16. april 2004                                                                                                            FM 2004/22

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2113 for eksport af is og vand

(Landstingsmedlem Per Skaaning, Landstingsmedlem, medlem af Erhvervsudvalget, Demokraterne)

 

Hvor meget kan man få for et kilo sælspæk? 5 kr., 50 kr... eller 500 kr.? Selv det mest svimle hash-vrag foran Brugsen ville aldrig have givet svaret 500 kr. Ikke desto mindre var det den afsætningspris Puisi A/S byggede sine regnskabsforventninger på. Jeg behøver næppe at erindre om, hvor store summer denne jubel-optimisme kostede det grønlandske samfund.

 

Drømmerier bringer os ingen vegne. De fører blot til tab af de samfundsmidler, vi har så hårdt brug for til omsorgssvigtede børn, til nedslidte skoler, til nedbringelse af boligmanglen.

 

Den kurs, vi lægger her i Landstingssalen, må bygge på realisme og kendsgerninger.

 

Og hvad er så kendsgerningerne ? – jo vi kan starte med at tage et kik i den omdelte hvidbog:

 

Konkurrencen på markedet for almindeligt drikkevand er hård. For at klare sig skal man afsætte meget store mængder med lave omkostninger og med små fortjenester pr. enhed. Og her kommer det grønlandske vand til kort; produktionsomkostningerne er høje, og transportomkostningerne er endog særdeles høje.

 

Eksperterne vurderer derfor, at grønlandsk vand kun vil kunne sælges som et eksklusivt nicheprodukt i højprissegmentet - altså et luksusprodukt. Men at vinde indpas på dette marked kræver en enorm markedsføringsindsats af professionelle, internationale, markedsorienterede virksomheder - opgaven er for stor at løfte for alle andre.

 

Der kræves kapital, markedsmæssig kompetence og risikovilje: Alene markedsføringsomkostningerne vurderes at udgøre trecifrede millionbeløb.

 

Den største aktuelle udfordring består derfor i at tiltrække investorer, der både har  international markedserfaring på vandområdet, og som har den fornødne risikovilje til at engagere sig i en kommerciel udnyttelse af indlandsisen. Grønland er ikke i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer, hverken kompetencemæssigt eller økonomisk.

 

Dette er kendsgerningerne.

 

Selv med betydelige samfundsmidler i ryggen vil lokale projekter ikke have store chancer for at slå igennem på markedet og afsætte mængder af betydning, endsige skabe et overskud.

Finn Jakobsen siger det meget klart i hvidbogen: tabsrisikoen er alt for stor i forhold til indtjeningspotentialet.

 

Men hvad så med hensynet til beskæftigelsen? Kære venner. Lad os se realiteterne i øjnene! Beskæftigelsesbehovet i den industri, vi her taler om, er ikke stort. Det fremgår også af Landsstyrets hvidbog.  Det er ikke is- og vand-sektoren, som skal skaffe Grønland beskæftigelse af betydning. Derfor kan man da godt forsøge at tilgodese grønlandsk arbejdskraft, f.eks. ved at afkræve selskaberne lavere afgifter, hvis de placerer produktionen i Grønland. Men vi skal være endog meget opmærksomme på, hvor dyrt vi betaler det relativt beskedne antal arbejdspladser, der er tale om.

 

Den største aktuelle udfordring består som sagt i at tiltrække investorer, der både har  international markedserfaring på vandområdet, og som har den fornødne risikovilje til at engagere sig i en kommerciel udnyttelse af indlandsisen.

 

Og hvad har Landsstyret så gjort for at tiltrække sådanne investorer? Langt fra tilstrækkeligt, viser det sig desværre. Landsstyret oplyser i et svar til Demokraterne, at Landsstyret har  besvaret omkring 20 henvendelser fra internationale virksomheder, ligesom Landsstyret selv har rettet henvendelse til 36 potentielle internationale investorer. Landsstyret har imidlertid ikke foretaget opfølgende henvendelser til de pågældende selskaber. Og værst af alt: Landsstyret  har ikke udarbejdet særligt informationsmateriale om mulighederne for udnyttelse af Grønlands is og vand.

 

Nu ønsker Landsstyret så Landstingets tilslutning til en række initiativer med henblik på at sætte skub i udnyttelsen af vore is- og vandforekomster.

 

Lad mig nævne et par af de mere bemærkelsesværdige først:

 

Landsstyret ønsker over en 10 årig periode at afsætte 2 mio. kr. årligt til en projektmodningsfond med henblik på at hjælpe virksomheder med gennemførelse af udvalgte aktiviteter i den vanskelige projektmodningsfase. Midlerne vil f.eks. kunne anvendes til udarbejdelse af forslag til tekniske løsninger til vandindvinding.

 

En projektmodningsfond ?! Undskyld mig, men hvad er det for en målgruppe, vi her taler om? Det kan da vel ikke være de professionelle, internationale, kapitalstærke, markedsaktører, som eksperterne vurderer er de eneste, som er i stand til give grønlandsk is og vand en plads på markedet?

 

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at Landsstyret ønsker at gennemføre markedsanalyser, til belysning af interessen for produktet hos de potentielle forbrugere.

 

Jeg kan ikke lade være med at henvise til det daværende Landsstyres tilkendegivelser forud for landstingslovens vedtagelse:

 

“Det er Landsstyrets politik at skabe så gode rammer som muligt for erhvervsudøvere i dette land. Samtidig er det Landsstyrets opfattelse, at en analyse af distributions- og markedsforhold for drikkevand på verdensmarkedet ikke er en del af rammen, men derimod en naturlig del af det beslutningsgrundlag, som erhvervslivets aktører skal tilvejebringe med henblik på at træffe en beslutning om, hvorvidt en påtænkt erhvervsmæssig aktivitet bør iværksættes eller ej.”

 

Det nye Landsstyre har tilsyneladende en anden politik. Spørgsmålet er så, om denne nye politik nu også er gennemtænkt.

 

De multinationale producenter, som vi ønsker at tiltrække, er eksperter i sådanne markedsanalyser, og skal nok gennemføre deres egne analyser.  De har ikke brug for Landsstyrets bistand, og tør næppe heller bero på de undersøgelser, vi selv vil kunne fremlægge. Heller ikke dette forslag kan Demokraterne derfor tilslutte sig.

 

Her udover ønsker Landsstyret Landstingets tilslutning til enkelte justeringer af den gældende lov.

 

For det første ønsker Landsstyret indførelse af en bagatelgrænse i landstingslovens § 8, således at nye pilotprojekter fritages for de mest tids- og ressourcekrævende formaliteter.

 

§ 8 bestemmer, at Landsstyret skal godkende en plan for den samlede virksomhed, inden udnyttelse og etablering af anlæg m.v. iværksættes. Planen skal indeholde dokumentation for produktets kvalitet og producentens kvalitetssikring.

 

I forbindelse med ansøgningen, skal ansøgeren tilvejebringe de oplysninger, som Landsstyret anser for relevante, herunder oplysninger om virksomhedens økonomiske soliditet og mulighed for rentabel drift samt en vurdering af de miljø- og beskæftigelsesmæssige aspekter af den påtænkte virksomhed.

 

Det er så de krav, Landsstyret ønsker at lempe af hensyn til “nye initiativer i erhvervet, herunder prøveproduktioner og prøveudtagninger”.

 

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke prøveudtagninger og i et vis omfang også prøveproduktion er omfattet af de langt lempeligere krav i landstingslovens § 3 om forundersøgelser.

 

Egentlig produktion, der imod, er omfattet af § 8, hvad enten der er tale om produktion i stor eller lille målestok - og sådan skal det blive med med at være. For som et enigt landstingsudvalg i sin tid konstaterede: Det er væsentligt at sikre, at koncession gives til selskaber, der formår at løfte opgaven på en måde, som er i det grønlandske samfunds interesse. Dette gælder i forhold til afsætning: Jo større afsætning, jo større afgifter til Landskassen. Og det gælder i forhold til beskæftigelses- og miljømæssige hensyn. Og endelig gælder det selvfølgelig i forhold til kvaliteten af produktet. Demokraterne er derfor skeptiske med hensyn til en lempelse af kravene i § 8.

 

En anden ændring, som Landsstyret ønsker, er indførelse af mulighed for at kunne tildele udnyttelsesrettigheder for en periode på op til 30 år. Efter de gældende bestemmelser kan der uddeles udnyttelsesrettigheder for op til 20 år, med mulighed for forlængelse på nærmere fastsatte vilkår.

 

Forud for vedtagelsen af den gældende landstingslov tilkendegav det daværende Landsstyre, at der ikke forelå vægtige indvendinger imod en maksimal-periode på 20 år.  Det nuværende Landsstyre har tilsyneladende en anden opfattelse, og det er jo muligt at denne opfattelse bygger på et mere solidt grundlag. Det kunne i den forbindelse være interessant at vide, hvilke koncessionsperioder, der anvendes i andre vandproducerende lande.

 

Henset til de enorme markedsførings-investeringer, som er nødvendige, er Demokraterne langt fra afvisende over for tanken om en udvidelse af den nuværende 20 års grænse. Umiddelbart er det dog Demokraternes vurdering, at fastsættelse af et passende opsigelsesvarsel vil være af mindst lige så stor betydning.

 

Endelig ønsker Landsstyret at indføre en form for segmenteret monopol, f.eks eneret på produktion af kildevand, eneret på produktion af smeltet indlandsis o.s.v.

 

Fra Demokraternes side er vi ikke overbevist om, at formelle monopolrettigheder har nogen afgørende betydning for den type investorer, vi ønsker at tiltrække. Er der kun plads til én aktør indenfor et markedssegment, vil den første der etablerer sig jo i realiteten opnå et monopol. (Det fremgår også af Svend Ivan Petersens bidrag til hvidbogen).  Man kan derfor sige, at et formelt monopol kun for alvor har betydning for den type investorer, som vi ikke ønsker at tiltrække: investorer, som ikke for alvor magter at slå igennem på markedet. De vil med et formelt monopol kunne gøre, hvad de ikke magter gennem deres markedsposition og markedsføring : afskære konkurrenter fra at komme på banen. Dermed vil de jo beklageligvis også afskære Hjemmestyret fra at oppebære skatte- og afgiftsmæssige indtægter af betydning, simpelthen fordi de ikke evner at afsætte tilstrækkeligt.

 

Hvis man indfører enerettigheder, må man sikre sig, at eneretten går til en af markedets absolut stærkeste spillere. Vor frygt er, at Landsstyret kunne falde for fristelsen til at tildele monopol til et selskab, som ikke for alvor formår at løfte opgaven. Et selskab, som ikke har den fornødne markedsposition, og som hverken har tilstrækkelig kapital eller ekspertise. I værste fald et selskab, som vil være afhængig af betydelige offentlige indskud, som risikerer at gå tabt.

 

Under alle omstændigheder tvivler vi på, at det skulle være manglende adgang til at opnå enerettigheder, som er årsag til, at de internationale koncerner endnu kun har udvist begrænset interesse for udnyttelse af grønlandsk is og vand.

 

Der imod tror vi, at det har en endog særdeles stor betydning, at den foreliggende rammelov ikke er blevet udfyldt. Hvilket selskab vil investere i prøveudtagelser, markedsanalyser og lignende uden på forhånd at have kendskab til afgiftsstørrelser og andre væsentlige vilkår, som Landsstyret kan fastsætte?

 

Lad mig opsummere: Det, der er brug for, er næppe lovændringer. Ej heller er det projektmodningsfonde, der kan hjælpe nye projekter med forslag til tekniske løsninger. Og da slet ikke Hjemmestyrefinansierede markedsanalyser.

 

Det, der er brug for, er at de ansvarlige smøger ærmerne op og udfører den opgave Landstinget har pålagt dem. Tre år er der gået siden is- og vandeksportlovens vedtagelse, men vi mangler stadig en bekendtgørelse, vi mangler stadig et certificeringssystem, vi mangler stadig et  kontrolorgan. Og mindst lige så vigtigt: Vi mangler en fortløbende og målrettet informationsindsats i forhold til de internationale koncerner, som er de eneste, der realistisk set er i stand til at løfte opgaven.

 

Og fri os så for flere tankespind om ophjælpning af små lokale vandprojekter. Dem er der kun plads til i Drømmeland - der hvor spæk kan sælges til 500 kr. kiloet.

16. april 2004                                                                                                         UPA 2004/22

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

 

Sermimik imermillu avammut tuniniaasarnissamut Naalakkersuisut anguniagaat kiisalu 2004-mit 2113-mut iliuuserineqartartussatut pilersaarusiaat pillugit nassuiaat

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Inuussutissarsiorneq pillugu Ataatsimiititaliamut ilaasortaq, Demokraatit)

 

 

Orsoq kiilumut qanoq akeqartinneqarsinnaava? 5 kr., 50 kr... imaluunniit 500 kr.? Brugsenilluunniit silataani hash-imik ikiaruungaartoq 500 kr.-neerumalluni akinngisaannassagaluarpoq. Taamaakkaluartorli Puisi A/S-ip tuniniaaniarnermini naatsorsuutitigut neriuutini taamatut isikkoqartumik tunngaveqartissimagaluarpai. Pisariaqanngilaq eqqaasitsissutigissagukku taamatut asuleernersuup kalaallinut inuiaqatigiinnut qanoq akeqarsimanera.

 

Sinnattuaqilaarutit angusaqartinnavianngilaatigut. Inuiaqatigiit aningaasaataannik meeqqanut paarinerlutanut, atuarfinnut aserfallassimasunut, inissaaleqinerup annikillisaavigineqarnissaanut assigisaannullu atorfissaqarteqisatsinnik annaasaqartiinnassavaatigut.

 

Inatsisartut ataatsimiittarfianni uani siunnerfiliutititassarput piviusorsiortuusariaqarlunilu piviusunik aallaaveqartariaqarpoq.

 

Pissutsilli piviusut qanoq ippat? – aallartissutigeriartigu atuagaq qaqortoq agguaanneqarsimasoq qimerluulaarlugu:

 

Imeq imerneqarsinnaasoq nalinginnaasoq pillugu unammilleqatigiinneq sakkortoqaaq. Iluatsitsisoqassappat imeq annertoorujussuaq aningaasartuutikiffiusoq aammalu pinernut ataatsinut iluanaarutikiffiusoq tuniniarneqartartariaqarpoq. Tassanilu kalaallit erngat ilungersuassutissaqarpoq; tassami tunisassiariniarneranut aningaasartuutit qaffaseqaat, aammalu assartorniarneranut ani-ngaasartuutit qaffasissorujussuullutik.

 

Taamaattumik immikkut ilisimasallit nalilerpaat kalaallit erngat taamaallaat pissarissaarnerusunut tunisassiatut killilimmik tuniniarneqarsinnaassasoq qaffasissumik akeqartillugu – tassa inuulluarniutitut. Kisiannili imermik nioqqutiginninnermi imeq taamatut inississappat pisariaqarluinnarpoq suliffeqarfinnit pikkorissunit, silarsuarmioqatigiinnut attuumassuteqartunit tuniniaallaqqissunillu nioqqutiginiarneqarnissaa – allanut tamanut suliassaq oqimaappallaassaaq.

 

Aningaasaqartariaqarpoq, tuniniaaniarnermut piginnaasaqartariaqarpoq aammalu ajutooriataarsinnaaneq piareersimaffigineqartariaqarpoq: Nioqqutiginiarneqarneranut aningaasartuutaannaalluunniit milliuunit pingasunik kisitsisitallit ataassimanavianngikkaat naliliivigineqarpoq.

 

Taamaattumik massakkorpiaq sulissutiginiarneqartariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissiortussarsiornissaq, imermut tunngatillugu silarsuarmioqatigiinnut niuernermik misilittagalinnik, aammalu sermersuup iluanaarniutitut atorniarnissaanut ajutooriataarsinnaanerminnik ilisimaarinnittunik. Kalaallit Nunaat killeqanngitsorsuarnik nukissaateqanngilaq, tassa piginnaasat aningaasalluunniit eqqarsaatigalugit.

 

Tassalu piviusut.

 

Inuiaqatigiilluunniit aningaasaataannik peqarluaraluaraanni nunami maani namminermi suliniutit niuernermut akuulernissaminnut periarfissaqangaanngillat, annertuunik tuniniaasarnissamut periarfissaqangaassanatik aammalu iluanaaruteqarnissamut periarfissaqangaassanatik. Finn Jakobsen atuakkami qaqortumi erseqqilluinnartumik oqarpoq: isertitassat ilimanaateqarnerannut naleqqiullugu annaasaqariataarsinnaaneq nangiarnarpallaarujussuarpoq.

 

Taavami suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu qanoq ippa? Asasakka ikinngutikka. Piviusut qiviariartigik! Nioqqutissiornissami uani eqqartukkatsinni suliffissaqartitsiniarnissaq annertuujunavianngilaq. Tamannalumi aamma Naalakkersuisut atuagaataanni qaqortumi atuarneqarsinnaavoq. Sermip erngullu Kalaallit Nunaat pingaaruteqartumik suliassaqalersinnavianngilaa. Taamaattumik kalaallit sulisinnaasut isiginiarniarsarineqartariaqarput, soorlu nunat allamiut suliffeqarfiutaat tunisassiornerminnik Kalaallit Nunaanniititsissappata annikinnerusumik akitsuuteqartitsiviginerisigut. Kisiannili aammattaaq eqqumaffiginiartariaqarparput suliffissat ikittuinnannguit akisunaarujussuartussaassagatsigik.

 

Taamaattumik oqaatigineqareersutut massakkorpiaq sulissutiginiarneqartariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissiortussarsiornissaq, imermut tunngatillugu silarsuarmioqatigiinnut niuernermik misilittagalinnik, aammalu sermersuup iluanaarniutitut atorniarnissaanut ajutooriataarsinnaanerminnik ilisimaarinnittunik.

 

Aningaasaliissuteqarsinnaasullu tamakku qanillisarniarlugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsimappat? Ajoraluartumik erserpoq iliuuseqarnerat naammassimanngitsoq. Demokraatinut akissumminni Naalakkersuisut ilisimatitsissutigaat suliffeqarfinnit nunat tamalaat akornanni ingerlatsisuusunit saffiginnissutit 20-it missaanniittut akissuteqarfigisimagitik, aammalu nunat assigiin-ngitsut akornanni aningaasaliissuteqarsinnaasunut piukkunnartunut 36-inut Naalakkersuisut namminneerlutik saffiginnissuteqarsimasut. Ingerlatsivinnulli pineqartunut saaffiginnissutit malersoqqinneqarsimanngillat. Tamanilli ajornerpaaq tassaavoq: Kalaallit Nunaata sermiata erngatalu atorluarneqarsinnaanerannut periarfissat pillugit Naalakkersuisut immikkut paasissutissaliorsiman-ngimmata.

 

Maannalu Naalakkersuisut kissaatigaat sermip erngullu pigisatta atorluarneqalernissaat eqqarsaatigalugu suliniutigineqalersussat arlallit Inatsisartunit akuersaarneqarnissaat.

 

Maluginiarneqartariaqarnerpaalli oqaatigeqqaarallarlakka:

 

Naalakkersuisut kissaatigaat ukiut qulit ingerlaneranni ukiumut 2 mio. kr.-ninik suliniutissat inerisaavigineqarnissaannut aningaasaateqarfimmut illuartitsineqartarnissaa, tassa suliniutissat inerisaaviginiarnerisa nalaanni piffissami ilungersuanartulimmi suliniutigineqartussanik toqqartukkanik suliffeqarfiit naammassinninniartarnissaminnut ikiorsiivigineqartaqqullugit. Aningaasat soorlu imermik pissarsiniartarnissamut teknikkikkut aaqqiissutissanut siunnersuusiornermut atorneqarsinnaasaqqullugit.

 

Suliniutissat inerisaavigineqarnissaannut aningaasaateqarfik ?! Utoqqatserpunga, ikiorniarneqartussat kikkunuku pineqartut? Tassaappat tuniniaanermik ingerlatsisussat piginnaaneqaqisut, nunani tamalaani suliamik ingerlataqartut, aningaaserissaarluartut immikkut ilisimasalinnit kalaallit sermiannik erngannillu tuniniaanermi inissiisinnaasutut kisimik isigineqartut?

 

Taamatuttaaq maluginiagassaatigaaq tuniniaavissanik misissueqqissaarnissamik Naalakkersuisut kissaateqarnerat, tassa pisisartussatut ilimanaateqavissinnaasuni soqutiginninnerup qulaarsiviginiarneqarnissaa eqqarsaatigalugu.

 

Innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara inatsisartut inatsisissaata akuersissutigineqarnissaa sioqqullugu taamanikkut Naalakkersuisuusut oqaatigisimasaat imaattoq:

 

“Naalakkersuisut politikkeraat nunami maani inuussutissarsiummik ingerlataqartut sapinngisamik pitsaanerpaamik tunngavissiivigineqarnissaat. Peqatigitillugu Naalakkersuisut isumaqarput silarsuarmi niuernermi erngup siammarterneqarnissaa tuniniarneqartarnissaalu pillugu pissutsit qaqileriffigineqarnissaat tunngavissiissummut ilagitinneqassanngitsoq, akerlianilli aalajangernissamut tunngavissiissutissamut inuussutissarsiornermik ingerlataqartut pissarsiarititassaannut pissusissamisuuginnartumik ilaatinneqassasoq, tassa inuussutissarsiornermi suliniutissatut eqqarsaatigineqartup aallartisinneqarnissaa aallartisinneqannginnissaaluunniit aalajangiivigineqarsinnaasarniassammat.”

 

Naalakkersuisut nutaat allaanerusumik politikkeqarsimagunarput. Apeqqutaasorli tassaavoq politikki nutaaq taanna eqqarsaatigilluagaanersoq.

 

Nioqqusiortorsuit nunanut amerlasuunut tunngassuteqartut qanillisarusutavut tassaapput tuniniaaniarnermi qaqilerinernik taamaattunik ilisimaarinnilluinnartut, aammalumi namminneerlutik qaqilerissaqqaarput. Naalakkersuisunit ikiorneqarnissamik pisariaqartitsinavianngillat, aammalumi misissueqqissaarnernik uagut nammineerluta saqqummiussinnaasatsinnik tunngaveqarusunnaviaratik. Taamaattumik siunnersuut taanna aamma Demokraatinik ilalerneqarsinnaanngilaq.

 

Taakkua saniatigut Naalakkersuisut kissaatigaat inatsisip atuuttup ataasiakkaatigut iluarsaassivigineqarnissaa.

 

Siullermik Naalakkersuisut kissaatigaat inatsisartut inatsisaanni § 8-mi annikitsumik killiliinissamik ikkussisoqarnissaa, taamaalillutik misiligutigalugit suliniutissat nutaat malitassanut piffissartornarnerpaanut nukinnillu atuiffiunerpaasussanut pisussaajunnaarsinneqartaqqullugit.

 

§ 8-mi aalajangersarneqarsimavoq atortussap atorneqalinnginnerani pilersinneqannginneranilu suliffeqarfissamut tamarmiusumut pilersaarusiamik Naalakkersuisut akuersissuteqartarnissaat. Pilersaarutip imarisassavai nioqqusiassap pitsaassusissaanut uppernarsaatissat aammalu nioqqusiortup pitsaassusissamik qularnaarineranut uppernarsaatissat.

 

Qinnuteqaammut atatillugu qinnuteqartup paasissutissat Naalakkersuisunit naleqquttutut isigineqartut pissarsiaritittassavai, matuma ataani suliffeqarfiup aningaasatigut aalajaassusia aamma akilersinnaasumik ingerlatsinissaa pillugu paasissutissat, kiisalu suliassatut eqqarsaatigineqartumut avatangiisit suliffissaqartitsiniarnerlu pillugit nalilersuissutit.

 

Tassalu piumasaqaatit taakkua Naalakkersuisut qasukkaavigerusuppaat, ”inuussutissarsiummi suliniutissat nutaat, matuma ataani misiliilluni tunisassiortarnissat aamma misiligutissanik tigusisarnissat” eqqarsaatigalugit.

 

Apeqqutaavorli misiligutissanik tigusisarnissat kiisalu ilaatigut misiligutigalugu tunisassiortarnissat misissueqqaarnerit pillugit inatsisartut inatsisaata § 3-ani qasunganerusumik piumasaqaateqarfigineqannginnersut?

 

Akerlianilli tunisassiuinneq § 8-mi pineqarpoq, tassa tunisassiorneq angigaluaruni mikigaluaruniluunniit – aammalu taamaattuartussaavoq. Tassami inatsisartut ataatsimiititaliaata isumaqatigiilluni piffissap ilaani uppernarsisimavaa: Pingaartuuvoq qulakkiissallugu akuersissutit ingerlatseqatigiiffinnut kalaallit soqutigisaat eqqarsaatigalugit suliassamik kivitserusuttunut tunniunneqartarnissaat. Tamatumani pineqarput tuniniaaneq: Tassami tuniniaaneq anneruppat Nunap karsianut akileraarutissat annertunerussapput. Aamma suliffissaqartitsiniarneq avatangiisillu pillugit isiginiagassat tassani eqqarsaatigineqarput. Kiisalu nioqqusiap pitsaassusissaa soorunami aamma pineqarpoq. Taamaattumik § 8-mi piumasaqaatit qasukkartinneqarnissaat Demokraatit eqqarsarnartoqartippaat.

 

Allannguutissaq alla Naalakkersuisut kissaatigisaat tassaavoq ukiut 30-it tikillugit atuisinnaatitaanissamik tunniussisoqartalernissaanut periarfissiisoqarnissaa. Aalajangersakkat atuuttut naapertorlugit ukiut 20-it tikillugit atuisinnaatitaanissamik tunniussisoqartarsinnaatitaavoq, tamatumali sivitsuiffigineqartarnissaa periarfissaqarfigineqarluni erseqqinnerusumik atugassaqartitsinikkut.

 

Inatsisartut inatsisaata atuuttup akuersissutigineqarnissaa sioqqullugu taamanikkut Naalakkersuisuusut oqaatigisimavaat ukiunut 20-nut annerpaaffiliineqarnissaa pingaaruteqartunik akerliuffigineqarsimanngitsoq. Massakkut Naalakkersuisuusut allatut isumaqarsimagunarput, ilimanarporlumi aamma taamatut isumaqarneq tunngavissaqarluarnerusoq. Tassunga atatillugu soqutiginarsinnaavoq paasissallugu nunani allani imermik nioqqutissiortuni akuersissutinut piffissarititaasut suut atorneqartarnersut.

 

Tuniniaanissamut piorsaassutaasartussat annertusassaqisut eqqarsaatigalugit massakkut ukiunut 20-nut killigititaasup annertusitinneqarnissaa Demokraatinit itigartikkuminaappoq. Demokraatilli nalilerpaat atorunnaarsitsinissamut siumungaaq nalunaaruteqartarnissap naleqquttumik sivisussuseqartinneqartarnissaata aalajangersaavigineqarnissaa taamatulli pingaaruteqartigisoq.

 

Kiisalu Naalakkersuisut kissaatigaat kisermaassisinnaatitaanertut isikkulimmik ikkussisoqarnissaa, soorlu puilasup erngata nioqqusiarineqarnissaanut kisermaassinissaq, sermersuup il.il. aatsinneqartup tunisassiarinissaanut kisermaassineq.

 

Demokraatit tungaannit uppererpianngilarput nioqqusiulersussatut qanillisarusutatta kisermaassisinnaatitaanivinnik taamaattunik pingaartitsivinnissaat. Nioqqusiassami ataasiinnarmik ingerlatsisoqarnissaanut periarfissaqartoqarpat, taava pilersitseqqaartoq tassaasartussaavoq kisermaassinissamik pissarsisussaq. (Tamannalumi aamma Svend Ivan Petersen-ip atuakkamut qaqortumut ilanngutaani erserpoq). Taamaattumik oqartoqarsinnaavoq kisermaassinivik taamaallaat pingaaruteqavittartussaasoq nioqqusiulersussanut qanillisassallugit kissaatiginngisatsinnut: tassa nioqqusiortussanut niuernermi siammarterillaqqissutut inissisimanissamut periarfissaqarsimanngitsunut. Kisermaassinivik atorlugu nioqqutiginninnermi inissisimanissaq tuniniaanissarlu piginnaasaqarfiginngisartik iliuuseqarfigisinnaanngussavaat: tassaasoq unammillertissat takkunnaveersaartinnissaat. Taamaalillutillu aamma Namminersornerullutik Oqartussat akileraarutinik akitsuutinillu pingaaruteqartunik isertitaqarnissamut pinaveersimatilissavaat, pissutigerpiarlugu naammattumik tuniniaasarnissartik sapissagamikku.

 

Kisermaassisinnaatitaaneq eqqunneqassappat qulakkeerneqartariaqarpoq kisermaassisinnaatitaanerup nioqquteqarnermi nukittunerpaanut tunniunneqartarnissaa. Annilaanngatigisarput tassaavoq Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffinnut suliassamik kivitsilluarsinnaanngitsunut tunniussisoortarsinnaanissaat. Ingerlatseqatigiiffinnut nioqqutiginninnermi niuernermi pisariaqartumik inissisimasuunngitsunut, aammalu naammattunik aningaasaateqanngitsunut imaluunniit ilisimaarinninngitsunut. Ilami allaat immaqa ingerlatseqatigiiffimmut pisortanit tapiiffigineqarujussuanngikkuni ingerlasinnaanngitsumut.

 

Ilimaginngilarput kisermaassisinnaatitaannginnissaq pissutigiinnarlugu nunani tamalaani suliffeqarfissuit Kalaallit Nunaanni sermimik imermillu nioqqusiorniarnissamut tunuarsimaarnissaat.

 

Akerlianilli isumaqarpugut inatsisitut tunngavissatut piusup tamakkiisuunissaa pingaaruteqartorujussuusoq. Ingerlatseqatigiiffik suna misiligutissanik misissuerusussava, nioqqutiginninnissamik misissuilluarusussava, assigisaanillu iliuuseqarusussava ilisimanngikkuniuk Naalakkersuisut qanoq annertutigisumik akitsuuteqartitsiumaarnersut aammalu allatigut atugassaqartitsiumaarnersut?

 

Eqikkaariarlanga: Atorfissaqartinneqartut tassaagunanngillat inatsisinik allannguinerit. Aamma tassaanngillat suliniutit inerisaavigineqarnissaannut aningaasaateqarfinnik suliniutissat nutaat teknikkikkut atortussaannik siunnersuusiornissamut ikiorsiiviusinnaasunik pilersitsiortornerit. Aammalu tassaanngilluinnarluni Namminersornerullutik Oqartussat nioqquteqarnissamut misissueqqissaarnissaat.

 

Atorfissaqartinneqartoq tassaavoq akisussaasut Inatsisartut suliassiissutigisimasaannik ilungersorlutik sulilernissaat. Sermip erngullu avammut tuniniarneqartarnissaannut inatsit akuersissutigineqarmalli maannamut ukiut pingasut ingerlareerput, Nalunaarusiassarli suli amigaatigaarput, akuersissuteqartarnissamut aaqqissuussinissaq suli amigaatigaarput, nakkutiginnittussamik aaqqissuussisoqarnissaa suli amigaatigaarput. Aammalu silarsuarmioqatigiinni suliffeqarfissuarnut suliassamik kivitsisinnaasutuaasunut ingerlaavartumik siunnerfeqartumillu paasisitsiniaanissaq amigaatigaarput.

 

Taavalu nunap iluani imermik pilersaarusiaaqqat ikiorsiivigineqarnissaat pillugu eqqarsaatersuutinik piviusorsiunngitsunik tusartinneqartarunnaarniarta. Taakkua sinnattuaqinermi taamaallaat inissaqartinneqarput – tassa isumaqartuni orsoq kiilumut 500 kr.-nilerlugu tunineqarsinnaasoq.