20. april 2004                                                                                                                    FM 2004/123

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsud-dannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatfor-bundet)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Landstinget vedtog som bekendt under EM/2003 ændring af Landstingslov nr. 16 af  23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag som ændret ved Landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993, ændring af Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser samt ændring af Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte som ændret ved Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000.

 

Formålet med disse ændringer var, at skabe hjemmel til at kunne udbetale tilskud til arbejdsgivere som beskæftiger og aflønner lærlinge.

 

Hidtil har lærlinge i første uddannelsesår modtaget støtte via AEB-midlerne, svarende til den generelle uddannelsesstøtte og udbetalt fra Uddannelsesstøtteforvaltningen.

 

Som led i reform af de erhvervsmæssige grunduddannelser indgik en anbefaling om, at der skal ske en tættere tilknytning mellem lærling og arbejdsgiver. Lærlingen skal i højere grad være mesters lærling som ind imellem skal på skole og ikke systemets lærling der ind imellem skal i praktik.

Denne tættere tilknytning skal understrege, at arbejdsgiveren har et reelt ansvar for lærlingen og dennes oplæring og yderligere understreges ved, at mesteren udbetaler løn til lærlingen i hele uddannelsesforløbet, det vil sige også under skoleophold.

 

Udgangspunktet var, at ordningen skulle være udgiftsneutral for alle parter, det vil sige lærlingene, arbejdsgiverne og Hjemmestyret. Beregningerne var imidlertid foretaget ud fra en forudsætning om, at der ikke skete frafald i uddannelserne. Et beregningsgrundlag landsstyreområdet mente, der med de involverede parter var opnået enighed om at benytte. Skete der frafald i løbet af det første uddannelsesår ville der imidlertid være tale om, at arbejdsgiveren ville miste penge, idet arbejdsgiverne efter den gamle ordning ikke havde lønudgifter til lærlinge på første uddannelsesår. 

 

Efter forhandling med Grønlands Arbejdsgiverforening er der derfor opnået enighed om, at der skal ske refusion af sådanne tab og Finansudvalget har efterfølgende godkendt at tilskudssatserne sættes således, at arbejdsgiverne får fuld refusion af lønudgiften til lærlinge på første uddannelsesår.

Meromkostningerne er beregnet til at beløbe sig til kr. 500.000 ¿ 600.000 og vil kunne afholdes inden for de berørte hovedkonti.

 

Tilskud til arbejdsgiverne i 2. ¿ 3. og 4. uddannelsesår, som er kompensation for lønudgifter under lærlingenes skoleophold, vil ikke medføre tab for arbejdsgiverne hvis læreforholdet afbrydes, idet arbejdsgiveren vil få tilskud svarende til den tid lærlingen har været på skole.

 

Omlægning af ordningen, som har virkning fra 1. januar 2004, forløb som det fremgik af pressedækningen, noget uhensigtsmæssig og gav anledning til usikkerhed hos såvel lærlinge som arbejdsgivere.

 

Det må erkendes, at der forud for Landstingets behandling af de nævnte lov- og forordningsændringer ikke har været en tilstrækkelig koordinering mellem mit direktorat og Grønlands Arbejdsgiverforening, idet det viste sig, at arbejdsgiverne ikke var forberedt på ordningens ikrafttræden med så kort varsel som tilfældet blev. Ordningen forudsætter bl.a., at arbejdsmarkedets parter indgår aftaler om en udjævning af lærlingenes lønindkomster, således at der sikres den samme løn i et uddannelsesår, uanset om lærlingen er i praktik eller på skoleophold. Dette er ikke sket.

 

Samtidig viste det sig, at der i tilknytning til lovens vedtagelse ikke var foretaget de nødvendige konsekvensrettelser på finansloven for 2004 for de berørte hovedkonti.

 

Da loven ikke indeholder undtagelsesbestemmelser, der muliggør udsættelse af ordningens implementering, måtte de nødvendige konsekvensrettelser på finansloven for 2004 forelægges Landsstyret og Landstingets Finansudvalg i to omgange.

 

Indtil de overenskomstmæssige ændringer er kommet endelig på plads sker udbetaling af  løn til lærlingene á conto.

 

Det skal understreges, at der hos alle involverede parter er enighed om at ordningen er god og skal indføres.

 

Pressedækningen kunne give indtryk af modstand fra arbejdsgiverside, men dette er absolut ikke tilfældet.

 

Pressedækningen gav desuden indtryk af, at der skete flere ophævelser af læreforhold forårsaget af ordningens indførelse. Det har ikke været muligt at få bekræftet hvor mange ophævelser der var direkte forårsaget deraf, men det kan konstateres, at antallet af afbrudte læreforhold ikke har været større en tidligere. Der sker normalt en række afbrydelser af læreforhold ved årsskiftet. Især på byg-ge- og anlægsområdet står en række mindre mestre på dette tidspunkt med manglende opgaver og dermed manglende muligheder for at kunne aflønne deres lærlinge.

 

Endelig skal der gøres opmærksom på, at den foreslåede skattereform vil få positive konsekvenser for de uddannelsessøgende og dermed også for lærlingenes økonomiske situation.

 

Jeg håber, at ovenstående redegørelse kan berolige forslagsstillerne. Med konsekvensrettelserne på

finansloven for 2004 efter hvilke, der ydes fuld dækning af udbetalte lønmidler på 1. uddannelsesår, er arbejdsgiverne dækket ind mod tab.

Der er opnået sikkerhed for, at ingen af parterne, arbejdsgiveren og lærlingen, får forringet deres vilkår.

 

Den tættere tilknytning mellem lærling og arbejdsgiver, som nyordningen medfører vil give parterne mere klare og gensidige forpligtigelser, hvilket meget gerne skulle medføre en reduktion af de mange frafald.

15. april 2004                                                                                                                   FM2004/123

 

 

Inuutissarsiornermi ilinniartitaanernik pitsanngorsaaniarneq pillugu ilinniartullu atugari­saannik oqilisaaniarnermut atatillugu Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarnerannik apeqquteqaateqarnikkut oqallinnissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Ilisimaneqartutut Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi (EM/2003) sulisitsisut inuutissar­siutinut ilinniartitaanermut akiliutaat pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 16 23. november 1989-imeer­sup Inatsisartut inatsisaat nr. 15 28. oktober 1993-imeersumit allanngortinneqartup, Inatsisartut ilin­niartitaanerit  pikkorissaasarnerillu pillugit peqqussutaat nr. 2, 31. maj 1999-meersukkut allanngor­tinneqartup aammalu Inatsisartut ilinniagaqarnersiutit pillugit peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-meersup Inatsisartut peqqussutaannit nr. 5, 23. maj 2000-imeersumit allanngortinneqartup, allanngortinneqarnissaa akuersissutigaat.

 

Allanngortitsinerni sulisitsisut ilinniartuutillit ilinniartuutiminnillu akissarsiaqartitsisut tapiiffigine­qartarnissaannik aqqutissiuussiniarneq siunertaavoq.

 

Tamanna tikillugu ilinniartut ukiumi siullermi ilinniartuusut Sulisitsisut inuutissarsiutinut ilinniar­titaanermut akiliutaat (AEB-midler) aqqutigalugit tapiiffigineqartarput; tassa nalinginnaasumik Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik aqqutigalugu ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartartut annertussuse­qatigalugit.

 

Inuutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanernik allanngortiterinermut ilaatillugu ilinniartut

sulisitsullu imminnut qaninnerusumik attaveqatigiinnissaat innersuussutigineqarpoq. Ilinniartoq

tassaassaaq sulisitsisup ilinniartorisaa ilaanneeriarluni atuariartartoq, pisortaqarfiit ilinniartuutigin­ngisaat ilaanneeriarluni sullivimmut sungiusariartartoq.

 

Taamatut qaninnerusumik attaveqatigiinnerup sulisitsisup ilinniartumut ilinniartinneqarneranullu aki­sussaasuunera erseqqissassavaa aammalu suli tamanna erseqqissaqqinneqarpoq sulisitsisup ilinni­artumik ilinniartuunera tamaat akissarsiaqartittarneratigut, qitiusumik atuarnerata aamma nalaani.

 

Aaqqissuussineq tamanut, tassa ilinniartunut, sulisitsisunut Namminersornerullutillu Oqartussanut aningaasartuutitigut nikingassutaassanngitsoq aaqqiiniarnermi aallaaviuvoq, missingersuinerli ilinniartunik ilinniar­nerminnik unitsitsisoqannginnissaa aallaavigalugu suliarineqarsimapput. Missingersueriaaseq ta­manna attuumassuteqartunit atorneqartussatut isumaqatigiissutigineqarsimasutut Naalakkersuiso­qarfimmit nalilerneqarpoq. Ilinniartorli ilinniartuunermi ukiuani siullermi ilinniartuunerminik unit­sitsippat sulisitsisoq aningaasatigut annaasaqaateqassaaq, tassa siusinnerusukkut aaqqissuussineq malillugu ilinniartup ilinniartuunerata ukiuani siullermi akissarsiatigut aningaasartuuteqarneq ajormat.

 

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannik isumaqatiginninniarmi isumaqatigiissutigineqarpoq

taama annaasaqartoqartillugu taarsiisoqartassasoq, tamatuma nassatarisaanik Inatsisartut Aningaa­saqarnermut Ataatsimiititaliaata sulisitsisut ilinniartut ukiumi siullermi ilinniartuunerannut tamak­kiisumik taarsiisoqartarnissaat aallaavigalu tapiissutit annertussuseqassasut akuersissutigaa.

 

Qaavatigut aningaasartuutaasussat kr. 500.000 ¿ 600.000-inik annertussuseqassasut missingersuuti­gineqarpoq, tamakkulu kontot pingaarnerit iluannit matuneqarsinnaapput.

 

Ilinniartut ilinniartuunerisa ukiuisa aappaanni, pingajuanni sisamaannilu sulisitsisunut tapiissutigine­qartartut, tassa ilinniartut qitiusumik ilinniarfimmiinneranni akissarsianut matussutissat, ilinniartoq ilinniarnerminik unitsitsigaluarpat sulisitsisumut annaasaqaataassanngillat, tassa sulisitsisoq ilin­niartup qitiusumik ilinniarfimmiinnerata sivisussusaa naapertorlugu tapiiffigineqassammat.

 

Aaqqissuussinerup allanngortinneqarnerata 1. januar 2004-mit atuutilersinneqartup tusagassiutitigut eqqartorneqarnera malillugu ilaatigut naleqqutinngilaq aammalu ilinniartunik sulisitsisunillu nalor­ninartorsiortitsilluni.

 

Inatsisartut inatsisinik peqqussutinillu taaneqartunik allanngortitsinissanik suliaqalinnginneranni pisortaqarfimma aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata akornanni naammattumik ataqati­giissaarisoqarsimannginnera nassuerutigineqassaaq, tassa piffissap taama sivikitsigisup iluani aaq­qissuussinerup atuutilersinneqarnissaa sulisitsisunit piareersimaffigineqarsimanngitsoq ersermat. Aaqqissuussinermi ilaatigut sulianik ingerlatsinermi illuatungeriit ilinniartut akissarsiaasa nalim­massarneqarnissaannik isumaqatigiissuteqarsimanissaat naatsorsuutigineqarpoq, tassa ilinniartup ilinniartuunermini killiffigisamini sullivimmi sungiusarnermini qitiusumillu ilinniarfimmiinnermini akissarsiaasa assigiiginnarnissaat eqqanaarneqarniassammat. Tamannali pisimanngilaq.

 

Ilutigisaanillu inatsisip allanngortinneqarnerut attuumassuteqartumik Inatsisartut aningaasa­mut inatsisaanni kontoni pingaarnerni attorneqartuni nassatarisassai pillugit allassimasussat pisaria­qartut allanngortinneqarsimanngitsut erserpoq.

 

Inatsisip atuutilersinneqarnissaata kinguartinneqarsinnaaneranik inatsit periarfissiinngimmat allassi­masussanut pisariaqartunut allannguutissat aningaasanut inatsimmut 2004-mut Naalakkersuisunut aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut marloriarlugit saqqummiunneqar­put.

 

Akissarsianut tunngasumik isumaqatigiissutit allanngortinneqarnerisa inissinneqarnissaata tungaa­nut ilinniartut akissarsitinneqarallartarput (á conto).

 

Erseqqissaatigineqassaaq aaqqissuussinerup pitsaasuunera eqqunneqartariaqarneralu attuumassute­qartunit tamanit isumaqatigiissutigineqarmat.

 

Tusagassiutitigut eqqartorneqarnerani sulisitsisunit akerliuffigineqartutut nipeqarsinnaagaluarpoq,

taamaattoqanngilluinnarporli.

 

Tusagassiutitigut eqqartorneqarnerani aamma aaqqissuussinerup eqqunneqarnerata nassatarisaanik

ilinniartunik unitsitsisoqarsimaneranik isumaqalersitsisinnaavoq.Tamatumannga peqquteqartumik  unitsitsisoqarsimaneranut uppernarsaatinik takussutissaqanngilaq, takuneqarsinnaavorli siusinneru­sumut naleqqiullugu ilinniartuunermik unitsitsinerit amerlanerunngitsut. Ukiup naanerata nalaani ilinniarnermik unitsitsisut arlaqartarnerat nalinginnaavoq, pingaartumik sanaartornermik suliaqartut akornanni, tassa piffissami tamatumani suliffeqarfinni minnerni mesterit suliassaaleqilersarmata, tamatumalu nassatarisaanik ilinniartunik akissarsiaqartitsinissaminnut periarfissaasualertarlutik.

 

Aammattaaq maluginiaqquneqassaaq akileraaruteqartarneq pillugu nutarterinissamut siunnersuuti­gineqartumut atatillugu ilinniartut atugarisaatigut pitsanngortoqassasoq, tamannalu aamma lærlingit aningaasatigut inissisimanerannut aamma pitsanngorsaataassaaq.

 

Neriuppunga qulaani paasissutissiineq siunnersuuteqartunut toqqissiallaataasoq. Allassimasunut

allannguutit aningaasanut inatsimmut 2004-mut tunngasut akuerineqarsimasut malitsigisaannik ilinniartuunermi ukiumi siullermi akissarsiassat tamarmik matuneqassapput sulisitsisullu annaasa­qaateqassanatik.

 

Attuumassuteqartut tamarmik, tassa ilinniartut sulisitsisullu, atugarisaasa ajornerulersinneqanngin­nissaat eqqanaarneqarpoq.

 

Aaqqissuussinerup nutaap nassatarisaanik ilinniartup sulisitsisullu akornanni qaninnerusumik attuumassuteqalernerup illuatungeriit ersarinnerusumik imminnullu pisussaaffeqatigiinnerulernerat nas­satarissavaa, taamaattumillu tamatuma nassatarisaanik ilinniarnerminnik unitsitsiinnartartorpassuit ikilisinneqarnerannik kinguneqarnissaanik nassataqaqqunaqaluni.