22.april 2004                                                                                                          FM / 123,62,81

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Pkt.123

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes Landsstyret planlægger at forbedre erhvervsuddannelserne og lette vilkårene for de uddannelsessøgende.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

Pkt. 62

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for ud dannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Pkt. 81

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til ændring af Landstingsforordning nr.5 af 28. Oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser, således at der uanset forældrenes indkomst kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

 

De tre ovennævnte punkter som handler om økonomisk støtte til de uddannelsessøgende på forskellige niveauer.

 

Kandidatforbundets forespørgselsdebat handler om, at virksomhederne selv skal finansiere lærlingeuddannelser,. Det har den konsekvens, at virksomhedernes rekruttering af lærlinge begrænses. Men nu er problemerne blevet løst, da Hjemmestyret og Grønlands Arbejdsgiverforening er blevet enige.

 

Aftalen er udgiftsneutral for begge parter, og nu får lærlingene løn i hele deres læretid – også under deres skoleophold.

 

Demokraterne har fulgt med i de misforståelser, der skete i begyndelsen af året, men det er heldigvis løst nu.

 

Pristalsregulering af uddannelsesstøtten

At uddannelsesstøtten skal pristalsreguleres, som Landstingsmedlem Palle Christiansen foreslår, er støtteværdigt, da det vil betyde, at de uddannelsessøgendes støtte ikke bliver udhulet p.g.a. de løbende prisstigninger.

 

De studerendes stipendier er af en sådan lav størrelse, at Hjemmestyret som et minimum bør sikre, at deres købekraft ikke udhules.

 

Hvis det er lettere for Hjemmestyret at administrere en ordning, hvor uddannelsesstøtten bliver pristalsreguleret med en fast procentsats hvert år på baggrund af en vejet gennemsnit af eksempelvis de sidste 10 års prisstigninger, vil Demokraterne have forståelse for det.

 

Demokraterne støtter forslaget og ønsker at få det behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget inden 2. behandling.

 

Skolepenge

Demokraterne støtter punkt 81, at alle skoleelever skal modtage skolepenge uafhængigt af forældrenes indkomst. Ved at gøre skolepengene uafhængigt af forældrenes indkomst, vil det få den sidegevinst for kommunerne, at det vil være lettere at administrere.

 

Skolepengene er med til at disciplinere eleverne til at møde op til undervisningen, da skolepengene ellers vil blive reduceres, hvis eleven har et for stort fravær uden grund. I den sammenhæng vil Demokraterne gerne gå et skridt videre og forlange, at de ældste skoleelever ligeledes kan blive modregnet i deres skolepenge, hvis de ikke afleverer deres opgaver til tiden.  Det er ikke nok bare at møde op til undervisningen, man skal også udvise en aktiv adfærd.

 

Med ovennævnte bemærkninger ønsker Demokraterne, at forslaget bliver sendt til velvillig behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne

 

 

22.april 2004                                                                                                UPA 2004/123,62,81

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Imm.123

Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit pitsaanerulersinniarlugit ilinniagaqartullu atugarisaat oqilisaaviginiarlugit Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Imm. 62

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Imm. 81

Meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip, 28. oktober 1982-imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Immikkoortuni taakkunani pingasuusuni pineqarput ilinniagaqarnersiutit assigiinngitsunik qaffasissuseqartut.

 

Kattusseqatigiit apeqquteqaatitut oqallisissiaanni pineqarpoq suliffeqarfiit namminneerlutik ilinniartut ilinniarnerannik aningaasalersuisalernissaat. Tamatuma kingunerissavaa suliffeqarfiit ilinniartunik tigusisarnerisa killeqarnerulernissaa. Ajornartorsiutilli massakkut aaqqiivigineqareersimapput, tassa Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallillu Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata isumaqatigiissuteqarsimanerisigut.

 

Isumaqatigiissut illuatungeriinnut aningaasartuuteqarnerulerfiussanngilaq, ilinniartullu massakkut ilinniarnertik naallugu – aamma atuarfimmiinnerminni – akissarsiaqartinneqartalissapput.

 

Paatsuuinerit ukiup aallartinnerani pisimasut Demokraatinit malinnaavigineqarsimapput, qujanartumillu massakkut taakkua aaqqiivigineqarsimapput.

 

Ilinniagaqarnersiutit akinut iluarsiivigineqartalernissaat

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen-ip siunnersuuteqarneratut ilinniagaqarnersiutit akinut iluarsiivigineqartalernissaat tapersersornartuuvoq, tassami tamatuma kingunerisussaassammagu ilinniagaqarnersiutit akit ingerlaavartumik qaffattarnerannit mangiarneqartannginnissaat.

 

Ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiutaat ima appasitsigaat Namminersornerullutik Oqartussat minnerpaamik qulakkeersimasariaqarlugu ilinniagaqartut pisisinnaassusaasa mangiaavigineqartannginnissaa.

 

Namminersornerullutik Oqartussanut oqinnerusimassappat aaqqissuussinerup imatut aaqqinneqarnissaa assersuutigalugu ukiuni qulini kingullerni akit qaffattarsimanerisa agguaqatigiissinneqarnera tunngavigalugu akinut iluarsiissuteqartarnissaq procentimik aalajangersimasumik annertussusilerlugu pisalersillugu, tamatumunnga Demokraatit paasinnikkumapput.

 

Siunnersuut Demokraatit taperserpaat kissaatigalugulu aappassaaneerneqannginnermini Kulturimut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaa.

 

Atuarnersiutit

Imm. 81 Demokraatit taperserpaat, tassa angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagit atuartut tamarmik atuarnersiutisiaqartinneqartalernissaat. Angajoqqaat isertitaat apeqqutaatinnagit atuarnersiutit tunniunneqartalersinneqarnerisa kommuuninut iluaqutissartarissavaa atuarnersiutit allaffissornikkut suliariuminarnerulissammata.

 

Atuarnersiutit atuartut atuartitsinermut takkuttarnissaannik atuartunut sungiusaasooqataassapput, tassami atuartoq pissutissaqarani takkuttanngippallaarsimappat atuarnersiutit millisinneqartartussaassammata. Tassunga atatillugu Demokraatit ataatsimik alloriaateqaqqikkusupput piumasaralugulu atuartut suliassaminnik piffissaq eqqorlugu tunniussinngitsut atuarnersiutisiaminnit ilanngaaffigineqartarnissaat. Atuartitsinernut takkuttarnissaq naammanngilaq, aamma sulisinnaassusermik takutitsineqartariaqarpoq.

 

Qulaani taaneqartunik oqaaseqarlutik Demokraatit kissaatigaat siunnersuutip Kulturimut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliamut akuersortumik suliarineqartussanngorlugu ingerlatinneqarnissaa.

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne