Samling

15. april 2004                                                                                                             FM 2004/30

 

 

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet

(Landstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

 

Forelæggelsesnotat

1. behandling

 

Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet Landstings­forordning om beskyttelse af havmiljøet – i daglig tale havmiljøforordningen –  gælder i det grønlandske søterritorium ud til 3-sømilsgrænsen, mens Anord­ning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet, også kaldet havmiljø­anordningen, gælder uden for det grønlandske søterritorium.

 

Havmiljølovgivningen i Grønland består således af 2 love, nemlig hav­miljø­forordningen og hav­miljøanordningen. Havmiljøforordningen er grønlandsk myndigheds­ansvar, mens  havmiljø­anord­ningen - d.v.s. den danske havmiljølov ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning - er dansk myndighedsansvar.

 

Dette forslag skal derfor også ses i sammenhæng med det næste punkt på landstingets dagsorden, nemlig pkt. 31 vedr. beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ændring af havmiljø­anord­ningen.

 

Havmiljøforordningen trådte i kraft 1. januar 1995 og er ændret i 1997.

 

Den primære hensigt med ændringsforslaget er at ophæve havmiljøforordningens bestemmelser om bl.a. olie- og last­journaler samt bestemmelser om hjemmel til udstedelse af regler for inspektion af olietankskibes lasttanke, som konsekvens af at Landstinget i 2001 godkendte ikraftsæt­telsen af den danske lov om sikkerhed til søs.

 

Baggrunden for ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs var, at præci­sere grænsefladen mellem havmiljølovgivningen og lov om sikker­hed til søs. Ophævelsen af bestemmelserne i havmiljøforordningen er således en konsekvens af  landstingets tidligere beslut­ning medfører iøvrigt en simplificering af myndighedsbehandlingen.

 

Dernæst er hensigten med ændringsforslaget at skabe lovhjem­mel for landsstyret til at fastsætte regler for udsmid af fiskeriaffald fra indhandlings- og produktionsskibe. Direktoratet for Miljø og Natur har i gennem flere år har modtaget indberetninger om fiske­rester i fiskegarn placeret i nær­heden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for bl.a. fiskeriet. Der er således konstateret et behov for en regule­ringsmulighed i form af en bekendt­gørelse.

 

En sådan bekendtgørelse om udsmid kan måske medføre økonomiske konsekvenser for dele af fiskerierhvervet. Såfremt det skulle vise sig at bekendtgørelsen giver anledning til mer­udgifter for landskassen, vil disse merud­gifter skulle indgå i landsstyrets almindelige finanspolitiske priori­tering.

 

Bekendtgørelsen er dog ikke udarbejdet endnu, men vil blive udarbejdet i sam­arbejde med rele­vante myndig­heder og interesseorgani­sationer og vil derefter blive sendt i høring efter sædvanlig praksis.

 

For at undgå uoverensstemmelse som følge af forskellige definitioner, ændres defini­tionen af ”fisk” således at er der overensstemmelse med lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

 

Desuden indeholder ændringsforslaget en tydeliggørelse af grænsefladen mellem råstofloven og havmiljø­forordningen samt mindre konsekvensrettelser og sproglige præci­seringer.

 

Alt i alt forventes forslaget at sikre en mere hensigtsmæssig og tidssvarende havmiljølovgivning.

 

Ændringsforslaget har været i høring hos alle grønlandske kommuner, KANUKOKA,

Råstof­direktoratet, Direktoratet for Fiskeri og fangst, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger,  Økonomidirektoratet, Udenrigskontoret, Lovkontoret, KNAPK, APK, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet, og Miljøstyrelsen.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget med de tilhørende bemærkninger og vil indstille, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

15. april 2004                                                                                                             UPA 2004/30

 

 

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

 

Saqqummiussissut

Siullermeerinninneq

 

Kalaallit Nunaata imartaani avatangiisinut akisussaaffik Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni avinneqarsimavoq, tassami Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat – ulluinnarni imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq – Kalaallit Nunaata imartaani 3-sømilip killiffiata tungaanut atuummat, imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq Kalaallit Nunaata imartaata avataanut atuulluni.

 

Kalaallit Nunaanni imaani avatangiisit pillugit inatsit taamaalilluni inatsisinik marlunnik imaqarpoq, tassalu imaani avatangiisit pillugit peqqussut kiisalu imaani avatangiisit pillugit kunngip peqqussutaa. Imaani avatangiisit pillugit peqqussut Kalaallit Nunaanni oqartussaasut akisussaaffigaat imaani avatangiisit pillugit kunngip peqqussutaa, tassa danskit imaani avatangiisit pillugit inatsisaat kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqartoq danskit oqartussaasuisa akisussaaffigalugu.

 

Taamaattumik siunnersuut manna inatsisartut oqaluuserisassaasa tulliannut, tassa imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarneranut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut pillugu imm. 31-mut ataqatigiissutut isigineqassaaq.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussut 1. januar 1995-imi atuutilersinneqarpoq 1997-imilu allanngortinneqarluni.

 

Allannguutissatut siunnersuuteqarnermi pingaarnertut siunertaavoq ilaatigut imaani avatangiisit pillugit peqqussummi uulia usillu pillugit allattuisarneq pillugu aalajangersakkat kiisalu Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata atuutilersinneqarnissaanik inatsisartut 2001-imi akuersinerisa kingunerisaanik umiarsuup uuliamik assartuisartup tankiinik misissuisarneq pillugu malittarisassat atorunnaarsinneqarnissaat.

 

Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata atuutilersinneqarneranut tunuliaqutaasoq tassaavoq imaani avatangiisit pillugit inatsisip kiisalu imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip akornanni killiffiup erseqqissarneqarnissaa. Imaani avatangiisit pillugit peqqussummi aalajangersakkanik atorunnaarsitsineq taamaalilluni inatsisartut siusinnerusukkut aalajangernerisa oqartussaasut suliarinnittarnerisa pisariillisarneqarnerannik nassataqarnerata kinguneraa.

 

Tulliullugu allannguutissatut siunnersuummi siunertarineqarpoq naalakkersuisut umiarsuarnit tunitsiviusunit tunisassiorfiusunillu aalisakkanik eqqaasarnermut malittarisassiornissaannut inatsisitigut tunngavissiinissaq. Aalisakkanut qassutini umiarsuit tunitsiviusut eqqaanni inissinneqarsimasuni aalisakkat sinnikui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq. Taamaalilluni nalunaarutikkut malittarisassiorsinnaaneq pisariaqartinneqartoq paasineqarpoq.

 

Eqqaasarneq pillugu nalunaarut taama ittoq immaqa aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaavoq. Nalunaarut nunatta karsianut aningaasartuuteqarnerulissutaassappat aningaasartuutaanerusut taakku naalakkersuisut aningaasalersuisarneq pillugu ingerlatsinikkut tulleriiaarisarnerannut nalinginnaasumut ilaatinneqassapput.

 

Nalunaarulli suli suliarineqanngilaq oqartussaasulli allat soqutigisaqaqatigiillu suleqatigalugit suliarineqarumaarluni tamatumalu kingorna suleriaaseq nalinginnaasoq malillugu tusarniaassutigineqarumaarluni.

 

Assigiinngitsumik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveersaarniarlugu ”aalisakkat” nassuiaatitaat allanngortinneqarpoq taamaalilluni aalisakkanik aalisakkanillu tunisassianik pitsaassutsimik misissuisarneq pillugu inatsimmut naapertuutilersitsisoqarluni.

 

Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuutip imarai aatsitassat pillugit inatsisip imaanilu avatangiisit pillugit peqqussutip akornanni killiffiup erseqqssarneqarnissaa kiisalu kingunerisassat iluarsilaarneqarnissaat oqaatsitigullu erseqqissaanissaat.

 

Ataatsimut isigalugu siunnersuutikkut imaani avatangiisit pillugit inatsisip naapertuunnerulernissaata ullutsinnullu naleqqunnerulernissaata qularnaarneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Allannguutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni kommunini tamani, KANUKOKA-mi, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmi, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi, Nunanut allanut Pisortaqarfimmi, Inatsisileriffimmi, KNAPK-mi, APK-mi, Søfartsstyrelsimi, Forsvarsministeriami Miljøstyrelsimilu tusarniaassutigineqareerpoq.

 

Aammattaaq siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigisinnaavakka inassutigissallugulu siunnersuut aappassaaneerinninnginnermi Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannut innersuussutigineqassasoq.