Samling
16. april 2004 FM2004/22
Ordførerindlæg
Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand.
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen)
Nogle af vort lands rigdomme er is og vand. Landet flyder med vand, de store elve og søer med udgangspunkt i indlandsisen og utallige mindre elve findes overalt på den vidstrakte kyst, og eksistensen af disse naturrigdomme er helt unik på jordkloden.
Det kan derfor ikke forbavse nogen, at vi fremsætter forventninger til en økonomisk udnyttelse af vore is- og vandforekomster. Overalt i landet ¿ i kommunerne ¿ drøftes dette råstof som et oplagt erhvervspotentiale, og vi er vidende om, at der forskellige steder er bestræbelser på opstart af udnyttelse af forekomsterne, og at der har været brugt kræfter og tid på anstrengelser i n række år. Vi er ligeledes vidende om, at man i Sydgrønland har iværksat og stadig udvikler en virksomhed med salg af is for øje.
Efter den i efteråret 2003 af Råstofdirektoratet afholdte strategikonference om mulighederne for eksport af is og vand fra Grønland er det med glæde, at vi ser Landsstyret reagere så hurtigt med fremlæggelsen af denne redegørelse om mål og strategier på kortere og længere sigt.
Strategikonferencen bidrog til opklaring af forskellige spørgsmål og gav adgang til mange nyttige oplysninger. Det blev klart, at der er mange forhindringer, der skal overvindes og krav, der skal opfyldes i bestræbelserne på at drage nytte af vore is- og vandforekomster.
Vi er klar over, at der på det internationale marked er stor interesse for at producere vand, og disse produkter kan allerede i dag købes i den grønlandske detailhandel. Vi står derfor overfor megen konkurrence i vore bestræbelser på at drage merkantile fordele af det grønlandske vand.
Vi mener i Siumut, at det er helt afgørende i en markedsføring af vore produkter at finde samarbejdspartnere i udlandet, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at samarbejde med EU, da vi i forvejen følger de af EU opstillede krav om vandkvalitet. Det er ligeledes af vigtighed at nævne USA, når vi snakker om samarbejdspartnere, da vi her har et stort afsætningsmarked, hvis vi kan nå frem til de rette aftaler.
Det er med tilfredshed, at vi i Siumut noterer os, at Landsstyret hermed fremlægger sine mål og strategier for perioden 2004-2013 overfor Landstinget, og dermed lægger op til opstart af flere virksomheder indenfor is- og vandproduktionen.
Med hensyn til de arbejdspladser, der vil blive skabt inden for produktionen af is og vand, forestiller man sig, at udviklingen vil medføre primært grønlandske arbejdspladser. Dette er selvfølgelig en ganske naturlig konsekvens, og det er fra Siumut et ønske, at de økonomiske fordele ved disse tiltag vil blive til gavn for landet. Med andre ord at kapitalgevinsterne i videst muligt omfang vil cirkulere og blive anvendt i Grønland.
Her tænker vi på, at grønlandske ejerforhold i videst mulig omfang må sikres af Hjemmestyret. Vi mener, at det er vigtigt gennem et samarbejde at sikre investorer udefra til finansiering og markedsføring, da det vil være forudsætningen for at realisere projekterne.
Derfor skal vi udtrykke, at vi enige i Landsstyrets udmelding om de krav, der vil blive stillet i bestræbelserne på at skaffe kapital udefra.
Vi ønsker, at Landsstyret i overvejelserne omkring eneret og ejerforhold i det hele taget i forbindelse med udnyttelse af vandforekomster tager dette forhold alvorligt. Vi mener også, at det er på sin plads at inddrage i målsætningen, at udviklingen af erhvervene baseret på is og vand primært vil blive baseret på privat kapital, og vi vil stærkt henstille til Landsstyret, at man påbegynder kampagner for at få disse budskaber spredt ud til befolkningen.
Det er Landsstyrets forventning, at det vil være vanskeligt at forestille sig, at risikovillig kapital udelukkende vil kunne rejses i Grønland, da det forventes, at der vil være behov for store kapitalindskud. Der er derfor Siumut¿s synspunkt, at det vil være afgørende at finde investorer og samarbejdspartnere udefra. Dette vil vi opfordre til.
Deltagerne ved strategikonferencen har udtrykt ønske om at blive løbende orienteret om de skridt, der efterfølgende bliver taget. Interessen både herhjemme og i udlandet for vore bestræbelser er stor.
Vi mener i Siumut, at ordningerne omkring eneretstilladelser snarest må færdiggøres, og at disse må være helt klare. Landsstyrets overvejelser om eneretstilladelser inden for nærmere fastsatte perioder må udmøntes i helt klare regler, som ikke kan misforstås.
Fra Siumut støtter vi stærkt Landsstyret i tankerne om at igangsætte en grundig planlægning hurtigst muligt. Vi er ikke i tvivl om den store interesse, der er i udlandet for vore is- og vandforekomster, og ikke mindst interesse i en udnyttelse af disse råstoffer. Vi er enige i, at Hjemmestyret gennem årlige bevillinger er med til at styrke udviklingen.
Vi noteres os med glæde, at KNI Pilersuisoq i Qeqertarsuaq sammen SIK¿s beskæftigelsesfond har underskrevet en samarbejdsaftale omkring udnyttelse af rent kildevand. Denne vilje til opstart af nye erhvervsmuligheder i vort land hilser vi velkommen, og vi støtter det fuldt ud.
I forbindelse med udvinding og markedsføring af is- og vandforekomster er det helt afgørende at satse på vigtigheden af det rene produkt, som vi er i besiddelse af heroppe.
Vi skal også sige, at vi er enige i Landsstyrets målsætning om at afsætte 2 mio. kr. hvert år til et fond, der skal støtte forundersøgelser og initiativer til opstart af is- og vandprojekter.
Vi lægger i Siumut mærke til, at det vil være hensigtsmæssigt at støtte initiativer i den første femårs
periode for derved at sikre, at projekter kan blive opstartet så hurtigt som muligt. Vi regner i Siumut ikke med, at det for alvor først vil være i år 2013, at resultaterne af vore bestræbelser vil vise sig. Tværtimod må Landsstyret være rede til at tage handsken op med det samme, hvis der i løbet af de næste 5 år dukker støtteværdige projekter op. Landsstyret må med andre ord være parat til at træde til, når chancen opstår.
Vi støtter derfor Landsstyrets anmodning om midler i størrelsesordenen 4,5 ¿ 5 mio. kr. til dette formål.
Vi lægger i Siumut vægt på, at Landstinget holdes løbende orienteret om udviklingen, hvorfor vi vil fremsætte som krav, at Landsstyrets planer om en redegørelse i 2006 erstattes af en redegørelse til Landstinget på efterårssamlingen i 2005.
Med disse ord skal vi erklære os enige i Landsstyrets planer om en grundig fortsættelse af arbejdet, ligesom vi ønsker en vurdering af spørgsmålet i erhvervsudvalget.
Ruth Heilmann
SIUMUT
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
| |
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
Nuuk 15 april 2004 UPA2004/22
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-imiit 2013mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq.
Nunatta pisuussutaasa ilagisaat tassaapput sermeq imerlu. Nunarput imermik annertoorsuarmik peqarpoq, kuussuit tatsit sermersuarmit aallaaveqartumik kuuttut kuuaqqallu taassaanngitsumik amerlassusillit sinerissami isorartuumi piffinni takussaapput, nunarsuarmi assissaqanngitsumik immikkuullarissutsimik ersersitsisumik maluginiagassaasut.
Taamaattumik aningaasarsiornikkut imermik sermimillu iluaqutaassussamik isumalluuteqarnerput tupinnartuunngeqaaq. Inuutissarsiornikkut periarfissatsialattut isigineqarluni tamanna sumiluunniit aammalu kommunini annertuumik oqallisaavoq, iluaqutigineqarnissaalu arlalitsigut assigiinngitsutigullu pilersaarusiorlugu aqqutissiuunneqartoq aamma ilisimavarput, piffissamik nukinnillu ilaatigut ukiorpaalunni allaat atuiffioreersimalluni, soorlu kujataani ingerlatsivimmik ineriartortinneqartumik sikumik nioqqusiortoqalereersoq aamma nalunngikkipput.
Maanna Naalakkersuisut 2003-p ukiaani imermik sermimillu iluaquteqarsinnaalernissaq pillugu Aatsitassanik Pisortaqarfik aqqutigalugu isumasioqatigiissitsereerneranni maanna Naalakkersuisut piaartumik iliuusissamik siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit saqqummiussaqarnerat Siumumit iluarinartuutipparput.
Isumasioqatigiinnerup ersersitai arlaqarput pingaarutilinnik paasissutissanik ilaqartinneqartut. Tassami imeq sermerlu iluaqutiginiassagaanni aqqusaagassat imaannaanngitsut pisariusinnaasullu isumasioqatigiinnermi qulaajarneqarsimammata arlalitsigut nalilersoqqinneqartussat.
Nalunngilarput nunarsuarmi imermik nioqqutissiorneq annertuumik allanik aamma
soqutigineqartoq, allaammi ilaat nunatsinni pisiniarfinni pisiassaalereersimapput.
Taamaattumik nunatsinni nioqqusiornissaq aamma allarpassuarnit unammillerterpassuaqareerpoq.
Nunatsinni nioqqusiornissami nunanik allanik niuerfissarsiorluni suleqatissarsiornissaq pingaarluinnartutut Siumumit isumaqarfigaarput aammalu isumaqarluta EU-mik suleqateqarluni anguniagaqarnissaq naleqqussinnaasoq maannami imeqarnitsinnut tunngatillugu EU-p piumasaqaatai aallaavigineqareerput. Aammalu eqqaassallugu pingaarpoq nunanik allanik niueqatissanik nassaarniarnermi aamma USA eqqaaneqarsinnaasut ilagisariaqarpaat imeq sermerlu aamma niuerutigineqarsinnaammata, soorlu pisiortortuunissaannik isumaqatigiissuteqarneq aqqutigineqarsinnaalluni.
Siumumit iluarisimaarparput Naalakkersuisut nalilersuinertik ingerlassimammassuk maannalu inatsisartunut nassuiaateqarlutik anguniagassani iliuusissat tunaartassallu 2004-mit 2013-mut piffissalersuillutik suliffeqarfinnik sermimik imermillu nunatsinni nioqqutissiorfiusunik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaa angujumallugu.
Suliffissaqartitsiniarneq isigalugu takorloorneqarpoq sermimik imermillu tunisassiornermi suliffiusinnaasut amerlanersaat kalaallinik suliffigineqarsinnaanngorlugit ineriartortitsisoqarumaartoq. Tamanna soorunami pissusissamisoortuuvoq, aamma Siumumit kissaatiginartuutipparput nunatsinnut aningaasarsiornikkut iluaqutaasumik inissittoqarumaartoq, tassa aningaasat kaaviiaartitassat annertunerpaamik nunatsinni iluaqusersuutigineqarnissaat anguneqartariaqarmat.
Tassani Siumumit eqqarsaatigaarput piginnittussaanerup aamma annertunerpaap Namminersornerusuni qulakkeersimaneqarnissaa. Avataanit aningaasaliisinnaasunik siammarterisinnaasunillu suleqateqarsinnaaneq Siumumit pingaaruteqarluinnartutut isumaqarfigaarput, taakkumi pigilerutsigit aatsaat niuernermik aallartitsisoqarsinnaassammat.
Taamaattumik aamma avataanit aningaasaliisinnaaneq ammaffigalugu isumaqatiginninniarnerit ilusilernissaat Siumumit Naalakkersuisunit piumasaqaataallunilu takorloorneqartoq isumaqatigigipput oqaatigissavarput.
Taamatut erngup iluaqutigineqarnerani iluseqarsinnaasumik Naalakkersuisut piginnittussaanermut tunngatillugu eqqarsaatersuuteqarsinnaanerat Siumumit piumasaqaatigaarput ilaatinneqarluni nalilersuiffigeqqullugu. Aammalu saqqummiussami anguniagassatut ilaatinneqarnissaa naleqquttutut isumaqarfigaarput inuutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaa annerpaamik namminersortut aningaasaliissuteqarnerisigut ingerlanneqarumaartoq, tamannalu piumassuseqarfigineqarnissaa anguniarlugu kajumissaarineq pasisitsiniaanertalik Naalakkersuisunut ingerlateqqullugu Siumumit sakkortuumik kaammattuutiginiarparput.
Naalakkersuisut ilimagaat qunusuisaarluni aningaasaliisoqartarnissaa kalaallit nunatsinnit taamaallaat naammassineqarnissaa piviusunngortikkuminaatsussaasoq, tassani aningaasarpassuit atugassaasut takorloorneqarmata. Taamaattumik nunanit allanit tapertaasussanik suleqatissarsiorneq niueqatissarsiornissarlu suliassat pingaartut ilagisussaasagaat Siumumit kaammattuutigissallugu pingaarluinnartutut
isumaqarfigaarput.
Sermeq imerlu pillugit isumasioqatigiinnerup kingorna peqataasimasut ingerlariaqqinnissamut malinnaajumasimapput, tassami soqutiginninneq annertoqaaq aamma matumani suliassaq saqqummiussaq aamma avataanit soqutigineqarpoq,aammalu maani innuttaasut tamanna soqutigeqaat.
Maannamut kisermaassisussaatitaanerup aaqqissuunnissaanut tunngavissat erseqqissut naammassisariaqartut Siumut isumaqarpoq.
Kisermaassissussaatitaaneq akuersissutigineqarpat piffissamut killilikkamut atuuttarnissaanik Naalakkersuisut eqqarsaateqarnerat malinneqassammat tamanna erseqqissumik paatsuugassaanngitsumik ilusilertariaqarpoq.
Naalakkersuisut pilersaarutip matuma pimoorutamik ilusilerlugu pilersaarusiornermik aallarniiniarnerat Siumumit assut taperserparput. Qularutiginngilarput avataanit imeq sermillu nunatta pigisai alaatsinaanneqaannaratik iluaqutigineqarnissaat soqutigigaat.
Namminersornerusut ukiumut aningaasaliisarnermikkut suliap matuma ilusilersornissaa ineriartortissagaat siumumit isumaqatigaarput.
Soorlumi aamma nuannaralugu tapersersoripput Qeqertarsuarni KNI Pilersuisup kiisalu SIK-p suliffinnik pilersitsinermut aningaasaateqarfia peqatigalugu suleqatigiinnissamik atsiugaqarsimasut erngup akuitsup puilasumit pisup mingueqisullu iluaqutiginiarnerani suleqataanialerlutik. Taamatut nunatsinni suliffinnik pilersitsinissamik piumassuseqaleriartorneq Siumumit pitsaasutut tapersersorluinnartariaqartutullu isumaqarfigaarput.
Siumumit nunatsinnit sermimik imermillu nioqqusiornissami minguissutsip pingaarnerpaatinneqarnissaa ussassaarutigissallugu naleqqunnerpaatut aamma Siumumit isumaqarfigaarput.
Taamaattumillu aamma Namminersornerusut ukiut tamaasa erngup iluaqutigineqarnissaannut misissuinermut aallartisaanermullu atugassanik 2.mio. annertussusilimmik ineriartortitsinermut ingerlatsivimmut aningaasaateqarfimmut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqartarnissaanik Naalakkersuisut isumagisaat Siumumit isumaqatigigipput oqaatigissavarput.
Siumumit maluginiarparput iliuusissatut suliniutissat amerlanersaat ukiuni tallimani aggersuni ingerlanneqarniartut aningaasaliiffiginissaat pingaaruteqartoq,taamaalilluni
erngup iluaqutigineqarnissaa nioqqusiarineqarnissaalu qaninnerusumi piviusunngortinneqarsinnaaniassammata. Siumumimi naatsorsuutiginngilluinnarparput aatsaat ukioq 2013 aallartitsinissami piviusunngortitsiffiujumaartussatut takorluugaasoq, maannamiit ukiullu tallimat iluanni periarfissanik takkuttoqarniariarpat Naalakkersuisut iliuuseqariartaarnissaminnut piareersimanissaat sillimanissaallu maannangaaq pilersaarusiorlugu aallartinneqareertariaqarpoq.
Taamaammat Naalakkersuisut tassunga aningaasaliinissamut 4½5 mio.kr.-nik naatsorsuutigisassaminnik atugassaqarnissartik qinnutigisaat Siumumit akuersissutiginiarpavut.
Inatsisartut suliamik malinnaatinneqarnissaat Siumumit pingaaruteqangaartutut isumaqarfigaarput taamaattumik Naalakkersuisut tullianik 2006-mut nalunaarusiorniarnerat kingusigaarput, naleqqunnerusoraarpullu 2005-p ukiaani Naalakkersuisut killiffimmik nalunaarusiamik inatsisartunut ingerlatitaqarnissaat pisariaqarumaartoq piumasaraarput.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Naalakkersuisut pimoorussillutik suliaminnik ingerlatseqqinnissaat isumaqatigaarput, aammalu suliap Inuutissarsiornermi ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa piumasaralutigu.
Ruth Heilmann
Siumut