Samling
26. april 2004 FM 2004 / 44
FM 2004 / 54
FM 2004 / 71
FM 2004 / 76
FM 2004 / 88
FM 2004 / 89
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomstuafhængig.
(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension.
(Landstingsmedlemmerne Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.
(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.
(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)
1. behandling
Der er optaget seks punkter på Landstingets dagsorden i dag, alle omhandlende offentlige pensioner.
Atassut’s landstingsgruppe har indsendt to punkter, Kattusseqatigiit har fået optaget to punkter på dagsordenen, derudover har to Landstingsmedlemmer fra Siumut også ønsket at drøfte spørgsmål vedrørende ældre.
Landsstyret afgiver ét samlet svar for alle seks dagsordenspunkter.
Landsstyrets ældrepolitik er formuleret med udgangspunkt i temaet: en aktiv tredje alder. På Landstingets efterårsmøde i 2003 fremlagde Landsstyret de overordnede mål og pejlemærker for ældrepolitikken. Jeg skal derfor nøjes med at opsummere disse, idet jeg samtidigt vil henvise til Landsstyrets svarnotat af 17. november 2003, til punkterne EM 2003/66 og EM 2003/85 – som også er vedlagt som bilag.
Grønland er kendetegnet ved store forskelle i fordeling af økonomiske ressourcer, også blandt ældre ser billedet sådan ud. Landsstyrets overordnede og generelle målsætning er at skabe mere lige vilkår for borgerne. Politiske tiltag og samfundsmæssige indsatser vil derfor have som mål, at medvirke til at udjævne uligheder – også socialpolitikken skal, ligesom skattepolitikken, være et instrument til omfordeling. Det betyder, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal tilgodeses.
Landsstyret er derfor ikke enig i at alders- og førtidspension skal gøres uafhængig af, om pensionisterne har en biindtægt. Det vigtigste er, at der ydes støtte til de svagest stillede pensionister, herunder enlige og par, som ikke har en biindtægt af betydning.
Landsstyret er meget opmærksom på, hvordan den offentlige pensionsordning kan forbedres, så den giver de bedste levevilkår for de ældre.
Landstyret er kommet med et skattemæssigt udspil, der blandt andet indebærer en forhøjelse af personfradraget og standardfradraget, samtidigt med at der foreslås en forhøjelse af den fælleskommunale skat og den særlige landsskat. Der lægges i udspillet vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform vil føre til skattelettelser for lav- og mellemindkomstgruppen. Alle pensionister herunder gruppen af alderspensionister vil derfor få en reel forbedring af deres økonomiske vilkår. Skattereformen har endvidere den fordel, at alle pensionister få et rådighedsbeløb der er ca. 5 % højere end det beløb de modtager i dag.
Ændringen i Landstingsforordningen om offentlig pension i foråret 2003 medførte, at pensionister, der ikke har personlig indtægt, som minimum er berettiget til at få udbetalt 20 % af pensionsbeløbet for en enlig pensionist, uanset størrelsen af ægtefællens eller samleverens indtægt. Der foreligger den samme gensidige forsørgelsespligt mellem ældre ægtefæller og samlevende, som mellem andre ægtepar og samlevende. Denne gensidige forsørgelsespligt anser Landsstyret som værende naturlig og fornuftig. Det vigtige er, at et ægtepar eller samlevende har en rimelig fælles indkomst og ikke at begge parter modtager hver sit beløb fra Landskassen.
Landstyret agter ikke at ændre reglerne i forordningen om offentlig pension, således at der ses bort fra ægtefælles eller samlevers indtægter.
Landsstyret mener, at de ældre bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundslivet end tilfældet er i dag og at de ældre skal have bedre muligheder for udnyttelse af deres arbejdsevne og kvalifikationer, som de tillige bør have mulighed for at udvikle løbende. Derfor er det hensigten, at udarbejde en nærmere analyse af de nuværende grænser for at kunne oppebære en biindtægt med henblik på eventuelt at hæve grænserne.
Til forslaget om at sikre et ens rådighedsbeløb for alle pensionister uanset hvor i landet de bor har Landsstyret følgende kommentar:
Kommunernes tildeling af personligt tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse. Undersøgelser har vist, at der er en betydelig forskel på kommunernes principper og praksis for udbetaling af personligt tillæg til de ældre. Som reglerne er i dag er kompetencen til bevilling af personligt tillæg et kommunalt anliggende, og i henhold til Det kommunale Selvstyre har kommunerne ret til at træffe afgørelse i sådanne spørgsmål.
Landsstyret har nedsat et strukturudvalg der blandt andet vil skulle forholde sig til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret. Landsstyret finder det oplagt, at strukturudvalget får lejlighed til at inddrage det her rejste spørgsmål i sit arbejde, og indstiller derfor forslaget til forkastelse.
Med indførelse af hjemmestyret fik Grønland delegeret lovgivningskompetencen på blandt andet det sociale område. Det betyder Landstinget har retten til at lovgive på pensionsområdet. Vi kan lade os inspirere af andre landes lovgivning, også Danmarks og vore andre naboers, men lovgivningen må efter Landsstyrets mening tage udgangspunkt i vore politiske målsætninger og vor økonomiske formåen.
Der er ikke lavet sammenlignelige undersøgelser af ældres forhold i Danmark og Grønland, vi har således ikke grundlag at bedømme hvorvidt ældres forhold herhjemme er bedre eller ringere end i Danmark.
Landsstyret er ikke enig i at der skal arbejdes for ensartede vilkår mellem pensionister i Grønland og Danmark.
Landsstyret annoncerede under pensionsdebatten i tinget på efterårssamlingen sidste år, at det første skridt for at opnå forbedringer for pensionsmodtagere skulle ske gennem skattelettelser. Ligeledes meddelte Landsstyret, at resultaterne af den nye skattelovgivning vil danne grundlag for det videre arbejde med pensionsforbedringer.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret at de fremlagte beslutningsforslag ikke imødekommes.
26. april 2004 UPA 2004 / 44
UPA 2004 / 54
UPA 2004 / 71
UPA 2004 / 76
UPA 2004 / 88
UPA 2004 / 89
Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertittagaat apeqqutaatikkunnaarlugit utoq-qalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allan-ngorartinnagit tunniunneqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Pisortanit utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Utoqqalinersiaqarsinnaanerup siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaanerup isertitat angis-susiinik aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)
Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkununngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsenilu)
Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsenilu)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Ullumi Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserisassat arfinillit tamarmik pisortanit pensionisianut tunngassuteqartut oqaluuserineqartussaapput.
Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai marlunnik siunnersuuteqarput, Kattusseqatigiit immikkoortunik marlunnik oqaluuserisassanngortitsisimapput, tamatumalu saniatigut Inatsisartuni ilaasortat marluk Siumut-meersut aamma utoqqaat pillugit apeqqutit oqaluuserineqarnissaat kissaatigisimavaat.
Naalakkersuisut ullormut oqaluuserisassanngortinneqarsimasunut arfiniliusunut tamanut ataatsimoortumik akissuteqaateqassapput.
Naalakkersuisut utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut anguniagaat qulequtaq imaattoq aallaavigalugu oqaasertalersorneqarput: ukioqqortussutsit pingajuat uniinnarfiunngitsoq. Inatsisartut 2003-imi ukiakkut ataatsimiinneranni utoqqaat pillugit politikki ataatsimut isiginnittumik anguniakkat nalerassallu Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Taamaattumik taakku naalisarlugit oqaatigissavakka, tassungalu atatillugu immikkoortoq UKA 2003/66-imut aamma UKA 2003/85-imut Naalakkersuisut akissuteqaataat 17. november 2003-imeersoq innersuussutigissallugu – taakku akissuteqaammut uunga ilanngussatut ilanngunneqartut.
Aningaasatigut isumalluutit agguaataarneqarnerisa assigiinngitsorujussuuneri Nunatta ilisarnaatigai, aamma utoqqaat akornanni assiliaq taamatut isikkoqarpoq. Naalakkersuisut ataatsimut isigalugu nalinginnaasumillu anguniagaraat innuttaasut atugarisamikkut sutigut tamatigut naligiileriartornissaat. Taamaattumik naalakkersuinikkut suliniuteqarnermi inuiaqatigiinnilu suleqataanermi siunertaassaaq naligiileriartornermi peqataanissaq – aammalu isumaginninnermi politikki taamatuttaaq akileraartarnermi politikki nammaqatigiinnermi sakkuusariaqarput. Tamanna isumaqarpoq utoqqaat pisariaqartitsinerpaat salliutillugit iluaquserneqartariaqartut.
Taamaattumik utoqqalinermi aamma siusinaartumik pensionisiaqarsinnaanermi pensionisiallit saniatigut isertittagaasa apeqqutaatikkunnaarnissaannut Naalakkersuisut isumaqataanngilat. Pingaarneruvoq pensionisiallit atugarissaannginnerusut ikiorserneqartarunik, ilanngullugit kisermaat aammalu aappariit annikitsuinnarmik saniatigut isertitallit.
Pisortanit pensionisiat pillugit aaqqissuussineq utoqqarnut pitsaanerpaamik inuuniarnikkut atugaqartitsilersinnaasoq qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanersoq Naalakkersuisut eqqumaffigilluinnarpaat.
Naalakkersuisut akileraartarnermut tunngasunik saqqummiusseqqammerput, ilaatigut inummut ilanngaatip aamma ilanngaatip aalajangersimasup qaffanneqarnissaannik kinguneqartussamik, peqatigisaanik siunnersuutigineqarpoq kommuninut ataatsimut akileraarut aammalununamut tamarmut akileraarut immikkut ittoq qaffanneqassasut. Saqqummiussinermi nammaqatigiinnissamik politikkip sunniuteqarnera pingaartinneqarsimavoq, taamaalilluni akileraartarnermik aaqqissuusseqqinneq appasissunik akunnattunillu isertitaqartartut akileraarnikinnerulernissaannik kinguneqartussanngorlugu. Taamaattumik pensionisiallit tamarmik, utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilanngullugit, aningaasatigut atugarisamikkut pitsanngorsaavigineqassapput. Akileraartarnermi aaqqissuusseqqinnermi aamma pitsaaqutaavoq pensionisiallit tamarmik aningaasat tigusartagassaat ullumikkut tigusartagaannit 5 %-imik qaffasinnerussammata.
Pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutip 2003-imi upernaakkut allannguuteqartinneqarnerata ki-nguneraa pensionisiallit nammineerlutik saniatigut isertitaqartanngitsut pensionisialimmut kisermaamut aningaasartaritinneqartut 20 %-iisut annertutigisumik pisinnaatitaalermata, aappaasup imaluunniit inooqataasup isertitai apeqqutaatinnagit. Aappariittut imaluunniit inooqatigiittut allatulli utoqqaat aappariit imaluunniit inooqatigiit pilersueqatigiittussaatitaapput. Taamatut pilersueqatigiittussaatitaaneq Naalakkersuisut pissusissamisoortutut silatusaarnertullu isigaat. Aappariit imaluunniit inooqatigiit ataatsimoortumik naleqquttunik isertitaqarnissaat pingaarneruvoq, aappariit tamarmik immikkut Nunatta Karsianit aningaasanik pissarsisarnissaat pingaarnerunani.
Aappaasup imaluunniit inooqataasup isertitai apeqqutaatikkunnaarlugit pisortanit pensionisiat pillugit peqqussut Naalakkersuisut allannguuteqartilersaanngilaat.
Naalakkersuisut isumaqarput utoqqaat inuiaqatigiinni inooqataanerat ullumikkornit annertusarnerusariaqartoq erseqqinnerusunillu tunaartaqarluni anguniagaqarfiusariaqartoq, taamaalilluni sulisinnaassusiat piginnaasaallu atorluarneqarlutillu ineriartortittuarneqarniassammata. Taamaattumik siunertaavoq pensionisiat saniatigut isertitaqarsinnaanerup misissoqqissaarneqarnissaa, saniatigut isertitarineqarsinnaasut qaffanneqanissaat ilaatigut anguniarlugu.
Pensionisiallit sumi najugaqarnerat apeqqutaatinnagu assigiimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaannut siunnersuummut Naalakkersuisut ima oqaaseqassapput:
Kommunit pensioninut inummut tapiutinik tunniussisarnerat aningaasat tigusartakkat annertussusiannut sunniuteqartarpoq. Misissuinerit takutissimavaat utoqqarnut inummut tapiutigineqartartut kommunit assigiinngitsorujussuarnik tunngaveqarlutik periaaseqarlutillu aalajangiiffigisaraat. Inatsisit ullumikkutut isikkoqartillugit inummut tapiutinik tunniussisarneq kommunip oqartussaaffigaa aalajangiiffigisassaralugulu, aammalu kommunit Nammineersinnaatitaanerat tunngavigalugu kommunit apeqqutinik taamaattunik aalajangiinissaminnik pisinnaatitaaffeqarput.
Naalakkersuisut aaqqissugaanermut ataatsimiititaliamik pilersitsisimapput taassuma sammisassaasa ilagissavaat kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat nammagassaasa suliassaasalu agguataarneqarnerat. Naalakkersuisut isumaqarput apeqqut uani qaqinneqartoq aaqqissugaanermut ataatsimiititaliamut saqqummiutissallugit piukkunnartuusoq, taamaattumillu siunnersuutip itigartitsissutiginissaa inassutigalugu.
Namminersornerulernerup eqqunneqarnerani ilaatigut isumaginninnermut tunngasut inatsisiliuunnissaat Nunatsinnut nuunneqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq pensioninut tunngasut Inatsisartut inatsisiliuutissallugit pisinnaatitaaffeqartut. Danmark-imi nunanilu qanitatsinni inatsisiliat isumassarsiorfigisinnaavagut, Nunatsinnili inatsisiliorneq Naalakkersuisut isumaat malillugu Nunatsinni politikkikkut anguniakkavut akissaqassuserpullu aallaavigalugit ingerlanneqartariaqarpoq.
Danmark-imi Nunatsinnilu assersuussisinnaasunik misissuisoqarsimanngilaq, taamaattumillu Danmark-imi utoqqaat atugaat Nunatsinni utoqqaat atugaannit pitsaanerunersut ajornerunersulluunniit nalilissallugit tunngavissaqanngilagut.
Nunatsinni Danmark-imilu utoqqaat assigiimmik atugassaqartinneqalernissaat sulissutigisariaqartoq Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat.
Siorna ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni pensioninut tunngasut oqallisigineqarmata Naalakkersuisut pilersaarumminnik saqqummiussipput, pensionisiallit pitsanngorsaavigineqarnissaat alloriarnertut siullertut akileraartarnikkut oqilisaassinikkut anguniarneqartoq saqqummiukkamikku. Taamani Naalakkersuisut ilanngullugu nalunaarutigaat akileraartarneq pillugu inatsit nutaaq siunissami suleriaqqinnissamut tunngavissatut aallaavigineqarumaartoq.
Taamatut oqaaseqarlutik aalajangiiffigisassatut siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa Naalakkersuisut inassutigaat.