Samling

10. marts 2004    FM 2004/ 52

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til fore­spørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om at det skal kunne betale sig at have arbejde, uddan­nelse og kompetencegivende kursus, herunder at sociale ydelser skal udbetales som trangsbestemt hjælp.

(Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Man siger at størrelsen af de sociale ydelser fra kommunen er demoraliserende og forhin­drende for at have fast arbejde. Kommunen bliver sat som konkurrent i forbindelse med man­gel på arbejdskraft på arbejdspladser og især for fiskeindustrien. Vurderingen af at kommunen uden videre giver sociale ydelser som siges at være en hindring for virksomhedernes rekrutte­ring af arbejdskraft bør belyses nærmere.

Da Socialreformkommissionen beskæftiger sig med de social ydelser, har man anbefalet at man ikke forvænner, men ydelse af hjælp må være tvangsbestemt .

Der er brug for nærmere belysning af baggrunden for den reelle anvendelse af  hjælpeformen., og hvad agter Landsstyret at gøre ved dette område?

Vi ved det faktum at størrelsen af indkomsten danner udgangspunkt for beregningerne af hvor meget man skal betale til det offentlige og hvor meget man kan få i hjælp af det offentlige f.eks. udgifter til børnehave og børnetillæg til skoleelever(?) osv.

Dette er ikke overensstemmende med vore krav til at man skal uddanne sig og passe godt på sit arbejde. Højtlønnede giver gennem skatten stort bidrag til landets økonomi og gavner kommunerne og Landskassen økonomisk. Det er også beklageligvis dem vi henter midler fra dobbelt, når vi tænker på betalinger til det offentlige, hvilket ikke er særlig opmuntrende for dem der har flere børn at forsørge.

Det er nødvendigt at starte på formulering af en politik med nye mål, der sikrer lysten og det økonomiske incitament til arbejde. Derfor er det nødvendigt med et debat i Lanstinget, og ikke mindst er det nødvendigt at kommuner, kanukoka samt Landstyret er med i dette arbejde.

10. marts 2004 UPA 2004/ 52

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Suliffeqarnerup aammalu ilinniagaqarsimanerup pikkorissarsimanerullu imminut aki­lersinnaasuusariaqarnerat tassungalu tunngatillugu isumaginninnikkut ikiorsiissutit pi­sariaqartitsineq tunngavigalugu tunniunneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavi­galugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq, Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Suliffissaaleqinermi kommunimit ikiorsiissutinik pissarsisarnerup annertussusia, aalaakkaa­sumik suliffeqarnissamut nukillaarsaataasutut ulorianartutullu oqaatigineqartarpoq. Suliffe­qarfinni pingaartumillu aalisakkanik tunisassiorfinni sulisussaaleqisarnermut kommuni unammillertutut inissinneqartarpoq. Ilumut kommunip ikiorsiissutinik oqippallaamik tunio­raasutut nalilerneqartarnera, suliffeqarfinnut sulisussarsiornermut akornutaanerarneqartup qulaajaaffigineqarnissaa pisariaqarpoq.

Isumaginninnermut iluarsartuusseqqinnermullu ataatsimiititaliarsuaq ikiorsiissutinut sammin­nikkami, kaammattuuteqarpoq nukatsitsinngitsumik pisariaqartitsinerli naapertorlugu ikior­siissuteqartarneq ingerlanneqartariaqarpoq.

Tassuunakkut atortinneqarneranut piviusumik tunngaviisa qulaajarneqarnissaat pisariaqarpoq, tassuunakkullu Naalakkersuisut qanoq sutigullu iliuuseqarnialersaarpat?

Nalunngilarput piviusuuvorlu isertitat annertussusaat aallaavigalugit pisortanut akilersuute­qartitsisarnerit ikiorsiissuteqartitsisarnerillu ingerlanneqarmata, soorlu meeqqerivinniitsitsi­nermi akilersuutit, atuarfinni meeqqanut atuartuunersiat il.il.

Taamatut ingerlatsisoqarnera ilinniarsimasuunissamik aammalu suliffimmik nakkutilliilluar­nissamik noqqaassuteqarnitsinnut naapertuussorinanngilaq. Akissarsilluartartummi aamma nunatta aningaasaqarneranut akileraarutikkut annertuumik tunniussaqartarlutillu landskasse­mut kommunillu aningaasaqarneranut iluaqusersuuteqartuupput. Ajuusaarnartumillu aamma taakkuupput pisortanit marloriaammik aallerfigisartakkavut pisortanut akilersuutit eqqarsaati­galugit, pingaartumik arlaqartunik qitornaqarlutillu pilersugaqartunut qiimmassaataanngivis­sumik.

Nunatsinni suliffeqarnerup kajungernartuunissaa aammalu imminut akilersinnaasuunissaa an­guniarlugu politikki, iliuuserisassanik nutaanik anguniagaqartoq, pisariaqarpoq suliaralugu aallartissallugu, taamaattumik Inatsisartuni oqaluuserissallugu pisariaqarpoq, minnerunngit­sumillu kommunit, KANUKOKA Naalakkersuisullu tassani peqataalluarnissaat pisariaqar­poq.