Samling

                                                                                                                    FM 2004/27

                                                                                                                                    19. maj 2004

                                                                                                                                    Agathe Fontain

                                                                                                                                         Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2003.

( Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

 

 

Formålet med Anlægs- og Renoveringsfonden er at forbedre planlægningen, prioriteringen og økonomistyringen med hensyn til byggeriet.

 

Ligeledes at bevillingerne kun ydes én gang, og ikke gentagne gange tilbagegives til en fornyet behandling.

 

Redegørelsen for finansåret 2003 er den fjerde i rækken efter ikrafttrædelsen af Budgetloven. I forhold til redegørelsen for 2002 er der byttet om på rækkefølgen for de enkelte afsnit, efter at Hjemmestyret har indgået en aftale med Staten om ekstraordinær renovering. Her tænkes især på bygninger og forsyningsområdet.

 

I Redegørelsen bliver det understreget, at Anlægs- og Renoveringsfonden er en budgetteknisk fond, hvor der i forhold til andre fonde ikke kan søges midler.

 

Under afsnit 3 redegøres tydeligt, hvorledes bevillingerne, forbruget og procedurerne ved forbruget foregår. Her fremgår, hvor besværligt sagsbehandlingen er foregået efter at Landstinglov nr. 9 af 29. oktober er trådt i kraft og ligeledes før etableringen af Anlægs- og Renoveringsfonden, idet det har været nødvendigt at genansøge om uforbrugte midler.

 

I Redegørelsen fremgår, at der i 2003 blev tilført nye opgaver for ca. 672 mio. kr., og at der ved årets begyndelse var registreret 543 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det samlede rådighedsbeløb til anlægsopgaver, både byggeri og renovering, var således 1.215 mio. kr.

 

Som Landstingsmedlemmer må vi være opmærksomme på, at som følge af politiske forhold  godkendes finansloven sent på året; derved kan anlægsopgaverne forsinkes.

 

Vi vil ikke kommentere de enkelte projektvise afsnit.

 

I Tabel 5.1 om Bevilling og forbrug i 2003 fordelt på projekttyper fremgår, at det procentvise forbrug i 2003 for forbruget i 2003 i forhold til det, som er stillet til rådighed, angivet til at være 58 %; men vore beregninger viser at det procentvise forbrug kun er på 47,6 %; derfor vil vi vide hvorfor der er anført en så stor procentforskel? 

 

Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt, at forbruget skal være større, da vi er sikre på at økonomien i vort på kan forbedres ved at lade pengene arbejde.

 

Målet bør dermed være, at lade pengene arbejde ved at forbruge hele bevillingen.

 

 

Under bearbejdelsen af Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2002, blev der fastsat mål for fremtiden. Under gennemgangen af mål og status for 2003 bemærker vi, at de fleste mål er opnået.

 

Men blandt andet kan nævnes de ”bedre vidende”. Udenforstående benævner forholdene imellem konsulenter, organisationer og politikere, som aktører, der forsinker processen. På den anden side bliver det også nævnt, at det er bekendtgørelserne, som forsinker processen.

 

Som en vigtig pointe, og det, som vil gøre udslaget, skal nævnes en forbedring af investeringsplanlægningen, idet dette er nødvendigt for en enkel og god byggeriplanlægning.

 

Under Infrastruktur- og Boligudvalgets seminar blev en Investeringsplanlægningsgruppe præsenteret.

 

Under fremlæggelsen blev nødvendigheden i, at kommuner og Hjemmestyre skal samarbejde nævnt, samt at en grundig planlægning ikke kan forbigås. Planlægningsværktøjerne blev nævnt:

 

Planlægning på lang sigt med hensyn til hele landet

Regionsvis planlægning på lang sigt

Kontinuerlig kommunal planlægning

Andre arbejdsmetoder ved politiske beslutningsprocesser

Ensformige registreringsmetoder

 

Inuit Ataqatigiit ser med fortrøstning på og sætter lid til fremlæggelsen af rapporten.

 

Inuit Ataqatigiit tilfredse med Landsstyret prioriteringer i årene 2004-2007, som er byggeri af nye skole, boliger og med hensyn til forsyningsvirksomhed.

 

Vi er tilfredse med, at der i årene 2004-2007 vil bruges 258,6 mio. kr. til byggeri og renovering af skoler.

 

Desuden er Inuit Ataqatigiit velvidende om prioriteringen af boligbyggeriet. Det bør være en menneskeret at have en bolig. Vi er med hensyn til dette bekendt med, at mange menneskelige problemer skyldes boligmangel.

 

Med hensyn til forsyningsvirksomhed ved vi, at der et stort behov, og at prioriteringen angår renovering.

 

Det almene målsætninger fra Hjemmestyret finder vi som værende på sin plads, idet målet er vedvarende forbedringer.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi meddele, at disse i større grad bør sætte som målsætninger:

 

Hurtigere proces fra beslutning til udførelse.

 

Billigere byggeri. Vi ved at grundlaget for størrelsen af en måneds husleje er prisen på byggeriet for eksempel ved boligbyggeri .

 

Det er nødvendigt, at anlægsarbejderne kontinuerligt færdiggør deres arbejde, og det bør være et krav at anlægsarbejderne har gode kvalifikationer til at kunne udføre deres arbejde i en bredere sammenhæng.   

 

Inuit Ataqatigiit finder det desuden væsentligt at sikre sig for at sætte sig som mål, at byggematerialerne er tilpasset de grønlandske forhold.

 

Man kan ligeledes ikke komme uden om, at samarbejde med de såkaldte små håndværksmestre i vort land. Det er en gode, at de små håndværksmestre med ansvar og stolthed kan vise deres arbejde. Det er væsentligt, at de med faglig stolthed kan vise et færdigt produkt.

 

Dette er f.eks. vist i Sisimiut TV-s udsendelse, hvor mange generationer håndværkeres erfaringer er blevet fortalt. De små håndværksmestre kan hver dag vise et kvalitativt produkt efter års erfaringer sammenlignet med tilkaldte håndværkere.

 

Vi ved at uddannelsen indenfor byggeriet er en væsentlig ting, idet kulden ikke er det eneste problem under udviklingen af byggeriet med hensyn til materialer og metoder, og vi bør benytte os af denne interessante problemstilling. Uddannelsen og udviklingen i Bygge- og Anlægsskolen er i denne sammenhæng støtteværdig. 

 

Med disse bemærkninger samt med hensyn til vore efterlysninger tager vi Redegørelsen til efterretning.

 

                                                                                                                                    Agathe Fontain

                                                                                                                                         Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2003-mut nassuiaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Sanaartugassanut Iluarsargassanullu Aningaasaateqarfiup siunertaraa, sanaartornerup tungaatigut pilersaarusiornerit, pingaarnersiuinerit aningaasanullu aqutsinerup pitsanngorsarnissaat.

 

Kiisalu Inatsisartut aningaasaleereernerup kingorna uteqattaartuunngitsumik, ataasiaannartumik akuersisarnissaat.

 

Aningaasaliiffimmi 2003-mi naassuiaatit, Missingersuusiorneq pillugu Inatsisip atuutilerneraniit, sisamassaraat.

2002-mi nassuiaammut sanilliullugu , immikkoortut ataasiakkaat tulleriinneri allanngortiterneqarsimapput, anguniarneqarluni immikkut ittumik iluarsaqqiisimanerit, Namminersornerullutik Oqartussat Naalagaaffiullu isumaqatigiissuteqarsimarisa kingorna. Tassani pingaartumik sanaartornerit,pilersuinerlu eqqarsaatigalugit.

 

Nassuiaammi ersarissarneqarpoq sanaartugassanut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfik, tassaasoq aningaasaliissutinut naatsorsuusioreersimasunut aningaasartaanik katersuiffik aningaasaateqarfinnut allanut naleqqiullugu aningaasanik qinnuteqarfiusinnaanngitsoq.

 

Immikoortup 3-p ataani ersarilluinnartumik nassuiarneqarpoq, aningaasaliissutit, atuinerit, atuinerillu nalunaarsorsimanerisa qanoq ingerlaartarnersut. Tassani takuneqarsinnaalluni Inatsisartut Inatsisaata nr. 8, 29.oktober 1999 atuutilerneratigut, aamma Sanaartornermik Aningaasaateqarfiup pilersinneqannginnerata siornatigut, qanoq pisariutigisumik ingerlaartoqartarsimasoq, atunngitsuukkat qinnuteqaatigeqqittariaqartarsimammata.

 

Sanaartugassanut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfiup nalunaarsuutaani takuneqarsinnaavoq 2003-mi suliassanut nutaanut 672 mio. kr.-t missaat aningaasaliissutigineqarsimasut, ukiullu aallartinnerani 543 mio. kr.-t nalunaarsorneqarsimasut. Tassa imaappoq katillugit ukioq 2003-mi 1.215 mio. atugassaritinneqarsimallutik.

 

Inatsisartuusugut eqqaamasariaqarparput, politikikkut pissutsit kinguneranik aningaasanut inatsit 2002-mi akuersissutigineqarnera kingusinaarsimammat, tamannalu sanaartornermi suliassat kinguaattoortinneqarneranik kinguneqarsimammat.

 

Pilersaarutaasimasut tamaasa immikkoortukkaarlugit ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigissanngilagut.

 

2003-mi akuersissutaasimasut atorneqarsimasullu pilersaarutinut assigiinngitsunut atorneqarsimasut pillugit takussutissiissummi (Tabel 5.1)  maluginiarparput 2003-mi atorsinnaasat tamarmiusut iluanni atuineq 58 % -usoq, taamaattorli naatsorsuinitsinni paasivarput atorsinnaasat tamarmiusut iluanni atuineq taamaallaat 47,6 %-iusoq, paaserusunnarporlu sooq taamak nikingatigisumik nalunaarsuisoqarsimanersoq?.

 

Inuit Ataqatigiinnit atuinerup annertunerunissaa kissaatiginartipparput, aningaasat sulinerisigut nunatsinni aningaasarsiornerup pitsaanerulernissaa qularutiginnginnatsigu. Anguniarneqartariaqarporli  sanaartugassanut aningaasaliissutit tamarmiusut atorneqartarnissaat, aningaasallu sulitinnissaat

 

2002-mi Sanaarttugassanut  Iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup nassuiaataata suliarinerani , siunissamut anguniagassanik aalinagersaasoqarpoq. 2003-milu anguniakkat killiffiisalu misisuataarnerani maluginiarparput amerlanertigut anguneqartutut taaneqarsinnaasut.

 

Taamaattorli  ilaatigut immaqa  „silatusaarniuttut“ taaneqarsinnaapput. Sulianik avataaniit malinnaasut oqaatigisarpaat siunnersortit, organisationip, politikkerillu akornanni pisartut ilaatigut kinguarsaataasartut. Ilaatigullu kaajallaasitat suliassanut kinguarsaataasarsinnaaneri aamma taakkartorneqartarput.

 

Pingaarnertut malunniuteqarnissaanillu ilimagisarput tassaavoq, aningaasalersuinermik pilersaarusiornermut suleriaatsit pitsaanerulernissaat, tamannami sanaartornermut pisariitsumik pilersaarusiortalernissamut pisariaqarmat.

 

Attaveqaqatigiinnermut, Ineqarnermullu ataatsimiititaliap isumasioqatigiisitsinerani suleqatigiissitaq pineqartoq pillugu saqqummiussaqarpoq.

 

Saqqummiunneqartumi maluginiagassaavoq kommunit Nammminersornerullutillu Oqartussat suleqatigiinnissaat pisariaqartoq, kiislau pilersaarusiorluarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq, pilersaarusiornerillu makkuninnga imaqartariaqartut

 

Nuna tamakkerlugu ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorneq

Nuna immikkoortukkaarlugu ungasinnerusoq isigalugu  pilersaarusiorneq

Kommunet pilersaarusiornerat ataavartoq

Politikikkut aaliangiisarnermi suleriaatsit allaanerit

Assigiiaartunik suliassanik nalunaarsuinerit

 

Inuit Ataqatigiiniit nalunaarusiap saqqummiunneqarnissaa qilanaaraarput isumalluarfigalugulu.

 

2004-2007 tungaanut  Namminersornerulutik Oqartussat immikkut pingaartillugit suliassatut isigisaat tassaasut Atuarfiit, inissiat  pilersuinerlu Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarpagut.

 

Iluaraarput 2004-2007 tungaanut atuarfinnik nutaanik sanaartornerit, iluarsartuussinerillu katillugit 258,6 mio. kr.-t atorniarneqarmata.

 

Taamatuttaaq inissianik sanaartornermut pingaartitsineq Inuit Ataqatigiit ilisimaarilluarparput. Inuup inissaqarnissani inuttut pisinaatitaaffigisariaqarpaa. Ilisimivarpummi inuit ajornartorsiutaat inissaaleqinermik annertuumik tunngaveqarsinnaasartut.

 

Pilersuinerlu eqqarsaatigalugu ilisimavarput pisariaqartitsilluinnartoqalersimasoq, immikkullu pingaartinneqarluni nutarterisoqarnissaanik pisariaqatitsineq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat nalinginnaasumik anguniagaat imminik ajorifissaqartinngilagut, pitsanngorsaasuaannarnissaq anguniarneqarniarmat.

 

Makkulu Inuit Ataqatigiinnit anguniagassanut ersarinnerusumik ilaatikkusullugit nalunaarutigissavagut:

 

Aaliangeernermiit piviusunngortitsinermut ingerlaarnerit sukkanerunissaat.

 

Sanaartornermi akit appasinnerunissaat. Nalunngilarput assersuutigalugu inissialiorluni sanaartornermi akit qaamammut illumut akiliutit angissusissaanut aaliangiisuusarmata

 

Sanaartornermi suliallit naamassisinnaasaannut ataavartitsinissaq pisariaqarpoq, piumasaqaatitaqassallunilu sanaartornermik iliniagartunik annertuunik siammasissumillu ingerlatsinissamut.

 

Aamma sanaartornermi atortut nunatsinnut tulluartuunissaannik qulakkeerinissaq pisariaqartoq

Inuit Ataqatigiinnit anguniakkani ilaatinnissaa pingaartipparput.

 

Nunatsini mesteriaqqanik taasartakkakka suleqatigiilluarnissaasa pisariaqarnerat ullumikkut allaqqunneqarsinnaanngilaq. Mesteriaqqat sanaartorsimasaminnik akisussaassuseqarlutik suliaminnik tulluusimaaruteqartarnerat pitsaasuuvoq. Sanaartornermi suliatigut fagiminnik tulluusimaarinninnermik ersersitsisinnanarat pingaartuuvoq.

 

Soorlumi ungasinngitsukkut Sisimiut TV-ata aallakaatitaani, sannartornermik ukiorpassuanngortuni kinguaariinni, sanaartornermik suliallit ersersikkaat. Mesteriaqqammi ullut tamaasa ukiullu ingerlaaneranni sanaartukkamik pitsaasusaannik malittarineqartuarnertik ilisimavaat, allanut aallaannartartunut sanilliullutik

 

Sanaartornermi ilinniartitaanerup pingaarluinnartuunera ilisimavarput, sanaartornerup atortutigut periutsitigullu ineriartornera Nunatta issinnera ajornartorsiutaaginnarani aammali soqutiginartuusinnaanera atorluartariaqarparput. Soorlumi Sanaartornermut Iliniarfimmi ilinniartitaanerit, inerisaanerillu  assigiingitsut ingerlaartut tapersornarpullu.

 

Taamatut oqaaseqarluta paaserusutagut innersuusutigalugit nalunaarusiaq tusaatissatut tiguarput.