BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(DIS-registrering for krydstogtssejlads samt særligt fradrag for visse lærlinge)

 

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut, suppleant

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået ovennævnte forslag med be­mærkninger.

 

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar samt af de lovtekniske anbefalinger.

 

Udvalget konstaterer, at forslaget blev afleveret til høring hos Kanukoka, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke den 19. februar 2004 med høringsfrist til den 26. februar 2004 kl. 12.00. Udvalget finder det principielt uheldigt, at høringsfristen ikke har været længere, og  henstiller til Landsstyret, at der generelt søges at give de høringsberettigede en rimelig svarfrist på fire uger.

 

Udvalget finder videre, at Landsstyret med fordel kunne have overvejet at høre SIK og KIK.

 

Udvalget konstaterer endelig, at ingen af de hørte parter har fremført bemærkninger til forslaget, og at de lovtekniske anbefalinger er indarbejdet i forslaget.

 

Forslagets indhold

Nærværende forslag tager sigte på to konkrete problemstillinger.

 

1. Særligt fradrag for visse lærlinge

 

Landstingets vedtog på efterårssamlingen 2003 en række af Landsstyret foreslåede ændringer i forordningerne om uddannelsesstøtte og om erhvervsuddannelser samt i AEB-loven. Ændringerne medførte bl.a., at visse lærlinge pr. 1. januar 2004 overgik fra at modtage en kombination af stipendier og elevløn til at modtage elevløn fra arbejdsgiverne under hele deres uddannelsesforløb incl. skoleophold. Overgangen fra stipendier til løn medførte imidlertid, at førnævnte lærlinge ikke længere oppebærer B-indkomst, hvorved deres mulighed for udnytte det skattefrie beløb for B-indkomst på 5.000 kr. årligt, jf. Landstingslov om indkomstskat § 15, er bortfaldet.

 

Nærværende forslags § 1 nr. 1 har som formål at afhjælpe denne utilsigtede reduktion i lærlingenes indkomst, hvorfor det foreslås, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 for de af § 1 nr. 1 omfattede lærlinge nedsættes til det beløb som den skattepligtige indkomst ville have været opgjort til, såfremt lærlingens løn udbetalt under skoleophold havde været B-indkomst, som det tidligere var gældende.

 

Denne ændring foreslås kun at have virkning i indkomståret 2004, idet Landsstyret skønner, at den forventede forhøjelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2005, jf. FM2004/18, vil kompensere lærlingene økonomisk for den mistede fradragsmulighed.

 

Udvalget finder det som udgangspunkt uheldigt, at forslaget reelt har tilbagevirkende kraft, idet forslaget jf. § 2 vil få virkning fra og med 1. januar 2004. Udvalget finder, at hensynet til borgernes retssikkerhed, og herunder ikke mindst borgernes muligheden for at kende loven, som udgangspunkt bør veje meget tungt, i fh.t. de hensyn man fra lovgivers side ønsker fremmet ved lovgivning med tilbagevirkende kraft. Dette gælder i særlig grad på skatteområdet. Da forslagets § 1 er af begunstigende karakter overfor borgerne finder Udvalget imidlertid ikke, at forslagets tilbagevirkende kraft bør vægtes negativt. Udvalget skal dog ikke undlade at henstille, at Landsstyret fremover udviser større rettidig omhu i lovgivningsarbejdet m.h.p. at undgå at tilsvarende forslag fremover vil blive nødvendige.

 

2. DIS-registrering for krydstogtssejlads

 

Med nærværende forslags § 1 nr. 2 skabes hjemmel til reelt at undlade beskatningen af lønningerne til besætningerne på grønlandske passagerskibe som sejler i krydstogtssejlads, såfremt fartøjerne er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Den konkrete baggrund for forslaget er udchartringen af Saqqit Ittuk til krydstogtssejlads i Grønland i 2004. Såfremt forslaget ikke vedtages må det forventes, at arrangøren af krydstogtet vil påmønstre skibet en ikke-grønlandsk besætning m.h.p. at reducere udgifterne til hyre.

 

Der eksisterer i dag, jf. indkomstskattelovens § 34, en tilsvarende ordning for:

1.      Fuldt skattepligtige, der har erhvervet lønindkomst på DIS-registrerede fartøjer, der ikke sejler i grønlandsk territorialfarvand.

2.      Fuldt skattepligtige, der har erhvervet lønindkomst på DIS-registrerede godsskibe, som sejler i fast rute mellem Grønland og udlandet, herunder Danmark og Færøerne.

3.      Fuldt skattepligtige, der har erhvervet lønindkomst ombord på DIS-registrerede godsskibe, med en bruttotonnage på mindst 1.100, som sejler gods i fast rute mellem grønlandske havne fra og til de under pkt. 2 nævnte godsskibe samt tankskibe med en bruttotonnage på 450 eller derover.

 

Udvalget har i sit arbejde overvejet, hvorvidt andre grønlandske fartøjer med fordel vil kunne omfattes af DIS-ordningen. Særlig interesse har Udvalget tillagt muligheden for at omfatte grønlandske fiskefartøjer af ordningen m.h.p. at sikre beskæftigelsen indenfor fiskeriet.

 

Udvalget har erfaret, at DIS-ordningen blev etableret i Danmark i 1988 på baggrund af voksende international konkurrence. Danske fartøjer blev i stigende grad udflaget og påmønstret udenlandske besætninger, til skade for hjemlandet, der mistede såvel skatteindtægter som omsætning i land. En medvirkende årsag til udflagningen var mandskabsomkostningerne, der ofte vil være en af de mest betydende driftsomkostninger, som varierer med skibets flag.

 

Fartøjer optaget i DIS kan, med hjemmel i skattelovgivningen, reelt nøjes med at udbetale nettolønninger, der ikke beskattes, til besætningsmedlemmerne. Dette begrænsede historisk mandskabsomkostningerne i et sådant omfang, at de danske fartøjer atter blev hjemflaget. Ordningen har på denne måde fremmet beskæftigelsen samt sikret statskassen indtægter fra indirekte skatter etc. mod at give afkald på den direkte indkomstskat fra besætnings-medlemmerne. Der har således samlet formentlig været tale om et nettotab i fh.t. perioden forinden skibenes udflagning, hvilket imidlertid har været vurderet som den mindst ringe løsning på problemet.

 

Fiskerifartøjer kan ikke optages i DIS jf. Lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-loven) som bekendtgjort ved LBK nr. 273 af 11. april 1997 § 2 i hvilken bl.a. udelukkes fiskerifartøjer og stenfiskerfartøjer. Disse fartøjer har ikke været udflaget og påmønstret udenlandske besætninger i et problematisk omfang, hvorfor statskassen ikke har ønsket at give afkald på den almindelige indkomstskat fra besætningsmedlemmer på disse fartøjer.

 

Udvalget konstaterede på denne baggrund, at der næppe vil være mulighed for at inddrage grønlandske fiskerifartøjer under DIS-ordningen.

 

Udvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til at undersøge alternative muligheder for at fremme den grønlandske arbejdskrafts fortsatte konkurrenceevne m.h.p. at sikre den fortsatte grønlandske beskæftigelse indenfor fiskeriet.

 

Udvalget skal i denne forbindelse generelt opfordre til at erhvervsfremme og -subsidiering m.m. i videst mulige omfang sker enten direkte eller via relevant sektorlovgivning, således eksempelvis tilskud gives direkte til tilskudsmodtagerne frem for indirekte via begunstigende ændringer eller særordninger i indkomstskatteloven. Udvalget finder, at man på denne vis fremmer både enkelhed og klarhed i lovgivningen, hvilket i sidste ende er til gavn for borgernes retssikkerhed.

 

Forslagets provenumæssige virkninger.

Den i § 1 nr. 1 foreslåede nedsættelse af den skattepligtige indkomst for lærlinge forventes at medføre et provenutab for Landskassen på ca. 2 mio. kr. Denne indtægt for Landskassen kan, som tidligere berørt, imidlertid tilskrives et utilsigtet forhold, hvorfor indtægten ikke fremgår af finansloven eller de kommunale budgetter.

 

Den af § 1 nr. 2 omfattede krydstogtssejlads vil forventeligt ikke blive gennemført med grønlandske besætningsmedlemmer under de gældende bestemmelser, hvorfor den manglende skatteindtægt til Landskassen ikke kan betegnes som et tab.

 

Det er således Landsstyrets forventning, at forslaget samlet ikke vil få provenumæssige virkninger i fh.t. det budgetterede.

 

Et enigt Udvalg skal om forslaget samlet bemærke:

 

Udvalget skal indledningsvis udtrykke sin støtte til forslaget.

 

Det er for Udvalget væsentligt, at studerende og lærlinge sikres gode økonomiske betingelser under deres uddannelse, hvorfor Udvalget finder det glædeligt, at nærværende forslag modvirker en uforsætlig udhuling af lærlingenes økonomiske vilkår.

 

Udvalget finder det ligeledes glædeligt, at Landsstyret med nærværende forslag søger at forbedre de grønlandske besætningsmedlemmers muligheder for beskæftigelse. Det er Udvalgets forventning, at Landsstyret med den foreslåede ændring af indkomstskattelovens § 34 har sikret sig, at der herefter ikke er skattetekniske eller andre lovmæssige forhold, der forhindrer eller modvirker ansættelsen af grønlandske besætningsmedlemmer på passagerskibe, der sejler krydstogtssejlads i grønlandske farvande.

 

Udvalget skal opfordre Landsstyret til hurtigst muligt at søge kendskabet til nærværende forslag udbredt til relevante rederier o.a. for hvilke forslaget forventes at fjerne det økonomiske incitament til ikke at anvende grønlandske besætningsmedlemmer.

 

Et enigt Udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til vedtagelse

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Kalistat Lund, Formand
Agathe Fontain, næstformand		Jensine Berthelsen
Per Skaaning		Ole Thorleifsen

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit DIS-imut nalunaarsorneqarnerat aamma ilinniartut ilaannut immikkut ittumik ilanngaateqartitsineq)

 

pillugu

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnemullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, Siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut qulaani taaneqartoq UPA 2004-mi siullermeerneqareermat nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.

 

Tusarniaanermit akissutisiat

Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut atugassatut tusarniaanermit akissutisiat assilineri kiisalu inatsisip suliarineqarneranut atatillugu inassuteqaatit ataatsimiititaliap pissarsiarisimavai.

 

Aallaqqaasiullugu Naalakkersuisut siunnersuutaat Kanukokamut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmut aammalu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut  ulloq 19. februar 2004, ulloq 26. februar 2004 nal. 12.00 tusarniaanermi akissuteqarfiusussanngorlugu, tusarniaassutigalugu nassiunneqartoq ataatsimiititaliap paasivaa. Tusarniaanermi akissuteqarnissamut killiliussap sivisunerunnginnera ataatsimiititaliap tunngaviatigut ajuusaarnartuutippaa, tusarniaaffigineqartartulli sangipinngisamik akissuteqarnissaannut piffissamik naleqquttumik periarfissinneqartarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigissallugu.

 

Naalakkersuisut SIK KIK-lu ilanngullugit tusarniaavigisinnaasimassagaluaraat ataatsiiititaliap ilanngullugu paasivaa.

 

Naggasiullugulu ataatsimiititaliap paasivaa siunnersuummut inatsisillu suliarineqarneranut atatillugu kaammattuutinut tunngasunik tusarniaavigineqartut oqaaseqaatinik saqqummiussaqarsimanngitsut.

 

 

Siunnersuutip imarisaa

Siunnersuut manna ajornartorsiuteqarfinnut marlunnut tunngavoq.

 

1. Ilinniartut ilaannut immikkut ilanngaateqartitsineq

 

2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit aammalu inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerit kiisalu AEB pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuutaat inatsisartut akuersissutigaat. Allannguutit kinguneraat ilinniartut ilaasa ulloq 1. januar 2004 allarnerfigalugu ilinniagaqarnersiutinik aammalu ilinniartutut akissarsianik pisartagaqarnermit ilinniartuuneq tamakkerlugu, ilinniarfimmiinneq ilanngullugu, sulisitsisunit ilinniartutut akissarsiaqalernerannik. Ilinniagaqarnersiutisisarnermilli akissarsiaqarnermut ikaarsaarnermi siuliani taaneqartut aningaasarsianik B-nik isertitaarutitinneqarput, taamaalillunilu Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 15 naapertorlugu ukiumut akileraarusingaanngitsunik B-nit isertitanit 5.000 kr.-inik atuisinnaajunnaarlutik.

 

Siunertarineqanngitsumik ilinniagaqartut aningaasarsiaasa appariaataasa ikiorsiivigineqarnissaat siunnersuutip matuma § 1 nr. 1-iata siunertaraa, taamaattumillu ilinniagaqartut § 1 nr. 1-imi taaneqartut ukiumi akileraarfiusumi 2004-mi akileraarutaasussatut aningaasarsiaasa, ilinniagaqartut iliniarfimmiinnerini isertitat B-tut isertitaasutut naatsorsorneqarsimasinnaanerannut, naapertuuttunngorlugit, siornatigumullu atuuttunut naapertuuttunngorlugit appaavigineqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

 

Allannguut taanna taamaallaat ukiumut akileraarfiusumut 2004-mi atuuttussatut siunnersuutigineqarpoq, 2005-imimmi atuutilersumik akileraarutitigut ilanngaatit il.il. qaffanneqarnissaannik naatsorsuutigineqartut (UPA2004/18) ilinniagaqartut ilanngaateqarsinnaajunnaarnermikkut annaasaqaataat matussisiivigissagaat Naalakkersuisut naatsorsuutigimmassuk.

 

Siunnersuutip kingumut atuutitilersinneqarnissaa atatsimiititaliamit aallaqqaasiullugu ajuusaarnartuutinneqarpoq, siunnersuummimi § 2 naapertorlugu ulloq 1. januar 2004 aallarnerfigalugu siunnersuut atuutitilersinneqassammat. Innuttaasut inatsisitigut toqqissisimanartumik atugaqartitaanissaat, tassanilu minnerunngitsumik innuttaasut inatsisinik ilisimaarinninnissaat eqqarsaatigalugu, inatsisiliortut kingumut atuutilersussanik inatisiliornermi kisaataannut naleqqiullugu aallaavittut pingaartinneqarnissasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Tamannalu minnerunngitsumik akileraartarnermut tunngasunut pingaaruteqarpoq. Siunnersuutilli § 1-ia inuttaasunut iluaqutaasussaasuummat siunnersuutikkut kingumoortumik inatsisiliorneq pitsaasuunngitsutut nalilersorneqartariaqanngitsoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Taamaakkaluartorli siunissami siunnersuutit matumunnga assigusut pisariaqalinnginnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut piffissaagallartillugu inatsisiliornerminni sukumiisumik suliaqartarnissaannik ataatsimiititaliap kaammattunngitsoorusunngilai.

 

2. Umiarsuit takornarissanik angallassissutit DIS-imi nalunaarsorneqarnerat.

 

Dansk Internationalt Skibsregisterimi (DIS) umiarsuit nalunaarsoneqarsimasuni kalaallit umiarsuaataanni takornarissanik angallassisutini inuttat aningaasarsiaasa akileraaruserneqartannginissaannut tunngaviliinissaq siunnersuutip matuma § 1 nr. 2-ata imaraa. Saqqit Ittup 2004-mi Kalaallit Nunaanni takornarissanut angallassisussatut attartortinneqarnissaa siunnersuummut matumunnga tunngaviuvoq. Angallassinissami aaqqissuussisup siunnersuut manna akuersissutigineqassanngikkaluarpat inuttanut aningaasartuutit  appaaviginiarlugit kalaaliunngitsunik inuttaliinissaa ilimagineqartariaqarpoq.

 

Aningaasarsianik akileraaruteqartarneq pillugu Inatsisip § 34-ani aaqqissuussinernik assigusunik makkuninnga ullumikkut peqareerpoq:

 

1.      Tamakkiisumik akileraartussaatitaasut umiarsuarni Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorsimasuni Kalaallit Nunaatalu imartaani angalasuunngitsunut.

2.      Tamakkiisumik akileraartussaatitaasut umiarsuarni usinik angallassissutini Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsugaasuni sulinermikkut akissarsisimasunut, aammalu Kalaallit Nunaata nunallu allat, matumani ilanngullugit Danmarki Savalimmiullu, akornanni aalajangersimasumik usinik angallassinermi inuttaasunut.

3.      Tamakkiisumik akileraartussaatitaasut umiarsuarni usinik angallassissutini 1.100 bruttotonnage taakkuluunniit qaangerlugit usitussusilinni Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsugaasuni aammalu umiarsuarni usinik angallassissutini imm. 2-mi taaneqartuni Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmiit umiarsualivimmut usinik aalajangersimasumik angallassinermi inuttaanermikkut akissarsiaqartut kiisalu uuliamik assartuutini 450 bruttotonnage taakkuluunniit qaangerlugit usitussusilinni.

 

Umiarsuit Kalaallit Nunaanneersut allat DIS-i atorlugu aaqqissuussinermut iluaqutaasumik ilanngunneqarsinnaanerat ataatsimiititaliap suliarinninnermini eqqarsaatersuutigaa. Tassanilu suliffissaqartitsinerup qulakkeerneqarnissaa anguniarlugu aalisariutit Kalaallit Nunaanneersut ilanngutitinneqarsinnaanerat ataatsimiititaliap immikkut soqutigaa.

 

Nunarsuarmioqatigiit akornanni unammillernerup annertusiartornera tunuliaqutaralugu DIS-imik aaqqissuussineq 1988-imi Danmarkimi pilersinneqarsimasoq ataatsimiititaliap paasivaa. Danskit umiarsuaat amerlanerugaluttuinnartut nunat allat erfalasuisa ataanni angalalerput, nunamullu najugaqarfimmut ajoqutaasumik, taammaalillunilu akileraarutitigut isertitanik aammalu nunami kaaviiaartitaannit annaasaqarfiusumik, nunanik allamiunik inuttalersorneqalerlutik. Inuttanut aningaasartuutit erfalasumik taarsiisarnerni peqqutaaqataapput, taakkumi ingerlatsinermi aningaasartuutini pingaaruteqarajuttuupput, erfalasorineqartorlu apeqqutaatillugu nikerartuusarlutik.

 

Akileraartarnermut inatsit tunngavingalugu Umiarsuarni DIS-imi nalunaarsorsimasuni inuttat akileraaruserneqartusaanngitsunik aningaasarsitinneqarsinnaapput. Kingumut qiviarluni tamanna inuttanut aningaasartuutinik ima appaatigivoq, allaat danskit umiarsuaataat kingumut danskit erfalasuinik erfalasulernerinik kinguneqarluni. Taamaalilluni aaqqissuussineq suliffissaqartitsinermut iluaqutaallunilu naalagaaffiup karsiata inuttanit toqqaannartumik akileraarutitigut isertitaqarunnaarsinneqarneratigut toqqaannanngitsumik akileraarutinik assigisaanillu isertitaqartarnera qulakkeerpaa. Taamaalilluni piffissamut umiarsuit erfalasuminnik taarsiinngikkallarnerannut naleqqiullugu ataatsimut tamaat isigialugu aningaasatigut annaasaqarsimanissaq ilimagineqarsinnaavoq, tamannalu pitsaanngeqatigajaanik ajornartorsiummik aaqqiinerusussatut nalilerneqarsimavoq.

 

Dansk Internationalt Skibsregister pillugu Inatsimmi, ulloq 11. april 1997-imi LBK nr. 273-kut saqqummiunneqartumi § 2 naapertorlugu aalisariutit ujarattaatillu DIS-mut nalunaarsorneqarsinnaanngillat. Umarsuit taakku ajornartorsiutaasumik nunat allat erfalasuinut nuutinneqarnikuunatillu nunani allamiunik inuttaqanngillat, taamaattumillu nalagaaffiup karsiata umiarsuarni taakkunani inuttat nalinginnaasumik akileraartarnerisa atorunnaarsinneqarnissaat kissaatigisimanngilaa.

 

Tamanna tunngavingalugu ataatsimiititaliap aalisariutit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut DIS-imik aaqqissuussinermut ilanngutitinneqarsinnaanerat periarfissaqarsorinngilaa.

 

Tamanna tunngavingalugu kalaallit sulisorineqartut amerlineqarnissaat siunertaralugu Naalakkersusiut periarfissanik allanik, taamaalilluni kalaallit aalisariutini inuttaajuaannarnissaat qulakkeerumallugu, misissuissasut ataatsimiititaliap kaammattorumavai.

 

Tassunga atatillugu toqqaannartumik imaluunniit piffikkaartumik inatsisiliussinikkut inuussutissarsiutinik siuarsaanerit tapiissuteqartarnerit il.il. ataatsimut isigalugu pisarnissaat atatsimiititaliap kaammattuutigiumavaa, taamaalilluni assersuutigalugu toqqaannganngitsumik imaluunniit aalajangersimasunut iluaqutaasunik aningaasarsianut akileraartarnermut inatsit aqqutigalugu immikkut aaqqissuussinerit atornagit tapissutit tapiissutisisussanut sapinngisamik toqqaannartumik tunniunneqartarnissaat pisartussanngortillugit. Taamaalilluni inatsisiliorneq pisariitsoq paasiuminartorlu anguneqassasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tamannalu naggataagut inuttaasut inatsisitigut illersugaanerannut iluaqutaasussaassaaq.

 

Siunnersuutip iluanaarutitigut kinguneqaatissai.

Ilinniartut isertitaannit akileraarutaasussaatitaasunit appaanissamik § 1 nr. 1-imi siunnerssutigineqartoq Landskarsip 2 mio kr.-inik iseritakinneruneranik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq. Soorlu siusinnerusukkut iserifigineqareersutut isertitat taakku pissutsinit siunertarineqanngitsunit tunngassuteqarput, taamaattumillu aningaasanut inatsimmi kommunilluunniit missingersuutaanni isertitat taakku allassimanngillat.

 

Umiarsuarnik takornarissanik angallassissutinik angallassinissat § 1 nr. 2-mi pineqartut aalajangersakkat maanna atuuttut naapertorlugit kalaallinik inuttaqarluni pinissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq, taamaattumillu akileraarutitigut isertinngitsuukkat landskarsimut annaasaqaataasutut taaneqarsinnaanngillat.

 

Taamaattumik siunnersuut ataatsimut isigalugu missingersuutigineqartunut naleqqiullugu isertitatitgut kinguneqaateqartussaanngitsutut Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarpoq.

 

 

Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq siunnersuut pillugu ima oqaaseqarpoq:

 

Aallaqqaasiullugu ataatsimiititaliap oqaatigissavaa siunnersuut taperserlugu.

 

Ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaanni aningaasatigut pitsaasumik toqqammaveqartitaanissaata qulakkeerneqarnissaa ataatsimiititaliap pingaartuutippaa, taamaattumillu siunnersuutip matuma siunertarineqanngitsumik ilinniagaqartut aningaasatigut atugaannik ajorseriaat illuatungilermagu ataatsimiititaliap nuannaarutigaa.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut umiarsuarni inuttat kalaallit suliffissaqarnikkut pitsaanerusumik periarfissinneqarnissaat siunnersuut manna aqqutigalugu anguniarmassuk ataatsimiititaliap ilanngullugu nuannaarutigaa. Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip § 34-iata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutikkut umiarsuarnut ilaasartaatinut imartatsinni takornarissanik angassillutik ingerlaartuni inuttat nunatsinneersut atorfinitsitaanerannut akileraaruseeriaatsit pissutsilluunnit allat inatsisinut tunngassutillit matuma kingorna akornutaanatilluunniit illuatungiliuttuunnginnissaat Naalakkersuisut qulakkiissagaat ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.

 

Naalakkersuisut sapinngisamik piaartumik siunnersuutip matuma, taamaalillunilu kalaallinik inuttaqannginnissamut aningaasatigut tunngavissaasupakornusiisussaannginnerata,  umiarsuaatileqatigiinnit attuumassuteqartunit allanillu ilisimaneqalernissaa sulissutigissagaat ataatsimiititaliap kaammattutigissavaa.

 

Tamanna tunngavingalugu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

	Kalistat Lund, Siulittaasoq
Agathe Fontain, Siulittaasup tullia		Jensine Berthelsen
Per Skaaning		Ole Thorleifsen