BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

 

vedrørende

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende

anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar

og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

 

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem  Isak Davidsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut

Landstingsmedlem  Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem  Marie Fleischer, Demokraterne

 

Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået beslutningsforslaget med be­mærkninger.

 

Høringssvar.

Landsstyret har på opfordring oplyst for Lovudvalget, at man ikke har fundet det fornødent at opfordre nogen myndighed, organisation eller lignende til at afgive høringssvar vedrørende forslaget.

 

Udvalget har derimod noteret sig med tilfredshed, at Landsstyreformanden på baggrund tilkendegivelserne under forslagets 1. behandling hurtigt har taget skridt til at belyse forslagets økonomiske konsekvenser nærmere. Ved udvalgets behandling forelå der således supplerende oplysninger om forslagets økonomiske konsekvenser, herunder en notits af 3. maj 2004 fra Justitsministeriet om de økonomiske konsekvenser af, at visse ændringer af erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven sættes i kraft for Grønland. Materialet vedlægges som et bilag til denne betænkning.

 

Udvalget finder det væsentligt, at konsekvenserne af den lovgivning, som ønskes ikraftsat for vores land, er beregnet eller anslået så godt, som det er muligt. Dette gælder i særlig grad, når det er kendt, at forslaget kan få konsekvenser for borgere og erhvervsdrivende her i landet, fordi de højere erstatningsbeløb givetvis skal finansieres af forsikringstagerne.

 

Dertil kommer, at hjemmestyret som fartøjsejer m.v. også selv er forsikringstager, og at der hvert år rejses erstatningskrav mod hjemmestyret, kommunerne og offentligt ejede virksomheder som følge af arbejdsrelaterede skader, fejlbehandling i sundhedsvæsenet og lignende.

 

Forslagets økonomiske konsekvenser.

Det fremgår blandt andet af Justitsministeriets notits af 3. maj 2004, at erfaringerne fra Danmark har vist en præmiestigning på 40-50% for bilisters ansvarsforsikring og på 10-20% ved kombinerede kasko- og ansvarsforsikringer (svarende til typisk mellem 500 – 2000 kr. årligt pr. bil). For øvrige ansvarsforsikringers vedkommende har der været tale om meget varierende præmiestigninger. Stigningerne beror navnlig på ansvarsdækningens andel ved den enkelte forsikringstype samt på erhvervstypen, når der er tale om erhvervsansvarsforsikringer.

 

Det er vurderingen hos brancheforeningen ”Forsikring & Pension”, at præmiestigningerne i Grønland ikke vil blive anderledes end i Danmark.

 

Det fremgår endvidere af notitsen, at ”Forsikring og Pension” oprindeligt anslog, at de samlede præmiestigninger for erhvervsansvarsforsikringers vedkommende vil beløbe sig på 20-30%. Stigningerne blev for bilansvarsforsikringernes vedkommende oprindeligt anslået til 300-400 kr. årligt pr. bil (uden forsikringspræmieafgiften, som ikke opkræves i Grønland).

 

Justitsministeriet har ikke beregnet eller anslået forslagets økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, bl.a. under henvisning til, at retstilstanden adskiller sig fra de danske regler, f.eks. på patienterstatningsområdet.

 

Lovudvalget antager på grundlag af de fremlagte oplysninger, at forslaget vil medføre præmiestigninger for ansvarsforsikringstagerne (bil, båd, familie, erhverv m.v.) her i landet. Stigningerne antages især at kunne blive mærkbare for familier og små erhvervsdrivende, hvor det næppe kan udelukkes, at stigningerne i nogle tilfælde kan løbe op til flere tusinde kroner om året.

 

Udvalget finder det ikke muligt på det foreliggende grundlag at anslå merudgifterne for hjemmestyret, kommunerne og større virksomheder, herunder offentligt ejede virksomheder, som følge af højere forsikringspræmier og højere erstatningsbeløb ved personskader. Udvalget antager imidlertid, at de samlede udgifter for det offentlige kan løbe op til et ikke helt ubetydeligt beløb.

 

Forslagets indhold.

På det foreliggende grundlag hilser udvalget beslutningsforslaget velkommen, navnlig under hensyntagen til de forbedringer, som forslaget indebærer for voldsofrene.

 

Voldskriminalitet er et uacceptabelt problem i vores samfund. Ofrene, som ofte har familiemæssige eller andre tætte relationer til voldsudøveren, har i dag oftere og oftere mod til at stå frem for at fortælle åbent om hændelserne. Dermed siger den enkelte fra overfor volden og yder et vigtigt bidrag til, at vi kommer problemet til livs.

 

Samfundet kan vise sin solidaritet med ofrene på mange måder, ikke mindst ved at give en rimelig kompensation for skader, mén og tort. Voldsofre eller deres efterladte, der modtager en statslig erstatning her i landet, skal derfor ikke stilles økonomisk ringere end voldsofrene i Danmark.

 

Navnlig af denne årsag bør det fremsatte beslutningsforslag fremmes uden yderligere ophold, også efter en afvejning af forslagets samfundsmæssige omkostninger i øvrigt.

 

Indstilling.

Et enigt udvalg indstiller herefter, at Landstinget tilslutter sig det fremlagte beslutningsforslag.

 

Mindretalsudtalelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut og Demokraterne finder det beklageligt, at der hverken blev forelagt relevante høringssvar eller konsekvensberegninger for Landstinget i forbindelse med 1. behandlingen. Mindretallet bestående af Atassut og Demokraterne finder det væsentligt, at samtlige høringssvar eller anden relevant dokumentation bliver forelagt Landstinget, således at Landtingets Lovudvalg har et bredere grundlag at arbejde ud fra. I forbindelse med sager, som vil have omfattende konsekvenser for samfundet som helhed, vil Atassut og Demokraterne opfordre Landsstyret for fremtiden at inddrage relevante oplysninger, der kan give et bredere grundlag at arbejde ud fra.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til Landstingets 2. behandling.

 

 

	Ane Hansen, Formand
Isak Davidsen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer

 

 

 

Taarsiissueqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma

pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmi

allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaannut peqqussutissap

atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat

pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq  Enos Lyberth, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq  Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq  Marie Fleischer, Demokraatit

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.

 

Tusarniaanermit akissutisiat.

Naalakkersuisut kaammattorneqarlutik Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut paasissutissiissutigaat siunnersuut pillugu oqartussaasut, kattuffiit assigisaalluunniit tusarniaanermut akissuteqarnissamik kaammattorneqarnissaat pisariaqartutut isigineqarsimanngitsoq.

 

Ataatsimiititalialli iluarisimaarlugu maluginiarpaa siunnersuutip siullermeerneqarnerani akissutigineqartut tunngavigalugit siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassaasa erseqqinnerusumik paasinarsisinneqarnissaat Naalakkersuisut siulittaasuata tuaviortumik suliniutigisimagaa. Taamaalilluni ataatsimiititaliap suliarinninnerata nalaani siunnersuutip aningaasatigut kingunerisinnaasai pillugit ilassutitut paasissutissat pigineqarput, tassunga ilanngullugu taarsissuteqartarnermi akisussaaneq pillugu inatsimmi eqqugaasunullu taarsiissuteqartarneq pillugu inatsimmi allannguutigitinneqartut ilaasa Kalallit Nunaannut atuuttussanngortitsinerisigut  aningaasatigut kinguneqaatissat pillugit inatsisinik atuutsutsinermut ministereqarfiup allakkiaa 3. maj 2004-meersoq. Atortussat isumaliutissiissummut uunga ilanngussatut ilanngunneqarput.

 

Nunatsinnut atortussanngortinneqartussatut kissaatigineqartup inatsisip kingunerisassaasa naatsorsorneqarsimanissaat sapinngisamilluunniit pitsaanerpaamik missingerneqarsimanissaat ataatsimiititaliap pingaartutut isigaa. Tamanna minnerunngitsumik atuuppoq siunnersuut nunatsinni innuttaasunut inuussutissarsiummillu ingerlataqartunut kinguneqarsinnaasoq ilisimaneqarmat, taarsiissutissammi aningaasartaat qaffasinnerusut sillimmasiisunit aningaasalersuiffigineqarnissaat ilimagineqarmat.

 

Tamatuma saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat angallatinik piginnittutut il. il. nammineq aamma sillimmasiisartuupput, soorluttaaq sulinermut atatillugu ajoqusernerit, peqqinnissaqarfimmi kukkusumik passussinerit assigisaasalu kingunerisaannik Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit suliffeqarfiillu pisortanit pigineqartut taarsiissuteqarnissaat pillugu ukiut tamaasa suliassanngortitsisoqartartoq.

 

Siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai.

Inatsisinik atuutsitsinermut ministereqarfiup allakkiaani 3. maj 2004-meersumi ilaatigut allassimavoq, Danmarkimi misilittakkat takutikkaat biiliutillit akisussaasutut sillimmaasiineranni sillimmasiinermut akiliutigisartagaat 40-50 %-i tikillugu qaffassimasut kiisalu akuleriisitsilluni biilerisamut namminermut sillimmasiinerit akisussaasutullu sillimmasiinerit 10-20 %-imik qaffassimasut (ukiumoortumik biilimut ataatsimut nalinginnaasumik 500 – 2000 kr.-it akornanniilluni). Akisussaasutut sillimmasiinerni allani sillimmasiinermut akiliutaasartut qaffaassutaat assigiinngitsorujussuupput. Sillimmaseeriaatsini ataasiakkaani akisussaasut matussusigaassaasa annertussusaat taamatullu inuutissarsiuteqarmi akisussaasut sillimmasiisarneri pineqartillugit inuutissarsiutit qanoq ittuunerat qaffaanernut pissutaanerpaapput.

 

Soqutigisaqatigiittut peqatigiiffiup ”Forsikring & Pension”-ip nalilerpaa Kalaallit Nunaanni sillimmasiinermi akiliutigitinneqartartut qaffaassutissaat Danmarkimit allaassuteqarnavianngitsut.

 

Tamatuma saniatigut allakkiami allassimavoq inuutissarsiuteqarnermi akisussaasutut sillimmasiisarnernut atatillugu sillimmasiinermi akiliutigisartagassat katillugit 20-30 %-inik qaffannissaat ”Forsikring & Pension”-imit missiliuuneqaqqaarsimagaluartoq. Biiliutillit akisussaasutut sillimmasiissutaannut tunngatillugu qaffaassutissat biilimut ataatsimut naatsorsuullugu ukiumut 300-400 kr.-iussasutut missiliorneqaqqaarsimagaluartut (sillimmasiinermi akiliuteqarnermut akitsuut Kalaallit Nunaanni akilersinneqarneq ajortoq ilanngunnagu).

 

Ilaatigut assersuutigalugu napparsimasut taarsiiffigineqartarnerannut atatillugu danskit maleruagassaannit allaanerunerusumik inatsisitigut inissisimaneq innersuussutigalugu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai Inatsisinik atuutsitsinermut ministereqarfimmit naatsorsorneqarsimanatillu missiliorneqarsimanngillat.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap ilisimatitsissutitut saqqummiunneqartut tunngavigalugit ilimagaa nunami maani (biilinut, umiatsianut, ilaqutariinnermut, inuutissarsiornermut il. il.) akisussaasutut sillimmasiisartut sillimmasiinermut akiliutigisartagaasa qaffannerat siunnersuutip kingunerissagaa. Minnerunngitsumik ilaqutariinnut inuutissarsiortunullu minnernut qaffaatit annerusumik malunniuteqarnissaat ilimagineqarpoq, qaffaanerillu pisut ilaanni ukiumut tusintinik arlalinnik naleqarsinnaanerat pinngitsoorneqarsinnaagunanngilaq.

 

Sillimmasiinermut akiliutigineqartartut qaffaaffigineqarnerisa aammalu inuit ajoqusernerini taarsiissutigineqartartut qaffaaffigineqarnerisa malitsigisaannik Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit suliffeqarfiillu anginerusut matumani ilanngullugit suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut, qanoq annertutigisumik aningaasartuuteqarnerunissaasa eqqoriarnissaat saqqummiunneqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliap periarfissaqarsorinngilaa. Pisortalli ataatsimoortumik aningaasartuutissaasa annikitsuinnaannginnissaat ataatsimiititaliap ilimagaa.

 

Siunnersuutip imarisaa.

Tunngavissatut pigineqartut tunngavigalugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut ataatsimiititaliap ilalernartippaa, minnerunngitsumik siunnersuutikkut nakuusernernit eqqugaasunut pitsanngorsaatissat eqqarsaatigalugit.

 

Inuiaqatigiinnitsinni nakuusernikkut pinerluuteqartarneq ajornartorsiutaavoq akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Eqqugaasut, amerlasuutigut persuttaasumut ilaqutariinnikkut allatigulluunniit qanigisarinnittuusartut, pisimasut pillugit ammasumik ullumikkut eqqartuinissaminnut sapiissuseqarneruleriartuinnarput. Taamaattumik inuit ataasiakkaat nakuusernermut naaggaarnermikkut ajornartorsiutip qaanngernissaanut pingaaruteqartumik ilapittuuteqarput.

 

Inuiaqataasut eqqugaasunut misiginneqatiginninnertik assigiinngitsorpassuartigut takutissinnaavaat minnerunngitsumik ajoqusernernut, innarluutigilikkanut narrujuummersitaanernullu naammaginartumik taarsiissuteqarnikkut. Taamaattumik nakuusernikkut eqqugaasut taakkuluunniit qimataat nunami maaniittut naalagaaffimmit taarsiissuteqarfigineqartut Danmarkimi nakuusernikkut eqqugaasunit aningaasatigut ajornerusumik atugassaqartinneqassanngillat.

 

Minnerunngitsumi tamanna pissutigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq kinguarsarneqaqqinnani ingerlateqqinneqartariaqarpoq, aamma siunnersuutip inuiaqatigiinnut aningaasartuutaanissaa nalilersoreerlugu.

 

Inassuteqaat.

Taamaalilluni aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqartup Inatsisartunit taperserneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

Ikinnerussuteqartut oqaaseqaataat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demokraatineersullu ajuusaarnartutut isigaat siullermeerinermut atatillugu tusarniaanermit akissutinik kinguneqaatissallunniit pillugit naatsorsuusianik pingaarutilinnik Inatsisartunut saqqummiussisoqanngimmat. Tusarniaanernit akissutisiat tamarmik allalluunniit allakkiat pingaaruteqartut Inatsisartunut saqqummiunneqartarnissaat ikinnerussuteqartut Atassummeersut Demokraatineersullu pingaartippaat, taamaaliornikkut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat sulinerminut atatillugu annertunerusumik toqqammaveqarsinnaassammat. Inuiaqatigiinnut annertuumik kinguneqaateqartussaasunut sulianut atatillugu Naalakkersuisut Atassummit Demokraatiniillu kaammattorneqassapput siunissami paasissutissanik pingaaruteqartunik sulinermut atatillugu annertunerusumik toqqammavissiilluarsinnaasunik ilanngussereertassasut.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aalajangiiffigisassatut siunnersuut inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

	Ane Hansen, Siulittaasoq
Isak Davidsen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer