Samling

ATASSUT                                                                      Nuuk, 28. april 2004

Jakob Sivertsen                                                               UPA 2004-31-30

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttrædelse af lov om beskyttelse af Havmiljøet.

 

Førstebehandling

 

Under hensyntagen til vores hovederhverv fiskeri og fangst, og ikke mindst fremtiden, har behovet for beskyttelse af miljøet aldrig været så påtrængende som nu, hvor vi værdsætter bærenyttig udnyttelse af havets levende ressourcer. ATASSUT anser derfor fremlæggelse som værende alvorlig og skal fremkomme med meningstilkendegivelser.

 

ATASSUT kan konstatere, at forslagene om beskyttelse af havmiljøet gennem punkt 31 og punkt 30 i princippet er ens, men da begge punkter er væsentlige skal vi bemærke forslagene særskilt.

 

Punkt 31 vedrører Anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet som hører med under Statens ressortområde. Nærværende forslag omhandler beskyttelse af områder, der ligger udenfor 3-sømile grænsen i Grønlands havterritorium. ATASSUT anser nærværende ændring som naturlig, da vi selv ikke kan beskytte så stort et havterritorium, som forslaget omhandler, og da vi ikke selv er i stand til at bekæmpe forurening på grund af vores begrænsede bekæmpelsesmaterialer.

 

På grund af skrøbeligheden i Grønlands havmiljø har Statsministeriet og Miljøstyrelsen i nært samarbejde med Grønlands Hjemmestyre ved nærværende ændring synliggjort kompetencefordelingen og har ved ændringen søgt at klarlægge eventuelle tunge passager i loven.

 

Det bliver i forslaget tilkendegivet, at anordningsforslaget ikke kan implementeres medmindre rigsfællesskabets samtlige parter Danmark, Færøerne og Grønlands ikke underskriver bestemmelserne omkring egne økonomiske zoner. Det forstår vi udmærket i ATASSUT og betragter det som et naturligt tiltag af Grønland og Færøerne ved deres underskrift tilkendegiver, at de vitterligt selv har kompetencen over deres havområder. Vi må således påtage os vores pligter og ansvar, ikke mindst hvis disse er grundlagt i love og forordninger. Ansvar er en naturlig følge af kompetence.

 

ATASSUT kan konstatere, at nærværende fremlæggelse er lavet med omhu og er tilpasset Grønlands internationale aftaler. Vi finder det ligeledes naturligt, at relevante instanser som KNAPK, APK, KANUKOKA, Fiskeridirektoratet m.v. har været parter i høringen.

 

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Frednings- og Miljøudvalget inden andenbehandlingen.

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.

 

Førstebehandling.

 

Beskyttelsen af havmiljøet i Grønland er delt i to zoner. Nærværende forslag til ændring af forordning omhandler beskyttelse af havmiljøet indenfor 3-sømile grænsen i Grønlands havterritorium. Det bliver i forslaget understreget, at beskyttelse af havmiljøet bliver strammet op gennem anordning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af havmiljøet, som vi drøftede under punkt 31, og gennem ændring af landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, som drejer sig om beskyttelse af miljøet udenfor 3-sømilegrænsen.

 

På denne måde bliver det klart synliggjort, at beskyttelse af Grønlands havmiljø har grundlag i to særskilte lovgivninger.

 

Landstinget skal ligeledes erindres om, at Landstinget under forårssamlingen i 2001 ved tiltrædelse af anordning om ikrafttrædelse af lov nr. 607 den 25. juni 2001 har godkendt, at søtransportloven også gælder i Grønland.

 

Daværende beslutning har grundlag i bestemmelserne omkring forsvarlig søtransport, som blandt andet indeholdt regler om dumpning m.v. da det var nødvendigt at opdatere bestemmelserne til aktuelle behov. I omhandlede regulering ville man således sikre, at skibets last bliver registreret for alle tilfældes skyld, specielt når det drejer sig om forskellige olietransporter og affald.

 

ATASSUT er klar over, at der bliver klaget over, at der bliver placeret indhandlingsskibe ved fiskesteder med garn, og at Direktoratet for Miljø og Natur i løbet af årene har modtaget klager over, at fiskeaffald bliver dumpet fra disse skibe til stor gene for miljøet og ikke mindst fiskerne.

 

ATASSUT er ikke overrasket over, at fiskerne klager, og vi er ligeledes fuldstændig klar over, at havressourcerne er og bliver den vigtigste indtægtskilde for os. ATASSUT skal derfor udtale sin tilslutning til forslaget, idet man gennem den vil opnå eleminering af nævnte problemstillinger.

 

Uden at komme med yderligere bemærkninger til de andre ændringsforslag, skal vi udtale vores fulde tilslutning. Ved gennemgang af ændringsforslagene til forordningen kan vi konstatere at der er blevet foretaget væsentlige reguleringer, men også at eksempelvis KNAPK, APK m.v. har været parter i en høring, ATASSUT skal derfor på baggrund af det udtale sin støtte til ændringsforslagene.

 

Med disse bemærkninger skal ATASSUT anbefale, at forordningsforslaget bliver genstand for behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden andenbehandlingen.

 

ATASSUT                                                                      Nuuk, 28. april 2004

Jakob Sivertsen                                                               UPA 2004/31-30

 

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulernissaanik peqqussutip Inatsisartunit oqaaseqaateqarfigineqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

 

Siullermeerneqarnera.

 

Nunatsinni aalisarneq piniarnerlu inuussutissarsiutitta pingaarnersaat siunissarlu eqqarsaatigalugu imaani pisuussutitta atorluarneqarnissaannik anguniagaqarnitsinni imaani avatangiisitta inatsisitigut illersorneqarnissaat aatsaat taama pingaaruteqartigilerpoq, taamaattumik saqqummiussaq manna ATASSUT-mit pingaartillugu isummersorfigisimavarput.

 

ATASSUT-mit imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu saqqummiussat imm. 31 aamma imm. 30 siunertamikkut assigiittut takusinnaavagut, taamaakkaluartoq pingaaruteqaqimmata immikkoortillugit oqaaseqarfigissavagut.

 

Immikkoortoq 31 tassavoq imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Kalaallit Nunaanni Kunngip peqqussutaatigut atuutsinneqalersoq Qallunat Nunaata oqartussaaffigisassaat. Tassani pineqarpoq Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilet avataani avatangiisinik illersuinissaq. Taamatut aaqqiiniarneq ATASSUT-mit pissusissamisoortipparput, imaq illersorneqartussaq taama annertutigisoq uagut kalaallit sillimanissamut atortorissaarutitigut ullumikkut periarfissagut taama killeqartigisut eqqarsaatigalugit mingutitsisoqaraluarpat naammaanngilluinnartut takusinnaagatsigik.

 

Kalaallit Nunatsinni imaani avatangiisit mianernarluinnarnerat eqqarsaatigalugit akisussaaffinnik agguaanermi inatsisinik paasiuminaassinnaasunik erseqqissaassuteqarniarlutik Statsministeria Miljøstyrelsilu Namminersornerullutik Oqartussanut qanimut suleqatiginnilluarsimanerannut ATASSUT-mit qujaniarnerput matumuuna oqaatigaarput.

 

Soorlu aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat naalagaaffeqatigiit akornanni, tassalu Danmark, Savalimmiut, Kalaallillu Nunaat inatsisit atortuulersinneqarnissaannik atsiueqqaanngipata inatsisissatut peqqussutissatullu siunnersuutit kunngeqarfimmit atortuulersinneqarnissaannut atsiuisoqarsinnaanngitsoq oqaatigineqarpoq. Tamanna ATASSUT-mit paasilluarparput, tamatumani Kalaallit Nunaata Savalimmiullu imartaminni  killeqarfiup iluani namminneq pisussaaffimminnik akisussaaffimminnillu uppernarsaallutik atsioqqaarnissaat pingaartinneqarmat pissusissamisoortipparput, pisussaaffigut akisussaafigullu inatsisitigut peqqussutitigullu tunngavilerneqarsimappata malititsiniarnissaq oqartussaaffigiinnarnagu akisussaaffittut tigusariaqarmat.

 

Saqqummiussaq manna peqqissaarullugu suliarineqarsimasoq ATASSUT-mit takusinnaavarput, soorlu inatsisinut allanut nunallu tamalaat akornanni Kalaallit Nunaata isumaqatigiissutaannut naleqqusarneqarsimalluni, aammalu  saqqummiunneqartunut attuumassuteqartut, soorlu KNAPK, APK, KANUKOKA, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik il.il. tusarniaaffigineqarsimanerat ATASSUT-mit pissusissamisoortipparput.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip siullermeerneqarnera ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput aappassaaneerneqartinnaguli Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami misissoqqissaarneqarnissaa inassutigaarput.

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

Siullermeernera.

 

Kalaallit Nunaata imartaani Avatanngiisit illersorneqarnissannik akisussaaffik avinneqarsimavoq, tamatumani pineqarpoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilit iluani atuuttuusup allannguutissaa. Tassani erseqqissarneqarpoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera imm. 31-mi sammisarput pillugu Kuungip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussutaasoq Kalaallit Nunaata imartaani 3 sømilit avataannut atuuttuulluni.

 

Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni avatangiisit pillugit inatsisinik marlunnik imaqarnera paatsuugassaajunnaarlugu erseqqissarneqarpoq.

 

Inatsisartuni eqqaamaneqassaaq Inatsisartut 2001-mi upernassakkut ataatsimiinneranni imaani umiarsuakkut angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata Kun-ngip peqqussutaatigut nr. 607-ikkut, 25. juni 2001-imeersup nunatsinnut atuutilersinneqarnissaanik Inatsisartut akuersissuteqarnerat.

 

Tamatumani tunulequtaavoq umiarsuit ingerlanneqarnerannut piumasaqaatit imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmi eqqaanermut il.il tunngasut immikkut malittarisassaqartinneqarnissaasa ineriartornermut malinnaatinneqarnissaat pisariaqalersimammat, pingaartumik umiarsuit uuliamik usinillu assigiinngitsunik kiisalu eqqakkanik nalunaarsuillutik allattuisarnissaat ajutooriataartoqassagaluarpat eqqortunik paasissutissaqarnissaq assut pingaaruteqarmat.

 

ATASSUT-mit ilisimaaraarput aalisakkanut qassutini umuiarsuit tunitsiviusartut eqqaanni inissiissoqartarnera naammagittaalliuutigineqartartoq aalisakkat umiarsuarmut tunineqartartut sinnikuinik najukkani avatangiisinut ilaatigullu aalisartunut akornutaalluinnartarnerat pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimasoq.

 

Aalisartunit naammagittaalliortarsimaneq ATASSUT-mit tupiginngilarput, imaanimi pisuussutigut aningaasarsiornitsinni ullumi siunissamilu isumaluutitta pingaarnersarigaat tamatta nalunngilarput, taamaattumik siunissaq eqqarsaatigalugu peqqussutip allannguutissaani ajornartorsiummut aaqqiiniartoqarnera ATASSUT-mit isumaqatigaarput.

 

Allannguutissat allat annertunerusumik oqaaseqarfiginagit tamakkiisumik taperserpagut.

Peqqussutip allannguutissaata misissuataarnerani paasinarpoq annertuutigut naleqqusaasoqarsimasoq, aammalu tusarniaaffigisassat, soorlu KNAPK, APK, il.il tusarniaaffigineqarsimammata peqqussutissamut siunnersuut ATASSUT-mit tusarniaaffigineqareersimammata peqqussutissamut siunnersuutit taperserpagut.

 

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannit misissoqqissaarneqarnissaa innersuussutigaarput.