Samling

20120913 09:26:49
Notat


NOTAT

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste



Til:

Rigsombudsmanden i Grønland

J.nr.:

JT.F, 6.B.42.c

CC:

Bilag:

1

Fra:

Folkeretskontoret

Dato:

12. februar 2004

Emne:

Forelæggelse for Grønlands Hjemmestyre:

Danmarks tilslutning til ændring af FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben





 

I henhold til aftale med Rigsombudsmanden i Grønland følger hermed et uddybende notat om Danmarks tilslutning til ændring i anvendelsesområdet for FN-konventionen af 1980 om særligt skadevoldende konventionelle våben (CCW). Notatet er udarbejdet til brug for Grønlands Landstings behandling af emnet på forårssamlingen 2004.

--o--


FN-konventionen af 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben

FN-konventionen af 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW), er en såkaldt rammekonvention, hvor de egentlige forbud mod eller begrænsninger i brugen af visse våbentyper fremgår af de til konventionen hørende protokoller. 92 lande har på nuværende tidspunkt ratificeret konventionen.

Til konvention er knyttet en række protokoller. Disse omhandler forbud mod anvendelse af ikke-påviselige sprængstykker (protokol I), forbud mod eller begrænsninger i brugen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II og ændrede protokol II), forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben (III), forbud mod anvendelse af blindende laservåben (protokol IV), samt om oprydning og destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber (protokol V).

 

Udvidelsen af anvendelsesområdet for konventionen

Den 11. - 21. december 2001 afholdtes i Genève den 2. gennemgangskonference for deltagerstaterne i CCW. På konferencen vedtog deltagerstater at udvide anvendelsesområdet for konventionen og dens fire første protokoller fra alene at gælde i internationale væbnede konflikter til også at gælde i interne væbnede konflikter/borgerkrige.

Ændring af selve rammekonventionens anvendelsesområde skete bl.a. for sende det stærkest mulige signal til omverdenen om, at den humanitære folkeret skal finde anvendelse i alle væbnede konflikter, interne såvel som internationale.

På nuværende tidspunkt har 21 lande ratificeret ændringen i artikel 1 vedrørende konventionens anvendelsesområde.

Høring af Grønlands Hjemmestyre

På baggrund af den danske støtte til den vedtagne ændring skal Udenrigsministeriet anmode Rigsombudsmanden om snarest muligt at tilvejebringe hjemmestyrets udtalelse, så ministeriet kan indlede den nødvendige ratifikationsproces på vegne af rigsfællesskabet.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at hverken Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet havde bemærkninger til den foreslåede ratifikation, samt at Færøernes Landsstyre ved skrivelse af 15. oktober 2003 allerede har tilsluttet sig, at ændringen sættes i kraft på Færøerne. Det skal endvidere oplyses, at rigsfællesskabets ratifikation af ændringen i CCW-konventionen ikke vil have konsekvenser i grønlandsk ret eller i øvrigt påfører det grønlandske hjemmestyre særlige forpligtelser.


 

Folkeretskontoret

Allakkiaq

Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandip isumaqatigiissuteqarfigisimanera naapertorlugu matumuuna nassiunneqarpoq itisiliilluni allakkiaq, FN-mi isumaqatigiissut 1980-meersoq, sakkut akuutissartaqanngitsut,immikkut ajoqusiisinnaasutut isigineqartut (CCW)atorneqarneqarsinnaaffiisa allanngortinneqarnerinut Danmarkip akuerseqataaffigisimasaanut tunngasut. Allakkiaq suliarineqarpoq Kalaallit Nunaanni Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnissaanni qulequttap oqaluuserineqarnissaani atugassatut.


 


--0--


 


FN-mi isumaqatigiissut 1980-meersoq, sakkut akuerisaasut ilaasa atorneqannginnissaannut imaluunnit killilersuiffigineqarnissaannut tunngasoq


FN-mi isumaqatigiissut 1980-meersoq, sakkut akuerisaasut ilaasa atoqqusaannginnissaannut imaluunnit killilersuiffiigineqarnissaannut tunngasoq tassaavoq isumaqatigiissut pineqartumut tunngaviusoq, pineqartulli atorneqarnissaasa inerteqqutiginerinut imaluunniit sakkut ilaasa atorneqarnissaasa killilersorneqarnissaat, takuneqarsinnaassapput isumaqatigiissummut atasuni isumaqatigiissutini allassimasuni.


Maannamut nunat 92-t isumaqatigiissut atortussanngortissimavaat.


Isumaqatigiissummut atapput isumaqatigiissutit allassimasut arlaqartut. Taakku imaqarput inerteqqutinik, qaartartortanik uppernarsineqarsinnaanngitsunut tunngasunik (protokol I), qaartartut, qaartartut qoqassiiniutit aamma qaartitsis- sutaasinnaasut allat atorneqarnissaannut inerteqqutit imaluunniit killilersuutit (protokol II aamma protokol II allanngungaq), sakkut ikuallatsitsissutit atorneqarnissaannut inerteqqut imaluunniit killilersuutit (III), qinngornerit sakkortuut atorlugit sakkut tappiillisitsisartut atorneqarnissaannut inerteqqut (protokol IV) taamatullu sorsuuttoqarsimanerata kinguneranik piittakunik saliinerit aamma qaarsinnaasunik aserorterinerit (protokol V).


 


Isumaqatigiissutip atoneqarsinnaaffiata annertusinera


11. –21. december 2001, Genéve-mi ingerlanneqarpoq, naalagaaffiit CCW-mi petaasut aappassaanik sulianik ingerlatseqqillutik isumasioqatigiillutik ataatsimeersuarnerat. Ataatsimeersuarnermi naalagaaffiit peqataasut aalajangiuppaat isumaqatigiissutip atorneqarsinnaaffiata annertusineqarnissaa aamma isumaqatigiissutit allassimasut siulliit sisamat taamaallaat atuutissasut nunani tamalaani sakkulersorluni saqitsaaffiusunit aamma atorneqarsinnaassasut nunap nammineq iluani sakkulersorluni saqitsaaffiusuni/pikititsinerni.


Isumaqatigiissutip killigititaata allanngortinneqarnerata atoneqarsinnaaffia pivoq ilaatigut siunertarineqarmat sapinngisamik sakkortunerpaamik nunarsuarmioqatigiit kalerrikkumallugit, inuppalaartumik inuiaat piginnaatitaanerat tamatigut atorneqassammat nunap nammineq iluani imaluunniit nunani tamalaani sakkulersorluni saqitsaattoqartillugu. Maannakkumut nunat 21, artikel 1-mi allannguineq isumaqatigiissutip atorneqarsinnaaffianut tunngasoq atortussanngortissimavaat.


 


Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut tusarniaaneq


 


Allannguinermut aalajangiunneqarsimasumut qallunaat tapersiinerat tunngavigalugu Nunanut allanut ministereqarfiup rigsombudsmandi qinnuigissavaat, piaarnerpaamik namminersornerullutik oqartussat oqaaseqaatissaat isumagiteqqullugu, ministerieqarfiup, naalagaaffeqatigiit sinnerlugit atortussanngortitsinissap piareersarnerani pisariaqartinneqartut aallartisarniassammagit. Tamatumunnga tunngatillugu taaneqassaaq, Justitsministerie imaluunniit Forsvarsministerie atortussanngortitsinissamut siunnersuummut uparuaassutissaqanngimmata taamatuttaaq Savalimmiuni Inatsisartut allakkatigut 15. oktober 2003-meersutigut akuersereersimammata allannguinerup Savalimmiunut atulersinneqarnissaanut. Ilanngulluguttaaq nalunaarutigineqassaaq, naalagaaffeqatigiinnerup CCW pillugu isumaqatigiissummut atortussanngortitsinera, Kalaallit Nunaanni inatsiseqarnermut tunngasuni sunniuteqassanngimmat imaluunniit kallallit nunaanni namminersornerusut immikkut pisussaaffilissanngimmagit


 


Inuiaat piginnaatitaaffi pillugit allaffik