Samling
16. april 2004 FM 2004/22
Ordførerindlæg
Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand.
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Justitsområdet samt Råstoffer).
(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
1. behandling
Vi har i efterhånden i mange år drøftet mulighederne for opstart af produktion af is og vand, uden vi er nået meget længere end det, idet der endnu ikke bliver produceret is og vand af nævneværdigt omfang.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at muligheden af at benytte nogle af vort lands største rigdomme, bør iværksættes udfra grundige forberedelsesarbejder samt vurderinger. Dernæst mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi nu bør overvinde den indledende fase og gå over til realisering af produktionsfasen.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at Råstofforvaltningen efter afholdelsen af is og vand seminaret i november 2003, hvor bl.a. mulighederne for eksport af is og vand blev diskuteret, at Landsstyret nu fremlægger en redegørelse hvor man perspektiviserer en 10 årig målsætningsplan.
Da Landstinget behandlede loven om is og vand i år 2001, fremførte Inuit Aqatigiit det synspunkt, at vi fandt det uheldigt, at loven om is og vand var blevet udarbejdet med udgangspunkt i råstofloven. Vi skal derfor opfordre Landsstyret om at sørge for, at loven ændres med udgangspunkt i, at lovgrundlaget i fremtiden bliver som almindelige produktformer. Dette skyldes den kendsgerning, at is og vand produktionen ikke kan betragtes som et produkt under råstofloven, hvor man skal dele indtægterne af produktionen med den danske stat. Vi lagde også mærke til, at flere deltagere under seminaret i november måned, udtrykte ønske om omplacering af is og vand området.
Vi skal derfor også opfordre Landsstyret om at foranledige, at is og vand området som almindelig produktionsform bliver flyttet under Erhvervsdirektoratets regi.
Vi finder det endvidere vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side, at produktionen af is og vand i Grønland, får samme varemærke, uanset hvad det er for en produktion det drejer sig om. Varemærket skal bl.a. bestå i produktets art, hvor kvalitetsstemplet altid fremgår.
Under seminaret blev det sagt, at Grønlands vandressourcer er nogle af de største i verden. Men vi skulle samtidigt være klar over, at der allerede nu findes mange vandprodukter, hvor det kan være meget svært at komme ind på markedet pga. at konkurrencen er meget stor. Derfor skal vi udvide og udvikle vores viden om produktionen af is og vand, hvorfor lovgrundlaget også må tilrettes udfra disse og andre kendsgerninger. Dernæst må vi også være klar over, at konkurrencen af produktionen af is og vand også indikerer, at priserne også vil være derefter.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at Grønlands muligheder for at deltage og placere sig i produktion af is og vand, vil blive bedre og bedre i fremtiden. Vi bør være klar til at være med i konkurrencen, hvilket vi vil bakke op fra vores side.
I forbindelse med at etablere flere produktionsselskaber på is og vand området, er vi fra Inuit Ataqatigiit enige med Landsstyret omkring dette punkt, og vi støtter også synspunktet omkring at produktion af is og vand i fremtiden vil have stor beskæftigelsesmæssig betydning. Derfor skal man sørge for, at arbejdsstyrken forberedes til at deltage under produktionen af is og vand.
Vi finder det vigtigt, at produktionen af is og vand bliver til gavn for beskæftigelsen her i landet, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit også finder det vigtigt, at uddannelsen af de kommende aktører i is og vand produktionen forberede og opstartes i samarbejde med kommunerne. På denne måde vil vi så vidt muligt kunne undgå import af fremmed arbejdskraft.
Vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den merværdi der bliver skabt ved produktionen af is og vand, så vidt muligt kommer Grønland til gavn, hvorfor loven også må tilrettes derefter. For at animere til investeringslysten, finder vi det vigtigt, at produktionstilladelserne bliver givet for en 30 årig periode.
Omkring markedsføringen af is og vand produkterne, vil vi opfordre Landsstyret til at benytte sig af alternative metoder. F.eks. kan vi satse på at sælge is og vand produkter til lande som generelt har vandmangel, hvorved vores is og vand produkter via almindelig nyhedsformidling vil blive kendt overalt.
Afslutningsvis vil vi udtrykke vores glæde over, at man efter flere års forberedelse, nu er ved at opstarte produktionen af kildevand i Qeqertarsuaq, hvorfor vi vil benytte anledningen til at ønske Qeqertarsuaq held og lykke med den kommende produktion.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
16. april 2004 UPA 2004/22
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-miit 2013-mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussannut nalunaarusiaq.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(Siullermeernera)
Maanna ukiorpassuanngortuni nunatsinni erngup sermillu nioqqutigineqalernissaannut oqallinneq ingerlanneqareersimalerpoq, maannamulli suli imermik sermimillu annertunerusumik nioqqutissiornermik kinguneqarsimanani.
Inuit Ataqatigiit nunatta pisuussutaasa nunamut aningaasarsiornikkut iluaqutiginiarneqarnissaat siunertaralugu sulinermi atorluaanissaq siunertaralugu peqqissaartumik pilersaarusiornissaq nalilersuisarnissarlu pingaartipparput. Aammali Inuit Atqatigiinniit isumaqarpugut pisuussutinik iluaquteqarniarnermi sivisuallaamik oqallinnerit iliuseqannginnerillu qimallugit nioqqutissiornerup piviusunngortinneqarnissaannut iliuuseqarnisamut timitaliinissamullu manna piffissaq atorneqartariaqalersoq.
Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigarput Aatsitassanut Pisortaqarfiup aaqqissugaannik November 2003-mi nunatsinni sermip erngullu avammut nioqqutigineqarsinnaaneranut iliuusissatut siunniussinissamik siunertalimmik isumasioqatigiisitsinerata kingorna manna ukiuni tulliuttuni 10-ni anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussanut Naalakkersuisut nalunaarusiamik Inatsisartunut oqallisigisassangorlugu saqqummiussaqarmata.
Inatsisartut 2001-mi sermip erngullu nioqqutissiarineqalernissaa pillugu inatsisatut siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserineqarmat Inuit Ataqatigiinnit pissusissamisoortutut isigisimanngilarput sermimik imermillu nioqqutissiulernissamut aatsitassat pillugit inatsisip tungavineqarnera. Tamatuma malitsigisaannik naalakkersuisut inakkusuppagut tamanna nioqqutissiatut nalinginaasutut isigalugu inatsit naleqqussarneqassasoq. Tamatumunnga pissutaavoq imeq sermerlu atsitassatut isigineqangimmat aammalu aatsitassat pillugit inatsimmi ilaanngimmat, kiisalu nioqqutissiornermi qallunaat nalagaaffiat avitseqatigineqartussaanngimmat. Aamma maluginiarsimavarput novemberimi sermip erngullu nioqqutissiarineqalernissaa pillugu isumasioqatigiinnermi peqataasunit arlalinnik tamanna kissaatigineqartoq.
Tamaattumik ilangullugu Naalakkersuisunut inassutigissuarput serminik inermillu inuussutissatut nalinginnaasutut tunisassiarinqarnissaa siunertaralugu aamma Inuussutissarsiornermut pisortaqarfiup ataani inissinneqarnissaa eqqarsaatigeqqullugu.
Inuit Ataqatigiinniit aamma pingaartutut isigaarput imermik sermimillu nunatsinnersumik nioqqutissiornermi ilisarnaat ataaseq imermik sermimillu tunisassiortuni assigiinngittuni tamani atorneqassasoq. Tunisassiap immikkut oqaluttuassartaqarnerata pingartinneqarneranut ilisarnaatissatut tamatigut atorneqartartussamik.
Isumasioqatigiinnermi ersersinneqarpoq nunarput nunarsuami nunanut allanut naleqqiulluni imissamaateqarnerpaanut ilaasoq, tamaakkaluartorli imermik serminillu nioqqutissiulernissaq eqqarsaatigalugu annertuunik umammilligassaqarnerput pissutigalugu ilisimasatigut killilimmik katersaqarnerput kisimi pinnani aamma sermit erngullu nioqqutissiarineqarnissaannut inatsisartut inatsisaat arlalitsigut aaqqiivigineqartariaqarpoq. Tamatuma saniatigut tunisassiatigut akigitinneqartut nunanilu allani niuverfiusunilu ilimaneqalernissaq eqqarsaatigalugu annertuumik unammilligassaqarpugut.
Taamaakkaluartoq Inuit Ataqatigiinniit siunisaq eqqarsaatigalugu inermik sermimillu tunissassiornermi nunarput ukiuni aggersuni pingaarutilittut niuvernermi inissinnissaa siunertaralugu aaqqissuussilluarnikku anguneqarsinnaanissaa qularutiginngilarput, unammisassagullu merserinagit pilersaarusiorqataanissamut suleqataanissatsinnullu qilanaartuta.
Inuit Ataqatigiinnit sermimik inermillu avammut nioqquteqalernissamut anguniagassani pingaarnerusuni nunatsinni suliffeqarfinnik sermimik inermillu nioqqutissiorfiusunik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut inassuteqarnerat isumaqatigaarput, aammalu suliffissaqartitsiniarneq isigalugu sermimik inermillu nioqqutissiornermi ineriartortitsinermi suliffiusinnaasut nunaqavissunik suliffigineqarsinnaagorlugit ineriartortinneqarnissaanit siunniussaq eqqarsaatigalugu ineriartortinneqartariaqarpoq.
Sermimik imermillu nioqqutissiulernissami nunaqavissunik sulisoqarnissaq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiinnit pingaarluinnartutut isigaarput maannagaaq sermimik inermillu nioqqutissiornermi sulisussanik ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq aammalu pikkorissaanerit piartumik nioqqutissiortussat kommunillu peqatigalugit pilersaarusiorluarlugit aallartinneqartariaqartut. Taamaliornitsigut avataaniit sulissanik tikisitsisariaqarnerit minnerpaaffianiitissinnaammat.
Inuit Ataqatigiit pingaartipparput sermimik imermillu nioqqutissiornissami nioqqutissiap naleqassusiata annerpaap nunatsinni iluaqutaanissaa qulakkerlugu nioqqutissiornermi inatsit iluarsaanneqartariaqartoq. Aammalu nioqqutissiamik peqataanissamut aningaasaliiumasinnaasut sapinngisamik nalorninatik aningaasaliisinnaanissaat eqqarsaatigalugu nioqqutisiorsinnaatitaanerup ukiunut 30-mit sivittorsinaanissaat ersarisumik aaqiivineqarsinnaanissaa inassutigaarput.
Nioqqutissianik nittarsaassinerup akisoqisup allatut aqqissuussilluni ingerlanneqarsinnaanera Naalakkersuisunut eqarsaatigeqquarput, soorlu nunarput siunertat ajunngittut eqqarsaatigalugit nunanut imissaaleqiffiusunut tunisisinnaanera takorloorneqarsinnaavoq, nunat tamalaat akornanni tusagassiorfinnik malinnaaffigineqarneratigut akikittumik nioqqutisiap ilisarnaatanik ilisaritisisinnaaneq eqqarsaatigalugu.
Naggataatigut Inuit Ataqatigiit Qeqertarsuami puilasup erganik nioqqutissiorniarneq ukiut arlaqaqisut suliniutigineqareerluni manna piviusunngortinneqarnissaminut piariilernera nuannaarutigalugu isumalluarfigaarput. Qeqertarsuarmiullu iluatsitsilluarnissaannik kissaallugit.