Samling
Den 20.04.2004 UPA 2004/ 73 - 72/1
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om på hivlken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet og forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.
(Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Efter nøje gennemgang af forslag fra demokraternes Landstingsmedlem hr. Palle Christiansens, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Det er i Kandidatforbundets interesse i forbindelse med vores politiske arbejde, at vi i vores brug af levende ressourcer i naturen og havet sikrer bedst mulig og korrekt politisk lovgivning omkring bæredygtig udnyttelse.
Kun på denne måde vil vi politisk sikre fremtidig lovgivning som brugerne vil have intetament til at følge.
Da lovgivningen om naturen sidst blev vedtaget af Landstinget, har vi fra Kandidatforbundet i forbindelse med den al for hurtige behandling påpeget svagheder i den nu gældende lovgivning specielt omkring den manglende politiske vilje til finansiering af kontrolforanstaltningerne af naturen.
I forlængelse af det har man ikke kunnet indfri kravene i lovgivningen i en del af året, idet er fortsat er stor mangel på kontrollører i forbindelse med naturbeskyttelsen.
Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt i forbindelse med deres politiske arbejde at sikre at midler til tilsyn følger med på baggrund af tilsynspligtens art, kun på denne måde vil man være i stand til at sikre at kontrolbestemmelser i lovgivningen bliver indriet. Når vi ser tilbage på bevillingerne til ressourceundersøgelser kan vi konstatere at disse konstant har været faldende og det til trods for at vide omkring fangstdyr efterhånden er markant.
Når vi ser driften af naturkontrolmyndigheden, må vi således også konstatere, at midler til kontrol er mangelfulde.
I betragtning af at vort lands økonomi fortsat er baseret på naturens og havets ressourcer er der behov for yderligere midler til kontrol og indsamling af viden, kun ved at afsætte flere midler vil vi sikre tilstrækkelig viden til brug for eventuelle restriktioner.
Kandidatforbundets repræsentanter har ved tidligere lejligheder rettet henvendelse både til Landsstyret og respektive udvalg med krav om politisk optimering af kontrolmyndigheden omkring naturbeskyttelse, da man kun ved lignende politiske tiltag vil sikre forsvarlig udnyttelse af naturens og havets ressourcer.
Eksempelvis skulle man i forbindelse med udviklingsfasen af krabbefiskeriet sikre at Canadiske tilstande ikke skulle gentage sig her i landet altså var der krav om at der skulle indføres kasseordninger i både den kystnære og den udenskærskrabbefiskeri.
Men som følge af den manglende kontrol af krabbebestandene i løbet af de sidste år har, man nu konstateret at den udenskærs krabbefiskeri ikke kan betale sig.
Kandidatforbundet skal derfor endnu engang pålægge landstinget og landsstyret at foranledige at naturbeskyttelseskontrollen bliver optimeret så det svarer til aktuelle behov.
Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet landstingsmedlem Palle Christiansens forslag til forespørgselsdebat.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
|
MADS PETER GRØNVOLD ULLOQ 20.04.2004
|
UPA 2004/73-72/1
|
Oqaaseqartuusup saqqummiussaa
Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq iller-sorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut aammalu Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortap Hr. Palle Christiansen-ip Demokraatineersup siunnersuutaa peqqissaartumik misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfi-gissuarput.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni soqutigisaraarput Pinn-gortitami imarmilu uumassusilinnik atuinitsinni nungusaataanngitsumik atuinerup inatsisitigut pitsaasumik eqqortumillu Naalakkersuinikkut inatsisiliortarnermi pissutsit qulakkeerneqartarnissaat.
Taamaliornikkut inatsisit naammattumik atuisunit malinnaavigineqarsinnaallutik siunissami pilersinneqartarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaammat.
Ukioq kingulleq Pinngortitamut inatsit Inatsisartunit pilersinneqarmat Kattusse-qatigiinniit eqqarsarnartoqartissimavarput ilaatigut suliap piaartumik naammas-sineqarsinnaanera tunngavigalugu maannakkut inatsisip uumasunik illersuiniarnermi sangeeqqutai takuneqarsinnaammata, minnerunngitsumillu pinngortitap illersorneqarnissaanut nakkutilliinerup annerusumik Naalakkersuinikkut aningaa-saliiffigineqarsinnaannginnera.
Taamaliornikkut ilaatigut pinngortitamik illersuiniarluni inatsit piffiit ilaanni suli maannamut piviusunngortinneqarsinnaanngilaq, pinngortitap illersorniarneqarnerani nunatsinni pinngortitamik nakkutilliisut annertuumik amingaatigineqarmata.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni pingaaruteqarluinnar-tutut isigisarparput sunik pinngortitami uumassusilinnik illersuiniarnermi ukiumut aningaasaliissutit aamma malinnaatinneqartarnissaat, taamaliornikkut pinngortitamik nakkutilliineq ilaatigut aatsaat iluatsittumik inatsisitigut malinneqalersinnaasarmat.
Ukiut kingulliit qiviaraanni Inatsisartut aningaasanut inatsisaani konto-ni assigiin-ngitsuni aningaasaliissutit qimerlooranni uumassusilinnut misissuinernut aningaa-saliissutit annikilliartuinnarsimasut oqaatigineqarsinnaammat, naak piniakkanik atuinermi ilaatigut ilisimasat annertuutut oqaatigineqarsinnaanngitsut.
Pinngortitamik nakkutilliiviup ingerlanneqarnera qiviaraanni uumasunik ilisimasassarsiornermi, misissuinermillu aningaasaliissutit pisariaqartitsinermut naammanngitsut oqaatigineqartariaqarmata.
Nunatsinni annerusumik pinngortitap immallu uumasuinik isumalluuteqarluta annerusumik aningaasarsiornitsinni suli pitsaanerusumik nakkutilliinernut, ilisimasassarsiornernut aningaasaliissutit annertunerusariaqarput, taamaliornikkut nunatsinni uumassusilinnik siunissami killilersuisarnerni ilisimasat naammattut aatsaat pigineqalersinnaammata.
Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortat siornatigulli Naalakkersuisunut aammalu Ataatsimiititalianut pineqartunut attuumassuteqartunut saaffiginnissuteqartarsimapput inassuteqarlutik piumasaqartarlutillu ilaatigut uumassusilinnik nunatsinni atuineq Naalakkersuinikkut pitsaanerusumik nakkutilliineq ingerlanneqartariaqartoq, taamaliornikkut piffinni assigiinngitsuni pinngortitami imarmilu uumassusillit illersorneqarsinnaasumik Naalakkersuinikkut nakkutigineqarsinnaammata.
Assersuutigalugu nunatsinni Saattuarniarneq aallarteruttormat Canada-mi pisima-sut kingumut nunatsinni Saattuarniarnermi pinnginnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqartoq, tassa sinerissap qanittuani aammalu avataasiorluni Saattuarniarnerup ilaatigut piffissani aalajangersimasuni karsilersuilluni Saattuar-niarneq ingerlanneqartariaqartoq.
Maannakkullu malunnarpoq ilaatigut ukiuni kingullerni Saattuarniarnermi peqas-suseq annerusumik nakkutigineqarani ingerlatsinerup kinguneraa avataasiorluni Saattuarniarnerup akilersinnaajunnaarsimanera.
Taamaattumik aammaarluta kingumut Kattusseqatigiinniit Inatsisartunut Naalakkersuisunullu piumasaraarput Pinngortitamut nakkutilliinerup pissutsinut piviusunut naleqquttumik Naalakkersuinikkut iluarsiissuteqartoqarnissa.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Hr. Palle Christiansen oqallinnis-samik siunnersuuta Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.