Samling

FM 2004/10.1

3. maj 2004

Aqqaluk Lynge

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

(Landsstyreformanden)

 

 

 

Herværende forslag om Grønlands ratifikation af Tillægsprotokol til Traktat om ikke-spredning af kernevåben som EU har anbefalet at de enkelte medlemsstater tiltræder således at EU kan ratificere protokollen.

 

Det skal bemærkes at den danske Energistyrelse øjensynlig har rettet henvendelse d. 10. april 2003 og at  man allerede da regnede med at Rigets ratifikation ville finde sted 1. september 2003. Det er måske også på den baggrund at der opstået en usikkerhed omkring Grønlands legale position vedr. EURATOM.

 

Fra Inuit Ataqaqatigiits side finder vi at denne sag har stor betydning for Landstinget eftersom tinget ved en udtalelse fra 14. november 1984  vedtog en udtalelse, der faktisk erklærede Grønland som “atomvåbenfri zone.” På denne baggrund er det vigtigt at slå fast at Inuit Ataqatigiit finder anledning til at bemærke at de grønlandske myndigheder har meget lille mulighed for at kontrollere om konventionen bliver fulgt i de amerikanske militære installationer i Grønland. Os bekendt har der ikke været international eller national inspektion af forholdene f.eks. på Thule Air Base eftersom dette territorium er undergivet fuld amerikansk jurisdifitkation.

 

Hvad der egentlig skete med atomanlægget der leverede el og varme på Camp Tuto  under indlandsisen er stadig uvist. Der er ej heller tilstrækkelig viden om I hvor vid udstrækning der blev eksperimenteret med atomare anlæg andre steder I indlandsisen. Det eneste vi med sikkerhed ved noget om er den meget farlige forurening af nuklear materiel I havde ud for Uummannaq (gl Thule) fra B52-ulykken i 1968. I forbindelse med sagen om helbredsproblemer med de danske arbejdere og Inughuit fangernes deltagelse ved oprydningen har de danske myndigheder skabt tvivl om Grønland fulgte internationale standarter. Det er derfor på høje tid at denne Tillægsprotokol kommer til at gælde for Grønland også.

 

Inuit Ataqatigiit skal bede Landsstyret om at foranledige at  internationale inspektører fra det Internationale Atomenergi agentur får muligheder for at inspicere lokaliteter I Grønland som formodes at være særlig interessante. I den forbindelse er det også ønskeligt at et udvalg med særlig interesse I sagen forinden overgang til anden behandling gennemgår sagen med henblik, på bl.a. at undersøge de mulige økonomiske konsekvenser for Grønlands tiltrædelse af konventionen.

UPA 2004/10.1

3. maj 2004

Aqqaluk Lynge

Atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu Ilassutitut Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Siunnersuummi matumani Kalaallit Nunaata atomi atorlugu sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutitut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaanik EU-p nunat ilaasortarisaminut kajumis-saarutigisimavaa, taamaasiornikkut EU-p atsioqataaffigisinnaaniassammagu.

Qallunaat nunaanni nukissaqarnermut aqutsisoqarfiup 10. april 2003-mi saaffiginnissuteqarner-migut siunertarisimavaa, naalagaaffeqatigiinnerup iluani isumaqatigiissutip akuersaarneqarsinnaa-nissaa pisinnaassasoq 1. september 2003 nallertinnagu. Taamatut kingusinaarnerusumik isumaqa-tigiissutip akuersissutigineqartussanngorsimanera Kalaallit Nunaata EURATOM-imut inissisima-neranik nalornissutigineqalerneranik pissuteqarsimagunarpoq.

Inuit Ataqatigiit tungaanniit suliassaq manna Inatsisartut isaaannit isigalugu pingaaruteqartoru-jussuartut nalilersimavaa, tassami 14. november 1984-mi Inatsisartut oqaaseqaammik akuersis-suteqarmata, naqissuserlugu Kalaallit Nunaat ”atom-inik sakkussiaqarfiussanngitsoq”. Tamatuma kingunerisaanik Inuit Ataqatigiit tungaanniit naqissuserusupparput, manna tikillugu annikitsuinnarmik periarfissaqarsimagatta nakkutigissallugu ilumut isumaqatigiissutip pineqartup nunatsinni amerikkarmiut sakkutooqqarfiini malinneqarnersoq. Ilisimasagut naapertorlugit manna tikillugu nunat assigiinngitsut akornanneersunit imaluunniit naalagaaffimmit misissuiffigineqar-simanngilaq ilumut soorlu Pituffimmi amerikkarmiut sakkutooqqarfianni isumaqatigiissut malinneqarnersoq, tassami tappavani pisut amerikkamiut kisimik oqartussaaffigimmatigit.

Sermersuup ataani Camp Tuto-mi atomi atorlugu sarfaliorfiullunilu kissartuliorfiusimasup ilumut qanoq pineqarsimanera paasissallugu soqutiginartorujussuugaluarpoq. Aamma sermersuup ataani ilumut taamatut atomip nukinga atorlugu misileraasoqartarsimanersoq annertunerusumik ilisimasa-qarfigineqanngilaq. Uppernarsaatissartalimmik ilumut atomip nukinganik mingutsitsisoqarsimane-ranik ilisimasarput tassaavoq 1968-mi timmisartorsuup B-52-p Uummannap/Thule-toqqap avatin-nguani nakkarneratigut pisimasoq. Tamatuma kingorna saliisoqarneratigut qallunaat sulisartut aammalu piniartut Inughuit, saleeqqataasimanermikkut peqqissutsimikkut misissuiffigineqarnerisa kingunerisaanik ilumut qallunaat oqartussat Kalaallit Nunaanni nunat akornanni isumaqatigiissu-taasimasut malillugit iliuuseqarsimanersut apeqquserneqarsimapput. Taamaattumik pingaaruteqar-poq sakkussiat siaruatsaaliorneqarnissaat pillugu ilassutit isumaqatigiissutip nunatsinnut atuutiler-sinneqarnissaa.

Inuit Ataqatigiinnit nunatsinni Naalakkersuisut qinnuigiumavai, sulissutigeqqullugu nunat akornanni Atomenergi agentur-imeersut nunatsinni piffinnik assigiinngitsunik immikkullu soquti-ginaateqarsinnaasuni misissuisoqarnissaanik piviusunngortitsisoqarsinnaanissaa. Tassunga tunnga-tillugu aammattaaq kissaatiginarsinnaavoq, tamakkuninnga soqutiginnittunik immikkut ataatsimiititaliami nalilersortissallugu, soorlu isumaqatigiissutip nunatsinnut atuuttussanngor-tinneratigut aningaasatigut malitsigisassai qanoq annertussuseqarsinnaassanersut pillugit.