Den 22.04.04                                                                                                             FM 2004 40

 

 

Ordføreindlæg

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Mads Peter Grønvold)

 

1. behandling

 

Efter nøje gennemgang af ændringsforslaget har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet understrege, at det er overordentlig fordelagtigt, at tegne livs- eller indboforsikring, idet folk jo på denne måde garderer for eventuelle ulykker.

 

Kandidatforbundet skal derfor opfordre borgerne her i landet til at gøre brug af forsikringsselskabernes tilbud, idet man på denne måde i stor udtrækning vil sikre deres vilkår.

 

Det er naturligvis på sin plads, at man politisk foretager tiltag og reguleringer af love for at sikre borgerne ret til erstatninger, Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at borgerne her i landet får mulighed for ligeværdig retslig behandling ligesom i resten af rigsfællesskabet.

 

Uden at kommentere samtlige ændringsforslag i lovforslaget skal Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Godtgørelse for svie og smerne udgør aktuelt 140 kroner hver dag og godtgørelsen kan ikke overstige 53.500 kroner. Méngodtgørelsen udgør maksimalt 733.000 kroner.

 

Kandidatforbundet anser for overordentligt væsentligt, at personer der mister arbejdsevne i resten af deres liv efter en forbrydelse bliver tilgodeset, da disse grupper kommer under stært psykisk pres, sådanne tragiske hændelser koster således også samfundet betydelige udgifter for de offentlige.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at beløbsrammerne i nærværende fremlæggelse bliver genstand for en seriøs vurdering  ganske enkelt for at finde ud af om beløbsrammerne svarer til de faktiske forhold.

 

At nogle borgere får erstatning efter en forbrydelse er en korrekt handling og det er ligeledes på sin plads af personer der bliver udsat for forbrydelser får passende erstatning.

 

Det er et spørgsmål om forbrydelsens art der afgør hvilke traumaer de ramte bliver udsat for, hvis et barn eller en voksen bliver udsat for en seksuel forbrydelse, får pågældende varige psykiske lidelser, det har vi eksempelvis fået konstateret, når personer der er udsat for nævnte forbrydelse bryder tavsheden i medierne.

 

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet tidligere fremlagt debatforslag, men da man på daværende tidspunkt afventede resultaterne af Retsvæsenskommissionens arbejde blev mit forslag ikke behandlet i landstinget.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelsen, at tiden nu er inde til at kommissionens arbejde bliver fremlagt i tinget, da Kandidatforbundet også er af den opfattelse, at vilkårene for seksuelt misbrugte hurtigst muligt bliver forbedret politisk.

 

Kandidatforbundet skal udtale sin tilfredshed med, at man nu igennem nærværende lovforslag baner vejen for klare politiske tiltag til at skadelidte får passende erstatningerne ligeledes anser vi det for meget væsentligt, at ofrene umiddelbart efter forbrydelsen får mulighed for at mødes med forbryderen.

 

Selvom kriminalloven ikke bliver debatteret ved nærværende er Kandidatforbundet af den opfattelse, at tiden er inde til at Retsvæsenskommissionens arbejde bliver fremlagt landstinget, idet det er påkrævet af kommissionens arbejde bliver genstand for landstingets vurdering.

 

Med disse bemærkninger, skal Kandidatforbundet med henvisning til egne udtalelser, udtale sin fulde støtte til forordningsforslaget.

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 40 – 01

ULLOQ 22.04.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma piner-luttuliorfigineqartut Naalagaaffimmit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmi allannguutissat assigiinngitsut Kalaallit Nunaannut peqqus-sutissap atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiinniit peqqissaartumik misissoreerlugu imatut oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput inuttut imminut, najukkamut, atortutigullu sillimmasiisarfikkut sillimmasineq pitsaalluinnartuummat, innuttaasunillu taamatut sillimmasiisarfikkut sillimmaserneqartartut ullut ilaanni ajutoorsinnaanermut taamaliornikkut sillimmaserneqartarput.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit nunatsinni innuttaasunut kaammattuutigaarput suli sillimmasiisarfiit atorluarneqaqqullugit, taamaliornikkut atukkatigut sillimmasineq isumannaatsoq innuttaasut akornannit qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Soorunami aamma inatsisitigut inuit taarsiiffigineqarsinnaanerat isumannaatsumik inatsisiliornikkut nunatsinni najugaqartut illersorneqarsinnaasunngorlugit inatsisit naleqqussarneqartuarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarpoq, taamaliornikkut nunatsinni najugaqartut minnerunngitsumik Naalagaaffiup ataatsip iluani assigiimmik inatsisitigut illersorneqarsinnaasariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqartuaratta.

 

Kattusseqatigiinniit immikkut inatsimmut ilassutissatut siunnersuutip tamaasa oqaaseqarfiginngikkaluarlugit imatut oqaaseqassuugut.

 

Assersuutigalugu § 3-mi annertuumik anniaateqalernermi taartisiassat ullormut kr. 140-inik naatsorsorneqarsimapput, taartisiassallu annerpaamik kr. 53.500-inut annertunerpaaffilerneqarsimallutik.

 

Soorlu aamma ataavartumik ajuuteqalernernut annerpaamik kr. 733.000-inik taar-siissuteqartoqarsinnaasoq.

 

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput inuit ajoquserneqarnertik tunngavigalugu inuunerup sinnerani sulisinnaajunnaarlutik innarluuteqalersinneqartut inuuniarnikkut imaannaanngitsumik eqqorneqartarmata, taamatullu innarluuteqalertarnerat pisortanut ilaatigut imannaanngitsumik aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartarluni.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit aningaasat maannakkut pineqartumi eqqartorneqartut atukkanut aningaasartuutinullu nalilersorluaqqissaarlugit misissoqqissaarneqartariaqartut isumaqarpugut, taamaliornikkut taarsiisutigineqartartussat piviusunut naleqqunnersut nalilersorneqarsinnaammata.

 

Nunatsinni innuttaasut ilaasa pinerluttuliorfigineqarsimanertik tunngavigalugu taarsiivigineqartarnerat eqqortuliorneruvoq, taamaattumillu inuit pinerluttuliorfigineqarsimasut naleqquttumik taarsiiffigineqartarnissaat tulluartuulluni.

 

Pinerluutip suunera apeqqutaalluinnartarpoq pinerluuteqarfigineqarsimasut sutigut innarlerneqarsimanera tunngavigalugu, assersuutigalugu meeraq imaluunniit inersimasoq kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasoq tamatigut imannaanngitsumik eqqarsartaatsikkut innarlerneqartarmata, soorlumi taamatut atornerlunneqartarsimasut atugaat ilaatigut tusagassiutitigut eqqartorneqaraagata takuneqarsinnaasartut tusarneqartarlutillu.

 

Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni oqaluuserineqartussamik Inatsisartunut siunnerusukkut siunnersuuteqarsimavunga, kisiannili eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup suliaat utaqqineqarnera pissutigalugu Inatsisartuni suli eqqartorneqarsimanngitsoq.

 

Kattusseqatigiinniit isumaqarluinnarpugut piaartumik suliat Inatsisartuni oqaluuserineqarsinnaasunngorlugit saqqummiunneqartariaqalersut, atornerlunneqartarsimasut sullinneqartarnerat piaartumik Naalakkersuinikkut pitsanngorsaavigineqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

 

Pinerluuteqarnermi pinerluffigineqarsimasup naleqquttumik taarsiiffigineqartarnissa inatsisiliornikkut ersarissumik Naalakkersuinikkut qulakkeerniarneqartariaqarpoq Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput, aammalu pingaaruteqarluinnartutut isigaarput pinerluffigineqarsimasup pinerluffigineqarnerup kinguninngua  qanimut pinerluffigineqarsimasut pinerluuteqarsimasumik naappinneqartarnerat.

 

Naak maannakkut pinerluuteqarnermut inatsit eqqartorneqanngikkaluartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliarsuup sulia Inatsisartuni sammineqartariaqalersoq, suliaq Inatsisartunit nalilersorneqar-tariaqalermat.

 

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarluta, oqaaseqaatigullu innersuussutigalugit peqqussutissatut siunnersuut tamakkiisumik tapersersorlugu matumuuna nalunaarutigaarput.