13. maj 2002

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til  nr. 1 og nr. 2

 

Ændringerne består i en tilpasning af undtagelserne i § 2, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, så de bringes i overensstemmelse med udvidelsen af kapitel 9's anvendelsesområde. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 26.

 

Bestemmelserne svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2.

 

Til nr. 3

 

For så vidt angår ophævelsen af § 2, stk. 2, nr. 3, henvises til bemærkningerne til dette forslags § 1, nr. 5.

 

Jagt og fangst har i medfør af § 2, stk. 2, nr. 5, og § 2, stk. 3, i sin helhed været undtaget fra lovens område. Ophævelsen af § 2, stk. 2, nr. 5, betyder, at erhvervsmæssig jagt og fangst, for så vidt det foregår på landjorden eller fra iskanten, bringes ind under lovens område på linje med alle andre erhverv. Hvilket også gælder i Danmark.

 

Til nr. 4

 

I bestemmelsens første punktum er der foretaget en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 2, stk. 2.

 

Formålet med at indsætte en ny § 2, stk. 3, nr. 5, om vejtransport, er at udvide lovens hovedområde, således at bestemmelser om arbejde, hvori der er indeholdt et vist faremoment, gælder i al almindelighed, dvs. også for virksomheder, hvor der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver, og for de arbejdsforhold, som ellers er undtaget i medfør af lovens § 2, stk. 2.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 2, stk. 3, nr. 5, og tager sigte på kørsel med fx bus, lastbil, taxa og køretøjer, der anvendes til snerydning.

 

I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres ordet ¿lavalder¿ til det mere nutidige ¿mindstealder¿. Med ændringen er der ikke tilsigtet nogen ændring i retstilstanden.

 

Til nr. 5

 

Efter den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er arbejde, der udføres for en arbejdsgiver i den ansattes eget hjem undtaget fra loven, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, dog således, at en række af lovens centrale bestemmelser gælder for dette arbejde, jf. lovens § 2, stk. 3.

 

Den nu foreslåede bestemmelse fastsætter, at hjemmearbejde er omfattet af loven, men giver bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte begrænsninger heri. Det kan fx være aktuelt for så vidt angår regler om arbejdsstedets indretning, om daglig hvileperiode og om ugentligt fridøgn.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 4.

 

Til nr. 6

 

Den gældende formulering svarer indholdsmæssigt til den danske arbejdsmiljølovs § 6, stk. 2.

Der er således tale om en præciserende ændring, der giver bestemmelsen samme ordlyd som den danske arbejdsmiljølovs § 6, stk. 2.

 

Til nr. 7

 

I medfør af den gældende bestemmelse er en valgt tillidsrepræsentant automatisk også sikkerhedsrepræsentant. Sammenkoblingen af hvervene som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant svarer til den ordning, der var gældende i Danmark frem til 1971.

 

Sikkerhedsrepræsentanter har imidlertid ikke til opgave at varetage faglige interesser for de ansatte på virksomheden, men skal varetage arbejdet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

 

Det foreslås derfor, at der indføres en ordning svarende til den danske § 6, stk. 3, således at der altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, og således at alle ansatte inden for sikkerhedsgruppens område får valgret og bliver valgbare til hvervet som sikkerhedsrepræsentant. Det præciseres, at tillidsrepræsentanter også kan vælges som sikkerhedsrepræsentanter.

 

Til nr. 8

 

Bestemmelsen foreslås ophævet, da hjemmel til fravigelse i de nævnte tilfælde er indeholdt i den foreslåede § 7, stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 11.

 

Til nr. 9

 

Der er tale om en præcisering i form af en henvisning til den hjemmelsbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fravige nogle af reglerne om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

 

Bestemmelsen får herefter samme ordlyd som § 8, stk. 6, i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 10

 

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen, der vil give den samme ordlyd som

§ 7, stk. 2, i den danske arbejdsmiljølov. Der er ikke ved den foreslåede ændring tilstræbt nogen ændring i Arbejdstilsynets praksis på området.

 

Til nr. 11

 

Til § 7, stk. 1

Der er tale om en redaktionel ændring, der vil give bestemmelsen samme indhold som den danske arbejdsmiljølovs § 8, stk. 1, dog således, at indholdet af  § 7, stk. 1, nr. 4, i den gældende grønlandske arbejdsmiljølov, fortsat opretholdes.

 

Til § 7, stk. 2

Ved den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, i den grønlandske arbejdsmiljølov tilvejebringes det retslige grundlag for, at sikkerhedsorganisationens sædvanlige opgaver og funktioner efter arbejdsmiljøloven kan suppleres med miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre miljø som følge af virksomhedernes aktiviteter. En sådan udvidelse forudsætter indgåelse af en aftale mellem virksomheden og dennes medarbejdere. 

 

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til, såfremt der opstår behov herfor, at fastsætte nærmere regler med det formål at forhindre forringelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhedernes sikkerhedsorganisation, fx ved på virksomhedsniveau at sikre, at sikkerhedsorganisationen får den nødvendige tid til arbejdsmiljøopgaver.  

 

Til § 7, stk. 3

Efter forslagets § 7, stk. 3, kan den grønlandske arbejdsmiljølovs § 5 og § 6, stk. 1, under de af beskæftigelsesministeren efter stk. 4 fastsatte vilkår, fraviges ved aftale.

 

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 5 og § 6, stk. 1, skal være at styrke og effektivisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.

 

Der skal være indgået en aftale på to niveauer:

·        For det første en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, som de samme parter bemyndiger hertil.  

·        For det andet - inden for rammerne af førstnævnte aftale - en aftale på virksomheder mellem en arbejdsgiver og dennes ansatte, herunder eventuelle ledere. Aftalen kan vedrøre hele virksomheden eller dele heraf. "En del af virksomheden" kan bl.a. være en afdeling eller et arbejdsområde, jf. den foreslåede ændring i lovens § 5, stk. 2. Aftalen forudsættes kun indgået mellem arbejdsgiveren og de ansatte i den del af virksomheden, som aftalen vedrører.

 

Eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser eller lignende for indgåelse af lokale aftaler kan danne udgangspunkt for sådanne aftaler.

 

Aftalen på virksomhedsniveau skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedernes arbejde hermed. Aftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden. Aftalen bør som minimum sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. Endvidere bør aftalen indeholde en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at opnå det tilsigtede, ligesom aftalen bør angive en procedure for gennemførelse og opfølgning på virksomheden. Endelig bør det også fremgå af aftalen, hvordan den ændres.

 

Til § 7, stk. 4

Efter forslagets § 7, stk. 4, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at udstede regler om, under hvilke vilkår lovens § 5 og 6, stk. 1, kan fraviges ved aftale, jf. den foreslåede § 7, stk. 3. Vilkårene for at fravige lovens § 5 og 6, stk. 1, vil være de samme, som gælder i forbindelse med fravigelse af den danske arbejdsmiljølovs § 6 og § 7, stk. 1.

 

De administrative regler vil således bl.a. indeholde bestemmelser om, at uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer skal tilpasses de arbejdsmiljømæssige og strukturelle forhold inden for den enkelte branche eller sektor, og at uddannelsen skal styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdets funktion i virksomhederne.  

 

Det vil endvidere fremgå af de administrative regler, at alle ansatte i virksomheden uden ledelsesbeføjelser fortsat skal sikres valgret ved valg af og være valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant.  

 

Efter forslaget åbnes der også mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås. Umiddelbart forventes parterne selv - inden for de rammer, som loven lægger, og de vilkår, som beskæftigelsesministeren fastsætter - at afklare, hvordan aftaler konkret indgås. Bemyndigelsen tænkes udnyttet, hvis der opstår behov for at fastsætte nærmere retningslinier herfor - navnlig på virksomhedsniveau, fx afstemningsregler.

 

Til § 7, stk. 5

Aftaler indgået i medfør af stk. 3 har karakter af kollektive aftaler. Uoverensstemmelser vedrørende de indgåede aftaler skal derfor behandles efter de fagretlige regler om fortolkning af og brud på kollektive aftaler. Eventuelle brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, (virksomhedsaftaler) skal efter forslaget afgøres ved faglig voldgift.  

 

Til § 7, stk. 6

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 7, stk. 2, bortset fra, at det nu er præciseret, hvilke bestemmelser, der kan gøres undtagelser fra eller tillempes.

 

Den foreslåede ordlyd svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 8, stk. 6. 

 

Til nr. 12

 

Bestemmelsen, der er ny i den grønlandske arbejdsmiljølov, har samme ordlyd som § 9, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov. Den foreslås for at understrege vigtigheden af arbejdsgiverens pligter i forbindelse med sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

 

Til nr. 13

 

Til § 11 a, stk. 1  

Arbejdsgiveren på enhver arbejdsplads har en almindelig pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der har forbindelse med arbejdet. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet kræver, at der foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladsen (en arbejdspladsvurdering) i forbindelse med arbejdets udførelse.

 

Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den arbejdspladsvurdering (APV), som arbejdsgiveren har pligt til at lade udføre under inddragelse af sikkerhedsorganisationen.  

 

Arbejdsgiveren har kun pligt til at udarbejde en skriftlig APV, hvis arbejdsgiveren samtidig har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. dog forslagets § 11 a, stk. 4.

 

En skriftlig behandlingsmåde er endvidere en forudsætning for, at resultatet af vurderingen gøres synlig og dermed også tilgængelig for såvel virksomhedens ledelse som de ansatte samt dokumenterbar bl.a. i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. lovens § 59 og forslagets § 1, nr. 38.

 

En skriftlig behandlingsmåde medvirker endelig til, at udførelsen af arbejdspladsvurderinger kan ske på en systematisk og hensigtsmæssig måde, og sætter arbejdsgiveren i stand til effektivt at beslutte og iværksætte de foranstaltninger (handlingsplaner), som er nødvendige for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

 

Arbejdspladsvurderingen skal løbende ajourføres (revideres), når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed. En arbejdsulykke kan indicere, at arbejdspladsvurderingen bør tages op til revision. Arbejdspladsvurderingen skal dog senest revideres hvert tredje år.

 

Omfanget og indholdet af vurderingen vil afhænge af arbejdets art og virksomhedens størrelse, samt de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som anvendes i virksomheden, herunder især om de frembyder farer og risici for de ansattes sikkerhed og sundhed.

 

Mindre virksomheder kan normalt nøjes med at foretage en mere enkel og simpel arbejdspladsvurdering, hvis der ikke er tale om væsentlige farer og risici.

 

Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne viden til at foretage arbejdspladsvurderingen, skal virksomheden for egen regning indhente bistand fra særligt sagkyndige. Selvom virksomheden henter bistand udefra, er det dog stadig virksomhedens (arbejdsgiverens) ansvar, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at arbejdspladsvurderingen er fyldestgørende.

 

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og § 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.

 

Til § 11 a, stk. 2  

Bestemmelsen fastlægger de minimumskrav, der stilles til omfang og indhold af en arbejdspladsvurdering, navnlig med henblik på at sikre en systematisk og hensigtsmæssig tilgang til virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet og dermed en ensartet behandlingsmåde i virksomhederne. Det understreges i den forbindelse, at virksomhederne har metodefrihed i arbejdet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering, og at en arbejdspladsvurdering ikke skal sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet.  

 

Vurderingen skal først og fremmest indeholde en stillingtagen til de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der typisk vil være forbundet med de arbejdsopgaver, der er i virksomheden. Disse væsentlige arbejdsmiljøproblemer vil for eksempel fremgå af arbejdsmiljøvejvisere, udarbejdet af Arbejdstilsynet, eller anden tilgængelig dokumentation, som samlet giver en dækkende beskrivelse af virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer inden for branchen.  

 

For at sikre, at arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde, skal der træffes beslutning om, hvilke  løsninger (foranstaltninger), der skal iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger, samt risici og belastninger. De nødvendige foranstaltninger (handlingsplaner) angives i arbejdspladsvurderingen.

 

Virksomhederne kan selv vælge metoden, således at den passer til den organisation og kultur, der er i virksomheden. Ved den valgte metode skal det dog som minimum sikres, at metoden og processen i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder fire grund- læggende elementer:  

·        Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet er en nødvendighed for at kunne danne sig et overblik over, om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.  

·        Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne er endvidere nødvendig for at kunne nå frem til de bedste og mest hensigtsmæssige løsningsforslag.  

·        For at kunne opstille en realistisk handlingsplan er det endvidere nødvendigt, at der prioriteres mellem eventuelle forskellige løsningsforslag. I prioriteringen indgår en vurdering af, hvad der kan iværksættes nu og ikke skal med i handlingsplanen, hvad der kan sættes i gang inden for en overskuelig tid, og hvad der skal arbejdes med på længere sigt. 

En handlingsplan er således både en aktivitets- og tidsplan, og den er nødvendig, eftersom alle arbejdsmiljøproblemer sjældent kan og skal løses på en gang. Udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan med tidsfrister er vigtig for at kunne følge med i, om der igangsættes løsningsinitiativer, og om disse fører til de ønskede resultater inden for en given tidsramme.  

·        Endelig er det nødvendigt, at der opstilles retningslinier i virksomheden for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen,  herunder hvem der har ansvaret herfor, dels af kontrolhensyn, dels for at holde øje med, om det er de rigtige løsningsinitiativer, der igangsættes, og om der skal ske justeringer i handlingsplanen m.v.  

 

Det er vigtigt, at de opnåede resultater synliggøres i virksomheden, således at motivationen bibeholdes og øges. Opfølgning er også vigtig for at sikre, at der læres af de gode erfaringer, og at fejl ikke gentages.

 

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og § 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.

 

Til § 11 a, stk. 3 

Bestemmelsen præciserer, at selvom pligten til at udarbejde en  arbejdspladsvurdering påhviler arbejdsgiveren, skal medarbejderne inddrages gennem sikkerhedsorganisationen  i hele processen. For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, er det vigtigt, at sikkerhedsorganisationen, eller - hvis en sådan ikke skal oprettes, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 4 - medarbejderne, deltager i planlægning og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen.  

 

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og § 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.

 

Til § 11 a, stk. 4, 1. pkt.  

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om omfanget af og indholdet i arbejdspladsvurderingen, herunder fastsættelse af minimumskrav til vurderingen, som blandt andet vil være afhængig af arbejdets art, virksomhedens størrelse og organiseringsform, samt de arbejdsmetoder og  arbejdsprocesser m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. frembyder særlige farer og risici for sikkerheden og sundheden.  

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 15 a.

 

Til § 11 a, stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen bemyndiger beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om, at

der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering på virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres. Der tænkes særligt på virksomheder, der frembyder særlige farer og risici for sikkerheden og sundheden.

 

Til nr. 14

 

Der er tale om en redaktionel ændring, der indfører kønsneutral sprogbrug i bestemmelsen.

 

Bestemmelsen svarer til § 18 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 15

 

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, der indeholder en hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne forlange oplysninger fra arbejdsgivere om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning til statistisk brug, erstattes af og udvides med af § 17 a, stk. 2-3, i forslagets § 1, nr. 16.

 

Til nr. 16

 

Til § 17 a

Den foreslåede bestemmelse er ny, for så vidt angår bemyndigelsen i stk. 1, til at beskæftiglesesministeren kan fastsætte regler om anmeldepligt og registre for arbejdsgivere.

 

Arbejdsgiverens oplysningspligt i stk. 2, foreslås bl.a. at omfatte tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. Krav om oplysninger efter stk. 2, kan omfatte et større antal virksomheder, fx en branche. Det er ikke tanken at bruge oplysningerne til undersøgelse af en enkelt virksomhed. Det er en forudsætning for at benytte bestemmelsen, at de ønskede oplysninger ikke lige så godt kan fås fra Grønlands Statistik eller andet offentligt register. Ved anvendelse af oplysningerne skal Arbejdstilsynet overholde sin almindelige tavshedspligt, jf. § 62, herunder tage fornødent hensyn til fabrikationshemmeligheder.

 

Stk. 2 og 3, erstatter gældende lovs § 17, stk. 2, og svarer til § 22 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til overskriften

Under hensyn til, at den foreslåede § 17 b indfører ansvar for virksomhedsledere m.fl., indsættes en særlig overskrift herom, som det er tilfældet med øvrige pligtsubjekter i kapitel 3.

 

Til § 17 b

Som anført i de almindelige bemærkninger opstod der i Danmark forud for formuleringen af den nugældende § 23 i den danske arbejdsmiljølov tvivl med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der efter den dagældende danske lovgivning kunne gøres strafansvar gældende over for ledelsen i en virksomhed m.v., herunder direktører og bestyrelsesmedlemmer.  

 

Som tilsvarende anført i de almindelige bemærkninger hang den opståede tvivl sammen med den i den danske arbejdsmiljølovs kap. 4 indeholdte særlige udpegning af de persongrupper, der dengang var pligtsubjekter efter loven. Det drejede sig - som det fortsat gør i den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 3 - om arbejdsgiveren, arbejdslederen og ansatte samt visse andre, såsom leverandører, installatører, reparatører, planlæggere, bygherrer m.fl.  

 

På baggrund heraf vedrørte det retlige spørgsmål i Danmark navnlig, i hvilken udstrækning ledelsen i en virksomhed kunne anses omfattet af arbejdsgiver- og arbejdslederbegrebet.

 

Om dette spørgsmål, der i praksis i første række har haft betydning for så vidt angår direktører, og som fortsat er uafklaret i Grønland, bemærkes:  

 

I nogle tilfælde vil det være muligt at gøre ansvar gældende efter den grønlandske arbejdsmiljølovs regler om arbejdsledere. I henhold til § 18 i den grønlandske arbejdsmiljølov forstås en arbejdsleder som en person, »hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf«.  

 

En teknisk direktør vil i nogle tilfælde kunne anses som en arbejdsleder, ligesom det må antages, at andre direktører eller lignende med tilsvarende specielt beskrevne kompetence- og ansvarsområder vil kunne anses omfattet af bestemmelsen.

 

Derimod vil administrerende direktører, eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence som arbejdsgiveren, næppe kunne betragtes som arbejdsledere efter arbejdsmiljøloven.  

 

For så vidt angår arbejdsgiveransvaret bemærkes, at det med hensyn til personligt ejede virksomheder kun sjældent giver anledning til tvivl, hvem der må anses for arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand.  

 

Drives virksomheden derimod i selskabsform, fx som et aktie- eller anpartsselskab, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det er selskabet som sådant, der anses som arbejdsgiver, eller det er direktøren, der alene eller eventuelt sammen med selskabet må anses som arbejdsgiver og dermed som pligtsubjekt for arbejdsgiverens pligter efter arbejdsmiljøloven.  

 

Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er der principielt intet til hinder for, at direktøren vil kunne gøres ansvarlig som arbejdsgiver ved siden af selskabet.  

 

I overensstemmelse med fast tiltalepraksis rettes strafansvaret dog som hovedregel altid mod selskabet som sådant.  

 

Kun hvor særlige omstændigheder foreligger, f.eks. hvor en direktør har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har der været tale om at gøre ansvar gældende mod ledende fysiske personer.  

 

Den seneste retspraksis på området efterlader imidlertid en vis tvivl om, hvorvidt domstolene vil an- se ledelsen i en virksomhed som omfattet af arbejdsgiverbegrebet, og hvilken betydning der i den forbindelse kan tillægges ejerforholdet til virksomheden.  

 

Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse bør den tvivl, der fortsat eksisterer om det retlige ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølov, afklares ved en bestemmelse, svarende til den danske arbejdsmiljølovs § 23, der præciserer ledelsens pligter og ansvar.  

 

Forslaget indebærer, at lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter finder tilsvarende anvendelse på den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.  

 

Dette betyder således, at de omhandlede personer, der ikke i sig selv kan anses som arbejdsgivere, i henseende til de retlige pligter efter loven sidestilles med arbejdsgiveren. Dette indebærer, at de pågældende personer i samme udstrækning som arbejdsgiveren vil kunne ifalde straf for overtrædelse af loven og de med hjemmel heri fastsatte forskrifter.  

 

Dette fraviges dog på et enkelt, men principielt vigtigt, punkt: Som det fremgår af forslagets punkt 46 vedrørende § 67 a, skal den eksisterende adgang til at idømme en arbejdsgiver bødeansvar på objektivt grundlag ikke finde anvendelse på virksomhedsledere i det omfang, de ikke kan betegnes som arbejdsgivere. Disse personer kan således alene idømmes straf, såfremt de almindelige betingelser efter kriminalloven er opfyldt, herunder kravet om subjektiv tilregnelse.  

 

Bestemmelsen vil i praksis i første række få betydning for direktører, herunder administrerende direktører, medlemmerne af et selskabs bestyrelse m.v. og andre personer med en tilsvarende almindelig ledelseskompetence i forhold til virksomheden. Det understreges herved, at den formelle titel eller lignende naturligvis ikke er afgørende for, om en person kan anses omfattet af bestemmelsen. Det afgørende er, om den pågældende person i kraft af sin stilling har eller deltager i den almindeli

ge, overordnede ledelse af en virksomhed. Medlemmer af en bestyrelse vil efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsen. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at strafansvaret er betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.  

 

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i ansvaret for arbejdsledere eller den nærmere forståelse af udtrykket »arbejdsleder«, jf. herved §§ 18-20 i loven.  

 

Den nærmere afgrænsning af virksomhedsledere i forhold til en arbejdsleder kan eventuelt i særlige tilfælde give anledning til tvivl. Som anført i det forudgående er det således antaget, at f.eks. en teknisk direktør i nogle tilfælde vil kunne anses som en arbejdsleder.  

 

I sådanne afgrænsningstilfælde vil et vejledende hovedsynspunkt bl.a. være, om den pågældende person i overensstemmelse med definitionen af en arbejdsleder i § 18 i loven i det væsentlige har til formål at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf, eller om den pågældendes opgaver og ansvar har relation til den almindelige overordnede ledelse af virksomheden som sådan. Den nærmere vurdering heraf må tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds interne organisation og struktur.  

 

Bestemmelsen gælder i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens almindelige anvendelsesområde også for stat, hjemmestyre og kommune, jf. herved § 68 i loven. Bestemmelsen vil således navnlig kunne få betydning for den øverste administrative ledelse af offentlige styrelser, direktorater m.v. i overensstemmelse med de i det forudgående anførte synspunkter.  

 

Særlig for så vidt angår offentligt ansatte bemærkes, at tilsidesættelse af arbejdsmiljøregler efter omstændighederne vil kunne have karakter af tilsidesættelse af tjenstlige pligter, der kan medføre disciplinært ansvar. Denne adgang til at gøre disciplinært ansvar gældende berøres ikke af lovforslaget.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 23.

 

Til nr. 17

 

Til § 27 a, stk. 1

Bestemmelsen er ny og indebærer, at udbyder af en tjenesteydelse ved den nærmere planlægning og tilrettelæggelse i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet har pligt til at påse, at der er taget hensyn til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og arbejdsgange. 

 

Udbyder skal bl.a. sikre sig, at det arbejdsgrundlag, der er angivet i udbudet, ikke indebærer fare for, at de ansatte påføres helbredsskader på kort eller lang sigt i forbindelse med arbejdsgiverens nærmere planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af tjenesteydelsen. 

 

Der kan i den forbindelse peges på, at udbyder ved den nærmere vurdering heraf kan tage udgangspunkt i Arbejdstilsynets 48 arbejdsmiljøvejvisere, der beskriver de væsentlige arbejdsmiljøproblemer afhængig af, hvad det er, der udbydes, fx renovation, rengøring og ældrepleje. 

 

Udbyder skal desuden sørge for, at der i udbudsmaterialet er angivet alle relevante oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og dermed forbundet med opgavens udførelse, hvilket bl.a. indebærer, at der i udbudsmaterialet skal henvises til det særlige regelgrundlag, der direkte har betydning for den opgave, der udbydes. 

 

Udbyder skal ikke oplyse om alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold, der fx fremgår af en arbejdspladsvurdering, hvis udbyder tidligere selv har stået for opgaven. Udbyder skal derimod alene oplyse om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som den, der skal udføre opgaven, ikke kan forventes at have kendskab til ud fra et almindeligt kendskab til branchen. 

 

Udbyder skal, i det omfang udbyder har kendskab til det, oplyse, om Arbejdstilsynet har givet påbud eller vejledning i forbindelse med det pågældende arbejde.

 

Det skal bemærkes, at der ofte vil være tale om en opgave, som udbyder tidligere selv har udført. Udbyder har i givet fald som arbejdsgiver i forvejen et detaljeret og indgående kendskab til opgaven, idet de særlige, væsentlige arbejdsmiljømæssige forhold, der knytter sig til opgavens udførelse, eventuelt vil være beskrevet i den foreslåede arbejdspladsvurdering. 

 

Det er af stor betydning, at den, der udfører opgaven, får kendskab til arbejdsmiljøforholdene, så der gives bedre muligheder for at inddrage det i planlægningen af opgaven, herunder forebygge helbredsskader for de ansatte.

 

Et trafikselskab eller andre, der udbyder transportopgaver, fx en busrute hvori indgår fastlagte og forudbestemte køreplaner, skal i udbudsmaterialet angive relevante arbejdsmiljømæssige oplysninger om sådanne køreplaner, herunder bl.a. sørge for, at der i køreplanen indbygges tilstrækkelig mulighed for, at den der varetager transportopgaven, dvs. vognmanden (arbejdsgiveren), kan efterleve arbejdsmiljøreglerne. 

 

En kommune eller andre, der udbyder en hjemmehjælpsordning, skal sikre, at der i udbudsmaterialet er angivelser vedrørende fx særlig voldsrisiko i forbindelse med alenearbejde og angivelser med henblik på forebyggelse af løfteskader, således at den institution eller den virksomhed, der varetager hjemmehjælpsordningen som arbejdsgiver, kan planlægge og udføre arbejdet på en sikkerheds- og   sundhedsmæssig forsvarlig måde. 

 

Der skal til udmøntning af dette forslag udarbejdes en bekendtgørelse, som nærmere redegør for udbyders pligter, og for hvordan udbyder indarbejder arbejdsmiljøhensyn i udbudsmaterialet. I Danmark er grænsen for, hvornår en tjenesteydelsesaftale skal i udbud fastsat til 1 mio. kr. eller derover.

 

Udmøntningsbemyndigelsen er meget bred. Udmøntningen vil ske inden for rammerne af gældende konkurrence- og udbudslovgivning og regulerer ikke de kontraktmæssige forhold mellem udbyder og den, der får opgaven tildelt.

 

Vedrørende udmøntningen skal det yderligere bemærkes, at det påtænkes at stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal fremgå, om der er særlige krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte opgave, eller dette ikke er tilfældet, herunder om udbyder stiller krav til kontrol af overholdelsen af eventuelle krav.

 

Endvidere bemærkes i forhold til udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde med optegnelser over arealangivelser og foretagne undersøgelser om tidsstudier m.v., der har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for udførelsen af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om, at udbyder giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.

 

Ved udmøntningen er det endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i sit udbudsmateriale skal opfordre eventuelle tilbudsgivere til at beskrive, hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har oplyst om i sit udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.

 

Endelig er det hensigten ved udmøntningen, at udbyder får en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre tilbudsgiver til i tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerheden og sundheden i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet.

 

Dette har til formål, at tilbudsgiverne kan forholde sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold ved den udbudte opgave, inden tilbud afgives, hvilket er i overensstemmelse med den præventive målsætning og intention, som lovforslaget er udtryk for.

 

En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i forbindelse med udbud vil blive inddraget i udarbejdelsen af de administrative regler.

 

Til § 27 a, stk. 2

Bestemmelsen er ny og indebærer, at en udbyder af  tjenesteydelser i alle forhold, som udbyder har direkte indflydelse på, skal medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt. 

 

Udbyder må derfor ikke på områder, som  udbyder har indflydelse på, gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for at planlægge, tilrettelægge og udføre opgaven.

 

Udbyder skal loyalt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under iagttagelse af arbejdsmiljølovgivningens regler.

 

Hvis en udbudt opgave skal udføres inden for udbyders bedriftsområde, det kan fx være rengøring, skal udbyder sikre sig, at de fysiske forhold inden for bedriftsområdet ikke er til hinder for arbejdsgiverens mulighed for at planlægge rengøringsopgaven udført forsvarligt. 

 

Tilsvarende gælder for andre områder, hvor udbyder eventuelt i kraft af sin myndighedsrolle på det   pågældende område har indflydelse på forhold, der har direkte betydning for opgavens udførelse. En kommune, der udbyder en renovationsopgave, bør derfor også håndhæve kommunens eget renovationsregulativ i forhold til borgerne, i det omfang det har betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kunne sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig afhentning af dagrenovation. 

 

Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt - og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, fx ved at bestemme anvendelse af farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder, eller ved at der ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.

 

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere, således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes arbejdsgiverens eller udbyderens forhold.

 

Udbyderansvaret er primært knyttet til udarbejdelsen af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser, dels en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de fornødne arbejdsmiljømæssige hensyn, og dels som en pligt til, at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for, at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, kan udføre arbejdet forsvarligt.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 33 a.

 

Til nr. 18

 

Til § 31, stk. 1 

§ 31 foreslås ændret således, at bygherren alene er pligtsubjekt i relation til de pligter, der er opregnet i § 31. Med forslaget er det således ikke muligt at overdrage bygherreansvaret til andre. Endvidere præciseres planlægningsforpligtelsen. 

 

Ved bygherre forstås i arbejdsmiljølovgivningens forstand den, for hvis regning der udføres et bygge- og/eller anlægsarbejde. Det vil typisk være: 

 - virksomheder 

 - offentlige eller private institutioner 

 - kommuner

 - organisationer 

 - pensionskasser 

 - boligselskaber 

 - forsyningsselskaber.

 

Den, der lader bygningen opføre, anses for bygherren. Fx hvis en entreprenør for egen regning opfører en bygning med salg for øje, eller der er truffet aftale om, at brugeren af bygningen først køber denne efter færdiggørelsen, er det i begge tilfælde entreprenøren, der er bygherre. Det har i den forbindelse ingen betydning, at den kommende køber af bygningen har stillet funktions- eller designkrav til bygningen. 

 

Tilsvarende gælder for lejerstyret byggeri, d.v.s. ved opførelse af bygninger, hvor den fremtidige lejer kan stille en række krav vedrørende bygningen og dens indretning. Her er det ejer af bygningen (udlejer), der anses for bygherre, uanset om lejer formulerer kravene til byggearbejderne.

 

Formålet med ændringen er at placere pligten og det tilhørende ansvar hos den, der har den reelle mulighed for at sikre, at arbejdsmiljølovgivningens krav til planlægning, afgrænsning og koordinering, som er forudsætningen for et forsvarligt arbejdsmiljø ved bygge- og anlægsarbejde, varetages.   Ved at placere pligter og ansvar alene hos et pligtsubjekt opnås endvidere en klarhed og gennemskuelighed af ansvarsforholdene på bygge- og anlægsområdet mellem på den ene side bygherren og   på den anden side de enkelte arbejdsgivere, samt at ansvaret for koordinering m.v. prioriteres højt. Når der således ikke gives mulighed for at henskyde eller fordele ansvaret til flere, formindskes   risikoen for, at ansvaret ikke kan placeres og gøres gældende. 

 

Bestemmelsen berører ikke arbejdsgiverens pligter og ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølovgivning. Den enkelte arbejdsgiver har som hidtil fuldt ud ansvaret for, at lovgivningen overholdes i forhold til egne ansatte både på og uden for byggepladsen. Bestemmelsen medfører heller ingen ændringer i arbejdsgivernes pligt til at samarbejde, hvor flere arbejdsgivere arbejder på samme arbejdssted. De enkelte arbejdsgivere på arbejdsstedet skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, der er aftalt i forbindelse med afgrænsningen, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed. 

 

Såfremt bygherren savner den nødvendige arbejdsmiljøfaglige ekspertise inden for virksomheden til at varetage de i bestemmelsen angivne pligter, må han, som det tilsvarende gælder for arbejdsgivere, søge ekspertbistand uden for virksomheden. Bygherren fritages ikke for ansvar ved at lade opgaverne varetage af en sagkyndig.

 

Det vurderes, at meget få private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug, vil blive omfattet af pligterne i stk. 1, da byggeriet i disse tilfælde typisk vil være mindre. Strafansvaret efter § 31, stk. 1, for private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug, forudsætter, at pligten forinden er blevet nærmere præciseret gennem et påbud fra Arbejdstilsynet. 

 

I bestemmelsen opregnes generelt de pligter, en bygherre har under projekteringen og udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, nemlig at planlægge sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning og drift, at afgrænse de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsopgaver i fællesområderne og at koordinere foranstaltningerne til fremme af sikkerhed og sundhed for de beskæftigede på byggepladsen. 

 

Efter bestemmelsen foreslås det, at bygherrens pligter ligesom i den gældende bestemmelse først aktualiseres ved bygge- og anlægsarbejder af en vis størrelse, idet der først opstår et planlægnings- og samordningsbehov, når flere skal tage hensyn til hinanden. Bestemmelsen er dog formuleret   mere generelt, idet det angives, at pligten aktualiseres ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, og hvor flere arbejdsgivere udfører arbejde på samme arbejdssted, uden fastsættelse af en bestemt talmæssig grænse for antal ansatte på byggeriet. 

 

Der er ikke med formuleringen tiltænkt en ændring af reglens anvendelsesområde, men ved at undlade at angive en bestemt grænse for antallet af ansatte på arbejdsstedet, fremtidssikres bestemmelsen. Det vil således være muligt at tage højde for udviklingen indenfor bygge- og anlægsområdet, ved at der administrativt kan fastsættes en anden grænse end den gældende, som er 11 personer. 

 

Bygherrens pligter fremgår nærmere af forslagets § 31, stk. 2, og bemærkningerne hertil. 

 

Indholdet af pligterne svarer til gældende lovgivning, for så vidt angår hvornår og hvordan, der skal   udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen angående dens indretning og drift, det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med at koordinere sikkerhedsarbejdet samt at træffe aftale med arbejdsgiverne om tilvejebringelse og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. 

 

I forbindelse med koordinering af sikkerhedsarbejdet foreslås som en skærpelse af de gældende krav, at der skal udpeges en kompetent koordinator, der på bygherrens vegne og ansvar skal varetage det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde på byggepladsen. Ved udpegningen af en koordinator fritages bygherren således ikke for ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

 

Til § 31, stk. 2 

Bemyndigelsesbestemmelsen er udformet således, at der etableres et mere detaljeret hjemmelsgrundlag for de pligter, som allerede følger af de gældende arbejdsmiljøregler på bygge- og anlægsområdet. 

 

Disse pligter påhviler med lovændringen alene bygherren, som det fremgår af forslagets § 31, stk. 1.

 

Til § 31, stk. 2, nr. 1 

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med afgrænsningen, svarer dette til de eksisterende administrative regler. 

 

Opgaverne består i, at der, inden arbejdet sættes i gang, træffes aftale med en eller flere arbejdsgivere på byggepladsen om at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Disse aftaler skal indgå i planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen. 

 

Pligten til at træffe aftale om at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse, svarende til det under § 31, stk. 1, anførte. 

 

Formålet med at pålægge bygherren en afgrænsningsforpligtelse på bygge- og anlægspladser af en   vis størrelse er at sikre, at der, allerede inden arbejdet på bygge- og anlægspladsen sættes i gang, tages stilling til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal etableres på fællesområderne, og hvem der skal etablere og vedligeholde dem.

 

Det følger af de gældende regler, at det ved mindre bygge- og anlægsarbejder er de enkelte arbejdsgivere, der har pligt til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på samme arbejdssted og pligt til at samordne deres foranstaltninger til varetagelse heraf. 

 

Til § 31, stk. 2, nr. 2 

For så vidt angår det materielle indhold af kravet om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og driften af byggepladsen, svarer dette til de eksisterende regler. 

 

Opgaven for bygherren består i, at der, inden større byggepladser etableres, skal udarbejdes en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning, at planen løbende ajourføres, og at der sørges for, at planen indgår i grundlaget for sikkerhedsarbejdet på pladsen. 

 

Bygherrens forpligtelse til at udarbejde en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og driften af  byggepladsen indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse svarende til det under forslagets § 31, stk. 1, anførte. 

 

For mindre bygge- og anlægsarbejder, der indebærer en særlig fare, har de enkelte arbejdsgivere an- svaret for at udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed til imødegåelse af disse farer. Denne forpligtelse anses for opfyldt ved at udarbejde den foreslåede arbejdspladsvurdering (APV). 

 

Som nævnt under nr. 1 skal flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, endvidere samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold og samordne foranstaltninger   herfor. 

 

Til § 31, stk. 2, nr. 3 

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med koordineringen, svarer dette til de eksisterende administrative regler. Opgaven består i at koordinere de foranstaltninger, der træffes til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne. Koordineringen skal under gennemførelsen af byggeriet foregå ved sikkerhedsmøderne og ved personlig kontakt på arbejdsstedet. 

 

Der skal indkaldes til og deltages i sikkerhedsmøde mindst én gang om måneden samt udarbejdes referat. Der skal desuden indkaldes til ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af, at der indtræffer alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil samt efter behov.

 

Pligten til at formalisere koordineringen fx indkaldelse til sikkerhedsmøder indtræder ved bygge- og anlægsarbejde af en vis størrelse. Der er, som det følger af bemærkningerne til stk. 1, ikke tiltænkt en ændring af reglens anvendelsesområde. Det vil sige, at pligten til at koordinere indtræder på  bygge- og anlægsarbejder, hvor flere virksomheder er tilstede og beskæftiger mere end 10 personer. 

 

På mindre bygge- og anlægsarbejder fx almindelige tilbygninger, ombygninger, reparations- og   vedligeholdelsesarbejder, har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at samarbejde om og samordne sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. nr. 1. 

 

Til § 31, stk. 2, nr. 4 

Kravet om, at bygherren i forbindelse med varetagelsen af koordineringsopgaven skal udpege en koordinator med de nødvendige kvalifikationer, der på bygherrens vegne varetager koordineringen af sikkerhedsarbejdet under gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven, er nyt.

 

Som koordinator kan bygherren udpege sig selv, én fra egen virksomhed, eller han kan udpege én uden for virksomheden. 

 

Bygherren fritages ikke for ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen ved udpegningen af en koordinator. 

 

Formålet med at fastsætte et krav om, at bygherren skal udpege en koordinator til at varetage koordineringsopgaven, er at sikre, at koordineringen af sikkerhedsarbejdet under byggeriets gennemførelse varetages af en person, der er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer til at løfte opgaven i den hensigt at højne kvaliteten af sikkerhedsarbejdet på større bygge- og anlægsprojekter og sætte fokus på opgaven som en selvstændig opgave. 

 

Bygherrens pligt til at udpege en koordinator indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse svarende til det under § 31, stk. 1, anførte og af de samme grunde, som anført der.

 

Det vil bl.a. være koordinators opgave at lede sikkerhedsmøderne på byggepladsen. I sikkerhedsmøderne deltager arbejdsgiverrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter for ansatte i de på byggepladsen deltagende virksomheder. Disse repræsentanter skal efter nugældende regler alle have   gennemgået en arbejdsmiljøuddannelse. Både af denne grund og af hensyn til en forsvarlig opgavevaretagelse anses det for hensigtsmæssigt, at koordinator har tilsvarende kvalifikationer. 

 

En forsvarlig varetagelse af opgaven som koordinator kræver en stor indsigt i bygge- og anlægsbranchen, herunder i byggeprocessens forløb, de enkelte aktørers indbyrdes forhold og branchens kutymer i øvrigt. Desuden medfører koordinatorfunktionen ledelseslignende arbejdsopgaver. Det anses derfor for nødvendigt at stille krav om, at koordinator har sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og har praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. 

 

Krav til koordinators kvalifikation vil således som minimum indebære, at den pågældende har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen, har sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og herunder har kendskab til byggeriets aktører samt praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. Det må formodes, at bygherren har en interesse i at udpege en kvalificeret koordinator, under hensyntagen til, at bygherren ikke længere kan overdrage sine forpligtelser. 

 

Til § 31, stk. 3 

Ved at indsætte denne bemyndigelsesbestemmelse om bygherrens pligt til at anmelde større byggerier til Arbejdstilsynet samles alle bygherrens pligter i en bestemmelse. 

 

Formålet med anmeldelsen er, at Arbejdstilsynet oplyses om, at der etableres bygge- og anlægspladser over en vis størrelse til brug for tilrettelæggelsen af tilsynsarbejdet.

 

Til § 31, stk. 4 

Bestemmelsens formål er at gøre det klart, at bygherren ligesom de andre aktører på arbejdsmiljøområdet også har pligt til at medvirke til, at et bygge- og anlægsarbejde kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. § 31, stk. 1, er således en udvidelse af bygherrens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Bygherren skal bl.a. sikre, at hans pligter efter arbejdsmiljøloven iagttages samt, at hans krav til fx plan, tid, ressourcer, arkitektur, materialevalg og andre forhold af betydning for arbejdsmiljøet er forenelige med arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil fx ikke være tilfældet, hvis bygherren kræver, at der anvendes ulovlige stoffer ved maling af byggeriet.

 

Bestemmelsen, der er rettet mod alle bygherrer, herunder også private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug, har til formål at præcisere ansvarsfordelingen mellem bygherre og arbejdsgiver. Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt ¿ og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for bygherrer er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, fx ved at bestemme anvendelsen af farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.

 

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem bygherre og arbejdsgivere, således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes arbejdsgiverens eller bygherrens forhold.

 

Strafansvaret efter § 31, stk. 4, vil kun for private boligejere, der agerer som bygherrer på mindre byggeri på egen bolig til eget brug, bringes i anvendelse, såfremt vedkommende direkte giver ordrer om at handle i strid med klare regler på området. 

 

Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølov.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 37.

 

Til nr. 19

 

Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 8 sammen overskrift som kapitel 9 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 20

 

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, om daglig hvileperiode på 11 timer erstatter den gældende § 40, stk. 1.

 

Ændringen består i en omformulering, der giver bestemmelsen samme ordlyd som § 50, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov.

 

Ændringen forventes ikke at medføre ændringer i forhold til den gældende regel om, at der skal gives de ansatte 11 timers sammenhængende hvil inden for en 24 timers periode. Dog kan ændringen have en mindre betydning for ansatte med delt tjenestetid, dvs. ansatte, der arbejder i to perioder i døgnet for samme arbejdsgiver. 

 

Forslaget til bestemmelsen i stk. 2, om nedsættelse af den daglige hvileperiode for ansatte til 8 timer i visse tilfælde, svarer til den gældende § 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 397 af 14. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn. Forslaget omfatter endvidere jagt og fangst. Skulle afvigelsen på 30 dage for landbrugsarbejde og jagt og fangst vise sig at være utilstrækkelig, kan særregler udstedes efter forslagets § 43.

 

Forslaget til bestemmelsen i stk. 3, om lastning og losning, erstatter den gældende § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 397 af 24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn.

 

Bestemmelsen svarer herefter til § 50 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 21 og 22

 

Til § 41

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og 2, om ugentligt fridøgn, erstatter den gældende § 41.

 

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, om arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt bevarelse af værdier erstatter og præciserer den gældende § 43, stk. 1 og 2. Der er enkelte indskrænkninger i forhold til de eksisterende fravigelsesmuligheder.

 

De pågældende værdier forudsættes at have en vis rimelig størrelse.

 

En udskydelse af fridøgnet for en enkelt 7-dages periode medfører ikke, at begyndelsen af den følgende 7-dages periode kan udskydes, idet der for hver periode af 7 dage skal ydes et fridøgn, jf. stk. 1. Arbejdsmarkedets parter kan aftale, at perioden mellem 2 hvileperioder udstrækkes i op til 12 dage.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 51.

 

Til  nr. 23

 

Til § 42

Den foreslåede bestemmelse om force majeure erstatter og svarer til gældende § 42, og til den danske arbejdsmiljølovs § 52.

 

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse om fravigelser for fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer erstatter og svarer til gældende § 43, stk. 5.

 

Ved fag og faglige områder tænkes der navnlig på landbrug og gartneri samt  transport, medens der ved særlige arbejdsformer fortrinsvis tænkes på plejehjem, hospitaler, o.lign., politi, redningsvæsen og brandvæsen samt hotel- og restaurationsbranchen. Endvidere lagerarbejde i forbindelse med   julen og udsalg.

 

Bestemmelsen er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 397 af  24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn. Bestemmelsen forventes ikke at medføre ændringer i forhold til gældende praksis.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 53.

 

Til § 44   

Den foreslåede bestemmelse om personer i overordnede stillinger mv. erstatter den gældende § 44. Bestemmelsen  kan udmøntes i en bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, således at personer i over- ordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 40 og § 43, medmindre de udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.  

 

Personer i overordnede stillinger omfatter også andre end overordnede funktionærer.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 54.

 

Til § 45   

Den foreslåede bestemmelse om fravigelse - ved aftale - af hovedbestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn erstatter og svarer til § 43, stk. 3, 4 og 5. 

 

Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler, svarende til de nugældende, om nærmere vilkår for indgåelse af aftaler over et vist minimumsniveau. Det kan således aftales, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, og under visse nærmere betingelser, at det ugentlige fridøgn omlægges. Endvidere kan der med visse begrænsninger indgås aftaler om rådighedstjeneste.  

 

Hvis der ønskes indgået aftaler, der ligger under det beskrevne minimumsniveau, skal de forinden indgåelsen forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse.  

 

Adgangen til at indgå aftaler, der fraviger de generelle krav, vil kunne ske på den betingelse, at det generelle beskyttelsesniveau ikke må forringes, og at der skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller (subsidiært) passende beskyttelse, jf. forslagets § 45 a.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 55.

 

Til nr. 24

 

Til § 45 a   

Den foreslåede bestemmelse om kompenserende hvileperiode og fridøgn eller passende beskyttelse er ny.

 

Udtrykket passende beskyttelse vil sige, at arbejdsmiljøforholdene til enhver tid - uanset hel eller delvis manglende hvileperiode - er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Passende beskyttelse vil efter omstændighederne kunne være ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsorganisatoriske/administrative tiltag, herunder varetagelse af mindre krævende arbejde.   

 

Det bør ved planlægning af arbejdets tilrettelæggelse m.v. i videst muligt omfang sikres, at det bliver muligt at yde tilsvarende kompenserende hvileperiode.  

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 56.

 

Til § 45 b   

Bestemmelsen har samme ordlyd som § 45 i den nugældende grønlandske arbejdsmiljølov og § 57 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til § 45 c   

Der findes ikke særlige bestemmelser om køre- og hviletid i Grønland, da hverken EU-reglerne for området eller AETR-konventionen er gældende i Grønland.

 

Som udgangspunkt er det derfor de almindelige regler om hviletid og fridøgn, der finder anvendelse på chauffører, med mindre der med hjemmel i de foreslåede §§ 43 og 45 b fastsættes særlige regler for arbejde med kørsel. Regler, udstedt i medfør af §§ 43 og 45 b, vil imidlertid alene være gældende for ansatte chauffører.

 

Bestemmelsen, der svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 58, er derfor nødvendig, fordi det af hensyn til færdselssikkerheden kan være påkrævet at bestemme, at særlige hviletids- og arbejdstidsregler for chauffører også skal gælde for selvstændige, der fører eget køretøj. 

 

Til nr. 25

 

Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 samme overskrift som kapitel 10 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 26

 

Til § 45 d   

Bestemmelsen tydeliggør kapitlets anvendelsesområde, og svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 59.

 

Den ny bestemmelse udvider kapitel 9¿s område ved at inddrage det i § 2, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, nævnte arbejde fuldt ud under dets regler. Herefter vil kapitlet omfatte ethvert arbejde for en arbejdsgiver, også sådant arbejde, som den unge udfører i arbejdsgiverens private husholdning, og arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Der henvises til ny bemyndigelsesbestemmelse i forslagets § 46, stk. 4.

 

Til nr. 27

 

Til § 46

Den foreslåede § 46 erstatter og ændrer den gældende § 46.

 

Til § 46, stk.1

§ 46, stk. 1, er indsat som en generel forsvarlighedsbestemmelse, der angiver de særlige hensyn, der skal tages i betragtning ved beskæftigelse af unge, herunder alder, udvikling og helbredstilstand. Disse grundlæggende hensyn er med lovforslaget gjort til det overordnede krav i kapitlet om unge under 18 år. Bestemmelsen gælder enhver beskæftigelse af unge. De pågældende hensyn skal altså altid vurderes ved beskæftigelse af unge under 18 år, også hvor beskæftigelsen er omfattet af lempelsesregler i forhold til kapitlets andre bestemmelser.  

 

Begreberne »arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse« er de samme, som anvendes i den grønlandske arbejdsmiljølovs § 32.

 

Til § 46, stk. 2

Lovforslaget indfører en dobbeltbetingelse for unges beskæftigelse. Adgangen til arbejde er betinget af en aldersgrænse på 15 år og afslutning af den obligatoriske undervisningspligt. 

 

Begrebet "omfattet af undervisningspligten", som det går igen i flere af lovforslagets bestemmelser, henviser til den i Grønland fastsatte almindelige undervisningspligt, som i henhold til § 2 i lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland er på 9 år. Formålet med den brede formulering er at sikre, at reglen er tidssvarende, således at den vil være gældende for den til enhver tid lovfastsatte undervisningspligt.

 

Til § 46, stk. 3

Lovforslagets § 46, stk. 3, bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdets forsvarlige udførelse, og at indføre højere aldersgrænser for visse former for arbejde, for at sikre at unge ikke udfører arbejde, som efter sin beskaffenhed generelt kan være farligt for de unge, når deres manglende erfaring og bevidsthed om risici samt større sårbarhed tages i betragtning, jf. forslagets § 46, stk. 1.

 

Forslagets § 46, stk. 3, giver den nødvendige bemyndigelse til at fastsætte detailregler. Den erstatter den gældende § 46, stk. 2. De gældende regler på dette område, fastsat i en bekendtgørelse, tænkes stort set videreført, dog således, at reglerne i Grønland og Danmark får samme indhold. Det betyder bl.a., at der også for Grønland kan blive udstedt forbud mod, at unge beskæftiges med arbejde, hvor de kan komme i kontakt med vilde eller giftige dyr.

 

Der kan i henhold til lovforslaget indføres særlige regler for unge, som følger en uddannelse. Der tænkes her hovedsageligt på arbejdssituationer - som kan indeholde visse faremomenter - men som indgår som et nødvendigt led i den unges erhvervsuddannelse.  

 

Til § 46, stk. 4

Den foreslåede § 46, stk. 4, giver mulighed for at fastsætte undtagelser for arbejde, der er lejlighedsvist eller kortvarigt, når det finder sted i en arbejdsgivers private husholdning eller i en virksomhed, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. De undtagelser, der fastsættes, skal nærmere afgrænses og betinges. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som fx at de unge skal have grundig oplæring i arbejdet og være under effektivt og stadigt tilsyn. 

 

Bestemmelsen vil navnlig kunne få betydning for børns deltagelse i arbejdet på familielandbrug, deltagelse i jagt og fangst og tjenesteydelser af lettere karakter. Der vil dog kun kunne blive tale om arbejde af begrænset omfang, da arbejdet som ovenfor nævnt skal være lejlighedsvist eller kortvarigt.  

 

Bestemmelsen giver ikke adgang til at undtage fra den generelle forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.

 

Til § 46, stk. 5

Forslagets § 46, stk. 5, giver mulighed for at fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af forslagets § 46, stk. 3, for unge, der må antages at have en særlig erfaring og kendskab til et område, således som det eksempelvis er tilfældet indenfor landbruget og jagt og fangst. Med hensyn til begrænsninger og betingelser kan dette fx bestå i en grundig oplæring af de unge og et stadigt tilsyn. Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte fravigelser fra den generelle forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.  

 

Til § 46, stk. 6

Den foreslåede § 46, stk. 6, samler de bemyndigelsesbestemmelser, der relaterer sig til unges adgang til arbejde.  

 

De nugældende regler i arbejdsmiljølovens kapitel 9 giver adgang til at fastsætte regler om unges lettere erhvervsmæssige arbejde, der fraviger aldersgrænsen på 15 år, men angiver ikke en nedre aldersgrænse for unges erhvervsmæssige beskæftigelse. Den nederste aldersgrænse i den grønlandske arbejdsmiljølovgivning har indtil nu været fastsat i bekendtgørelsesform til 10 år. 10-års grænsen skal ændres af hensyn til ILO-konventionerne nr. 138 og 182 og ønsket om samme beskyttelsesniveau i de to rigsdele. Forslagets § 46, stk. 6, nr. 1, er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, da revisionen af den eksisterende liste om tilladt lettere arbejde vil kræve en ret detaljeret regelfastsættelse, og det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at dette sker administrativt.  

 

Som noget nyt får beskæftigelsesministeren med forslagets § 46, stk. 6, nr. 2, mulighed for at udarbejde regler om fravigelse af 15-års grænsen for adgangen til arbejde samt reglerne om arbejdstid, dog undtaget natarbejdsreglerne, for unge, som arbejder som led i en uddannelse. Den tid, den unge

i forbindelse med uddannelsen bruger på undervisning, skal regnes med til arbejdstiden. I forslagets

§ 47, stk. 5, nr. 1, findes hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.

 

Beskæftigelsesministeren får med forslagets § 46, stk. 6, nr. 3, bemyndigelse til at udfærdige regler for børns deltagelse i offentlige forestillinger eller deltagelse i anden kunstnerisk aktivitet. Der er ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for unge under 13 år skal der meddeles tilladelse i det enkelte tilfælde.

 

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende grønlandske arbejdsmiljølov, hvorfor indførelsen af den vil medføre samme beskyttelsesniveau i de to rigsdele. 

 

Efter de danske regler, der har været gældende med visse ændringer siden 1964, skal der meddeles tilladelse af politiet til unges deltagelse i kulturelle aktiviteter. Politiet skal påse at den generelle forsvarlighedsbestemmelse i § 46, stk. 1, overholdes, hvilket betyder, at politiet kun må meddele tilladelse i det enkelte tilfælde, såfremt barnets medvirken skønnes forsvarlig. Der skal navnlig tages hensyn til barnets alder, helbredstilstand og miljø, dets skolegang, arten og hyppigheden af dets medvirken, den daglige arbejdstid samt arbejdsstedets og engagementets varighed og lignende. For tilladelsen kan der fastsættes sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævet.

 

En tilsvarende ordning vil ved bekendtgørelse med lignende indhold som den danske blive etableret i Grønland.

 

Optræden, som udelukkende sker som led i klub- eller foreningsaktiviteter, eller som led i kirkelige aktiviteter, og som ikke har karakter af et arbejde, er ikke omfattet af lovens kapitel 9, og der er således ingen pligt til at indhente tilladelse. Dette gælder fx folkekirkens børnekor, hvor der er tale om en uddannelses- eller fritidsaktivitet, og hvor betaling for medvirken alene er en godtgørelse for faktiske udgifter.  

 

Til § 46, stk. 7

Forslagets § 46, stk. 7, indfører en generel pligt for arbejdsgivere til at underrette forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges beskæftigelse. Bestemmelsen relaterer sig til unge under 15 år eller unge, som stadig er omfattet af undervisningspligten.

 

Bestemmelsen er i overensstemmelse med principperne i lov nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland og kongelig anordning nr. 306 af 14. juni 1993 om ikrafttræden af myndighedsloven i Grønland. Forældremyndighedens indehaver skal i henhold til disse love bl.a. drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov, og forældremyndighedens indehaver kan ophæve en arbejdsaftale, som et barn har indgået på egen hånd, såfremt hensynet til barnets opdragelse eller velfærd kræver det.  

 

Endvidere underbygger bestemmelsen den forpligtelse som forældre til de unge har efter den grønlandske arbejdsmiljølovs § 69. Der er ikke opstillet formkrav til underretningen, og denne vil kunne ske mundtligt.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 60, stk. 1-7.

 

Til § 47, stk. 1

Forslagets § 47, stk. 1, erstatter og ændrer den gældende § 47, stk. 1 og 2. Den gældende regel i § 47, stk. 1, og 2, om unges arbejdstid foreskriver, at arbejdstiden for unge under 18 år normalt ikke må overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget indenfor samme fag, og at den daglige arbejdstid ikke må overstige 10 timer pr. dag.   

 

I forslaget er valgt et maksimum på en samlet ugentlig arbejdstid på 40 timer, og den maksimale daglige arbejdstid er fastsat til 8 timer, svarende til indholdet af bestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov. 

 

Som en yderligere beskyttelse af de unge, og fastholdelse af det gældende beskyttelsesniveau i tilfælde, hvor arbejdstiden inden for et fag er lavere end 40 timer om ugen, er desuden fastsat, at den sædvanlige ugentlige arbejdstid for voksne ikke må overskrides.  

 

Til § 47, stk. 2

Efter den foreslåede § 47, stk. 2, om de særlige arbejdstidsbegrænsninger for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må disse unge i skoleuger arbejde 2 timer om dagen og 12 timer om ugen. Efter den gældende § 46 er der for børn under 15 år en begrænsning på 2 timer dagligt for lettere hjælpearbejde. Arbejdstidsreglen er begrundet i betragtninger om yderligere hensyntagen til den yngste gruppe. De unge under 15 år, som stadig er omfattet af undervisningspligten, skal have de bedste muligheder for at  kunne følge og få udbytte af deres daglige skolegang.

 

Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten foreslås i skolefri perioder maksimalt at må arbejde i 7 timer om dagen og 35 timer om ugen. Dette er nyt i forhold  til gældende regler. Forslagets § 47, stk. 2, fastsætter derudover et maksimum i antallet af arbejdstimer for unge, som er under 15 år, men som har afsluttet deres undervisningspligt. Bestemmelsen er ny, og har betydning ved udførelse af lettere arbejde efter de særlige regler herom.  

 

Unge, som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, må i skolefri perioder arbejde 8 timer dagligt og 40 timer om ugen, hvilket er en skærpelse i forhold til den gældende bestemmelse om 10 timer dagligt.

 

Til § 47, stk. 3

Med forslagets § 47, stk. 3, der er ny, indføres en speciel pause-regel, gældende for alle unge under 18 år. Forslagets § 47, stk. 3, fastsætter, at den skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende. 

 

Til § 47, stk. 4

Den foreslåede § 47, stk. 4, indeholder forbud mod unges aften- og natarbejde. Det foreslåede forbud mod arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 06.00 for alle unge under 18 år er strengere end den gældende bestemmelse i den grønlandske arbejdsmiljølovs § 48, stk. 2, men svarer til bestemmelsen i § 61, stk. 4, i den danske arbejdsmiljølov. Formålet med bestemmelsen er at sikre samme beskyttelse af unge under 18 år i de to rigsdele.

 

Til § 47, stk. 5

Forslagets § 47, stk. 5, er ny og præciserer og indskrænker den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 47, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse relaterer sig til alle de foregående bestemmelser i forslagets § 47, og giver hjemmel til at fastsætte nærmere forskrifter vedrørende arbejdstiden i 4 tilfælde.  

 

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 1, om arbejdstidens tilrettelæggelse og beregning tager navnlig sigte på den regulering, der vil kunne blive nødvendig til opfyldelse af forslagets § 46, stk. 6, nr. 2, der fastsætter, at undervisningstid skal regnes med til arbejdstiden i de tilfælde, hvor den unge arbejder som led i en uddannelses- eller praktikordning. Det betyder som anført, at hvis en ung er ansat af flere arbejdsgivere, så skal de præsterede arbejdsdage og arbejdstimer lægges sammen ved beregning af arbejdstiden. Vedrørende spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for, at arbejdstidsreglerne overholdes, når unge arbejder for flere arbejdsgivere, henvises til forslagets § 46, stk. 7, som affattet ved forslagets § 1, nr. 27, og den grønlandske arbejdsmiljølovs § 69.

 

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 2, er ny og omhandler udelukkende unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Arbejdstidsreglerne kan kun fraviges i særlige tilfælde hvor arbejdets karakter nødvendiggør dette, fx indenfor landbrug. Der kan ikke fastsættes regler som fraviger natarbejde-, hviletids- og fridøgnsreglerne.  

 

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 3, er ny og har til formål at sikre, at unge, som er omfattet af undervisningspligten, så vidt muligt skal have en årlig hvileperiode, og den giver beskæftigelsesministeren mulighed for at indføre regler om, at unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten, får en arbejdsfri periode i løbet af sommerens skoleferie.

 

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 4, giver beskæftigelsesministeren mulighed for at udarbejde mere lempelige regler end fastsat i forslagets § 47, stk. 4, for 15-17-åriges aften- og natarbejde inden for særlige  områder, forudsat at de unge har opfyldt deres undervisningspligt. Der kan efter bestemmelsen dog ikke lempes for tidsrummet mellem kl. 24.00 og kl. 04.00.

 

Til § 48   

§ 48 udbygger den nugældende § 48 om hvileperiode og fridøgn, for unge under 18 år. 

 

Til § 48, stk. 1

I henhold til forslagets § 48,  stk. 1, skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet. For andre un- ge skal den sammenhængende hvileperiode efter gældende § 48 være på mindst 12 timer i døgnet.

 

Til § 48, stk. 2

Efter de gældende regler omfattes unge under 18 år af de samme regler om fridøgn, som gælder for voksne (lov om arbejdsmiljø i Grønland §§ 41-43). Forslagets § 48, stk. 2, fastsætter, at alle unge under 18 år skal have en ugentlig hvileperiode på 2 døgn. I henhold til den grønlandske arbejdsmiljølov § 41 skal det ugentlige fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Dette skal ikke videreføres i de nye regler for unge under 18 år, da de unge nu som minimum skal have to hele fridøgn.  

 

I henhold til den grønlandske arbejdsmiljølov § 41 skal det ugentlige fridøgn så vidt muligt falde på søndage. Denne bestemmelse er overført til forslagets § 48, stk. 2. 

 

Til § 48, stk. 3

Med den foreslåede § 48, stk. 3, følges systematikken fra forslagets §§ 46-47 med en bestemmelse, som samler bemyndigelsesbestemmelserne for hvileperiode og fridøgn.

 

Udtrykket »fag og faglige områder samt særlige arbejdsformer«  relaterer sig til samme ordlyd i forslagets § 1, nr. 23 (§ 43).

 

Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 1, indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte særlige regler om hvileperiodens varighed for fag eller faglige områder, men den begrænses til »unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten«. Det er herefter muligt at fastsætte særlige regler vedrørende hvileperioden for eksempelvis områder som landbruget, jagt og fangst og hotel- og restaurationssektoren. Bestemmelsen præciserer gældende § 48, stk. 3.  

 

Forslagets § 48, stk. 3, nr. 2, giver bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til fastsættelse af regler om udsættelse af fridøgn, hvorefter det er muligt at fastsætte særlige regler vedrørende fridøgn for områder som eksempelvis landbruget, jagt og fangst og hotel- og restaurationssektoren.  

 

Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 3, indebærer, at der kan tillades afbrydelse af hvileperioden i forbindelse med aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder eller af kortere varighed i løbet af hele dagen.  

 

Fridøgnsreglen kan fraviges, hvis det af tekniske eller organisatoriske grunde er berettiget, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers hvil i sammenhæng. Beskæftigelsesministeren bemyndiges i forslagets § 48, stk. 3, nr. 4, til at foretage den nærmere regulering.  

 

Bestemmelsen svarer til § 62 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 28

 

Til § 48 a

I § 48 a indsættes en bestemmelse særligt for unge under 18 år, som viderefører reglerne om force majeure i gældende § 42. For sådanne situationer kan der gives adgang til at fravige visse krav om arbejdstid, natarbejde og pauser på nogle nærmere angivne betingelser.

 

Til nr. 29

 

Til § 49, stk. 1

Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter lægeundersøgelser for såvel enkeltvirksomheder som fag eller faglige områder eller andre grupper, fx karakteriseret ved alder, køn eller arbejdets art.

 

Det forudsættes, at det i vidt omfang overlades til Arbejdstilsynet at afgøre, hvem der konkret skal omfattes af en undersøgelsesordning, og hvorledes den nærmere skal gennemføres inden for de af beskæftigelsesministeren efter indhentet udtalelse fra Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynets fastlagte rammer.

 

Det forudsættes endvidere, at der forhandles med de berørte faglige organisationer. Det er en betingelse efter stk. 1, at arbejdet er forbundet med fare for de ansattes sundhed, det vil sige, at sundhedsfaren skal være konstateret. Dette kan ske ved fx lægeundersøgelser, arbejdshygiejniske eller arbejdsmedicinske undersøgelser efter stk. 2, ved de undersøgelser, arbejdsgiveren skal lade foretage efter § 17 eller ved undersøgelser foretaget af en sikkerhedsorganisation.

 

Under hensyn til, at det grønlandske sundhedsvæsen henhører under Grønlands Hjemmestyre, vil beskæftigelsesministerens fastsættelse af regler i medfør af  bestemmelsen ske i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre.

 

Med hensyn til udtrykket ¿fare for de ansattes sundhed¿ skal det forstås i overensstemmelsen med den gældende lovs § 1 og bemærkningerne hertil.

 

Til § 49, stk. 1, nr. 1

En lægeundersøgelse efter ansættelsens ophør sidestilles med lægeundersøgelse af ansatte i virksomheder, der tidligere - under de pågældendes ansættelse - havde arbejde, som var forbundet med fare for de ansattes helbred. Som eksempel kan nævnes minearbejde. En sådan lægeundersøgelse kan bl.a. have betydning for vurderingen af, hvilket arbejde den ansatte fortsat skal beskæftiges ved, såfremt den pågældende har været udsat for sundhedsforringende påvirkninger.

 

Til § 49, stk. 1, nr. 2

Ved arbejdsmedicinske undersøgelser forstås lægelige undersøgelser af de ansattes reaktioner på arbejdsmiljøet.

 

Ved arbejdshygiejniske undersøgelser forstås bestemmelse af de ydre fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger på arbejdspladsen, fx målinger og analyse af støv, støj, luftarter og lignende.

 

Andre undersøgelser er fx arbejdspsykologiske undersøgelser, der også tager sigte på det psykiske arbejdsklima, ergonomiske undersøgelser og lignende, som har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed.

 

Til § 49, stk. 2

Stk. 2 vedrører som nævnt de tilfælde, hvor sundhedsfaren ikke er konstateret.

 

Lægeundersøgelser kan være komplicerede og kan stille store krav til en begrænset kapacitet af specialudstyr og specialister. Der må derfor foretages en nøje vurdering af behovet, før der træffes beslutning om iværksættelsen. Der kan ikke i loven fastsættes bestemte retningslinier for denne vurdering. Den må overlades til beskæftigelsesministerens skøn på grundlag af indstillingen fra sagkyndige og fra Arbejdsmiljørådet.

 

Grundlaget for skønnet over behovet vil være en mistanke om en vis sundhedsfare. Den kan fx hidrøre fra klager, sygdomstilfælde eller arbejdshygiejniske målinger eller fra erfaringer fra andre lande.

 

Til § 49, stk. 3

Som hovedregel bør betalingspligten påhvile arbejdsgiveren, jf. også § 17. Det kan ikke udelukkes, at undersøgelsen i nogle tilfælde bør betales af den ansatte, fx undertiden når den foretages før ansættelsen eller efter ansættelsens ophør.

 

Der kan også være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, at staten bærer omkostningerne, fx ved undersøgelser, der ikke skyldes forholdene i den enkelte virksomhed, men hovedsagelig er begrundet i generelt forebyggende hensyn. Det må derfor afhænge af de regler, der udarbejdes om lægeundersøgelser, hvilke bestemmelser der skal gives om dækning af udgifterne.

 

Til § 49, stk. 4

Efter den gældende bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 er det hovedreglen, at lægeundersøgelser foretages uden for arbejdstiden. Kun hvor dette ikke er muligt, er arbejdsgiveren forpligtet til at give den nødvendige frihed uden tab af indtægt. Den foreslåede bestemmelse hviler på det synspunkt, at undersøgelserne er et led i arbejdsforholdet, og derfor bør ske i arbejdstiden, medmindre dette ikke er muligt, og skal ske uden tab af indtægt. Bestemmelsen indebærer også, at der ved undersøgelse efter ansættelsens ophør kan blive tale om, at den tidligere arbejdsgiver helt eller delvist skal betale erstatning for tab af indtægt hos en ny arbejdsgiver.

 

Til § 49,  stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 9 i den nugældende bekendtgørelsen nr. 119 af 5. marts 1974. Bestemmelse om straf for overtrædelse må fastsættes i de regler, der udstedes om lægeundersøgelse, jf. § 65, stk. 1, og § 67.

 

§ 49 svarer til § 63 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden.

 

Til  nr. 30

 

Til § 49 a

§ 49 a svarer til § 64 i den danske arbejdsmiljølov.

 

Der er ikke med hjemmel i § 64 i den danske arbejdsmiljølov udstedt regler vedrørende lægeundersøgelse af unge under 18 år, og der er ikke konkrete overvejelser om at udstede regler herom for Grønland.

 

Til nr. 31

 

Overskriften til kapitel 11 foreslås ændret under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet blev nedlagt pr. 1. januar 1999. Angivelsen ¿m.v.¿ er medtaget i overskriften, da kapitlet også indeholder bestemmelser om støtte til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i Grønland.

 

Til nr. 32

 

Bestemmelsen, der pålægger Arbejdsmiljørådet at fremkomme med en udtalelse i klagesager, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 42.

 

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den danske lovs § 66, stk. 1, nr. 4, som den var formuleret før indførelsen af det nuværende danske klagesystem i 1998.

 

Til nr. 33

Forslaget om ændring af Arbejdsmiljørådets sammensætning er nødvendiggjort af, at paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske Tjenestemandsforening) er blevet opløst.

 

Den foreslåede sammensætning af rådet har til formål at sikre, at de organisationer, der tidligere var repræsenteret via medlemsskabet af NAK, fortsat vil være repræsenteret i rådet.

 

Af hensyn hertil og for at bibeholde den paritetiske sammensætning i Arbejdsmiljørådet, foreslås rådets medlemstal forhøjet fra 6 til 8 medlemmer.

 

Til nr. 34

 

I medfør af den gældende lovs § 52 kan såvel beskæftigelsesministeren som direktøren for Arbejdstilsynet indhente udtalelser fra Det danske Arbejdsmiljøråd i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland. Det danske Arbejdsmiljøråd kan endvidere på eget initiativ drøfte sager inden for den grønlandske arbejdsmiljølovs område samt udtale sig herom til beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet. Endelig kan Det danske Arbejdsmiljøråd fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om arbejdsmiljø i Grønland.

 

Bestemmelsen har aldrig været anvendt og foreslås derfor ophævet som overflødig.

 

Til nr. 35

 

Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, og der ikke i Grønland er branchearbejdsmiljøråd eller servicecenter, foreslås muligheden for at yde støtte til oplysning og information om arbejdsmiljømæssige spørgsmål i Grønland overført til beskæftigelsesministeren, der endvidere bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere retningslinier om administrationen af støtten.

 

Støtten vil kunne anvendes til køb af bistand fra både private og offentlige enheder, fx fra branchearbejdsmiljøråd og fra Service Centeret.

 

Til nr. 36

 

Der er tale om en konsekvensændring, der har til formål at bringe bestemmelsen indholdsmæssigt i overensstemmelsen med den danske arbejdsmiljølovs § 70, hvorefter direktøren for Arbejdstilsynet nærmere fastlægger organiseringen af og opgavefordelingen mellem Arbejdstilsynets afdelinger.

 

Til nr. 37

 

Den nuværende formulering af den grønlandske arbejdsmiljølovs § 57, stk. 3: "Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling . . .", kan fortolkes som værende præceptiv, hvorefter beskæftigelsesministeren er forpligtet til at fastsætte gebyrbestemmelser og nok kan ændre sådanne, men ikke efterfølgende ophæve fastsatte gebyrbestemmelser.  

 

Den foreslåede ændring: "Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, . . ." har til formål at præcisere, at beskæftigelsesministeren har valgfrihed vedrørende fastsættelse af gebyrbestemmelser og således også helt eller delvist kan ophæve gebyrbestemmelser, når sådanne er fastsat.

 

Formuleringen af § 57, stk. 3, svarer til § 74, stk. 3, i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til  nr. 38

 

Forslaget indeholder i stk. 1, 3 og 4, ændringer af præciserende og redaktionel karakter i forhold til den gældende bestemmelse i § 59. 

 

I stk. 1 foreslås en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.  

 

Der kan herved afkræves oplysninger om alle forhold, der er omfattet af tilsynet, herunder om rapporter, undersøgelser, besigtigelser, anvisninger m.v.  

 

Tilsidesættelse af oplysningspligten efter stk. 1 kan straffes efter § 65, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr. 43.

 

De i stk. 2 og 4 foreslåede ændringer er i det væsentlige af redaktionel karakter. Det forudsættes, at beføjelserne efter stk. 4, herunder adgangen til fotografiske optagelser og lignende, kun anvendes i det omfang, det skønnes nødvendigt for tilsynsarbejdet. Virksomheden bør underrettes herom.

 

For så vidt angår stk. 3, betyder bestemmelsen, at der ikke vil ske kontrol med ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør det selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, eller på husstandens køretøj (bil, motorcykel m.v.) fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Der henvises dog til den i de almindelige bemærkninger nævnte modifikation vedrørende anmeldelse til politiet.

 

Arbejdstilsynet´s kontrol med hhv. arbejde for en arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig, erhvervsmæssigt arbejde udført af selvstændige erhvervsdrivende (enten beboeren eller udefrakommende) i en privatbolig samt lovpligtig eftersyn af elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbeholdere ændres ikke med forslaget. Endvidere bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte, at det såkaldte lovpligtige eftersyn af elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbeholdere fortsat kan finde sted uden retskendelse.

 

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 76.

 

Til nr. 39

 

Med ændringen får bestemmelsen samme ordlyd som § 77, stk. 2, nr. 2, i den danske arbejdsmiljølov, hvorved eventuelle fortolkningstvivl kan undgås. Den ændrede ordlyd er alene af redaktionel karakter og vil ikke medføre ændringer i Arbejdstilsynets hidtidige praksis.

 

Til nr. 40

 

Den foreslåede bestemmelse har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for retshåndhævelsesskridt, som Arbejdstilsynet kan tage i anvendelse over for leverede tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der kan frembyde fare for sikkerhed og sundhed.  

 

Med den eksisterende hjemmel i arbejdsmiljøloven er det ikke muligt at pålægge leverandører m.v. at standse levering af en bestemt maskine eller personligt værnemiddel eller at pålægge disse at genoprette en eventuel skade i forhold til de ansatte på de enkelte virksomheder ved afhjælpning eller tilbagekaldelse af tekniske hjælpemidler m.v.  

 

Arbejdstilsynet har i sådanne tilfælde været henvist til over for leverandøren at indskærpe overholdelse af eksisterende regler og at bringe straffebestsemmelserne i anvendelse for brud på disse regler, som er konstateret af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på de enkelte virksomheder.  

 

Forslaget indebærer således, at Arbejdstilsynet får kompetence til påbud om nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt standsning af levering, markedsføring og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt de pågældende tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler frembyder fare for sikkerhed og sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt.  

 

Som mindre indgribende foranstaltninger kan tænkes påbud om oplysning om, til hvem levering er sket, og afhjælpning og/eller efterlevering af f.eks. supplerende sikkerhedsudstyr og brugsanvisninger.  

 

Kompetencen efter forslaget er tillagt direktøren for Arbejdstilsynet under hensyn til bestemmelsens indgribende karakter og den nødvendige koordinering på landsplan.   

 

De gældende bestemmelser for leverandører med flere fremgår i øvrigt af §§ 24-30, særlig § 24 i loven.

 

I henhold til § 24 skal leverandører med flere af maskiner eller andre tekniske hjælpemidler sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed og sundhed. Efter  § 29 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler blandt andet herom.

 

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 77, stk. 3.

 

Til nr. 41

 

Til § 47, stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumentation for Arbejdstilsynets inspektioner m.v.

 

Til § 47, stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse gives Arbejdstilsynet mulighed for at stille krav om, at arbejdsgiveren inden en fastsat frist skal melde tilbage på skriftlige påbud m.v.

 

Bestemmelsen, der også findes i den danske arbejdsmiljølovgivning, forventes at medvirke til, at  virksomhedernes sikkerhedsorganisation sikres orientering om meddelte påbud og forbud, ligesom  Arbejdstilsynet i Grønland i flere tilfælde end nu forventes at ville få oplysninger om, hvad der på de enkelte arbejdspladser er gjort for at efterkomme meddelte påbud m.v.

 

Arbejdstilsynet i Grønland vil endvidere ved tilbagemeldingskravet kunne tilpasse opfølgningen på tilsyn, så kontrolbesøg vil kunne udføres stikprøvevis som i Danmark.

 

Til nr. 42

 

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø blev Arbejdstilsynet i Danmark en enhedsorganisation. Ved samme lov blev rekursadgangen ændret med virkning fra den 1. januar 1999, således at der indførtes et to-instanssystem med Arbejdsmiljøankenævnet som eneste klageinstans.

 

De foreslåede ændringer af § 64 er en konsekvens heraf.

 

Til § 64, stk. 1

Som følge af den tekniske udvikling gennem de senere år, herunder udbredelse af adgangen til telefax og e-post i Grønland, foreslås klagefristen nedsat fra 8 til 6 uger.

 

Der foreslås indført et to-instanssystem som beskrevet i de almindelige bemærkninger, således at beskæftigelsesministeren bliver eneste klageinstans for afgørelser truffet i medfør af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

 

Til § 64, stk. 2

Der indføres et remonstrationssystem som i Danmark, således at alle klager sendes til Arbejdstilsynet. Som anført i de almindelige bemærkninger, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren, hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.

 

Til § 64, stk. 3

Med forslaget vil klage over straks-påbud ikke længere have opsættende virkning. Formålet er, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne til det yderste.

 

Bestemmelsen svarer til § 81, stk. 3, i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til § 64, stk. 4

Bestemmelsen, om mulig behandling af ikke rettidigt indgivet klage, svarer til § 81, stk. 4, i den danske arbejdsmiljølov.

 

Til § 64, stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren skal indhente rådets udtalelse, inden han træffer afgørelse i klagesager. Det svarer til den ordning, der var gældende i Danmark før den 1. januar

1999, hvor det nuværende klagesystem blev indført.

 

Bestemmelsen skal sikre rådets indflydelse på klagesagers afgørelse og derved lovens administrative udfyldelse.

 

Til nr. 43

 

Overtrædelse af den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er sanktioneret med bøde, mens overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning kan straffes med bøde eller fængsel op til 1 år - ved skærpende omstændigheder med op til 2 års fængsel.

 

Strafferammen i den danske arbejdsmiljølov er blevet skærpet gennem de seneste år, jf. de almindelige bemærkninger. Formålene hermed har været dels at understrege betydning af, at lovgivningen overholdes, dels at forhøje bødeniveauet, så bøderne bliver følelige for virksomhederne med et deraf følgende incitament til at overholde lovgivningen på området.

 

En tilsvarende skærpelse er endnu ikke sket i Grønland, hvorfor en bøde for overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning som udgangspunkt ligger på kr. 20.000, mens den i Grønland fortsat ligger på kr. 10.000.

 

Med forslaget om ændring af foranstaltningsbestemmelserne i den grønlandske arbejdsmiljølov tilsigtes der en stigning i bødeniveauet, svarende til den danske, så sanktionsniveauet bliver ens i de to rigsdele.

 

Til § 65, stk. 1

Da kriminalloven ikke indeholder strafferammer, henvises der alene til, at der ved overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov kan ske idømmelse af foranstaltninger i medfør af kriminalloven. Hensigten hermed er - som det var tilfældet ved ændring af straffebestemmelserne i den danske arbejdsmiljølov - at tilkendegive, at samfundet ser med større alvor en hidtil på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at understrege vigtigheden af idømmelse af bøder på et føleligt niveau, der kan give virksomhederne et incitament til at overholde gældende regler.

 

I bestemmelsen er der endvidere sket konsekvensændringer som følge af de øvrige foreslåede ændringer af loven.

 

Til § 65, stk. 2

Efter forslaget udvides området for idømmelse af foranstaltninger i medfør af kriminalloven til generelt at omfatte overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt.  

 

Det er med lovændringen tilsigtet, at ændringen fra foranstaltning alene i form af bøde til foranstaltning i medfør af kriminalloven også skal komme til udtryk ved bødefastsættelsen, således at det forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom, skal have betydning for bødeniveauet.  

 

Efter kriminallovens § 87 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De nye bestemmelser i § 65, stk. 3 og 4, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad der skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.

 

Opregningen i stk. 2-3 af skærpende omstændigheder er ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af, hvilke momenter der skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Kriminallovens almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk kapitel 23, finder anvendelse som hidtil.  

 

At de forhold, der er nævnt i stk. 2-3, skal betragtes som skærpende omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de nævnte omstændigheder, bør dette føre til en foranstaltning, typisk i form af bøde, der er større end den bøde, der ville være udmålt uden. Hvis der foreligger flere af de nævnte omstændigheder, bør det også komme til udtryk i sanktionsfastsættelsen, alt efter hvor mange af omstændighederne der foreligger i den konkrete sag.  

 

Til § 65, stk. 2, nr. 1  

Et af formålene med den grønlandske arbejdsmiljølov er gennem forebyggelse at skabe et værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Dette søges opnået ved at opstille en række beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Liv og helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens forstand. Det findes   derfor at være en ekstra alvorlig overtrædelse, når denne har medført skade på en person eller fremkaldt fare herfor.  

 

Til § 65, stk. 2, nr. 2  

Alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har pligt til at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et grundliggende dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for ansvar. Retsvildfarelser kan dog få en vis relevans specielt på særlovgivningens område, da det efter kriminallovens § 88, nr. 1, kan tale som en formildende omstændighed, at personen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. Omvendt kan der stilles særlige krav om kendskab til reglerne, hvis man agerer som professionel.  

 

Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed, hvis Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke overholder de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven, og på den baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden, og dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i »ond tro«. Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.  

 

Til § 65, stk. 2, nr. 3 

At en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, herunder besparelse, ved en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, må betragtes som en skærpende omstændighed af flere årsager. For det første har virksomheden opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed. For det andet kan virksomheden dermed have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovgivningen.

 

Til § 65, stk. 2, nr. 4

Efter den foreslåede § 65, stk. 4, skal der endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, dersom der ikke sker konfiskation.  

 

Til § 65, stk. 3 

I den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 er der fastsat en række særlige regler, der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således særlige beskyttelsesobjekter efter den grønlandske arbejdsmiljølov. Dette hænger sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en særlig stor risiko.  

 

I 1992 blev strafferammen i den danske arbejdsmiljølov udvidet til to års fængsel for dermed at til- kendegive, at unge under 18 år har krav på en særlig beskyttelse. Denne særlige beskyttelse foreslås nu også indført i den grønlandske arbejdsmiljølov, da det forhold, at unge under 18 år har været beskæftiget i forbindelse med en overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov, og at der er sket en skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, må betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse, hvilket skal komme til udtryk ved udmåling af foranstaltningen. 

 

Til § 65, stk. 4

I Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 10. december 1975 over forslag til den danske lov om arbejdsmiljø står der bl.a.:  

 

"Målsætningen må være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav.  

 

I denne forbindelse må det understreges, at de virksomheder, der holder sig lovgivningen efterrettelig, ikke stilles økonomisk og dermed konkurrencemæssigt ringere ved at overholde loven i forhold til de virksomheder, der slækker på lovgivningens krav."  

 

Det udbytte, der i givet fald kan konfiskeres, er den økonomiske fordel, som lovovertræderen har opnået. Udbyttet skal have nær sammenhæng med lovovertrædelsen, jf. formuleringen "udbyttet ved en forbrydelse" i kriminallovens § 116. Den nødvendige sammenhæng foreligger dog også selv om den opnåede økonomiske fordel er en mere indirekte følge af lovovertrædelsen.  

 

Begrundelsen for, at der skønsmæssigt kan foretages udbyttekonfiskation efter en begået lovovertrædelse, er den samme som begrundelsen for straf. Udbyttekonfiskation anvendes derfor også ud fra pønalt prægede betragtninger, således at samtlige strafudmålingshensyn kan spille en rolle for, med hvor stort et beløb der skal ske konfiskation. Der vil undertiden ikke være forskel på konfiskation af ulovlig fortjeneste og en bødestraf, der er fastsat under hensyn til den tilsigtede eller opnåede fortjeneste.  

 

Til § 65, stk. 5

Som anført i de almindelige bemærkninger har det i praksis i Danmark tidligere givet anledning til tvivl, om og i hvilken udstrækning der ville kunne pålægges straf for personer, der medvirker til overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. På denne baggrund er der fundet behov for at præcisere, at kriminallovens almindelige bestemmelse om medvirken i lighed med anden særlovgivning finder tilsvarende anvendelse på den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.  

 

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med, at opregningen af ansvarssubjekter i lovens kapitel 3 ikke er udtømmende.

 

Ansvar for medvirken vil i første række kunne tænkes anvendt på personer, der har en særlig - økonomisk eller anden - tilknytning til eller interesse i virksomheden, for eksempel aktionærer og lignende.  

 

I princippet vil et medvirkensansvar også kunne komme på tale i tilfælde, hvor en af de i kapitel 3 særligt opregnede personer (arbejdsgiver, arbejdsleder, virksomhedsleder) medvirker til overtrædelse af pligter, der påhviler en anden ligeledes af kapitel 3 omfattet person. I praksis bør et sådant an- svar dog formentlig alene kunne ifaldes i ganske særlige tilfælde, for eksempel hvor den pågældende optræder atypisk i forhold til sine sædvanlige funktioner.

 

Til § 65, stk. 6

Med forslaget til ændring af § 65, stk. 6, forlænges forældelsesfristen fra 2 år til 5 år i sager om leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

 

Ved levering og installation af tekniske hjælpemidler, for eksempel maskiner, eller levering af stoffer og materialer, kan der gå lang tid, før det konstateres, at leverancen var behæftet med en sikkerhedsmæssig mangel og således ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningens forsvarlighedsbestemmelser vedrørende sikker konstruktion, indretning, stand, opbevaring, transport m.v.  

 

Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden får som regel først kendskab til sådanne overtrædelser i forbindelse med, at der sker en personulykke forårsaget af et stof eller materiale eller et teknisk hjælpemiddel, typisk en maskine, der er behæftet med en sikkerhedsmæssig mangel.  

 

Ved projektering eller rådgivning, for eksempel i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde eller et produktionsanlæg, vil der også ofte gå et stykke tid fra projekteringen/rådgivningen er afsluttet, til projektet realiseres. Myndighederne vil i praksis først blive opmærksomme på, at der ved projektering eller rådgivning ikke er taget hensyn til arbejdsmiljøforholdene ved realiseringen af projektet eller ved driften af det færdige projekt, hvis der sker en arbejdsulykke med personskade eller i   forbindelse med Arbejdstilsynets almindelige kontrolbesøg.  

 

Oplysningen af sager om ansvar for leverandører, reparatører, planlæggere m.fl. er endvidere ofte ganske tidskrævende. Dette skyldes flere forhold:  

 

For det første skal det nærmere undersøges, hvem der er leverandør, planlægger m.v., og hvor denne har hjemsted. For det andet vil en sådan sag kræve en nærmere og ofte tidskrævende teknisk  undersøgelse, herunder en undersøgelse af om en konstateret mangel er ansvarspådragende for leve-   randøren m.fl. Ansvar for leverandører, planlæggere m.fl. forudsætter således, at der kan føres bevis for subjektiv tilregnelse. Endelig kan der for det tredje være en række forhold til tekniske standarder, der skal undersøges nærmere, inden Arbejdstilsynet kan træffe beslutning om politianmeldelse.  

 

Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 82, stk. 7.

 

 

Til nr. 44

 

De foreslåede ændringer omfatter dels konsekvensændringer som følge af de øvrige forslag til ændring af loven, dels en indførelse af objektivt ansvar for arbejdsgiverne ved overtrædelse af § 36, stk. 1, om tekniske hjælpemidler. Denne bestemmelse har som den eneste af den grønlandske arbejdsmiljølovs centrale bestemmelser hidtil ikke været omfattet af det objektive ansvar.

 

Endvidere foreslås indsat stk. 2, hvorefter § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse ved udmålingen af bødeansvaret.

 

Sanktion i henhold til det objektive ansvar vil således fortsat kun kunne idømmes i form af bøde.

 

Bestemmelsen svarer til § 83 i den danske arbejdsmiljølov, og ved den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne i to rigsdele sådeles blive ligestillede.

 

Til nr. 45

 

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 64.

 

Til nr. 46

 

Ved forslaget til ny § 67 a præciseres, at der ikke påhviler virksomhedsledere m.fl. objektivt bødeansvar. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 16.

 

Til nr. 47

 

Bestemmelsen foreslås ændret, så den bliver mere fyldestgørende ved at nævne flere af de juridiske personer, der kan ifalde ansvar den grønlandske arbejdsmiljølov. Bl.a. foreslås det, at staten, der fortsat er arbejdsgiver i Grønland, eksplicit nævnes.

 

Det har ikke været muligt at foreslå en bestemmelse, svarende til den danske arbejdsmiljølovs § 86, da den grønlandske kriminallov ikke indeholder en bestemmelse om selskabsansvar, svarende til straffelovens § 26.

 

Til nr. 48

 

Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse svarende til § 997, stk. 3, i den danske retsplejelov. Det betyder, at der i Grønland ikke er mulighed for i forbindelse med en dom at pålægge domfældte at lovliggøre et ulovligt forhold under tvang af fortløbende bøder.

 

En arbejdsgiver kan dømmes for manglende efterkommelse af Arbejdstilsynets påbud, men der findes ikke midler, der kan gennemtvinge en efterkommelse af det afgivne påbud, så de påtalte forhold lovliggøres.

 

Det betyder, at der vil kunne afgives gentagne påbud om det samme forhold, uden at det nødvendigvis vil medføre, at der sker en lovliggørelse.

 

Med henblik på at sikre, at dette bliver muligt, foreslås den nye bestemmelse om tvangsbøder indføjet i den grønlandske arbejdsmiljølov.

 

Til nr. 49

 

Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om lægeundersøgelse af arbejdere ophæves i sin helhed, idet den del af bekendtgørelsen, der fortsat er oprethold, erstattes af bestemmelserne i § 1, nr. 30 og nr. 31.

 

 

Til § 2

 

Til § 2, stk. 1

Med § 2, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. maj 2003.

 

Til § 2, stk. 2

Der foreslås, at bestemmelsen i § 11 a om arbejdspladsvurdering først får virkning 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. d. 1. maj 2005. Hensigten hermed er at sikre mulighed for at informere om ordningen og udarbejde materiale til brug for udfærdigelsen af arbejdspladsvurderinger, så virksomheder og medarbejdere har de fornødne oplysninger, når bestemmelsen træder i kraft.

 

Til § 2, stk. 3

Det foreslås, at bestemmelsen i § 46, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, får virkning for arbejdsaftaler om beskæftigelse af unge under 15 år eller unge, som stadig er omfattet af undervisningspligten, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Arbejdsgiverne skal således ikke underrette indehaverne af forældremyndigheden for de arbejdsforhold, der er etableret før lovens ikrafttræden.

 

Til § 2, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af det nye klagesystem foreslås det, at Arbejdstilsynet færdigbehandler de klager, som er rejst over for direktøren for Arbejdstilsynet, inden det nye klagesystem træder i kraft, men at Arbejdstilsynets afgørelse herefter kan påklages til beskæftigelsesministeren.

 

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren færdigbehandler de klager, som er rejst over for ministeren inden den 1. januar 2003 således, at ministeren behandler sagerne i overensstemmelse med § 64 i lov om arbejdsmiljø i Grønland som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42. Dette indebærer, at i sager, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse inden lovens ikrafttræden, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.

 

13. maj 2002

 

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

 

§ 1-imut

 

Nr.1-imut 2-mullu

 

Allannguutit § 2, imm. 2, nr. 1-imi aamma nr. 2-mi atuisitsinngitsoorutissanut naleqquttunngorsaanerupput, taamaasilluni kapitali 9¿p atuuffiisa annertusaaviginerannut naapertuuttunngussallutik. Kinguliini nr. 26-imut oqaaseqaatit innersuunneqarput.

 

Aalajangersakkat danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 2, imm. 2, nr.1-imut aamma nr. 2-mut naapertuupput.

 

Nr. 3-mut

 

§ 2, imm. 2, nr. 3-mik atorunnaasitsinissaq pillugu innersuunneqarput siunnersuummi § 1, nr. 5.

 

Aallaaniarneq piniarnerlu § 2, imm. 2, nr. 5 aamma § 2, imm. 3, naapertorlugit inatsimmi pineqartunut ilaatitaasimanngillat. § 2, imm. 2, nr. 5-ip atorunnaarsinnerata kingunerissavaa inuussutissarsiutigalugu aallaaniarneq piniarnerlu nunami imaluunniit sikup sinaavanit ingerlanneqarpata inatsisip atuuffiinut ilaalernissaat inuussutissarsiutit allat tamaasa naligalugit. Soorlu aamma Danmarkimi taamaattoq.

 

Nr. 4-mut

 

Aalajangersakkami oqaaseqatigiit siulliit § 2, imm. 2-mi allannguutissatut siunnersuutit nassatarisaannik allannguutaapput.

 

Aqqusinertigut assartuineq pillugu § 2, imm. 3, nr. 5-imik nutaamik ivertitsinissap siunertaraa inatsisip pingaarnertut atuuffiinik annertusaaniarneq, taamaasilluni sulinerit ulorianaateqarsinnaasut pillugit aalajangersakkat nalinginnaasumik atuutilissallutik, t. i. aamma sullivinnut sulisitsisoqarluni suliffiunngitsunut, aammalu sulinermi pissutsinut, inatsimmi § 2, imm. 2, naapertorlugu ilaatinneqanngikkaluanut.

 

Aalajangersagaq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 2, imm. 3, nr. 5-imut naapertuuppoq eqqarsaatigineqarpullu s.ass. bussinik, lastbilinik, taxanik aammalu qamutinik aputaajaanermut atorneqartartunik ingerlatsinerit.

 

§ 2, imm. 3, nr. 6-imi oqaaseq ¿ukiukitsut¿ maannakkut atugaanerusumut ¿ukiukinnerpaaffik¿-mut allanngortinneqarpoq. Allannguummik taassuminnga inatsiseqarnermi pissutsit allanngortinniarneqanngillat.

 

Nr. 5-imut

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit atuuttoq malillugu sulineq, sulisitsisup angerlarsimaffigisaani ingerlanneqartoq inatsimmit pineqanngilaq, tak. § 2, imm. 2, nr. 3, taamaattorli imaalluni inatsimmi aalajangersakkat pingaarutillit arlallit taamatut sulinermut atuullutik, tak. inatsimmi § 2, imm. 3.

 

Maanakkut aalajangersagassatut siunnersuutaasumi, danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 7, imm. 2-tut oqaasertaqartumi, aalajangerneqassaaq angerlarsimaffinni sulinerit inatsimmi pineqartunut ilaanissaat, suliffeqarnermulli ministeri piginnaatitaassalluni tamatumani killilersuutissanik aalajangersaanissamut. S. ass. pineqartussat tassaasinnaapput suliffigisap aaqqissuunnera, ullormut qasuersaarfissaq aamma sapaatip akunneranut ullormik unnuamillu sulinngiffeqarnissaq pillugit malittarisassat.

 

Aalajangersagaq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 4-mut naapertuuppoq.

 

Nr. 6-imut

 

Atuuttup oqaasiliornera imarisamigut naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 6, imm. 2-mut. Taamaasilluni allannguutit erseqqissaaniutaapput, aalajangersakkamik danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 6, imm. 2-tut oqaasertaliinikkut.

 

Nr. 7-imut

Aalajangersagaq atuuttoq naapertorlugu sulisut sinniisaattut qinigaq ingerlaannaq aamma isumannaallisaanermi sinniisaalersussaavoq. Sulisut sinniisaannut aammalu isumannaallisaani siniisimut suliassarititanik ataasimoortitsineq naapertuuppoq aaqqissuussinermut 1971 angullugu Danmarkimi atuussimasumut.

 

Isumannaallisaanermili sinniisit suliassarinngilaat suliatigut soqutigisat sullivimmi sulisuusut sinnerlugit isumaginissaat, taamaallaalli suliffigisami isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulineq isumagisussaallugu.

 

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq aqqissuussineq danskit § 6, imm. 3-annut naapertuuttoq atortinneqalissasoq, taamaasilluni tamatigut isumannaallisaanermi sinniisussamik qinersineqartalissalluni aammalu sulisut tamarmik isumannaallisaaqatigiinnt qinersisinnaatitaallutik qinigaasinnaatitaassallutik. Erseqqissarneqassaaq sulisut sinniisaattut qinikkat aamma isumannaallisaanermi sinniisitut qinerneqarsinnaammata.

 

Nr. 8-mut

 

Aalajangersakkap atorunnaarsinnissaa siunnersuutaavoq pisuni taaneqartuni sanioqqutsisinnaaneq § 7. imm. 6-itut siunnersuutaasumi tunngavissiimmata, tak. siunnersuummi § 1, nr. 11.

 

Nr. 9-mut

 

Erseqqissaaneruvoq tunngavigisassanik aalajangersakkamut innersuunnerusoq, tamatumani isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerup aaqqissuunnissaanik malittarisassat ilaannik sanioqqutsisinnaanermut suliffeqarnermi ministeri periarfissiisussaalluni.

 

Aalajangersagaq taamaasilluni danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 8, imm. 6-itulli oqaasertaqalerpoq.

 

Nr. 10-mut

 

Aalajangersagaq aaqqissuisutigoortumik allanngortinneqarpoq, danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 7, imm. 2-tut oqaasertaqalersillugu. Allannguutigitinniakkatigut Sullivinnik Nakkutilliisuusut suleriaasaannik allanngortitsiniartoqanngilaq.

 

Nr. 11-mut

 

§ 7, imm. 1-imut

 

Aaqqissuisutigoortumik allannguuteqartitsiniartoqarpq taamaasilluni aalajangersagaq danskit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaanni § 8, imm. 1-itulli imaqalersussanngorlugu, imaasilluguli Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik iantsimmi atuuttumi § 7, imm. 1, nr. 4-p imarisai allanngoratik atuutiinnartussanngorlugit.

 

§ 7, imm. 2-mut

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 7, imm. 2-p allanngortinnissaanik siunnersuutikkut inatsisitigut tunngavissaqalissaaq isumannaallisaanermi aaqqissuusseqatigiit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsit malillugu suliassaasa sulineratalu pinngortitami avatangiisitigut ajoqusitsaaliuinermik ilaneqarsinnaanissaannut, tamannami sulliviup sulineranut attuumassuteqarluinnarmat. Taamatut annertusaaneq sulliviit tassanilu sulisuusut akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut pisinnaasutut naatsorsuutigineqassaaq.

 

Suliffeqarnermut ministeri piginnaatitaassaaq, tamanna pisariaqartinneqalissappat, erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut, sullivinni isumannaallisaanikkut aaqqissuussinerit ajornerulinnginnissaat siunertaralugu, s.ass. sulliviup annertussusaa tunngavigalugu qularnaarneqarsinnaanngorlugu isumannaallisaaqatigiit sullivimmi avatangiisitigut suliassanut piffissaqartariaqarnerat.

 

§ 7, nr. 3-mut

Siunnersuummi § 7, imm. 3, malillugu Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsimmi § 5 aamma § 6, imm. 1, suliffeqarnermut ministerip patsisissaatitatut aalajangersagai malillugit isumaqatigiissuteqarnikkut sanioqqunneqarsinnaalissaaq.

 

§ 5-imi aamma § 6, imm. 1-imi piumasaqaatinik nalinginnaasunik sanioqqutsineq siunertaqartitaassaaq sullivimmi isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerit nakussassaannik sunniuteqarnerusinnissaannillu.

 

Marluisut pillugit isumaqatigiissusiortoqartassaaq:

·        Siullermik akissarsisartut kattuffiata ataatsip arlallilluunniit aamma illuatungaani sulisitsisut kattuffiisa imaluunniit sulisitsisup allalluunniit tamatumunnga piginnaassusiligaasut akornanni isumaqatigiissut.

·        Aappassaanik ¿ isumaqatigiissutip siuliini taaneqartup killissarititaasa iluanni ¿ sullivinni sulisitsisup sulisuusullu, tamatumanilu aamma immaqa siulersuisut, akornanni isumaqatigiissut. Isumaqatigiissut taanna sullivimmut tamarmut ilaannaanulluunniit tunngasuusinnaavoq. ¿Sulliviup ilaa¿ tassaasinnaavoq immikkoortortaqarfik imaluunniit sulianik aalajangerismasunik suliaqarfiusoq, tak. inatsimmi § 5, imm. 2-mi allannguutissatut siunnersuut. Sulisitsisup sulliviullu ilaani isumaqatigiissummi pineqartumi sulisut akornanni taamaallaat isumaqatigiissutaassaaq.

 

Suliatigut isumaqatigiissutit pillugit aalajangersakkat pioreersut assigisaalluunniit sullivinni namminerni isumaqatigiissusiornernut aallaaviutinneqarsinnaapput.

 

Isumaqatigiissutissat qularnaassavaat, sullivimmi isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerit sulliviup aaqqissuussaaneranut naapertuuttuunissaat, aammalu aaqqissuussinerup allannguuteqartitaq sullivinni tamakkunatigut sulinermut nakussassaataallunilu sunniuteqarnerulersitsinissaa. Isumaqatigiissut allaganngorlugu suliaasassaaq, sullivimmiititaalluni sulisunillu tamanit misissuataarneqarsinanassalluni. Isumaqatigiissup minnerpaatut qularnaartariaqarpaa, suliassanik isumaginnerup nakussassarnissaa aammalu sunniuteqarnerulersinnissaa. Aammattaaq isumaqatigiissut imaqartassaaq siunertarisat anguniarlugit sulissuteqarnerit/periaatsit nassuiarnerannik, soorlulu isumaqatigiissummi taagorneqartariaqarlutik sullivimmi naammassinninniaanissamtu iluarsiiviginnittarnissanullu tunngavigisassat. Kiisalu aamma isumaqatigiissummi allassimasariaqarpoq qanoq iliornikkut allanngortinneqartassanersoq.

 

§ 7, imm. 4-mut

Siunnersuummi § 7, imm. 4 malillugu piginnaatinneqassaaq suliffeqarnermut ministeri inatsimmi § 5-ip aamma 6, imm. 1-ip patsisissaatitat suut tunngavigalugit sanioqqunneqarsinnaanera pillugu malittarisassiornissamut, tak. § 7, imm. 3-tut siunnersuutaasut. Inatsimmi § 5-ip aamma 6, imm. 1-ip sanioqqunnissaanut patsisissaatitat assigilissavaat danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 6-imik aamma § 7, imm. 1-imik sanioqqutsisinnaanermut atatillugu atuuttut.

 

Aqutsinikkut malittarisassat taamaasillutik ilaatigut imarissavaat isumannaallisaaqatigiinni ilaasut ilinniartitaasarnerata suliat aalajangersimasut  imaluunniit immikkoortortat iluanni suliffimmi avatangiisitigut aaqqissuussaanikkullu pissutsinut naleqquttunngorsarnissaat, aammalu ilinniartitaanerup sullivinni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinut nakussassaanissaa.

 

Aammattaaq aqutsinikkut malittarisassani allassimassaaq sullivimmi sulisut siulersuisuut piginnaatitsinngikkaluit tamarmik isumannaallisaanikkut sinniisitut qinersisinnajuarlutillu qinigaasinnaajuarnissaannik qularnaarisumik.

 

Siunnersuut malillugu periarfissaqalissaaq imm. 3 malillugu qanoq iliornikkut isumaqatigiissusiornissamut suliffeqarnermi ministerip malittarisassiorsinnaanissaanut. Imaaliinnarlugu ilimagisariaqarpoq illuatungeriit namminneq ¿ inatsimmi killissarititat patsisissaatitallu suliffeqarnermut ministerimit aalajangersarneqartussat iluanni ¿ aalajangersimasutigut isumaqatigiissusiornissaq qanoq-iliornikkut aaqqiivigisinnaassagaat. Piginnaatitsissut atorniarneqarsinnaavoq, taamaasiornissamut erseqqinnerusunik najoqqutassaqarnissaq pisariaqartinneqassappat ¿ pingaartumik sullivimmi namminermi, s.ass. taasisitsisarneq pillugu malittarisassatigut.

 

§ 7, nr. 5-imut

Imm. 3 naapertorlugu isumaqatigiissusiat ataatsimoortunut isumaqatigiissutitut pissuseqassapput. Taamaattumik isumaqatigiissutit pillugit akerleriissutit suliarineqartassapput suliatigut inatsiseqarnermi malittarisassat malillugit. Isumaqatigiissutinik imm. 3, nr. 2 malillugu isumaqatigiissutaasunik unioqqutitsinerujunnartut aalajangiiffigineqartassapput suliatigut akerleriissutinik isumaqatigiissaasartutigut.

 

 

 

 

§ 7, imm. 6-imut

Aalajangersagaq maannakkut atuuttumut § 7, imm. 2-mut naapertuuppoq, maannakkut aalajangersakkat suut atuisitsinngitsoorutaasinnaanerannik imaluunniit sakkukinnerulersitsisinnaanerannik erseqqissaataasut eqqaassanngikkaanni.

 

Oqaasertatut siunnersuutaasut danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 8, imm. 6-imut naapertuupput.

 

Nr. 12-imut

 

Aalajangersagaq taanna, Kalaallit Nunaanni avatangiisit pillugit inatsimmi nutaajusoq, danskit inatsisaanni § 9, imm. 1-itulli oqaasertaqarpoq. Siunnersuutigineqarpoq sulisitsisup isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianut atasumik pisussaaffiisa pingaaruteqarnerat erseqqissarniarlugu.

 

Nr. 13-imut

 

§ 11 a, imm. 1-imut

Suliffiusuni tamani sulisitsisuusup nalinginnaasumik pisussaaffigaa sulisorisat pissutsini tamani sulianut attuumassutilinni isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu aarlerinartorsiortitaannginnissaat. Sulianik pilersaarusiornermi aaqqissuussinermilu sulinermi avatangiisitigut pissutsit ataatsimut naliliiffigisariaqarput (suliaqarfiusunik qanoq-issusersiuineq).

 

 Aalajangersagassatut siunnersuummik siunertaaneruvoq suliffigisanik qanoq-issusersiuisar-nerup (APV), sulisitsisuusup isumannaallisaanermi aaqqissuusseqatigiit peqataatillugit ingerlatsitassaata, erseqqinnerusumik pilersaarusiorneranut, aaqqissuunneranut naammassiniarneranullu atatillugu allaganngukkamik suliarineqartarnissaata qularnaarneqarnissaa.

 

Sulisitsisuusup taamaallaat pisussaaffigaa APV-p allaganngorlugu suliarinissaa, sulisitsisuusoq tamatuma peqatigisaanik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinernik aqqissuussinissamut pisussaaffeqassappat, takuulli siunnersuummi § 11 a, imm. 4.

 

Allaganngukkamik suliarinnittarneq aammattaaq tunngavissaassaaq qanoq-issusersiuinerup saqqumisumik inerneqarnissaanut tamatumuunalu aamma sullivimmi siulersuisunit taamatullu sulisuusunit misissuataarneqarsinnaanissaanut kiisalu ilaatigut Sullivinnik Nakkutilliisut nakkutilliinermik ingerlataqarnerannut atatillugu uppernarsaataanissamut, tak. inatsimmi § 59 aamma siunnersuummi § 1, nr. 38.

 

Allaganngukkamik suliarinnittarneq aamma peqataaffigissavaa qanoq-issusersiuinerit aaqqissuussamik naleqquttumillu ingerlanneqarsinnaanissaat, aammalu sulisitsisumut iliuusissatigut pilersaarusiornissamik sunniutilimmik aalajangiisinnaatitsilerlunilu aallarniisitsisinnaanissaq, sulisuusut sulinerminni isumannaatsuunissaannut peqqinnissaannullu pinngitsoorneqarsinnaanngitsunik.

 

Suliffigisanik qanoq-issusersiuineq ingerlaartumik iluarsaanneqartassaaq, suliani, suleriaatsimi sulianillu inngerlatsinermi il. il. allannguuteqartitsisoqaraangat, allannguutilli tamakku isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu pingaaruteqaraangata. Taamaakkaluartoq suliffigisanik qanoq-issusersiuineq kingusinnerpaamik ukiut pingajussaanni tamani iluarsaanneqartassaaq.

 

Qanoq-issusersiuinerup annertussusaanut imarisaanullu aalajangiisuussapput sulinerup suussusaa aamma sulliviup annertussusaa, kiisalu teknikikkut ikiuutit, stoffit atortussallu, suleriaatsit sulianillu ingerlatsinerit il. il. sullivimmi atorneqartut, tamatumani aamma pingaartumik sulisuusut isumannaatsuunerannut peqqinnissaannullu aarlerinartorsiortitsinersut ajoqusiisinnaanersullu.

 

Sulliviit minnerusut nalinginnaasumik pisariinnerusumik periaaseqarlutik suliffigisamik qanoq-issusersiuisarsinnaapput, annertunerusutigut aarleqqutissaqaranilu ajoqusiisinnaasussaqanngippat.

 

Sulliviup sullivigisamik qanoq-issusersiuinissaq nammineq ingerlatissallugu merseriguniuk, nammineq akiligassaminik immikkut paasisimasalinnik ikiortissarsiorsinnaavoq. Sullivik avataaneersumik ikiortissarsigalluaruniluunniit taamaattoq akisussaaffigiuagassaraa suliffiusumik qanoq-issusersiuinissaq aammalu qanoq-issusersiuinerup tamakkiisuunissaa.

 

Aalajangersagaq § 65 aamma § 66 malillugit pineqaatissatigut aalajangersaaviusussatut siunnersuutaavoq, tak. siunnersuummi § 1, nr. 43 aamma 44.

 

§ 11 a, imm. 2-mut

Aalajangersakkap suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup annertussusissaa imarisassaalu pillugit minnerpaatut piumasaqaatissat aalajangersarpai, pingaartumik sulliviit sulinermi avatangiisitigut sulinerisa aaqqissuulluarnissaat naleqqussarnissaallu siunertaralugu tamatumuunalu sullivinni assigiiaarnerusumik suliarinneriaaseqalernissaq siunertaralugu. Tassunga atatillugu erseqqissarneqassaaq, sullivit periaatsitigut nammineersinnaatitaammata, suliffisanik qanoq-issusersiuinernut atatillugu, aammalu suliffigisamik qanoq-issusersiuineq Sullivinnik Nakkutilliisunut nassiunneqartussaanngimmat imaluunniit akuersissutigitinniagassaanani.

 

Qanoq-issusersiuineq siullermik imaqassaaq sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutit pingaarnerit, sullivimmi suliassanut attuumassuteqarnerusut, isummerfigineqarnerannik. Sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutit pingaarnerit tamakku assersuutigalugu allassimasussaapput sulinermi avatangiisit pillugit najoqqutassatut uparuussissutini, Sullivinnik Nakkutilliisunit suliarineqartuni, imaluunniit uppernarsaatissani allani misissuataarneqarsinnaasuni sullivimmi sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutinik ataatsimut eqitatut nassuiaateqarfiusuni.

 

Sulinerup isumannaatsumik ingerlanneqarsinnaanera qularnaarumallugu aalajangiiffigineqassaaq aaqqiissutissat suut aarlerinaatigut sunniisinnaasutullu paasisanut kiisalu ajoqusiisinnaasunut innarliortitsisunullu akiuiniutaalissanersut. Pisariaqarneratut iliuusissat suliffigisamik qanoq- issusersiuinermi taagorneqassapput.

 

Sulliviit namminneq periaasissamik toqqaasinnaapput, taamaasilluni periaasissaq sullivimmi aaqqissuussinermut sulliviullu anersaavanut naleqquttuusinnaaqqullugu. Taamaattorli periaasissamik toqqaanermi minnerpaatut qularnaarneqassaaq suliffigisamik qanoq- issusersiuinermut atatillugu periaatsit inngerlatsinerullu tunngavissanik pingaarnernik sisamanik imaqarnissaa:

·      sullivimmi avatangiisit pillugit ajornartorsiutit aammallu ajornartorsiutit suussusaat annertussusaallu pillugit paasisaqarsinnaanissami pinngitsoorneqarsinnaanngitsut sullivimmi avatangiisinik suussusersineq sumiiffissinerlu,

·      Aammattaaq aaqqiissutissatut pitsaanerpaanik naleqqunnerpaanillu siunnersuuteqarnissaq siunertaralugu pisariaqarmat sullivimmi avatangiisitigut ajornartorsiutaasunik nassuiaateqarfiginninnissaq naliliiffiginninnissarlu.

·      Aammattaaq iliuusissat pillugit pilersaarusiorluarsinnaannissaq pillugu pisariaqarpoq aaqqiissutissatut siunnersuutaajunnartut assigiinngitsut pisariaqartitsineq naapertorlugu tulleriiaassallugit. Tulleriiaarinermi ilaassaaq suut maannakkorpiaq aallarnerneqarsinnaanerat iliuusissallu pilersaarusiorneranni ilaatinneqassannginnerat, suut siunissami ungasippallaanngitsuni aallarnigassaassanersut suullu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu sulissutigineqassanersut.

·      Iliuusissanik pilersaarusiaq taamaasilluni suliassatigut piffissatigullu pilersaarusiaavoq pinngitsoorneqarsinnaangilarlu sullivimmi avatangiisitigut ajornartorsiutit qaqutiguinnaq ataatsikkut aaqqiivigineqarsinnaallutillu aaqqiiviginiagassaammata. Iliuusissanik pisariaqartitsineq naapertorlugu tulleriiaakkamik pilersaarusiaq piffissalersugarlu aaqqiiniutissat aallarnerneqarnissaasa, tamakkualu piffissaliussap ingerlanerani kissaatigisatut inerneqarnissaannut nalinnaaffiginninnissamut pingaartuuvoq.

·      Kiisalu pisariaqarpoq iliuusissatut pilersaarusiap qanoq-iliornikkut malinnaaffiginissaanut sullivimmi najoqqutassiornissaq, tamatumani aamma kina tamatumunnga akisussaaffiginnissanersoq ilaatigut nakkutilliineq pillugu, ilaatigullu aaqqiissutissanik suliat eqqortumik ingerlanneqarnerat kiisalu pilersaarusiaq iluarsartuussivigineqassanersoq il. il. alaatsinaakkumallugu.

 

Pingaartuuvoq angusarineqartut sullivimmi saqqumitinnissaat, taamaasilluni periuseqarnissaq tunngavissaqartuarlunilu annertusarneqaqqullugu. Naammassinninniarneq aamma pingaartuuvoq tamatumuuna pitsaasunik misilittagaqarneq ilinniarfiussammat kukkuluttoqqittoqaranilu.

 

Aalajangersakkap § 65 aamma § 66 malillugit pineqaatissatigut aalajangersagartaqarnissaa siunnersuutaavoq, tak. siunnersuummi § 1, nr. 43 aamma 44.

 

§ 11 a, imm. 3-mut

Aalajangersakkap erseqqissaavigaa suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup suliarinissaa sulisitsisuusup pisussaaffigigaluaraa taamaattoq suleqataasut sulianik ingerlatsinermi isumannaallisaaqatigiit aqqutigalugit ilaatinneqarnissaat. Sullivimmi avatangiisitigut pissutsit tamarmik qanoq- issusersiuinermi ilanngunneqarnissaat qularnaarumallugu pingaartuuvoq isumannaallisaaqatigiit, imaluunniit ¿ taakku pilersinneqassanngippata, tak. § 11 a, imm. 4 siunnersuutaasoq ¿ suleqataasut suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup pilersaarusiornerani naammassiniarneranilu peqataassapput.

 

Aaljangersakkap § 65 aamma § 66 malillugit pineqaatissiissutissatigut aalajangersagartaqarnissaa siunnersuutaavoq, tak. siunnersuummi § 1, nr. 43 aamma 44.

 

§ 11 a, imm. 4, oqaaseqatigiinnut siullernut

Aalajangersagaq tunngavissiivpq suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup annertussusissaa imarisassaalu pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut, tamatumani aamma qanoq- issusersiuinissamut ilaatigut suliat suussusaannik, sulliviup annertussusaanik aaqqissuuseriaatsimillu, kiisalu sulinermi periaatsinik aammalu ingerlatseriaatsinik il.il. aalajangiiffigineqartussamut minnerpaatut piumasaqaatissanik aalajangersaanissamut.Tamatumani aamma pingaartumik suleriaatsit ingerlatseriaatsillu isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu immikkut aarlerinartorsiortitinersut ajoqusiisinnaanersullu.

 

Aalajangersagaq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 15 a-mut naapertuuppoq.

 

§ 11 a, imm. 4, oqaaseqatigiit aappaannut

Aalajangersakkakkut suliffeqarnermut ministeri piginnaassusilerneqarpoq sullivinni, isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu aaqqissuussisoqanngitsuni suliffigisamik qanoq- issusersiuinerup suliarineqartarnissaa pillugu malittarisassiorsinnaanissamut. Tamatumani eqqarsaatigineqarnerupput sulliviit isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu immikkut aarlerinartoqarfiusut aamma ajoqutissarsiffiusinnaasut.

 

Nr. 14-imut

 

Aaqqissuisutigoortumik allannguuteqartitsisoqarpoq suiaassutsikkut aalajangersakkami immikkoortitsineqannginnissaa siunertaralugu.

 

Aalajanersagaq danskit sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaanni § 18-imut naapertuuppoq.

 

Nr. 15-imut

 

§ 17, imm. 2-mi aalajanersagaq, Sullivinnik Nakkutilliisut sullivimmi avatangiisitigut pissutsinik kisitsisinngorlugit paasissutissiornissami atugassanik sulisitsisuniit paasissutissinneqarnissamik piumasaqarsinnaanerannut tunngavissanik imalik, taarserneqarlunilu annertusaavigineqassaaq § 17 a, imm. 2-3-mik, siunnersuummi § 1, nr. 16-imik.

 

Nr. 16-imut

 

§ 17 a-mut

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq nutaajuvoq, imm. 1-imi suliffeqarnermut ministerip sulisitsisut nalunaarutiginnittussaallutillu nalunaarsuiffeqartussaanerat pillugu malittarisassiorsinnaaneranut piginnaatitsissut eqqarsaatigalugu.

 

Sulisitsisup imm.. 2-mi paasissutissiisussaanera siunnersuutigineqarpoq ilaatigut teknikikkut ikiuutit aamma stoffit atortussallu pillugit. Imm. 2 malillugu paasissutissiinissamik piumasaqaammi sulliviit arlallit annertuut pineqarsinnaapput, s. ass. qitiusumik sulliviit. Eqqarsaataanngilaq paasissutissat sullivinnik ataasiakkaanik misissuiffiginninnernut atornissaat. Aalajangersakkamik atuinissami naatsorsuutigineqarpoq paasissutissat kissaatiginartitat Kalaallit Nunaata Naatsorsueqqissaartarfianiit allamiilluunniit pisortatigoortumik nalunaarsuiffimmiit pissarsiariniaannarneqannginnissaat. Paasissutissanik tamakkuninnga atuinissami Sullivinnik Nakkutilliisut nalinginnaasumik nipangiussisussaanertik eqquutissavaat, tak. § 62, tamatumani aamma fabrikkit isertugaataat pisariaqarneratut innimiginiassallugit.

 

Imm. 2-p aamma 3-p taarserpaat inatsimmi atuuttumi § 17, imm. 2, danskillu sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisaanni § 22-mut naapertuullutik..

 

Qulequttamut

§ 17 b-tut siunnersuutaasup sullivinni siulersuisut allallu akisussaatitaanissaannik atuutsitsilernissaa tunngavigalugu immikkut qulequtassamik ivertitsisoqarpoq, kapitali 3-mi pisussaaffilikkatulli allatulli.

 

§ 17 b-mut

Nalinginnaasumik oqaaseqaatini taaneqareersutut danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni maanna atuuttumi § 23-ip oqaasertalerneqarnerat sioqqullugu Danmarkimi nalornisoorutaasarsimavoq danskit inatsisaat taamanikkut atuuttut malillugit sullivimmi il. il. siulersuisuusut, tamatumani aamma direktørit siulersuisunilu ilaasortat, pineqaatissiissutissanut qanoq annertutigisumik akisussaatitaasinnaanersut..

 

Taamatuttaaq nalinginnaasumik oqaaseqaatini taaneqartutut nalornisooruteqalerneq aamma pissuteqarsimavoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni kap. 4 imaqarsimammat inunnik ataatsimoortunik, taamanikkut inatsit malillugu pisussaaffilersugaasunik, immikkut toqqaanissamik. Pineqartut tassaapput ¿ Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 3-mi suli atasutut ¿ sulisitsisoq, sulisunik siulersuisoq sulisuusullu kiisalu allanik soorlu atortussanik tunniussuisut, aalajangikkanik ikkussuisartut, iluarsaasartut, pilersaarusiortut, sanatitsisut allallu.

 

Tamanna tunngavigalugu Danmarkimi inatsisinut tunngassutilitsigut apeqqutinut tassa sullivimmi siulersuisuusut qanoq annertutigisumik sulisitsisunik sulisunillu siulersuisunik taagukkanut ilanngullugit naatsorsuunneqarsinnaanerannut tunngassuteqarsimavoq.

 

Apeqqut tamanna, siullermik direktørit eqqarsaatigalugit nalinginnaasumik pingaaruteqarsimasoq, sulilu Kalaallit Nunaanni aaqqiivigineqanngitsoq, pillugu taaneqassaaq:

 

Pisut ilaanni Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsit malillugu sulisunik siulersuisut pillugit malittarisassat atuuttut akisussaatitsiniartoqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsimmi § 18 naapertorlugu sulisunik siulersuisoq tassaatinneqarpoq inuk ¿sullivimmi taassumaluunniit ilaani sulisitsitsisoq sinnerlugu sulianik taakkualuunniit annertunersaannik siulersuinerinnarmik imaluunniit nakkutilliinermik sulialik¿.

 

Teknikikkut direktøriusoq pisut ilaanni sulisunik siulersutut naatsorsuunneqarsinnaavoq, soorlulu ilimagisariaqarluni direktørit allat taamatungajulluunniit immikkut nassuiakkamik piginnaassusiligaasut aalajangersakkamit pineqartutut naatsorsuunneqarsinnaassallutik.

 

Akerlianik aqutsisuusutut direktøriusut, imaluunniit inuit allat qullersanut ilaallutik taamatungajak nalinginnaasumik sulisitsisutut piginnaassusiligaasut, sullivinni avatangiisinik inatsit malillugu sulisunik siulersuusutut naatsorsuunneqarsinnaagunanngillat.

 

Sulisitsisup akisussaaffii eqqarsaatigalugit taaneqassaaq, inuup nammineq pigisatut sulliviutaanut tunngatillugu qaqutiguinnaq nalornisoorutaasinnaammat kiap sullivinni avatangiisinik inatsisip isumaa malillugu sulisitsisutut naatsorsuuttariaqarnera.

 

Akerlianik sullivik piginneqatigiiffittut, s. ass. aktie- imaluunniit anpartsselskabitut, ingerlanneqarpat apeqqutaalersinnaavoq, ingerlatseqatigiiffik taamaalluni sulisitsisuusutut naatsorsuunneqarsinnaanersoq, imaluunniit direktøriusoq kisimiilluni imaluunniit immaqa ingerlatseqatigiiffik peqatigalugu taamalu sullivinni avatangiisinik inatsit malillugu sulisitsisup pisussaaffiinik pisussaaffilersugaq sulisitsisutut naatsorsuunneqassanersoq.

 

Suliffeqarnermut ministerip isumaa malillugu tunngaviatigut akornutissaqassanngilaq, direktøriusup ingerlatseqatigiiffiup saniatigut sulisitsisutut akisussaatinniarnissaanut.

 

Taamaattorli unnerluussuteqartarnermi periaatsit aalajangersimasut naapertorlugit pineqaatissiissutissantu akisussaaffiginninneq tamatigut ingerlatseqatigiiffimmut ataatsimut isigalugu tutsinneqartussaavoq.

 

Aatsaat immikkut ittunik pissutissaqartillugu, s. ass. direktøriusoq piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut iliuuseqarsimatillugu, akisussaaffissaq siulersuusunut namminernut atuutsinniarneqartarsimavoq.

 

Taamaakkaluartoq pineqartuni eqqartuussisarnikkut periaaseq kingulleq eqqartuussivinnut sullivimmi siulersuisuusut sulisitsisumik oqariaatsimit ilumut pineqarnerat pillugu, tamatumalu tassunga atatillugu sullivimmik piginnittuussutsimut qanoq pingaaruteqarneranik, nalornisoortitsisimavoq.

 

Suliffeqarnermut ministerip isumaa malillugu Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsit malillugu inatsisitigut akisussaaffiginninneq pillugu nalornisoortuarneq tamanna aalajangersakkakkut danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 23-mut, siulersuisuusut pisussaaffiinik akisussaaffiinillu erseqqissaaviginnittumut, naapertuuttukkut aaqqivigineqartariaqarpoq.

 

Siunnersuutip kingunerissavaa, inatsimmi sulisitsisup pisussaaffii pillugit aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqarnissaat sullivimmik siulersuisumut imaluunniit siulersuni (qullersaqarfimmi) peqataasumut.

 

Tamanna taamaasilluni isumaqarpoq inuit eqqartorneqartut imatut sulisitsisuusutut naatsorsuunneqarsinnaanngikkaluit inatsit malillugu inatsisitigut pisussaaffiit eqqarsaatigalugit sulisitsisunut nallersuunneqarsinnaapput. Tamatuma kingunerissavaa inuit pineqartut sulisitsisutulli annertutigisumik inatsimmik taannalu tunngavigalugu peqqussiassanik unioqqutitsinermut pineqaatissinneqarsinnaalernerat.

 

Taamaattorli tamanna ataasiinnakkut sanioqqunneqarsinnaavoq, pingaaruteqarluinnartukkulli: Siunnersuummi § 76 a pillugu immikkoortoq 46-mi allassimasutut sulisitsisup pissutissaqavissumik akiliisitaasussatut eqqartuunneqarsinnaanera pioreersoq atortuutinneqassanngilaq sullivimmi siulersuisuusut sulisitsisutut naatsorsuunneqarsinnaanngippata. Inuit taakku taamaasillutik aatsaat pineqaatissinneqarsinnaapput pinerluttulerinermik inatsit malillugu patsisissaatitat nalinginnaasut, tamatumani aamma pineqaatissinneqarsinnaanermik pumasaqaatit tunngavissaqartitsippata.

 

Aalajangersagaq pingaarnerusumik sunniuteqartussaavoq direktørinut tamatumani aamma allaffissornikkut direktøritut, ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuini il. il. ilaasortanut inunnullu allanut taamatulli sullivimmut naleqqiullugu siulersuisuusussaatitaasunut. Tamatumani erseqqissarneqassaaq, atorfiup taaguutaa assigisaaluunniit aalajangiisuussanngimmat inuup aalajangersakkamit pineqartutut naatsorsuunneqarisnnaaneranut. Aalajangiisuusussaq tassaassaaq, inuk pineqartoq atorfini tunngavigalugu sulliviup qullersatut siulersuisuini peqataasimanersoq imaluunniit peqataanersoq. Siulersuisuni ilaasortat pissutsit malillugit aalajangersakkami pineqartussaapput. Tassungali atatillugu erseqqissarneqassaaq, pineqaatissiissutinut akisussaatitaanissami patsisissaassammat unioqqutitsinerup piaaraluneernertut imaluunniit mianersuaalliornertut naatsorsuuneqarsinnaanissaa.

 

Siunnersuutikkut siunertaanngilaq sulisunik  siulersuisut akisussaaffiinik imaluunniit oqaatsip ¿sulisunik siulersuisut¿-p erseqqinnerusumik qanoq paasineqarsinnaaneranik allannguuteqartitsinissaq, tamatumani tak. inatsimmi §§ 18-20.

 

Sullivimmik siulersuisut sulisunik siulersuisunut naleqqiullugu erseqqinnerusumik immikkoortinniarneqarnerat pisuni immikkut ittuni nalornisoortitsisinnaavoq. Siuliini taaneqareersutut taamaasilluni isumaqarnarpoq s. ass. teknikikkut direktøriusoq pisut ilaanni sulisunik siulersuisutut naatsorsuunneqarsinnaassasoq.

Immikkoorutinik taama ittunik nalornisooruteqarnermi pingaarnertut toqqammaviginiagassaq ilaatigut tassaassaaq inuk pineqartoq inatsimmi sulisunik siulersuisup § 18-imi nassuiarneqarneranut naapertuuttumik siunertaqarnersoq sullivimmi ilaannaaniluunniit sulinernik siulersuinissamik imaluunniit nakkutilliinissamik, imaluunniit pineqartup suliassai akisussaaffigisaalu sullivimmi qullersatut siulersunut nalinginnaasunut tunngassuteqarnersut. Tamatuma erseqqinnerusumik naliliiffiginerani tunngavigineqartariaqarput sulliviit ataasiakkaat imminni qanoq aaqqissuussisimanerat.

 

Aalajangersagaq taanna aamma sullivinni avatangiisinik inatsisip nalinginnaasumik atuuffii naapertorlugit atuutissaaq naalagaaffimmut, Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu, tamatumani tak. inatsimmi § 68. Aalajangersagaq taamaasilluni isummat siuliini taagorneqartut naapertorlugit pingaartumik sunniuteqartussaassaaq pisortaqarfiit aqutsisoqarfiisa, qullersaqarfiisa il. il. allaffissornikkut qullersatut siulersuisuinut.

 

Pisortaqarfinni sulisuusut immikkut eqqarsaatigalugit taaneqassaaq, sullivimmi avatangiisit pillugit malittarisassanik sumiginnaaneq pissutsit malillugit sulinikkut pisussaaffinnik sumiginnaanertut pissuseqartussaassammat, naalaalliorneq pissutigalugu akisussaatitaanermik nassataqartussatut. Taamatut naalaalliornermik pissuteqartumik akisussaatitsisinnaanerup atuunnera inatsisissatut siunnersuummi attorneqartussaanngilaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivimmi avatangiisinik inatsisaanni § 23-mut.

 

Nr. 17

 

§ 27 a, imm. 1.

Aalajangersagaq nutaajuvoq kingunerisussaallugulu, sullissinissamik neqerooruteqartup erseqqinnerusumik pilersaarusiornermi aaqqissuussinermilu pisussaaffigissallugulu nakkutigisassarigaa isumannaatsunik peqqinnissamullu aarlerinanngitsunik sulinermi avatangiiseqarnissaq, tamatumani aamma suleriaaseqarnissaq, ingerlatseriaaseqarnissaq.

 

Neqerooruteqartup ilaatigut qularnaagassaraa neqeroorummi taaneqartutut sulinermi tunngavissat sulisut peqqissusiinut sivikitsumik sivisuumilluunniit atuuttumik ajoqusiisinnaannginnissaat sulisitsisuusup sullissinissanik erseqqinnerusumik pilersaarusiornerani, aaqqissuussinerani ingerlatsineranilu.

 

Tassunga atatillugu uparuarneqarsinnaavoq, neqerooruteqartup tamakkuninnga naliliiffiginninniarnermini Sullivinnik Nakkutilliisut sulinermi avatangiisinut najoqqutassiaanni 48-ni tunngaveqarniarsinnaanera, tassa sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutaanerusartunut nassuiaatinik aalajangiisuutillugu suut neqeroorutaanissaat, s.ass. eqqaavilerineq, eqqiaaneq utoqqarnillu paaqqinninneq.

 

Neqerooruteqartup tamatuma saniatigut isumagissavaa, pilersaarusiatut suliani sulinermi avatangiisitigut pissutsit immikkut ittut, pingaarutillit sulianik ingerlatsinermut attuumassuteqarluinnartut tamaasa pillugit paasissutissat taagorneqarnissaat, tamatumalu ilaatigut kingunerissavaa pilersaarusiani malittarisassatigut tunngavigisassanut immikkut ittunut suliassanut neqeroorutaasunut pingaaruteqarluinnartunut innersuussisoqarnissaa.

 

Neqerooruteqartoq sulinermi avatangiisitigut pissutsinik pingaarutilinnik tamanik, s. ass. suliffigisamik qanoq-issusersiuinermi allassimasunik, paasissutissiissanngilaq, neqerooruteqartoq nammineq siusinnerusukkut suliassanik suliassarinnereersimassaguni. Neqerooruteqartup akerlianik taamaallaat paasissutissiissutigissavai sulinermi avatangiisigut pissutsit immikkut ittut pingaarutillit, suliassanik ingerlatsisussap suliamut nalinginnaasumik ilisimanninneq tunngavigalugu ilisimariigassaatut naatsorsuunneqarsinnaanngitsut.

 

Neqerooruteqartup tamatumunnga ilisimasaqarnini naapertorlugu ilisimatitsissutigissavai, sulianut pineqartunut atatillugu Sullivinnik Nakkutilliisut peqqussuteqarsimanersut imaluunniit ilitsersuisimanersut.

 

Ilanngullugu taaneqassaaq tamatumani pineqartut tassaagajummata suliassat neqerooruteqartup nammineq ingerlatereersimasai. Taamaassappat neqerooruteqartup sulitsisuusutut suliassamut sukumiisumik ilisimasaqariissaaq, tassami pissutsit sulinermi avatangiisinut tunngassutillit pingaarnerit suliffigisamik qanoq-issusersiuinermi allaaserineqareerimasinnaammata.

 

Pingaaruteqartorujussuuvoq suliassanik ingerlassisussap sulinermi avatangiisitigut pissutsinik ilisimannilernissaa, taamaasilluni suliassat pilersaarusiorneranni, tamatumani aamma sulisut peqqissusiisigut ajoqusitsaaliuinermi, ilanngussuunniarneri pisariinnerusussaammat.

 

Angallasseqatigiiffik allalluunniit assartuinikkut suliassanik neqerooruteqartussat, s.. ass. bussimik aalajangersoriikkanik ingerlaarfilimmik, neqeroorutini taamatut ingerlaarfissatut pilersaarutit pillugit sulinermi avatangiisinut tunngassutilitsigut paasissutissat taagorneqassapput, tamatumani aamma ilaatigut isumagineqassalluni assartuinermik isumaginnittussap. t.i. qamutaatillip (sulisitsisup) sulinermi avatangiisit pillugit malittarisassanik malinninniarnissaanut naammattunik malitassaqartitsinissaq.

 

Kommunip allalluunniit angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsinermi neqerooruteqartussap qularnaassavaa neqeroorutini s. ass. kisimiilluni sulinermut atatillugu persuttarneqariataarnissamut tunngasut taaneqarnsisaat aammalu kivitsinerliornikkut ajoquseratarsinnaaneq pillugu pitsaaliuutit taaneqarnissaat, taamaasilluni suliffeqarfik imaluunniit sullivik angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsinermik isumaginnittoq siulisitsisuusutut isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik pilersaarusiorlunilu ingerlatsissalluni.

 

Siunnersuutip tamatuma piviusunngortinnissaanut nalunaarusiortoqassaaq neqerooruteqartup pisussaaffiinik erseqqinnerusumik nassuiaasuusumik, aammalu neqeroorutini sulinermi avatangiisitigut pingaartitassat qanoq iliornikkut ilanngullugu neqeroorutaanissaanik nassuiaasuusumik.

 

Piviusunngortitsinissamut piginnaatitsissutissaq imaqartorujussuuvoq. Piviusunngortitsineq piumaarpoq unammilleqatigiinneq neqerooruteqartarnerlu pillugit inatsisit atuuttut killissarititaasa iluanni aammalu neqerooruteqartup inuullu suliassamik tunineqartup akornanni pissutsinik isumaqatigiissutinut tunngassutilinnik iluarsartuussissanani.

 

Piviusunngortitsinissaq pillugu aamma taaneqassaaq, eqqarsaatigineqarmat suliassamut neqeroorutaasumut atatillugu sulinermi avatangiisit pillugit immikkut piumasaqaateqarnersoq neqeroorutini allassimanissaa piumasaqaataassasoq.

 

Aammattaaq piviusunngortitsinissamut naleqqiullugu taaneqassaaq neqerooruteqartoq arealit annertussusaat pillugit allattugaateqassappat sulianik ingerlatsinissamut pingaarutilittut sulinermi avatangiisinut tunngassutilinnik piffissanik paasiniaanerit il. il.  pillugit misissuisoqareersimappat, allaffissornikkut malittarisassani piumasarisariaqarpoq neqerooruteqartoq neqeroorutini tamakku pillugit paasissutissiissasoq.

 

Piviusunngortitsiniarnerni aammattaaq  piumasaqaataajumaarpoq neqerooruteqartup neqeroorutimigut suliassanik suliarinnikkumajunnartut kajumissaassagai sulinermi avatangiisitigut pissutsit immikkut ittut, pingaarutillit neqeroorutini taasani suliassanik suliarinnikkumasup siunissami qanorpiaq iliuuseqarfigerusunnerlugit nassuiaateqarfigissagaat.

 

Kiisalu piviusunngortitsinissami siunertaavoq, neqerooruteqartup pisussaaffigissagaa suliassanik suliarinnikkumasut kajumissaarnissaat nassuiaateqarfigeqqullugu sulinermi avatangiisitigut pissutsit immikkut ittut, pingaarutillit, neqeroorutillip erseqqinnerusumik taagugaasa isumannaatsumik peqqinnartumillu sulisaaseqarnissamut atatillugu suliarinnikkumasumit qanoq-iliornikkut nakkutigineqarlutillu misissorneqartarumaarnerat.

 

Tamatumani siunertarineqaproq suliarinnikkumasussat neqeroorumminnik tunniussaqalersinnatik suliassani neqeroorutaasuni sulinermi avatangiisitigut pissutsit immikkut ittut, pingaarutillit pillugit pitsaassusissanik annertussutsinillu attassiinnarsinnaanissaat, tamannalumi inatsisissatut siunnersuutip ersersitaatut ajoqusitsaaliuutitut anguniakkanut naapertuuppoq.

 

Allaffissornikkut malittarisassaliornissami neqerooruteqartarnermut atatillugu eqqaamaniagassanik arlalinnik ilaatigut sulinermi avatangiisinut tunngassutillit pillugit ilanngussuisoqarumaarpoq.

 

 

§ 27 a, imm. 2-mut

Aalajangersagaq nutaajuvoq kingunerissavaalu sullissinissanik neqerooruteqartup nammineq sunniuteqarfgisassamini tamani peqataaffigissagaa suliassatut neqeroorutaasup sulisitsisumit, suliassinneqartussamit, ingerlanneqarsinnaanissaa isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik.

 

Taamaattumik neqerooruteqartoq nammineq sunniuteqarfigisamini iliuutsitigut imaluunniit malinninngitsoornertigut toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit akornusiissan-ngilaq sulisitsisuusup suliassanik pilersaarusiornissamut, aaqqissuussinissamut ingerlatsinissamullu periarfissaanut.

 

Neqerooruteqartup ilumoorluni peqataaffigissavaa suliassatut neqeroorutaasup isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu aarlerinanngilluinnartumik ingerlanneqarsinnaanissaa sulinermi avatangiisit pillugit inatsisit malittarisassartaat malillugit.

 

Suliassatut neqeroorutaasoq neqerooruteqartup ingerlatsiveqarfiani  ingerlanneqassapat, s. ass. eqqiaaneq, neqerooruteqartup qularnaassavaa ingerlatsiveqarfimmi sulinikkut pissutsit akornusiinnginnissaat sulisitsisup eqqiaanikkut suliassanik isumannaatsumik ingerlatsinissamik pilersaarusiorsinnaanissaanut.

 

Suliassaqarfiit allat pillugit aamma taamaassaaq, neqerooruteqartup suliassaqarfimmi pineqartumi oqartussaassuseqarnini pissutigalugu pissutsinut suliassamik ingerlatsinissamut attuisunut sunniuteqarfigisaani. Kommuni, eqqaavilerinikkut suliassamik neqerooruteqartoq, taamaattumik aamma innuttaasunut naleqqiullugu nammineq malittarisassaatiminik atortitsiniartariaqarpoq, sulisitsisuusup isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu aarlerinanngitsumik eqqagassanik aallertarnissamik qularnaarisinnaanera naapertuutigalugu.

 

Sulinermi avatangiisit pillugit inatsit malillugu  sulisitsisisoq toqqaannartumik pisussaatitaavoq ¿ taamalu sulianik ingerlatsinermut pineqaatissiisarnermik inatsisitigut akisussaatitaalluni. Neqerooruteqartut pisussaatitaanerat immikkut ittumik peqataanikkut akisussaaffiuvoq, sammisitaanerusoq sulisitsisup suliat isumannaatsumik ingerlassinnaanissaannut periarfissaanik toqqaannartumik toqqaannanngikkalumilluunniit akornusiisussaannginnermut, s. ass. atortunik ulorianartunik atuinissamik imaluunniit ingerlatseriaatsinik aarlerinaatilinnik aalajangiinikkut, imaluunniit sulinikkut najoqqutassanik immikkut ittunik pingaartitsinnginnikkut.

 

Peqataanikkut immikkut ittumik akisussaaffikkut tamatumuuna erseqqissumik immikkoortinniarneqarput neqerooruteqartut sulisitsisullu akisussaaffii, taamaasilluni qularutissaajunnaarlugu sulisitsisuusup pingaarnertut akisussaatitaanera. Akisussaatsip taamatut erseqqissumik agguataarnerata qularnaassavaa sulisitsisumik eqqartuussisulersuussinneqassagaluarpat nalornisoorutaajunnaassasoq pissutsit pineqartut sulisitsisup unioqqutitsinerinerai imaluunniit neqerooruteqartup pisuussutiginerai.

 

Neqerooruteqartup akisussaatitaasinnaanera sullissinernik neqerooruteqarnermut atatillugu neqeroorusiornernut attuumassuteqarneruvoq, ilaatigut neqeroorusiami sulinermi avatangiisitigut pingaartitassat eqqaamaneqarnissaannut pisussaanermut, ilaatigullu neqeroorusiami sulinermi avatangiisitigut pissutsit immikkut ittut, pingaarutillit, sulisitsisup suliassamik tunineqartussap sulianik isumannaatsumik ingerlatsisinnaaneranut pingaaruteqarluinnartut paasissutissiissutaanissaannut pisussaanermut.

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 33 a-mut.

 

Nr. 18-imut

 

§ 31, imm. 1-imut

§ 31 allanngortinneqartussatut siunnersuutaavoq taamaasilluni sanatitsisoq pisussaaffinnut § 31-imi eqqartorneqartunut tunngatillugu kisimi pisussaaffeqartussaalluni. Siunnersuummi sanatitsisup akisussaassuseqarnera taamaasilluni allanut nuunneqarsinnaanngilaq. Aammattaaq pilersaarusiornikkut pisussaaffik erseqqissaavigineqarpoq.

 

Sulinermi avatangiisit pillugit inatsimmi sanatitsisuusoq paasineqassaaq tassaasutut illuliornermi aamma/imaluunniit sanaartornernik suliat taassuma akiligassaatut ingerlanneqartut. Nalinginnaasumik taanna tassaasussaavoq:

-         sulliviit

-         pisortaqarfiit inuinnaalluunniit suliffeqarfii

-         kommunit

-         kattuffiit

-         pensionskarsit

-         inissiaatileqatigiiffiit

-         pilersuinikkut ingerlatseqatigiiffiit.

 

Kinaluunniit illuliortitsisoq sanatitsisutut naatsorsuunneqassaaq. S. ass. entreprenøri nammineq akiligassaminik tuniniarnissaa siunertaralugu illuliussappat, imaluunniit isumaqatigiissutigineqarsimappat illumik atuisussap sanaaq inereerpat aatsaat pisiarissagaa, taava taakkunani tamani entreprenøri sanatitsisuuvoq. Tassunga atatillugu pingaaruteqanngilaq, sanaamik pisiumaartussap sanaamut tunngatillugu suliatigut ilusissatigulluunniit piumasaqaateqarsimanissaa.

 

Taamatuttaaq issaaq attartortitassatut sanaat pillugit, t. i. illuliortiternerni, siunissami attartortussap sanaamut taassumalu aaqqissuunneranut arlalinnik piumasaqaateqarsinnaanera pillugu. Tamatumani sanaamik piginnittuusoq (attartortitsisussaq) sanatitsisutut naatsoruunneqassaaq, attartortussap sananikkut sulianut piumasaqaatit oqaasiliorsimagaluarpagilluunniit.

 

Allannguummik siunertaavoq pisussaaffimmik tamatumunngalu atasutut akisussaaffimmik inissiiniarneq inummut eqqortumik isumannaariniartussamut sulinermi avatangiisinik inatsisit pilersaarusiornermut, killilersuutinut ataqatigiissaarinermullu, illuliortiternerni sanaartornernilu isumannaatsunik avatangiiseqarnissamut tunngavigisassatut, piumasaqaataanik isumaginnittussamut. Pisussaaffinnik akisussaaffinnillu pisussaaffilersugaannarmut inissiinikkut aamma ersarissillunilu paasiuminarsissaaq akisussaaffigisanut tunngasut illuatungaani sanatitsisuusumi illuanilu sulisitsisuni ataasiakkaani, kiisalu ataqatigiisaarinermut akisussaaffiginninneq il. il. pingaartinneqarnerulernissaat. Taamaasilluni akisussaaffiginninneq arlalinnut tutsinniarneqarsinnaassanngippat imaluunniit agguataarneqarsinnaassanngippat akisussaassutsimik inissiiniarsinnaannginneq minnerulissaaq atuutsinneqarsinnaalissallunilu.

 

Aalajangersagaq sulisitsuusup Kalaallit Nunaanni sulinermi avatangiisinik inatsisit malillugit pisussaaffiinut akisussaaffiinullu attuissanngilaq. Sulisitsisut ataasiakkaat maannamutulli tamakkiisumik akisussaaffigissavaat, inatsisit namminneq sulisorisaminnut naleqqiullugu sanaffiusumi tamatumalu avataani eqquutinniarnissaat. Aalajangersagaq aamma allannguuteqartitsissanngilaq sulisitsisuusup suliffiusumi ataatsimi sulisitsisut arlaqartillugit taakkuninnga suleqatiginninnissamut pisussaaffiini. Suliffiusumi sulisitsisut ataasiakkaat isumagisassaraat ataatsimut suliaqarfiusuni iliuutsit immikkoortiterinermut atatillugu isumaqatigiissutaasut, aallarnerneqarlutillu allanngortinnaveersaarnissaat, kiisalu tamatuminnga sunniutilimmik nakkutilliinissaq.

 

Sanatitsisuusoq sulinermi avatangiisinut tunngassutilinnik  sullivimmi isumaginninnissamut ilisimasakikkuni sulliviup avataaneersumik paasisimasalimmik ikiortissarsiorsinnaavoq. Sanatitsisuusup suliassanik immikkut paasisimasalimmut isumaginnitsitsineq akisussaaffigiuassavaa.

 

Naliliiffigineqarpoq inuinnaat illuutillit namminneq atugassamissut illuliornermi sanatitsisuusut amerlanngitsuinnaat imm.1-imi pisussaaffinnik pineqartunut ilaatinneqarumaartut, pisuni taama ittuni sanaat minnerusussaammata. Inuinnartut illuutilinnut namminneq atugassaminnik illuliornermi sanatitsisutut pissusilersortunut § 31, imm. 1 malillugu pineqaatissiissuteqarnissami tunngaviussaaq Suliffinnik Nakkutilliisut erseqqinnerusumik taasatigut peqqussuteqarlutik pisussaaffileereersimanissaat.

 

Aalajangersakkami nalinginnaasumik pisussaaffiit, sanatitsisup pilersaarusiornermi aammalu illuliortiternerup sanaartornerullu ingerlanneqarnerani pisussaaffigisassaa, tassa sanaartorfiusussap aaqqissuunneranut ingerlanneranullu atatillugu isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pilersaarusiornissaq, immikkoortinneqarput sulisitsisut ataasiakkaat ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaallisaanikkut suliassaannut aammalu sanaartorfiusumi sulisorisat isumannaatsuunissaat peqqinnissaallu siuarsarniarlugit iliuusissanik ataqatigiissaarinissamut.

 

Aalajangersagaq malillugu siunnersuutigineqarpoq sanatitsisup pisussaaffii aalajangersakkami atuuttumisulli aatsaat piviusunngortinneqassasut aalajangersumik annertussusilinnik illuliortiternerni sanaartornernilu, tamatumanimi aatsaat pilersaarusiornissaq aaqqissuusseqatigiinnissarlu pisariaqalissammata, arlallillit imminnut ataqatigiiaat pingaartinniarneqalerpata. Aalajangersagarli tamanut tunngatitaanerusutut oqaasiliugaavoq, tassami taaneqarmat pisussaaffik piviusunngortinneqassasoq aalajangersumik annertussusilinnik illuliortiternerni sanaartornernilu, aammalu suliffiusumi ataatsimi sulisitsisut arlallit suliamik ingerlatsissatillulgit sanaartornermi sulisut amerlassusissaat aalajangiiffigineqarani.

 

Taamatut oqaasertaliinikkut malittarisassat atuuffianik allannguuteqartitsinissaq eqqarsaatigineqanngilaq, kisiannili suliffiusumi sulisorisassat amerlassusissaasa killiliiffigineqannginneratigut aalajangersagaq siunissamut qularnaarniarneqarmat. Taamaasilluni illuliortiternerup sanaartornerullu iluanni ingerlaaseq pingaartinneqarsinnaalissaaq aqutsinikkut inuit 11-t amerlassutsikkut killiliunneqarneranniit allaanerusumik killissaliisinnaanissamut.

 

Sanatitsisup pisussaaffii siunnersuummi § 31, imm. 2-mi, tamatumunnga oqaaseqaatini erseqqinnerusumik allassimapput.

 

Pisussaaffiit imarisaat naapertuupput inatsisinut attuuttunut, tassa sanaartorfiusumi aaqqissuunnera ingerlanneralu, isumannaalisaanikkut ataqatigiissaarnissaannut atatillugu suliassani atortussanut tunngassutillit kiisalu ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaallisaanikkut iliuusissiornissaq tamakkuninngalu allanngutsaaliuinissaq pillugit sulisitsisunut isumaqatigiissuteqarnissaq pillugit isumannaatsuunissap peqqinnissallu qaqugu qanorlu iliornikkut pilersaarusiornissaanni.

 

Isumannaallisaanernik ataqatigiissaarinermut atatillugu piumasaqaatinut atuuttunut sakkortusaatissatut siunnersuutigineqarpoq, ataqatigiissaarisussamik toqqaasoqassasoq, sanatitsisoq sinnerlugu sanaartorfiusumi ulluinnarni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulianik isumaginninnissamut piginnaatitaasussamik.

 

§ 31, imm. 2-mut

Piginnaatitsissutitut aalajangersagaq ilusiligaavoq pisussaaffiit illuliortiterfiusumi sanaartorfiusumilu sulinermi avatangiisit pillugit malittarisassat atuuttut malillugit pioreersut pillugit sukumiinerusunik tunngavissaqalersussanngorlugu.

 

Pisussaaffiit tamakku inatsisip allannguutaatigut sanatitsisumuinnaq tunngatitaapput, siunnersuummi § 31, imm. 1-imi allassimasutut.

 

§ 31, imm. 2, nr. 1-imut

Killiliissutaasunut atatillugu suliassat atortutigut imarisassaat eqqarsaatigalugit aqutsinikkut malittarisassianut pioreersunut naapertuuppoq.

 

Suliassat tassaapput suliat aallarnerneqalersinnagit sanaartorfiusussami sulisitsisumut imaluunniit sulisitsisunut isumaqatigiissuteqarnissaq ataatsimut suliaqarfiusussami isumannaallisaanikkut iliuusissiornissaq tamakkuninngalu allanngutsaaliuinissaq pillugit. Isumaqatigiissutit taamaattut sanaartorsiusumi isumannaatsuunissap peqqinnissallu pilersaarusiorneranni ilaatinneqassapput.

 

Ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaallisaanikkut iliuusissiornissaq tamakkuninngalu allanngutsaaliuinissaq pillugit isumaqatigiissuteqarnissamut pisussaaneq atuutissaaq aalajangersumik annertussusilinnik illuliortiterfiusuni sanaartorfiusunilu, § 31, imm. 1-imi taaneqartunut naapertuuttumik.

 

Sanatitsisup illuliortiterfiusuni sanaartorfiusunilu aalajangersumik annertussusilinni killiliinissamut pisussaaffilerneqarneranik siunertaavoq illuliortiterfiusumi sanaartorfiusumilu sulineq allarnerneqalersinnaguli isummerfiginiarneqartassasut ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaallisaanikkut iliuusissat suut pilersinneqassanersut kinalu tamakkuninnga pilersitsillunilu allanngutsaaliuisuussanersoq.

 

Malittarisassat atuuttut malillugit imaappoq, illuliortiternerni sanaartornernilu minnerusuni sulisitsisut ataasiakkaat pisussaaffigigaat suliffiusumi ataatsimi sulisuusut tamarmik sulinerminni isumannaatsuutinnissaat peqqinnissaallu pillugit suleqatigiinnissaq aammalu pisussaaffigalugu iliuuseriniakkaminnik taakkuninngalu isumaginninnissaminnik ataatsimut aaqqissuussinissaq.

 

§ 31, imm. 2, nr. 2-mut

Illuliortiterfissamik aaqqissuussinermut ingerlatsinermullu atatillugu isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu pilersaarusiornissamik piumasaqaatip atortutigut imarisai eqqaassagaanni, malittarisassanut pioreersunut naapertuupput.

 

Sanatitsisup suliassaa tassaassaaq sanaartorfissat annertunerusut pilersinneqalersinnagit sanaartorfissap aaqqissuunneranut atatillugu isumannallisaanikkut peqqinnissakkullu allaganngukkamik pilersaarusiornissaq, pilersaarusiap ingerlaartumik kinguaattoornaveersaartinnissaa, aammalu pilersaarusiap sanaartorfiusumi isumannaallisaanikkut sulinermut tunngavigisani ilaatinneqarnissaa.

 

Sanatitsisup sanaartorfiusumik aaqqissuussinermut ingerlatsinermullu atatillugu isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu allaganngukkamik pilersaarusiortussaanera illuliortiterfiusunut sanaartorfiusunullu aalajangersumik annertussusilinnut atuutissaaq siunnersuummi § 31, imm. 1-imi taaneqartunut naapertuuttumik.

 

Illuliortiternerni sanaartornernilu minnerusuni, immikkut aarlerinartorsiorfiusinnaasuni, sulisitsisut ataasiakkaat akisussaaffigissavaat aarlerinartorsiorfiusussat pitsaaliorniarlugit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pilersaarusiornissaq tamatuminngalu kinguaattoornaveersaartitsinissaq. Pisussaaffik tamanna naammssineqartutut isigineqassaaq suliffigisamik qanoq-issusersiuisarnissamik (APV) siunnersuutigineqartutut suliaqarnikkut.

 

Nr. 1-imi taaneqartutut sulisitsisut arlallit, suliffiusumi ataatsimi sulianik ingerlatitsisut, aamma suleqatigiittussaapput sulinermi isumannaatsunik peqqinnartunillu atugassaqartitsinissaq pillugu tamatumanilu iliuuserisassanik aaqqissuusseqatigiittussaallutik.

 

§ 31, imm. 2, nr. 3-mut

Ataqatigiissaarinermut atatillugu suliassat atortutigut imarisaat eqqarsaatigalugit tamanna aqutsinikkut malittarisassanut pioreersunut naapertuuppoq. Suliassat tassaapput iliuusissanik ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu siuarsarniarlugit aalajangersarneqartussanik ataqatigiissaarinissaq. Sanaartornerup ingerlanneqarnerani ataqatigiissaarineq pisassaaq isumannaallisaatit pillugit ataatsimiinnerni aamma suliffiusumi nammineerluni attaveqarfiginnittarnikkut.

 

Qaammammut minnerpaamik ataasiarluni isumannaallisaatit pillugit ataatsimiigiaqqusisoqartassaaq ataatsimiinnerillu peqataaffigineqarlutillu imaqarniliuunneqartassapput. Tamatuma saniatigut isumannaallisaatit pillugit immikkut ittumik ataatsimiigiaqqusisoqartassaaq ajunaartoqarsimagaangat, toqunartulinnik sunnertittoqarsimagaangat allanilluunniit peqqissutsimut ajoqusiisoqarsimagaangat imaluunniit taamaattoqarnissaa ilimagineqaleraangat kiisalu pisariaqartitsineq malillugu.

 

Ataqatigiissaarinermik atuutsitsinissamut pisussaaneq s. ass. isumannaallisaatit pillugit ataatsimiiaqqusisarneq atuutilissapput aalajangersumik annertussusilittut illuliortiternerni sanaartornernilu. Imm. 1-imut oqaaseqaatit malillugit malittarisassat atuuffiinik allannguuteqartitsinissaq eqqarsaatigineqanngilaq. Tassa imaappoq ataqatigiissaarinissamut pisussaaneq atuutilertassaaq illuliortiternerni sanaartornernilu sullivinnit arlalinnit peqataaffigineqartuni inunnillu qulinit amerlanerusunit suliffiusuni.

 

Illuliortiternerni sanaartornernilu minnerusuni s. ass. ilassusiinerni, allanngortiterinerni, iluarsaassinerni aserfallattaaliinernillu suliaqarnerni, sulisitsisut ataasiakkaat iusmannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliatigut suleqatigiinnissaq aaqqissuusseqatigiinnissarlu akisussaaffigaat, tak. nr. 1.

 

§ 31, imm. 2, nr. 4-mut

Sanatitsisup ataqatigiissaarinikkut suliassamik isumaginninnermut atatillugu ataqatigiissaarisussamik pisariaqarneratut paasisimasalimmik, illuliortiternerup sanaartornerullu ingerlanneqarneranni nammineq sinnerluni isumannaallisaanikkut sulianik ataqatigiissaarinermik isumaginnittussamik toqqaanissaanik piumasaqaat nutaajuvoq.

 

Sanatitsisoq ataqatigiissaarisussatut imminut toqqarsinnaavoq, suliffiutiminiit ataatsimik imaluunniit suliffiutimi avataaneersumik toqqaasinnaalluni.

 

Ataqatigiissaarisussamik toqqaanikkut sanatitsisoq suliffinni avatangiisit pillugit inatsisit malillugit akisussaaffeqartuassaaq.

 

Sanatitsisup ataqatigiissaarinikkut suliassamik isumaginninnissamut ataqatigiissaarisumik toqqaanissaanik piumasaqaatip aalajangersarnissaa siunertaqarpoq qularnaarniarneqarmat sanaartornerup ingerlanneqarnerani isumannaallisaanikkut sulianik ataqatigiissaarinerup inummit pisariaqarneratut piginnaassusilimmit isumagineqarnissaat tamatumuuna illuliortiternerni sanaartornernilu annerusuni isumannaalisaanikkut suliat pitsaanerulersinniarlugit aammalu suliassaq suliassatut immikkoortutut isigineqalersinniarlugu.

 

Sanatitsisup illuliortiterfiusuni sanaartorfiusunilu aalajangersumik annertussusilinni ataqatigiissaarisussamik toqqaasussaanera atuutilissaaq § 31, imm. 1-imi taagorneqartunut naapertuuttumik aammalu tunngavigisassat tassani taaneqartut tunngavigalugit.

 

Ataqatigiissaarisup ilaatigut suliassarissavaa sanaartorfiusumi isumannaallisaatit pillugit ataatsimiinnernik siulersuineq. Isumannaallisaatit pillugit ataatsimiinnerni peqataassapput sulliviit sanaartorfiusumi peqataasut sulisitsisutut sinniisaat aammalu sulisuusut isumannaallisaanermi sinniisuutitaat. Sinniisuutitat tamakku malittarisassat maannakkut atuuttut malillugit tamarmik sulinermi avatangiisit pillugit ilinniagaqarsimasuussapput. Tamanna pissutigalugu naammalu suliassanik isumannaatsumik isumaginninnissaq pissutigalugu naleqquttuusorineqarpoq ataqatigiissaarisup taamatulli piginnaasaqartiginissaa.

 

Ataqatigiissaarisutut suliassamik isumannaatsumik isumaginninnissaami illuliortiternikkut sanaartornikkullu paasisimasaqarluarnissaq pisariaqarpoq, tamatumani aamma sanaartornerup ingerlanneqarnerani, peqataasut ataasiakkaat imminnut suliatigullu periaatsit pillugit attaveqatigiinneranni. Tamatuma saniatigut ataqatigiissaarisutut suliassat aamma ilagaat siulersuinermut assingusunik suliassat. Taamaattumik pisariaqartutut isigineqarpoq ataqatigiissaarisussap illuliortiterfiusuni sanaartorfiusunilu pissutsinik immikkut paasisimasaqarluarnissaa kiisalu taamatut sulianik siulersuinermi misilittaqareernissaa.

 

Ataqatigiissaarisup piginnaasassaanut piumasaqaatit taamaasillutik minnerpaatut nassatarissavaat, pineqartup sulinermi avatangiisitigut ilinniagaqarsimanissaa, illuliortiterfiusumi sanaartorfiusumilu pissutsinik immikkut paasisimasaqartuunissaa tamatumani aamma sanaartornermi peqataasunut ilisimaarinninnissaa kiisalu illutiternernik sanaartornernillu siulersuinermi misilittagaqareernissaa. Ilimagisariaqarpoq sanatitsisup ataqatigiissaarisussamik piginnaassusilimmik toqqaanissamut soqutiginninnissaa, tamatumani sanatitsisup pisussaaffimminik allanut tunniussisinnaajunnaarnera pissutigalugu.

 

§ 31, imm. 3-mut

Sanatitsisup sanaassanik anenrtunerusunik Sullivinnik Nakkutilliisunut nalunaarutiginnittussaanera pillugu piginnaatitsissutitut aalajangersakkamik taassuminnga ivertitsinikkut sanatitsisup pisussaaffii tamarmik aalajangersakkami ataatsimi eqiterneqassapput.

 

Nalunaarutiginninnissamik siunertaavoq Sullivinnik Nakkutilliisut paasissutissittarnissaat illuliortiterfissanik sanaartorfissanillu aalajangersumik annertussusilinnik pilersitsisoqassaneranik nakkutilliinikkut suliassat aaqqissuunnissaanni atugassatut.

 

§ 31, imm. 4-mut

Aalajangersakkamik siunertaavoq erseqqissisinniarlugu sanatitsisup sulinermi avatangiisitigut suliaqarnermi peqataasutut allatulli aamma pisussaaffigigaa illuliortiternerup sanaartornerullugu isumaallisaanikkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik ingerlanneqarsinnaaneranut peqataanissaaq. § 31, imm. 1, taamaasilluni sanatitsisup sulinermi avatangiisinik inatsisit malillugit akisussaaffiinik allilerineruvoq. Sanatitsisup ilaatigut qularnaagassaraa, sulinermi avatangiisinik inatsit malillugu pisussaaffigisami nakkutiginissaat aammalu s. ass. pilersaarusiornernut, piffissanut, sulisussanut, arkitektit titartagaannut, atortussanik toqqartuinermut pissutinullu allanut sulinermi avatangiisinut pingaarutilinnut piumasaqaatimi sulinermi avatangiisit pillugit inatsisinut naapertuutsinniarnissaat. Taamaassanngilaq s. ass. sanatitsisup piumasarissappagu sanaartukkanik qalipaanerni stoffinik akuerisaanngitsunik atuisoqassasoq.

 

Aalajangersagaq sanatitsisunut tamanut sammisitaasoq tamatumani aamma inuinnarnut illuutilinnut, namminneq atugassamissut illuliortitsisunut, siunertaqarpoq akisussaaffigisanik sanatitsisut sulisitsisullu akornanni agguataarisarnerup erseqqissaaviginissaanik. Sulinermi avatangiisit pillugit inatsit malillugu sulisitsisuusup toqqaannartumik pisussaaffigaa ¿ tamatumuunalu aamma pineqaatissiissutitigut akisussaaffigisassaralugu sulianik ingerlatsineq. Sanatitsisut pisussaaffiat immikkut ittumik peqataaneq pillugu akisussaafeqarneruvoq, sammisitaanerusoq toqqaannartumik toqqaannanngitsumillugu akornusiinnginnissamut sulisitsisuusup suliat isumannaatsumik ingerlannissaannut periarfissaanik, s. ass. atortussanik ulorianaatilinnik atuinissap imaluunniit illersorneqarsinnaanngitsumik suleriaaseqarnissap aalajangiiffigineratigut.

 

Taamatut immikkut ittumik peqataaneq pillugu akisussaaffeqartitsinikkut anguniarneqarpoq akisussaaffigisanik sanatitsisup sulisitsisullu akornanni erseqqissumik agguataarinissamik, taamaasilluni qularutissaajunnaarlugu sulisitsisuusup pingaarnertut akisussaassuseqarnera. Akisussaassutsimik taama erseqqitsigisumik agguataarinerup qularnaassavaa, sulisitsisumik eqqartuussisulersuussisoqassagaluarpat unioqqutitsinerup sulisitsisumit unioqqutitsinerunera  imaluunniit sanatitsisup pissusilersorneranik pissuteqarnersoq nalornisoorutaajunnaarnissaat.

§ 31, imm. 4 malillugu pineqaatissiissutissanut akisussaaffiginninneq, inuinnarnut illutilinnut namminneq atugassamissut minnerusunik sanatitsinerni sanatitsisuunut, aatsaat atortuutinneqarsinnaassaaq, pineqartoq  suliaqarfiusumi malittarisassanut akerliusunik iliuuseqaqqusisimassappat.

 

Siunenrsuut Kalaallit Nunaanni sulinermi avatangiisinik inatsit malillugu sulisitsisup akisussaaffiinut allannguuteqartitsissanngilaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sulinermi avatangiisinik inatsisaanni § 37-mut.

 

Nr. 19-imut

 

Allannguutissatut sinnersuummik, aaqissuisutigoortumik allannguutaasussakkut Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 8 danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni kapitali 9-tulli qulequtserneqarpoq.

 

Nr. 20-mut

Imm. 1-imi ullormut piffissap qasuersaarfissap nal. akunnerinik 11-nik sivisussuseqarnissaanik aalajangersakkatut siunnersuutaasup § 40, imm. 1-imi atuuttoq taarserpaa.

 

Allannguut tassaavoq oqaasertaliussanik allannguuteqartitsineq aalajangersagaq taanna danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 50, imm. 1-itulli oqaasertaqalersillugu.

 

Allannguut nal. akunnerisa 24-it ingerlanneranni sulisorisat nal.akunnerini 11-ni ataannartuni qasuersaarfeqartitaanissaannik malittarisassamut atuuttumut naleqqiullugu allannguuteqartitsisussaanngilaq. Taamaakkaluartoq allannguut sulisunut agguataakkamik suliffeqartunut, t. i. sulisunut ullup unnuallu ingerlanerani sulisitsisoq taannaasoq sulisitsisoralugu piffissani marlunni sulisartunut, annikinnerusunik sunniuteqarsinnaavoq.

 

Imm. 2-mi, sulisuusut ullormut qasuersaarfissaata pisut ilaanni nal. akunnerinut 8-nut apparneqarnissaanut tunngasumi aalajangersakkatut siunnersuutaasoq naapertuuppoq piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarummi nr. 397, 14. juni 1986-imeersumi § 1, nr. 1-imut aamma 4-mut. Siunnersuummi aammattaaq aallaaniarneq piniarnerlu pineqarput. Nunalerinermi kiisalu aallaaniarnermi piniarnermilu ullunik 30-nik sanioqqutsisinnaaneq naammanngitsoq paasinarsissappat siunnersuummi § 43 malillugu immikkut malittarisassiortoqarsinnaavoq.

 

Usilersuineq usingiaanerlu pillugit imm. 3-mi aalajangersakkatut siunnersuutaasup taarserpaa piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarummi nr. 397, 24. juni 1986-imeersumi § 1, nr. 5 atuuttoq.

 

Aalajangersagaq naapertuutilissaaq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 50-imut.

 

Nr. 21-mut 22-mullu

 

§ 41-mut

Sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugu imm. 1-imi 2-milu aalajangersagassatut siunnersuutaasut taarserpaat § 41 atuuttoq.

 

Inunnik, uumasunik naasunillu paaqqinninnermik kiisalu naliliutinik piuinnartitsiniarnermik suliaqarneq pillugit imm. 3-mi aalajangersagassatut siunnersuutaasut taarserlugillu erseqqissaavigaat § 43, imm. 1 aamma 2 atuuttut. Sanioqqutsisinnaanermut atuuttumut naleqqiullugu ataasiakkaatigut annikillisaaneqarpoq.

 

Naliliutit pineqartut annertungaatsiartuunissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Piffissami ullunik 7-nik amerlassusilimmi ullunik unnuanillu sulinngiffeqarfissanik kinguartitsisinnaanerup nassatarissanngilaa piffissap ullunik 7-nik sivisussusillip tulliuttup aallartinnissaanik kinguartitsigallarsinnaaneq, tassami piffissat ullunik 7-nik sivisussusillit tamaasa immikkut ullormik unnuamillu sulinngiffeqartitsisoqartassammat, tak. imm. 1. Suliffeqartitsinermi illuatungeriit isumaqatigiissutigisinnaavaat, piffissat qasuersaarfissat marluk akornata ullut 12-it angullugit sivitsorneqartarnissaa.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 51-imut.

 

Nr. 23-mut

 

§ 42-mut

Pissutsit nammineq aaqqiivigisinnaanngisat pillugit aalajangersagassatut siunnersuutaasup taarserpaa § 42 atuuttoq naapertuupporlu danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 52-imut.

 

§ 43-mut

Suliatigut aamma sulianut tunngassutilitsigut sanioqqutsisinnaanerit imaluunniit suleriaatsit immikkut ittut pillugit aalajangersagassatut siunnersuutaasup taarserpaa § 43, imm. 5 attuuttoq aammalu taassumunnga naapertuulluni.

 

Sulianik aammalu sulianut tunngassutilinnik eqqarsaatigineqarnerupput nunalerineq aammalu naatitsivinni suliaqarneq kiisalu assartuineq, suleriaatsinik immikkut ittunik eqqarsaatigineqarnerullutik utoqqaat illui, napparsimmavii assigisaallu, politiit, annaassiniartartut qatserisartullu kiisalu hotel-ini sutorniartarnilu sulinerit. Aammattaaq juullilernerani akikilliliinernilu quersualerineq.

 

Aalajangersagaq atortinneqalerpoq piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarummi nr. 397, 24. juni 1986-imeersumi. Aalajangersakkap taassuma periaatsinut atuuttunut naleqqiullugu allannguuteqartitsinissaa ilimagineqanngilaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 53-imut.

 

§ 44-mut

Inuit qulliunerusunik atorfillit il. il. pillugit aalajangersagassatut siunnersuutaasup taarserpaa § 44 atuuttoq. Aalajangersagaq ilanngunneqarsinnaavoq piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit nalunaarummi, taamaasilluni inuit qulliunerusuni atorfillit inatsimmi § 40-mi aamma § 43-mi aalajangersakkani pineqalersussanngorlugit, sulinerat tassaannaassanngippat qullersaqarfimmiit siulersuineq imaluunniit pingaarnerusumik taamatut suliaqarnerussanngippat, kiisalu siulersugassamik sulinerannik malinnaaffiginninnissamut pisussaatitaassanngippata, imaluunniit siumut aalajangersoriikkamik suliffissaqartitaassanngippata, imaluunniit immikkut paasisimasaqarneq pissutsilluunniit tamatumunnga assingusut tunngavigalugit immikkut namminersortutut atorfeqartitaassanngippata.

Inunni qulliunerusunik atorfilinni aamma pineqarput allat pisortatut atorfiliunngitsut.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 54-imut.

 

§ 45-mut

Ullormut piffissaq qasuersaarfissaq aamma sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit pingaarnertut aalajangersakkanik sanioqqutsisinnaaneq - isumaqatigiissuteqarnikkut ¿ pillugu aalajangersagassatut siunnersuutaasup taarsissavai § 43, imm. 3, 4 aamma 5 taakkununngalu naapertuulluni.

 

Aalajangersakkakkut suliffeqarnermut ministeri periarfissinneqassaaq minnerpaaffissat aalajangersimasut pillugit maannakkut atuuttunut naapertuuttunik isumaqatigiissuteqarnissamut erseqqinnerusumik patsisissaatitassat pillugit malittarisassiornissamut. Taamaasilluni isumaqatigiissutigineqarsinnaalissaaq ullormut piffissap qasuersaarfissap piffissami annikinnerusumi kinguartikkallarnissaa imaluunniit nal. akunnerinut 8-nut appartinneqarnissaa aammalu patsisissaatitat erseqqinnerusut tunngavigalugit sapaatit akunneranoortumik ullut unnuallu sulinngiffeqarfissat allanngortinnissaat. Aammattaaq aalajangersimasutigut killilersuutitalimmik isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq sulinissamut piareersimanissaq.

 

minnerpaaffissaatitatut eqqartorneqartut ataallugit sumaqatigiissuteqarnissaq kissaatigineqassappat isumaqatigiissutigilersinnagit Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaannut akuersissutigisassatut saqqummiunneqassapput.

 

Tamanut atuuttunik piumasaqaatinik sanioqqutsisussanik isumaqatigiissuteqarsinnaaneq  pisinnaassaaq patsisissaatillugu tamanut tunngatitamik illersuiniutit annikillisinneqannginnissaat, aammalu taarsiutitut qaasuersaarfissaqartitsisoqassasoq imaluunniit naleqquttumik illersuiniuteqartoqassasoq, tak. siunnersuummi § 45 a.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 55-imut.

 

Nr. 24-mut

 

§ 45 a-mut

Taarsiutitut piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq imaluunniit naleqquttumik illersuiniuteqarnissaq pillugit aalajangersagassatut siunnersuutaasoq nutaajuvoq.

 

Naleqquttumik illersuiniuteqarnissamik oqarnermi pineqarpoq suliffimmi avatangiisitigut pissutsit sukkulluunniit ¿ piffissaq tamakkerlugu imaluunniit piffissap ilaannaani qasuersaarfeqartitsineq apeqqutaatinnagit ¿ naapertuuttuussasut suliffinni avatangiisit pillugit inatsisinut. Naleqquttumik illersuiniuteqarneq pissutsit malillugit tassaasinnaavoq isumannaallisaanikkut immikkut ittunik sulissuteqarnerit imaluunniit sulianik aaqqissuussinikkut/aqutsinikkut ilassutit, tamatumani aamma sulianik ajornannginnerusunik isumaginninneq.

 

Sulinernik aaqqissuussinissat il. il. pilersaarusiorneranni sapinngisaq tamaat qularnaarniartariaqarpoq, taarsiutitut piffissamik qasuersaarfissamik pissaqartitsinissamut periarfissaqarnissaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 56-imut.

 

§ 45 b-mut

Aalajangersagaq Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi maannakkut atuuttumi § 45-tulli kiisalu danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 57-itulli oqaasertaqarpoq.

 

§ 45 c-mut

Kalaallit Nunaani piffissaq qamutinik ingerlatitsiffissaq aamma qasuersaarfissat pillugit immikkut aalajangersagaqanngilaq, tamatumani EU-p malittarisassai imaluunniit AETR-imik isumaqatigiissut Kalaallit Nunaanni atuutinngimmata.

 

Taamaattumik piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit malittarisassat nalinginnaasut, chaufførinut atortinneqartut, tunngavigineqartarput, §§ 43-tut aamma 45 b-tut siunnersuutaasut tunngavigalugit qamutinik motorilinnik ingerlatitsinermik suliaqarnermut immikkut ittunik malittarisassiortoqassanngippat. Malittarisassalli, §§ 43 aamma 45 b naapertorlugit suliaasussat taamaallaat atuutsinneqartussaapput chaufføritut atorfeqartitanut.

 

Taamaattumik aalajangersagaq, danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaanni § 58-imut  naapertuuttoq pisariaqartinneqarpoq pissutigalugu aqqusinertigut angallannerup isumannaatsuunissaa eqqarsaatigalugu pisariaqalersinnaammat piffissat qasuersaarfissat aamma piffissaq suliffissaq pillugit malittarisassat immikkut ittut aamma namminersortunut namminerisatut qamutiminnik ingerlatitsisuusunut atortinneqarnissaat.

 

Nr. 25-mut

 

Allannguutissatut siunnersuutaasumik, aaqqissuussisutigoortumik allannguutissaasumik, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 9 danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni kapitali 10-tulli qulequtserneqassaaq.

 

Nr. 26-mut

 

§ 45 d-mut

Aalajangersagaq erseqqinnerulersitsivoq kapitalip atuuffigisaanik, naapertuupporlu danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 59-imut.

 

Aalajangersagaq nutaaq taanna kapitali 9-mi pineqartunik annertusisitsivoq § 2, imm. 2, nr. 1-imi aamma nr. 2-mi sulinerit taaneqartut tamakkerlugit malittarisassartaannut ilanngunneqarnerisigut.

Taamaasilluni kapitalimi pineqalerput sulisitsisumik sullissinerit suulluunniit, aamma sulisitsisupnammineq angerlarsimaffiani ingerlanneqartussat, kiisallu sulinerit sulisitsisup ilaqutaanit illumi inoqutaasunit taamaallaat ingerlanneqartut. Siunnersuummi § 46, imm. 4-mi piginnatitsissutitut aalajangersagaq nutaaq innersuunneqassaaq.

 

Nr. 27-mut

 

§ 46-mut

§ 46-itut siunnersuutaasup taarserlugulu allannguuteqartippaa § 46 atuuttoq.

 

§ 46, imm. 1-imut

§ 46, imm. 1, ivertinneqarpoq isumannaatsuutitsinissaq pillugu nalinginnaasumik aalajangersakkatut, inuusuttunik sulisoqarnerni immikkut sianigisassanik eqqaamaniagassanik nalunaarisuusoq, tamatumani aamma qassinik ukioqarneq, ineriartorneq peqqissutsikkullu atugarisat pillugit. Tunngavigisassatut pingaartitassat tamakku inatsisissatut siunnersuutikkut inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit kapitalimi pingaarutilittut piumasaqaatinngortinneqarput. Aalajangersagaq inuusuttunik sulisoqarnernut tamanut atuutissaaq, Pineqartutut sianigisassat tamakku inuusuttunik 18-it inorlugit ukiulinnik sulisoqalernerni tamatigut tunngavigineqartartussaapput, aamma kapitalimi aalajangersakkanut allanut naleqqiullugu sulisorineqarneq oqilisaassissutitut malittarisassani pineqartillugu.

 

Oqariartaatsit ¿suliassanik pilersaarusiorneq, aaqqissuussineq ingerlatsinerlu¿ Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsimmi § 32-mi atorneqartut assigaat.

 

§ 46, imm. 2-mut

Inatsisissatut siunnersuut inuusuttut sulisorineqarneranni patsissaatitanik marloriaatinngortitsivoq. Sulinissamut piginnaatitaaneq patsisissaatitaqarpoq ukiutigut killissani 15-inik ukiullit aammalu pinngitsoorani atuartussaanermik naammassinnissimaneq killissaritillugit.

 

Oqariartaaseq ¿atuartussaanermi pineqartoq¿ inatsisissatut siunnersuutip aalajangersagartaani uteqattaarneqartoq innersuussivoq Kalaallit Nunaanni atuartussaaneq pillugu nalinginnaasumik aalajangersakkanut, Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nr. 579-imi, 29. november 1978-imeersumi § 2 naapertorlugu 9-nik ukiulinnut tunngatitaasumut. Oqaasertaliinerup annertuunik imaqarneranut siunertaavoq qularnaarniarneqarmat malittarisassat ullutsinnut naleqquttuunissaat, taamaasilluni atuartussaaneq pillugu inatsisitigut sukkulluunniit aalajangersagassanut atuuttussanngorlugu.

 

§ 46, imm. 3-mut

Inatsisissatut siunnersuummi § 46, imm. 3, suliffeqarnermi ministerimut piginnaatitsivoq sulinerup isumannaatsumik ingerlanneqarnissaa aammalu suleriaatsit ilaannut tunngatillugu ukiutigut qummut killissanik atuutsitsilernissaq pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiornissamut qularnaarniarlugu inuusuttut sulianik suussusii malillugit nalinginnaasumik ulorianarsinnaasunik suliaqartitaannginnissaat, misilittagaqariinnginnerat aammalu ajoqusiisinnaasut pillugit ilisimasakinnerat kiisalu qajassuuttariaqarnerat eqqarsaatigalugit, tak. siunnersuummi § 46, imm. 1.

 

Siunnersuummi § 46, imm. 3, pisariaqarneratut piginnaatitsivoq annikitsualukkuutaat pillugit malittarisassiornissamut. Taassuma taarserpaa § 46, imm. 2 atuuttoq. Tamatumunnga tunngasutigut malittarisassat atuuttut, nalunaarummi aalajangersarneqartut annertunerusutigut atuutiinnarnissaat eqqarsaataavoq, taamaattorli imaalillugu malittarisassat Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu assigiimmik imaqalersillugit. Tamatuma ilaatigut kingunerissavaa aamma Kalaallit Nunaannut inerteqqusiortoqarsinnaassasoq inuusuttut uumasunik nujuartanik imaluunniit toqunartulinnik suliaqartitaanissaannut inerteqqutaasumik.

 

Inatsisissatut siunnersuut naapertorlugu inuusuttut ilinniarnermik malinnaaffiginnittut pillugit malittarisassanik immikkut ittunik atuutsitsisoqalersinnaavoq. Tamatumani pingaarnerusumik eqqarsaatigineqarput sulinermi pissutsit ¿ ulorianartorsiorfiusinnaasut ¿ kisiannili inuusuttut inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerisa ilaattut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut.

 

§ 46, imm. 4-mut

§ 46, imm. 4-tut siunnersuutaasoq periarfissiivoq sulinernut, ilaannikkuinnaq imaluunniit sivikitsuinnarmik ingerlanneqartartunut, soorlu sulisitsisup nammineq angerlarsimaffiani pisartunut imaluunniit sullivimmi sulitsisup ilaqutaanit illumi inoqutaasunit taamaallaat ingerlanneqartunut, tunngatillugu atuisitsinngitsoorutissanik aalajangersaanissamut. Suliffeqarnermi ministeri piginnaassusilerneqassaaq malittarisassiornissamut, s. ass. inuusuttut sukumiisumik sulinermi sungiusarneqarnissaannut aammalu nakkutigilluarneqarnissaannut tunngasunik.

 

Aalajangersagaq pingaartumik pingaaruteqarsinnaassaaq meeqqat ilaqutariit nunaataanni suleqataanerannut, aallaaniarnermi piniarnermilu peqataanerannut kiisalu sullissinerni oqinnerusuni peqataanerannut. Taamaattorli sulinissaq tamanna killissaqartitaasinnaavoq, sulineq siuliini taaneqartutut ilaannikkuinnaq imaluunniit sivikitsuinnarmik pisartussaassammat.

 

Aalajangersagaq piginnaatitsinngilaq siunnersuummi § 46, imm. 1-imi isumannaatsuutitsinissamik aalajangersakkamik tamanut tunngatitamik atuisitsinngitsoornissamut.

 

§ 46, imm. 5-imut

Siunnersuummi § 46, imm. 5, periarfissiivoq ukiutigut killissarititanik siunnersuummi § 46, imm. 3 naapertorlugu aalajangersarneqartunik sanioqqutitsissutissanik aalajangersaanissamut, tassa inuusuttunut, suliaqarfimmut immikkut ittumik misilitttagaqareersutut ilisimaarinnereersunullu tunnngatillugu, soorlu assersuutigalugu nunalerinerup aamma aallaaniarnerup piniarnerullu iluanni taamaattoq. Killilersuutit patsisissaatitallu eqqarsaatigalugit tamanna s.ass. pisinnaavoq inuusuttunik sukumiisumik sungiusaanermi nakkutiginnittuarnermilu. Aalajangersagaq piginnaatitsinngilaq siunnersuummi § 46, imm. 1-imi isumannaatsuutitsinissamik aalajangersakkamik tamanut tunngatitamik atuisitsinngitsoornissamut.

 

§ 46, imm. 6-imut

§ 46, imm. 6-itut siunnersuutaasup piginnaatitsissutitut aalajangersakkat inuusuttut sulisinnaatitaanerannut tunngassuteqartut ataatsimut eqikkarpai.

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 9-mi malittarisassat maanna atuuttut piginnaatitsipput inuusuttut inuussutissarsiutitigut oqinnerusunik suliaqarnissaat pillugu malittarisassiornissamut, 15-inik ukiullit ukiutigut killigititaanissaannik sanioqqutitsisunik, inuusuttullu inuussutissarsiutitugt sulisorineqarneranni ammut ukiutigut killissanik nalunaarinninngitsunik. Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi ukiutigut ammut killiffissaq maannamut aalajangersarneqarsimavoq nalunaarutitut ilusilerlugu qulinik ukiulinnut. Qulinik ukiulinnut killissarititaq allanngortinneqassaaq ILO-mi isumaqatigiissutit nr. 138 aamma 182 pissutigalugit kiisalu naalagaaffiup ilaani marlunni illersuiniarsinnaanerup assigiimmik qaffasissuseqarnissaanik kissaateqarneq pissutigalugu. Siunnersuummi § 46, imm. 6, nr. 1, piginnaatitsissummik aalajangersakkatut ilusilersugaavoq, suliat oqinnerusut akuerisat pillugit allattukkat pioreersut iluarsaannissaanni annikitsualukkuutaat ilanngullugit malittarisassiortariaqassammat, taamaattumillu naleqqunnerpaasorinarmat tamatuma allaffissornikkut pinissaa.

 

Nutaajusutut siunnersuummi § 46, imm. 6, nr. 2-kkut suliffeqarnermi ministeri periarfissaqalissaaq sulisinnaatitaaneq pillugu 15-inik ukiulinnut killiliussamik sanioqqutsinissaq pillugu malittarisassiornissamut kiisalu piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassiornissamut, taamaattorli unnuarsiorluni sulisarneq pillugu malittarisassat pinnagit, inuusuttunut ilinniagaqarnerup ilaatut sulisuusunut tunngatillugu. Piffissaq inuusuttup ilinniagaqarnermut atatillugu atuartitaanermut atugaa piffissap suliffissap naatsorsornerani ilanngullugu naatsorsuutigineqassaaq. Siunnersuummi § 47, imm. 5, nr. 1-imi tamanna pillugu malittarisassiornissamut tunngavissaqarpoq.

 

Suliffeqarnermut ministeri siunnersuummi § 46, imm. 6, nr. 3-kkut piginnaassusilerneqassaaq meeqqat tamanut ammasumik iliuuseqarnerni peqataasarnerat imaluunniit allani eqqumiitsuliornermut tunngassutilinni peqataasarnerat pillugu malittarisassiornissamut. Aalajangersakkamik atuinissami ukiutigut ammut killiliisoqanngilaq, meeqqanulli 13-it inorlugit ukiulinnut tunngatillugu  pisuni ataasiakkaani tamani akuersisitsiniaasoqartassaaq.

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi atuuttumi taamaattumik aalajangersagaqanngilaq, taamaattumillu aalajangersakkap atuutilernerata nassatarissavaa naalagaaffiup ilaani taakkunani marlunni illersuiniutissat assigiimmik qaffasissuseqalernerat.

 

Danskit malittarisassaat, 1964-imiilli aalajangersimasutigut allannguuteqartitaasarlutik atuussimasut,  malillugit kulturikkut iliuuseqarnerni inuusuttut peqataanissaannut akuersissutit politinit tunniunneqartartussaapput. Politiit nakkutigisassaraat § 46, imm. 1-imi isumannaatsuutitsinissamik aalajangersakkap malinneqarnissaa, tamannalu isumaqarpoq politiit pisuni ataasiakkaani aatsaat akuersissuteqartassasut meeqqap peqataanissaa isumannaatsuusorinassatillugu. Pingaartumik meeqqap qassinik ukioqarnera, peqqissusaa avatangiisaalu, atuarnera, peqataaffissap suunera aammalu qanoq akulikitsigisunik peqataasarnera, ullormut piffissaq suliffissaa suliffigisap aaqqissuussinerullu peqataaffiusup sivisussusaa assigisaallu tunngaviginiarneqartassapput. Akuersissuteqarnissamut patsisissaatitanik pisuni ataasiakkaani pisariaqarsorinartunik aalajangersaasoqarsinnaavoq.

 

Taamatulli aaqqissuussineq nalunaarutikkut qallunaat nalunaarutaannut assingusunik imalikkut Kalaallit Nunaanni pilersinneqarumaarpoq.

 

Takutitsineq (aliikkusersuineq) klubbini imaluunniit peqatigiiffinni iliuutsit ilaattuinnaq pisussaq, imaluunniit ilagiinni iliuutsinut ilaasoq, sulinertullu pissuseqanngitsoq,inatsimmi kapitali 9-mi pineqanngilaq, taamaasillunilu akuersisitsiniaanissaq pisariaqarani. Taamaappoq s.ass. ilagiinni meeqqat tussiaqattaartartut pillugit, tassa ilinniartitaanerup ilaatut imaluunniit sunngiffimmi sammisassaqarniarluni iliuusiusoq aammalu peqataanermi aningaasat pissarsiat taamaallaat aningaasartuutivinnut taartisiaasut.

 

§ 46, imm. 7-imut

Siunnersuummi § 46, imm. 7-ikkut atuutilissaaq sulisitsisuusut inuusuttut suliaannik angajoqqaatut oqartussaassuseqartunut imaluunniit angajoqqaat sinnerlugit nakkutilliisuusunut ilisimatitsissuteqartarnissaat. Aalajangersagaq inuusuttuaqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut imaluunniit inuusuttunut suli atuartussaanermi pineqartunut tunngatitaavoq.

 

Aalajangersagaq Kalaallit Nunaanni meeqqat inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsimmi nr. 197, 16. juni 1962-imeersumi aamma nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik kunngip peqqussutaani nr. 306, 14. juni 1993-imeersumi tunngavigisanut naapertuuppoq. Angajoqqaatut oqartussaassusilik inatsisit taakku naapertorlugit ilaatigut meeqqamut isumaginnittussaavoq meeqqallu soqutigisai pisariaqartitaalu tunngavigalugit qanorpiaq atugaqarnissaa aalajangiiffigisinnaallugu, aamma angajoqqaatut oqartussaassusillip sulinissamut isumaqatigiissut, meeqqap nammineerluni isumaqatigiissutigisimasaa, atorunnaarsissinnaavaa, meeqqap perorsarneranut imaluunniit atugarissaartiniarneranut naleqqiullugu tamanna pisariaqassappat.

 

Aammattaaq angajoqqaat Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 69 malillugu inuusuttunut pisussaaffiat aalajangersakkamit sakkortunerulersinneqarpoq. Ilisimatitsissuteqartarnissamtu ilusissatigut piumasaqaateqartoqanngilaq, tamannalumi oqaasiinnatigut pisinnaasassaaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 60, imm. 1-7-imut.

 

§ 47, imm. 1-imut

Siunnersuummi § 47, imm. 1-ip taarserlugillu allannguuteqartippai § 47, imm. 1 aamma 2 atuuttut. Inuusuttut piffissaq suliffissaat pillugu § 47, imm. 1-imi aamma 2-mi malittarisassaq atuuttoq peqqussuteqarpoq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit piffissaq suliffissaat nalinginnaasumik sivisunerussanngitsoq inersimasunut, sulianni aamma pineqartuni sulisorineqartunut, suliffissaatitaasumiit, kiisalu ullormut piffissaq suliffissaq nal. akunnerinit 10-nit sivisunerussanngitsoq.

 

Siunnersuummi annerpaaffissatut toqqagaq sapaatit akunneranoortumik piffissaq suliffissaq katillugit nal. akunnerinik 40-nik sivisussuseqarpoq, ullormullu piffissaq suliffissaq sivisunerpaaq nal. akunnerinik 8-nik sivisussuseqartitaalluni, tassa danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni aalajangersakkap imarisaanut naapertuuttut.

 

Inuusuttunik suli aamma illersuiniutissatut kiisalu illersuiniutit qaffasissusaat atuuttoq aalajangiusimajumallugu, tassa pisuni suliap ataatsip ingerlannerani piffissaq suliffissaq sapaatit akunneranut nal.akunnerinit 40-nit appasinnerutillugu, aalajangiunneqarpoq sapaatit akunneranoortumik inersimasunut piffissaq pisarnertut suliffissaatitaq sinnerneqassanngitsoq.

 

§ 47, imm. 2-mut

Inuusuttunut, 15-it inorlugit ukiulinnut imaluunniit atuartussaanermi pineqartunut, tunngatillugu piffissap sulilffissap immikkut killilersuutaanik § 47, imm. 2-tut siunnersuutaasoq malillugu inuusuttut tamakku sapaatit akunnerini atuarfiusuni ullormut nal. akunnerini 2-ni sapaatillu akunneranut nal. akunnerini 12-ini sulisariaqarput. § 46 atuuttoq malillugu meeqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut killissarititaq ullormut oqinnerusunik ikiuunnikkut sulinermi nal. akunnerinut 2-nut killiligaavoq. Piffissaq suliffissaq pillugu malittarisassamut ukiukinnerpaat aamma pingaartinneqarnerat tunngaviutinneqarpqo. Inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit, suli atuartussaanermi pineqartut, pitsaanerpaanik periarfissaqartitaassapput ullormut atuartitaanermik malinnaasinnaanissamut kiisalu pissarsiviginninnissamut.

 

Inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit atuartussaanermi pineqartut pillugit siunnersuutaavoq atuanngiffinni sivisunerpaamik ullormut nal. akunnerini 7-ini sapaatillu akunneranut nal. akunnerini 35-ni sulisarnissaat. Tamanna malittarisassanut atuuttunut naleqqiullugu nutaajuvoq. Siunnersuummi § 47, imm. 2-mi aamma aalajangerneqarpoq inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit, kisiannili atuartussaanerminnik naammassinnereersimasut nal. akunnerisa suliffissaasa amerlanerpaaffissaat. Aalajangersagaq taanna nutaajuvoq pingaaruteqarlunilu tamatuminnga malittarisassiat immikkut ittut malillugit oqinnerusunik suliaqartitaanermut.

 

Inuusuttut 15-ileereersimasut sulili atuartussaanermi pineqartut atuanngiffimminni ullormut nal. akunnerini 8-ni sapaatillu akunneranut nal. akunnerini 40-ni sulisinnaapput, tamanna ullormut nal. akunneri 10 pillugit aalajangersakkamut naleqqiullugu sakkortusisitsineruvoq.

 

§ 47, imm. 3-mut

Siunnersuummi § 47, imm. 3-kkut nutaajusukkut immikkut ittumik unikkallarfeqarnissaq pillugu malittarisassaq atortinneqalissaaq, inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut tamanut atuuttussaq. Siunnersuummi § 47, imm. 3-mi aalajangerneqarpoq unikkallarfissaq naleqquttumik inissitaassasoq ajornanngippallu atasuinnartut.

 

§ 47, imm. 4-mut

§ 47, imm. 4-tut siunnersuutaasoq imaqarpoq inuusuttut unnukkut unnuakkullu sulisorinissaannut inerteqqummik. Nal. 20.00-ip aamma nal. 06.00-ip akornanni inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit tamarmik sulisorinissaat pillugu inerteqqutissatut siunnersuutaasoq taanna Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 48, imm. 2-mi aalajangersakkamit atuuttumit sukanganeruvoq, naapertuullunili danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 61, imm. 4-mi aalajangersakkamut. Aalajangersakkamik taassuminnga siunertaavoq naalagaaffiup ilaani marlunni taakkunani inuusuttunik 18-it inorlugit ukiulinnik assigiimmik illersuiniarnissap qularnaarnissaa.

 

§ 47. imm. 5-imut

Siunnersuummi § 47, imm. 5, nutaajuvoq aammalu § 47, imm. 3-mi atuuttumi piginnaatitsissutitut aalajangersakkamut atuuttumut erseqqissaataallunilu annikillilerutaalluni. Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq tunngassuteqarpoq siunnersuummi § 47-mi aalajangersagaareersunut tamanut, tunngavissiillunilu pisuni sisamaasuni piffissaq suliffissaq pillugu erseqqinnerusunik peqqussusiornissamut.

 

Siunnersuummi § 47, imm. 5, nr. 1-imi  piffissap suliffissap aaqqissuunneranut naatsorsorneranullu tunngasumi piginnaatitsissummik siunertaaneruvoq iluarsartuussinissaq, siunnersuummi § 46, imm. 6, nr. 2-mik, aalajangiisumik inuusuttut ilinniarnermik ilaatut imaluunniit ilinniarnermut atatillugu suliffimmiittarnerisa ilaatut sulisorineqartillugit piffissap atuarfiusup piffissatut suliffittut naatsorsuunneqartarnissaanik, naammassinninniarnissamut pinngitsoorneqarsinnaanngitsussaq. Taaneqareersutut tamatuma kingunerissavaa inuusuttoq arlalinnik sulisitsisoqarluni sulisorineqarpat, ullut suliffigisai aammalu nal. akunneri suliffigisai piffissap suliffissap naatsorsornerani ataatsimut katinneqassasut. Inuusuttut sulisitsisunut arlalinnut sullisitillugit piffissanik suliffissanik eqquutitsinissaq kiap akisussaaffigisassarineraa pillugu innersuunneqassapput siunnersuummi § 46, imm. 7, siunnersuummi § 1, nr. 27-itut oqaasertaqartoq, kiisalu Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 69.

 

Siunnersuummi § 47, imm. 5, nr. 3-mi piginnaatitsissut nutaajuvoq siunertarineqarpoq inuusuttut atuartussaanermi pineqartut ajornartinnagu ukiumoortumik qasuersaarfissaqartitaanissaannik qularnaarinissaq, kiisalu suliffeqarnermi ministerimut periarfissiivoq inuusuttut suli atuartussaanermi pineqartut aasaanerani atuanngiffeqarfiup ingerlanerani sulinngiffeqartitaasarnissaat pillugu malittarisassanik atortitsinialernissamut.

 

Siunnersuummi § 47, imm. 5, nr. 4-mi piginnaatitsissummi suliffeqarnermut ministeri periarfissinneqarpoq siunnersuummi § 47, imm. 4-mi 15-17-inik ukiullit suliassaqarfinni immikkut ittuni unnukkorsiorlutik unnuakkullu sulisarnerat pillugu aalajangersarneqartuniit sakkukinnerusunik malittarisassiornissamut, naatsorsuutigalugu atuartussaanerminnik naammassinnereersimanissaat. Aalajangersagarli malillugu nal. 24.00-ip aamma nal. 04.00-ip akornannut tunngatillugu sakkukilliliisoqarsinnaanngilaq.

 

§ 48-mut

§ 48 inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut tunngatillugu piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit § 48-mut atuuttumut annertusaataavoq.

 

§ 48, imm. 1-imut

§ 48, imm. 1, naapertorlugu inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit, imaluunniit atuartussaanermi pineqartut, ullormi unnuamilu atasuinnarmik qasuersaarfeqartussaapput sivikinnerpaamik nal. akunnerini 14-ini. Inuusuttunut allanut tunngatillugu atasuinnarmik qasuersaarfissaq taanna § 48 atuuttoq malillugu ullormi unnuamilu sivikinnerpaamik nal. akunnerinik 12-inik sivisussuseqartussaavoq.

 

§ 48, imm. 2-mut

Malittarisassat atuuttut malillugit inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit aamma pineqarput ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq pillugu malittarisassani, inersimasunut atuuttuni (Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi §§ 41-43). Siunnersuummi § 48, imm.2-p aalajangerpaa inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit tamarmik sapaatit akunneranoortumik ulluni unnuanilu marlunni qasuersaarfeqassasut. Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 41 naapertorlugu sapaatit akunneranoortumik ullut unnuallu sulinngiffeqarfissat ullormut qasuersaarfissamut uiggiunneqartussaapput. Tamanna inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit pillugit malittarisassani nutaani ingerlateqqinneqassanngilaq, inuusuttut taamatut ukiullit maanna minnerpaamik ulluni unnuanilu marlunni ilivitsuni sulinngiffeqartartussaammata.

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 41  naapertorlugu sapaatit akunneranoortumik ulluni unnuanilu sulinngiffeqarnissaq sapinngisamik sapaatini pitinniarneqartartussaavoq. Aalajangersagaq taanna siunenrsuummi § 48, imm. 2-mut nuunneqarpoq.

 

§ 48, imm. 3-mut

§ 48, imm. 3-tut siunnersuutaasukkut siunnersuummi §§ 46-47-miit aaqqissuussineq malinniarneqarpoq aalajangersakkamik piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq pillugit piginnaatitsissutitut aalajangersakkanik ataatsimut eqikkaasumik.

 

Oqaatsit ¿suliat aamma sulianut tunngassutillit kiisalu suleriaatsit immikkut ittut¿ siunnersuummi § 1, nr. 23-mi (§ 43) oqaasertanut aamma taamaattunut tunngassuteqarput.

 

Siunnersuummi § 48, imm. 3, nr. 1-imi aalajangersagaq piffissap qasuersaarfissat sulianut imaluunniit sulianut tunngassutilinnut tunngatillugu sivisussusissaa pillugu suliffeqarnermi ministerimut piginnaatitsissutitaqarpoq, tamannali ¿inuusuttunut 15-ileereersimasunut aammalu atuartussaanermik naammassinnereersimasut¿ taamaallaat tunngatitaavoq. Taamaasilluni assersuutigalugu suliaqarfinnut soorlu nunalerineq, aallaaniarneq piniarnerlu kiisalu hotel-ini sutorniartarfinnilu sulinernut tunngatillugu piffissaq qasuersaarfissaq pillugu immikkut malittarisassiortoqarasinnaalerpoq. Aalajangersagaq § 48, imm. 3-mut erseqqissaataavoq.

 

Siunnersuummi § 48, imm. 3, nr. 2, ullormik unnuamillu sulinngiffeqarfissamik kinguartitsigallartarneq pillugu malittarisassiornissamut suliffeqarnermi ministerimut piginnaatitsivoq, taamaasilluni suliaqarfinnut soorlu assersuutigalugu nunalerineq, aallaaniarneq piniarnerlu kiisalu hotel-ini sutorniartarfinnilu sulinernut tunngatillugu ullut unnuallu sulinngiffeqarfissat pillugit immikkut ittunik malittarisassiortoqarsinnaalerluni.

 

Siunnersuummi § 48, imm. 3, nr. 3-mi aalajangersakkap kingunerissavaa iliuutsinut, soorlu ullup ataatsip ingerlanerani sivikitsukkuutaanik arlaleriarluni suliaqartarnernut, atatillugu piffissap qasuersaarfissap kipigallartarnissaata akuerineqarsinnaanissaa.

 

Ulluni unnuanilu sulinngiffeqarnissamik malittarisassaq sanioqqunneqarsinnaavoq, teknikikkut aaqqissuussaanikkulluunniit pissutigisassat tamanna ajornartissanngippassuk, taamaattorli inuusuttoq pineqartoq tamatigut minnerpaamik nal. akunnerini 36-ni ataannartuni qasuersaarfissinneqartassaaq. Suliffeqanermut ministeri siunnersuummi § 48, imm. 3, nr. 4-mi piginnaassusiligaavoq erseqqinnerusumik iluarsartuussinissamut.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 62-imut.

 

Nr. 28-mut

 

§ 48 a-mut

§ 48 a-mi ivertinneqarpoq inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut immikkut tunngatitatut aalajangersagaq § 42-mi atuuttumi pinngortitap atugassarititaanik nammineq soriarsinnaanngisanik pisoqarsinnaanera pillugu malittarisassanik ingerlatseqqinnerusoq. Pisuni taama ittuni piffissaq suliffissaq, unuarsiornissaq aamma patsisissaatitat erseqqinnerusumik taasat tunngavigalugit unikkallarfeqarnissat pillugit piumasaqaatit ilaat sanioqqutinneqarsinnaapput.

 

Nr. 29-mut

 

§ 49, imm. 1-imut

Piginnaatitsissutitut aalajangersakkami pineqarput sulliviit ataasiakkaat taamatullu suliat imaluunniit sulianut tunngassutillit imaluunniit ataatsimoortukkuutaat aallat s.ass. ukiutigut, suiaassutsikkut sulialluunniit suussusiisigut ilisarnaasikkat pillugit nakorsat misissuisarneri.

 

Naatsorsuutigineqarpoq amerlanertigut Sullivinnik Nakkutilliisunut aalajangiiffigisassaritaasassasoq, kikkorpiaat misissuinermi pineqartarnissaat, qanorlu iliornikkut tamanna ingerlanneqassanersoq suliffeqarnermut ministerip Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit Sullivinnillu Nakkutilliisut oqaaseqaateqartereerlugit najoqqutassatut aalajangersugaasa iluanni.

 

Aammattaaq naatsorsuutigineqarpoq, suliatigut kattuffiit attuumassutillit isumaqatiginiarneqartarnissaat. Imm. 1 malillugu patsisissaassaaq sulinerup ulorianartunut sulisullu peqqissusaannut attuumassuteqarnissaa, tassa imaappoq, peqqinnissakkut aarlerinartorsiortoqarnera paasineqareersimassaaq. Tamanna pisinnaavoq s. ass. imm. 2 malillugu nakorsamut misissortinnertigut, sullivinnik peqqissaarussinikkut imaluunniit sulianik nakorsatigut misissuinertigut, sulisitsisuusup § 17 malillugu misissuisitsinerisigut imaluunniit isumannaallisaaqatigiit misissuinerisigut.

 

Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfiup Namminersornerullutik Oqartussanut atanera pissutigalugu, suliffeqarnermut ministerip aalajangersagaq naapertorlugu malittarisassiornissaa piumaarpoq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit.

 

Oqaaseq ¿sulisuusut peqqinnissakkut aarlerinartorsiornerat¿ inatsimmi § 1-imut atuuttumut taassumunngalu oqaaseqaatinut naapertuuttutut paasineqassaaq.

 

§ 49, imm. 1, nr. 1-imut

Atorfinitsitaanerup atoruunnaareerneratigut nakorsamut misissortinneq nakorsap sullivimmi sulisuusunik, peqqissutsimut aarlerinartorsiornartunik suliaqareersimasunik ¿ pineqartut taakkua atorfinitsitaaneranni ¿ misissuisimaneranut naligititaassaaq. Assersuutaasinnaavoq aatsitassarsiorfimmi sulisimaneq. Taamatut nakorsap misissuinera ilaatigut pingaaruteqarsinnaavoq sulisussap taassuma sunik suliaqaannarnissaata aalajangiiffiginiarneranut, pineqartoq taanna peqqiillissutaasinnaasunik sunnertittareersimassappat.

 

§ 49, imm. nr. 2-mut

Suliat nakorsatigut misissuiffigineqarnerat paasineqassaaq tassaasutut sulisut sulinermi avatangiisinut qisuariaataanik nakorsap misissuineri.

 

Sulianik peqqissaarussinikkut misissuinerit paasineqassapput tassaasutut suliffigisami atortut avata-ngiisigisallu, kemiskiusut biologiskiusullu sunniisinnaanerannik paasiniaaneq, s.ass. pujoralaat, nipiliornerup, silaannaat assigisaasalu uuttortarnerisigut misissoqqissaarnerisigullu.

 

Allatigut misissuinerit tassaapput s. ass. sulineq pillugu tarnikkut pissutsinik misissuinerit, aamma sulinermi atugarisat tarnikkut pissutsinut sunniutaannik, sulinermut tunngassutilinnik assigisaannillu sulisuusut isumannaatsuunissaannut peqqinnissaannullu pingaarutilinnik misissuinerit.

 

§ 49, imm. 2-mut

Imm. 2 taaneqareersutut tunngasuuvoq peqqinnissakkut aalerinartorsiornerup paasineqanngikkallarneranit pissutsinut.

 

Nakorsat misissuisarneri piuminaatsuusinnaapput aammalu immikkut ittunik atortulersuuteqarnissaq immikkullu paasisimasaqarnissamik piumasaqaatitaqarsinnaallutik. Taamattumik pisariaqartitsineq naliliiffigilluaqqaartariaqarpoq misissuisitsinissat aalajangiiffigineqalersinnagit. Taamatut naliliiniarnissamut aalajangersimasutigut najoqqutassanik inatsimmi aalajangersaasoqarsinnaavoq. Tamanna suliffeqarnermut ministerimut immikkut paasisimasallit kiisalu Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigisassaat tunngavigalugit isummerfigisassanngortinneqartariaqarpoq.

 

Pisariaqartitsineq pillugu isummernissamut tunngavigisassat tassaasinnaapput peqqinnissakkut aarlerinaataasinnaasunik pasitsaassaqarneq. Tamanna s. ass. naammagittaalliuutinik, napparsimalernermik imaluunniit suliatigut peqqissaarussinissaq tunngavigalugu uuttortaanernik nunaniluunniit allani misilittakkanik pinngorfeqarsinnaavoq.

 

§ 49, imm. 3-mut

Pingaarnertut malittarisassatut akiliuteqarnissamut pisussaaneq sulisitsisumiittariaqarpoq, tak. aamma § 17. Ilimaginngitsoorneqarsinnaanngilaq misissortinnerup ilaanneeriarluni sulisumit namminermit akilerneqarsinnaanissaa, s. ass. ilaanneeriarluni atorfinitsitaanissaq sioqqullugu imaluunniit soraareernikkut pisassappat.

 

Aamma naleqquttuusorinarsinnaavoq pisut ilaanni aningaasartuutit naalagaaffimmit akilerneqartarnissaat, s. ass. misissuinerni sullivinni ataasiakkaani pissutsinik pissuteqanngitsuni, kisiannili nalinginnaasumik pitsaaliuiniarnernik pissuteqarnerusuni. Taamaattumik nakorsat misissuisarneri pillugit malittarisassiassannut aalajangiissuussaaq aningaasartuutit matusivigineqartarnerat pillugu qanoq aalajangersaasoqarumaarnissaa.

 

§ 49, imm. 4-mut

Nalunaarut nr. 119, 5. marts 1974-imeersoq atuuttoq malillugu pingaarnertut malittarisassaq tassaavoq, nakorsamut misissortinnerit piffissap suliffiup avataagut pisassasut. Aatsaat tamanna ajornavitsillugu sulisitsisuusoq pisussaatitaavoq aningaasarsianik annaasaqaataangitsumik sulinngikkallartitsinissamut. Aalajangersakkatut siunnersuummut isummat tunngavigineqartut tassaapput misissortinnerit sulinermi pissutsit ilagigaat, taamaattumillu piffissami suliffiusumik pisinnaasariaqartut, taamaasiornissaq ajornavissanngippat aammalu aningaasarsiatigut annaasaqaataanngitsumik pisinnaassappat. Aalajangersakkap aamma imaraa, soraareernikkut misissortinnerni sulisitsisorisimasaq tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit taarsiissuteqartassasoq sulisitsorilikkami aningaasarsianik annaasaqarnermut.

 

§ 49, imm. 5-imut

Aalajangersagaq naapertuuppoq nalunaarummi nr. 119, 5. marts 1974-imeersumi maannakkut atuuttumi § 9-mut. Unioqqutitsinerni pineqaatissiissutissat pillugit aalajangersagaq malittarisassani, nakorsamut misissortittarneq pillugu suliarineqartussani aalajangersarneqartariaqarpoq, tak. § 65, imm. 1 aamma § 67.

 

§ 49 naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 63-imut.

 

Nalunaarut nr. 119, 5. marts 1974-imeersoq inatsisip atortuulersinneqarnerani atorunnaarsinneqartussatut siunnersuutigineqarpoq.

 

Nr. 30-mut

 

§ 49 a-mut

§ 49 a naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 64-imut.

 

Danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 64 tunngavigalugu inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit nakorsanut misissortittarnerat pillugu malittarisassiortoqanngilaq, tamannalu pillugu Kalaallit Nunaannut malittarisassiornissaq suli isumalioqqutigineqarani.

 

Nr. 31-mut

 

Kapitali 11-p qulequtaata allanngortinnissaa siunnersuutigineqarpoq tamatumani Sullivinni Avatangiisit pillugit Aningaasaateqarfik 1. januar 1999 killigalugu atorunnaarsinneqarsimammat. Qulequttami ¿il. il.¿ ilanngunneqarpoq kapitalip aamma Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinut tunngatillugu qaammarsaanermut ilinniartitaanermullu tapersiisarneq pillugu aalajangersagartaqarnera pissutigalugu.

 

Nr. 32-mut

 

Aalajangersagaq naammagittaalliuutinik suliassani Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartarnissaannik pisussaaffiliisoq siunnersuummi § 1, nr. 42-mut atassutilittut isigineqassaaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit inatsisaanni § 66, imm. 1, nr. 4-mi aalajangersakkamut, Danmarkimi naammagittaalliortarnerup maanna atuuttup 1998-imi atortinneqalernera sioqqullugu oqaasertaliorneqartumut.

 

Nr. 33-mut

 

Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaanerata allanngortinnissaanik siunnersuut pisariaqalersinneqarpoq kattuffiup NAK-p (Kalaallit Nunaanni Tjenestemandit Kattuffiata) atorunnaarsinneqaranit.

 

Siunnersuisoqatigiit inuttassaasut siunnersuutaasuni siunertaavoq qularnaarniarneqarmat Kattuffiit NAK-mi ilaasortaaneq aqqutigalugu siornatigut sinniisuutitaqarsimasut, siunnersuisoqatigiinni sinniisuutitaqaannarnissaat.

 

Tamanna pissutigalugu aammalu Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttalersugaaneranni sullivinnut attuumassutillit tamarmik sinniisuutitaqartuarnissaat pillugu siunnersuutigineqarpoq ilaasortat arfinilinniit arfineq-pingasunut amerlineqassasut.

 

Nr. 34-mut

 

Inatsimmi atuuttumi § 52 naapertorlugu suliffeqarnermut ministeri taamatullu Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaat Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit apeqqutini Det danske Arbejdsmiljøråd-imut oqaaseqaateqartitsiniarsinnaapput. Aammattaaq taanna nammineq suliniuteqarnermigut Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip susassaqarfii pillugit suliassanik oqaluuserinnissinnaavoq kiisalu tamanna pillugu suliffeqarnermut ministerimut aamma Sullivinnik Nakkutilliisunut oqaaseqaateqarsinnaalluni.

 

Kiisalu Det danske Arbejdsmiljøråd Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisinut tunngasutigut kissaateqarsinnaallunilu siunnersuuteqartarsinnaavoq.

 

Aalajangersagaq taanna atorneqanngisaannarsimavoq taamaattumillu pisariaqanngitsutut isigalugu atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Nr. 35-mut

 

Sullivinni Avatangiisit pillugit Aningaasaateqarfiup atorunnaareernerat pissutigalugu, aammalu Kalaallit Nunaanni branchearbejdsmiljøråd-eqaranilu servicecenter-eqannginnera pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinut tunngassutilinnik apeqqutit pillugit qaammarsaanermut paasissutissiisarnermullu tapersiisinnaaneq suliffeqarnermut ministerimut nuunneqassasoq aamma tapersiissutinik aqutsineq pillugu erseqqinnerusunik najoqqutassiornissamut pginnaatinneqartussamut.

 

Tapersiissutit atorneqarsinnaassapput inuinnaat pisortaqarfiillu suliffeqarfiiniit, s. ass. branchear-bejdsmiljøråd-imiit aamma Service Center-imiit, ikiortissarsinermut.

 

Nr. 36-mut

 

Kingunerisassatigut allannguuteqartitsineruvoq, aalajangersakkap danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 70-imut, tassa Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaata nakkutilliisoqarfiup immikkoortortaqarfiisa akornanni aaqqissuussineq suliassanillu agguataarinissaq pillugit erseqqinnerusumik aalajangersaanissaanut tunngasumut naapertuuttunik imaqalersinnissaanik siunertaqartoq.

 

 

 

Nr. 37-mut

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 57, imm.3-p maannakkutut oqaasertaqarnera: ¿¿..akiliutissat pillugit malittarisassat sulisartoqarnermut ministerip aalajangersassavai.¿ paasineqarsinnaapput sanioqqunneqarsinnaasuunngitsutut, taamaasilluni suliffeqarnermut ministerip pisussaaffigissallugu akiliutit pillugit aalajangersakkanik aalajangersaanissaq immaqalu allannguuteqartitsisinnaalluni, kisiannili malitsigitillugu akiliutit pillugit aalajangersakkat atorunnaarsinnagit.

 

Allannguutissatut siunnersuutaasoq: ¿Suliffeqarnermut ministeri ¿¿.akiliutissat ¿. pillugit  malittarisassiorsinnaavoq.¿ siunertaqarpoq suliffeqarnermut ministerip akiliutit pillugit aalajangersakkanik aalajangersaanissaq pillugu nammineq isummerfinnissinnaanerata taamaasillunilu akiliutit pillugit aalajangersakkat, taama ittut aalajangersarneqareerpata, tamakkiisumik ilaannaannilluunniit atorunnaarsitsisinnaanerata erseqqissaavigineqarnissaanik.

 

§ 57, imm. 3-ip oqaasertalerneqarera naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 74, imm. 3-mut.

 

Nr. 38-mut

 

Siunnersuut imm. 1-imi, 3-mi aamma 4-mi § 59-imi aalajangersakkamut atuuttumut naleqqiullugu erseqqissaaniutaasunik aammalu aqqissuisutigoortumik allannguuteqartitsineruvoq.

 

Imm. 1-imi erseqqissumik aalajangersaanissaq siunnersuutigineqarpoq, tassa kikkut tamarmik, inatsit malillugu pisussaaffilerneqartut, qinnuigineqarnikkut Sullivinnik Nakkutilliisunut tamanik nakkutilliinermik ingerlataqarnermut pisariaqartitaannik paasissutissiisassasut.

 

Tamatumani pissutsit nakkutilliinermi pineqartut tamaasa paasissutissiissutaanissaat, tamatumani aamma nalunaarusiat, misissuinerit, paasiniaanerit, inassuteqaatit assigisaallu ilanngullugit, piumasarineqarsinnaavoq.

 

Imm. 1 malillugu paasissutissiisussaanermik sumiginnaaneq § 65, imm. 1, nr. 1, tak. siunnersuummi § 1, nr. 43, malillugu pineqaatissiissutaasinnaavoq.

 

Allannguutissatut imm. 2-mi 4-milu siunnersuutaasut pingaarnerusutigut aaqqissuisutigoortuupput. Naatsorsuutigineqassaaq, imm. 4 malillugu piginnaatitsissutissat, tamatumani aamma assiliivimmik assigisaannillu assiliisinnaanerit, aatsaat atorneqartassasut nakkutilliinikkut sulianut pisariaqarsorinaraangata. Sullivik tamatuminnga ilisimatinneqartartussaavoq.

 

Imm. 3 eqqarsaatigalugu aalajangersagaq isumaqarpoq inuussutissarsiutiginagu suliat (namminersuutit/sunngiffimmi suliat) inuinnarnit namminerisatut inigisami imaluunniit sunngiffimmi najortakkani, illumiluunniit inoqutaasut qamutaanni (biilit, motorcykelit il. il. ), angallatini nunaariartaatini ingerlanneqartut kiisalu pialuutit allat illumi inoqutigiit pigisaat, misissuiffigineqartassanngitsut. Taamaattorli nalinginnaasumik oqaaseqaatini politiinut nalunaarutiginninneq pillugu pissutigisassatut taaneqartut innersuukkumaneqarput.

 

Sullivinnik Nakkutilliisut sulisitsisumut (tamatumanilu avataaneersut) namminerisatut inigisaanni sullissinernik, namminersortutut inuutissarsiutilli namminerisatut inigisami (tamatumani aamma najugaqartuussup nammineq avataaneersulluunniit) inuussutissarsiutitut ingerlataanik misissuisarnerat taamatullu elevatorinik allanillu silaannaap assigisaasalu naqitsineri iluaqutigalugit atortunik issoraavinnillu inatsisit malillugit misissuiffiginnittarnissaat siunnersuutikkut allannguuteqassanngillat. Aammattaaq suliffeqarnermut ministeri piginnaatinneqassaaq, elevatorinik allanillu silaannaap assigisaasalu naqitsineri iluaqutigalugit atortunik issoraavinnillu inatsisit malillugit misissuiffiginnittarnerit eqqartuussisutigut aalajangiisoqanngikkaluaq ingerlatiinnarnissaannik aalajangersaasinnaavoq.

 

Aamma nalinginnaasumik oqaaseqaatit innersuunneqassapput.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 76-imut.

 

Nr. 39-mut

 

Allannguutikkut aalajangersagaq danskit suliffinni avatangiisinik inatsisaanni § 77, imm. 2, nr. 2-tut oqaasertaqalerpoq, tamatumuuna paatsuuisussaajunnaarlugu. Oqaasertat allanngortitat aaqqissuisutigoortuinnaapput taamalu Sullivinnik Nakkutilliisut maannamut periaasaannut allannguuteqartitsisussaanatik.

 

Nr. 40-mut

 

Aalajangersagassatut siunnersuutaasumik siunertaavoq inatsisinik atortitsiniarnermi eqqartuussisutigut tunngavissaqalernissaq, Sullivinnik Nakkutilliisut teknikikkut atortunut imaluunniit inummut namminermut illersiuiniutinut atukkiussat isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu aarlerinartorsiffiusinnaasut pillugit atorniarsinnaasaannik.

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi tunngaviginiagassaareersuni periarfissaqanngilaq atukkiussisartut (tunniussuisut) il. il. maskiinanik imaluunniit inummut namminermut illersuiniutinik aalajangersimasunik pilersuinerisa unitsinniarnissaannut imaluunniit tamakkununnga peqqussuteqarnissamut sullivinni ataasiakkaani sulisuusunut naleqqiullugu ajoqusiinerusinnaasut iluarsiivigeqqullugit teknikikkut atortut il. il. iluarsaannerisigut imaluunniit utertinnerisigut.

 

Pisuni taama ittuni Sullivinnik Nakkutilliisut atukkiussisartunut malittarisassanik atuuttunik malinninnissaq pillugu erseqqissaateqartarnissaat inassutigineqarpoq aammalu malittarisassanik tamakkuninnga unioqqutitsinerit, Sullivinnik Nakkutilliisut sullivinnik ataasiakkaanik nakkutilliinermut atatillugu paasisaat pillugit pineqaatissiissutissanik aalajangersakkanik atuinissaat inassutigineqarluni.

 

Taamaasilluni siunnersuutip kingunerissavaa, Sullivinnik Nakkutilliisut piginnaassusiligaassasut pisariaqarneratut pineqaatissiinissamik peqqussuteqarnissamut aammalu pisariaqassappat atukkiussuinernik, tuniniaanernik unitsitsinissamut kiisalu tuniniakkanik arsaarinninnissamut, pineqartut tamakku atornissaannut malittarisassartaat malinneqaraluit isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu aarlerinartorsiortitsissappata.

 

Sakkukinnerusumik pineqaatissiissutitut eqqarsaatigineqarpoq kikkunnut atukkiussisoqarsimanera, iluarsiiviginnissinnaaneq aamma/imaluunniit s. ass. isumannaallisaatitut atortunut ilaassutissanik tunniussisinnaaneq kiisalu atortunik atuinissamut najoqqutassat pillugit paasissutisseeqqusinissaq

 

 Siunnersuut malillugu piginnaassusiligaasussaq tassaavoq Sullivinnik Nakkutilliisut pisortaat aalajangersakkap immaannanngissusaa pissutigalugu aammalu nuna tamakkerlugu ataqatigiissaarisariaqarneq pissutigalugu.

 

Atukkiussisartut (tunniussuisut) allallu pillugit aalajangersakkat atuuttut aamma allassimapput inatsimmi §§ 24-30-imi, pingaartumik § 24-mi.

 

§ 24 naapertorlugu maskiinanik allanillu teknikikkut atortunik pilersuisut isumagisassaraat, pineqartut tunniunneqassagunik imaluunniit saqqummersinneqassagunik pisariaqarneratut illersuusersu-gaanissaat aammalu siunertarisat malillugit atorneqarsinnaanissaat isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu aarlerinaateqanngitsumik. § 29 malillugu suliffeqarnermut ministere ilaatigut tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.

 

Aalajangersgaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 77, imm. 3-mut.

 

Nr. 41-mut

 

§ 47, imm. 1-imut

Aalajangersakkatut siunnersuutaasumik suliffeqarnermut ministeri piginnaatinneqassaaq Sullivinnik Nakkutilliisut misissuinerinut il. il. uppernarsaatitut allakkianik toqqortarinnittarneq pillugu.

 

§ 47, imm. 2-mut

Aalajangersakkatut siunnersuutaasumik Sullivinnik Nakkutilliisut periarfissinneqarput sulisitsisup allaganngorlugit peqqussutaasunut il. il. piffissarititaasoq naatinnagu qisuariaateqartarnissaanik piumasaqaateqarnissamut.

 

Aalajangersagaq aamma danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni allassimasoq peqataassangatinneqarpoq sullivinni isumannaallisaaqatigiit peqqussutaaut inerteqqutaasullu pillugit ilisimatitsissuteqartalernissaannut, soorlulu Kalaallit Nunaanni Sullivinnik Nakkutilliisut maannamut pisartuniit amerlanerusutigut paasissutissinneqartalissallutik suliaqarfiusuni ataasiakkaani peqqussutaasimasunik naammassinninniarlugu suut suliarineqarsimanerannik.

 

Kalaallit Nunaanni Sullivinnik Nakkutilliisut aammattaaq qisuariaateqarnissamik piumasaqaatikkut Danmarkimisulli naammassisanut misissuiartortarnissanik assigisaannillu naleqqunnerusumik aaqqissuussisinnaalissapput.

 

Nr. 42-mut

 

Sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allannguutaanik inatsisikkut nr. 379, 10. juni 1997-imeersukkut Danmarkimi Sullivinnik Nakkutilliisut ataasiusutut suliffeqarfinngorpoq. Inatsisikkut aamma tassuuna 1. januar 1999-imiit sunniuteqalersumik aalajangiinernut akerliussuteqarsinnaaneq allanngortinneqarpoq, taamaasilluni marluiusunik aalajangiiffiginninniartarneq atuutitinneqalerpoq Arbejdsmiljøankenævni kisimi naammagittaalliorfissaatitaalluni.

 

§ 64-ip allannguutissaasut siunnersuutaasut tamatuma kingunerisarai.

 

 

 

§ 64, imm. 1-imut

Ukiuni kingulliunerusuni teknikikkut ineriartornerup nassatarisaatut, tamatumani aamma Kalaallit Nunaanni telefax-inik e-mail-inillu atuisinnaanerup siammaanneruneratigut, piffissap naammagittaalliorfissap sapaatit akunnerinit arfineq-pingasuniit arfinilinnut sivikillineqarnissaa siunenrsuutigineqarpoq.

 

Marluisunik aalajangiiffiginninniartalernissaq nalinginnaasumik oqaaseqaatini nassuiarneqartutut siunnersuutigineqarpoq, taamaasillu suliffeqarnermut ministeri kisimi Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisit naapertorlugit aalajangiinernut naammagittaaliorfissaassalluni.

 

§ 64, imm. 2-mut

Naammagittaalliuutinik Danmarkimisut aalajangiiffigeqqitassanngortitsisarneq atortinneqalissaaq, taamaasilluni naammagittaalliuutit tamarmik Sullivinnik Nakkutilliisunut nassiunneqartassallutik. Nalinginnaasumik oqaaseqaatini taaneqartutut, naammagittaalliuut suliffeqarnermut ministerimut ingerlateqqinneqartassaaq Sullivinnik Nakkutilliisut aalajangiineq allanngortikkumassanngippassuk.

 

§ 64, imm. 3-mut

Siunnersuutikkut maannakkorluinnaq pisussatut peqqussutaasunik naammagittaalliortarneq kinguartitsigallarnermik sunniuteqartussaajunnaassaaq. Siunertarisaq tassaavoq sulliviit Sullivinnik Nakkutilliisut peqqussutaannik naammassinninniarnissaq piffissami sivisunerusumi naammagittalliornissamut periarfissat aammalu piffissarititat killissaat iluaqutiginiarlugu kinguartitsisinnaannginnissaat.

 

§ 64, imm. 4-mut

Piffissarititaq eqqorlugu tunniussatut naammagittaalliuummik suliarinninniarsinnaaneq pillugu aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 81, imm. 4-mut.

 

§ 64, imm. 5-imut

Aalajangersakkami aalajangerneqarpoq suliffeqarnermut ministeri siunnersuisoqatigiinnut oqaaseqaateqartitsisassasoq naammagittaalliuutinik suliassat aalajangiiffiginialersinnagit. Tamanna naapertuuppoq aaqqissuussinermut, 1. januar 1999, maannakkut naammagittaallioriaatsip atortinneqalerfia, sioqqullugu atuussimasunut.

 

Aalajangersakkap qularnaassavaa siunnersuisoqatigiit naammagittaalliuutinik suliassat aalajangiiffiginissaannut, tamatumuunalu inatsimmi aqutsinikkut naammassinninniarnissamut, sunniuteqarnissaat.

 

Nr. 43-mut

 

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik atuuttumik unioqqutitsinerit akiliisitsinernik pineqaatissiiffigisassaapput, danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaannik unioqqutitsinerit pineqaatissiiffigineqarsinnaallutik akiliisitaanermik imaluunniit ukioq ataaseq angullugu parnaarussaanermik ¿ sakkortunerusunillu pineqaatissiivissatut pisuni ukiut marluk angullugit parnaarussaanermik.

 

Danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni pineqaatissiisinnaaneq ukiut kingulliit ingerlaneranni sakkortunerulersinneqarpoq, tak. nalinginnaasumik oqaaseqaatit. Tamatumunnga pissutaavoq ilaatigut inatsisinik malinninnissap pingaaruteqarnerata erseqqissarniarnera, ilaatigullu akiliisitsissunik qafaaneq taamaasilluni akiliisitsissutit sullivinnut malunnaateqarnerulersinniarlugit pineqartutigut inatsisinik malinninniarnerulernissamik kinguneqartumik.

 

Kalaallit Nunaanni suli taamatulli sakkortunerulersitsisoqanngilaq, taamaattumillu danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaannik unioqqutitsinermi akiliisitsissutit tunngaviatigut 20.000 kr.-iuneranni Kalaallit Nunaanni 10.000 kr.-iutinneqartuarlutik.

 

Pineqaatissiissutinik aalajangersakkat Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi allannguutissaattut siunnersuummik siunertaavoq akiliisitsissutaasartut qaffanneqarnissaat Danmarkimisulli annertussuseqalersillugit, taamaasilluni pineqaatissiisarnerup sakkortussusaa naalagaaffiup ilaani taakkunani marlunni assigiilersillugu.

 

§ 65, imm. 1-imut

Pinerluttulerinermik inatsit pineqaatissiissutissatigut najoqqutassartaqanngimmat, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisinik unioqqutitsinerni pinerluttulerinermik inatsit naapertorlugu pineqaatissiissutissanik eqqartuussuteqartarneq kisimi innersuussutigineqartassaaq.

 

Aalajangersakkami aammattaaq inatsisip allannguutissaasut siunnersuutaasut allat nassatarisaattut kingunerisassatigut allannguuteqartitsineqarpoq.

 

§ 65, imm. 2-mut

Siunnersuut malillugu pinerluttulerinermik inatsit naapertorlugu pineqaatissiissutissanik eqqartuussuteqarfiusussat annertusineqarput tamanut tunngatillugu aamma piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsinerit ilanngunneqartussanngorlugit.

 

Inatsisip allanguutaasigut anguniarneqarpoq pinerluttulerinermik inatsit naapertorlugu akiliisitsissutaannartigut pineqaatissiisarnerup allannguutaasa aamma akiliisitsissutissat annertussusilernerisigut ersersinneqarnissaat, taamaasilluni unioqqutitsinerup piaaraluneernertut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnertut naatsorsuunneqarsinnaanera akiliisitsissutissat annertussusissaannut sunniuteqartussanngorlugu.

 

Pinerluttulerinermik inatsimmi § 87 malillugu pineqaatissiissutissap annertussusilerniarnerani iliuusiusup suussusaa pingaartinneqartussaavoq. § 65, imm. 3-mi aamma 4-mi aalajangersakkat nutaat suut pissutsitut immikkut sakkortusaatissatut naatsorsuutaanissaannut erseqqinnerusumik nassuiaataapput.

 

Imm. 2-3-mi pissutsinik sakkortusaataasinnaasunik taaguineq unioqqutitsinerup imaannaanngissusaanik naliliiffiginiarnerni suut pissutaatinneqarnissaannut tamakkiisuusumik taaguinerunngilaq. Pinerluttulerinermik inatsimmi nalinginnaasumik tunngavigisassat, kapitali 23-mi taaneqarnerisut itillugit maannamut atortuutinneqartassapput.

 

Pissutsit imm. 2-3-mi taaneqartut sakkortusaataasutut naatsorsuunneqarnissaat isumaqarpoq, suliassami pissutsit taaneqartut arlaat pissusilersuutaasimappat tamanna pineqaatissiisutaasariaqartoq, taamaattunik tunngavissaqartinnagu akiliisitsissutaasartuniit annertunerusunik akiliisitsinerusussanik. Pissutsit taaneqartut arlaqarsimappata, tamanna aamma pineqaatissiissutissat aalajangersarneranni ersersinneqartariaqarpoq, tassa tamatigut suliassami aalajangersimasumi pissutsit qassit unipineqaatissiissutaasinnaanerat aalajangiisuutillugu.

 

§ 65, imm. 2, nr. 1-imut

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit inatsimmik siunertarisat ilagaat pitsaaliuineq aqqutigalugu sulisilluni ajunaarnissamut aammalu peqqissutsimut ajoqusiisinnaasunik sunnertinnissamut illersuiniutissaqalernissaq. Tamanna anguniarneqassaaq illersuiniutitut iliuusissanik arlalinnik allattuinikkut, sulinerup isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik ingerlanneqarnissaanut qularnaarisussanik. Sullivinni avatangiisinik inatsisip isumaaniipput inuunerup peqqissutsillu illersorniarnissaat. Taamaattumik immikkut imaannaanngissusilittut unioqqutitsinerussaaq, unioqqutitsineq tamanna inummik ajoqusiinermik imaluunniit taamatut pisoqarnisaanut aarleriartorsiortitsinermik nassataqarsimassappat.

 

§ 65, imm. 2, nr. 2-mut

Kikkut tamarmik, sullivimmi avatangiisinik inatsimmi pineqartut, pisussaaffigaat sullivinni avatangiisinik inatsisinik ilisimanninnissaq. Iliuuseriap inerteqqutaaneranik ilisimasaqannginneq eqqortuusorisatut pissutaatitsiniarnissamut pingaaruteqartussaanngilaq. Danmarkimi inatsisitigut tunngavigalugit aalajangiiniarnerni inatsisitigut paatsiveerusimaarnerit akisussaaffiliinngitsoorutaannginnissaat tunngavissaatinneqartarpoq. Taamaakkaluartoq inatsisitigut paatsiveerusimaarnerit immikkut ittunik inatsisiliorniarnermut sunniuteqalersinnaapput, pinerluttulerinermik inatsimmi § 88, nr. 1 malillugu inuup utoqqatsissutissalimmik ilisimannigani iliuuseqarsimanera imaluunniit utoqqatsissutissalimmik inatsisit malittarisassartaannik, iliuuseqarnissamut inerteqqutaasunik imaluunniit peqqussutaasunik, paatsuuisimaneq pissutaatinniarneqarsinnaammata. Akerlianik  malittarisassanut ilisimaarinninnissaq immikkut piumasaqaatigineqarsinnaavoq, paasisimasalittut iliorniassagaanni.

 

Taamaattumik pissutsitut sakkortusaataasinnaasut naatsorsuunneqartariaqarpoq, Sullivinnik Nakkutilliisut paasisaqarsimassappata, sullivik piumasaqaatinik sullivinni avatangiisinik inatsit naapertorlugu piumasaqaataasussanik eqquutitsinngitsoq, tamannalu tunngavigalugu pissutsit iluarsiivigineqarnissaannik sullivimmut peqqussuteqaraluarlutik aamma tamanna malinneqarsimassanngippat. Taamaasilluni sullivik pissutsinik ilisimannereersutut naatsorsuunneqassaaq. Sulliviup takutereerpaa sullivimmi avatangiisitigut ajornartorsiutaasunik nammineerluni aaqqiiviginniannginnini, tassami ilisimannereeraluarluni malittarisassanik unioqqutitsigami tamatumuunalu sulisuusut isumannaatsuunissaannik peqqinnissaannillu sumiginnaalluni.

 

§ 65, imm. 2, nr. 3-mut

Sulliviup sullivinni avatangiisinik inatsisinik unioqqutitsinikkut aningasatigut iluanaarutissarsisimanera imaluunniit tamatuminnga anguniagaqarsimanera, tamatumani sipaaruteqarnissamik, pissutigisassat arlaliusut pissutigalugit sakkortusaataasinnaasut isigisariaqarpoq. Siullermik sullivik  sulisuusut isumannaatsuunissat peqqinnissaallu neqitsiullugu iluanaarutississimavoq imaluunniit iluanaarutissinniarsimavoq. Aappassaanik sullivik tamatumuuna sullivinnut sullivinni avatangiisinik inatsisinik eqquutitsisunut naleqqiullugu unnammillersinnaanikkut ajunngitsorsiassanik angusiniarsimavoq.

 

§ 65, imm. 2, nr. 4-mut

§ 65, imm. 4-tut siunnersuutaasoq malillugu aamma aningaasatigut iluanaarutisiat imaluunniit iluanaarutisiariniakkat, arsaarinnissutaassanngippata, annertussusaat tunngaviginiarneqartassaaq.

 

§ 65, imm. 3-mut

Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi kapitali 9-mi immikkut ittumik malittarisassiat, inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut illersiuiniutissat, aalajangersagaapput. Taamaasilluni inuusuttut immikkut illersorniagassaapput Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit malillugu. Tamatumunnga aamma pissutaaqataavoq meeqqat inuusuttullu assigiimmik misilittagaqariinnginnerat aammalu qaqutiguinnaq sulisutut inersimasutulli ilinniagaqarsimasarnerat. Taamaattumik immikkut qajassuunniagassaapput aammalu ajoquseriataarsinnaanerat annertunerulluni.

 

1992-imi danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni pineqaatissiissutissat sakkortusisinneqarput ukiuni marlunni parnaarussaanissamut tamatumuuna erseqqissarniarlugu inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit immikkut navialitsaaliortariaqarnerat. Taamatut immikkut navialitsaaliuinissaq aamma maanna siunnersuutaavoq Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi ilanngunneqartussatut, pissutsit Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsinermut atatillugu inuusuttut 18-iliisimanngitsut atugarisaat aammalu inuunermik peqqissutsimilluunniit ajoqusiisimaneq imaluunniit taamatut pisoqariataarnissamut aarlerinartorsiortitsisimanq, unioqqutitsinertut immikkut imaannaanngissusilittut isigisariaqarmata, tamannalu ersersinneqassammat pineqaatissiissat sakkortussusilerniarneranni.

 

§ 65, imm. 4-mut

Danskit sullivinni avatangiisit pillugit inatsisaannut siunnersuutit pillugit Suliffeqartitsinermi Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani ilaatigut allassimavoq:

 

¿Anguniagassaq tassaasariaqarpoq, aningaasatigut pillaatissat aalajangersarneqassasut taamaasilluni immikkut ittumik pitsaaliuutit aamma nalinginnaasumik pitsaaliuutit tunngavigalugit inatsisini isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu piumasaqaatit tunulliullugit sipaagaqarniarluni inatsisinik unioqqutsiniartarnerit suulluunniit nungusarneqarsinnaanngorlugit.

 

Tassunga atatillugu erseqqissartariaqarpoq, sulliviit inatsisinik malinninniarluartut, inatsisinik naammassinninniarnerni aningaasatigut tamatumuunalu unammillersinnaanikkut atugarliornerulersinneqassanngimmata sullivinnut inatsisip piumasaqaataanik sumiginnaasunut naleqqiullugu.¿

 

Taamaattoqartillugu iluanaarutisiat arsaarinnissutaasinaasut tassaassapput inatsisinik unioqqutitsisutut iluanaarutisiat. Iluanaarutisiat pineqartut inatsisinik unioqqutitsinermut atassuteqarluinnartuussapput, tak. pinerluttulerinermik inatsimmi § 116-imi oqaasertat ¿pinerluuteqarnikkut iluanaarutisiat¿. Taamaattorli aamma  aningaasatigut iluanaarutisiat inatsisinik unioqqutitsinerup toqqaannartumik kingunerisarinngikkaluaraaluunniit taamatut ataqatigiissitsinissaq pisariaqarpoq.

 

Inatsisinik unioqqutitsisimaneq malillugit iluanaarutisianik missangiinikkut annertussusilikkanik arsaarinnissinnaanermi pissutigisassat pillaatissiinermi pissutisassat assigaat. Taamaattumik iluanaarutisianik arsaarinninneq aamma atorneqartassaaq pillaataasinnaasut sakkortussusissaasa isummerfigineqarnerat tunngavigalugu, taamaasilluni pillaatissanik annertussusiliiniarnermi pingaartitassat tamarmiusut pissutigititaasinnaanngorlugit aningaasat qanoq annertutigisut arsaarinnissutaanissaanni. Ilaanneeriarluni inatsisinik unioqqutitsinikkut iluanaarutisianik akiliisitsissutissallu, iluanaarutisiariniaraluakkat imaluunniit iluanaarutisiat tunngavigalugit annertussusilikkat akornanni nikingassuteqartartussaassanngilaq.

 

§ 65, imm. 5-imut

Nalinginnaasumik oqaaseqaatini taaneqartutut Danmarkimi nalornisoorutaasarsimavoq inuit, sullivinni avatangiisinik inatsisinik unioqqutitsinermi peqataasut pillaatissinneqarsinnaanerat aammalu qanoq annertutigisumik pillaatissinneqarsinnaanerat. Tamanna tunngavigalugu erseqqissarneqartariaqartutut isumaqarfigineqarpoq pinerluttulerinermik inatsimmi peqataaneq pillugu aalajangersakkap immikkut inatsisiliat allat assigalugit Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisini taamatulli atortuutinneqarnissaat.

 

Aalajangersagaq aammattaaq isigineqassaaq inatsimmi kapitali 3-mi akisussaatinneqarsinnaasutut taasat tamakkiisuunnginnerannut attuumassuteqartutut.

 

Peqataanermut akisussaatitaaneq siullermik inunnut, immikkut ittumik ¿ aningaasatigut allatulluunniit ¿ sullivimmut attuumassutilinnut imaluunniit sullivimmi soqutigisalinnut, soorlu assersuutigalugu piginneqataassutilittut assigisaasullu atorneqarsinnaassasutut eqqarsaataavoq.

 

Tunngaviatigut peqataanikkut akisussaatitaanissaq aamma atorneqarsinnaassaaq, pisuni, inuit kapitali 3-mi taaneqartut (sulisitsisut, sulisunik siulersuisut, sullivinnik siulersuisut) inummut allamut taamatulli kapitali 3-mi pineqartumut pisussaaffiliussaasunik unioqqutitseqataasunut. Taamaattorli nalinginnaasumik  aatsaat akisussaatitsiniarneqarsinanassaaq immikkut illuinnartunik pisoqarsimatillugu, soorlu pineqartoq pisarnertut suliassaminut naleqqiullugu pissusissaatuunngitsumik iliorsimatillugu.

 

§ 65, imm. 6-imut

§ 65, imm. 6-ip allannguutissaatut siunnersuutaasumik atukkiussisartut, aalangiikkanik ikkussuisartut, iluarsaasartut pilersaarusiortullu allallu pillugit suliassani piffissaq pisoqalisoorfissaatitaasoq sivitsorneqassaaq ukiunit marlunniit ukiunut tallimanut.

 

Teknikikkut atortunik atukkiussinerni ikkussuinernilu, soorlu maskiinanik, imaluunniit stoffenik atortussanillu pilersuinerni, piffissaq sivisooq ingerlagallarsinnaavoq tunniussukkat il. il. isumannaatsuunissakkut amigaateqarnerat paasineqarsinnaalersinnagu, taamaasillunilu sullivinni avatangiisinik inatsisit sanaasanik ilusilersuinerup, aaqqissuussinerup, qanoq-issusaasa, toqqortarinninnerup, assartuinerup il. il.  isumannaatsuunissaat pillugu aalajangersakkanik malinninnginnerusutut paasineqarsinnaalersinnagu.

 

Sullivinnik Nakkutilliisut aammalu unnerluussisuunissamut piginnaatitaasut stoffenik atortussanilluunniit imaluunniit teknikkikkut atortunik, maskiinaagajuttunik, isumannaallisaanikkut amigaatilinnik, pissuteqartumik inummik ajunaartoqarneranut atatillugu taamatut unioqqutitsinernik ilisimannileqqaartuusarput.

 

Titartaanikkut pilersaarusiornerni imaluunniit siunnersuinerni, soorlu assersuutigalugu illuliortiternermut sanaartornermullu imaluunniit tunisassiorfiliornissamut atatillugu aamma piffissangaatsiaq ingerlaqqaartassaaq pilersaarusiat/siunnersuinerup naammassineraniit piviusunngortitsinissamut. Pisortatut oqartussaatitat aatsaat ilisimatitsissuteqarfigineqarsinnaassapput pilersaarusiornerni siunnersuinerniluunniit sulinermi avatangiisinut tunngassutillit pingaartinneqarsimannginnerannik  piviusunngortitsinerni imaluunniit inikkanik ingerlatsilernerni, inummik ajoqusiinertalimmik sulisilluni ajutoortoqarsimassappat imaluunniit Sullivinnik Nakkutilliisut nalinginnaasumik misissuiartorsimanerannut atatillugu.

 

Atukkiussisartut, iluarsaasartut, pilersaarusiortullu allallu akisussaatitaanissaat pillugu suliassanik paasissutissiisarneq aamma piffissarujussuarmik atuiffioqqaartarpoq. Tamnna arlalinik pissuteqarpoq:

 

Siullermik erseqqinnerusumik misissorneqartussaavoq, kina atukkiussisuunersoq, pilersaarusiortuunersoq il. il., aammalu sumi angerlarsimaffeqarnersoq. Aappassaanik suliassami taama ittumi pisariaqarsinnaavoq erseqqinnerusumik amerlatigullu piffissamik atuinartumik teknikikkut misissuinissaq, tamatumani aamma kukkunertut (amigaatitut) paasisaq atukkiussisartunut allanullu akisussaaffigitinneqarsinnaaneranik misissuinissaq, Atukkiussisartunik, pilersaarusiortunik allanillu akisussaatitsinissami taamaasilluni naatsorsuutigineqassaaq pisuutitsinissami uppernarsaatissaqarnisasq. Kiisalu pingajussaanik teknikikkut pitsaassusissatigut pissutsit arlaqarsinnaapput erseqqinnerusumik misissorneqartussat, Sullivinnik Nakkutilliisut politinut nalunaarutiginninnissamik aalajangiiffinnissinnaalersinnagit.

 

Aalajangersagassatut siunnersuutaasoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 82, imm. 7-imut naapertuuppoq.

 

Nr. 44-mut

 

Allannguutissatut siunnersuutaasuni pineqarput ilaatigut inatsisip allannguutissaasut siunnersuutaasut allat nassatarisaannik allannguutissat, ilaatigullu sulisitsisut teknikikkut atortut pillugit § 36, imm. 1-imik unioqqutitsinerni akisussaatitaanissaannik atuisitsilernissaq. Aalajangersagaq taanna Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisinik inatsimmi pingaarnertut aalajangersakkanit kisimi akisussaatitassat pillugit aalajangersakkani ilaatinneqarsimanngilaq.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq imm. 2, taanna malillugu § 65, imm. 2, nr. 2-4, akiliisitsissutissanut akisussaassutsip annertussusilerniarneranut atortuutinneqartartussaq, ikkunneqassasoq.

 

Eqqortumik akisussaatitsineq naapertorlugu pineqaatissiisarneq taamaasilluni akiliisitsinertut ingerlatiinnarneqassaaq.

 

Aalajangersagaq naapertuuppoq danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 83-imut, allannguutissatullu siunnersuutikkut naalagaaffiup ilaani marlunni sulisitsisut taamaasillutik naligiissitaalissapput.

 

Nr. 45-mut

 

§ 64-ip allannguuteqarnissaanik siunnersuutaasup nassatarisaatut allannguutaavoq.

 

Nr. 46-mut

 

§ 67a-tut nutaatut siunnersuutikkut erseqqissarneqassaaq, sullivinnik siulersuisut il. il. akiliisitsissutinut akisussaatitaasinnaanngitsut. Tamatumunnga tunngavigisat pillugit siuliini nr. 16-imut oqaaseqaatit innersuunneqassapput.

 

Nr. 47-mut

 

Aalajangersagaq allanngortinneqartussatut siunnersuutigineqarpoq, taamaasilluni tamakkiisuunerulilssalluni inatsisitigut sulliviit sinnerlugit iliuuseqarsinnaatitat arlallit, Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi akisussaatinneqarsinnaasut, taaneqarnerisigut. Ilaatigut siunnersuutigineqarpoq, naalagaaffik, Kalaallit Nunnaanni suli sulisitsisuusoq, erseqqissumik taaneqassasoq.

 

Aalajangersakkamik, danskit sullivinni avatangiisinik inatsisaanni § 86-imut naapertuuttumik, siunnersuuteqartoqarsinnaansimanngilaq, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit ingerlatseqatigiiffiit, pillaasarneq pillugu inatsimmi § 26-mut naapertuuttunik aalajangersagartaqanngimmat.

 

Nr. 48-mut

 

Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermi inatsit danskit eqqartuussisarnermik inatsisaanni § 997 imm. 3-mut naapertuuttunik aalajangersagartaqanngilaq. Tamanna isumaqarpoq eqqartuussummut atatillugu Kalaallit Nunaanni pineqaatissitat akiliisitsissutaasartutigut naammassinninniarnissaannut pinngitsaalineqarsinnaannginnerannik.

 

Sulisitsisoq Sullivinnik Nakkutilliisut peqqussutigisaannik malinnikkumannginnermut eqqartuunneqarsinnaavoq, kisiannili sakkussaqanngilaq, taamaasilluni pissutsit inatsisinut naapertuuttunngortinniarlugit peqqussutaasunik malinninnissamut pinngitsaaliissutaasinnaasunik.

 

Tamatima pisinnaalernissaa siunertaralugu siunnersuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi pinngitsaaliinikkut akiliisitsisarneq pillugu aalajangersagaq nutaaq ilanngunneqassasoq.

 

Nr. 49-mut

 

Sulisartut nakorsamut misissortittarnerat pillugu Kalaallit Nunaannut nalunaarut nr. 119 5. marts 1974-imeersoq tamarmik atorunnarsinneqassaaq, nalunaarutip ilaa, atortiinnarneqartussaq, § 1, nr. 30-mi aamma nr. 31-mi aalajangersakkanik taarserneqassammat.

 

 

§ 2-mut

 

§ 2, imm. 1-imut

§ 2, imm.. 1-ikkut siunnersuutigineqarpoq inatsit atuutilissasoq 1. maj 2003.

 

§ 2, imm. 2-mut

Siunnersuutigineqarpoq, suliaqarfiusunik qanoq-issusersiuisarneq pillugu § 11 a-mi aalajangersagaq aatsaat sunniuteqalissasoq inatsisip atortuulersinneqareerneraniit ukiut marluk qaangiuppata, t.s. 1. maj 2005. Tamatumani siunertaavoq aaqqissinerup paasissutissiissutaanissaata qularnaarniarneqarnera aammalu suliaqarfiusunik qanoq-issusersarnerit ingerlannissaannut atugassanik paasissutissioqqaarnissaq taamaasilluni sulliviit sulisullu aalajangersagaq atuutilerpat pisariaqarneratut paasissutissinneqareeqqullugit.

 

§ 2, imm. 3-mut

Nammagittaalioriaatsip nutaap atortinneqalernissaanut atatillugu siunnersuutigineqarpoq Sullivinnik Nakkutilliisut periaaseq nutaaq atortuulersinneqartinnagu pisortamut saqqummiunneqarsimasunik naammassinninniarnissaat, tamatumali kingorna Sullivinnik Nakkutilliisut aalajangiinerisa suliffeqarnermut ministerimut naammagittaasinnaanissaat.

 

Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarnermut ministeri naammagittaalliuutinik 1. januar 2003 nallertinnagu ministerimut saqqummiussassanik inerlugit suliarinnittassasoq taamaasilluni ministeri Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi § 64imut inatsimmi matumani § 1, nr. 42-tut oqaasertalerneqartumut naapertuuttumik suliassanik suliarinnissinnaaqqullugu. Tamatuma kingunerissavaa suliassani inatsisip atortuulersinneqarnera nallertinnagu inissutaasumik aalajangiiffigisaanngitsuni, Sullivinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqartarnissaat.