Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

Med lov om undersøgelseskommissioner, som trådte i kraft den 1. juli 1999, og som bygger på det såkaldte Nordskov-udvalgs betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer, er der indført en ny ordning om undersøgelse af sager om fejl og forsømmelser navnlig i den statslige forvaltning. Kommissionerne kan gennemføre undersøgelser af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning. En undersøgelseskommissions hovedopgave vil være at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb, der allerede har fundet sted.

Et forslag til lov om undersøgelseskommissioner, der bortset fra få redaktionelle ændringer ordret svarede til det lovudkast, som er indeholdt i Nordskov-udvalgets betænkning nr. 1315/1996, blev fremsat for Folketinget tre gange, jf. lovforslag nr. L 33 af 24. oktober 1996, folketingsåret 1996-97, førstebehandlet i Folketinget den 26. november 1996, lovforslag nr. L 3 af 8. oktober 1997, folketingsåret 1997-98, førstebehandlet den 14. januar 1998, samt lovforslag nr. L 3 af 8. oktober 1998, folketingsåret 1998-99, førstebehandlet den 4. november 1998, andenbehandlet den 18. maj 1999 og enstemmigt (med en række ændringer) vedtaget af Folketinget under tredjebehandlingen den 25. maj 1999. Der henvises endvidere til beretning af 25. juni 1997 fra Udvalget for Forretningsordenen (L 33) samt betænkning af 5. maj 1999 fra Udvalget for Forretningsordenen (Folketingstidende 1998-99, tillæg B, side 777).

Efter § 35 i lov om undersøgelseskommissioner skal et forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04.

Reglen indebærer, at der senest i folketingsåret 2003-04 – dvs. inden der er gået 5 år efter lovens ikrafttræden – skal fremsættes lovforslag om revision af loven eller i det mindste forslag til ændring eller eventuelt ophævelse af revisionsbestemmelsen.

Om baggrunden for revisionsbestemmelsen hedder det i forarbejderne til bestemmelsen:

»[Det har] som en mere generel betænkelighed ved den nuværende undersøgelsesordning været anført, at undersøgelsesretternes indstillinger – selv om de kun skal vedrøre grundlaget for andre myndigheders eventuelle indledning af disciplinærforfølgning m.v. – i medierne og i det politiske liv sidestilles med domme. Der har også været peget på, at der knytter sig nogle principielle betænkeligheder til, at dommere, når de leder undersøgelsesretter, udfører opgaver, som efter deres art ikke er sædvanlige for domstolene, og at de herved – til skade for tilliden til domstolene – kan blive gjort til aktører i sager, der reelt er afspejlinger af politiske konflikter.

Lovforslaget indeholder en række forslag, som skønnes væsentligt at kunne begrænse grundlaget for den nævnte kritik […] Men det er naturligvis ikke muligt med sikkerhed at forudsige, hvorledes de foreslåede regler vil virke i praksis. Følgende spørgsmål kan navnlig fremhæves:

Hvordan vil de overvejende processuelt orienterede forslag […] fungere? Hvordan vil regeringen administrere den begrænsede adgang til at anmode dommerledede undersøgelseskommissioner om en retlig vurdering? Hvordan vil dommerne vurdere deres her foreslåede funktion i undersøgelseskommissionen? I hvilket omfang vil der vise sig behov for efterfølgende ekstern juridisk rådgivning?

Reglerne i lovforslaget bør derfor vurderes på ny inden for en overskuelig fremtid, således at der kan tages stilling til, om der er behov for justeringer. Det forudsættes, at forslag til revision af reglerne i lovforslaget skal fremsættes senest 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Man vil til den tid på grundlag af praktiske erfaringer bl.a. bedre kunne bedømme, om ordningen er betænkelig ud fra retssikkerhedsmæssige synspunkter, og om dommeres deltagelse i undersøgelseskommissioner har påvirket opfattelsen af domstolenes integritet på en sådan måde, at ordningen bør søges ændret.«

Et af de forslag, som skulle medvirke til at begrænse tendensen til at tillægge undersøgelseskommissionens indstillinger »domsvirkning«, var forslaget om, at undersøgelserne skulle foregå for lukkede døre (jf. betænkningen, side 51). Under Folketingets behandling af lovforslaget blev forslaget herom ændret, således at udgangspunktet er, at undersøgelserne skal foregå for åbne døre, jf. § 30 i lov om undersøgelseskommissioner. Det spørgsmål, som herefter kan rejses, er, hvilken virkning ordningen med åbne døre har haft for undersøgelseskommissionernes sagsoplysning og for de berørte personers retsstilling, herunder for ønsket om at reducere den omtalte »domsvirkning«.

Der er siden ikrafttrædelsen af lov om undersøgelseskommissioner nedsat i alt tre undersøgelseskommissioner i medfør af loven, nemlig undersøgelseskommissionen i Farum-sagen (nedsat i august 2003), undersøgelseskommissionen i Dan Lynge-sagen (nedsat i september 2003), og undersøgelseskommissionen i skattefradrags-sagen (nedsat i marts 2004). Undersøgelseskommissionen i Farum-sagen er nedsat af justitsministeren på baggrund af en folketingsbeslutning herom, mens undersøgelseskommissionen i henholdsvis Dan Lynge-sagen og skattefradrags-sagen er nedsat af justitsministeren. Udkast til kommissorium for en undersøgelse i Dan Lynge-sagen blev forelagt for Folketingets Retsudvalg, ligesom et udkast til kommissorium for en undersøgelse i skattefradrags-sagen blev forelagt for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Farum-kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til de beskrivelser og påstande, der er fremkommet i medierne og den offentlige debat, om en lang række kritisable forhold vedrørende Farum Kommune. Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 1. januar 1990 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse. Herudover kan kommissionen også undersøge andre forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses for at høre med i en redegørelse om forholdene vedrørende Farum Kommune. Undersøgelseskommissionen har endvidere til opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen af det samlede begivenhedsforløb kan begrunde. Farum-kommissionen begyndte den praktiske del af sit arbejde den 1. september 2003 (at finde velegnede (afhørings)lokaler, beskikkelse af bisiddere mv.). Afhøringerne i Farum-kommissionen påbegyndes i august 2004.

Undersøgelseskommissionen i Dan Lynge-sagen har til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til politiets samarbejde med Dan Lynge såvel i forbindelse med efterforskning og bekæmpelse af rockerkriminalitet som i andre sammenhænge. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal kommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Kommissionen påbegyndte den praktiske del af sit arbejde i efteråret 2003. Afhøringerne i kommissionen påbegyndes i april 2004.

Undersøgelseskommissionen i skattefradrags-sagen har til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, at skatteministeren ikke i forbindelse med lovforslag nr. L 99 fra 2. samling i folketingsåret 2001-02 – eller på et senere tidspunkt inden fremsættelsen af lovforslag nr. L 27 fra folketingsåret 2003-04 – fremsatte forslag om bestemmelser om en regulering af en mulighed for at forøge grundlaget for skattemæssige fradrag. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde. Kommissionen skal endvidere foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Kommissionen påbegyndte den praktiske del at sit arbejde i marts 2004. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår afhøringerne i kommissionen forventes påbegyndt.

Det er på denne baggrund ikke muligt i indeværende folketingsår at besvare de spørgsmål, som er stillet i forarbejderne til revisionsbestemmelsen. Det er af samme grund heller ikke muligt at svare på, hvilken virkning ordningen med åbne undersøgelser har for undersøgelseskommissionens sagsoplysning og de berørte personers retsstilling.

I kommentaren til loven (Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret og Folketingets Rolle med kommentarer af Oliver Talevski m.fl., 2002) er der anført nogle spørgsmål, som der bør tages stilling til, når loven skal revideres.

Som eksempel herpå nævnes i lovkommentaren, at lovens § 29 (om forholdet til bl.a. lov om offentlige myndigheders registre) bør ændres, således at bestemmelsen tager højde for, at loven om offentlige myndigheders registre blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2000. Hvis udgangspunktet med åbne døre opretholdes, bør det ifølge lovkommentaren endvidere overvejes at regulere nogle af de processuelle spørgsmål, der opstår i forbindelse med en ordning med åbne døre. Det gælder f.eks. spørgsmålet om tegning og billed- eller lydoptagelse fra møder i en undersøgelseskommission. Reglerne herom bør udformes i lyset af den ordning, der gælder efter retsplejelovens kapitel 2. Samtidig bør det ifølge lovkommentaren overvejes, om der er grund til at opretholde reglerne om tavshedspligt i lovens §§ 25-26. Disse regler er udformet ud fra den forudsætning, at undersøgelseskommissionens møder foregik bag lukkede døre. Der bør endvidere tages stilling til, om der bør være adgang for medierne til – i lyset af den ordning, der er fastsat i retsplejelovens § 41 a – at få adgang til aktindsigt i de dokumenter, der indgår i undersøgelsen, mens undersøgelsen foregår.

De spørgsmål, der er nævnt i kommentaren til loven om undersøgelseskommissioner, forudsætter imidlertid nærmere undersøgelser og overvejelser.

Som det fremgår, er arbejdet i de undersøgelseskommissioner, der er nedsat efter loven om undersøgelseskommissioner endnu ikke gennemført.

På denne baggrund foreslås det, at revisionen af loven udskydes til folketingsåret 2005-06, hvor det i lyset af de til den tid indhøstede erfaringer vil skulle vurderes, i hvilket omfang der er anledning til at foreslå en revision af loven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder forslag til en ny bestemmelse om revision af lov om undersøgelseskommissioner.

Efter den gældende revisionsbestemmelse i § 35 i lov om undersøgelseskommissioner skal forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04, dvs. i indeværende folketingsår.

Det foreslås, at forslag om revision af loven udskydes, således at forslag herom fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06.

Bestemmelsen indebærer, at der senest i folketingsåret 2005-06 skal fremsættes lovforslag om revision af loven eller i det mindste forslag til ændring eller eventuelt ophævelse af revisionsbestemmelsen.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede nye revisionsbestemmelse.

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
§ 35. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2003-04.		§ 35. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06.

 

INATSISISSATUT SIUNNERSUUMMUT OQAASEQAATIT

 

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisiliornermi, 1. juli 1999-mi atuutilersumi, kiisalu misissuisussatut sulisussat pillugit Nordskov-udvalg-ip isumaliutissiissutaanik nr. 1315/1996-mik tunuliaqutaqartinneqartoq, naalagaaffiup aqutsisoqarfiini kukkunerit suliarinngitsuukkallu pillugit suliani misissuinissaq pillugu nutaamik aaqqissuussisoqarpoq. Ataatsimiititaliat pissitsunik aalajangersimasunik nalinginnaasumik pingaarutilinnik misissuisinnaapput. Misissuisussatut ataatsimii-titaliap pingaarnerutillugu suliassaraa suliassanik maannangaaq pisunik misissuinissaq nassuiaateqarnissarlu.

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisissatut siunnersuut, aaqqissuisuneersunit allannguutit annikitsut, Nordskov-udvalg-ip isumaliutissiissutaani nr. 1315/1996-mi inatsisissatut missingersuummi oqaasertanut assingusuusut, eqqaassanngikkaanni Folketing-imut saqqummiunneqartoq pingasoriarluni, takuuk inatsisissatut siunnersuut nr. L 33 24. oktober 1996-meersoq, folketing-ip ukiuani 1996-97, siullermeerlugu Folketing-imi oqaluuserineqartoq 26. november 1996, inatsisissatut siunnersuut nr. L 3  8. oktober 1997-meersoq, folketing-ip ukiuani 1997-98, siullermeerlugu oqaluuserineqartoq 14. januar 1998, kiisalu inatsisissatut siunnersuut nr. L 3  8. oktober 1998-meersoq, folketing-ip ukiuani 1998-99, siullermeerlugu oqaluuserineqartoq 18. maj 1999, akerliusoqanngitsumilli (arlariinnik allannguuteqartillugu) Folketingip pingajussaa-neerinninnermini akuersissutigineqartoq ulloq 25. maj 1999. Kiisalu takoqquneqarpoq Udvalget for Forretningsordenen-ip nalunaarutaa (L 33) 25. juni 1997-meersoq aamma Udvalget for Forretningsordenen-ip isumaliutissiissutaa 5. maj 1999-meersoq (Folketingstidende 1998-99, tillæg B, qupp. 777).

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi § 35 malillugu inatsisip kukkunersiorneqarnissaa pillugu siunnersuut Folketing-imut saqqummiunneqassaaq kingusinnerpaamik Folketing-ip ukiuani 2003-04.

Maleruagassat kinguneraa kingusinnerpaamik Folketing-ip ukiuani 2003-04-mi – tassa inatsisip atuutilerfianiit ukiut 5-t qaangiutsinnagit – inatsisip kukkunersiorneqarnissaa pillugu inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqassasoq imaluunniit minnerpaamik allannguutissatut siunnersuut imaluunniit kukkunersiuinissamik aalajangersagaq.

Kukkunersiuinissamik aalajangersakkamut tunulequttatut aalajangersakkap aallarnisarluni suliarinerani ukua taaneqarput:

”Misissuinissamut aaqqissukkami maannamut atuuttumi amerlasuunit nangaasoorutigineqartutut taaneqarpoq misissuinerit pillugit eqqartuussisut siunnersuutaat – naak oqartussaasut allat pissusissanik malinnilluarnissanik unioqqutitsisunik malersuinissanik il.il. aallarnisaanerannut taamaallaat tunngaveqartinneqartussaagaluartut – tusagassiuutini politikikkullu pissutsini eqqartuussutinut sanilliunneqartarnerat. Aammattaaq tikkuarneqarpoq annertuumik nangaasoorutigineqartoq eqqartuussisut, misissuinissanik eqqartuussivinnik siulersuigaangamik eqqartuussiviit ileqquusumik suliarisartagaat sanioqqullugit suliaqartartut, taamaaliornermikkullu – eqqartuussiviit tatigineqarnerisa innarliutigisaanik – politikikkut akerleriissutit malitsigisaannik suliassanut akule-rutitsisinnaasartut.

Inatsisissatut siunnersuut siunnersuutinik arlariinnik imaqarpoq isornartorsiuinernut taaneqartunut tunulequtsiunneqartunut malunnaataasumik killeqartitsilernissaanik pingaaruteqartunik (…).  Kisiannili soorngunami qulakkeerlugu siumut oqaatigineqarsinnaanngilaq maleruagassatut siunnersuutaasut pissutsinut piviusunut qanoq ilillutik sunniuteqarsinnaanerat. Apeqqutit ukua pingaartutut erseqqissarneqarsinnaapput:

Eqqartuussivitsigut suliassanik ingerlatsinertut nipilimmik siunnersuutaasut (…) qanoq ilillutik atuutissappat? Misissuisussatut ataatsimiitaliat eqqartuussisunit siulersorneqartut eqqartuussisutigut naliliinermik killeqartumik qinnuigineqarsinnaasut naalakkersuisut qanoq ilillugit aqussavaat? Eqqartuussisut misissuisussatut ataatsimiititaliani qanoq inissisimanissartik matumani siunnersuutigisartik qanoq nalilissavaat? Matuma malitsigisaanik avataaniit inatsisitigut siunnersorneqarnissaq  qanoq annertutigisumik pisariaqartinneqassava?

Taamaattumik inatsisissatut siunnersuutigisani maleruagassat siunissami qanittumi nutaamik nalilersorneqartariaqarput, taamaalilluni iluarsiissutissanik pisariaqartitsisoqarnersoq isummerfigisinnaaqqullugu. Piumasarineqarpoq inatsisissatut siunnersuutini maleruagassat kukkunersiorneqar-nissaannik siunnersuutip atuutilerfissaa aallarnerfigalugu kingusinnerpaamik ukiut 5-t qaangiutsinnagit saqqummiunneqarnissaa.

Piffissaq nallerpat misilittakkat tunngavigalugit ilaatigut pitsaanerusumik naliliisoqarsinnaavoq, aaqqissuussaq, eqqartuussivitsigut qularnaatsumik isummertarnerit aallaavigalugit, nangaasoornartoqarnersoq, aammalu eqqartuussisut misissuisussatut ataatsimiititaliani peqataanerata eqqartuussiviit innarligassaanngitsutut isigineqarneri ima  sunniuteqarfigissaneraat, aaqqissuussap allanngortittariaqalerneranik kinguneqartillugu.”

Ilaatigut siunnersuutitut saqqummiunneqarpoq, ”eqqartuussutit kingunerisaattut” misissuisussatut ataatsimiititaliap isummertartussatut isigineqaqqajaanerata killilersimaarnissaa pillugu, misissuisarnissat matoqqasumik suliarineqartarnissaat (takuuk isumaliutissiissut, qupp. 5). Folketing-ip inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnerani tamanna pillugu siunnersuut allanngortinneqarpoq, ima aallaavilersillugu misissuisarnissat ammasumik suliarineqartassasut, takuuk § 30 misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi. Matuma kingorna apeqqutigineqarsinnaavoq misissuisussatut ataatsimiititaliat suliaminnik paasissutissiisarnerannut ammasumik suliarinnittarneq qanoq sunniuteqarnersoq aammalu inuit pineqartut eqqartuussisutigut qanoq inissisimanerannut, matumanilu ”eqqartuussutit kingunerisaattut” taaneqartup annikillisarnissaanik kissaateqarneq aamma pillugu.

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip atuutilersinneqarnerata kingorna inatsit malillugu pingasunik misissuisussatut ataatsimiititaliortoqarpoq, tassaasut Farum-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliaq (august 2003-mi pilersinneqartoq), Dan Lynge-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliaq (september 2003-mi pilersinneqartoq) kiisalu skattefradrags-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliaq (marts 2004-mi pilersinneqartoq). Farum-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliaq pilersinneqarpoq justitsministerimit tamanna pillugu folketing-imi aalajangiineq tunngavigalugu, kiisalu Dan Lynge-sagen aamma skattefradrags-sagen pillugit misissuisussatut ataatsimiititaliat pilersinneqarlutik justitsministerimit namminermit. Dan Lynge-sagenip misissuiffigineqarnissaanut suliassap nassuiaatissaatut missingersuut Folketingets Retsudvalgianut saqqummiunneqarpoq, taamatullu skattefradags-sagenip misissuiffigineqarnissaanut suliassap nassuiaatissaatut missingersuut Folketing-ip Udvalg for Forretningsordenen-imut saqqummiunneqarluni.

Farum-kommission-ip suliassaraa pisimasoq tamakkiisumik isigalugu misissuinissaq nassuiaateqarnissarlu, Farum kommune pillugu pisimasorpassuarnik assuarinartuusunik tusagassiuutit inuillu oqallinnerannit allaaserineqartunut pisuutitsinernullu attuumassuteqartut pillugit. Misissuineq ingerlassaaq 1. januar 1990-miit piffissaq ataatsimiititaliap pilersinneqarfia tikillugu. Tassuma saniatigut kommissionip aamma misissorsinnaavai pissutsit allat ima isigineqartariaqartut Farum kommune pillugu nassuiaateqarnissamut ilapittuutissatut naatsorsuutigineqartut. Ilaatigut aamma misissuisussatut ataatsimiititaliap suliassaraa inatsisinik, aqutsinikkut aalajangersakkanik aqutsinikkullu ileqquusunik tamakkiisumik pisimasunik misissuinerup tunulequtsersinnaasaannik siunnersuusiussallutik. Farum-kommissionip suliassani aallartippai ulloq 1. september 2003 (ininik apersuiffissanik naleqquttunik pissarsiornerit, illersuisussarsiornerit il.il.). Farum-kommissionimit apersuinissat aallartissapput 2004-mi augustusip qaammataani.

Dan Lynge-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliap suliassaraa rockerit pinerluttuliornerisa akiorniarneranut misissuiffiginerannullu atatillugu politiit Dan Lynge-mik suleqateqarneranut allanullu atasumik tamakkiisumik pisisimasunik misissuissalluni nassuiaateqassallunilu. Misissuinerup nassuiaateqarnerullu allaaserineri tunngavigalugit ataatsimiititaliaq eqqartuussivitsigut naliliissaaq, pisortatut oqartussaasut inunnik arlaannik akisussaatitsinissaanut tunngavissaqarnersoq pillugu erseqqissaanissaq siunertaralugu. Ataatsimiititaliap suliassani aallartippai 2003-p ukiaanerani. Ataatsimiititaliap apersuinissai aallartissapput 2004-mi aprilip qaammataani.

Skattefradrags-sagen pillugu misissuisussatut ataatsimiititaliap suliassaraa akileraartarnermut tunngasutigut ilanngaatit tunngavilerneqartarnerata qaffannissaata periarfissaqarnissaanut iluarsiissuteqarnissaq pillugu aalajangersagassanik – inatsisissatut siunnersuummut nr. L 99-mut Folketing-ip ukiumi suliffiani 2001-02-mi aappassaanik ataatsimiinneranut – imaluunniit Folketing-ip ukiumi suliffiani 2003-04-mit inatsisissatut siunnersuummut nr. L 27-mut – atatillugu siunnersuuteqarsimannginneranut atasumik tamakkiisumik pisimasut pillugit misissuissalluni nassuiaateqassallunilu. Misissuinerup nassuiaateqarnerullu allaaserinera tunngavigalugu misissuisussatut ataatsimiititaliaq inatsisinik, aqutsinermi aalajangersakkanik ileqquusunilluunniit allanngortitsinissamut siunnersuutinik misissuinermik tunulequtsiisinnaasunik allannguutissatut siunnersuusiussaaq. Ataatsimiititaliap ilaatigut eqqartuussivitsigut naliliissaaq ersersinniassallugu pisortatut oqartussaasut inunnik arlaannik akisussaasuutitsiniarnissaannut tunngavissaqarnersoq. Ataatsimiititaliap suliassani aallartippai marts 2004-mi. Ataatsimiititaliap apersuinissani qaqugu aallartissanerai suli paasissutissiissutigineqanngilaq.

Tamanna tunngavigalugu Folketing-ip ukiuani kukkunersiuinissamut aalajangersakkamut aallarniilluni sulinermut apeqqutit akissutissaqartissallugit periarfissaqanngilaq. Aamma tamanna pissutigalugu akissutissaqartinneqanngilaq misissuisussatut ataatsimiititaliap suliaminik paasissutissiinissaanut inunnullu eqqartuussisutigut attuumassuteqartunut ammasumik misissuinerit pillugit aaqqissuussaq qanoq sunniuteqassanersoq.

Inatsimmut (Misissuisussatut ataatsimiititaliat, Embedsmandsansvaret aamma Folketingets Rolle Oliver Talevski-mit il.il. oqaaseqaasersorneqartut, 2002) oqaaseqaatini apeqqutit arlariit allanneqarput isummerfigisariaqakkat inatsit kukkunersiorneqalissappat.

Inatsimmut oqaaseqaatini assersuutitut taaneqarpoq inatsisip § 29-at (ilaatigut pisortat oqartussaaf-fiisa nalunaarsuisarfii pillugit) allanngortittariaqartoq, taamaalilluni aalajangersakkap pisortat oqartussaaffiisa nalunaarsuisarfii pillugit inatsisip ulloq 1. juli 2000 atorunnaarsinneqarnera sillimaffigitissallugu. Ammasumik periaaseqarnissaq aalajangiusimaannarneqassappat inatsimmut oqaaseqaatit malillugit ilaatigut isumaliutigineqartariaqarpoq eqqartuussivitsigut suliamik ingerlatsinermut apeqqutit arlariit, ammasumik periaaseqarnissamik aaqqissuussassamut atatillugu takkuttut, iluarsiivigineqarnissaat. Matumani soorlu pineqarput misissuisussatut ataatsimiititaliani ataatsimiinnernit titartaanerit, assiliinerit imaluuniit nipimik immiussinerit. Tamanna pillugu maleruagassat ilusilersorneqartariaqarput eqqartuussiveqarneq pillugu inatsimmi kapitel 2-mi aaqqissuussatut atuuttut qiviallattaarlugit. Tassunga peqatigitillugu inatsimmut oqaaseqaatit malillugit isumaliutigineqartariaqarpoq inatsimmi §§ 25-mi 26-milu nipangersimasussaatitaaneq pillugu maleruagassat atuutsiinnarnissaannut peqqutissaqartoqarnersoq. Maleruagassat taakkua misissuisussatut ataatsimiititaliap ataatsimiinnerisa matoqqasumik ingerlanneqartarnissaannik piumasaqaatit aallaavigalugit ilusilerneqarput. Ilaatigut aamma isummerfigineqartariaqarpoq misissuinerup ingerlannerata nalaani tusagassiuutit allagaatinik misissuinermi pineqartunik takunnissinnaatitaanissaat periarfissinneqassanersoq – eqqartuussiveqarneq pillugu inatsimmi § 41 a-mi aaqqissuussatut aalajangersarneqartoq tunngavigalugu.

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmut oqaaseqaatini apeqqutit taaneqartut erseqqinnerusumik misissuinissanik isumaliutinillu kinguneqartitsisussaassapput.

Soorlu takuneqarsinnaasoq misissuisussatut ataatsimiititaliat, misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsit malillugu pilersinneqartut, suliassaat suli inaarneqanngillat.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutigineqassaaq inatsisip kukkunersiorneqarnissaa kinguartinne-qassasoq Folketing-ip ukiuanut 2005-06-mut, tamatumani piffissaq taanna nallerpat misilittagassat tunngavigalugit nalilerneqarsinnaalissalluni inatsisip kukkunersiornissaanut qanoq annertutigisumik peqqutissaqartoqalissanersoq.

Inatisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1-mut

Aalajangersakkap imaraa misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmik kukkunersiuinissaq pillugu nutaamik aalajangersagaliornissamut siunnersuut.

Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi § 35-mi kukkunersiuinissamik aalajangersagaq atuuttoq malillugu inatsimmik kukkunersiuinissamik siunnersuutissaq Folketing-imut saqqummiunneqassaaq kingusinnerpaamik folketing-ip ukiuani 2003-04-mi, tassa folketing-ip ukiuani matumani.

Siunnersuutigineqarpoq inatsisip kukkunersiorneqarnissaanik siunnersuut kinguartinneqassasoq, taamaalilluni taanna pillugu siunnersuutissaq Folketing-imut saqqummiunneqartussanngorlugu kingusinnerpaamik folketing-ip ukiuanut 2005-06-mut.

Aalajangersakkap kinguneraa kingusinnerpaamik folketing-ip ukiuani 2005-06-mi inatsisip kukkunersiorneqarnissaanik siunnersuut saqqummiunneqassasoq imaluunniit minnerpaamik kukkunersiuinissamik aalajangersakkap allanngortinneqarnissaanik atorunnaarsinneqarnissaanilluunniit siunnersuut.

§ 2-mut

Aalajangersakkap imaraa kukkunersiuinissamik aalajangersagassap nutaap siunnersuutigineqartussap piffissaq atuutsilerfissaa.

 

 

Ilanngussaq 1

 

  Inatsissatut siunnersuut inatsimmut atuuttumut naleqqiullugu

 

 

 Oqaasertalersuutit atuuttut                                          

§ 35. Inatsisip kukkunersiorneqarnissaanik                 

siunnersuut Folketing-imut saqqummiunne qassaaq kingusinnerpaamik folketing-ip     ukiuani 2003-04-mi.                

 

Inatsissatut siunnersuut

§ 35. Inatsisip kukkunersiorneqarnissaanik                 

siunnersuut Folketing-imut saqqummiunne qassaaq kingusinnerpaamik folketing-ip     ukiuani 2005-06-mi.