Bemærkninger fra Finansudvalget til ansøgninger som ikke er blevet godkendt –TB 2003

 

I afsnit 5 i betænkningen er der givet et overblik over samtlige 57 ansøgninger som Finansudvalget har behandlet med henblik på ændringer i forhold til FL 2003.

 

Det blev nævnt at der var 11 ansøgninger, som ikke blev godkendt. Disse sager kan kort beskrives således:

6 ansøgninger kunne ikke godkendes af Finansudvalget (sag nr.: 17, 31, 32, 46, 47 og 48)

 

2 ansøgninger blev trukket tilbage (sag nr.: 21 og 37)

 

1 ansøgning bortfaldt da Finansudvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning (sag nr.:13)

 

1 ansøgning blev udsat mhp. yderligere oplysninger og blev ikke fremsendt igen (sag nr. 30)

 

1 ansøgning bortfaldt, idet de fremsendte ansøgninger på grønlandsk og dansk var forskellige (sag nr. 55).

 

Det kan herudover oplyses, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ved brev af 20.1.2004 fremsendte en ansøgning, der vedrørte bevillingsåret 2003. Da Finansudvalget modtog ansøgningen efter udløbet af bevillingsåret 2003, var Finansudvalget ikke kompetent til at behandle sagen, hvorfor den blev sendt tilbage til Landsstyret (sag nr. 04-02).

 

I det følgende vil hovedtræk fra de forannævnte sager blive oplyst.

 

6 ansøgninger kunne ikke godkendes af Finansudvalget (sag nr.: 17, 31, 32, 46, 47 og 48)

 

Sag nr. 03 – 17 Oprettelse af  sundhedsportal (behandlet af Finansudvalget den 30.6.2003)

         

Landsstyret indstillede følgende til godkendelse og  anmodede om hastebehandling :

         

-        at bevilling på hovedkonto 32.01.01, Direktoratet for Sundhed forhøjes med kr. 350.000 i 2003,

-        at bevilling på hovedkonto 32.10.02, Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål  forhøjes med kr. 340.000 i 2003,

-        at bevilling på hovedkonto 32.10.05, Dronning Ingrids Hospital  reduceres med kr. 230.000 i 2003

-        at bevilling på hovedkonto 32.10.06, Center for Sundhedsuddannelser   reduceres med kr. 230.000 i 2003

-        at bevilling på hovedkonto 32.11.02, Fællesudgifter, lægebetjening  reduceres med kr. 230.000 i 2003

 

Finansudvalgets bemærkninger

Finansudvalget skal indledningsvis bemærke, at Landsstyret ikke har begrundet sit ønske om hastebehandling. Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at enhver anmodning om hastebehandling ledsages af en udtrykkelig begrundelse.

 

Hertil kommer imidlertid, at det ikke fremgår, at udgiftsbehovet ikke har kunnet forudset ved vedtagelsen af den gældende finanslov.

 

§ 28, stk. 2 i landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget fastsætter, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner, som er væsentlige, og som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.

 

Finansudvalget ser sig herefter ikke i stand til at behandle Landsstyrets anmodning, og opfordrer Landsstyret til at lade oprettelsen af en sundhedsportal indgå i forslaget til finanslov for 2004.

 

Sag nr. 03 – 31 Tillægsbevillingsansøgning for 2003 i forbindelse med renovering af B-1389  i Nuuk blok T

 

Nærværende sag har været behandlet af Finansudvalget på 2 møder den 16.10.2003 og 20.10.2003.

 

Behandlingen den 16.10.2003

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af ovennævnte sag, under hensyntagen til at beboerne i B-1389, ”Blok T”, i Nuuk allerede er i gang med at fraflytte.

 

Finansudvalget har på sit møde nr. 59 den 16. oktober 2003 i Sisimiut behandlet nærværende sag. Landsstyret indstiller

 

At        der over hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger i 2003 afholdes op til 0,3 mio. kr. til dækning af fraflytningstilskud til lejerne i B-1389 i Nuuk bestående af grundbeløb på 1.200 kr. plus 1.000 kr. pr. beboelsesrum i kraft af en ændring af bevillingsforudsætningerne.

 

Udvalget konstaterede under sin behandling af sagen, at der i Landsstyrets skrivelse af 2. oktober 2003 tages udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger, jf. hvilken udlejer har pligt til at anvise en erstatningsbolig, når et lejemål opsiges grundet renovering af ejendommen.

 

Udvalget konstaterede videre, at det hidtil har været fast praksis, at flytteomkostninger til den tilbudte erstatningsbolig har været såvel anlægssagen som udlejer uvedkommende. Lejerne har derfor selv måttet afholde samtlige omkostninger i forbindelse med flytningen.

 

Udvalget konstaterede endelig, at Landsstyret forventer at et antal boligblokke i nær fremtid står over for omfattende renoveringer, hvorfor Landsstyret finder det vigtigt at der tages principiel stilling til om lejerne skal have økonomisk bistand til flytning i forbindelse med renovering af deres lejemål, eller om lejerne selv skal afholde alle omkostninger i forbindelse hermed.

 

Udvalget fandt under sin drøftelse af sagen flere faktorer uafklarede, og er usikker på konsekvenserne:

1.      Hvorledes vurderer Landsstyrets forslagets præcedensskabende virkning?

2.      Vil der kunne forventes rejst krav fra lejere der tidligere midlertidigt har måttet fraflytte deres lejemål uden kompensation?

3.      Hvordan vil situationen være for lejere der fremover skal fraflytte under større renoveringer?

4.      Er lejere i private og offentlige udlejningsejendomme stillet ens?

5.      Påtænker Landsstyret, når det henses til sagens principielle natur, at tage skridt til at revidere ovennævnte Landstingsforordning nr. 5 om leje, f.eks. således at udgifter til midlertidig fraflytning i tilsvarende sager dækkes  over samme finanslovskonto, eller bør det ske via huslejestigninger e. a.?

6.      Påtænker Landsstyret på anden vis at ændre procedurerne omkring midlertidig fraflytning af boliger i forbindelse med renovering?

7.      Vil en principiel beslutning omfatte såvel offentlig som privat udlejning?

8.      Hvordan sikres det at tildelingskriterierne i en fremtidig ordning bliver helt klare? Her tænkes på hvor omfattende en renovering skal være, for at der kan ydes tilskud til dækning af flytteomkostninger, og hvor længe man skal bo andetsteds?

 

M.h.p. at få klarlagt ovennævnte faktorer indkaldes Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø hermed til samråd mandag 20. oktober 2003 kl. 16 i Finansudvalgets mødelokale nr.1.

 

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget afventer samrådet med Landsstyremedlemmet inden endelig beslutning træffes.

 

Behandlingen den 20.10.2003

 

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af ovennævnte sag, under hensyntagen til at beboerne i B-1389, ”Blok T”, i Nuuk allerede er i gang med at fraflytte.

 

Finansudvalget har på sit møde nr. 59 den 16. oktober 2003 i Sisimiut behandlet nærværende sag. Landsstyret indstiller

At        der over hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger i 2003 afholdes op til 0,3 mio. kr. til dækning af fraflytningstilskud til lejerne i B-1389 i Nuuk bestående af grundbeløb på 1.200 kr. plus 1.000 kr. pr. beboelsesrum i kraft af en ændring af bevillingsforudsætningerne.

 

Finansudvalget har på baggrund af sin behandling af sagen den 16. oktober ved brev af samme dato til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø indkaldt denne til samråd om sagen mandag den 20. oktober. I det nævnte brev blev anført nogle af Udvalgets overvejelser samt 8 spørgsmål som forventedes besvaret på samrådet.

 

I forbindelse med samrådet blev Landsstyremedlemmets talepapir udleveret til Finansudvalgets medlemmer. Landsstyremedlemmets besvarelse blev senere uddybet på baggrund af konkrete spørgsmål fra Udvalgets medlemmer.

 

Finansudvalget genoptog efter samrådets afslutning på ny behandlingen af nærværende sag.

 

Finansudvalget er fortsat meget betænkelig ved den af Landsstyret foreslåede løsning som følge af en frygt for at borgere, som tidligere har været i en lignende situation med fraflytning af boligen, måske kunne ventes også at søge et tilskud, selv om det er med tilbagevirkende kraft.

 

Finansudvalget finder fortsat at det er et utilstrækkeligt grundlag blot at ændre i bevillingsforudsætningerne til hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger. Finansudvalget finder principielt at lovgivningen på området bør ændres således at sagen er helt ”ren”.

 

Udvalget har overvejet en nødløsning med en tekstanmærkning til finansloven for 2003, idet dette ville betyde at bestemmelsen fik lovstatus. Efter budgetlovens bestemmelser vil en sådan løsning kunne anvendes i særlige tilfælde, men principielt bør der i stedet for stiles imod at ændre sektorlovgivningen.

 

Finansudvalgets beslutning

Landstingets Finansudvalg kan, under henvisning til foranstående bemærkninger, ikke godkende indstillingen fra Landsstyret.

 

Finansudvalget skal i stedet anbefale at Landsstyret på EM 2003 søger gennemført den nødvendige ændring i forordningen på området, således at lejerne fra 2003 vil kunne få fraflytningstilskud.

 

Finansudvalget kan nu i maj 2004 konstatere at Landsstyret endnu ikke har fremsat noget forslag om ændring af forordningen på boligområdet. Finansudvalget skal derfor anmode om oplysninger fra Landsstyret om man påtænker at foreslå ændringer på området.

 

Sag nr. 03 – 32 Ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010

 

Nærværende sag har været behandlet af Finansudvalget på 2 møder den  18.10.2003 og 4.11.2003.

 

Behandlingen den 18.10.2003

Landsstyret indstiller,

At          bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, nedsættes med kr. 3.744.000,

At              Bevillingen på hovedkonto 84.40.14 Kultur- og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010  

  forhøjes med kr. 2.490.000 og

at         der oprettes en ny hovedkonto 89.70.10 Kommuner, særlige anlægsudlån, med en bevilling på kr. 1.254.000 til dækning af Qeqertarsuaq kommunes andel af minihallen.

 

Landsstyret har anmodet om hastebehandling af sagen.

 

Sagens indhold

På hovedkonto 84.40.10, Kultur og Idrætsbyggeri, er afsat 6 mio. kr. fordelt med 3 mio. kr. i 2002 og 3 mio. kr. i 2003 til projektet; Renovering og udvidelse af minihal, Qeqertarsuaq. Finansudvalget godkendte denne disposition på møde nr. 99 den 29. juni 2002, hvorefter den blev optaget på FL 2003. Renoveringen og udvidelsen af hallen påbegyndtes august 2002.

 

Der har efterfølgende vist sig et udækket finansieringsbehov på samlet 3.744.000 kr. Kommunen har herefter ansøgt om en tillægsbevilling på dette beløb.

 

Det fremgår af landsstyreoplægget, at Økonomidirektoratet i sit høringssvar har anført, at der efter direktoratets mening ikke er belæg for at yde en merbevilling.

 

Qeqertarsuaq Kommunea har disponeret byggeriet uden forudgående tilsagn fra Hjemmestyret, og dette afviger helt klart fra Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. I lignende tilfælde har Hjemmestyret af principielle grunde således altid valgt at trække sin støtte tilbage.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Udvalget konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger. Qeqertarsuaq Kommunea har tydeligvis disponeret efter at udvide minihallen uden at sikre den nødvendige finansiering, mens den mere nødvendige renovering ikke er blevet gennemført. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

 

Hertil kommer, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden. Det konstateres endelig, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet.

 

Udvalget fandt sagen beklagelig for kommunen, men konstaterede at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kunne vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

 

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå. Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven. Endelig kommer at en imødekommelse af det ansøgte kunne få konsekvenser for en anlægssag i Kangaatsiaq kommune.

 

Finansudvalgets beslutning den 18.10.2003

Landstingets Finansudvalg behandlede sagen den 18.10.2003 og besluttede med henvisning til bemærkningerne i afgørelsesskrivelsen af samme dato, at Udvalget ikke kunne godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Landsstyrets fremsendelse af sagen den 30.10.2003

Landsstyret har den 30.10.2003 på ny fremsendt sagen til Finansudvalget med anmodning om revurdering. Sammen med fremsendelsesskrivelsen af 30.10.2003 blev også fremsendt et notat af 28.10.2003.

 

Finansudvalgets fornyede behandling, bemærkninger samt samråd med 2 landsstyremedlemmer

Finansudvalget har på sit møde nr. 64 den 31.10.2003 behandlet sagen på ny. Udvalget besluttede at indkalde Landsstyremedlemmet for Finanser til samråd lørdag den 1.11.2003 kl. 13.

 

På baggrund af forløbet af dette samråd besluttede Finansudvalget at indkalde Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø til samråd tirsdag den 4.11.2003 kl. 11.00 for at få følgende spørgsmål nærmere belyst.

 

1.

Der ønskes en uddybning af det på side 3 øverst i landsstyreoplægget anførte:

Qeqertarsuup Kommunea har disponeret byggeriet uden forudgående tilsagn fra Hjemmestyret, og dette afviger helt klart fra Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. I lignende tilfælde har Hjemmestyret af principielle grunde således altid valgt at trække sin støtte tilbage.

 

Hvis Landsstyret vælger at yde støtte til projektet, til trods for at kommunen har disponeretbyggeriet på et ulovligt grundlag,er der meget stor fare for at skabe præcedens i forhold til fremtidige sager. Dette medfører at Hjemmestyret fremover risikerer at skulle bruge meget tid og mange kræfter på at afvise krav fra kommunernes side. Man vil stå svagere i forhandlingssituationer, og der er fare for, at Hjemmestyret for fremtiden får tilført betydelige merudgifter.

 

2.

Finansudvalget er især bekymret for de præcedens skabende virkninger af en godkendelse af Landsstyrets indstillinger.

 

På denne baggrund ønskes bl.a. en uddybning af hvilket økonomisk omfang disse virkninger kan antages at have, samt om Landsstyret forventer at søge ekstra bevillinger i nogen af disse sager.

 

3.

Der ønskes ligeledes oplysninger om Landsstyret forventer at søge ekstra bevillinger til 2 – 3 anlægssager i Kangaatsiaq kommune, hvor der efter det oplyste synes at være samme problemer som i Qeqertarsuaq sagen.

 

4.

Det ønskes oplyst om nærværende sag kan skabe præcedens for Hjemmestyrets dækning af udgifter i forbindelse med udbygningen af Qinngorput.

 

5.

Finansudvalget ønsker at modtage et notat med mere uddybende oplysninger om sagsforløbet, herunder om forudsætningerne

-                Vedrørende omfanget af renoveringen, herunder de økonomiske skøn/forudsætninger

-                Vedrørende omfanget af nybyggeriet (antal m2), herunder de økonomiske skøn/forudsætninger; det er tidligere blevet oplyst at udbygningen nærmest var som et kosteskab

-                om hvilke signaler der er sendt til kommunen om projektets omfang og hvornår (korrespondencen bedes udleveret til Finansudvalget)

-                om hvornår det blev klart for kommunen, at projektet ville blive dyrere end de forudsatte 6 mio. kr., samt om

-                om hvornår og hvordan kommunen så reagerede i denne situation.

 

6.

Det bedes nærmere oplyst hvorledes Qeqertarsuaq kommune har ”kørt” nærværende sag, og hvorfor

-                projektet er blevet meget dyrere end oprindelig forudsat

-                det anses for at være en udgift for Hjemmestyret at kommunen eventuelt ikke har været dygtig nok til at varetage denne kommunale opgave.

 

7.

Finansudvalget ønsker at modtage Landsstyremedlemmets syn på hvor meget Hjemmestyret skal prioritere stoppede byggerier på Kysten, samt om hvilke betingelser der eventuelt skal stilles vedrørende finansieringen fra

-                kommunen

-                Hjemmestyret.

 

8.

Finansudvalget ønsker en kopi af kommunens ansøgning om et lån på 1.254.000 kr. fra Hjemmestyret.

 

9.          

Hvilke konsekvenser vil der være for bygningen, hvis færdiggørelsen af minihallen udsættes til 2004?

 

10.

Hvordan er Qeqertarsuaq kommunes økonomiske situation? Hvilke muligheder har kommunen for selv at finansiere de samlede restudgifter på 3.744.000 kr.?

 

11.

Hvordan prioriterer Qeqertarsuaq kommune, i budget 2003 og 2004 færdiggørelsen af hallen set i forhold til andre kommunale opgaver.

 

12.

Hvilke muligheder vil der eventuelt være for at optage en ekstrabevilling til projektet på FL 2004.

----------------------------------------

 

Finansudvalget skal udtrykke sin forståelse for Qeqertarsuaq kommunes problemer og finder sagen meget beklagelig. Finansudvalget finder imidlertid at der andre forhold og hensyn der vejer tungere ved afgørelsen af sagen.

 

På baggrund af de indhentede oplysninger fra Landsstyret må det erkendes at en godkendelse af yderligere tilskud til Qeqertarsuaq kommune vil danne præcedens for fremtidige sager. Da der intet overblik er over de samlede virkninger heraf ville det ikke være ansvarligt af Finansudvalget at godkende yderligere tilskud til Qeqertarsuaq kommune.

 

Finansudvalget lægger stor vægt på at det er de samme regler, der gælder for alle landets kommuner.

 

Finansudvalgets beslutning

Landstingets Finansudvalg kan, under henvisning til foranstående bemærkninger, ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret

 

 

Sag nr. 03 – 46 Ansøgning om merbevilling til udvidelse af alderdomshjem i Kangaatsiaq med 12 pladser, projektnr. 090.44.007 hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

 

Nærværende sag blev behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003

 

Landsstyret indstiller,

-              at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven nedsættes med 894.000 kr.

-              atbevillingen på hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, projektnr. 090.44.007 Alderdomshjem 12 pladser, Kangaatsiaq, forhøjes med 894.000 kr.

 

Sagens indhold

Alderdomshjemmet i Kangaatsiaq by var optaget på Landstingsfinanslov 2001 med en bevilling på 1,3 mio. kr., som udgjorde 50% af B-overslaget. Kangaatsiaq Kommune indsendte 21.august 2001 et A-overslag på udvidelse af alderdomshjemmet i Kangaatsiaq by med 12 pladser, der lød på 4.256.000 kr. Kommunen fik efterfølgende tilsagn fra Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs Byggeadministration om at Hjemmestyret ville yde tilskud på op til 1,3 mio. kr.

 

Kommunen blev oplyst om, at man ville søge at øge bevillingen med 800.000 kr., således at Hjemmestyrets andel blev på 50% af den samlede anlægssum, men det blev præciseret, at der ikke kunne gives tilsagn herom.

 

Kommunen igangsatte efterfølgende byggeriet, som i dag står færdiggjort, uagtet at kommunens økonomi ikke kunne dække de udgifter, det medførte. Kommunen søger derfor i dag 894.000 kr. i tilskud fra Hjemmestyret, således at Hjemmestyrets tilskud kommer op på 50% af den endelige anlægssum.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning finder, med henvisning til budgetlovens bestemmelser samt Udvalgets hidtidige praksis, ikke grundlag for at imødekomme Landsstyrets ansøgning. 

 

Udvalgsflertallet konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger, idet Kangaatsiaq Kommune tydeligvis har disponeret byggeriet uden at sikre den nødvendige finansiering. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

 

Det konstateres, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet.  Udvalgsflertallet bemærker, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden.

 

Flertallet finder sagen beklagelig for kommunen, men konstaterer at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kan vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

 

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå.

 

Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven.

 

Endelig skal henvises til afslag på ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010, truffet på møde nr. 60 den 18. oktober 2003 vdr. Udvidelse af minihallen i Qeqertarsuaq.

 

Udvalgsflertallet skal afslutningsvis henlede Landsstyrets opmærksomhed på muligheden for at dække de med byggeriets berostillen eventuelt opståede problemer via en aktiv beskæftigelsesindsats i kommunen.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder, at konsekvenserne af et afslag i nærværende sag på kort sigt kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for Kangaatsiaq Kommune. Videre finder mindretallet det væsentligt at  sikre bevarelsen af det opførte byggeri.

 

Udvalgsmindretallet skal henvise til Finansudvalget bemærkninger i betænkningen til FFL04, hvoraf bl.a. fremgår, at

 

De offentlige administrationer bør ”slankes” ved at det igangsatte arbejde mellem Landsstyret og KANUKOKA på dette område fremmes. Der må sikres tilstrækkeligt samarbejde mellem vores kommuner, enten ved et aftalt samarbejde om opgaveløsninger, eller i en del tilfælde ved sammenlægning af kommuner.

 

Finansudvalget har fornemmet at der flere steder i landet er taget initiativer på dette område; eksempelvis er der aftalt et samarbejde mellem Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kommune på det administrative område.

 

Mindretallet finder nærværende sag yderligere bør anspore Landsstyret og KANUKOKA til at intensivere bestræbelserne på dette område. Et styrket  kommunalt samarbejde vil i sidste ende være den eneste mulighed for at sikre den administrative og økonomiske kompetence, der er nødvendig m.h.p. fremover at undgå sager svarende til nærværende.

 

Udvalgsmindretallet finder det på denne baggrund nødvendigt at godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning kan ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder modsat at kunne godkende landsstyrets indstillinger.

 

Sag nr. 03 – 47Ansøgning om bevilling til færdiggørelse af daginstitutionsbyggeri i Attu, hovedkonto 84.40.17 Institutionerne for børn og unge, projektnr. 092.41.034

 

Nærværende sag blev behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003

 

Landsstyret indstiller,

-         at der på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden optages en indtægt på 939.000 kr. som følge af tilbageførsel af uforbrugte midler på projektnr. 090.41.008 Vuggestue Kangaatsiaq, i alt 779.000 kr., samt projektnr. 090.41.025 Renovering af daginstitution, Kangaatsiaq, i alt 160.000 kr., på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge.

-         at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nedsættes med 1.211.000 kr.

-         at bevillingen på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge, projektnr. 092.41.034 Daginstitution i Attu forhøjes med 2.150.000 kr.

 

Sagens indhold

Kangaatsiaq Kommune igangsatte efteråret 2002 byggeriet af en daginstitution i Attu uden at have fået et tilsagn om medfinansiering fra Hjemmestyret. Kommunen lod byggeriet stå på, indtil der var brugt 50% af den samlede anlægssum på 4,3 mio. kr. samt 779.000, kr. der var til overs fra byggeriet af en vuggestue i Kangaatsiaq by – projektnr. 090.41.008, på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge. Dette skete fordi Kommunen fejlagtigt gik ud fra, at man havde råderet over disse midler. Der er således anvendt 2,85 mio. kr. til byggeriet.

 

Da det blev klart for Landsstyret, at der var tale om et ufinansieret byggeri, blev det standset, og den ufærdige bygning blev lukket af for at hindre forfald. Hvis byggeriet ikke færdiggøres snarest, forventer Direktoratet for Boliger og Infrastruktur at bygningen sandsynligvis vil rådne i den kommende vinter, idet taget blot er dækket med gips.

 

Landsstyret har på denne baggrund ansøgt om en bevilling på 2,15 mio. kr. til færdiggørelse af projektet således at Hjemmestyret yder 50% i tilskud til kommunen.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning finder, med henvisning til budgetlovens bestemmelser samt Udvalgets hidtidige praksis, ikke grundlag for at imødekomme Landsstyrets ansøgning.  0

 

Udvalgsflertallet konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger, idet Kangaatsiaq Kommune tydeligvis har disponeret byggeriet uden at sikre den nødvendige finansiering. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

 

Det konstateres, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet.  Udvalgsflertallet bemærker, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden.

 

Flertallet finder sagen beklagelig for kommunen, men konstaterer at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kan vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

 

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå.

 

Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven.

 

Endelig skal henvises til afslag på ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010, truffet på møde nr. 60 den 18. oktober 2003 vdr. udvidelse af minihallen i Qeqertarsuaq.

 

Udvalgsflertallet skal afslutningsvis henlede Landsstyrets opmærksomhed på muligheden for at dække de med byggeriets berostillen eventuelt opståede problemer via en aktiv beskæftigelsesindsats i kommunen.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder, at konsekvenserne af et afslag i nærværende sag på kort sigt kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for Kangaatsiaq Kommune. Videre finder mindretallet det væsentligt at  sikre bevarelsen af det opførte byggeri.

 

Udvalgsmindretallet skal henvise til Finansudvalget bemærkninger i betænkningen til FFL04, hvoraf bl.a. fremgår, at

 

De offentlige administrationer bør ”slankes” ved at det igangsatte arbejde mellem Landsstyret og KANUKOKA på dette område fremmes. Der må sikres tilstrækkeligt samarbejde mellem vores kommuner, enten ved et aftalt samarbejde om opgaveløsninger, eller i en del tilfælde ved sammenlægning af kommuner.

 

Finansudvalget har fornemmet at der flere steder i landet er taget initiativer på dette område; eksempelvis er der aftalt et samarbejde mellem Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kommune på det administrative område.

 

Mindretallet finder nærværende sag yderligere bør anspore Landsstyret og KANUKOKA til at intensivere bestræbelserne på dette område. Et styrket  kommunalt samarbejde vil i sidste ende være den eneste mulighed for at sikre den administrative og økonomiske kompetence, der er nødvendig m.h.p. fremover at undgå sager svarende til nærværende.

 

Udvalgsmindretallet finder det på denne baggrund nødvendigt at godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning kan ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder modsat at kunne godkende landsstyrets indstillinger.

 

Sag nr. 03 – 48 Ansøgning om bevilling til allerede igangsat byggeri af forsamlingshus i Ikerasaarsuk

 

Nærværende sag blev behandlet af Finansudvalget den 17.12.2003

 

Landsstyret indstiller,

-         at bevillingen på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver nedsættes med 1.375.000 kr.

-         at hovedkonto 87.11.02 Kangaatsiaq Kommune genoprettes

-         at bevillingen på hovedkonto 87.11.02 Kangaatsiaq Kommune forhøjes med 1.375.000 kr. som forudsættes benyttet til færdiggørelse af forsamlingshuset i Ikerasaarsuk

 

Sagens indhold

Opførelsen af forsamlingshuset i Ikerasaarsuk blev udbudt i licitation sammen med opførelsen af et servicehus, og der indkom et samlet licitationsresultat på begge projekter.

 

Servicehuse finansieres med et 85% tilskud fra Hjemmestyret, der gives som bevilling på hovedkonto 85.50.01 Servicehuse, bygder. Servicehuset i Ikerasaasuk blev optaget på Landstings­finanslov 2002 på den daværende hovedkonto 50.85.20 Servicehuse, bygder med en bevilling 1 mio. kr. I Landstings­finanslov 2003 er servicehuse overgået til hovedkonto 85.50.01 Servicehuse, og servicehuset i Ikerasaarsuk fremgår med en bevilling på 2,9 mio.

 

Forsamlingshuse finansieres med et 90% tilskud fra Hjemmestyret på hovedkonto 84.40.14 Kultur og idrætsbyggeri og prioriteres af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke – KIIIP. Kangaatsiaq Kommune søgte imidlertid ikke KIIIP om bevilling til forsamlingshuset – i alt 1.375 mio. kr., hvorfor projektet aldrig er blevet optaget på finansloven. Kommunen igangsatte alligevel byggeriet af såvel servicehus som forsamlingshus, uagtet at der kun var bevilling til servicehuset.

 

Forsamlingshuset fremstår i dag som næsten færdiggjort, men byggeriet er blevet standset, indtil de bevillingsmæssige forhold er blevet afklaret.

 

Landsstyret har på denne baggrund ansøgt om et tilskud til  kommunen på 1,375 mio. kr., hvilket udgør 90% af anlægsudgifterne.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning finder, med henvisning til budgetlovens bestemmelser samt Udvalgets hidtidige praksis, ikke grundlag for at imødekomme Landsstyrets ansøgning. 

 

Udvalgsflertallet konstaterede under sin behandling af sagen, at en godkendelse af ansøgningen formentlig vil have præcedens skabende virkninger, idet Kangaatsiaq Kommune tydeligvis har disponeret byggeriet uden at sikre den nødvendige finansiering. Såfremt denne adfærd vinder almindelig indpas vil en generel prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne blive umuliggjort.

 

Det konstateres, at alternative finansieringsmuligheder tilsyneladende ikke har været overvejet.  Udvalgsflertallet bemærker, at det ikke en hjemmestyreopgave, at fungere som pengeinstitut for kommunerne; denne praksis er afskaffet for en del år siden.

 

Flertallet finder sagen beklagelig for kommunen, men konstaterer at de uheldige følgevirkninger af kommunens uhensigtsmæssige disponering ikke kan vægtes tungere end samfundets overordnende behov for at de samme regler gælder for alle landets kommuner.

 

Eksempelvis har Sisimiut kommune i 2002 fået frataget et større tilskud til 60/40 boligbyggeri, da man havde igangsat projektet inden tilsagn fra Hjemmestyret forelå.

 

Herudover har Finansudvalget i 2003 i 2 sager godkendt at Qaqortoq kommune betaler mere end de forudsatte 40% af 60/40 boligprojekter. Der er tale om at kommunen så betaler hele merudgiften i forhold til det forudsatte i finansloven.

 

Endelig skal henvises til afslag på ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.14 Kultur og Idrætsbyggeri, projekt nr. 140.53.010, truffet på møde nr. 60 den 18. oktober 2003 vdr. udvidelse af minihallen i Qeqertarsuaq.

 

Udvalgsflertallet skal afslutningsvis henlede Landsstyrets opmærksomhed på muligheden for at dække de med byggeriets berostillen eventuelt opståede problemer via en aktiv beskæftigelsesindsats i kommunen.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder, at konsekvenserne af et afslag i nærværende sag på kort sigt kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for Kangaatsiaq Kommune. Videre finder mindretallet det væsentligt at  sikre bevarelsen af det opførte byggeri.

 

Udvalgsmindretallet skal henvise til Finansudvalget bemærkninger i betænkningen til FFL04, hvoraf bl.a. fremgår, at

 

De offentlige administrationer bør ”slankes” ved at det igangsatte arbejde mellem Landsstyret og KANUKOKA på dette område fremmes. Der må sikres tilstrækkeligt samarbejde mellem vores kommuner, enten ved et aftalt samarbejde om opgaveløsninger, eller i en del tilfælde ved sammenlægning af kommuner.

 

Finansudvalget har fornemmet at der flere steder i landet er taget initiativer på dette område; eksempelvis er der aftalt et samarbejde mellem Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kommune på det administrative område.

 

Mindretallet finder nærværende sag yderligere bør anspore Landsstyret og KANUKOKA til at intensivere bestræbelserne på dette område. Et styrket  kommunalt samarbejde vil i sidste ende være den eneste mulighed for at sikre den administrative og økonomiske kompetence, der er nødvendig m.h.p. fremover at undgå sager svarende til nærværende.

 

Udvalgsmindretallet finder det på denne baggrund nødvendigt at godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Finansudvalgets beslutning

Et flertal i Finansudvalget bestående af Ane Hansen, Augusta Salling og Per Skaaning kan ikke godkende indstillingerne fra Landsstyret.

 

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Ole Thorleifsen og Isak Davidsen finder modsat at kunne godkende landsstyrets indstillinger.

 

2 ansøgninger blev trukket tilbage (sag nr.: 21 og 37)

 

Sag nr. 03 – 21 Ansøgning om merbevilling til hovedkonto 84.40.17, Institutioner for børn og unge, projekt nr. 170.41.019 (behandlet af Finansudvalget den 23.7.2003)

 

Landsstyret indstiller, at Finansudvalget godkender

at bevillingen på hovedkonto 80.00.01, Omrokeringsreserve nedsættes med kr. 800.000

at bevillingen på hovedkonto 80.40.17, Institutioner for børn og unge, projekt nr. 170.41.019 forhøjes med kr. 800.000.

 

Finansudvalget bemærker, at der er tale om en forhøjelse af den samlede bevilling på 36%. Udvalget ønsker derfor før beslutning kan træffes i sagen belyst forholdet yderligere.

 

Udvalget ønsker en uddybelse af merbevillingsbehovet, hvilke uforudsete udgifter er der løbet på projektet i forhold til den oprindelige bevilling? Er der tale om håndværkerudgifter, udgifter til materialer, planering, installationer eller noget helt femte?

 

På Finansudvalgets møde den 22.12.2003 blev der forelagt en orientering fra Landsstyret om at Direktoratet for Infrastruktur, Miljø og Boliger den 20. august 2003 havde fået en meddelelse fra Qaanaaq Kommune om, at licitationen var annulleret, og at arbejdet ville blive udbudt igen til næste år.

 

Sag nr. 03 – 37 Ansøgning om udmøntning af konto 27.01.04 (tidligere kontor 10.14.21) Information og formidling omkring internationale programsamarbejder (behandlet af Finansudvalget den 1.12.2003)

 

Landsstyret indstiller,

At   bevillingen på hovedkonto 27.01.04 Information og formidling om internationale programsamarbejder nedsættes med kr. 250.000,-

 

at  der nyoprettes en hovedkonto 40.01.07 Tilskud til information og formidling om internationale programsamarbejder med en bevilling på kr. 250.000,-

 

at           Landsstyret skal endvidere for helhedens skyld orientere Finansudvalget om, at Økonomidirektoratet i henhold til budgetlov og budgetregulativ har godkendt at hovedkontiene 40.12.21 Oqaatsinik Pikkorissarfik, 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik , 40.12.11 Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik har tilladelse til at oppebære indtægtsdækket virksomhed under nærværende formål.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Det skal indledningsvis bemærkes, at sidstnævnte orientering ikke burde fremgå som en indstilling.

 

Landsstyret har konkret foreslået, at der til hovedkonto 40.01.07 Tilskud til information og formidling om internationale programsamarbejder meddeles en bevilling på kr. 250.000 i 2003. Fra denne konto kan der ydes tilskud efter ansøgning til nedenstående underliggende institutioner:

1.                       Ilisimatursarfik

2.                       Inerisaavik

3.                       Oqaatsinik Pikkorissarfik

4.                       Øvrige tilskudsmodtagere/private

 

Finansudvalget skal bemærke, at den søgte bevilling på 250.000 kr. forventes anvendt i år, hvor der kun er en måned tilbage. Dette kan sammenholdes med, at der som ændringsforslag til FFL 2004 er søgt 312.000 kr. til 12 måneder i 2004!

 

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget udsætter sin stillingtagen indtil der fra Landsstyret er modtaget oplysninger om følgende:

-          Der ønskes en redegørelse for hvorledes Landsstyret forventer at disponere midlerne på konto 27.01.04 Information og formidling omkring internationale programsamarbejder i 2004.

-          Det ønskes oplyst, hvorvidt der, evt. på ”forventet efterbevilling”, allerede i 2003 er bevilget midler til de 4 ovennævnte modtagere fra Landsstyrets side.

-          Det ønskes oplyst, hvorledes Landsstyret forventer at midlerne kan anvendes på forsvarlig vis på kun 1 måned.

-          Det ønskes oplyst, hvornår servicekontrakten med Sulisa om Forberedelse samt udførsel af professionel rådgivning og information om internationale programsamarbejder blev underskrevet. Der bedes samtidig redegjort for hvorledes kontraktbeløbet forventes disponeret.

 

Finansudvalget har efterfølgende modtaget en orientering fra Landsstyret om at nærværende ansøgning blev trukket tilbage.

 

1 ansøgning bortfaldt da Finansudvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning (sag nr.:13)

 

Sag nr. 03 – 13 Serviceaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S vedr. fabrikken i Paamiut. Hovedkonto 64.10.15, ekstraordinær beskæftigelsesindsats (behandlet af Finansudvalget den 30.7.2003)

 

I Landsstyrets skrivelse af 20. juni 2003, (j.nr. 01.31+2003+01), anmodes Landstingets Finansudvalg om at godkende at der til udmøntning af 10,0 mio. kr. fra hovedkonto 64.10.15, ekstraordinær beskæftigelsesindsats indgås en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S omkring fabrikken i Paamiut om sikring af arbejdspladser i Paamiut i perioden 01.01.2003-31.12.2003.

 

Imidlertid skal Finansudvalget efter indledende behandling af ansøgningen påpege, at der ifølge Budgetregulativ 2002 s. 77, afsnit 9.1 gælder, at “nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.” Da der i ovennævnte sag imidlertid ikke er tale om nye eller ændrede bevillinger, ser Udvalget sig ikke i stand til at forfølge sagen yderligere. Udvalget betragter hermed sagen som værende afsluttet.

 

Udvalget finder sagsforløbet uheldigt, og skal henstille til, at Landsstyret i fremtiden udviser en større grad af omhu og overblik i de sager der ligger indenfor Landsstyrets eget ressort at behandle, således at unødigt tidsspilde i Landsstyrets og Udvalgets arbejde undgås.

 

1 ansøgning blev udsat mhp. yderligere oplysninger og blev ikke fremsendt igen (sag nr. 30)

 

Sag nr. 03 – 30 Rokering af midler indenfor hovedkonto 84.40.15, kollegiebyggeri (behandlet af Finansudvalget den 16.10.2003)

 

Landsstyret indstiller

At        der på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri foretages følgende ændringer bevillingen til projekt nr. 080.52.019, kollegiebyggeri 3. etape forøges med 3,9 mio. kr. og bevillingen til projekt 080.52.018, kollegiebyggeri 2. etape nedskrives med 3,9 mio. kr.

 

Finansudvalgets bemærkninger

Sekretæren for Finansudvalget har påpeget følgende:

En af hovedårsagerne til at der i 1999 blev vedtaget en budgetlov var at smidiggøre reglerne på anlægsområdet således at der kun skulle søges bevillingsmæssige ændringer, når der var egentligt behov herfor. Hvis der skete tidsmæssige forskydninger i anlægsprojekter skulle der tidligere søges genbevillinger. Efter budgetlovens vedtagelse blev det fra 1.1.2000 gennemført at der ikke skulle søges genbevillinger mere.

 

I det følgende er gengivet hovedprincipper for anlægs- og renoveringsfonden. De 3 citater, der anføres i det følgende, er fra Budgetregulativ 2002 fra 26.2.2002 (udstedt af Landsstyremedlemmet for Økonomi).

 

Fra Budgetregulativ 2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi den 26.2.2002

6.2           Hovedprincipper for anlægs- og renoveringsfonden pkt. 6.2 Hovedprincipper for anlægs- og renoveringsfonden 

Anlægs- og renoveringsfonden bygger på følgende hovedprincipper og procedurer:

     I.              Anlægsrammen (til finansiering af såvel nye som igangværende projekter) bør fastsættes ud fra en vurdering af følgende forhold: Den samfundsøkonomiske situation, de udgiftspolitiske rammer og kapaciteten i anlægssektoren.

     2                     Genbevillingsprincippet er afskaffet, og i stedet overføres alle vedtagne anlægsprojekter til en anlægs- og renoveringsfond, hver med en samlet projektbevilling, der svarer til  de totale udgifter til projektet, således som det er anført i finansloven. Den samlede projektbevilling kan derfor til sin tid sammenholdes med det endelige projektregnskab. Projektbevillingen er ikke en formel bevilling, idet Hjemmestyrets budgetsystem fortsat bygger på årlige bevillinger, men  projektbevillingen er grundlaget for den politiske godkendelse og den forudsatte økonomiske ramme for igangsætning af et anlægsprojekt.

     3                     Tidsmæssige betalingsforskydninger  på anlægsområdet (forsinkelser eller fremrykninger) får ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

     4                     Den politiske stillingtagen til nye projekter på anlægsområdet søges i videst mulig udstrækning tilrettelagt som en samlet prioritering ved finanslovsudarbejdelsen af den udisponerede del af anlægsrammen. Det vil sige den del af anlægsrammen, der ikke skal anvendes til at finansiere igangværende projekter i det kommende finansår.

     5                     Der afsættes på hovedkonto 80.00.80 og 90.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer et samlet  reservebeløb til dækning af udgifter til påbegyndelse af projektering, som nødvendigvis må  igangsættes inden visse  anlægsprojekter  kan optages  med  projektbevillinger på den følgende finanslov. Anvendelse af midler fra dette reservebeløb meddeles løbende til Økonomidirektoratet. I  FL 2002  er  optaget  en  bevilling på henholdsvis 8,5 mio. kr. og 5 mio. kr. til det nævnte formål og på de nævnte hovedkonti.

 

6.8.4 Likviditetsforskydninger, der medfører, at de faktiske udgifter i anlægs- og renoveringsfonden overstiger bevillingerne i det pågældende år

I det tilfælde, at udgifterne i anlægs- og renoveringsfonden i et år overstiger indtægterne fra finansloven, er der adgang til, at fonden trækker på Landskassens likviditet. Dette skyldes, at de øgede udgifter et år vil blive modsvaret af tilsvarende indtægter i de efterfølgende år.

 

8.5          Disponeringsregler mv. - Anlægsbevillinger

8.5.1          Generelt

.................

Der fokuseres på at overholde den samlede projektbevilling, projektbevillingen, set over årene, hvorimod det ikke er bevillingsmæssigt afgørende  om  den  faktiske  projektudgift  afholdes lidt senere eller lidt før end forudsat. Det forudsættes  dog, at  alle  anlægsprojekter optages på finansloven med et realistisk og byggeteknisk set  hensigtsmæssigt afløb for de år et  projekt ventes at strække sig over.

..................

 

Konklusioner

Det fremgår klart af

-     den 3. pind i afsnit 6.2,

-     det anførte fra afsnit 6.8.4 og

-     det anførte udsnit fra afsnit 8.5.1,

at der ikke skal søges ændret bevilling, hvis der blot sker en tidsmæssig forskydning i projektets gennemførelse og Projektudgiften i øvrigt kan overholdes.

 

Det fremgår af forklaringerne i budgetbidraget til hovedkonto 84.40.15 at der fokuseres på om man kan bruge bevillinger i året 2003.

 

Der udtales ikke noget klart om hvilke projektbevillinger, der er nødvendige for 2. og 3. etape af kollegiebyggeriet i Sisimiut. Forklaringen under Projektbeskrivelsen i budgetbidraget tyder imidlertid på at Projektbevillingen er tilstrækkelig. Dette betyder at Projektbevillingen på 41,8 mio. kr. reelt kan holdes uændret. For så vidt angår 2. etapeprojektet har Finansudvalget ved afgørelse 03-22 den 7.8.2003 godkendt en nedsættelse af bevillingen, hvorefter Projektbevillingen udgjorde 21.200.000 kr. til dette projekt.

 

Den søgte rokering af 3,9 mio. kr. fra 2. etapeprojektet til 3. etapeprojektet beskrives som værende nødvendig i 2003 for at sikre overensstemmelse mellem bevilling og forbrug dette år, hvilket som foran anført er i strid med intentionerne bag budgetlovens bestemmelser på området. Der anføres herpå tillige i budgetbidraget ændringer i Projektbevillingerne til henholdsvis 17,3 mio. kr. og 45,7 mio. kr.

 

Der er ikke redegjort for behovet for ændringer i projektbevillingerne, så dette er formentlig en bogholderiteknisk @øvelse @ for at få tallene til at stemme.

 

Hvis der så herpå ved ændringsforslag til FFL 2004 søges de modsatte bevillingsændringer er det helt klart at den fremlagte ansøgning er i klar strid med budgetlovens og Budgetregulativets bestemmelser.

 

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget udsætter sin stillingtagen i sagen indtil man modtager Landsstyrets bemærkninger til foranstående.

 

Finansudvalget forventer i denne forbindelse at Landsstyret kommer med konkrete oplysninger om de nødvendige Projektbevillinger for hvert af de 3 projekter på hovedkonto 84.40.15.

 

1 ansøgning bortfaldt, idet de fremsendte ansøgninger på grønlandsk og dansk var forskellige (sag nr. 55)

 

Sag nr. 03 – 55 Aflysning af projekt og intern rokering af projektmidlerne på hovedkonto 87.71.31 og en grønlandsk version: Uliassat marluk aningaasanik atuineruffiullutik naammassineqareersut aamalu konto pi-ngaarnermi 87.71.31-mi suliassamut aningaasanik atuineruffiusussamut aningaasaliissutit sinneruttut agguataarneqarnissaat pillugu(behandlet af Finansudvalget den 30.12.2003)

 

Finansudvalgets bemærkninger

Det kan konstateres at der fra Landsstyrets side er fremsendt en sag på dansk og en grønlandsk oversættelse som ikke svarer til denne sag. Der er ikke fremsendt en korrekt grønlandsk oversættelse svarende til den førstnævnte tekst og ej heller en dansk oversættelse svarende til den sidstnævnte tekst.

 

Finansudvalgets sekretariat har forsøgt administrativt via Økonomidirektoratet og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur at få afklaret hvad ansøgningen eller ansøgningerne gik ud på men uden resultat. På denne baggrund fremsendes nærværende skrivelse til Landsstyret med kopi af det i Landstingets Bureau modtagne materiale vedlagt.

 

Finansudvalgets beslutning

Finansudvalget tilbagesender hermed det modtagne materiale, idet det skal meddeles at Udvalget ikke har været i stand til at behandle nogen sag eller sager, jfr. foranstående.

 

Hvis Landsstyret fortsat ønsker at fremsende ansøgning/-er vedrørende de projekter, der er nævnt i det nu tilbagesendte materiale, må Landsstyret fremsende disse for bevillingsåret 2004.

 

 

 

 

 

 

 

Qinnuteqaatinut akuersissutigineqanngitsunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai – 2003-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut

 

2003-mi aningaasanut inatsimmut sanilliullugu allannguuteqartitsinissaq siunertaralugu qinnuteqaatit tamarmiusut 57-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarsimasut isumaliutissiissummi immikkoortoq 5-imi paasissutissiissutigineqarput.

 

Oqaatigineqarpoq qinnuteqaatit 11-it akuersissutigineqanngitsut. Suliassat taakku ima naatsumik nassuiarneqarsinnaapput:

Qinnuteqaatit arfinillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarsinnaasimanngillat (suliap nr.: 17, 31, 32, 46, 47 aamma 48)

Qinnuteqaatit marluk tunuartinneqarput (suliap nr.: 21 aamma 37)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangiinissamut oqartussaassuseqanngimmat (suliap nr.:13)

Annertunerusumik paasissutissiissuteqarnissaq siunertaralugu suliaq ataaseq kinguartinneqarpoq nassiunneqaqqiganilu (suliap nr. 30)

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq, tassa qinnuteqaatit kalaallisut danskisullu nassiunneqartut assigiinngimmata (suliap nr. 55).

 

Tamatuma saniatigut paasissutissiissutigineqarsinnavoq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup 20.1.2004-mi allagaqarluni qinnuteqaat, ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut 2003-mut tunngasuuteqartoq nassiummagu. Ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata 2003-p qaangiutereerneratigut qinnuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tiguneqarmat suliaq suliarissallugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq piginnaatitaaffeqanngilaq/oqartussaaffeqanngilaq, taamaattumillu taanna Naalakkersuisunut uterteqqinneqarluni (suliaq nr. 04-02).

 

Suliani siuliani taaneqartut pingaarnersat matuma kinguliani paasissutissiisutigineqassapput.

 

Qinnuteqaatit arfinillit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqarsinnaasimanngillat (suliap nr.: 17, 31, 32, 46, 47 aamma 48)

 

Suliaq nr. 03 – 17 Peqqinnissaqarfimmut iseriarfiliorneq (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.6.2003-mi suliarineqartoq)

         

Makku akuersissutigineqarnissaat Naalakkersuisut inassutigaat tuaviortumillu suliarinninnissaq qinnutigalugu:

 

-         kontomi pingaarnermi 32.01.01-imi - Peqqinnissamut Pisortaqarfimmut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 350.000 kr.-inik qaffanneqassasut,

-         kontomi pingaarnermi 32.10.02-mi - Ataatsimoortumik aningaasartuutini nuna tamakkerlugu peqqinnissakkut siunertanut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 340.000 kr.-inik qaffanneqassasut,

-         kontomi pingaarnermi 32.10.05-imi - Dronning Ingridip Napparsimmavissuanut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut,

-         kontomi pingaarnermi 32.10.06-imi - Peqqissaanermik Ilinniarfimmut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut,

-          kontomi pingaarnermi 32.11.02-mi - Ataatsimut aningaasartuutini nakorsanik sullinneqarnermut tunngasumi - aningaasaliissutit 2003-mi 230.000 kr.-inik ikilineqassasut.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aallaqqaasiullugu oqaatigineqassaaq tuaviortumik suliarinninnissamik kissaateqarnertik Naalakkersuisut tunngavilersorsimanngimmassuk. Tuaviortumik suliarinninnissamik qinnuteqaatit tamarmik erseqqilluinnartumik tunngavilersorneqarsimanissaannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattorpai.

 

Tamatuma saniatigut aningaasartuuteqarnissamik pisariaqartitsinerup aningaasanut inatsisip atuuttup akuersissutigineqarnerani sillimaffigineqarsinnaassimannginnera allassimanngilaq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 28, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat aningaasaqarnikkut iliuusissanut pingaarutilinnut aammalu aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut tunngasuussasut.

 

Tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisut qinnuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarsinnaanngitsutut isigineqarpoq Naalakkersuisullu kaammattorneqassapput peqqinnissaqarfimmut iseriarfiliornissap 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqarnissaanik.

 

Suliaq nr. 03 – 31 Nuummi B-1389-ip ”Blok T”-p iluarsaanneranut atatillugu 2003-mi ilassutitut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat (Naalakkersuisut ulloq 3.10.2003-mi ataatsimiinneranni imm. 3e)

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini marlunni 16.10.2003-mi aamma 20.10.2003-mi suliarineqarpoq.

 

Ulloq 16.10.2003-mi suliarinninneq

Nuummi B-1389-imi Blok T-mi najugallit nutserlutik aallartereernerat eqqarsaatigalugu nukinginnartutut suliarinninnissaq Naalakkersuisut qinnutigaat.

 

Aningaaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 16. oktober 2003-mi Sisimiuni ataatsimiinnermini suliassaq matumani pineqartoq suliaraa. Naalakkersuisut inassutigaat

 

-           konto pingaarneq 72.10.13, inissiani najugaqatigiiffinnut immikkut tapiissutinut tunngasoq, aqqutigalugu aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerisigut 0,3 mio. kr.-it tikillugit B-1389-imi najugaqartunut nuunnermut tapiissutitut tunngaviusumik 1.200 kr.-inik aammalu inimut ataatsimut 1.000 kr.-inik tunniussinikkut atorneqassasut.

 

Ataatsimiititaliap suliassamik suliarinninnermini paasivaa Naalakkersuisut allakkiaanni 2. oktober 2003-meersuni inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 5, 31. maj 2001-imeersoq aallaavittut atorneqartoq, taannalu malillugu illup iluarsaanneranik pissuteqartumik attartorneq taamaatinneqarpat attartortitsisoq inissiamik taartaasussamik innersuussisussaatitaavoq.

 

Ataatsimiititaliattaaq paasivaa taartaasutut inissiamut nutsernermi aningaasartuutit suliassamut attartortitsisumullu attuumanngitsutut isigineqartarnerat manna tikillugu periusiusimasoq. Taamaattumilu attartortut nutsernerminnut atatillugu aningaasartuutinik tamanik nammineq akiliisariaqartarsimallutik.

 

Kiisalu ataatsimiititaliamit paasineqarpoq inissiarsuit arlallit piffissami qanittumi annertuumik iluarsartuunneqartussatut Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqartut, taamaattumillu attartortut attartukkamik iluarsaanneqarnerannut atatillugu nutsernerminnut aningaasatigut ikiorserneqassanersut imaluunniit tassunga atatillugu aningaasartuutit tamakkiisut attartortunit akilerneqartassanersut pillugit tunngaviusumik isummernissaq Naalakkersuisunit pingaartinneqarluni.

 

Suliamik suliarinninnermini pissutsit arlallit paasinarsisinneqarsimanngitsutut ataatsimiititaliap isumaqarfigai aammalu kinguneqaatissat qanoq ikkumaarnersut nalornissutigalugu:

 

1.      Siunnersuutip maligassiiuussisinnaanera Naalakkersuisut qanoq nalilerpaat?

2.      Attartortut attartukkaminnik taarsiiffiginertaqanngitsumik siusinnerusukkut nuuttariaqarsimasut piumasaqaatinik saqqummiussisinnissaat naatsorsuutigineqarsinnaava?

3.      Siunissami annertuumik iluarsaassisoqassatillugu attartortut nuuttariaqartartussat qanoq inissisimassappat?

4.      Inissiani attartortittakkani namminersortunit pigineqartuni aamma pisortanit pigineqartuni attartortut assigiimmik inissisimappat?

5.      Suliap tunngaviusutut isigineqartariaqarnera eqqarsaatigigaanni attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata, nr. 5-ip nutarternissaanut alloriarnissamik Naalakkersuisut isumaliutersuuteqarpat, taamaaliornikkut assersuutigalugu suliani assingusuni nuukkallarnernut aningaasartuutit aningaasanut inatsimmi kontomit tassanga matuneqarsinnaasunngorlugit, imaluunniit tamanna ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnerisigut assigisaatigulluunniit ingerlanneqartariaqarpa?

6.      Iluarsaassinermut atatillugu inissianit nuukkallartariaqartarnermut tunngatillugu periutsit allatigut allanngortinnissaat pillugu Naalakkersuisut eqqarsaateqarpat?

7.      Tunngaviusumik aalajangiineq pisortat taamatullu namminersortut attartortitsisarnerannut atuutissava?

8.      Siunissami aaqqissuussinermi agguaassisarnermi tunngavigineqartut ersarilluinartuunissat qanoq qulakkeerneqassava? Matumani eqqarsaatigineqartoq tassaavoq nuunnermut aningaasartuutinik matussutissatut tapiissuteqarnissami iluarsaassineq qanoq annertigissanersoq aammalu allami qanoq sivisutigisumik najugaqartoqassanersoq?

 

Pissutsit qulaani taaneqartut paasinarsisinneqarnissaat eqqarsaatigalugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq ataasinngornermi 20. oktober 2003, nal. 16 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiittarfiani nr.1-imi isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqarpoq.

 

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Inaarutaasumik aalajangiinissaq Naalakkersuisuni ilaasortap isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigereernissaanut utaqqinneqarpoq.

 

Ulloq 20.10.2003-mi suliarinninneq

 

Nuummi B-1389-imi Blok T-mi najugallit nutserlutik aallartereernerat eqqarsaatigalugu nukinginnartutut suliarinninnissaq Naalakkersuisut qinnutigaat.

 

Aningaaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 16. oktober 2003-mi Sisimiuni ataatsimiinnermini suliassaq matumani pineqartoq suliaraa. Naalakkersuisut inassutigaat

 

-           konto pingaarneq 72.10.13, inissiani najugaqatigiiffinnut immikkut tapiissutinut tunngasoq, aqqutigalugu aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerisigut 0,3 mio. kr.-it tikillugit B-1389-imi najugaqartunut nuunnermut tapiissutitut tunngaviusumik 1.200 kr.-inik aammalu inimut ataatsimut 1.000 kr.-inik tunniussinikkut atorneqassasut.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik ulloq 16. oktober suliarinninnini tunngavigalugu ulloq taanna Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisumut allagarnermigut taanna suliaq pillugu ataasinngornermi ulloq 20. oktober isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarpaa. Allakkani pineqartuni ataatsimiititaliap isumaliutersuutaasa ilaat apeqqutaalu arfineq pingasut, isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi akissuteqarfigineqartussatut naatsorsuutigineqartut, allanneqarput.

 

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermut atatillugu Naalakkersuisuni ilaasortap oqaasissaasa allattorsimaffiat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut tunniunneqarpoq. Naalakkersuisuni ilaasortap akissutai ataatsimiititaliami ilaasortat aalajangersimasunut tunngatillugu apeqquteqarnerat tunngavigalugu itisiliivigineqarput.

 

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnerup kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliamik matuminnga suliarinninnini nangeqqippaa.

 

Innuttaasut inissiaminnit nuuttariaqarsimanermikkut siusinnerusukkut assingusumik atugaqarsimasut kingumoortumik tapiissuteqarfigineqarnissamik qinnuteqaratarsinnaanerat aarleqqutigalugu Naalakkersuisut aaqqissuutissatut siunnersuutaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suli annertuumik eqqarsarnartoqartippaa.

 

Kontomut pingaarnermut 72.10.13-imut,  Inissiani najugaqatigiiffinnut immikkut tapiissutinut tunngasumut, aningaasaliinermi tunngaviit allanngortinnerinnaat naammattumik tunngavissiinngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqartuarsinnarpoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tunngaviusumik isigalugu isumaqarpoq immikkoortoq pillugu inatsisit allanngortinneqartariaqartut, taamaaliornikkut suliaq ”apeqquserneqarsinnaajunnaaqqullugu”.

 

2003-mi aningaasanut inatsimmi oqaasertaliinikkut aaqqiigallarsinnaaneq ataatsimiititaliamit isumaliutigineqarsimavoq, taamaaliornikkummi aalajangersagaq taamaattoq inatsisitut atuussinnaassuqassammat. Missingersuusiornermut inatsimmi aalajangersakkat naapertorlugit taama aaqqiineq immikkut ittumik pisoqartillugu atorneqarsinnaavoq, tunngaviusumilli isigalugu tassunga taarsiullugu immikkoortumi inatsisit allanngortinniarneqarnissaat anguniarneqartariaqarluni.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

 

Taarsiullugu immikkoortoq pillugu peqqussummi pisariaqartumik allanngortitassat UKA 2003-mi allanngortinniarneqarnissaat, taamaalillunilu 2003 aallarnerfigalugu attartortut nuunnermut atatillugu tapiissutinik pissarsisinnaalernissaat, anguniaqqullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisunut kaammattuutigineqassaaq.

 

Ineqarnermut tunngasuni peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuummik Naalakkersuisut suli nassiussisimanngitsut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa. Taamaattumik pineqartumi allannguuteqartitsinissaq siunnersuutigineqalersaarnersoq pillugu Naalakkersuisunit paasissutissinneqarnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.

 

Suliaq nr. 03 – 32 Kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassaq nr. 140.53.010-mut aningaasaliissuteqaqqinnissamut qinnuteqaat

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini marlunni ulloq  18.10.2003-mi  aamma 4.11.2003-mi suliarineqarpoq.

 

Ulloq 18.10.2003-mi suliarinninneq

Naalakkersuisut inassutigaat,

-         kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit kr. 3.744.000-inik ikilineqassasut,

-         kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, suliassamut nr. 140.53.010-mut aningasaliissutit kr. 2.490.000-inik qaffanneqassasut aamma

-         kontomik pingaarnermik nutaamik 89.70.10-imik, Kommuninut sanaartornermut immikkut taarsigassarsitsinermut tunngasumik, Qeqertarsuup kommuniata timersortarfeeqqamut akileeqataassutissaanut matussutissatut kr. 1.254.000-inik aningaasaliissutitalimmik pilersitsisoqassasoq.

 

Suliap nukinginnartutut suliarineqarnissaa Naalakkersuisut qinnutigaat.

 

Suliap imarisai

Kontomi pingaarnermi 84.40.14-imi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi, 6 mio. kr.-it 2003-mi 3 mio. kr.-inut 2003-milu 3 mio. kr.-inut agguataarlugit suliassamut uunga aningaasaliissutigineqarput; Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqamik iluarsaaneq allilerinerlu. Taamatut atugassiissutigininnissaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 29. juni 2002-mi ataatsimiinnermini nr. 99-imi akuersissutigaa, tamatumalu kingorna taanna 2003-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarluni. Timersortarfimmik iluarsaaneq allilerinerlu august 2002-mi aallartinneqarpoq.

 

Kingusinnersukkut paasinarsivoq aningaasalersuinissamik pisariaqartitsineq katillugu 3.744.000 kr.-inik annertussuseqartoq matussutissaqartinneqanngitsoq. Tamatuma kingorna aningaasat taakku amerlaqataannik ilassutitut aningaasaliissuteqarnissaq kommunip qinnutigaa.

 

Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup tusarniaanermut akissuteqaammini allassimagaa; pisortaqarfiup isumaa malillugu aningaasaliissuteqaqqinnissamut tunngavissaqanngitsoq.

 

Qeqertarsuup Kommunea Namminersornerullutik Oqartussat neriorsuummik suli tunniussinngitsut sanaartornermik aallartitsisimapput, tamannalu Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannik ersarilluinnartumik saneqqutsineruvoq. Taamaattumillu matumani pineqartumut assingusumik pisoqartillugu tunngaviusumik isiginninnermik tunngaveqartumik Namminersornerullutik Oqartussat tapersiissuteqarnermik tunuartinnissaa toqqartarsimavaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnermini oqaatigaa qinnuteqaammik akuerininnerup maligassiisuunissaa ilimagisariaqartoq. Aningaasalersuinissaq pisariaqartoq qulakkeeqqaarnagu Qeqertarsuup Kommuniata timersortarfeeqqamik allilerineq ingerlassimagaa ersarilluinnarpoq, pisariaqartumilli iluarsaanissaq ingerlanneqarsimanani. Taamatut iliortarneq nalinginnaasumik atuutilerpat sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ingerlanneqarsinnaajunnaassaaq.

 

Tamatuma saniatigut kommuninut aningaaserivittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngilaat; taama periuseqarneq ukiut arlalialussuit qaangiuttut atorunnaarsinneqarpoq. Kiisalu oqaatigineqarpoq aningaasalersuinissamut periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimasorinanngitsut.

 

Kommunimut tunngatillugu suliaq ajuusaarnartutut ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, kommunilli naapertuutinngitsumik ingerlatsisimanerata kingunerisai maleruagassat assigiit nunatsinni kommuninut tamanut atuunnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannik pingaarnerutinneqarsinnaanngitsut oqaatigalugu.

 

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu sanaartornermut Sisimiut kommuniannut tapiissutissat annertuut 2002-mi tunniunneqanngitsoorput, tassa Namminersornerullutik Oqartussat neriorsuummik suli tunniussinngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat. Tamatuma saniatigut 60/40 atorlugu inissialiornermut atatillugu akileeqataassutissanit 40 %-iusunit annertunerusumik Qaqortup kommuniata akiliinissaa suliassat marluk aqqutigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Matumani pineqatoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartumut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit tamakkiisumik akilerneqarnerat. Kiisalu qinnuteqaammik akuersissutiginninneq Kangaatsiap kommuniani sanaartornermut tunngatillugu suliamut kinguneqaateqarsinnaavoq.

 

Ulloq 18.10.2003-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

 

Naalakkersuisut suliamik ulloq 30.10.2003-mi nassiussinerat

Naalakkersuisut suliassaq nalileeqqittoqarnissaa qinnutigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ulloq 30.10.2003-mi nassiuteqqippaat. Nassiussineq pillugu 30.10.2003-mi allakkanut peqatigitillugu allakkiaq 28.10.2003-meersoq nassiunneqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliarinneqqinnera, oqaaseqaatai Naalakkersuisunilu ilaasortanik marlunnik isumasioqatiginnilluni ataatsimeeqateqarnera

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 31.10.2003-mi ataatsimiinnermini nr. 64-imi suliassaq aammaarlugu suliaraa. Aningaasanut Naalakkersuisup arfininngornermi ulloq 1.11.2003, nal. 13 isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqarnissaa ataatsimiititaliap aalajangiuppaa.

 

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnerup ingerlanera tunngavigalugu apeqqutit matuma kingulianiittut erseqqinnerusumik paasinarsisinneqarnissaat siunertaralugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup marlunngornermi ulloq 4.11.2003, nal. 11.00 isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersarneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiuppaa.

 

1.

Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami quppernerup pingajuata aallaqqaataani allassimasut itisiliivigineqarnissaat kissaatigineqarpoq:

Qeqertarsuup Kommunea har disponeret byggeriet uden forudgående tilsagn fra Hjemmestyret, og dette afviger helt klart fra Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. I lignende tilfælde har Hjemmestyret af principielle grunde således altid valgt at trække sin støtte tilbage.

 

Hvis Landsstyret vælger at yde støtte til projektet, til trods for at kommunen har disponeretbyggeriet på et ulovligt grundlag,er der meget stor fare for at skabe præcedens i forhold til fremtidige sager. Dette medfører at Hjemmestyret fremover risikerer at skulle bruge meget tid og mange kræfter på at afvise krav fra kommunernes side. Man vil stå svagere i forhandlingssituationer, og der er fare for, at Hjemmestyret for fremtiden får tilført betydelige merudgifter.

 

2.

Naalakkersuisut inassuteqaataannik akuersinerup allanut atorsinnaasunngorsinnaanermigut kinguneqaatigisinnaasai minnerunngitsumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isumakuluutigineqarput.

 

Tamanna tunngavigalugu ilaatigut kinguneqaataasinnaasut aningaasatigut qanoq annertussuseqarsinnaanerat pillugu itisiliinissaq kiisalu suliat taakku ilaannut tunngatillugu immikkut aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut qinnuteqarnissaminnik naatsorsuutiginninnerlutik paasissutissiissutigissagaat kissaatigineqarpoq.

 

3.

Taamatuttaaq Kangaatsiap kommuniani sanaartugassatut sulianut 2 – 3-nut Naalakkersuisut immikkut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarnissartik naatsorsuutigineraat paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq, paasissutissiissutigineqartummi naapertorlugit Qeqertarsuarmi suliami ajornartorsiutaasut assingi tassani ajornartorsiutaasorinarmata.

 

4.

Qinngutsinni annertusaanissamut atatillugu aningaasartuutissanik Namminersornerullutik Oqartussat matussusiisussanngortinneqarnissaannik kinguneqartumik suliaq manna atorsinnaasunngortinneqarsinnaassanersoq paasissutissiissutigineqassasoq kissaatigineqarpoq.

 

5.

Suliap ingerlasimanera pillugu itisiliinermik imalimmik allakkiamik tigusaqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa, tassungalu tunngavissaatitat makku itigisiliivigineqarnissaat

-                Iluarsaanissap annertussusianut tunngasoq, tassunga ilanngullugu aningaasatigut missingiinerit/tunngavissat

-                Nutaamik sanaartornertaata annertussusianut tunngasoq (m2-erit amerlassusaat), tassunga ilanngullugu aningaasatigut missingiinerit/tunngavissat; siusinnerusukkut paasissutissiissutigineqarpoq allilerinissaq saniutinut sikaavittulli angitigiinnangajassasoq

-                Suliassap annertussusia pillugu kommunimut qanoq ittunik qangalu oqariartuuteqartoqartarsimava (allaqatigiissutaasimasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut tunniuteqquneqarput)

-                6. mio. kr.-init tunngavissaatinneqartunit suliassap akisunerunissaa kommunip qanga paasisimaneraa, kiisalu

-                pissutsit taamaalerneranni kommuni qanga qanorlu qisuariarsimanersoq.

 

6.

Qeqertarsuup kommuniata suliamik matumani pineqartumik qanoq ”ingerlatsisimanera” erseqqinnerusumik paasissutissiissutigeqquneqarpoq, aamma sooq

-                suliassaq naatsorsuutigineqaqqaartumit akisunerujussuanngorsimanersoq

-                kommunip suliassaminik taassuminnga isumaginninnissaminut naammattumik pikkorissuseqarsimannginnera Namminersornerullutik Oqartussanit akiligassatut isigineqarnersoq.

 

7.

Sinerissami sanaartukkat unitsitat Namminersornerullutik Oqartussanit qanoq pingaartinneqartiginissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq isumaqarnerannut tunngasumik tigusaqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa, kiisalu

-                kommunimit

-                Namminersornerullutik Oqartussanit

 

aningaasalersuinissamut tunngatillugu qanoq piumasaqaateqartoqarsinnaanersoq.

 

8.

Namminersornerullutik Oqartussanit 1.254.000 kr.-inik taarsigassarsitinneqarnissamik kommunip qinnuteqaataata nuutinneranik pissarsisinneqarnissani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa.

 

9.          

Timersortarfeeqqap inaarlugu sananeqarnissaa 2004-mut kinguartinneqarpat, tamanna illutaanut qanoq kinguneqassava?

 

10.

Qeqertarsuup kommuniata aningaasaqarnikkut inissisimanera qanoq ippa? Aningaasartuutissat sinnerinik tamakkiisunik 3.744.000 kr.-iusunik nammineq aningaasalersuinissamut kommunip periarfissai qanoq ippat?

 

11.

Kommunip suliassaanut allanut sanilliullugu timersortarfiup inaarlugu sananeqarnissaa Qeqertarsuup kommuniata 2003-mut 2004-mullu missingersuutimini qanoq pingaartitsigisimavaa?

 

12.

2004-mi aningaasanut inatsimmi suliassamut immikkut aningaasaliissuteqarnissamut qanoq periarfissaqarpa?

----------------------------------------

 

Qeqertarsuup kommuniata ajornartorsiutigisaanut paasinninnini suliarlu assorsuaq ajuusaarnartutut isigigini Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa. Sulialli aalajangiiffiginerani pissutsit mianerisariaqakkallu allat pingaarnerutinneqartariaqartutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isigineqarput.

 

Paasissutissat Naalakkersuisunit pissarsiarineqartut tunngavigalugit Qeqertarsuup kommunianut tapiissuteqaqqinnissamik akuersissutiginninneq siunissami suliaasarumaartunut allanut atuussinnaasunngortinneqarsinnaasoq nassuerutigineqartariaqarpoq. Tamatuma tamakkiisumik kingunerisinnaasai ilisimaneqanngimmata Qeqertarsuup kommunianut tapiissuteqaqqinnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersinera akisussaasuseqanngitsuliornerussaaq.

 

Maleruagassat assigiit nunatsinni kommunini tamani atuutsinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit assut pingaartinneqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Siuliani oqaaseqaatigineqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsinnaanngillat.

 

 

Suliaq nr. 03 – 46 Kontomi pingaarnermi 83.30.12-imi, Utoqqaat angerlarsimaffiinut tunngasumi, suliassaq nr. 090.44.007-ip Kangaatsiami utoqqaat angerlarsimaffiata inissanik 12-inik ilaneqarnissaanut aningaasaleeqqinnissaq pillugu qinnuteqaat

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 17.12.2003-mi suliarineqarpoq

 

Naalakkersuisut inassutigaat,

-         kontomi pingaarnermi 80.00.01-imi, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 894.000 kr.-inik ikilineqassasut

-         kontomi pingaarnermi 83.30.12-imi, Utoqqaat angerlarsimaffiinut tunngasumi,  suliassaq nr. 090.44.007-imut Kangaatsiami utoqqaat angerlarsimaffiannut 12-inik inissallimmut aningaasaliissutit 894.000 kr.-inik qaffanneqassasut.

 

Suliap imarisai

Kangaatsiap illoqarfiani utoqqaat illuat 1,3 mio. kr.-inik aningaasaliiffigiineqarluni Inatsisartut 2001-mi aningaasanut inatsisaannut ilanngunneqarpoq, taakkulu missingersuutip B-ip 50 %-eraat. Kangaatsiami utoqqaat illuata inissanik aqqaneq marlunnik allineqarnissaanik missingersuut A 4.256.000 kr.-inik aningaasartaqartoq Kangaatsiap kommuniata 21. august 2001-imi nassiuppaa. Tamatuma kingorna kommuni Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup Sanaartornermut Aqutsisoqarfianit Namminersornerullutik Oqartussat 1,3 mio. kr.-it tikillugit tapiissuteqarsinnaanerannik neriorsuiffigineqarpoq.

 

Aningaasaliissutit 800.000 kr.-inik qaffanneqarnissaasa qinnuteqaatigineqarnissaa kommunimut paasissutissiissutigineqarpoq, taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat akileeqataassutissaata sanaartukkap tamarmiusup akiata 50 %-erilerniassammagu, tamatumanili erseqqissaatigineqarpoq tamanna pillugu neriorsuummik tunniussisoqarsinnaanngitsoq.

 

Tamatuma kingorna sanaartorneq, maanna naammassineqareersoq, kommunip aallartippaa, naak sanaartornerup nassatarisaanik aningaasartuutit kommunip aningaasaqarnera tunngavi-galugu matussuserneqarsinnaanngikkaluartut. Taamaattumillu Namminersornerullutik Oqar-tussat 894.000 kr.-inik tapiissu-teqarnissaat kommunip qinnuteqaatigaa, taamaaliornikkut sanaartornerup akigerpiagaanut sanilliullugu Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaat 50 %-inngorsinnaaqqullugit.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Ane Hansen, Augusta Salling aamma Per Skaaning missingersuutit inatsimmi aalajangersakkat ataatsimiititaliallu manna tikillugu periuserisartagai innersuussutigalugit isumaqarput Naalakkersuisut qinnuteqaataata akuersaarneqarnissaanut tunngavissaqanngitsoq. 

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut suliamik suliarinninnermi paasivaat qinnuteqaat akuersissutigineqassappat, tamanna malitassanngortinneqaratarsinnaassasoq, tassami ersarilluinnarmat Kangaatsiap Kommuniata aningaasalersuutissat pisariaqartut qulakkeeqqaarnagit sanaartornermik ingerlatsisimanera. Taama pissusilersorneq nalinginnaasumik atorneqalerpat sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaliussanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ajornarluinnalissaaq.

 

Aningaasalersuinissamik periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimagunanngitsut oqaatigineqarpoq. Kommuninut aningaasalersuisarfittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngikkaat ataatsimiititaliamit amerlanerussuteqartut oqaatigaat; periuseq taanna ukiualuit matuma siorna atorunnaarsinneqarpoq.

 

Suliaq kommunimut tunngatillugu amerlanerussuteqartunit ajuusaarnartuutinneqarpoq, oqaatigineqarlunili kommunip naapertuutinngitsumik iliuuseqarsimanerata kingunerisai nunatsinni kommunini tamani malittarisassat assigiit atuutsinneqarnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannit pingaarnerutinneqarsinnaanngimmata.

 

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu inissialiornermut tunngatillugu Sisimiut kommuniat 2002-mi tapiissummik annertuumik arsaarneqarpoq, tassa Namminersornerullutik Oqartussat suli neriorsuuteqanngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat.

 

Tamatuma saniatigut suliassani marlunni 60/40 atorlugu inissialiornissamik suliassanut marlunnut tunngatillugu Qaqortup kommuniata akileeqataassutissaminik 40 %-iusunik annertunerusumik akiliuteqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Tamatumani pineqartoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit akilerneqarnerat.

 

Kiisalu kontomi pingaarnermi 84.40.14-mi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi,  suliassaq nr. 140.53.010-mi Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqap allilerneqarnissaanut tunngasumut aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaatip ulloq 18. oktober 2003-mi ataatsimiinnermi nr. 60-mi aalajangiiffigineqartumik itigartitsissutigineqarnera innersuussutigineqassaaq.

 

Sanaartukkap unitsinneqarneratigut ajornartorsiutaalersimasinnaasut kommunimi suliffissaqartitsiniutitut ingerlatsinikkut matussuserniarneqarsinnaanerannik periarfissaq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut naggasiutigalugu Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqussavaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, isumaqarput suliamik matumani pineqartumik itigartitsineq Kangaatsiap Kommunianut aningaasaqarniarnikkut piffissaq qanittoq isigalugu annertuumik kinguneqaateqassasoq. Ikinnerussuteqartuttaaq isumaqarput sanaartugaareersup allanngutsaaliorneqarnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqartoq.

 

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut isumaliutissiissummi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut innersuussutigissavaat, tassannga ilaatigut takuneqarsinnaalluni:

Pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat, tamanna pillugu sulinerup Naalakkersuisunit KANUKOKA-millu allartinneqarsimasup siuarsarneratigut, annikillisaavigineqartariaqarpoq. Suliat ataatsimoorullugit suleqatigiissutigineqarnissaannik isumaqatigiissusiornikkut pisulluunniit ilaanni kommunit kattunnerisigut kommunitta naammattumik annertussuseqartumik suleqatigiinnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq nunatsinni piffinni arlalinni tamanna pillugu suliniuteqartoqartoq; assersuutigalugu allaffissornikkut suleqatigiinnissaq Aasiaat, Kangaatsiap Qeqertarsuullu akornanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimavoq.

 

Immikkoortumi pineqartumi anguniakkat ilungersuunneqarnerisa annertusarneqarnissaannik suliaq manna Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu suli annertunerusumik kaammattuutaasariaqartoq ikinnerussuteqartut isumaqarput. Kommunit suleqatigiinnerisa nukittorsarneqarneratigut suliat, suliami matumani pineqartut assingisa siunissami pinngitsoorneqarsinnaanissaannut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu piginnaasat qulakkeerneqarnissaannut aqutis-satuaavoq.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqaataasa akuersissutigineqarnissaat pisariaqartoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut isumaqarput.

 

 

 

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Ane Hansenip, Augusta Sallingip aamma Per Skaaningip, Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersaarsinnaanngilaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, akerlianik isumaqarput Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigineqassasut.

 

Suliaq nr. 03 – 47Kontomi pingaarnermi 84.40.17-imi, Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 092.41.034-ip Attumi ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfissap sananerata inaarsarnissaanut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 17.12.2003-mi suliarineqarpoq

 

Naalakkersuisut inassutigaat,

-         kontomi pingaarnermi 84.40.17-mi, Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfinnut aningaasaliissutinut tunngasumi, suliassaq nr. 090.41.008-mi, Kangaatsiami meeraaqqerivimmut tunngasumi, aningaasaliissutit katillugit 779.000 kr.-it kiisalu suliassaq nr. 090.41.025-mi, Kangaatsiami ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfiup iluarsaanneranut tunngasumi, aningaasaliissutit katillugit 160.000 kr.-it atunngitsuukkat utertinnerisa kingunerisaannik kontomut pingaarnermut 80.00.10-mut, Sanaartugassanut iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit utertitassanut tunngasumut, 939.000 kr.-it isertitatut ilanngunneqassasut.

-         Kontomi pingaarnermi 80.00.01-mi Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit 1.211.000 kr.-inik ikilineqassasut

-         Kontomi pingaarnermi 84.40.17-mi, Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 092.41.034-imut Attumi ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfimmut aningaasaliissutit 2.150.000 kr.-inik qaffanneqassasut.”

 

Suliap imarisai

2002-mi ukiakkut Kangaatsiap Kommuniata Attumi ulluunerani paaqqinniffimmik, aningaasalersueqataanissamik Namminersornerullutik Oqartussanit neriorsuiffigineqarani, sanaartorneq aallartippaa. Sanaartugassamut aningaasat tamarmiusut 4,3 mio. kr.-it 50 %-iisa kiisalu 779.000 kr.-it, Kangaatsiap illoqarfiani meeraaqqerivimmik kontomi pingaarnermi 84.40.17-imi, Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut tunngasumi, suliassaq nr. 090.41.008-mik sanaartornermi sinneruttut, nungullugit atorneqarnerat tikillugu sanaartorneq ingerlanneqarpoq. Tamanna pivoq kommuni kukkusumik isumaqarmat aningaasanik taakkuninnga atuisinnaatitaalluni. Taamaalillunilu sanaartornermut 2,85 mio. kr.-it atorneqarsimallutik.

 

  Sanaartorneq aningaasalersorneqarsimanngitsoq pineqartoq Naalakkersuisut paasigamikku unitsippaat sanaartugarlu naammassineqanngitsoq aserfallaqqunagu matuneqarpoq. Sanaartugaq piaartumik naammassineqanngippat ukioqqinnissaani asiussasoq Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup naatsorsuutigaa, tassami qaliaa qipsiinnarmik matuneqarsimammat.

 

Tamanna tunngavigalugu suliassap naammassineqarnissaanut Naalakkersuisut 2,15 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq qinnutigaat, taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat kommunimut 50 %-imik tapiissuteqarsinnaaqqullugit.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Ane Hansen, Augusta Salling aamma Per Skaaning missingersuutit inatsimmi aalajangersakkat ataatsimiititaliallu manna tikillugu periuserisartagai innersuussutigalugit isumaqarput Naalakkersuisut qinnuteqaataata akuersaarneqarnissaanut tunngavissaqanngitsoq. 

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut suliamik suliarinninnermi paasivaat qinnuteqaat akuersissutigineqassappat, tamanna malitassanngortinneqaratarsinnaassasoq, tassami ersarilluinnarmat Kangaatsiap Kommuniata aningaasalersuutissat pisariaqartut qulakkeeqqaarnagit sanaartornermik ingerlatsisimanera. Taama pissusilersorneq nalinginnaasumik atorneqalerpat sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaliussanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ajornarluinnalissaaq.

 

Aningaasalersuinissamik periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimagunanngitsut oqaatigineqarpoq. Kommuninut aningaasalersuisarfittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngikkaat ataatsimiititaliamit amerlanerussuteqartut oqaatigaat; periuseq taanna ukiualuit matuma siorna atorunnaarsinneqarpoq.

 

Suliaq kommunimut tunngatillugu amerlanerussuteqartunit ajuusaarnartuutinneqarpoq, oqaatigineqarlunili kommunip naapertuutinngitsumik iliuuseqarsimanerata kingunerisai nunatsinni kommunini tamani malittarisassat assigiit atuutsinneqarnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannit pingaarnerutinneqarsinnaanngimmata.

 

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu inissialiornermut tunngatillugu Sisimiut kommuniat 2002-mi tapiissummik annertuumik arsaarneqarpoq, tassa Namminersornerullutik Oqartussat suli neriorsuuteqanngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat.

 

Tamatuma saniatigut suliassani marlunni 60/40 atorlugu inissialiornissamik suliassanut marlunnut tunngatillugu Qaqortup kommuniata akileeqataassutissaminik 40 %-iusunik annertunerusumik akiliuteqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Tamatumani pineqartoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit akilerneqarnerat.

 

Kiisalu kontomi pingaarnermi 84.40.14-mi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi,  suliassaq nr. 140.53.010-mi Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqap allilerneqarnissaanut tunngasumut aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaatip ulloq 18. oktober 2003-mi ataatsimiinnermi nr. 60-mi aalajangiiffigineqartumik itigartitsissutigineqarnera innersuussutigineqassaaq.

 

Sanaartukkap unitsinneqarneratigut ajornartorsiutaalersimasinnaasut kommunimi suliffissaqartitsiniutitut ingerlatsinikkut matussuserniarneqarsinnaanerannik periarfissaq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut naggasiutigalugu Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqussavaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, isumaqarput suliamik matumani pineqartumik itigartitsineq Kangaatsiap Kommunianut aningaasaqarniarnikkut piffissaq qanittoq isigalugu annertuumik kinguneqaateqassasoq. Ikinnerussuteqartuttaaq isumaqarput sanaartugaareersup allanngutsaaliorneqarnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqartoq.

 

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut isumaliutissiissummi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut innersuussutigissavaat, tassannga ilaatigut takuneqarsinnaalluni:

Pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat, tamanna pillugu sulinerup Naalakkersuisunit KANUKOKA-millu allartinneqarsimasup siuarsarneratigut, annikillisaavigineqartariaqarpoq. Suliat ataatsimoorullugit suleqatigiissutigineqarnissaannik isumaqatigiissusiornikkut pisulluunniit ilaanni kommunit kattunnerisigut kommunitta naammattumik annertussuseqartumik suleqatigiinnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq nunatsinni piffinni arlalinni tamanna pillugu suliniuteqartoqartoq; assersuutigalugu allaffissornikkut suleqatigiinnissaq Aasiaat, Kangaatsiap Qeqertarsuullu akornanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimavoq.

 

Immikkoortumi pineqartumi anguniakkat ilungersuunneqarnerisa annertusarneqarnissaannik suliaq manna Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu suli annertunerusumik kaammattuutaasariaqartoq ikinnerussuteqartut isumaqarput. Kommunit suleqatigiinnerisa nukittorsarneqarneratigut suliat, suliami matumani pineqartut assingisa siunissami pinngitsoorneqarsinnaanissaannut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu piginnaasat qulakkeerneqarnissaannut aqutis-satuaavoq.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqaataasa akuersissutigineqarnissaat pisariaqartoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut isumaqarput.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Ane Hansenip, Augusta Sallingip aamma Per Skaaningip, Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersaarsinnaanngilaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, akerlianik isumaqarput Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigineqassasut.

 

Suliaq nr. 03 – 48 Ikerasaarsummi katersortarfissamut sananeqalereersimasumut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat

 

Suliaq matumani pineqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 17.12.2003-mi suliarineqarpoq

 

Naalakkersuisut inassutigaat,

-         Kontomi pingaarnermi 80.00.00-mi, Sanaartukkanut atugassanut agguaanneqanngitsunut tunngasumi, aningaasaliissutit 1.375.000 kr.-inik ikilineqassasut.

-         Konto pingaarneq 87.11.02, Kangaatsiap kommunianut tunngasoq, pilerseqqinneqassasoq

-         Kontomi pingaarnermi 87.11.02-mi, Kangaatsiap kommunianut tunngasumi, aningaasaliissut 1.375.000 kr.-nik qaffanneqassasut, taakkulu Ikerasaarsummi katersortarfiup naammassineqarnissaanut atorneqarnissaat tunngavissaatinneqassasoq.

 

Suliap imarisai

Ikerasaarsummi katersortarfiliornissaq illumik sulliviliornissamut peqatigitillugu suliariumannittussarsiuunneqarpoq suliassallu taakku marluk ataatsimoortumik neqerooruteqarfigineqarput.

 

Illut sulliviit Namminersornerullutik Oqartussat 85 %-imik tapiissuteqarnerisigut aningaasalersorneqartarput, taakkulu konto pingaarneq 85.50.01, Nunaqarfinni illunut sullivinnut tunngasoq, aqqutigalugu aningaasaliiffigineqartarput. Ikerasaarsummi illu sullivissaq Inatsisartut 2002-mi aningaasanut inatsisaanni taamani kontomi pingaarnermi 50.85.20-imi, nunaqarfinni illunut sullivinnut tunngasumi, 1 mio. kr.-inik aningaasaliiffigineqarluni ilanngunneqarpoq. Inatsisartut 2003-mi aningaasanut inatsisaanni illut sulliviit kontomut pingaarnermut 85.50.01-imut, Illunut sullivinnut tunngasumut, nuunneqarput Ikerasaarsummilu illu sullivissaq 2,9 mio.-inik aningaasaliiffigineqarsimasoq takuneqarsinnaavoq.

 

Katersortarfiit konto pingaarneq 84.40.14, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornernut tunngasoq, aqqutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat 90 %-imik tapiissuteqarnerisigut aningaasalersorneqartarput aammalu Kultureqarnermut, Ilinniartitanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit, KIIIP-imit, tulleriiaariffigineqartarlutik. Kangaatsialli Kommunia katersortarfimmut – katillugit 1.375 mio. kr.-inik - aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarsimanngilaq, taamaattumillu suliassaq aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarsimanngisaannarluni. Taamaakkaluartoq illumik sullivimmik katersortarfimmillu sanaartorneq kommunip aallartissimavaa, naak taamaallaat illumut sullivimmut aningaasaliissuteqartoqarsimagaluartoq.

 

Katersortarfik maanna inaangajallugu sananeqarsimavoq, sanaartornerli aningaasaliinissamut tunngasut paasinarsisinneqarnissaasa tungaannut unitsinneqarsimalluni.

 

Tamanna tunngavigalugu kommunip 1,375 mio. kr.-inik, sanaartornermi aningaasartuutit 90 %-iinik annertussuseqartunik, tapiiffigineqarnissaa Naalakkersuisut qinnuteqaatigaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassaasut Ane Hansen, Augusta Salling aamma Per Skaaning missingersuutit inatsimmi aalajangersakkat ataatsimiititaliallu manna tikillugu periuserisartagai innersuussutigalugit isumaqarput Naalakkersuisut qinnuteqaataata akuersaarneqarnissaanut tunngavissaqanngitsoq. 

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut suliamik suliarinninnermi paasivaat qinnuteqaat akuersissutigineqassappat, tamanna malitassanngortinneqaratarsinnaassasoq, tassami ersarilluinnarmat Kangaatsiap Kommuniata aningaasalersuutissat pisariaqartut qulakkeeqqaarnagit sanaartornermik ingerlatsisimanera. Taama pissusilersorneq nalinginnaasumik atorneqalerpat sanaartornermut iluarsaanermullu aningaasaliussanik nalinginnaasumik tulleriiaarisarnissaq ajornarluinnalissaaq.

 

Aningaasalersuinissamik periarfissat allat isumaliutersuutigineqarsimagunanngitsut oqaatigineqarpoq. Kommuninut aningaasalersuisarfittut atuunnissaq Namminersornerullutik Oqartussat suliassarinngikkaat ataatsimiititaliamit amerlanerussuteqartut oqaatigaat; periuseq taanna ukiualuit matuma siorna atorunnaarsinneqarpoq.

 

Suliaq kommunimut tunngatillugu amerlanerussuteqartunit ajuusaarnartuutinneqarpoq, oqaatigineqarlunili kommunip naapertuutinngitsumik iliuuseqarsimanerata kingunerisai nunatsinni kommunini tamani malittarisassat assigiit atuutsinneqarnissaannik inuiaqatigiit pisariaqartitsinerannit pingaarnerutinneqarsinnaanngimmata.

 

Assersuutigalugu 60/40 atorlugu inissialiornermut tunngatillugu Sisimiut kommuniat 2002-mi tapiissummik annertuumik arsaarneqarpoq, tassa Namminersornerullutik Oqartussat suli neriorsuuteqanngitsut suliassaq aallartinneqarsimammat.

 

Tamatuma saniatigut suliassani marlunni 60/40 atorlugu inissialiornissamik suliassanut marlunnut tunngatillugu Qaqortup kommuniata akileeqataassutissaminik 40 %-iusunik annertunerusumik akiliuteqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2003-mi akuersissutigaa. Tamatumani pineqartoq tassaavoq aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut sanilliullugu aningaasartuutaanerusut tamakkerlutik kommunimit akilerneqarnerat.

 

Kiisalu kontomi pingaarnermi 84.40.14-mi, Kulturimut timersornermullu atugassanik sanaartornermut tunngasumi,  suliassaq nr. 140.53.010-mi Qeqertarsuarmi timersortarfeeqqap allilerneqarnissaanut tunngasumut aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaatip ulloq 18. oktober 2003-mi ataatsimiinnermi nr. 60-mi aalajangiiffigineqartumik itigartitsissutigineqarnera innersuussutigineqassaaq.

 

Sanaartukkap unitsinneqarneratigut ajornartorsiutaalersimasinnaasut kommunimi suliffissaqartitsiniutitut ingerlatsinikkut matussuserniarneqarsinnaanerannik periarfissaq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut naggasiutigalugu Naalakkersuisunut eqqumaffigeqqussavaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, isumaqarput suliamik matumani pineqartumik itigartitsineq Kangaatsiap Kommunianut aningaasaqarniarnikkut piffissaq qanittoq isigalugu annertuumik kinguneqaateqassasoq. Ikinnerussuteqartuttaaq isumaqarput sanaartugaareersup allanngutsaaliorneqarnissaata qulakkeernissaa pingaaruteqartoq.

 

2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut isumaliutissiissummi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut innersuussutigissavaat, tassannga ilaatigut takuneqarsinnaalluni:

Pisortat allaffissornikkut ingerlatsinerat, tamanna pillugu sulinerup Naalakkersuisunit KANUKOKA-millu allartinneqarsimasup siuarsarneratigut, annikillisaavigineqartariaqarpoq. Suliat ataatsimoorullugit suleqatigiissutigineqarnissaannik isumaqatigiissusiornikkut pisulluunniit ilaanni kommunit kattunnerisigut kommunitta naammattumik annertussuseqartumik suleqatigiinnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq nunatsinni piffinni arlalinni tamanna pillugu suliniuteqartoqartoq; assersuutigalugu allaffissornikkut suleqatigiinnissaq Aasiaat, Kangaatsiap Qeqertarsuullu akornanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimavoq.

 

Immikkoortumi pineqartumi anguniakkat ilungersuunneqarnerisa annertusarneqarnissaannik suliaq manna Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu suli annertunerusumik kaammattuutaasariaqartoq ikinnerussuteqartut isumaqarput. Kommunit suleqatigiinnerisa nukittorsarneqarneratigut suliat, suliami matumani pineqartut assingisa siunissami pinngitsoorneqarsinnaanissaannut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu piginnaasat qulakkeerneqarnissaannut aqutis-satuaavoq.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqaataasa akuersissutigineqarnissaat pisariaqartoq ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut isumaqarput.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Ane Hansenip, Augusta Sallingip aamma Per Skaaningip, Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersaarsinnaanngilaat.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, Ole Thorleifsen Isak Davidsen-ilu, akerlianik isumaqarput Naalakkersuisut inassuteqaataat akuersissutigineqassasut.

 

Qinnuteqaatit marluk tunuartinneqarput (suliap nr.: 21 aamma 37)

 

Suliaq nr. 03 – 21 Konto pingaarneq 84.40.17 Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffiit, suliaq nr. 170.41.019-imut aningaasaleeqqinnissamik qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 23.7.2003-mi suliarineqartoq)

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap uku akuersissutigissagai inassutigaat

-         Konto pingaarneq 80.00.01 - Nuussunissamut sillimmatit - aningaasaliissutit kr. 800.000-inik annikillilerneqassasut

-         Konto pingaarneq 84.40.17 - Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffiit, suliaq nr. 170.41.019-imut aningaasaliissutit kr. 800.000 qaffaavigineqassasut.

 

Aningaasaliissutaareersunik 36%-imik qaffaaniartoqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Taamaattumik Ataatsimiititaliap aalajangiinnginnermini makku erseqqissaavigineqarnissaat kissaatigaa:

Angingaasaleeqqinnissamik pisariaqartitsineq itisilerneqassasoq Ataatsimiititaliap kissaatigaa, suliami aningaasaliissutaasunut naleqqiullugu aningaasartuutit siumut takorloorneqarsinnaanngitsut suut pilersimappat? Sanasunut, atortunut, nunagissaanermut, inaallagissanut aqqutaat imaluunniit allarluinnarnut aningaasartuutaanerusut pineqarpat?

 

Suliariumannittussarsiuussinerup atorunnaarsinneqarsimanera suliassallu ukiup tulliani neqeroorutigineqaqqinnissaa pillugu Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Pisortaqarfiup 20. august 2003-mi Qaanaap Kommunianit nalunaaruteqarfigineqarsimanera pillugu Naalakkersuisunit ilisimatitsissut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 22.12.2003-mi ataatsimiinnerani saqqummiunneqarpoq.

 

 

 

 

Sag nr. 03 – 37 Kontomik 27.01.04-mik (siusinnerusukkut 10.14.21-imik), Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasumik, atugassiissutiginninnissamik qinnuteqaat (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 1.12.2003-mi suliarineqartoq)

 

Naalakkersuisut inassutigaat,

-                          Kontomi pingaarnermi 27.01.04-mi, Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasumi, aningaasaliissutit kr. 250.000 kr.-inik ikilineqassasut

-                          Kontomik pingaarnermik nutaamik 40.01.07-imik, Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasumik, 250.000 kr.-inik aningaasaliissutitalimmik pilersitsisoqassasoq.

-                          Siunertap matumani pineqartup ataani kontot pingaarnerit 40.12.21-ip,  Oqaatsinik Pikkorissarfimmut tunngasup, 40.01.10-ip, Inerisaavimmut/Pilersuiffimmut tunngasup, aamma 40.12.11-ip, Ilisimatusarfimmut tunngasup, isertitaqaataasinnaasumik ingerlatsinissamut akuersissuteqarfigineqarnissaannik Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup, missingersuusiornermut inatsit missingersuusiornermullu malittarisassaq naapertorlugit akuersissutiginnissimanera pillugu Naalakkersuisut tamakkiisumik  paasissutissiinissaq siunertaralugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut paasissutissiissuteqassapput.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aallaqqaasiullugu oqaatigineqassaaq ilisimatitsissut kingullertut taaneqartoq inassuteqaatitut saqqummiunneqartariaqanngikkaluarmat.

 

Kontomut pingaarnermut 40.01.07-imut, Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasumut, 2003-mi kr. 250.000-inik aningaasaliissuteqarnerup nalunaarutigineqarnissaa Naalakkersuisut aalajangersimasumik siunnersuutigaat. Qinnuteqarneq tunngavigalugu ingerlatsiviit ataani taaneqartut kontomit taassuminnga tapiissuteqarfigineqarsinnaapput:

1.                       Ilisimatursarfik

2.                       Inerisaavik

3.                       Oqaatsinik Pikkorissarfik

4.                       Tapiissutinik pissarsisartut allat/nammineq ingerlatsisut

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq aningaasaliissutissatut qinnuteqaatigineqartut 250.000 kr.-it ukioq manna, tassa ukiup naanissaanut qaamataannan-ngortoq, atorneqartussatut naatsorsuutigineqartut. 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuuteqarnikkut 2004-mi qaammatini aqqaneq-marlunni 312.000 kr.-it qinnutigineqarsimanerannut tamanna sanilliunneqarsinnaavoq!

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Makku pillugit paasissutissat Naalakkersuisunit tiguneqarnissaasa tungaannut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummernissani kinguartippaa:

 

-          Konto-mi 27.01.04-mi, Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasumi, aningaasat 2004-mi Naalakkersuisunit qanoq atorneqalersaarnersut pillugit nassuiaat kissaatigineqarpoq.

-          ”Kingumoortumik aningaasaliissuteqartoqarnissaa” naatsorsuutigalugu ingerlatsiviit siuliani taaneqartut sisamat 2003-mili aningaasanik Naalakkersuisunit pissarsisinneqarsimasinnaanersut pillugu paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq.

-          Qaammatip ataasiinnaap ingerlanerani aningaasat qanoq ilillutik illersorneqarsinnaasumik atorneqarsinnaaneri pillugit Naalakkersuisut qanoq ilimasuuteqarnersut pillugit paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq.

-          Piareersarnissaq nunallu tamalaat akornanni suleqatigiinnerit pillugit paasissutissiisarnermut ingerlatitseqittarnermullu tunngasut pillugit Sulisamik sullissinissamik isumaqatigiissuteqarneq qanga atsiorneqarsimanersoq pillugu paasissutissinneqarnissaq kissaatigineqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik isumaqatigiissuteqarnermi aningaasaliunneqartut qanoq atorneqarnissaat naatsorsuutigineqarnersoq pillugu nassuiaateqarnissaq qinnutigineqarpoq.

 

Qinnuteqaatip matumani pineqartup tunuartinneqarsimanera pillugu ilisimatitsissummik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq kingusinnerukkut tigusaqarpoq..

 

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aalajangiinissamut oqartussaassuseqanngimmat (suliap nr.:13)

 

Sag nr. 03 – 13 Namminersornerullutik Oqartussat Royal Greenland A/S-illu Paamiuni suliffissuarmik ingerlatsinissamut isumaqatigiissutaat pillugu. Konto pingaarneq 64.10.15, Immikkut suliffissaqartitsiniarneq (Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.7.2003-mi suliarineqartoq)

 

Naalakkersuisut allagaanni ulloq 20. juni 2003-meersuni (j.nr. 01.01+2003+01), Inatsisartut Aningaasaqanermut Ataatsimiititaliaata, konto pingaarneq 64.10.15-imiit, Immikkut suliffissaqartitsiniarneq, Paamiuni suliffissat piffissami 01.01. 2003-miit 31.12. 2003-mut qularnaarneqarnissaannut Namminersornerullutik Oqartussat aamma Royal Greenland A/S-ip akornanni isumaqatigiissummut ilanngullugu nassiunneqartumut 10,0 mio kr.-it atugassanngortinneqassasut akuersissutigissagaa qinnutigaat.

 

Suliap aallartinneqareernerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2002-mi missingersuusiornissami ilitsersuummi qupp. 77, imm. 9.1 “ukiup aningaasanik ingerlatsiviup iluani nutaanik aningaasaliinerit imaluunniit aningaasaliissutinik allanngortitsinerit aammalu oqaasertanik allanngortitsinerit pitinnagit Inatsisartut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut akuersissutigineqaqqaartassapput” allassimasoqarnera tikkuaavigaa. Qulaani taaneqartuni nutaanik aningaasaliinerit imaluunniit aningaasaliissutaasunik allanngortitsinerit pineqanngimmata, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliaq malersoqqissinnaanngilaa. Taamaalillunilu Atatsimiititaliap suliaq inertutut nalilerpaa.

 

Suliap ingerlanneqarsimanera Ataatsimiititaliap ajuusaarnartuutippaa, Naalakkersuisullu namminneerlutik susassaqarfigisamik iluani suliaminnik iluasaarussinerullutillu eqqummaarinninnerunissaat inassutigaa, taamaalilluni Naalakkersuisuni Ataatsimiititaliamilu piffissaajaanaveersaarnissaq anguneqarsinnaaqqullugu.

 

Annertunerusumik paasissutissiissuteqarnissaq siunertaralugu suliaq ataaseq kinguartinneqarpoq nassiunneqaqqiganilu (suliap nr. 30)

 

Suliaq nr. 03 – 30 Kontop pingaarnerup 84.40.15-ip, ilinniartut inaannik sanaartornermut tunngasup, iluani aningaasanik nuussineq(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 16.10.2003-mi suliarineqartoq)

 

Naalakkersuisut inassutigaat

-         kontomi pingaarnermi 84.40.15-imi, ilinniartut inaannik sanaartornermut tunngasumi, ima allannguisoqassasoq: suliassap normuanut 080.52.019-imut, ilinniartut inaannik sanaartornermi immikkoortut pingajuannut tunngasumi, aningaasaliissutit 3,9 mio. kr.-inik qaffanneqassasut aammalu suliassamut 080.52.018-imut, ilinniartut inaannik sanaartornermi immikkoortut aappaannut tunngasumi, aningaasaliissutit 3,9 mio. kr.-inik ikilineqassasut

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allattaanit makku tikkuarneqarput:

Missingersuutit pillugit inatsisip 1999-imi akuersissutigineqarnerani pissutaasut pingaarnerit ilagaat sanaartornermut tunngasuni maleruagassanik eqaallisaaniarneq, taamaaliornikkut pisariaqaviffiatigut aatsaat aningaasaliissutitit allanngortinneqarnissaat qinnutigineqartariaqalersillugu. Sanaartornermik suliat ingerlanneqarneranni piffissaliussat nikittoorneranni aningaasaliissutaasimasut aningaasaliissutigeqqinnissaat siusinnerusukkut qinnuteqaatigineqaqqinneqartuusaasaraluarput. Missingersuutit pillugit inatsisip akuersissutigineratigut 1.1.2000 aallarnerfigalugu aningaasaliissutaasimasut aningaasaliissutigeqqinneqarnissaat qinnuteqaatigisariaaruppoq.

 

Matuma kinguliani sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfimmut tunngaviit pingaarnerit issuaavigineqarput. Issuaanerit pingasut matuma kinguliani allassimasut 2002-mi missingersuusiornermi malittarisassami 26.2.2002-meersumeerput (Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartumi).

 

Missingersuusiornermi malittarisassat  2002-meersut ulloq 26.2.2002-mi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartut

6.2            Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi tunngavigineqartut pingaarnerit

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik tunngavinnik pingaarnernik suleriaatsinillu makkuninnga tunngaveqarpoq:

1.      Sanaartugassanut killigititat (suliassanut nutaanut aallarteriikkanullu aningaasalersuinermut) makku naliliiffiginerisigut aalajangersarneqartariaqarput: Inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat, naalakkersuinikkut aningaasartuutit killilerneqarnerat sanaartornermullu tunngasuni naammassisinnaasat.

2.      Aningaasaleeqqittarnermik tunngaveqarneq atorunnaarneqarpoq tamatumunngalu taarsiullugu sanaartugassat akuerineqartut tamarmik sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqartalerput, tamarmik suliassamut aningaasaliissutinik tamarmiusunik imaqartinneqartarlutik, tassa suliassamut aningaasartuutinut tamarmiusunut naapertuuttunik aningaasanut inatsimmi allaqqasutuulli. Taamaattumik sanaartugassamut aningaasaliissutit tamarmiusut inaarutaasumik naatsorsuutinut ataatsimoortinneqarsinnaapput, tamanna pisinnaalerpat. Suliassamut aningaasaliissutit pisortatigoortumik aningaasaliissutaanngillat, Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaanni suli ukiumoortumik aningaasaliissuteqartoqartarnera pissutigalugu suliassamulli aningaasaliissutit naalakkersuinikkut akuersinissamut suliassallu aallartinnissaanut aningaasaqarnikkut killigititaassangatitamut tunngaviupput.

3.      Sanaartornermut tunngasuni akiliinissamut piffissamut tunngatillugu allannguutit (kinguartitsinerit siuartitsinerilluunniit) aningaasaqarnikkut kinguneqarneq ajorput.

4.      Sanaartornermut tunngasuni suliassanut nutaanut naalakkersuinikkut isummertarnerit sanaartornermut atugassangortinneqanngitsortanik aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani ataatsimut tulleriiaaraluni pilersaarusiorneqartarnissaq anguniarneqarpoq. Tassa imaapppoq sanaartornermut aningaasat atugassanngortitat ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi tullermi sulianut aallarteriikkanut aningaasaliinertut atorneqartussaanngitsut.

5.      Kontumut pingaarnermut 80.00.80-imut aamma 90.00.80-imut iluarsagassat pilersaarusiorneqarnerisa aallartinneqartarnissaannut immikkoortitat pilersaarusiornissamut sanaartugassat ilaasa aningaasanut inatsimmi tullermi suliassanut aningaasaliissutiteqarfigineqannginnerini aallartinneqartariaqartumut aningaasartuutit matussutissaannik aningaasanik sillimmatinik ataatsimut illuartitsisoqarpoq. Sillimmatinik taakkunannga atuinerit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut ingerlaavartumik nalunaarutigineqartassapput. AI 2002-mi siunertamut taaneqartumut kontunullu pingaarnernut taaneqartunut 8,5 mio. kr.inik aamma 5 mio. kr.-inik aningaasaliisoqarpoq.

 

            6.8.4            Aningaasanik tigoriaannaateqarnerup nikinnera sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasartuutiviusut ukiumi pineqartumi aningaasaliissutinit annerunerannik nassataqartoq

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasartuutit aningaasanut inatsimmi isertitanit ukiumi ataatsimi qaffasinnerutillugit aningaasaateqarfik Nunatta karsiata aningaasanik tigoriaannaataanik tigusisinnaatitaavoq. Tamanna ukiumi ataatsimi aningaasartuutit qaffannerisa ukiumi tuliuttumi isertitanit taamaaqataannit matussuserneqartussaanerannik pissuteqarpoq.

 

8.5          Aningaasaunik atuinissamut malittarisassat il.il. – Sanaartornermut aningaasaliissutit

              8.5.1 Ataatsimut isigalugu

.................

Suliassamut aningaasaliissutit tamarmiusut, suliassamut aningaasaliissutit, ukiut ingerlaneranni malinneqarnissaat pingaartinneqarpoq, akerlianilli aningaasaliissutitigut aalajangerneqarsinnaanngilaq suliassamut aningaasartuutiviusut naatsorsuutigisamit kingusinnerusukkut siusinnerulaartukkulluunniit akilerneqassanersut. Piumasaqaataavorli sanaartornermi suliassat tamarmik aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarnissaat, suliassap ukiuni ingerlanneqarfianni piviusorsiortumik sanaartornermullu atatillugu ingerlanissaat takussutissartalerlugu...................

 

Inerniliussat

-              immikkoortoq 6.2-mi titarniusat pingajuannit, ,

-              immikkoortoq 6.8.4-mi allassimasunit aammalu

-                          immikkoortoq 8.5.1-imi allassimasunit ersarippoq

 

suliassap ingerlanneqarnerani piffissaliussat nikittoornerat kisiat pineqarpat aammalu Suliassamut aningaasartuutit eqquutsinneqarsinnaappata aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaat qinnutigineqartariaqanngitsoq.

 

Kontomut pingaarnermut 84.40.15-imut missingersuutinut ilanngussami nassuiaatinit takuneqarsinnaavoq aningaasaliissutit 2003-mi atorneqarsinnaanersut pingaarnertut pineqartoq.

 

Sisimiuni ilinniartut inaannik sanaartornermi immikkoortup aappaanut pingajuannullu tunngatillugu suliassamut aningaasaliissutit qanoq ittut pisariaqartinneqarnersut erseqqissumik oqaaseqarfigineqanngilaq. Missingersuutinulli ilanngussami Suliassanut nassuiaatip ataani nassuiaatit naapertorlugit Suliassanut aningaasaliissutit naammassorinarput. Tamatuma kingunerisaanik Suliassamut aningaasaliissutit 41,8 mio. kr.-iusut allanngortinneqaratik taamaatsiinnarneqarsinnaasut. Sulissap immikkoortuata aappaanut tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 7.8.2003-mi suliassami 03-22-mi aalajangiinermigut aningaasaliissutit ikilineqarnissaat akuersissutigaa, tamatumalu kingorna Suliassanut aningaasaliissutit 21.200.000 kr.-inik amerlassuseqalerput.

 

Suliassami immikkoortup aappaaniit immikkoortup pingajuanut 3,9 mio. kr.-it nuunneqarnissaannik qinnuteqaat ukiumi pineqartumi aningaasaliissutit atukkallu imminnut naapertuuttuunissaat qulakkeerniarlugu pisariaqartutut nassuiaatigineqarpoq, tamannalu siuliani allassimasutut immikkoortoq pillugu missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersaanermi siunertarineqartunut akerliuvoq. Tamatumalu saniatigut Suliassanut aningaasaliissutini allannguutit 17,3 mio. kr.-it 45,7 mio. kr.-illu missingersuutinut ilanngussami nalunaarneqarsimapput.

 

Suliassanut aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik pisariaqartitsineq nassuiarneqarsimanngilaq, tamannalu tassaagunarpoq kisitsisit imminnut naapertuuttuunissaat anguniarlugu naatsorsuutitigut „aaqqiineq“.

 

Tamatumalu saniatigut 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi allannguutissatut siunnersuuteqarnikkut aningaasaliissutit taassumunnga akerliusumik allanngortinneqarnissaat qinnuteqaatigineqarpat, qinnuteqaatitut saqqummiunneqartoq missingersuutit pillugit inatsimmi missingersuusiornermilu malittarisassani aalajangersakkanut ersarilluinnartumik akerliuvoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernera

Oqaaseqaatigineqartunut siuliani allassimasunut Naalakkersuisut oqaaseqaataasa tiguneqarnissaasa tungaannut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummernissani kinguartippaa.

 

Tassunga atatillugu kontomi pingaarnermi 84.40.15-imi suliassani pingasuusuni tamanut immikkut Sanaartugassanut aningaasaliissutit pisariaqartut pillugit paasissutissanik Naalakkersuisut saqqummiussinissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Qinnuteqaat ataaseq atorunnaarpoq, tassa qinnuteqaatit kalaallisut danskisullu nassiunneqartut assigiinngimmata (suliap nr. 55)

 

Suliaq nr. 03 – 55 Danskisut qulequtat: Aflysning af projekt og intern rokering af projektmidlerne på hovedkonto 87.71.31 kalaalisuunngortitarlu: Uliassat marluk aningaasanik atuineruffiullutik naammassineqareersut aamalu konto pingaarnermi 87.71.31-mi suliassamut aningaasanik atuineruffiusussamut aningaasaliissutit sinneruttut agguataarneqarnissaat pillugu(Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 30.12.2003-mi suliarineqartoq)

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Paasineqarpoq suliassamik danskisuumik suliassamullu tassunga kalaallisuunngortitamik naapertuutinngitsumik Naalakkersuisut nassiussisimasut. Qulequttap siullertut taaneqartup assinganik kalaallisuunngortitamik aammalu qulequttap kingullertut taaneqartup assinganik danskisuunngortitamik nassiussisoqarsimanngilaq.

 

Qinnuteqaat imaluunniit qinnuteqaatit qanoq paasisariaqarnersut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allottoqarfiata Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik aamma Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik aqqutigalugu allaffeqarfikkoortumik paasiniarsimagaluarpaa, kinguneqanngitsumilli. Tamanna tunngavigalugu allakkiaq manna, atortussat Inatsisartut Allattoqarfiannit tiguneqartut nuutinnerinik ilallugu,nassiunneqarpoq.

 

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinera

Atortussatut tiguneqartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit matumuuna nassiunneqarput, nalunaarutigineqassaarlu suliaq sulialluunniit ataatsimiititaliamit suliarineqarsinnaasimanngitsoq, tak. siuliani allassimasut.

 

Atortussani maanna utertinneqartuni suliassat taaneqartut pillugit qinnuteqaammik/qinnuteqaatinik nassiussinissartik Naalakkersuisut suli kissaatigippassuk, taakku ukiumut aningaasaliiffimmut 2004-mut tunngatillugit Naalakkersuisunit nassiunneqartariaqassapput.