Samling

ATASSUT                                                                                             UPA 2004/14

Augusta Salling                                                                                        30. april 2004

 

Økonomisk politisk redegørelse 2004.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi og udenrigsanliggender.

 

Indledningsvis skal ATASSUT udtale, at det allerede nu er synligt, at vort lands økonomiske situation ikke kan betragtes at være det bedste. At vi nærmer os dette har ATASSUT igennem flere år påpeget.

 

Landsstyret tilkendegiver, at den økonomiske stagnation og endda det begyndende fald blandt andet skyldes produktionssektorens langsommelige udvikling og faldende priser på Grønlands vigtigste eksportvare, rejen.

 

Det samme gør sig gældende i den råvare, som ellers en overgang var med til at løfte vort lands økonomiske formåen, og som man ellers var begyndt at sætte lid tid, men som nu ikke længere har nævneværdig effekt på indtjeningsevnen.

 

Det er uomtvisteligt, at fiskeriet også i de kommende år vil være vor største indtægtskilde. ATASSUT finder det derfor væsentligt, at udviklingen indenfor fiskeriet fortsat prioriteres højt. Vi skal således samtidig udtale, at forbedring af rammerne for fiskerisektoren derfor må videreudvikles politisk i nært samarbejde med fiskeriets aktører.

 

Landsstyret tilkendegiver, at de ved nærværende nu har fremlagt initiativer til en balanceret økonomisk politik og flere tiltag for at reducere omkostninger, der har negativ indflydelse på økonomien. Men ATASSUT må spørge om, hvilke positive nye tiltag, der her er tale om, idet der her er tale om tiltag som allerede er igangsat eller tiltag, som allerede er prioriteret.

 

Der er indtil nu sket en videreudvikling af tiltagene i flere år og videreudviklingen må fortsætte. ATASSUT skal derfor tilkendegive, at Landsstyret ved nærværende nu tilkendegiver, hvilken vej de vil gå, og hvilke veje man har valgt at følge.

 

Landsstyrets fremlæggelse af en økonomisk redegørelse hvert forår giver landstingsmedlemmerne mulighed for at kommentere forhold, som har gjort sig gældende, og ATASSUT skal ved nærværende fremkomme med særskilte bemærkninger til flere punkter.

 

Uddannelse.

 

ATASSUT er tilfreds med, at Landsstyret tilkendegiver, at de vil fortsætte deres arbejde for at forbedre uddannelsessektoren. ATASSUT vil sidde med i bestræbelserne på at højne uddannelsessystemet. Der er behov for, at dette igangsættes seriøst på landsplan og at dette tager udgangspunkt i folkeskolen. Skolen og uddannelserne må bygges op fra grunden. Kun personer, der ikke kan se realiteter starter deres byggeri fra skorstenen.

 

Mange skoler i Grønlands er nedslidte, men trods det faktum vil flertallet i Landstinget opføre Ilimmarfik på bekostning af folkeskoleelevernes muligheder for at forbedre deres faglige formåen, som hidtil har været dalende. ATASSUT er ikke i princippet imod en opførelse af en universitetspark, men vi er imod prioriteringen. Så længe midlerne er så begrænsende er det uforsvarligt at nedprioritere folkeskolen.

 

Ja, det er klart at vi på alle måder må animere og støtte vores uddannelsessøgende, men for at øge antallet af uddannelsessøgende på sigt må vi starte fra folkeskolen, idet vi ellers må påregne nedgang i potentielle uddannelsessøgende, hvis vi vælger at nedprioritere undervisningsvilkårene på folkeskolen.

 

Vores børn har ikke andre alternativer, de er ganske enkelt tvunget til at gå på folkeskolen på deres respektive bosteder. På den anden side er det en efterhånden kendt sag, at vi samarbejder med Danmark og øvrige udland omkring uddannelserne, og så længe vi har så begrænsede økonomiske rammer må vi gøre alt for at optimere brug af eksisterende muligheder, også dem udenfor vort lands grænser. Denne investering skal ikke alene give økonomisk afkast, men vi må ligeså meget satse på at få fordele af deres erfaringer fra deres udenlandske uddannelser her i landet. ATASSUT skal derfor pålægge Landsstyret, at de i deres arbejde førsteprioriterer folkeskolen.

 

Erhvervssektoren.

Grønland er fortsat alt for afhængig af fiskeriet som indtægtskilde. ATASSUT finder det derfor væsentligt, at der tages initiativer til tiltag, som i højere grad giver afkast i form af mere rentabel fiskerisektor. Dette skal ikke opfattes som en appel for at annullere alle tilskudsformer fra den ene dag til den anden, der er tværtimod behov for, at fiskeriet som fortsat har stor væsentlighed for det grønlandske samfund videreudvikles sikkert og fast.

 

Landsstyrets videre arbejde af allerede igangsatte projekter sætter vi stor lid til, her tænker vi specielt på afsætning af midler til fremme af nye erhvervsmuligheder.

 

Hvis en god udvikling af erhvervssektoren skal opnås, er det ganske enkelt nødvendigt at give optimale muligheder for at sikre udvikling af de erhvervsmæssige fundamenter. Udover det er det særdeles påtrængende også at sikre, at der ikke opstår skæv konkurrence blandt aktørerne.

 

Hvis flest mulig midler skal bruges til etablering af erhverv, så må den private sektors muligheder optimeres, hvis etablering og investering skal gøres attraktiv. Erhvervssektoren skal således animeres og føle, at de blive støttet med mindst mulig konkurrence fra det offentlige side.

 

Tiden er inde til, at det offentliges selskaber bliver privatiseret, da man på denne måde vil eliminere liden til det offentlige og opnå, at den private sektor begynder at røre positivt på sig.

 

Ændring af ensprissystemet på el, vand og varme.

 

ATASSUT skal endnu engang udtale, at vi ikke uden videre kan tilslutte os ideen om ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme.

 

Grunden til vores sålydende udtalelse er, at borgerne mange steder på kysten endnu ikke er klar til så drastiske ændringer.

 

I betragtning af , at aktuelle levevilkår på mange måder allerede er tunge, vil fremlæggelser som med endnu større øgede udgifter vil medføre negative følger som senere vil være særdeles svære at genoprette. Udviklingen mange steder på kysten er agterudsejlet. Hvis det modsatte således har været tilfældet ville det have været nemmere at gennemføre stop på enspriser på el, vand og varme. Oveni er der kun etableret et vandkraftværk ved Nuuk. Mange på kysten vil mærke drastiske stigninger ved en ændring.

 

Udover det må det udtales, at der på kysten er blevet etableret mange små virksomheder. Nogle er tidligere offentligt ejede, som ved kommunernes engagement er overdraget private. Nævnte er etableret ved hårdt arbejde på baggrund af opsparet eget indskud. disse er blandt andet nogle af virksomheder, som vil blive ramt særdeles hårdt, og hvis de så vælger at dreje nøglen om vil det betyde nedgang på skatteindtægter og øgede sociale udgifter.

 

Vi kan også pege på andre områder, som vil få vanskeligheder: Det er kendt sag, at man foretager nøje kalkulationer når man vil etablere en virksomhed og i forbindelse med det kan man heller ej komme udenom og regne på, hvordan man rent faktisk udgiftsmæssigt står i forhold til sine konkurrenter. Og når forskellen på el, vand og varmepriser bliver endnu mere synlig vil konkurrenceevnen samtidig blive forværret.

 

Andet eksempel:  Forholdene på nære naboer kan være særdeles forskelligartede, eksempelvis hvad beskæftigelse, levevilkår, omkostninger m.v. angår, og familier kan således blive tvunget til at flytte til steder med mindre leveomkostninger. Sådanne tiltag vil medføre, at den fraflyttede kommune mister skatteindtægter, i så fald vil kommunen blive tvunget til at forhøje skatten for at have dækning til driftsomkostninger. Udover det vil kommunens andre faste udgifter til el, vand og varme være steget, eksempelvis på kommunekontoret, alderdomshjem, børneinstitutioner, skoler, ungdomsklubber m.v.

 

Der kan naturligvis opstilles endnu flere eksempler, men vi vil ved vores nærværende eksempler vise, at problemer vil eskalere på områder, hvor der ikke har været tilfredsstillende planlægning.

 

Skattereform

 

Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at samtlige partier og Kandidatforbundet allerede har tilsluttet sig nedsættelse af personfradraget.

 

Men Landsstyret vil i forbindelse med nedsættelse af skatten til det offentlige hente mistede indtægter ved at foretage en forhøjelse af landsskatten på 2 procent.

 

ATASSUT fastholder, at kun personfradraget og standardfradraget bliver forhøjet. Vi er således også af den opfattelse, at Landskassens samt kommunernes  mistede indtægter ved ovennævnte nedsættelse ikke bør hentes hjem ved yderligere skattetryk, da dette kan hentes på andre måder, blandt andet ved yderligere besparelser eller ved andre indtægter. ATASSUT er af den opfattelse, at det sagtens kan lade sig gøre, idet vi er overbevidst om, at midlerne kan fremskaffes ved stram økonomisk styring.

 

Landsstyret tilkendegiver selv ved sin redegørelse, at manglende skattetryk på de højeste indtægter animerer til at arbejde ,og de skriver videre, at man ved eventuel skatteforhøjelse hos nævnte gruppe vil blive få vanskeligt ved at rekruttere akademikere.

 

ATASSUT er velvidende om, at vores mangel på højt uddannede fortsat er markant. Vi kan derfor ikke acceptere Landsstyrets nærværende initiativ, som på ingen måde animerer til at tage højere uddannelser.

 

Aktuelt yder højindkomstgrupperne meget til samfundet, idet de i forvejen har højere økonomiske forpligtelser, og på grund af det faktum, at trækprocenten er det samme hos alle, så betaler denne gruppe højere skat.

 

Vi må i videst mulig omfang undgå forhøjelse af skatteprocenten, hvis engagement og initiativlyst skal fastholdes. Der er i forvejen utallige muligheder for at optimere handelen internt samt eksporten. Det offentlige har pligt til at optimere arbejdslysten og initiativlysten.

 

Samlede konsekvenser af skattereformen samt ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme.

 

Landsstyret redegør for, at prisforøgelsen på el, vand og varme i flere regioner på kysten vil blive modsvaret af en forhøjelse af standardfradraget med 10.000 kroner, det lyder i hver for sig godt nok, men …

 

Eksempel: Hvis en enligs råderum bliver forbedret med 358 kroner om måneden og vi på forhånd ved, at vi i forvejen betaler for højt til el, vand og varme, så vil 358 kroner ikke række til ret meget, og hvis og såfremt priserne bliver sat en tak op i løbet af årene, vil råderumsforhøjelsen blive usynlig i løbet af ingen tid, og på den anden side vil udgiftsforhøjelserne blive særdeles synlige. Vi må i det her tilfælde huske på, at kommunens driftsomkostninger også vil være steget, som alene vil blive dækket af øgede skatteindtægter, som kun kan hentes ved en skatteforhøjelse, idet det kun er borgerne, der må bøde udover at de så kommer til at erlægge yderligere i skat.

 

Der er derfor mange ting, der må blive genstand for yderligere vurdering, og det overrasker således ikke ATASSUT, at borgmestrene reagerede stærkt på vegne af deres borgere.

 

Hvordan kommer vi så videre.

 

Vores økonomiske situation er aktuelt ikke det bedste, hvad har man i sinde at gøre for at vende kursen?

 

Vi er vidende om, at rejepriserne er på deres laveste. Dette har en særdeles negativ effekt på vort lands økonomiske råderum, idet vi også er klar over, at det om end er særdeles umuligt at gøre indflydelse på aktuelle rejepriser fra Grønland. Vi er også bekendt med, at arbejdsløsheden også er stigende. Tror vi så mon, at vi vil vende vort lands økonomiske formåen alene ved skatteforhøjelser?

 

ATASSUT er af den opfattelse, at vi må gribe det fuldstændig anderledes an.

 

Tiden er inde til at foretage hovedrengøring i det offentliges driftsposter. For ganske få år siden overdøvede vi hinanden med ytringer om behov for rationalisering, og at vi med alle midler skulle finde besparelsesområder. Og vi nedsatte også arbejdsgrupper, som skulle afdække, hvor mulighederne lå og fremkomme med forslag. Det har de gjort, blandt andet blev der peget på de kolossale rejseomkostninger med anbefaling om, at man i højere grad kunne benytte sig af telekonference ved møder. Man skulle satse på fælles indkøb af diverse materialer, hotelophold kunne reduceres ved indgåelse af faste aftaler m.v. Og hvorfor skal vi også fortsætte med at betragte aktuelle administrative metoder som endegyldige?

 

Kan kystledelsen i Sundhedsdirektoratet slet ikke undværes? Kan Lufthavnsvæsenet ikke organiseres anderledes?

 

ATASSUT er af den opfattelse, at vi må sætte vore hjerner i blød for at finde alternative indtægtskilder, hvis altså indtægterne vitterligt er faldende i stedet for at blive ved med at springe over, hvor gærdet er lavest og foretage skatteforhøjelser.

 

Hvis beskæftigelsen er faldende nytter det intet at foretage skatteforhøjelser for at få råd til øgede sociale udgifter. Det er igen at springe over, hvor gærdet er lavest.

 

Størstedelen af Landskassens indtægter kommer fra fiskeriet, og da rejepriserne aktuelt er lave falder Landskassens indtægter tilsvarende og beskæftigelsen er også faldende. Tiden er inde til, at man seriøst optimerer anlægsopgaverne, tiden er inde til at sætte  de passive anlægsmidler i gang med at arbejde. Det vil betyde øget beskæftigelse og øgede skatteindtægter.

 

Turismen skal udvikles videre, her har vi ingen intentioner om øgede midler til Greenland Tourism, forholdene med yndede turistmål må optimeres, da vi ad denne vej kan animere flere turister til at komme. Hvis det lykkes, vil det igen betyde øgede indtægter og øget omsætning.

 

Rent Vand, Grønlands vand, fremtidens økonomiske donkraft må vi i videst mulig omfang gøre optimal udbytte af.

 

Vi må ligeledes være mere fremadrettede med hensyn til ikke benyttede fiskebanker på kysten. Der må foretages undersøgelser og planlægning, eksempelvis kan vi koncentrere os om Qaanaaq-området og flere steder på Østkysten. Tiden er inde til alvorlige tiltag til fordel for lokalbefolkningen. Forskerne har allerede tilkendegivet, at vort klima bliver varmere, tiden er derfor inde til undersøgelser af bestandene.

 

Det samme gælder de levende ressourcer på land. Tiden er ligeledes også inde til seriøse undersøgelser og optællinger med henblik på bedre udnyttelse på sigt. Vi kan som et eksempel nævne moskusoksebestanden på Hartenbukhalvøen, som vi debatterede i tinget for nylig. Disse dyr som blev landsat for 13 år siden blev først delvist optalt i 2002. Hvis vi skal sætte vores lid til de levende ressourcer på land og hav må vi ganske enkelt etablere mere seriøs kontrol- og undersøgelsesforanstaltninger.

 

Med disse bemærkninger bemærker ATASSUT den økonomiske redegørelse for 2004.

 

 

 

Pkt. 79.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at opretholde det gældende ensprissystem i indeværende Landstingsperiode.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Med henvisning til ATASSUT tidligere udtalelser skal ATASSUT udtale sin fulde tilslutning til Kandidatforbundets forslag.

 

 

ATASSUT                                                                       Nuuk, 30. april 2004

Augusta Salling                                                                  UPA 2004/14

 

 

2004-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut.

(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersui soq)

 

ATASSUT-miit oqaatigeqqaasavarput aningaasaqarniarnikkut ingerlaneq nunatsinni ullumikkut pitsaanerpaaffiminiingitsoq takussutissaqalereersimammat. Tamannalumi piartuaartoq ukiualunngortuni ATASSUT-miit erseqqissaatigisarparput.

 

Naalakkersuisut tamanna  ilaatigut pissuteqarnerarpaat, tunisassiornerup sukkavallaangitsumik annertusiartorneranik, aammalu nunatta avammut niuernermini tunngaviisa pingaarnersaasa, tassalu raajat akikillerujussuarsimanerat, nunatta aningaasaqarnerata qaffariartorunnaarluni allaat ammut aallarsimaneranut.

 

Aamma naluneqanngilaq ukiuni kingullerni aningaasaqarnikkut qaffassaaqataallualersimagaluartut taamaalillutillu aningaasarsiornikkut isumalluutitut ilaatinneqalersimasut saattussat isertitsissutaasarnerisa appariarujussuarsimanerat ilanngulluni isumalluarnissamut killilersuutitut inississimanerat.

 

Qularutissaangilaq aalisarneq ukiuni aggersuni suli  aningaasarsiornikkut toqqammavittut inissisimassasoq, taamaatumillu ineriartortitsinerup pimoorunneqarluni ingerlanneqartuartariaqarnera ATASSUT-miit pingaartipparput, tamatumalu politikkikkut pitsaasumik sinaakusersugaalluni ingerlanneqartariaqarnera inuusutissarsiuteqartunik paaseqatiginnilluarluni pisariaqartoq pingaartittuaratsigu oqaatigissavarput.

 

Naalakkersuisut , imminut napatittumik aningaasarsiornissamut ingerlajartuaarneq patajaallisarniarlugu aammalu isertitat aningaasartuutillu nalingi pitsaangitsut pakkersimaarniarlugit suliniutit nutaat arlaqartut saqqummiunnerarpaat, ATASSUT-miilli apeqqusertariaqarparput suliniutitut  nutaatut taaniarneqarnerat, tassami amerlanersaat ukiuni siuliinili  sulissutigineqarlutik aallartisareerneqarsimammata, imaluunniit tulleriiaarinermut ilanngunneqareersimammata.

 

Ukiunimi arlaqalersuni suliniutit inerisarneqarsimapput, inerisaanerlu ingeerlaqqittariaqarpoq, taamaatumillu ATASSUT-miit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut sumunnarniarnerminnik aqqutillu suut atorniarlugit matumuuna nalunaarutikkut ersersitsimmata.

 

Naalakkersuisut upernaat tamaasa aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaaruteqartarnerisigut inatsisartut periarfissinneqartarpugut siunniunneqarsimasut oqaaseqarfiginissaanut  matumuunalu ATASSUT-miit arlallit immikkut oqaaseqarfiginiarpagut.

 

·        Ilinniartitaaneq.

 

ATASSUT-miit iluarisimaarparput Naalakkersuisut ilinniartitaanerup siuarsarneqarnissaanik suliniuteqarnermik nangitsiniarlutik oqariartuuteqarmata,

ATASSUT-miit assut peqataarusuppugut ilinniartitaanerup qaffasissusiata nukittorsarneqarnissaanut. Tamannalu nunatsinni tamani pimoorussamik aallartittariaqarpoq aammalu meeqqap atualeqqaarneraniit pisariaqarluni. Atuarfik ilinniartitaanerlu naqqaniit sanarfineqartariaqarpoq. Taamaallaat inuit piviusunik takunnissinnaangitsut pujoorfimmiit sanaartorneq aallartittarpaat.

 

Nunatsinni meeqqat atuarfippassui aserfallassimaqaat, tamatumalu malitsigisaanik meeqqat atuarnerminni angusaasigut apparsaanermik kinguneqaqisut puiguinnarlugit Ilimmarfik pingaarnerutillugu suliassanut salliutinniarneqarpoq, tamannami Inatsisartuni amerlanerussuteqartuni aalajangerneqarnikuuvoq. ATASSUT-miit ilisimatusarfissualiortoqarumaarnissaa akerlerinngilarput, matumanili tulleriiaarineq akerliuffigaarput, aningaasat atugassat taama killeqartigitillugit illersorneqarsinnaangilaq meeqqat atuarfiisa tunulliutinniarneqarnerat.

 

Aap, soorunami ilinniartortagut sutigut tamatigut tapersersorlugillu kaammattussavagut, ilinniartulli tapersersugassagut amerliartortinniarlugit meeqqat atuarfianiit aallartittariaqarpugut, meeqqammi atuarnermikkut atugarisaat tunulliunneqartuassappata ilinnialernissaminnut piareertut amerliartornavianngillat.

 

Meerartagummi allamik periarfissaqanngillat najukkaminni atuarfiit qanorluunniit ikkaluarpata naamagalugit atuarfigisariaqartarpaat, akerlianik naluneqanngilaq Danmark nunallu allat ilinniartitaanerup tungaatigut suleqatigilluarigut, aningaasatigullu taama killeqartigisumik iliuuseqarsinnaatilluta periarfissagut atorluarniartariaqarpagut, aamma nunatta avataaniittut! Aningaasatiguinnaq tamanna iluanaarutaasanngilaq, aammali inuusuttut nunanut allanukarlutik ilinniariartortinneqartarnerisa kingunerisaanik ilinniarnerminni aqqusaartugaat ilisimaligaallu nunatsinnut iluaqutaangaalissapput. Taamaattumik ATASSUT-miit Naalakkersuisunut piumasaraarput meeqqat atuarfiat sallersaatillugu suliniaqqullugit.

 

·                       Inuussutissarsiutit

Nunatsinni suli annertuallaarujussuarmik aningaasarsiornikkut aalisarneq isumalluutigaarput, taamaatumik ATASSUT-miit pingaartipparput aalisarnerup imminut napatittup anguneqarnissaanut suliniutit pingaartillugit suliat ingerlanneqassasut, tamannali ima paasineqassanngilaq aalisarnermut tapiisutaasartut ullormiit ullormut peerneqarnissaat kaamattuutigigipput, akerlianilli assut pingaarpoq aalisarnermik inuusutissarsiuteqarnerup nunatsinnut sutigut tamatigut pingaaruteqaqisup isumannanngitsumik qajannaatsumillu ilusilerneqarnermigut imminut napatittunngorlugu aaqqiivigineqarnissaa.

 

Suliat ingerlareersut massakkut Naalakkersuisuusunit nanginneqarlutik ingerlateqqinneqaleermata isumalluarfigaarput, tassalu inuusutissarsiutinik allanik ineriartortitsinissamut aningaasaliissuteqartarneq matumani eqqarsaatigaarput.

 

Nunatsinni inuusutissarsiornikkut inerisaaneq pitsaasoq anguneqassappat pinngitsoorneqarsinnaangilaq suliffeqarfiit tunngavissaasa ineriartortitsinissaasalu pitsaanerpaamik periarfissaqartinnissaasa qularnaarneqarsimanissaat, tamatuma saniatigut assut pingaaruteqarpoq unammilleqatigiinikkut equngasumik pisoqalinnginnissaa isumannaarniarlugu eqeersimaartoqarnissaa.

 

Aningaasat amerlanerpaat suliffinnik pilersitsinermut nunatsinni atorneqassappata, taava namminersortut periarfissaat pitsanngorsaavigisariaqarpagut, pilersitsineq nuannaartunartunngorlugu pilerinartunngorlugu inissinneqartariaqarpoq, minnerpaamillu pisortanit unammillerneqannginnissaq akerlianilli kaamattorneqartutut misigisimanissap saqquminerulernissaa sulissutigineqartariaqarpoq.

 

Pisortat suliffeqarfiutaasa namminersortunut ingerlatassanngortinneqarnissaat pimoorunnerullugu anguniarneqartariaqalerpoq, taamaaliornikkut pisortanik utaqqisaqartuarneq qaangerlugu, namminersortut pisinnaasut pikialaartinneqalissagaluarput.

 

o    Innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinnerisa allanngortinniarneqarnerat.

Atassut-miit oqaatigeqqaasavarput innaallagissap, erngup kiassarnerullu  assigiimmik akeqartinnerisa  atorunnaarsinneqarnissaa imaaliinarluta isumaqataaffigisinnaanginnatsigu.

 

Taamatut isummernitsinni pingaarnertut tunngavigaarput isumaqaratta allannguiniarnerit saqqummiunneqartutut  annertutigisut nunatsinni sumiiffippassuarni  piareersimaffigineqanngitsut.

 

Ullumikkut sumiiffinni assigiingitsuni inuuniarnikkut atugassarititaasut arlalitsigut oqimaareeqisut qalleqqissarlugit aningaasartuutit qaffariaatissaanik  saqqummiussaqarneq kingunerlussinnaavoq kingorna aaqqikkuminaatsunik. Suli ullumikkut nunatsinni sumiiffinni amerlanerpaani piorsaaneq naamattumik isumagineqarsimanngilaq, tamanna pisimagaluarpat akikitsumik innaallagissamik, imermik kiassarnermillu  pilersorneqarsinnaaneq qularnaanerusimassagaluarpoq, massakkullu Nuup eqqaani erngup nukinganik kallerup inniliorfik kisimi piviusunngortinneqarsimatillugu, akisunaarisussat sinerissami ikigisassaangissaqaat.

 

Tamatuma saniatigut oqaatigisariaqarpoq ullumikkut sinerissami suliffinnik anginngitsunik amerlasuunilli  pilersitsisoqarnikuumat, ilaat kommuniminnit tapersersorneqarlutik pisortat ingerlassimasaraluinik namminersorllutik ingerlatsilersimasunik, pineqartullu amerlanertigut  ilungersornermikkut ileqqaakatik tunngavigalugit aallartitsisarput, ilaatigullu taakuuput  aningaasanik sippulissuarnik sinneqartooruteqarneq ajortut, tamakkuupullu aamma  aningaasartuutinik qaffaanikkut eqqorneqartussat, matuinnartariaqassappatalu tamanna pisortanut akileraarutitigut immaqalu inunnut isumaginninnermut aningaasartuutitigut aningaasartuutinik kinguneqassaaq.

 

Aamma allanik ajornartorsiutaaleratarsinnaasunik tikkuagassaqarpugut.: Naluneqanngilaq suliffeqarfinnik aallartitsiniartut naatsorsoqqissaartaraat pilersinniakkap imminut aningaasatigut napatissinnaanerata qularnaarniarnissaa, tassanilu aamma nipilersoqataangitsoortanngilaq unammilligassanut allanut sanilliulluni aningaasartuutitigut qanoq inissisimanissap nalilersuiffigineqarnera. Akillu imermut, kiassarnermut kallerullu inneranut assigiinginnerat alliartortillugu unammillerniarsinnaaneq oqimaalliartortussaavoq.

 

Assersuut alla.: Suumiffinni imminnut qanittuni atugarisat ima assigiingitsigilersinnaaput, soorlu suliffissaqarniarnikkut ulluinnarni inuuniarnikkut aningaasartuutitigut il.il. ilaqutariit oqinnerusumik atugaqalerumallutik nuutalersinnaaput, tamannalu ima kinguneqaqqissaaq kommunerisap qimatap akileraarutitigut isertittagai appariartulerpata kommunip ingerlatsinermut matussutissani angummaffiginiarlugit akileraarutitigut qaffaasariaqalersoq. Tamatumami qaavatigut kommunip nammineq ingerlatsinikkut aningaasartuutai qaffattareersimassapput tassa kallerup inneranut, kiassarnermut aammalu imermut makkunani: kommunip allaffiani, utoqqaat illuini, meeqqerivinni, atuarfinni , inuusuttut klub-iini, il.il.

 

Assersuutit suli arlaqarnerusinnaagaluartut assersuusiornitsigut  takutinniaanarparput ajornartorsiutaalersinnaasut unitsitassaajunnaarlutik qaleriiaaginnarmik takkussuleriaanaasut, malugalugu, naamaginartumik piareersarfigineqarsimanngitsut.

 

 

·                       Akileraarusersuisarnermi allanngortitsinissaq

Siullermik eqqaasitsissutigissavarput Partiit Kattusseqatigiillu tamarmik inummut ilanngaatip qaffannissaa isumaqatigiissutigereernikuumassuk.

 

Matumanili  Naalakkersuisut akileraartarnermik allannguinissamik siunnersuuteqarnerminni pisortanut  akileraarutit appariaatissaat akileraarutip  procentinik marlunnik qaffaanerisigut  akileraartartuniit aaniarpaat.

 

ATASSUT-miit aalajangiusimavarput akileraartarnermi inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqassasut, kisiannili taamatut qaffaanerup kinguneranik nunatta karsianut isertussat ikileriaataat aammalu kommunit karsianut isertussat ikileriaataat akileraarutip qaffanneratigut aaneqassanngitsut akerlianik nassaariniarneqassapput allatigut sipaarniarnikkut, imaluunniit allatigut isertitsiniarnikkut. Tamanna ATASSUT-miit ajornarsinnaasutut isumaqarfiginngilarput, isumaqarpugummi aningaasanik aqutsilluarnikkut sipaarutissanik annertuunik nassaartoqarsinnaasoq.

 

Naalakkersuisut nassuiaaminni,  nammineerlutik oqaatigaat, isertitaqarnerit annerusumik akileraartinneqartannginnerat sulinerunissamut kajumissaataasoq aamma allapput akissarsiaqqortuut assersuutigalugu tassaasinnaasut immikkut ilisimasallit akileraarutit qaffanneratigut pissarsiariuminaanerulersinnaasut.

 

ATASSUT-miit ilisimalluarparput ullumikkut suli nunaqavissunik ilinniarluarsimasunik amigaateqarnerput annertoqisoq, taamaamat akuersaarsinnaangilarput ilinniarluarsimasuunissamut kajuminnarnerulersitsinngilluinnartumik Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerat.

 

Ullumikkut akissarsiaqarnertut taaneqartut naluneqanngilluinnarpoq annertoqisumik inuiaqatigiinnut pilliuteqareeqisut, tassami assigiingitsorpassuarnut qaffasinnerusumik akilersuijuartuuput, akileraarutillu procentia assigiikaluartoq akileraarnerusareeqaat inuiaqatigiinut annertoqisumik iluaqutaasumik.

 

Akileraarutit procentia qaffassarnagu pisariaqarpoq sulineruneq pilersitserusussuserlu nunatsinni qaffassassallugu, periarfissarpassuaqarpormi suli annertunerusumik nunatta iluani nunanullu allanut niuvernerup qaffassarnissaanut, pisortallu sallersaallutik pilersitserusussutsip sulinerusinnaanerullu pilerinarsarneqarnissaanut suliniuteqassallutik pisussaaffeqarput.

 

·                       Akileraartarnerup nutarterneqarnerata aamma innaallagissap, erngup kiassarnerullu assigiimmik akeqartinneqarnerata atorunnaarsinneqarnerata ataatsimut isigalugu sunniutai.

 

Naalakkersuisuniit nassuiarniarneqarpoq nunap immikkoortuini assigiingitsuni kallerup inneranut, imermut aammalu kiassarnermut akiliinerusoqartaleraluarpat tamanna akileraaruteqaataasussaangitsup ukiumut 10.000 kroninik qaffanneratigut sinerissami aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassanngitsoq, tusaanarlugu tusarneraluaqaaq, kisianni……….

 

Assersuutigalugu,: kisimiitup qaamammut isertitai 358 kronimik pitsanngoriaraluarpata, nalunatigulu kiassarnermut kallerup inneranut imermullu qaamammut akiliutaasartut qaffasissukasiusut, ukiullu ingerlanerini affaanik qaffatsinneqassappata takusinnaareerparput 358 kronit qanoq niunipallatsigissasut, takorianngikkigulluunniit tammareersimassapput akerlianilli aningaasartuutigut qaffariaanarsimassallutik, tassami ilanngullugit eqqaamassavagut  kommunip ingerlatsinermut aningaasartuutai aamma qaffariarsimassammata taakulu akileraartartup matuniartussaamagit nalunngilarpummi   kikkuusut akiliisussat tassalu kommunip innutai immaqa akileraarutip qaffaqqinneratigut akiliisariaqalersussat.

 

Taamaatumik nalilersugassarpassuuput ATASSUT-miillu tupiginngilarput sinerissami borgmesterit amerlanersai innuttatik sinnerlugit sakkortuumik qisuariartarmata.

 

·                       Qanormi ingerlariaqqissaagut.

 

Nunatsinni aningaasarsiorneq pitsaanerpaaffiminiingilaq, qanoq iliortoqartariaqarpa ilorraap tungaanut saatinniarlugu?

 

Nalunngilarput ullumikkut raajat akii appaseqimmata tamanna nunatta aningaasarsiorneranut pitsaangitsumik sunniussimaartoq, nalunngilarpullu nunatsinniit, rajaat akiisa qaffasinnerulernissaat iliuuseqarfigissallugu ajornartorujussuusoq, aamma nalunngilarput suliffissaaleqineq qaffakkiartuaartoq taava isumaqarnerpugut akileraarutit qaffallattaanguarlugit pissutsit ilorraap tungaanut imaaliallaanaq aaqinneqarsinnaasut?

 

  ATASSUT-mi allatorluinnaq iliortoqartariaqartoq isumaqarpugut.

 

Pisortat ingerlatsinerat annertunerujussuarmik saliivigineqartariaqalerpoq. Ukiualuit matuma siorna nipituneqqusaatiinarluta allaffissornikkut eqaallisaasoqartariaqartoq aammalu sipaarniutaasinnaasunik pimoorullugu ujartuisoqartariaqartoq oqallittarpugut, aamma sulisitsivugut misissuillutillu siunnersuuteqartussanik, taakulu tikkuartuereerput aallartissutaasinnaasunik, soorlu angalanerujussuaq unikaallatsillugu fjernsynikkut imminut isigaluni ataatsimeeqatigiitarnerit annertunerujussuarmik ingerlanneqarsinnaasut, atortussanik pisiniaqatigiitarnerit isumaqatigiissuteqarnerit aqqutigalugit, hotel-nik isumaqatigiissuteqarnikkut akinik annikinnerusunik periarfissarsiorsinnaaneq il.il. Soormi aamma naasaangitsumut allaffissornikkut periutsit aaqqissuusaanerillu allanngortitassaangitsutut isigissavagut?

 

Peqqinnissaqarfimmi kystledelsitut taaneqartartoq pinngitsoorneqarsinnaangila?

Mittarfeqarfiit allatut aaqqissuuneqarsinnaangillat?

 

ATASSUT-miit isumaqarpugut aningaasatigut isertittakkat appariartulersimappata taava qarasaq sulisinneqartariaqartoq oqinnerpaaq ujartuinnarnagu tassalu akileraarutinik qaffaaneq.

 

Suliffissaaleqineq qaffakkiartorpat iluaqutaangilaq ikiorsiisutissanik akileraarutitigut  aallerniaanarneq, oqinnersiuineruallaaqaaq.

 

Aningaasat nunatta karsianut isertartut akileraarutit aqqutigalugit amerlanersai aalisarneq aqqutigalugu isertarput, raajallu akii appasimmata isertitassat qaffakkiartorunnaarput aamma suliffissaaleqineq qaffakkiartorpoq. Ila pimoorutivillugu sanaartorneq qaffassartariaqalerpoq, aningaasarpassuit sanaartortoqarnissaanut utaqqisut uninngaanartut sulisinneqartariaqalerput, tamanna kinguneqassooq suliffissaaleqisut ikinnerulernerannik akileraarutillu amerlanerusut isaalernerannik.

 

Takornariaqarneq suli piorsaavigisariaqarpoq, matumani eqqarsaatiginngilarput Greenland Turism-mut aningaasat amerlanerusut kaaminneqassasut, sinerissami takornarissanit ornikkumaneqarluartuni periarfissat ilaatigut pitsanngorsartariaqarput taamaaliornikkut takornarissanit qammaanerput periarfissarissaarnerulissammat aningaasallu amerlanerusut nunatsinni kaaviiaartitassat eqqunneqartalissammata.

 

Imeq, kalaallit nunaata imia, siunissami aningaasarsiornikkut isumalluutitta ilagilluinnagaat pimoorullugu angusaqarfiginiartariaqarparput.

 

Sinerissami aalisagaqarfiit suli atorluarneqanngitsut, misissuiffigeriarlugit pilersaarusiorfigineqartariaqalerput, soorlu Qaanaap eqqaani aammalu tunumi sumiiffinni assigiingitsuni. Pisariaqalerpoq inuisa nappatigisinnaasaanik ujartuinermi pimoorussinissaq, nunarsuarpummi kissakkiartuinnarallassasoq misissuisarsimanerit nalunaareerpaat, taamaatumik piffissanngorpoq peqassutsimik misissuinissat pilersaarusiussallugit.

 

Aamma taamaapoq nunami uumasut inuuniarnermi iluaqutaalersinnaasut, aammalumi iluaqutaalernissaat siunertaralugu kisitsisarnerit misissuisarnerillu pilersaarusiukkamik aaqqissuuneqartalernissaat pisariaqalerpoq, assersuutigisinnaavarput ungasinngitsukkut Siggummi umimmaat maanni inatsisartuni eqqartukkagut, ukiut 13-nit matuma siorna nunniunneqarsimasut aatsaat 2002-mi kisinneqarsimapput naak tamakkiisuungikkaluamik, nunatsinni immami nunamilu uumasut aamma siunissami isumalluutigiuassagutsigik taava pisariaqarpoq pitsaanerusumik ullumerniit nakkutigalugillu misissortarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta 2004-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut ATASSUT-miit oqaaseqarfigaarput.

 

Imm.79

 

Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut    

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Siuliini assigiimmik akeqartitsinermut tunngasunik oqaaserisagut innersuusutigalugit oqaatigissavarput Kattusseqatigiiniit siunnersuut ATASSUT-miit tamakkiisumik taperseratsigu.