Samling

UPA2004/123-62-81

                                                                                               22. april 2004

 

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

(Anthon Frederiksen & Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyre pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(1. behandling)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrene indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen)

(1. behandling)

 

 

Ad pkt. 123:

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Mads Peter Grønvolds (Kattusseqatigiit) forslag til forespørgselsdebat om forbedring af erhvervsuddannelserne og om lettelse af vilkårene for de uddannelsessøgende:

 

I Siumut mener vi, at en stadig udvikling af uddannelserne i en periode, hvor vi bevæger os fra hjemmestyre til selvstyre er helt nødvendig, og udviklingen skal foregå med deltagelse af de uddannelsessøgende og alle andre berørte parter.

 

Dette fordrer, at de uddannelsessøgende stiller større krav til sig selv og påtager sig et større ansvar. Dette var baggrunden for, at vi under efterårssamlingen sidste år stillede forslag om oprettelse af et Uddannelsesråd.

 

Det er ikke noget særsyn, at mange uddannelsessøgende springer fra uddannelserne i utide, og vi ved også, at dette har mange økonomiske konsekvenser. Derfor glæder det os, at Landsstyret har taget initiativ til forskellige tiltag for at  mindske frafaldet.

 

Forslagsstilleren stiller spørgsmålstegn ved den ændring i loven om erhvervsuddannelsesbidrag, som landstinget godkendte ved efterårssamlingen sidste år, hvorved det blev pålagt arbejdsgivere at udbetale løn til deres lærlinge under hele uddannelsesforløbet. Forslagsstilleren mener, at dette begrænser optagelsen af lærlinge på arbejdspladserne.

 

I Landsstyrets svarnotat siges det, at loven har til formål at skabe en tættere tilknytning mellem arbejdsgiveren og lærlingen og således være med til at mindske frafaldet fra uddannelserne, og at denne ordning ikke skal udgøre en økonomisk byrde for arbejdsgiveren det første uddannelsesår.

 

Vi er i Siumut vidende om, at mindre private virksomheder gerne vil have lærlinge, hvorfor vi mener, at man må sørge for at indhente oplysninger hos de mindre og større virksomheder for at høre om erfaringerne efter lovens ikrafttræden, herunder naturligvis om lærlingenes erfaringer. Imidlertid mener vi, at der er gået for kort tid efter lovens ikrafttræden til at danne sig et rimeligt overblik, hvorfor vi sætter lid til Uddannelsesrådets oprettelse, da vi herigennem regner med at kunne vurdere forskellige initiativer. Vi skal derfor slutte med at sige, at vi er åbne for en diskussion.

 

 

Ad pkt. 62:

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Palle Christiansens (Demokraterne) forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres:

 

Vi betragter alle uddannelse som vigtigt og vi ønsker alle at fremme uddannelserne. Der er selvfølgelig forskelligheder i vore prioriteringer, men vi er alle enige om, at fremgangsmåden skal være anderledes end den, vi kender i dag. Al forandring tager tid, hvorfor det er vigtigt at lægge et solidt fundament ved nye tiltag.

 

I overgangsperioden til selvstyre kan vi ikke komme uden om, at vi må påtage os et større ansvar, og dette gælder også inden for uddannelserne. Derfor foregår der en bred debat om fornyelse af samfundets fremtidige struktur.

 

Det er helt nødvendigt med en stadig større åbning overfor omverdenen, og her er der behov for en tilpasning, så konsekvenser af denne større åbenhed vil være nødvendigheden af en øget tilegnelse af lærdom. Netop derfor kan vi ikke være med til indskrænkninger i vores kontakt og samarbejde med omverdenen – tværtimod må vi være endnu mere åbne, også på uddannelsesområdet.

 

En stadig tilpasning er nødvendig - spørgsmålet er bare, hvilken form for tilpasning, vi ønsker.

 

Det må være den uddannelsessøgendes eget valg, som vedkommende ønsker at arbejde eller ikke ønsker at arbejde. Arbejde er ikke nødvendigvis af det onde. Der er muligheder for tage arbejde i sommerferien og dermed tjene lidt penge – en ordning, som til eksempel bruges i Island.

 

Vi må have en mere åben debat om årsagerne til, at de økonomiske midler ikke slår til under uddannelsesforløbet. For eksempel kan man i denne debat medtage det forhold, at det kan være meget bekosteligt at få børn under uddannelsen. SORLAK har ved flere lejligheder taget denne problemstilling op i samarbejde de uddannelsessøgende, der er kommet i den situation. I Siumut mener vi, at der er behov for at fortsætte drøftelserne om dette problem, gerne med deltagelse af KIK.

 

Vi er vidende om, at Landsstyret agter at fremsætte et forordningsforslag om regulering af uddannelsesstøtte på efterårssamlingen i år. Vi glæder os i Siumut til fremsættelsen af forslaget, som vi i landsstyremedlemmets svarnotat kan se vil indeholde en del forbedringer.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan støtte Palle Christiansens forslag.

 

 

Ad pkt. 81:  

 

Som det fremgår af landsstyremedlemmets svarnotat, blev et lignende beslutningsforslag fremsat under forårssamlingen i 2003 – et forslag, som skulle bane vejen for at alle folkeskoleelever i de ældste klasser kunne modtage uddannelsestilskud.

 

Derfor kan vi fra Siumut kun sige, at vi henholder os til de bemærkninger, vi fremkom med til forslaget ved forårssamlingen 2003, da vi ikke har ændret synspunkt siden da. Vi mener, at det er vigtigt, at børn af forældre med en årlig indkomst på mindre end 280.000 kr. modtager et månedligt uddannelsestilskud.

 

Vi mener stadig i Siumut, at dette princip om at støtte mindrebemidlede familier er vigtigt, da formålet er at mindske følelsen af forskellighed mellem børn af mindre bemidlede og mere velstående forældre og samtidig animere dem til en god skolegang.

 

På baggrund af, at forslaget vil medføre øgede udgifter, og at de tilskud, der i dag gives til de omtalte elever vil blive formindsket, kan vi fra Siumut meddele, at vi ikke kan støtte forslaget.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT 

UPA 2004/123-62-81

2004-04-22

 

Imm./pkt. 123:

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Kattusseqatigiinneersup Mads Peter Grønvold-ip Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Siumumi isumaqarpugut namminersornerulernermiit namminersornermut ikaarsaartilluta ilinniartitaanerup siuarsartuarnissaa pisariaqartoq, ilinniartut allallu susassaqartut tamaasa peqataatillugit.

 

Tamanna piumasaqarpoq ilinniartut imminnut piumaffiginerunissaannik akisussaaffeqarnerunissaannillu. Taamaattumik Inatsisartut ukioq kingulleq ukiakkut ataatsimiinneranni Ilinniartitaanermut tunngasunik siunnersuisartussanik qallunaatut taallugu Uddannelsesråd-imik pilersitsisoqarnissaa piumasarivarput.

 

Nunatsinni ilinniartorpassuit ilinniarnerminnik unitsitsisarnerat takornartaanngilaq, nalunngilarpullu tamanna aningaasanik annertuunik naleqartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut ilinniarnermik unitsitsisarneq annikillisarniarlugu iliuusissanik assigiinngitsunik suliaqarnerat Siumumit iluarisimaarparput.

 

Oqallinnissamik siunnersuuteqartup, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermi suliffeqarfiit namminneerlutik ilinniartup ilinniarnerani aningaasalersuisartunngornerat Inatsisartut ukioq kingulleq ukiakkut ataatsimiinneranni inatsit allanngortinneqartoq apeqquserpaa. Suliffeqarfiit ilinniartunik tigusisarnerannut killilersuilersutut isigalugu.

 

Naalakkersuisut akissuteqaammini tikkuarpaa inatsit nutaaq ilinniartut sulisitsisullu suleqatigiinnerulernissaannik ilinniartullu ilinniarnerminnik unitsitsisarnerisa annikillisarneqarnissaannik siunertaqartoq aammalu ukiumi siullermi sulisitsisunut ilinniartuutilinnut annaasaqaataassanngitsoq.

 

Siumumi ilisimavarput suliffeqarfiit namminersortut mikinerusut ilinniartunik tigusiumasartut, taamaattumik isumaqarpugut qulakkeerneqartariaqartoq inatsisip nutaap atuutilernerani sulisitsisunut namminersortut mikinerusut anginerusullu qanoq kinguneqarsimanersoq soorunami aamma ilinniartut eqqarsaatigalugit. Siumumi isumaqarpugut inatsisip nutaap atuutilerneraniit piffissaq suli nalilersuinissamut annikippallaartoq taamaattumik uddannelsesråd-ip atuutsilersinneqarnissaa isumalluarfigaarput tassuuna aalajangigassat aalajangikkallu nalilersorneqartarnissaat aamma pisarnissaa naatsorsuutigingatsigu, taamaattoq uani oqallinnissarput ammaffigalugu oqaatigissavarput.

 

Imm./pkt. 62:

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

(Siullermeernera / 1. behandling)

 

Demokraatineersup Palle Christiansen-ip ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortiterneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Ilinniartitaaneq tamatta pingaartipparput siuarsaavigerusullugulu. Tamatta assigiinngitsunik pingaartitaqarpugut, tamattali isumaqatigiissutigaarput ullumikkornit aaqqissuussaanermit allaanerusumik ingerlatsinissarput. Aaqqissuussinerit nutaat piffissamik annertuumik tigusisarput taamaattumillu peqqissaarullugit suliarineqarnissaat pingaaruteqartarpoq.

 

Namminersornermut ikaarsaartilluta avaqqunneqarsinnaanngilaq akisussaaffimmik annertunerusumik tigusaqarnissarput aamma ilinniartitaanerup iluani. Taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerat annertuumik oqallisigineqarlunilu nutarteriffigineqarpoq.

 

Nunarsuarmut ammaneruleriartorpugut naleqqussartuarnissarpullu pisariaqarpoq, ammaneruleriartuinnarnitta malitsigisariaqarpaa paasisimasaqassuserput annertunerusoq. Taamaattumik nunanut allanut suleqateqarnerput annikillisarsinnaanngilarput akerlianilli suli annertusartariaqarlugu ilinniartitaaneq aamma eqqarsaatigalugu.

 

Sunaluunniimmi naleqqussartuarneqartariaqarpoq apeqqutaavorli naleqqussaaneq qanoq ittoq pilersinniarneripput.

 

Ilinniartup nammineq aalajangertariaqarpaa sulerusunnerluni sulerusunnginnerluniluunniit. Sulinerli aamma ajortuinnartut isigineqarsinnaanngilaq. Tassami aamma periarfissaqarpoq aasakkut aningaasanik katersilluni sulinissamut soorlu Island-imi periuseq taanna ilaatigut atorneqartartoq.

 

Ilinniarnerup nalaani aningaasanik imminut artukkertarnerit sunik tunngaveqarnersut ammanerusumik eqqartorneqartariaqarput. Assersuutigiinnarlugu meerartaajaartarnerup ilinniarnerup nalaani qanoq akisutigisinnaanera eqqartorneqarluarsinnaasut ilagiinnarpaat. Nalunngilarpullu tamanna Sorlaap siornatigut sammisaraa taamatut atugaqartut peqatigalugit, Siumumiillu isumaqarpugut suliniuteqarnerit taamaattut aamma ingerlateqqinneqartariaqartut immaqa aamma KIK suleqataaneratigut.

 

Ilisimasatsitut Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut, tassalu ilinniagaqarnersiutit iluarsartuussivigineqaqqinnissaannut siunnersuut Inatsisartut ukiamut ataatsimiinnissaanni Naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaavoq. Taamaattumik siunnersuutip ukiamut saqqummiunneqarnissaa  Siumumit qilanaaraarput. Maannakkut Naalakkersuisup akissuteqaataani iluarsiissutissanik arlalinnik tikkuaaffigineqartoq.

 

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Demokraatineersup Palle Christiansen-ip siunnersuutaa ilalernartinngilarput.

 

Imm./pkt. 81:

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaataa sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Siullermeernera / 1. behandling)

 

Soorlu Naalakkersuisup akissutaani oqaatigineqartoq siunnersuummut assingusoq upernaakkut 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni saqqummiunneqareersoq, meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit.

 

Taamaattumik Siumumi kingullermik Inatsisartut 2003-mi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq aallaavigalugu isummersuutigut suli allanngortissimanagit oqaatigissavarput. Siumumi pingaartikkatsigu angajoqqaat atuartuutillit pissakinnerusut 280.000 kr-nit ataallugit ukiumut isertitallit meeraasa qaammammut atuarnerminni tapiissutinik pissarsisarnissaat.

 

Taamatut ilaqutariinnut pissakinnerusunut aningaasanik tapiissuteqartarnerup siunertaa Siumumi suli pingaartipparput, meeqqat atuarfianni atuartut annerit  pissakinnerusut pissaqarnerillu meeraasa immikkut misigisimannginnissaat kiisalu atuarnerminni ingerlalluarnissaat siunertaralugu.

 

Siunnersuut aningaasaliissutit qaffariarnissaannik kinguneqartussaammat, maannakkutullu itsillugu atuartumut tapiissutit tunniunneqartartut ikilisussaammata Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ilalernartinngilarput.

 

Doris Jakobsen

Siumut