Samling

 

27. april 2004                                                                                                             FM 2004/23

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xx 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.

1. behandling

 

Det forelagte lovforslag minder meget om det forslag vi havde i 2003 om etablering af en  særlig hjælpefond i forbindelse med naturkatastrofelignende hændelser.

 

Det forlæggende forslag er ikke et fremadrettet forslag. Der findes i forvejen muligheder for private forsikringer på dette område, hvorfor Grønlands Hjemmestyre ikke skal ind på dette ”marked”. Hvis Hjemmestyret indfører denne lov, hvorfor så skulle den enkelte erhvervsudøver så købe private forsikringer? Det ville der ikke være nogen grund til.

 

Med de rammer – eller mangel på samme – dette lovforslag skal udøves under, ligner dette forslag endnu en tilskudsordning til fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet. Det burde ellers ikke være nødvendigt. Disse modtager i forvejen tilskud til fx indhandling af sælskind, olie, mindstepriser, ESU ordningen osv. osv.

I Landsstyret egen redegørelse om erhvervsfremme konstateres det, at det i perioden 1999 til og med 2002 er givet 1.1 milliard kroner i erhvervsstøtte og af disse er de 883 millioner givet til fiskeri, fangst og landbrug. Er disse så brugt på erhvervsfremmende tiltag eller til tiltag, der vil gøre erhvervene rentable? Nej! De gives til almindelig driftsomkostninger og anlægstilskud. Hvis vi fra Grønlands Hjemmestyres side bliver ved med at give tilskud til alt og alle, forhindrer vi de naturlige og nødvendig mekanismer, der sorterer de urentable virksomheder fra, hvorefter de tilbageværende vil kunne få bedre vilkår. Man ser da heller ikke andre erhverv i Grønland, der i den grad modtager støtte og tilskud.

 

Nu vil Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst nok sige, at dette lovforslag skal hjælpe ofrene for katastrofer af den ene eller den anden størrelse. Demokraterne mener, at dette lovforslag i sig selv er en katastrofe. Dette lovforslag er med til at bevæge Grønland væk fra økonomisk selvbårenhed – et mål der ellers er skrevet ned i Siumuts og Inuit Ataqatigiits koalitionsaftale.

 

Egentligt burde dette ikke være et emne for Landstinget. Dette burde være et emne for de berørte parters interesseorganisationer, der på vegne af deres medlemmer skulle skabe rammer for en tryghedsordning, hvortil man betaler i de gode tider og hvor man så kan hente penge i dårlige tider. Denne form for ordning gør, at man som erhvervsudøver yder et større medansvar for sit eget ve og vel. Denne type ordning kendes allerede fra andre arbejdsområder, og burde også  kunne bruges i dette tilfælde.

 

Eneste grund til, at man kunne overveje et sådanne lovforslag som vi her bliver forelagt, ville være, hvis der i den gældende lovgivning ikke var nogle former for hjælpemuligheder. Men disse muligheder findes. Ser vi på §16 i landstingsforordningen af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, vil vi se, at dette allerede er muligt. Hvorfor så dette lovforslag? Demokraterne må for en gangs skyld være Jer svar skyldigt, men vi er sikre på, at Landsstyremedlemmet kan svare konkret og præcist på dette.

 

Det nævnes i forelæggelsesnotatet at administrationen af dette forslag forudsættes at være billigt og sagligt.

Hvis dette er rigtigt, bør det forlæggende lovforslag ikke være en opgave for Grønlands Hjemmestyre, men en opgave for de pågældendes interesseorganisationer, der let burde kunne løfte denne opgave.

 

Landsstyret nævner tillige i forelæggelsesnotatet ordet ”bevillingsramme”, men kommer ikke med et konkret beløb. Derfor vil Demokraterne gerne spørge Landsstyremedlemmet, hvor stor denne bevillingsramme skal være?

 

Med disse bemærkninger forkaster Demokraterne det forlæggende lovforslag fra Landsstyret.

 

 

 

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne

 

 

27. april 2004                                                                                                          UPA 2004/23

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nr. xx, xx.xx 2004-meersoq.

Siullermeerineq

 

Siunnersuutitut saqqummiunneqartup assigeqaa 2003-mi siunnersuutigisimasarput, tassa ajunaarnersuaqarneratut ittumik pisoqarneranut atatillugu immikkut ikiorsiisarfimmik aningaasaateqarfiliortoqarnissaanik siunnersuutigisimasarput.

 

Siunnersuut saqqummiunneqartoq siumut isigisutut siunnersuutaanngilaq. Taakkunani nammineerluni sillimmasernissamut periarfissat pioreerput, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat ”suliassamut” tassunga pulaniartariaqanngillat. Namminersornerullutik Oqartussat inatsimmik matuminnga pilersitsippata, taava sooq inuussutissarsiutinik ingerlatsisut ataasiakkaat nammineerluni sillimmasiissutinik pisisassappat? Tamatumunnga tunngavissaqarnavianngilaq.

 

Inatsisissatut siunnersuutip tunngavigisassai – imaluunniit tamatumunnga amigaataasut isiginiarlugit – siunnersuutip taassuma assigineruvai aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapiissuteqartarnissamik suli pilersitsiniartoqaqqinnera. Tamanna pisariaqartariaqanngikkaluarpoq. Taakkua tapiiffigineqartareerput, soorlu amernik tunisinermut, uuliamut, akit mikinerpaaffissaannut, ESU-mi aaqqissuussinermut il.il..

Inuussutissarsiutinik siuarsaanissaq pillugu Naalakkersuisut nammineerlutik nalunaarusiaanni uppernarsineqarpoq piffissami 1999-miit 2002 ilanngullugu inuussutissarsiutinut tapersiissutigineqarsimasut 1,1 milliard kruunit, taakkunanngalu 883 mio. kr.-nit aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapiissutigineqarsimallutik. Taakkua inuussutissarsiutit siuarsaavigineqarnissaannut alloriaatinut imaluunniit alloriaatinut inuussutissarsiutinik akilersinnaalersitsisussanut atorneqarsimanerput? Naamik! Nalinginnaasumik ingerlatsinermi aningaasartuutinut sanaartornermilu tapiissutitut tunniunneqartarsimapput. Namminersornerullutik Oqartussanit kikkunnut tamanut tapiissuteqartaannassagaluarutta suliffeqarfiit akilersinnaanngitsumik ingerlasut illuartiterneqarnissaannut periaasissat pissusissamisoortut pisariaqartullu akimmiffilersuinnassavavut, taamaalillutik sinnerullutik ingerlallualersussaagaluit akornusiivigalutigik. Aammami Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit allat taamatut tapersiivigineqartartigalutillu tapiiffigineqartartiginngillat.

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq maanna oqassagunarpoq siunnersuutip matuma ajunaarnersuarni assigiinngitsunik annertussuseqartuni eqqugaasut ikiorsiivigisassagai. Demokraatit isumaqarput siunnersuut manna nammineerluni ajunaarnersuartut oqaatigisariaqartoq. Siunnersuutip matuma Kalaallit Nunaat aningaasatigut nammineerluni nammassinnaaneranit peersitsiartoqataaffigissavaa – Siumup Inuillu Ataqatigiit naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutaanni siunertatut allassimagaluartoq.

 

Ilami Inatsisartuniluunnit sammineqartariaqanngikkaluarpoq. Illuatungeriit attorneqartut soqutigisaqarfittut kattuffiinni tamanna sammisassaagaluarpoq, tassami taakkuupput ilaasortatik sinnerlugit ilaasortamik toqqissinartumik aaqqissuussivigineqarnissaannut tunngavissiortussat. Tassa aaqqissuussinernut ukiuni pualasuuni akiliiffigineqartartussanut, ukiunili saluttuni aningaasanik aallerfigineqartartussanik. Taamatut aaqqissuussinermi inuussutissarsiutinik ingerlataqartut namminneq qanoq ingerlanissaminnut annerusumik akisussaaqataatinneqartarput. Taamatut aaqqissuussinerit suliaqarfinni allani ilisimaneqareerput, aammalu matumani aamma atorneqartariaqaraluarlutik.

 

Inatsisissatut taamaattumik siunnersuuteqarnissamut tunngavissatuaasinnaavoq inatsisini atuutereersuni ikiorsiinissamut periarfissaqarsimannginnissaa. Periarfissalli taamaattut nassaassaareerput. Pisortanit ikiuutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni 1. november 1982-imeersumi § 16 qiviarutsigu takusinnaavarput tamanna ajornanngereersoq. Taavami sooq siunnersuut manna? Kiisami Demokraatit tamanna akissutissaqartinngilaat, qularinngilarpulli Naalakkersuisunut ilaasortap tamanna toqqartumik eqqoqqissaartumillu akissuteqarfigisinnaagaa.

 

Saqqummiussissummi oqaatigineqarsimavoq naatsorsuutigineqartoq siunnersuummik matuminnga aqutsinissaq akikillunilu piviusorsiortuussasoq.

Tamanna eqqorsimassappat inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq manna Namminersornerullutik Oqartussanut suliassaasariaqanngikkaluarpoq, kisiannili pineqartut kattuffiinnut suliassaasariaqaraluarluni, taakkulu oqinaaralutik suliassamik kivitsisinnaassagaluarput.

 

Saqqummiussissummi Naalakkersuisut aammattaaq taasimasaat tassaavoq oqaaseq ”aningaasaliissutinut sinaakkusiussaq”, kisiannili aningaasanik aalajangersimasunik amerlassusilinnik saqqummiussaqarsimanatik. Taamaattumik Demokraatit Naalakkersuisunut ilaasortaq apererusuppaat aningaasaliissutinut sinaakkusiussaq taanna qanoq annertutigitinneqarumaarnersoq?

 

Taamatut oqaaseqarlutik inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq Demokraatit itigartippaat.

 

 

 

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne