30. april 2004                                                                                                                     FM 2004/68

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

 

Jeg vil gerne starte med at overbringe Landsstyrets tak til Landstingsmedlem Per Berthelsen, De­mokraterne, for initiativet til denne forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes.

 

Landsstyret vil anmode om, at debatten omhandler fravær noget bredere end foreslået af Lands­tingsmedlem Per Berthelsen. Det er Landsstyrets opfattelse, at arbejdsmarkedets parter har udarbej­det præcise betingelser for, hvilke regler, der gælder for lønmodtagerens sygefravær i de gældende overenskomster og for den sags skyld også, hvilke procedurer, der gælder, hvis dette sygefravær vurderes til at være ulovligt.

 

Proceduren  ved sygefravær for S.I.K.-området er, at den syge først melder sig syg til arbejdsgive­ren, der så bestem­mer om sygdommen skal dokumenteres ved lægeerklæring eller blot ved en tro- og love erklæring.  Lønmodtageren fremskaffer herefter den nødvendige dokumentation og retter henvendelse til S.I.K.’s lokalafdeling og får udleveret en blanket, hvor på lo­kal­afdelingen attesterer, at den pågældende lønmodtager er medlem. Blanketten af­le­ve­res til arbejdsgiveren, der så med næ­ste lønudbetaling ud­betaler. Medlemmer af S.I.K. får under sygdom en ydelse på kr. 80,00 pr. dag, 6 dage om ugen, dog ikke på søgnehelligedage. Visse ansatte har ret til løn under sygdom. Herud­over er der mellem arbejdsmarkedets parter aftalt arbejdsfrihed i forbindelse med pasning af sygt mindreårigt barn, første dag barnet er sygt, samt ved barnets indlæggelse på sygehus.

 

Ved ulovligt fravær bortfalder arbejdsgiverens forpligtelser.

 

Landsstyret er af den opfattelse, at fravær fra arbejde i alle henseender skal imødekommes med for­anstaltninger, der tager sit udgangspunkt i en konkret viden om fraværets årsager. Ansvaret for sy­gefravær er ikke et problem, der kun kan placeres hos den enkelte. Det er et fælles problem, der kun kan begrænses ved en indsats af arbejdsmarke­dets parter i fællesskab.

Et for stort sygefravær er også en vigtig indikator for, at der er forhold i vores samfund, hvor vi har indrettet os forkert, eller hvor en eksisterende indsats ikke er tilstrækkelig.

 

Der må forventes en sammenhæng mellem fraværets omfang og en lang række forhold, som f.eks. anvendelse af arbejdskrafttype samt ansættelses­form, arbejdspladsernes organisering, herunder f.eks. ledelses- og arbejdstilrette­læggelse, kompetenceudvikling for den enkelte m.v. Alle undersø­gelser viser, at det fysiske og det psy­kiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på fraværsprocenten.

 

Jeg vil her bemærke, at jeg har bedt mit direktorat om konkret at undersøge fraværet i nogle grøn­landske virksomheder og specifikt på vores egen arbejdsplads i Centraladministrationen. Resultatet af denne rapport viser, at omfanget og betydningen af fra­vær varierer meget mellem forskellige persongrupper og på forskellige arbejdspladser. Det grønlandske sygefravær ligger i gennemsnit på nogenlunde samme niveau, som sygefraværet i Danmark og dermed noget lavere end i de andre nordiske lande.

 

Sygefraværet kan estimeres til at ligge på 5 til 6 procent, og omfatter dermed en lønsum på det samlede arbejdsmarked i størrelsesorden 350 mil­lioner kroner. Der kan således for hele det grøn­land­ske arbejdsmarked spares 60-70 millioner kroner pr. procent nedsættelse i sygefra­været. Hertil kommer besparelser forbundet med tab i produktionen direkte og indirekte forårsaget af fraværet.

 

Når vi gennemfører sammenligning med andre lande på dette område, er det væsentligt at holde for øje, at vi ved, at en del sygdomme forekommer hyppigere i Grønland, end f.eks. i Danmark. Små­børn er tilsyneladende mere plaget af luftvejsinfektioner og øre problemer, forårsaget af dårligt in­deklima, tobaksrygning, boligforhold og pasning i institution. Drikkemønsteret giver fraværsprob­lemer og rygning er meget udbredt og giver luftvejssygdomme. Der kendes kun lidt til forhold på arbejdspladserne, der f.eks. kan give sygdom i bevægeapparatet (f.eks. forårsaget af kulde, træk og gentaget ensidigt arbejde), men sundhedsundersøgelser viser, at der er endnu flere i Grønland end i f.eks. Danmark, der klager over smerter og ubehag fra muskler, led og knogler.

 

Det må pointeres, at sygefravær foruden tilstedeværelsen af ovenstående typer af sygdom hænger sammen med de pågældendes arbejdsforhold, familieforhold, evne til at mestre sygdom, psykiske
konstitution m.v.

Fraværet kan overordnet set betragtes som forårsaget af tre forskellige grup­per af forhold. Disse forhold giver, samtidigt tre forskelli­ge indgangsvinkler til opstilling af initiativer til at nedsætte fra­været og der­med forbedre livet for den enkelte og dermed forbedre samfundets samlede øko­nomi:

Den første gruppe af forhold, er problemer, der forårsages af den enkelte persons eget liv. Heri ind­går som væsentlige aspekter personens evne og lyst til at opnå størst mulig sundhed og forhold, der er forankret i perso­nens holdninger. Undersøgelser i Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Ar­bejdsmarked viser, at fraværet primært er stort hos det timelønnede personale. De virksomheder, der erkender at være ramt af det, de opfatter som ulovligt fravær, erkender samtidigt, at problemet pri­mært er udbredt blandt de timelønnede.

 

Landsstyret vil på denne baggrund anmode arbejdsmarkedets parter om at se fremad og prøve at forbedre vilkårene for netop denne gruppe på det grønlandske arbejdsmarked. I den sammenhæng kan jeg meddele, at Landsstyret agter at prioritere indsatsen for en samlet opkvalificering af netop denne type arbejdskraft i nye uddannelses- og efteruddannelsestilbud i forbindelse med implemen­teringen af Sektorplanen for Uddannelse og Erhvervsudvikling.

Den anden gruppe af forhold, der forårsager fravær, er problemer, der forårsages af forhold på ar­bejds­pladsen. De forhold, der samlet kan betegnes som arbejdsmiljøet. Et eksempel er dårlig tilret­telæggelse af arbejdet, der giver anledning til utilstrækkelig sikkerhed på arbejdspladsen, arbejds­ulykker eller til stress hos den enkelte.

Der er gennemført en del studier, der har søgt at afdække årsagerne til arbejds­relaterede sygdomme, og konklusionerne er, at de væsentligste årsager er:

• Inkonsekvente krav
• Psykologisk stemning relateret til en opgave
• Mangel på mental udfordring
• Mangel på gennemsigtighed af arbejdsopgaver
• Opfattelse af tidspres
• Mangel på anerkendelse
• Lav social support
• Mangel på indflydelse på arbejdet
• Fysiske forhold (røg, støj og møg)

Jeg finder det tankevækkende, at disse årsager alle handler om områder, der er af organisatorisk og psykologisk art – og som dermed er et ledelses­mæssigt ansvar. Det giver lederne på de enkelte ar­bejdspladser gode muligheder for at påvirke ­fraværet. Der er ingen tvivl om, at et forøget fokus på disse problemer og nye initiativer hos arbejdsmarkedets parter, ikke blot vil forbedre arbejdsmiljøet radikalt, men også vil betyde en væsentlig forbedring af produktiviteten på grønlandske arbejds­pladser.

 

Den tredje gruppe af forhold, der forøger fraværet, er problemer, der forårsages af mangler og fejl i den måde, vi har indrettet samfundet på. Mangler eller fejl i de rammer, hvori vi alle skal fungere, vil både direkte og indirekte give konsekvenser i form af f.eks. forøget sygefravær. Et eksempel kan være, at børnepasningsordninger ikke er tilstrækkeli­ge eller ikke fungerer i dagligdagen. Landsstyret har på denne baggrund prioriteret en indsats, som netop fokuserer på forbedring af vilkårene for børnefamilier.

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen opfordrer Landsstyret til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis ana­lyser kan danne grundlag for en handlingsplan. Landsstyret vil delvist imødekomme denne opford­ring. Landsstyret finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at nedsætte en ny arbejdsgruppe til opgaver, der allerede er varetaget af instanser, som er nedsat og som fungerer upåklageligt. Landsstyret vil i forlængelse af denne forespørgselsdebat anmode Arbejdsmiljørådet om at sætte yderligere fokus på fraværsproblemet i rådets arbejde det kommende år.

 

Denne forespørgselsdebat falder i naturlig forlængelse af den prioritering, som Landsstyret giver arbejdsmiljøområdet. Denne prioritering kommer bl.a. til udtryk i, at Landsstyret til denne samling har bedt Landstinget om at behandle arbejdsmiljøloven. Fokus for dette arbejde har især været at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Et tiltag, der vil medføre et mere positivt arbejdsklima til gavn for den enkelte ansatte og for virksomheden som helhed.

 

Arbejdsmiljø er fortsat et ressortområde under staten. Landsstyret har med tilfredshed erfaret, at den danske regering i en ny regeringsaftale om arbejdsmiljøet, har erkendt, at det hidtidige arbejdsmil­jøsystem ikke er gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø.

 

Selvstyrekommissionen anbefaler, at landsstyret opstarter forhandlinger med den danske stat om en forøget indsats de kommende år, for at få det eksisterende arbejdstilsyn i Grønland op på samme kvalitetsniveau, som det er gældende i de andre arbejdstilsynskredse i Danmark.

 

På denne baggrund vil Landsstyret inden for den nærmeste fremtid anmode den danske regering om at iværksætte en forbedret, tilpasset indsats i Grønland på arbejdsmiljøområdet, således at hjemme­styret på et senere tidspunkt kan hjemtage et effektivt fungerende arbejdsmiljøområde.

 

Jeg håber på en god debat i Landstinget.

10. maj 2004                                                                                                                      UPA 2004/68

 

  Unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerit qanoq iliorluni ikilisinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaatitut oqallisissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demoktraatit)

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Aallaqaatigalugu Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokratineersoq qutsaviginiarpara unioqutitsilluni sulinngitsoortarnerit qanoq iliorluni ikilisinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat manna saqqummiummagu.

 

Naalakkersuisut qinnutigissavaat sulinngitsoortarnerit pillugit oqallinneq Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip siunnersuutaanit annertunerusunngorlugu oqallisigineqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput sulisitsisut sulisartullu kattuffii ersarissunik tunngavissiuisimasut isumaqatigiissutini atuuttuni sulisut sulinngittarneranni malittarisassat suut atuutissanersut aammalu ilanngullugu napparsimalluni sulinngittoqartillugu unioqqutitsinerup nalilernissaani periutsit suut atorneqassa­nersut.

 

S.I.K-mut tunngatillugu napparsimalluni sulinngittarnermut periusissaavoq napparsimasoq siullermik sulisitsisumut nalunaassasoq, taassumalu aalajangissagaa napparsimaneq nakorsamit uppernarsaaserneqassanersoq imaluunniit upperalugu nalunaartoqaannassanersoq. Taava sulinermik inuussutissarsiuteqartup uppernarsaat pisariaqartoq pissarsiarissavaa S.I.K-llu immikkoortortaqarfianut saaffiginninnermigut pissarsiaralugu immersugassaq immikkoortortaqar­fiup atsiugaa uppernarsarlugu sulinermik inuussutissarsiuteqartoq pineqartoq ilaasortaasoq. Immersugaq sulisitsisumut tunniunneqassaaq tullianik akissarsisitsinermi akiliisussamut. S.I.K-mut ilaasortat napparsimanerminni ullormut 80 kruuninik pissarsisarput sapaatip akunneranut ulluni arfinilinni, taamaattoq nalliuttut ulluinnartigoortut ilanngunnagit. Atorfillit ilai napparsimanerminni akissarsiaqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut sulisitsisut sulisartullu kattuffiisa isumaqatigiissutigi­simavaat meeqqap ullormi napparsimaffiani siullermi meeqqap mikisup paarinissaanut meeqqallu napparsimavimmut uninnerani sulinngittoqarnissaa.

 

Unioqqutitsilluni sulinngittoqartillugu sulisitsisoq pisussaaffeqarunnaartarpoq.   

Naalakkersuisut isumaqarput sulinngitsoorneq sunaluunniit akuerineqassasoq sulinnginnermut patsisaasorpiaat aallaavigalugit. Napparsimalluni peqannginnermut akisussaaneq inunnut ataasiakkaaginnarnut akisussaaffinngortinneqarsinnaanngilaq. Peqatigiilluni ajornartorsiutaavoq sulisitsisut sulisartullu peqatigiillutik suliniarneratiguinnaq killilerneqarsinnaasoq.

 

Annertuumik napparsimalluni peqannginneq aamma takussutissaavoq inuiaqatigiitsinni pissutsit ilai pitsaanngitsumik aaqqissuussimagigut, imaluunniit suliniarneq atuuttoq naammassimanngitsoq.

 

Ilimagisariaqarpoq sulinnginnermut annertussusia pissutsinut arlalinnut tunngassuteqartoq, soorlu sulisut suut atorneqarnerannut kiisalu qanoq atorfeqartitaanermut, suliffeqarfiit aaqqissugaaneran­nut, tamatumani ilanngullugit soorlu pisortaanerup suliallu aaqqissugaanera, ataasiakkaat piginnaasaasa ineriartortinnerat il.il. Misissuinerit tamarmik takutippaat suliffimmi timikkut tarnikkullu avatangiisit sulinngittarnerup procentianut sunniutilerujussuusut.

 

Oqaatigissavara pisortaqarfiga qinnuigisimagakku kalaallit suliffeqarfiisa ilaanni pingaartumillu nammineq qitiusumik allaffitsigut aqutsisoqarfitsinni sulinngitsoortarnerit timitalimmik misissoqqullugit. Nalunaarutip tamatuma takutippaa sulinngittarnerup annertussusia pingaarutaalu  sulisoqatigiit assigiinngitsut suliffiillu assigiinngitsut akornanni assigiinngiiaartorujussuusoq. Kalaallit Nunaanni napparsimalluni sulinngittarneq agguaqatigiissillugu Danmarkimisungajalluin­naq   inissisimavoq, taamalu nunanit avannarlernit allanit appasinnerulluni.

 

Napparsimalluni peqanngittarneq 5 - 6 procentimut nalilerneqarsinnaavoq taamalu suliffeqarnermi akissarsiat katikkaanni 359 mio. kruuniniilluni. Tassalu Kalaallit Nunanni suliffeqarnermi tamarmi  napparsimalluni peqanngittarneq 1 procentimik apparneqarpat 60-70 mio. kruunit sipaarneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut peqannginnerup kingunerani nioqqutissiornermi toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit annaasat ilanngunneqassapput.

 

Tamatuma tungaatigut nunanut allanut sanilliussinitsinni eqqaamassavarput nalunnginnatsigu nappaatit ilai Kalaallit Nunaanni assersuutigalugu Danmarkimit akulikinnerusumik atugaasarma­ta. Meeqqat mikisut anersaartuutimikkut siutimikkullu ajuuteqarnerusarunarput, illup iluani silaannaap pitsaangitsup, tupatornerup, ineqarnermi pissutsit paaqqinnittarfinnilu paarineqarnerup kingunerisaannik. Imigassartoriaaseq sulinnginnermut ajornartorsiutinngortarpoq pujortarnerlu nalinginnaaqaaq anersaartuutitigullu nappaateqalersitsisarluni. Suliffeqarfinnut tunngasut annikitsuinnarmik ilisimasaqarfigineqarput, ilaatigut timip aalatinneratigut nappaateqaataalersinna­sut (soorlu patsisaallutik qiianarnera, suernera assigiiginnarmillu suliaqarpallaarneq), peqqinner­milli misissuinerit takutippaat, Kalaallit Nunaanni Danmarkimiit suli amerlanerusut nukimikkut, naggussamikkut saanermikkullu anniarisaqarnertik maalaarutigisaraat.

Erseqqissarneqassaaq napparsimalluni sulinnginnermut matuma siuliini taaneqartut saniatigut patsisaasarmata sulinermi pissutsit, ilaqutariinnermi pissutsit, napparsimanerup aqussinnaanera, tarnikkut qanoq issuseq il.il.

 

Sulinnginneq pissutsinik pingasunik assigiinngitsunik patsiseqartutut oqaatigineqarsinnaavoq. Peqatigisaanik pissutsit taakkua pingasut aallaaviusinnaapput sulinngittarneq annikillisarniarlugu suliniutinut taamalu inuit ataasiakkaat inuunerata pitsaanerulernissaanut taamalu inuiaqatigiit tamarmik aningaasaqarnerata pitsaanerulernissaanut:

 

Siullertut pissutsit ajornartorsiutaapput inuit ataasiakkaat inuunerannik patsiseqartut. Tamatumani ilaapput inuup peqqinnerpaasinnaassusia peqqinnerpaarusussusialu inuullu qanoq eqqarsartaaseqa­nera. Suliffeqarnermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup misissuinerisa takutippaat sulinngitsoortartut amerlanertigut tassaanerusut sulisut tiimimusiallit. Suliffeqarfiit unioqqutitsilluni sulinngitsoornermik eqqorneqarlutik nassuertartut peqatigitillugu nassuerutigaat ajornartorsiut tiimimusianiliinnerusartoq.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut sulisitsisut sulisartullu kattuffii qinnuiginiarpaat siumut isiginiaqqullugit nunatsinnilu sulisoqarnermi sulisut taakkorpiaat atugaat pitsanngorsarniaqqullugit. Tamatumunnga tunngatillugu nalunaarutigisinnaavara Naalakkersuisut siunniummassuk sulisut taamaattorpiaat nutaamik ilinniarnikkut ilinniarteqqitaanikkullu ataatsimut qaffassarnissaat pingaarnerutikkumallugu ilinniartitaanerup inuutissarsiutillu siuarnerata pilersaarusiorfigineqarnerata pivusunngortinneranut atatillugu.

 

Aappaatut sulinngittarnermut pissutsit arlaqartut ajornartorsiutaapput suliffimmi pissutsinik patsiseqartut. Pissutsit ataatsimut isigalugu suliffimmi pissutsinik taaneqarsinnaasut. Assersuutigi­neqarsinnaavoq sulinerup pitssaanngitsumik aaqqissugaanera suliffimmi naammanngitsumik isumannaatsuunermik, sulilluni ajoqusernernik imaluunniit sulisut ataasiakkat tarnikkut qasusoornerannik kinguneqartartoq.

 

Misissuinertigut arlalitsigut sulilluni napparsimalersarnermut patsisaasut qulaajarniarneqarsimap­put, inerneraalu patsisaasut pingaarnerit tassaammata:

 

·        Piumasat imminnut tulluanngitsut

·        Suliamut tunngatillugu tarnikkut misigisimaneq

·        Eqqarsartaatsikkut pingaartitaqannginneq

·        Suliassat takulertoruminannginnerat

·        Piffissaaleqisutut misigisimaneq

·        Nersualaarneqannginneq

·        Inuttut tapersersornikinneq

·        Suliamut sunniuteqannginneq

·        Timikkut pissutsinut tunngasut (pujortarneq, nipiliorneq iperlu)

Eqqarsariaallannartutut isigaara patsisaasut taakkua tamarmik aaqqissugaanermut tarnikkullu pissutsinut tunngasuummata - taamalu pisortaasut akisussaaffigalugit. Tamatumuunakkut suliffinni ataasiakkaani pisortaasut sulinngittarneq sunnissallugu periarfissaqarluarput. Qularnartoqanngilaq ajornartorsiutit taakkua sammineqarnerulerneratigut aamma sulisitsisut sulisullu kaatuffiisa nutaanik suliniuteqarnerisigut suliffimmi avatangiisit annertuumik pitsanngortinneqarsinnaasut aammalu kalaallit suliffeqarfiini naammassisaqarsinnaassuseq annertuumik pitsanngoriarsinnaasoq.

 

Pingajuattut pissutsit sulinngermik annertusaasartut ajornartorsiutaapput inuiaqatigiinnik aaqqissuussinitsinni amigaatinik kukkunitsinnillu patsiseqartut. Tunngavissani tamatta inooqataaffissatsinni amigaatit kukkunerillu toqqaanartumik toqqaananngitsumilluunniit kinguneqartussaapput soorlu napparsimalluni sulinngitsoortarnerit amerlinerinik. Assersuutigine­qarsinnaavoq meeqqanik paarsisarnerit naammaginanngimmata ulluinnarniluunniit ingerlalluaratik. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut ilaqutariit meerartallit atugarisaasa pitsanngorsarnissaat immikkut sulissuteqarfiginiarpaat.

 

Inatsisartunut ilaasortap Per Berthelsenip Naalakkersuisunut inassutigaa suleqatigiinnik pilersitseqqullugit, taakkua misissoqissaagaat suliniutissatut pilersaarummut tunngaviussammata. Naalakkersuisut inassut taanna ilaatigut akuersaarumavaat. Naalakkersuisut isumaqarput naapertuutissangitsoq suleqatigiinnik nutaanik ingerlatsisunit pilersinneqareersunit assuarnaatsu­millu sulisunit ingerlassereersunit suliarineqareersunik suliaqartussanik pilersitsinissaq. Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnerup matuma nangissutaatut Naalakkersuisut Arbejdsmil­jørådi qinnuiginiarpaat ukiumi aggersumi sulinermini sulinngitsoortarnerup ajornartorsiutaanera sammineroqqullugu.

 

Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinneq manna Naalakkersuisut suliffinni avatangiisinut tunngasutigut pingaarnerutitsinerannut ippinnanngitsumik nangitsineruvoq. Pingaarnerutitsineq tamanna ilaatigut takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut ataatsimiinnermi matumani Inatsisartut qinnuigimmatigit suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit suliareqqullugu. Suliami tamatumani immikkut sammeqqune­qarpoq suliffinni tarnikkut avatangiisit pitsanngorsarnissaat. Suliniut sulinermi pitsaanerusunik atugaqalernermik kinguneqartussaq sulisunut ataasiakkaanut suliffeqarfimmullu tamarmut iluaqutaasussaq.

 

Suliffimmi avatangiisinut tunngasut suli naalagaaffiup oqartussaaffigai. Naalakkersuisut naammagisimaarlugu malugaat danskit naalakkersuisuisa suliffimmi avatangiisit pillugit isumaqatigiissummi nutaami nassuerutigimmassuk maannamut suliffinni avatangiisit aaqqissugaa­nera suliffimmi avatangiisit pitsaasut qulakkeernissaannut naleqqussagaanngitsoq.

 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigaat Naalakkersuisut danskit naalagaaffiat isumaqatiginialissagaat ukiuni aggersuni annertunerusumik suliniuteqarnissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni suliffinnik nakkutilliisoqarfik Danmarkimi suliffinnik nakkutillisoqarfittut allatuulli pitsaasuseqalersikkumallugu.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut qanittukkut danskit naalakkersuisui qinuiginiarpaat Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit suliniarneq pitsanngorsagaq naleqqussagarlu suliarileqqullugit, taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat kingusinnerusukkut tigusinnaa­lerniassammatigit suliffimmi avatangiisinut tunngasut ingerlalluartut.

 

Inatsisartuni oqallilluarnissaq neriuutigaara.