaarput Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup ataani inuit 1-2 atorfeqassasut nalunaarasuartaaseriveqarnermik taassumalu ineriartortinneranik taamaallaat suliaqartussat. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq TELE Greenland paasissutissiinikippallaartoq suliffeqarfiup iliuutsit periaatsillu suut atorlugit sulinera eqqarsaatigalugu. Taamaattumik kissaatigissagaluarparput Tele Greenlandip ilisimasatigut naatsorsuusiortalernissaa, aningaasaqarnikut naatsorsuutinut tapiliussassamik.
TELE Greenlandip maannamut angusimasa Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata ataqqilluinnarpai, isumaqarlunili piffissanngortoq immikkoortut ilaasa namminersortunngorsarnissaannut. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq Nalunaarasuartaaseriveqarneq pillugu nalunaarusiami timmisartortitsinikkut namminersortunngorsaanermut assersuussineq tulluanngitsoq. Nalunaarasuartaaseriveqarneq pillugu nalunaarusiami namminermi erseqqissarneqareerpoq suliffeqarfiit minnerit arlallit TELE Greenlandip niuerfiisa ilaannik ullumikkut ingerlatsilereersimasut. Timmisartortitsinikkut taama pisoqanngilaq. Suliffeqarfiit taakku TELE Greenland unammillerluarsinnaavaat, politikkikkut taama periarfissinneqarunik.
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq kiffartuussiviit ilaasa namminersortunngorsarnissaannut pingaartumik illoqarfinni annerni periarfissaqartoq.
Kiffartuussiviit namminersortunngorsarneqarnerat aallartereerpoq atuisut attaveqaataasa ingerlateqqittarnerat 1. januar 2004-miit ammaanneqarmat. Kalaallit Nunaat annertuumik pisariaqartitsivoq paasissutissiisarnikkut attaveqaateqarnikkullu teknikki (Informations- og Kommunikationsteknologien, IKT) eqqarsaatigalugu. IKT-p ineriartorteqqinnissaanut tunngavissat pingaarutillit ilagaat Internet, namminersortunngorsagassatut tulliuttariaqartoq. Siunnersuutigaarput Internet tamakkiisumik namminersortunngorsarneqassasoq, taamaalilluni neqerooruteqarsinnaasut allat qaammataasakkut attaveqaatinik pisisinnaanngortillugit, taamaalilluni Internetteqarnikkut unammillertoqavissinnaaqqullug.
Namminersortunngorsaaneq anguniarlugu piumasaqaat alla tassaavoq attaveqaatit katersuuffeqarnerat pillugu inatsisit allanngortinnissaat, taamaalilluni Internettimik nioqquteqartup atuisullu akornanni kabeleqanngitsumik attaviliisoqarsinnaanngorlugu.
Namminersornerullutik Oqartussat TELE Greenland aqqutigalugu tassaapput sinerissaami sakkortusaavinnut, nunami maani attaveqaatinut qitiusunut, aningaasaliisimasut. Taakku ajunngivissumik ingerlapput, Kalaallit Nunaannili Inernettimik neqeroorutillit allat sakkortusaavini attaveqaatinik unammillersinnaasumik akilerlugit pisisinnaasariaqarput, taamaattorli sakkortusaaviit aningaasalersornerat aserorternagu.
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq nalunaarsauartaaneqarneq pillugu nalunaarusiami pissutsinik allaaserinninnerni 1B pitsaanerpaasoq. Kiffartuussiviit ilaasa tamanut ammanneqarnerisigut ineriartornermi inuussutissarsiortut namminersortullu pisariaqartitavii tunngaviliunneqassapput.
Taamaakkaluartoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqataavinngilaq pissutsinik allaaserinninnermi 1B-p pitsaaqutaanik ajoqutaanillu allaaserisanut. Isumaqarpugut kiffartuussiviit namminersortunngorsarnerisigut makku sunniuaajumaartut:
| | Pitsaaqutit | Ajoqutit |
Nalimmassaaneq | · Tassani sulisut amerlanerit
· Politikkikkut iliuutsit suliffeqarfinnit innuttaasunillu isornartorsiorneqarnerat annertuumik millissaaq, pingaartumik tassunga atatillugu Tele Greenlandimi pissutsit ammatinneqarnerulerpata (ilisimasatigut naatsorsuutit).
· Politikkikkut nalimmassaaneq periarfissaqartuassaaq, annikinneruleraluarluni | · TELE-p nakkutigineqarnerunissaa pisariaqassaaq, taamalu nalimmassaasut TELE-llu akornanni pissutsit sakkortunerulissagunarput. |
Atuisut | · Illoqarfinni annerni kiffartuussinernik neqeroorutit annertunerusut assigiinnginnerusullu.
· Akit assigiinngisitaarnerunissaat periarfissaqassaaq.
· Nalunaarasuartaateqarnikkut ineriartornerup annertusineratigut inukinnerusuni kiffartuussivinnik neqerooruteqalissaaq ullumikkut neqeroorutaanngitsunik. | · Isorliunerusuni inuussutissarsiornikkut ineriartornermi periarfissat illoqarfinnit annikinnerusut, ullumikkornilli pitsaanerusut.
· Neqeroorutillit amerlissapput, taamali nioqqutit akillu atuisut qinigassaat assigiinnginnerulissapput. |
| Tele- og IT-sektoren | · Sakkortunerusumik inderiartorneq.
· Pisinnaasat isummallu pitsaanerusumik iluaqutigineqassapput.
· Amerlasuujulluni ataatsimoorlunilu ingerlatsinermi pitsaaqutit annertuseriarujussuassapput, pingaartumik sakkortusaaviit ingerlanneqarnerat eqqarsaatigalugu.
· Nalunaarasuartaateqarnikkut anguniakkat tamakkiinerusut siulliutinneqarnissaat periarfissaqartuassaaq. | · Nalunaarasuartaateqarnikkut anguniakkat aalajangersimasut siulliutinneqarnissaannut periarfissat killilerneqassapput. |
Taakku saniatigut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat nalunaarusiamut aalajangersimasunik allanik oqaasissaqanngilaq. Naak Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat pissutsinik allaaserisamut ataasiinnarmut oqaaseqaateqaraluartoq neriuutigaarput Naalakkersuisut anguniagassaminnik piviusunngortitsinialerpata siunnersuutivut pimoorullugit nalilersorneqarumaartut, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiorneq pitsaasumik ineriartornissaminut periarfissaqarluaqqullugu.
__________
IT pillugu Siunnersuisoqatigiit imaattunik nalunaaruteqarpoq:
Oqaaseqaat nalinginnaasoq tassaavoq pingaartorujussuusoq siunertat pingaarnerit oqallisiginissaat pimoorullugu oqallisiginnilinnginnermi ilumut annerusumik unammilleqatigiinneq sakkussaanersoq eqqortoq. Apeqquterpassuaqassaaq isummerfigisariaqakkanik, teknologiip nutaap siaruarternissaa, siunissami suut anguniarneqassanersut allarpassuillu.
IT pillugu Siunnersuisoqatigiit qaammammut 100 kruuneerluni internettimut isersinnaalernissamik inassutiginninnerat siunertaasinnaavoq tassannga atortoqarnermut pingaaruteqarsinnaasorujussuaq.
Nalunaarutip nalunaarsuutitaanik atuarluni malunnartutut pissuseqarpoq nalunaarusiamik suliarinnittut tunngavigisimagaat unammilleqatigiinnerup annerulernissaa pissutissaqanngitsoq annertuumik tapiissutinut oqimaaqatigiissitsinissap ataannartinnissaa pisariaqassammat.
Aningaasalersuinissat sumeersuunissaannik periarfissat tikinneqarpianngillat, aamma teknologiit tamarmik pineqarnersut il. il. Eqqarsaatit ammanerusut naggataatigut tikinneqarput, pitsaaqutit-pitsaangequtit-nalunaarsuutat oqallinnermi pingaaruteqartussaassagunavissut.
Pitsaaqutit-pitsaanngequtit-nalunaarsuutaasa unammilleqatigiinnerup ajoqutai illuaqqajaaffigineruai. Assersuutigalugu pitsaanngequtitut taaneqarpoq TELE-p naleqqussaasullu akornanni pissuseqarfigeqatigiinnerit avammut ammanerulersitsinerup sukalanerulersissagai.
Taavami? Inuiaqatigiit piumasaqaateqarsinnaasariaqarsorinarput.
Kisermaassilluni niuernerup ataannartinnerata pitsaanngequtaanera taaneqarpoq, TELE tuniniarneqarsinaanngitsoq. Imaaliallaannarlugu erseqqinngilaq sooq ¿ malittarisassatigut piumasaqartoqarsinnaasoq piginnittuunermut taarsiullugu.
Peqatigitillugu pitsaanngequtinngortinneqarpoq naalagaaffiup piginnittuunera tamakkiisumik unammilleqatigiinnermi ataannartinneqarsinnaanngitsoq. Paarlattuanik pitsaaqutinngortinneqarsinnaagaluarpoq tunisinermi isertitaqartoqarsinnaalissagaluarmat. Peqatigitillugu allassimavoq unammillersoqassappat TELE unammillertunut aningaasaliiffigissallugu pilerinannginnerussasoq. Tunngavilersuut kingulleq eqqumiiginarsinnaavoq. Sooq TELE kisermaassilluni niunermi iluanaaruteqartinneqarsinnaatitaassava unammillernermik periarfissiisoqarsimanissaraluanit annerusussamik?
Akit qaffasinnerutitaasussaapput tapiissutinut oqimaaqatigiissitsinissamik pisariaqartitsinerminngarnit.
Internettikkut-kiffartuussinermik allanillu allat suliaqarnissaannik inerterilluni malittarisassaqarneq qularnaatsumik nalorninartoqarpoq. Takujuminaappoq qanoq ililluni tamanut pitsaasumik aningaasaqarneq pilersinneqarsinnaanersoq.
Taamatut oqareernermi nassuerutigisariaqarpoq unammilleqatigiinnerup annerulersinneqarsinnaanerani ajornartorsiutit arlaqartut taagorneqarsimanerat qaninneerusoq eqqarsaatigalugu ataatsimut katillugit unammilleqatigiinnermik annertuumik piviusunngortitsisinnaanavianngimmat ¿ killilersugaanngitsumik niuerneq nammineq unammilleqatigiinnermik kinguneqarneq ajorpoq.
__________
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit imaattunik nalunaaruteqarpoq:
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit afgiver hermed sine kommentarer til ¿Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarneq pillugu 2004-mut nalunaarusia¿mut Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup tusarniassutigalugu nassiussimasaanut matumuuna oqaaseqaateqarpoq. Matumani tusarniaassummut akissutip siunertaraa Inuussutissarsiortuniit nalunaarutip qanoq isumaqfigineranik nalunaarutiginninneq.
Nalunaarutip misissorlugu eqqartornera ilusilerneqarpoq oqaaseqaatinik pingaarnernik aallaqqaasiuteqarteriarlugu oqaaseqaatinik immikkut innerusunik malitseqartillugu naggataatigullu aalajangersimasunik inassuteqaateqarfigalugu.
Oqaaseqaatit pingaarnerit
Inuussuutissarsiornikkut inuuneq Kalaallit Nunaanniinnaanngitsoq silarsuarmili tamarmi oqarasuartaateqarnikkut sulianik annertuumik atuisuuvoq. Inuussutissarsiuteqarfiit nalunaarasuartaateqarnikkut suliat piumasarpai sukumiisumik nioqqutissiorneq ingerlakkumallugu sulianilu atuisartunut neqeroorutigisinnaajumallugit il.il.. PAT-p inooqatigiinnermut tunngasunut annertunerpaamik pissarsiffiginnissinnaanera angujumallugu pingaaruteqarluinnarpoq nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup inuussutissarsiornermi pisariaqartitanik piniartakkanillu naammassinnissinnaanissaa.
Kalaallit Nunaanni siunissami nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup ingerlavissaanik siunnersuisinnaajumagaanni pisariaqarpoq inuussutissarsiornerup ukiuni aggersuni pisariaqartitaanik paasinnillunilu siumut oqaatigineriarsinnaanissaq. Nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup nalunaarusiornera amigaateqarpoq itisiligassaraluaminik. Tassunga soqutiginassagaluarpoq ilaasimasuuppat inuussutissarsiornerup tamakkiisumik katillugu atueqataanerata nalunaarsorneqarsimanissaa. Ilanngussatut nalunaarusiami takussutissiami 1.4-1-imi quppernermi 12-imi atuisut assigiinngitsut immikkoortiterneqarsimasinnaagaluarput, taakkununnga ilaatillugit pisortat ingerlatsivii, inuussutissarsiornermi namminersortut allallu, immikkoortut ataasiakkaat suuneri erseqqissumik taaguuserlugit.
Paasineqassanngilaq oqaatigineqanngitsoq atuisut, ilinniartitaanerup aaqqissugaanerata aamma pisortat ingerlataqarfiisa atuiniarnerisa akueriniarneqarnissat naammassisaqarfiginissaallu anguniarneqassanngitsut. Sooqunami suliarineqassapput, kisianni inuussutissarnermut akornutissaanngitsumik suleqatigaluguli. Tassalu periarfissat inuussutissarsiornerup PAT-mik pisariaqartitsineranit pilersinneqartut pitsaanerpaamik siunniuffeqartumillu atornerisigut.
Ullumikkut nalinginnaasumik ajornartorsiutit arlaqartut ataqatigiit ataatsimut isigalugit:
§ Inatsisiliorneq pisoqalisoorsimavoq ajornartorsiutitullu sunniukkajuttarluni ¿ atuisut periarfissaat qeratapput, inatsisiliornerup maleruagassat inissiffilissavai ineriartorneq killiliiffiginagu.
§ TELE ilisimasaqaassutsimigut pissaanertorsuuvoq. Namminersornerullutik Oqartussani atorfillit ilisimasanut tamakkununnga ¿unammille¿ruminaatsitsipput, tamaattumillu TELE immaqa taama pinianngikkaluarluni akornuteqanngitsunik periarfissaqarpoq.
§ Suliniutinut nutaanut atatillugu aamma TELE pineqartillugu tusarniaanernut periarfissat sivikikkajuttuuput, taamaattoqarneranilu piffissagallarnerani oqaaseqaatiginiakkat anngutsikkuminnaattarlutik. Tamanna inuussutissarsiutinik ingerlatallit akornanni nalinginnaasumik pisariaqartitamik pinngitsuuineq pissutigalugu pakatsinermik imaluunniit soriarsinnaanngissutsimik misiginermik kinguneqartarpoq, aalajangiussanit suliniutinillu nutaanik aallartitanit toqqannartumik sunniivigineqartarluni.
§ Kalaallit Nunaat nalunaarasuartaateqarnermut tunngasunik aalajangersimasumik nakkutilliinngilaq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq ilanngussatut nalunaarusiami paasissutissat immikkoortumit 8.1.2-meersut annertuumik inuussutissarsiortunit pissarsiarineqartut. Aammalu nalunaarutip suliarinerata saniatigut nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarneq pillugu ataatsimeersuartoqarpoq annerusumik Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffiup ineriartortinneqarnissaanik, nalunaarasuartaateqarnerup inuussutissarsiornerullu ilimagisaanik kissaataanillu sammisaqartumik. Ataatsimeersuarnerup inerneraa naalakkersuinikkut aalajangiisartunut inassuteqaatinik arlaqartunik oqaasertalersuisoqarnera atorneqarsinnaasunik ilaatigut attaveqarneq pillugu nalunaarusiaq tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffimmut anguniakkatut innissinneqartussanik.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Oqaaseqaatit immikkut ittut
Qupperneq 4, qeqqata atinnguani: ¿TELE attaveqaatit sullissinermi atuisunut maleruagassiornissamik piumasaqaasiornissamik pisussaaffeqarpoq, ilaatigut tamatumani pineqarlutik kikkut tamarmik naligiissumik TELE-p atortuutaanik atuilluarsiinnaanissaannik periarfissiinissaq.¿
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit kissatigaat erseqqissaatigeqqullugu pisussaaffik taanna sumi allassimanersoq. Nalunaarusiap oqariaaseq ¿naligiissumik atuilluarsinnaanissaannik periarfissiinissaq¿ erseqqissarniartariaqarpaa, taammanngippat qanoq nassuiarneqarsinnaanersoq apeqqutaalissammat.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq TELE Greenland A/S-ip atuisunut piumaqaqaasiornissamut pisussaaffeqartitaanera takuneqarsinnaammat TELE Greenland A/S-imut akuersissut pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 18, 22. november 1999-imeerssumi, ilaatigut § 3-mi aalajangersarneqarsimammat ¿akuersissummik pigisaqartoq nalunaarasuartaatitigut aqqutit pigisami atorneqarneranni akuersissummilu pineqartutigut sullissinermini atuisunut piumasaqaasiussaaq, taakkunuuna ilaatigut kikkut tamarmik pisinnaatinneqassallutik naammaginartumik assigiimmillu piumaffigineqarlutik atortorissaarutinut akuersissummik pigisaqartup pigisaanut atassusernissamut tamakkuninngalu atuinissamut.¿ Imm. 3-mi ersipportaaq akuersissummik pigisaqartup piumasaqaasiai Naalakkersuisunit akuerineqartussaasut.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 6, qeqqani: ¿Naalakkersuisut attaviit aalaakkaasut atornerini, inuiaqatigiinnut akigitinneqartut nalinginnaasut apeqqutaatinnagit, akiliutissap annertussusissaa aalajangertarpaat. KNR-ip attaviit taakku atorsinnavai, aningaasartuutaannaat aallaavigalugit akilersuinikkut, taamaattumik TELE kiffartuussinermi tamatumani iluanaaruteqanngilaq.¿
Tamanna qularutigineqarsinnaavoq attaveqaatinik allilerinermi nioqqutissanik tunisineq iluanaarutinik ikigisassaanngitsunik pissarsissutaassammat. Taamaattumik Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit immikkoortoq itisileqquaat.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq, nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnermi attavinnut atuinerminut (radiut atassuteqaqatigiiaarnerannut qaammataasanullu) KNR-ip akiliutai aningaasartuutit (ingerlatsinermut, ernialersuinernut nalikillilerinernullu) ataatsimut katinneranni KNR-ip attaveqaatinut atuinera naapertorlugu procentinngorlugit angissusilerneqartarmata. Allat tamarmik atuinerminnut akigititaq akilertarpaat, tassaniittarluni iluanaarutissarta naatsorsuutigeriigaq.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 6, qeqqani: ¿Ataatsimut isigalugu TELE-p akinik aalajangersaasarnermini suliffeqarfiup aningaasatigut patajaatsumik ingerlanissaa, illuatungaanilu ¿kikkut tamarmik kiffartuussinissamut akuerineqartut atortuinik atuisinnaallutillu atorluarsinnaasunik attavilerneqarsinnaassapput¿-mik pisussaaffitsik naammassiniartussaavaat.¿
TELE-p aningaasaleeriaasia akiliisinnaassusianik malittarinnippoq, takuuk periusissamik saqqummiussaq ¿Killeqa[rfeqa]nngitsumik ataassuteqarneq¿ 2003-mi maajimeersoq. Taanna ingerlatsinermi aningaasaqarnermut naleqqutinngilaq. Nalunaarusiap ilannguttariaqaraluarpaa aningaasaleeriaaseq taanna maannamut qanoq kinguneqarsimanersoq, aamma periutsip taassuma ingerlateqqinnissaata Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnermut kingunissai suussanersut.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq piumasaqaataanngimmat nalunaarsuarnermut attaveqaateqarfiit imminnut aningaasalersorsinnaanissaat. Sanaartugassanut nutaanut aningaasaliinissamut pisariaqartitsisoqarpat aningaasalersorneqarnissaa kingulliutinneqassaaq, imatut paasillugu aningaasalersueriusissap aalajangissanngikkaa nutaanik sanaartornissaq aningaasaliiffigineqassanersoq. Tassunga tunngatillugu oqaatigineqassaaq Nalakkersuisut maannamut kiffartuussissutit nutaat allissutaannut pitsanngorsaataannulluunniit tunngassuteqaraangata tunngavigisartagaat tassaassasoq tassani (assersuutigalugu illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit) ingerlatsisoqarsinnaasariaqartoq telep ataqatigiinnermut atortulersuutaanut allanut aningaasaqarnermut nanertuutaanani.
Tamanna atuuppoq assersuutigalugu telefoninut angalattakkanut maannamut illoqarfiinnarni timmisartunullu mittarfeqarfiliinnarni atugaasuni.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 6, ataani: ¿Najugaqarfinni inukitsuni kiffartuussinernut aningaasartuutit, kiffartuussinerni ataasiakkaani iluanaarutaasunit matussuserneqartarput.¿
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiinni paasinninneq tassaavoq Danmarkimi atuisartut Atlantikoq ikaarlugu attaveqarnerup ilaa akilertaraat, aamma tassanngaaniit ikiorsiissutitut tapiissuteqarnertut ittumik periarfissaqartoqarluni. Taamaattumik Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit apeqqutigerusuppaat qanoq ililluni TELE-p suliai, akii allallu pillugit ersarinnerulersitsisoqarsinnaanersoq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq Pisortaqarfiup isumaqatigimmagu TELE Greenland A/S-imi akiusunut iluseqartitsinermi paasiuminarnerunissaq aamma kissaatiginartoq. Tassunga tunngatillugu nalilersorneqartariaqarpoq nukiit qanoq atsigisut atorneqassanersut ersarinnerulersitsinissaq pilersinniarlugu.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 10, ataani: ¿Taamaattumik pisariaqarpoq, inuiaqatigiit ilisimasaqarluartut nutaanullu eqqummaarissut pilersinneqassappata, pisariaqartitaasut isiginiarneqarnerunissaat.¿
Tassani siunissamut anguniagassaq oqaasertaliorneqarpoq. Nunaqarfiimmi qanoq ¿ aamma tassani siunertaq taannarpiaq atuuppa ¿inuiaqatigiit ilisimasaqarluartut nutaat¿?
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq qanoq ililluni illoqarfinnut nunaqarfinnullu anguniakkat assigiit atuutsinneqarnissaasa naalakkersuinikkut isummerfigineqarnissaat attaveqarneq pillugu nalunaarusiap siunertarpiaasa ilagimmassuk.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 13, immikkoortup kingulliup siulia: ¿Ilassutitut nassuiaammi kapitali 6-imi¿¿attaveqaatitigut ingerlatsinermut sivisuumik ajorluinnartuni kinguneqartunik.¿
Ajornartorsiutit arlaqartut ataqatigiit ataatsimut isigalugit immikkoortoq sammineqartoq katitigaavoq. TELE ukiunut amerlavallaartukkaanut isumaqatigiissuteqarajuttarpoq (ukiunut 10-12-inut), nutaanik eqqarsarnermut iliuuseqarsinnaassuseqarnermullu akornusiisinnaasumik, tamatumani nutaanik aningaasalissutinut. Aammattaq ingerlatsiffik nammineq iluanaaruteqarnissani siunertaralugu aningaasaleeqqajaasarpoq. Taarsiullugu periarfissaqarsinnaagaluarpoq iluanaarutimi akinut apparsaatut atortarnissaannut pisiassallu nutaat aaningaasanik atornermigut pisariasarlugit. Kingulliullugu taaneqartup pitsaaqutigaa aningaasalersuinermut siunenrsortit TELE-p avataaneersut siunersiorneqartarnissaat.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq inuiaqatigiinnut kalaallinut takorloorneqarsinnanngitsunik pitsaanngitsunik kinguneqarsinnaammat qaammataasat pisariaqartinneqartut atorlugit periarfissaqartitaajuanngikkaanni. Sisivisuumik sunniuteqarsinnaasumik attartorneq maannamut takuneqarpoq qaammataasat piginnaanertuut pissarsiarineranni.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Siunissami inatsisiliornikkut ajornartorsiut taanna akiorneqarsinnaavoq aningaasalissutitigineqareersut atorneqarnerisigut: Maannamut aningaasalissutigineqarsimasut akilernissaat isumagineqassava imaluunniit taarsiullugu sullitat amerlisinniarneqassappat / atuisut amerlisarlugit? Aammalu illoqarfiit nunaqarfiillu periarfissaqartinnerannut tunngasunik equngassuteqartoqarnerluni eqqarsaatigeqqinneqartariaqartunik.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq attaveqaateqarnerup siunissami inatsiliorfigineqarner ilusilersorneqartariaqartoq ukiumoortumik naatsorsuusiornermik inatsit malillugu.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 14,naggataani: ¿Nunani allani misilittakkat aallaavigalugit, mianersortumik oqaatigineqarsinnaavoq, Kalaallit Nunaanni nakkutilliivik arlaannaalluunnit atanngitsoq 7-10-nik ilinniagartuunik inuttalik pilersinneqarsinnaasoq.¿
Malittarisassiuusisinnaasumik pilersitsinissaq Danmarki suleqatigalugu pisariaqarpoq, minnerunngitsumik nukissaqarnermik peqquteqartumik. Oqaaseqatigiit nalunaarusiap tunngavilersuutai uppernarsagaanngillat, assersuutigalugu Telestyrelsen i Danmarkimik suleqateqarneq suusinnagaluartumik qulaajaaneq pillugu.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq suleqatit taaneqartut 7-10-t missiliuutaasut ilaatigut Savalimmiuni Islandimilu misilittakkat naapertorlugit. Pisortaqarfiup isumaqatigaa IT- aamma Telestyrelsen i Danmarkimik suleqateqarnerit pioreersut iluaqutaasumik atorneqarsinnagaluarmata kalaallini telep nalimassarnerata ineriartortinnissaata eqqarsaatiginerani.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 13, immikkoortoq 3.2.1: ¿Islandimi, Savalimmiuni Canadallu avannaani unammilleqatigiinnerup atulernerani misilittakkat.¿
Apeqqutaavoq teknologiimit isigalugu katersuuffissatut taakku eqqortuunersut. Minnerunngitsumik¿inuiaqatigiit ilisimasaqarluartut nutaat¿ ilaginiaranni? Naleqqiussinermi apeqqutaajuartassaq sumik pissarsiaqarniarneq. Matuma kingornani taaneqartussat naleqqiussaatut allatut siunnersuutaapput:
§ Nunat Islandi Danmarkilu uagutsinnut naleqqiukkumasakkagut (naleqqiunneqartartut)teknologiikkut siuarsimasupilorujussuit, aamma Islandi uagutsitut isorartoorujussuaq ikittunnguakkaartunillu asimiittunik innuttaqarnerulluni il.il..
§ Andorra, Liechtenstein, Monaco ¿ nunat minnerusut/nmamminersortut angissusertik pissutigalugu soqutiginartut.
§ Nunat Korea Avannarleq, Uganda arlaqarnerusullu ineriartorfimmiittut.
§ USA ¿ nuna ammasorujussuaq malugiffigineqarsinnasoq Kalaallit Nunaat ilimagisatut qaffasitsiginersoq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq siunertarineqarsimammat nunat naleqqiunnissaat innuttaqassutsimikkut aammma / imaluunniit nunap pissusiata Kalaallit Nunaannut assersuunneqarsinnaanerat.
Qupperneq 18, ataani: ¿Silaannakkut angallannermi misilittakkat takutippaat, periuseq taama ittoq attaveqarnermi atorneqassappat, aatsaat tamanna annertuumik nakkutilliinertalimmik nassataqarluni pisinnaasoq.¿
Aaljangiullugu oqaatigisaq erseqqissarlugu nassuiarneqartariaqarpoq. Ajornartorsiutit arlaqartut ataqatigiit ataatsimut isigalugit timmisartortitsinermik kisermaassinermut taarsiullugu aqqutit suliarinnittunut arlaqarneruinnartunut agguaanneqarsimanerat. Apeqqutaavoq assersuussineq naleqqunneersoq pissusisamisoorlunilu. Timmisartumik assartuineq radiut ataqatigiissiternerannut illoqarfiit akornanni pisunut assersuunneqarsinnaavoq. Illoqarfinni ataasiakkani pisariaqartitsinermik ersersitsinngilaq.
Qupperneq 19, politikkikkut iliuusissatut pilersaarutit: ¿Taamaattumik piffissaq ungasinnerusoq isigalugu politikkikkut anguniakkanik ilusilersuinissaq Naalakkersuisut 2004-mi suliassaannut ilaasariaqarpoq.¿
Oqaaseqatigiit sakkortusineqarsinnaagunarput piffissarititaasoq erseqqinnerusumik oqaatigalugu, tassalu upernaaq 2004, siunertatut oqaasertaliussat ingerlaqqinnissamut tunngavissaammata. Tamanna pingaruteqarpoq, minnerunngitsumik anguniakkatut oqaasertaliussat naammassineqarnissaat. 2000-imi IT-mi periussissatut oqaasertaliugaq pillugu malitseqartitaaneranik malugisaqartoqanngilaq. Tammanna tassannga ingerlatseqataasuni oqaasertalioqataasunut pimoorusserpalaaranilu kajumiippasippalaarpoq.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 20, qeqqani: ¿Taamaattoq ataatsimut isigalugu isumaqatigiissutigineqarpoq, TELE tassaasoq Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni ingerlalluarnerpaaq tatiginarnerpaarlu.¿
Paasinninneq tassaavoq TELE-p ¿iluatsinnera¿nut ilaatigut akisutitsineq pissutaasoq. Aammalu oqaatsip ingerlalluarnerpaap nassuiaataa oqallisigineqarsinnaalluni. Oqaatsimi ingerlalluartumiippoq aningaasartuutit nioqqutissiamut naleqquttuusut. Tamannalu TELE-p nioqqutissiaaniittuaannanngilaq.
Qupperneq 20, karsiusaliaq: ¿Atuinerup annertussusaa tunngavigalugu akilersuisitsineq¿
Annertussutsimut akiliisitsineq assersuutaavoq TELE-p kisermaassisuunera qanoq isumaqarsinnaasoq. Tassalu TELE aatsaat aalajangiussereeraangat suliniutit nutaat aallartinneqaretarlutik, tamannalu suliffeqarfiup ineriartornissaanik kinguarsaasuusinnaavoq taamalu unammillersinnaassusia millilerlugu. Ilaatigullu suliniutit nutaat sullitat soqutigiuaannarnagit.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 24, ataani: ¿Aamma tusagassiuteqarnerup ineriartorneranut tamatigoortuunermullu tunngatillugu nuna tamakkerlugu attaveqaatitigut aaqqissuussaaneq qanoqlu piginnaasaqarneq apeqqutaasussaapput.¿
Taakkua oqaaseqatigiit uppernarsagaanngillat. Qanormi taava nioqqutissiat naalagaaffiup avataani telep ataqatigiinnermut atortulersuutaaniinngitsut? Aammalu tamatumani apeqqutaalluni pisinnaasat tamakkerlugit atorneqarnersut. Nalunaarusiaq tamatumuunakkut itisilerinerusariaqaraluarpoq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq illoqarfikkaartumik nunaqarfikkaartumilluunniit TV-utileqatigiit aamma tusagassiuteqarnerup ineriartortinneqarnerani sunniuteqassusii pingaarteqaqimmata. Nunaqqaatigiit ¿tusagassiugaasa takusassiugaasalu¿ sukumiisumik siammarterneqarnissaannut ataqatigiinnermut atortulersuutitigut aaqqissuussinernut pitsaasunik peqarnissamik piumasaqarpoq.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 25, qulaani: ¿Atuarfeqarnermut tunngatillugu ingerlatanit allanit iluanaarutaasunit matussusiinikkut aningaasalersuisoqarsinnaavoq (tassalu TELE-mit), peqqinnissaqarfiulli telemedicinimut atuinermini aningaasartuutini nammineq akilertariaqartarsimavai.¿
Sooq assigiinngisitsissut taanna? Aamma kina aalajangiissava ingerlatsivik sorleq ikiorsiissutistut tapiissutinik pissanersoq kikkullu pissannginnersut? Nalunaarusiaq tamatumuunakkut itisilerinerusariaqaraluarpoq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq akisussaasut oqaasissaqarfiisa namminneq sussaqarfitik aalajangiiffigisarmatigit suliassaq aalajangersimasoq qanoq aningaasalersussanerlugu. Tunngaviusumik Namminersornerullutik Oqartussat aalajangiiffigissavaat TELE Greenland A/S-ip suliniut aalajangersimasoq tapiiffigissaneraa. Tassunga atatillugu Pisortaqarfiup oqaatigissavaa eqqarsaatigisariaqartoq pisortat ikiorsiissutitut tapiissutaat assigiiaarnerusoq tamanit atorneqarsinnaasoq suliarisariaqannginnersoq ikiorsiissutitut tapissutit paasinarnerulersikkumallugit.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit nalunaarumminik ingerlatseqqippoq:
Qupperneq 26, karsiusaq: ¿Kalaallit Nunaat nunaavoq inuiattut ineriartornermi inuiattullu kinaassutsimik IT-mit attaveqaateqarnermillu ikorfartorneqartoq.¿
Inuussutissarsiornermit isigalugu takorluugaq silarsuarmut avatangiisimut ammanerup kigaallassaataatut sunniuteqarsinnaavoq, tassanissaaq pineqarlutik nioqqusiat Kalaallit Nunaata avataaanut tunisat. Oqaaseqaatit ¿inuiaqatigiit ineriartornerat¿ aamma ¿inuiaqatigiit kikkuussusiat¿, takorluugaq aalajangiusimaneqaannassappat, erseqinnerusumik nassuiaaserneqartariaqarput.
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaluuseraat iliuuseqarsinnaassuseqarnerusumik takorluugaq unalu siunnersuutigalugu:
|
¿Kalaallit Nunaat ¿ silarsuarmi sumiugaluarnersoq¿
|
Takorluukkap Kalaallit Nunaanni teknologiikkut isigalugu silarsuarmi suni tamanisut taamaaqataannik kissatigisaqarneq ikorfartorpaa.
Qupperneq 26, immikkoortoq 3.4.1: ¿Tunngaviit suut atussappat?¿
Tunngaviit marluk saqqummiunneqartut tamatigoorpianngillat piviusorpalugunaratillu. Taamaapportaaq pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaaanillu allaaserisani kingornaniittuni assinganik tunngaveqartitaasuni. Ilulissavia tassaassaaq taakkua marlunngorlugit katinnerat. Inuussutissarsiornerup sullitat pisiniartartullu periarfissaanniipput. Kiffaartuussinerup pitsaassusia minnerpaamik assigiinngisitaartuusariaqarpoq, ullumikkutut kikkut tamarmik assigiimmik isersinnaanerattut inngitsoq (TELE-p aalajangiisimaneratut / paasinninneratut?). Aallaavik tassaasariaqarpoq atuisut piumasaat pisariaqartitaallu, kiisalu inuussutissarsiortut (namminersortut internettimut atassusiisartut) pisariaqartitatik naammassiumallugit atorumassaat.
Qupperneq 27, immikkoortoq 3.4.2: ¿Kalaallit Nunaanni attaveqaatitigut ineriartornermut atatillugu takorluukkat¿
Pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat ¿qalipaateqanngitsut¿ nalinginnaapput. Taakkunanni uppernarsarsimanngisat oqaatigisat amerlapput, assersuutigalugu qupperneq 35, qulaani: ¿TELE-p [ilaata] tuninissaa ajornarpoq¿. Pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat itisilerneqarput matuma kingornani uddybes inassuteqaatit pineranni.
Qupperneq 35, immikkoortoq 3.5: ¿Ingerlaqqinnissaq¿
Ataatsimut isigalugu inatsisiliorneq tassaavoq ullumikkut ajornartorsiutaasoq. Amerlavallaat Alt for meget overlades og bliver besluttet af TELE-mut tunniunneqartarput tassanngalu aalajangiiffigineqartarlutik, taamaattumik eqqornerusumik inatsisliortoqartariaqarpoq. Pilersuisuussaanerup killingi erseqqissuussapput, tamatumali avataanniittut allanit isumaqatigisssuteqarfigineqarnissaminnut ammasuussariaqarput. TELE-p atortussat pisariaqartut atukkiutissavai, tamatumali saniatigut niuerneq ammasuusariaaarpoq.
Pilersuisussaanerup pisariaqartinneqartinneqavissut / tunisassiat piareersimatissavai, soorlu assersuutigalugu tassaasut innuttaasunik TV-radiomik, telefoninik internettimut isersinnaanermik kiffartuussinerit.
Qupperneq 19, takussutissiaq 1.4-1 ilanngussatut nalunaarusiami: ¿Telefoninut attaveqaatit atorneqarnerisa ineriartornerat¿
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit kisitsisit paasiuminaatsippaat isumaqarlutillu itisilerneqartariaqartut paasiuminarnerusunngortinniarlugit.
Inassuteqaatit
Immikkoortumi uani nalinnginnaasumik aamma nalunaarusiamut pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisamut inassuteqaatit aalajangersimasut oqaasertaliorneqarput naatsumiullu naggaserneqarlutik suliniutissanik ataasiakkaanik iluatsilertorneqarsinnaasunik ¿ minnerunngitsumik naalakkersuinermiit.
§ Inatsisit aalajangersaakkanik allanik immersugassat ineriartornermik, iliuuseqarsinnaassuseqarnermik suliniuteqarsinnaassusermillu siuarsaasut inatsiliarineqartariaqarput.
§ Inatsisip erseqqissumik nioqqutissiat pineqanngitsut, tamanit unammillissutigineqarsinnaasut, pilersuisussaanermiittuunngitsut immikkoortittariaqarpai.
§ Namminersornerullutik Oqartussat kisermaassisussanngortitsilluni akuersissuteqartarnerit qimattariaqarpaat taarsiullugulu kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinik atuineq siuarsarlugu. TELE qulaani nassuiaasiussatut pilersuisussaasariaqarpoq qulakkerlugillu nunani allani periarfissat atortinneqartut aamma atugaanissaat.
§ Atuisartut pingaaruteqartunik pisariaqartitaat naammassineqassapput ¿ taakkua saniatigut ikiuutit tunniunneqarlutik.
§ TELE-p suliai paasinarnerusunngortinneqassaapput.
Attaveqarneq pillugu nalunaarusiap saqqummiussaasa ilagai Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup ingerlatsiffiani pilersaarutit qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat. Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit inassutigiumavaat akuleriissitsilluni suliniuteqarneq nanginneqassasoq 1B-p (sulianik ammanerulersitsineq) aamma 1C-p (tamakkiisumik unammilleqatigiinneq) akornanni imatut sukkassuseqartumik Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup avammut ammanerulersitsinermut peqatigitillugu sulisut amerlisarsinnaassallugit piginnaatitaanerit pisariaqartut sanarfisinnaasallugit.
Taamaalilluni Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit avammut ammanerulersitsinerup sulissutigineqarnera ingerlateqqeqquaat inassutigalugulu niuerneq Internet Service Providere (ISP) piaarnerpaamik ammaanneqaqqullugu. Pingaaruteqarpoq naqissusissallugu ISP-t nutaat TELE Greenland avaqqullugu qaammataasatigut piginnaasat pisiarinissaannut periarfissaqarnissaq, taamaanngippat TELE Greenlandimit allaassuteqartumik unammillertutut ingerlanissaminnut periarfissaqassanngillat. Minnerpaatut ISP-t nutaat TELE Greenlandip qaammataasat piginnaasaasigut atugassarinngisaasa ilaat niuernermi akit atuutut atorlugit pisiarisinnaasariaqarpai.
Soorlu attaveqarneq pillugu nalunaarusiap aamma uparuaraa silaannakkut ledningilersorani attaveqaatit inatsisiliornikkut imatut ilusilersilersorsimasut illut ataatsimik piginnitsillit akornanni taamaallaat attaviliissoqarsinnaassasoq. Tamanna aamma kommunit, illusisarfiit, timmisartunut mittarfeqarfiit allallu teknologiikkut periarfissaareerluni silarsuarmi allami atorneqarsinnaalereersoq atugassaattut qilersugaajunnaarluinnartariaqarpoq.
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit aamma isumaqatigiipput radiut atassuteqaqatigiiaat teknologii ullumikkut naluneqanngitsoq atorlugu ajornassanngitsut, avammulli ammanerulersissallugu soqutiginassanani. Aningaasaliineq radiuni atassuteqaqatigiiaani pereersoq atorluarumallugu pissinnaasaat unammillersinnaasumik akilerlugit ISP-t pisiarisinnaasariaqarpaat. Akit unammillersinnaanngippata, internettimut atassusiisartut allanik aaqqiissusiinissaminnut periarfissaqartariaqarput. Assersuutigalugu TELE Greenland ullumikkut namminerisaminik allakkisartaatinik timmisartoqarpoq TELE Greenland isumaqarmat Airgreenlandip kiffartuussinerminut akigititaa qaffasippallaartoq pitsaanngippallaarlunilu.
Avammut ammanerulersitsisoqarnerani inuiaqatigiit iliuuseqarsinnaassuseqarnerulerlutillu nutarterisinnaassuseqarnerulissapput, tamannalu qularnanngivissumik inuussutissarsiornerup pitsaanerujussuarnik periarfissaqalernissaannut aqqutissiuussisuussaaq, aamma annertoorujussuarmik inuinnarnut atuisartunut.
Pilertortumik iluatsinneq ¿ Illoqarfinni attaveqatigiiffiit
Illoqarfinni attaveqatigiiffittut eqqarsaatigineqartut tassaapput silaannakkut ledningeqanngitsumik attaveqatigiinnerit, illoqarfinni nunaqarfinnilu atorsinnaasut. Attaveqatigiiffiit atuisartut akikitsumik sullisissavaat imaluunniit akeqanngivissortumik. Siunissami eqqarsaatigineqarsinnaavoq attaveqarfiit internettimut atassusernissaat. Illoqarfinni attaveqarfiit atorsinaassusiat erseqqississaaq periarfissat naammassineqarpata.
§ Kommunit innuttatik sullivitillu qarasaasiat atorlugit sullissinnaavaat, tamatumunnga pisariaqartutuaavoq PC innaallagissamut ikkuteriaannaq.
§ Inuusuttut illoqarfiup qarasaasiatigut attavii atorlugit pinnguaasersorlutillu atuisinnaapput.
§ Illoqarfiup qarasaasiatigut atortui nunaqarfimmi telefoniimut atorneqarsinnaapput.
§ Pisortat namminersortullu sulliviisa illoqarfiup qarassaasiamigut attavii atorlugit suleqatitik angerlarsimaffinni sullivinnut isertissinaavaat.
§ Nunarsuaq tamakkerlugu qarasaasiakkut pisiniarfiit nunaqarfimmi pisariaqartitanut sammisitat pilersinneqarsinnaapput.
§ Innuttaasut suliffeqarfiillu paasisatik illoqarfimmi allat attaveqaatiniittut atorsinnaasaat tigusarsinnaavaat. Ingerlatsinermi aningaasartuutikinnerup nunaqarfinni suliffeqarfiit avataaneersut sunniisinnaassusiannut illersorlugillu nukittunerulersissavai.
§ Umiarsuit umiarsualivinniittut illoqarfiup qarasaasiatigut atortuinut isersinnaassapput.
§ Atortorissaarutit nunarfiup sanaartorfigisaasup avataani killinganiittut illoqarfiup qarasaasiatigut atortuinut isersinnaapput.
Illoqarfiup qarasaasiatigut atortui assigiinngitsunik periuseqarluni ikkussuunneqarsinnaapput. Periarfissarli erseqqissumik pitsaavissussaq tassavoq qarasaasiatigut ataveqarnissamut soqutigisaqartut ikkussuisinnissaat. Tamatuma aningaasalersornerata mikisualunngorlugu aggornissaa qarasaasiarsornermik iluaquteqalersussanit akilerneqartussaq periarfissaqalersissavaa. Illoqarfiup qarasaasiatigut atortoqalernissaa aallartikkumallugu kommuni aningaasatigut tapiissuteqaarsinnaavoq imaluunniit pilersitsisuuinnarsinnaalluni illoqarfiullu qarasaasiaqarnerata ingerlatinneqarnera isumagisaralugu.
Pilertortumik iluatsinneq - ¿Akinik aalajangersimasunik¿ atuineq
TELE Greenlandip annertussutsimut akiliisitsineq aallartereerpaa taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni tamarmi internettimik atuinissaq killerujussuareerlugu. Assersuutigalugu angajoqqaat nalinginnaassumik meeqqamik Internettikkut paasiniaanissaat annilaanngatigisartorujussuuvaat tullianik akiligassamik qanoq atsiginissaa nalornissutigalugu.
Unammillivinneqaraluarpat internettimut atassusiisartut allat qularnanngivissumik "akit aalajangersimasut" atorlugit Internettikkut atassuteqartitsinermik isumagisaqassagaluarput, taamaalilluni inuusuttut annertunipilorujussuarmik periarfissaminnik atuinissaat aqqutissiuutissagaluarlugu IT-mullu itinerusumik ilisimannilersissagaluarlugit.
Pilertortumik iluatsinneq - TV
KNR nuna tamakkerlugu tv-qartitsisuuvoq nammineq aallakaatitassiami saniatigut DR1, DR2, TV2 aamma TV2 Zulu takutitsissutigisarlugit. Taamaattoqarnera pissutigalugu tv-kkut aallakaatinneqarsinnaasut KNR-imit tamakkerneqarneq ajorput.
Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit paasinninnerat malillugu inuiaqatigiit tv-kkut pissinnaatitaaffinnik tamakkiisumik Danmarks Radiop akeqanngitsumik inuiaqatigiinnut kalaallinut periarfissiissutaanik atuinngillat. Taamaattumik Inuussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit inassutigaat illoqarfinni nunaqarfinnilu tv-utileqatigiit naammattumik siaruterisinnaassuseqartut qallunaat innuttaasunut kiffartuutigisartagaat tv-kkut isiginnaartinneqartartut (DR1 aamma DR2) aallakaatisinnaalissagaat.
Inussutissarsiorneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit kissaatiginartissavaat ¿Kalaallit Nunaanni attaveqarneq pillugu 2004-mut nalunaarusiaq¿ nutaamik suliarinilik pissallugu, peqatigitillugulu erseqqissaatigiumallugu siunissami Kalaallit Nunaanni attaveqarneq nalunaarasuartaateqarnerlu pineqartillugit oqaloqatigissitaasuni peqataatinneqartarnissaq soqutigalugu.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik tassunga tunngatillugu oqassaaq attaveqarneq pillugu nalunaarusiaq nutarterlugu suliareqqitaliortitseqqilersaarani nassiussuussilersaaranilu. Tusarniaavigineqartut ataasiakkat oqaaseqaataat inassuteqaataallu tusarniaaneq pillugu allakkiami uani ersissapput Inatsisartut saqqummiussassaannut attaveqarneq pillugu nalunaarusiamut ilanngunneqartussat kiisalu inaarutaasumik saqqumiuunneqarumaartut.
__________
KANUKOKA imaattunik oqaaseqaateqarpoq immikkoortunngukkaminik, immikkoortup aappaani kommunit siunissami nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnermik atuinerminni ilimagisaat allaaserineqarlutik, immikkoortullu aappaani allami siunissami inatsisiliornissamut KANUKOKA arlaqartunik kissaateqarluni il.il.
Nalinginnaasumik oqaaseqaatit:
Naalakkersuisut KANUKOKA-lu 1. januar 2004-meersumik aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitaliorput imaattunik suliaqartussamik:
Pisortat suliffeqarfiisa allatut ilusilerneqarnissaasa pitsaaqutai pitsaanngequtaalu naliliivigissavai taakkulu tunngavigalugit ukiorpassuarni atasinnaasunik allannguutissanik kaammattuteqassalluni. Kommunit killeqarfii pioreersut akimorlugit suleqatigiinnissanut assigiinngitsunut kiisalu kommunit kattunnissaminnik aallartitsinissaannut periarfissanut ikorfartuutaasussat misissueqqissaarnerit ingerlanneqassapput siunnersuutillu saqqummiunneqassallutik.
Isumalioqatigiissitamut suliassarititaasuni ilaatigut imaatunik aalajangersaasoqarpoq:
Paasissutissiisarnermi teknologiip pisortani atorneqarnera misissuilluni sulinermi suliassat annertuut ilagaat. Paasissutissiisarnermi attaveqarnermilu teknologiip nutaap atornissaa siunissami kommunini ilusiliinermi nutaami suliassanik naammassinnittarnerup nutaamik isumaliutersuuteqarfiginissaanni pingaarutilittut ilanngunneqassaaq.
Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitaliami suliassarititaasut naapertorlugit KANUKOKA-p IT- aamma Nalunaarasuartaateqarneq kommunit siunissaanni pingaarutilittut isumaqarfigai. Tassalu KANUKOKA-p kissaatigaa pisortat suliffeqarfii tamarmik assigiimmik pitsaassusilinnik atortoqassasut kommunit namminersornerusullu allallu nalunaarsuutinik pigisaminnik ajornartoqanngitsumik paarlaateqatigiittarlutillu atueqatigiittarniassamata suleqatigeeriaatsillu assigiinngitsut periarfissaqarneri annerulersillugit. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu KANUKOKA-p eqqarsaatigaattaaq internetti atorlugu innuttaasut sullittalernissaat.
Allaffisorneruttaaq avataani assersuutigalugu atuartitsinermi nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup annerusumik atorneqarnissaa kommunit periarfissatut naatsorsuutigaat.
Assersuutigalugu digitali atorlugu ingerlatsinerup annerusumik atorneqarnissaani ineriartortinnissaanilu innuttaasut tamarmik telep nioqqutaanut naammaginartumik akilinnut pisariaqartunut periarfissaqarnissat naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Taasariaqartut allat:
- Telekkut attaveqaatit pisariaqartumik pisinnaasaqarnissaat pilersittariaqarpoq qulakkeerumallugu pisortat suliffeqarfii tamarmik suleqatigiissinnaalissasut sunut aalajangersimasunut sammiveqarnertik apeqqutaatinnagu ¿ siunissami pisortat qarasaasiatigut atortumikkut periusii qitiusumik qitiunngitsumilluunniit ataatsimut eqiteruffilerneqaraluarpataluunnit.
- Inatsisiliorneq naleqqussartariaqarpoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik suleqatigiinnissamik aqqutissiuusisussamik inuiaqatigiillu nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnermi aningaasartuutaasigut minnerulersitsisussamik. Assersuutigalugu nalornisoqassanngilaq internettikkut attaveqarnerit taakkorpiaat kommunit atorsinnaassagaat taamaalillutillu inuiaqatigiit sipaartillugit qarasaasianut nakkutigineqarnerannullu aningaasartuutinut.
- Akeqartinneqarnerannut aaqqiissutini qanoq atuitigineq apeqqutaatillugu akiliisarnermut ikaarsaarnermik taaneqartartoq internettip atornerani akiliutinik assut nalorsitsisimavoq.
Silarsuarmi sumiluunniit allani Internettip killeqanngitsumik atorneqarsinnaanera aalajangersimasumik akikitsumik neqeroorutaavoq. Aaamma Kalaallit Nunaanni innuttaasunut inuussutissarsiutinillu ingerlatalinnut neqerooruteqartoqartariaqarpoq, nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarneq atorsinnaaqqullugu siumut aningaasatigut missingersuusiorsinnaariigartik sapinngisartillu.
__________
KIIIP, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik imaattunik nalunaaruteqarpoq:
1. E-mailikkut 11. marts 2004-meersukkut Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik Kalaallit Nunaanni Attaveqaateqarneq pillugu nalunaarusiaq pillugu oqaaseqaateqaqqusivoq.
2. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup nalunaarummi inassuteqaatinut isumaqataanini matumuuna nalunaarutigaa.
3. Immikkoortoq 3.3.2 pillugu ilinniartitaanermut tunngasunik imaattunik paasisutissiissaaq:
Ilinniarneq
Killiffimmik naliliineq
Atuarfeqarneq pillugu peqqussummut nutaamut atatillugu naatsorsuutigineqarpoq IT ilinniakkanut tamanut ilanngunneqassasoq, tamanna tulluartutut nalilerneqarpat. IT sakkutut atuartitsissutitullu atorneqassaaq.
Peqatigitillugu peqqussummut tassunga oqaaseqatini allanneqarpoq naatsorsuutigineqartoq nunaqarfiit atuarfii tamarmik najornagu ilinniartitsissutissani peqataatinneqassasut.
Siunnerfiuvoq meeqqat atuarfianni atuartitsisut tamarmik Atuarfimmi-IT-mik, Pamersaanermi IT-mik-atuisinnaanermik allagartamik uppernarsaammiknermik pinissaminnut periarfissinneqassasut.
Kalaallit atuarfiini qarasaasiarsornermi ATTAT-ni ATTAT-nik maannamut atuisartut 11.325-it pilersitaapput. Paasiniaasarfiit isumasioqatigiittarfiillu (konferencet) 600-t missaanniipput ¿ untritillit marluk Danmarkimi SkoleKomimit assilineqarput ¿ allat arlaqanngitsut assersuutigalugu Savalimmiuniit Sverigemiillu.
Kingulliit 400-t missaanniittut konferencet ilaat matoqqasuupput ¿ tassa konferencet atuisartunut killeqartunut aalajangersimasunik siunertaqartunut pilersitat, assersuutigalugu suliakkiissusiortartunut, pikkorissaasartunut il.il..
Sinneri konfernecet ammasuupput, atuisunut tamanut ammasut ¿ kisianni atuartut ilinniartitsisut konferenciinut isersinnaanatik, ilinniartitsisulli atuartunut isersinnaallutik.
Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Ilinniarfissuup ATTAT atorlugu ilinniarfissuarmiinnaq ilinniaratik illoqarfimminniinnerullutik ilinniartitsisunngorniartut 2002-meersut najornagu ilinniartitsinermik ingerlassaqarfigimmagit. TNI-mik ilinniarnernut tunngatillugu inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit pineqartut ATTAT atorniarlugu aalajangiussimavaat misilittagaqarfigerusullugu allanillu paasisaqarfigerusullugu, soorluttaaq inatsisinik paasiniagassanik, atuartitsissutissatut siunnersuutinik allanillu konferneceni matoqqasuneersunik pisimallutik. Danmarkimi Kalaallit Illuutaat paasisanik paarlaassiniarfigalugu ATTAT atorniarlugu toqaarsimavaat, kiisalu nalunaarutinut ilinniakkanik tunngavilinnut, soorlu aningaasaqarnermut, inuttut atukkanut sammisaqartunut, ilinniakkanik siunersuinernut il.il..
Ineriartornerup aamma takutippaa ATTAT attaveqarfigeqqaartarsimagaat, Internettikkut attaveqarneq e-mailernerlu nalinginnaalersimallutik ilinniartitsisuni atuartunilu.
Najornagu ilinniartitsinermi ilinniartitsisut amerlasuut PD-nngorniarnerni imaluunniit IT-t atornerinut pikkorissarnernut qulaani taaneqartutut peqataasarput. Taamaattuni ilinniartitsisut peqataasut najornagu ilinniartitsinerit paasisaqarfigilersarpaat.
Massakkuussumik atuartunik najornagu ilinniartitsinernik ingerlataqartoqanngilaq meeqqat atuarfiisa affaasa missaat qarasaasiatugut attavinnut atassusersimagamik, sinnerilu 2004-p ingerlanerani aatsaat atassuserneqarnissaat naatsorsuutigineqarluni. Najornagu ilinniartitsinermut atortussanik ineriartortitsisoqassaaq, minnerunngitsumillu Kalaallit Nunaanni najornagu ilinniartitsisussarsiortoqassaaq taamatut suliaqarnissaminnut ilinniagaqarsimasunik.
Najornagu ilinniartitsinernik maannamut misiliisarsimanerit ataatsimut isigalugu iluatsissimasutut oqaatigisariaqarpoq. Ilinniartitsinermik ingerlatsiffimmi inuttassaaleqiffiusumi aammalumi nunap annerujussua pissutigalugu asimiittoqarfiusini ilinniarsimasuynik pisariaqartitsineq angisoorujussuuvoq. Periarfissat eqqartorneqartut ullumikkorninngarnit allaanerujussuarmik atorneqartariaqarput.
Nalunaarusiortoqarpoq taaguuteqartinneqartumik ¿Ungasik¿ ¿ Kalaallit Nunaanni Najornagu Ilinniartitsineq. Inaarutaasumik nalunaarutip sammisaa tassaavoq 1997-2000-imut misiligaaffiup nalaa pillugu nalunaarusiaq (http://dk.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=45451).
KIIIP-p ATTAT nalilerpaa Internettip atuartitsinermi atorneqarneranut sakkussaasoq pingaaruteqartoq. ATTAT atuartunut attaveqarnermi, atuartitsinermi atortunut, ilisimasassanik pissarsiortornermi, suliniutit allallu suleqatiissutigineranni atorneqarsinnaavoq. Taamaattumik qularutissaanngilaq ATTAT atuinnarneqarlunilu allilerneqartariaqartoq.
Peqatigitilluguttaarli nassuerutigisariaqarpoq ATTAT-ip atorneqarnea aallarnersarfimmiittoq, aamma siunertamut naapertuuttumik atulernissaanut ukiut arlaqartut atoqqartariaqarmata. ATTAT-ip periarfissarititaasa atuartitsinermi ilaatitaalluni atorneqarnissaanut pingaarnerpaamik qulakkeerumaneqarpoq ilinniartitsisut tamarmik Internettip aamma ATTAT-ip atorneqarnissaannut ilinniartinneqarnissaat. Taamaattumik aningaasalissutit amerlanersaat tassunga tunngaviusumik ilinnia(qqin)nermut atorneqartariaqarput.
Peqatigitillugu ATTAT-ikkoortumik atuinerup imaata ineriartorteqqinnissaanut aningaasaliisoqassaaq. Tassunga ilinniartitsisullu ilinniartinneqarnissaannut atugassat immikkoortinneqassapput.
ATTAT-ip, Internettip teknologiillu ajunngitsumik atorneqarnissaannut pingaaruteqartut piumasaqaatit tassapput:
1) Ilinniarfeqarfiit tamaasa attavilersillugit.
2) Qulakkiissallugu suliffeqarfiit amerlassutsimikkut naammaginartut atuarfinni tamani atuartunit atorneqarsinnaasut piareersimanissaat.
3) Atuartut amerlanerpaat angerlarsimaffimminni qarasaasianik Internettimillu atuinissaminnut periarfissaqarnissaat. Kingulliup ersersippa IT-p inuiaqatigiinni tulluartumik atorneqarnissaata qulakkernissaa arlaqartutigut imminnut ataqatigiinngitsuugaluartutigut sulissutigisariaqartoq.
Atuartut qarasaasiarsornermikkut periarfissaat pitsaanerulersikkumallugit kisitsisit tunngaviusut apparneqarnissaannik piumasaqaat anguniagassaavoq qarasaasiarsorfiit amerlinerisigut (2), ullumikkummi atuartut aqqaniliusarput qarasaasiami sullivimmi ataatsimi. Kisitsisit tunngaviusut taakku naammanngillat atuartitsinermilu IT-p pitsaasumik atorneqarnissaanut naleqqugatik atuartut atuarfik qimakkunikku inuiaqatigiit paasissutissanik imaaliallaannaq periarfissaqartut atuisinnaasullu akornanniilerlutik sulisinnaalerlutillu. Taasunga ilanngullugu oqaatigisariaqarpoq agguaqatigiissitsinerup tunuanimmata illoqarfiit ilaat periarfissarissaarnerusut, uffali illoqarfeerarmiut nunaqarfimmiullu periarfissalunnerusartut.
Tunngavissaq kingulleq (3) angerlarsimaffimmi qarasaasianik Internettimillu atuinissamut periarfissaqarnissaq KIIIP-ip paasinninnera malillugu pitsaalluinnartuussammat Internettip qarasaasiallu ilikkarnissaannut, iluarisannguamik paasissutissanik katersinerup ilinniarnera. Tamaattoq tassaavoq silarsuup avatangiisip iserfiginissaanut atornissaanullu periarfissaqassuseq pingaaruteqarluinnartutigut meeqqat atuarfianni, inuussutissarsiutitigut ilinniarfinni, annerusunik ilinniagaqarfinni kiisalu inuiaat kalaallit tunngaviusumik ilinniarnerisa kingorna pikkorisartarnerannik sulissuteqarnermi qaffassaasussaq, tamannalu suliffissaqarneq pillugu naalakkersuinikkut sulissuteqarnermut ilaammat kiisalu Naalakkersuisut immikkut ittumik pingaarnerutitanut ilaatillugu, takuuk Naalakkersuisut Naalakkersuinikkut Aningaasarsiornikkullu Nalunaarusiaat.
4. Ilisimatitsissutigineqassaaq politikikkut aaqqissuussaanermut suliassat naammassiniarnerannut atatillugu suliniutissamik ATTAT-ip ineriartortinnissaanik kiisalu IT-p inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermi, annerusumik ilinniagaqarnermi aamma ilinniaqqinnerni suliffeqarnermilu atorneqarnissaanik suliarinnittoqarsimammat. Tamatumanili piumasaqaatit pingajuat naammassineqareersimassasoq.
Suliniut 9. PAT ¿ Paasissutissiinermi- aamma Attaveqaateqarnermi Teknologii ¿ ilinniarneq
Erseqqissarneqakulaqisutut Kalaallit Nunaat, ilaatigut nunatut pissutsini aamma inuiaqatigiit agguataarnerisa allatigineqartarnerat tunngavigalugit immikkut ittunik periarfissaqarpoq ilinniarnerni PAT-p atorneranik siuarsaanissamut. Manna tikillugu suliniutaasarsimasut aningaasaliisarnerillu tassannga sukkatsisaasimanngillat neriulersitsisinnaasumik tassa ilumut pimoorussilluni siunissami ungasinngitsumi ilinniartitaanermut tunngatillugu atorneqaleraluttuartutut.
Suliniuteqarfissat pingasut pingaarnerutillugit iliuuseqarfiusariaqarput:
1. Qarasaasiarsornikkut qaatuussaqarneq
Kisitsisinik atuisunik qarassasiarssuutit digitale netværkinik taaneqartartut pilersitaanerat atorneqartarnerallu atuartitsinermik ilinniartitsinermillu ingerlatsinermi qitiulluinnarput, taakkuninngalu atortoqanngikkanni paasissutissiinermi- aamma attaveqaateqarnermi teknologii atuartitsinermi isumaqassanngilaq. Qarasaasiarsornermi atortut assigiinngitsuupput qarasaasiarsornermik qaatuussaqarnikkut ilinniarneqarsinnaasut, assersuutigalugu: intranet (suliffeqarfiit namminneq iluanni assigissaannilluunniit), Internetti (nunarsuarmut tamarmut siaruaassimasoq) aamma ilinniartitsinermi attaveqaatit (qarasaasiarsornikkut qaatuussaqarnermut naatsorsuussani ilinniarfinnut tamanut ilaannaannullunniit atuuttuni).
ATTAT-mmik suliniuteqarnermi pimoorunneqarnerpaat tassaasimapput piviusunngortitsineq aamma isumannaallisaaneq, siunertarerpiarneqarluni najornagu ilinniartitsinerit eqaatsumik, sukumiisumik pimoorussisumillu qarasaasiarsorluni ingerlanneqarnissaat kiisalu attaveqaateqarnikkut, kulturikkut paarlaasseqatigiinnikkut, suleqatigiinnikkut sumiissuserlu apeqqutaatinnagu killilersuutiginagulu oqalliseqataasinnaassalluni imaluunniit suut ilinniarnerat qanorlu annertutiginerat apeqqutaatinnagit piffissamik akornusersorneqarani peqataasunut tamanut ilinniartitaanermilu ilinniarfinnut atuuttunik pisoqarsinnaaqqullugu.
Piaarnerpaamik makkununnga akissaqalernissaq qulakkeerneqartariaqarpoq:
- Ilinniarfinnut tamanut annertuumik nassiussuiffissanik pilersitsineq
- ATTAT aqqutinik atuinermut akiviinik akiliisinnaavoq (ullumikkut atuuttut/TELE Greenland A/S immikkut ittumik isumaqatiginiarneqarpoq ¿ ungasinngitsoq eqqarsaatigalugu ilimagisariaqarpoq TELE piumasaqassasoq pisarnertut ATTAT-mut akeqartitsinissamik, taava ATTAT tamakkiissumik akilissaaq ¿ akiliuteqartitsinermilluunniit pissueq naalakkersuineq atorlugu aaqqiivigisariaqarluni).
- Qarasaasiat annertunerulersumik atorneranni naammattumik ingerlassinnaanissaq toqqorterisinnaanissarlu
Maannakkut annertusisitsinissamut atorfissaqartutut killiliunneqarput 3,0 mio. kr.
2. Aaqqissuussamik atuartitsisinnaanermut tunngasut
PAT-p atuartitsinermi atorneqarnissaanut ilinniakkanut tapertaatitaanissaani aaqqissuussamik atuartitsisinnaanikkut aaqqissuusseriaatsit ineriartortinnissaat atuuttunngortinnissaallu. PAT-ip aaqqissuussamik atuartitsisinnaaneq inernileeqataaffigisinnaavaa, tassani pingaartinneqarluni ataqatigiissitsineq pisimasuinnullu qanitsitsilluni ilinniartitsinermik ingerlatsineq. Sammisap eqaatsuunissaq iliuuseqarsinnaassuseqarnissarlu neqeroorutigai ¿ ilisimasaqalernissaaq pikkoriffeqalernissarlu eqqarsaatigalugit ¿ tassa taakku piginnaassutsinik saattukujuunik manngertunik taaneqartartut ¿ illuatungaanilu piginnaassusernik qituaarnerummaanik taaneqarsinnaasut, soorlu nammineq ilikkagaqarnissamut akisussaaffiginninneq ¿ tamatumanissaaq sammisap ilinniakkanik aallussinermut uppernarsaasinnaassusia ¿ assersuutigalugu akisussaaffimmik aqutsinikkut ¿ tassanngaaniillu ilinniartup nammineq ilinniarnermi ingerlannissaanut aqunnissaanullu periarfissiissutigineqartunik atuisinnaassusia.
Maannamut ¿ killeqangaatsiartumik suliniuteqarneq ¿ annerusumik atuartitsisartut IT-mut allagartartaarnissaannik neqeroorfigisarpaat. Pineqartoq ilinniartitsisussanik ilinniartitsinermi pingaaruteqarnerusumik inissisimasariaqarpoq, tamanullu attuttumik nalinginnaasumik suliniutigisariaqarluni atuartitsisut atuarfinnilu pisortat ilinniarnissaat/ilinniarteqqinnissaat pisinnaasat pisariaqartut ineriartortikkumallugit pineqartullu periarfissai ersarinnerulersikkumallugit.
PAT-eqarfimmik pilersitsinissamut periarfissat ¿ 2004-mut aningaasat inatsisaannut ilanngussinermi ilorraap tungaanut alloriarneqarpoq, taamaattumilli suliniuteqarnissaq nukittorsarumallugu sulisussat eqqortut atorfinitsinneqarnissat nukiillu pikkorissanernut ineriartortitsinermullu annersumik atornissaat allallu siunnersuutaapput.
AIS 2004-moortup saniatigut pisariaqartitaasut missingersuunneqarput 1,5 mio. kr.-nut.
KIIIP, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik aamma oqaaseqarpoq:
Quppernermi 25-mi aningaasalersuinermut, Namminersornerullutik Oqartussat KNR-ip radiunut atassuteqaqatigiiaanut atuineranut akiliutigisartagai innersuussutaapput tassaasut ¿- imaanngilaq taakku akiliutit tamarmik aallakaatitsinermi aningaasartutit matussuseraat¿, aamma uani ¿TELE iluanaarutiminit tassunga matussusiisarsinnaasoq¿.
Tamanna tupiginarsinnaavoq, paarlattuanik radio/tv-mit pisuutinniarneqakulasaratta kiffartuummut tassunga akiliivallaartartugut! Taamaattumik Attaveqarneq pillugu nalunaarusiami ersittariaqaraluarpoq akiliut mikivalaartitaanersoq angivallartitaanersorluunniit assigiinngitsunik isumaqarfigineqartoq, aammalu pisariaqartitsisoqarpasilluni tassunga tunngasunik eqqortunik paasissqarnissamut.
Taassuma saniatigut ataatsimut isigalugu nalinginnaasumik arajutsisassaanani eqqumiippoq taannatuaammat Attaveqarneq pillugu nalunaarusiami radio tv-qarneq pillugit ingerlatsinermut taaneqartut. Pingaartumik digitalinngortiterinerup kinguneranik, ilaatigut TELE-p siulittaasortaavata qanittukkut pingaarneruteqqullugu kissaatigeqqammigaa ¿ tv-qarnerup iluani Naalakkersuisut DBV-T-mik atuilernissamik (digitalimik nunarsuarmik tamakkiissumik) inassuteqarnerat. Inatsisartut ataatsimiineranni kissatiginartinneqartuartarmat tv-kkut isiginnaarfiusinnaasut amerlanerulersinnissaat ¿ nunap immikkoortuinut arlaqartunut.
__________
TELE Greenland A/S imaattunik nalunaaruteqarpoq:
Torersuunissaq pillugu oqaatigineqassaaq tusarniaanermut akissut nalunaarusiap ilanngussaatut nalunaasiartaanut sammitinneqarmat, pingaarnersiuissut TELE Greenlandimit tassaatinneqarmat piviusunik paasissutissanik, paasiniaqqissaakkanik kiisalu ilassutitut nalunaarusiap inerniliissutaanut eqikkaassut, taamaatumillu immikkut ilassutitaqanngitsoq.
Q. 173 access-teknologii atorlugu ledningeqanngitsunik attaveqarnissaq pillugu
¿Suliffeqarfiit IT-mik ingerlataqartut arlallit kissaatigaat pisisartutik leningitaqanngitsunik access-teknologiimik neqeroorfiginissaat. Maanna terminalinut tunngasumik inatsimmi 2.4 GHz, illut piginnittumit ataatsimit pigineqartut akornanni ledningitaqanngitsunik atuinissaq kisimi akuerisaavoq. Tassa imaappoq teknologii tamanna kisimi suliffeqarfinnit angisuunit illoqarfimmi ataatsimi arlalinnik illuutilinnit, imaluunniit inunnit ataasiakkaanit arlalinnik illuutilinnik, ledningitaqanngitsunillu attaveqaateqarusuttunit atorneqarsinnaavoq. Taamaattumik aamma taakku tungaasigut namminersortunngorsaanissaq ujartorneqarpoq, taamaalillutik suliffeqarfiit TELE-p attaveqaatai avaqqullugit attaveqatigiissinnaaniassagamik.¿
Innersuussutigineqarpoq Nalunaarasuartaatitigut aqqutinut tamanut ammasunut terminalini atortunik atassusiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 27, 10. oktober 2002-meersoq.
Terminalit pillugit nalunaarutip §3-mi nassuiaaserpaa "Nalunaarasuartaatitigut aqqutitut tamanut ammassutut" paasineqassaaq nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup tamanut ammasup tamarmiusup aaqqissugaanera, ungerutissiatigut aqqutit, radiup maligaasai, qaamaneq atorlugu attaveqaatit imaluunniit atortut innaallagissap ingerlaarneratigut kajungerisaqalersitsinermik ingerlasut allat iluaqutigalugit nassiussisinnaanermut periarfissiisoq.¿ Nalunaarutip ¿namminerisamik attaveqaatit¿ sukumiisumik nassuiaaserpaa tassaasoq ¿nalunaarasuartaateqarnermi namminerisamik attaveqaatit¿ atuisumi aammalu pisortat atuisullu akornanni attaveqaatinut naapiffinnut atortut akornanni nalunaarasuartaatitigullu aqqutitigut tamanut ammasutigut attavilerneqarnermut atorneqartut, imaluunniit pisortat atuisullu akornanni attaveqaatinut naapiffinni nalunaarasuartaatitigut aqqutinut tamanut ammasunut attavilerneqartut.
TELE-p nalilerpaa nalunaarutip teknologiit ¿aqqutitut tamanut ammasu¿ni atorneqartut akornusinngikkai ¿namminerisamik attaveqaati¿ni aamma atorneqarsinaanissaat. Oqaatigineqarpoq terminalinut nalunaarutip, siusinnerusukkut atuutup 2002-mi atorunnaarsitaasup nutarternerata kingunerigaa attaveqaatit namminersortunit pilersitaasut ¿ siusinnerusukkut namminersornerusut kisermaassinerannit ilanngutinngisat ¿ massakkut "Nalunaarasuartaatitigut aqqutitut tamanut ammassunut" attavilerneqarsinnaalersut. Attaveqaatit taakku tassunga atatillugu taaguutaat allanngortinneqarpoq ¿namminerisamik attaveqaati¿tut.
Tassalu TELE teknologiimik toqqaanissamut illut marluk suliffimmit / ingerlatsiffissuarmit ataatsimit pigineqartunik namminerisamik attaveqaasiinissamut killiliinissamik isumaqarfiginninngilaq (atortussanut tamanut atuuttussaatitaasumik akuersinissaq eqqaassanngikkaani). Taamaattumik TELE-p ilisarisinnaanngilaa nalunaarummi immikkut taasaqarluni radioteknologii pillugu killiliussaq. Kisianni tamanut allanut iliornertut ledningertaqanngitsumik atuisunut naatsorsuutigineqarpoq radiukkut aallartitsisarnissaminnut / frekvensinut akuersissummik radiunik ingerlatsisoqarfimmeersumik peqarnissaat.
Kisiannili eqqorpoq, soorlu aamma immikkut ittumik terminalit pillugit nalunaarusiami takuneqarsinnaasoq, ¿namminerisamik attaveqaatini¿ imaluunniit ¿namminersortunit attaveqaatini¿ namminiunngitsunut allanut attaveqartitsinermik isumaginnittoqassanngitsoq. Terminalit pillugit nalunaarutip § 14-iani ilanngunneqanngitsut taaneqarput tassanilu erseqqissaataasumik oqaatigineqarluni allassimalluni: ¿illoqarfiit nunaqarfiillu assigiinngitsut akornanni kiisalu nunanut allanut nunanillu allaniit nalunaarasuartaatitigut attaveqaatititgut tamanut ammasutigut ingerlanneqassaaq¿.
Q. 180 aamma q. 184 IT-p Attat-mmi atorneqarnera, telemedicin ¿ ungasissumit nakorsiartarneq allalli pillugit
TELE-p nammineq periutsiminut tunngaviani ersippoq, TELE immikkut ittumik pisussaaffeqartoq IT-atorlugu suliniutinik nutaanik aallartitsinernut inuiaqatigiinni ineriartornissamut pingaaruteqartutut atorfissaqarluartutullu nalilikkanut ikiuutissalluni. TELE ilaatigut peqataasarpoq ilaatigut najornagu ilinniartitsinermi, ungasissumit nakorsiartarnermut, internetcaféenut aamma atuarfiit attaveqaataata ¿Attat¿ip piviusunngortinnerannut.
Oqaatigineqarpoq TELE-p piareersaatitut sammisat allat assigalugit aamma nalunaarummi taaneqartut ungasissumit nakorsiartitsisarnernut suliniut (1996-imi suliniutigalugu aalartinneqarsimasoq) aamma ikiorsiiffigisimagaa, tamatumani ilanngullugu pilersaarusiorneqarneanut ikiorsiineq, nalunaarasuarteqarneq iluaqutigalugu ataatsimeersuarnernut atortunik immikkut neqerooruteqarluni tunisaqarluni kiisalu atassuteqarnermi aningaasartuutit oqilisaavigalugit ikaarsaariarnermi ajornaallisaalluni. Kingusinnerpaamik 2005-ip tungaanut nalunaarasuartaatikkut aallakaatitsisarnissanut aalajangersimasumik akeqartitsinissamut assersuutigalugu Attat isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq.
TELE aamma IT-atorlugu suliniutinut allanut peqataavoq, taakkua ilagalugu nunat avannarliit innarluutillit attaveqatigiissutaannik immikkut ittunik pilersitsinermut peqatigiillutik suliniutaannut pilersitsilluni, TELE ilaatigut pisartagarnermut akiliummut aningaasaliisuulluni.
TELE-p tunngaviusumik pissuseraa inuiaqatigiinni kalaallini IT-atorlugu suliniuteqartut aallarnisarnerannut atuinermilu misiligaanerannut annertuumik eqeersimaarfiginnittariaqarneq pingaartitsinerlu. Piareersaatitut sammisat sukumiisumik suliarineranni tamatumalu kingorna nalilersuinermi naalakkersuinikkut piareersaatinik ¿annertuunik¿ ingerlasseqqitooqarsinnaasarpoq aalajangiissutaasartunik. Piareersaatitut sammisat suliarinninnermi misilittagarilikkat atorlugit piareersaanerit aningaasanillu kukkussuteqarsinnaanerit millisissinnaavai.
TELE-p Kalaallit Nunaata paasissutissiisarfigissutut inuiaqatigiiffiusutut ineriartornissaa assorujussuaq pingartippaa, nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup periarfissaqassutsimigut sammissagai ¿ ¿imaqassusia¿. Ingerlatsiffiit pilersaarusiortarfiini amerlasoorujussuarni IT-kkut atorneqarsinnaasut tikissimanngisarpassuupput Kalaallit Nunaanni , nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnermi teknologiip nutaaliaasup maannakkornisaasup pisinnatitai, tamatumani ilaallutik ungasissumit nakorsiartarnermi teknologiit, najornagu ilinniartitsinerit, digitalinik atuilluni ingerlatsiffiit aamma innuttaasunik kiffartuussinerit, il.il.. TELE siusinnerusutulli peqataaniarpoq, tamatumanissaaq ilisimasaqassutsikkut nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarneq pillugu atortunik tunniussuineq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu naalakkersuinikkut akisussaaffeqarfitik apeqqutaatillugit suliniutinik immikkut ittunik aallartitsinissamik kissaateqaraangata tunniussaqartarluni.
Nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqaateqarnerup aningaasalersornerani aningaasartuutit pillugit TELE-p pissuseriuarpaa tunngaviusumik akit atortinneqartussat tassaassasut aningaasartuutit nalunaarasuarnermilu akigititaasut ataqatigiinnerannit pilersitaasoq. Taamaattoqanngippat IT-pillugu pisortat suliniutaanni annertunni aningaasartuutivit ersarikkunnaarsinneqassapput, taamaalillunilu IT-pillugu aalajangiinerit aningaasaqarnermut equngassuteqartut peratarsinnaallutik ¿ pisortat namminersortullu ingerlatsiffiini. Inuiaqatigiit aningaasaqassusiat ineriartornerallu tunngavilersorluakkat pissutigalugit IT-pillugu aalajangiinerit kissaatigineqarpata uungaannaq piffissarlu qaninnerusuinnaq isigalugit ingerlatsinermut TELE-p aningaasalersuineranut atasuunngitsumik TELE maannamut inassuteqartarpoq immaqa immikkut ittumik ineriartortitanik pisortanit takuneqarsinnaasunillu ikiorsiissutinik tapiisuteqarfigineqartunik naammassisaqartoqarniaqqullugu. Aningaasalersueriaaseq peqataatitaasoq assersuutigalugu tassaasinnaavoq iluanaarutinit TELE-mit akiliutit amerlanerusut ¿ tassalu nalunaarummi taaneqartutuunngitsoq ¿akeqanngitsumik¿ atuisinnaanngortitsinerup piginnaalersitaanit, TELE-p isumaa malillugu imaaratarsinnaasoq oqarasuaateqarnermi attavinnut atuisunit allanit pinnanilu toqqaannanngitsumik ¿akileraarusiinerusoq¿.
Nalinginnaasumik: Annertussutsimut akiliisitsinerup illuatungeraa akit aalajangersimasut
Nalunaarummi tunngavilersuuterpassuit saqqummiussuunneqarput TELE-p annertussutsimut akiliisitsisarnissamik toqqagaata ¿akit aalajangersimasu¿unissaannik taarsiissutissaannik. Nalunaarummi tunngaviliunneqartut ilaatigut tassaapput
a) iluseq kiffartuussanut assut atuisunut pilerinarnerusoq
b) kiffartuussanit assut atuisunit akiligassaq nalunnginneqareersoq
c) iluseq niuernermik qilersuinnginnerummat allanngorartinneqarsinnaanerullunilu
d) ¿akit aalajangersimasut ¿ Kalaallit Nunanani teknologiimik nutaamik atuinissaq pilerinarninngortissavaat ¿ annertussutsimut akiliisitsineq tassannga kigaallatitsisussaasoq.
TELE Greenlandip oqaaseqaatai:
a-mut tunngatillugu) iluseq kiffartuussanut assut atuisunut pilerinarnerusoq
Kiffartuussat assut atuisut pitsaaqutaasoq iluarisimaassavaat kiffartuussat atuinikinnerusut akisunerussutaanut akiliinerat. ¿Akit aalajangersimasut¿ ilisaritinneqarnerisa tunngaviusumik aallaavigissavaat naalakkersuinikkut tapiissutinut oqimaaqatigiissitseriuseq maannakkut periarfissani allani millineqartussatut kissaatigisaasoq ilisaritissallugu.
b-mut tunngatillugu) kiffartuussanit assut atuisunit akiligassaq nalunnginneqareersoq
Ataasiinnarmut akiusup angusaasup ¿takulertorneqarsinnaassuse¿riligaa ataatsimut takulertorneqarsinnaanngissusiuvoq, tassa akiusup iliutsillu ataqatigiinnerat piiusavinneqartarmata.
c-mut tunngatillugu) iluseq niuernermik qilersuinnginnerummat allanngorartinneqarsinnaanerullunilu
ISP-nut akit aalajangersimasut niuernikkut kiffaanngissuseqartitsinerat maannamut ISP-t namminneq kiffartuuttagaannut maannamut paasiuminaassimapput. Ilisimasimanngilaat amerlasut piginnaasaq killeqartoq agguarsimagaat.
Pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat akiinut periutsit akuerisaasut pillugit annertussutsimut akiliisitsineq sakkuuvoq naleqquttoq annertuunik allanngorartitsisinnaanernik imaqartoq. ¿Akit-aalajangersimasut-ilusiat¿ imaaliallaannaq akilersueriaatsini nalinginnaasuni ilisarisassaanngilaq, kisianni pingaarnerusumik oqaluttuarisaanikkut tunngaviligaalluni ilaatigut pissutsimi nunani arlaqartuni nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffinni aallakaatitsisinnaassutsimut aningaasaliivallaarsimasuni kingusinnerusukkullu pisariaqalersumik aningaasalissutinut nalikilliliisariaqarnerujussuarni. Aningaasaliisut aamma akiligassaqarfiit aningaasanik pisassallit annaasaat akinut appasissunut pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat akilersortinnerinut immikkut ittunut, immikkut ittumik piginnaasaqarnerujussuarmik peqquteqartumut nuunneqarput. Piginnaasaqarnerujussuaq taanna Kalaallit Nunaanniinngilaq.
d-mut tunngatillugu) ¿akit aalajangersimasut ¿ Kalaallit Nunanani teknologiimik nutaamik atuinissaq pilerinarninngortissavaat ¿ annertussutsimut akiliisitsineq tassannga kigaallatitsisussaasoq.
Tunngavilersuummi tassani peqqut sunniullu immikkut erseqqissarneqanngillat. Soorlu ilimagineqarsimassagaluarnerluni annertuumik atuisartut akikinnerutitsiffigineqartariaqaraluartut, pissutigalugu tassaassangatinneqarmata tassaviusut ¿ingerltitsissut¿ IT-p atorneqarneranut ineriartortinneqarneranullu. Aamma oqaatigineqarsinaagaluarpoq inuiaqatigiinni IT-p-atorneqarneranut kaammattueqataatigisut atuisartut nutaat takkunnerat, taakkuattaaq atuinerulerneq malunnarsisissammassuk, pissutigalugu atuisartoqalissammat akikinnersiusunik ujartuisunik ¿sanilip atuineranut¿ akiliisussaanngitsunik.
Isuma paarlattua pillugu tunngavilersuilluni illersuisoqarsinnaagaluarpoq: ¿Akit aalajangersimasut¿ ajornaatsut piareersimatitat Internettip atorneqarneranut aarlerinartorsiortitsisinnaapput, sullissinerit kiffartuussissutit nutaarpassuit imminnut naapittut atassuteqarfinnut neqeroorutigineqarsinnaammata atuineq annerujartortillugu aningaasartuutinut matussutissaqarnermik qulakkerinartik ¿ imaluunniit akit aalajangersimasut ima qaffanneqartigissapput kiffartuussanut misissuiinnarniartunut allaffiginniinnarniartunulluunniit amerlanerpaanut ajornarsillutik inornarsillutillu uffa atortussanik angisuunik inituunillu atugassaminnik aalleratik.
Kiisalu annertussutsimut akiliisitsinerup atulersinneranut TELE-mut tunngaviulluinnarsimavoq teknologiimik taarsiilluni nalinginnaasumik eqqussilluni TCP/IP-protokolimik taaguutilimmik atuilerneq, tamatuma kingunerimmagu siunissami immikkoortinneqarsinnaassanngitsut attaveqatinut aallakaatitsissutit kiffartuussissutit assiginngitsut. Telefoni, paasissutissanik allakkanillu pisariaqartitanik aamma assilissanik assinillu nussuinerit nassiussuinerillu, radiukkut TV-kkullu aallakaatitsinerit, Internetternerit il.il. ukiut ingerlaneranni attaveqaatipiluunersuarnut katersorneqassapput kiffartuussissutit immikoortut ataasiakkaat malunnarunnaassallutik. Akiliisitsinermut iluseq pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisanut akinik aalajangersimasunik tunngaveqartoq, annertuumik atuinermut akilersuinermullu naleqqutinngitsoq kinguneqarsinnaavoq aningaasartuutit akillu erseqqarlernerannik. Taamaattoq iluatsinngikkuni kinguneqaratarsinnaavoq rloratarsinnaavoqDet kan i sin yderste konsekvens betyde, at TELE-p qulakkersinnajunnaassagaa pisariqartunik isertitsarnissani nutaanik aningaasalersuinissanut ineriartortitsinissamut annertunerujartuinnartumillu nutaanik kiffartuussisarnissamut. Annertussutsimut akiliisitsinerup ilusia aamattaaq periarfissiissaaq nakkutiginninnermik tunngaveqartumik allanik TELE-unngitsunik pilersitsisinnaatitsinissamik internettimut atassusiisartunik (ISP-lerisunik).
Q. 51 il.il.: Pilersuisuussaatitaanermik misissuineq
TELE-p maluginiarpaa pilersuisussaatitaanermi amigartoorutinik misissueqqissarnermini Ementorip iluseq alla (¿periuseq-scorched node¿ allaavigalugu ¿ iluseq 2) atorsimagaa AMI-nalunaarummi (2000) atorneqartumit ø-misissueqqissarneq-iluseq (¿periuseq scorched earth¿ ¿ iluseq 1-imut qanittoq). Ilutsit assigiinngissutigaat iluseq 1-ip ilutsip atuuttup tullersortiviunera avaqqunniarsinnaammagu, taamaattumillu aningaasartuutissanik naatsorsuinermi atortulersuut ataqatigiinnermut aaqqissuussineq ¿pitsaanerpaaq¿ nutaaq aallaavigalugu.
AMI-nalunaarummi aallaqqaataasumi ¿ø-misissueqqissaarner¿mi toqqarneqarpoq atortulersuutit ataqatigiinnermut aaqqissuussinernik tunngaveqarluni aningaasaliinermut atukkanik naatsorsuineq, taamaallaat angissusilerneqartoq pilersuisussaanermi aamma allakkut ingasaassatut sipporussaq. Ilutsip pisariaqartippaa attaveqaateqarnermi aningaasanik pisariaqartitsinikinneruneq, attaveqaateqarnermilu iluseq tamakkiinerulerseqqinneqarsinaavoq telep ataqatigiinnermut atortulersuutaanut massakkut pigisaanut pisussaaffilinngikkaluarluni.
TELE-p paasisinnaava iluseq 2-p naatsorsoraa pilersuisussaanermi amigartoorut minnerusoq iluseq 1-imut naleqqiulluni, naak iluseq 1-ip naatsorsuutigigaluarai pilersuisussaanermi pisussaaffitut sulissutigisassat tunniunnissaanni aningaasartuutissat atortulersuutit ataqatigiinnermut aaqqissuussinerit nutaat pilersitassaat radiut atassuteqaqatigiiaat allaallu ullumikkut atuuttut pisussaafigilinngikkaluarlugit. Ilutsilli 2-p tunngaviusumik atorneqarneranut aningaasartuutit atortulersuutit ataqatigiinnermut aaqqissuussinerit teknologiikkut nutaamik ineriartortitsinermut naleqqussarneranni immaqalu atortulersuutit maannamut atuuttut ataqatigiinnermut aaqqissuussinerit suliarineqarneranni akiusunut naleqqiullugit ullumikkut akikinnerutillugit. Det er i TELE-mit isigalugu misissueqqissaarnermi iluseq 2 ¿naammaginartu¿utinneqarpoq ¿ allakkut pissutsinik assigiiaartoqaraluarpaallunniit ¿ pilersuisussaanermi amigaartoorutip naatsorsukkap iluseq 1-imi naatsorsugaq qaanginngimmagu. Inerneq taamaattoq ilutsinut tunngaviliussaasut naapertorlugit pasitsatsisinnaasimagaluarpoq netop have antydet, at den eksisterende atortulersuutit ataqatigiinnermut aaqqissuussinerit atuuttut ingassanneqarsimasut kukkusumilluunniit annertussusilerneqarsimasut aamma/imaluunniit aningaasartuutissamikkut pisariaqartitsinermut naleqqiullugit oqimaappalaalissasut.
Nalunaarummi ilutsit tunngaviusut sukumiisumik nassuiaasersorneqarput aamma tamatumani pilersuisussaanermi amigartoorutissatut naatsorsorneqarsimasut malussarissusiat. TELE-p oqaatigissavaa ilutsip malussarissusia nalinginnaasumik aamma tamatumani pingaartumik agguassinermi tunngaviuppilersuisussaanermi radiut atassuteqaqatigiiaat ataatsimut katinneranni 36,9%-imik allanngortinneqarsimanerisa pilersuisussaatitaanerup amigartoorutitaa malunnarluartumik allisissinnaammagu. Assersuutigalugu telefoninik angalattakkanik kiisalu radiunik TV-millu siaruarterinermi ilutsip nutaap radiut atassuteqaqatigiiaat agguaannerisa allanngortinnerat sukkasumik malunnaateqarluartumillu allanngortissinnavaat ¿ aamma tassunaakkut pilersuisussaanermi amigartoorummik.
TELE-p malugaattaaq Ementorip iluseq 2 ilutsimit 1-imit ¿ajunnginnerusut¿ isiginngikkaa, tunngaviatigullu siulittuutigineqareersinnaanngitsoq iluseq sorleq pilersuisussaatitaanermut amigartoorutaanerunermik kinguneqarsinnaanersoq.
Naggasiutigalugu oqaatigineqassaaq pilersuisussaannerup isumasiuutaata nassuiaateqartinnerani telefoniinik angallattagaqarneq attunngikaluaraa, qularnanngitsumik avammut ammanerulersitsinerup aalajangersimasup pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisami pilersuisussaatitaanermut angalattakkanik telefoni ilaatissanngikkaluaraa ¿ minnerpaamik ullumikkutut annertussusilerlugu. Aningaasartuutissat tassuunakkut naatsorneqarpata TELE-p nalilerpaa pilersuisussaatitaanermi amigartoorut annerulissasoq ¿ ilutsini assiginngitsuni taakkunani marlunni atorneqartuni.
Naggataarutaasumik oqaaseqaatit
TELE-p ataatsimoortumik naliliineraa nalunaarut saqqummiunneqartoq aallaavissatsialaasoq Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffiup ineriartortinneqarnissaanut naalakkersuinikkut eqqarsaatersuutissanut, nalunaarusiarlu pingaarnerusutigut sukumiisumik periarfissatut killiliussassatullu tunngavissanik misissueqqissaartoq nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffimmik immaqa ammanerulersitsinikkut aamma / imaluunniit namminersortunngorsaanikkut.
Qularnaappoq pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat pitsaanngequtaasinnaasullu/pitsaaqutaasinnaasullu saqqummiussat allat allanngorartinneqarsinnaanerat, kisianni tunngaviusumik naalakkersuinikkut isumaqatigiissutigigallarneqarsinaasut piffissami aggersumi oqallisigineqartussat susassaqarfiginarlutillu erseqqissumik saqqumiussugaapput.
TELE-p siulersuisuisa pisortaasalu suliassamittut isiginngilaat tusarniaanermi akissutit tamatumaniittut naalakkersuinikkut oqaalisigineqarnissaata kingunerisinnaasaasa siumoortumik oqaatiginiarnissaat, kisianni aamma siusinnerusukkulli TELE-mit erseqqissaatigineqartareersoq, pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik ineriartorteqqinnissaanillu allaaserisat siunissami nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsiffimmut isummersoraluarpataluunnit pisariaqartinneqarluinnartoq Kalaallit Nunaanni malittarisassaqarnerup nukittorsarnissaa assut pisariaqartinneqartoq.
Taakku oqaaseqaatigalugit TELE-p qilanaaraa Naalakkersuisut nalunaarusiamik saqqummiussinissaat kingornatigullu upernaamut Inatsisartuni naalakkersuinikkut oqallinnissaq. TELE-p qilanaaraa naalakkersuinikkut anguniagassat nutaat pilersitsinissaasa TELE-p siunissami nalunaarasuartaateqarnikkut attaveqarnikkullu periusissaa nukittunerulersissinnaammagu, aamma ukiuni aggersuni teknologiikkut pisariaqartunik tunngavissaqarumaartoq ilaatigut IT-atorlugu-sulliviit piviusunngortissinnaanissaannut Namminersornerusunit, kommuninit namminersorlutillu inuussutissarsiortunit ilimagineqarsinnaasunik.
