UPA 2004/31.1

                                                                                                                                    28. april 2004

                                                                                                                                    Aqqaluk Lynge

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

 

 

 

1. behandling

 

I sit forelæggelsesnotat om beslutningsforslaget om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet udtrykker Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, at Havmiljøanordningen, d.v.s. den danske havmiljølov ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, er dansk myndighedsansvar, mens havmiljøforordningen er grønlandsk myndigheds­ansvar.

 

Desuden udtrykker Landsstyremedlemmet, at som følge af denne deling af myndighedsansvaret er der tale om en forholdsvis kompliceret lov­givning, der forudsætter en god koordinering mellem Grønlands Hjemmestyre og flere danske ministerier i forbindelse med lovændringer.

 

Derfor er det vigtigt, at det ansvarlige direktorat, det vil sige Direktoratet for Miljø og Natur, tæt følger med i forholdene omkring ændringerne af anordningen og forordningen og følgerne af disse, ligesom direktoratet overfor befolkningen og andre aktører har pligt til grundige oplysningstiltag og samarbejde omkring overholdelsen af anordningen og forordningen.

I denne forbindelse kan Grønlands Hjemmestyres Informationskontor og den allerede igangværende oplysningskampagne involveres.    

 

Senere i forelæggelsesnotatet oplyses, at Kongeriget Danmark ikke kan ratificere Havretskonventionen, førend alle dele af riget,  Danmark, Færøerne og Grønland har implementeret konventionen, og ikke har lovgivning, der strider mod konventionen.

 

Igennem FN’s Havretskonvention (UNCLOS), som trådte i kraft i 1994, reguleres blandt andet beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af brugen af ressourcerne og miljøet i havet, søtransport med videre. Derfor er det vigtigt, at Landstinget tilslutter sig ændringsforslaget.

 

I maj 2003 tilsluttede Danmarks Folketing sig, at Danmark ratificerer konventionen, ligesom Færøernes Lagting tilsluttede sig i foråret 2003. Idet der igennem ratificeringen af Havretskonventionen kan gøres krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud til 350 sømil, og da brug af dette er af interesse for vort land, er det på sin plads at spørge Landsstyret, om Grønland stadig mangler tiltag for at Danmark kan ratificere konventionen, og i dette tilfælde hvilke tiltag, der mangler?

Såfremt der skulle mangle de fornødne tiltag, er det nødvendigt at afdække disse, og snarest fremlægge disse overfor Landstinget.  

 

I forhold til internationale aftaler har Inuit Ataqatigiit allerede meldt ud, at ved at følge med i forhold til de internationale aftaler kan vi igennem vor deltagelse vise vores medansvarlighed og viljen til deltagelse. 

 

Vi har sat selvstyre som mål, derfor må vi i forhold til vor målsætning om selvstyre til vort medansvar og medindflydelse allerede på nuværende tidspunkt begynde at vurdere de økonomiske og administrative ressourcer, der kræves, i forhold til vor deltagelse i de internationale aftaler og organisationer. 

 

Derfor vil det være værd at vide, hvor store administrative og økonomiske ressourcer anordningen kræver af den danske stat i forbindelse med udøvelsen af denne i de grønlandske farvande.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os ikrafttrædelsen af den kongelige anordning for Grønland.

 

 

 

                                                                                                                                    UPA 2004/31.1

                                                                                                                                    28. april 2004

                                                                                                                                    Aqqaluk Lynge

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqatissaannut siunnersuutip aalajangiiffiginissaanut siunnersuut.

  (Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Siullermeernera

 

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisup imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqatissaannut siunnersuutip aalajangiiffiginissaanut siunnersuut pillugu saqqummiussissummini oqaatigivaa, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu kunngip peqqussutaa Kalaallit Nunaannut kunngip peqqussutaatigut atuutsinneqalersoq danskit akisussaaffigissagaat, imaanilu avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut kalaallit oqartussaaffigalugu.

 

Aammattaaq oqaatigivaa, oqartussaaffittut akisussaaffiit agguataarneqarnerisa kingunerigaat paasiuminaassinnaasumik inatsiseqartitsisoqarnerata pineqarnera, inatsisit allannguuteqartinneqartarnerannut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat danskillu ministeriaqarfiisa arlallit akornanni ataqatigiissaarilluarnissamik piumasaqaateqartitsisut.

 

Tamaattumik pingaaruteqarpoq akisussaanerup oqartussaanerullu Danmarkip nunattalu akornanni agguartaarnerini, pisariaqarpoq kunngip peqqussutaata nunatsinnilu peqqussutip allanngorarnerini taakku malitsigisaannik nunatsinni pisortaqarfiup akisussaasup, tassalu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup, pissutsinut malinnaalluarnissaa, innuttaasunullu susassaqartunullumi allanut peqqussutit malinneqarnissaannut sukumiisumik paasititsiniaanissaq suleqataanissarlu pisussaaffigalugu.

Tamatumani Nammersornerullutik Oqartussat Tusagassiiviata paasititsiniaanerullu aallartereersup atorluarneqarsinnaanerat nalilersortariaqarpoq.

 

Kingusinnerusukkut oqaatigineqarportaaq, Kunngeqarfiup Danmarkip Imartat pillugit Isumaqatigiissut (Havretskonventionen) atsiorsinnaanngikkaa, naalagaaffeqatigiinni immikkoortut tamarmik, Danmarkip, Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissut atuutilerseqqaan­ngippassuk, isumaqatigiissummullu akerliusumik inatsiseqarunnaarsinnagit.

 

FN-ip Imaani pisinnaatitaaffiit pillugit Isumaqatigiissutaatigut (UNCLOS-ikkut) 1994-imi atuutilersukkut immami isumalluutinik avatangiisinillu atuineq, illersuineq piujuartitsinerlu, assartuineq il.il. amerlasuutigut tunngaveqarmata, allannguutissatut siunnersuutip Inatsisartunit akuerineqarsimanissaa pisariaqarpoq.

 

Danmarkimi Folketingi maj 2003-mi kiisalu Savalimmiuni Lagtingi upernaakkut 2003-mi UNCLOS pillugu isumaqatigiissummik atuuttussanngortitsinissamut akuersipput.

Isumaqatigiissutip atuuttussanngortinneqarneratigut nunap toqqaviata 350 sømil tikillugu annertusineqarsinnaanera periarfissaammat, nunatsinnullu tamatuma atorluarsinnaanera soqutiginaateqarluassammat, Naalakkersuisut apererusunnarput, Danmarkip isumaqatigiissummik atsioqataanissaanut Kalaallit Nunaannit pisariaqartitanik suli amigaateqartoqarnersoq suullu amigaataanersut.

Suli amigaateqartoqarsimassappat taakku suuneri qulaajariarlugit piaartumik taakku aamma Inatsisartunut saqqummiuttariaqarput.

 

Nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut atatillugu Inuit Ataqatigiinnit pingaartillugu nalunaartareerpugut, Nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut malinnaanitsigut aamma takutitsisinnaasugut nunarsuarmioqatigiit akisussaaffiinut pisussaaffiinullu peqataanitsinnik suliumaqataanitsinnillu.

 

Namminiilernissarput siunniunnikuuarput, taamaattumillu aamma namminiilernissatsinnut akisussaaqataanitsinni aamma oqartussaaqataanitsinni pisussaaffigut aallaavigalugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaannut suleqatigiiffiinilu suleqataanitsinni nukiit aningaasallu pisariaqartitagut nalilersulereertariaqarpagut.

 

Taamaattumik kunngip peqqussutaata nunatta imartaani atortinneqarnerata Danmarkip naalagaaffianut akisussaasussamut nukitsigut aningaasatigullu qanoq kinguneqarnissaa aamma paaserusunnarpoq.

 

Taama oqaaseqarluta kunngip peqqussutaata nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa akuersaarparput.