UPA2004/68

                                                                                             13. maj 2004

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

 

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget om forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes, fremsat af Per Berthelsen, Demokraterne:

 

Vi vil begynde med at takke forslagsstilleren, fordi forslaget giver os mulighed for også her i salen åbent at debattere årsagerne til fravær fra arbejdspladsen.

 

Det er tydeligt, at forslagsstilleren primært fokuserer på fraværet blandt medarbejderne i fiskeindustrien og giver udtryk for, at disse forhold kan være negative for produktionen og konkurrenceevnen, ligesom forslagsstilleren antyder, at disse forhold er almindeligt forekommende.

 

Landsstyrets fyldestgørende svarnotat til forslagsstilleren giver anledning til overvejelser, idet det heri bl.a. siges, at ansvaret for fravær ikke er et problem, der alene kan placeres hos den enkelte, og det fremgår også af forslagsstillerens fremlæggelse, at fraværsprocenten ikke er højere end i andre samfund. Vi ligger således gennemsnitligt lidt lavere i fraværsprocenten end i de nordiske lande. Dette forhold vil vi dog ikke lade os trøste med.

 

Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at man søger at finde en samlet løsning på problemet, og at årsagerne til problemerne i forbindelse med fravær kan være forårsaget af tre forskellige grupper af forhold. For det første har det med den enkeltes eget liv at gøre, for det andet med forholdene på arbejdspladsen og for det tredje med problemer, der forårsages af mangler og fejl i den måde, vi har indrettet samfundet på. Hvis disse forhold tages seriøst op mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, vil det medføre en forbedret sundhedstilstand for den enkelte og for samfundet som helhed, og disse forbedringer vil som konsekvens indebære, at den økonomiske indtjening forbedres.

 

Vi bemærker, at fraværsprocenten ligger på et højere stade blandt de timelønnede og de ikke-organiserede medarbejdere. Vi er af den mening, at dette problem kan afhjælpes gennem en løbende kursusvirksomhed og efteruddannelser - ligesom eksemplet, som forslagsstilleren også fremdrager – nemlig Royal Greenlands initiativ med et Academy, hvor medarbejderne i fabrikslukningsperioder gives tilbud om kurser er et godt eksempel til efterfølgelse i andre virksomheder.

 

Vi vil den forbindelse gerne give udtryk for vores interesse i, at Landstingets Erhvervsudvalg holdes løbende orienteret om forløbet af Royal Academy, og vi mener, at det er nødvendigt, at midlerne til bekæmpelse arbejdsløshed (hovedkonto 64.13.15) anvendes til sådanne initiativer for under arbejdsløshedsperioder at skabe en platform til et liv på arbejdsmarkedet. Vi er ikke i tvivl om, at vi herigennem kan formindske ulovligt fravær på arbejdspladserne.

 

Det er værd at bemærke, at der i de forløbne år ikke har været fokuseret specielt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø – specielt på det psykiske arbejdsmiljø har der ikke været foranstaltet særlige undersøgelser. Vi sætter derfor lid til de i svarnotatet af Landsstyret bebudede initiativer omkring en løsning af problemerne i forbindelse med fravær.

 

Udover at sige, at det enkelte menneske har ansvaret for sit eget liv vil det være interessant at vide, hvorledes vi kan forbedre forholdene omkring arbejdsmiljøet. Dette er helt afgørende for at kunne levere et godt stykke arbejde og også for arbejdslysten, ligesom det er af stor betydning, hvordan vi indretter vores samfund og hvorledes arbejdslivet er tilpasset dagens familiemønster. Alle disse tiltag er nødvendige med henblik på at skabe et sundt samfund, som kan stå på egne ben.

 

Vi mener, at det er interessant at vende indholdet i forespørgslen fra at fokusere på fravær til i stedet at fokusere på et godt arbejdsmiljø og deraf følgende større arbejdslyst. Vi vil derfor slutte af med et citat fra en af vore tænksomme og kritiske unge:  ”Uden bidrag af et trygt familieliv og et trygt hjem kan et samfund ikke bestå - et harmonisk hjem kan ikke bestå, hvis det ikke kan bidrage til skabelsen af et sundt samfund”.

 

 

Kalistat Lund

SIUMUT 

UPA 2004/68

13. maj 2004

 

 

Suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnisamik siunnersuut

(Per Berthelsen, Demokraatit)

 

 

Per Berthelsen Demokraatineersup suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnisamik siunnersuutaanut Siumumiit imatut oqaaseqaateqassaagut:

 

Siullermik oqallinnissamik siunnersuuteqartoq qutsavigissavarput sulinngitsoortarnerup aallavigisinnaasaanik maani inimi aamma ammasumik oqallinnissamut aqqutissiuussimmat.

 

Oqallinnissamik siunnersuuteqartup aalisakkanik tunisassiorfinni sulisut annermik sulinngitsoortarnerat sammivigigaa malunnarpoq, taamalilluni avammut tunisassiornermut unammillersinnaassusitsimullu innarliinertut isigalugu, aammali ajornartorsiut nalinginnaasuunerarlugu naliliivoq.

 

Oqallinnissamik siunnersuuteqartumut Naalakkersuisup akissutaa sukumiisoq isummersornissamut aqqutissiuussivoq, ilaatigut sulinngitsoortarneq inunnut ataasiakkaaginnarnut akissussaatinneqarsinnaanngitsoq, aammalu erserpoq oqallisissiamik siunnersuuteqartup saqqummersinniagaatut – Kalaallit sulinngitsoorajuttuunerat inuiannit allanit ingasannerunngitsoq, tassami agguaqatigiissillugu nunani avannarlerni sulinngitsoortarnermut sanilliullugu appasinnerusumik inissisimagatta. Tamannali tuppallersaatitut tigorusunngilarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqarneranni maluginiarparput ajornartorsiut ataatsimut aaqqinniagassaasoq, aammalu sulinngitsoortarnermut ajornartorsiutit immikkoortunut pingasunut agguarlugit sammineqarunik (inuit ataasiakkaat inuunerannik patsiseqartut. Suliffimmi pissutsinik patsiseqartut. Inuiaqatigiinnik aaqqissuussaanitsinnik amigaatinik kukkunitsinnillu patsiseqartut)  - sukumiisumik sulisitsisut sulisullu akornganni qaqilerneqarpata - inuit ataasiakkaat inuiaqatigiillu peqqinnerulernerannik kinguneqassasoq, taamatumalu kinguneranik aningaasaqarniarnitsinnut pitsaasumik sunniuteqassasoq.

 

Maluginiarparput sulisut akunnermusiallit isumaqatigiissummillu toqqamaveqanngitsut sulinngitsoortarnerat annerusoq. Tamanna naafferartumik pikkorissartitsisarnikkut ilinniartitseqqiisarnikkullu anigorniarneqartariaqartoq isumaqatigaarput, aammalu siunnersuuteqartup maluginiarsimasaatut - soorlu Royal Greenlandip sulisumi suliaqannginneranni immikkut Academy-tut taallugu pikkorissaqatigiissimanerat maligassaavoq pitsaasoq - aamma suliffeqarfinni allani atorneqarnerusariaqartoq.

 

Soqutiginartuutipparput Royal Academy-p ingerlanneqarnerani Inuussutissarsiornermik ataatsimiititaliap malinnaatinneqarnissaa, pisariaqartuusoraarpullu suliffissaarusimanerup akiorniarnerani aningaasaliissutit (konto pingaarneq: 64.13.15) siunertanut taamaattunut atorluarneqarnissaat, sulisut piffissap ilaani suliaqannginneranni sulileqqinnissaannut aqqutissiuukkamallugit, qularinnginnatsigu suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup tamatumuuna annikillisinneqarnissaa.

 

Malunnarpoq sullivinni timikkut tarnikkullu – annermillu tarnikkut atugassarititaasut pillugit annerusumik ukiuni kingullerni sammisaqartoqartarsimanngitsoq misissuisoqartarsimanngitsorlu, taamaammat naalakkersuisut akissutimini sulinngitsoortarnerup aaqqiviginiarnissaanut suliniuteqalersaarnerat isumalluarnartuutipparput.

 

Soqutiginarluinnarpoq ilisimasallugu inuup sulilluarnissaanut – inuup nammineq imminut akisussaafiginerata saniatigut – suliffimmi sulinerup aaqqissugaanera aamma sulilluarnissamut sulerusussutsimmullu apeqqutaalluinnartoq, kiisalu inuiaqatigiittut qanoq immitsinnut tunngavissiorsimanersugut, soorlu ilaqutaariittut inuunitsinnut sulineq qanoq aaqqissuussaasoq tulluarsarsimaneripput, kinguariit peqqissut imminullu napatittut pilersinnissaannut.

 

Oqallisissiaq sulinngitsoortarnermiit suliffigissaanermut saatsinneqarneratigut sulerusussutsip annertusarnissaa soqutiginartillugu - naggasiutigerusupparput kalaallip inuusuttup eqqarsartartup isornartorsiuisartullu oqaatigisimagaa: ”Inuiaqatigiit napasinnaanngillat ilaqutariinnik angerlarsimaffimmillu toqqissisimasumik pilersorneqanngikkunik, angerlarsimaffillu piusinnaanngilaq inuiaqatigiinnik peqqissunik pilersitsisinnaanngikkuni”.

 

 

 

 

Kalistat Lund

 

Siumut