Samling

11. maj 2004 FM 2004/109

 

Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at forsyne de mindre byer og bygder i yderdistrikterne med flere TV-kanaler.

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

At man i nogle bygder i dag kan modtage flere forskellige kanaler beror på de enkelte lokale TV-stationers initiativer, evner og kapacitet til at opbygge og drive et digitalt sendenet.

 

Alle lokalstationer kan, hvis de formelle betingelser er opfyldt, få et begrænset tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Der er til gengæld store forskelle på, hvorvidt og i hvilket omfang de enkelte stationer modtager støtte fra deres respektive kommuner. Endvidere er der, som ganske rigtigt påpeget, en tendens til, at de lokale initiativer koncentreres om de tættest befolkede områder.

 

Som jeg nævnte under behandling af punkt 67, er der allerede overvejelser i gang vedr. etablering af en ekstra landsdækkende TV-kanal. Besluttes det at etablere en sådan kanal, vil det sandsynligvis blive i form af indførelse af et landsdækkende digitalt sendenet, også kaldet DVB-T. (Digital Video Broadcast – Terrestrial)

 

Etableringen af et landsdækkende DVB-T system anslås, ifølge oplysninger fra TELE Greenland A/S, at ville koste ca. 53 mio. kr. Driften af systemet vil desuden medføre en årlig meromkostning på ca. 7 mio. kr. i forhold til i dag, hvor der opereres med en enkelt landsdækkende analog TV-kanal, afhængigt af om man vælger en model med to eller flere kanaler.

 

Landsstyret vil i den kommende tid tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med et beslutningsgrundlag, der bl.a. skal opstille en finansieringsmodel for driften af et landsdækkende DVB-T projekt. Spørgsmålet om hvorvidt en brugerbetalingsmodel kan indgå i finansieringen, bør naturligvis indgå i arbejdsgruppens overvejelser.

11. maj 2004 UPA 2004/109

 

Isorliunerusuni illoqarfiit mikinerit nunaqarfiillu TV-kanalinik amerlanerusunik pilersorneqarnissaannut periarfissat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Ullumikkut nunaqarfiit ilaanni kanalinik assigiinngitsunik arlalinnik isiginnaartoqarsinnaaneranut najukkani ataasiakkaani TV-qarfiit suliniutaat, piginnaasaat digitaliusumillu aallakaatitsisinnaanermut periarfissaqassusiat apeqqutaapput.

 

Najukkani aallakaatitsisarfiit tamarmik pisortatigoortumik piumasaqaatit naammassineqarsimatillugit Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutinik killilinnik pissarsisinnaapput. Akerlianik aallakaatitsisarfiit ataasiakkaat kommuniminnit tapiiffigineqartarnerat qanorlu annertutigisumik tapiiffigineqartarnerat assigiinngissitaartorujussuuvoq. Aammattaaq uparuarneqartutuut eqqorpoq najukkani suliniutit sumiiffinnut innuttaqarnerusunut eqiterussimammata.

 

Imm. 67-ip oqaluuserineqarnerani oqarnittut TV-kkut kanalimik allamik pilersitsinissaq pillugu maanna isumaliuteqartoqareerpoq. Kanalimik taamaattumik pilersitsinissaq aalajangerneqarpat, tamatuma nuna tamakkerlugu digitalikkut aallakaatitsinertut, aamma taaneqartartoq DVB-T. (Digital Video Broadcast – Terrestrial), ilusilerlugu pilersinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Nuna tamakkerlugu DVB-T-mik periaatsip atuutsinneqalernerata TELE Greenland A/S-imit paasissutissinneqarneq malillugu 53 mio. kr.-it missaannik akeqarnissaa missingerneqarpoq. Aammattaaq periaatsip ingerlanneqarnera ullumikkumut nuna tamakkerlugu analogiusumik ataasiinnarmik atuinermut sanilliullugu ukiumoortumik 7 mio .kr.-it missaannik aningaasartuuteqarnerunermik malitseqassaaq, tamatumani apeqqutaalluni kanalinik marlunnik amerlanernilluunniit toqqaasoqassanersoq.

 

Piffissami aggersumi Naalakkersuisut suleqatigiissitaliorniarput aalajangiinissamut tunngavissamik saqqummiussisusamik, ilaatigut nuna tamakkerlugu DVB-T-mik suliniutip ingerlanneqarnerata aningaasalersorneqarnissaanut ilusissamik aaqqissuussisussamik. Atuisut akiliutaasa aningaasalersuinermut ilaatinneqarsinnaanerannik apeqqut soorunami aamma suleqatigiissitaliap isumaliutiginninneranut ilaatinneqassaaq.