BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

 

vedrørende

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikraftsættelse for Grønland af Lov om ændring af Lov om arbejdsmiljø i Grønland

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

 

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

 

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 12. maj 2004 gennemgået Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund Olsens forslag til Landstingsbeslutning.

 

 

Indledning

I sit forelæggelsesnotat skriver Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund Olsen, at ”Baggrunden for forslaget om ændring af loven er hovedsageligt et ønske om at forbedre loven, ved at opdatere den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986 og samtidigt få en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de to dele af det danske rige.”

 

Videre står der et andet sted i forelæggelsesnotatet:

”…. Derved sikres mere ensartede regler i de to rigsdele, således at importen af arbejdskraft, maskiner, stoffer og materialer m.v. fra Danmark underlægges ensartede arbejdsmiljøregler til lettelse for virksomheder og ansatte, samt at der sikres en mere ensartet beskyttelse, med behørige hensyn for så vidt angår jagt og fangst.”

 

 

Forslagets indhold

Med hensyn til forslagets indhold skal udvalget komme med følgende citat fra Landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat.

”Af væsentlige nye ændringer i forhold til den gældende grønlandske arbejdsmiljølov kan nævnes :

1. Jagt og fangst – for så vidt det foregår på landjorden eller fra iskanten omfattes af loven
2. Arbejdspladsvurdering (APV) indføres for virksomheder med sikkerhedsorganisation (SIO) ( ikrafttræden senest 2 år efter lovens ikrafttræden)
3. Udbyderansvar. (Udbyder af tjenesteydelser får medansvar for arbejdsmiljøet)
4. Bygherreansvar ( Bygherre kan ikke overdrage samordningsforpligtelse til en anden, og dermed selv blive ansvarsfri)
5. Revision af regler om hvileperiode og fridøgn, især at rejsetid betragtes som arbejdstid
6. Revision af arbejdsmiljøreglerne om unge under 18 år. Bl.a. sættes mindstealderen op fra 10 år til 13 år. Der er hjemmel til at fravige mindstealderen vedr. jagt og fangst. (Ud fra Grønlands ønske om at arbejde hen imod efterlevelse af kravene i ILO-konvention 138 om mindstealder for beskæftigelse, til forhindring af internationalt boykot af f.eks. fisk p.gr.a. børnearbejde)
7. Udvidelse af Arbejdsmiljørådet fra 6  til 8 medlemmer
8. Hjemmel til at Beskæftigelsesministeriet kan yde støtte til oplysningsarbejde vedr. arbejdsmiljø
9. Ændring af klagesystemet fra 3 instans til 2 instans system, hvor Beskæftigelsesministeriet er klageinstans men hvor afgørelser træffes efter høring af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.”

 

 

Udvalgets behandling

Udvalget har bemærket af forelæggelsesnotatet, at der er afgivet høringssvar fra følgende:

Direktoratet for Sundhed, Familiedirektoratet, KNAPK, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, PPK, Sundhedskartellet, Råstofdirektoratet, KANUKOKA, GA, ØD, IMAK, Sekretariatet, Personaleadministrationen, HST, PIP, AK, Arbejdsmiljørådet.

 

Deputationer fra følgende organisationer har haft foretræde for udvalget:

-        IMAK ved Sivso Dorph,

-        Atorfillit Katuffiat ved Erik Hammeken,

-        PIP ved Kaliina Skifte

-        ASG ved Jens E. Bjarnholt samt

-        PPK ved Birtha Bianco

 

Deputationerne udtrykte bl.a. overfor udvalget, at:

-        det efter organisationernes opfattelse er meget vigtigt, at sammensætningen af Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd afspejler det grønlandske arbejdsmarked anno 2004.

-        deres organisationer ønsker særskilte repræsentationer i Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, jf. deres høringssvar, da deres organisationer tæller omkring 3.500 medlemmer med vidt forskellige fysiske og psykiske arbejdsmiljøer.

-        de mener, at APV-kravet skal gælde alle arbejdspladser, jævnfør Arbejdsmiljørådets høringssvar.

-        de i øvrigt gør opmærksom på, at navnene på organisationerne i pkt. 33 § 51 ikke er korrekte.

 

Udvalget bemærker at det fremlagte lovudkast er dateret før de afgivne høringssvar, og det er udvalgets erfaring, at høringssvar ofte kommer ind på mange forskellige problemstillinger.

Udvalget ønsker på baggrund af ovennævnte oplyst, i hvilket omfang høringssvarene er blevet indarbejdet i lovudkastet.

Samtidig skal udvalget beklage, at der ikke redegjort for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

 

Samråd

Udvalget har som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtôk, i samråd på vegne af Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund Olsen. Kopi af samrådsindkaldelsen og Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

 

Et enigt udvalg skal om forslaget bemærke:

Udvalget glæder sig over, at der nu bliver fremlagt ændringsforslag til Lov om arbejdsmiljø i Grønland. Udvalget glæder sig også over, at man samtidigt med at få en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de to dele af det danske rige, hele tiden kan tilpasse lovgivningen til de grønlandske forhold.

 

Under bemærkningerne til ændringsforslaget står der bl.a.:

”For så vidt angår fortolkning af bestemmelser, der har samme ordlyd som de danske bestemmelser, vil de danske lovbemærkninger kunne anvendes som fortolkningsbidrag.”

 

Udvalget finder det ønskeligt, ikke alene sådanne fortolkningsbidrag var gjort nemmere tilgængelige, men også at bemærkninger af denne type var fremgået mere klart.

 

Udvalget forventer endvidere en omfattende informationsvirksomhed fra Landsstyrets side om lovgivningens bestemmelser. Der er fra forskellig side efterlyst forståeligt materiale på begge sprog.

Udvalget har også i denne forbindelse bemærket, at KANUKOKA efterlyser vejledning m.v. om, hvorledes arbejdspladsvurderingen skal ske, og dette i god tid inden reglerne træder i kraft.

 

På linie med hovedparten af høringssvarene og partiernes ordførerindlæg anser udvalget det som positivt, at der nu indføres et obligatorisk krav om arbejdspladsvurdering, og at det kun skal gælde for virksomheder med sikkerhedsorganisation og dermed virksomheder, der har mere end 10 ansatte. Dette til trods for, at der i mange af høringssvarene er forbehold omkring de administrative som de økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne.

 

På baggrund af ovennævnte deputationers fremlæggelser samt flere ordførerindlæg anbefaler udvalget at Arbejdsmiljørådets sammensætning og medlemsantal ændrestil 8 . Dette for at deltagerne i arbejdsmiljørådet kan være mere brancherettede. Samtidig vil udvalgets anbefaling i langt højere grad afspejle virkeligheden på det grønlandske arbejdsmarked i 2004.

 

Et enigt udvalg anbefaler følgende ændringer i lovteksten:

 

1. I § 51, stk. 1, affattes nr. 2 og nr. 3 således:

 

”2) 1 medlem udpeges af Pædagogernes Fagforening (PIP) og Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og Lærernes Fagforening (IMAK) i fællesskab,

  3)   1 medlem udpeges af Tjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G) i fællesskab

 

 

 

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ovenstående anbefaling.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Ole Dorph, Siumut, formand
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand		Kalistat Lund, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

 

Kalaallit Nunanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip

allanngortinneqarnissaata Kalaallit Nunaannut atulersinneqarnissaa

pillugu Namminersornerullutik Oqartussat

oqaaseqaatissaannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

 

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 12. maj 2004-mi siullermeerinerup kingorna Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup Johan Lund Olsenip Inatsisartunit aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuutaa misissuataarpaa.

 

 

 

Aallaqqaasiut

Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq Johan Lund Olsen saqqummiussissummini ima allappoq; „Inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuummut tunngaviuneruvoq kissaatigineqarmat inatsisip pitsanngorsarnissaa Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip 1986-imeersup ullutsinnut naleqqussarnera aqqutigalugu tamatumalu peqatigisaanik danskit naalagaaffiata immikkoortuini marlunni inatsisit assigiileriartornissaat.“

 

Saqqummiussissummi aamma ima allaqqasoqarpoq:

„....Taamaaliornikkut naalagaaffiup immikkoortuini marlunni malittarisassat assigiinnerulernissaat qulakkeerneqassaaq, taamalilluni sulisussat avataanit tikisitat, maskiinat, akoorutissat atortussallu il. il. Danmarkimeersut sullivinni avatangiisitigut assigiinnik malittarisassaqalersillugit suliffeqarfinnut sulisunullu oqilisaataasumik, kiisalu qulakkeerneqassammat illersugaaneq assigiinnerusoq pilersillugu, aallaaniarneq piniarnerlu pisariaqarnera naapertorlugu mianeralugit.“

 

Siunnersuutip imarisai

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imarisaa eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut ilaasortap saqqummiussissutaa ima issuaaffiginiarpaa.

„Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allannguutini pingaarnerusuni taaneqarsinnaapput:

a.       Aallaaniarneq piniarnerlu sapinngisamik nunami imaluunniit sikup sinaavanit pisarnissaat inatsimmi pineqatunut ilaassapput

b.      Suliffeqarfiit nalilersugaanerat (AVP) suliffeqarfinnut isumannaatsuunissamik aaqqissuussiviusunut (SIO) atulersinneqassaaq (kingusinnerpaamik inatsisip atulernerata kingornatigut ukiut marluk qaanigunneranni atulersinneqassaaq)

c.       Neqerooruteqartup akisussaaffia (Sullissinissamik neqerooruteqartoq sullivimmi avatangiisinut akisussaaqataassaaqataassaaq)

d.      Sanatitsisup akisussaaffia (Sanatitsisup ataqatigiiaarinissamut pisussaaffik allanut tunniullugu akisussaatitaajunnaarsinnaanngilaq)

e.       Piffissat qasuerserfiit ulloq unnuarlu sulinngiffiit pillugit malittarisaassat nutarterneqarat, pingaartumik ullut angalaffiit suliffittut isigineqartarnerat

f.        Inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut sullivinni avatangiisit pillugit malittarisassat nutarternerat. Ilaatigut meeraanerpaaffissaq ukiunit quliniit 13-inut qaffallugu, Aallaaniarnermut piniarnermullu tunngatillugu ukiukinnerpaaffissap saneqqunnissaa tunngavissaqarpoq. (Kalaallit Nunaata kissaatigimmagu sulisuunermut ukiukinnerpaaffissaq pillugu ILO-mi isumaqatigiissut anguniarneqassasoq assersuutigalugu meeqqanik aalisakkanik sulisarnerat pillugu nunarsuarmioqatigiit mattussisinnaanerat akornuserniarlugu)

g.       Suliffigissaasuni ilaasortat arfinilinniit arfineq pingasunut amerlinissaat

h.       Beskæftigelsesministeriap sullivinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut tapiisinnaanerata tunngavissinnissaa

i.         Naammagittaalliorsinnaanerup pingasunik aqqusaagaqartarani marluinnarnik aqqusaagaqartalernissaa, tassani Beskæftigelsesministeria naammagittaalliortarfiulluni aalajangiisoqartasallunili Suliffigissaasut tusarniaavigereerlugit.

 

 

Ataatsimiititaliap suliarinninnera

Tusarniianermut uku akissuteqarsimasut saqqummiussisssummi allassimasoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa:

Peqqissutsimut Pisortaqarfik, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik, KNAPK, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik, PPK, Peqqinnissaqarfimmi Sulisut Kattuffiat, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik, KANUKOKA, GA, ØD, IMAK, Allattoqarfik, Sulisoqarnermut Pisortaqarfik, HST, PIP, AK, Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit.

 

Kattuffiit uku ataatsimiititaliamut sassartitaqarsimapput:

 

-                                 IMAK-imit Sivso Dorph,

-                                 Atorfillit Kattuffiannit Erik Hammeken,

-                                 PIP-mit Kaaliina Skifte,

-                                 ASG-mit Jens E. Bjarnholdt kiisalu

-                                 PPK-mit Birtha Bianco.

 

Ilaatigut makku sassartitanit ataatsimiititaliamut oqaatigineqarput:

-                                 Suliffigissaasut ilaasortalersugaanerata nunatsinni 2004-mi suliffeqarnermut tulluuttuunissaa pingaartutut kattuffinnit isigineqartoq.

-                                 Tusarniaanermut akissutit naapertorlugit kattuffiit tamarmik immikkut Suliffigissaasuni ilaasortaatitaqarnissartik kissaatigigaat, kattuuffiimmi taakku 3.500-t missaanni timikkut tarnikkullu assigiinngeqisumik suliffinni avatangiiseqartunik ilaasortaqarmata.

-                                 APV-mik piumasaqaatit Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit naapertorlugit suliffeqarfinnut tamanut atuutissasut isumaqarput.

-                                 Kiisalu imm. 33 § 51-imi kattuffiit aqqi kukkusuusut paasissutissiissutigaat.

 

Tusarniaanermut akissutit suli tunniunneqanngitsut inatsisissatut siunnersuut ullulerneqarsimasoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa, ataatsimiititaliallu misilittagai naapertorlugit tusarnissanermut akissutini ajornartorsiutit assigiinngitsorpaasuit iserfigineqartarput.

Siuliani allassimasut tunngavigalugit tusarniaanermut akissutit qanoq annertutigisumik inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqarsimanersut ataatsimiititaliap paaserusuppaa.

Tamatuma peqatigisaanik siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikullu kingunerisassaasa nassuiarneqarsimannginnerat ataatsimiititaliap ajuusaarutigissavaa.

 

Isumasioqatigiinneq

Siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq, Johan Lund Olsen, sinnerlugu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtôk ataatsimiititaliap isumasioqatigaa. Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersaanerup Naalakkersuisullu oqaatigisaasa allassimanerisa nuutinneqarnerat isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

 

 

Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq siunnersuummut ima oqaaseqaateqarumavoq:

Kalaallit Nunaanni sulivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuummik maanna saqqummiussisoqarnera ataatsimiititaliap nuannaarutigaa. Danskit naalagaaffiata immikkoortuini marlunni assigiikannersunik inatsiseqalernerup saniatigut inatsit nunatsinni pissutsinut naleqqussarneqartuarsinnaammat ataatsimiititaliap aamma nuannaarutigaa.

 

Allannguutissatut siunnersuutip nassuiaataasa ataani ilaatigut ima allassimasoqarpoq:

”Aalajangersakkat, danskit aalajangersagaasulli oqaasertallit, qanorpiaq paasineqarsinnaanerat pillugu danskit inatsimmut oqaaseqaataat erseqqissaatitut paasiniaaffigineqarsinnaalluarput.”

 

Ataatsimiititaliap kissaatiginartippaa, erseqqissaatitut paasiniaaffigineqarsinnaasut tamaattut kisiisa pissariariuminarsilersiinnarnagit aammali oqaaseqaatit taamaattut erseqqinnerusumik takuneqarsinnaanngortinneqartariaqartut.

 

Inatsimmi aalajangersakkat pillugit Naalakkersuisut tungaannit paasisitsiniaanermik annertuumik ingerlatsisoqarnissaa ataatsimiititaliap ilanngullugu naatsorsuutigaa. Atortussat paasiuminartut kalaallisut danskisullu allassimasut assigiinngitsunik ujartorneqarput.

Tassunga aamma atatillugu suliffeqarfimmik nalliinerup qanoq ingerlanneqartarnissaanik ilitsersutit il.il., taakkulu maleruagassat atuutilernissaat sioqqullugu piffissaalluarallartillugu pigineqalernissaat, KANUKOKA-mit ujartorneqartoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Tusarniaanermi akissuteqartut amerlanersaat partiillu oqaaseqartui assigalugit suliffeqarfiup pinngitsoorani naliliivigineqartarnissaanik piumasaqaateqalerneq, tamatumalu suliffeqarfinnut isumannaallisaanermik aaqqissuusivigineqarsimasunut, taamaalillunilu 10-t sinnerlugit sulisoqartunut kisimi atuutsinneqarnissaa ataatsimiititaliamit pitsaasutut isigineqarpoq. Naak tamatuma allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu sulisitsisunut kinguneqaatissai tusarniaanermi akissuteqartunit amerlasuunit eqqarsarnartoqartinneqaraluartut.

 

Sassartitat siuliani taaneqartut saqqummiussaat kiisalu partiinit oqaaseqaatit arlallit tunngavigalugit

Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit katitigaanerat ilaasortaasalu amerlassusaat allanngortinneqassasut ataatsimiititaliap kaammattuutigaa. Taamaaliornikkut Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit katitigaanerat sulinermik ingerlataqartunut agguataarluarneqarnerusinnaaqqullugu. Tamatuma kingunerisaanik Siunnersuisoqatigiit ilaasortaat sulinermik inuussutissarsiuteqartut taamatullu sulisitsisut sinniisaannik amerlanerusunik ilaneqartariaqassapput. Taamaaliornikkut ataatsimiititaliap kaammattuutaatigut nunatsinni suliffeqarnermi 2004-mi piviusut annertunerungaartumik ersersinneqassapput Suliffimmilu Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit katitigaaneranni oqimaaqatigiinneq allanngortinneqarani.

 

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inatsisip oqaasertaani ima allannguisoqarnissaa kaammattuutigaa:

 

1. § 51, imm. 1, nr. 2 aamma nr. 3 ima oqaasertaqassapput:

 

”2)                      Ilaasortaq ataaseq Perorsaasut Peqatigiiffiannit (PIP), Peqqissaasut Kattuffiannit (PK) aamma Ilinniartitsisut Kattuffiannit (IMAK) peqatigiinnikkut toqqqagaq,

3)     ilaasortaq ataaseq Atorfillit Kattuffiannit (AK) aamma Kalaallit Nunaanni Akademikerit Kattuffiannit (AS-G) peqatigiinnikkut toqqagaq”.

 

 

Ataatsimiititaliap siuliani kaammaattuutigisaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata siunnersuutip iluserilikkamisut iluseqartup Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aapassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

	Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia		Kalistat Lund, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraatit