Samling
14. april 2004 FM 2004/72
Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne).
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, har stillet forslag om forespørgselsdebat om dokumentationskrav til brugerviden.
Landstingsmedlem Palle Christiansen sætter i sin forespørgsel fokus på en meget vigtig problemstilling omkring anvendelsen og dokumentationen af fanger- og brugerviden i beslutningsprocessen. Og det er specielt vigtigt i denne sammenhæng, at skelne imellem brugen af denne viden i beslutningsprocessen og i videnskab. Et andet vigtigt punkt er, at fanger- og brugerviden, også til tider benævnt lokalviden eller oprindelig viden ikke i dag er et veldefineret begreb. Nogle vil hævde, at kun fangernes viden opsamlet gennem århundrede, er ægte fangerviden. Andre vil sige at det kan være logbøger og fangstregistreringer, atter andre vil opfatte al viden, som ikke er videnskabelig, som fanger- og brugerviden.
Men internationalt har der i de sidste årtier netop været fokus på, at lokal-, bruger-, fanger- eller oprindelig viden kan noget andet, end det den videnskabelige viden kan. Og at der specielt i samfund som det grønlandske er brug for at inddrage alle former for viden ind i beslutningsprocessen.
Hverken Naturinstituttet eller KNAPK står for forvaltningen af de levende ressourcer. Men i den lovgivning der regulerer forvaltningen af de levende ressourcer, er der i Fangst- og jagtloven lagt vægt på, at også brugerne skal inddrages i forvaltningsmæssige tiltag, blandt andet derfor blev Fangstrådet blev nedsat. Fangstrådet er et rådgivende organ, hvor problematikker og udvikling omkring fangst og jagt samt forvaltningen af de levende ressourcer diskuteres, og her er KNAPK, KANUKOKA og Sammenslutningen af fritidsjægere og -fiskere (TPAK) repræsenteret. Ligeledes fremgår det af Naturbeskyttelseslovens bemærkninger, at forvaltningen af landstingsloven skal ske "i respekt for menneskers livsvilkår". Herved menes inddragelse og hensyntagen til lokale forhold, befolkningens ønsker og prioriteringer, samt traditionel viden og traditionel levevis.
Bl.a. er der indgået en aftale mellem KNAPK og Naturinstituttet i marts 2004 om at styrke dialogen og samarbejdet. Gensidig anerkendelse og udveksling af viden er et bærende element i aftalen, og at fangere og fiskere med deres viden og ekspertise, og biologerne med deres viden, kan hjælpe hinanden med at udarbejde holdninger og fortolke iagttagelser. Det vil uden tvivl kunne styrke dokumentationsgrundlaget. Men resultater af samarbejdet bliver ikke nødvendigvis en enighed mellem KNAPK og Naturinstituttet, som vil kunne lette afvejningen i forvaltningsprocessen.
NAMMCO afholdte et seminar i januar 2003 om brugerviden og videnskabelig viden i forvaltningens beslutningsprocesser. NAMMCO har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med retningslinier for strukturering af brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.
Derudover har Landsstyret igangsat initiativer i samarbejde med Naturinstituttet således, at der ved de biologiske undersøgelser, herunder især når det drejer sig om tællinger, at der er deltagere fra fangerside. Dette sker i forvejen i forbindelse med tællinger af hvaler, moskusokser og rensdyr. Landsstyret giver ligeledes økonomisk bidrag til KNAPK¿s deltagelse i NAMMCO, Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler samt Hvalfangstkommissionen, således den rådgivning fangerne kunne bidrage med sker så tæt på rådgiverne som muligt. Med ovennævnte skitsering og de igangsatte initiativer, mener jeg at Landsstyret arbejder i den rigtige retning.
I forlængelse heraf vil Direktoratet for Fiskeri og Fangst nedsætte en arbejdsgruppe, som sammen med relevante organisationer og direktorater skal gennemarbejde retningslinier for brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.
Det kan naturligvis være problematisk, at benytte det, som Landstingsmedlem Palle Christiansen benævner "udokumenteret" viden, i beslutningsprocessen. Men på områder kan der være en lokal viden, som er nyttefuld for administrationen, da ikke alle områder og arter kan dækkes fuldt af den biologiske rådgivning. Hertil kommer, at lokal viden kan supplere og understøtte den biologiske viden. Men selvfølgelig må Landsstyret forsøge at sikre kvaliteten af disse oplysninger.
Landsstyret håber at de nævnte tiltag omkring anvendelse af fanger- og brugerviden kan være med til at sikre dokumentationen. En dokumentation der skal sikre forvaltning på et bæredygtigt grundlag og dermed en hensigtsmæssig udnyttelse.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
16. april 2004 UPA 2004/72
Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, atuisut ilisimasaasa uppernarsaaserneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.
Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen apeqquteqaammini suliassaqarfimmut pingaarutilerujussuarmut iserpoq, tassa piniartut atuisullu ilisimasaasa aalajangiiniartarnermi atorneqartarnerannut uppernarsaateqartarnerannullu. Tassunga atatillugu ilisimasat taamaattut aalajangiiniarnermi imaluunniit ilisimatusarnermi atorneqarnissaat pineqarnersoq immikkoortissallugu pingaarutilerujussuuvoq. Pingaarutilik alla tassaavoq piniartut aamma atuisut ilisimasaat, ilaannikkut najukkani pissutsinik ilisimasamik imaluunniit ilisimaneqartutoqqanik taaneqartartut, ullumikkut suli imatut erseqqissumik sorpiaaneri nassuiarneqarsimanngimmata. Inuit ilaat oqarumassapput taamaallaat piniartut ilisimasaat ukiorpassuarni pigineqalersimasut kisimik tassaasut piniartut ilisimasaat eqqortut. Allat oqarumassapput piniartut atuisullu ilisimasaat tassaasinnaasut angallatit allattaavii pisanilluunniit nalunaarsuutit, immaqalu aamma oqartoqarumasinnaalluni ilisimasat suugaluit ilisimatuuneersuunngitsut tamarmik tassaasut atuisut piniartullu ilisimasaat.
Ukiunili qulikkuutaani kingullerni nunat tamalaat akornanni najukkami, atuisut, piniartut imaluunniit qangaaniilli ilisimasat ilisimatuut ilisimasaannit allaasunik pitsaaquteqartut annertuumik sammineqarsimavoq, minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni kalaallisut ittuni aalajangiiniartarnerni ilisimasat tamarmik ilaatinneqarnissaat pisariaqartinneqartoq.
Pinngortitaleriffiup KNAPK-lluunniit pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat isumagisarinngilaat. Inatsisinili pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarnianermik aqutsinermut tunngaviusuni, soorlu piniarneq aallaaniarnerlu pillugit inatsimmi, pingaartinneqarpoq aamma atuisut iluaquteqarniarnermik aqutsineq eqqarsaatigalugu suliniutini peqataatinneqartarnissaat, tamannalu ilaatigut pissutigalugu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarsimapput. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit siunnersuisartuupput, tassani piniarneq aallaaniarnerlu, taamatullu aamma pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarneq, eqqarsaatigalugit ajornartorsiutit ineriartornerlu oqallisigineqartarlutik. Siunnersuisoqatigiinni KNAPK, KANUKOKA aamma tapertaralugu pinialuttartut aalisartartartullu kattuffiat (TPAK) sinniissuutitaqarput. Aamma pinngortitap illersorneqarnera pillugu inatsimmut nassuiaatini atuarneqarsinnaavoq inatsisartut inatsisaata pineqartup atuutsinneqarnera ¿inuit inuuniarnerminni atugaat ataqqillugit¿ pissasoq. Tassani isumagineqarpoq najukkani pissutsit, innuttaasut kissaatigisaasa pingaarnersiuinerisalu, aammalu ilisimasatoqqat inooriaasitoqqallu, ilaatinneqarlutillu isiginiarneqartarnissaat.
Ilaatigut KNAPK Pinngortitaleriffillu marts 2004-mi oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu nukittorsarumallugit isumaqatigiissuteqarput. Isumaqatigiissummi imminut akuereqatigiinneq ilisimasanillu paarlaasseqatigiikkumaneq, taamatullu aamma piniartut aalisartullu ilisimasaminnik pikkoriffigisamikkut, biologillu ilisimasamikkut ikioqatigiillutik isummiutanik takusimasallu isumasiornerannik ikioqatigiinnissaat qitiulluinnarput. Qularutissaanngilaq tamanna uppernarsaasersuisinnaanermut nukittorsaataassammat. Suleqatigiinnerli isumaqanngilaq KNAPK Pinngortitaleriffillu tamatigut isumaqatigiittassasut, iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermut oqalisaataasinnaasumik.
NAMMCO januarimi 2003-mi atuisut ilisimatuullu ilisimasaasa iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermi atorneqartarnerat pillugu isumasioqatigiissitsivoq. Tamanna tunngavigalugu NAMMCO suleqatigiissitaliorpoq atuisut ilisimasaasa iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangiiniartarnermi aaqqissuussamik qanoq atorneqarsinnaanerinut najoqqutassiortussamik.
Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut Pinngortitaleriffik suleqatigalugu biologit misissuinerini, ingammik soorlu kisitsineqartillugu, piniartut peqataatitaqartarnissaanut suliniutinik aallartitsisimapput. Tamanna pisareepoq arfernik, umimmannik tuttunillu kisitsisarnerni. Naalakkersuisuttaaq KNAPK-p Atlantikup avannaani miluumasut imarmiut pillugit kommissionimi NAMMCO-mi, qilalukkat qaqortat qernertallu pillugit ataatsimut ataatsimiititaliami JCNB-mi, taamatullu aamma arfanniarneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi IWC-mi peqataanissaanut aningaasatigut tapiissuteqartarput, tamatumuuna siunnersuisartut tikivillugit piniartut siunnersuinermi ilaasinnaaqqullugit. Qulaani ingerlatani aallartinneqartuni taatsiarneqartutigut isumaqarpunga Naalakkersuisut ilorraap tungaanut sulineq aallartissimagaat.
Tamatumunnga tapertaliullugu Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik suleqatigiinnik pilersitsiniarpoq, soqutigisaqaqatigiiffiit pisortaqarfiillu attuumassuteqartut peqatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsinermi aalajangerniartarnermi atuisut ilisimasaasa qanoq atorneqarnissaannut najoqqutassiortussanik.
Soorunami Inatsisartunut ilaasortap Palle Christensenip ilisimasatut ¿uppernarsaaserneqanngitsutut¿ taasai aalajangiiniarnermi atornissaat ajornartorsiutitaqarsinnaavoq. Pineqartulli ilaanni najukkani ilisimasat allaffissornikkut aqutsinermut iluaqutaasinnaasut pigineqarsinnaapput, sumiiffiimmi uumasullu tamarmik biologit siunnersuineranni tamakkiisumik ilaatinneqartarsinnaanngimmata. Aammalumi najukkani ilisimasat biologit ilisimasaannut tapiullutillu ikorfartuutaasinnaasarput. Kisianni soorunami paasissutissat taamaattut sapinngisamik pitsaanerpaanissaat Naalakkersuisut qularnaarniartariaqartarpaat.
Naalakkersuisut neriuutigaat piniartut atuisullu ilisimasaasa atorneqarnerannut tunngatillugu iliuutsit taaneqartut uppernarsaasersuisinnaanermut qularnaarinneqataasinnaassasut. Uppernarsaasersuisinnaaneq piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnermik aqutsinermik taamalu naleqquttumik atuinermik qularnaarisussaq.