Samling

Den 6. maj 2004 FM 2004/16

Forslag om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2003

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat.

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskab for finansåret 2003.

Landskassen realiserede i 2003 et overskud på 200 mio. kr. mod et budgetteret overskud inkl. tillægsbevillinger på 29 mio. kr. Resultatet blev herved 171 mio. kr. bedre end budgetteret. Overskuddet i 2003 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2003 har været indtægter på 106 mio. kr., som er af midlertidig karakter, nemlig Tele Greenland A/S’ afdrag på lån, og statens bidrag til miljøforbedrende renoveringer.

En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at der var afsat udisponerede midler på anlægsområdet på 63 mio. kr., som ikke blev fordelt på konkrete projekter. Disse midler blev derfor ikke overført til anlægs- og renoveringsfonden ved årets afslutning.

En anden væsentlig årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. på de lovpligtige sociale udgifter, som var budgetteret forsigtigt. Der var stor usikkerhed om, hvor store udgifterne ville blive til ældrepension efter udløbet af overgangsordningen, hvor ældrepensionsalderen blev forhøjet fra 60 til 63 år. 2003 var det første år, hvor der begyndte at komme nye personer, der opfyldte alderskravet. Herudover var der et mindreforbrug på boligsikring, hvilket blandt andet skyldes, at ordningen ikke blev udnyttet fuldt ud af de, der er berettiget til boligsikrin gen.

En tredje årsag var, at der ikke i fuld udstrækning var behov for de reserver, herunder driftsreserven og bevillingen til midlertidige foranstaltninger, der var afsat i finansloven.

En fjerde årsag var, at der blev holdt igen på de administrative udgifter, hvorfor der var et mindreforbrug på 8 mio. kr. på dette område.

Derimod har der været mindreindtægter på afgiftsområdet, hvor indførselsafgifterne på specielt chokolade, øl, vin, spiritus og tobaksvarer blev 22 mio. kr. mindre end forventet, medens motorafgifterne blev 5 mio. kr. større.

Arbejdsløsheden voksede i løbet af 2003 og specielt i vinterperioden var den en del højere end den har været i de seneste år og i 2003 stoppede den store stigning i skatteindtægterne, der har varet siden 1994.

De største forskelle mellem bevilling og regnskab er på afskrivninger på BSU-husene, hvor der var budgetteret med 144 mio. kr. og udgiften blev 107 mio. kr., eller 37 mio. kr. mindre end budgetteret. Disse afskrivninger har ikke nogen DAU-effekt i 2003, idet der er optaget tilsvarende beløb på indtægtskontiene. Effekten på landskassens regnskab viste sig i de år, hvor de pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt.

På ESU-området er der en tilsvarende situation som på BSU-området, men her er beløbet på 9 mio. kr.

På de øvrige områder er der ingen væsentlige afgivelser mellem bevilling og regnskab.

I 2003 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder for 579 mio. kr., hvilket svarer til niveauet for 2002. På renoveringsområdet er der overført 257 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden, hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat, og hvortil den danske stat har givet et tilskud på 50 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 27 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2003 et indestående på 636 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden.

Regnskabet for 2003 har af hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger, en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget anmoder landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til revisionsudvalget.

Proceduren er nu, at revisionsudvalget behandler regnskabet for 2003 samt revisions-protokollatet og landsstyrets besvarelse af denne. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling.

Landsstyret ser frem til en god dialog med revisionsudvalget herom.

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2003 til Landstingets og revisionsudvalgets behandling.

Den 6. maj 2004        UPA 2004/16

 

Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussissut.

Matumuuna Nunatta Karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2003-mut Naatsorsuutai naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.

 

Nunatta Karsia 2003-mi 200 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarpoq, sinneqartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 29 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni angusat missingersuusiarineqartunit 171 mio. kr.-inik pitsaanerupput. 2003-mili sinneqartoorutit ataavartumik pitsanngoriaateqarnermik ersersitsisuunngillat, tassami 2003-mi 106 mio. kr.-inik utaqqiisaagallartunik isertitaqartoqarmat, tassa Tele Greenland A/S-ip taarsigassarsianut akileraataanit kiisalu naalagaaffiup avatangiisinik pitsanngorsaalluni iluarsaanernut tapiissutaanit.

 

Inernerit pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq sanaartornermut tunngasuni 63 mio. kr.-inik atugassiissutigineqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera, suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqanngitsunik. Taamaattumik aningaasat taakku ukiup naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqanngillat

 

Inernerup pitsanngoriaataanut pissutaasoq pingaarutilik alla tassaavoq isumaginninnermut ani-ngaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani qajassuullugu missingersuusiorneqarsimasuni ataatsimut 56 mio. kr.-inik atuinikinnerusimaneq. Ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerup naanerata ki-ngorna, tamatumani pensionisiaqalernissamut ukiut 60-iniit 63-inut qaffanneqarlutik, utoqqaat pensionisiaannut aningaasartuutit qanoq annertutiginissaat nalornissutigineqartorujussuusimavoq. 2003 tassaavoq ukioq siulleq inunnik ukiutigut piumasaqaatinik eqquutsitsisunik nutaanik takussutissiiffusoq. Tamatuma saniatigut ineqarnermut tapiissutini atuinikinnerusoqarpoq, tamatumunnga pissutaagunarluni aaqqissuussineq ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaasunit tamakkiisumik atorluarniarneqarsimannginnera.

 

Pissutaasut pingajuat tassaavoq sillimmatinik, tassunga ilanngullugit ingerlatsinermut sillimmatinik aaqqissuussaagallartunut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarsimasut tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimannginnerat.

 

Pissutaasut sisamaat tassaavoq allaffissornikkut aningaasartuutit sipaaruteqarfigisimanerat, taamaattumillu s uliassaqarfimmi tassani 8 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimalluni.

 

Akerlianik akitsuutinut tunngasuni isertitakinnerusoqarpoq, tamatumani pingaartumik sukkulaatinik, immiaaqqanik, viinninik, imigassanik aalakoornartulinnik tupanillu nioqqutissianik eqqussui nermut akitsuutit naatsorsuutigisamit 22 mio. kr.-inik ikinnerunerat, qamutinullu motoorilinnut akitsuutit 5 mio. kr.-inik amerlanerullutik.

 

Suliffissaaleqineq 2003-p ingerlanerani annertusivoq, pingaartumillu ukiuunerani ukiunit ki-ngullernit qaffasinnerungaatsiarpoq, 2003-milu akileraarutitigut isertitat 1994-imiilli qaffakkiartorujussuarsimasut unipput.

Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni assigiinngissuteqarfiunerpaaq tassaavoq BSU atorlugu illuliani isumakkeerinerit 144 mio. kr.-inik missingersuuteqarfiullutik 107 mio. kr.-inik aningaasartuuteqarfiusut imaluunniit missingersuutigisanit 37 mio. kr.-inik ikinneruffiusut. Isumakkeerinerit taakku 2003-mi IST-mut sunniuteqanngillat, isertitassanut kontuni taamatulli aningaasanik ilanngussaqarnera pissutigalugu. Nunatta karsiata naatsorsuutaanut sunniutit ukiuni aningaasat pineqartut akilerneqarfissaanni akilerneqanngiffiinili malunniupput.

 

ESU-mut tunngasuni BSU-mut tunngasunitulli pisoqarpoq, matumanili aningaasat 9 mio.-iullutik.

 

Pineqartuni allani aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni annertuunik nikingassuteqan-ngilaq.

 

2003-mi 579 mio. kr.-inut sanaartortoqarsimavoq tamannalu 2002-mi qaffasissutsimut naapertuuppoq. Iluarsaanermut tunngasuni 257 mio. kr.-inik sanaartugassanut iluarsa gassanullu ani-ngaasaateqarfimmut nuussisoqarsimavoq tamannalu danskit naalagaaffiannik isumaqatigiissutaasumut naapertuuppoq, tamatumanilu danskit naalagaaffiat 50 mio. kr.-inik tapiissuteqarsimalluni.

 

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni nassuiaasiussaaq tassani pineqartuni ingerlatat erseqqissumik nassuiarneqassallutik. Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni immikkoortutut 27-tut oqaluuserineqassaaq. Sanaartorneq pillugu nassuiaat taanna innersuussutigerusuppara. Ukiup naatsorsuusiorfiusup 2003-p naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasuutit 636 mio. kr.-iupput.

 

2003-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanit kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqarput ilassutitut paasissutissartaqanngitsumik, tassa isornartoqanngitsutut isigineqarlutik. Tassa imaappoq kukkunermik uparuarneqarsinnaasunik amigaatinillu nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortuusutut isigineqartut.

 

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq avataanit kukkunersiuisunit kukkunersiuinermi nalunaarusiamik tigusaqarpoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq nalunaarusiami kaammattuutinik oqaaseqaatinillu allakkatigut akissuteqarnissamik naalakkersuisunut qinnuiginnippoq, tamatumalu kingorna naalakkersuisut oqaaseqaatiminnik kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut nassiussissapput.

 

Maanna kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap 2003-mut naatsorsuutinik kiisalu kukkunersiuinermi nalunaarusiamik naalakkersuisullu tassunga akissutaannik suliarinnissaaq. Kukkunersiuinermut ataatsimiitialiaq isumaliutissiissaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik.

 

Tamanna pillugu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaloqatigilluarnissaa naalakkersuisut qilanaaraat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta Karsiata 2003-mut Naatsorsuutai Inatsisartunut kukkunersiuinermullu ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit tunniunniarpakka.