UPA2004/28

                                                                                            18. maj 2004

 

 

Redegørelse om telekommunikation i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til den fyldige redegørelse om telekommunikation i Grønland samt til Landsstyrets forelæggelsesnotat:

 

Vi vil starte med en henvisning til redegørelsens oversigtsrapport side 16 (dansk version), hvoraf det fremgår, at det hidtil har været begrænset, hvad der fra politisk side har været formuleret af målsætninger for den grønlandske telesektor. Dette finder vi i Siumut betænkeligt, da vi er af den mening, at der i høj grad har været politiske tilkendegivelser i forbindelse med Tele’s udvikling.

 

Vi vil på det kraftigste understrege, at der under hele Tele’s udvikling har været politisk deltagelse  både af tidligere politikere og nuværende politikere. Imidlertid vil vi ikke sidde den klare opfordring i redegørelsen overhørig, og vi vil trods Tele’s status som aktieselskab opfordre Landsstyret til - som forfatterne af redegørelsen anmoder om - deltage aktivt i processen med Tele’s udvikling og fornyelse.

 

Redegørelsen har som udgangspunkt to formål, for det første at præsentere status for den grønlandske telesektor og for det andet at skitsere forskellige udviklingsperspektiver.

 

Det, vi i Siumut mener er den vigtigste melding i redegørelsen, er at landet skal bindes sammen ved hjælp af telekommunikation. Dette er vi i Siumut helt enige i, for vi ved, at vi i dag lever i en tid, hvor vi med hensyn til telekommunikation har ubegrænsede muligheder for at kommunikere med hinanden, og denne udvikling må til stadighed optimeres.

 

Vi betragter i Siumut denne redegørelse som fyldestgørende, og vi har med interesse drøftet dens indhold.

 

Landsstyrets opfordring i forelæggelsesnotatet om nødvendigheden af at tage hul på debatten er vi helt med på, idet vi er af den opfattelse, at det er på høje tid, at vi realiserer en gennemgribende debat om televæsenets monopol .

 

Alligevel bliver vi i redegørelsen bibragt en usikkerhed om at processen hen imod privatisering ikke nødvendigvis vil medføre positive konsekvenser for forbrugerne. Til trods herfor ønsker vi fra Siumut, at alle muligheder til stadighed endevendes.

 

 

 

 

På trods af vores forbehold til redegørelsen på disse punkter, vil vi overrække vores ros til Tele for den flotte udvikling, som selskabet som monopol har undergået. Selvom vi i sammenligning med det internationale samfund stadig sakker lidt bagud, kan vi dog med hensyn til vores evne udi forretningsverdenen betragte os selv som ligeværdige medspillere .

 

Tele har eksisteret som et monopol i snart en lang række år, og det siges i redegørelsen, at Tele er et af de få monopoler, der er tilbage i den vestlige tele-verden. Vi mener i Siumut selvfølgelig, at vi må skabe et solidt funderet grundlag, hvis denne situation skal ændres. Landsstyret har imidlertid allerede kompetence til at udstede forordninger, hvorfor vi fra Siumut skal anmode Landsstyret om til stadighed at evaluere bestræbelserne undervejs i processen mod privatisering.

 

Ved seminaret under betegnelsen ”Serraneq” i Katuaq her i foråret 2004 blev dette spørgsmål grundigt debatteret, og det er vores overbevisning, at Tele under dette seminar fik mange nyttige informationer til det videre arbejde.

 

Vi er i Siumut tilfredse med de stadige taksttnedsættelser på telefonforbrug og andet – det er en lettelse for forbrugerne. Det er nødvendigt med en markedsorienteret politik og dertil, at selskabet råder over en stabil økonomi. Specielt i et land som vores, som til tider kan vise sig fra den barske side, er det uomgængeligt nødvendigt at opbygge reserver for at kunne drive en god forretning. Vi mener i Siumut, at Tele har vist sig at være i stand til dette. Til trods herfor mener vi, at Tele som eneoperatør har ansvaret for, at nedenstående steder lades i stikken, hvad mobiltelefoni angår.

 

Vi ser med alvor på den del af redegørelsen, hvor det siges at bygderne ikke er deltagere i udviklingen af mobiltelefoni i Tele’s struktur.

 

Dette er meget nedslående, da det, som vi tidligere har bemærket, er Teles opgave at servicere  kundernes uafhængigt af, hvor i landet de befinder sig, som det også siges i redegørelsen. Under Tele-seminaret i foråret 2003 blev det på foranledning af en forespørgsel nævnt af Tele’s medarbejdere, at dette forhold var ved at blive undersøgt, og vi venter stadig på resultaterne af denne undersøgelse, men da det trods forpligtelsen til at servicere alle brugere på samme niveau desværre ser ud til, at vi stadig ser en ensidig kundepleje, skal vi anmode Landsstyret at følge op på de løfter, som blev afgivet af Tele’s medarbejdere. Det siges således i redegørelsens oversigtsrapport, at det er muligt at ændre på serviceforpligtelserne.

 

Det er umuligt  i denne omgang at gennemgå hele redegørelsens indhold, men vi lægger mærke til, at der i redegørelsen gøres meget ud af at behandle spørgsmål om fornyelse i telekommunikationen.

 

Der bruges ikke meget tid i redegørelsen på spørgsmålet om udvikling af fastnet-telefonsystemerne, mens det siges, at brugen af mobiltelefoni er i kraftig vækst.

 

Redegørelsen indeholder mange interessante afsnit, heriblandt et afsnit om den grønlandske families økonomi. I Siumut mener vi, at vi ikke kommer uden om, at vi ved installation af telefoner også bliver nødt til at lave beregninger på og vurderinger af befolkningen indtægtsgrundlag.

 

Det er derfor af betydning at udarbejde løbende vurderinger af befolkningens økonomiske forhold samtidig med arbejdet for at udvikle brugen af telefoni og Internettet i Grønland. Landsstyret stiller i forelæggelsesnotatet en række spørgsmål til Landstinget. Fra Siumut vil vi svare: ja – vi er i Siumut grundlæggende enige i de mål, der er indeholdt i spørgsmålene.

 

Vi ser spørgsmålene som uundgåelige i et land, som befinder sig midt i en proces mod selvstyre. Siumut går helhjertet ind for, at lovgivningen på teleområdet til stadighed moderniseres, idet vi er overbeviste om, at hvis vi vil følge med i den teknologiske udvikling, må vi også løbende opdatere lovgivningen på dette område.

 

I forbindelse med Tele’s økonomi glæder det os i Siumut, at selskabet i de forløbne år også har deltaget i anlæggelsen af personaleboliger.

 

Som forbrugere ønsker vi alle, at man søger at finde den billigste driftsform i et offentligt ejet selskab. Så selvom denne virksomhed betegnes som et af de mest veldrevne og stabile hjemmestyreejede selskaber vil vi fra Siumut indtrængende anmode om, at Landsstyret følger nøje med i for at sikre, at servicen over for forbrugerne er alsidig og velfungerende.

 

Vi skal til slut sige, at vi er enige i redegørelsens afsluttende ord om, at valgene i forhold til teleudviklingen ikke er enkle. De forhold, der er omtalt i redegørelsen har alle forskellige faldgruber indbygget, og det fremgår tydeligt af redegørelsen, at ingen må tage beslutninger med det ene formål at tage en beslutning.

 

Det er af grundlæggende betydning, at vi har viljen til fornyelse inden for teleområdet i Grønland. Og vi vil fra Siumut tilføje, at vejen mod privatisering kræver nøje omtanke.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets forelæggelsesnotat og teleredegørelsen til efterretning.

 

 

Isak Davidsen

SIUMUT  

UPA 2004/28

18. maj 2004

 

    Tele atorlugu attaveqarneq pillugu nassuiaat. 

 

 

Kalaallit Nunatsinni Attaveqaateqarneq pillugu nalunaarusiaq imartooq, Naalakkersuisullu saqqummiussissutaat pillugit Siumut-miit ima oqaaseqassaagut:

 

Siullermik Tele pillugu nalunaarusiami pingaarnersiukkami oqaatigineqartut qup. 19-mi Kalaallit Nunaanni attaveqarnermi politikkikkut anguniakkanik takussaasoqarpiannginneranik oqarneq Siumut-miit eqqarsarnartoqartipparput. Siumut-mimi isumaqarpugut aamma Tele-mut tunngasumi ineriartortitsinermi naalakkersuinikkut annertuumik isummersortoqartarsimasoq.

 

Pingaarluinnartutullu oqaatigiumavarput naalakkersuinikkut anguniakkani arlaqaqisuni nunatta politik-ikkut ingerlatsisorisimasai maannakkullu ingerlatsisuusut Tele-p ineriartortinneqarnerani annertuumik akuusarsimasut, taamaattorli aamma nalunaarusiami ersarissumik kaammattuineq Siumut-miit assortuinnarumanngilarput. Naalakkersuisullu kaammattorumavagut nalunaarusiortut piumasarisaat malillugu Tele-p ingerlanneqarneranut siunissami Tele-mut nutarterinernut sapinngisamik akulerusimalluaqqullugit – naak Tele A/S-iugaluartoq.

 

Tele pillugu nalunaarusiami siunertat marluk aallaaviupput, tassalu Kalaallit Nunaanni attaveqaateqarnerup inissisimanera sammineqarpoq, aappaatullu attaveqarnerup ineriartortinnissaanut periarfissat assigiinngitsut sammineqarlutik.

 

Nalunaarasuartaateqarnikkut nalunaarummi pingaarnertut ersersinniarneqartoq Siumut-miit tassaasoraarput nunarput attaveqaqatigiittarnikkut ataqatigiissinniarneqassasoq, tamannalu Siumut-miit isumaqatigilluinnarparput, nalunngilarpummi ukiut nalunaarasuartaateqarnikkut inorsarfeqarata attaveqaqatigiissinnaaffiusut atulersimagigut, tamannalu piorsartuartariaqarpoq.

 

Nalunaarusiaq manna Siumut-miit imartuutut isigaarput, naluunarusiarlu annertuumik soqutiginartillutigu sammisimavarput.

 

Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni oqallinnissamik kaammattuineq Siumut-miit pisariaqavissutut isigaarput, isumaqarpugummi pisariaqarluinnalersoq nalunaarasuartaateqarfik eqqarsaatigalugu kisermaassissussaatitaaneq sukumiisumik oqallisigisariaqaleripput.

 

Taamaattoq nalunaarusiami maluginiarparput namminersortunngorsaanissap atuisunut tamanut pitsaasumik kinguneqarsinnaanera nalunaarusiap qularnartoqartikkaa, taamaakkaluartoq Siumut-miit misissuisoqartuarnissaa kissaatigaarput.

 

 

Taamaattorli Siumut-miit Tele pillugu nalunaarusiami ukiorpanni kisermaassilluni nalunaarasuartaateqarnikkut Tele-p ineriartortitsisimanera nersualaartariaqarparput, naak nunarsuarmioqatitsinnut suli atortut tungaasigut nakkanganerugaluarluta niuersinnaassutsikkut nallersuussinnaasumik maannamut inissisimalersimavugut.

 

Ukiorpanni Tele kisermaassisussaatitaalluni ingerlasimavoq, nalunaarusiamilu oqaatigineqarpoq nunarsuarmi nunani killerni attaveqaatitigut kisermaassisut ikittuinnanngortut Tele ilagigaat.

Tamanna soorunalimi allanngortinneqassappat Siumut isumaqarpoq peqqissaartumik sanarfisariaqartoq, Naalakkersuisulli pisinnaatitaaffeqareerput namminneq immikkut ittumik peqqussusiorsinnaallutik, taamaattumik Siumut-miit namminersortunngoorsaanerup ingerlanneqarnissaa Naalakkersuisunut peqqissaartumik nalilersortuaqqullugu inassutigaarput.

 

Upernaaq 2004-mi “Serraneq”-mik taallugu Katuami isumasioqatigiinnermik aamma annertoqisumik tamanna oqallisigineqarpoq, isumaqarpugullu isumasioqatigiinneq taanna aallaavigalugu Tele paasissutissanik annertuunik ingerlaqqinnissamini nalilersugassaminik pissarsisoq.

 

    Tele-p nunatsinni oqarasuaatinik assigisaannillu tuinermut akinik apparsaajuarnera atuisunut  oqilisaassiuartoq Siumut-miit iluarisimaarparput. Niuernerpalaartumik ingerlatsinermi pisariaqarluinnarpoq suliffeqarfiup aningaasatigut patajaatsumik ingerlanissaa, pingaartumik  nunami maani ilaatigut peqqarniissinnaasartumi sillimateqartuarluni aningaasatigut  ingerlatsinissaq pingaarluinnartuuvoq, Siumut-miillu isumaqarpugut tamanna Tele-p  isumannaarsimagaa. Taamaattorli tamanut kiffartuussisussaatitaanermini isumaqarpugut ataani  taasagut ilaatigut oqarasuaateqarnikkut kingulliussaavallaalersut - tamatumani mobiltelefon-it  eqqarsaatigalugit.

 

Pingaartipparput nalunaarusiami eqqaaneqartoq Tele-p aaqqissussaanerani nunaqarfinni mobil-itigut kiffartuussisussaatitaaneq ilaatinneqarsimanngitsoq.

 

Tamanna assut pakatsinarpoq, siusinnerusukkummi oqareernitsitut sumiissuseq apeqqutaatinnagu assigiimmik atugassaqartitaanissaq Tele-p matumani nalunaarusiami oqaatigaa. Tele-mi isumasioqatigiinnermi upernaakkut 2003-mi ingerlanneqartumi atorfilittat aperineqarlutik akissuteqarput tamanna misissorneqartoq, taamaattumik misissuinerup naammassineqarnissaa utaqqigaluarparput, ajoraluartumilli kiffartuussisussaatitaanerup nunatsinni tamanut atuuttussaaneranik oqariartortoqaraluartoq illuinnaasiortumik ingerlatsisoqarsimagunarmat Naalakkersuisut qinnuigerusuppagut misissuinermik Tele-mi atorfillit oqaaseqarnerat tunngavigalugu suliassaq malersoqqullugu. Nalunaarusiamimi pingaarnersiuinermi allassimavoq pilersuisussaatitaanermi aalajangersakkat allanngortinneqarsinnaasut.

 

    Tele pillugu nalunaarusiaq annertooq tamakkerlugu oqaaseqarfigisinnaanngikkaluarlutigu  maluginiarparput nunatsinni nalunaarasuartaateqarnikkut ingerlatsinermi pisariaqartittuagarput  nutarterineq annertuumik sammineqarsimasoq.

 

Nalunaarasuartaatinik iikkanut ikkuttakkanik atuineq imatorsuaq siuariartunngitsoq nalunaarummi eqqaaneqarpoq, taamaattorli oqarasuaatinik angallattakkanik atuineq annertuumik siuariartortoq oqaatigineqarluni.

 

 

Nalunaarusiaq assut soqutiginartunik imaqarpoq, ilaatigut Nunatsinni “Inoqutigiit” aningaasaqarniarnerat eqqaaneqarsimalluni. Siumut-miit isumaqarpugut oqarasuaatinik atortulersuinermi nunatta inuisa aningaasatigut isertittagaat aamma nalilersortuassallugit saneqqunneqarsinnaanngitsoq.

 

Taamaattumik oqarasuaatinik Internet-ikkullu attaveqaatinik atuinerup nunatsinni siuarsarniarnerani pingaarpoq nunap inuisa aningaasarsiornerattaaq nalilersortuassallugu.

Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni apeqqutinik akisassineqarpugut. Siumut-miit oqaatigiumavarput, aap - Naalakkersuisut apeqqutaat uagut tunngaviisigut akuersaarlugillu isumaqatigilluinnarpavut.

 

Nunami namminiilernissaminik noqqaassuteqaleruttortumi ineriartornermi apeqqutit saqqummiunneqartut saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaagut. Siumut-miit tapersersorluinnarparput nalunaarasuartaateqarnerup nunatsinni malittarisassaqartinneqarneranik inerisaajuarnissaq, isumaqarpugugummi teknologi siuariartortoq malinnaaffiginiarutsigu pisariaqartuartussaasoq nalunaarasuartaateqarnermissaaq maleruaqqusatigut nutarteriuarluta ingerlanissarput.

 

Telep aningaasartuutigisartai eqqarsaatigalugit Siumumiit nuannaarutigaarput, Telep ukiuni qaangiuttuni sulisuminut inissialiornikkut peqataasimanera.

 

Atuisuusugut tamatta kissaatigiuarparput ingerlatsiniarnermi akikinnerpaaq ujartorneqartuartariaqartoq. Taamaakkaluartorli naak ingerlatsivik Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani ingerlalluarnerpaatut tatiginarnerpaatullu taaneqaraluartoq Siumut-miit Naalakkersuisut qinnuiginiarpavut atuisunut sullissisussaatitaaneq tamatigoortoq ingerlalluarneqarsinnaaqqullugu sukumiisumik akuujuarlutik ingerlaqataajuaqqullugit.

 

Naggataagut Siumut-miit oqaatigissavarput nalunaarusiami pingaarnersiukkami naggasiunneqartoq isumaqatigigatsigu, sunulluunniit aaliangiinissanut isummersornissat ilungersunarsinnaanerannik oqarneq ilumoormat, nalunaarusiamimi eqqartorneqartut nangianartorpassuarnik akoqarput, takuneqarsinnaasutullu aalajangiiniaannarluni aalajangiisoqarsinnaanngitsoq nalunaarusiap ersersippaa.

 

     Nunatsinni nalunaarasuartaatitigut aaqqissuusseqqinnissamik piumassuseqarluta   ingerlatsinissarput pingaarluinnarpoq, Siumut-miillu oqaatigiumavarput eqqarsarluarluni  namminersortunngorsaanerup eqqukkiartuaarnissaa pisariaqarluinnarmat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut saqqummiussiissutaat kiisalu Tele pillugu nalunaarusiaq tusaatissatut tiguagut.

 

 

Isak Davidsen

SIUMUT