UPA2004/41-109

                                                                             18. maj 2004

 

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om at planlægge muligheden for mobiltelefoni i bygderne i fremtiden, især med tanke på at kunne lægge en prioritering af forbindelserne for de største bygder.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Vi har i Siumut med interesse modtaget forslagene om mobiltelefoni i bygderne og oprettelse af flere TV-kanaler i yderdistrikterne, og vi skal fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Et af tegnene på, at vi i Grønland er en del af verdenssamfundet og som sådan er på omgangshøjde med resten af verden er, at vi hurtigt følger med udviklingen og tager nye produkter i brug, så snart de bliver tilgængelige. Produkter, som vi end ikke kunne forestille os eksistensen af for bare få år siden inddrager vi med selvfølgelighed i vores dagligdag, hvor vi med det samme vænner os til at bruge dem.

 

Anvendelse af den nye teknologi er som i den øvrige verden blevet en del af vores dagligdag, og vi kan med en enkelt tryk på en knap få adgang til nyheder fra de fjerneste egne af kloden.

 

Det er en bekostelig affære at anskaffe sig kommunikationsudstyr i betragtning af, at vi kun er 56.000 sjæle i dette land. På den anden side må vi også have i erindring, at vi i kraft af samfundets overskuelige størrelse har lettere ved at omstille os til anvendelse af menigmands kommunikationsværktøjer. Vi kan bare tage overgangen fra brug af NMT til anvendelsen af GSM som eksempel.

 

I løbet af bare to år skiftede mange forbrugere deres mobiltelefoner om til GSM-systemet, og vi er derfor overbeviste om, at det grønlandske samfund på en hastig og fleksibel måde er i stand til at kapere tekniske omstillinger, ligesom vi i fremtiden vil være i stand til at omstille os, når nye produkter kommer på markedet.

 

Vi genkender i Siumut meget godt de begrundelser, som medlem af Landstinget Jakob Sivertsen nævner i sit forslag til forespørgselsdebat, og vi forstår at forslaget sigter på at finde holdbare løsninger på problemet. Vi har i Siumut den holdning, at servicegraden inden for kommunikation til stadighed må følge udviklingen, hvorfor vi vil udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur har anmodet TELE Greenland om at udarbejde en ny beregning på indførelse af mobiltelefoni i bygderne.

 

     Vi glæder os til at se resultaterne af undersøgelsen og skal samtidig opfordre Landsstyret til – på       grundlag af den nye undersøgelse – at udarbejde langsigtede beregninger omkring de  økonomiske konsekvenser og efterfølgende overdrage dem til Landstinget til en nærmere  vurdering. Vi lægger også vægt på at få oplyst, hvorvidt mobil-delen af servicekontrakten kan  indgå i vurderingen.

 

Med hensyn til medlem af Landstinget Mads Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat har vi i Siumut fuld forståelse for begrundelsen, og vi har da også ved tidligere lejligheder ved debatter om kommunikation og medier påpeget lignende forhold her i salen. Vi vil derfor støtte Landsstyremedlemmets initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med forslag til oprettelse af og spredning af flere TV-kanaler.

 

Vi har bemærket, at prisniveauet er faldende samtidig den stadige forbedring af udstyr til kommunikationsformål, men samtidig vil vi hilse forslagsstillerens bemærkninger om betaling for modtagelse af TV-signaler velkommen. Dette er et spørgsmål, som vi fra Siumut tidligere har rejst. Vi vil anmode Landsstyret i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde være opmærksom på muligheden for at sænke priserne, dersom det måtte vise sig, at en sådan betalingsordning bliver for kostbar.     

 

I Siumut benytter vi enhver lejlighed overfor vores Landsstyremedlem for Infrastruktur til at ytre vores mening angående kommunikationspørgsmål og sager vedrørende medier. Det er i denne sag vigtigt at understrege, at udviklingen af mulighederne indenfor kommunikation har stor betydning for kontakten mellem mennesker. Ikke mindst udvikles vort samfunds styrke ved, at familier, der lever langt fra hinanden, gives mulighed for en stadig kontakt til hinanden.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores tilfredshed med Landsstyremedlemmets forstående holdning til de i forslaget fremsatte betragtninger.

 

 

Ole Thorleifsen

SIUMUT

UPA2004 / 41 -109

18. Maj 2004

 

Mobiltelefonit siunissami nunaqarfinni atugaalersinnaanerinut, minnerunngitsumik nunaqarfinni anginerni attaveqaasiinissaq pingaarnerutillugu, pilersaarusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Nunaqarfinni mobiltelefonit, isorliunerusunilu TV-kanalit amerlinissaannut tunngatillugu apeqqut  aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutit Siumut-miit soqutiginartittuarpagut, taamaattumillu oqallinnissamut imaattumik oqariartuuteqassuugut.

 

Silarsuarmioqatigiit akornanni inuiaqatigiit kalaallit inooqataanitsinni malinnaalluarnitta ersersippaa nutaanik saqqummertoqartillugu sukkasuumik pigiliussisarnerput. Ukiualunnguit matuma siorna eqqarsaataanngitsut saqqummeraangata ingerlaannaq nalinginnaasutut pigineqalerlutillu sungiunneqartarput.

 

Qarasaasiatigut atortorissaarneq aqqutigalugu internetikkut allatigullu teknikkip iluani sakkut atorlugit ajornanngitsumik ungasissorsuarmeersut nutaarsiassat attaveqaatitigut pissarsiarisinnaavagut.

 

Attaveqaatit pilersinniartarneri akisuujupput, inuiaqatigiit 56.000-iinnaagatta. Kisiannili aamma eqqaamasariaqarparput inuit taama ikitsigitilluta inuinnaat pigisaasa nutarterniartarneri ajornannginnerujussuummat, soorlu assersuutigalugu NMT-imiit GSM-imut ikaarsaarneq eqqarsaatigalugu.

 

Ukiut marluk ingerlanerinnaanni inuppassuit mobiilitik GSM-inik taarserpaat, taamaattumik Siumumiit upperaarput inuiaqatigiit kalaallit eqaatsumik sukkasuumillu naleqqussarsinnaassuseqartut. Siunissamilu periarfissat nutaat takkukkaangata aamma sukkasuumik naleqqussartarumaartut.

 

Inatsisartuni ilaasortap Jakob Sivertsenip apeqquteqaat tunngavigalugu oqallissaarummini nassuiaatai Siumumiit ilisarilluinnarpagut, paasisinaalluguli ajornartorsiutit aningorniarnissaannik ujartuimmat.

 

Siumumi isumaqarpugut attaveqaatitigut kiffartuussinerit ineriartornermut naleqqussarneqartuarnissaat taamaattumik iluarisimaarparput Attaveqarnermut naalakkersuisup Tele Greenland nunaqarfinni mobiilinut attaveqaateqarnermut akinut tunngatillugu nutaamik misissuinissamik kissaateqarsimammat.

 

Misissuinerullu inernerata pissarsiarinissaa utaqqimaarparput, naalakkersuisunullu kaammattuutigerusullugu misissuineq nutaaq tunngavigalugu attaveqarfilersornissat piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasartuutitigut pilersaarusioqqullugit, tamatumalu kingorna Inatsisartunut nalilersorteqqullugit.

 

Ilanngullugu nalilersugassatut pingaartipparput kiffartuussinermut isumaqatigiissummi mobiilinut tunngasortaata ilaatinneqarsinnaalernissaa.

 

Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaat tunngavigalugu oqallissaarummini tunngavilersuutai Siumumiit paasilluarpagut, siornatigummi attaveqarnermut tusagassiuteqarnermullu tunngatillugu oqallittoqartillugu aamma Siumumiit soqutiginnilluta oqariartorfigisarpagut.

 

Attaveqarnermut Naalakkersuisup TV-kut kanalinik amerlanernik siammarterisoqarsinnaaneranik siunnerfeqarluni suleqatigiissitaliornialersaarnera Siumumiit taperserparput. Attaveqarnermut atortut pitsanngoriartorneri ilutigalugit aamma akit appariartorneri maluginiarpagut, kisiannili oqallissaarisup akiliuteqarsinnaanermik oqariartuutaa tigulluarparput, siornatigummi Siumumi tamanna eqqartortarsimavarput. Eqqarsaatigeqquarpullu aningaasartuutit annertussappata atuisut annikitsumik akiliisarsinnaanissaat naalakkersuisut aamma misissuinerminni ilaatittariaqaraat.

 

Siumumiit Attaveqarnermut Naalakkersuisuutitaqartarnitsinni immersuiuartarpugut attaveqarnermut tusagassiuteqarnermullu tunngasunik.

 

Pingaartilluguli oqaatigerusupparput attaveqarnerup ineriartornera inuit akunnerminni attaveqaqatigiinnerannut iluaqutaammat. Minnerunngitsumillu ilaqutariit imminnut ungasissumi najugallit attaveqaqatigiinnerata inuiattut nukittorsarmatigut.

 

Tamakku tunngavigalugit oqallisissiami oqariartuutigineqartut naalakkersuisumit tigulluarneqarmata Siumumiit naammagisimaarparput.

 

 

Ole Thorleifsen

Siumut