Samling
ATASSUT
Nuuk den, 20.04.04 FM 2004-73/72
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om, på hvilken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet
(Finn Karlsen )
Og
Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkomme fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne.)
Til Palle Christiansens to forslag til forespørgselsdebat, som i princippet ligner hinanden har ATASSUT følgende bemærkninger.
Med hensyn til punkt 73, skal vi bemærke forslagsstillerens indledningsvise argumentation om, at der i lovgivningen står en særdeles flot tekst, men faktum er, at lovgivningen skal følges uanset om teksten er formuleret flot, og uanset om man er tilfreds eller utilfreds med formuleringen af lovteksten.
Det kan til tider være vanskeligt at indfri bestemmelser, blandt andet fordi vores kontrollører ikke har de fornødne ressourcer til at føre kontrol. Det er derfor nødvendigt, at antallet af kontrollører bliver øget.
Ifølge forslagsstillerens egen mening, så må kontrolmyndigheden i Landstingets forordning om fangst og jagt samt grænserne i Landstingets lov om naturbeskyttelse ikke være sammenhængende. Da nærværende forslag ikke er nogen beslutningsforslag, vil det være på sin plads at tage stilling til omtalte, når eventuel ændringsforslag til sin tid bliver fremlagt.
Det vil naturligvis være på sin plads at regulere eksisterende lov når behov opstår, specielt når ressourcerne drejer sig om land- eller havdyr. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at klimaændringen vil afstedkomme reguleringer af eksisterende lovgivning.
Debatforslaget omtaler blandt andet krabbefiskeriet og udnyttelse af stenbidere ,og specielt med hensyn til krabbefiskeriet, så vil man have undgået, at så mange gik nedenom og hjem, hvis man havde været mere påpasselig i starten. Det er således også særdeles betænkeligt, at udviklingen af udstyr til stenbiderfiskeri foregår så eksplosivt med den konsekvens, at fiskeriet effektiviseres kraftigt. ATASSUT er af den opfattelse, at vi hurtigst muligt i bæredygtighedens navn må foretage seriøse vurderinger inden det er for sent.
Stenbiderfiskeriet har aktuelt en positiv effekt på fiskernes indtjeningsevne, men vi må spørge os selv om fiskeriet også i fremtiden vil være ligeså gavnlig som tilfældet er nu, hvis vi fortsætter den nuværende udnyttelsesgrad.
ATASSUT finder det væsentligt, at biologerne, brugerne og andre eksperter indgår frugtbar samarbejde med henblik på kvalificeret vurdering.
Med hensyn til punkt 72, om forslagsstillerens ønske om debat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser, og af en bæredygtig udnyttelse af disse mener ATASSUT, at det efterlyste allerede er tilgængelige. Der bliver jo ikke foretaget beslutninger eller regler alene på baggrund af fangernes og brugernes viden, de relevante instanser høres forinden.
ATASSUT finder det væsentligt med bæredygtig udnyttelse. Derfor finder vi det overordentlig vigtigt, at man kombinerer fangernes, brugernes og andre eksperters viden når der skal foretages vurderinger.
Vi må udtale, at der er grund til glæde, idet Naturinstituttet samt fiskerne og fangernes organisation har indgået samarbejdsaftale for at sikre bedre gensidig forståelse.
Debatforslaget er behæftet med mange direkte spørgsmål til Landsstyret, og vi undlader derfor ved nærværende at kommentere disse, da vi regner med at Landsstyret selv afgiver svar.
Vi skal dog gøre opmærksom på og udtrykke vores glæde, at der aktuelt pågår markant samfundsdebat om bæredygtig udnyttelse, blandt andet som følge af oplysningskampagner. Eksempelvis har Tulugaqs oplysningsrejser på kysten været med til at eliminere verserende uoverensstemmelser.
Da debatforslaget som vi allerede har udtrykt, indeholder en masse spørgsmål til Landsstyret, og da vi regner med, at Landsstyret selv tilkendegiver svarene på disse, undlader vi at komme med yderligere bemærkninger til nævnte spørgsmål, men fremkommer med ovennævnte som kommentar til debatforslagene.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Finn Karlsen Upa 2004-73/72
ATASSUT Nuuk, 20.04.04
Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qonoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Aamma,
Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataangitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliivigineqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumik taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissamik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut (Inatsisartunut ilaasaortaq Palle Christiansenimit, Demokraatit)
Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitai marluusut tunngavimmikkut imminnut assigiipajaartut imaattumik ATASSUT-mit oqaaseqarfigissavagut.
Immikkoortoq 73-imut tunngatillugu oqaatigissavarput oqallinnissamik siunnersuuteqartup aalaqqaasiullugu oqaatigaa inatsimmi ima kusanartigisumik allassimasoqartoq, soorunami inatsit iluarisimaarneqarpat iluarisimaarneqanngikkaluarpalluuniit inatsimmi qanoq allasimaneq pinngitsoorani malinneqassaaq.
Malitsitsiniarnerlumi ilaatigut ajornakusoortarpoq nakkutilliisuutitatta tamakkiisumik nakkutiginnissinnaanginnerat peqqutigalugu, taamaamat pisariaqavippoq nakkutillisut amerlinissaat.
Oqallissarisup nammineq isumaa malillugu Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaanni illersuinissamik killigititaq, aammalu pinngortitami illersuineq pillugu inatsimmi killigitinneqartunut naleqqiullugu inatsisit taakku marluullutik assigiilluinnartariaqartut. Oqallisissiaq aalajangiivigisassaanngimmat matuma kingorna inatsimmik aallanngortitsinissamik siunnersuuteqartoqarpat pissusissamisoornerussaaq isummerfigissallugu.
Soorunami inatsisit naleqqussarnissaat pisariaqartillugu naleqqussaanissaq ingerlajuartariaqarpoq, pingaartumik pisuussutit umassusillit imarmiuugaluarpata nunami uumasuugaluarpata. Tamanna qularutissaanngilaq silaannaap allanngoriartornera eqqarsaatigalugu naleqqussaajuarnissaq pisariaqartuaannartussaavoq .
Oqallissaarisup ilaatigut oqaatigisai, soorlu saattuarniarneq, nipisannik iluaquteqarniarneq, pingaartumik saattuarniarneq eqqarsaatigalugu aallaqqaataaniit mianersortumik aalisartitsisoqaraluarpat ullumikkut ajutoortut taama amerlatiginavianngikkaluarput. Aamma massakkut assorujussuaq eqqarsarnarsiartorpoq nipisaat suaat eqqarsaatigalugit ilumut taamatut killeqanngitsorsuarmik ukiumiit ukiumut atortorissariartorneq ilutigalugu pisaqartarneq annertusiartortittuaannassaneripput? ATASSUT-mit isumaqarpugut tanmanna kingusinaarata piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu nalilersuineq piaartumik aallartittariaqartoq.
Massakkorpiaq aalisartunut nipisanniarneq assorujussuaq iluarpoq taama ukiuni makkunani aningaasarsiornikkut pingaaruteqartiginera, kisiannili eqqarsaatigineqalertariaqarpoq taamatut aalisartuarutsigit ilumut siunissamut ullumikkutut pitsaatigisumik aningaasarsiutaajuaannassanersut.
Taamaammat ATASSUT-mit pingaartilluinnarparput ilisimasallit atuisut immikkullu ilisimasallit pitsaasumik suleqatigiinnermikkut piaartumik nalilersuissasut.
Immikkortoq 72-mut tunngatillugu piniagassanik peqassuseq taakkununngalu nungusaataangitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumik taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissamut siunnersuuteqartup piumasaqaataa ATASSUT-mit isumaqarpugut tamanna atuutereersoq susassaqartunut tusarniaasarnikkut.
Tassami piniartut atuisullu ilisimasaat kisiisa aallaavigalugit aalajangersaasoqaranilu maleruagassiortoqarneq ajorpoq.
Nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneq ATASSUT-mit assut pingaartitaraarput, taamaammat assorujussuaq pingaartipparput piniartut, aalisartut atuisullu allallu ilisimasallit ilisimasaat tunngavigalugit nalilersuinerit katiterlugit aalajangersaasoqartarnissaa.
Oqaatigisariaqarpoq nuannaarutigisariaqarlunilu pinngortitalerifik aalisartut piniartullu kattuffiat imminnut qanittumik paaseqatigiinnissaq siunertaralugu isumaqatigiissuteqarsimammata.
Oqallisissiamut tunngatillugu toqqaannartumik Naalakkersuisunut apeqquterpassuit Naalakkersuisut akissagaat naatsorsuutigigatsigit annerusumik oqallisissiamut tassunga oqaaseqassanngilagut.
Erseqqissassavarpulli nuannaarutigigatsigu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneq maanna annertuumik inuiaqatigiinni oqallisaalermata ilaatigut paasisitsiniaanerit annertuut aqqutigalugit, soorlu Tulugaq sinerissamut angalalluni annertuumik paasisitsiniaasarneratigut annertuumik isumaqatigiinngissutaagaluit paaseqatigiinnermik kinguneqartaleraluttuinnartut eqqarsaatigalugit.
Oqareernitsituut oqallisissiaq toqqaannartumik Naalakkersuisunut apeqquterpassuarnik imaqarmat, taakkulu toqqaannartumik Naalakkersuisunit akineqarnissaat naatsorsuutigalugit annerusumik oqaaseqarata oqallisissiat ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarfigaavut.