Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6,2, om at de skattemæssige fradrag fastsættes således:
1. Personfradrag kr. 48.000 (år)
2. Standardfradrag kr. 10.000 (år)
3. Skattefrit beløb for B-indkomst kr. 5.000 (år)
4. Fradrag begrænset skattepligtige kr. 1.000 (år)
5. Fælleskommunal skat 6 %
(FM2004/18)
&
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat
(FM2004/91)
Afgivet til forslagenes 2. behandling
Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, formand
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut
Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut, suppleant
Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.
FM2004/18 Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6,2, om fastsættelse af de skattemæssige fradrag betegnes i nærværende betænkning herefter som Landsstyrets forslag.
FM2004/91 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat betegnes herefter som Atassuts forslag.
Samråd
Udvalget har forinden behandlingen af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i samråd m.h.p. en orientering om den kommende skattereform. Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1.
Forslagenes indhold
Landsstyrets forslag
Landsstyrets forslag indgår som en del af den igangværende skattereform. Det nærværende forslag tager sigte på en indkomstfordelingsmæssig omlægning med en skattelettelse for lav- og mellemindkomstgrupperne. På denne baggrund foreslås personfradraget hævet med 8.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget med 2.000 kr. til 10.000 kr. Samtidig foreslås den fælleskommunale skat hævet fra 4% til 6%. For områder udenfor den almindelige kommunale inddeling forventer Landsstyret, at fremsætte forslag om ligeledes at hæve den særlige landsskat for områder udenfor kommunal inddeling med 2 % til efterårssamlingen 2004.
Landsstyret forventer til efterårssamlingen 2004 videre at fremsætte forslag om ændringer i strukturen i indkomstbeskatningen samt forslag om ny lovhjemmel til etablering af administrative samarbejder på skatteområdet på tværs af geografiske og organisatoriske skel.
Videre forventer Landsstyret, at fremsætte forslag om ændringer i den takst- og trangsmæssige hjælp til skattepligtige ydelser m.h.p. at rette op på samspils- og incitamentsproblemer.
Endelig påregner Landsstyret at fremsætte et konkret forslag til en gradvis ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme med virkning fra 1. januar 2005. Det er Landsstyrets forventning at særligt lavindkomstgruppen og den nedre mellemindkomstgruppe vil opleve forbedringer ved kombinationen af skattelettelser og energiprisnedsættelser.
For kommunernes vedkommende er forhøjelsen af fradragene isoleret set af Landsstyret estimeret til at medføre et provenutab på samlet 95 mio. kr. årligt. Dette modsvares af en samlet indtægtsstigning, som følge af forhøjelsen af den fælleskommunale skat, på ca. 100 mio. kr. Den forventede nettovirkning af forslaget i de enkelte kommuner fremgår af bilag 1. Det fremgår således af bilaget, at den største nettoindtægtsstigning påregnes i Kommuneqarfik Upernavik, hvor den estimerede nettovirkning af forslaget udgør ca. 1,3 mio. kr. årligt. Det største nettoindtægtsfald forventes i Qasigiannguit Kommuneat, hvor den estimerede nettovirkning af forslaget udgør ca. 290.000 kr. årligt.
Landsstyret forudser, at forhøjelsen af fradragene og den fælleskommunale skat som ovenfor angivet vil medføre et årligt nettoprovenutab på ca. 33 mio. kr., der skal finansieres ved besparelser og andre tiltag på finansloven for 2005 og de følgende år.
Atassuts forslag
Atassuts forslag har som mål at sikre et større økonomisk råderum for de mindre bemidlede borgere i samfundet via en forhøjelse af person- og standardfradragene tilsvarende de i Landsstyrets forslag angivne forhøjelser. Atassuts forslag adskiller sig imidlertid fra Landsstyrets, idet Atassuts forslag ikke indbefatter en forhøjelse af den fælleskommunale skat. Landskassens provenutab foreslås i stedet for dækket ved besparelser og andre indtægter. Det foreslås dertil, at Grønlands Hjemmestyre pålægges at forhandle med KANUKOKA om, hvorledes kommunernes provenutab kan dækkes uden at forhøje kommuneskatterne eller den fælleskommunale skat.
Høringssvar
Udvalget konstaterer indledningsvis, at Landsstyrets forslag blev afleveret til høring hos Kanukoka og Økonomidirektoratet den 10. februar 2004, samt den 19. februar 2004 til alle andre direktorater, med høringsfrist til den 2. marts 2004 kl. 12.00. Udvalget finder det principielt uheldigt, at høringsfristen ikke har været længere, og henstiller til Landsstyret, at der søges at give de høringsberettigede en rimelig svarfrist på fire uger.
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar til Landsstyrets forslag. Udvalget konstaterer, at KANUKOKA og Grønlands Erhvervsråd som de eneste har haft nævneværdige bemærkninger til forslaget.
Kanukoka har i sit høringssvar, på baggrund af indkomstskattelovens § 28a stk. 2, godkendt Landsstyrets forslag om en forhøjelse af den fælleskommunale skat, idet det dog findes uheldigt, at den foreslåede omlægning vil kunne medføre en forringelse af kommunernes udskrivningsgrundlag, således at en mindre andel af kommunernes indtægter kommer fra egne skatteindtægter og en større andel udefra. Det vurderes ligeledes, at forslaget særligt i yderkommunerne vil vanskeliggøre rekrutteringen af kvalificeret højtlønnet arbejdskraft.
M.h.t. den varslede ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme anbefales det, at der gennemføres yderligere undersøgelser af forslagets virkninger. De varslede reformer af administrationen af indkomstbeskatningen og den takst- og trangsmæssige hjælp nyder endelig støtte uden forbehold.
Grønlands Erhvervsråds skatte- og afgiftsgruppe har i sit høringssvar udtrykt støtte til Landsstyrets forslag om at hæve person- og standardfradragene, idet denne forhøjelse vurderes at være i overensstemmelse med skatte- og afgiftsgruppens holdning om, at skattelettelser skal komme de lavest lønnede til gode. Det bemærkes dog, at den gruppe der allerede i dag tjener under 48.000 kr. om året, ikke vil opleve en indtægtsstigning som følge af forslaget, da denne gruppe allerede i dag ikke betaler skat.
Grønlands Erhvervsråds finder imidlertid ikke, at den foreslåede finansiering af forslaget ved en forhøjelse af den fælleskommunale skat er hensigtsmæssig, idet det anføres, at skattestigninger medfører, at efterspørgslen efter varer og tjenester generelt falder med faldende produktion og dermed atter faldende skatteindtægter til følge. Den faldende produktion risikerer at medføre et faldende arbejdsudbud med efterfølgende yderligere faldende skatteindtægter. Ligeledes svækkes incitamentet til at uddanne sig, idet lønforskellen mellem uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft falder.
Samlet er Grønlands Erhvervsråd derfor af den overbevisning, at Landsstyrets forslag vil kunne virke bremsende på den grønlandske økonomi, idet det anføres, at skattestigningen må forventes at medføre højere lønkrav ved kommende overenskomstforhandlinger, hvilket igen vil medføre en øget inflation. Såfremt det ønskes at forbedre vilkårene for de laveste indkomster uden negative effekter for samfundsøkonomien, anbefaler arbejdsgruppen i stedet enten at fradragene forhøjes uden en samtidig skattestigning, eller at lavindkomstgruppens vilkår forbedres på anden vis, f.eks. via bedre boligsikring eller højere børnetilskud. Provenutabet ved forhøjelse af fradragene uden en samtidig skatteforhøjelse forslås dækket via besparelser i kommunernes og Hjemmestyrets administration samt ved et større udbyttekrav til de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Grønlands Erhvervsråd udtaler endelig sin støtte til det forventede forslag om at indføre kostægte priser på el, vand og varme, da dette vurderes at gavne både erhvervsliv og private væsentligt. Ligeledes udtrykkes støtte til det forventede forslag om ændringer i den takst og trangsmæssige hjælp.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne skal om forslagene bemærke:
Udvalgsflertallet konstaterer, at Landsstyrets forslag er i overensstemmelse med partiernes fælles målsætninger jf. hvilke samfundets midler skal fordeles på solidarisk vis med hensyntagen til ikke mindst lav- og mellemindkomstgrupperne.
Flertallet konstaterer videre, at KANUKOKA i sit høringssvar foreslår, at der kompenseres for eventuelle utilsigtede økonomiske konsekvenser af Landsstyrets forslag for de enkelte kommuner gennem en regulering af fordelingskriterierne for kommunernes bloktilskud eller skatteudligningen. Flertallet må forstå Landsstyrets forslag således, at Landsstyret på baggrund af omhyggelige overvejelser og kalkulationer med sikkerhed har vurderet muligheden for utilsigtede økonomiske konsekvenser af forslaget som usandsynlig, hvorfor Landsstyret ikke på denne baggrund forventer at fremsætte forslag om nævneværdige reguleringer af de ovennævnte fordelingskriterier eller skatteudligningen. Flertallet tager dette til efterretning.
Udvalgsflertallet konstaterer endelig, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne under behandlingen af Landsstyrets Politisk-Økonomiske beretning (FM2004/14) alle gav udtryk for støtte til en gradvis ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme. En ophævelse af ensprissystemet forventes at være til fordel for hele landet under ét, idet systemet modvirker rationelle samfundsmæssige valg, da de ikke-kostægte priser skævvrider markedet og erhvervsudviklingen. Videre fremmer ensprissystemet smådriftsulemper på bekostning af stordriftsfordele. Landstinget forventes først at behandle Landsstyrets forslaget om en gradvis ophævelse af ensprissystemet på efterårssamlingen 2004, men udvalgsflertallet finder det imidlertid værd her at fremhæve, at Landsstyrets forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004 og forslaget om ophævelse af ensprissystemet skal ses i sammenhæng, og som en del af en sammenhængende skattereform, der i sin helhed vil bidrage til en større økonomisk selvbårenhed i Grønland.
Udvalgsflertallet kan på dette grundlag støtte Landsstyrets forslag.
Udvalgsflertallet konstaterer afslutningsvis, at en vedtagelse af Atassuts forslag vil medføre uspecificerede udgifter for landskassen på anslået 128 mio. kr. årligt. Flertallet finder ikke, at det er realistisk at gennemføre besparelser i denne størrelsesorden på det nuværende tidspunkt, hvorfor flertallet ikke kan støtte Atassuts forslag.
Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund Landsstyrets forslag til vedtagelse og Atassuts forslag til forkastelse.
Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslagene bemærke:
Fra ATASSUT ønsker vi, at de mindrebemidlede grupper i befolkningen skal have større økonomisk råderum. Derfor har vi foreslået, at forhøje både personfradraget og standardfradraget, uden at hæve landsskatten og den fælleskommunale skat, da sådan en forhøjelse vil have flere uhensigtsmæssige negative følgevirkninger for det grønlandske samfund.
Når først skatterne er steget, er det efterfølgende meget svært at nedsætte dem igen. Derfor ønsker vi fra ATASSUT, at hverken Landskatten eller den fælleskommunale skat skal forhøjes. Såfremt Landstinget tilslutter sig at forhøje den fælleskommunale skat, som Landsstyret foreslår, vil det medføre at kommunernes frihed til på egen hånd at regulere kommuneskatten bliver stærkt reduceret. Det medfører igen at kommunernes frihed til på egen hånd at styre egen økonomi mindskes.
Mellem- og højindkomstgruppen betaler i dag højere skatter til Landskassen, de har ingen ret til at benytte sig af nogen form for lettelser af de daglige udgifter på lige fod med lavindkomstgruppen.
En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk, der driver virksomheder, der igen sikrer arbejdspladser i det grønlandske samfund. De skal have økonomisk råderum og stabilitet for at kunne drive virksomhed. Derudover vil enhver form for skatteforhøjelse modarbejde intentionerne om større erhvervsliv i Grønland. Dette vil have store uheldige virkninger på investeringslysten og lysten til at oprette nye virksomheder.
En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk med højere uddannelser, som det grønlandske samfund har stor brug for, og få af dem er hjemmehørende her i Grønland. Skatteindgreb, der medfører skatteforhøjelser, vil på ingen måde gavne samfundets behov for veluddannet arbejdskraft.
ATASSUT fastholder, at der er mulighed for at finde det opståede provenutab ved offentlige besparelser både hos Grønlands Hjemmestyre og hos de enkelte kommuner, derfor har vi lagt op til, at Grønlands Hjemmestyre skal dække Landskassens provenutab ved besparelser og forhandle med de grønlandske kommuner om det resterende provenutab.
Vi skal fra ATASSUT derudover erindre Landstinget om, at det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi i deres rapport i marts 2003 har påpeget muligheder for at nedbringe administrationsudgifterne, og Udvalget har i den forbindelse påpeget muligheden for at nedbringe administrationsudgifterne ned til det danske udgiftsniveau, således at der reelt er mulighed for en besparelse på 400 mio. kr. årligt.
Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund Atassuts forslag til vedtagelse og Landsstyrets forslag til forkastelse
Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslagene til 2. behandling.
|
|
|
|
|
|
Kalistat Lund, Formand |
|
|
|
|
|
| Agathe Fontain, næstformand |
| Jensine Berthelsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Per Skaaning |
| Ole Thorleifsen |
Suleriaatsimi § 32, imm. 6,2, naapertorlugu akileraarutitigut ilanngaatit imatut aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut:
1. Inummut ilanngaat kr. 48.000 (ukiumut)
2. Ilanngaat aalajangersimasoq kr. 10.000 (ukiumut)
3. Isertitat B-t akileraarutaasussaanngitsut kr. 5.000 (ukiumut)
4. Killilimmik akileraartussaasunut ilanngaat kr. 1.000 (ukiumut)
5. Kommuninut ataatsimut akileraarut 6 %
(UPA2004/18)
&
Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommuninut ataatsimoortumik akileraarut qaffannagit 2005-imit inummut ilanngaat aammalu tunngaviusumik ilanngaat qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(UPA2004/91)
pillugit
Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnemullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutit aappassaaneerneqarneranni saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, Siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit
Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut, sinniisussaq
Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuutit qulaani taaneqartut UPA 2004-mi siullermeerneqareermata nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpai.
UPA2004/18 Suleriaatsimi § 32, imm. 6,2, naapertorlugu akileraarutitigut ilanngaatit aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut isumaliutissiissummi matumani Naalakkersuisut siunnersuutaattut taaneqarpoq.
UPA2004/91 Nuna tamakkerlugu akileraarut aammalu kommuninut ataatsimoortumik akileraarut qaffaaaviginagit 2005-imit inummut ilanngaatip aammalu ilanngaatip aalajangersimasup qaffanneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut isumaliutissiissummi matumani Atassutip siunnersuutaatut taaneqarpoq.
Isumasioqateqarluni ataatsimeeqateqarneq
Ataatsimiititaliaq siunnersuummik suliarinninnginnermini akileraartarnermut iluarsaaqqinneq pillugu Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq paasissutissiinissaa siunertaralugu isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarsimavoq. Naalakkersuisuni ilaasortap oqaatigisaasa allattorsimaffiat isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq 1-itut ilanngunneqarpoq.
Siunnersuutip imarisaa
Naalakkersuisut siunnersuutaat
Naalakkersuisut siunnersuutaat akileraartarnermut iluarsaaqqinnerup maanna ingerlasup ilagaa. Isertitat agguataarneqarnerisa allanngortinneqarnisigut isertitakinnerit akunnattumillu isertitallit akileraarnikinnerulernissaat siunnersuutip matuma siunertaraa. Tamanna tunngavingalugu inummut ilanngaat 8.000 kr.-imik qaffaavigalugu 48.000 kr.-inngornissaa aammalu ilanngaat aalajangersimasoq 2.000 kr.-imik qaffaavigalugu 10.000 kr.-inngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Ilanngullugulu kommuninut ataatsimut akileraarut 4%-imit 6%-imut qaffanneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Piffinnut nunatta kommuniisa aggorneqarsimanerisa avataanniittunut tunngatillugu nunamut tamarmut akileraarut immikkut ittoq aamma 2%-imik qaffaaviginiarlugu 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuuteqassallutik Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.
Aningaasarsianik akileraarusiisarnerup allanngortinneqarnissaa pillugu aammalu nunap immikkoortui aaqqissuussaanikkullu suleriaatsit akimorlugit akileraarusersuinikkut suleqatigiissinnaaneq nutaamik inatsisitigut tunngavisinniarlugu Naalakkersuisut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuuteqarnissartik naatsorsuutigaat.
Ilanngullugu ataqatigiissaarinermi kajumissuseqalernissamilu ajornartorsiutit aaqqiivigineqarnissaat siunertaralugu annertussusileriikkanik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutaasartut akileraaruserneqartussanngortinaanissaat siunertaralugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissartik naatsorsuutigaat.
Aammattaaq ulloq 1. januar 2005 aallarnerfigalugu innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsikkartuaarnissaanut tunngatillugu Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissartik naatsorsuutigaat. Iseritakinnerit akunnattumillu isertitalinni isertitakinnerusut akileraatutinut aammalu nukissaamut akiliutikinnerulernermikkut pitsanngorsaavigineqassasut Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.
Ilanngaatinut qaffaanerit kisiisa isigalugit kommunit ukiumut 95 mio kr.-inik annaasaqassasut Naalakkersuisut missingerpaat. Tamannalu kommuninut ataatsimut akileraarutip qaffaavigineqarnerata kinguneranik 100 mio kr. missaanik isertitaqarnerulernikkut illuatungilerneqassaaq. Siunnersuutip kommuninut ataasiakkaanut sunniutigisassai ilanngussaq 1-imi takuneqarsinnaapput. Ilanngussami takuneqarsinnaavoq Kommuneqarfik Upernavik isertitatigut pissarsinerpaajussasoq, taanna ukiumut 1,3 mio kr.-inik siunnersuutip kinguneranik allanguuteqarfiussaaq. Qasigiannguit kommuniat isertitamigut appariarnerpaaffiussaaq, siunnersuutillu kinguneranik ukiumut 290.000 kr.-it missaannik allannguuteqarfiussalluni.
Ilanngaatit kommuninullu ataatsimut akileraarutip qulaani taaneqartutut qaffaavigineqarnerisa kingunerisaannik Naalakkersuisut ukiumut 33 mio kr.-inik isertitakinnerunissartik siumungaaq takorloorpaat, taakkulu ileqqaaruteqarlunilu 2005-imi ukiunilu tulliuttuni aningaasanut inatsit aqqutigalugu allanik suliniuteqarnertigut aningaasalersorneqassapput.
Atassutip siunnersuutaa
Inummut ilanngaatip kiisalu ilanngatip aalajangersimasup Naalakkersuisut siunnersuutaannisulli qaffaavigineqarnerisigut inuiaqatigiinni innuttat isertitakinnerit aningaasatigut atugassarissaarnerulernissaat Atassutip siunnersuuteqarnermigut angujumavaa. Atassutilli siunnersuutaa Naalakkersuisut siunnersuutaannit aallaassuteqarpoq, kommuninummi ataatsimut akileraarutip qaffaavigineqarnissaa Atassutip siunnersuutaani ilaanngilaq. Landskarsip isertitatigut annaasassai allatut sipaaruteqarnikkut allatullu isertitaqarnikkut matussusiivigineqassasut siunnersuutigineqarpoq. Kommunit akileraarutaat kommuninulluunniit ataatsimut akileraarut qaffaaviginngikkaluarlugit qanoq kommunit isertitamikkut annaasaqaataasa matussuserneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-mik isumaqatiginninniaqqullugit peqquneqassasut ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq.
Tusarniaanermit akissutisiat
Aallaqqaasiullugu Naalakkersuisut siunnersuutaat Kanukokamut aammalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut ulloq 10. februar 2004 kiisalu pisortaqarfinnut allanut tamanut ulloq 19. februar 2004, ulloq 2. marts 2004 nal. 12.00 tusarniaanermi akissuteqarfiusussanngorlugu, tusarniaassutigalugu nassiunneqartoq ataatsimiititaliap paasivaa. Tusarniaanermi akissuteqarnissamut killiliussap sivisunerunnginnera ataatsimiititaliap tunngaviatigut ajuusaarnartuutippaa, tusarniaaffigineqartartulli sangipinngisamik akissuteqarnissaannut piffissamik naleqquttumik periarfissinneqartarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigissallugu.
Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut atugassatut tusarniaanermit akissutisiat assilineri ataatsimiititaliap pissarsiarisimavai. KANUKOKA aammalu Kalaallit Nunaani Inuussutissarsiutit pillugit Isumasioqatigiit kisimik immikkut taasarialinnik akissuteqarsimasut ataatsimiititaliap paasivaa.
KANUKOKA-p aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 28a imm. 2 tunngavingalugu kommuninut ataatsimut akileraarutip qaffaavigineqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat tusarniaanermut akissummini akueraa, siunnersuutilli kommunut akileraarusiivigisassatut tunngaviinik annikillisitseratarsinnaanera ajuusaarnartuutillugu, taamaalillunilu akileraarutitigut kommunit isertitaat annikinnerulerlutik avataanit isertitat annertunerulissapput. Ilanngullugu siunnersuut ingammik kommunini isorliunerusuni piukkunnartunik akissarsiakkaanillu sulisussarsiortarnissamut ajornakusoortitsinerulertussatut nalilerneqarpoq.
Innaalaagissamut, imermut kiassarnermullu akit assigiit atorunnaarsinniarlugit nalunaarsimanermut tunngatillugu siunnersuutip kinguneqaatissai suli misissoqqinneqartariaqartut kaammattuutigineqarpoq. Aningaasarsianit akileraarutit aammalu annertussusileriikkamik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutaasartut allaffissornikkut aqunneqarnerisa nutarternissaannut ilimasaarutit immikkut oqaaseqarfiginagit taperserneqarput.
Kalaallit Nunaani Inuussutissarsiutit pillugit Isumasioqatigiit akileraarutinut akitsuutinullu suleqattigiivisa tusarniaanermut akissumminni inummut ilanngaatip aammalu ilanngaatip nalinginnaasup qaffanneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat taperserlugu oqaatigaat, taamatummi qaffaaneq isertitakinnerit akileraarutitigut oqilisaavigineqartariaqarnerannik akileraarutinut akitsuutinullu suleqatigiit isumaannut naapertuuttoq nalilerneqarmat. Oqaatigineqassaarli inuit ullumikkut ukiumut 48.000 kr. ataallugu isertitaqareersut, ullumikut akileraaruteqartannginnertik pissutigalugu siunnersuutip kingunerisaanik isertitamikkut qaffariaateqassanngimmata.
Kommuninulli ataatsimut akileraarutip qaffaavigineratigut siunnersuummik aningaasalersuinissamut siunnersuutigineqartoq Kalaallit Nunaani Inuussutissarsiutit pillugit Isumasioqatigiit naleqquttuusorinngilaat, akileraarutitigummi qaffaanerit nioqqutissat sullissinerillu piumaneqarnerisa appariarnerannik kinguneqartarmat, taamaalillunilu akileraarutitigut isertitat apparnerinik kinguneqarluni. Tunisassiornerup appariarnera sulisorisat ikiliartorneranik kinguneqarsinnaavoq, tamatumalu malitsigisaanik akileraarutitigut isertitat suli appariaateqarnerussallutik. Aammattaaq ilinniagaqarusussuseq annikillissaaq, ilinniarsimasummi ilinniarsimanngitsullu aningaasarsiaasa nikingassutaat annikillissammat.
Ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaani Inuussutissarsiutit pillugit Isumasioqatigiit isumaqarluinnarput Naalakkersuisut siunnersuutaat nunatsinni aningaasarsiornerup ineriartorneranik kingaallisaassasoq, tullianimi aningaasarsiat pillugit isumaqatigiinniarnissami akileraarutinik qaffaanerit kingunerisaannik aningaasarsiatigut qaffaassutissanik suli annertunerusumik piumasaqarnernik kinguneqaratarsinnaanerat allassimammat, tamatumalu suli aamma aningaasarsiat nalikillinerat kingunerissallugu. Iserititakinnerimmi atugarisaat inuiataqatigiit aningaasarsiornerannut ajoqutaanngitsumik pitsanngortinneqarnissaat kissaatigineqarpat, akileraarutit qaffanngikkaluarlugit ilanngaatit qaffanneqarnissaat imaluunniit iseritakinnerusut atugaasa allatut, soorlu ineqarnermut tapiissutit pitsaanerulersinneqarnerisigut imaluunniit meeqqanut tapiissutit qaffaavigineqarnerisit pitsanngorsaavigineqarnissaat taarsiullugu suleqatigiissitamit kaammattuutigineqarpoq. Akileraarutinik qaffaanngikkaluarluni ilanngaatinik qaffaanikkut isertitatigut annaasaqaatit kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat allaffissornikkut ingerlatsinerisa sipaaruteqarfiginerisigut aammalu ingerlatseqatigiiffinnit Namminersornerullutik Oqaartussanit pigineqartunit sinneqartoorutitigut pissarsiassat amerlanerunissaannik piumasaqarnikkut matussusiivigineqassasut siunnersuutigineqarpoq.
Naggataagut Kalaallit Nunaani Inuussutissarsiutit pillugit Isumasioqatigiit innaalaagissamut, imermut kiassarnermullu akiviusut naapertorlugit akeqartitsilernissamik ilimasaarisimanermut tapersiinertik oqaatigaat, tamannami inuussutissarsiortunut namminersortunullu annertuumik iluaqutaassasoq nalilerneqarmat. Ammattaaq annertussusileriikkamik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutaasartut allanngortinneqarnissaannik siunnersuutaasussatut ilimagineqartoq taperserneqartoq oqaatigineqarpoq.
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinnersut Demokraatineersullu siunnersuummut tunngatillugu uku oqaatigissavaat:
Minnerunngitsumik inuiaqatigiinni isertitakinnerit akunnattumillu isertitaallit eqqarsaatigalugit aningaasat nammaqatigiissumik agguataarneqarnissaannik partiit anguniagaannut Naalakkersuisut siunnersuutaat naapertuuttoq ataatsimiititaliami amerlanerussutillit paasivaat.
Naalakkersuisut siunnersuutaata kommuninut ataasiakkaanut siunertarineqanngitsumik pitsaanngitsumik aningaasatigut kinguneqarnerlussagaluarpat, tamatuma kommunit ataatsimoortumik tapiissutisiaannut akileraarutitigulluunniit oqimaaqatigiissaarivigineqarnerisa agguaanneqartarnerannut tunngaviisa allanngortinneqarnerisut aaqqiivigineqarnissaa KANUKOKA-p tusarniaanermut akissutimini siunnersuutigigaa ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut ilanngullugu paasivaat. Naalakkersuisut nalilersuilluarlutillu kisitseqqissaarnerisa kingunerannik siunnersuut siunertarineqanngitsumik aningaasatigut eqquinerluinissamik ilimanaateqanngitsoq Naalakkersuisut nalilersimagaat ataatsimiititaliap paassariaqarpaa, tamannalu tunngavingalugu agguaariaatsit qulaani taaneqartut pillugit annertuumik allanngortinneqarnissaanut aammalu akileraarutinik agguaariaatsip allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnissartik Naalakkersuisut ilimaginngikkaat. Amerlanerussuteqartut tamanna tusaatissatut tiguaat.
Naalakkersuisut 2004-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutaanni (UPA 2004/14) Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraatillu tamarmik inaallagissap, erngup kiassarnerillu assigiimmik akeqartinneqarnerisa atorunnaarsikkiartuaanneqarnissaat isumqatigalugu oqaaseqarmata amerlanerussuteqartut ilanngullugu paasivaat. Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera nuna tamaat ataatsimut isigalugu iluaqutaasussaasoq naatsorsuutigineqarpoq, aaqqissuussinerummi inuiaqatigiinni pisariitsunik toqqaasinnaanerit akornusersimaarpai, akiviunngitsummi naapertorlugit akeqartitsinerup niuerneq innarlerlugulu inuussutissarsiutitigut ineriartorneq akornusertarpaa. Ilanngullugu assigiimmik akeqartitsinerup annertuumik ingerlatsinikkut iluaqutissanut akerliusumik annikitsunik ingerlatsinerit ajoqutai piutittarpai. Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsikkiartuaarnissaanik Naalakkersusiut siunnersuutaat aatsaat 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi oqaluuserineqassasoq naatorsuutigineqarpoq, Naalakkersuisulli 2004-mi akileraarutitigut ilanngaatit il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugu siunnersuutaat aammalu assigiimmik akeqartsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu siunnersuutaat ataatsimut isigineqarlutillu akileraarutit aaqqissuuteqqinneqarnissaannut ilaasutut, taamaalilluni ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanni aningaasatigut imminut nappassinnaanerulernissamut ilapittuutaasut, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut immikkut oqaatigissallugu pisariaqarsoraat.
Tamanna tunngavingalugu ataatsiititaliami amerlanerussutillit Naalakkersuisut siunnersuutaat taperserpaat.
Atassutip siunnersuutaa akuersissutigineqassappat tamanna landskarsimut immikkut suussusilerneqanngitsunik ukiumut 128 mio kr. missaannik aningaasartuuteqarfiussasoq ataatsimiititaliami amerlanerussutillit naggasiullugu paasivaat. Massakkuugallartoq taama annertutigisunik sipaaruteqarsinnaaneq piviusorsiortuungitsoq amerlanerussutillit isumaqarput, taamaattumik amerlanerussuteqartut Atassutip siunnersuuta tapersersinnaanngilaat.
Tamanna tunngavingalugu amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut Naalakkersuisut siunnersuutaata akuersissutigineqarnissaa aammalu Atassutip siunnersuutaata itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassummeersut siunnersuut pillugu ima oqaaseqarput:
Inuiaqatigiinni innuttaasut isertitakinnerusut aningaasatigut periarfissagissaarnerunissat ATASSUT-ip tungaanit kissaatigaarput. Taamaattumik nunamut tamarmut akileraarut aammalu kommuninut ataatsimut akileraarut qaffanngikkaluarlugit, qaffaanerimmi taamaattut inuiaqatigiinnut kalaallinut arlalitsigut kinguneqarnerluttussaammata, inummut ilanngaat ilanngaallu aalajangersimasoq qaffanneqanneqassasut siunnersuutigaarput.
Akileraarutit qaffaavigineqareersimagaagata apparteqqinniarneri ajornartorujusuanngortarput. Taamaattumik nuna tamakkerlugu akileraarut imaluunniit kommuninut ataatsimut akileraarut qaffanneqassanngitsoq Atassummit kissaatigaarput. Naalakkersuisut siunnersuutigisaattut kommuninut ataatsimut akileraarutip qaffaavigineqarnissaa Inatsisartunit akuersissutigineqassagaluarpat, tamanna kommunit namminneerlutik akileraarutiminnik aalajangersaasinnaanerannut annertuumik killiliisussaassaaq. Tamatumalu kingunerisaanik kommunit namminneerlutik aningaasaqarnerminnik aqutsisinnaanerannik annertuumik killiliissaaq.
Akunnattumik isertitallit isertitaqqortuullu ullumikkut landskarsimut annertunernik akileraarutitigut akiliisareerput, taakkulu isertitakinnerusutulli ulluinnarni aningaasartuutiminnik oqilisaavigineqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqanngillat.
Inuit isertitaqqortuut ikittuinnaareersut akornini inoqarpoq sullivinnik ingerlatsisunik, taakkulu aamma inuiaqatigiinni suliffissaqartitsineq qulakkeertarpaat. Taakku suliffeqarfinnik ingerlatsissagunik aningaasatigut periarfissagissaarlutillu patajaatsumik atugaqartariaqarput. Tamatumalu saniatigut akileraarutinik qaffaanerit suulluunniit nunatsinni inuussutissarsiortunik amerlisaaniarnernut illuatungiliisarput. Tamanna aningaasaleerusussutsimut suliffinnillu nutaanik aallartitserusunnermut ajoqutaasumik kinguneqartussaavoq.
Inuit isertitaqqortuut ikittuinnaareersut akornini inoqarpoq inuiaqatigiit kalaallit atorfissaqarteqisaannik qaffasissunik ilinniagaqarsimasunik, taakkunanngalu ikittuinnaat nunatsinni najugaqavissuupput. Akileraarutitigut allannguinerit qaffaaviusut nunatta ilinniarluarsimasunik amigaateqarneranut iluaqutaanavianngillat.
Isertitatigut annaasaqaatigiligassat pisortat Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu ataasiakkaani sipaaruteqarlutik matussuserniarsinnaagaat Atassutip aalajangiusimavaa, taamaattumillu Namminersornerullutik Oqartussat landskarsip isertitatigut annaasaqaatai sipaaruteqarnermikkut matussusissagaat kommunillu isertitatigut annaasaqaataasussat pillugit isumaqatiginiarneqassasut siunnersuutigaarput.
Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuisoqatigiit 2003-mi martsimi nalunaarumminni allaffissornikkut aningaasartuutit appaavigineqarsinnaanerannik periarfissaq tikkuussissutaat Atassummit Inatsisartunut eqqaasitsissutigerusupparput, tamatumunngalu atatillugu allaffissornikkut aningaasartuutit danskit aningaasartuutaannut naapertuutunngorlugit apparneqarsinnaaneri, taamaaliornikkullu ukiumut 400 mio kr.-inik sipaaruteqarsinnaaneq periarfissaqavissoq ataatsimiititaliap tikkuaaviginikuuaa.
Tamanna tunngavingalugu ikinnerussutillit qulaani taaneqartut Atassutip siunnersuutaata akuersissutigineqarnissaa aammalu Naalakkersuisut siunnersuutaata itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraarusiisarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippa.
|
|
|
|
|
|
Kalistat Lund, Siulittaasoq |
|
|
|
|
|
|
Agathe Fontain, Siulittaasup tulliga |
|
Jensine Berthelsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Per Skaaning |
|
Ole Thorleifsen |