Samling
18. maj 2004 FM 2004/13/107/110
Ordførerindlæg
Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Børnepornografi).
Forslag om at børn ikke misbruges seksuelt ved brug af internet, blade m.v.
Beslutningsforslag om snarlig lovgivning vedrørende voksnes seksuelle misbrug af børn samt børn deltagelse i pornografiske reklamer
Der tegner sig i dag et bredt politisk flertal for øjeblikkelig indførelse af et forbud mod børneporno her i landet. Det er Demokraterne dybt taknemmelige for.
Det er langt mere end jeg havde turdet håbe, da jeg med et indlæg i Sermitsiaq d. 26. marts 2004 indledte debatten om børneporno i Grønland.
3 dage efter at Sermitsiaq bragte mit debatindlæg, gennemførte politiet i Danmark en storstilet razzia mod mere end 100 personer, som var mistænkt for besiddelse af børneporno. Aktionen fandt vej til de grønlandske medier, og dermed var den problemstilling, jeg havde rejst, top-aktuel.
Også her i landet har politiet ved flere lejligheder gjort børneporno-fund, kunne medierne berette. Her i Grønland er det bare ikke forbudt at besidde børneporno - eller for den sags skyld sælge det.
Forargelsen var stor: Kunne det virkelig passe, at Grønland som et af de sidste lande i verden ikke har et forbud mod børneporno?
Hastigt meldte politikerne sig på banen: Både Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsvæsen og Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed tilkendegav straks, at de ville arbejde for et forbud. Og kort tid efter bebudede landstingsmedlem Ruth Heilmann og landstingsmedlem Georg Olsen, at de ville søge dispensation til fremsættelse af et beslutningsforslag vedr. børneporno. Alt sammen yderst prisværdigt ! Demokraterne vil gerne benytte lejligheden til at takke såvel de to landsstyremedlemmer som de to medlemmer af Landstinget for at de - på tværs af parti skel - har villet medvirke til at bringe den nuværende - stærkt beklagelige - retstilstand til ophør.
Men her bliver jeg nødt til at dryppe lidt malurt i bægeret. Hvordan kan det være, at Landsstyret ikke tidligere har taget initiativ til at arbejde for et forbud mod børneporno?
Som det fremgik af mit debatindlæg, indførtes der i Danmark allerede i 1980 et forbud mod børneporno, og dette forbud er blevet udvidet og skærpet gennem lovændringer i 1989, 1994, 2000 og 2003. De danske myndigheder har hver gang orienteret Landsstyret om disse lovgivningstiltag. Hjemmestyret kunne således for længst have anmodet Rigsmyndighederne om at indføre tilsvarende bestemmelser i kriminalloven for Grønland. Men Landsstyret har ikke søgt Landstingets tilslutning til en sådan henvendelse til Rigsmyndighederne - ikke før nu.
Det har Landsstyret ikke gjort - muligvis fordi man har afventet Retsvæsenskommissionens betænkning. Den forklaring er på sin vis forståelig nok - men klinger alligevel hult, når man tænker på, at Landsstyret for et par år siden anmodede om at få ændret kriminalloven med henblik på indførelse af regler om færdsel på indlandsisen. Var indførelse af et forbud mod børneporno måske mindre vigtig?! Var det mindre vigtigt at beskytte børn mod seksuel udnyttelse ??
Hvor ofte har vi, der sidder i denne sal ikke sagt, at ”børn er Grønlands største ressource” ? Det lyder så smukt, og så rigtigt, men ord, som ikke følges op af handling, er som en qajaq uden årer.
De mange års manglende forbud mod børneporno her i landet efterlader et indtryk af, at børns vilkår ikke har været særligt højt prioriteret. Dette indtryk bestyrkes, når man hører om forfaldne og komplet uegnede skolelokaler i Siorapaluk og andre af landets bygder og byer. Problemer, som har været kendt i en årrække, men som stadig ikke er løst, af den simple grund at man politisk har valgt at prioritere andre områder højere.
Under denne landstingssamling har vi – i fuld alvor – diskuteret, hvorvidt vi bør etablere en international filmskole i Grønland. Det må være mærkeligt at høre for skolebørnene i Siorapaluk. Eller for de misrøgtede børn, som vi ikke har plads til på vore døgninstitutioner. For de børn, som er ofre for druk, vold og seksuelt misbrug.
På engelsk bruger man udtrykket ”eye opener” om forhold, som åbner vore øjne - som giver os en ny erkendelse, en ny indsigt, gør os bevidste om noget vi ikke før har tænkt så meget over. Demokraterne håber at denne børneporno-sag kan være en “eye opener”, for Landstingets partier.
Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne forslag nr. 13 til vedtagelse, og indstiller henholdsvis forslag nr. 107 og 110 til forkastelse.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne
18. maj 2004 UPA 2004/13/107/110
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermut inatsisip allanngortinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaattut aalajangernissamut siunnersuut. (meeqqanik peqqusaarusiortarneq).
Meeqqat internettikkut, atuagassiatigut il.il. kinguaasiuutitigut atornerlunneqartannginnissaat pillugu siunnersuut.
Inersimasut meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarnerat kiisalu meeqqat peqqusaarusiaralugit ussassaarutini ilaatinneqartarnerat pillugu piaartumik inatsisiliortoqarnissaanik siunnersuut.
Meeqqat peqqusaarusiarineqartarnerisa Nunami maani inerteqqutigineqalernissaanut politikkikkut tamakkiinerusumik amerlanerussuteqartoqarnera malunnarpoq. Tamanna Demokraatit qamannga pisumik nuannaarutigingaarpaat.
Kalaallit Nunaanni meeqqat peqqusaarusiarineqartarnerat pillugu Sermitsiami 26. marts 2004-mi ilanngussigama qamuunaannaq tamanna neriuutigisimavara.
Sermitsiami ilanngutassiinerma kingornagut ullut pingasut qaangiuttut Danmarkimi politiit annertoorsuarmik misissuinertik aallartissimavaat inuillu 100-it sinnerlugit amerlassuseqartut meeqqanik peqqusaarusianik pigisaqarnissamik pasisaasut ornittarlugit misissuiffigisimallugit. Taamaaliorneq Kalaallit Nunaanni tusagassiuutinut anngussimavoq, taamaalillunilu apeqqut qaqissimasara sammineqartorujussuanngorsimalluni.
Aammattaaq nunami maani politiit arlaleriartarlutik meeqqanik peqqusaarusianik nassaartarsimasut tusagassiuutit oqaluttuaraat. Nunatsinnili meeqqanik peqqusaarusianik pigisaqarnissaq inerteqqutaanngilaq – ilami allaat tuniniarnissaat inerteqqutaanani.
Kanngusunneq angeqaaq: Ilumuuvippa, Kalaallit Nunaat silarsuarmi nunani kisimiungajalersimasoq meeqqanik peqqusaarutinik inerteqquteqanngitsoq?
Qinikkat saqqummerniapallapput: Namminersulernissamut Inatsisilerinermullu Naalakkersuisoq kiisalu Ilaqutariinnut Peqqinnissammullu Naalakkersuisoq oqaaseqaateqapallapput inerteqquteqalernissaq sulissutiginiarlugu. Kinguninnguagullu inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann aamma inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen kalerriuteqarput meeqqanik peqqusaarusiortarneq pillugu aalajangernissamut siunnersuummik saqqummiussinissartik immikkut akuerineqartinniarsariniaritsik. Tamakku tamarmik qujanaqaat nersortariaqarlutillu! Piffissaq manna atorlugu Demokraatit Naalakkersuisunut ilaasortat taakkua marluk kiisalu inatsisartunut ilaasortat taakkua marluk qutsaviginiarpaat naak parteeqatigiiunngikkaluarlutik inatsisitigut inissisimaneq taama ilungersunartigisoq aaqqiiviginiarnialermassuk.
Nuannaarnerli ajoqusiivigilaartariaqarpara. Sooq meeqqanik peqqusaarusiortarnerup inerteqqutigineqalernissaa Naalakkersuisut siusinnerusukkulli suliniutigilersimanngilaat?
Soorlu oqallisissiarisimasanni atuarneqarsinnaasimasoq meeqqanik peqqusaarusiortarneq 1980-imili Danmarkimi inerteqqutigineqalersimavoq. Inerteqqullu taanna annertusineqarlunilu sakkortusitinneqartarsimavoq 1989-mi, 1994-mi, 2000-mi 2003-milu inatsisiliortarnertigut. Inatsisitigut alloriaataasartut taakkua pillugit qallunaat oqartussaasuisa Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatitsivigiuartarsimavaat. Tassalu Namminersornerullutik Oqartussat qangarsuarli Naalagaaffimmi Oqartussaasut qinnuvigisimasinnaasimagaluarpaat Kalaallit Nunaannut pinerluttulerineq pillugu inatsimmi taamaattunik aalajangersagalioqqullugit. Kisiannili Naalakkersuisut Naalagaaffimmi Oqartussaasunut saaffiginnissutissamik taamaattumik Inatsisartunut akuersititsiniarsimanngillat – tassalu aatsaat massakkut.
Naalakkersuisut taamaaliunnginnerannut immaqa pissutaavoq Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutissaanik utaqqimaarinnissimaneq? Immaqa tamanna paasinarluarsinnaagaluarpoq – kisiannili tupinnalaarluni, tassami ukiut marlussuit matuma siornagut sermersuarmi angallanneq pillugu malittarisassaliinissaq anguniarlugu Naalakkersuisut pinerluttulerinermut inatsisip allanngortinneqarnissaa kissaatigisimammassuk! Meeqqanik peqqusaarusiortarnermik inerteqquteqalernissaq pingaannginnerusimanerami? Meeqqat kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnissamut illersorneqarnissaat pingaannginnerusimanerami??
Inimi maani qasseriarlutami oqartaraluarnerpugut ”meeqqat Kalaallit Nunaata pisuussutigai pingaarnerpaat”. Oqaatsit taakkua tusarneqalutillu eqqoraluaqaat, kisiannili timitalersorniarneqanngikkunik allaanavianngillat qajaq paateqanngitsoq.
Meeqqanik peqqusaaruteqartarnerup nunami maani ukiorpassuarni inerteqqutigineqarsimannginnerata ersersittutut ippaa meeqqat pingaartinneqarujussuarsimannginnerat. Taamatut misigisimaneq sakkortusiallattarpoq tusaraangatsigu Siorapalummi nunaqarfinnilu allani ilami allaat aamma illoqarfinni aserfallassimaqisunik naleqqutinngilluinnartunillu atuarfeqartoq. Ajornartorsiut ukiorpassuarni ilisimasaasimasoq sulilu aaqqiivigineqarsimanngitsoq pissuteqaannarpoq allat pingaarnerutinneqarnissaat politikkikkut toqqarneqartarsimammat.
Inatsisartut katersuussimaneranni uani – pimoorutivillugu – oqaluuseraarput Kalaallit Nunaanni filmiliornermut ilinniarfissamik silarsuarmut tamarmut atuuttussamik pilersitsisoqassanersoq. Taamatut oqallinneq Siorapalummiuaqqanut tusarnaassallugu tupinnarsimassaqaaq. Imaluunniit meeqqanut paarinerlutanut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissaqartinngisatsinnut. Meeqqanut imigassamut, persuttaanermut kinguaassiuutitigullu atornerlugaanermut pilliutigisaasunut.
Tuluttut oqartarput ”eye opener”, tassa pissutsit isitsinnik ammaassisut pineqaraangata - uagutsinnik nutaamik nassuerutiginnitsitsisut, nutaamik paasinnitsitsisut aammalu uagutsinnik siornatigut isumaliutigilluartarsimanngisatsinnik isumaliutiginnilersitsisartut pillugit. Demokraatit neriuutigaat meeqqanik peqqusaarusiortarneq pillugu suliassaq manna Inatsisartut partiivinut “eye opener”-nngortitsinnaajumaartoq.
Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit inassutigissavaat siunnersuutip nr. 13-ip akuersissutigineqarnissaa, inassutigissallugulu siunnersuutit 107-ip aamma 110-ip itigartitsissutigineqarnissaat.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne