Samling
16. april 20004 UPA2004/22
Ordførerindlæg
Til Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand, har ATASSUT følgende bemærkninger.
(Jakob Sivertsen)
ATASSUT finder det væsentligt, at vort lands muligheder for eksport bliver optimeret løbende, specielt indenfor eksport af eksisterende potentielle eksportvarer, som vi endnu ikke har fået økonomiske fordele af, ved nærværende tænker ATASSUT eksempelvis på eksport af vand og is, som vi ved flere lejligheder også har efterlyst fra nærværende talerstol. Som bekendt har vi en endnu ikke udnyttet indtægtskilde som roligt kan betegnes som verdens reneste.
ATASSUT er af den opfattelse, at vi allerede har igangsat tiltag for at komme over den udenlandske forsyning af vand. Vi er således af den opfattelse, at KNI Pilersuisoq´s engagement i bestræbelserne på at eksportere vand fra Qeqertarsuaq i videst mulig omfang må blive genstand for en samlet politisk støtte med henblik på at opnå realiseringen af projektet så hurtigt som muligt.
ATASSUT er ligeledes stolt af at vide, at der i Sydgrønland aktuelt er igangsat initiativ til eksport af vand og is, og vi skal ved nærværende udtale, at vi støtter og følger projektet tæt.
I bestræbelserne på fremtidig eksport af vand og is finder ATASSUT det vigtigt, at man fortsætter med at tiltrække udenlandske investorer, da vi kan se, at man ad denne vej også vil sikre adgang til internationale distributionskanaler til at skabe en bæredygtig produktion.
På baggrund af tiltag, som allerede nu har udsigt til at blive realiseret, vil vi ved nærværende kort udtale os om Landsstyrets planer om praksis af eneretstilladelser.
Til Landsstyrets udmelding om, at rettighedshavere til eksport af vand og is kan meddeles en segmenteret og periodisk eneret i forbindelse med redegørelsen, skal ATASSUT meddele sit afslag til, da ATASSUT er af den opfattelse, at meddelelse af eneret til eksportaktører vil lukke for nye initiativer og afskære muligheder for de aktører, der allerede har taget initiativ til opstart af eksport.
Vi afslår fordi vi ved, at fri konkurrence avler initiativer til billigere og bedre produkter.
Vi skal som et eksempel her ej forglemme de negative erfaringer de potentielle konkurrenter nu har fået på grund af Nuuk Imeq´s monopolstilling.
ATASSUT skal udtale sin tilslutning til Landsstyrets strategi for en målrettet udviklingsindsats for eksport af vand og is, da ATASSUT ikke mindst er af den opfattelse, at vi som et lille folk med overflod af vand vedvarende må finde distributører.
ATASSUT er overbevidst om, at potentialet for eksport af vand og is er til stede og at eksport bliver en realitet. Vort land er med sin geografiske placering kendt som det reneste i verden, og hvis vi udnytter denne kendsgerning har vi desto mindre grund til at holde os tilbage eller være forlegne for en konkurrence. Hvis andre kan eksportere må vi vise større modighed og vise, at vi også kan, og hvorfor skal vi dog fortsætte med at sætte lid til at andre nok skal forsyne os.
Når vi ser på den aktuelle import fra udlandet må vi konstatere, at dette er stigende, og da vi allerede nu har set, at etablering af eksport er en nødvendighed for vort land, må vi gøre brug af eksisterende midler for at realisere muligheden.
Vi er bevidste om at det kræver økonomiske midler når man skal starte en virksomhed, uden penge er det ikke muligt at opstarte en virksomhed, derfor støtter vi i ATASSUT Landsstyrets forslag om blandt andet dækning af driftsudgifter samt at sikre opstarten af udviklingen for is- og vandprojekter på i alt kr. 4½-5 mio. kr. om året for de kommende fem år.
ATASSUT er også enige i, at der skal udarbejdes en samlet plan for alle opgaver og initiativer, ikke mindst at der udarbejdes en redegørelse om udvikling og status af is- og vandprojekterne.
Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin støtte til Landsstyrets redegørelse om mål og strategier for eksport af is og vand, bortset fra, at der meddeles eneretstilladelser til aktørerne.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
16. april 2004 UPA 2004/22
Partiit oqaaseqaataat
Naalakkersuisut Sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-miit 2013-mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarusiaq pillugu ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut.
(Jakob Siverthsen)
Nunatta avammut nioqqutissiaasa annertusarneqartuarnissaat ATASSUT-mit pingaartitaraarput, pingaartumik nioqqutissiassat pigeriikkagut ullumikkut suli aningaasarsiutitut iluaqutigineqanngitsut, tamatumani eqqarsaatigalugit soorlu imermik nilannillu nunatta tunisassiulersinnaanissaa eqqarsaatigalugu ATASSUT-mit oqaluttarfik manna atorlugu arlaleriaqaluta saqqummiussisarsimavugut. Naluneqanngitsutut imermik nilannillu isaatitsissutigisinnaasatsinnik nunarsuarmi minguinnerpaamik peqarpugut, ullumimut annerusumik aningaasarsiornikkut iluaqutiginngisatsinnik.
ATASSUT-mit isumaqarpugut ullumikkut imermik nunatta avataaniit pilersorneqarnerput qaangerniarlugu suliniutit aallartereersut, soorlu Qeqertarsuarmi erngup tunisassiarineqalernissaa anguniarlugu KNI Pilersuisoq suleqatigalugu ingerlanneqalersimasoq politikkikkut ataatsimoorussilluni tapersersorneqartariaqartoq anguniakkap piaarnerusumik anguneqarnissaa siunertaralugu.
ATASSUT-mittaaq tulluussimaarutigaarput Nunatta Kujataani imermik nilannillu tunisassiorsinnaaneq pimoorullugu nersortarialimmillu ingerlatsisoqartoq nalunnginnatsigu, tamannalu malinnaaffigigatsigu matumuuna oqaatigaarput.
Siunissami imermik nilannillu tunisassiulernissaq eqqarsaatigalugu avataaniit aningaasaliisinnaasunik ujartuinissaq ATASSUT-mit pingaartipparput, aningaasaleeqataanikkut aamma Nunatta erngata nilaallu aalaakkaasumik avammut nioqqutigineqalersinnaannissaannut isumannaallisaasuunissaannik kinguneqartussaasoq takusinnaagatsigu.
Ullumikkut suliniutit ingerlareersut ilaatigut tunisassiulernissamik qularnaarilereersimasut eqqarsaatigalugit kisermaassisussaatitaanermut tunngasumik Naalakkersuisut saqqummiussaat oqaaseqarfigilaarniarparput.
Naalakkersuisut nalunaarusiamut tunngatillugu nassuiaateqarnerminni imermik nilannillu tunisasiorniartunut akuersissuteqarnermi piffissami killilikkami kisermaassisussaatitaanermik akuersissuteqartarnissamik saqqummiussaat ATASSUT-mit tapersinngilarput, ingerlatseqatigiiffinnut ataasiakkaanut kisermaassisussaatitaanermik pisinnaatitaaffiliinikkut inuussutissarsiummik aallartitsiniartunut allanut ingerlataqalereersunullu akornusiisinnaanera aarleqqutigisariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarfigigatsigu.
Unammilleqatigiinnikkut akikinneqqusaanneq taamatullu tunisassiat pitsaasuunissaannik ilungersuuteqarnermik kinguneqartartoq nalunngilarput.
Assersuutigisinnaavarput Nuuk imeq kisermaassisussaatitaanermik pigisaqarnermigut ullumikkut unammillerlutik nioqqutissiorniaraluartunut qassiiliuutaaqisoq misilittagaqarfigigatsigu.
Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni imermik nilannillu avammut nioqquteqalersinnaanerup ineriartortinneqarnissaanik siunnerfeqarnerat ATASSUT-mit isumaqatigaarput, nunatsinni inuit taama ikitsigaluta imermik sinnilimmik pigisaqartilluta tunisiffigisinnaasagut ujartortuartariaqartut ATASSUT-mit pingaartikatsigu.
ATASSUT-mit imermik nilannillu tunisassiorsinnaanerup anguneqarnissaa piviusunngornissaalu qularutiginngilarput. Nunarput nunarsuarmi ilisimaneqarpoq minguinnerpaajusoq pinngortitarsuup sumi inissisimanera eqqarsaatigalugu. Tamanna atorluarutsigu nunarsuarmi imermik tunisassiortut unammilligassagut nangaaffigissallugit peqqusiileqiffigissallugillu peqqutissaqanngilagut. Sapiissuseqarnerusariaqarpugut nunat allat imermik nioqqutissiorsinnaappata, sooq taava uvagut avataaniit pilersorneqarnissatsinnik isumalluuteqartuaannassaagut.
Ullumikkummi imermik avataaniit pilersorneqarnerput eqqarsaatigalugu annertusiartortoq nalunngilarput, taamaattumik nunatsinni atortussamik tunisassiorsinnaaneq pisariaqartinneqaleriartortoq takoreerlugu pimoorussilluni imermik nilannillu tunisassiulernissaq anguniartuartariaqarpoq.
Suliffeqarfik sunaluunniit aallartinniaraanni tamatigut aningaasanik naleqartartoq nalunngilarput, aningaasaateqarnanimi piumasaq sunaluunniit pisiarineqarsinnaanngimmat. Taamaattumik Naalakkersuisut imermik nilannillu tunisassiulernissaq qulakkeerniarlugu ukiuni tulliuttuni tallimani suliniutinut aningaasartuutigineqartussatut, soorlu ingerlatsinermut kiisalu ineriartortotsinermi ingerlatsinermut aningaasaateqarfissamut katillugit ukiumut 4½-5 mio. kr.-nik aningaasaliisoqartarnissaanik Naalakkersuisut isummerfigeqqusaat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.
Kiisalu suliassanut iliuusissanullu tamarmiusunut suleriaasissamik pilersaarusiornissamik siunenrfeqarneq taamatullu aamma angusanut ukiut marlukkaarlugit nalunaarusiortarnissaq suliap sumut killiffeqarneranik takussusiisartussaq ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.
Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta kisermaassisussaatitaanermik akuersissuteqartarnissaq eqqaassanngikkaanni imermik nilannillu nioqquteqalernissamut anguniagassatut Naalakkersuisut siunniussaat ATASSUT-mit taperserparput.