Samling
1112. Marts 2004 FM 2004/22
Redegørelse om Landsstyrets mål og strategier 2004-2013 for eksport af is og vand
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen, Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Forelæggelsesnotat
Råstofdirektoratet gennemførte den 11.-13. november 2003 en strategikonference om mulighederne for eksport af is og vand fra Grønland. I lighed med den nye is og vandeksportlov fra 2001 skal strategikonferencen ses i lyset af vores ønske om, at eksport af is og vand udvikles til et betydeligt erhvervsområde for Grønland.
Til konferencen havde Råstofdirektoratet indbudt en række eksperter til at drøfte de væsentligste problemstillinger, der knytter sig til eksport af is og vand fra Grønland. Det omhandler blandt andet tekniske, finansielle, kommercielle og logistiske forhold. Det primære formål med konferencen var en vidensopbygning på området, således at den kan danne basis for udarbejdelsen af en ny strategi på området. Strategien er tilrettelagt ud fra en periode på ti år, med forskellige delmål, jævnfør den omdelte redegørelse.
Samtlige præsentationer, indlæg og workshops har dannet grundlaget for udarbejdelsen af den hvidbog, der er vedlagt som bilag til landsstyrets redegørelse. Hvidbogen giver en god indsigt i de forskellige problemstillinger, jeg lige har nævnt, og den giver et overblik over, hvilke udfordringer og muligheder, der efter landsstyrets opfattelse vil være gældende for eksport af Grønlands is- og vandressourcer.
En væsentlig konklusion fra konferencen var, at verden ikke nødvendigvis mangler vand, men at forvaltningen af vand er mangelfuld i store dele af verden. Grønlandsk eksport af bulkvand til vandforsyning er sandsynligvis for omkostningskrævende logistisk set, og set i forhold til de muligheder, der eksisterer for at afsalte havvand, rense spildevand og genanvende vand tættere på brugeren. Derimod er de kommercielle muligheder for markedsføring af et særligt grønlandsk produkt en mulighed; nemlig at sælge "en grønlandsk historie" bag produktet.
En af de væsentlige udfordringer består i at udvikle et produkt, der i den betydelige konkurrence på verdensmarkedet kan klassificeres og certificeres udfra de særlige grønlandske naturressourcer og samtidig udvikles på markedsmæssigt gunstige vilkår. Markedsvilkårene for is- og vandprodukter fra Grønland fordrer, i lighed med en række andre områder, at der i fornødent omfang kan tiltrækkes investorer og sikres adgang til internationale distributionskanaler, for at opnå et tilstrækkeligt stort salgsvolumen til at skabe en bæredygtig produktion af et eller flere produkter af høj kvalitet og til en høj salgspris, der sikrer en kommerciel produktion.
Et væsentligt element i arbejdet med at udvikle eksportpotentialet er at gennemføre markedsanalyser, som kan beskrive interessen for produktet hos de potentielle forbrugere, således, at omfanget af interessen for et særligt grønlandsk produkt kan synliggøres. Dette er ét eksempel på et konkret projekt som følge af landsstyrets mål og strategi.
De øvrige projektforslag indeholdt i landsstyrets strategi skal medvirke til og vil med tiden vise, hvilke muligheder vi har for at nå vores mål. Strategien er opdelt i to dele; den første del omhandler Landsstyrets målsætninger; den anden del omhandler de tiltag, som er nødvendige at iværksætte, for at vi kan indfri vores målsætninger. Strategien giver desuden mulighed for at revidere tiltagene undervejs.
Det er efter landsstyrets opfattelse nødvendigt, at der er bred politisk enighed i ønsket om at udvikle et på lang sigt selvbærende erhverv, som eksport af is og vand fra Grønland har potentiale for at blive. Herunder, at det vil være nødvendigt med en flerårig, målrettet og langsigtet indsats, i det omfang vi politisk og administrativt skal bidrage til at skabe udvikling på området, som kan være til gavn for det grønlandske samfund.
Landsstyret kan allerede idag i henhold til is og vandeksportloven meddele en eneretstilladelse indenfor en nærmere fastsat periode indenfor landområder. Strategiplanen foreslår, at rettighedshavere kan meddeles en segmenteret og periodisk eneret. Med segment menes der et udsnit af markedet for en virksomheds produkt, for eksempel et kildevandsprodukt. Der meddeles en tidsbegrænset eneretstilladelse til at producere og eksportere et produkt af en bestemt karakter fra Grønland.
Landsstyret håber, at Landstinget kan tilslutte sig landsstyrets synspunkter samt, at Landstinget kan tilslutte sig Landsstyrets strategi for en målrettet udviklingsindsats for eksport af is og vand fra Grønland. Jeg håber på landsstyrets vegne, at Landstinget kan tilslutte sig prioriteringen af de mål og midler, som strategien indeholder, og at man tilslutter sig landsstyrets bestræbelser på at udvikle eksport af is og vand til at blive et selvbærende erhverv, som kan gøre Grønland til en af de førende leverandører af is og vand til det globale marked.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade landsstyrets redegørelse om mål og strategier for perioden 2004-2013 for erhvervsområdet is og vand til Landstingets velvillige behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
1112. marts. 2004 UPA 2004/22
Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-imit 2013-mut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarsusiaq.
(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinikllu atortitsinermut, Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Saqqummiusissut
Aatsitassaqarnermut Pisortaqarfik ulluni 11. ¿ 13. november 2003 Kalaallit Nunaanniit sermip erngullu avammut nioqqutigineqarsinnaaneranut iliuusissatut siunniussinissamik siunertalimmik isumasioqatigiisitsivoq. Sermip erngullu avammut nioqquitiginissaannut inatsit 2001-imeersoq assigalugu isumasioqatigiisitsinerup sermip erngullu avammut nioqqutiginissaannut iliuusissatut siunniunneqartut aqqutigalugit inuutissarsiutissatut nunatsinut malunnaateqartussatut ersarissutut inerniartortinnissaa siunertaraa.
Isumasioqatigiisitsinissamut Aatsitassarsiornermut Pisortaqarfimmiit inuit immikkut ilisimasallit arlaqartut aggersarneqarput, ajornartorsiutaasinnaasunut pingaarnernut oqalliseqataanissaat siunertaralugu. Ajornartorsiutaasinnaasut pineqartut tassaapput teknikkikkut, aningaasarsiornikkut, ingerlatsinikkut aammalu ataqatigiisaarinermut tunngassuteqarsinnaasut. Isumasioqatigiisitsinermi siunertanut pingaarnernut ilaavoq pineqartumut ilisimasanik katersiniarneq, ilisimalikkat tunngavigalugit iliuusissatut siunnerfinnik nutaanik suliaqarnissaq aallaavigalugu. Iliuusissatut siunniussat piffissamut ukiunut qulinut sivisuusilerneqartumut atuuppoq, assigiinngitsunillu anguniagassalersugaalluni, soorlu nalunaarusiami agguaanneqartumi atuarneqarsinnaasoq.
Isumasioqatigiinnermi saqqummiussinerit, oqallisissiarineqartut suleqatigiikkuutaanilu suliarineqartut tamarmik ilisimalikkanik atuakkiarineqartumi tunngavittut atorneqarput, taanna Naalakkersuisut iliuusissatut siunniussassat pillugit nalunaarusiaannut ilanngussatut ilaatinneqarpoq. Ilisimalikkanik atuakkiap ajornartorsiutit qulaani taaneqartut suuneri ersarissumik qulaajarpai, aamma atuakkiap ersersippai unammilligassat suut aammalu periarfissat suut Naalakkersuisut isumaat malillugu Kalaallit Nunaanniit sermip erngullu avammut nioqqutigineqarnerani tunngaviusinnaanersut.
Isumasioqatigiisitsinermi inerniliinerit pingaarnerit ilagaat nunarsuarmi imissaaleqiso-qanngitsoq, kisiannili nunarsuup ilaani amerlasuuni imissaqarniarnerup amigaatilimmik aqunneqartoq. Annertoorsuanngorlugu Kalallit Nunaannit imermik pilersuisinnaaneq aningaasartuuteqarnarpallaartussatut isigineqarpoq, maanna najugarisap qanittuani ammalu atuisumut qanitumi imarmik tarajuiaaneq atorlugu aammalu imermik atorneqareersumik saleeqqittarneq atorlugu imissaqartitsinermut assartuinermi aningaasartuutiigut unammillersinnaanani. Taassuma akerlianik aningaasarsiornikkut periarfissaqartitsivoq immikkooruteqartumik kalaallit nioqqutissaannik niueruteqarneq, tassa nioqqutissaq "nunatta oqaluttuassartaanik" tuniniarneqarsinnaasoq.
Anguniassatut pingaarnertut ilaavoq nioqqutissiat ineriartortissallugit, nunarsuarmi niuerfinni unammillerfioqisuni immikkut nalunaarsorneqarnissaat uppernarsaasersorneqarnissaallu pisinnaanngorlugu, Kalaallit Nunaata erngata immikkooruteqarnera aallaavigalugu aammattaaq niuerfinni pissusiusunut nioqqutissiat pitsaasumik ineriartortissallugit. Nunatsinniit sermip erngullu nioqqutissiarineqartup nunarsuarmi niuerfinni allat assigalugit aningaasaliisoqar-nissaanik kajungilersitsinissaq pisariaqartippaa, kiisalu pisariaqarpoq nunarsuaq tamakkerlugu niueruteqartunut ilanngunniassalluni, tassuunakkut annerpaamik nioqquteqarneq pilersinnaaqqullugu nioqqutissiornerlu nioqqutissamut pitsaaluinnartumut ataatsimut arlaqartunulluunniit akigissaartitsinikkut imminnut aningaasatigut napatittumik ingerlatsisinnaaneq qulakkeerneqarsinnaaqqullugu.
Nunatta avammut nioqquteqarnissaanut ineriartortitsinissap ilagilluinnarpaa tunitsiviusunik misissueqqissaarnissaq, tamatumuuna pisisartuusinnaasunut nioqqutissap soqutigineqarnera nalunaarsorumallugu aammalu kalaallit nioqqutissaanik immikkuullarissumut soqutiginninneq ersarissarumallugu. Tamanna Naalakkersuisut anguniagassaatut iliuusissatullu siunnersuusiaanit ingerlatassat ilaasa assersuutit ilaannaraat.
Ingerlatassatut siunnersuusiat allat Naalakkersuisut iliuusissatut siunniussaanni piffissap ingerlanerani takutikkumaarpaat qanoq ililluta anguniagassat anguneqarsinnaasasut sunillu anguniagassat tungaannut periarfissaqarumaarnerluta. Iliuusissatut siunniussat marloqiusanngorlugit avinneqarsimapput, siullertut Naalakkersuisut anguniagassatut siunniussaat aappaatullu iliuusissatut siunniunneqartut anguniagassat piviusunngortinneqar-nissaannut ingerlanneqartariaqartussat. Iliuusissatut siunniussat periarfissaqartitsipput piffissap ingerlanerani naleqqussaanissamik.
Naalakkersuisut isumaqarput pisariaqartoq annertuumik politikkikkut isumaqatigiittoqar-tariaqartoq Kalaallit Nunaanneersumik avammut sermimik imermillu nioqqutissiornermik inuussutissarsiuteqalernissap ineriartortinneqarnissaanik, tamannami Kalaallit Nunaannut periarfissaavoq pitsaasoq. Tamatuttaaq pisariaqarpoq ukiuni arlaqartuni pimoorussilluni anguniagaqarluni ingerlatsinissaq, politikkikkut ingerlatsinikkullu inuutissarsiutitut ineriartortitsinermut nunatsinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasumik tamatta peqataasalluta.
Naalakkersuisut ullumikkut sermip erngullu avammut nioqqutiginissaannut inatsit tunngavigalugu sumiiffinni aalajangersimasuni kisermaasisussaatitaanermik sermip erngullu nioqqutissatut atorneqarnissaannut akuersissuteqarsinnaapput. Iliuusissatut siunniunneqartut siunnersuutigaat sermip erngullu nioqqutissiassatut atorneqarnissaanut akuersissuteqartut immikkuullarissumik piffissamillu killilikkamik kisermaasisussaatitaanermik akuerineqartassasut. Immikkuullarissumik kisermaasisussaatitaanermut atatillugu siunertarineqarpoq nioqqutissiortup nioqqutissiaq aalajangersimasoq kisiat kisermaasisussaatitaaffigissagaa, soorlu puilasup ernganit nioqqutissiorneq. Kisermaasisussaatitaannermik akuersissuteqarneq piffissamut killilikkamut atuuttassaaq Kalaallit Nunaata avataanut nioqqutissanik immikkuullarissunik nioqqutissiornermi.
Naalakkersuisut neriuutigaat Inatsisartut Naalakkersuisut isumaannut tapersersuisinnaasasut, aammalu Inatsisartut Naalakkersuisut sermip erngullu Kalaallit Nunaanniit avammut nioqqutissatut ineriartortinneqarnissaanut iliuusissatut siunniusaat tapersersinnaassagaat. Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigaara Inatsisartut anguniagassatut iliuusissatullu siunnersuummi tulleriinnilersuinerit tapersersinnaassagaat aammalu Naalakkersuisut sermip erngullu avammut nioqqutissiarineqarluni inuutissarsiutitut ineriartortinneqarnissaanut kiisalu Kalaallit Nunaat nunarsuaq tamakkerlugu sermimik imermillu niuerfinni pilersuisutut siuttuulersinnaaneranik Naalakkersuisut ilungersuuteqarnerat tapersersussagaat.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sermimik imermillu avammut nioqquteqalernissamut ukiuni 2004-imit 2013-mut inuutissarsiummut anguniagassatut aammalu iliuusissatut siunniussaannut nalunaarsusiaq Inatsisartuni oqallisissatut saqqummiuppara.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004