Samling
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004.
(Isak Davidsen, Siumut)
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, har stillet forespørgsel om hvilke kriterier, der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004. Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget:
Vi ved, at tildeling af rensdyrkvoter i dag foretages af to hjemmestyredirektorater, Fangerrådet samt kommunerne i fællesskab. Inden selve beslutningerne tages og tildelingen foregår finder en række møder sted imellem disse instanser. Vi må derfor sige, at beslutningerne først tages efter en nøje vurdering og vægtning, og vi mener i Siumut, at denne proces også i fremtiden vil være nødvendig.
Vi ved fra gammel tid, at rensdyrbestandene i visse perioder minimeres stærkt, og dette skete for ikke så mange år siden. I andre perioder vokser bestandene, og det er det, vi oplever i disse år.
I Siumut mener vi, at vi i meget højere grad end i dag må være selvforsynende med kød, hvilket vi ved gentagne lejligheder har fremført fra denne talerstol. Ser vi realiteterne i dag kan det synes som en lang vej, men vi betragter det ikke som noget uoverkommeligt. Tværtimod vil vi arbejde målrettet mod det, vel vidende at det ikke er umuligt. Forædlingen af forbrugsvarer kan foregå i et samarbejde med slagterier, INUILI i Narsaq, ATI i Maniitsoq og andre interesserede. Til dette formål vil vi gerne opfordre de andre partier til samarbejde.
Det er heller ikke forbigået Siumut’s opmærksomhed, at de grønlandske fangere mangler indhandlingssteder for rensdyrkød og kød fra andre dyr. Det er skammeligt at se, at kødet i visse tilfælde må smides væk på grund af manglen på et indhandlingssted. Ingen af os kan være tjent med denne tingenes tilstand, hvorfor vi vil benytte denne lejlighed til kraftigt at opfordre Landsstyret til at skabe mulighederne for eksport og salg af produkter fra vore levende ressourcer.
Forslagsstilleren ønsker også, at der bliver arbejdet for at bedre erhvervsfangernes økonomiske vilkår.
Vi ved, at kvoterne for rensdyrjagten i disse år ikke bliver opbrugt. Vi anmoder Landsstyret overveje muligheden for, at udefrakommende kan gives licens til rensdyrjagt mod betaling, og vil stærkt opfordre til, at dette sker. Vi er vidende om, at denne mulighed med succes, også økonomisk, er blevet gennemført for så vidt angår muskosoksejagt, og vi er overbeviste om, at lignende ordninger med samme succes kan føres ud i livet med rensdyr.
Vi ønsker i Siumut, at der bliver fokuseret mindre på kvoteringer i dette spørgsmål, men at man til gengæld fokuserer på at forbedre de økonomiske muligheder og indtjeningen for erhvervsfangerne.
Vi har i disse år opnået en enestående ekspertise i afholdelsen af seminarer og konferencer om det ene og det andet. Vi må spørge, om det ikke nu er tiden til at afholde en konference om den maksimale udnyttelse af vort lands levende ressourcer, da det efter vores mening vil være en god investering i fremtiden.
Ole Dorph
SIUMUT
19. april 2004 UPA2004/43
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisasiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, 2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummut Siumumiit ima oqaaseqaateqassaagut.
Ullumikkut ilisimaneqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit marluk, Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit kommuunillu akornanni suleqatigiinnikkut nunatsinni tuttuttassanik agguaassineq ingerlanneqartartoq. Tamannalu sioqqullugu ataatsimeeqattaarnerit arlallit qulaani taasama akornanni ingerlanneqartarlutik, naggataarutaasumik aalajangersaaneq pitinnagu. Tamannalu tunngavigalugu oqartariaqarluta nalilersuinerit oqimaalutaanerillu pereeraanngata aalajangersaaneq aatsaat ingerlanneqartarluni, taamatullu ingerlanissaq pisariaqartuarumaartoq Siumut isumaqarpoq.
Qangarsuaaniilli ilisimaneqarpoq tuttut ukiut ilaanni ikileriagaalluttartut, tamannalu ukiualunnguit matuma siorna pivoq, ukiullu ilaanni tuttorpassuaqartarluni, ukiullu tamakkua maanna atuataarpavut.
Siumumiit pingaartipparput neqissaqarniarnikkut immitsinnut ullumikkornit annertunerugaartumik pilersornissarput anguniarneqartariaqartoq, tamannalu oqaluttarfik manna aqqutigalugu arlaleriarluta oqaatigisareerparput. Ullumikkut pissutsit qiviarutsigit takusinnaavarput aqqut takikulussinnaasoq, mersernartutulli isiginngilarput, akerlianilli unamminartutut isigalugu suliap ingerlannissaa sulissutigissavarput. Ilaatigut uumasunik toqoraaviit, Narsami INUILI kiisalu Maniitsumi ATI allallu soqutiginnittut suleqatigalugit nioqqutissianik inerisaanerup ingerlanneqarsinnaanera ingerlanneqarsinnaavoq. Tamatumanilu partiit allat suleqatiginissaat kaammattuutigissavarput.
Nunatsinni piniartortatta tuttut aammalumi uumasut allat neqaannik tunitsivissaaleqinerat Siumumiit aamma arajutsisimanngilarput, ilami uggornartaqaaq neqi pitsassuaq tunitsivissaaleqineq pissutaalluni ilaanni igiinnarneqartarmat. Tamanna kialluunnit attassinnaanngilaa, periarfissarlu iluatsillugu Naalakkersuisunut sakkortuumik kaammattuutigissavarput nunatsinni pisuussutit uumassusillit neqaasa avammut niuerutigineqarsinnaanerisa periarfissiornissaat sulissutigeqqullugu.
Siunnersuuteqartup aamma ujartorpaa piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiornerisa pitsanngorsarnissaannut sulissuteqartoqaqqullugu.
Ullumikkut naluneqanngilaq ukiuni kingullerni nunatsinni tuttuttassat tamakkerlugit pisarineqarneq ajortut. Naalakkersuisunut isumaliuutigeqquvarput avataaniit akiliilluni tuttunniartitsinerup pimoorullugu aallunneqalernissaa aammattaaq sulissutigeqqullugu. Tamanna umimmanniartitsineq eqqarsaatigalugu iluatsittumik aningaasarsiutaalluarlunilu nunatta ilaani ingerlanneqalersimasoq ilisimavarput, isumaqarpungullu tuttut eqqarsaatigalugit aaqqissuussilluarnikkut aamma taama iluatsitsisoqarsinnaasoq.
Siumumiit kissaatigaarput immitsinnut killilersornerit, immitsinnut mattussuinerit pivallaarnagit kisiannili piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasarsiorsinnaanerisa pitsanngorsarnissaasa anguniarnissaat aallaaviusariaqartoq.
Ukiuni makkunani pikkoriffigilluinnarlugu ingerlatilersimavarput isumasioqatigiinnerpassuit ataatsimeersuartarnerpassuillu sunut tamanut sammisut. Ila piffissanngulinnginnerluni nunatta pisuussutaanik atuilluarnissarput anguniarlugu ataatsimeersuartitsisoqassappat, ila taama iliorneq siunissamut aningaasaliinerussasoq isumaqarpungut, nunatsinnimi atuilluarnerulerutta avataaniit tikerartitsinerit unikaallatsinneqarsinnaapput.
Ole Dorph.
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004