15. april 2004                                                                                                              FM 2004/31

 

 

 

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Landstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

 

Forelæggelsesnotat

1. behandling

 

Dette forslag om ændring af Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet – i daglig tale havmiljøanordningen - skal ses i sammenhæng med det foregående forslag, pkt. 30, vedrørende forslag til ændring af havmiljø­forordningen.

 

Havmiljøforordningen gælder, som nævnt under pkt. 30, i det grønland­ske søterritorium ud til 3-sømilsgrænsen, mens havmiljøanordningen gælder uden for det grøn­land­ske søterritorium. Havmiljølovgivningen i Grønland består således af 2 love, nemlig hav­miljø­forordningen og havmiljøanordningen. Havmiljøanordningen, d.v.s. den danske havmiljølov ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, er således er dansk myndighedsansvar, mens havmiljøforordningen er grønlandsk myndigheds­ansvar.

 

Som følge af denne deling af myndighedsansvaret er der tale om en forholdsvis kompliceret lov­givning, der forudsætter en god koordinering mellem Grønlands Hjemmestyre og flere danske ministerier i forbindelse med lovændringer. I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve at Statsministeriets og Miljøstyrelsen ekstraordinært har udarbejdet og oversat bemærkninger til denne ændring af havmiljøanord­ningen i løbet af marts og april 2004. Landsstyret vil således gerne benytte lejligheden til at takke Statsministeriet og Miljøstyrelsen for en stor samarbejdsvilje.

 

Den sene færdiggørelse af bemærkningerne er således også årsagen til at det ikke har været muligt, at overholde fristen for aflevering til Landstinget.

 

Den gældende havmiljøanordning er fra 1994. Siden da er der gennemført en række ændringer af den danske havmiljølov, der ikke er sat i kraft for Grønland.  Det er derfor fundet naturligt samtidig at sætte alle disse lovændringer i kraft i den udstrækning, de er relevante i Grønland. Da der er tale om et stort antal ændringer, er det fundet mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny, samlet havmiljø­anordning i stedet for en anordning med en række ændringer. Forslaget er udarbej­det af en arbejds­gruppe under Miljøstyrelsen med repræsen­tanter for Forsvaret, Søfarts­styrelsen og Hjemmestyret.

 

I efteråret 2003 tilsluttede Landstinget sig, at lov om eksklusive økonomiske zoner blev ikraftsat for Grønland. En væsentlig årsag til de foreslåede ændringer i anordningen er Grønlands ønske om at få etableret en eksklusiv økono­misk zone omkring Grønland. Disse ændringer vedrører især udvidede jurisdiktionsbeføjelser i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i den udstrækning, det er foreneligt med international ret.

 

Samtidig med at Landstinget tilsluttede sig ikraftsættelsen af lov om eksklusive økonomiske zoner, blev det besluttet at Havretskonventionen ratificeres med virkning for Grønland.  Kongeriget Danmark kan dog ikke ratificere Havretskonventionen, førend alle dele af riget,  Danmark, Færøerne og Grønland har implementeret konventionen og ikke har lovgivning, der strider mod konventionen. En væsentlig forudsætning for at det samlede rigsfællesskab kan ratificere Havrets­konventionen er derfor at Landstinget udtaler sit samtykke til de foreslåede ændringer af havmiljø­anordningen.

 

Desuden ophæves nogle bestemmelser i havmiljøanordningen, som i dag reguleres i lov om sikkerhed til søs. Lov om sikkerhed til søs blev ikraftsat for Grønland ved Anordning nr. 607 af 25. juni 2001.

 

Baggrunden for ikraftsættelsen af lov om sikkerhed til søs for Grønland var, at Danmark i 1998 med vedtagelse af lov om sikkerhed til søs præci­se­rede grænsefladen mellem den danske hav­miljølov og lov om sikkerhed til søs. Krav til selve skibet og dets administration reguleres således i lov om sik­kerhed til søs, mens udledningskriterier m.v. fortsat reguleres af havmiljølovgivningen. Skibs­siden blev således i praksis den generelle administrative skillelinie mellem de to lovgivningsområder. Bestemmelserne i havmiljøanordningen der er overført til lov om sikkerhed til søs ophæves derfor med dette ændrings­forslag.

 

Udover de allerede nævnte ændringer, så er nogle be­stem­melser ophævet vedrørende det såkaldte ”objek­tive individualansvar” for overtrædelse af bestemmelserne vedr. dumpning og afbrænding.

Desuden er der indført en bestem­melse om ransagning i sager om ulovlig udtømning samt foretaget mindre sprog­lige opdateringer.

Som følge af den førnævnte sene færdiggørelse af bemærkningerne i april 2004, har det desværre ikke været muligt at vedlægge disse i forbindelse med høringen i februar 2004. I stedet blev ændrings­forslaget ledsaget af en kortfattet beskrivelse af ændringerne.

 

Ændringsforslaget har således i februar 2004 været i høring hos KANUKOKA, Råstof­­­direktoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direk­toratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Udenrigsdirektoratet, Lovkontoret, KNAPK, APK og Søfarts­styrelsen.

 

Alt i alt er der tale om en opdatering af havmiljøanordningen, så lovgivningen er i overensstem­melse med den øvrige lovgivning og internationale aftaler.

 

Jeg skal således foreslå at Landstinget udtaler sit samtykke til, at den danske havmiljølov sættes i kraft for Grønland i det foreliggende udkast til havmiljøanordningen.

 

Jeg kan i desuden henvise til forslaget med de tilhørende bemærkninger og vil indstille, at forslaget behandles i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.

15. april 2004                                                                                                                      UPA 2004/31

 

 

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsip Kalaallit Nunaannut atuutilernissaanik peqqussutip Inatsisartunit oqaaseqaateqarfigineqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

 

Siunnersuut manna Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allan­ngortinneqarnissaa pillugu siunnersuummut - ulluinnarni imaani avatangiisit pillugit peqqussutitut taaneqartartumut - siulianut 30-mut, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip allannguuteqartinneqarnissaanut ilaatinneqassaaq.

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut, imm. 30-mi taaneqareersutut, Kalaallit Nunaata imartaanut 3 sømilimik killeqarfiup iluanut atuuppoq, Imaanilu avatangiisit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilernissaanik peqqussut Kalaallit Nunaata imartaata avataanut atuulluni. Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu inatsisit marluupput, tassalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut aammalu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu kunngip peqqussutaa. Taamaalilluni imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu kunngip peqqussutaa Kalaallit Nunaannut kunngip peqqussutaatigut atuutsinneqalersoq danskit akisussaaffigisassaat, imaanilu avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut kalaallit oqartussaaffigalugu.

 

Oqartussaaffittut akisussaaffiit agguataarneqarnerisa kinguneraat paasiuminaassinnaasumik inatsiseqartitsisoqarnerata pineqarnera, inatsisit allannguuteqartinneqartarnerannut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat danskillu ministeriaqarfiisa arlallit akornanni ataqatigiissaarilluarnissamik piumasaqaateqartitsisut. Taamaalilluni Statsministeria Miljøstyrelsenilu suleqatigiilluarnissamik takutitsisimapput, imaanimi avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip nassuiaatitaanut allannguutissat marts aamma april 2004-p ingerlanerani annertuumik suliarineqarsimammata nutserneqarlutillu. Taamaattumik suleqataajumassuseqarsimanermut annertuumut Statsministeriamut Miljøstyrelsenimullu periarfissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisut qujassuteqarniarput.

 

Taamaattumik nassuiaatit kingusissukkut inaarneqarnerat pissutigalugu ajuusaarnaraluartumik Inatsisartunut tunniussivissamut killissarititap angummaffigineqarnissaa periarfissaqarsiman­ngilaq.

 

Imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussut maanna atuuttoq 1994-imeersuuvoq. Ki­ngorna imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaat Kalaallit Nunaannut atuuttussaanngitsumik arlaleriarluni allannguuteqartinneqartarsimavoq. Taamaattumik pissusissamisoorsoritinneqarpoq, inatsiseqartitsinerit taakkua tamaasa Kalaallit Nunaannut pingaaruteqartortaasa tamarmik pisariaqartitsineq naapertorlugu atuutsinneqalernissaat. Tamatumani allannguutit annertuut pineqarmata peqqussummut arlalinnik allannguuteqartussamut taarsiullugu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussummik nutaamik ataatsimoortumik suliaqartoqarnissaa pissusissamisoornerpaatut nalilerneqarpoq. Siunnersuut Miljøstyrelsenimi suleqatigiissitaliamit Forsvaretimit, Søfartsstyrelsenimit Namminersornerullutik Oqartussanillu sinniisuuffigineqartumit suliarineqarpoq.

 

2003-mi ukiakkut Inatsisartut isumaqatigiissutigaat aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit inatsitKalaallit Nunaannut atuutsinneqalissasoq. Taamaalilluni peqqussummi allannguutissatut siunnersuutigineqartunut patsisaanerpaaq tassaavoq Kalaallit Nunaat kaajallallugu aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit Kalaallit Nunaata kissaateqarnera. Allannguutini taakkunani pingaartumik nunat allamiut umiarsuinut tunngatillugu, ani­ngaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat iluiniittunut, inatsiseqartitsinikkut pisussaaffiit annertusineqarnerannut tunngasuupput, tamanna nunat tamalaat inatsiseqartitsinerannut sapinngisamik attuumassuteqartinneqarsinnaagaangat.

 

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit nammineq oqartussaaffigisat pillugit inatsip atuutilernissaata akuersissutigineqarneranut peqatigitillugu Inatsisartunit aalajangiunneqarpoq Imartat pillugit Isumaqatigiissut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortillugu atsiorneqassasoq. Kunngeqarfiulli Danmarkip Imartat pillugit Isumaqatigiissut atsiorsinnaanngilaa naalagaaffeqatigiinni immikkoortut tamarmik, Danmarkip, Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissut atuutilerseqqaan­ngippassuk isumaqatigiissummullu akerliusumik inatsiseqarunnaarsinnagit. Taamaattumik Imartat pillugit Isumaqatigiissutip naalagaaffeqatigiinnit tamarmiusunit atsiueqataaffigineqarsinnaassappat imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip allannguutissaatut siunnersuutip Inatsisartunit akuerineqarsimanissaa piumasaqaataassaaq.

 

Tamatuma saniatigut imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussummi aalaja­ngersakkat ilaat imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsisikkut ullumikkut maleruagassaqartitaasut atuukkunnaarsinneqassapput. Imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsit Peqqussutikkut nr. 607-ikkut, 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarpoq.

 

Imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarneranut tunngaviusoq, Danmarkip 1998-imi imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsiseqalersitsinerani imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaata imarsiornermilu isumannaatsuunissaq pillugu inatsisip akornanni erseqqissaataasunik immikkoortitsisoqalernera. Taamaalilluni umiarsuarmut piumasaqaatit taassumalu aqunneqarnissaanut aalajangersakkat imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsimmi aalajangersagaapput, maangaannarlu aniatitsinermut il.il. tun­ngasut imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu suli inatsiseqartitsinermiillutik. Umiarsuarnut tun­ngassuteqartut inatsiseqartitsinerni taakkunani marlunni aqutsinermi nalinginnaasumik immikkoortitaalissallutik. Taamaatumik imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussummi aalajangersakkat imarsiornerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsimmut nuunneqarsimasut allannguutissatut siunnersuutikkut matumuunakkut atuukkunnaarsinneqarput.

 

Allannguutit taaneqartut saniatigut ”objektive individualansvar”-imik taasat (kinaassusersiorani ataasiakkaat akisussaaffeqarnerat) pillugit aalaja­ngersakkat ilaat atuukkunnaarsinneqarput. Taamatuttaaq inatsisinik unioqqutitsisumik maa­ngaannaq kuutsitsinermi suliassat pillugit aalajangersakkanik kiisalu oqaasertaliussanik annikitsunik naleqqussaanermik suliaqartoqarpoq.

 

April 2004-mi nassuiaatit kingusinaartumik naammassineqarsimanerisa kingunerisaannik februar 2004-mi tusarniaanermut atatillugu nassuiaatit ilanngullugit nassiunneqarnissaat periarfissaqarsimanngilaq. Tamatumunnga taarsiullugu allannguutissatut siunnersuut allannguutit naatsumik nassuiaaserneqarnerannik ilaqartinneqarpoq.

 

Allannguutissatut siunnersuut februar 2004-mi KANUKOKA-mut, Aatsitassarsiornermut Pisortaqarfimmut, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmut, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmut, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmut, Nunanut Allanut Allaffimmut, Inatsisileriffimmut, KNAPK-mut, APK-mut Søfartsstyrelsenimullu tusarniassutigineqarpoq.

 

Ataatsimut isigalugu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutip nutaanngortinneqarnissaa pineqarpoq, taamaalilluni inatsiseqartitsineq inatsisinut allanut nunallu tamalaat isumaqatigiissutaannut naleqqussarneqarniassammat.

 

Taamaattumik siunnersuutigissavara Inatsisartut akuersaassagaat, imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu danskit inatsisaat taamaatsillugu imaani avatangiisit illersugaanissaat pillugu peqqussutinngorlugu Kalaallit Nunaannut atuuttunngortinneqarnissaa.

 

Tamatuma saniatigut siunnersuut tassungalu nassuiaatit innersuussutigisinnaavakka inassutigalugulu, aappassaaneerinninnginnermi siunnersuut Inatsisartut Eqqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannit oqaluuserineqassasoq.