Samling
13. maj 2004 FM 2004/46
Forslag til forespørgselsdebat om Air Greenlands servicering af Østgrønland. Såfremt Air Greenland ikke hurtigt retter op på servicen af transporten af passagerer samt post og pakker så det kommer op på niveau med servicen på vestkysten, må denne service tilbydes til andre luftfartselskaber, eksempelvis de islandske luftfartsselskaber.
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Landsstyret vil takke Landstingsmedlem Jakob Sivertsen for hans forslag, idet det giver Landsstyret mulighed for at klarlægge problemstilling og overvejelser i forbindelse med landets transportservice.
Landsstyret kræver, at koordineringen mellem trafikselskaberne i Grønland forbedres og har derfor også taget kontakt til selskaberne for drøftelse af løsningsmodeller. Landsstyret kræver at den enkelte passager i Grønland i fremtiden skal kunne opleve et sammenhængende rejseforløb, selvom vedkommende herunder måtte skifte transportselskab. Dette uanset om det vedrører bagagehåndtering, rejsedokumentation eller ophold i forbindelse med irregularitet. Resultatet af disse drøftelser er endnu ikke fuldt afklaret, men nævnte målsætning søges gennemført hurtigst muligt.
Med hensyn til Landtingsmedlem Jakob Sivertsens eksempel vedrørende Air Greenlands ruteflyvningen mellem Kangerlussuaq og Kulusuk er det væsentligt at bemærke, at ruten til/fra Kulusuk indgår i det såkaldte konkurrenceområde, og ruten er således ikke omfattet af en servicekontrakt. Der er således mulighed for, at andre luftfartsselskaber, herunder også islandske, kan beflyve nævnte destination.
Da indtægtsdannelsen sker på kommercielle vilkår, må det forventes, at Air Greenland har interesse i at gennemføre så mange af de planlagte flyvninger til tiden som overhovedet muligt under de givne forhold, fordi det repræsenterer en bestanddel af Air Greenlands samlede indtjening.
Ifølge mine oplysninger har Air Greenland i 2003 haft 101 planlagte flyvninger i fartplanen til Kulusuk. Af de 101 ture, der var planlagt, er 87 af disse udført på dagen, hvilket giver en regularitet på 86,1%. Af de 101 ture er 14 ture blevet aflyst på grund af vejr, hvilket svarer til 13,9%.
Der er i hele perioden indsat 7 ekstra flyvninger til opsamling af de aflyste ture, så reelt er der udført 94 ud af 101 planlagte ture eller tilsammen 93% af samtlige flyvninger.
Endelig skal det oplyses, at det på grund af de operative forhold på flyvepladsen i Kulusuk ikke har været muligt at beflyve Kulusuk i mørke i 2003, hvilket har givet begrænsninger i mulighederne for at lave opsamling om eftermiddagen eller aftenen den samme dag. Der er nu i 2004 mulighed for dette, hvilket i fremtiden gerne skulle øge muligheden for at gennemføre planlagte beflyvninger.
Mit landsstyreområde søger løbende at optimere og forbedre de samfundssektorer, som vi er sat til at administrere. Dette gør vi bedst ved at modtage input fra borgere, selskaber og som dette debatoplæg fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen. En sådan dialog skal gøre samfundets krav til selskaberne krystalklare samtidig med, at der blandt borgerne bliver skabt forståelse for trafikselskabernes operationelle muligheder og begrænsninger.
For at opnå den mest fordelagtige pris og den bedste service, set ud fra et forbrugersynspunkt, kræves der en eller anden form for regulering af trafikselskabernes virke. Det bedste værktøj til regulering af sådanne forhold er som udgangspunkt konkurrence. Problemet er imidlertid, at trafiksektoren i Grønland er kendetegnet ved høje faste omkostninger, et forholdsvis spinkelt kundeunderlag og langt til andre transportmarkeder. Alt i alt en kombination som indtil videre har gjort det meget vanskeligt at etablere den ønskede konkurrence. Tværtimod kan vi konstatere et egentligt monopol på ruter, som er åbne for konkurrence. Der er således behov for, at den centrale planlægnings- og reguleringsinstans styrkes, samtidig med at vi forsøger at forbedre rammerne for konkurrence fremover.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Landsstyret er meget opmærksomme på den trafikale infrastruktur, idet denne er afgørende for samfundets mobilitet og dynamik. Dette kræver både strukturelle forandringer og fysiske tilpasninger, som kan forbedre kapacitetsudnyttelsen i transportenhederne og bringe os tættere på andre transportmarkeder.
Landsstyret har noteret sig Landstingsmedlem Jakob Sivertsens debatindlæg, men indstiller til Landstinget, at den mere generelle og handlingsorienterede debat tages på Efterårssamlingen, hvor Landsstyret planlægger at fremlægge en trafikal redegørelse.
Med disse bemærkninger overlades emnet til Landstingets drøftelse.
| 2 |
13. maj 2004 UPA 2004/46
Air Greenlandip Tunumi kiffartuussinera pillugu apequteqaat aallaavigalugu oqallisissatut siunnersuut. Air Greenlandip ilaasunut, allakkanut poortukkanullu atatillugu kiffartuussinera piaartumik kitaanisulli pitsaassuseqalersinneqanngippat kiffartuussineq taanna timmisartuutileqatigiinnut allanut, soorlu islandimiut timmisartuutileqatigiivinut, neqeroorutigineqartariaqarpoq.
(Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut)
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortaq siunnersuutaanut qutsaviginiarpaat, tassami Naalakker-suisut periarfissimmagit nunatsinni aangallassinikkut kiffartuussinermi ajornartorsiutit eqqar-saatillu ersarissarnissaannut.
Naalakkersuisut piumasaraat Kalaallit Nunaanni angallasseqatigiifiit akornanni ataqatigiisaakamik suleqatigiinerup pitsaanerulernissaa taamaattumillu ingerlatseqatigiiffiit attavigisimallugit aqqiissutissanik ilusilersuinissap oqallisiginissaa anguniarlugu. Naalakkersuisut piumasaraat siunissami Kalaallit Nunaanni ilaasunik atasiakkaanik angalassinerup ataqatigiinnera ilaasut ataasiakkaat malugisinnaassagaat angalanermi angallasseqatigiiffimmut allamut nuuttariaqassagaluarunilluunniit. Tamatumani uniffiussanngillat nassatat isumagineqarnerat, angalanermut uppernarsaat imaluunniit akunnattoortoqartillugu uninngasariaqarneq. Oqallinnerit taakkua suli qulaavillugit inaarneqarsimanngillat, anguniagarli taaneqartoq sapinngisamik piaartumik pivusunngortinniarneqarpoq.
Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip Air Greenlandip Kangerlussuup Kulusuullu akornanni timmisartuussisarnera asserssuutigimmagu pingaaruteqarpoq taassallugu Kulusummut Kulusum-miillu timmisartuussisarneq unammilleqatigiiffiusumik taaneqartartumut ilaammat tassalu timmi-sartuussiffiusartoq sullissinissamik isumaqatigiissutit avataaniilluni. Tassalu periarfissaqarpoq timmisartuutileqatigiiffiit allat, soorlu islandimiut timmisartuussivimmi taaneqartumi timmisartuussisinnaanissaannut.
Isertitat niuernermi piumasaasut tunngavigalugit pilersarmata ilimagisariaqarpoq Air Greenlandip soqutigisarigaa pissutsit atuuttut ataanni timmisartuussinissat sapinngisamik amerlanerpartaasa naammassisarnissaat, tassami Air Greenlandip isertitaanut tamarmiusunut ilaammata.
Paasisakka malillugit Air Greenlandip 2003-mi Kulussummut angalanissanut pilersaarutini timmi-sartuussinerit 101-it pilersaarutigisimavai. Angallassinissanit pilersaarutaasunit 101-iusunit 87-it ulloq eqqorlugu naammassineqarsimapput, tassalu tikikkajussuseq 86,1 %-iulluni. Angalanissanit 101-iusunit angalanissaraluit 14-it sila patsisaalluni taamaatinneqarsimapput, tassalu 13,9 %-it.
Piffissaq pineqartoq tamakkerlugu arfineq marloriarluni immikkut timmisartuussisoqarsimavoq tamaatiinnarneqaraluartut naammassiumallugit, tassalu angallassinissanit pilersarutaasunit 94-it naammassineqarsimapput imaluunniit katillugu 93 %-it.
Kiisalu ilisimatitsissutigineqassaaq Kulusuup timmisartoqarfiani ingerlatsinermut pissutsit patsisaallutik 2003-mi Kulusuk taarsinerani timmisartorfigineqarsinnaasimanngimmat, tamatumalu ilaasussanik katersiniarluni ulloq taanna ualikkut unnukkulluunniit periarfissat killilersimavaa. 2004-mi tamanna periarfissaqalerpoq, tassalu siunissami timmisartornissat pilersaarutaasut naammassineqartut amerlinissaat periarfissaqalerluni.
Naalakkersuisoqarfimma innuttaasunut tunngasut aqutassarisavut tamakkiisunngortinniarlugillu pitsanngorsarniartuarpai. Tamanna pitsaanerpaamik ingerlanneqarsinnaavoq innuttaasunit, ingerlatseqatigiiffinnit aamma soorlu Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip oqallisissiaanit isummersorneqarnikkut. Taamatut oqalliseqatigiinnikkut inuiaqatigiit ingerlatseqatigiiffinnut piumasarisaat ersarilluinnartunngortinneqassapput tamatumalu peqatigisaanik innuttaasut akornanni angallasseqatigiiffiit periarfissai killissaalu paasineqassallutik.
Atuisuninngaaniit isigalugu akit iluaqutaanerpaat kiffartuussinerlu pitsaanerpaaq angujumallugit angallasseqatigiiffiit sulinerat arlaatigut aquttariaqarpoq. Taamatut aqutsinissamut sakkussaq pitsaanerpaaq aallaqqaatigalugu tassaavoq unammilleqatigiinneq. Ajornartorsiutaavorli nunatsinni angallassinerup ilisarnaatigimmagit aningaasartuutit aalajangersimasut qaffasissut, ilasussat ikittut ortitassallu allat ungasissut. Ataatsimut isigalugu taakkua maannamut unammileqatigiinneq kissaatigineqartoq angujuminaatsissimaqaat. Tassalu pisariaqarpoq qitiusumik pilersaarusiorneq aqutsinerlu nukittorsassallugit, tamatumalu peqatigisaanik siunissami unammilleqatigiinnissamut tunngavissat pitsanngorsarniarsaralutigit.
Qularutigineqassanngilaq Naalakkersuisuni angallannikkut pissutsit eqqumaffigilluinnaratsigit, tassami inuiaqatigiit angalagasuarsinnaanerannut imminullu sakkortusartumik ineriartornissaannut pingaaruteqarluinnarmata. Tamatumani pisariaqarpoq aaqqissugaanerup ilusaanik allanngortitsinissaq atortorisatigullu naleqqussaanissaq angallassivinni ilaasoqarsinnaassutsimik piginnaasat iluaqutigineqarnarat pitsanngorsarumallugu angallassivinnullu allanut qaninneruleqqulluta.
Naalakkersuisut Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip oqallisissiaa malugilluarpaat Inatsisar-tunulli inassutigalugu ataatsimut isigalugu suliniutinut tunnganerusumik oqalinnissaq Ukiakkut ataatsimiinnermi pissasoq, Naalakkersuisut pilersaarutigimmassuk angallannermut nassuiaatip saqqummiunnissaa.
Taamatut oqaaseqarlunga sammisaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.