Den, 17.05.2005                                                                                        FM 2004 16-01

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassen regnskab for 2003 m.v.

(Mads Peter Grønvold)

 

I forbindelse med fremlæggelse af Landskassens regnskab for 2003 har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtrykke tilfredshed med at Landskassen i år har et overskud på 200 millioner kroner, som det også kan konstateres i forbindelse med overskuddet så har overskuddet udgangspunkt i Hjemmestyreejede selskabers gode drift og økonomi.

 

Så længe det går godt for selskaberne så betaler de gode penge ikke mindst til ejerne, og så længe der bliver der er politisk kontrol over godt kørende hjemmestyreejede selskaber så forventer Kandidatforbundet at der også vil være god afkast i de næstkommende år.

 

Kandidatforbundet er således også af den opfattelse, at det er naturligt at Grønlands Hjemmestyre ejer velkonsoliderede selskaber, idet disse selskaber er med til at bære den økonomiske byrde.

 

Til trods for det kan kan man også i forbindelse med overskuddet konstatere, at der figurerer allerede øremærkede med ikke i 2003 forbrugte anlægsmidler på i alt 63 millioner kroner, vi må således vurdere, om disse ikke forbrugte midler kan betragtes som egentlig overskud.

 

I løbet af de sidste år er midlerne til anlægs- og planlægningssektoren blevet øget konstant for at sikre god og hurtigere opførelser af projekterne, vi må således konstatere, at der endnu ikke er sket synlige forbedringer på planlægningsområdet.

 

Hvis bevillinger til anlægsopgaver skal forbruges efter hensigten, så kan det kræve ændring af bevillingsåret ved at godkende udmøntningen i det nye år der starter eller hvilke planer har Landsstyret for at rette op på forholdene ?

 

Vi kan konstatere, at korrekt bevilling til pensioner har været vanskelig efter forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 til 63, vi må således forvente, at der må bruges flere midler i de kommende år.

 

Kandidatforbundet kan konstatere, at formidlingen af muligheden for at opnå boligsikring har været mangelfuld, og selvom endnu flere har haft mulighed for at opnå boligsikring har dette således ikke været muligt, de offentliges manglende information til potentielle tilskudsberettigede har således været årsag til at betydelige midler ikke er blevet forbrugt.

 

Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende tilkendegive ønske om, at formidling om mulighed for opnåelse af boligsikring bliver effektueret inden efterårssamlingen, da alt tyder på at information har været mangelfuld.

 

Landsstyret tilkendegiver at indtægterne på afgifter er faldende, Kandidatforbundet skal i den forbindelse oplyse, at ændringer på afgiftsstørrelser også kan have modsat effekt.

 

Landsstyret tilkendegiver ligeledes, at Landskassens skatteindtægter ikke længere er stigende, Landsstyret oplyser ligeledes, at antallet af arbejdsløse også har været stigende i løbet af de sidste år.

 

Kandidatforbundet er for det første ængstelig for, at landskassens og ikke mindst kommunernes skatteindtægter fortsætter med at falde, en af årsagerne til at landskassens skatteindtægter er faldende er blandt andet det faktum, at vort lands levende ressourcer visse steder i grønland ikke produceres optimalt med manglende beskæftigelse til følge.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse at nævnte manglende udnyttelse også er årsag til, at der ikke bliver etableret flere vedvarende arbejdspladser, Kandidatforbundet har derfor også ved tidligere lejeligheder påpeget, at der mangler klare målrettede initiativer for at bevare arbejdspladser.

 

Hvis skattemæssige og beskæftigelsesmæssige forhold fremover skal forsvares må vilkårene i grønland forbedres, vi må optimere udnyttelsen af vore levende ressourcer blandt andet for at øge beskæftigelsen på land.

 

Boligstøttehusejerne kan kun forvente at få lån fra det offentlige hvis de overstiger en given årsindtægt, faktum er således, at enlige som ønsker modernisering af eget hus ikke kan forvente at så lån hvis de har en årsindtægt der ligger under den givne grænse.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at nævnte fremgangsmåde ikke er betryggende, vi mener således at nævnte enlige også må have mulighed for lån til modernisering.

 

Midler der bliver bevilget til anlægsprojekter forskellige steder i grønland gennem finansloven bliver hver år ikke forbrugt til trods for det faktum, at opførelsesstederne har ventet i en årrække, Kandidatforbundet har svært ved at acceptere nævnte forhold, vi er således af den opfattelse, at der må foretages tiltag for at realisere allerede planlagte projekter.

 

For at undgå at allerede bevilgede anlægsmidler ikke bliver forbrugt i løbet af bevillingsåret, er det kandidatforbundets opfattelse, at der må etableres tiltag der sikrer realisering af anlægsprojekter, så man politisk sikrer, at midler bliver forbrugt i bevillingsåret.

 

Til sidst skal vi tilkendegive at vi er tilfreds med Revisionsudvalgets arbejde og skal i øvrigt udtale at vi også er tilfredse med, at arbejdet fortsat forsøges forbedret.

 

Med disse bemærkninger, bemærker Kandidatforbundet Landsstyrets fremlæggelse af Landskassens regnskab for 2003.

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 16 – 01

ULLOQ 17.05.2005

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

2003-mi Landskarsip naatsorsuutaasa il.il. akuersissutigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

2003-mi Landskarsip naatsorsuutaasa saqqummiunneqarnerani imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit iluarisimaarparput ukioq manna Landskarsip kr. 200 million-inik sinneqartooruteqarnera, soorlu ukioq manna Landskarsip sinneqar-tooruteqarnerani takuneqarsinnaasoq Namminersornerullutik Oqartussat selskab-iisa ingerlalluartut aningaasarissaarnerisigut Landskarsip aningaasanik sinneqartoornera tunngaveqartoq aamma.

 

Tassami selskab-it aningaasarsiornikkut ingerlalluartillugit minnerunngitsumik

piginnittunut aningaasat tunniunneqartartut pitsaalluinnartuusarmata, taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussanit selskab-it pigineqartut ingerlalluartullu Naalakkersuinikkkut pitsaasumik nakkutigineqarlutik ingerlanneqarnerat qiviaraanni suli ukiuni aggersuni aningaasarsiornikkut pitsaasumik kinguneqartarnissaat Kattusseqatigiinniit takorloorsinnaavarput.

 

Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat selskab-inik ingerlalluartunik pigisaqarnerat tulluartuusoq aamma Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, aningaasaqarnerpummi pineqartut ingerlalluarnerisigut pitsanngorsartarmassuk.

 

Taamaakkaluartoq sinneqartooruteqarnermi aamma takuneqarsinnaavoq 2003-mi sanaartornermut aningaasat atorneqanngitsoortut kr. 63 million-it sanaartugassanut aalajangersimasunut aningaasaliissutigineqareernikuummata, sinneqartoorutitut taassallugit nalilersorneqarsinnaammat.

 

Ukiuni siusinnerusuni sanaartornermut pilersaarusiornermullu pisortaqarfimmut aningaasaliissutit qaffanneqartarsimapput suliassat pitsaanerusumik pilertornerusumillu suliarineqartarnissaat qulakkeerniarlugit, kisiannili suli malunnarpoq pilersaarusiornernut suliat pitsanngoriaataanik takussutissaqanngitsoq.

 

Nunatsinni sanaartugassanut aningaasaliissuteqartarnerit pitsanngorsarneqassappata piffissaq aningaasaliissuteqarfik immaqa allanngortinneqartariaqassaaq ukioq nutaamiit aningaasaliissutit inissinnerisigut, imaluunniit Naalakkersuisut qanoq pissutsit iluarsiiviginiarlugit qanoq iliuuseqarniarpat ?.

 

Pensionisiaqalertarnerup allanngortinneqarnerasigut 60-init 63-inut ukiulinnut qaffanneqarnerisigut aningaasaliissutinik eqqortunik aningaasaliissuteqarniarneq takujuminaassimasoq paasivarput, kisiannili ukiuni aggersuni aningaasaliissutit suli qaffasinnerusut atorneqartarnissaat ilimagineqarsinnaalluni.

 

Kattusseqatigiinniit ineqarnermut tapiissutit atorneqanngitsoortarnerinut pisortat paasisitsiniaanerat killeqarsimasoq takusinnaavarput, naak ineqartunit arlaqartunit ineqarnermut tapiissutit atorneqarsinnaalluaraluartut, pisortanit ineqartut tapiiffigineqarsinnaanermut periarfissinneqareersimagaluarmata, pisortaniilli ilaatigut paasissutissat eqqortut tunniunneqarsinnaasimannginnerisigut tapiissutit annertuut atorneqanngitsoorsimasut.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerani pisor-

tat ineqartunut pitsaasumik paasisissiniaanissaat kissaatigisimavarput, malunnarporlu suli annerusumik pisortanit ineqartunut ineqarnermut tapiissutit paasisitsiniutigineqarsimanngitsut.

 

Akitsuutitigut aningaasat nunatta karsianut isertinneqartartut ikileriaateqarsimasut Naalakkersuisut oqaatigaat, Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut erseqqissaatigissuarput akitsuutit Naalakkersuinikkut allanngortinneqaraagata killormut aamma allannguinerit kinguneqartarmata.

 

Akileraarutitigut aningaasat nunatta karsinut isertinneqarsinnaasut amerliartorunnaartut Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq, soorlumi aamma Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq nunatsinni suliffissaaleqisut ukiuni kingullerni amerliartuinnartut.

 

Kattusseqatigiinniit siullermik ernumassutigaarput nunatsinni akileraarutitigut aningaasat nunatta karsianut minnerunngitsumillu kommunit karsianut isertinneqarsinnaasut ikiliartuinnarlernerat, akileraarutitigut aningaasat nunatta karsianut isertinneqarsinnaasut ikiliartulernerinut pissutaasut ilagaat nunatsinni pisussutitta uumassusillit piffinni ilaanni suliffissaqartitsillutik pisussutit atorluarneqannginnerat.

 

Taamaliornikkut nunami suliffissat ataavartut pilersinneqarsinnaasut ikiliartuinnalerneranik pisut kinguneqarnerat aamma takuneqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamaattumik nunami suliffissat Naalakkersuinikkut illersorniarlugit suliniutit suli ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit siusinnerusukkulli oqaatigisarsimagatsigut.

 

Akileraarutitigut suliffissatigullu nunatsinni atukkat pitsanngorsarneqassappata nunatta pisuussutaat tamakkiinerusumik nunami maanni atorluarneqartariaqartut, aamma nunami suliffissaqartitsinermi.

 

BSU aqqutigalugu illoqartut nutarterinermut aningaasaliiffigineqarsinnaapput aatsaat ukiumut aningaasarsiat aalajangersimasut killissaat qaangersimagaanni ineqartut pisortanit tapiiffigineqarsinnaapput, taamaliornikkut ineqartut kisimiittut illup iluani pitsanngorsaaniarunik ukiumullu aningaasarsiat aningaasanik atornissamut killissaat qaangerneqarsimanngippata pisortanit periarfissinneqarsinnaanngimmata.

 

Taamaattumik ineqartut ilaasa taamatut atugaqarnerat toqqissisimananngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, pineqartullu aamma periarfissinneqartariaqartut isumaqarluta.

 

Ukiut tamaasa Inatsisartut aningaasanut inatsisaat tunngavigalugu piffinni assigiinngitsuni sanaartornermut aningaasaliiffigineqartartut qiviaraanni tamatigut ukiumut pineqartumut aningaasaliissutit atorneqartanngimmata, naak piffiit ilaanni sanaartornermut aningaasaliissutit pineqartut piffinni sanaartornermut suliaqartunit ukiuni arlaqartuni utaqqineqartaraluartut annerusumik sanaartornermik kinguneqartannginnerat Kattusseqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput, piffinnilu sanaartunngitsoortarnerit pingitsoorniarlugit suliniutit pilersinneqarnissaat pisariaqartut isumaqaratta.

 

Ukiuni kingullerni sanaartugassanut ukiumut aningaasaliissutit atorneqanngitsoortartut amerliartuinnannginnissaat anguniarlugit suliniutit suli ersarinnerusut pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, taamaliornikkut ukiumut pineqartumut sanaartornermut aningaasaliissutit sapinngisamik atorneqartarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqartariaqarmat.

 

Naggataatigut Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata sulinera pitsaasutut isigaarput, sulilu ataatsimiititaliami sulineq pitsanngorsarneqarmat iluarisimaaratsigut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Nunatta karsianut 2003-imut Naatsorsuutit Naalakkersuisunit saqqummiunneqartut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigaarput.