Samling

FM 2004/68

13. maj 2004

Aqqalukasik Kanuthsen

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan omfanget af ulovligt fravær på arbejdspladserne kan nedbringes?

(Per Berthelsen, Demokraterne)

 

 

Landstingsmedlem Per Berthelsen har stillet forespørgselsdebat om, med en melding om, at der bør tages skridt til at formindske fraværet på arbejdspladserne.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit drøftet forslagets indhold indgående, og skal i den forbindelse primært henvise til Landsstyrets svarnotat, idet det påpeges at problemets omfang i vid udstrækning er afhængig af arbejdspladsens karakter, medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og på hvilke overenskomst- eller aftalemæssige grundlag medarbejderne er ansat under. Vi mener i Inuit Ataqa-tigiit, at problemets omfang generelt er af afvigende karakter her i Grønland.

 

Grønlændernes placering i arbejdsstyrken, har været støt stigende fra 1950-erne. I de forgangne år, hvor der er sket radikale ændringer i folks levevilkår og hvor udviklingen er foregået relativt hurtigt med store krav til arbejdsstyrken til følge, har manglende baggrund som lønmodtagere i mange henseender betydet forfald eller fravær på arbejdspladserne. Det var jo også sådan, at man dengang næsten kun havde danske ledere eller ejere på de forskellige arbejdspladser, hvilket også gav anled-ning til spændinger.

 

Med henvisning til et af punkterne drøftet her i Landstinget i foregårs – her tænker vi på loven om Arbejdsmiljø – blev det kraftigt påpeget, at når medarbejderne på de forskellige arbejdspladser har trygge rammer at arbejde under, så har det stor indvirkning på folks arbejdsindsats, hvorfor arbejds-giverne samt medarbejderne også må bruge kræfterne for at drøfte eventuelle problemer igennem. Det er nemlig almindelig kendt, at når forskellige forhold ikke virker som de bør, så har det ofte indvirkning på medarbejdernes tilknytning samt stabilitet i forhold til arbejdspladsen.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit gentagne gange påpeget det uheldige i, at alt for mange virksomheder ikke kører kontinuerligt, hvilket også har negativ indflydelse på medarbejdernes tilknytningsforhold ift. arbejdspladsen. Det er nemlig en kendsgerning, at desværre mange arbejdspladser, som f.eks. fiskefabrikkerne, ikke altid drives kontinuerligt. Derfor må vi bruge kræfterne for at sørge for, at disse forhold ændres således medarbejderne i større omfang kan regne med at de kan gå trygt på arbejde.

 

Landsstyret har i sit svarnotat påpeget, at forskellige problemer der kan opstå på de forskellige arbejdspladser, så vidt muligt bør løses mellem arbejdsgiverne og medarbejderne i fællesskab eventuelt gennem reguleringer i overenskomster og aftaler. Dette er vi i Inuit Ataqatigiit meget enig i.

 

Selvom vi er vidende om, at folk og medarbejdere på grund af forskellige problemer, som f.eks. på grund af boligproblemer, kan have problemer i forhold til deres stabilitet på arbejdspladsen, mener vi vi Inuit Ataqatigiit, at det ikke er påpegende nødvendigt at tage andre initiativer end dem, som Landsstyret har peget på at ville tage initiativ til. Det er nemlig også sådan, at en stor del af den grønlandske arbejdskraft er stabil arbejdskraft, og dem skal vi selvfølgelig også rose og bakke op om. Det er også sådan, at mange arbejdsgivere driver deres arbejdspladser bedst muligt. Derfor viser disse kendsgerninger også, at grønlandsk arbejdskraft ikke er dårligere sammenlignet med andre.

 

Et samfund der drives på betryggende vilkår, vil også resultere i folks adfærd og stabilitet i forhold til deres placering som arbejdskraft. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit også bakke op omkring de initiativer som Landsstyret har peget på at ville tage initiativ til. Med disse vil vi fra Inuit Ataqatigiit fortsat opfordre lønmodtagere om løbende at opklalificere sig, hvilket vi hermed benytter anledning til at realisere det, fordi et selvstyrende Grønland har brug for kvalificeret og stabilt arbejdskraft.

UPA 2004/68

13. maj 2004

Aqqalukasik Kanuthsen

 

 

Suliffeqarfinni unioqqutitsilluni sulinngitsoortarnerup annertussusaata qanoq annikillisinneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnisamik siunnersuut.

(Per Berthelsen, Demokraatit)

 

 

Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen siunnersuuteqarpoq, suliffeqarfinni akuerineqarsinnaasumik peqquteqarani annikillisaaviginiarlugu qanoq iliuuseqartoqartariaqarneranik oqariartuuteqarluni.

 

Inuit Ataqatigiinni siunnersuut sukumiisumik nalilersoreersimallugu, annertunerusumik Naalakkersuisut akissuteqaataata imarisaa innersuussutigissavagut, isumaqarattami naak ajornartorsiut pineqartoq suliffeqarfinni assigiinngitsuni sulisullu qanoq ilinniagaqarsimanerat qanorlu atorfeqarnermi aalajangersakkat toqqammaveqarnersut  ilaatigut apeqqutaatillugit sulinngitsoortarnerit assigiinngissinnaasaraluartut,  Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ajornartorsiut pineqartoq qujanartumik nunatsinni annikilliartortutut inissisimaleriartormat.

 

Kalaallit sulisartuunnikkut inuussutissarsiuteqarnerput ukiuni 1950-kkut kingorna annertusiartorsimavoq. Ukiuni annertuumik inuiaqatigiit ineriartortinneqarfianni taamatullu ulapaarfiunerujussuisa nalaani, annertunerusumik sulinerup akunnitsinni sungiusimaneqarsimannginnera pissutaaqqataalluni sulinngitsoortarnerit annertuumik atugaasarsimapput. Aammami taamanikkut tamatigorluinnangajak qallunaatut oqaasillit suliffinni ingerlatsisuunngikkunik piginnittuusarsimanerat apeqqutaaqqataanngitsoorsimagunanngilaq.

 

Ippassaani maani oqallisigisatta ilaat innersuussutigalugu – tassalu sulllivinni avatangiisit pillugit inatsisissap oqaluuserinerani – annertuumik taakkartorneqarpoq suliffeqarfiit sulisunut toqqissi-simanartumik ingerlanerulersinnaanissaat sulisitsisunit sulisunillu kivitseqatigiinnikkut pitsanngorsaavigineqartariaqartut, tassami naluneqanngimmat suliffeqarfiit arlaatigut tusiapillattumik ingerlallutillu aqunneqaraanngata, taava aamma sulisut suliffigisaminnut tunniusimanerannut attuumassuteqartorujussuusartoq.

 

Inuit Ataqatigiinniit ataasianngeqaluta suliffeqarfiit unittaqattaaratik aalaakkaasumillu ingerlanneqarnissaat sulisut tunniussimanerannut aalajangiisorujussuusarsimasoq taakkartortarsimavarput. Ajoraluartumimmi nunatsinni takornartaanngilaq, soorlu suliffissuit, unittaqattaarlutik ingerlasinnaasarmata. Tamakku angusinnaasaq tamaat tikillugu, aalaakkaasumik ingerlalersinnaanissaat anguniarneqartuartariaqarpoq, taamaasiornikkummi aamma sulisunik tunniussimalluartunik pilersitsisinnaassammata.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnermini innersuussutigivaat suliffeqarfinni ajornartorsiutit suliffiit ingerlanneqarneranni sulisut sulisitsisullu akunnerminni suleqatigiinnermikkut isumaqatigiissuteqartarnermikkullu sapinngisamik aqqutissiuussiffiginiarsarisassagaat. Tamanna Inuit Ataqatigiinnit isumaqatigilluinnarparput.

 

Naak arajutsisimanngikkaluarlugutigu inuit sulisullu ataasiakkaat inuuniarnerminni assigiinngitsutigut imaluunniit soorlu ineqarnikkut atugarisat apeqqutaatillugit, tunniusimasarsinnaanerat naamaginartumik naamassiuminaassinnaasaraluartoq, Inuit Ataqatigiit tungaanniit isumaqanngilagit Naalakkersuisut oqariartuutaasa saniatigut immikkut alloriartoqarnissaa pisariaqartoq. Kalaallimmi amerlasoorpassuit suliffimminnut tunniussimalluartuupput, tamakkuli aamma nersorniagassaapput. Aamma taamatorluinnaq ippoq, sulisitsisut arlaqaqisut pitsaasumik suliffik aqutartik ingerlanniarsarisarmassuk. Taamaattumik aamma tamatuma takutippaa, allanut sanilliulluta kalaallit ajornerusumik inissisimanngitsugut.

 

Inuiaqatigiit torersumik akareeqatigiillunilu ingerlasut, aamma aqqutissiuutissavaat suliffigisamut tunniusimanerup pitsanngorsarneqartuarnissaa. Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut suliniutiginiarlugit taakkartugaat innersuussutigalugit qularutiginngilarput siunnersuuteqartup ajornartorsiutaasutut taakkartugai anigoriartorumaarigut. Taamatut  Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarluta kalaallit namminiileriartornerminni ilinniartuarlutillu suliffigisaminnut tunniusimalluartarnissaat naggataatigut kajumissaarutigiinnassavarput.