FM 2004/107.1+110.1+13.1

                                                                                                              17. maj 2004

                                                                                                              Ane Hansen

 

 

Imm. 107.

Forslag om at børn ikke skal bruges seksuelt ved brug af internet, blade m.v.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Imm. 110.1

Beslutningsforslag om snarling lovgivning vedrørende voksnes seksuelle misbrug af born samt børns deltagelse i pornografiske reklamer.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

Imm. 13.1

Belutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til Forslag om ændring af kriminallov for Grønland (børnepornografi).

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer)

 

 

Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til de tre forslag, som i udgangspunktet har samme hensigter.

 

På baggrund af den senere tids debat og fund af børne- og ungdomspornografisk materiale i vort land har Landsstyret anmodet Justitsministeriet om at tage initiativ til indførelse af regler i kriminalloven om produktion, besiddelse og udbredelse af børnepornografi, og Inuit Ataqatigiit i udgangspunktet tilslutter sig grundlaget i forslaget.

 

I de senere år er indsatsen for at bekæmpe seksuel misbrug af børn og unge blevet synliggjort ved en fælles medvirken fra rådgivningscentre, krisecentre, Folkeskolen, fritidsvirksomheder for børn, de sociale forvaltninger i kommunerne, forebyggelsesmedarbejdere, sygehuse samt politiet.

 

Dette lovforslag er en væsentlig del i bekæmpelsen af seksuel misbrug af børn og unge.

 

Inuit Ataqatigiit vil udtrykke, at vi i grundlaget støtter lovforslaget, men at vi har betænkeligheder i forhold til lovforslagets § 56 a, stk. 3.

 

§ 56 a, stk. 3 har følgende ordlyd: ”Bestemmelsen i stk. 2, omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.”

 

Hvordan kan det virkelig sikres, at den unge, som netop er fyldt 15 år, ved sin samtykke til udbredelse af utugtige billeder, ikke udfører noget, som vedkommende kan skamme sig over resten af sit liv? Og hvordan vil de forældrebemyndigedes stillingtagen spille ind?

 

Inuit Ataqatigiit er klar over, at vore vilkår i forhold til børn og unge i mange tilfælde bliver mere og mere kompliceret; det er blevet lettere at overskride grænser, hvilket medvirker til store problemer i samfundet.

 

Ifølge kriminallovens § 53 er det forbudt at have samkvem med unge under 15 år, eller på andre måder have utugtig omgang med disse. Det er et krav, når unge under 18 år skal have foretaget en abort, at forældrene eller de forældrebemyndigede ved deres underskrift giver deres samtykke.

 

Hvorledes er forældrenes eller de forældrebemyndigedes rolle i forhold til § 53 a, stk. 3?

 

Inuit Ataqatigiit mener, at de forældrebemyndigedes ansvar i ethvert henseende begynder at blive grundigt vurderet, hvis vi skal begynde at fjerne os fra en bebyrdelse ved at overgive ansvaret til diverse direktorater.

 

Inuit Ataqatigiit er glad for at der for at bedre situationen i forhold til seksuel misbrug af børn og unge gøres tiltag, hvilket blandt andet vises ved hensigten under behandlingen af punkt 40 i denne samling, som er ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

 

Afslutningsvis vil vi i forhold  reformen  af kriminalloven opfordre Landsstyret til snarest at tage kontakt med den danske regering med henblik på at vide om resultatet af arbejdet, idet dette arbejde, som vi har ventet på i over 10 år, på mange områder er blevet en hæmsko, idet der i forhold til dette lovforslag også udtrykkes, at Retsvæsenskommissionen i sin kommende betænkning ellers også har et forslag vedrørende det debatterede problem. Retsvæsenskommissionen er blevet en bremseklods til arbejdet omkring kriminalloven og alle forhold omkring retsvæsenet; dette er uacceptabelt længere at vente på. Inuit Ataqatigiit vil gentage sin opfordring til Landsstyret, om at spørge den danske regering, om hvorledes det videre arbejde tænkes at blive ført.    

 

Med disse bemærkninger støtter vi i udgangspunktet lovforslaget, som er fremlagt af Landsstyret, og indstiller at forslagene i punkt 107 og 110 ikke efterkommes, idet formålene for disse opfyldes igennem Landsstyrets forslag. 

 

                                                                                                              UPA 2004/107.1+110.1+13.1

                                                                                                              17. maj 2004

                                                                                                              Ane Hansen

 

 

Imm. 107.

Qarasaasiaq aamma quppersakkat il.il. atorlugit meeqat kinguaassiuutitigut atornerlunneqannginnissaannik siunnersuut.

(Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Imm. 110.1

Piaarnerpaamik meeqqat inersimasunit kinguaassiuutitigut takoqqusaaruteqartarnermi pornomi akuutinneqarlutillu atornerlunnerqartarnerat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Ruth Heilmann, Siumut)

 

Imm. 13.1

Kalaallit Nunaanni pineluttulerinermi inatsisip allannggutissaatut inatsimmut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut (Meeqqat peqataatillugit pornoliorneq)

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Siunnersuutit pingaasut siunnerfimmikkut assigiimmik siunnertaqartut ataatsimoortillugit Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarfigissuagut.

 

Meeqqat inuusuttuaqqallu peqataatillugit pornofilmiliortarneq pillugu piffissami kingullermi  Nunaatsinni oqallinneq atortullu nassaarineqartartut tunngavigalugit meeqqat inuusuttuaqqallu peqataatillugit pornolianik tunisassiorneq, pigisaqarneq siammarterinerlu pillugit malittarisassat pinerluttulerinermi inatsimmi ilanngunneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut Justitsministeriamut saaffiginnissuteqarsimapput, siunnersuutikkullu matumuuna Naalakkersuisut kissaateqarnerat Justitsministeriap akuersaagaa Inuit Ataqatigiinnit tungaviatigut tapersersoratsigu oqaatigissuarput.

 

Ukiuni kingullerni nunatsinni saaffiginnittarfiit Qimannguiillu, meeqqat atuarfii, meeqqat sungiffimmi sammisassaqartitsivii, sinerissami kommunini isumaginnittoqarfiit, pinaveersaartitsinermi suliniartut, napparsimaveqarfiit, politeeqarfiillu ataatsimoortutik meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluisarnermik akiuiniaqatigiilernerat ajornartorsiutip iliuseqarfiginiarneqarneranut tapertaalluarsimapput.

 

 

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiutitigut atornerluisarnerup akiorniarneranni inatsisissatut siunnersuut una sakkussat ilaminiinnaraat pingaaruteqartutut oqaatigineqartariaqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit inatsisissatut siunnersuutip imarisaa tungaviatigut isumaqatigaarput, taamaattorli inatsisissatut siunnersuutip § 56 a.-p imm. 3-mi aaliangersagaq eqqarsarnartoqartikkatsigu oqaatigissuarput.

 

§ 56 a-mi imm. 3 imatut oqaasertaqarpoq „aalajangersagaq atuutinngilaq inummik 15-ileereersimasumik kanngunartuliatigut assinik pigisaqarneq, taamatut pigisaqarnermut assilisittoq isumaqataasimappat“. 

 

Qanoq ililluni qulaqqerneqarsinnaava ilumut inuusuttuaraq 15-nit sinnilaarlugit ukiulik assinik imminut tungasunik kanngunartuliarnik siammarterinissamut akuersaarsimasoq nammineq inuunermi sinnerani kanngusuutigeratarsinnaasaminik? Aammalu angajoqqaatut oqartussaassuseqartut qanoq tassani inissisimassappat?

 

Inuit Ataqatigiinni arajutsisimanngilarput kinguariinni kingullerni meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit atukkagut sutigut tamatigut imaannajunnaariartortut, killissat qaangerneqarnissaat suni tamani ajornanngeqaaq, tamannalu inuaqatigiinni sakkortuunik ajornartorsiuteqaleriartornitsinnut ilapittuutaaqaluni.

 

Pinerluttuliornermi inatsimmi § 53 malillugu aalajangersakkami inuusuttuaqqat 15-nit inorlugit ukiullinnik atoqateqarnissaq allatulluunniit kinguaassiutitigut kanguttaatsuliorfiginninneq   inerteqqutaavoq.  Inuusuttuaqqat 18-nit inorlugit ukiullit naartuersinniaraangata angajoqqaat angajoqqaatulluunniit oqartussaassuseqartut akisussaasutut atsiortinneqarnissaat piumasarineqartarpoq.

 

Uani pinerluttulerinermi inatsisissatut siunnersuummi § 56 a-mi imm. 3-mut atatillugu angajoqqaat angajoqqaatulluunnit oqartussaassusillit qanoq inissisimatinneqarpat? 

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut angajoqqaatut oqartussaassuseqartut suni tamani inissisimanerat sukumiisumik aamma nalilersorneqartariaqalersoq, akisussaassutip sutigut tamatigut pisortaqarfinnut nammakkersuutaagaluttuinnarnera qimakkiartuassagutsigu.

 

Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigaarput meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiutitigut atornerluinerit akiorniarlugit sutigut tamatigut sakkussanik pitsangorsaasoqarmat, soorlu aamma ataatsimiinnermi uani oqaluuserisatta imm. 40-mi tamanna siunnertarineqartoq, tassa taarsiissuteqarnissamut akisussaaneq pillugu inatsimmi aamma pinerluttuliorfigineqartut naalagaaffimmiit taarsiiffigineqarnissaat pillugu inatsimmik nunatsinnut atuuttusangortitsinemi tamanna siunertarineqartoq.

 

Naggataatigut Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput nunatsinni pinertuttaalisitsinermi inatsisip nunarterneqarnissaanut tamanut maanna aporfiulersimasoq piartumik qaangerniarneqartariaqarnera siunertaralugu Naalakkersuisut kajumissaarusukkatsigit maanna ukiut 10-lit sinnerlugit  utaqqiligarput qanoq piniarneqarnersoq qanorlu atorniarneqarnersoq Qallunaat naalakkersuisuinut paasiniaqqullugu, soorlu uani inatsisissamut siunnersuummut aamma atatillugu taaneqarpoq Nunatsinni Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuaq isumaliutissiissutissamini ajornartorsiut una pillugu aamma isumaliutissiissuteqaraluartoq. Nunatsinni Eqqartuussiveqarnermut ataatsimiisitaliarsuup sulinera pinerluttaalisitsinermi inatsimmut aammalu eqqartuussiveqarnermut tungatillugu apeqqutinut tamanut kinguarsaataalersimavoq, utaqqiinnartariaaruttoq. Taamattumik Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut kajumissaarutissuarput Qallunaat Naalakkersuisuinut tamatuma suliap qanoq ingerlateqqinniarneqarnera paasiniaqqullugu.

 

Taamatut oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq tunngaviatigut taperseratsigu oqaatigissuarput, taamaalillutalu oqaluuserissassatut siunnersuutit imm. 107 aamma 110 taamatut isikkoqarlutik akuerineqassangitsut inassutigalutigit, siuliani inatsisissatut siunnersuutikkut siunertarineqartut naammassineqartussanngoreermata.