Samling
ATASSUT
Nuuk, 20. april 2004 FM 2004/43
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
(Augusta Salling)
Landstingsmedlem Isak Davidsen stiller forslag til forespørgselsdebat om, hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt i 2004, og hans argumenter for nærværende forespørgselsdebat har vi nu hørt.
Vi skal erindre om, at man tidligere har indført forbud mod rensdyrjagt. Man indførte forbuddet med den argumentation, at der var fare for, at bestanden bliver udryddet, hvis jagten på disse fortsatte, og det til trods for, at gamle rensdyrjægere gjorde opmærksom på, at bestandene havde det mere end godt.
Og da der blev genåbnet for jagten var det med meget stramme begrænsninger, og argumentet var, at det fortsat var nødvendigt med begrænsningen af hensyn til de skrøbelige rensdyrbestandes størrelse. Også dengang udtrykte jægerne det modsatte, at bestandene rent faktisk er store nok til, at man kunne slække på restriktionerne.
ATASSUT har efter nøje opfyldning af forholdene fra nærværende talerstol stillet forslag om slækkelse af restriktionerne, da vi var alvorligt bange for, at for stort antal dyr kan give bagslag i form af fødemangel. I så fald vil rensdyrene blive så underernærede, at de ikke vil være modstandsdygtige i vinterperioden. Men vores tidligere forslag har ikke kunnet vinde genklang fra flertallet.
Men desværre har den meget sene genåbning af jagtmuligheden afstedkommet mange problemstillinger. Landsstyremedlemmet udtaler nemlig, at Naturinstituttet i deres anbefaling til kvoter fra 2002 til 2004 fra Paamiut til Nassuttooq har udtalt ængstelse for, at bestandene vil ødelægge fødeområderne. Naturinstituttets indstilling til Landsstyremedlemmet var, at man i videst muligt omfang skulle give tilladelse til nedlæggelse af flest mulige dyr for at beskytte fødeområderne mest muligt.
På grund af den store bestand af rensdyr fra Paamiut til Nassuttooq gør det risikabelt, at netop de store bestande kan ødelægge fødeområderne, kan vi i ATASSUT derfor ikke tilslutte os Isak Davidsens efterlysninger om særskilte og endnu strammere restriktioner for fritidsjægerne.
Sidste år blev det vedtaget, at erhvervsfangerne får mulighed for jagt i længere perioder, og da vi anser denne øgede mulighed for erhvervsfangerne som en god beslutning, skal vi opfordre til, at denne ordning bliver forlænget. Men vi skal i den forbindelse stille krav om, at man inden beslutningen konsulterer og forhører sig hos relevante instanser som har den fornødne kendskab til bestandenes størrelse, ikke mindst da det også er nødvendigt at gardere sig imod uforudsigelige forhold, der uden varsel kan gøre sig gældende.
ATASSUT finder det naturligt, at man på områder med begrænsede bestande giver mere begrænsende jagtlicenser.
Med disse bemærkninger bemærker ATASSUT forslag til, om hvilke kriterier der bør gælde for tildeling af licenser i forbindelse med den kommende rensdyrjagt.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
ATASSUT
Nuuk 20.april 2004 UPA 2004/43
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
(Augusta Salling)
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen 2004-mi tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq, oqallittoqartariaqarsorinninnerminullu tunngavilersuutai tusareerpagut.
Eqqaamaneqassaaq siusinnerusukkut tuttunniarsinnaaneq tamanut mattunneqarsimagaluartoq, taamanikkut tuttut piniarneqassagunik nungutaanissamut aarlerinartorsiortinneqarsinnaanerat tunngavilersuutigalugu mattussisoqarpoq, naak aavartartutoqqat tuttorpassuaqaraluarneranik oqariartuuteqartuartaraluartut.
Piniarneqarsinnaanissaallu ammaaneqaqqimmat killilersuiffigineqangaartumik piniarsinnaaneq ammaassiffigineqarpoq, tassagooq suli tuttut amerlassusaat mianerisariaqarmat. Aamma taamanikkut aavartartut akerlianik oqalukkaluarput, tassa tuttorpassuaqarmat killilersuineq qasukkarneqartariaqarnerarlugu.
ATASSUT-miit pisut malinnaaffigilluarlugit ataasiaannarata oqaluttarfik manna atorlugu siunnersuuteqartarnikuuvugut, killilersuinerup qasukkaamineqartariaqarnera pillugu, taamaattoqanngippat tuttut amerlavallaalernermikkut nerisassaalatsilernissaat aarleqqutigalugu, tamannami kinguneqarsinnaammat tuttut saluppallaalerlutik ukiuuneranut akiuussinnaajunnaarlutik toqoralernerannik. Siunnersuuteqartarnigulli taamanikkut amerlanerussuteqartunit taperserneqartarsimanngillat.
Ajoraluartumik kingusinaarujussuarluni ammaassineq nalorninartorsiortitsivoq. Tassami Naalakkersuisup oqaatigaa pinngortitaleriffiup 2002-2004-mut siunnersuinerani tuttut Paamiuniit Nassuttuumut isumakuluutigineqarsimasut nunamik mangiarpallaalernissaat aarleqqutigineqarsimammat, isumakulunnerlu taanna maanna minnerulersimanngitsoq oqaatigalugu. Naalakkersuisullu siunnersuineq taaneqartoq tunngavigalugu tuttunniarfimmi pineqartumi sapinngisamik tuttut amerlanerpaat pisarineqarnissaannik qularnaarisussamik aaqqinneqartariaqartoq erseqqissaassutigaa.
Taamaattumik Paamiuniit Nassuttuumut tuttorpassuaqarnera pissutigalugu tuttut amerlavallaalernermikkut neriniarfissaaleqilersinnaanerat aarleqqutigisariaqarmat, immikkut killilersueqqinnissamik imaluunnit saniatigooralugu piniartartunut killilersuinermik suli sakkortunerusumik Isak Davidsenip ujartuinera ATASSUT-miit tapersersinnaanngilarput.
Siorna aalajangerneqarpoq piniarnermik inuussutissarsiutillit sivisunerusumik piniarsinnaatitaalissasut, tamannalu piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut periarfissiissutitut pitsaasutut isumaqarfigigatsigu ingerlaqqinnissaa kaamattuutigissavarput, soorunalumi sumiiffinni peqassutsimik malinnaallutik ilisimannittut tusaaniarluarlugit aalajangersaasarnissat ingerlanneqartarnissaat pisassasoq piumasarissavarput, ilaatigut aamma pissutsit naatsorsuutigineqanngikkaluartumik allanngoriataarsinnaasarnerat piareersimaffigineqartariaqartarmat.
Nunatta ilaani suli tuttuusaffiunerusumi killeqarnerusumik aalajangersaasarnerit ATASSUT-miit pissusissamisoortippagut.
Tuttunniarnissamut atatillugu pisassiissutinik tunniussinermi suut tunngavigineqartariaqarnerat pillugu taamatut ATASSUT-miit oqaaseqarpugut.