UPA2004/16

                                                                                             17. maj 2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2003 m.v.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

 

Efter en nøje gennemgang af forslaget til godkendelse af Landskassens regnskab for 2003 har vi fra Siumut følgende bemærkninger:

 

Vi vil som det første rette en tak Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender og Revisionsudvalget for den klare forelæggelse til alle interessenterne.

 

Landskassens resultat har i finansåret 2003 været 171 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket giver et samlet overskud i Landskassen på 200 mio. kr. Vi bemærker dog, at der i det forløbne år har været indtægter af midlertidig karakter, nemlig 106 mio. kr., som ikke kan inddrages som en post af varig karakter.

 

Vi er i Siumut tilfredse med det forbedrede resultat, som stammer fra udisponerede midler på anlægsområdet på 63 mio. kr., et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. på de sociale udgifter, et mindre behov for anvendelse af reserverne samt et mindreforbrug på 8 mio. kr. på de administrative udgifter.

 

Med hensyn til afgiftsområdet kan det være interessant at kende årsagerne til de mindre indtægter på 22 mio. kr. på chokolade, øl, vin, spiritus og tobaksvarer, selvom vi selvfølgelig kan se, at bl.a.

ølsalget fra ”Nuuk Imeq” har været mærkbart faldende.

 

Det siges også, at arbejdsløsheden har været stigende i løbet af 2003 - specielt i vinterperioden - med efterfølgende fald i skatteindtægterne til følge.

 

Det er ikke undgået Siumut’s opmærksomhed, at de faldende rejepriser har en negativ indvirkning på økonomien, ligesom nedgangen i krabbefiskeriet har betydet vigende indtægter.

 

Derfor vil vi fra Siumut, set i lyset af den store betydning, fiskeriet og fiskeproduktionen har for økonomien, understrege nødvendigheden af, at disse områder ikke negligeres, men tværtimod løbende videreudvikles.

 

Vinterarbejdsløshed er ikke et nyt fænomen, når man tænker på islægsområderne i Nordgrønland, hvor fabrikker og havne må lukke ned.

 

Samtidig med den globale opvarmning og ændringerne i de klimatiske forhold i det hele taget aftager islægget i Nordgrønland – ja, faktisk er isen forsvundet i store dele af islægsområderne.

 

 

Det vil derfor være interessant at få oplyst, om man agter at tilpasse forholdene på baggrund af det manglende islæg, og hvilke konsekvenser, situationen har haft for de omtalte virksomheder.

 

Vi må satse yderligere på udviklingen af produktionen af færdigvarer. Det er jo sådan, at indtjeningen på det internationale marked øges ved produktion af færdigvarer i virksomhederne, og det danner samtidig grundlaget for en stabil prissætning. På den anden side ser vi, at prisniveauet er faldende på produktion og salg af fødevarer, og det er derfor nødvendigt snarest at satse yderligere på en tilpasning af vores fødevareproduktion. Dette gælder også med hensyn til videreuddannelser af medarbejderne. Sagt på en anden måde må vi videreforædle de produkter, vi fremstiller i vores erhvervsvirksomheder. Disse tiltag er blevet anbefalet af Selvstyrekommissionen og også ved Siumut’s generalforsamling i 2001, hvor målet om at forøge værdien af vore produkter blev understreget.

 

Visse andre tabsgivende dispositioner indenfor anlægsområdet bliver nævnt. Imidlertid udtrykkes tilfredshed med arbejdets forløb, ligesom det siges, at der er opnået balance i regnskabet.

 

Vi har endvidere i Siumut beskæftiget os med de reviderede regnskaber, til eksempel for Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit og andre. Vi har med interesse studeret beretningerne om bl.a. revisionens formål, ansvarsfordelingen, fremgangsmåden og redegørelserne om den anvendte regnskabspraksis. Vi ser med spænding frem til ibrugtagningen  af den nye revisionslov fra 2004, som det også nævnes i Nukissiorfiit’s årsberetning.

 

Vi tilslutter os, at hjemmestyrets eksterne revision har givet en revisionspåtegning uden forbehold, og vi henstiller til, at det videre arbejde henvises til Landstingets udvalg til revision af Landskassens Regnskab.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut ønske Revisionsudvalget god arbejdslyst.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT

UPA 2004/16

17. maj 2004

 

 

2003-mi Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa il.il. akuersissutigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

 

Matumuuna Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut sukumiisumik misissorluareerlugu Siumut sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissavara:

 

Siullermik Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutai pillugit Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisup aammalu Kukkunersiuisut susassaqarfinnut assigiinngitsunut nalunaarutaat pillugit ersarissut Siumumiit qujassutigissavagut.

 

Ukioq 2003-mi naatsorsuutigisamit Nunatta Karsia 171 mio. kr.-inik pitsaanerusumik angusaqarpoq, tassa Nunatta karsia 200 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarmat. Taamaattoq maluginiagassaavoq utaqqiisaagallartumik isertitat 106 mio. kr.-nit tunngavigalugit sinneqartoorutit pitsanngoriaateqarnermit ersersinngitsutut nalilerneqarmata.

 

Sanaartonermut tunngasuni 63 mio. kr.-inik atugassiissutigineqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera, isumaginninnermut tunngasuni 56 mio. kr.-inik atuinikinnerusimaneq, sillimmatit tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimannginnerat aammalu allaffissornikkut 8 mio. kr.-inik sipaarniarnermi atuinikinnerusimaneq, inernerit pitsanngoriarnerannut tunngaviusut Siumumiit iluarisimaarpagut.

 

Akitsuutinut soorlu: sukkulaatinut immiaaqqanut, viinninut, imigassanik aalakoornartulinnik tupanillu nioqqutissanik tunngasuni 22 mio. kr.-inik isertitakinneruneq sumik tunngaveqarpiarnersoq paasissallugu soqutiginartuuvoq, soorunami Siumumiit takusinnaavarput, ilaatigut ”Nuuk Imerup” immiaaqqanik nioqquteqarnerata appangaatsiarsimanerat.

 

Ukioq 2003-mi suliffissaaleqineq annertusisimasutut oqaatigineqarpoq, minnerunngitsumik ukiuunerani, suliffissaaleqinerullu kingunerisarpaa akileraarutinik isertitakinneruneq.

 

Siumumiit arajutsisimanngilarput rejet akiisa apparnerat aningaasarsiornikkut pinngitsoorani sunniuteqarnerliortussaasoq, taamatuttaaq saattuarniarnerup kinguariarneratigut isertittakkavut milleriangaatsiartut.

 

Taamaattumik Siumumiit aalisarnerup nioqqutissiornerullu aningaasaqarniarnitsinnut qanoq pingaaruteqartiginera ilisimalluaratsigu aalisarnerup suusupaginiarneqannginnissaa, piorsartuarnissaalu suli pisariaqartoq oqaatigissavarput.

 

Ukiuunerani suliffissaaleqilersarneq takornartaanngilaq, ilaatigut avannaani sikusartumi fabrikkit aammalu umiarsualiviit matusarnerat eqqarsaatigalugu.

 

Ilisimasatsitut silaannatta kissatsikkiartornera aammalu allanngoriartornera ilutigalugu avannaani sikuusarnera annikilliartorpoq allaat piffiit ilarujussuani sikussaarsimasutut oqaatigisariaqarluni. Taamaattumik soqutiginarpoq paasissallugu sikussaarnera tunngavigalugu nalimmassaasoqarniarnersoq aammalu suliffinnut taakkununnga qanoq maannakkut sunniuteqarsimanersoq.

 

Aammattaaq ineriigaanerusunik nioqqutissiornerunissarput piorsartariaqarparput, nunarsuarmimi tamakkiisumik tunisassianik suliaqartarnerup tungaatigut sulliveqartitsinerup akissarsiutaanera annertusiartuinnarpoq, tunngaviulluinnarporlu taakkunani akit allanngorarpallaannginnerat.

Akerlianik nioqqutissiassatigut inuussutissarsiutinik tunisassiorneq akitigut apparaluttuinnarpoq, taamaattumik inuussutissarsiutitigut tunisassiornerup suli annertunerungaartumik piaartumillu naleqarnerulersitsinissamik suliaqarnissaq pimoorullugu pisariaqarpoq aamma sulisut piginnaanngorsaqqinnerisigut. Ataatsimut oqaatigalugu inuussutissarsiutitigut tunisassiat inerisarineqaqqittariaqarput. Soorlu Namminersorneq pillugu ataatsimiititaliarsuup tamanna oqariartuutigingaa aamma Siumup 2001-imi ataatsimeersuarnerani kalaallit tunisassiaasa naleqarnerusumik tuniniarneqartalernissaat anguniarneqarpoq.

 

Aningaasanik annaasaqarfiusut allat sanaartornerup iluani eqqaaneqarput taamaattorli suliat naammaginartumik ingerlanerat oqaatigineqarpoq nikingassuteqartoqannginneralu aamma ilanngullugu.

 

Kukkunersiukkat allat ataasiakkaanut tunngasut soorlu Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit il.il. Siumumiit ilanngullugit qimerloorpagut ilaatigullu kukkunersiuinerup: siunertaanik, akisussaaffiup agguataarneqarnera, periutsinik qanorlu misissuisarnernik nassuiaateqarnerit soqutiginartippagut. Taamatullu kukkunersiuinermi inatsisip nutaap 2004-mi atuutsilersinneqarnissaa pissanganartutut isigalugu soorlu tamanna Nukissiorfiit naatsorsuutaanni oqaatigineqartoq.

 

2003-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanit kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik saqqummiunneqarnerat akuersaarparput, taamatullu suliap Inatsisartuni Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaanut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigalugu.

 

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap sulilluarnissaanik kissaapparput.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT