Fortryk

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

På Landstingets møde den 5. marts 2003 nåede vi ikke at behandle 5 forslag, og det drejer sig om Punkt 32, Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning  om støtte til boligbyggeri;

Punkt 30, Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om etablering af et boligselskab;

Punkt 37,  Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.;

Punkt  38, Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov af § 2 i lov nr. 277 af 8. maj 2002 om sikkerhed til søs og endelig;

Punkt 39, Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræd en for Grønland af  dele af ændring af Søloven

Formandsskabet har vurderet  de nævnte forslag efter deres indhold, og forventede tidsforbrug til behandling. Samtlige 5 forslag forekommer både ukompliceret og ukontroversielle. Det anses for ubetænkeligt at henvise samtlige 5 forslag til udvalgsbehandling på grundlag af forslagenes tekst, og de fremkomne svarnotater fra Landsstyret med henblik på en samlet 1. og 2. behandling.

Det betyder, at  dagsordenspunkterne 30 og 32 henvises til udvalgsbehandling i udvalget for Infrastruktur og Boliger. Dagsordenspunkterne nummer 37, 38 og 39 henvises til behandling i Lovudvalget. Efter udvalgsbehandlingen foretages derefter en samlet 1. og 2. behandling af forsalgene på den i forvejen fastsatte dato for 2. behandlingen. For punkterne 30 og 32 betyder det behandling 26. marts 2003, for punkterne 37, 38 og 39 betyder det behandling den 31. marts 2003.

Formandsskabet har i forbindelse med det fremsatte forslag til behandling af de nævnte punkter taget stilling til spørgsmålet om betrykkende behandling til undgåelse af såkaldt lovsjusk. Fremgangsmåden anses som sagt for værende uden særlige betænkeligheder. Denne vurdering skal ses i lyset af, dels at punkterne 30 og 32 skal igennem 3. behandlinger, og dels at punkterne 37, 38 og 39 vedrører anordning om ikrafttræden for Grønland af eksisterende lovgivning. Denne sidste kategori af forslag blev faktisk tidligere kun underkastet 1. behandling i Landstinget.

Vedrørende forslag til ny Vederlagslov under punkt 123, er det netop opnået overvejende flertal i Formandsskabet om et hensigtsmæssigt indhold. Forslaget omdeles i dag. Der er ligeledes opnået overvejende flertal for at lade behandlingen af forslaget at strække sig over 2 samlinger. Og dette giver mulighed for debat om forslag under forårssamlingen 2003 og henover sommeren 2. og 3. behandling af forslaget kan så ske på efterårssamlingen 2003 i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 2004. Det foreslås derfor, at 1. behandlingen af punkt 123 og ny Vederlagslov finder sted den 24. marts 2003, hvor 2. behandlingen oprindeligt er sat på dagsordenen. Forslaget vil derefter bliver udvalgsbehandlet med henblik på 2. og 3. behandling på efterårssamlingen 2003.

Og jeg skal også meddele, at Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup er bevilget orlov i perioden 12.-16. marts 2003. Og det er Formandsskabet der  har bevilget denne orlov, og i den anledning flyttes følgende dagsordenspunkter. Punkt 77; Spørgsmål til Landsstyret om, hvilke tiltag Landsstyret agter at gøre ved omsorgssvigtede børn og unge. Punkt 79; Spørgsmål til Landsstyret om forslag til lov om psykologer. Disse behandles i stedet den 7. marts 2003 som de første punkter på dagsordenen.

Og jeg skal også meddele, at Landstingsmedlem Enos Lyberth Siumut har meddelt sit fravær fra dagens møde, og fraværet er taget til efterretning som lovligt forfald.

Og endelig har Landsstyret en gæst, idet Grønland får en gæst, og vi skal fra Formandsskabet opfordre til at vores gæster bliver hilst velkommen her i salen, og at vi indbyder til et samarbejde med dem, og at det så også sker i en forståelse med dem, og jeg håber at alle vil arbejde for, at de får en god modtagelse, idet det er Landsstyrets og os allesammens gæster. Og med disse bemærkninger lader jeg punktet overgå til behandling.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist,ordfører,  Inuit Ataqatigiit.

Tak. I forbindelse med redegørelsen for dagsorden som er fremsat af Formanden, det går vi ind for, men vi har et lille problem, idet punkt 30, og med hensyn til det, er der i forbindelse med 1. behandlingen, der mener vi, at Landsstyrets redegørelse den kan eventuelt hindre en 2. behandling, idet punktet indeholder en ændring af Landstingsforordning om etablering af et boligselskab, og Landsstyret har også meddelt i forbindelse med punktet, at INI A/S’s organisering og drift i stor udstrækning, der vil Landsstyret komme med et omfattende ændringsforslag vedrørende INI A/S’s organisering, hvorfor vi gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, at så lille et punkt og så senere hen vil betyde store ændringsforslag.

Og det er det vi gerne vil anmode om, at man lige tænker sig nærmere om vedrørende dette punkt og afsættelse af tid til det.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Med hensyn til punkt 30, den kan vi vende tilbage til i Formandsskabet. Og så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Med hensyn til dem ting som vi  ikke nåede at behandle i går eller det er den primære årsag til udskydelserne. Og redegørelsen for dagsordenen blev først omdelt da Formanden var midtvejs igennem sin redegørelse, og derfor er det ikke acceptabelt, at vi får så kort tid til at godkende sådan en redegørelse for dagsordenen, og jeg vil gerne anmode Formandsskabet om, at give os lidt mere tid til at tænke os igennem sådanne ændringsforslag, fordi nogle gange kan det jo være svært at besvare nogle spørgsmål i løbet af ganske få minutter, især når opgaverne skal løses på en hensigtsmæssigt måde uden at haste dem igennem, hvorfor jeg gerne vil anmode Formandsskabet om også at give medlemmerne lidt mere tid til at tænke sådanne ændringsforslag igennem.

Og med hensyn til de punkter der er blevet udsat, der har jeg ikke mulighed for at kommentere dem yderligere, men blot komme med et ønske om, at idet jeg jo er alene i min gruppe, og jeg gerne skal nå det hele, og dermed ønsker at få lidt mere tid til dem, så vil jeg gerne anmode Formandsskabet om at give os lidt bedre mulighed for at gennemgå disse.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal understrege, at det ikke er nogle nye dagsordenspunkter, det er nogle allerede godkendte dagsordenspunkter, det er blot rækkefølgen der blot er blevet ændret, og jeg konstaterer, at der er enighed om det, bortset fra at Inuit Ataqatigiit er kommet med en indvending vedrørende punkt 30.

Og vi er nu nået frem til dagsordenspunkterne, og det er punkt som er Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieret‑lige lovgivning i Grønland.

Og der er det Landsstyreformanden, der skal forelægge punktet.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 10

Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieret‑lige lovgivning i Grønland.
( Landsstyreformanden)
( 1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Justitsministeriet nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde rapport om behovet for ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland. Arbejdsgruppen har fundet behov for ajourføring af en række danske love gældende for Grønland. Efter drøftelse mellem Justitsministeriet og Landsstyret er det fundet hensigtsmæssigt at opnå Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning.

Baggrunden herfor er ajourføring af den familieretlige lovgivning vil strække sig over en længere tidsperiode, hvortil kommer de betydelige arbejdsopgaver der venter Landstinget på forårssamlingen 2003.

Landsstyret kan i øvrigt henvise til omdelte notat med tilhørende bilag 1 og 2, notatet er udarbejdet af Justitsministeriet til brug for Landstingets behandling af sagen. Landstingets redegøre kort for baggrunden for hvorfor det anses for hensigtsmæssigt, at foretage en ajourføring af den familieretlige lovgivning. I bilag vedlagt plan for ajourføringen af den familieretlige lovgivning, det var oprindeligt hensigten af behandle dette punkt på efterårssamlingen 2002, den vejledende tidsplan for ajourføringen vil derfor blive justeret.

Landsstyret har omdelt rapporten til Landstingets medlemmer. Rapporten vil udgøre et godt baggrundsmateriale til brug for behandlingen af de enkelte dele i forbindelse med ajourføringen af den familieretlige lovgivning.

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret meddeler Justitsministeriet, Grønlands Hjemmestyres principielle tilslutning  til ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste ordfører er Jens Napaattooq fra Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Tak. Vi vil fra Siumut hilse Landsstyrets forelæggelse godt velkommen og fremkomme med følgende bemærkninger:

Fra Siumut kan vi af oplysningerne se de drøftelser sagen har gennemgået, at siden i slutningen af 1995 har Rigsombudet i Grønland, det vil sige Rigsombudsmanden rettet henvendelse til Den Grønlandske Retsvæsenskommission og anmodet om en fremtidig placering af kompetencen på dele af det familieretlige område i Grønland. Baggrunden for henvendelsen var et ønske om: at ensarte, smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen og i øvrigt at ajourføre lovgivningen på det familieretlige område.

Det fremgår heraf at der indenfor Rigsfællesskabet er et stort behov for en ajourføring af de gældende regler for betjening af borgerne

Idet vi i Siumut lægger vægt på, at der i forbindelse med ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland, mellem de forskellige myndigheder, en hensigtsmæssig kompetencefordeling, revidering af materielle bestemmelser og ligeledes med udgangspunkt i internationale konventioner ajourføring af den familieretlige område i Grønland, skal vi indstille til Landsstyret at ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland køres i henhold til den fremsatte udkast til en plan.

Til sidst vil vi fra Siumut rette en tak til Rigsombudet i Grønland for dets igangsætning af arbejdet på ajourføringen af lovgivning på det familieretlige område.

Med disse bemærkninger fra Siumut bemyndiger vi Landsstyret at meddele Justitsministeriet om vores tilslutning til at sagen kan påbegyndes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste ordfører er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er så ..

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Den gældende familieretlige lovgivning i vort land skaber problemer ved sagsbehandlinger på flere punkter på grund af en uhensigtsmæssig kompetencefordeling samt at nogle af reglerne er blevet utidssvarende. Derfor er det glædeligt fra Inuit Ataqatigiit, at der nu er iværksat initiativer til ajourføring af den familieretlige lovgivning samt den utidssvarende regler til de nuværende forhold i vort land.

Da ajourføringen af den familieretlige lovgivning vil strække sig over en længere tidsperiode er det hensigten at opnå Landstingets principielle tilslutning hertil.

Derfor er det ønskeligt fra Inuit Ataqatigiits side, at arbejdsgruppen for ajourføringen af den familieretlige lovgivning for vort land er opmærksom på Retsvæsenskommissionen samt Selvstyrekommissionens forventelige indstillinger.

Inuit Ataqatigiit tiltræde de anbefalede punkter i bilag 1, samt arbejdsgruppens indstillinger til hvilke af de nye love og dele af de internationale konventioner skal komme til at gælde for Grønland som også henvises af Landsstyret. Og ligeledes de anførte punkter i bilag 2 vedrørende justeringer af tidsplanen for sagsbehandlingen.

Med disse bemærkninger skal vi meddele vores principielle tilslutning til Landsstyrets kommende rapport til Justitsministeriet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Elle Christoffersen fra Atassut. Og den næste er så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til den familieretlige lovgivning i Grønland har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.

I henhold til udviklingen i Grønland og ikke mindst at de familieretlige daglige er blevet ændret, så finder vi det meget vigtigt fra Atassut, at Landstingets love bliver tilpasset til de reelle forhold, og ikke mindst, at de forskellige love kan komme i karambolage med hinanden, og det er nødvendigt at de bliver tilpasset. Lovene bliver udrettet ud fra behov eller lovene bliver .., og de gældende love bliver enten ændret eller tilpasset, og dette sker ud fra de berørte lovgivningsmæssige på baggrund af at man vil have en så god service overfor borgerne som muligt.

Af hensyn til nøje undersøgelser blandt andet afklaring, så skal det ske, og fra Atassut mener vi, at arbejdsgruppen med hensyn til familieretlige lovgivning har udført sit arbejde og har givet os et godt grundlag her i Landstinget, for at gå ind for det. Og ikke mindst, at vi vurderer det, at vi har fået et grundlag for arbejdsgruppen, selvom man hele riden kan prøve på at finde nogle uhensigtsmæssigheder, så finder vi, at det er et godt arbejde de har udført.

Med hensyn til den principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland, så har vi vurderet det ud fra Atassut. I vores principielle politik i Atassut finder vi det vigtigt, at man sætter familien i centrum, og har vi også deltaget meget i debatterne, og fremsat forslag i Landstinget omkring familierne.

Og med hensyn til beskyttelse fra Atassut og tilpasning dertil er vi parate til at gøre det, idet det er meget nødvendigt, at i vores dage medhensyn til enkeltpersoner og til forældre eller børns rettigheder, at så den familieretlige lovgivning bliver tilpasset så vidt muligt, og vi vil gerne sikre at dette sker.

Med hensyn til arbejdsgruppen for ajourføring, og dets arbejde, finder vi det tilfredsstillende, og det vi har lagt mærke til det er at man har haft kontakter til Retsvæsenskommissionen og at man i henhold til de opgaver, så har man ikke fremsat nogle ændringer, og her har man blot lagt mærke til, at man ikke lader sagerne overlappe hinanden. Og her kan man også e, at man også henviser til forskellige FN konventioner, som Grønland skal tiltræde.

Fra Atassut finder vi med hensyn til sagen generelt så støtter vi, at den fremgangsmåde, og vi finder det vigtigt, at med hensyn til forpligtigelser til Grønland, at dette bliver nøje undersøgt med hensyn til det inden tiltrædelse af de forskellige konventioner.

Med hensyn til arbejdsgruppen for ajourføringen og med hensyn til punkt 5 omkring betaling, så står der, at Grønland skal tiltræde konventionen, og i den forbindelse så skal man sige, at Grønland overtager inddrivelse af gæld i henhold til FN konventionen, og vi skal fra Atassut opfordre til, hvilke yderligere byrder eller behov der vil være for Grønland i den forbindelse. Og vi skal også sige, at i arbejdsgruppen arbejde, så står der, at Kommissionen ikke indstiller, at der ikke oprettes inkasso-virksomhed.

Endvidere skal vi fra Atassut med tilfredshed meddele, at punkt 6 i arbejdsgruppens arbejde, at de i deres indstillinger fastholder at de danske regler om forældremyndighed og samvær skal bibeholdes, således at forældremyndigheden med hensyn til at Kredsretten er den der skal være gældende ved et dødsfald, dette finder vi tilfredsstillende fra Atassut, idet folk synes at være bedre beskyttet i forbindelse med Kredsrettens arbejde veds forældrenes dødsfald, samt at man ikke kan undgå at samarbejde med de nære personer som der findes i lokalsamfundet. Og dermed kan man også sikre, at børn bliver hjulpet mere betryggende.

Fra Atassut finder vi det vigtigt, at man går ind for arbejdsgruppens punkt 7 arbejde omkring værgemålsloven, og i den forbindelse så mener vi fra Atassut, at ud fra arbejdsgruppens fremlæggelse, at man smidiggøre lovene, og ikke mindst reglerne, og med hensyn til at man laver regler omkring umyndighed og værgemål værende gældende for Grønland.

Og loven om umyndighed af voksne, så er det meget nødvendigt, at denne bliver tilpasset, således at disse bliver tilpasset dagens Grønland. Men vi finder det ligeledes vigtigt, at vi først skal få det undersøgt, at med hensyn til værger, og at hvor stort behovet er, idet man ikke i arbejdsgruppen ikke ved det. Og ikke mindst mener vi det fra Atassut, at med hensyn til de fastboende i Grønland, og umyndige personers formue og styring, at der bør være regler herom, således at man også kan gøre brug af de grønlandske banker. Og indtil nu er det BG Banken sekretariat, der i de store hele står for det arbejde.

Og det er også vigtigt, at nævne, at arbejdsgruppen indstiller, at der ikke indstilles at der sker fri proces med hensyn til retssager, og at der ikke findes baggrund der til, at der ikke findes sådanne nogle regler i Grønland, og ikke mindst med hensyn til Retsvæsenskommissionens arbejde, så vil man helst vente på det, og det er så Justitsministeriet, der har støttet denne udtalelse.

Afslutningsvis skal vi fra Atassut med hensyn til tillæg til vores støtte præcisere, at vi ønsker, at med hensyn til ajourføringen af den familieretlige lovgivning i lovgivning i Grønland, og den tidsplan der findes med hensyn til Hjemmestyrets principielle tilslutning om, at man i Lovudvalget får vurderet om man kan nå det, fordi, det er jo vigtigt at lovændringer i Grønland nøje bliver gennemgået og vurderet – både i de danske og grønlandske udvalg.

Og uden at ændre ikrafttrædelsesdatoerne for lovene, det vil blot være et spørgsmål om man kan arbejde forsvarligt og hurtigt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland. Og Demokraterne synes at det er fornuftigt at der sker en ajourføring af den familieretlige lovgivning, så den bliver tidssvarende, så som f.eks. myndighedsloven, hvor det ikke længere vil være en forudsætning at man har delt forældremyndighed for at have samvær med sit barn.

At der kommer regler i Grønland omkring internationale børnebortførelser, lov som medfører at en afgørelse i en konventionsstat skal anerkendes i de øvrige konventionslande, som kan hilses velkommen. At adoptionsloven revideres så regler som godkendelse af adoptant, internationale adoptioner, og regler om betydning af barnets mening også gælder herhjemme. Og lov om spædbarns adoption for registrerede partnerskab sættes i kraft her hjemme, så kan kun være på sin plads. Og vi er enig i fri proces og retshjælp børn afvente afslutningen af den grønlandske Retsvæsenskommission.

Og til sidst så er der også lige nogle ting, som jeg heller ikke vil undlade at kommentere. De gældende regler for Grønlands Landsting kræver, at ethvert forslag som skal behandles i Grønlands Landsting forelægger på såvel grønlandsk og dansk, og dette må også gælde bilag til sådanne forslag, og det må naturligvis også gælde når Rigsmyndighederrne i henhold til hjemmestyreloven bestemmelser forelægger et lovforslag som skal gælde i Grønland til hjemmestyremyndighedernes udtalelse. Ikke alle Landstingets medlemmer er dobbeltsprogede, og det er derfor beklageligt, at Rigsmyndighederne tilsyneladende ikke i dette tilfælde har set sig i stand til at indgive materiale til Landstingets på begge sprog.

Landstinget bør på denne baggrund overveje, hvorvidt Landstingets principielle tilslutning til en revision af den familieretlige lovgivning er af så hastende karakter, at den ikke kan afvente tilvejebringelse af en grønlandsk oversættelse af bilaget. Demokraterne hører meget gerne Landsstyreformandens vurdering af dette spørgsmål. Er sagen presserende kan det være nødvendigt at behandle den på det forelæggende grundlag, men samtidig bør der sendes et klar signal til Rigsmyndighederne om, at høring af hjemmestyremyndighederne i henhold til Hjemmestyrelovens bestemmelser i sagens natur bør ske i respekt for Landstingets arbejdsvilkår og regelregulering og på det sprog som i henhold til Hjemmestyrelovens § 9  er hovedsproget.

Demokraterne har forståelse for at tolkemangel kan vanskeliggøre løsningen af denne opgave, men håber på Rigsmyndighedenes vilje til at overvinde vanskelighederne, således at ethvert Landstingsmedlem kan sikres et fyldestgørende beslutningsgrundlag på et sprog som vedkommende kan forstå.

Demokraterne er overbevidst om, at vi i en dialog med Rigsmyndighederne må kunne løse eventuelle problemer at si kre, at lovgivningsprocessen indeholder at Rigsfællesskabet er betryggende og lever op til intentionerne i Hjemmestyreloven.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning af ajourføring af den familieretlige lovgivning om at i Grønland har jeg med omhu gennemgået, og har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til dette beslutningsforslag.

Et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at enhver familie i alle henseender skal beskyttes i den grundlæggende lovgivning. På grundlag af dette  og med stor forståelse tilslutter vi os fuldt ud fra Kandidatforbundets side det nødvendige behov for ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland, og alle dens grundlæggende bestræbelser.

Jeg har dog med skuffelse på vegne af Kandidatforbundet bemærket, at arbejdet med ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland er sagtnet langt bagud, som f.eks. at ajourføre ægteskabsloven til de nordiske lande, at ajourføre anerkendelse af forældremyndighedsafgørelse i Europarådet om .. konventionen om børnebortførelser til andre lande sættes i kraft for Grønland, om at børneloven skal ændres, om ajourføring af adoptionsloven, om ajourføring om personnavne og om ændringen af Kriminalloven i Grønland samt ændringen af lov om rettens pleje i Grønland, hvorfor vi naturligvis også regne med, at ovennævnte fremsættes også af Retsvæsenskommissionen.

Vi mener dog i Kandidatforbundet, at en eventuelt overdragelse af en del af kompetenceområderne til kommunerne vil være omkostningsfyldt for kommunerne, og derfor skal vi fra Kandidatforbundets side anmode Landsstyret om en grundig undersøgelse, og derefter fremlægge en klar redegørelse for hvilke økonomiske konsekvenser overdragelserne til kommunerne vil have.

Og til sidst vil vi fra Kandidatforbundets side sige, at vi er tilfredse med, at den danske Justitsminister har nedsat en arbejdsgruppe i forlængelse af denne sag. Samtidig med fremlæggelsen af denne sag fremlægger Landsstyret om at oversættelsen af notatet til grønlandsk stadigvæk er under udførelse. Og derfor skal vi fra Kandidatforbundets side anmode om, at man mindst skal drøfte og behandle denne sag i Landstingets Lovudvalg forinden den videresendes til 2. behandling i Landstinget. Og med disse bemærkninger anbefaler vi, at sagen videresendes til Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen her i salen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Med hensyn til den familieretlige lovgivning, og dem bemærkninger der er kommet fra partiernes side der mærker man at der er stor enighed partierne imellem. Og jeg er overbevist om, at de ting man har påpeget vil blive behandlet nøje i udvalget når sagen bliver udvalgsbehandlet.

Og med hensyn til de enkelte punkter som jeg lige vil kommentere er, idet flere partier siger, at man skal afvente Retsvæsenskommissionens arbejde, ligesom man også skal vente på en fremlæggelse af Selvstyrekommissionens arbejdet, idet der er store relationsflader, og det synes jeg også er helt på sin plads, idet disse to betydningsfulde betænkninger vil blive fremsat, som også vil have berøringsflade med den familieretlige side af sagen. Og jeg er også overbevist om, at udvalget i sit arbejde også vil inddrage disse ting, såfremt man vil anmode om en udsættelse af 2. behandlingen til efterårssamlingen det vil Landsstyret ikke sætte sig imod.

Og med hensyn til de bemærkninger som Demokraterne var inde på, idet der var flere af dem som endnu ikke er blevet oversat til grønlandsk, og det er vi selvfølgelig også kede af, og vi har også anmodet om, at de bliver oversat til grønlandsk, hvorefter vi så har fået den besvarelse, at man ikke havde agtet at oversætte dem til grønlandsk, men det har vi ikke ladet os bremse af, det skal nok blive gjort.

Og det vi som sikkerhedsudvalgsrapporten som heller ikke er blevet oversat til grønlandsk, det havde vi også nogle indvendinger imod for nogle dage siden. Vi må jo huske på, at grønlandsk er det vigtigste sprog i Grønland, og det må Rigsmyndighederne også respektere, og det har vi også sagt klart til Statsministeren. Og jeg håber så også på, at vi også vil få en mere velvillig behandling senere hen.

Men jeg er ked af, at vi har måtte fremlægge disse ting på denne måde, og som Demokraterne ganske rigtigt var inde på det, det er ikke alle landstingsmedlemmer der er dobbeltsprogede, og der er også mange i samfundet, der gerne vil læse det, vi er mange som ikke er dobbeltsprogede, og det må Rigsmyndighederne også have en større respekt for, og jeg håber også på at den sproglige side af sagen vil blive set på med mildere øjne.

Og med hensyn til Atassuts omfattende bemærkninger, der er jeg også overbevist om, at der også vil blive taget stilling til disse under udvalgsarbejdet, der er med hensyn til umyndiggjorte personers formue og administration af dette,  så er jeg også overbevist om, at netop dette punkt vil blive nøje udvalgsbehandlet. Og vi ved også, at ved sådanne sager, så har man et tæt samarbejde med kommunernes kommunekasser uden at vi har nogle klare retningslinier herfor. Og det er også helt på sin plads, at man finder de rigtige retningslinier herfor.

Partierne kommer med meget klare meldinger, hvorfor det ikke er nødvendigt med større kommentarer herfor, men jeg bemærker, at man gerne vil afvente Selvstyrekommissionens og Retsvæsenskommissionens således at man også afventer disse, men jeg er også overbevist om, at Lovudvalget vil behandle punkterne på en meget indgående måde, og jeg er også glad for den store enighed der er i salen vedrørende behandlingen af disse sager. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er (tolken, jeg kan desværre ikke høre hvad der bliver sagt, fordi mikrofonen ikke er tændt) Og Anthon Frederiksen skal nok få ordet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi er overbevist om,  at når sagerne bliver forsinkede, og blandt andet Retsvæsenskommissionens fremlæggelse af sin betænkning den er også forsinket, og med hensyn til det, så er det også vigtigt at man kommentere disse love fra Hjemmestyrets side. Og der er også nogle faste tidsfrister for de forskellige opgaver.

Med hensyn til indgåelse af ægteskab og opløsning af ægteskab, der skal man også se på registrerede partnerskab, og loven skal tilpasses den nordiske lovgivning, og det er disse ting som man skal have besvaret inden 1. august 2003. Og såfremt det skal udskydes til efteråret, så må Landsstyret også meddele den danske regering, hvilke blot er en reminder overfor Landsstyret, idet man også tænker på, at den skal ikraftsættes i  2004, der skulle jo helst ikke ske nogen skred i de forskellige tidsfrister der er.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Ole Dorph.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Jeg er kommet lidt i tvivl, hvorfor jeg gerne vil stille et spørgsmål. Vedrørende behandlingen af dette punkt, så kom Siumuts ordfører ikke ind på at det skulle udvalgsbehandles, ligesom Inuit Ataqatigiit ikke var inde på det, men Atassuts var inde på at det skulle udvalgsbehandles, ligesom Kandidatforbundet også var inde på det. Og efter min mening, så er det efter en flertalsbeslutning, at en sag kan sendes til udvalgsbehandling, og jeg vil være glad, hvis jeg såfremt kan få en nærmere redegørelse herfor.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen,Landsstyreformand, Siumut.

Først til Anthon Frederiksens bemærkninger. Disse tidsfrister, og en eventuel ændring af disse, der vil ske et ændringsforslag, vi ved jo, at der så vil være flere tings som vil være forsinkede. Men det skal vi nok finde en løsning på.

Og en anden ting som flere partier var inde på, nemlig Retsvæsenskommissionens betænkning og Selvstyrekommissionens betænkninger, som vi bør vente på, og der synes jeg, at det så sker til efteråret, at der bør udvalget så vurdere, hvilke næste skridt, der bør være. Selvom der er stor enighed i det, så er der nogle ting som både Inuit Ataqatigiit og Atassut og Demokraterne påpegede, som vigtigt, at man først 2. behandler den til efteråret, det er jo noget man bør vurdere.  Men jeg kan forstå at et flertal i Landstinget ønsker t være afventende overfor disse to betænkninger der er undervejs.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det vil sige at sagen nu bliver givet videre til Lovudvalget. Sagen har været påbegyndt siden 1995, det skal vi også lige huske på, og vi afventer stadigvæk en færdigbehandling af punktet.

Men det næste vi nu skal behandle er punkt 9, som er Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol.

Og det er Landsstyreformanden der skal forelægge punktet.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 9

Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol.
(Landsstyreformanden)
(1. behandling)
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Udenrigsministeren har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol.

Formålet med anordningen er, at inkorporere og gennemføre statussen for Den Internationale Straffedomstol i Grønland, jf. lov nr. 342 om Den Internationale Straffedomstol. Efter statussen af loven om Den Internationale Straffedomstol den 16. maj 2001 er ratificeret i Danmark statussen for Den Internationale Straffedomstol, den 21. juli 2001.

Udenrigsministeren anfører  ved sin fremsendelse af udkastet til anordningen fra Danmark, at med hensyn til ønsket om, at Danmark skulle blandt de første lande der ratificerede statussen for Den Internationale Straffedomstol. Ved sin ratifikation afgav en erklæring om, at statussen indtil videre ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Når statussen træder i kraft vil den dog gælde for hele det danske rige.

Statussen repræsenterer det første afgørende skridt i retningen af en fuldt udbygget og effektiv International Straffedomstol, og den må anses for at være et historisk gennembrud af udviklingen af Det Internationale retssamfund. Den Internationale Straffedomstol vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, det vil sige folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression.

Domstolens kompetence er afgrænset til situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for at være ineffektiv. Om det nærmere indhold af loven om Den Internationale Straffedomstol samt behovet for en ikraftsættelse af loven for Grønland, henvises til de to omdelte notater fra Udenrigsministeriet.

Landsstyret finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op omkring det internationale retssamfund. Ved en ikrafttræden for Grønland af loven om Den Internationale Straffedomstol sikres det nemlig, at de personer der har begået grove og alvorlige forbrydelser som f.eks. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly her i landet, da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol. Ligeledes vil de straffe der er idømt ved Den Internationale Straffedomstol kunne fuldføres her i Grønland.

For så vidt angår selve ordlyden af anordningen bemærkes, at det i § 3 stk. 5 anførte begreb udpantning ikke eksisterer i den grønlandske retsplejelov, derimod opererer man med begrebet udlæg.

Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Udenrigsministeren at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, dog således at ordet udpantning i udkastets § 3 stk. 5 erstattes af ordet udlæg.

Med disse bemærkninger fremlægger jeg hermed  forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det partiernes ordførere. Først er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol og de forelagte ændringsforslag til visse formuleringer i anordningen.

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets bemærkninger, nemlig at man ved anordning om ikrafttræden af loven sikrer, at vort land ikke skal benyttes som i gåseøjne ”skalkeskjul” af folk, der har begået alvorlige internationale krigsforbrydelser. Ligeledes er vi fra Siumut enige i, at der ved anordning om ikrafttræden af loven sikrer muligheden for at retsforfølge internationale krigsforbrydere i Grønland.

Med disse bemærkninger, vil vi fra Siumut indstille, at beslutningsforslaget behandles i Lovudvalget inden forslaget sendes til 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er  Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener naturligvis at det er meget vigtigt, at man internationalt bør gøre sit yderste for at bekæmpe de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression – samt, at dette internationale samarbejde bør ske indenfor rammerne af de deltagende lande i De Forenede Nationer.

Derfor anser Inuit Ataqatigiit det som et meget stort og støtteværdigt skridt, at den permanente Internationale Straffedomstol er blevet oprettet. Det skal der ikke herske tvivl om, da bestræbelserne herpå også må anses som værende et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.

Når dette er sagt, er det imidlertid vigtigt at understrege, at oprettelsen af den Internationale Straffedomstol bør bygge på de grundlæggende rettigheder landene og menneskene imellem i det internationale samfund, samt at dette som minimum bør opbygges med respekt for ikke at skabe en forskelsbehandling eller indskrænkning af de grundlæggende principper om lige behandling af landene imellem. Såfremt disse principper kan opfyldes kan Inuit Ataqatigiit fuldt ud være en del af det parlamentariske grundlag bag dette beslutningsforslag.

I de Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948 er der en bestemmelse som siger, og jeg citerer ”at alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.” - det er så citat fra artikel 7.

Vi er bekendt med at USA ikke er medunderskriver hvad angår oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, da USA som verdens eneste supermagt i det internationale samfund ønsker særbehandling og særstatus. Derfor ses ofte også at  amerikanerne heller ikke er medunderskrivere af andre internationale aftaler staterne imellem, hvilket vi senest så det med KYOTO-aftalen for nogle år tilbage og som handler om beskyttelsesforanstaltninger i forhold .til. klima- og miljø og i andre internationale aftaler.

I relation til den Internationale Straffedomstol er spørgsmålet herefter, om også krigsforbrydere af amerikansk herkomst og som evt. kunne forestilles at opholde sig i Grønland så vil kunne anklages og strafforfølges ?

Dette siges ganske vist i det notat som Udenrigsministeriet har tilstillet Rigsombudsmanden d. 24. januar 2003, men da formuleringen på det punkt er uklar og kan give anledning til misforståelser, er det ikke til at afgøre om det rent faktisk er tilfældet. I forbindelse med IA’s endelige stillingtagen til om vi også kan anbefale at Grønland tiltræder anordningsforslaget, ønsker vi derfor først at få en klar og utvetydig svar på om der gøres forskel på folk i forhold til evt. strafforfølgelse i Den Internationale Straffedomstol og som afhænger af om man er statsborger i en stormagt eller ej ?

Såfremt det er tilfældet er det vores opfattelse, at dette i så fald er en omgåelse af den artikel i FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948 som vi nævnte tidligere og som netop omtaler, at alle er lige for loven. Vi forestiller os derfor at dette spørgsmål helt oplagt kan tages op i Lovudvalget, fordi vi tager det som givet at der skal udarbejdes en betænkning forinden 2. behandlingen og som derfor kan tage stilling til spørgsmålet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Jensigne Berthelsen fra Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landsstyret indstiller, og anser det for en vigtig sag, at loven om Den Internationale Straffedomstol ikrafttrædes for Grønland. På denne måde at opnå, at signalere at vort land støtter Den Internationale Straffedomstol. Ved at lave loven om Den Internationale Straffedomstol ikrafttræde for Grønland vil man sikre, at personer der har begået terror i andre landet med mord til følge og personer som har begået andet hård kriminalitet eller krigsforbrydelser ikke får mulighed for at flygte til vores land for at undgå eventuel retsforfølgelse. Ved at tiltræde forslaget vil vi undgå, at disse i magelighed bruger vores land som skalkeskjul og leverer dem til rettergang i Den Internationale Straffedomstol.

Selvom det kan være vanskeligt at forestille sig at personer med hård kriminalitet kan blive tiltrukket af vort land i den overbevisning om, at de kan blive en del af et demokratisk samfund som lever sammen i ro og fordragelighed i modsætning til andre turbulente steder i verden – anser Atassut det som naturligt at Grønland bliver en del af Den Internationale Straffedomstol.

Men inden forslagets 2, behandling skal vi fra Atassut beder Landstingets Lovudvalg grundigt at arbejde med mulige konsekvenser ved at indtræde i Den Internationale Straffedomstol. Spørgsmål vi fra Atassut gerne vil have belyst er at om der vil være mandskab til at bisidde en sådan person, hvor vi skal anbringe en sådan person, før vi udleverer vedkommende til Den Internationale Straffedomstol. Hvordan vil de økonomiske konsekvenser være ved en sådan foranstaltning være når den træder i kraft for Grønland.

Med disse bemærkning tilslutter vi fra Atassut, at Landsstyret overfor den danske Udenrigsminister udtale, at anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol tiltrædes samt at den før 2. behandlingen bliver nøje behandlet i Lovudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Beslutningsforslag om Landtingets udtalelse til anordning om udtalelse om ikrafttræden for Grønland om lov om den Internationale Straffedomstol har vi fra Demokraterne følgende udtalelse.

Vi er glade for hvis Grønland kan være med i lov om Den Internationale Straffedomstol. Vi kan kun støtte et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund  samt den kommende kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser. Det vil sige forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. At disse forbrydere ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly her i landet, da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved den Internationale Straffedomstol kan vi kun være meget enig i.

Vi har kun den betænkelighed som der står i notatet om udleveringen af personer fra Grønland til Den Internationale Straffedomstol kun kan ske, og jeg citerer ”at hvis der ikke foreligger en konkurrerende udleveringsanmodning fra et andet land, f.eks. USA som Danmark er folkeretslig forpligtet til at imødekomme”, citat slut.  Derfor anbefaler vi fra demokraterne at beslutningsforslaget sende til Lovudvalget, og lade disse finde ud af om der er grundlag for vores betænkelighed.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Efter at have gennemgået beslutningsforslaget om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Et af de for Kandidatforbundet interessante og vigtige ting er blandt andet at følge med og deltage for verdensborgerne vigtige internationale aftaler. Vi er derfor indstillet på, at give vores tilslutning til anordningen om lov Den Internationale Straffedomstol træder i kraft for Grønland.

Vi er således også åbne overfor og vil i højere grad deltage i arbejdet for at  modvirke mere tiltag til terror. Vi er derfor også indstillet på, at støtte ændringen i § 3 stk. 5, således at formuleringen ”forsikring af ejendele” bliver tilpasset indholdet af vores retsplejelov, og bliver ændret til præmieopkrævning.Vi skal med disse bemærkninger anbefale, at sagen bliver sendt til Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Det er så anordning om ikrafttrædelse for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, så vil jeg på vegne af Landsstyret glad for den brede opbakning den fik, fordi det kan jo ikke godkendes, t dem der har begået grove internationale forbrydelser kan bruge vort land som et skalkeskjul, og dermed kan vi så undgå dette ved at man ikrafttræder denne lov som her er blevet fremlagt, og det takker jeg for på vegne af Landsstyret.

Og her med hensyn til det der blev fremsat , og der er der stor enighed, så skal jeg ikke kommentere det, men det som blev nævnt fra Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit, nemlig om det er afhængig af om man er statsborger i en stormagt eller ej om man så ikke kan strafforfølges, så mener jeg, at man overhovedet ikke kan være uenig i det, fordi alle personer skal behandles lige, og vi skal ikke sætte spørgsmålstegn ved om en person kommer fra en stormagt eller en anden stat, og vi skal her sige, at vi ikke kan acceptere, at man særbehandler stormagterne, og jeg håber så, at dette også nøje vil blive vurderet i Lovudvalget og blive fremdraget.

Fordi de lovgivningsmæssige muligheder som det internationale retssamfund også har godkendt, nemlig at alle er lige for loven, at vi også her må præcisere og udtale, at uanset det, så regner jeg med, at den vil blive nøje behandlet i Lovudvalget, og jeg er også glad for, at der er så stor bred opbakning fra Landstinget til dette lovforslag. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil ikke forlænge sagen, men med hensyn tl Landsstyreformandens bemærkninger, så skal jeg lige præcisere, at vi skal være vågen overfor Den Internationale Straffedomstol, og i forbindelsen med dannelsen af den, så var der en stormagt –  USA, som ikke ønskede at deltage i det, indtil i dag, og dermed er de så et spørgsmål, idet amerikanerne jo også har baser her i Grønland, så er det jo en kendsgerning, at der findes militære personer her  Grønland, og såfremt der så eventuelt skulle være en terrorist i blandt disse, hvad skal vi så gøre ?

Og her må vi så se på denne aftale vedrørende Den Internationale Straffedomstol og den internationale aftale der ligger bag den, og der er vi så forpligtet til at følge den, og i henhold tl de oplysninger vi har fået, og ud fra de oplysninger vi har fået fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, så  har vi fået at vide, at amerikanerne ind til i dag ikke vil gå ind for Den Internationale Straffedomstol. Derfor er det så usikkert med hensyn til de amerikanske militærpersoner der befinder sig i Grønland. Vi ved jo ikke hvad der så kan ske. Såfremt i fald, der skulle være en terrorist i blandt dem, hvad skal vi så gøre når den amerikanske stat ikke har tilsluttet sig denne aftale ?

Så kan det jo være, at såfremt der var en her i Grønland – en terrorist blandt de amerikanske militærpersoner, så kan vi ikke gøre noget ved vedkommende. Og det er det vi gerne vil have nøje vurderet i udvalget, og jeg er glad for, at idet jeg bemærker, at der er et flertal her i salen, der ønsker at få den udvalgsbehandlet, og det er nemlig Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, der ønsker at det bliver udvalgsbehandlet, og der håber vi så også at man også vil vurdere de spørgsmål vi har rejst her i forbindelse med punktet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyret ønsker også at det bliver behandler i Lovudvalget, Og så er det Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johnsen, ordfører, Siumut.

Tak. Med hensyn til den sidste taler, så skal jeg lige minde om, at Siumut også ønsker at punktet bliver udvalgsbehandlet. Og med hensyn til de rejste spørgsmål, så er det selvfølgelig på sin plads, at man selvfølgelig også behandler de spørgsmål der er blevet rejst her i forbindelse med debatten.

Her i Siumut har vi allerede taget en beslutning om, at det ikke er et spørgsmål om Uganda, Ubestistan eller USA har været medunderskrivere, men blot indstiller, at Grønland også underskriver aftalen. Og vi har jo bemærket, at der kun er 60 lande der har underskrevet denne aftale selvom der er 1309, der har sat sig som mål, at ville underskrive aftalen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er vi færdige med behandlingen af dette punkt, og Landsstyret går også ind for, at det bliver udvalgsbehandlet i Lovudvalget, ligesom partierne også går ind for det.

Og vi går videre, vi går videre til punkt 23. Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar.  Og det er Landsstyremedlemmet for Erhverv der forelægger.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 23

Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar.
( Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(1. behandling)

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar
 
Danmark har siden 1999 haft en lov om produktansvar der gennemfører et EU-direktiv for området. Formålet med lovens indførelse i Danmark var en tilnærmelse af de nationale regler om produktansvar i hele EU, idet forskellige regler dels kan virke konkurrenceforvridende og hæmme den frie varebevægelse, dels kan bevirke forskelle i forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med produktstade.

Produktansvarsloven blev i 1993 sat i kraft på Færøerne, men blev aldrig sat i kraft for Grønland. I Grønland gælder i dag kun de regler om produktansvar, der er udviklet i retspraksis på grundlag af almindelige regler om erstatning i og uden fir kontrakt. Grønlandske produkter eksporteres i dag til EU, og grønlandske selskaber forsikrer sig allerede i dag ved produktansvarsforsikring mod det ansvar de ville kun ifalde i EU-området.

Da det ikke vurderes hensigtsmæssigt at de grønlandske forbrugeres beskyttelse på dette punkt er ringere end beskyttelsen i Danmark og EU-området generelt indstilles loven sat i kraft for Grønland. Landsstyret har på baggrund af en foretaget høring vurderet, at den seneste i Danmark i 2000 gennemførte ændring, hvorefter uforarbejdede produkter hidrørende fra jordbrug, husdyrbrug, fiskeri og jagt også omfattes ikke bør sættes i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt. Hvis denne ændring blev sat i kraft vurderes dette, vurderes dette at det vil kunne give problemer i forhold til det i Grønland eksisterende brætsalg, og eventuelt medføre forsikringsudgifter for fiskere, fangere og fireholdere, der afsætter varer ved bræt salg.

Det er Landsstyrets indstilling at en eventuelt ikrafttrædelse af produktansvarsloven også gældende for brætsalget kan ske ved et senere et senere tidspunkt, men bør afvente en samlet vurdering af lovgivning specielt om brætsalg med videre. Ændringen kan så eventuelt til den tid sættes i kraft efterfølgende. Det er vurderet, at de grønlandske producenter, som ikke allerede har en produktansvarsforsikring kan få lidt øgede forsikringsomkostninger. Samtidig er det vurderet, at det vil blive lettere for forbrugerne, at gøre et eventuelt erstatningskrav gældende overfor de grønlandske producenter.

Lovens ikraftsættelse vil ikke have administrative konsekvenser for den grønlandske administration. Anordningsudkastet har været udsendt i bred høring. Høringsrunden gav anledning til et forslag om, at der i den kommende retsplejelov for Grønland optages regler om, at restsager mod en producent vedrørende et produkt kan  bindes sammen og anlægges lokalt. Sådanne regler som allerede er gældende i Danmark gør det lettere for forbrugerne at gennemføre samlet erstatningssager ved produktansvar.

Forslaget er videresendt til den grønlandske Retsvæsenskommission til rette vedkommende for det videre arbejde. Derudover har høringsrunden ikke givet anledning til kommentarer. Loven er en genfremsættelse fra efterårssamlingen 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1. behandlingen bortfald ved udskrivelsen af valg.

På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til, at Grønlands Hjemmestyre kan meddele Rigsombudsmanden i Grønland, at man gerne ser lov om produktansvar sat i kraft for Grønland ved Kongelig anordning i den forelagte form.

Herved overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til de forelagte  forslag om ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar. Som Landsstyremedlemmet for Erhverv nævner det, er denne lov trådt i kraft i Danmark i 1989, og det er også  blevet nævnt, at den er trådt i kraft for Færøerne i 1993.

Det er kendt at ikraftsættelsen for Grønland er trukket i langdrag, da det har været tvivlsomt hvorvidt den kunne berøre ”brædtsalget”.  Nu er det indstillet, at man på et senere tidspunkt kan udfærdige en lovgivning på området, således kan nuværende beslutning undgår at komme berøring med den. Lovgivningen på dette område bør afvente en samlet vurdering.

Det er nævnt at denne ordning for producenter og forbrugerne vil medføre forskellige konsekvenser, men det er en ordning, der tilpasser gældende handelsforhold, og derfor er det hensigtsmæssigt, at den nu bliver gældende i Grønland.

Med disse bemærkninger giver vi fra Siumut vores støtte, og anbefaler at den sendes til 2 behandling i dets nuværende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Derefter er det Otto Jeremiassen, Atassut, men først Ane Hansen.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vedrørende udtalelse til lov om produktansvar, der allerede er gældende i Danmark og i Færøerne, og h er er det så foreslået, at man skal beskytte forbrugerne, at såfremt der sker et eller andet.

Inden for Rigsfællesskabet er det ikke på sin plads, at vi skal beskyttes på en svagere måde her i Grønland, hvorfor det er på sin plads, at loven bliver ikraftsat for Grønland. En ikraftsættelse af loven, og Landsstyrets indstilling om,  at brætsalget ikke bliver omfattet, det er vi enig i, således at man særskilt bedømmer selve brætsalget ved en eventuelt ikraftsættelse.

I forbindelse med de kommende initiativer vedrørende brætsalgene, og en lovgivning herom, så har Inuit Ataqatigiit før foreslået, at man efter lammeslagtningen, så har vi også foreslået, at den der selv har slaget efter endt brætsalg af fåre- og rensdyrkød om efteråret, og som er over tidsfristen for videresalg til slagteriet senere på efteråret. Forslaget om ikrafttrædelse af loven er et bevis på, at Danmarks større og større integrering i EU får indvirkning på vort land.

Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre til, at Landsstyrets Lovkontor sammen med Landstingets Lovtekniske Funktion træder mere synlig frem i stedet for at vente på at den danske regering gør noget. Her bør formålet til stadigvæk være en vurdering af hvilke love, der er mere tiltrængte til ikrafttræden for vort land, som ikke er bundne i EU

Med disse korte bemærkninger tiltræde Inuit Ataqatigiit forslaget om ikraftsættelse af loven.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Otto Jeremiassen, derefter Marie Fleischer, men først Otto Jeremiassen.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Vedrørende Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar, der har vi så fra Atassut følgende bemærkninger.

Først skal vi nævne, at der er flere vigtige ting ved en ikraftsættelse af denne lovgivning, bl.a. af man vil give forbrugerne ligeså god beskyttelse som i udlandet, ligesom man også vil harmonisere lovgivningen med andre. Og det synes jeg også er vigtigt, ligesom Landsstyret også har været inde på det i deres redegørelse, idet der er flere regler man måske kan komme skævt ind på ved konkurrencen.

Og i forbindelse med en produktskade, så skal man så også på forskellig måde beskytte forbrugerne. Det er blandt andet derfor at det er vigtigt at loven bliver ikraftsat for Grønland. Som før nævnt så har vi allerede været inde på at forbrugerne bliver beskyttet på en bedre måde, og vi må også sige, at forbrugerne eventuelt kan søge erstatning fra en producent efter en ikraftsættelse af nærværende lov.

Det blev også nævnt at producenterne i Grønland også skal have en ansvarsforsikring, og at de eventuelt kan få en lidt større udgifter, og det bør man også være opmærksom på. Landbrugsprodukter, fiskeriprodukter og jagtprodukter og med hensyn til disse, så nævner Landsstyret at de indtil videre ikke er medtaget, hvor man blandt andet kommer ind på, at man ikke give forsikringsudgifter for brætsalgsstederne. Og ligesom man også inde på, at man gerne vil vente på en samlet vurdering af lovgivningen vedrørende brætsalgsstederne, ligesom man også vurderer om man kan give en samlet lovgivning.

Man har sendt denne lovgivning til høring hos mange, og det har så også resulteret i at man overfor Retsvæsenskommissionen har foreslået, at der kommer en lovgivning på området. Og det vil så også resultere i en smidigere  lovgivning på området, som er harmoniseret.

Og med disse bemærkninger skal vi fra Atassut nævne, at vi støtter Landsstyrets forslag, og foreslår at den bliver udvalgsbehandlet forinden 2. behandlingen. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Marie Fleischer Demokraterne. Derefter Anthon Frederiksen.

Marie Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne er enige i lovens intentioner, men har følgende bemærkninger til det. I Landsstyrets forelæggelse, så kan jeg læse, ”at det er Landsstyrets indstilling at en eventuelt ikraftsættelse af produktansvarsloven også gældende for brædtsalget kan ske på et senere tidspunkt, men bør afvente en samlet vurdering af lovgivningen specielt om brædtsalget m.v.”, citat slut.

Hvornår regner man så med, at man skal have et produktansvar for brætsalg, og hvilke initiativer vil Landsstyret starte for at får et ansvar vedrørende brætsalget. Og Landsstyret siger endvidere og jeg citerer, ”at det er vurderet at de grønlandske producenter som ikke allerede har en produktansvarsforsikring kan få en lidt øget forsikringsomkostninger”, citat slut. Hvor stor en forhøjelse i procent regner man med, der vil være af forhøjelse.

Og med disse bemærkninger anmoder jeg om, at punktet bliver udvalgsbehandlet inden 2. behandlingen.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikrafttrædelse for Grønland af Lov om produktansvar, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

At man forsørger den i Danmark og EU gældende lov om produktansvar til Grønland, finder jeg på vegne af Kandidatforbundet meget betænkeligt, ikke mindst på baggrund af, at der er grund til at frygte at de strenge love, som gælder i EU, som Grønland ikke er medlem af, og som senere hen kan få negativ indflydelse på vores fåreholdere, fiskere og fangeres økonomiske vilkår, og det til trods for, at produktansvarslovens hensigt er at gavne forbrugerne generelt.

Jeg har også bemærket, at ordene i lovudkastets § 4 stk. 4 og 5,  den danske stat er blevet erstattet med ordet staten sikkert på grund af at Grønland ikke er medlem af EU. Ved fremlæggelsen blev det nævnt at høringen er blevet gennemført og derfor er det ønskeligt at få oplyst hvilke svar producenter så som Royal Greenland, KNAPK, Fåreholdere samt andre har svaret til høringen.

Med disse bemærkninger skal jeg på vegne at Kandidatforbundet anbefale, at lovforslaget videresendes til Landstingets Lovudvalg til behandling, og skal samtidig anbefale, at vigtige spørgsmål som besvarelser fra høringen fra producenterne underkastet en seriøs gennemgang.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Til hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse af lov om produktansvar, der bemærker jeg at samtlige partier støtter det videre forløb undtagen Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Anthon Frederiksen sætter spørgsmålstegn ved at vi ikke er medlem af EU, men en stor del af vores eksport går til EU, og det er ikke kun det, men tænker vi på forbrugerne i Grønland, så er det også en beskyttelse af forbrugerne som vi også tænker på.

Hvorfor jeg gerne vil takke for den støtte der er fra partiernes side, og jeg takker også for Inuit Ataqatigiits bemærkninger om vi ikke blot  skal vente på den danske stat, det vil jeg gerne takke for. Jeg ser det som en opfordring.

Men med hensyn til høringsrunden, og Kandidatforbundets spørgsmål, så skal jeg nævne, at KNAPK og Fåreholderne er ikke blevet medtaget i høringsrunden, idet man ikke har medtaget brætsalget. Royal Greenland har være spurgt men har ikke reageret på høringen.

Og med hensyn til brætsalg, så siger vi at nærværende lov ikke skal være gældende for brætsalget før der er sket en samlet vurdering af hele brætssalgsområdet, og på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, hvornår dette arbejde kan være færdiggjort.

Og der var lige en ting til så vidt jeg husker. Og med hensyn til forsikringer, og hvor stor en forhøjelse der så kan være, det er noget som jeg på stående fod ikke kan svare på, men alt i alt så er det kun bortset fra Kandidatforbundets sætten spørgsmålstegn ved punktet, så er resten enige i forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi ved, at rækker man dem en lille finger, så tager man hele hånden eller når man rækker en hånd, så tager man hele armen. Med nærværende lovforslag, som er blevet fremsat, så har man foreløbig ikke medtaget brætsalgsstederne, og det er det  jeg er bekymret for, idet det eventuelt kan få uheldige konsekvenser for fiskere, fangere og fåreholderne, idet udøverne af disse erhverv allerede har store anstrengelser for at udøve deres erhverv.

Går vi ind for nærværende lovforslag, så er det sikkert, at der så kan man godt være nervøs for, at man eventuelt kan ramme disse erhvervsudøvere, hvorfor jeg er tilbageholdende med at gå ind for nærværende lovforslag.

Og derfor må jeg sige, at når jeg ikke helt er 100 % fået oplysning om at det vil være til gavn for disse erhvervsudøvere, og det er det  jeg ikke kan få et svar på, om det eventuelt kan få uheldige konsekvenser for disse erhvervsgrupper, det er derfor jeg ikke kan gå ind for nærværende lovforslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Selvfølgelig ser vi på producenterne, det er for ikke at ramme dem negativt at vi ikke har inddraget dem. Og det vil så også få en gældende lovgivning på området, det vil sige en lovgivning internt på Grønland, idet vi jo hele tiden skal beskytte forbrugerne, det er jo ikke sådan,  at vi kun skal tænke på dem der sælger. Vi har ikke medtaget dem for ikke at skade både brætsalgsstederne, fåreholderne m.m.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er vi så også færdig med behandlingen af punkt 23. Og inden 2. behandlingen af punkt vil den blive sendt til behandling i udvalget.

Og vi går nu videre  til Punkt 24.  Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets ikraftsættelse for Grønland af:
Lov om aktieselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om anpartsselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om erhvervsdrivende fonde (opdatering pr. 14. december 2001), og
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskabet m.v. (årsregnskabslo‑ven)

Og det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, der forelægger punktet.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 24

Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets ikraftsættelse for Grønland af:
Lov om aktieselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om anpartsselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (opdatering pr. 9. januar 2002)
  Lov om erhvervsdrivende fonde (opdatering pr. 14. december 2001), og
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskabet m.v. (årsregnskabslo‑ven)
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(1. behandling)
 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Landsstyret fremsætter hermed Forslag til Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikraftsættelse for Grønland af:  Nyere Lovgivning om aktieselskaber, anpartsselskaber, Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,  Lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabslo‑ven.

I overensstemmelse med den af Landsstyret på forårssamlingen 2002  fremlagte erhvervsfremmeredegørelse forelægges disse som led i Landsstyrets program om ajourføring af erhvervslovgivningen i forbindelse med forbedring af erhvervslivets rammebetingelser.

Der er tale om en ajourføring af den i dag gældende lovgivning på nær en enkel ændring der omtales senere har Landsstyret ikke fundet anledning til at foreslå særlige ændringer for Grønland. Det er Landsstyrets opfattelse, at der på det selskabsretlige område kun bør være særlige lovgivning for Grønland, hvor dette konkret er forbundet med særlige grønlandske forhold.

Anordningsudkastet vedrørende de 5 love har været udsendt i en bred høring. Høringsrunden har ikke givet anledning til særlige kommentarer udover at Grønlandsbanken har foreslået de hjemmestyreejet aktieselskaber omfattet af de særlige regler i aktieselskabsloven om de statslige aktieselskaber.

Landsstyret har vurderet, at de i Danmark gennemførte regler i aktieselskabsloven om statslige aktieselskaber ved forbedret offentlig indsigt i selskaberne ved halvårlig rapporter og særlige revisionskrav også bør være gældende for de store grønlandske hjemmestyreejet selskaber. Små hjemmestyreejet aktieselskaber finder Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt bør omfattes af de særlige regler, på grund af de forventede ekstraomkostninger til opfølgelse på kravene. Grænsen mellem de små, mellemstore og store hjemmestyreejet selskaber foreslås fastsat på samme måde som grænserne mellem små, mellemstore og store selskaber i årsregnskabsloven.

… små selskaber er at de enkelte selskaber i 2 på hinanden regnskabsår på balancetidspunktet ikke overstiger 2 af følgende størrelser. En balancesum på 20 mio. kr., g en nettoomsætning på 40 mio. kr., og et gennemsnitlige antal heltidsbeskæftige i løbet af regnskabsåret på 50 personer.

Selskaber hvor Grønlands Hjemmestyre er minoritetsaktionær omfattes ikke af disse særlige regler, da disse selskaber ikke er ejet af Hjemmestyret.. På trods af at ikraftsættelsen af de skærpede krav til de store og mellemstore hjemmestyreejet aktieselskaber kan påføre disse selskaber ekstra omkostninger er det alligevel Landsstyrets opfattelse, at de mellemstore og store hjemmestyreejet selskaber bør omfattes af de samme regler som de statslige danske aktieselskaber. Dette skyldes, de  grønlandske  borgere bør gives same indsigt i de store og mellemstore hjemmestyreejet aktieselskaber, som de danske borgere har vedrørende de danske statslige aktieselskaber.

For alle 5 loves vedkommende vil lovenes ikraftsættelse ikke have administrative konsekvenser for den grønlandske administration. Beslutningsforslaget om ikraftsættelse af de 4 førstnævnte love var fremsat på efterårssamlingen 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1. behandlingen bortfald ved udskrivelse af landstingsvalg. Det er efterfølgende lykkedes at få også årsregnskabsloven klar til forelæggelse for Landstinget, således at den samlede pakke kan forelægges Landstinget.

Ved den sidste store samlede opdatering af selskabsloven i 1996 var konkursloven også med i den dengang samlede pakke. Da konkursloven har stor sammenhæng med retsplejeloven, og da Retsvæsenskommissionen forventes snart at komme med et forslag ril en ny retsplejelov for Grønland er det fundet rigtigst at afvente retsplejeloven, før der tages stilling til ændringer i konkursloven. Derfor er konkursloven ikke med i den her forelagte lovpakke.

Arbejdet med en eventuelt ajourføring af konkursloven vil starte så snart Retsvæsenskommissionen  forslag til ny retsplejelov forelægger. På denne baggrund skal Landsstyret herefter indstille, at Grønlands Landsting giver sin tilslutning til at afgive udtalelse om, at Grønlands Hjemmestyre gerne ser den forelagte forslag til lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber m.v. i den forelagte form.

Det er af Landsstyret vurderet, at en samlet ikraftsættelse de her forelagte 5 love bør ske samlet, og meget gerne pr. 1. januar 2004, således at erhvervslivet får tid til at indrette sig,  og gøre sig klar til de nye regler ikrafttræden.

Herved overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og vi er så nået til partiernes ordførere. Først er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslag om ikraftsættelse af lov om aktieselskaber, lov  om anpartsselskaber m.v.:

De omhandlede lovforslag indeholder klare formuleringer om hvad loven omfatter og hvem det berører. Således er det i lovforslaget klargjort hvad det offentlige, som eksempelvis Landstinget og kommunalbestyrelserne, har af kompetence, da det i lovforslagene er anvist hvem, hvor, hvornår o.s.v. der skal involveres.

Ligeledes er vi i Siumut bekendt med, at Landsstyret under erhvervs-fremmeredegørelsen i foråret 2002 har bebudet medtagelse af sådanne muligheder.

Hvad angår de Grønlands hjemmestyreejet selskaber, og behovet for at sidestille vilkårene, som gælder for de statsejede selskaber, mener vi fra Siumut, at det er på sin plads, at disse også skal gælde i Grønland. Det gælder aflæggelse af halvårsregnskaber, krav til revisionen m.v. Dog synes det underordnet, at kravene skal gælde de mindre selskaber, som ejes af Grønlands Hjemmestyre, da dette kun vil medføre ekstra omkostninger. Men de større selskaber er dog ikke undtaget.

Fra Siumut er vi enige i, at der skal være klare retningslinier for tilsyn af selskabernes virksomhed. Dette forhold synes dermed medtaget i det forelagte lovforslag.

Afslutningsvis har vi fra Siumut bemærket, at konkursloven ikke er medtaget i de forelagte lovforslag, og at lovforslaget først vil blive forelagt i Landstinget på et senere tidspunkt.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut hermed tilslutte os de fremlagte forslag. Og vi indstiller, at forslagene sendes til behandling i Erhvervsudvalget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og den næste er Johan Lund Olsen,. Inuit Ataqatigiit. Og den næste bliver Otto Jeremiassen fra Atassut.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslaget er en tilpasning af de gældende love til ændringerne i Danmark. Inuit Ataqatigiit vil naturligvis støtte vedtagelsen af forslaget, såfremt Landsstyremedlemmets melding om en mere rationel drift af selskaberne opnås.

Det er bekendt, at Inuit Ataqatigiit finder dette vigtigt, og ligeledes blev dette fremført under efterårssamlingens 1.behandling af forslaget. De seneste hændelser har vist, at det er vigtigt, at der er adgang til kontrol med selskabernes drift, og at der skabes mulighed for at kunne gribe ind i tide, såfremt det viser sig nødvendigt.

Inuit Ataqatigiit har svært ved at acceptere, at konkursloven ikke indgår i forslaget, samt at man vil udskyde beslutningen til Retsvæsenskommissionens endelige betænkning foreligger. Her tales der bl.a. om juridiske rådgivere der er involveret eller har været involveret i konkurssager ikke skal kunne involveres i efterfølgende behandling af sagen. Der er i Puisi A/S – sagen opstået tvivl om netop dette spørgsmål og vi mener, at Landstinget bør sørge for, at disse ikke sker igen.

Vi er alle bekendt med, hvor lang tid vi har afventet Retsvæsenskommissionens færdiggørelse af sit arbejde, og vi vil vente endnu længere på det opfølgende lovgivningsarbejde. Derfor skal vi spørge Landsstyret, om konkursloven ikke kan komme til at træde i kraft, i stedet for at afvente den nye retsplejelov ?

Med dette spørgsmål skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit tiltræder ovennævnte forslag om ajourføring.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste er Otto Jeremiassen, Atassut. Så er det Marie Fleischer.

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

Landstinget har under sit møde 2002 behandlet Erhvervsfremmeredegørelsen, og her er det så hensigterne som Landstinget nøje har behandlet, og på baggrund heraf har man har til hensigt, at man vil tilpasse lovgivningen, og fra Atassut støtter vi fuldt ud, at dette her vil ske.

Fra Atassut har vi lagt mærke til, at med hensyn til de lovforslag, så har Landsstyret i forbindelse med deres høring se på de små, mellemstore og  store selskaber, at disse bliver omfattet af den danske lovgivning samt at de store og mellemstore hjemmestyreejet selskaber og den oplysning der gives, så bør de gives den mulighed, at indsigten bør være gældende som den  er i de danske statslige aktieselskaber.

Grunden til at Landsstyret stiller dette krav støtter vi fra Atassut og endelig støtter vi fra Atassut  de andre af Landsstyrets indstillinger uden større kommentarer. Men hensyn til Rigsfællesskabet, og at de danske love er gældende for grønland samt at dette skal være gældende for Grønland, og at det også er den danske stat der er opmærksom på at disse skal gøres gældende for Grønland, det finder vi som noget .. fra Atassut.

Med hensyn til de for Grønland gældende love har været udført, så skal vi uden yderligere kommentarer indstille fra Atassut, t Landsstyrets indstillinger bliver godkendt her ved 1. behandlingen, og vi henstiller, at de går til 2. behandling i deres foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Marie Fleischer fra Demokraterne, og så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Marie Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

For at få forbedret erhvervenes erhvervsgrundlag, så har Landsstyret fremsat planerne om tilpasning af lovene, og det er vi fra Demokraterne tilfreds med dette arbejde.

Det er glædeligt, at Landsstyret på vegne af hele det grønlandske samfund giver lov til at der gives indsigt til at se dokumenterne, fordi det eller næsten har været sådan, at det ikke var muligt.

At lovforslagene indtræden ikke medfører administrative yderligere omkostninger er Demokraterne glade for, og henviser at den bliver udvalgsbehandlet i Erhvervsudvalget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Til beslutningsforslaget om lovene om aktieselskaber m.v. gældende i Danmark anordnes om ikrafttrædelse for Grønland har Kandidatforbundet efter nøje gennemgang følgende bemærkninger.

For det første skal vi fra Kandidatforbundet udtrykke, at vi finder det mærkeligt, at man under den støt stigende debat om Grønlandsk ønske om selvstyre i disse år oplever, at Landstinget som den øverste lovgivende samling i Grønland blot tilpasse de danske love til Grønland eller at de blot lader de danske love træde i kraft blot ved kongelige anordninger uden at så meget ændre på et enkelt komma. Det finder vi betænkeligt i Kandidatforbundet og må sætte et spørgsmålstegn ved det.

Dog er vi ellers bekendt med at vi hører under den danske Grundlov. Men vi snakker altid om at vi sagtens kan selv. Dig har vi den melding i Kandidatforbundet at vi med hensyn til lovgivning skal Landstinget have større beføjelser, og derfor skal vi anmode om dette til vores Rigsfællesskabs partner.

For vi ved nemlig allerede på forhånd, at man ikke kan sidestille Grønland i forhold til Danmark og ikke mindst på det kulturelle plan og på andre faktiske forhold. For når vi engang får selvstyre og fra Kandidatforbundets side sætter vi ikke spørgsmål ved dette, men forinden vi opnår dette så anser det som nødvendigt fra

Kandidatforbundet, at vi varer størstedelen af lovgivningen. For man kan jo ikke opnå selvstyre ved blot at tilpasse uden at ændre det væsentligt med andre landes love og ikræftssætte dem som lov.

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet endnu engang anmode landsstyret at arbejde for at de love som er godkendt af landstinget og som allerede er trådt i kraft, overdrages til landstinget. For vi har nemlig allerede set at de allerede gældende love i Danmark, når de skal sættes i kraft i Grønland, at landstinget reelt ikke har bemyndigelse til ændringer af lovene og dette er ikke tilsvarende til de faktiske forhold.

Dog med hensyn til de nuværende forhold at det er gældende og med henvisning til de allerede førnævnte og med henvisning vore bemærkninger. Og med henvisning til vores bemærkninger til førnævnte skal vi fra Kandidatforbundet foreløbigt tilslutte os til landsstyrets henstilling om at Grønlands landsting giver sin tilslutning til at afgive udtalelser om at Grønlands hjemmestyre gerne ser det forelagte forslag om når om aktieselskabers lov om anpartsselskaber om lov om visse erhvervsdrivende fondes sat i kraft for Grønland ved kommende anordning i deres forelagte form.

Selvfølgelig skal man også sikre at de forskellige erhvervsdrivende skal have en lovgivning. Og med disse bemærkninger skal jeg på baggrund af de aktuelle forhold blot meddele min tilslutning til bemærkninger til beslutningsforslag. Dog skal vi anmode landsstyret om at landstinget skal blive mere selvstændig under lovgivningsarbejde med den følge at man lovgiver med mere tilsvarende love i Grønland. Fordi man skal jo huske på, at man ikke kan sidestille Grønland til europæiske lande.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Også er det landsstyremedlemmet for erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Jeg siger tak til at med hensyn til bemærkningerne om en kommende anordning således at den lovpakke bliver vedtaget, og der er også nogen partier som ellers har fået tvivl, men afslutningsvis siger at man kan gå ind for dem, og de siger, at man vil støtte og gå ind for den. Og med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets og deres tilslutning her, takker jeg for blot med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. At så har vi en konkurslovgivning selvfølge.

Men grunden til at man afventer at denne ikke bliver omfattet til tilpasning af disse, så mener vi, at vi kan nå at indhente oplysninger i justitsministeriet. Og så skal jeg give tilsagn om at de oplysninger vi får kan gå udvalget og yderligere bemærkninger agter jeg at give bred opbakning til det fremlagte. Men så sagde Anthon Frederiksen, han vil til sidst godkende, så vil jeg blot takke ham.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Det er ikke for forhale sagen, men det som Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg kom ind på at i retsplejeloven, det står i den danske, at vi har ikke nogen straffelovgivning i Grønland. Og da der er en tale om en retsplejelov og den anden er en kriminallov, og det bør lige sættes på plads. Det er det jeg gerne ville præcisere.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og således er dette dagsordenspunkt færdig, punkt 34 og den vil så blive behandlet i landstingets erhvervsudvalg og vi er så nået til punkt 22.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003 kl. ?.

Punkt 22

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland for lov om kontrol af ædle metaller med videre.

(landsstyremedlem for erhverv)

(1. behandling)

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstings beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af en nyere lov om kontrol med arbejder med ædle metaller med videre.

 

Lovens formål er at sikre at vare der udbydes som guld, sølv, platin eller palladium indeholder et vist medium af de pågældende metal og loven regulerer en stempelordning vedrørende lydigheden af det ædle metal. Lovens formål er således en forbrugebeskyttelse. En tidligere udgave af loven er sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning i 1975. Det forelagte udkast til kongelige anordning vil sætte den nu i Danmark i gældende lov i Grønland.

Der er tale om en ajourføring af den i Grønland gældende lovgivning i overensstemmelse med den af landsstyret på forårssamlingen i 2002 fremlagte redegørelse om erhvervsfremme. Der er hverken økonomiske eller administrative konsekvenser ved ikraftsættelsen af den nyere lovgivning ved kongelige anordning. Anordningsudkastet har været udsendt til høring i råstofdirektoratet, økonomidirektoratet, skattedirektoratet, forbrugerrådets sekretariat samt arbejdsgiverorganisationen for handel, service, transport og IT i Grønland, HST s idstnævnte som repræsentant for de butiksdrivende. Høringsrunden har ikke har givet anledning til kommentarer.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra efterårssamlingen 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved førstebehandlingen bortfaldt ved udskrivelse af  landstingsvalg. På denne baggrund skal landsstyret indstille at Grønlands Landsting tilslutter sig at landsstyret meddeler rigsombudsmanden i Grønland at man gerne ser lov om kontrol med arbejder af ædle metaller med videre med ændringer sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning i den forelagte form.

Og hermed overlades landsstyrets indstilling til landstingets velvillige behandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Vi er nu nået frem til partiernes ordfører, først er det Ole Dorph, Siumut, derefter Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Da forslaget til landstingets beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland for lov om kontrol med arbejde af ædle metaller med videre, der forelægges af landsstyremedlemmet for erhverv er nødvendig og den har været sendt til høring til relevante parter. Det er vi i Siumut vores fulde støtte og anbefaler at den sendes videre til andenbehandling i dens nuværende form.

Til sidst vil vi opfordre landsstyret til seriøst at påbegynde forhandlingerne om at hele myndighedsansvaret for råstoffer både administrativt og lovgivningsmæssigt flyttes til Grønland. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og derefter Jakob Sivertsen men først:

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit ser ingen hindring med hensyn til lovforslaget om en revision af lov fra 1975 vedrørende kontrol med arbejder med ædle metaller. Her er der tale om en stempelordning vedrørende lydigheden af produkter som guld, sølv, platin og palladium.

Med hensyn til fremtiden kan man forestille sig en udvinding, forarbejdning og eksport af guld og andre ædle metaller i vort land. Og derfor mener Inuit Ataqatigiit at det er nødvendigt at vi følger med i udlandet. Vi har bemærket at anordningsudkastet har været til høring i råstofdirektoratet, økonomidirektoratet, skattedirektoratet, forbrugerrådets sekretariat, arbejdsgiverorganisationen for handel, service, transport og IT samt de butiksdrivenes forening og at disse ikke har givet anledning til kommentarer.

Med disse bemærkninger tiltræder derfor Inuit Ataqatigiit forslaget om ikrafttræden af lov om ædle metaller.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut, tak.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Den fremlagte anmodning fra den danske regering om landstingsbeslutning til lovens ikrafttrædelse vurderer vi i Atassut som meget væsentligt.

Som bekendt så findes der mange interessante ædle metaller i vort land, men som den dag i dag desværre ikke bliver udnyttet i økonomiske henseende. Når vi så retter blikket imod den forestående guldudvinding i Sydgrønland, så skal vi fra Atassut bemærke at vi fuldt ud støttes intentionen om lovmæssig bestemmelse af mindste lydighed på ædle metaller i eksportøjemed samt til registrering af dokumentation for metallets renlighed. Med denne foranstaltning vil man beskytte købere og brugere lovmæssigt.

I forlængelse af dette skal vi fra Atassut anbefale vort landsstyre til allerede nu at etablere kontakter og undersøgelser med henblik på flytning af hele kompetenceområdet vedrørende råstofforundersøgelser med dertil hørende aktiviteter til Grønland samt de økonomiske aspekter af sagen.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale vores fulde støtte til beslutningsforslaget. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslag til landstingets beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse på Grønland af lov med kontrol med arbejder af ædle metaller med videre.

Vedrørende forslaget til ikrafttræden af loven om kontrol med ædle metaller med videre der går Demokraterne ind for forslaget. Det er glædeligt at tilpasning af loven ikke medfører øgede administrative udgifter. Da der har været høring til de berørte virksomheder samt lovens formål af forbrugerbeskyttelse, så mener Demokraterne ikke at punktet skal udvalgsbehandles.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Idet jeg henviser til mine bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet under behandling af forrige punkter, skal jeg tilkendegive at høring forbindelse med landsstyrets forslag til landstingsbeslutning om ikrafttrædelse og revision af lov om ædle metaller har været et naturligt skridt. Med jeg vil dog gerne vide om smykkeproducenter såsom sølv-, og guldsmede er blevet hørt?

Med disse bemærkninger og med anbefaling om at landstinget indhenter kompetence til selv at formulere love der passer til egne forhold, skal jeg tilkendegive min tilslutning til landsstyrets forslag til landstingets beslutning om ikrafttrædelse af loven.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er det landsstyremedlemmet for erhverv.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Tak. Vedrørende forslaget til landstingets beslutningen om hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om kontrol med arbejde med ædle metaller med videre. Der bemærker jeg at samtlige partier og Kandidatforbundet de giver deres fulde støtte til dette og det takker jeg for.

Og Anthon Frederiksen har et lille spørgsmål om smykkeproducenter af guld-, og sølvsmykker har været hørt. Der skal jeg bemærke, at man selvfølgelig har hørt forbrugernes repræsentanter ligesom butiksindehavernes repræsentanter, nemlig HST har været hørt. Og det er det svar jeg kan give dig.

Og Atassut og Siumut indstiller at man hjemtager hele ansvarsområdet ved råstoffer til Grønland, hvor de opfordre at hele administrationen flyttes fra Danmark til Grønland, således at den dobbelte administration bliver afsluttet. Selvfølgelig vil landsstyret undersøge om det ville være muligt at flytte resten af afdelingerne til Grønland, således at der kun bliver et kontor. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og dermed er der så en samlet tilslutning til forslaget til landstingets beslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om kontrol med arbejder af ædle metaller med videre. Og det er så noget som landsstyret selvfølgelig vil fortsætte at arbejde videre med.

Og det næste vi nu skal behandle er punkt 7.

  4. mødedag, fredag  7. marts 2003,  kl. ?.

Punkt 7

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge forslag til ændring af landstingslov om Grønlands inddeling af landsdele og kommuner. Forslaget er fremsat som konsekvens af at Sisimiut og Maniitsoq kommune  i forbindelse med at Kangerlussuaq pr. 1. januar 2001 overgik til Sisimiut Kommune, indgik aftale 9. august 2001 om en ny grænsedragning mellem de 2 kommuner, således at Kangerlussuaq bliver et normalt samfund indenfor en kommune således at man sikre vandforsyningen indenfor kommunegrænsen indenfor de beboede område.

Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende forslag foretaget høring i de respektive kommuner, da der ved denne høring har vist sig nogle fejl og misforståelser omkring koordinatangivelserne, er der ved nærværende forslags endelige udformning foretaget den nødvendige justering af koordinater og lovtekst. Således at det fremsendte forslag afspejler den aftale som de 2 kommuner indgik i august 2001.

Idet jeg henviser til bemærkningerne til lovforslaget som til det vedlagte kortbilag, skal jeg hermed indstille at lovforslaget overgår til andenbehandling i sin foreliggende form. Tak.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Vi går over til partiordførerne, Ole Dorph, Siumut, den næste er så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Fra Siumut er vi enige i ændringsforslaget til landstingsloven, hvor man har revideret loven som i langt højere grad imødekommer aftalen mellem Maniitsup Kommunia og Sisimiut og vi støtter forslaget og at den bliver godkendt i den foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og den næste er så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit også er det Jensine Berthelsen, Atassut.

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit i forbindelse med at redegørelsen blev fremsat omkring Kangerlussuaq skal overgå til Sisimiut, opfordre Inuit Ataqatigiit at landsstyret at dette skulle forhandles mellem disse 2 kommuner.

Dengang blev det gennem forslag til landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner foreslået at vandværket i Kangerlussuaq, renovation af restauranten, visse turistvirksomheder skulle høre under Maniitsoq Kommune. Med disse bemærkninger, så er det glædeligt at de 2 kommuner indgik om en kommunegrænse mellem de 2 kommuner vedrørende Kangerlussuaq.

Og med disse bemærkninger accepterer Inuit Ataqatigiit at forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele om kommuner forelagt af landsstyreformanden går til andenbehandling nærværende form. Og således bliver Sisimiut Kommune dermed større.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut og den næste er så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Under henvisning til Kangerlussuaq indmeldelse i Sisimiut Kommune pr. 1. januar 2001 er det blevet nødvendigt at korrigere grænsen mellem Sisimiut og Maniitsoq, og at dette skal så ske ved ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner. Og da ændring efter hvad Atassut har erfaret er sket i fuld overensstemmelse mellem Maniitsoq Kommune og Sisimiut Kommuner, indstiller Atassut at forslaget godkendes som foreslået og videresendes til andenbehandling.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.

Demokraterne har forståelse for ændringen af kommunegrænsen mellem Sisimiut og Maniitsoq og dermed går vi ind for forslaget. Demokraterne anbefaler at den overgår til andenbehandling i sin foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, så har vi følgende bemærkninger til den fra Kandidatforbundet:

På baggrund af de fremlagte oplysninger fra forslaget og ikke mindst også som det allerede er sagt enigheden mellem Maniitsoq og Sisimiut kommune tilslutter vi ændringsforslaget fuldt ud.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak. Jeg kan forstå at der overhovedet uden tvistigheder vil denne sag blive færdigbehandlet også under førstebehandling og det er jeg glad for.

Og det er så at man hermed stempler de 2 kommuners enighed og jeg er glad at landsstyrets forelæggelse bliver godkendt, og jeg håber så på at der vil herske samme enighed når andre kommuner fusionerer. Det er blot for sjov jeg siger det. Tak.

Og med hensyn til kommunernes fusion, det vender man tilbage til. Og dermed er punkt 7 førstebehandling færdig og den overgår til andenbehandling i sin forelæggende form.

Og vi er så nået til punkt 8.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 8

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.

(landsstyreformanden)

(1. behandling)

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

På landstingets efterårsmøde 2001 og forårsmødet 2002 drøftede landstinget hvilke arbejdsopgaver der skulle varetages  i landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber.

På baggrund fra landstingets lovudvalg besluttede landstinget at anmode landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til landstingslov om landstinget og landsstyret, således at der skabes klar hjemmel for landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision.

På denne baggrund har landsstyret udarbejdet nærværende forslag som sikre at landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber, har mulighed for også at foretage en revision af landsstyret og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder. Landsstyret har samtidig fundet anledning til at præciserer reglerne for offentliggørelse af landstingets forhandlinger med tilhørende bilag.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til landstingets velvillige behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til partiernes ordførere, først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget der efter separering af landstinget og landsstyret tydeligt viser værdsættelsen af demokratiet.

Indledningsvist skal det nævnes at forslaget fra medlemmer i revisionsudvalget blev drøftet på landstingets forårssamling 2002 og på landstingets efterårssamling 2001 med tilslutning af landstinget og er således en direkte opfølgning på forslag til arbejdsopgaverne.

Grundlaget til forslaget har 3 hovedformål, som er for det første, at revisionsudvalget skal have en klar bemyndigelse til at iværksætte en forvaltningsrevision. Og for det andet, at revisionsudvalget skal have mulighed for at have indsigt i selskaber der er helt eller delvist ejet af Grønlands Hjemmestyre, samt til sidst og for det tredje at revisionsudvalget skal have mulighed, for at have indsigt i alle midler som er bevilget gennem finansloven.

I denne debat skal vi fra Siumut nævne at vi er meget vågne overfor om der i henhold til bestemmelsen i forslaget til forvaltningsrevisionen, at revisionsudvalgets mulighed for at have indsigt er god nok. I den forbindelse husker vi tydeligt det første forslag. Når vi har sagt det, vil vi fra Siumut til landsstyrets forelæggelse i dag tilslutte os, at landstingets revisionsudvalg udover den almindelige revision kan foretage revision af landsstyrets og underlæggende institutioners administration.

Når vi har givet tilslutning dertil skal vi i forbindelse med det fremtidige arbejde venligst overfor udvalget opfordre til at inddrage nedennævnte i deres vurdering.

I forbindelse med det nuværende forslag til en forvaltningsrevision finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt at følgende inddrages i det fremtidige videre arbejde.

Ændring nr. 1 som er et nyt stykke 2. Vi ønsker fra Siumut med sikkerhed have oplyst, at henvisninger i stk. 1 som ønsket bliver taget med, det vil sige, at de forskellige virksomheders alle administrationers og virksomheders regnskaber kan indhentes.

I den Danske Rigsrevisionslov og i Statens Rigsrevision med folkevalgte bliver det, at have mulighed for at indhente delt op i flere paragraffer, således at Statens Rigsrevision og Rigsrevisionen med folkevalgte kan foretage forvaltningsrevision og regnskaber, der ikke bliver revideret af Statens Rigsrevison, men revideret af andre. Eksempelvis forholder det sig således med virksomheder, der modtager tilskud fra statens aktieselskaber. I henhold til det  vi kan se i Siumut, har man ikke opnået dette i fuld omfang.

Her tænkes på midler bevilget gennem finansloven og således er det sådan, at man kan foretage revision af alle bevillinger til Grønlands Hjemmestyres selskaber gennem tilskudsgivningen og servicekontrakter. Det vil sige stk. 2 og 3 i det oprindelige forslag. Derfor skal vi fra Siumut opfordrer til at landsstyret skal sikre at bestemmelsesforslaget, nemlig at det skal sikres at den bliver gældende for fremtiden, eller at der i et nyt stk. 2 fremkommer et nyt forslag, således at udvalget ikke kun foretager revision af offentlige selskaber. At denne begrænsning skal være gældende er landsstyrets mål, står der direkte i 1. afsnit i bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.

For at undgå det, et det af Siumuts opfattelse, at den første sætning skal følgende indsættes:

At revisionsudvalget har ret til at foretage forvaltningsrevision i alle områder, derudover skal den næste sætning udgå som en nemlig det område hvor det udfører finansiel revision. Det vil vi i Siumut er sikre er således, at der i bemærkningerne skal stå følgende eller at der i den forbindelse må nævnes fra landstinget ordene: at forvaltningsrevisionen ikke skal afgrænses. Vi håber, at landstinget og landsstyret ville være enige i denne vurdering.

Udbygningen af muligheden for at foretage forvaltningsrevision synes at være for lidt, jævnfør sidste års betænkning fra lovudvalget, da man blandt andet også drøftede, at man skal kunne få indblik i alle finanslovens bevillinger, da man i vurderingen gik ud fra at revisionsudvalget altid har haft denne mulighed.

Derfor vil vi fra Siumut påpege at en del af lovudvalgets betænkning, forholdet omkring indblik i Grønlands Hjemmestyrets selskaber også med hensyn til andre indsigtsforhold, kan regne med at de endnu vil mangle. Derfor vil vi fra Siumut spørge, hvor langt man er nået med arbejdet omkring disse forhold?

Endvidere er det spørgsmålet om hvor meget det vil koste at foretage forvaltningsrevision af de offentliges selskaber. Vi mener i Siumut, at landstinget selvfølgelig vil efter et beslutningsgrundlag fra revisionsudvalget og landstingets sekretariat komme med beslutning omkring dette. På den måde ville det være nødvendigt med en bevilling i landstingets finanslov. Derfor skal man være forsigtig med at man udover disse sætter begrænsninger på revisionsudvalgets muligheder for at foretage forvaltningsrevision af det offentliges selskaber. Se citatet i fra lovudvalgets betænkning, hvor det nævnes, og jeg citerer ”Grønlands Hjemmestyre skal ikke have uhensigtsmæssige udgifter og at den skal bruges fornuftigt for at det ville være passende som rationaliseringsgevinster”. Med det sidste eksempel er det af Siumuts opfattelse, at man skal undgå at få det frem som et særskilt krav, når revisionsudvalget i henhold til det nye regelsæt må træffe en beslutning om hvilke områder man vil foretage revision. Derfor er det i forbindelse med behandlingen af denne dagsorden spørgsmålet, at vi må begynde at debattere hvem der skal betale den eksterne revision.

Om budgettet kan overflyttes til landstingets budget, således kompetence, ansvar og bevilling kan følges ad, og således kan man mere koordinere og smidigt lægget et budget for revisionen eller forvaltningsrevision, samt at den eksterne revision ikke længere er med. Det vil sige landsstyret. Revisionen må med hensyn til betaling ikke være i berøring fra det område, de skal foretage revision over, det vil sige landsstyret. Det er korrekt at landsstyret selv foretager revision for sig selv, foretager en intern revision. Når landsstyret med hensyn til planlægning af landskassens regnskaber har behov for råd og vejledning, kan man eksempelvis benytte sig af en ekstern revision som konsulent.

Og med disse bemærkninger fra Siumut giver vi vores tilslutning til forslaget og vi håber at man i lovudvalgets arbejde vil inddrage disse bemærkninger i sin vurdering. Med disse bemærkninger vil vi inden andenbehandlingen af forslaget med sædvane omhyggeligt deltage i behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forhold de fremlagte ændringsforslag føler Inuit Ataqatigiit ingen grund til et længere ordførerindlæg, da disse forslag repræsenterer de ændringsbehov, som de samlede landstingets øvrige partier og medlemmer har efterlyst siden forrige valgperiode.

Samtlige ændringsforslag vil derfor møde fuld opbakning fra vores side, idet der allerede fra i år blandt andet sigtes til at skabe klar hjemmel for revisionsudvalget til at iværksætte forvaltningsrevision. Derved vil revisionsudvalget ud over den traditionelle revision også få et værktøj til at iværksætte en revision af landsstyret og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder. Dette anser vi som et rigtigt tiltrængt initiativ, som vi har manglet i mange år.

Da Inuit Ataqatigiit i øvrigt ikke har nogen indvendinger imod de andre forslag der ligeledes er fremlagt, meddeler vi vores fulde tilslutning og vil allerede her tilkendegive, at vi vil stemme for ændringsforslagene under anden og 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til det af landsstyreformanden på vegne af landsstyret fremlagte har Atassut følgende bemærkninger:

Landstingets revisionsudvalg arbejdsområde blev i 2001 behandlet som punkt 59 under mødet. Endvidere blev punktet behandlet som punkt 34 under landstingets forårssamling.

I forbindelse med landsstyrets ændringsforslag til landstingsloven bliver der føjet et nyt afsnit umiddelbart efter paragraf 17 stk. 1. Som stk. 2 ønskes anført at revisionsudvalget efter afslutning af opgaver skal orienterer landsstyret om konklusionerne og stk. 2 i landstingsloven skal så ændres til at være stk. 3 i stedet for. I paragraf 34 ønskes ordet dagsorden ændret med tilhørende bilag.

Vi er i Atassut tilfredse idet der i ændringsforslaget lægges op til at revisionsudvalget for større kompetence. Årsagen til vores tilslutning er blandt andet det faktum, at det bliver muligt gennem revisionsudvalget at indhente oplysninger fra hidtil for os hermetiske lukkede aktieselskaber, som blandt andet får tilskud fra Grønland Hjemmestyre.

Vi mener i Atassut, at kravet er blevet vurderet omhyggeligt. Vi kan derfor konkludere, at revisionsudvalgets kompetence er blevet synliggjort og smidiggjort.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os forslaget, og anbefaler at punktet andenbehandles uden ændringer.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Demokraterne har følgende korte bemærkninger her i forbindelse med behandlingen af nærværende punkt.

Fra Demokraternes side sætter vi pris på gennemsigtighed af måden af offentlig virksomhed drives på, og fra Demokraternes side sætter vi pris på at arbejdsgivernes kontrolmuligheder af om arbejdstageren udfører sine opgaver og forpligtigelser på forsvarlig kan udøves. Dette mener vi sikres på alle måder gennem nærværende overskuelige ændringsforslag, og vi skal derfor med disse ganske få bemærkninger tilslutte os dette forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret og skal meddele, at vi i forbindelse med anden og tredje behandlingen også vil stemme for forslaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet med interesse undersøgt landsstyrets ændringsforslag til landstingsloven om landstinget og har følgende udtalelse:

Vedrørende ændringsforslaget om landstingsloven om landstinget og landsstyret kan vi fra Kandidatforbundet se, at landsstyret har prøvet at lave et ændringsforslag om at give landstingets revisionsudvalg et mere klart arbejdsfundament i forbindelse med deres revision af Grønlands landskasse. Idet det er landstingets krav fra efterårssamling 2002. Men efter det hvad jeg fra Kandidatforbundet kan se, at man fra landsstyret ikke vil følge i større omfang efter landsstyrets revisionsudvalgs forslag om bedre lovmæssige arbejdsredskaber under landstingssamlingen i efteråret 2002, hvor forslaget blev støttet af hele landstinget og blev accepteret under landstingssamlingen i foråret 2002. Og derfor finder jeg det uforståeligt, hvorfor landsstyret ikke vil følge landstingets tidligere indstilling. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundets side klart og tydeligt, at det virkelig er uacceptabelt at landsstyret går udenom landstingets afgørelse, for det var ellers meningen at landsstyret skal arbejde efter landstingets afgørelse og tilladelser. For dengang krævede vi fra Kandidatforbundet at hovedmindstekravet skal være, at landstingets revisionsudvalg, der får tilskud og finansieres via landstingets finanslov selvfølgelig som helhed skal kunne undersøges fuldt ud af revisionsudvalget. Dette var også med i revisionsudvalgets egne krav. Som sagt blev dette støttet af hele landstinget. Landstingets revisionsudvalg har jo i forbindelse med redegørelsen i efteråret 2002 meddelt landstinget om at der er behov, for at udvalgets kompetence øges og tydeliggøres og senere under landstingssamlingen i efteråret 2001 gav hele udvalget forslag til landstinget om følgende:

For det første at man skal kunne lave revision om myndighedernes ledelse, sådan at det bliver muligt at vurderer om vedrørte myndighed har forvaltet pengemæssige sager ordentligt. Sager som man skal være påpasselig med.

Og for det andet ret til at få oplysning om hjemmestyrets aktieselskaber.

Og endelig som det tredje ret til at få oplysning om økonomiske ydelser via finansloven. Disse tilskyndede landstingets lovudvalg under forårssamlingen med betænkning ved at meddele følgende og jeg citerer ”derfor mener lovudvalget, at hvis hele målet i revisionsudvalgets forslag skal realiseres, skal rammerne såsom til landstingets oplysningsret og til landsstyrets forvaltning af hjemmestyrets interesse som aktieejere stabiliseres. Denne er i overensstemmelse med landstingets finansudvalgs opfordring”. Det var dette der blev afgjort fra landstinget.

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet og fra andre partier som det blev sagt allerede under den forrige landstingssamling, at man ikke kan accepterer at landsstyret meget mangelfuldt har prøvet på at fuldfører noget, som landstinget har afgjort.

Oven på dette mener vi fra Kandidatforbundet, at landsstyrets handlinger bør vurderes som misrøgt af deres forpligtigelser. Fordi, som vi allerede har sagt skal landsstyret arbejde efter overensstemmelse med landstingets bemyndigelser og afgørelser og tilladelser. Det er jo ikke sådan, at landsstyret skal være det overordnede for landstinget. Nej, landstinget er på vegne  af befolkningens arbejdsgivere for landsstyret og tinget styrer landsstyret i det daglige. Og jeg ønsker af lovudvalgets betænkning nøje bliver vurderet i forbindelse med denne sag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret, nemlig revision af landskassen og hvilke opgaver landstingets udvalg skal udfører.

Der bemærker jeg, at flertal af partierne støtter forslaget og selvom de bemærkninger som Kandidatforbundet har brugt, hvor man ligesom mener, at landsstyret tilsidesætter nogen opgaver som misrøgt.

Men Siumuts bemærkninger skal jeg ikke kommenterer yderligere, idet jeg mener, at man ville tage disse ting med i det videre udvalgsarbejde og det er slet ikke landsstyrets intention, om at begrænse de meldinger der kommer ud til landstinget. Og såfremt det så bliver sendt videre til landsstyret fra udvalgets side, så vil vi selvfølgelig tage stilling til det. Det er slet ikke som det blev nævnt fra Kandidatforbundets side, at landsstyret prøver at sætte nogen begrænsninger, og det har heller aldrig været hensigten at skjule noget.

Vi lever i et demokratisk land og har også pligt til at give alle de informationer, som måtte være relevante. Og de bemærkninger som nu er faldet, og der har landstingsmedlemmerne også selv mulighed for at rette henvendelse til landsstyreområderne og få de alle de oplysninger, de har behov for. Og den mulighed har man allerede. Men vi ved at der bliver udført store arbejdsopgaver i revisionsudvalget, og derudover så har finansudvalget også den der ligesom har kontrol over landsstyrets arbejde og her bliver der behandlet en masse spørgsmål, og som også nogen gange kan være meget tidskrævende også for landsstyrets arbejde. Men det er vores pligt at besvare alle de relevante spørgsmål, det bliver stillet til os.

Og jeg er også glad for det mål man har sat sig, og vi skal også huske på, at vi ikke blot sidder her for at revidere hinanden. Der er ingen der prøver på at skjule noget som helst eller prøver på at omgå reglerne.

Med hensyn til om at få oplysninger over bevillingerne over finansloven, der kan man selvfølgelig bruge landstingssekretariatet eller man kan rette en direkte henvendelse til direktoraterne for at indhente de oplysninger, man måtte ønske sig.

Der er ingen der prøver på at skjule noget som helst fra hvem som helst. Men jeg mener, at de ting der er blevet draget frem her, vil blive nøje behandlet i udvalgsarbejdet. Men når den tid så er kommet, så skal vi så vurderer udvalgets arbejde i landsstyret.

Men jeg bemærker, at der er bred opbakning omkring lovforslaget. Og de bemærkninger, der så kommet fra Siumuts side vil så selvfølgelig blive behandlet i udvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Når jeg har sagt mine bemærkninger, så har det sit grundlag i at revisionsudvalget selvfølgelig og de revisionsudvalg der har været under de foregående valgperioder, de har stillet krav til landstinget, især med hensyn til Diskosagen, Puisisagen, da man solgte KNI, så har revisionsudvalget haft en meget penibel situation, og det er den situation jeg ikke ville have, vi kommer ud for igen. Hvorfor vi må finde en helhedsløsning ved nærværende lovforslag.

Men jeg bemærker også i forbindelse med landsstyreformandens besvarelse, at det er støtteværdigt idet Siumut også selvfølgelig har taget en masse ting med, og det er ganske forståeligt. Og derfor er det også glædeligt, at man tager alle disse ting med i den samlede vurdering, og det er jeg glad for.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er vi så også færdige med nærværende punkt, det vil sige partierne og Kandidatforbundet har ønsket nogen ting undersøgt, og det vil så blive gjort i udvalgsarbejdet.

Og nu er vi nået frem til punkt 90.

Og det er forslagsstilleren Johan Lund Olsen, der forelægger for sit forslag.

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 90

Forslag til landstingets beslutning om at landsstyret pålægges at fremlægge ændringsforslag til § 5 i landstingslov om landstinget og landsstyret, hvorefter landsstyret uden at ville gøre brug af muligheden for at udskrive valg – kan forpligte landstinget til at udpege et nyt landsstyre. Set i lyset af den udvikling der hidtil har fundet sted i forholdet mellem landsting og landsstyret, ønskes herudover truffet beslutning om at landstingets formandskab og lovudvalg i et samarbejde med landsstyret igangsætter overvejelser over yderligere ændringer af landstingsloven.

(Johan Lund Olsen)

(1. behandling)

Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Efter bestemmelsen i §5 i landstingsloven om landsting og landsstyre kan landstinget med simpelt flertal afsætte enten hele eller et enkelt landsstyremedlem. Afsættes blot et enkelt landsstyremedlem indstiller landsstyreformanden et nyt medlem, der herefte r vælges af landstinget. Afsættes derimod hele landsstyret eller landsstyreformanden det hele landsstyret falder med vedkommende, skal landstinget først forsøge at danne et nyt landsstyre med en ny landsstyreformand. Denne regel kollidere imidlertid med en anden bestemmelse i §5, hvorefter landsstyreformanden i samme situation har ret til at udskrive nyt valg.

Tænker man sig til et eksempel, at landstinget med simpelt flertal beslutter at afsætte landsstyret, er det med de nugældende bestemmelser ikke til at afgøre om landstingsflertallet har ret til at udpege et nyt landsstyre eller om den afsatte landsstyreformand forinden skal have lejlighed til at udskrive nyvalg til landstinget.

Hvis et flertal i landstinget har kunne vælte landsstyret, vil der være formodning for at der i dette flertal også ville være grundlag for at finde en ny landsstyreformand, der kan danne et landsstyre. Men denne mulighed kompromitteres af den afsatte landsstyreformands adgang til at opløse landstinget forinden. Så længe landstinget positivt skal vælge landsstyreformanden og samtlige medlemmer af vedkommendes landsstyre, det vil sige positiv parlamentarisme, bør landsstyreformandens herredømme over landsstyredannelsen være begrænset.

Ifølge bemærkningerne til lovens paragraf er det imidlertid den afsatte landsstyreformands suveræne afgørelse, at vurdere om der består nogen realistisk udsigt til at danne et landsstyre under en anden landsstyreformand eller om vedkommende straks skal skride til den mulighed, at udskrive et nyt valg.

Ordningen er herefter at afgørelsen om udskrivelsen af nyvalg træffes af den afsatte landsstyreformand, når og såfremt muligheder for at danne et nyt landsstyre har vist sig at være udtømt. Konstruktionen forekommer besynderligt, men det er så det, der står i loven. Ved at lægge afgørelsen i hænderne på den landsstyreformand som landstinget netop har afsat har landstinget fraskrevet sig den rådighed, som de netop var bestemmelsens formål at fastholde, og man kan næppe forvente at den afsatte formand skal udvise store bestræbelser på, at finde en ny landsstyreformand blandt den kreds af landstingsmedlemmer der netop har afsat vedkommende.

I bemærkningerne i den forbindelse § 5 og der er § 5,1, § 5 stk. 2, stk. 3 og helt op til stk. 9 og næsten alle sammen kollidere med hinanden. Altså i bemærkningerne til loven er de til for at landstinget under alle omstændigheder selv kan udskrive et nyvalg ved landstingslov. Det er vanskelligt at se hvilken interesse et landstingsflertal i denne situation skulle have i at udskrive nyvalg til landstinget, som det var tilfældet i januar 2003, når udskrivelse af nyvalg så kort tid efter det seneste afholdte valg ville være meningsløst og spild af samfundsmidler. I sådanne situationer består der aktuelt ingen muligheder for landsstyret til at træde tilbage med henblik på dels at landstinget kan udnævne et nyt landsstyre, og dels at landstinget kan forhindre landsstyreformanden til at udskrive et valg ”i utide”.

Derfor fremsætte Inuit Ataqatigiit dette beslutningsforslag, hvorefter landsstyret uden at ville gøre brug af muligheden for at udskrive nyvalg, kan forpligte landstingets til at udpege et nyt landsstyre. Udgangspunktet må være, at den myndighed der har beføjelsen til at udnævne landsstyret også må have kompetencen til at afsætte det samt en kompetence til at danne et nyt landsstyre. Den udvikling der hidtil har fundet sted i forholdet mellem landsting og landsstyre, især efter den seneste reform, hvor landstingets administration blev adskilt fra landsstyret i 1997, gør det oplagt at foretage denne ændring. Dette synes nødvendigt med henblik på at fastholde hjemmestyrelovens intentioner om at det altid er landstinget som positivt skal vælge landsstyreformanden og samtlige medlemmer af vedkommende landsstyre.

Herudover finder Inuit Ataqatigiit det ønskeligt at landstingets formandskab og lovudvalg i et samarbejde med landsstyret igangsætter overvejelser over yderligere ændringer af landstingsloven om landstinget og landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går så over til partiordførerne først er det Hans Enoksen, landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landsstyret har følgende besvarelse til Johan Lund Olsens forslag:

Det er landsstyrets politik at prioriterer de sager, som kan medvirke til at give Grønland og den enkelte borger i Grønland et grundlag for en fremtid i udvikling. Vi har mange opgaver der skal løses, der skal bygges boliger, skabes grundlag for udvikling af erhvervslivet og dermed grundlag for nye arbejdspladser. Det er af landsstyrets opfattelse at vi alle både landsstyret, landstinget, kommunerne og vore organisationer bør koncentrere vores kræfter om de store opgaver som har afgørende betydning. Det kan ikke afvises at landstingslov om landsting og landsstyre indeholder bestemmelser som ikke er tidssvarende og som kunne trænge til justeringer. Det er imidlertid landsstyrets vurdering at de uhensigtsmæssigheder  der måtte bestå ikke har en karakter som gør det nødvendigt at tilsidesætte andre og vigtigere opgaver. Erfaringerne viser da også, at mange af de spørgsmål der knytter sig til landstingets arbejde, har kunnet løses i landstingets forretningsorden. Som en del af opfølgningen på selvstyrekommisionens betænkning vil der også blive lejlighed til at drøfte principperne for udformning af et nyt regelgrundlag for landstinget og landsstyret og samarbejdet mellem disse myndigheder.

I § 5 i landstingslov om landstinget og landsstyret indgår som led i en samlet organisering af arbejdsdeling mellem landstinget og landsstyret og forholdet mellem disse muligheder. Et flertal af landstingets medlemmer landsstyret, ligesom et flertal af landstingets medlemmer kan vedtage at afsætte landsstyret.

Mistillidsafstemninger er et så fundamentalt skridt, at det må have konsekvenser for såvel landsstyret som det flertal der stemmer for et forslag om at udtrykke mistillid. Det vil efter landsstyrets  opfattelse være skadeligt for arbejdet i landstinget og landsstyret, hvis der laves regler som betyder, at der kan vedtages forslag om mistillid i tide og utide uden at det har konsekvenser for landstingets og landsstyrets folkelige mandat. Mistillidsafstemninger er og skal være undtagelsen.

Udtrykker et flertal af landstingets medlemmer mistillid til det landsstyre som det selv har valgt, må man som et mindstemål kunne forvente, at dette flertal også vil gå til valg på spørgsmålet.

Med disse bemærkninger kan landsstyret ikke anbefale at forslaget fremmes yderligere. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og det er nu at vi først er nået frem til partiernes ordførere, først er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Jeg siger tak til formanden. Landstingsmedlem hr. Johan Lund Olsen har på vegne af landstinget stillet et beslutningsforslag som vi i Siumut nøje har vurderet og har så følgende bemærkninger:

Fra Siumut har vi god forståelse for landsstyrets besvarelse vedrørende landsting og landsstyret, hvor der er en lovgivning, som indeholder nogen utidssvarende lovgivninger og som så bør tilpasses. Og såfremt der er en utidssvarende lovgivning, det kan man så finde en ordning gennem vores forretningsorden, og landsstyret har så også givet en besvarelse, der rimer i forhold til de. Og det synes vi også er helt på sin plads, således ansvaret mellem landsting og landsstyret, idet man så ville kunne snakke om en kompetencefordeling med disse 2. Vi er fra Siumuts side tilfredse med den besvarelse som landsstyret har givet, og vi er også i Siumut klare til at tage en videre diskussion på det.

Med disse korte bemærkning, skal vi fra Siumut give vores udtalelse, til at vi ikke vil gå ind for nærværende spørgsmål.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatagiit, derefter Jensine Berthelsen, Atassut, først:

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Siden Inuit Ataqatigiit påbegyndte sit arbejde i Grønlands landsting for 20 år siden, har vi fundet det vigtigt og finder det fortsat vigtigt, at forretningsgangen i landstinget sker ud fra demokratiske principper og generelt udformes som vi kender fra parlamenterne i de nordiske lande.

Udformningen af forretningsordenen for landstinget som nu er tilpasset sker efter almindelige parlamentariske principper. Det er ligeledes blevet en almindelig praksis at vi arbejder efter uskrevne regler, og som vi praktisere i forståelse med hinanden i landstinget. Det er imidlertid endnu nogle bestemmelser i vor lovgivning og forretningsorden om det parlamentariske arbejde, som er upassende og som derfor bør fremgå klarer i loven.

I det forslag landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremlagt på vegne af Inuit Ataqatigiit sigtes det til, at der bør ske en tiltrængt og nødvendig klargørelse og tydeliggørelse af lovgivningen og forretningsorden. Disse handler om landstingets mulighed for enten at indsætte eller afsætte et landsstyre.

Landsstyreformandens ene bemyndigelse til udskrive nyvalg samt muligheden for nyindsættelse af et andet landsstyre under en igangværende valgperiode. Landsstyrets svarnotat til medlemmet er utilstrækkeligt, og vi beklager, at svarnotatet går uden om det egentlige sigte med forslaget. Det der sigtes til er de rettigheder, som landstingets partier og øvrige medlemmer af tinget principielt har i medfør til de intentioner der ligger bag landstingsloven og forretningsordnen.

Efter Inuit Ataqatigiits mening skal sagen uden forsøg på at vige udenom undersøges af landstingets formandskab og landstingets lovudvalg. Og når landsstyret pålægges sådan en sag, skal det seriøst behandles og færdiggøres. Inuit Ataqatigiit finder at der er behov for et klart regelsæt over hvilke muligheder der bør være i tilfælde af en opstået politisk krise som skal tydeliggøre hvilke forpligtigelser landstinget og landsstyret har på given tidspunkt.

Det vigtigste mål i ændringsforslaget er retningslinier for i tilfælde af et landsstyre kommer i mindretal samt klargøring af gældende regler ved en justering af den ovennævnte paragraf, at et andet flertal af partier kan danne et landsstyre.

I landsstyrets svarnotat kan man fornemme en vis uvilje, der muligvis har sin baggrund i hans egne personlige oplevelser i den sidst konstituerende samling i januar. Imidlertid vil Inuit Ataqatigiit slå fast, at de foreliggende grundlag er af principiel betydning og har ikke noget med enkeltpersoner at gøre, idet forslaget sigter mod klargørelse af landstingets forretningsorden.

Vi er vidende om, at også selvstyrekommissionen har berørt netop dette spørgsmål og taget principiel beslutning herom. Derfor vil vi gerne afvente kommissionens betænkning til efteråret. På denne baggrund skal Inuit Ataqatigiit og vi har i vores forslag sagt, hvordan loven nu ser ud, og hvordan det så kan se ud fremover. Og på denne baggrund skal Inuit Ataqatigiit foreslå at landstinget vender tilbage til nærværende forslag til efterårssamlingen og skal samtidig anmode om at forslaget behandles i landstingets lovudvalg forinden den endelige beslutning tages herom.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut, derefter Per Berthelsen, Demokraterne.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har stillet et beslutningsforslag i henhold til §32 i landstingets forretningsorden, således at landstinget kan vælge et nyt landsstyre såfremt man vælger et landsstyre, idet man anser det for ikke at være på sin plads at landsstyreformanden blot udskriver et nyvalg.

Og fra Atassuts side har vi så følgende  bemærkninger til det:

Forslaget kan vi principielt godt forstå fra Atassuts side og selvom vi også kan støtte det, idet vi godt kan se, at der er nogen ting i lovgivningen, som ikke helt harmonerer overens med de arbejdsopgaver der måtte være. Men det ville være bedst at vi finder en løsning som hele befolkningen kan stå samlet om, og da selvstyrekommissionen allerede har taget opgaven om og dermed også kommer med en indstilling herom. Og da vi ikke skal finde en hovsaløsning, så ønsker vi, at vi afventer selvstyrekommissionens indstilling herom, hvorfor ikke kan opfordre til at lovforslaget bliver godkendt i sin foreliggende form.

Selvstyrekommissionen har været inde på at man så vil komme med et forslag og indstilling til lovgivningen omkring landsting og landsstyre og efter det vi er parate fra Atassuts side, så vil har man forskellige muligheder.

Det første er, at man fortsætter som hidtil, således at landsstyreformanden kan udskrive valg såfremt vedkommende bliver væltet og for det andet er den ordning der findes i Norge, således at landsstyreformanden eller såfremt hele landsstyret bliver væltet og dermed ikke længere har flertalsbaggrund i tinget, så kan landstingsformanden forsøge, at danne en ny regering. Og såfremt det så ikke kan lykkedes, så at den væltede landsstyreformand der kan blive anmodet fra landstingsformanden om at udskrive et valg.

Det kan godt være at vi kan finde nogen bedre løsninger end den nuværende lovgivning, men fra Atassuts side skal vi nævne, at vi gerne vil vente på selvstyrekommissionens anbefalinger, hvorefter vi så kan gå grundigt til værks.

Johan Lund Olsen foreslår endvidere, at når man ser på det arbejde, der sker mellem landstings og landsstyre, så bør lovudvalget i samarbejde med landstingsformanden påbegynde en revision. Men Johan Lund Olsen nævner ikke i sit forslag om hvilke ting man bør rette op på, hvorfor vi fra Atassuts side har svært ved at tage stilling til det. Vi må kunne være tålmodige til at vi har fået selvstyrekommissionens betænkning, således at vi kan gå grundigt til værks.

Med disse bemærkninger indstiller vi at forslaget ikke bliver vedtaget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit fremkommer med en problemstilling der bør tages seriøst op, men hvor man også i samme åndedrag må mane selv omtanke, således at de gode elementer i forslaget ikke åbner op for pressionsmuligheder der endnu i højere grad end hidtil set vil gøre koalitionsdannelser vakkelvorne og utroværdige, for med afskrivelsen af en landsstyreformands nuværende suveræne ret til at udskrive valg, åbner man for at mindre koalition i et svagt øjeblik kan sætte en større koalitionspartner under pres til at fastholde et ellers uhensigtsmæssigt samarbejde for at fastholde landsstyretaburetter for den mindre koalitionspartner. Det vil ikke være betryggende og ville heller ikke tjene samfundets bedste.

Omvendt vil en landsstyreformands ret til enhver tid at kunne udskrive valg til et urimeligt pres for en mindre koalitionspartner. Så er der ingen tvivl om at en lovgivning for området, såfremt dette ikke allerede er dækket ind af den nuværende lovgivning, bør formes som en gylden mellemmad, men på en måde, således at ordningen i videst omfang ikke kan bruges som et pressionsudvalg, men på en måde således at en landsstyreformand fortsat kan have rettigheder, der berettiger til at vedkommende er hævet over det øvrige landsstyremedlemmer, som jo skal fungere under vedkommende.

Så fra Demokraternes side vil vi foreslå, at man anskuer en mulig lovændring på en måde, således at den tilsikre at der i rette prioritet kan åbnes op for muligheder der tager sigte på, at der kun skal kunne udskrives utidig valg, såfremt der på ingen måde er muligt at forme en holdbar koalitionsdannelse af den eller den anden kombination. Først når disse muligheder er udtømt, skal en landsstyreformand så kunne anvende sin ret til at udskrive et valg og fastlægge en dato for dette.

Med disse betragtninger og indspil tilslutter Demokraterne sig forslaget om at landstingets formandskab og lovudvalg i samarbejde med landsstyret igangsætter overvejelser for mulige ændringer af landstingsloven. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet, men først så skal jeg præciserer, at jeg ikke har hørt mit bagland omkring forslaget og derfor er det min personlige mening, som jeg her skal fremlægge. For det andet så mener vi i Kandidatforbundet principielt, at love, forordninger og bestemmelser og de forskellige der er gældende for samfundet på hvilken som helst måde bør tilpasses til de gældende reelle forhold. Selvfølgelig også med hensyn til det politiske arbejde.

Og med hensyn Johan Lund Olsens forslag, den har jeg godt forståelse for, fordi man også her tænker på at man så vidt muligt unødigt bruger samfundsmidler samt om landsstyreformanden hvis og såfremt vedkommende får et mistillidsvotum fra landstinget og ud fra den gældende lovgivning, så vil vedkommende ikke længere have nogen bestemmelsesret og har ikke længere at skulle have sagt.

Ifølge min mening, så bør man tydeliggøre sådan nogen forhold i lovgivningen fordi det er i dag eller i morgen at landsstyret bliver væltet og det er heller ikke hensigten. Og jeg mener, at landsstyret ikke bør være bange for dette forhold, fordi man her snakker om rationalisering eller fleksibelgørelse af lovgivningen, således at man kan være parate til eventuelle problemer. Og derfor finder jeg det meget vanskeligt at forstå, at landsstyret i forståelse for forslaget ikke kan støtte den.

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne foreslå med støtte til forslaget foruden andenbehandlingen, så behandles den i landstingets lovudvalg seriøst.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forslagsstiller Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først landsstyret og ikke mindst de andre landstingspartier som i interesse for mit forslag, siger jeg tak for deres bemærkninger. Og det er det jeg først skal sige tak til. Og fordi jeg kan høre, så finder man mit forslag meget interessant og fordi jeg kan høre, så er et flertal af partierne, ønsker ikke at den sådan uden videre bliver afvist i dag. Men hvis jeg har taget fejl, så kan andre, hvis de mener noget andet, sige det.

Derfor er de andre partier flere gange i deres fremlæggelser med hensyn til selvstyrekommissionens betænkning som bliver færdig om ikke så længe og de henviser så til den.

Og Jensine Berthelsen vil helst afvente hvordan selvstyrekommissionens betænkning vil se ud. Og jeg kan også udtale at med hensyn til de der blev sagt fra Jensine, at det er helt korrekt, at der kan være 2 muligheder, altså de 2 muligheder, det er så det der blev indstillet fra selvstyrekommissionen og det går så videre til landsstyret og det er så planen, at til efteråret så skal landstinget behandle hele betænkningen og vurdere.

Og derfor som forslagsstiller finder jeg det tilfredsstillende at Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynge foreslår, fordi vi skal jo behandle dem 2 gange, sådanne beslutningsforslag her i salen, også foreslår han, at da landsstyret i sit svarnotat også henviser til selvstyrekommissionens betænkning, at vi skal afvente med at andenbehandle den. For hvis vi gør det, så vil dette forslag klart blive vurderet til efterårssamlingen og hvor stillingtagen til og i stedet for at vi blot vil give afslag til den, fordi man i flertallet i princippet finder forslaget interessant.

Derfor vil jeg være meget tilfreds hvis forslaget ikke bliver andenbehandlet her til forårssamlingen, men først bliver andenbehandlet til efterårssamlingen. Og at man i tidsrummet mellem efteråret og foråret, så er det forskellige udvalg, nemlig landstingets formandskab og landstingets lovudvalg i samarbejde med landsstyret og i forståelse med dem med hensyn til den nærværende lov, nemlig loven om landstinget og landsstyret og med hensyn til ændring af §5 i denne. Så kan den blive behandlet ordentligt i stedet for at give afslag til den her i samlingen, blot for at give afslag til den.

Og med disse bemærkninger så håber jeg på, at vi kan have lidt mere udtømmende debat, fordi det forslag indeholder jo mange ting som man principielt kan tage stilling til.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til denne sag og det der vedrører dette, så ved vi jo hvor vanskeligt det, fordi før man indførte Grønlands Hjemmestyre, så var man ikke klar med hensyn til forretningsorden for Grønlands Landsting og man skal følge de almindelige parlamenters arbejde fordi det var først i marts 1984, så er der vist meget få her i salen, der kan huske  sagen. Men vi husker det ikke så meget, men vi har også været unge, og været her og vi ved godt hvad der skete dengang. Og dengang var det uden lovhjemmel, hvor det var Siumuts landsstyre som trådte tilbage Bånd 7 slut

Bånd 8

....med hensyn til, at Landsstyret i utide træder tilbage i 1984 og 1988 og så i år. Det er det, der har været sket, men i vores forvaltning her, det er jo anderledes i forhold til den danske regering, så er det ikke sådan, at når vi skal danne en regering, så skal vi hen til en dronningerunde. Det er ikke sådan her.

Tidligere så har man sagt, at man bør oprette en forligsmand, så kan man ellers overvinde problemet. Derfor at når en landsstyreformand gør noget for ikke at træde tilbage, så kan man også danne, så kan der også opstå politiske problemer her i landet. Og fordi man ikke seriøst har undersøgt dette og derfor bør den også behandles meget seriøst.

Og i henhold til det, at man har indført positiv parlamentarisme, så er det sådan, at det er flertallet, der først kan danne et landsstyremand, dvs. det er partier i flertal, der kan danne et landsstyre. F.eks. i Danmark så blev man så, så har man brugt, at danne en mindregeringer i 1970'erne og nu kan en dansk regering, selvom det en mindretalsregering og det er så de gældende, dvs. det er omvendt med hensyn til vores forvaltning. Og det ændring af denne lov, der har nogle skævheder, fordi at Landstinget, når de har fået tiltrådt en landsstyre, når de har fået den afsat, så er det kun den afsatte landsstyre, der gives bemyndigelse til at gøre noget overfor lands...

Det er altså den skæv, som Johan Lund-Olsen her i sit forslag og bemærkning, det er meget alvorligt, fordi hvis der opstår et problem, som vi sådan uden videre ikke kan løse, så skal den jo også løses.

Det er blot for at præcisere dette, at jeg kommer her til. Der er behov for en debat om Landstinget vedrørende forretningsordenen. Og at Landstinget, som lovgiver kan beskytte eller forsvare hinanden og hvornår man kan gøre noget med hensyn til Landstingets egne beslutninger og ikke blot det, men at Landstinget ikke begrænses i sine muligheder. Det er det, jeg prøver på at præcisere.

Afslutningsvis så vil jeg lige medtage, at jeg husker, at Landsstyremanden i januar med hensyn til de politiske problemer og den krise og usikkerhed, der var, det har jeg fuld forståelse for. Fordi med hensyn til hvordan partierne kan gøre, så var der også nogle usikkerhed. Og hvad denne parlament her har af muligheder. Det har man jo ikke fået præciseret. Og derfor ønsker vi, at denne sag aktivt først behandles i udvalget, før der tages en egentlig beslutning.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste er så Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut.

Der er flere muligheder, som Atassut har været inde på, især også at Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit, at der kan vi principielt godt være enig i hans forslag, men der er flere muligheder som Selvstyrekommissionen også vil pege på. Og såfremt man - jeg synes ikke, at det er støtteværdigt, at man afventer en 2.behandling.

Men såfremt vi får samtlige oplysninger på bordet, så kan vi tage punktet op igen. Jeg synes ikke, at der er mulighed for at 2.behandling i den foreliggende, idet vi mener, at der vil fremkomme endnu flere muligheder senere hen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Johan Lund-Olsens forslag, der siger han igen, at han bemærker, at et absolut flertal ellers støtter forslaget og at Johan selv lægger vægt på, at det er vigtigt med en flertalsbeslutning. Mmen så vidt jeg kan se, så afviser flertallet forslaget. Siumut afviser forslaget og Atassut afviser også forslaget. Det er allerede et flertal, som har afvist det. Alene når vi tænker på Siumut og Atassut.

Men der er heller ingen grund til at, landsstyret forsøger at sætte nogle grænser eller gemme noget. Og Johan Lund-Olsen, som forslagsstiller, er også velvidende om, at man også vil tage det med i forbindelse med Selvstyrekommissionens fremlæggelse.

Betænkningen bliver fremsat den 28. marts til Landstinget, og forud for behandlingen i Landstinget til efteråret, så skal man holde en konference om det, hvor man drøfter alle disse ting og det skal så ske i tæt samarbejde med befolkningen. Og det er det, som efter min mening vil på og det er jo slet ikke hensigt, vores hensigt at klæbe os til vores taburetter.

Men det er den lovgivning, gældende lovgivning, vi henholder os til i dag og det betyder, at når Landsstyret ikke længere har et flertal, så er det Landsstyreformanden opgave, at finde et flertal.

Og såfremt der skal ske en ændring på det, så er Landsstyret selvfølgelig også klar til at deltage i den videre snak. Men vi lægger vægt på, at vi til efteråret, når vi har fundet ud af, hvilken stilling befolkningen har taget, at vi så efterfølgende også tager stilling til det og om hvordan det så skal fremlægges til den tid.

Inuit Ataqatigiit siger bl.a. det, der er sket i januar måned, at Landsstyreformanden måske føler, at det også har noget på ham selv og der skal jeg sige, at det slet ikke er tilfældet. Landsstyrets besvarelse er noget, som hele Landsstyret også går ind for. Og det er så det, som både Siumut og Atassuts landsstyremedlemmer, der har godkendt denne besvarelse, vi er fremkommet med. Det er ikke noget, som jeg har stået alene med.

Det kan godt være, at vi kan vende det om, det var fordi, det ikke lykkedes for dem i januar måned, at de så har taget det op. Men jeg vil ikke komme ind på sådanne nogle mundhuggerier, men det kan nogle gange være lidt, være på sin plads, lige at vende spørgsmålene om. Men et absolut flertal går imod forslaget og Inuit Ataqatigiit siger jo også, at de respekterer flertals‑beslutninger og til Inuit Ataqatigiit skal jeg lige nævne, at både Siumut og Atassut går imod forslaget.

Og principielt siger Demokraterne da også, at de ikke vil sætte sig ind i en penibel situation. Det er slet ikke Landsstyrets intention, at sætte nogle begrænsninger, men vi lægger stor vægt på, at befolkningen og ikke mindst dem, der har udarbejdet en betænkning. Og såfremt vi skulle tage stilling til sagen før betænkningen er fremkommet, det synes jeg, at vi skulle være lidt betænkelig ved.

Og med disse bemærkninger, så vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er faldet her under behandlingen af mødet og så vidt jeg kan se, så går man imod vedtagelsen af nærværende.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og så er det Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Og uanset om vi er partier eller Landsstyre, så skal vi lade være med at modsige os selv. I Landsstyrets svarnotat, så er det også Selvstyrekommissionens spørgsmål, der vil blive fremsat. Og Atassuts ordfører, Jensigne Berthelsen nævnte to klare muligheder, som Selvstyrekommissio‑nen har behandlet. Det er korrekt, det hun sagde her. Dvs. de muligheder, der blev peget fra Selvstyrekommissionens side, det er to muligheder. Den ene mulighed er allerede med i mit forslag og derfor skal man være påpasselig med ikke at modtage sig selv her i Landstingssalen.

Og nu er det den ene mulighed og hvis vi giver afslag til den, så kan vi ikke behandle den til efteråret, fordi man giver afslag til den her i mødet og for at have flere muligheder, så kan vi ikke komme uden om, at dette forslag, så bliver vi nødsaget til at behandle den, så bliver vi nødt til at 2.behandle den til efteråret.

Og i forbindelse med, når vi skal behandle betænkningen fra Selvstyrekommissionen, for hvis vi ikke gør noget andet, så vil det blot sige, at vi taler med floskler, for hvis vi snakker, hvis vi giver afslag til den, så vil vi tage den op igen og formålet her. Her er det, at vi må udnytte tiden ordentligt og det er så de berørte udvalg i Landstinget, de kan også være med til behandlingen af dette i tidspunktet mellem efterårs- og forårssamlingen. Så kan man seriøst undersøge forskellige muligheder og med hensyn med §5 i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret og de 9 stykker, som modsiger hinanden eller som er i modstrid med hinanden, så kan vi efterårssamlingen behandle disse meget nøje.

Men hvis denne bliver givet afslag til, blot for at give afslag til den, så vil man udelukke muligheden til at kunne påpege de muligheder, som forslaget peger på. Jeg mener, at man bør være opmærksom på disse forhold og være meget påpasselig med at modsige os selv. Så vil jeg blot henvise til Inuit Ataqatigiits mulige ændringsforslag til §5 og her kan man jo engang se, hvad §5 stk. 1. siger og hvordan den fremtidige §5 kan sige og hvordan §5 stk. 6, hvordan den i fremtiden kan komme til at lyde. Og det er så den mulighed, men den anden mulighed er som Atassuts ordfører allerede har påpeget, men lad os gentage, at denne mulighed, det er den, der danner grundlag for mit forslag. Og hvis man giver afslag til den, så kan Landstinget ikke vende tilbage til den til efteråret. Så er det bare spildt arbejde.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og nu er det så Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Arqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Ja, her i debatten, selvfølgelige med hensyn til reglerne, så er det sådan, at mødelederen skal vurdere om, hvordan debatten foregår og på baggrund deraf, så skal vedkommende også følges. Og med hensyn til, at vi lytter til ordførerne, så betragter vi lige som Landsstyreformanden. Det er ikke det, der er blevet sagt.

Men tvistigheden ligger i, hvordan vi skal kunne gå videre. Og i sådan en debat, så kan man jo ikke lede som jeg har sagt, at i bogen i 1954 omkring demokratien. Og det er så Frederiks Lynge, der har skrevet den, at - Frederik K Nielsen, at når grønlændere begynder at snakke om noget, så går man efter personen og går væk fra den, som man ellers skulle debattere. Det er det, som jeg nævner og henviser til, fordi det er noget, vi har læst under uddannelsen.

Jeg mener, at dette spørgsmål er af så vital karakter, at den ikke kan vente til vi er blevet selvstændige. Men det vedrører forretningsordenen. Derfor ønsker vi, at man vender tilbage til spørgsmålet, fordi Landsstyreformandens udtalelser i januar måned lød sådan, at partiernes indbyrdes uden om Landsstyret først skal ske efter, at vedkommende har fået den godkendt. Og jeg mener, at det er en ekstraordinær udtalelse og vi betragter den som en ekstraordinær forståelse i henhold til den besvarelse vi har.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja, tak. Jeg starter med den sidste ordfører, Arqaluk Lynge omkring det, der er sket, som han hele tiden vender tilbage til.

Men Landsstyrekoalitionen, når den skal ophæves, så skal man meddele det til Landsstyrefor‑manden. Det er ikke sådan, at man først efter endt forhandlinger, så meddeler man, at vores landsstyrekoalition er afbrudt. Dvs. at vi blev orienteret, efter at der havde været ført langvarige forhandlinger og jeg mener, at det er korrekt at sige det.

Og med hensyn til det, som Johan Lund-Olsen sagde, at Landstinget vil blive udelukket til efteråret. Jeg ved ikke, jeg vil gerne på nuværende tidspunkt, hvem der har givet Johan Lund-Olsen bemyndigelse. Er det på vegne af Selvstyrekommissionen eller om det er på baggrund af partiet, han her fremlægger noget? Fordi betænkningen er endnu ikke givet til Landsstyret og det blev dokumenteret af Landsstyresekretariatets leder. Og derfor kan man ikke sige, at hvis man  giver den afslag her, så vil man udelukke alt til efteråret.

Når først betænkningen er ankommet i henhold til den, mit kutyme der, så skal den først behandles i Landsstyret. Og det er helt sikkert, at med hensyn til det Grønland, der peges på med hensyn til det videre arbejde og når det så er blevet debatteret her i Salen, så vil man diskuttere den i stort omfang. Og ud fra jeg kan se, så har jeg blot udtalt. Det er ikke sådan, at jeg vil begrænse mødelederne.

Men jeg kan se, at Siumuts ordfører ikke støtter forslaget og giver afslag til den. Og Atassut meddeler, at de ikke støtter det, der blev fremført. Altså, det skal forstås sådan, at de ikke kan gå ind for forslaget. Og jeg regner så med, at til efteråret, at når betænkningen er kommet, at med henhold til det gældende veje, den skal gå, at vi skal være med til at debattere den og det er overhovedet ikke hensigten fra vores side, at få stoppet den og lave nogle udelukkelser. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, forinden debatten fortsætter, så skal jeg lige udtale, at det, der blev nævnt fra partiernes, at med hensyn til betænkning fra Selvstyrekommissionen, og at denne sag kan fortsættes i henhold til den og det kan jeg konstatere, at det er partierne og det er så Landsstyreformanden, der helst vil afvente den.

Og vi går så videre og så er det Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tak. Vi skal også sige, at vi i Siumut fastholder vores hensigt, at vi er parate til at kunne tage den op og diskutere den igen til efteråret og det vil jeg gerne henvise til.

At med hensyn til det, der blev sagt, at der skal ske en udelukkelse. Så skal jeg sige, at i henhold til forretningsordenen, også fordi det er tale om en beslutningsforslag om vi skal gå ind for dem. det er det vi skal tage beslutning om og derfor sagde vi helt klart fra Siumut, at når der sker sådanne nogle også fordi vi ikke har modtaget betænkningen og med henvisning til den, så kan vi ikke gå ind for det. Det er det, vi helt klart har sagt, selvom Landsstyreformanden har gentaget dette.

Og her med hensyn til politik, så er det ellers et flertal, der danner den landsstyre og dette har medført, at Landsstyret har kunnet væltes. Så er det demokratiet, man tilsidesætter ikke demokratiet. Man følger samfundsreglerne og dem, der har dannet Landsstyre, at de så ikke længere kan gå videre, så er det Landsstyreformanden i forbindelse med udskrivelsen af valg, så  skal han ikke kun se på Landstinget, men det er så hele samfundet, man skal kigge på og det er så den beslutning, der er lovbestemt og den skal vi ikke glemme. Det er ikke således, at det ikke kun er det, men det er de grundlæggende love.

Og det er på baggrund af og på vegne af samfundet, at man politisk må høre samfundet, hvad de mener og dette har man så også brugt. Men heldigvis så bruger man det ikke så tit i det politiske arbejde. Men med hensyn til det, som med fremsagt fra Demokraternes side, at der er nogle usikkerheder, selvom de ikke sagde, at det ikke direkte vil gå ind for den og heller ikke sagt, at de vil gå imod, og så er det kun Inuit Ataqatigiit, der sætter hælen i, fordi de er kommet i mindretal.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Kuupik Kleist og efterfølgende er det Ellen Christoffersen.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Og vi skal ikke tage en beslutning under 1.behandlingen her og det er i henhold til den forståelse, jeg har. Men vi skal lade være med at gå bort fra essensen af det, vi debatterer. Og med hensyn til formkravene, jeg mener ikke vi skal diskutere dem på nuværende tidspunkt.

Fordi forslagsstillerens forslag og essensen af det, så mener vi, at det grønlandske Landsting og Landsstyret bør betegnes, at det er det, at det er Landstinget, der er den øverste myndighed og jeg mener, at i forhold til andre lande, det er den forskel, vi har i forhold til de andre lande.

Og vi ellers kan tage beslutninger om, at det vil være den bedst mulige forvaltning og det er så de folkevalgte Landsting, der er den øverste myndighed i forhold til Landsstyret. Og i henhold til de gældende lovbestemmelser, så er der uklarheder der, der kan være mindretal. Men så kan  Landsstyret udskrive et valg på hvilken som helst tidspunkt, og derfor har man adskilt magten og kompetencen uklart. Og vores formål er, at man fastsætter, at det er Landstinget, der er den øverste myndighed, også i demokratiets navn.

Og hvis vi venter på alt med hensyn til at skulle behandle betænkningen fra Selvstyrekommissio‑nen, så vil vi bruge alt for lang tid. Lad os fortsætte os med at forberede behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ellen Christoffersen og derefter Per Berthelsen.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja tak. At det er, at forslagsstilleren Johan Lund-Olsen blandt andet sagde, at Landstinget i sådan en sag svigter sådan en behandling, at man også kan få den vurderet og Johan Lund-Olsen er jo også med i denne Selvstyrekommission. Han bør være mere respektfuld, at sådan et forslag, der blev fremsat til sådant et beslutningsforslag kan afvente, efter at han har ventet og deltaget i sådant et udvalg, at han i utide lige som kommer frem med sådanne nogle forslag. Og at Johan Lund-Olsen lyder sådan i Landstinget. Det finder jeg usmageligt.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Først så skal jeg komme med en rettelse, fordi Jens Napaattooq fra Siumut sagde og fik Demokraternes hensigt drejet hen og sagde, at Demokraterne har fremsat noget, hvor de er imod.  Det er ikke sådan, at det er tilfældet. Man har blot fra Demokraternes side sagt og præciseret, at med hensyn til det, hvis man skal læse den, der blev fremdraget, så er der også noget, man skal være påpasselig med, fordi man skal være, hvis man skal undgå misbrug. Og det er så det, vi har peget på.

Og fra Demokraterne har vi klart sagt, at det man ellers bør og prøver på at opnå og vi sagde, hvis den allerede ikke er dækket ind af den nu gældende lovgivning, fordi det er usikkerheder i den gældende lovgivning, så sagde vi, at man i forbindelse med behandlingen af dette, så bør man i forbindelse med undersøgelsen af intentionerne bag forslaget også fordi man får undersøgt den gældende lovgivning, fordi man forstår den ordentligt og ikke kan forstå den sådan dobbelt, så  kan sikre sig om man har dækket problemet eller ej.

Men det er det, vi sagde klart, at med hensyn til det, der blev fremsagt af Inuit Ataqatigiit, ja, så går vi ind for den, at grundlaget for forslaget, at det er Landstingets Formandskab og lovudvalg i samarbejde med Landsstyret får den vurderet, således at man helt uden misbrug og at man sikrer, at der ikke sker misbrug og får den klart afklaret. Og ud fra gældende lovgivning og når denne ikke er dækket helt klart, så kan man få den vurderet og fremsætte om der ikke bør fremsættes nogle ændringsforslag.

Derfor kan det ikke misforstås, at vi støtter, at sagen kan gå og det er det, vi støtter fra Demokraternes side, at man skal være opmærksom på og hvis der er nogen hindringer, at man så kan fremsætte nogle problemer og det er det, der bør være med i vurderingerne. Men og det er så forslaget til de nævnte udvalg i tæt samarbejde. At det er det, vi helst ser og støtter, at den bliver undersøgt af disse udvalg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jens Napaattooq får 2 minutter, da det er tredje gang.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Det er en meget klar debat, vi har haft og det kan jo ikke misforstås og nu er I jo begyndt at gentage hinanden, hvorfor jeg gerne foreslår, at man stopper debatten her i henhold til §49 i vores forretningsorden.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Johan Lund-Olsen ganske kort, da det er tredje gang.

Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først skal jeg lige sige til Ellen Christoffersen, at nærværende forslag, som er fremsat over for Landstinget og som vi drøfter i dag, den er blevet sendt til Landstingsmedlemmerne den 4. februar og efterfølgende så har Selvstyrekommissionen holdt møde i Qaqortoq og har også taget punktet som interessant og også taget det op som interessant og I siger det jo også selv, det andet løsningsforslag, vi her drøfter her. Og det er heller ikke korrekt, som når Ellen har været inde eller det, som Ellen har været inde på.

Jeg skal også nævne, at ethvert Landstingsmedlem har lov til at stille forslag uden at spørge nogen andre først, også Ellen og det er i henhold til Grundloven og jeg skal også nævne, at da vi startede mødet her i dag, der blev punkt 10,  2.behandlingen af punkt 10 udsat til efteråret, netop for at vente på Selvstyrekommissionen.

Men det, som Siumut lige var inde på, hvor man i henhold til §49, står der, “

at mødelederen eller et medlem kan foreslå, at forhandlingerne afsluttes, og at Landstinget træffer afgørelse herom uden videre drøftelse. Og det vil så også ske, når sidstnævnte har ... sit indlæg.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører,  Inuit Ataqatigiit.

Ser vi på det stade, som vi er nået frem til, så er det vigtigt, at erindre om, at når man taler om nærværende paragraf, så skal det så afleveres skriftligt til mødelederen. Og såfremt man er gået væk fra det, så bør Landstinget have kendskab til det, fordi sådan som det foregår nu, så har vi aldrig set, at man bare uden videre rejser sig op og siger og henholder sig til §49 og stopper debatten.

Men Landstinget må vide, at Selvstyrekommissionen, som Landsstyret nedsatte i 1999 og ikke af Landstinget. Og Selvstyrekommissionen har kun Landstingsmedlemmer som medlemmer. Og såfremt man udefra skal styre hvilke forslag, Landstingsmedlemmerne, det vil blot vise, hvor svagt et Landsting så kan være. Det er noget, jeg ikke er glad for. Og vi er nået frem til 2003, men Selvstyrekommissionen er som om det skal arbejde som det Sociale Reformkommissionen. Det var i 1995 og efter 2000, så blev man dengang ved med at sige, at hver gang man kom med nogle forslag af social art, så blev det sagt, lad os nu lige vente på Socialreformkommissionens betænkning. Det bliver en syltekrukke. Og det er det, jeg ikke vil have, at Selvstyrekommissionen bliver brugt som.

Man siger, at efterhånden som samfundet ændrer sig, og såfremt vi så skal følge med de ændringer, der fortløbende sker, så skal vi så også hele tiden arbejde hårdt. Men at Landsstyret  det øverste, det er som om, der ikke er så stor interesse for at snakke om det i koalitionen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vil gerne lade Landsstyreformanden komme med sine bemærkninger og så henholder jeg mig til §49 og stopper debatten. Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformanden, Siumut.

Ja, Landsstyrekoalitionen respekterer flertalsbeslutninger og det må Inuit Ataqatigiit også tage til efterretning ved nærværende punkt.

Selvstyrekommissionen, at det så skal være en syltekrukke, der må jeg lige erindre om, at Inuit Ataqatigiit eller blev enige om, at danne en selvstyredirektoratet, hvor vi også blev enig om, at vi først lige ville vente på Selvstyrekommissionens betænkning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Men §49, som jeg henholder mig til, så er det Siumut og Atassut, der tilbageviser forslaget, men Landsstyret og andre har været inde på, at man afventer Selvstyrekommissionens betænkning, hvorefter man så vil snakke forslaget færdigt. Og det vil så stå som en konklusion vedrørende nærværende punkt, hvorfor vi må konkludere, at vi nu er færdige med behandlingen af nærværende punkt.

Og vi fortsætter. Den næste er punkt 33

4. mødedag, fredag den 7 marts 2003, kl. ?.

Punkt 33

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1.behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.

Fremsættelse af forordningsforslaget sker på baggrund af ændringer indtruffet på realkreditmar‑kederne. Hidtil har der kunnet opnås realkreditlån med 15 års løbetid. Disse er nu erstattet af realkreditllån med 20 års løbetid.

Det er derfor nødvendigt, at ændre landstingsforordning om boligfinansiering i overensstemmelse hermed, således at den rente- og afdragsfrie periode for de offentlige lån forelænges fra 15 til 20 år.

For at sikre de lån de offentlige har ydet bevarer sin værdig, foreslås tillige, at disse fremskrives efter omkostningsindeks for bygge- og anlægsopgaver i den rente- og afdragsfrie periode. Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til det fremsatte forordningsforslag overlader jeg forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering til Landstingets velvillige behandling.

Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går nu videre til partiernes ordførere. Kista Isaksen, Siumut.

Kista Isaksen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut gennemlæst og vurderet de af Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger fremlagte forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering og har følgende bemærkninger:

Landstingsforordningen om boligfinansiering blev sidst revideret i foråret 2002, dog synes vi fra Siumut, at forslag til ændring af landstingsforordningen er interessant.

Fra Siumut støtter vi fuldt ud det af Landsstyret fremlagte forslag til ændring af forordningen, da vi mener, at der ved ændring af forordningen banes vej for langt bedre mulighed for finansiering af egen bolig. I ændringsforslaget fremgår det, at kreditinstitutterne har ændret afdragsperioden fra 15 til 20 år og på baggrund af dette vil det offentlige fra det nye år forlænge låneperioden til 15 år.

Vi har bemærket, at der vil blive åbnet mulighed for at afdrage de første 20 år rentefrit ved 30 års boliglån.

Afslutningsvis har vi bemærket, at høringen vedrørende forslag til ændring af forordningen kun er sendt til Grønlands Hjemmestyre og Lovkontoret. . Det ville være ønskeligt, at også kommunernes landsforening er hørt i sagen, idet kommunerne har medansvar i delfinansiering af andelsboliger i kraft af finansieringsordningen 10-40-50.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslag til ændring af forordningen om boligfinansiering sendes til videre behandling i Bolig- og Infrastrukturudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det fremlagte forslag synes ved første øjekast, at indeholde nogle fordele for de kommende boligejere, der påtænker at opføre eget hus, da der nu lægges op til realkreditbelåning med 20 års løbetid imod tidligere 15 års løbetid.

For de byer på kysten, hvor realkreditinstitutionerne opererer vil dette se fra de kommende husejere blive hilst velkommen og synes i sig selv at være OK.

Men spørgsmålet herefter, hvad med de kommende husejere, bosiddende i resten af Grønland. Inuit Ataqatigiit har i forbindelse med 1.behandlingen af finanslovsforslaget ligeledes rejst dette spørgsmål og vil derfor henvise hertil og dermed anmode Boligudvalget om også at tage dette spørgsmål op, da vi lægger vægt på, at der så vidt muligt er ensartede vilkår over hele landet, hvad angår lånebetingelserne for de kommende husejere.

Selvom realkreditbelåning med 20 års løbetid kan være nok så attraktivt, har vi imidlertid bemærket, at man samtidig foreslår indført indeksregulerede offentlige lån. Dette kan man være enig i, men så savner så til gengæld nogle klare beregninger på hvad dette så vil have af økonomiske konsekvenser for låntagerne.

Forinden 2.behandlingen finder sted ønsker vi derfor også, at Boligudvalget ser nøje på denne side af sagen. Det er således vores ganske korte bemærkninger her i forbindelse med 1.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Efter at have gennemgået forslaget til ændring af landstingsforordning om boligfinansiering har Atassut følgende bemærkninger:

I forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse bliver det oplyst, at der nu bliver åbnet mulighed for, at finansieringsforløbet kan strække sig over 35 år. Atassuts argument for sin tilslutning til forslaget er bl.a. det faktum, at omkostningerne i forbindelse med boligbyggeri i perioden fra 1990 til 2001 er steget med 21%.

Det har derfor tidligere været ganske almindeligt, at husejerne har haft store vanskeligheder med at indfri terminsregningerne. Videre har det også betydet, at rigtig mange har måttet afhænde deres huse.

At det nu også i forbindelse med låneoptagelse nu også bliver muligt, at bruge fast ejendom, er vi også tilfredse med i Atassut. Denne forbedring af ....vil indebære, at afdragene pr. måned bliver reduceret fra 4.780 kroner til 4.180 kroner. At ændringsforslaget yderligere vil indebære andre forbedringer, gør ikke Atassuts tilfredshed mindre, da forslaget jo bl.a. også vil indebære en persons sikring af lånene.

Disse faktuelle oplysninger viser med tydelighed, at forslaget vil afstedkomme flere forbedringer.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at sagen videresendes til Udvalget for Infrastruktur, Forsyning og Boliger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vi fra Demokraterne kan tilslutte os forslaget, da dette vil give låntageren flere finansieringsmu‑ligheder end der er i dag. Da långiver ikke skal tabe værdi af en givent længerevarende lån, mener vi fra Demokraternes side, at et indeksregulering er på sin plads.

Såfremt, at dette kun gælder fra den 15. til den 20. år, da det ellers vil forringe den gældende forordning væsentligt.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at forslaget sendes til udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering, da har vi med god forståelse fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.

Jeg er på vegne af Kandidatforbundet glad for, at enkeltpersoner og firmaer m.m., som ønsker at få etableret en bolig gennem en omstrukturering også vil få mulighed for at optage lån i realkreditinstitutionerne, således at løbetiden forhøjes fra 15 til 20 år, således at enkeltpersoner, familier og institutioner får mulighed for at får bedre muligheder for at afdrage deres lån.

Med disse korte bemærkninger vil jeg blot meddele, at jeg går ind for forslaget, og at den overgår til 2.behandlingen i sin nuværende form.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg siger tak til de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet. Ja, man kan godt sige, at der er så stor enighed, at vi sågar kunne have 2.- og 3.behandlet det med det samme.

Men jeg skal lige blot præcisere, at med lånefinansiering for byggeri af boliger, at man så har udvidet mulighederne, således at løbetiden kan løbe op til 35 år og det vil så også betyde, at lånerne får lettere afdragsmuligheder.

Men denne forlængelsesefffekter vil så også kunne mærkes i forbindelse med sine månedlige budgetter. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er vi også færdige med behandlingen af dette punkt og inden 2.behandlingen vil den så blive behandlet i Landstingets Boligudvalg.

Og vi er nu nået frem til punkt 127

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 127

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at den nugældende bestemmelse om ansøgning om og udbetaling af tilskud til landstingsarbejdet kræver fremsendelse af revideret regnskab for det foregående år samtidig med ansøgningen om tilskud.

Der er ikke realistisk mulighed for at de tilskudsberettigede allerede i januar måned kan fremsende et revideret regnskab for det foregående år.

Der er med nærværende forslag søgt en pragmatisk løsning på denne uhensigtsmæssighed, idet det tilskud, som et parti, kandidatforbund eller en løsgænger er berettiget til, udbetales i to rater.

Den første halvdel af tilskuddet udbetales på grundlag af Formandskabets behandling af ansøgningen om tilskud vedlagt en erklæring om anvendelse af det søgte tilskud og tilskuddet fra det foregående år. Den anden halvdel af tilskuddet udbetales, når et revideret regnskab er fremsendt til Landstingets Formandskab.

Det vil sige den sidste halvdel vil blive udbetalt. Og med disse bemærkninger sætter jeg kommentarer fra Landstinget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har følgende korte bemærkninger til ændringsforslaget. Med fuld forståelse for de nævnte problemer og begrundelser, meddeler vi fra Siumut vor fulde støtte til ændringsforslaget.

Forslagets godkendelse vil medføre, at der pga. den indtil dato gældende lov, vil derefter den nye lov, vil der være muligt, at udbetale tilskud i to rater, den første i årets start og den næste i løbet af året, når partiers, Kandidatforbundets eller enkeltkadidats regnskab er modtaget af landstingets formandskab. Dette skal være sket senest den 30. juni.

Forslaget af ændringerne i loven træder i kraft den 31. december 2003 og vil således også få støtte fra Siumut.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste ordfører er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Arqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit går ind for de vedlagte forslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og den næste er så Jakob Siverthsen, Atassut.

Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.

Landsstyrets tiltag til at gøre det muligt, at politiske partier, Kandidatforbundet og uafhængige bliver forpligtet til at vedlægge revideret regnskaber i forbindelse med deres ansøgning til økonomisk tilskud støtter vi fuldt ud i Atassut.

At man nu ved ændring af lov om økonomisk tilskud til politisk arbejde gør det muligt, at føre kontrol, at tilskuddet bliver brugt til formålet ved bl.a. vedlæggelse af revideret regnskaber er vi tilfreds med i Atassut.

Vi finder det ligeledes naturligt, at der kræves, at revideret regnskab bliver fremsendt allersenest i juni måned, idet vi konstaterer, at det er Landsstyrets intention at afsætte tid nok til gennemgang.

Med disse korte bemærkninger skal Atassut meddele sin fulde tilslutning til forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Og med hensyn til de mange bemærkninger og ud over disse, så skal vi blot meddele, at vi fra Demokraternes side anerkender begrundelserne for ændringsforslaget og skal hermed tilslutte os ændringsforslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til ændring af Landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde og med fuld støtte fra Kandidatforbundet, så skal vi sige, at det ændringsforslag, der er blevet fremsat, det er helt naturlig, idet i og med, at der stilles større og større krav så bør det tilsvarende til partier og andre også øges.

Og med disse bemærkninger går jeg ind for, at forslaget overgår til 2.behandling i sin foreliggende form.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Ja, punkt 127 kan så overgå til 2.behandling i sin foreliggende form og den næste dagsordens‑punkt er

4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. ?.

Punkt 124

Forslag af ændring af forretningsorden for Grønlands Landsting.

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landstinget behandlede under efterårssamlingen 2002 det daværende Formandskabs oplæg vedrrøende mulige ændringer af Landstingets Forretningsorden. Formandskabet indstillede, at der indføres mulighed for en ugentlig spørgetime uden skriftlig forberedelse, samt at fristdagen for fremsættelse af forslag forlænges med en uge, således at fristen udgør 5 uger.

Landstinget tilsluttede sig det daværende Formands indstillinger, og nærværende forslag fremsættes i overensstemmelse hermed, men med tilføjelse af en ændring af de taletider, som gælder for Landstingets åbningsdebat.

Landstingets formandskab får med denne ændring af Forretningsordenen mulighed for at indføre en ugentlig spørgetime, hvor Landstingets medlemmer kan fremsætte mundtlige spørgsmål til Landsstyret uden forudgående anmeldelse til Formandskabet eller Landsstyret. Spørgsmålet besvares straks og uden efterfølgende debat. Landsstyret kan dog erklære, at Landsstyret ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet.

Fristen for indgivelse af forslag til en landstingssamling udvides med en uge, således at der gælder en frist på 5 uger forud for samlingens begyndelse. Udvidelsen har til formål at forbedre Landstingets og Landstingets administrations mulighed for at forberede samlingen.

Med forslaget korrigeres en trykfejl i taletiderne for Landstingets åbningsdebat. Samtidig begrænses ordførernes første indlæg til 30 minutter.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Siumut lægger vægt på, at der samtidig med udviklingen i samfundet, at forretningsordenen for Landstinget også følger med og hele tiden revideres. Således forholder det sig med de tre forslag og vi vil fra Siumut meddele vores fulde støtte og har følgende bemærkninger:

Med hensyn til det første ændringsforslag til §36 må den betragtes at være en smidiggørelse af Landstingets daglige møder. Det vil sige, at man får direkte mulighed for at fremsætte mundtlige spørgsmål til Landsstyret.

Det er allerede kendt, at man i andre lange har erfaringer på dette felt, og at dette vil være passende i Grønland under Landstingets samlinger, da man således under et møde vil åbne en mulighed for at fremsætte mundtlige spørgsmål.

Det anden ændringsforslag til §39 foreslås det, at indgivelse af punkter, der anmodes optaget dagsordenen i stedet en måned, at de nu skal indgives senest 5 uger før. Denne ændring vil ikke medføre meget, da forskellen kun er nogle dage. Derfor giver Siumut sin tilslutning også her.

Det tredje ændringsforslag. I Landstingets forretningsorden hører også bilag om taletider, og dem ønsker man fra Formandskabet, at ændre, så der således ved åbningsdebatten har følgende taletider.

Partiordførerne første gang 30 minutter, anden gang 15 minutter og andre medlemmer 5 minutter og tredje 5 minutter.

At disse ændringsforslag i henhold til §32 træder i kraft ved Landstingets vedtagelse, vil vi fra Siumut også tilslutte os dette.

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut give vores fulde støtte til Formandskabets forslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Og den næste er så Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det foreliggende forslag til ændringerne i Forretningsordenen for Grønlands Landsting er forelagt på grundlag af tidligere forslag, behandlet af det forrige Landsting.

Samlet set, støtter Inuit Ataqatigiit forslaget som det foreligger, idet jeg henviser til Landstings‑medlem Ole Lynges vedlagte brev på vegne af Inuit Ataqatigiits Landstingsgruppe den 28. juni 2002, som også er medtaget her i vores ordførerindlæg.

Det er vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at Landstingets Forretningsorden skal opdateres, når det findes nødvendigt. I vedlagte brev fra Ole Lynge sidste år har Inuit Ataqatigiit foreslået, at der indføres mulighed for, at åbne samråd med enkelte Landsstyremedlemmer, hvor også offentligheden, det vil sige pressen og vælgerne har mulighed for at deltage.

Dette ville give den enkelte vælger mulighed for at intervenere. Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at sådan en metode kan sikre den demokratiske proces og samtidig give vælgerne reel mulighed for deltagelse, så den enkelte borger ikke blot er en passiv lytter i beslutningsprocessen.

Vi anser derfor forslaget om at give de enkelte medlemmer af Landstinget mulighed for at stille spørgsmål i salen og får svar fra Landsstyret som et skridt hen imod et egentligt samrådsform, som vi har foreslået. Vi forventer således, at dette forslag vil blive taget op ved næste ombæring.

Med disse bemærkninger tilslutter vi forslaget.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Den næste ordfører er Jakob Siverthsen, Atassut.

Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.

Landstingets Formandskab ønsker ved nærværende fremlæggelse en tilføjelse af et stk. 7 til §36 i Forretningsordenen med henblik på at gøre det muligt for Formandskabet at afsætte 1 time om ugen til forespørgsler.

Det skal vi fra Atassut udtale, at det nøje må undersøges om, hvorvidt det er muligt, at et Landsstyremedlemmer, der bliver spurgt, får stillet en tid til rådighed for at give kvalificeret svar. Dette lige så meget for at opnå, at Landstingsmedlemmet, der stiller spørgsmålet ligeledes får et kvalificeret svar.

Og med hensyn til forslaget om, at medlemsforslag til forestående møder i henhold til §39 skal være Formandskabet ihænde allersenest 5 uger før mødets åbning støtter Atassut forslage ligeledes.

Med hensyn til medlemmernes ret til at udtale sig, skal Atassut anbefale, at det af Formandskabet under åbningen indstillede maksimumsgrænser videresendes til Landstingets Lovudvalg inden 2.behandlingen.

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til Formandskabets ændringsforslag.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes Landstingsgruppe, efter at have nøje undersøgelser af forslaget, beslutter vi, at forslaget om ændring af Landstingets Forretningsorden vil blive støttet.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslaget til ændring af Forretningsorden for Grønlands Landsting, så støtter vi den fra Kandidatforbundets Landstingsgruppe og med henvisning til vores bemærkninger i efterårssamlingen, så går vi ind for den.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.

Landstingsformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak, at de to fremlagte får støtte og dermed på baggrund af vedtagelsen, så skal vi behandle den. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører om Ole Lynges skrivelse vil selvfølgelig også med hensyn til det videreførelse af sagen, det er også det, vi hele tiden har kigget på med hensyn til forbedringer af opgaver og hvilke som helst, som bliver fremsagt. Det er det, der er med som Ole Lynge har skrevet et brev om. Og man skal så regne med, at vi ser på det og vi takker for den gode støtte vi har fået.

Og så er det og mødet er så stoppet her og vi er så færdig med i dag. Og dagsordenspunkt 126 vender vi tilbage til på et senere tidspunkt, nemlig valg af medlemmer og suppleanter til råd og nævn. Da det vist nok ikke er af hastende karakter.

Og mødet er så hævet.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq ulloq 7. marts 2003, kl. 13:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Ataatsimiinneq ammarpoq. Siullermik ullormut oqaluuserisassanik nassuiaat oqaatigilaarniarpara tassa ulloq 5. marts? 2003 Inatsisartut ataatsimiinneranni siunnersuutit tallimat angumerinngitsoorsimavagut.

Tassa immikkoortoq 32. inissaliornermut tapiissuteqartarneq pillugu.  Ulloq 5. marts Inatsisartut ataatsimiinnerannit siunnersuutit tallimat oqaluuserineqarnissaat angumerinngitsoorsimavarput Immikkoortoq 32. inissaliornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 30 inissiaatileqatigiinnik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik siunnersuut. Aamma Immikkoortoq 37 imaani aqqartartunut tunngasoq. Tassani suliaqarneq aqqartartullu atortui ilaallu ilanngullugit. Kiisalu immikkoortoq 38. imarsiornerup isumanaatsuunissaanik nr. 277-mi 8. maj 2002-meersumi paragraf 2. Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Kiisalu Immikkoortoq 39. umiartorneq pillugu inatsisip allannguutaasa Kalaallit Nunaanni atortuulersinnissaa pillugu peqqussutissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siunnersuutit imarisaat oqaluuserineqarnissaanullu piffissat atugassavut naatsorsuutivut tunngavigalugit siunnersuutit pineqartut Siulittaasoqarfiup naliliiffigivai. Tassa siunnersuutit taakku tallimat pisariitsutut aamma oqallisissaqarnangaanngitsutut isikkoqarput.

Taamaammat siunnersuutit taakku tallimat oqaasertaligaaneri Naalakkersuisuni akissuteqaatitut pissarsiarineqartut tunngavigalugit ataatsimoortumik siullermeerneqarnissaat aappassaaneerneqarnissaallu siunertaralugu ataatsimiititalianit oqaluuserineqartussanngorlugit innersuunneqarnissaat eqqarnartoqanngitsutut isumaqarfigineqarpoq. Tassalu tamatuma kingunerissavaa ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 30 aamma 32 Inatsisartut attaveqatigiinermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaanit oqaluuserineqartussanngorlugit innersuunneqassasut.

Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 37, 38 aamma 39 Inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliami oqaluuserineqartussanngorlugit innersuunneqassapput. Taava ataatsimiititaliami oqaluuserinnittoqareerpat tamatuma kingorna ullormi aappassaaneerinniffissatut siornatigut aalajangiiffigineqareersumi siunnersuutit ataatsimoortumik siullermeerneqarlutillu aappassaaneerneqassapput.

Immikkoortoq 30-mut 32-mullu tunngatillugu oqaluuserinninneq ulloq 26. marts 2003 pissaaq. Immikkoortuni 37, 38, 39-millu oqaluuserinninneq ulloq 31. marts 2003 pissaaq.

Immikkoortut pineqartut oqaluuserineqarnissaanut siunnersuutit saqqummiunneqartunit atatillugu inatsisit peqqissaagaanngitsumik suliat pinngitsoorniarlugit toqqissisimasumik suliarinissaanut apeqqut Siulittaasoqarfiup isummerfigaa. Oqaatigineqareersutut tassa periuserineqartut immikkut eqqarsarnartortaqanngitsutut isigineqarpoq. Taamatut naliliinermut tunngaviuvoq immikkoortoq 30, 32-lu pingasoriarlugit oqaluuserineqartussaammata aammalu immikkoortoq 37, 38 39-lu inatsisaareersut kunngip peqqussuteqarneratigut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinnissaannut tunngasuummata.

Kingullertut taaneqartutut siunnersuutit siusinnerusukkut Inatsisartuni taamaallaat ataasiaannarlugit oqaluuserineqartarnikuupput. Immikkoortoq 123-mi akit aningaasarsiaqartitaanermut inatsisissatut siunnersuummut nutaamut tunngatillugu naleqquttumik imaqartitsinissamut malunnartumik amerlarnerussuteqarneq anguneqaqqammerpoq.

Siunnersuut ullumi agguaanneqassaaq aamma siunnersuutit Inatsisartut ataatsimiinerini marlunni oqaluuserineqarnissaanut malunnartumik amerlanerussuteqarneq anguneqarpoq.

Tamatuma periarfissaqartilerpaa siunnersuutip upernaaq manna 2003-mi aasallu ingerlanerani oqallissutigineqarnissaa siunnersuutip aappassaaneerneqarnera pingajussaaneerneqarneralu 2004-mi aningaasanut inatsisip oqaluuserineqarneranut atatillugu ukiaru 2003-mi pisinnaavoq.

Taamaammat siunnersuutigineqartut aningaasarsiaqartitaanermut inatsisip nutaap siullermeerlugu oqaluuserineqarnera ulloq 24. marts 2003 ullormut oqaluuserisassap aappassaaneerlugu oqaluuserinniffissatut inissinneqaqqaartumik pissasoq.

Tamatuma kingorna siunnersuut ukiakkut 2003-mi aappassaaneerlugu pingajussaaneerlugulu oqaluuserineqarnissaa siunertaralugu ataatsimiititaliami oqaluuserineqassaaq.

Taava aamma nalunaarutigissavara Inatsisartunut Ilaasortaq Asii Chemnitz Narup piffissami 2003 martsip 12-16-anut sulinngiffeqarnissaminik akuersissuteqarfigineqartoq Siulittaasoqarfimmit tassungalu tunngatillugu ullormut oqaluuserisassani uku nuunneqassapput. Immikkoortoq 77. meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat pillugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

Immikkoortoq 79. psykologit pillugit inatsisissatut siunnersuummik tunngasumik Naalakkersuisunut apeqqut. Taakku ullormut oqaluuserisassanut immikkoortuni siullinngorlugit ulloq 7. marts 2003 taarsiullugit oqaluuserineqassapput.

Taava aamma nalunaarutigissavara ullumi Inatsisartunut Ilaasortaq Enos Lyberth ataatsimiinnermi peqataasinnaannginnini nalunaarutigaa tassa pissutissaqavissutut isigineqarluni tamanna tusaatissatut tiguneqarpoq siulittaasoqarfimmi.

Taava aamma Naalakkersuisut tikeraartoqartussaapput, aammalu nunarput tikeraartoqartussaammat Siulittaasoqarfimminngaaniit kaammattuutigissavarput avataanit tikeraartissagut maani pisarnitsitut ilassilluaqqullugit aammalu suleqatigalugit paaseqatigalugillu ataatsimeeqatigineqarnissaanik kikkut tamarmik ikiuunnissaat Naalakkersuisut uagullu tamatta tikeraartigigatsigit.

Taamak oqaaseqarlunga naatsorsuutigaara uani saqqummiunneqartut maani inimi akuersaarneqartut. Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Siulittaasup oqaluuserisassanut tunngatillugu nassuiaataa ataatsimut isigalugu akuersaarparput kisianni ataatsimik ajornartorsiuteqalaarpugut tassa oqaluuserisassaq immikkoortoq 30 eqqarsaatigalugu siullermeerneqarnerani isumaqaratta Naalakkersuisut saqqummiussinermini saqqummiussassaanik aappassaaniinngitsooriasaarsinnaaneranut patsisissalimmik imaqartoq tassa immikkoortoq normu 30 imaqarpoq annikitsumik INI A/S-ip ingerlanneqarneranut peqqussutip allanngortinneqarnissaanik.

Kisianni aamma tassani saqqummiussami Naalakkersuisup nalunaarutigimmagu INI A/S-ip aaqqissuussaanera ingerlanneqarneralu annertuumik ataatsimiinnermi uani imaluunniit allanngortinneqarnissaanut annertuumik Naalakkersuisut siunnersuuteqarumaarlutik.

Taamaattumillu uagut oqaluuserisassami tassani apeqquserusukkatsigu ilumut oqaluuserisassaq taamak annikitsigisoq kingusinnerusukkullu annertoorujussuarmik allanngortitsinissamik oqaluuserisassaqarluta ilumut aappassaaneertariaarnersoq immikkoortoq normu 30. Taanna qinnutigigaluarparput immaqa eqqarsaatigeqqinneqarsinnaasoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Aap taanna immikkoortoq 30 apeqqutigineqarnera uterfigisinnaavarput siulittaasoqarfimmit. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa ippassaq oqaluuserisani angumerineqanngitsoortunut annerusumik tunngateqarpoq. Aammalu ullormut oqaluuserisassatut nassuiaat agguaanneqarpoq aatsaat siulittaasup nassuiaatip atuarlugu qiteqqutereeraa.

Taamaattumik ilaatigut isummernissamut taamak periarfissaq annikitsigisoq piffissaliullugu ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatip saqqummiunneqartarnerat ajornanngippat siulittaasoqarfimmut qinnutigerusuppara piffissaqartinnerulaarluta isummernissatsinnut isummersuutit taamaattut saqqummiuneqartarnissaat.

Tassami ilaatigut imaaliallaannarlugit minutsimineerakasiit kisiisa atorlugit apeqqutit akineqarsinnaanngingajattut tassanngaannaq saqqummiunneqartillugit assut eqqarsariaallannartarpoq. Pingaartumik suliassat pitsaasumik tuaviupilunngitsumillu eqqarsaatigalugit.

Taamaattumik siulittaasoqarfik ilungersortumik qinnuiginiarpara taammatut pisoqartillugu aamma ilaasortat periarfissaqarnerulaaqqullugit periarfissittaqqullugit. Taamaammat ukua kinguartinneqarsimasut aammalu aatsaaginnaq saqqummiunneqartut annertunerusumik oqaaseqarfigeriarsinnaanerat periarfissaluppoq. Kissaatigissavaralu aamma soorunami massakkut kisimiikkama aammalu suna tamaat angumeriniartussaagakku aamma piffissaqarfiginerulaarnissaat tamakkua eqqarsaatigalugit periarfissamik pitsaanerusumik tunniussisaqqullugit siulittaasoqarfik.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Erseqqissaatigissavara oqaluuserisassanik nutaanik ikkussinerunngimmat. Oqaluuserisassat akuerisaareersut iluani tulleriiaarineq taamaallaat nikisiallanneqarpoq.

Taannalu paasivara Inatsisartunit tamanit akuersaarneqartoq. Inuit Ataqatigiinnit immikkoortoq 30 uterfigeqquneqartoq uterfigeqqikkumaarparput.

Taava ullormut oqaluuserisassat tikippagut. Immikkoortoq 10. Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Inatsisar‑tut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq ulloq 7. marts 2003, kl. 13:14.

Immikkoortoq   10

Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Inatsisar‑tut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamik pisariaqartitsisoqaneranut atatillugu inatsisinut atortitsinermut ministeriaqarfik suleqatigiinnik nalunaarusiortussanik 1998-mi pilersitsivoq.

Danskit inatsisaasa ilaanni nunatsinnut atuutsinneqartuni arlalinni naleqqussaanissanik pisariaqartitsisoqartoq suleqatigiit isumaqarput. Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup Naalakkersuisullu oqaloqatigiinnerisa kingorna ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamik Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat anguniagassaqqissorineqarpoq.

Tamatumunnga pissutaavoq ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissap piffissami sivisuumi pisussaanera. Tamatumunnga ilaassapput aamma Inatsisartut 2003-mi upernaakkut katersuunneranni suliassat annertuut.

Allakkiaq agguaanneqarsimasoq ilanngussanik 1 aamma 2-mik ilalik Naalakkersuisunit innersuussutigineqarpoq. Suliap Inatsisartuni oqaluuserineqarnerani atugassatut allakkiaq justitsministeriamit suliarineqarsimavoq. Ilaqutariit inatsitigut illersugaanerannit naleqqussaasariaqarnermut tunngaviusoq allakkiami naatsumik nassuiaatigineqarpoq ilanngussaq 2-mi ilanngunneqarpoq nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerannik naleqqussaanissamut pilersaarut.

Siunertaaqqaarsimavoq immikkoortup matuma ukiakkut ataatsimiinnermi 2002-mi oqaluuserineqarnissaa. Taamaattumik naleqqussaanissamik piffissamut pilersaarusiatut siunniussat iluarsineqassapput.

Naalakkersuisut nalunaarut Inatsisartunut ilaasortanut agguaatereerpaat ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissami suliassanik ataasiakkaanik suliaqarnissamut atatillugu nalunaarusiaq tunuliaqutatut atortussaqqissunik imaqassaaq. Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut Inatsisartut qinnuigissavaat nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Namminersornerullutik Oqartussat tunngaviusumik tapersersuinerannik Naalakkersuisut justitsministeriamut nalunaaruteqarnissaat Inatsisartuniit tapersersoqqullugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq siumumiit Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut saqqummiussaat manna ilassilluarlutigu Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput. Siumumiit suliap ingerlasimanerata oqallisiginerani paasissutissatigut takusinnaavarput 1995-sip naalerneraniilli Kalaallit Nunaanni naalagaaffiup sinniisoqarfiata tassalu rigsombudsmandip Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliaanut saaffiginnissuteqarsimasoq. Kissaatigalugu Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnut tunngasuni inatsisit ilaanni aalajangersaanikkut pisinnaatitaaffinnik siunissami inissiinissaq pillugu.

Tassani tunngavigineqarluni kissaatigineqarsimammat ilaqutariinnut tunngasunik inatsisit naapertorlugit suliassanik suliarinnittarnerup assigiiaanerulernissaa eqaannerulernissaa sunniuteqarnerulernissaalu aammalu pineqartunut tunngasutigut inatsisit naleqquttunngorsaavigineqarnissaat.

Tassuuna takuneqarsinnaavoq naalagaaffeqatigiinnerup iluani inatsisit atuutsinneqartut ilaasa malittarisassatigut innuttaasunut kiffartuussinernut naleqqussarlugit eqaallisaaffigineqarnissaat annertuumik pisariaqartinneqartoq.

Taamaattumik Kalaallit Nunatsinni ilaqutariit illersugaanerat pillugu inatsisitigut naleqqussaanissami pisortat oqartussaatitat assigiinngitsut akornanni piginnaatitaaffiit naleqquttumik agguataagaanissaat malittarisassatigullu najoqqutassat nutarterneqarnissaat taamatullu ilaqutariinnut tunngasutigut inatsisit nunatsinni nunallu tamalaat isumaqatigiissutaat suleqatigiiffiussussat aallaavigalugit ilusilersorneqarnissaa Siumumiit pingaartillugu ilaqutariinnut tunngasutigut inatsisit naleqqussarlugit  pilersaarusianut missiliuusiat malillugit suliassat ingerlanneqarnissaat Naalakkersuisunut inassutigissavarput.

Naggataatigut Siumumiit Kalaallit Nunaanni naalagaaffiup sinniisuutitaa qutsaviginiarparput nunatsinni ilaqutariit illersugaanissaat pillugut naleqqussaanissamik suliassaq aallartissimasaa pillugu.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut pisinnaatippagut inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmut suliap aallatinneqarnissaanut akuersaarnerput pillugu nalunaaruteqarnissaanut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Inuit Ataqatigiinnit Ane Hansen, tulliuppoq Ellen Christoffersen Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu inatsisit ullumikkut atuuttut arlalitsigut sullissinermi ajornartorsiortitsisalersimapput. Ilaatigut inatsit iluanni piginnaatitaaffiit naleqqutinngitsumik agguataagaanerat pissutigalugu. Aammalu malittarisassat ilaasa pisoqalisoorsimanerat pissutigalugu.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu ullumikkut pissutsinut kiisalu malittarisassat pisoqalisoorsimasut ullumikkumut naleqqussarneqarnissaat pisariaqavissoq kiisami suliniutigalugu aallartinneqarmat.

Ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissaq piffissami sivisuumik pisussaammat Inatsisartut suliap ingerlanneqarnissaanik tunngaviusumik taperserneqarnissartik tapersiinissamut anguniagaqartoqarpoq. Taamaammat nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinninngaaniit kissaatiginartipparput inatsisitigut naleqqussaanissamik Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup inassutigiumaagassai kiisalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap inassutigiumaagassai inatsisitigut naleqqussaanissami suliaqartussanut aamma ilanngullugu eqqumaffigeqqullugu.

Ilanngussaq 1-mi inatsit peqqussutillu naleqqussagaanissaannut tikkuarneqartut kiisalu inatsisit nutaat nunallu tamalaat isumaqatigiissutaat suut Kalaallit Nunaanni atuuttulersinneqarnissannik suleqatigiit inassutaat Naalakkersuisunit aamma innersuussutigineqartut kiisalu ilanngussaq 2-mi suliap ingerlanneqarnerani piffissaliussassatut pilersaarut iluarsiissutaat ilanngullugit Inuit Ataqatigiinninngaaniit akuersaarpagut.

Taamatut oqaaseqarluta ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Naalakkersuisut justitsministeriaqarfimmut nalunaaruteqarnissaat tunngaviusumik tapersersorparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliuppoq Ellen Christoffersen Atassut, tulliutissaaq Astrid Fleischer Rex Demokratiniit.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffigissatut siunnersuut Atassummiit ima oqaaseqarfigissavarput.

Nunatsinni ineriartorneq naapertorlugu minnerunngitsumillu inooriaatsit ulluinnarnilu ilaqutariit atugarisaasa allanngoriartorneri ilaatigut tunngavigalugit Atassummiit pingaartilluinnarparput Inatsisartut inatsisaasa pissutsinut malinnaatinniarneqartuarnissaat, minnerunngitsumillu aamma inatsisit assigiinngitsut imminnut kalluartitsisinnaaneri peqqutigalugit naleqqussartuarneqarsinnaanerat pingaartilluinnarparput.

Pisariaqartitsineq aallaavigalugu inatsisit pilersinneqartarput imaluunniit atorun‑naarsinneqartarput aammalu inatsisaareersut allanngortinneqanngikkunik naleqqussarneqartarlutik, tamannalu inatsisini sussassaqarfiusut iluanni pissutsit atuuttut aallaavigineqartarnerisigut annerpaamik inuiaqatigiit pitsaanerpaamik sullinneqarniarneqartarput.

Sukumiisumik misissuinerit ilaatigullu sivisuumik qulaajaanerit tusarniaanerillu ingerlanneqaqqaartarput, Atassummiillu isumaqarpugut Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqatigiissitap suliassat aqqusaartugassallu assigiinngitsut ingerlavigereerlugit mannakkut Inatsisartuni isummernissatsinnut annertuumik tunngavissinneqarsimalluta. Minnerunngitsumillu Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaannut tunngavissinneqarluartutut nalilerumavarput, naak paasissutissanik itisiliissutissanik nassaarniartoqartuaannarsinnaagaluartoq pitsaasumik aallartiffissaqarsorinarput.

Ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqatigiisitap Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissamut tunngavissaliuunneqarsimasut aallaavigalugit Atassum-mi nalilersuisimavugut.

Atassummi tunngaviusumik politikkitsinni ilaqutariissuseq pingaartittuartarparput, ilaqutariillu qitiutinneqarnissaat miikinngeqisumik Inatsisartuni oqallittarnermi peqataaffigisarlugulu sunniuteqarfigisimavarput, Atassumiillu aamma ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqataanissatsinnut piareersimavugut, pisariaqarluinnarmat ullutsinni ilaqutariinnerup iluani, inunnut ataasiakkaanut, angajoqqaanut imaluunniit meeqqat pisussaaffiinut pisinnaatitaaffiinulluunniit ilaqutaariit inatsiseqarnikkut illersugaanerisa pitsaanerpaamik naleqqussarneqarnissaat qulakkeereqataaffigerusukkatigu.

Ataatsimut nalilerlugu

Naleqqussaanissamut suleqatigiisitap suliaat iluarisimaarlugu maluginiagarisimasatta annertuut ilagaat qanimut Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiitsitaliarsuup qanimut attavigineqartarsimanera, suliaqarfigilereersimasaannillu paasinninnillutik allannguussutissanik inassuteqanngiinnartarsimallutik, taamaalilluni aamma erserpoq sulianik qaleriissaartitsinaveersaarsimaneq.

Pingaarpoq aamma erseqqissaatigissallugu suliami arlalitsigut innersuussutigineqartarmata isumaqatigiissutit assigiinngitsut tassa konventioninik aamma taaneqartartut Kalaallit Nunaata peqataaffigilissagaat. Atassummiit suliaq ataatsimut isigalugu tunngaviatigut taamatut iliorneq tapersersorparput . Pingaartipparpullu ersarissumik Nunatta qanoq pisussaaffilersorneqarsinnaanerisa kingunerisinnaasaasa misissuiffigeqqissaarneqarnissaat isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut peqataalernissamut akuersaannginnermi.

Akiliisitsiniartarneq

Naleqqussaanermi suleqatigiisitap suliaanni immikkoortoq 5-imi akiliisitsiniartarneq pillugu inassutigineqarpoq Kalaallit Nunaata, Haager-ip aamma  FN-ip isumaqatigiissutai ilaaffigilissagai.

Taamatut iliornermi Kalaallit Nunaata pisussaaffigilertussaassavai nunani allaneersunut pilersuutinik pisussaaffilinnut akiliisitsiniartalerneq. Atassummit Inatsiseqarnermut ataatsimiitilamut kajumissaarutigissavarput tamanna Kalaallit Nunaannut qanoq annertutigisumik suliakkiissutaasinnaanera pisariaqartinneraluunniit nalilersorluaqqullugu.

Ilanngullugu taalaassavarput suleqatigiissitap suliaani ersermat Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup akiliisitsiniartarneq pillugu siunnersuuteqalikkersaannginnerat ilanngullugu paasissutissiisutigineqarsimammat.

Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugit inatsit

Ilanngullugu Atassummiit iluarisimaarlugu oqaatigerusupparput suleqatigiissitap immikkoortoq 6-imi Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq najortigeqatigiittarnerlu pillugit inatsimmut atatillugu inassuteqaatiminni angajoqqaatut oqartussaassutsip aalajangiiffigineqartarnerata Rigsombudsmand-imut nuutinneqarnissaanut tunngatillugu aalajangiusimaannartikkusussimammassuk angajoqqaatut oqartussaanermik tigummisup toqukkut qimagunnerani kredsrettip angajoqqaatut oqartussaassuseq pillugu aalajangiiffiginnissinnaanermut pisussaaffia atuutinnaassasoq.

Tamanna Atassummiit iluarisimaarparput inuit kalluarneqartut kredsrettemiit suleqatigineqarsinnaanerinut periarfissat pitsaanerusut inissisimammata, minnerunngitsumillu aamma illoqarfigisami inunnik isumaginnittoqarfiit qanimut suleqatigineqarsinnaanissaat pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, taamaasillunilu qulakkeeruminarsinerulluni meeqqap toqqissisimanartumik ikiorserneqarnissaa.

Angajoqqaatut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsit

Atassummiit pisariaqarluinnartutut akuersaarnartippagut suleqatigiisitap immikkoortoq 7-imut atatillugu angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsimmut inassutigisimasai.

Siullertut Atassummiit tassunga tunngatillugu taaneqartariaqarsoraarput suleqatigiissitap saqqummiussai naapertorlugit inatsisit pissutsinut, inatsisillu assigiissarniarneqarnerannut, minnerunngitsumillu malittarisassat eqaallisarniarneqarnerannut  angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa.

Inatsisillu malitsigisassaasa ilagissavaat nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsisip inersimasunik nammineersinnaassusiiaasarneq pillugu malittarissassanik pisariaqarluinnartumik iluarsartuussinissaq, taamaalilluni ullutsinni pissutsinut naapertuuttunngorsarneqassalluni.

Taamaattorli aamma pisariaqarsorivarput paasiniaqqaassallugu  angajoqqaanut sinniisuutitat sutigut ikiuuttariaqartarnerat, qanoq pisariaqartitsisoqartiginera suleqatigiissitamit ilisimaneqanngimmat.

Minnerunngitsumillu Atassummiit pinngaaruteqarluinnartutut nalilerumavarput Kalaallit Nunaanni najugaqartunut nammineersinnaatitaanngitsut aningaasaataannik inissiisarneq aqutsisarnerlu pillugit malittarisassaqartariaqartoq nunatsinni angingaaseriviit atorsinnaanngortillugit.

Maannakkumut Danmarkimi B&G Bankip allattoqarfiata immikkoortoqarfianut annersaat inissinneqartarsimapput.

Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq

Pingaaruteqarpoq aamma eqqaassallugu suleqatigiissitaq akiliutitaqanngitsumik eqqartuussisulersuussisarneq inatsisitigullu siunnersorneqartarneq pillugu malittarisassanut atatillugu allannguutissanik inassuteqaateqarsimanngimmat.

Nunatsinni inatsisini atuuttuni taamatut malittarisaqannginnera peqqutaalluarpoq minnerunngitsumillu aamma  Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup suliaasa naammassineqarnissaa utaqqineqqaqqaartariaqarnerat Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfimmiillu taama taperserneqarsimalluni.

Naggataatigut Atassummiit tapersiinitsinnut tapiliullugu erseqqissaatigalugu kissaatigissavarput Ilaqutariinnut tunngasunik Kalaallit Nunaanni inatsisit naleqquttunngorsaavigineqarnissaat pillugu pilersaarusiamut, Namminersornerullutik Oqartussaniit oqaaseqaatissanut piffissaritap killissaata ilumut angummaffiusinnaanera Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami naliiffigeqqullugu.

Pingaaruteqarmammi inatsisinut allannguussutissat nunatsinni Danmarkimilu ataatsimiititaliani sukumiisumik illersorneqarsinnaasumillu nalilersuiffigineqarnissaat.

Inatsisit atuutilersinneqarnissaasa ullussarititai immaqa allanngortinngikkaluarlugit, kisianni tassa apeqqutaaginnassaaq qanoq sukumiisumik illersorneqarsinnaasumillu pitssaassusilimmillu suligasuartoqartigisinnaanersoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokratinit tulliupporlu kingornatigut Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Demokratiniit iluarinartuutipparput.

Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu ullutsinnut tulluarsakkamik naleqqussarneqarpata soorlu makkunatigut ilamininngui taassavakka. Nammineersinnaasuseqarneq ilaatigut angajoqaat meeqqaminnik oqartussaassummik peqanngikkaluartut meeqqaminnik najorteqartalersinnaanissaat ammaassisuummat.

Meeqqanik nunanut allanut aallarussisarnermut inatsit nunap aalajangigaa nunap allap isumaqatigiissuteqarfigisimasat allat akuersaarta ssagaat qujarullugu tikilluaqquinnarsinnaavarput.

Aappariittut nalunaarsukkamik inooqatigiinnermi illuatungip meeraanik aappaata qitornavissiartaarsinnaalernissaa pissusissamisuuvissooraarput. Akiliutitaqanngitsumik eqqartuussisulersuussisarnerup aamma inatsisitigut siunnersorneqartarnerup malittarisassaasa nunatsinni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup suliai utaqqeqqaartariaqassavagut.

Naggataatigullu siunnersuummut paasissutissatut ilanngussat ukununnga inatsimmut, inatsisinut oqaaseqarfigilaanngitsoorusunngilakka. Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut maleruaqqusat pinngitsoornani piumasaraa siunnersuutit inatsisartuniit suliarineqartussat tamarmik kalaallisut qallunaatullu allassimanissaat.

Taanna maleruaqqusaq massumani siunnersuutini oqaluuserisassani aamma atuuttussaassaaq. Taanna aamma maleruartariaqarpoq. Naalagaaffik Namminersornerullutillu Oqartussanut inatsisissanik nutaanik nunatsinni atuuttussanik saqqummiigaangat Namminersornerullutik Oqartussani oqaasissaqarfigineqartussanik.

Inatsisartut tamarmik marlunnik oqaasiliunngillat. Ajuusaarnarpoq naalagaaffiup maani saqqummiussaminut tunngasut atugassaasut oqaatsit taakku marluk atorlugit allassimanngimmatigit. Taamaammat Inatsisartut, Inatsisartunut eqqarsaatigeqqunarpoq ilumut inatsisit pisagut ima tuaviuuttariaqartiginersut kalaallisut inatsisitaassatta nutserneqarnissaa utaqqineqarsinnaanani.

Demokratit Naalakkersuisut siulittaasuata tamanna pillugu isumaa tusarusukkaluarpaat. Pisarput kinguartinneqarsinnaanngippat isumaqarpugut naalagaaffimmut erseqqissartariaqartoq Namminersornerullutik Oqartussanut saaffiginninnermi inatsisit atuuttut malittariaqartut.

Inatsisartullu sulinerat maleruagassaallu ataqqineqartariaqartoq. Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaanni oqaatsit pingaarnertut pineqartut malillugit. Demokratinit paasilluarsinnaavarput nutserisussaaleqineq ajornartorsiutaasimappat. Neriuutigaarpulli naalagaaffiup ajornartorsiutitik qaangerniarlugit iliuuseqarumaartut.

Pingaartuuvormi Inatsisartut sulinerminni aalajangigassatik oqaatsit paasisinnaasatik atorlugit nassuiaatissartaat atuartarnissaat. Demokratinit neriuutigaarput naalagaaffeqatigiinnerup iluani oqaloqatigiilluarnikkut paaseqatigiikkumaartugut. Inatsisillu pineqartut allanngortinnissaat suliarineqarluarumaartoq.

Taamatut oqaaseqarluta Demokratiniit inatsisinut ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Nunatsinni ilaqutariit illersugaanerat inatsisitigut atuuttutigut naleqqussaanissamut Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit assut pingaartillugu suliat sukumiisumik misissorsimavakka imaattumillu oqaaseqarfiginiarlugit.

Kattusseqatigiinni politikkikkut anguniakkatta pingaartut ilagaat ilaqutariit inatsisitigut pitsaasumik tunngaveqartunik illersorneqarnissaat. Taamaammat Kattusseqatigiinniit nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaasoqarnissaata pisariaqartitsisoqarnera paasilluarlugu naleqqussaanissamut suliniutit tamakkiisumik tunngaviisigut tapersersorpagut.

Pakatsissutigaluguli Kattusseqatigiit sinnerlugit maluginiarpara ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu nunatsinni inatsisitigut suliniarneq annertuumik kinguaattoorfiusimammat. Soorlu aappariinneq pillugu inatsisip nunat avannarliit isumaqatigiissutaannut naleqqussarneqarnissaa pillugu europarådemi angajoqqaatut oqartussaassuseqarnermut tunngasut aalajangiiffigineqartariaqarnerinut tunngasut isumaqatigiissuteqarfigineqarnerinut tunngatillugu naleqqussaasoqarnissaa.

Meeqqat nunanut allanut aallarunneqartarnerat pillugu Haagemi isumaqatigiissummut tunngasut pillugit nalunaarutip atortuulersinneqarnissaa.

Meeqqat pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaa. Qitornavissiartaartarneq pillugu inatsisip nutarterneqarnissaa. Inuit aqqi pillugit naleqqussaanissaq taakununngalu tunngatillugu pinerluttulerinermi inatsisip aammalu eqqartuussisarnermi inatsisip allanngortinneqarnissaanut tunngasut ilaatigut maanna aamma eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup sulinermini qularnanngitsumik ilanngullugit saqqummiukkumaagaanut ilaanissaat naatsorsuutigaarput.

Tassami Kattusseqatigiinni isumaqarput naapertorlugu nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaaneri pillugit pisussaaffiit kommuninut aamma nuunneqarnissaannut tunngasut pillugit tamatuma aningaasatigut kommuninut qanoq sunniuteqarsinnaanera Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput tamatuma kinguneriumaagassai pillugit ersarinnerusumik takussutissartalimmik misissuinerit ingerlateqqullugit.

Naggataatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit iluaralugu oqaatigissavara qallunaat inatsisinik atortitsinermut ministereqarfia suliassat matumani pineqartut pillugit suleqatigiissitamik pilersitsisimammat. Aammalu Naalakkersuisut saqqummiussinerminni oqaatigigaat nalunaarusiap kalaallisuua maannakkut suliarineqartoq.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara nalunaarusiap minnerpaamik inatsisit atortinneqarnerat pillugu ataatsimiititaliami suliap aappassaaneerneqannginnerani oqaluuserineqassasoq. Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut inatsit atortinneqarnerat pillugu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. nunatsinni ilaqutariit illersugaanerat pillugu naleqqussaanissami partiit oqariartuutaat malunnartumik assut isumaqatigiipput. Aammalu arlalialunnguanik tikkuaallutik. Naatsorsuutigilluinnarparpullu taakkua tikkuartorneqartut ataatsimiititaliamit uterfigineqarpat sukumiisumik suliarineqassasut. Uanilu oqaatigineqartut ilaat oqaaseqarfigillatsiassavakka.

Tassa partiit oqariartortut oqaatigivaat nunatsinni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup suliaasa naammassineqarnissaa aammalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaasa saqqummiuneqarnissaannut annertuumik attuumassuteqarmat suliat tassunga ilanngullugit suliarineqassasut. Isumaqarpungalu aamma taanna pissusissamisoortoq. Tassami isumaliutissiissutit pingaaruteqartut taakku marluk saqqummiunneqartussaapput. Annertuumillu aamma ilaqutariinnermut tunngasunik attuisussaallutik.

Tassa taamaammat naatsorsuutigaara ataatsimiititaliap isummerniarnermini tassunga tunngasut kaputartuullugit aappassaaneerneqarnissaa immaqa ukiamut innersuussutigineqassappat aamma Naalakkersuisuni uagut akerleriffissaqartinngilarput.

Uanilu aamma oqariartuutigineqartoq ilaatigut Demokratininngaaniit ilanngussat ilaat kalaallisuunngortinneqarsimanngitsut taanna ajuusaarutigaarput tassa kalaallisuunngortinneqarnissaa aamma  taanna noqqaassutigisimavarput. Kisiannili akineqarsimalluta pilersaarutigineqarsimanngitsoq kalaallisuunngortinnissaa.

Kisianni taanna taamatut akineq uniffigineqanngilaq. Aamma apuunneqaqqissaaq. Aammalu ippassaanikkunni sillimaniarneq pillugu nalunaarutip kalaallisoortaa kingusinaarlugu nalunaarutigineqarmat erseqqissaassutigineqarpoq nunatsinni oqaatsit pingaarnersaat aammalu Inatsisartuni oqaatsit atorneqartut pingaarnerit tassaammata kalaallit oqaasii.

Taakkulu tunngavigalugit naalagaaffik saqqummiussisarnermini aamma ataqqinninnerullunilu malittarinnittariaqartoq.  Taanna ersarissumik statsministerimut apuunneqarpoq aamma. Neriuppungalu tassuuna aqqutissaq aamma pitsaanerusumik ammariarnissaanut tikkuussisimassalluta.

Tassa ajuusaarutigaara taamatut saqqummiussineq tassa nalunngilarput Demokratit uani oqaatigisaat Inatsisartunut Ilaasortat tamarmik arlariinnik oqaaseqanngillat. Taanna ilumoorpoq. Aamma inuiaqatigiinni aamma atuarneqartussaammat amerlaqisugut ataasiinnarmik oqaaseqarpugut. Tassuunalu aamma naalagaaffik ataqqinninnerusariaqarpoq.

Taakku ersarissumik apuunneqareermata oqaatsinut tunngasut neriuppunga siunissami pitsaanerusumik naammattuugaqartassalluta.

Taavalu Atassumminngaaniit aamma oqariartuutigineqartut sukumiisut naatsorsuutigilluinnarpara ataatsimiititaliami pitsaasumik isummersorfigineqarumaartut. Minnerunngitsumik aamma inuit maani nunatsinni nammineersinnaatitaanngitsut aningaasaataannik inissiisarneq pillugu oqariartuutaat taanna ataatsimiititaliami ersarissumik aammalu sukumiisumik suliarineqarnissaa innersuussutigissavarput. Tassa massakkut ilaatigut nalunngilarput taamaattut kommunit allaffiinik socialkontori peqatigalugu ingerlanneqartartut. Immaqa malittarisassaqarpallaanngitsumik tatigeqatigiinneq aallaavigalugu.

Isumaqarpunga taamatut aaqqiiniarnissamut piumasaqarneq aamma pissusissamisoortoq. Tasssa partiit oqariartuutaat isumaqatigiittorujussuummata annertunerusumik oqaaseqarfiginagu kisiannili malugisinnaallugu eqqartuussiveqarneq pillugu isumalioqatigiit saqqummiussinissaat aammalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiit saqqummiussinissaat annertuumik tassuunga attuumassuteqartutut oqariartuutigineqartut aappassaaneerneqarnissaanut inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami naatsorsuutigaara taakku nalilersorluarlugit suleriaqqinnissartik aaqqikkumaaraat.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga inatsisip saqqummiunneqartup ilusilersornerani annertuumik isumaqataallutik oqariartuuteqarmata.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Aap tassa taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna ingerlanneqassaaq inatsiseqarnermut ataatsimiititaliamut suleriarfigineqassalluni. Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Nalunngilarput suliat kinguaattoornikuusut aammalu ilaatigut eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup saqqummiinissaralua aamma kinguaattoornikuusoq.

Taamaattumik inatsisit taakkua Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit oqaaseqarfigineqarnissaat aamma ilanngussami takusinnaasagut naapertorlugit killisaritinneqartut ullut aalajangersimasut, ilaatigut aappariilersarnermik, aappariinnerullu atorunnaarsinneqarneranik inatsit, nunat avannarliit aappariinneq pillugu isumaqatigiissutaat, aappariittut nalunaarsukkami inooqatigiilersarnermut pillugu inatsit, aappariinnermi inatsisitigut kingunerisassat pillugit inatsit, taakkuupput augusti aallaqqaataatinnagu 2003-mi akissuteqarfigineqareersimasussat.

Uanilu taakkua ukiamut kinguartinneqassappata soorunami Naalakkersuisut kinguartitsinissamik aamma danskit oqartussaasui ilisimatittariaqarmatigit tassannga eqqaasilaaginnarusuppakka. Taanna pingaaruteqarunaqimmat, aamma inatsisit 2004-mi ilaatigullu decemberip aallaqqaataani 2003-mi atuutilersinneqarnissaat eqqarsaatigalugu tassuuna kipusoortoqaqqunagu taanna eqqaasitsissutigilaaginnarpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Ole Dorph.

Ole Dorph, oqaaseqartup avataatigut, Siumut.

Paatsuungalerlungaana imaattoq aperilaarniarlunga maanga sassartunga. Tassa uumap punktip oqaluuserineqarnerani Siumup oqaaseqartuata ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa eqqaanngilaa. Aamma taamatorpiaq Inuit Ataqatigiit eqqaasaqanngillat.

Kisiannik Atassutikkormiut oqaaseqartuata eqqaavaa inatsisinik ataatsimiititaliami suliarineqassasoq aamma Kattusseqatigiit eqqaavaat. Uangalu atuartinneqarsimanera malillugu amerlanerussuteqartut piumasaqarpata una suliassaq ataatsimiititaliami ingerlassasoq aatsaat ingerlatinneqassooq.

Taamaattumik taassuminnga oqaluttuunneqarsinnaaguma assut nuannaassagaluarpunga. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik Anthon Frederiksenip oqaasiinut tassa taakkua killisarititat allanngortinneqarnissaannut allannguutissamik siunnersuuteqartoqassaaq. Tassa nalunngilarput suliat arlallit kunguaattoortussaasut taannalu aaqqinniarneqartussaavoq.

Uanilu partiinit oqariartuutigineqartut assut pingaartinneqarluni oqaatigineqaqattaarpoq eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliap, ataatsimiititaliarsuup aammalu namminersorneq pillugu ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutissai utaqqeqqaarneqartariaqartut isummersoqqinnissamut taanna isumaqarpunga ukiamut aatsaat pisussaammat ataatsimiititaliami taanna nalilerneqartariaqartoq qanoq ingerlariaqqittoqassanersoq.

Naak massakkut takusinnaagaluarlugu uani saqqummiunneqartumi annertuumik isumaqatigiittoqartoq kisiannili pingaartinneqarlutik tikkuarneqarput Inuit Ataqatigiinninngaaniit Atassumminngaaniit Demokratininngaaniit ukiamut isumaliutissiisutit taakku saqqummiunnissaat ilanngullugit eqqartuiffigineqartariaqartut. Taanna Siulittaasoqarfimmi isumaqarpunga naliligassaasariaqartoq.

Inatsisartut amerlanerussuteqartut kisianni kissaataat paasisinnaavara isumaliutissiissutit taakku utaqqimaarneqartariaartut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tassa suliassaq inatsisinut atortitsinermut ataatsimiititaliamut ingerlanneqassaaq. Suliassaq una 1995-mili suliaralugu aallartinneqarsimammat aamma eqqaamassavarput. Naammassiniarnissaalu aamma taamaalilluni utaqqineqarpoq.

Taava tulliullugu tikissavarput immikkoortoq 9 nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip kalaallit nunaannut atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummi Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq ulloq 7. marts 2003, kl. 13:52.

Immikkoortoq   9

Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuu lersinneqarnera pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiif‑figisassatut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Nunanut allanut ministerip Namminersornerullutik Oqartussat Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummut oqaaseqaateqaqqullugit qinnuigai.

Peqqussummi anguniarneqartoq tassaavoq nunat tamalaat pillaasanermut eqqartuussiviannut ileqqoreqqusat Kalaallit Nunaanni ilanngunneqarnissaat ingerlanneqarsinnaalernissaallu nunat tamalaat pilaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsit normu 342, nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsip 16. maj 2001-meersup atortuulersinneqarneratigut Danmarkip nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviannut ileqqoreqqusat atortuulersippai.

Nunanut allanut ministerip peqqussutissanut missingiummik nassiussinermini oqaatigaa Danmarkip nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviannut ileqqoreqqusanik nunat akornanni siullersanut ilaalluni atuutsitsilenissaa kissaatigineqarmat.

Atortuulersitsinermigut nalunaaruteqassasoq ileqqoreqqusaq Kalaallit Nunaanni savalimmiunullu atuutinngikkallassasoq. Ileqqoreqqusaq atuutileruni tamaattoq danskit naalagaaffianut tamarmut atuutilissaaq.

Ileqqoreqqusami nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiveqarnerannut tamakkiisumut sunniuteqarluartumullu alloriarneeq aalajangiisussaq siulleq takutinneqarpoq. Taannalu nunat tamalaat eqqartuussiveqarnikkut ineriartorneranni oqaluttuarisaanikkut saqqummernertut isigineqartariaqarluni.

Nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat piffissap ingerlanerani nunani tamalaani pinerlunnerit imaannaannginnerpaat ilungersunarnerpaallu tassalu inunnik toqoraanerit inoqatiginut pinerlunnerit sorsunnermi pinerlunnerit kiisalu saassusseqqajaanerit suliarisarnissaannut oqartussaaffeqalerumaarpoq.

Nunani pillaaniarluni malersuisoqarsinnaatinnagu imaluunniit taamaaliornissaq sunniuteqarsinnaatinnagu eqqartuussiviit oqartussaanerat tamakkununngaannaq atorneqartassaaq.

Nunat tamalaat pineqaatissiisutaannut eqqartuussiviat pillugu inatsisip imaa erseqqinnerusut kiisalu inatsisit kalaallit nunaannut atuutilersinneqarnissaannut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugit nunanut allanut ministeriaqarfimmit allakkiat marluk agguaanneqarsimasut innersuussutigineqarput.

Naalakkersuisut pingaartuusoraat Kalaallit Nunaat aammattaaq tassunga tunngatillugu nunat tamalaat eqqartuussiveqarnerannik tapersersuissappat. Tassami nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneratigut qulakkeerneqassammat inuit imaannaanngitsumik ilungersunartumillu nunani tamalaani peqquserluuteqarsimasut. Soorlu inunnik toqoraanernik, inoqatinut pinerlunnernik, sorsunnermilluunniit pinerlunnernik eqqartuussisutigut malersorneqannginnissartik piniarlugu nunami maani qimarngussanngimmata.

Pissutigalugu inuit taakku nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviannut eqqartuussisutigut malersorneqartussanngorlugit tunniunneqarsinnaassammata. Aammattaaq pineqaatissiinerit nunat tamaat pineqaatissiisarnermi eqqartuussivianni pineqaatissiissutigineqartut maani Kalaallit Nunaanni naammassillugit suliarineqarsinnaalissapput.

Peqqussutip oqaasertaliorneranut namminermut tunngatillugu oqaatigineqassaaq paragraf 3. immikkoortoq 5-mi allassimasoq pigisanik qularnaveqqusiineq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermi inatsimmiinngimmat. Akerlianilli oqaaseq akiliuteqartitsineq atorneqarluni.

Oqaaseqaatit tunngavigalugit Naalakkersuisut suliassaq Inatsisartunut akuersaartumik suliassanngorlugu ingerlatissavaat inassutigalugu nunanut allanut ministeri nalunaarfigineqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanut peqqussutissap ilusilersorneqarnera akuersaaraat. Taamaattorli imaalillugu oqaaseq pigisanik qularnaveeqqusiineq peerlugu, oqaaserlu missingiummi paragraf 3, immikkoortoq 5-mi oqaatsimik akiliuteqartitsineq taarserlugu.

Taamatut oqaaseqarlunga saqqummiussivunga. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Partiit oqaaseqartui. Siulliulluni oqaaseqassaaq Jørgen Wæver Johansen Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut peqqussutikkut atortuulersinneqarnissaa tamakkiisumik aammalu peqqussutissap oqaaseqaataasa ilaasa Naalakkersuisunit allannguutissatut siunnersuutigineqartutut saqqummiussat isumaqatigaagut.

Siumumiit Naalakkersuisut saqqummiussinermi oqaatigisaat isumaqatigilluinnarpagut. Tassalu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarneratigut qulakkeerneqassammat inuit imaannaanngitsunik ilungersunartunillu nunani tamalaani peqquserluuteqarsimasut sorsunnermiluunniit pinerluuteqarsimasut nunarput qimaaffissamittut atulissanngimmassuk.

Aammattaaq inatsisip peqqussutitigut atortuulersinneratigut pineqaatissiinerit nunani tamani pisut maani nunatsinni suliarineqarsinnaanngortinnissaasa aqqutissiuunneqarnissaat Siumumiit isumaqatigigatsigit oqaatigissavarput.

Taamak oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqartinnani inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliamut suliakkiissutigineqarnissaa Siumumiit innersuussutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap qujanaq. Inuit Ataqatigiit soorunami isumaqarpugut nunani tamalaani pinerluuteqarnerit sakkortunerpaat imaannaannginnerpaallu soorlu inunnik inuiannillu toqoraanerit silarsuarmi inooqataasunut tamanut pinerluuteqarniarnerit sorsunnerni  pinerluuteqarnerit peqqarniitsumillu saassussiniarnerit sutigut tamatigut akiortuagassaasut. Tamannalu nunat tamat tassalu naalagaaffiit peqatigiinnut ilaasortaasut suleqatigiissutigisariaqaraat.

Taamaattumik nunat tamalaat pineqaatissiissutissanik eqqartuussiviata ataavartup pilersinneqarsimanera alloriarnertut annertuutut nalilerlutigut Inuit Ataqatigiit tapersersorparput. Inuiaat akunnerminni eqqartuussiveqartitsiniarnerannut tamanna siuariarnerujussuartut isigigatsigu.

Taamaattorli nunat tamalaat eqqartuussiveqalersimanerannut atatillugu pingaaruteqarpoq erseqqissaatigissallugu tamanna nunat inuiaallu pisinnaatitaaffiinik ataqqinninnermik tunngaveqartinneqartariaqarsorigatsigu minnerunngitsumillu naalagaaffiit assigiinngisitsinertaqanngitsumik tamarmik assigiimmik pineqarnerannik kinguneqartumik aamma aqqissuussiffigineqartariaqartutut isumaqarfigigatsigu.

Inuit Ataqatigiit piumasaqaat tamanna naammassineqarsinnaappat Inatsisartut oqaaseqaatissaannut tamakkiisumik taava tunuliaqusersueqataajumaarpoq.

Naalagaaffimmi peqatigiit inuit pisinnaatitaaffii pillugit 1948-mi aalajangersagaanni allassimareerpoq taannalu issualaarusukkakku siulittaasoq qinnuigissavara taamaaliorsinnaanissannut akuereqqullunga.

”Kikkulluunniit tamarmik inatsiseqarnikkut naligiissitaasussaasut aammalu sutigulluunniit assigiinngitsitsinertaqanngitsumik inatsisitigut illersorneqarnissamut pisinnaatitaaffeqartut”. Tassa artikel 20-mi taanna allassimavoq.

Ilisimavarput USA nunat tamalaat eqqartuussiveqalersimanerat atsioqataaffigisimanngikkaat. Tassa maannamut rateficerersimanngikkaat tassa nunaminni aalajangersimapput taanna malinniarnagu pissaanilissuartummi nunarsuarmioqatigiinnit immikkut pineqarusupput immikkullu isigineqarusullutik.

Taamaattumik nunat tamalaat isumaqatigiissutigisarsimasaanni allarpassuarni amerikamiut aamma peqataarusuttarsimanngillat soorlu siornaakkunni Kjøtomi tassalu avatangiisinik mingutsitsinnginnissaq siunertaralugu isumaqatigiissusiarineqartumi isumaqatigiissusiarineqartartunilu aamma allani peqataarutttaratik.

Apeqqutinngorporlu ilumut amerikamiut pinerliiniarnerni peqataaratarsimasinnaasut nunatsinniissimappata aamma nunat tamat eqqartuussivianni unnerluunneqarlutillu eqqartuutassanngortinneqarsinnaassanersut. Apeqqut.

Taamaattoqarsinnaanera nunanut allanut ministereqarfiup naalagaaffiup sinniisaanut januarip 24-ani ukioq manna allagarisaani ajornanngitsoq oqaatigineqaraluarpoq. Oqaaseqatigiilli allakkiami tassani atorneqartut ersernerlungaarmata paatsuunganarsinnaallutillu nalileruminaappoq ilumut taamaavittoqarsinnaanersoq.

Taamaattumik nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa Inuit Ataqatigiit akuerseqataaffigissagutsigu erseqqissumik paaseqqaarusupparput nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussivianni  inunnik naalagaaffimmik pissaanilissuarmik innuttaassuseqarneq apeqqutaatillugu immikkoortitsisoqarniarnersoq imaluunniit naamik.

Taamaattoqarsimappammi naalagaaffiit peqatigiinni inuit pisinnaatitaaffii pillugit 1948-mi aalajangersarneqartoq eqqaagiigarput una tassalu kikkulluunniit tamarmik inatsiseqarnikkut naligiissitaasussaasut sanioqqunneqartussanngussaaq.

Apeqqutigisarput Inatsisartut inatsiseqarnermut ataatsimiititaliaani immikkut sammineqarsinnaassasoq taamaattumik takorloorparput. Naatsorsuutigaarpullu aappassaaneerinninnissamut atasumik apeqqutigineqartoq aamma isumaliutissiissusiorfigineqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisut innersuussutigaat pingaartillugulu Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa, taamaaliornikkut nunarput nunat tamalaat ataatsimoorussaminnik eqqartuussiveqarnerannik tapersersuisunngortinneqassammat.

Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip nunatsinnut atortuulersinneratigut qulakkeerniarneqarpoq inuit imaannaanngitsumik ilungersunartunillu nunani tamalaani peqquserluuteqarsimasut, soorlu inunnik toqoraanernik, inoqatinut pinerlunnernik sorsunnermiluunniit pinerlunnernik, eqqartuussisutigut malersorneqarsinnaannginnissartik piniarlugu nunatsinni qimarngusinnaatitaassanngillat, nunatsinnimi toqqorsimaarnialeraluarpata Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut eqqartuussisutigut malersorneqarsinnaanngorlugit tunniuneqarsinnaassammata.

Takorlooruminaakkaluartoq taama sakortutigisumik imaannaanngitsigisumillu pinerluuteqarsimasut nunatsinnut toqqorsimaariartornissaat nunarsuarmi inuuffigisatsinni ilaatigut aporaaffiusaqisumi inuit taamatut pinerluuteqarsimasut paasigunikku nunannguatsinni eqqissilluta akaareqatigiilluta peqqarniisernerlu atornagu inuit tamat oqartussaaqataaffigisaanni inuusugut qimaaffissaqqissutut isiginiarneqalersinnaanerput pakkersimaarneqartariaqarmat Nunat Tamalaat Eqqartuussiviat pillugu inatsisip nunatsinnissaaq atuunnissaa Atassummit pissusissamisoorsoraarput.

Taamaattorli suliap aappassaaneerneqannginnermini Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami peqqissaartumik inatsisip nunatsinni atuutilerneratigut inunnillu taama pinerluuteqarsimasunik ilumut nunatsinnut takkuttoqarsimaneratigut nunatta pisussaaffigiligassai pillugit qulakkeerniagassat peqqissaartumik suliarineqarnissaat Atassummit kissaatigaarput.

Pingaartumik inummik taama imaannaanngitsigisumik tigusarinnittoqarnerata kingunerisaanik illersuisussatigut pisussaaffeqarnissatsinni inuttaqarniarneq qanoq iliorluni naammassiniarneqarsinnaanersoq, Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut tunniunneqarnissaata tungaanut naleqquttumik tigummineqarnissaanut aammalu aningaasatigut pisussaaffeqarnermi nunarput qanoq inissisimassanersoq pillugu qulaajagassat eqqarsaatigalugit sutigut tamatigut eqqanaarinninniarnnissaq qulakkeerniarlugu.

Atassummit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut danskit Nunanut Allanut Ministeriannut nunatta peqataalernissaa pillugu nalunaaruteqarniarnerat tamakkiisumik taperserparput, aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaani peqqissaartumik suliarineqarnissaa

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tullliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokratinit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu Inatsisartut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnerat pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Demokratinit imatut oqaaseqarfigiumavarput.

Nuannaarutigissavarput nunat tamat pillaasarnermut eqqartuussiviat inatsimmut ilaanissarput. Nunat tamalaat eqqartuussiveqarnikkut ineriartorneranni oqaluttuarisaanikkut saqqummernertut isigisarialik pinerlunnernullu imaannaannginnerpaanut ilungersunarnerapaanullu inunnik toqoraanernut inoqatiginut pinerlunnernut, sorsunnermilu pinerluutinut suliarisarnissaannut oqartussaaffeqalerumaarnerat Demokratinit tapersersoqaagut.

Isumaqatigilluinnarparput eqqartuussisutigut malersorneqannginnissartik pillugu nunani maani qimarngusimannginnissaat.

Ataatsimilliuna ippigisaqartugut tassa nunatsinniit nunat tamalaat eqartuussiviannut tunniussinissarput taamaallaat pisinnaammat issuaavunga: ”Nunamit allamit assersuutigalugu USA-mit Danmarkip nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutitut tunngavigalugit pisussaaffigisaanit tunniussinissamik qinnuteqartoqarsimanngitsoq.” Issuaaneq naavoq.

Taamaattumik Demokratinit siunnersuutit inatsisinik ataatsimiititaliamut ingerlateqqinnissaa innersuutigaat taakkua misissorluassammassuk ippigisaqarnitsinnut pissutissaqarnersugut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnerat pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfiginiarpara.

Kattusseqatigiinni soqutigisatta pingaartitattalu ilagaat nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa suulluunniit nunarsuarmioqatigiinnut pingaaruteqartut malinnaaffigissallugit peqataaffigissallugillu.

Taamaammat nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviannut ileqqoreqqusat Kalaallit Nunatsinnut ilanngunneqarnissaat ingerlanneqarsinnaalernissaallu peqataaffigissavarput. Nunarsuarmioqatitta pinerliiniarnerit assigiinngitsut akiorniarneqarnissaat pillugit suliniarnerannut taamaalilluta peqataanerulernissarput aamma ammaatissagatsigu.

Taamaammat aamma peqqussutissamut missingiutip paragraf 3-ani immikkoortoq 5-mi oqaaseqatigiit pigisanik qularnaveeqqusiineq nunatsinni eqqartuussisarnermut inatsimmut naapertuuttunngorlugit allanngortinneqarnissaannik siunnersuut tassalu akiliuteqartitsisarnermik taarserneqarnissaanik siunnersuut taperserparput.

Taamatut oqaaseqarluta suliap aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsisit Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanik saqqummiussaq Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara annertuumik maani aamma tapersersorneqarmat.

Tassami akuersaarneqarsinnaanngilaq nunani allani annertuumik pinerluuteqarsimasut nunatsinnut aamma qimarngusutut pissusilersortassappata. Taanna massakkut pinngitsoorneqartussanngorlugu maana inatsisissakkut saqqummiunneqartukkut naqissuserniarneqartoq Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigaara.

Uani oqariartuutigineqartut annertuumik isumaqatigiissutigineqarmata annerusumik oqaaseqarfiginagit kisianni Inuit Ataqatigiinninngaaniit Johan Lund Olsenip oqariartuutaa tassa naalagaaffimmik pissaanilissuarmit innuttaassuseqarneq apeqqutaatillugu immikkoortitsisoqarniarnersoq.

Taanna isumaqarpunga uagut nunatsinni maani nalornissutigineqanngilluinnaqqissaartoq tassa innuttaasut tamarmik assigiimmik pineqartariaqarput. Uagut apeqqutaatinngilluinnaqqissaassavarput naalagaaffik pissaanilissuunersoq imaluunniit naalagaaffimminngaaniit allamit aggernersoq.

Tassa maani oqariartuutigissavarput akuersaarsinnaanngikkipput uagut naalagaaffiit pissaanillit immikkut isigineqassappata. Neriuppungalu taanna inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami aamma sukumiisumik nalilersuinermi avammut oqariartuutigineqarumaartoq.

Tassa inatsiseqarnikkut periarfissat aamma nunat tamat akuerisimassaat tassalu tamatta assigiimmik naligiissitaalluta pineqartarnissarput isumaqarpunga maanngaaniit ersarissumik naqissuserlugu aamma oqariartuutigisariaqaripput apeqqutaatinnagu suminngaaniit aggerfik.

Naatsorsuutigaara inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami sukumiisumik eqqartorneqarumaartoq. Aammalu nuannaarutigaara taamak isumaqatigiittoqartigaluni inatsisissaq taanna Inatsisartuni tapersersorneqarmat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Aap qujanaq. sivitsorsaanianngilanga. Kisianniuna una Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaserisaanut tunngatillugu erseqqissaatigilaarniariga tassa eqqumaffiginiartariaqaratsigu una nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pilersinneqarneranut atatillugu naalagaaffik, naalagaaffissuaq pissaanilissuaq USA tassunga tassa aamma peqataarusunngimmat ulloq manna tikillugu.

Tassa taamaalilluni tassa apeqqutinngorpoq maanimi nunatsinni aamma amerikamiut sakkutoqqarfeqarmata taavalu taamaammat aamma sakkutuut amerkamiut aamma maani nunatsinneereermata taakualu akornanni taamatut pinerliiniarnermik ingerlatsisimasunik ilaqariataarsimassagaluarpata taava qanoq iliussaagut.

Tassanilu aamma taava qiviartariaqarparput taanna isumaqatigiissut tassas nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu nunat tamat isumaqatigiissutigisimasaat. Taava kikkut taanna malinniarlugu pisussaaffeqarfigivaat.

Tassanilu tassa ilisimatinneqarnerput malillugu aamma Danmarkimi nunanut allanut ministeriaqarfimminngaaniit aammalu inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimminngaaniit tassa justitsministeriaminngaaniit ilisimatinneqarpugut amerikamiut taanna nunat tamat pillaasarnermut eqqartuussiviat maannamut malikkumanngikkaat.

Tassa imaappoq taava tassa nalunarsivoq ilumut taakkua aataavinnaq eqqartukkakka amerikamiut sakkutuuvi maani nunatsinniittut taamatut arlaatigut naluarput kisianni taamaattoqaratarsinnaagaluarpat, imaluunniit taamatut pisoqaraluarpat taava qanoq iliortussaassaagut.

Taakkumi amerikamiut Naalakkersuisuisa una isumaqatigiissutigineqarsimasut nunat tamat assigiinngitsorpassuit malikkumallugu isumaqatigiissutigisimasaat malikkumanngippassuk, malikkumanngimmassuk taava qanoq iliussaagut.

Taava imaassinnaavoq nå, maani nunatsinniittoqarpat sakkutuunit amerikaminngaaneersunit taava taakkua uagut susinnaanavianngilagut. Tassa taannaana erseqqissumik nalilersortikkusukkipput ataatsimiititaliami nuannaarutigaaralu malugisinnaagakku ataatsimiititaliamut innersuusserusuttut maani amerlanerussuteqarluartuummata. Tassa Atassut, Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratit Kattusseqatigiillu kissaateqarput ataatsimiititaliamut una ingerlateqqinneqassasoq.

Taamaammat neriuppugut apeqqutit uani saqqummiussagut aamma ilanngullugit taakkua nalilersuiffigineqarumaartut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Tassa oqaaseqartut tamarmik aamma Naalakkersuisut udvalgimi inatsisit atortinneqarneranut udvalgimi suliarineqarnissaat innersuussutigaat. Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. kingullermut oqaaseqartumut eqqaasitsissiissutigilaavinnarniarpara Siumuminngaaniit aamma ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa kaammattuutigigatsigu aamma uani apeqqutit saqqummiunneqartut ilanngullugit sammineqarnissaat. Taanna soorunami ajoriffissaqartinngilarput.

Taamaattorli Siumumit eqqartuinitsinni aalangereernikuuvarput apeqqutaatinnagu Ugandakkut USA-kkut Usbegistannikkut atsiorsimanersut atsioqataasimannginnersulluunniit. Taamaattoq innersuussutiginiarlugu nunatta atsioqataanissaa. Maluginiaratsigumi 2001-p naanerani taamaallaat nunat 60-sit atsioqataasimammata tassunga isumaqatigiissummut. Naak nunat 139-t taamaaliorniarlutik siunneqaraluartut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat.

Taamaalilluni oqaluuserisaq taanna naammaassivoq. Aammalu udvalgimut Naalakkersuisut aamma akuersaarpaat taamatut suliarineqarnissaa. Aammalu oqaaseqartut tamarmik maannakut taamatut suliassap ingerlanneqarnissaat aamma akuersaarpaat.

Taava ingerlaqqissaagut. Immikkoortoq 23. Tunisassianut akisussaaffiginninneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinne‑qarnissaa Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut. Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq ulloq 7. marts 2003, kl. 14:07.

Immikkoortoq  23

Tunisassianut akisussaaffiginninneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinne‑qarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. matumuuna Naalakkersuisut tunisassianik akisussaassuseqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut saqqumiuppaat.

Danmark 1989-miillit tunisassianik akisussaassuseqarneq pillugu inatsiseqalerpoq. Suliassaqarfimmi EU-p peqqussutaanut atuutilersitsisumik.

Danmarkimi inatsisit atortuulersinneqarnerani siunertarineqarpoq EU-mi tamarmi tunisassianut akisussaassut pillugu nunat malittarisassaassa assigiissaarneqarnissaat. Malittarisassat assigiinngitsut unammilleqatigiinermi equsooritsisinnaammata.

Aammalu nioqqutissat killeqanngitsumik angallanneqarsinnaanerannut kinguarsaataasinnaallutik. Ilaatigullu tunisassiat ajoqusernerinut atatillugu pisisartut illersugaaneranni assigiinngisitsisoqalersinnaalluni.

Tunisassianut akisussaassut pillugu inatsit savalimmiuni 1993-mi atuutilersinneqarpoq. Nunatsinnulli atortuulersinneqarsimanngisaannarluni. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni tunisassianut akisussaassut pillugu malittarisassat isumaqatigiissuteqarluni isumaqatigiissuteqaraniluunniit pisinermi taarsiiffigittarneq pillugu malittarisassat nalinginnaasut tunngavigalugit eqqartuussisarnermi ineriartortitsisimaneq kisimik atuupput.

Nunatsinniit tunisassiat ullumikkut EU-mut nioqqutigineqartarput. Nunatsinnilu ingerlatseqatigiiffiit akisussaassutsimut EU-mut tunngatillugu pilersinnaasunut tunisassianit akisussaassutsimut sillimmasiisarnermikkut sillimmasiisareerput.

Pissusissamisoortutut isigineqanngimmat tamatumani nunatsinni atuisartut illersorneqarnerat Danmarkimi EU-milu malittarisassat nalinginnaasumik illersorneqarnerannit ajornerussasoq nunatsinni inatsisit atortuulersinneqarnissaa inassutigineqarpoq.

Tuniniaaneq tunngavigalugut Naalakkersuisut nalilerpaat kingullermik Danmarkimi 2000-mi allanngortitsineq tamatumani tunisassiat nunalerinermeersut nersutaateqarnermeersut aalisarnermit piniarnermeersullu aamma ilaatinneqarlutik. Maannakkuugallartoq nunatsinnut atortuulersinneqanngitsoq.

Allanngortitsineq taanna atortuulersinneqassappat nunatsinni kalaalimineerniarfinni tunissasianut tunngatillugu ajornartorsiuteqalissaaq. Immaqalu aalisartut piniartut savaatillillu kalaalimineerniarfinni tuniniaasartut sillimmasiisarnikkut aningaasartuuteqarnerulissallutik.

Naalakkersuisut inassutigaat tunisassianut akisussaassuseqarneq pillugu inatsisip aamma kalaalimineerniarfimmit tuniniaanermut atuuttoq atortuulersinneqarsinnaanera kingusinnerusukkut pisinnaassasoq.

Kalaalimineerniarfimmi tuniniaaneq ilaallu ilanngullugit pillugit immikkut inatsisiorsinnaanerup ataatsimoortumik naliliivigineqarnera utaqqimaaqqaartariaqarpoq. Taamanikkussamut tamatuma kingorna allannguut atortuulersinneqarsinnaassaaq. Nalilerneqarpoq nunatsinni tunisassiornerup tunisassianut akisussaassuseq pillugu sillimmassiisariinngitsut sillimmasiisarnikkut annertunerulaartumik aningaasartuuteqalersinnaasut.

Peqatigitillugu nalilerneqarpoq pisisartunit nunatsinnit tunisassiortut taarsiiffigineqarnissamit piumasaqarsinnaanerat ajornannginnerulissasoq. Inatsisip atortuulersinneqarnera nunatsinni allaffissornermut sunniuteqanngilaq.

Peqqussutissamut missingiut amerlasuunut tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanerup kinguneraa siunnersuusiortoqarmat nunatsinni eqqartuussinerup inatsimmi malittarisassaqalissasoq. Tunisassiortut tunisassiaat pillugit eqqartuussivikkut suliakkiissutit ataqatigiissinneqarsinnaalersillugit. Najukkamilu suliassanngortitsisinnaalerluni.

Malittarisassat taamaattut Danmarkimi atuutereersut pisisartunut ajornannginnerulersitsissapput. Tunisassianut akisussaassut pillugu ataatsimoortumik taarsiivineqarnissamik suliassanngortitsinnaanermut siunnersuut eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmut tamatumunnga eqqortumik attuumassuteqartunut eqqarsaatigeqqitassanngortinneqarpoq.

Tamatuma saniatigut tusarniaanermi annertunerusumik oqaaseqartoqanngilaq.  Aalajangiiffigisassaattut siunnersuut 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiuteqqitaavoq. Taamanikkut siunnersuut siullermeerneqarnermini ilassilluarneqarpoq Inatsisartunulli qinersisoqarmat atorunnaarluni.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat Inatsisartut ilalissagaat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiup sinniisoqarfianut nalunaaruteqarsinnaassasut tunisassianik akisussaassuseq pillugu inatsisip saqqummiunneqarneratut iluseqarluni kunngip peqqussutaatigut nunatsinnut atortuulersinneqallaqquneqartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisunit inassutigineqartoq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut nuuppugut siulliulluni oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit tunisassiassat tunisassianut akisussaassuseqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanik siunnersuut saqqummiunneqartoq pillugu imatut oqaaseqaateqassaagut.

Soorlu Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup oqaatigineqartutut inatsit taanna qallunaat nunaanni 1989-mi atortuulersinneqarsimavoq. Aammalu oqaatigineqarluni savalimmiuni inatsit pineqartoq 1993-mili aamma atortuulersinneqarsimalluni.

Kalaallit Nunatsinni atortinneqannginnera sivitsulersimasoq ilisimaneqarpoq. Ilaatigut kalaaliaqqani niuernermut attuisinnaanera nalornissutigineqarsimammat.

Maannali taassuma immikkut kingusinnerusukkut inatsisiliorsinnaanera innersuutiginiarneqarpoq. Taamaalilluni matumani aalajangiinermi attuumassuteqarnera qaangerneqarsinnaalerluni. Tamanna immikkut inatsisiliuunneqarsinnaanera ataatsimoortumik naliliiffigineqarniarmat.

Aaqqissuussineq tamatumani pineqartoq tunisassiortumut pisisartumullu assigiinngitsunik sunniuteqarsinnaasoq taaneqarpoq. Kisiannili aaqqissuussineruvoq niueqatigiinnermi pissutsinut maanna atuutereersunut naleqqussaanertut taaneqarsinnaasoq. Taamaakkamilu pissusissamisoorluni nunatsinni atuutilersissallugu.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut Siumumiit taperserparput. Taamatullu iluseqarluni aappassaanneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa inassutigalutigu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, taava tullinnguuttussaavoq Otto Jeremiassen Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat

Qujanaq. tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsit Danmarkimi savalimmiunilu atuutereersoq nunatsinni atuutilersinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Inatsimmi nunatsinni atuutilersussatut siunnersuutigineqartumi ilaatigut tunisassianik atuinermi ajutoortoqartillugu atuisut illersorneqarnissaat siunertaavoq.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani maani nunaqartuusugut sakkukinnerusumik illersugaanissarput pissusissamisoorsorinanngimmat tunisassianut akisussaassuseq pillugu inatsisip nunatsinnut atuutilersinneqarnissaanut siunnersuut Inuit Ataqatigiinninngaaniit akuerseqataaffigissavarput.

Inatsimmik atuutilersitsinermik kalaalimineerniarfiit ilanngunneqanngikkallarnissaannik Naalakkersuisut inassuteqarnerat Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput. Kalaalimineerniarfimmi tunisassiorneq inatsimmut ilanngutinnginnerani immikkut ataatsimoortumik naliliinissaq pisariaqarpoq.

Kalaalimineerniarfiit inatsimmut tunngavissaqalernissaannut suliniutigilersaakkanut atatillugu Inuit Ataqatigiit siusinnerusukkut siunnersuuteqarfigisarsimavarput uumasuutit ukiakkut savaarniareernerup tuttuerniareernerullu kingorna ukiorluarnerani savat savaaqqallu toqoraavimmut tunineqarsinnaasaraluartut kingusinaartumik tikiussornerini nammineq toqorakkaminnik kalaalimineeerniarfinni tuniniaasinnaalernissaannut tunngasut ilanngullugit eqqarsaatigeqquvarput.

Inatsimmi atuutilersitsinermik siunnersuut kingumut uppernarsaataavoq Danmark EU-mut pulajartuinnarnerata nunatsinnut sunniutaannut. Taamaattumik danskit Naalakkersuisuisa qanoq iliuuseqarnissaat utaqqiinnarnagu Naalakkersuisut inatsiseqarnermut allaffiata Inatsisartut inatsit atuutinneqarneranut nakkutilliiviat peqatigalugu sassartaarnerunissaat Inuit Ataqatigiinninngaaniit kaammattuutigissavarput.

Tamatumani siunertarineqartariaqarpoq inatsit 2 EU-mut pituttorsimanngikkaluartut nunatsinnut atuutilersinneqarnissaat nukinginnartuunersut nalilersuiffigineqartarnissaat. Taamatut naatsumik oqaaseqarluta inatsimmik atuuttuulersitsinissamik siunnersuut Inuit Ataqatigiinninngaaniit akuersaarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Otto Jeremiassen Atassut, tullinnguuttussaavoq Marie Fleischer.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaannut Atassummiit imatut oqaaseqassuugut.

Siullermik oqaatigerusupparput taamatut inatsimmik atuuttuulersitsinikkut pingaaruteqartut arlariit pineqarmata. Soorlu ilaatigut atuisut nunanit allamiunit ajornerunngitsumik illersugaanissaat periarfissarsiuunneqarnerat. Aammalu pingaartinneqarluni nunanik allanisuulli malittarisassat assigiissaarnissaat tamatumani eqqaaneqarmat tamanna isumaqarpugut pingaaruteqartoq soorlu Naalakkersuisut saqqummiinerminni oqaatigigaat malittarisassat assigiinngitsut unamilleqatigiinnermik equsooritsisinnaasut aammattaaq ilanngullugit oqaatiginiarlugit. Oqaatigalugu nioqqutissat killilersugaanngitsumik angallanneqarsinnaanerinik kinguarsaataasinnaallutik. Ilaatigullu tunisassiat ajoqusernerinut atatillugu pisisartut illersugaasinnaanerinik assigiinngisitsilersinnaallutik.

Tassalu tamakku ilaatigut tunngavigalugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atuuttuulernissaa pingaaruteqarpoq. Soorlu Atassummit oqaatigereeripput nunatsinni atuisut ajornannginnerusumik illersugaalissasut. Aammattaaq oqaatigineqartariaqarpoq pisisartunit nunatsinni tunisassiorfinnut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaateqarsinnaaneq ajornannginnerulissasoq inatsisit atuuttuulersinnerisigut.

Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq nunatsinni tunisassiortut akisussaassuseq pillugu sillimaseereersimanngitsunut sillimmasiisarnikkut annertunerulaamik aningaasartuuteqarnerulaalersinnasut. Tamanna nalilernerani tunisassiortunit annerusumik malugineqassooq.

Tunisassiat nunalerinermeersut nersussuaateqarnermeersut aalisarnermit aammalu piniarnermeersut eqqarsaatigalugit inatsisip kalaallit nunaannut atuuttuulersinneqarnissaannut ilaatinneqanngikkallartut Naalakkersuisut oqaatigaat. Tamatumani peqqutaatinneqarlutik kalaalimineerniarfinni tuniniaasartunut sillimmasiisarnikkut aningaasartuuteqalersinnaanerannik.

Naalakkersuisullu oqarnerattuut tunisassianut akisussaassuseqarneq pillugu aamma kalaalimineerniarfinni tuniniaasarnermut atuuttut atuuttuulersinneqarnissaa kingusinnerusukkut pisinnaalissasoq tamatumani utaqqeqqaarniarneqarmat kalaalimineerniarfinni tuniniaasarneq ilaalu ilanngullugit pillugit immikkut inatsisiliorsinnaanerup ataatsimoortumik naliliivigineqarnissaata tungaanut.

Oqaatigineqarpoq peqqussummut missingiut amerlasuunut tusarniaassugigineqarsimasoq tusarniaanerullu kingunerisimagaa siunnersuusiortoqarluni nunatsinni eqqartuussiveqarnermut inatsimmik malittarisassaqalissasoq eqqartuussivikkut suliakkiissutit ataqatigiissinneqarsinnaalersillugit. Tamatuma kingunerissavaa eqaallisaanerit. Soorlu najukkani suliassanngortitsisinnaalluni.

Taamatut Atassummit oqaaseqarluta Inatsisartut siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut oqaaseqaataat taperserlugu taamatut siullermeernerani oqaaseqarumavugut. Aappassaaneerlunilu sasqqummiunneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa kissaatigalutigu. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Marie Fleischer Demokratininngaaniit tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Marie Fleischer,Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. siunnersuutip siunertarisaanut Demokratit isumaqataapput. Kisiannili imaattumik oqaaseqaateqarumallutik.

Naalakkersuisut saqqummiussissutaani atuarsinnaavara, issualaarpara, issuaaneq aallartippoq: ”Naalakkersuisut isumaqarput nioqqutissianut akisussaaneq pillugu inatsisip aammattaaq kalaalimineerniarfinnut atuuttussaasup atuutsinneqalersinnaanera kingusinnerusukkut pisinnaasoq. Inatsisip ataatsimoortumik pingaartumik kalaalimineerniarfinni ilaalu ilanngullugit tuniniaasarnerup nalilersuiffigineqarnissaata utaqqeqqaartariaqarpoq.

(bånd 3 naammat bånd 4-lu aallartimmat Marie Fleischer oqaasii imminut ataqatigiinngitsoorput!)

..nioqqusianut akisussaaneq pillugu inatsisip kalaalimineerniarfinnut tuniniaasarnermut atuutsinneqalernissaa qaqugu naatsorsuutigineqarpa? Aammalu nioqqusianut akisussaaneq pillugu inatsimmi siunertarisani kalaalimineerniarfinni tuniniaasarnerup eqqortitsilernissaanut alloriaatissat suut Naalakkersuisut aallartikkumavaat.”

Aammattaaq allassimavoq issualaarpara, issuaaneq aallartippoq: ”Nalilerneqarpoq kalaallit tunisassiortui tunisassianut akisussaanermut sillimmasereersimanngitsut sillimmatinut aningaasartuuteqarnerulaalerumaartut.” Issuaaneq naavoq.

Kalallit tunisassiortui tunisassianut akisussaanermut sillimmateqariinngitsut qanoq annertutigisumik procentitigut qaffaavigineqarnissaat naatsorsuutigineqarpa? Taamatut oqaasqarlunga Inatsisartut kajumissaassavakka siunnersuut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliami oqaluuserineqartussanngorlugu ataatsimiititaliamut ingerlateqqeqqullugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.

Tunisassianut akisussaaffiginninneq pillugu inatsisit kalaallit nunatsinnut atortuulersinneqarnissaannik siunnersuutip siullermeerneqarneranik Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaqqissuunga.

Tunisassianut akisussaassuseqarneq pillugu inatsip Danmarkimi EU-milu atuuttup Kalaallit Nunatsinnut atuutilersinneqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit assut eqqarsarnartoqartippara. Minnerungitsumik siullermik Kalaallit Nunatta naluneqanngitsutut EU-mut ilaasortaanissamut naagaareernikuummat.

Aammalu EU-mi ilaatigut malittarisassat sukangasuut nunatsinnut atortuulersittassagutsigit savaatilittatta aalisartortatta minnerunngitsumillu piniartortatta inuuniarnermikkut suli annerusumik aningaasarsiornikkullu kingusinnerusukkut eqqornerlunneqarsinnaanerat aarleqqutigisariaqarmat. Naak inatsisissatut siunnersuut ilaatigut atuisartunut iluaqusiisinnaasutut aamma sunniuteqartussaagaluartoq.

Aamma maluginiarpara inatsisissatut missiliuutip oqaasertaani paragraf 4. immikkoortoq 4-mi 5-milu danskit naalagaaffiat naalagaaffimmik taarneqarsimasut tassa Kalaallit Nunatta EU-mut ilaasortaannginnera qularnanngitsumik pissutigalugu.

Saqqummiussami oqaatigineqarpoq tusarniaaneq ingerlanneqarsimasoq. Taamaattumik paaserusunnarpoq Royla Greenland KNAPK savaatillit allallu tusarniaanermi ingerlanneqartumi qanoq oqaaseqaateqarsimanersut aamma paasissallugit soqutiginarpoq.

Taamatut oqaaseqaateqarlunga Kattusseqatigiit sinnerlugit inatsisissatut siunnersuutip aappassaanneerneqannginnerani Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerat pillugu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa aamma apeqqutit pingaarutillit ilanngullugit tusarniaasimanermi oqaaseqaatit ilanngullugit misissorneqarnissaat inassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkullu oqaaseqassaa Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq Finn Karlsen.

Finn Karlsen,Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassa inatsisissamut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataanut tunngatillugu oqaaseqaatiginiagaanut tunngatillugu partiit tamarmik isumaqatigiilluinnarlutik assortuunneqanngitsumik taperserpaat taamatut isikkoqarluni ingerlaqqinnissaa. Taamaallat kisimiillutik Anthon Frederiksen apeqquserpaa, Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinniit apeqquserpaa taanna tassani EU-mi ilaasortaannginnattagooq.

Kisianni tassa oqaatigineqarpoq soorunami aamma tunisassiavut avammut annertoorujorujussuaq EU-mut ingerlatipparput. Taamaattumik taannaannaanngilaq soorunami. Kisianni aamma nunatsinni pisisartut eqqarsaatigalugit illersorneqarnerat tassani pineqarpoq. Taamaattumik qujavunga partiit tamarmik isumaqatigilluinnarmassuk taanna.

Apeqqutinut Inuit Ataqatigiit kaammattuutaa aamma tusaatissatut tigussavarput qallunaat naalagaaffiat utaqqiinnarnagu aamma uagut nammineq qanoq iliuuseqarsinnaanerput eqqarsaatigalugu taanna kaammattuuteqarmata. Taanna aamma soorunami imaaginnanngitsoq uani assigiinngitsut eqqarsaatigalugit taanna kaammattuutaasoq paasigakku.

Taava tusarniarneqarsimanngitsunut imaluunniit tusarniarneqarsimanngitsutut apeqqutigineqartunut tunngatillugu Kattusseqatigiit apeqqutigisaanut tunngatillugu KNAPK savaatillillu aperineqarsimanngillat kalaalimineerniarfinnut tunngatillu ilanngunneqanngimmat massakkut taanna.

Taava Royla Greenland aperineqarsimagaluarpoq. Kisianni tassa akisimanngilaq. Aamma naatsorsuutigaara Royla Greenland avammut niuertuugami taakkua malittarisassat ilaatigut piumasaqaatit sakkortuut eqqortinniarlugit sulisimassassoq.

Uani kalaalimineerniarfinni soorunami uani oqaatigivarput kalaalimineerniarfinni  massakkut atuutilissanngikkallartut kalaalimineerniarfinnut tunngatillugu ataatsimoortumik naliliivigineqartinnagu.

Taanna Demokratit apeqqutigimmagut qaqugu pisinnaanersoq taanna massakkorluinnaq oqaatigisinnaanngilara qaqugu naammassineqarsinnaanersoq. Taava sunamaannaa aamma. Aamma uani sillimmasiinermut tunngasut qanoq procentimik angitigisumik qaffaassanersoq aamma massakkut ingerlaannaq akisinnaanngilara taanna. Neriuppugut piffissap ingerlanerani akineqarsinnaalerumaartoq.

Kisianni tassa ataatsimut isigalugu Kattusseqatigiit kisimik apeqqusiinerat eqqaassanngikkaanni annertuumik taperserneqarnera qujassutigaara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa nalunngilarput eqeqqoq tunniukkaannik assak tamaat tiguniarneqartartoq imaluunniit tunniukkaanni eqeqqoq tunniukkaanni tamaat tiguniarneqartartoq imaluunniit assak tunniukkaanni taleq tamakkerlugu tiguniarneqartartoq sumiluunniit.

Aamma uani inatsisissatut siunnersuummi saqqummiuneqartumik kalaalimineerniarfiit ilanngutinngikkallarneqarput taannaana uanga assut aarleqqutigigiga. Maani kalaallinut piniartunut aammalu savaatilinnut kingusinnerusukkut sunniuteqapilussinnaanera ullumikkut inuussutissarsiutinik taakkuninnga ingerlataqartut ilungersoreersut ingerlatsinerat pissutigalugu.

Una akuerigatsigu taava qularnanngitsumik kingusinnerusukkut aamma aalisartut piniartut savaatillillu eqqorneqaratarsinnaanerat taanna aarloqqutigalugu nalornissuteqartunga imaaliallaannarlugu uuma akuersissutiginissaanut. Tassa taanna erseqqissarusuppara. Taamaattumik oqartariaqarpunga ersarissumik paasinngikkukku taakkununnga sunniuteqarnerlussanngitsoq akuerseqataasinnaavunga.

Kisianni ullumikkut takusinnaanngilarput ilumut aalisartunut piniartunut savaatilinnulluu kingusinnerusukkut sunniuteqarnerlussinnaanera. Taamaammat akuersaaqataarusunngilanga uanga.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq Finn Karlsen.

Finn Karlsen,Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Tassami nunatta iluani tunisassiortut nammineq kalaalimineerniarfinni tunisassiortut  soorlu tuniniaasartut eqqarsaatigalugit ajortumik eqqunnginniassagatsigit massakkut ilanngutinngilarput.

Taanna immikkut ilanngunneqassassooq Kalaallit Nunaanni nammineq ilutsinni tunisassiornermik immikkut aaqqissuunneqartussaammat. Taamaammat kingusinnerusukkut taanna suliaq immikkut immat taanna suliaq naammasseqqaarlugu aamma inatsisiliortussaavugut. Soorunami pisisartut kikkulluunniit illersorneqarsinnaasariaqarmata imaanngitsoq tuniniaasuinnaat eqqarsaatigissagivut.

Tassa taamaattumik massakkut ilanngutinngilarput akornuserneqannginniassammata taakkua tuniniaasartut kalaalimineerniarfimmi savaatillit allallu eqqarsaatiugalugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taamaalilluta naammassisussanngorparput immikkoortoq oqaluuserisassaq ullormut 23. tassalu ataatsimiititaliami ingerlaqqinnginnissaanut amerlanerussuteqartut isumaat malillugu aappassaaneerneqarnissaminut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqissaaq.

Taava massakkut oqaluuserissaq immikkoortoq 24. tikipparput. Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaannut makku atortuulersinneqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit: Aktieselskabit pillugit inatsit 9. januar 2002-mi nutartigaq. Anpartsselskabillu pillugit inatsit 9. januar 2002-mi nutartigaq.
Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatat ilaat pillugit inatsit 9. januar 2002-mi nutartigaq.

Aningaasaateqarfik inuussutissarsiutitut ingerlatat pillugit inatsit 14. december 2001-mi nutartigaq, aamma Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ukiumoortumik naatsorsuutinik il.il. saqqum‑miussisarnerat pillugu inatsit ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit. Saqqummiussissaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq Finn Karlsen.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq ulloq 7. marts 2003, kl. 14:50.

Immikkoortoq  24

Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaannut makku atortuulersinneqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit:
Aktieselskabit pillugit inatsit (9. januar 2002-mi nutartigaq)
Anpartsselskabit pillugit inatsit (9. januar 2002-mi nutartigaq) 
Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatat ilaat pillugit inatsit (9. januar 2002-mi nutartigaq)
Aningaasaateqarfik inuussutissarsiutitut ingerlatat pillugit inatsit (14. december 2001-mi nutartigaq), aamma
Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ukiumoortumik naatsorsuutinik il.il. saqqum‑miussisarnerat pillugu inatsit (ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit)
(Inuusssutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Finn Karlsen,Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut

Qujanaq. aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit piginneqataassuteqarlunilu ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisit nutaanerusut suliffeqaffiit inuussutissarsiuteqarluni ingerlataqartut ilaat pillugit inatsisip aamma aningaasaateqarfiit inuussutissarsiummik ingerlataqartut pillugit inatsisip kiisalu ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsisip nunatsinni atortuulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Upernaaq ataatsimiinnermi inuussutissarsiornermik siuarsaanissaq pillugu nassuiaat Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq naapertorlugu inatsisit uku saqqummiunneqarput. Inuutissarsiornikkut killiliussat atugassarititaasut pitsanngorsarneqarneranut atatillugu inuussutissarsiornermut inatsimmik ullutsinnut naleqqussaanermik Naalakkersuisut suliniutaannut atatillugu.

Matumuuna pineqarput inatsisinik ullumikkut atuuttunik ullutsinnut naleqqussaaneq. Allanngortitsineq ataaseq kingusinnerusukkut tikitasssara eqqaassanngikkaannik Naalakkersuisut pissusissamisoorsorinngilaat nunarput eqqarsaatigalugu allannguutit immikkut ittut siunnersuuteqarnissamut. Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit taamaallaat nunatsinnut immikkut inatsiseqartariaqartoq.

Tamannalu aalajangersimalluinnartumik nunatsinnut pissutsinik immikkut ittunut tunngaveqaraangat.

Inatsisit tallimat pillugit peqqussutissatut missingiut amerlasuunut tusarniaassutigineqarsimapput. Tusarniaaneq immikkut oqaaseqaateqarnissamut pissutissaqalersitsinngilaq. Taamaattorli Grønlands Bankip siunnersuutigaa aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqarlut pillugit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmi immikkut malittarisassanut ilaatinneqartariaqartut.

Naalakkersuisut naliliipput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmi malittarisassat kikkut tamat ingerlatseqatigiiffii ukiup affakkaartumik nalunaaruteqartalernerisigut kukkunersiuisarnermullu immikkut piumasaqaatitigut pitsaanerusumik malinnaasinnaalernerannik kinguneqartut. Danmarkimi eqqunneqarsimasut ingerlatseqatigiiffiit angisuut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut aamma atuuttariaqartut.

Naalakkersuisut isumaqarput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut mikisut massakkut immikkut malittarisassanut ilaatinneqartariaqanngitsut. Piumasaqaatit naammassinissaannut immikkut aningaasartuutinut naatsorsuutigineqartut pissutigalugit.

Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut mikisut akunnattumik angissusillit angisuullu akornanni killigititat siunnersuutigineqarpoq aalajangersarneqassasut ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsimmi ingerlatseqatigiiffimmi mikisut akunnattumik angissusillit angisuullu akornanni killigititatut.

Ingerlatseqatigiiffiillu mikisut tassaapput Ingerlatseqatigiiffiit ukunani ukiuni naatsorsuuteqarfiusutut tulleriinni marlunni piffissami oqimaaqatigiiffiusumi uku arlaanik marlunnik qaangiisimassanngitsut.

Oqimaaqatigiissitsinermi aningaasaatit 20 million kr-nit ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviiaartitat 40 million kr-nit ukiup naatsorsuuteqarfiup ingerlaneraniit agguaqatigiissillugu 50-nik piffissaq tamaat sulisoqarneq.

Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit ikinnerussuteqarlutik aktiaateqarfigisaat malittarisassanut taakkununnga ilaatinneqanngillat. Ingerlatseqatigiiffiit

taakku Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqanngimmata.

Naak Ingerlatseqatigiiffiinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut angisuunik akunnattunillu angissusilinnut piumasaqaatit sakkortusineratigut ingerlatseqatigiiffiit taakku aningaasartuuteqarnerulersinnaagaluartut Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit

akunnattumik angissusillit angisuullu aamma malittarisassat Danmarkimi aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut naalagaaffimmit pigineqartunut atuuttunut ilaatinneqartariaqartut.

Tamatumunnga pissutaavoq aamma nunatsinni innuttaasut ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut angisuut akunnattunillu angissusillit pillugit paasitinneqarsinnaasariaqarmata Danmarkimi innuttaasut Danmarkip naalagaaffiata aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutai pillugit paasineqarsinaaneratulli. Inatsisit tallimat tamaasa eqqarsaatigalugit inatsisit atuutilersinneqarnerat nunatsinni allaffissornikkut aqutsinermut allaffissornikkut sunniuteqanngilaq.

Inatsisit taaneqartut sisamat siulliit atulersinneqarnissanissaanik aalajangiiffigisassatut siunnersuut upernaakkut 2000-mi saqqummiunneqarpoq. Tamatumani siunnersuut siullermeerneqarnerani ilassilluarneqareerluni Inatsisartunut qinersisoqarmat atorunnaarpoq.

Tamatuma kingornagut aammattaaq ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaminut piareerneqarmata iluatsippoq. Taamaalillunilu ataatsimoortumik tamarmiusut Inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaalerlutik.

Selskabit pillugit inatsiseqarnerup 1996-mi kingullermik ullutsinnut naleqqussarneqarnerani tamarmiusuni akiliisinnaajunnaarneq pillugu inatsit aamma taamanikkut ataatsimoortumik tamarmiusuniippoq.

Akiliisinnaajunnaarneq pillugu inatsit eqqartuussisoqarnermik inatsimmut attuumassutilerujussuummat aamma eqqartuussiveqarneq pillugu kommissionit Kalaallit Nunaanni eqqartuussinermik inatsimmut nutaamik siunnersuutaata qanittukkut takkunnissaa ilimagineqarmat eqqornerpaasorineqarpoq eqqartuussinermut inatsit utaqqimaaqqaarneqassasoq akiliisinnaajunnaarneq pillugu inatsimmi allannguutit isummerfigineqannginneranni.

Taamaattumik akiliisinnaajunaarnermut inatsit ataatsimoortumik saqqummiunneqartuni ilaanngilaq.

Akiliisinnaajunnaaneq pillugu inatsit ullutsinnut naleqqussanerneranik suliaq eqqartuussiveqarneq pillugu kommissionip eqqartuussisarnermut inatsimmik nutaamut siunnersuutaa tiguneqariarpat aallartinneqarumaarpoq.

Ilanngullugu Naalakkersuisut inassutigaat Inatsisartut ilalissagaat aamma ima oqaasertaqassasut minnerunngitsumik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit inatsisip atortussanngortinneqarneranut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat kissaatigaat aalajangersakkamik ilanngussisoqassasoq. Taamaalilluni aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut akunnattumik angissusillit angisuullu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit nalagaaffimmit pigineqartut pillugit inatsimmut aalajangersakkanut ilaatinneqalissasut.

Naalakkersuisut naliliipput inatsisinik tallimanit matumani saqqummiunneqartunit atuutilersitsineq ataatsikkut pisariqartoq ajornanngippat 2004-mi januarip ulluisa aallaqqaataani.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut partiit oqaaseqartuinut pivugut. Taavalu siulliussaaq Ole Dorph Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. siumumiit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisit nutaat il.il. aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut imatut oqaaseqaateqassaagut.

Inatsisit pineqartut atornissaat aamma kikkunnit attuisuunissaa erseqqissumik nassuiaatitaqartinneqarput ersarissumik oqaasertalersuisimanertigut.

Taamaalilluni pisortanit allaat paasineqartariaqartutut suliaavoq. Tassami kikkut sumi qaqugu il.il. sussaqarnersut tamarmik inatsissani pineqartuni erseqqissaassutigineqarsimammata.

Tassunga ilanngullugu Siumumiit ilisimavarput 2002-mi upernaakkut inuussutissarsiummikkut siuarsaaneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaateqaramik periarfissat taamaattut nalliukkumaarnerat ilimasaarutigereersimavaat.

Nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatarisaat selskabit qiviaraanni oqartariaqarpugut aamma taakkua qallunaat nunaanni naalagaaffiup ingerlataasa atugassarititaatut nammagassai piumasaqaatasullu aamma nunatsinni atortissallugit pisariaqartutut nalilertariaqarigut Siumumiit isumaqaratta.

Tamatumani pineqartut ukiut affakkaarlugit naatsorsuutini saqqummiussisarnerit kukkunersiuinikkut piumasaqaatit il.il. aammalu Namminersornerullutik Oqartussat sulliviit ingerlataat minnerusut eqqarsaatigalugit immikkut piusaarfigineqarnissaanik pisariaqarsorinanngilaq. Immikkut aningaasartuutinik ilaqartussaammata.

Kisianni ingerlatsiviit annerusut angisuullu matumani attorneqanngitsoorsinnaanngillat. Siumumiit isumaqatigaarput ingerlatsiviit qanoq ingerlatitaaneri pillugit erseqqissumik malittarissassarinninnissaq. Tamannalu aamma matumani inatsisissami aqqutissiuunneqartutut isikkoqarpoq.

Naggataatigut Siumumiit maluginiarparput inatsisissami maanna saqqummiunneqartumi akiliisinnaajunnaarneq pillugu inatsit ilanngunneqanngitsoq. Kingusinnerusukkut suliarineqareeruni Inatsisartuni saqqummiunneqarnissaa utaqqimaarneqarluni.

Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit saqqummiussagut tapersiivugut. Inassutigissavarput inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, tullinnguutissaarlu Otto Jeremiassen Atassut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuut tassaavoq inatsisinik atuutereersunik Danmarkimi allannguisimanermut naleqqussaaneq. Siunnersuutip matuma aalajangiunneqarneratigut neriuutigaarput Naalakkersuisut piginneqatigiiffiit ingerlanneqarnerannut pitsaanerusumik malinnaasinnaalernissamik oqaaseqarnerat anguneqassasoq. Tamanna Inuit Ataqatigiit soorunami qujarutissavaat.

Arajutsisimaneqanngilaq Inuit Ataqatigiit tamanna pingaartitarigipput. Aamma ukiarmi siunnersuut manna siulleermeerneqarmat tam anna oqaatigineqarpoq. Pisartummi takutippaat ilumut piginneqatigiiffinnik ingerlatsinerup nakkutigineqarsinnaanera pisariaqarluinnartoq pissusissamisoortumik ingerlanneqanngitsut piffissaagallartillugu qisuariarfigineqarsinaanerat periarfissillugu.

Akiliisinnaajunnaarnermut inatsisip tassa konkurslovep matumani ilanngunneqannginnera aammalu eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup suliaata naammassineqarnissaanut utaqqisinniarneqarnera Inuit Ataqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput.

Tassani ilaatigut pineqarpoq eqqartuussissuserisut akiliisinnaajunnaartunut tungassuteqartut attuumassuteqarsimasulluunniit akiliisinnaajunnaarnerup kingorna suliassanut akuutinneqarsinnaannginnerat. Tamanna Puisi A/S-imut tunngatillugu nalornisoorutit annertuut ilagilersimavaat. Taamatullu pisoqaqqinnginnissaa isumaqarpugut Inatsisartut isumaginiartariaqaraat.

Tamatta nalunngilarput ataatsimiititaliarsuup suliaata inaarsarneqarnissaa qanoq sivisutigisumik utaqqineqarsimasoq. Aammalu qaqugu naammassineqarnissaa kingunerisaanillu inatsisissat nutaat qaqugu atortinneqalersinnaanersut suli nalorninarluinnartoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut kajumissaassavagut akiliisinnaajunnaartarneq pillugu inatsisip naleqqussarlugu atuutsilersinneqarsinnaanera pinerluuteqarsimasut pillugit inatsisissaat nutaat utaqqeqqaarnagit pisinnaannginnersoq.

Taamatut apeqquteqarluta oqaatigissavara nutarterinissamik siunnersuutip matumani pineqartut Inuit Ataqatigiinniit akuersaarlutigit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Otto Jeremiassen Atassut, taava tulliutissaaq Marie Fleischer Demokratiniit.

Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartut 2002-mi ataatsimiinneranni siunissami nunatsinni inuussutissarsiornermik siuarsaanissaq pillugu nassuiaat oqallisigineqarmat anguniagassat sinaakkutissallu Inatsisartut sukumiisumik oqallisigisimavaat. Tamannalu tunngavigalugu inatsisinik naleqqussaanissaq siunniunneqartoq maannakkut timitalerniarneqalermat Atassummiit tamakkiisumik suleqataanissarput qularutigineqassanngimmat matumuuna oqaatigissavarput.

Atassummiit maluginiarparput inatsisissanut siunnersuutinut tunngatillugu Naalakkersuisut oqaaseqartereernerminni ingerlatseqatigiiffiit akunnatuumik angissusillit angisuullu aamma malittarisassanut aamma Danmarkimi aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiinnut naalagaaffimmit pigineqartunut ilaatinneqartariaqartut.

Kiisalu ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut angisuut akunnattumillu angissusillit pillugit paasitinneqarnerat periarfissaqartariaqartoq qallunaat naalaagaaffiata aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutai pillugit paasitinneqarsinnaaneratuulli.

Naalakkersuisut taamatut piumasaqaateqarnerat Atassummiit taperserparput. Kiisalu Naalakkersuisut inassuteqaataat allat annertunerusumik oqaaseqarfiginagit matumuuna tapersiinerput oqaatigaarput.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani qallunaat nunanut, nunaanni inatsisit pingaarutillit aamma nunatsinnut periarfissaq sivikinnnerpaaq atorlugu atortussanngortinneqartarnissaa qallunaat Naalakkersuisuinit eqqummaariffigineqarlutik isummerfiginiarneqartarnerat periuseq tamanna kusanartuummat Atassummiit matumuuna oqaatigaarput.

Inatsisit nunatsinnut atuuttussanngortinneqartussat paasinarpoq peqqissaartumik suliarineqarsimasut taamaattumik Atassummiit annertunerusumik oqaaseqarfiginatigit Naalakkersuisut siunnersuutinut inassuteqaataat ilanngullugit akuersaarneqarnissaat Atassummiit taamatut isikkoqartillugit siullermeerneqarnerannut inassuteqarnerat akueraarput. Taamatullu isikkoqartillugit aappassaaneerneqarnissaannut ingerlatinneqarnissaat inassutigalutigit. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Marie Fleischer Demokratit tulliutissaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Inuussutissarsiornermut tunngavissarititaasut pitsanngorsaavigineqarnissaannut atatillugu inuussutissarsiutinut inatsisinik iluarsaassisoqarnissaannik Naalakkersuisut pilersaarusiornerannut siunnersuut Demokratit tungaanniit iluarisimaarparput.

Nuannaajallannarpoq Naalakkersuisut kalaallit inuiaqatigiit tamaasa sinnerlugit suliassaatini allagaatinik alakkarterisoqartalersinnaanissaa anguniarmassuk. Tassami tamanna ajornarluinnangajattuusarsimammat.

Inatsisit atortuulersinneqarnissaat Kalaallit Nunaanni ingerlatsinermi allaffissornermut kinguneqarnavianngimmata siunnersuut Demokratit isumaqatiginartippaat. Siunnersuutillu inuussutissarsiutinut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarnissaa siunnersuutigalugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit il.il. pillugit inatsisit qallunaat nunaanni atuuttut Kalaallit Nunatsinni atortuulersinneqarnissaat pillugu peqqussutissatut siunnersuutit pillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaateqarfigissavakka.

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara Kalaallit Nunatsinni ukiuni makkunani namminersulivinnissaq annertunerujartuinnartumik eqqartorneqarnerani oqallisigineqarnerulerneranilu eqqumiiginanngitsuunngilaq ukiuni makkunani Inatsisartuni nunatta inatsisiliortuini qullerpaani qallunaat inatsisaat ilaatigut nunatsinnut naleqqussanngivillugit atortussanngortinneqartarnerat.

Imaluunniit Inatsisartut nammineerlutik annerusumik oqaasissaqarpiaratik kunngip peqqussutaatigut nunatsinnut atortuulersinneqartarnerat suli allanngortinneqarani ingerlanneqarnera Kattusseqatigiinniit ataasiarata apeqqusertarsimavarput. Apeqqusertuassallugulu naak nalunngikkaluarlutigu inatsisit tunngaviusut naapertorlugit naalagaaffeqatigiinnerup iluani qallunaatut inissisimasussaaniaraluarluta.

Kisiannili nalunngilarput nunatsinni Danmarkimilu pissutsit iliuusaasartullu assigiinngitsut qanoq imminnut ungasitsigisut. Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kaammattuutigissavara nunatsinni Inatsisartut nammineerluta nunatsinnut tunngasunik inatsisiliornermut oqartussaaffik akisussaaffiillu piaartumik tiguniartariaqarigut.

Tassami uagut nammineq sapinngitsorsuulluta oqaluttuarpugut. Taamaammat Kattusseqatigiinniit isumarput naapertorlugu inatsisiliornikkut nunatsinni Inatsisartut suli annertunerusumik pisinnaatitaaffeqalernissarput naalagaaffeqatitsinnut kaammattuutigineqartariaqarpoq.

Tassami nalunngereerparput Kalaallit Nunarput Danmarkimut naleqqiunneqarsinnaanngitsoq. Minnerunngitsumik aamma inuuniarnitsinni piorsarsimassutsikkut allarpassuartigullu pissutsit piviusut eqqarsaatigalugit aaqqiisoqartariaqarmat. Tassami namminiilivinniarnitsinni, tamannalumi Kattusseqatigiinniit apeqqusinngilarput, tamanna pitinnagu uagut nammineq inatsisiliornerit tamakkiinerusut oqartussaaffiginissaat aalajangersaaffigisarnissaallu pisariaqarluinnartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.

Namminiilivittoqarsinnaanngilarmi nunap allap inatsisai allanngortippiarnagit imaluunniit allanngortinngivillugit nunamut nammineerluni ingerlasumut peqqussusiornerinnakkut atortuulersittuarnerisigut.

Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigeqqinniarpara inatsisit maannakkut Folketingimit akuerineqarsimasut aammalu Kalaallit Nunatsinnut atortuulersinneqarsimasut pilugit Naalakkersuisut Inatsisartuniit kaammattorneqassasut taakku pillugit aalajangersaasarnerit Inatsisartunut nuunneqarnissaat pillugu suliniartoqaqqullugu. Tassami siusinnerusukkulli takusareerparput inatsisit Qallunaat Nunaanni atuuttut maani nunatsinni atuutilersinniarneqaraangata Inatsisartut allanngortitsiniarnermut pisinnaatitaaffeqarnatalu akisussaaffeqartinneqarneq ajortugut pissutsinut piviusunut naapertuuttunut iluarsiiniarnerigaluatsinni.

Taamaattorli maanna pissutsit suli taamaakkallartillugit aammalu immikkoortut siuliini eqqartukkavut kinguliinilu eqqartugassagut eqqarsaatigalugit siuliini eqqartukkavut innersuussutigalugit aammalu taakkununnga oqaaseqaatigut innersuussutigalugit Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisut inassuteqaataat, tassalu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit il.il. pillugit inatsisit nutaat nunatsinnut atortuulersinneqarnissaat taakkununngalu ilanngullugu aalajangersakkamik Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffii pineqartut akunnattumik angissusillit angisuullu naalagaaffimmit pigineqartut pillugit inatsimmut aalajangersakkanut ilaatinneqalernissaat Naalakkersuisut kissaatigisaat ilanngullugit piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffiit il.il. pillugit inatsisissatut siunnersuutip, suliffeqarfiit inuussutissarsiuteqarnermillu ingerlataqartut ilaat pillugit inatsisissatut siunnersuut aammalu aningaasaateqarfiit inuussutissarsiuummik ingerlataqartut pillugit inatsisissatut siunnersuut taama isikkoqarlutik kunngip peqqussutaatigut nunatsinnut atortuulersinneqarnissaat akueriinnartariaqarallaripput malunnarpoq, inuutissarsiutinik ingerlataqartut assigiinngitsut aamma inatsisitigut toqqammaveqarnissaat soorunami qulakkeerneqartariaqarmat.

Taamatut oqaaseqarlunga Namminersornerullutik Oqartussat peqqussutissaannut oqaaseqaatissatut siunnersuutaat pissutsit taamaakkallartillugit akuersaaginnarallartariaqarpakka, kisiannili Naalakkersuisunut kaammattuutigeqqissallugu inatsisissatut Inatsisartut inatsisiliortarnerisa annertusineqarnissaat pillugit suliniuteqassasut, tassa Naalakkersuisut, taamaalilluni inatsisit nunatsinnut naleqquttut naapertuuttullu atortinneqalissammata, tassami eqqaamasariaqaratsigu nunarput nunanut Europamiittunut sutigut tamatigut sanilliunneqarsinnaanngimmat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujavunga piginneqatigiilluni ingerlatseqatigiiffinnut tunngatillugu inatsisip allanngortinnissaanut kunngip peqqussutaanut tunngatillugu oqaaseqaatiginiakkanut partiit tamarmik massakkut, taavalu aamma qularilersimagaluarlugu naggataatigut Aanntuut kisimiittoq oqarpoq isumaqatiginiarlugu. Taamatut naggasermagumi. Tassa tapersersorniarlugu akueriniarlugu massakkut oqaatigaa. Taamaammat ataatsimut tamaasa partiit Kattusseqatigiillu oqaaseqarnerannut, tapersiinerannut tamaasa qutsavigaakka.

Uani taamaallaat Inuit Ataqatigiinnut tunngatillugu siullermik massakkut akiliisinnaajunnaarnermut tunngatillugu inatsiseqarpugut soorunami. Kisianni tassa massakkut utaqqinissaanut tunngatillugu ukununnga naleqqussarnissaanut utaqqigallarnissatsinnut tunngatillugu isumaqarpunga inatsiseqarnermut oqartussaasoq naalakkersuisoqarfik paasiniaavigisinnaagipput taavalu tusakkavut ataatsimiititaliamut nassiunneqarnissaat neriorsuutigissagipput.

Taamaasillunga annerusumik oqaaseqarnanga isumaqatigiiffigineqarluarmata saqqummiussagut, Aanntuut oqaaseqarfigissangaleraluarlugu, kisianni qujanartumik naggataatigut akueriniarlugu oqaaseqarmat qutsavigissavara aamma taanna. Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassaana –sivitsorsaanianngilanga minnerpaamilluunniit, kisianniuna Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Johan Lund Olsenip allassimasaa: „Pinerluuteqarsimasut pillugit inatsit“ qallunaatuani allassimagami: „Retsplejelov“. Kisianni oqaatigisariaqarpara pinerluuteqarsimasut pillugit nunatsinni inatsiseqanngilagut. Taamaallaat una retsplejelovi kalaallisut ateqarpoq: Eqqartuussisarneq pillugu inatsit. Taavalu aamma pinerluttuliornermut inatsit kriminalloviuvoq. Taakkua isumaqarama inissilaartariaqartut oqaatigilaaginnarpakka. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq naammassivoq, pkt. 24, taavalu Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani suliarineqassalluni.

Maannakkut tikipparput immikkoortoq 22, Saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip atortuulersinneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Saqqummiussissaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq22

Saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip atortuulersinneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

(Siullerneernera)

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat il.il. nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip nutaajunerusup Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaannik Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Inatsisikkut qulakkeerniarneqarpoq nioqqutissat kuultitut, sølvesut, platinitut imaluunniit paladiumitut tuniniarneqartut saffiugassanik pineqartunit akoqassusiata minnerpaaffilerneqarnissaa. Taamatullu aamma inatsit saffiugassat pineqartut minguissusia eqqarsaatigalugu naqissusiinermik aaqqissuussinermik ilaqarluni. Tassalu inatsisikkut siunertarineqarpoq atuisut illersorneqarnissaat.

Inatsit matuma siulia kunngip peqqussutaatigut 1975-imi nunatsinni atortuulersinneqarpoq. Kunngip peqqussutaanut missingiut manna saqqummiunneqartoq aqqutigalugu inatsit maanna Danmarkimi atuuttoq nunatsinnut atortussanngortinneqarpoq. Tamatumani pineqarpoq inatsisip nunatsinni atuuttup ullutsinnut naleqqussarnera upernaaq ataatsimiinnermi inuutissarsiornermik siuarsaaneq pillugu Naalakkersuisut nalunaarutaat naapertorlugu, tassa upernaaq siorna upernaakkut.

Inatsisip nutaanerusup kunngip peqqussutaatigut atortuulersinneqarnissaa aningaasatigut allaffissornikkulluunniit kinguneqassanngilaq. Peqqussutissatut missingiut Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut, Atuisut siunnersuisoqatigiiffiata allattoqarfianut kiisalu niuernermi, sullissinermi, angallassinermi paasissutissiisarnermilu teknologip iluani Sulisitsisut Kattuffiannut, HST-mut, kingulleq niuertarfiutilinnut sinniisutut tusarniaassutigineqarpoq. Akissuteqaatit oqaaseqarnissamut tunngaveqalersitsinngillat.

Aalajangiiffigsassatut siunnersuut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnermit saqqummiuteqqitaavoq. Taamanikkut siunnersuut siullermeerneqarnermini ilassilluarneqarpoq, Inatsisartunulli qinersisoqarmat atorunnaarluni. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat Inatsisartut tapersissagaat Naalakkersuisut naalagaaffiup sinniisaa nalunaarfigissagaat saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip allannguutitallip taama isikkoqarluni kunngip peqqussutaatigut nunatsinnut atortussanngortinneqarnissaa akornutissaqartinneqanngitsoq.

Taamatullu oqaaseqarlunga Naalakkersuisut inassuteqaataat Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui tikippagut. Ole Dorph, Siumut. Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq pisariaqartuummat aammalu susassaqartunut tamanut sukumiisumik tusarniaassutigineqareersimammat Siumumiit tamakkiisumik akuersaarparput, taamatullu iluseqarluni aappassaaneernneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa inassutigalutigu.

Naggataatigullu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput aatsatassatigut oqartussaaffiup tamarmiusup nunatsinnut nuunneqarsinnaanissaa allaffissornikkut inatsisiliornikkullu Qallunaat Nunaanni Naalakkersuisunut pimoorullugu isumaqatigiinniutigalugu aallarteqqullugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Tulliutissaarlu Jakob Sivertsen, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat nakkutigineqarnissaat siunertaralugu inatsisip 1975-imeersup nutarterneqarnissaanik inatsisissatut siunnersuut Inuit Ataqatigiinninngaanniit aporfissaqarsorinngilarput.

Tassani pineqarput nioqqutissat, soorlu kuultit, sølvit, platinit palladiumillu suliareqqinneqarnerini taakkuninnga akuisa annertussusaat malillugu nalunaaqutserneqartarnissaat. Siunissaq eqqarsaatigalugu kuultisiornikkut allatigullu saffiugsassanik erlinnartunik nunatsinni suliareqqiinikkut nioqquteqalernissaq takorloorneqarsinnaavoq, tamatumanilu nunatta nunanut allanut malinnaasariaqalernera pisariaqartoq Inuit Atatqatigiinniit isumaqarfigaarput.

Maluginiarparputtaaq atortuulersitsinissamut missingiummut Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik, Aningaassaqarnermut Pisortaqarfik, Akileraartarnermut Pisortaqarfik, Atuisartut Siunnersuisoqatigiiffiata allattoqarfia, niuernermi sullissinermi paasissutissiisarnermullu teknologip iluani sulisitsisut kattuffiat, kiisalu Niuertarfiutillit peqatigiiffiat tusarniarneqarsimasut, aakkualu inatsisissap iluani akornutissaqartitsinngitsut.

Taamaattumik taamatut oqaaseqarluta Inuit Attaqatigiinniit saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat pillugit inatsisissap atortuulersinneqarnissaanut akuerseqataassaagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisip nunatsinnut atortuulersinneqartussatut qallunaat Naalakkersuisuinit aalajangiiffigisassanngorlugu saqqummiunneqartup nunatsinnut atortussanngortinneqarnissaa siunertaralugu Atassummit  pingaaruteqartorujussuartut nalilerparput.

Naluneqanngitsutut nunatsinni aatsitassanik assigiinngitsorpassuarnik soqutiginartunik nassaassaqarpoq, ajoraluartumillu ullumimut aningaasarsiutigalugit suli iluaqutigineqanngitsunik. Naluneqanngitsutullu nunatta Kujataani kuultisiornissaq aallartinneqartussangortoq eqqarsaatigigaanni saffiugassat tunineqartut akoqassusiisa minnerpaaffeqarnissaat, kiisalu saffiugassat minguissusiat uppernarsarlugu naqissuserneqartarnissaannik inatsisip ilaqartinneqarnera Atassummit tamakiisumik taperserparput.

Taamaalilluni aatsitassanik pisisussat atuisussallu inatsimmik illersorneqarnissaat qulakkeerneqartussaalluni.

Tassungalu tunngatillugu Atassummit Naalakkersuisugut kaammattorusuppagut Naalagaaffeqatigiinnerup aqqani suleqatigiinneq aallaavigalugu nunatsinni aatsitassarsiornermut misissueqqaarnernut assigisaannullu tunngasunut allaffeqarfiup tamarmiusup nunatsinnut nuunneqarsinnaanera anguniarlugu maannangaaq Naalakkersuisugut qallunaat Naalakkersuisuinut oqaloqatiginninnerit paasiniaanerillu aallartereeqqulugit, tamatumani aningaasanut tunngasortaat ilanngullugit.

Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut Atassummit tamakkiisumik taperserparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokratit.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Saffiugassat erlinnartut pillugit inatsisip atulernissaa nutarterneqarnissaalu pillugit Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.

Saffiugassat erlinnartut nakkutigineqarnissaat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutinneqalernissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaattut Naalakkersuisut siunnersuutigisaat Demokratiniit isumaqataaffigaarput.

Inatsisip nutarfasissup atuutsinneqalernissaa aningaasatigut allaffissornikkulluunniit kinguneqartussaanngimmat nuannaajallannartuuvoq. Suliaqarfinnut attuumassuteqartunut tusarniaasimaneq oqaasertaqarfigineqarsimanngimmat aammalu inatsisip siunertarimmagu atuisut illersorneqarnissaat Demokratiniit pissutissaqartinngilarput siunnersuutip Ataaatsimiititaliamut oqaluuserineqartinnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Immikkoortup siuliini tulleriinni Kattusseqatigiinniit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat il.il. nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunatsinnut atortuulersinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniaassutigineqarsimanera pissusissamisoorpoq. Kisianni aamma paaserusunnarpoq saffiugassanik matumani pineqartunik kuultinik, sølvinik il.il. pinnersaasiornermik ingerlataqartut tusarniaaffigineqarsimanersut aamma paaserusunnarpoq.

Taamatut oqaaseqarlunga aamma Inatsisartut nammineerlutik nunatsinni naleqquttunik inatsisiliorsinnaatitaalernissaannik kaammattuuteqaqqillunga Naalakkersuisut inatsisissamut Kalaallit Nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa pillugu oqaaseqaatissaat taperserpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.

Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Saffiugassat erlinnartut il.il. inatsisissaq inassutigineqartoq Naalakkersuisuninngaanniit partiit tamarmik Kattusseqatigiillu tamakkiisumik tapersermassuk qujassutigaara.

Uani taamaallaat apeqqutit naatsuaqqamik Kattusseqatigiit sinnerlugit Aantuup apeqqutaa sølvinik kuultinillu tuniniaasartut tusarniarneqarsimannginnersut. Taakku immikkut tassani soorunami ilaatinneqarput atuisut sinniisaat taavalu allattoqarfiat, aammalu pisiniarfiutillit kattuffiat, HST. Taakkua tusarniarneqarput tamarmik. Taamaattumik tassunga tunngatillugu taamatut akissaanga.

Aamma partiit Atassutip Siumullu inassuteqaataat Danmarkimi Aatsitassat pillugit allaffeqarfii nunatsinni Danmarkimilu marlunnik allaffeqarfeqaramik assigiinngitsunik, taamaattumik taakkununnga tunngatillugu kaammattuutigimmassuk allaffeqarfiup Danmarkimiittup Kalaallit Nunaannut nuutinneqarnissaa soorunami taanna marloqiusamik sulineq kinguarsaataasoq annertoorujussuaq, soorlu oqaatigineqarsinnaasoq Naalakkersuisuninngaanniit misissussavarput Kalaallit Nunaannut nuutinneqarsinnaanera Aatsitassat allaffeqarfiat immikkut Danmarkimi ataasiinnanngorlugu maani nunatsinni. Taanna misissussavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni tamanit isumaqatigineqarluni saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip atortuulersinneqarnissaa Inatsisartunit akuersissutigineqartoq Naalakkersuisunit ingerlateqqinneqassaaq.

Taava tulliuppoq immikkoortoq 7, Kalaallit Nunaata nunap immikkkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Naalakkersuisut siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 7

Kalaallit Nunaata nunap immikkkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit nunatta nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut saqqummiutissavara.

Siunnersuut saqqummiunneqarpoq Sisimiut Maniitsullu kommuniisa 2001-mi januarip ulluisa aallaqaataanni Kangerlussuup Sisimiut Kommuneanut atalerneranut atatillugu 2001-mi augustip ulluisa qulingiluaanni isumaqatigiissuteqarmata kommunet marluk taakku akornanni nutaamik killeqarfiliisoqarnissaanik Kangerlussuaq kommunemut ataasiinnarmut ataleqqullugu.

Taamatullu aamma najugaqarfiusumik imermik pilersuineq kommunep ataatsip killeqarfiata iluaniilernissaa qularnaarniarlugu.

Siunnersuutip matuma suliarineqarnerani Naalakkersuisut kommunenut pineqartunut tusarniaapput. Tusarniaanermi tassani paasinarsivoq siunnersuummi siullermi sumiiffinnut nalunaaqutsiussat eqqarsaatigalugit kukkuneqartoq paatsoortoqarsinnaasorlu. Taamaattumik siunnersuutip matuma inaarutaasumik ilusilersornerani sumiiffinnut nalunaaqutsiussat inatsisillu oqaasertai pisariaqartumik iluarsineqarput.

Siunnersuut saqqummiunneqartoq kommunet 2001-mi augustimi isumaqatigiissutaannut naapertuunnerusunngorlugu.

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit kiisalu nunap assinga ilanngunneqartoq innersuussutigalugit matumuuna inassutigissavara siunnersuut taama isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui. Ole Dorph, Siumut. Tulliuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsimmut allannguutissatut saqqummiunneqartoq Maniitsup Sisimiullu kommuniisa isumaqatigiissutaannut naapertuuttunngorlugu aaqqiissutaasoq Siumumiit isumaqatigalugu taperserparput, inassutigissavarpullu taamatut isikkoqarluni ingerlaqqinnissaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Taava tulliutissaaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit 2000-imi ukiakkut Kangerlussuup kommunemut atalernissaa pillugu nassuiaat Inatsisartuni eqqartorneqarmat Naalakkersuisunut kaammattuutigaat kommunet marluk akornanni nutaamik killeqarfiliisoqarnissaanik isumaqatigiinniuteqarfigineqartariaqartut Kangerlussuaq kommunemut ataatsimut atalerniassammat.

Taamanikkut Kangerlussuaq kommuneqarfinnut aggornilersuinissami inatsisissatut siunnersuutigineqartoq naapertorlugu Kangerlussuarmi imeqarfik, eqqaaveqarfik, neriniartarfik takornariaqarnermullu tunngasut ilaat Maniitsup kommuneaniittussatut siunnersuutigineqarput.

Kangerlussuup siunissami ineriartornissaanut tamanna akornutaassammat Inuit Ataqatigiit nuannaarutigaarput ajornartorsiut pillugu kommuneqarfiit marluusut akunnerminni paaseqatigiilluarlutik Sisimiut Maniitsullu kommuniisa killeqarfissaat isumaqatigiissuteqarfigimmassuk.

Taamatut naatsumik oqaaseqarluta Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisut siulittaasuannit saqqummiunneqartoq taama isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaanut Inuit Ataqatigiit akuersaarpaat, Sisimiut kommuneat taamaalilluni anginerulerluni.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Jensine Berthelsen, Atassut. Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Kangerlussuup Sisimiut kommuneanut 2001-mi januarip aallaqqaataani atalerneranut atatillugu Sisimiut Maniitsullu akornanni killeqarfik iluarsiivigineqartariaqalersimasoq Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneratigut iluarsiiviginiarneqartussaammat, minnerunngitsumillu allanngortitsiniarneq pillugu Maniitsup Kommuneata Sisimiullu Kommuneata Atassummit paasisagut naapertorlugit assortuunnertaqanngitsumik isumaqataaffigisimammassuk siunnersuutip taama isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlateqqinneqarnissaa Atassummit taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Astrid Flesicher Rex, Demokratit. Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut.

Sisimiut Maniitsullu killeqarfimminnik allanngortitserusunnerat Demokratiniit paasilluarlugu siunnersuut akueraarput, taamatullu isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa isumaqatigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnut aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiinniit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut atatillugu paasissutissat tunniunneqartut toqqammavigalugit, minnerunngitsumillu Maniitsup Sisimiullu kommuniisa oqaatigineqartutuut isumaqatigiissimanerat tunngavigalugu allannguutissatut siunnersuut tamakkiisumik taperserpara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Paasisinnaavara assortuunnertaqanngilluinnaqqissaartumik naammassineqartussanngortoq siullermeernerani. Taanna nuannaarutigaara, aamma kommunet marluk paaseqatigiinnerat tassuuna naqissuserneqartussanngormat.

Taamatut naatsunnguamik oqaaseqarlunga Naalakkersuisut saqqummiussaat ilassilluarneqarmat qujavunga.

Naggataatigut neriuppunga kommunet kattussuutilerpata taamatut isumaqatigiitsigaluta maani eqqartuisarumaartugut. Taanna asuli oqaasersiaannaavoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Kommunet kattussuukkumaarnerat uterfigineqarumaarpoq.

Taavalu immikkoortoq taamaalilluni siullermeerneqarneratut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlanneqarumaarpoq.

Maannakkut tikipparput immikkoortoq 8, Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 8

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Siullermeernera)

Hans Enoksen, Naalakkersuisut siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut 2001-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni 2002-milu upernaakkut ataatsimiinnerminni oqaluuseraat nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut Inatsisartut ataatsimiititaliaata suut suliarisassanerai.

Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa tunngavigalugu Inatsisartut aalajangerput Naalakkersuisut qinnuigineqassasut Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuummik saqqummiusseqqullugit. Tamatumuunakkut nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut Inatsisartut ataatsimiititaliaata ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaanera ersarissumik tunngavissikkumallugu.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut siunnersuut manna suliaraat, qulakkeerisussaq nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut Inatsisartut ataatsimiititaliaata periarfissaqarnissaanik Naalakkersuisut suliffeqarfiillu taakkua ataaniittut suliassaqarfimminni allaffissornikkut aaqqissuussisarnerannik aamma kukkunersiuisarnissaminnut.

Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut pissutissaqarsimapput Inatsisartut isumaqatigiinniarsimanerisa ilanngussartallit tamanut saqqummiunneqartarnerat pillugu malittarisassat erseqqissassallugit.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut saqqummiuppara Inatsisartuni akuersertumik suliareqqullugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartui tikippagut. Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siunnersuut Inatsisartut Naalakkersuisullu avissaartinneqarnerata kingorna demokratiimik pingaartitsinermik takutitsilluartoq Siumumiit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Aallaqqaasiutigalugu oqaatigineqassaaq suliarinninnissamik siunnersuut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni aammalu 2001-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni taamani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortaasimasunit siunnersuutigineqartup Inatsisartuni akuersaartumik suliarineqarnerata toqqaannartumik malitsigimmagu. Tunngaviusutut siunnersuut pingaarnernik pingasunik anguniagaqarpoq, tassaappullu:

1) Pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnerisa aallartinneqarnissaanut                                                                                    Kukkunersiunermut Ataatsimiititaliaq ersarissumik piginnaatitsissuteqarfigineqassasoq, aamma

2) Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniig pigineqartunik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq paasisaqarsinnaatitaassasoq, kiisalu

3) Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aningaasanik aningaasanut inatsimmi atugassiissutigineqartunik tamanik paasisaqarsinnaatitaassasoq.

Maannakkut oqaluuserinninnermi Siumumiit oqaatigissavarput eqqumaffigilluinnaratsigu pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnissaannut siunnersuut aalajangersimasoq naapertorlugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasisaqarsinnaatitaanissaa ajunnginnersoq. Tamatuma peqatigisaanik siunnersuutaaqqaartoq tamakkerlugu eqqaamallaqqussaqaarput.

Taamatut oqariarluta Siumumiit siunnersuut Naalakkersuisut ullumi saqqummiussaat nalinginnaasumik kukkunersiuinerup saniatigut Naalakkersuisut taakkualu ataanni suliffeqarfiit ingerlatsisarnerannut kukkunersiuisinnaanngortitsinissaq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaa piginnaatinneqalernissaa taperserparput.

Taamatut taperseeriarluta siunissami suleriaqqinnissamut atatillugu ataatsimiititaliamut inussiarnersumik kaammattuutigerusupparput ukua ataani ilanngussagut nalilersuisarnissamut ilanngutilaartaqqullugit:

Pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnissaannik ullumi siunnersuummut tunngatillugu naleqquttumik Siumumiit nalilersuinermi siunissami suleriaqqinnissami ilanngunneqarsinnaasutut isigisagut makkuupput:

Allannguut siulleq immikkoortut aappaat nutaaq:

Qularnaarlugu Siumumiit paaserusupparput immikkoortoq siullermi innersuussutigineqartut kissaatigineqartup ilaatinneqarnissaa, tassa sullissiviit assigiinngitsut, aqutsisoqarfiit sulliviillu tamakkerlugit naatsorsuutaasa pissarsiarineqarsinnaanissaat. Qallunaat Nunaanni naalagaaffiup kukkunersiuisoqarneranut inatsimmi aamma qinikkanik naalagaaffiup kukkunersiuisoqarneranut inatsimmi pissarsiaqarsinnaatitaaneq §-inut arlalinnut agguataarneqarsimavoq, taamaalilluni naalagaaffiup kukkunersiuisui qinikkatullu naalagaaffiup kukkunersiuisui naalagaaffiup kukkunersiuisuanut kukkunersiugaanngitsunik allalli kukkunersiugaannik pisortat ingerlatsinerannik naatsorsuutitigut kukkunersiuisinnaallutik. Assersuutigalugu taamaappoq sullivinnut tapiiffigineqartartunut aamma naalagaaffiup aktsiaatileqatigiiffianut.

Siumumiit takusinnaasarput malillugu tamanna matumani tamakkerlugu pissarsiarineqarsinaanngilaq, tassani eqqarsaatigineqarpoq aningaasanik aningaasanut inatsisikkoortumik, taamaalillunilu aamma tassa imaappoq, Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiini tapiissuteqartarnermut tunngasukkoortumik aamma sullissinissamut isumaqatigiissutitigoortumik aningaasaliissutigineqartartunik tamanik nakkutilliisinnaatitaaneq, tassa imaappoq, siunnersuutaaqqaartumi immikkoortoq aappaat pingajuallu.

Taamaammat Siumumiit kaammattuutigissavarput Naalakkersuisut qulakkeertissagaat aalajangersimasumik siunnersuut siunissamut atuuttussanngorlugu qulakkeerneqassasoq, imaluunniit immikkoortoq aappaattut nutaamut allannguutissatut siunnersuummik aalajangersimasumik saqqummiussisoqassasoq, taamaalilluni ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsiviinut kukkunersiuiffigisinnaasai kisimik pineqassanngimmata.

Tamatuma killilersimaarneqarnissaa tamatumani atuutissasoq Naalakkersuisut siunniukkaat siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut oqaaseqaatini immikkoortoq siullermi toqqaannarlugu allanneqarpoq. Tamanna pinngitsoortinniarlugu oqaaseqatigiit siulliit ima ilaneqartariaqaraluartut Siumumiit isumaqarpugut: “pisortat ingerlatsiviini tamani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap kukkunersiuivigissallugit piginnaatitaaffigisaanni kukkunersiuisarnissaq”. Tamatuma saniatigut oqaaseqaatit tullii peerneqartariaqarput tassaasut aningaasalersuinermut tunngatillugu kukkunersiuiffigineqarsinnaareersut taamalilluni tassunga killiliivigineqarnissaannik inerniliineq.

Qulakkeerneqartariaqartutut Siumumiit isumaqarfigisarput imaappoq: oqaaseqaatini ima allassimasoqartariaqaraluarpoq, tassungaluunniit ilanngullugu Inatsisartuni oqaatigineqartariaqarpoq oqaatsit “pisortat ingerlatsiviinik kukkunersiuineq” killiliisuusutut isumaqartinneqassanngitsoq. Neriuutigaarpullu Inatsisartut Naalakkersuisunilu ilaasortat tamatut naliliinermut isumaqataassasut.

Pisortat ingerlatsiviinik kukkunersiuisinnaatitaanerup annertusineqarnissaanik siunnersuummi annikippallaatut issorinarpoq, takuuk siorna upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa, tassanimi ilaatigut aammattaaq aningaasanut inatsimmi aningaasat atugassiissutigineqartut tamakkerlugit paasisaqarfigineqarsinnaanerat oqaluuserineqarmat, eqqarsaatigigaanni Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq taamatut periarfissaqartuarsimasoq naliliissutigineqarmat.

Taamaammat Siumumiit tikkuarumavarput Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata ilaa Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiinit paasisaqarsinnaatitaaneq paasisaqarsinnaatitaanerillu allat eqqarsaatigalugit naatsorsuutigineqarnissaat suli amigaataasoq. Taamaammat Siumumiit aperiniarpugut taakkununnga tunngasumik suliaq qanoq ingerlanersoq.

Kiisalu aamma apeqqutaavoq pisortat ingerlatsiviisa kukkunersiuiffigineqartarnerisa atugaalernissaa qanoq akeqassanersoq. Tamanna soorunami Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Inatsisartullu Allattoqarfiata oqallisissiornerisigut aalajangiiffigineqartussaasoq Siumumiit isumaqarfigaarput, taamaaliornikkut Inatsisartut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissuteqarfigineqarnerata ilaatigut pisariaqartutut.

Taamaammat mianersuutassaavoq taakku saniatigut pisortat ingerlatsiviisa kukkunersiuiffigineqarsinnaanerisa aallartinneqarnissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap periarfissaasa killilerniarneqarnissaa, takuuk Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut isumaliutissiissutaanni issuaavigineqartoq, tassani oqaatigineqarmat: “Namminersornerullutik Oqartussat naleqqutinngitsumik aningaasartuuteqartinneqassanngitsut”, isumatusaartumik atorneqassasoq aamma pisariillisaatitut sipaarutaasussatut naatsorsuutigineqarsinnaasunut tulluartuussasut.

Kingulleq assersuutigalugu Siumut isumaqarpoq immikkut piumasaqaatinngortinneqarnaveersaatariaqartoq maleruagassat nutaat malillugit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aalajangerniartariaqalerpagu suut kukkunersiuiffigiumanerlugit.

Taamaammat siunnersuutip matuma oqaluuserineqarneranut atatillugu apeqqut kia kukkunersiuisut avataaneersut akilissanerai oqallisigalugu aallartinneqartariaqartoq missingersuusiaq Inatsisartut missingersuutaannut nuunneqartariaqannginnersoq, taamaalillunilu oqartussaaffeqarneq akisussaasuuneq aningaasaliussallu imminnut ingiaqatigiissinneqarlutik, taamaaillunilu ataqatigiissumik eqaannerusumillu kukkunersiutinermut pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermut aningaasalersuinissamut missingersuusiortoqarluni, aammalu kukkunersiuisut avataaneersut kukkunersiuiffigineqartussanut ilaajunnaarsissallugit, tassalu Naalakkersuisut.

Kukkunersiuisut kukkunersiuiffigisassaannit, tassalu Naalakkersuisunit akilerneqarnissamit attuumassuteqarpallaarunnaartariaqarput. Aamma ilumoorpoq Naalakkersuisut imminnut kukkunersiuiffeqartut, iluminni kukkunersiuisut. Landskarsip naatsorsuutaasa piareersaasiorneqarnerannut Naalakkersuisut siunnersuiffigineqarnissaannik ilitsersorneqarnissaannillu pisariaqartitsilerpata, taava kukkunersiuisut avataaneersut siunnersortitut atorneqarsinnaanerat assersuutissaavoq.

Ukua taakkartukkakka siunissami suleriarnissamut isumaliutissiissutitut ilaasussatut kaammattuutigineqaannarput.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taperserparput, neriuutigaarpullu inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliap suliamik suliarinninnermini oqaaseqaatit uku ilanngullugit nalilersuiumaartoq.

Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaniinnginnerani ataatsimiititaliamit pisarneq malillugu sukumiisumik suliarineqarumaartoq peqataaffigissavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut  siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuummut maani saqqummiunneqartumut annertuumik oqaaseqarnissatsinnut pissutissaqarsorinngilagut, siunnersuutigineqartummi taakkuupput qinigaaffiup siuliani Inatsisartuni partiit allallu peqatigalugit aamma ujartortarsimasagut.

Siunnersuutigineqartut taamaattumik tamakkerlugit tunuliaqusersussamaarpagut, ilaatigummi siunertarineqarpoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata ukioq mannamiit ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaanermut ersarissumik aamma pisinnaatitaalersinneqarnissaat. Taamaalilluni Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik kukkunersiuinerup saniatigut Naalakkersuisut taakkualu ataanni suliffeqarfiit suliamut tunngagssuteqartunik aaqqissuussisarnerannik kukkunersiuisinnaanngorfigilissavai, tamannalu alloriarneruvoq ukiorpassuanngortuni amigaataasimasoq pisariaqartorli.

Taamaattumik siunnersuutigineqartut allat Inuit Ataqatigiit isoriffissaqartinngimmatigit siunnersuutigineqartumut isumaqataanerput matumani nalunaarutigaarput, aappassaaneerneqalerpallu naggataarutaasumillu suliarineqalerpat taaseqataaffigissamaarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Naalakkersuisut sinnerlugit Naalakkersuisut siulittasuata saqqummiussineranut Atassummit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Inatsisartut Kukkunersiunermut Ataatsimiitsitaliaata suliassai pillugit   2001-mi oqa luuserisassatut 59-situt oqaluuserineqarsimavoq, 2002-milu upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassatut 34-tut aamma oqaluuserineqarsimalluni.

Naalakkersuisut peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerminni §17-mi, immikkoortoq 1-ip kingornanut nutaatut ilanngussipput.

Immikkoortoq 2-nngorlugu Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliap suliaqareernermini Naalakkersuisunut suliarineqarsimasut ilisimatitsissutitut nassiuttassagaat, kiisalu peqqussummi immikkoortoq 2 peqqussutip atulernerani immikkoortoq 3-nngussasoq,  §34-mi  allanngortinneqartussatut ilanngunneqarsimavoq: ”Ataatsimiissutaat” imatut oqaasertalerneqassasoq:  ”Ilanngussartallit”.

Atassummit nuannaarutigaarput nalunnginnatigu ataatsimiitsitaliap annertunerusumik pisinnaatitaaffeqalernissaa peqqussutissami anguniarneqartoq. Tapersersuinitsinnut aamma tunngavigaarput aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffissuit Namminersornerullutik Oqartussanit ilaatigut aningaasaliiffigineqartartut toqqaannartumik akuleruffigisinnaanngisagut paasiniaaffigisinnaalissagatsigit Ataatsimiititaliaq aqqutigalugu.

Atassummit isumaqarpugut piumasaqaat piqqissaartumik nalilersuiffigineqarsimasoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiitsitaliap pisinnaatitaaffii ersarissarneqarlutillu eqaallisarneqarsimapput.

Atassummit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartu t siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut atatillugu Demokratinit naatsunnguamik oqaaseqassaagut imaattunik.

Demokratit tungaannit pingaartittuuarput pisortat ingerlataasa suulluunniit ammasumik paasiuminartumillu ingerlanneqartarnissaat. Demokratillu tungaannit aamma pingaartipparput Inatsisartut Naalakkersuisunik sulisitsisutut aammalu piginnittuusutullu ilaatigut suliakkiissutit suliarinnittussaatitaasumut naapertuuttumik naammaginartumillu suliarineqarnerannik qulakkeerinninniarluni nakkutiginnissinnaanissaata tutsuviginartumik periarfissaatinneqarnissaa.

Isumaqarpugut una allanngortitsinissamik siunnersuut aqqutigalugu atoruminartumik ujartorneqartut ammaassivigineqartut, taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut una Demokratit tungaannit ilalerparput aammalu nalunaarutigissallugu matumuuna aappassaaneerneqarnerani pingajussaaneerneqarneranilu aamma tapersersuilluta taaseqataajumaaratta.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut tunngatillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit maluginiarpara Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqarnermikkut nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut tunngatillugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata sulinermini ersarissumik tunngavilersukkamillu Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuusiorniarsimagaluartut, tassami Inatsisartut ukiakkulli 2000-mi ataatsimiinnerminni tamanna piumasarinikuummassuk.

Kisianni takusinnaasakka malillugit Inatsisartut Landskarsip kukkunersiorneqartarneranut ataatsimiititaliaata sulinermini inatsisitigut pitsaasumik tunngavissaqarnissaat sakkussaqarnissaallu pillugit Inatsisartut 2001-mi ukiakkut ataatsimiinnitsinni taamanikkut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaat Inatsisartunit tamarmiusunit tapersersorneqartut Inatsisartullu upernaakkut 2002-mi ataatsimiinneranni naqissuserneqartut maanna paasiuminaatsippara sooq Naalakkersuisut Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangiusimasaat malikkumasimannginneraat.

Kattusseqatigiit sinnerlugit ersarissumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu oqaatigissavara Naalakkersuisut Inatsisartut aalajangigaannik avaqqutsiniarnerat akuersaarneqarsinnaanngilluinnarmat, tassami Naalakkersuisut Inatsisartut aalajangigaat akuersissutaallu naapertorlugit sulisussaaniaraluarmata.

Pingaarnerit ilaattut minnerpaamik ilaatigut taamanikkut aamma Kattusseqatigiinniit partiinillu allaniit piumasarineqarpoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata ingerlatsiviit Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut aningaasalersorneqartut aningaasaliiffigineqartullu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit soorunami tamakkiisumik misissuiffigineqarsinnaasariaqartut. Tamannalumi Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nammineerluni aamma taamanikkut ersarissumik piumasaqaataanut ilaapput, oqareernittuut Inatsisartunit tamanit taperserneqartut.

Tassami Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat ukiukkulli 2000-mi nalunaarusiornerminut atatillugu Inatsisartunut piumasaqaateqarpoq Ataatsimiititaliap oqartussaaffii annertusineqarlutillu ersarissarneqassasut. Tamannalumi kingorna Inatsisartut 2001-mi ukiakkut ataatsimiinnitsinni Ataatsimiititaliap tamarmiusup Inatsisartunut makkuninnga siunnersuuteqarpoq:

Siullertut: Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneq, tassa pisortat ingerlatsiviat pineqartoq aningaasatigut mianerisariaqakkanik pisussaasutut mianerinnissinnaanersoq naliliisoqarsinnaanngorlugu.

Aappaattut: Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaat pillugit paasitinneqarsinnaatitaaneq, kiisalu

Pingajuattut: Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartumik paasisinneqartitaaneq.

Tamannalumi Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap aamma taamanikkulli isumaliutissiissummini ilalerpaa, ilaatigut imaattunik nalunaaruteqarnermigut: “Taamaattumik inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuuteqarnerani anguniagaasut tamakkiisumik piviusunngortinneqassappata Inatsisartut paasissutissinneqartarsinnaanerannut killissarititaasut, taamatullu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik Naalakkersuisut isumaginninnissaannut killissarititaasut patajaallisaaffigineqartariaqartut. Tamannalumi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit kaammattuutigineqartunut naapertuuppoq”.

Tamakkuupput Inatsisartut akuerisimasaat. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaga naapertorlugu Inatsisartut siusinnerusukkut ataatsimiinnerini, soorlu oqareernittuut, aalajangigaat Naalakkersuisunit ilaannakortorujussuarmik naammassiniarneqarnera akuersaaruminaatsippara, allaallu Naalakkersuisut taamatut iliuuseqarnerat pisussaaffimminnik sumiginnaasutut nalilertariaqartutut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigisinnaallugu. Tassami Naalakkersuisut oqareernittuut Inatsisartut aalajangigaat piumasaqaataallu malillugit naapertorlugillu sulisussaammata. Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit sakkortuumik piumasaqaatiginiarpara suliap matuma aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap sukumiisumik suliaqarnissaa ingerlanneqartariaqartoq, tassanilu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliarisimasaata aammalu Inatsisartut Inatsisit atortinneqarneranut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutai misissorluarnissaat suliamut matumunnga tunngatillugu aalajangiiffigisassat tamaasa qulaarlugit qaqinneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit inassuteqaatigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut, tassalu nunatta karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarneranut taavalu ataatsimiititaliat, Inatsisartut ataatsimiititaliaata suut suliarisassanerai, tassa Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq, saqqummiunneqartoq malugaara partiinit amerlanerussuteqartunit tapersersorneqartoq. Kattusseqatigiit uku oqaatsit ilaatigut atugaat Naalakkersuisunik ilaatigut sumiginnarneqartutut nipilerlugu oqariartuuteqarnerat eqqaassanngikkaanni.

Aammalu partiit oqaaseqaataanni Siumuminngaanniit oqariartuutigineqartut annertuut, taakkua annerusumik oqaaseqarfigissanngilakka, tassa Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap sulinermini aamma taakku ilanngullugit isumaliuutissatut suliarissagai naatsorsuutigigakku. Aamma Naalakkersuisut siunertaqanngimmata minnerpaamilluunniit Inatsisartuni ataatsimiititaliat, pingaartumillu Inatsisartunit maani saqqummiunneqartut killilersornissaannut, tassa ataatsimiititaliami saqqummiussuunneqartut makku sukumiisumik suliarineqarnissaat naatsorsuutigaarput. Soorunami ataatsimiititaliaminngaanniit Naalakkersuisunut ingerlaqqippata aamma uagut isummersornissarput maani saqqummiunneqarumaarpoq.

Siunertarineqanngilluinnaqqissaarpoq Kattusseqatigiit oqariartornerat malillugu minnerpaamilluunniit Naalakkersuisut akimmisaartitsissasut aammalu siunertarineqarsimanngisaannarpoq matuma siornatigulli isertuussiniarneq. Tassa tamanut ammasumik pisussaatitaavugut tamatta sukumiisumik tunniussaqarnissatsinnut, aamma massakkut pissutsit taakkorpiaat atuutsinneqarput. Uanilu oqariartuutigineqartut Inatsisartunut ilaasortat aamma namminneq periarfissaqarput paasiumasaqarunik Naalakkersuisoqarfinnut saaffiginnissallutik. Aamma tassani isertuussinertaqanngitsumik ilisimatinneqarnissaminnut periarfissaqareermata.

Tassalu massakkut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami suliat annertuut ingerlanneqartarput aammalu taassuma saniatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut sulineranni nakkutiginnittuuvoq Inatsisartut sinnerlugit. Aammalu tassani apeqquterpassuit allallu saqqummiussuunneqartartut aamma annertuumik piffissamik tigusisarput, Naalakkersuisoqarfiit ilaatigut sulinerannik annertuumik kinguarsaanermik kinguneqarsinnaasarlutik, kisiannili tassa pisussaaffigaarput paasiumaneqartut ersarissumik akissallugit.

Uanili suli sukumiinerusumik ingerlatsisoqalernissaanik siunnerfeqarneq aamma ajorinngilluinnaqqissaarparput, kisianni aamma mianersorfigisariaqarparput kukkuenrsiuinnavilluta sulineq maani ingerlanneqassanngimmat. Siunertarineqanngilaq pinerluttuliornissaq arlaatigulluunniit isertuussiniarnissaq.

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik paasitinneqarsinnaatitaaneq Inatsisartunut ilaasortat namminneq aamma pisussaaffigaat paasiumasaqarunik Naalakkersuisoqarfinnut Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aqqutigalugu imaluunniit namminneq toqqaannartumik saaffiginnissuteqarlutik periarfissaqareermata isumaqarpunga pissanganartunngortitsiniaanermik nipeqarnerat taakkua tunuarsimaarfigineqartariaqartut. Aamma isertuussassaqanngilagut aamma isertuussiniartoqanngilaq. Neriuutigaaralu uani Ataatsimiititaliami suleriaqqinnissami uani saqqummiussuunneqartut sukumiisumik suliarineqarumaartut. Naalakkersuisunut apuuppat soorunami aamma uagut nalilersuisussaavugut aammalu oqariartuuteqaqqittussaalluta.

Malugaara inatsit saqqummiunneqartoq annertuumik tapersersorneqartoq, uanilu Siumuminngaanniit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqartut Ataatsimiititaliami nalilersorneqarnissaat innersuussutigaara.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Uanga taamatut oqaaseqarninni tunngavigilluinnarpakka soorunami Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aammalu Inatsisartut massakkut atuuttut siuliini Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaasartut annertuumik piumasaqaatigisarsimasaat Inatsisartunut. Minnerunngitsumik Disko pillugu suliaq ingerlanneqarmat, Puisi A/S pillugu suliaq ingerlanneqarmat, KNI-kkut suliarineqarmata Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap tassani qanoq erloqinartigisumik inissisimanera uteqqinneqassanngimmat kissaatiginaqimmat. Taamaattumik suliap massakkut aaqqinniarneqarnerani tamakkiisumik aaqqiiniartoqarnissaa kissaatiginaqimmat taamatut oqariartuuteqarpunga.

Kisianni paasinarpoq, aamma Naalakkersuisut siulittaasuata akissuteqarnermini ilalernartikkaa soorunami aamma Siumuminngaanniit tupinnanngitsumik annertuumik saqqummiussuunneqartut paasinarluarput, taamaattumik taakkua tamarmik nalilersuiffigineqarnissaat nuannaarutigaara paasillugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Partiit ilaasa aammalu Kattusseqatigiit, ilaatigut Siumup misissoqqusai Ataatsimiititaliani misissorneqarnissaat innersuussutigineqarput.

Taava maannakkut tikipparput immikkoortoq 90, Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5-ip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taanna malillugu Naalakkersuisut nutaamik qinersisitsinissamut periarfissamik atuinani Naalakkersuisunik nutaanik Inatsisartut toqqaanissaannik pisussaaffiliisinnaaqqullugit Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannamut ingerlasimaneq qiviarlugu tamatuma saniatigut Inatsisartut siulittaasoqarfiata Inatsisillu atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguuteqartinneqarnissaanik isumaliuteqaqqullugit aalajangertoqassasoq kissaatigineqarpoq.

Saqqummiussissaaq siunnersuuteqartoq Johan Lund Olsen.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 90

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5-ip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taanna malillugu Naalakkersuisut nutaamik qinersisitsinissamut periarfissamik atuinani Naalakkersuisunik nutaanik Inatsisartut toqqaanissaannik pisussaaffiliisinnaaqqullugit Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannamut ingerlasimaneq qiviarlugu tamatuma saniatigut Inatsisartut siulittaasoqarfiata Inatsisillu atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguuteqartinneqarnissaanik isumaliuteqaqqullugit aalajangertoqassasoq kissaatigineqarpoq.

(Johan Lund Olsen)

(Siullermeernera)

Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5-imi aalajangersakkat malillugit nalinginnaasumik amerlanerussuteqarnikkut Naalakkersuisut tamakkerlugit Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq ataaseq Inatsisartunit tunuartinneqarsinnaapput.

Naalakkersuisunut ilaasortaq ataasiinnaq tunuartinneqarpat Naalakkersuisut siulittaasuat ilaasortassamik nutaamik inassuteqassaaq, taannalu tamatuma kingorna Inatsisartunit qinerneqassalluni.

Naalakkersuisulli tamakkerlugit Naalakkersuisulluunniit siulitttaasuat tunuartinneqarpata, Naalakkersuisummi tamakkerlutik taanna tunuartitaaqatigissammassuk, Naalakkersuisunik nutaanik nutaamik Naalakkersuisunut siulittaasulimmik pilersitsinissaq Inatsisartut misilissavaat.

Maleruagassarli taanna § 1-mi aalajangersakkamut allamut aporaaffeqarpoq, taannami malillugu taama pisoqartillugu Naalakkersuisut Inatsisartunit uppititaappata Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissamik nalunaaruteqarnissamut piginnaatitaammat. Assersuutigalugu takorlooraanni Inatsisartut nalinginnaasumik amerlanerussuteqarlutik Naalakkersuisunik tunuartitsiniarlutik aalajangertut aalajangersakkat maanna atuuttut malillugit aalajangeruminaappoq Inatsisartuni amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunik nutaanik toqqaanissamut ilumut piginnaatitaanersut, Naalakkersuisulluunniit siulittaasuat tunuartitaasoq Inatsisartunik nutaamik qinersinissamik nalunaaruteqarnissamik periarfissinneqassanersoq.

Inatsisartuni amerlanerussutillit Naalakkersuisunik ”uppitissinnaasimappata” ilimagineqartariaqarpoq amerlanerussuteqartuni taakkunani Naalakkersuisut siulittaasussaannik nutaamik nutaamik Naalakkersuisunngortitsisinnaasumik nassaarnissamut aammattaaq tunngavissaqartoqarsinnaassasoq, periarfissarlu taanna Naalakkersuisut siulittaasuata tunuartitaasup taamaalisoqannginnerani Inatsisartunik atorunnaarsitsisinnaaneranik akornuserneqarpoq.

Naalakkersuisut siulittaasuannik taassumalu naalakkersuutitaanik tamanik Inatsisartut qinersisartussaatillugit, tassa qinikkanik Naalakkersuisoqarneq, tassani pineqarpoq danskit oqaasii atussagaanni: positiv parlamentarisme. Taamatut pisoqartillugu Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunik pilersitsinermut naalagaassuteqarnera killeqartuusariaqarpoq.

Inatsisilli § 5-ianni nassuiaatit naapertorlugit Naalakkersuisut siulittaasuattut tunuartitaasup kisimiilluni naliliilluni aalajangersinnaavaa Naalakkersuisunik allanik allamik Naalakkersuisunik siulittaasul immik nutaamik pilersitsinissaq tunngavissaqarluartutut ilimagineqarsinnaanersoq imaluunniit nutaamik qinersisoqarnissaanik periarfissamik erngerluni atuissanersoq. Taamaattoqarpat aaqqissuussisimaneq malillugu nutaamik qinersisoqarnissaanik aalajangiinissaq Naalakkersuisut siulittaasuattut tunuartinneqartup Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissaarussimappat aalajangissavaa. Taamatut aaqqiisimaneq eqqumiiginarpoq. Kisianni tassa inatsimmiippoq taanna.

Naalakkersuisut siulittaasuannut Inatsisartut tunuarteqqammigaannut aalajangiinissaq tunniukkaanni aalajangersakkap tunngavippiaa Inatsisartut atorsinnaasamittut taamaalillutik sapangissavaat, naatsorsuutigineqarsinnaassagunanngilarlu siulittaasutut tunuartinneqartoq Inatsisartuni ilaasortat ilaasa namminerminik tunuartitseqqammersut akornannit Naalakkersuisut siulittaasussaannik nutaamik nassaarniarluni ilungersuuteqarujussuassasoq.

Inatsimmut, tassungalu tunngatillugu oqaatigilaassavara § 5-imi aalajangersakkat katillugit qulingiluaammata, tassa § 5, 1, § 5, stk. 2, § 5, stk. 3 taamaalillutik aalajangersakka qulingiluaallutik imminnullu tamangajammik aporaallutik. Tassa inatsimmut nassuiaatsini aamma ilanngunneqarpoq qanorluunniit pisoqaraluarpat Inatsisartut namminneerlutik Inatsisartut inatsisissaatigut nutaamik qinersisussanngortitsisinnaasut. Taamatut pisoqarnerani Inatsisartunik nutaamik qinersisoqarnissaanik nalunaaruteqarnissamik Inatsisartuni amerlanerussuteqartut soqutiginninnissaat, soorlumi taamani pisoqartoq januar 2003-mi, takorlooruminaappoq. Kingullermimmi qinersinerup kinguninngua isumaqanngitsutut inuiaqatigiillu aningaasaataannik atuilussinnarnertut isigineqasammat. Taamatut pisoqartillugu ilaatigut Inatsisartut Naalakkersuisunik nutaanik toqqanissaat siunertaralugu, ilaatigullu Inatsisartut Naalakkersuisut siulitaasuata “maannakkut” qinersinissa akornuserniarlugu Naalakkersuisut pisut nalaanni tunuarnissaannut maanna periarfissaqanngilaq.

Taamaammat aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna Inuit Ataqatigiit saqqummiuppaat, taanna malillugu Naalakkersuisut nutaamik qinersisitsinissamut periarfissamik atuinani Naalakkersuisunik nutaanik Inatsisartut toqqaanissaannik pisussaaffiliisinnaaqqullugit. Aallaavissarmi tassaasariaqarpoq Naalakkersuisunik toqqaanissamut oqartussaasutut piginnaatitaasut aamma taakkuninnga tunuartitsisuusinnaasariaqartut nutaamillu Nalakkersuisunngortitsisinnaasariaqartut.

Intsisartut Naalakkersuisullu akornanni pissutsitigut pisut, minnerunngitsumik Inatsisartut allattoqarfiata 1997-mi januarimi Naalakkersuisunit avissaartinneqarnerata kingorna taamatut allannguuteqartitsinissaq ingammik pisariaqalersippaa.

Namminersornerulernerput pillugu inatsisip anguniagaasa aalajangiusimaneqarnissaat siunertaralugu tamanna aamma pisariaqarsorinarpoq, oqaatigineqarmammi tmatigut Inatsisartut Naalakkersuisut siulittaasuannik taassumalu Naalakkersuisuini Naalakkersuisuni ilaasortaatitaannik qinersisassasut.

Tamatuma saniatigut Inuit  Ataqatigiit kissaatiginartippaat Inatsisartut siulittaasoqarfiata Inatsisillu atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguuteqartinneqarnissaanik isumaliuuteqassasut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Siulliussaaq Jens Napaattoq, Siumut. Utoqqatserpunga. Massakkut oqaaseqassaat Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut S iulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Naalakkersuisut Johan Lund Olsenip saqqummiussaanut imatut akissuteqassapput.

Naalakkersuisut siunertaraat suliassat nunatsinnut nunatsinnilu innuttaasunut ataasiakkaanut siunissamut ineriartorfiusumut tunngavisseeqataasinnaasut salliutinnissaat. Suliassarpassuaqarpugut naammassisassanik. Inissialiortoqartussaavoq, inuutissarsiornerup ineriartortitsiffigineqarnissaa tunngavissiortariaqarpoq, taamalu aamma suliffissat nutaat tunngavissiortariaqarlutik.

Naalakkersuisut isumaqarput tamatta, tassa Naalakkersuisut, Inatsisartut, kommunet kattuffigullu nukigut suliassanut angisuunut pingaarutilerujussuarnut atortariaqarigut.

Imaalluarsinnaavoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat imaqartoq aalajangersakkanik nalitsinnut naleqqukkunnaarsimasunik iluarsisariaqalersimasunillu. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut naliliipput pitsaanngequtaasinnaasut suliassat allat pingaaruteqartullu illikartinneqarnissaannut pisariaqartitsissutaanngitsut. Paasisimalikkammi aamma takutippaat apeqqutit Inatsisartut sulinerannut attuumassuteqartut ilarpassui Inatsisartut suleriaasiatigut naammassineqarsinnaasut.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata malitseqartinneqarnerata ilaattut taamatuttaaq periarfissaqarumaarpoq. Inatsisartunut Naalakkersuisunullu oqartussallu taakku akornanni suleqatigiinnermut malittarisassatigut tunngavissat nutaat ilusilersorneqarnissaannut isummat tunngaviusut oqallisiginissaannut.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5, Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suliassat agguataarneqarnerisa oqartussaasullu taakku akornanni pissutsit ataatsimut aaqqissuussaanerannut ilaavoq. Inatsisartunut ilaasortat amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut qinertarpaat, soorluttaaq Inatsisartunut ilaasortat amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut tunuartinneqarnissaat aalajangiiffigisinnaagaat.

Tatiginninnginnermik taasinerit ima pingaaruteqartigalutik periarnerupput Naalakkersuisunut aammalu tatiginnigunnaarnermik siunnersuummut akuersaarlutik amerlanerussuteqarlutik taasisunut kinguneqartariaqarlutik.

Inatsisartut Naalakkersuisullu innuttaasunik tunuliaqutaqarnerannut kinguneqanngitsoortussaanngitsumik piffissaatillugu piffissaatinnagulu tatiginnigunnaarnermik siunnersuummik akuersisinnaanermik kinguneqartussamik maleruagassiornissaq Inatsisartut Naalakkersuisullu sulinerannut ajoqutaassasoq Naalakkerruisut isumaqarput.

Tatiginnigunnaarnermik taasinerit qaqutiguinnaq pisariaqarput. Inatsisartunut ilaasortat amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut namminneq qinersimasaminnut tatiginnigunnaarpata minnerpaamik naatsorsuutigisariaqarpoq amerlanerussuteqartut taakku apeqqut taanna pillugu qinersisoqarnissaannut aamma piareersimanissaat.

Taamatut oqaaseqarlutik siunnersuutip akuersaarneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Aatsaat partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Siulliussaaq Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Siulittaasoq qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap hr. Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartunut aalajangiiffisassatut siunnersuutaa Siumumiit sukumiisumik nalilersorluareerlugu imaatut naatsumik oqaaseqarfiginiarparput.

Siumumiit paasilluarparput Naalakkersuisut akissuteqarnerminni saqqummiussaat, tassalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat imaqartoq aalajangersakkanik nalitsinnut naleqqukkunnaarsimasunik aammalu iluarsisariaqalersimasunik.

Taamatut aalajangersakkanik nalitsinnut naleqqukkunnaarsimasunik iluarsisariaqalersimasunillu Inatsisartut sulinerannut attuumassuteqartut ilarpassui Inatsisartut suleriaasiatigut naammassineqarsinnaasut saniatigut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitaata aaqqiissutissanik malitsinneqartinnissaa ilaattut taamatuttaaq aaqqiissutissatut periarfissaqarumaartoq oqariartuuteqarput Naalakkersuisut akissuteqarnerminni. Siumumiit pissusissamisoortutut isigaarput. Tassuunatigut oqaatigineqartutuut Inatsisartut Naalakkersuisunullu oqartussallu taakku akornanni suleqatigiinnermut malittarisassatigut tunngavissat nutaat ilusilersorneqarnissaannut isummat oqallisigineqarumaarmata.

Tamatut Naalakkersuisut saqqummiussinerat Siumumiit naammagisimaarparput aammalu Siumumiit malittarisassat tunngavissat nutaat ilusilersorneqarnissaanut isummat tunngaviusut oqallisiginissaannut Siumumiit qilanaaralugu piareersimaffigigatsigu oqaatigeriissavarput.

Taamatut Siumumiit naatsumik oqaaseqarluta siunnersuut maanangaaq akuerseqataaffiginiarnagu oqaatigissavarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit. Tullinnguuttussaavoq Jensine Berthelsen, Atassut.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit ataqatigiit ukiulli 20-t matuma siorna maani Kalaallit Nunaata Inatsisartuini sulinerminni pingaartitarisimavaat pingaartittuarlugulumi Inatsisartut suleriaasiata inuit tamat oqartussaanerannik toqqammaveqarluni ingerlassasoq nalinginnaasumillu nunat Avannarliit inatsisartuisa suleriaasiinut assingusinnaasumi ilusilersorneqassasoq.

Inatsisartut suleriaasiata maannamut atukkatta nalinginnaasumik toqqammavii malippai. Aammalu nalinginnaasumik ileqqorineqalersimasut inatsisini allassimanngikkaluartut najoqqutaralugit ingerlatsivugut. Taakkulu tassa Inatsisartuni paaseqatigiissutigalugit atuutsinniartarpagut. Inatsisartunili suleriaatsit ilai suli ippinnartoqarput iluamillu inatsisini allassimasariaqalersimallutik,

Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit saqqummiussaani apeqqut inatsimmi suleriaatsimillu erseqqissarneqartariaqartoq pisariaqarluinnartoq eqqartorneqarpoq. Tassalu Inatsisartut Naalakkersuisunik ivertitsisinnaanerannut tunuartitsisinnaanerannullu tunngasuuvoq, kiisalu Naalakkersuisut Siulittaasuata kisimiilluni qinersinissamik aalajangiisinnaatitaaneranut tunngasuuvoq aammalu qinigaaffiup iluani Naalakkersuisut allanik taarneqartarnerannut attuumassuteqarluni.

Ilaasortap siunersuutaanut Naalakkersuisut akissutaat sullunaraarput, ajuusaarutigaarpullu apeqqutip tunngaviusumik isumaa saneqqutiinnarlugu akissuteqartoqarmat. Uanimi apeqqutit pineqartut Inatsisartut inatsisaanni suleriaasiannili Inatsisartut partiit ilaasortallu ataasiakkaat pisinnaatitaaffiinut attuumassuteqarluinnarput.

Inuit Ataqatigiit isumaat malillugu suliassaq una pinngitsoorani Inatsisartut Siulittaasoqarfianni aammalu Inatsisartut inatsisit pillugit Ataatsimiititaliaanni misissorneqaqqartussaavoq, suliamillu taamaattumik Naalakkersuisut suliassinneqarunik iluamik suliarisussaavaat naammassillugulu.

Inuit Ataqatigiit pisariaqartippaat naalakkersuinikkut ajornartoriortoqartillugu aaqqiinissamut periarfissat suunerinik erseqqissunik malittarisaqartoqarnissaa qaqugukkullu Inatsisartut aammalu Naalakkersuisut pisussaaffeqarnerinik aamma erseqqissaasoqassasoq.

Allannguinermi anguniagaq pingaarneq tassaavoq nalorninartoqanngitsumik Naalakkersuisut Inatsisartuni amerlanerussutaarukkaangata periusissanik tikkuussisoq aammalu Inatsisartuni partiit suleqatiinnermikkut amerlanerussuteqartut allat naalakkersuisunngortitsisinnaanerannik malittarisassaareersunik erseqqissaasumik paragraffip pineqartup iluarsiivigineqarnissaa.

Naalakkersuisut siulittaasuata akissutimini soorluuna januarimi pisut imminut tunngalluinnarneri puttarsilaarsimassagai, naak Inuit Ataqatigiit saqqummiussaminni Inatsisartut suleriaasianni toqqammaviusut erseqqissaaffigineqarnissaat pineqaraluartut. Tassami suliaq una inummut ataatsimut tunngasuunngilaq, Inatsisartulli tamarmiusup sulineranut tunngassuteqarluni.

Ilisimavarput apeqqut unarpiaq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aamma sammereersimagaat, tunngaviusumillu isummerfigisimallugu allannguutissanillu uani siunnersuummi pineqartumut assingusumik ukiamut isumaliutissiissut saqqummiunneqaruni ilaatigut aamma taamatut akoqartussaalluni.

Maannakkut oqaaseqaatitsinni ilanngussami takuneqarsinnaapput paragraffit atuuttut qanoq iluseqarnerat kiisalu inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuummi qanoq iluseqarsinnaassanersoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit siunnersuutigissavarput suliap uuma suliarineqarnera ukiamut uterfigineqassasoq tamatumalu pinnginnerani Inatsisartut inatsisit pillugit ataatsimiititaliaannut isummerfigeqqullugu innersuussutigineqassasoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut. Tullilnnguutissaaq Per Berthelsen, Demokratit.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Inatsisartuni Ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Johan Lund Olsenip Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartunut aalajangiiffigisassanngorlugu saqqummiuppaa Naalakkersuisut siulittaasuat, taamaalillutillu Naalakkersuisut tamarmik uppisinneqarnerisigut Inatsisartut nutaamik naalakkersuisunngortitseriarnissaminnut periarfissaqaraluartut Naalakkersuisut Siulittaasuat uppisitaasimagaluarluni nutaamik qinersinissamik nalunaaruteqarnissamik periarfissaqartitaanera imminnut naapertuutinngimmata allanguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarnera Atassummit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Siunnersuutigineqartoq Atassummit tunngaviusumik paasilluarsinnaallugulu ilalersinnaagaluarlutigu,tassanimi Inatsisartut Naalakkersuisullu pisussaaffii piginnaatitaaffiilu imminnut naapertuutinngitsumik inatsisitigut toqqammavissinneqarsimasinnaanerat takusinnaagatsigu,taamaattoq suliassaq aalajangiinissartaalu peqqissaartumik isumatuumillu inuiaqatigiit qinersisartut toqqissisimassutigisinnaasaannik Inatsisartunit suliarineqartariaqarmat Namminersornerlu Pillugu Ataatsimiititaliarsuup suliamini pisaq ilanngullugu suliarimmagu taamaalillunilu innersuussuteqarfigisussaammagu pipallatamik aalajangiisoqaqqunagu Atassummit isumaliutissiissutip saqqummereerluni innersuussutitai Inatsisartuni suliarineqarnissaanut utaqqinissarput pissusissamisoornerutillugu siunnersuutip taamatut iluseqarluni akuersaarneqarnissaa kaammattuutigisinnaanngilarput.

Namminersornermi pillugu Ataatsimiititaliarsuup Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarsinnaanera pillugu inassutigissamaagaa naammassisimalluni Inatsisartunut suli tunniunneqanngikkaluartoq Atassummit paasisavut naapertorlugit periarfissat arlallit tikkuarniagaapput:

Siulleq tassaalluni ullumikkutut ingerlaannarnissaq, taamaalillunilu Naalakkersui sut Siulittaasuata uppisitaasimagaluarluniluunniit naalakkersuisunngortitsiniarnermik nutaamik misiliisinnaasoq, iluatsinngippallu amerlanerussuteqartut tunuliaqutaralugit naalakkersuisunngortitseqatigiinnissaq taava nutaamik qinersisitsinissaq periarfissaralugu.

Aappaalu tassaalluni Norgemi Inatsisartut aaqqissuussisimanerannut assingusoq, tassalu Naalakkersuisut siulittaasuat, Naalakkersuisulluunniit tamarmik uppisinneqarpata, taamaalillunilu Inatsisartuni tunuliaquttamikkut amerlanerussuteqarsinnaajunnaarpata, Inatsisartut Siulittaasuata aqutaanik nutaamik Naalakkersuisunngortitsiniartoqarsinnaanera, tamannalu iluatsissinnaanngippat nutaamik qinersisitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siulittaasuattut uppisitaasimasoq nalunaaruteqaqqullugu Inatsisartut Siulittaasuata peqqusinnaagaa.

Imaassinnaavoq periarfissat arlaqarnerusut ullumikkut inatsisaasumit pitsaanerusutut siunnersuutigineqarsinnaajumaartut, Atassummilli oqaatigeqqissavarput Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup innersuussutai nerriviup qaanut ilisimalereerutsigit peqqissaartumik suliarinissaat aallartinneqartariaqartoq.

Ilanngullugu Johan Lund Olsenip siunersuutigaa Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni maannamut ingerlasimaneq qiviarlugu tamatuma saniatigut Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Inatsisillu Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartut inatsisaata allatigut allannguteqartinneqarnissaanik isumaliuteqaqqullugit aalajangersaasoqassasoq kissaatigalugu. Johan Lund Olsenilli taamatut siunnersuuteqarnermini sorpiaat allannguuteqartinneqartariaqartutut nalilersorsimanerlugit erseqqissuliutiginngilaa, taamaammallu siunnersuummut tassunga tunngatillugu Atassummit isummernissatsinnut tunngavissaaleqivugut.

Utaqqisinnaassuseqartariaqarpugut Namminersorneq pillugu Ataatsimiititialiarsuup innersuussutaasa saqqummiunneqareerlutik misissorneqareerlutillu Inatsisartuni suliarineqarnissaannut.

Taama oqaaseqarluta Atassummit siunnersuutigineqartut ilalerneqassanngitsut inassutigaarput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokratit. Tullinnguutissaaq Anthon Frederiksen, Attaviitsut Kattusseqatigiit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Siulittaasoq qujanaq. Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiinneersoq qaqitsivoq siunnersuummik soqutiginartumik pimoorullugu nalilersortariaqartumik, kisiannili aamma siunnerfiit iluini naalakkersuisooqatigiiliortarnerit ullutsinni piusunit isasooqqajaanerullutillu tatigiuminaannerulissanngippata pitsaaqutissatut siunnerfiit atornerlunneqannginnissaat qulakkeerumallugu eqqarsarnissamik piumasaqartitsisumik. Tassami siunnersuutaasoq tunngavigalugu Naalakkersuisuni siullittaasup maannatut qinersisussanngortitsisinnaanera peerneqassappat taava ammaanneqassaaq soorlu sanngiilliutsiarnermi naalakkersuisoqatigisap minnerusup annerusumik naqisimannissinnaalernissaa naalakkersuisutut illersorniaannarlugit suleqatigiinneq atasariaqartutut inissisimajunnaaraluarpalluunniit. Tamannalu toqqissisimananngilaq inuiaqatigiinnillu pitsaasumik sullissinermik ammaassisinnaanani.

Illua-tungaatigulli aamma Naalakkersuisunut siulittaasup maannatut qanoq ikerinnaatigut qinersinissamik suaaruteqarsinnaatitaanera aamma suleqammut minnerusumik annertuumik naapertuutinngitsumillu naqisimaannissutitut atorneqarsinnaavoq. Taamaammat qularnanngilaq inatsisitut tunngavissap aporfiusinnaasut ikeranni naniniarneqartariaqarnissaa pisariaqartoq, tamanna maanna inatsisissaasuni piutinneqariinngippat, tassami paasisagut malillugit misissuinerit suli sukumiisut naammassineqarsimanngimmata imaluunniit ingerlanneqarsimanngimmata.

Taava tassa imatut ilusilertariaqassaaq naqisimanninniutitut atorneqarsinnaanera piunnaarsassallugu saniatigulli suli Naalakkersuisunut siulittaasuusoq piginnaassuseqartillugu imatut: Naalakkersuisoqatiminut qullersaasutut inissisimanera apeqquserneqarsinnaajunnaarlugu.

Taamaammat Demokratit tungaanniit siunnersuutigissavarput inatsimmut allannguutissatut siunnersuut imatut ilusiligaassasoq tassani qulakkeerniarneqassalluni isumatuumik periusissanik tulleriiaarinikkut periarfissiisoqarluni, aatsaat Naalakkersuisut siulittaasorisaannit qinersisoqartussanngortitsisoqarsinnaassalluni sutigut arlaatigut amerlanerussuteqarluni naalakkersuisooqatigiliorsinnaanerit iluatsinneqarsinnaanngilluinnarpata. Taamallu tassa iliorsinnaaneq sukkulluunniit iluatsinneqarsinnaanngilluinnarpat, taava tassa aatsaat Naalakkersuisut siulittaasorisaata qinersisussanngortitsinnaanissaa ammaanneqartariaqarpoq, tassannga namminerluinnaq soorunami ulluliilluni.

Taamatut isummersuutinik qaqitaqarluta Demokratit tungaaninngaanniit ilalerumavarput Inatsisartut Siulittaasoqarfiata Inatsiseqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut suleqatigalugit Inatsisartunut inatsisip allanngortinneqarsinnaaneranut periarfissanik isumasioqatigiillutik aallarniinissaanik siunnersuutaasoq.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Attaviitsut Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siullermilli erseqqissaatigissavara siunnersuut pillugu tunuliaquttannik annerusumik isumasiuisimannginnama, taamaattumik uanga nammineq isumaga maanna saqqummiutissavara.

Aappassaannik, Kattusseqatigiinni tunngaviusumik tassaavoq inatsisit, peqqussutit aalajangersakkallu assigiinngitsut inuiaqatigiinnut atortinneqartut sukkulluunniit pissutsinut piviusunut naleqqussartuartarnissaat soorunami Naalakkersuinikkut suliarineqartariaqartut.

Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaa paasilluarpara matumani aamma pineqarmata sapinngisamik inuiaqatigiinni asuliinnaq aningaasartuuteqartitsinaveersaarnissaq aammalu ilumut Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartunit tatigineqarunnaassagaluarpat maannakkut inatsisit naapertorlugit soorunami taanna annerusumik oqaasissaaruttussaasoq aalajangiisinnaajunnaassuseqassallunilu.

Uanga isumaga naapertorlugu pissutsit taamaattut inatsisitigut ersarissarneqartariaqarput, tassami uani pineqanngilaq ullumi aqaguluunniit Naalakkersuisut uppitinneqarnissaat anguniarneqassasoq, aamma isumaqarpunga Naalakkersuisut tamanna ersissutigisariaqanngikkaat, matumanimi pineqarmat inatsisinik eqaallisaanissaq sukkulluunniit ajornartorsiutaalerumaarsinnaasut sillimaffiginiarlugit. Taamaammat assut paasiuminaatsippara Naalakkersuisut siunnersuummut paasinnillutik ilaliisinnaannginnerat.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu inassutigissavara suliap aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami sukumiisumik oqaluuserisassagaat.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Siunnersuuteqartoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen,   siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Siullermik Naalakkersuisut minnerunngitsumilli Inatsisartuni partiit allallu siunnersuutigisannut soqutiginnillutik oqaaseqarnerannut qutsatigeqqaarallassavara taanna.

Tusaasinnaasakka malillugit siunnersuut una soqutigineqarluarpoq aammalu Inatsisartuni partiit tusaasinnaasakka malillugit amerlanerussuteqartut kissaatigivinngilaat ullumikkut imaaliinnarlugit tunuartinneqarnissaat. Taanna maluginiarpara. Kisianni kukkusimassaguma taava maani allatut isumaqarunik, taava naqqittariaqassavaannga. Tassami partiit allat arlaleriaqalutik saqqummiussinerminni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat ungaserujussuanngitsukkut naammassineqartoq taanna innersuussutigeqattaarpaat. Erseqqarinnerpaamik Atassutip oqaaseqartuata Jensine Berthelsenip Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat qanoq isumaliuutissiissuteqarsimanersut oqaaseqarfigaa, oqaatigissavaralu taanna issuarneqartoq imaluunniit Jensinaminngaanniit ilumoorluinnaqqinnaarmat.

Periarfissat marluusinnaapput, taakkulu periarfissat marluk aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitaminngaanniit inassutigineqarpoq, maannakkullu tassa taakkua Naalakkersuisunut ingerlaarput, ukiamullu pilersaarutaavoq Inatsisartut isumaliutissiissut tamakkiisoq maani Inatsisartuni oqallisigiumaaraat isummersorfigalugulu.

Taamaammat siunnersuuteqartutut iluarisimaarnarpoq Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Aqqaluk Lyngep siunnersuutigimmagu una siunnersuut aalajangiiffigisassatut siunnersuut, marloriartartussaagatsigimmi, maani inimi siunnersuutigimmagu atagumi, taavami Naalakkersuisut akissuteqaamminni namminneq aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat innersuutigisaqartaarmassuk, taava utaqqisikkallarniartigut aappassaaneerneqarnissaa. Taamaalioruttami taava siunnersuut una ukiamut ersarissumik maangaanniit isummersorfigineqassaaq aammalu isummerfigineqarluni. Maannakkut upernaakkut ataatsimiinnitsinni itigartinniaannavinnagu, tassami oqaatigeriikkattuut tusaasinnaasakka malillugit siunnersuut tunngaviatigut amerlanerussuteqartunit taanna soqutineqarpasippoq, taamaammat iluarissaqaara siunnersuut upernaaq manna aappassaaneernagu aatsaat ukiamut aappassaaneerneqarsinnaappat, taavalu upernaap ukiallu akornanni ataatsimiititaliat assigiinngitsut, tassa uani Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aammalu Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaat Naalakkersuisut suleqatigalugit paaseqatigalugillu inatsit matumani pineqartoq, tassa Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5-ip allannguutitassaa taava suliarineqarsinnaanngussaaq torersumik, uani ataatsimiinnerup ingerlanerinnaani itigartinniaannavillugu asuli taamatut pisoqarani.

Taamatut oqaaseqarallaannarpunga, neriuppungalu suli oqallinnerulaarsinnaassasugut una siunnersuut tunngaviusunik isummersorfissanik ulikkaavikkami.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassunga suliassamut tunngasut nalunngilagut qanoq ajornakusoorsimatigisut, tassami Namminersornerulluni Oqartussaaneq eqqunneqalerneraniluunniit erseqqissumik misissuiffigineqarsimanngimmata Inatsisartut suleriaasissaat parlamentit nalinginnaasumik, tassalu nunarsuarmi inatsisiliortartut nalinginnaasumik suleriaasai malissanerai imaluunniit malissannginnerai. Tassalu taamaallaat martsimi 1984-imi, maani eqqaamannittut ikittuararsuussaagut, utoqqaavallaanngikkaluarpugut, kisianni uagut inuusuttunnguulluta maaniinnikuusugut eqqaamavarput 84-imi qanoq pisoqartoq, tassalu taamanikkut inatsisinik toqqammaveqanngitsumik iliuuseqarnertut Siumukkut naalakkersuisui 84-imi tunuarnerat aamma oqaatigineqartarpoq. Taassuma kingunerani aatsaat massakkut aaqqissuussinerit nutarterneqarsimapput maanaannaq Naalakkersuisut tunuartarneri  1984-imilu, 1988-imilu, 2001-imilu aammalu ukioq manna pipput, kisiannili tassa una uagut ingerlatsiniarnitsinni aallaassutigaarput danmarkimi pissutsini,  naalakkersuisunngortitsiniaraangatta Dronning-i orninneq ajoratsigu, taavalu oqarluta aajukua immaqa periarfissat isumaqatigiinniarnerillu massakkut aallartissooq. Siusinnerusukkut oqartoqartaraluarpoq, taanna isumaqatigiissitsiniartartumik pilersitsisoqartuuppat taava taanna ajornartorsiut qaangersinnaassagaluaripput. Taamaattumik Naalakkersuisuni Siulittaasoq tukermersorluni qanorlu iliuuseqassagaluarpat taanna nunatsinni Naalakkersuinikkut ingerlatsinermi aamma ajornartorsiutinik pilersitsisussaavoq. Taamaattumi isumaqarpugut suli una misissugassaq misissorluarneqarsimanngitsoq, aammalu pinngitsoorani iluameerluni suliarineqartariaqartoq.

Taanna qallunaat oqaasiat atorlugu projektiv parlamentaris-imik eqqussisimaneq maani tassa isumaqarpoq amerlanerussuteqarluni aatsaat naalakkersuisoqarsinnaaneq. Imaappoq partiit amerlanerussuteqarlutik naalakkersuisunik qinersisarput. Danmarkimi aatsaat ikinnerussuteqarluni naalakkersuisunngortitsisinnaaneq aamma pilersinneqarpoq, annertuumillu aatsaat atorneqarluni 1970-ikkut ingerlaneranni. Ullumikkut naalakkersuisut Danmarkimi atasinnaapput ikinnerussuteqaraluarunilluunniit, tassalu ikinnerussuteqartut naalakkersuisuattut aamma ullumikkut atuuttut ingerlapput.

Tassa imaappoq uagut ingerlatsitseriaatsinnut killormoorpoq, taassumaana inatsisip allanngortinnerani equngasoqartoq, inatsisartullu maani naalakkersuisunik ikkusseriarlutik, tunuartitseriarlutik taava taamaallaat naalakkersuisut tunuartitartik taanna taava  pisussaaffilissavaat qanoq inatsisartut sinneri qanoq iliornissaannik. Tassalu taanna equngasortaa isumarpunga Johan Lund-Olsen-ip uani oqaaseqarnermini siunnersuuteqarnerminilu pisaa imaannaanngitsuusoq, imaaliallaannaq ajornartorsiummik aaqqissinnaanngisatsinnik pisoqariataassagaluarpat tamanna siumut isigalugu aaqqinneqartariaqassooq.

Taanna erseqqissarniaannarpara inatsisartut suleriaatsiminni oqallinnerat pisariaqarluinnarmat, aammalu demokratiimik kiisalu inatsisartut inatsisiliortutut imminnut illersorsinnaassusiat aammalu qaqugukkut inatsisartut aalajangigaat kiap qanoq iliuuseqarfigissaneranut tunngassuteqaannarani kisiannili aamma inatsisartut periarfissanik killilersorneqannginnissaat pillugu aamma una erseqissaatigaara.

Naggataatigut ilanngukkusuppara eqqaamagakku Naalakkersuisut Siulittaasuata januarimi naalakkersuinermi ajornartorsiutit pillugit nalorninartoorutai, tassani aamma paasisinnaagakkit, tassalu ilaatigut partiit qanoq iliuusissaat pillugit nalorninartoqarsinnaammat. Tassalu qaqugukkut suut parlamentip maani periarfissarinerai suli erseqqissarneqarsimanngimmata, taamaattumik kissaatigaarput una suliassaq pimoorullugu ataatsimiititaliakkoortumik ingerlaqqaartariaqartoq aalajangiivigineqartinnani.

Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Periarfissat arlalissuit Atassumminngaanniit taakkartorpagut, aamma oqarpugut Inuit Ataqatigiinneersup Johan Lund-Olsen-ip siunnersuutaa tunngaviusumik isumaqatigisinnaallutigu, kisiannili periarfissat arlallit Namminersulernissaq pillugu ataatsimiititaliap saqqummiussassai suliluunniit saqqummiunneqanngitsut una siullermeeriarlugu ukiaru aappassaaneerneqarnissaa minnerpaamilluunniit illersorneqarsinnaasutut uagut Atassumminngaanniit nalilinngilarput.

Periarfissat tamaasa nerrivimmut uagutsinnut tunniunneqarpata, taava aatsaat taanna oqallisissiaq qaqissagipput isumaqarpugut, massakkut taamatut iluseqarluni aappassaaneerneqarnissaanut ingerlaqqinnissaa uagut innersuussutigisinnaanngilarput, nalunnginnatsigu periarfissanik arlalissuarnik suli takkuttoqarumaartoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa Johan Lund-Olsenip siunnersuutaa uani siunnersuuteqartup oqariartoqqinnermini oqaatigaa malugisinnaallugu amerlanerussuteqarluartut isumaminik illersuisut, aammalu Johan Lund-Olsenip nammineq pingaartikkaa amerlanerussuteqarluni maani aaqqiisarnissaq assut pingaartillugu. Kisianni takusinnaasakka malillugit amerlanerussuteqartut itigartippaat, tassalu Siumup itigartippaa taavalu aamma Atassutip itigartillugu, tassa amerlanerussuteqareerpugut maani itigartitsisut. Siumukkut Atassutikkullu eqqarsaatigalugit.

Minnerpaarpaamilluunniit aamma naalakkersuinikkut pissutsit eqqarsaatigissagaanni naalakkersuisut uani matoorinianngillat, aamma killilersimaarinninnianngillat. Aamma siunnersuuteqartup Johan Lund-Olsen-ip nammineq ilisimalluarpaa Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmi isumaliutissiissut ukiamut saqqummiunneqartussami taanna ilanngunneqartussaammat.

Isumaliutissiissullu martsip 28-ani Naalakkersuisunut apuunneqartussaavoq, taavalu ukiamut Inatsisartuni oqallissutigineqarnissaa sioqqullugu ataatsimeersuaatigineqartussaalluni, tassanilu isummat tamakkua tamarmik eqqartorneqartussaapput, tassa innuttaasut peqatigeqqissaarlugit isummersornissaq isumaqarpunga utaqqineqaqqaartariaqartoq aamma uagut siunertarinngilluinnaqqissaarparput issianiaannarluta issianissarput, kisiannili massakkut inatsisit tunngaviusut malillugit pissuseq atorneqarpoq. Tassa unioqqutitsisoqanngilaq, pissuseq malillugu iliuuseqartoqarpoq, tassalu Naalakkersuisut amerlanerussuteqarunnaarpata massakut inatsit malillugu Naalakkersuisut Siulittaasuat pisussaavoq amerlanerussuteqaatissaminik ujarlissalluni.

Taakkua allanngortinneqassappata aamma soorunami uagut naalakkersuini oqaloqataanissarput piareersimakutsoorparput, kisiannili assut pingaartillugu ukiamut innuttaasut isumaat qanoq ittoq aallaavigalugu siunissami naalakkersuinikkut ingerlaasissap aaqqinneqarnissaa, qanoq ilusilimmik saqqummiunneqassanersoq.

Ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma oqariartuutigineqarpoq januarimi pisut pissutigalugit immaqa Naalakkersuisut Siulittaasuat imminut tunngalluinnarneri pilluginngooq puttarsilaarsimassagai. Minnerpaarpaamilluunniit taanna oqaatigissavara ilumuunngilluinnaqqissaarmat, tassa Naalakkersuisut oqaaseqaatissaat Naalakkersuisut tamarmiullutik akuersissutigisarpaat, uanilu akuersissutigineqarpoq Siumut taavalu Atassutip naalakkersuisuinik.

Tassa uanga minnerpaarpaamilluunniit kisimiillunga tassani aalajangiisinneqanngilluinnaqqissaarpunga, illuanut taanna saatissinnaavarput. Immaqaana ukioq januarimi pisoq namminneq iluatsinngitsooramikkit puttarsilaarsimagaat. Tamakkua annaartusaarutissat uanga tikikkusunngikkaluarpakka, kisianni aamma oqarfigilaartarnissaat pisariaqartarpoq aamma illuata tungaanut saatilaarlugit ajorneq ajorpoq.

Kisianni uani amerlanerussuteqartut itigartitsinerat aamma amerlanerussuteqartut isumaanik Inuit Ataqatigiit ataqqinnillutik oqariartortarmata, siunnersuuteqartoq ilisimatissavara amerlanerussuteqartut, tassalu Siumukkut Atassutikkullu itigartimmassuk.

Aammalu partiit allat oqariartuutaat, tassalu Demokraatit uani oqariartuutaa aamma tunngaviatigut navianartumik inissittoorsinnaaneri allallu eqqartugaat, isumaqarpunga ukiamut oqallinnissamut tamakku tamarmik saqqummiussuunneqarnissaanut aamma isummersornissami iluaqutaalluarumaartut.

Tassa Naalakkersuisut siunertaqanngilluinnaqqissaarput killilersuinissaminnik, kisiannili pingaartilluinnaqqissaarpaat innuttaasut, minnerunngitsumillu isumaliutissiissummi sulisut suliaat sioqqullugu aalajangiissagaluarutta, innuttaasut immaqa isumaat uniorlugit, taanna isumaqarpunga mianersorfigilaassagipput.

Taamatut oqaaseqarlunga ataatsimiinermi uani saqqummiunneqartut qujassutigaakka, takusinnaasakkalu malillugit tassa siunnersuut itigartinneqarpoq.

Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Partiiugutta, naalakkersuisuuguttaluunniit imminut assortornaveersaartariaqassaagut. Naalakkersuisut saqqummiussinerminni tassa oqaatigivaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat, apeqqutit aamma taamaattut sammigaat. Aamma Atassutip oqaaseqartuata aamma erseqqilluinnartumik, tassa Jensigne Berthelsen-ip periarfissat marluk Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap saamisimagaat, eqqortumik taakkua oqaaseqarfigivai.

Taava tassa periarfissat, tassa Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap tungaaninngaanniit periarfissat marluk tikkuarneqarput, periarfissallu aappaa siunnersuutima aamma iluaneereerpoq. Taamaattumik imminut assortornaveersaartariaqarpugut maani Inatsisartut Ataatsimiittarfianni. Massakkut periarfissap aappaa itigartikkutsigu ukiamut taava sammisinnaajunnaareersimassavarput. Tassami itigartinneqarmat uani ataatsimiinnerup ingerlanerani.

Taamaammat tassa periarfissat arlariiaarsinnaaqqullugit, taava sanioqqussinnaanngilarput una siunnersuut allatut ajornaqaaq ukiaru taava aappassaaneerniartigu, aappassaaneertariaqarparput, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat aamma sammisussanngorutsigu. Allatut iliorutta taava isumaqarnavianngilaq maani asuli oqalunneq, tassami maannakkut itigartissinnarlugu qaammatialunnguit qaangiutiinnartut taava aamma eqquteqqillugu.

Piffissaq-una atorluartariaqaripput, taannaana tassa qinnutigigiga Inatsisartut Ataatsimiisitaliaat uunga susassaqartut aamma akuusinnaammata, upernaakkut ukiakkullu ataatsiminnerup akornanni, taava periarfissat assigiinngitsut sukumiisumik misissuataarnissaannut aammalu Inatsisartut, Naalakkersuisullu pillugit inatsimmi § 5-imi makkua aalajangersagarpassuit qulingiluaasut imminnut assortuuttut, taava sukumiilluinnaqqinnaartumik ukiap tungaanut aamma sammisinnaaniassammatigit.

Kisiannili tassa maannakkut una itigartinniaannavinneqarluni itigartinneqaannassappat, taava Inatsisartut imminnut mattutissapput ukiamut, periarfissap uuma uani saqqummiunneqartumi tikkuagai, taava taakkua mattuteriissavaat. Taanna isumaqarpunga aamma eqqumaffigilaartariaqaripput, mianersortuartariaqartugullu imminut assortornaveersaartarnissatsinnut.

Taava innersuussutigerusuppara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaseqarnermini § 5-imut atatillugu allannguutigineqarsinnaasutut nalunaarsorneqarsimasut papialartaa, tassani erseqqaarissorujussuarmik takuneqarsinnaavoq, maannakkut § 5 imm. 5 qanoq oqaasertaqarnersoq. Siunissamilu § 5 imm. 5 qanoq oqaasertaqalersinnaanersoq, taamatuttaaq aamma § 5 imm. 6 maannakkut imatut iluseqartoq, siunissami qanoq iluseqalersinnaanersoq.

Tassa periarfissap taanna aapparivaa, kisianni periarfissaq alla aamma tassa oqaatigeriikkattuut Atassutip oqaaseqartuata, tassa taanna tikkuareerpaa. Kisianni uteqqillara periarfissaq saqqummiussininni tunngavigisara taanna massakkut itigartinneqarpat, taava inatsisartut imminnut mattuteriissapput ukiamut taava uterfigisinnaajunnaareerlugu, asuli suliniarneruvoq taamatut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit. Pingajussaaniileravit naatsumik.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Maani oqallinnermi soorunalimi malittarisassat imaapput, oqallinnermi aqutsisup taava naliligassarivaa oqallinneq qanoq ingerlanersoq, aammalu tamanna soorunalimi malitassaassooq.

Uagut oqaluttut tusarnaarnerani Naalakkersuisut Siulittaasuata oqarneratuut, manna apeqqut itigartinneqartutut isiginngilarput, taamatut oqartoqanngilaq sumiluunniit. Kisiannili assortuussutaasoq unaavoq qanoq ililluni ingerlariaqqissanersoq, aamma taamatut oqallinnermi soorunalimi nalunartarami soorlu aallaqqaatigiga Frederik Nielsen-ip 1954-imi atuakkiami demokratii pillugu atuakkiaani allassimavoq, uparuarsimasaa unaavoq, kalaallit oqallisileraangamik ilaanni inuttarsiulertarnerat taamaalilluni oqallisigisap iluamik suna pineqarnera puigorneqartarluni, tassa taanna alla eqqaanngilara taamani ilinniartuugallaratta taanna atuagaq uatsinnut innersuussutigineqarmat. Ilissinnut aamma atuaqqunassooq.

Una isumaqarpunga apeqqut pingaaruteqartigisoq, Namminiilivinnissamut utaqqisinnaanani, kisiannili apeqqut una suleriaatsimut tunngassuteqarmat taamaattumik uterfigineqarnissaa kissaatigaarput. Tassami Naalakkersuisup Siulittaasuata januarimi oqarnera ilaatigut imaammat partiit Naalakkersuisut avataatigut oqaloqatigiinnerat aatsaanngooq pisinnaasoq nammineq akuerseqqaarnermigut, taanna isumaqarpugut oqarneq immikkut ittoq, immikkullu taanna paasisinnertut uagut isigaarput, uagut paasinninnitsinnut naleqqutinngitsoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq. Oqaaseqartut kingullerminngaanniit tassa Aqqaluk Lynge tassa ukioq pisut puttarsineqalaarunarput. Kisianni tassa naalakkersuisooqatigiinneq kipineqartussaappat ilisimatinneqartussaavoq Naalakkersuisut Siulittaasuat, imaanngitsoq isumaqatigiinniarnerit naammassereerpata aatsaat nalunaartoqassasoq naalakkersuisooqatigiinnerput unippoq.

Tassa isumaqatigiinniarnerit sivisuumik ingerlanneqareersimasut ilisimanitinneqarpugut, aamma taanna isumaqarpunga eqqortuusoq.

Taavalu Johan Lund-Olsen uani oqariartormat Inatsisartut tassa ukiamut mattunneqassasut. Johan Lund-Olsen-i kiap pisinnaatinneraa paaserusupparput massakkut. Isumalioqatigiit sinnerlugit maani saqqummiussiva? imaluunniit nammineq inuttut? partii tunuliaqutaralugu sammiussiva?

Tassa isumaliutissiissut suli apuunneqarsimanngitsoq Naalakkersuisut allattoqarfimminngaanniit uppernarsarneqarpoq, aamma Naalakkersuisuni suli takuneqanngilaq. Taamaammat oqaluttoqarsinnaanngilaq maani, una itigartinneqarpat ukiamut tassa suna tamarmi mattunneqassasut. Isumaliutissiissut apuuppat pissusissani malillugu Naalakkersuisuni suliarineqassaaq, aammalu qularnanngilluinnaqqissaarpoq tikkuartorneqartut suleriaqqinnissami tunngavissat oqallisigineqareerpata inimi maani annertuumik eqqartorneqarumaartut.

Tassa takusinnaasakka malillugit oqaatigiinnarpara imaanngilaq ataatsimiinermi aqutsisut killilerniarsarigikka, takusinnaagakkit uanga Siumup oqaaseqartuata tapersersunngikkaa, itigartikkaa aammalu Atassummi oqariartortut oqaatigigaat saqqummiunneqartut ilalernartinngikkitik, tassalu imatut paasillugu akuersaarsinnaanngikkitik massakkut.

Tassa ukiamut naatsorsuutigaara Isumaliutissiissut eqqortumik aqqutissani aqqusaartoriarlugit inimi maannga apuuppat taanna ilanngullugu oqalliseqataaffigiumaaripput, aamma minnerpaarpaamilluunniit siunertarineqanngilaq uagut tungitsinninngaanniit unitsitsiniaanissaq, mattussiniaanissarlu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja,  oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara taanna sammivigineqartoq partiit oqariartuutaanit, nammineerluni ingerlanissatsinnut Selvstyrekommission-imi isumaliutissiissut, tassunga atatillugu suliassap uumap nangeqqinneqarsinnaanera oqariartuutit arlaliupput, partiininngaanniit aamma.

Taanna aamma paasivara Naalakkersuisut Siulittaasuata tungaaninngaanniit aamma tikkuarsimaarneqartoq.

Taava oqaaseqarumasut nangissavagut.

Jens Napaatooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Uagut oqaatigissavarput aamma Siumumi, tassa aalajangiusimagatsigu siunerfipput, tassa ukiamut eqqartoqqinnissaanut piareersimalluta oqariartuuterput, saqqummiinitsinni innersuussutigissavara. Uani ilaatigut mattunneqarnissami oqariartuuteqartoqarmat erseqqissaassutigisariaqarpoq aamma Inatsisartuni suleriaaserput naapertorlugu uani aalajangiiffigisassatut una siunnersuutaammat, aappiissuugut imaluunniit akuerissannginneripput, akuerissanerippulluunniit aalajangiisussaavugut. Taamaattumik ersarilluinnaqqissaartumik uagut Siumumiit oqariartuutigivarput, taamatut isikkoqartillugu maannangaaq isumaliutississut tigusimannginnatsigu, aamma taanna innersuullugu, taamatut isikkoqartillugu akuersaarsinnaanngikkipput. Taanna ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaangitsumillu oqariartuutigigipput, naak Naalakkersuisut Siulittaasuata uteqqikkaluaraa oqaatigeqqissavara.

Uani naalakkersuinikkut nalunngilarput assigiinngitsutigut naalakkersuisut ilaatigut Inatsisartuni ilaasortat amerlanerussuteqarnermikkut naalakkersuisuutitaqaraluarlutik, naalakkersuisut tunuartitaaneranik kinguneqartarsimavoq. Taamaattumik demokrati ukiuni ukunani ingerlasuni assigiinngitsutigut suusupagineqanngilaq, inuiaqatigiit kiffartuunneqartut qissimigaarneqarput, aammalu naalakkersuisuutitaqartut amerlanerussuteqavissut ingerlaqqissinnaajunnaarpata Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersisitsinermini suaaruteqarnermini, taamaallaat Inatsisartuni ilaasortat isiginiartussaanngilai kisianni sulisitsisugut, tassalu inuiaqatigiit taasisariaqalernerannik tamanna aalajangernertut aamma inatsisitigut periarfissatut aaqqissuunneqarsimavoq.

Taanna puigussanngilarput uani 31-inik taasisinnaasugut – kisitta, tassa inatsisit toqqammavigalugit inatsisiliortussaannaanngilagut, kisianni inuiaqatigiit sinnerlugit aamma ilaatigut naalakkersuinikkut killeqartariaqartarput inuiaqatigiit aperiartortariaqarnerannik qanoq isumaqarnersut. Aamma taanna siornatigut atorneqartarsimavoq, qujanartumilli atukulaneqarani, naalakkersuinikkut ingerlanneqarpoq.

Kisiannili uani saqqummiunneqartoq soorlu Demokraatit tungaanninngaanniit saqquumisoqarnerani nangarnartoqarsinnaanera ersarissumik oqariartuutigineqarpoq, naak toqqaannartumik akuersissutiginiarlugu oqariartuuteqanngikkaluarlutik, aamma akerliunerminnik ersarissumik oqariartuuteqanngillat.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit kisimik ikinnerussuteqangaartillutik tukernersortut oqaatigisariaqarlugit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Massakkut tassa aalajangiisussaanngilagut oqallinneq una siullermeerinermi aalajangiinermik kinguneqartussaanngilaq, uanga malittarissat paasinninnera naapertorlugu.

Kisianni aamma oqallisigisap qiterpiaa qimannaveersaartariaqarpoq, ukua periusissanut tunngasut isumaqarpunga annertunerusumik massakkut oqallisigineqartut. Tassa sinnersuuteqartup siunnersuutaani qiterpiaasoq tassaavoq isumaqaratta nunatsinni inatsisartut aammalu naalakkersuisut ilisarnaatigisariaqaraat erseqqissumik inatsisartut qullerpaajullutik oqartussaanerat. Tassa aamma taanna nunanut allanut naleqqiulluta isumaqarpunga allaanerussutigalugu, pitsaanerusumillu aqutseriaatsimik ilisarnaatigalugu aalajangiussinnaagaluaripput.

Tassa inuit qinigaasa inatsisartut, naalakkersuisuninngaanniit qulliunerullutik inissisimanissaat, taannalu apeqquserneqarsinnaanngilaq. Massakkut inatsisit atuuttu, tassuuna ersernerluttutut oqaatigisariaqarpoq. Ikinnerussuteqartitsisoqarsinnaavoq, kisiannili aamma Naalakkersuisut Siulittaasua aamma qanoq ilineratigulluunniit qinersisitsisinnaalluni. Taamaalillunilu pissaanerup, oqartussaanerullu ersernerluttumik avinneqarsimanera oqaatigisariaqarluni.

Tassa uagut siunertarput erseqqissumik inatsisartut oqartussaajunerpaajunerat inissinneqassasoq, inuit qinigaasa oqartussaajunerpaanerat erseqqissumik oqaatigineqassasoq. Aamma suna tamarmi Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaani maani oqallisigineqarnissaanut utaqqeqqikkaluarutsigu isumaqarpunga suliassaq sivisoorujorujussuussasoq tassani. Aallartereerniarta piareersarluta.

Qujanaq.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Ja qujanaq. Tassaana aatsaaginnaq siunnersuummik saqqummiussisup Johan Lund-Olsen-ip ilaatigut oqaasiini, soorlu inatsisartut suliamik taamatut sumiginnaaneraallunilu, sumiginnaaneraasumik nipeqarluni oqalunnermini ilaatigut siunnersuuteqarsimaneq taamatut nalilerusunnarsinnaasoq, aamma nammineq Johan Lund-Olsen-ip tassani suleqatigiissitarsuarmi suleqataasuulluni ataqqinninnerusariaqarsimannginnersoq taamatut siunnersuutip Inatsisartunut inassutigineqarluni isummerfigineqarnissaanut utaqqisinnissaanut.

Taamatut nammineq ataatsimiisitaliarsuarmi ilaareerluni pissusissamisoorsorinngilara taamatut ikerinnarmi nammineq soorlu pigisutullusooq saqqummiunnissaanut pissusilersornera. Taamaattumik uanga taamatut inatsisartuni peqarluni Johan Lund-Olsen-ip pinera kusaginngilara.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Siullermik naqqiuteqalaasaanga, tassa Siumuminngaanniit oqaaseqartup Jens Napaatooq-p Demokraatit siunnerfiginngisaanut sangutillugit oqaaseqarmat, tassalu oqarluni Demokraatit akerliusumik nipeqarlutik saqqummiussaqartut – taamanngilaq.

Demokraatit tungaanninngaanniit erseqqissarneqaannarpoq kittoqqaarilluinnartumik saqqumiunneqartoq atuassagaanni, ilaatigut piummata mianersorfissat tassa atornerluisoqarsinnaanera tassani pinngitsoortissagaanni mianersorfissanik peqartoq, taanna tikkuarparput.

Aamma Demokraatit tungaanninngaanniit erseqqissumik taavarput una anguniagassaq tassaasariaqartoq, tassa oqarpugut maanna inatsisaasuni pioriinngippat taanna, tassami massakkut oqallinnitsinni tunngaviummat qularnanngitsumik inatsisit pioreersut paatsuungartoqarnerat. Taamaattumik oqarpugut tunngavissaqartutut isigalugu iluatsillugu siunnersuutaasup oqariartuutaasa misissorneqarnissaanut tunniussinermut atatillugu. Aamma inatsisit massakkut piusut sukumiisumik misissorneqassasut, tassani qulakkeerniarlugu iluamik paasigaanni, tassa marloqiusaajunnaartillugit erseqqissumilli paasigaanni uumap massakkut ajornartorsiutaasup matussusereersimanera piunersoq, imaluunniit piunnginnersoq.

Kisianni tassa anguniagarput uaniippoq imaluunniit erseqqissumik oqaatigisarput uaniippoq, Inuit Ataqatigiit saqqummiussaannut atatillugu – aap – isumaqatigalugu saqqummiunneqartup tunngavia Siulittaasoqarfiup inatsiseqarnermullu ataatsimiititaliap, Naalakkersuisut peqatigalugit nalilersuiffigissagaat. Taamaalilluni atornerluinertaqanngitsumik, atornerluisinnaanerup qulakkeerluinnarneqarnissaa iluamik qulaajarlugu inatsisit pioreersut aallaavigalugit, taavalu taanna iluamik erseqqissumik matussuserneqarsimanngippat arlaatigut, taava tassa nalilersuillutik allannguinissaq pisariaqassannginnersoq.

Taamaattumik tassa paatsoorneqassanngilaq suliassap ingerlanissaa Demokraatit tungaanninngaanniit taperserparput, kisiannili eqqummafigeqqoreerlugu takusinnaasatta iluani kittoqqaarippallaartumik una ingerlanneqassappat, ajornartorsiutit pinngortinneqarsinnaasut takusinnaasagut nalilersuinermi ilannguttariaqarmata.

Kisianni tassa siunnersuutip ukununnga ataatsimiititalianut taaneqartunut, aammalu naalakkersuisut peqatigilluinnaqqissaarlugit ingerlanneqarnissaa uagut tungitsinninngaanniit piukkunnartutut inassutigiuminartutullu ilalerparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jens Napaatooq pingajussaaniilerami minutsit marluk.

Jens Napaatooq: Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartut ersarissorujussuarmik oqaluuserineqarnera uumap killiffia aammalu aalajangerfigineqartut, oqariartuutigineqartut ersarilluinnaqqeqqissaartut paatsoorneqarsinnaanngimmata aammalu utikajaarilluta maannakkut ingerlatsileratta, siunnersuutigissavara § 49 atorlugu oqaluuserisassap tullissaanut ingerlaqqissasugut, siulittaasumut innersuussutigerusullugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Johan Lund-Olsen pingajussaaniilerami naatsumik.

Johan Lund Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Ja qujanaq. Siullermik-una Ellen Christoffersen-imut oqaatigilaarniariga. Siunnersuut una Inatsisartunut saqqummiunneqartoq aamma ullumikkut eqqartugarput Inatsisartunut nassiunneqareersoq, Inatsisartunut nassiunneqarpoq 4. februar. Tamatuma kingorna aatsaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat ataatsimiipput Qaqortumi, siunnersuullu taanna ullumikkut eqqartugarput soqutiginartillugu inassutigineqarsinnaasutut isummersorfigereersinnarlugu aamma periarfissap aappaattut maannakkut aamma inassutigivaat, tassalu ilissi maannakkut oqaatigivarsi periarfissaq aappaa, tassa uani sammineqarpoq.

Taamaammat eqqunngilaq taamatut Ellen Christoffersen tungaaninngaanniit oqarniarneq, aamma una oqaatigisariaqarpara inatsisartuni ilaasortat qaqugukkulluunniit siunnersuuteqarsinnaatitaapput, aamma Ellen Christoffersen-i, allat apereqqaarnagit siunnersuuteqarsinnavunga – imaluunniit naamik. Qaqugukkulluunniit siunnersuuteqarsinnaatitaavutit inatsisit tunngaviusut malillugit.

Taava aamma oqaatigilaarlara ullumi ataatsimiinnerput aallartikkatsigu, immikkoortup qulingat, taanna ukiamut kinguartinneqarpoq aappassaaneerneqarnissaa. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanngooq aamma taanna sammimmassuk.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aatsaannguaq innersuussutigineqartoq Siumuminngaanniit § 44 oqaasertaqarpoq, ataatsimiinnermi aqutsisup, imaluunniit inatsisartunut ilaasortap siunnersuutigisinnaavaa, oqaluuserinninneq naammassineqassasoq.

Tamannalu inatsisartut oqaluusereqqinnagu aalajangiiffigissagaat.

Taamaaliussaagut oqaaseqartussaq kingulleq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit oqaaseqareerpat.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Taanna killiffipput eqqarsaatigalugu siullermik pisariaqarsorinarpoq manna tikillugu ileqquusoq eqqaasitsissutigissallugu.

Tassalu paragrafi pineqartoq atorneqaraangat, allaganngorlugu ataatsimiinnermi aqutsisumut tunniussisussaaneq. Taanna qimanneqarsimappat taanna inatsisartut isumaqarpunga ilisimasariaqaraat.

Maannaannakkut sukkulluunniit nikussutigiinnarlugu oqaluuserisap tullianut ingerlaqqittussaaneq, manna tikillugu periuuserisimannginnatsigu.

Kisianni namminersorneq pillugu isumalioqatiissisap katitigaanerat eqqarsaatigigaanni, inatsisartut ilisimassavaat, namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat sitaq, naalakkersuisunit 99-imi pilersinneqarmat, inatsisartuniunngitsoq.

Aammalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat inatsisartuni ilaasortaannarnik inuttaqanngillat.

Taamaammat avataanngaanniit inatsisartuni oqallissinnaaneq, inatsisartuni ilaasortatut isummersorsinnaaneq siunnersuuteqarsinnaanerlu aqunneqartileriissallugu, sulilu nalullugu nalullugulugooq qanoq oqaaseqarniartut.

Tamanna inatsisartut sanngiissusiannik ersersitsinerusoq nakeriallannarpoq.

Inatsisartut isumaqaraluarpugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit massakkut killiffik eqqarsaatigalugu, pisussaaffitsik naalakkersuisut inatsisartullu akornanni ilisimalersimallugu killiffik 2003 killiffigisimagipput.

Taamaanngilaq.

Massakkut namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat allaanngilaq qanga inunnik isumaginninneq inunnik isumaginninneq pillugu isumalioqatigiissitarsuarmik pilersitsisoqarmat 95-imiit. Ukiullu marluk inunnik isumaginninnermut tunngasut apeqqutit tamavimmik saqqummiunneqaraangata, taava oqaatigiineqartarpoq taanna utaqqiniarli isumalioqatigiissitarsuup suliaminik naammassinninnissaa. Mikiarsiivinngortarpoq taamaalilluni.

Taamaalilluni inatsisartut oqallissinnaanerat sukkulluunniit siunnersuuteqarsinnaanerat, unitsinniarneqassappat ajoqaaq isumalioqatigiissitaliaqartarneq taamatut atorneqassappat.

Oqaatigineqartartutut inuiaqatigiit nikikkiartornerani malinnaaniassagutta isumalioqatigiissitanik pilersitatsinnik sulinerput kiagaallassamaartinneqartariaqanngilaq.

Taavalu aamma uanga nammineq atorpallaartanngikkaluarlugu inatsisartut naalakkersuisunut qulliullutik sulisitsisuunerannut oqarluartaartarneq soorluuna massakkut, naalakkersuisooqatigiit akornanni soqutigineerussimasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuat akersuaarteriarlugu § 44 malillugu ataatsimiinneq naammassiniassavarput.

Naalakkersuisut siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Tassa naalakkersuisooqatigiit inatsisartut amerlanerussuteqarlutik aaliangiisarnerat ataqqivaat.

Uanilu aaliangiinermi amerlanerussuteqartut aalajangernerat, Inuit Ataqatigiit tusaallugu tigusariaqarpaat.

Tassa namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaq, sunut tamanut kinguarsaasutut nalilersorneqarmat, eqqaasitsissutigilaassavara namminersulernissaq pillugu naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarnermi, Inuit Ataqatigiillu taamanikkut isumaqatigiinniaratta. Isumaqatigiissutigigatsigu taanna isumaliutissiissut utaqqeqqaarlugu isummerfigiumaarlugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

§ 49 aatsaannguaq atuagara najoqqutaralugu, tassa imaappoq maannakkut amerlanerussuteqartut Siumukkut, Atassutikkullu siunnersuut manna itigartippaat. Kisiannili naalakkersuisuninngaanniit oqariartuutigineqarpoq allanillu, selvstyrekommissionip nalunaarusiaa najoqqutaralugu oqallinnissami apeqqut taanna inerlugu suliarineqarnissaa aamma innersuussutigineqartoq.

Taannalu aamma uani aalajangiinermi aamma ilanngullugu taanna maani nalunaarutigissavarput.

Tassa taamalilluni tassani oqaluuserisaq naammassisutut oqaatigisariaqarpoq.

Ingerlaqqissaagut.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 33

Illuliortiternermi aningaasalersuutit pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortiterneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut.

(Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiuppara illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu, inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsititsisarnermi allannguutit pisimasut tunuliaqutaralugit. Maannamut pisisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiat ukiuni 15-ini akilersuiffiusarsinnaasimapput.

Taama taarsigassarsinerit ukiuni 20-ini akilersuiffigineqarsinnaalersimapput.

Taamaattumik illuliortiternernut aningaalersuineq pillugu, inatsisartut peqqussutaata tamanna naapertorlugu allanngortinneqarnissaa pisariaqarpoq.

Taamaalilluni piffissaq pisortanit taarsigassarsianut ernialersuiffiunanilu taarsersuiffiusussaanngitsoq ukiunit 15-iniit 20-nut sivitsorneqarpoq.

Pisortat taarsigassarsiarititaasa piffissami erniarlersuiffiunanilu taarsersuiffiusussaanngitsumi nalikillinnginnissaat, nalikillinnginnissaat qularnaarniarlugu ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq. Taakku sanaartornermi suliassanut aningaasartuutinut naleqqersuut malillugu qaffariartinneqartassasut.

Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit allatigut innersuussutigalugit illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu inatsisartut peqqussutaata anngortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, inatsisartunit akuersaartumik oqaluuserisassanngortippara.

Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermullu aammalu Ineqarnermut Ataatsimiititaliaani oqaluuserineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Kiisat Isaksen, Siumut.

Kiisat Isaksen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Nunatsinni illuliortiternernut aningaasalersueriaaseq inatsisartut peqqussutaata allangortinneqarnissaanik Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup saqqummiussaa Siumumiit misissorsimavarput nalilersorlugulu.

Imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu peqqussut ukioq 2002 upernaakkut kingullermi nutarterlugu suliarineqarpoq. Taamaattoq peqqussutissatut saqqummiussaq Siumumiit soqutiginarluartutut tiguarput.

Siumumiit tamakkiisumik peqqussutissatut siunnersuut naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq taperserparput.

Isumaqaratta peqqussutissakkut inunnut ataasiakkaanut namminerisamik initaarniartunut akilersuinissaminnut ullumikkuniit pitsaanerungaartumik periarfissiuunneqarsimasut.

Tassami peqqussutissakkut takuneqarsinnaavoq nalinginnaasumik aningaasanik atukkiisarfiit ukiuni 15-iniit 20-nut qaffassimagaat. Tamatumalu ilutigisaanik pisortat aningaasanik atukkiinissaminnut ukioq nutaaq aallarnerfigalugu, taarsersugassanik atukkiisarnerat ukiuni 15-inut qaffanniarneqartoq.

Tassani maluginiarparput pisortanut anigaasanik attartornermi ukiut 20-t siulliit erniaqanngitsumik taarsigassarsititsineq ingerlanneqarsinnaanngussasoq, ataatsimullu katillugu namminerisamik initaarniartut ukiuni 30-mi akilersuisinnaanissaminnut periarfissaqalissallutik.

Naggataatigut takusinnaavarput peqqussutissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussat iluanni, aammalu Inatsisileriffimmut kisiat tusarniaassutigineqarnissaa periarfissaqarsimasoq.

Naak kissaatiginarsinnaagaluartoq Kommuneqarfiit Kattuffiannut tusarniaaneq aamma ingerlanneqarnissaa. Tassami kommunit namminerisamik initaarniartunut taarsigassarsititsinissaminnut pisussaaffeqartutut isigisariaqarmata aningaasalersueriaaseq 10/40/50 eqqarsaatigalugu.

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta illuliortiternernut aningaalersuineq pillugu inatsisartut peqqussutaata allangortinneqarneranik, inatsisartut peqqussutissatut siunnersuut siullermeernera oqaaseqarfigaarput.

Aappassaaneerinninnginnermilu Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu ataatsimiititaliami nalilersorneqarnissaa inatsisartunut inassutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siunnersuutit matumani saqqummiunneqartut  takuinnarlugit namminerisamik illuutitaarniartunut iluaqutissartaqartussaapput.

Realkreditit taarsigassartitsisartut ukiuni 15-ini sivisussuseqartunik taarsigassarsisitsisarnerat ukiuni 20-ni akilersorneqartartussanit, siunnersuutigineqartutut maanna taarserneqartussanngormata.

Tamanna soorunami illoqarfinni realkreditit aqqutigalugit illutaarnissamut aningaasalersuiffigineqarsinnaasunit isigalugu immini ajoquteqanngilaq, taperserneqarsinnaallunilu.

Apeqqutigerusunnartorli tassaavoq sinerissap sinnerani illutaarniat allat qanoq taava?

Inuit Ataqatigiit aningaasanut inatsisissatut siunnersuut siullermeerneqarnerani apeqqummut tassunga assingusumik, oqaaserisavut tamaammat aamma innersuussutigalugit kissaatigissavarput, Ineqarnermut ataatsimiititalimit tamanna aamma nalilersuiffigineqarumaartoq.

Pingaartipparpummi nunatsinni illutaarniartilluni assigiikannersumik taarsigassarsititsisoqarsinnaanissaa.

Taarsigassarsititsisarnerilli ukiunut 20-nut tasineqarneri iluarunaraluaqisoq maluginiarparput ilanngullugu aamma siunnersuutigineqarmat, pisortat taarsigassarsiarititaasa akit nikerarnerinut naleqqersuut taava aamma malittalissagaat.

Taanna soorunami isumaqitigineqarsinnaavoq. Tassungali tunngatillugu taarsigassarsiniartussanut qanoq tamanna kinguneqarumaarnersoq erseqqissumik naatsorsorneqarsimannginnera maqaasinarpoq.

Taamaattumik aappassaaneerisoqartinnagu kissaatigissavarput tamanna ilanngullugu Ineqarnermut ataatsimiititaliamit aamma nalilersuiggifilluarneqarumaartoq.

Taamatullu siunnersuut maanna siullermeerneqarnerani naatsunnguamik taamak oqaaseqarfigiinnarallarparput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Saqqummiussaq pineqartoq illuliortiternermut aningaasalersueriaasissaq Atassummiik qimerloorluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Naalakkersuisut saqqummiussaanni inissianut nutaanut ukiut 35-t angullugit aningaasalersuinissatut piffissamik ammaassisoq oqaatigineqarpoq.

Atassummit tapersersuinitsinnut tunngavigaarput 1990-iminngaanniit 2002-mi illuliornerup 21 %-mik qaffariaateqarsimanera. Ukiuni siusinnerusuni ajoraluartumik illunik piginnittut artukkaminnik ilaatigut akilersuiniartarnerat takornartaanngilaq.

Amerlaqaallu tamatuma kingunerisaanik illuminnik qimatsiinnartartut.

Aammalu saqqummiussami pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiussilluni taarsigassarsinermi periarfissiineq, Atassummit iluarisimaarlutigu oqaatigissavarput.

Ilami pitsanngoriaat qaammammut akiliutisanut 4.780 kr-niit 4.180 kr-nut allaat appariassalluni.

Peqqussutissamilu pitsannguutissanik arlaqartunik nutaanik ilaqarnera Atassummiik assut iluaralugu oqaatigeqqissavarput.

Ilami taarsigassarsiat nalikinnerulinnginnissaat allaat qularnaarneqartalissammat.

Tassuunakkut siunnersuutip takutippaa arlaqartutigut pitsanngoriaatinik nassataqarnissaa.

Taama oqaaseqarluta aappassaaneerneqannginnermini Attaveqarnermut, Pilersuinermut Ineqarnermullu ataatsimiititamut ingerlanissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Uagut Demokraatit tungaaninnaanniit siunnersuutigineqartoq akuersarsinnaavarput. Taamaalilluni attartorsinnanerit amerlanerusinnaasassammata. Taamaalillunilu  aamma taamatut nalilersueriaaseq aamma pitsaalluinnartuusoq.

Taassalu ukiut 15-it missaaninngaanniit 20-ssaanut atuutissappat, tassami taamaassanngippammi maannakkut periarfissaasoq asuli ajorseriaannassagaluarmat. Tamatumuuna kingunerisaanik taanna aamma ataatsimiititaliami suliarineqassaaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarsinnaanissaanut siunnersuut, Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarlugu taperserlugulu imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara, inuit ilaqutariit ataasiakkaat suliffeqarfiillu nammineerlutik illuliorniartut, matumuuna inissiatigut nalinginnaasumik aaqqissuusseqqinnerup ilaattut, aammalu aningaasanik taarsigassarsititsiniartarfinni allannguuteqartitsinerit kingunerisaannik, taarsigassarsiat ukiuni 15-iniik 20-nut akilersorneqarsinnaanerat sivitsorneqartussanngormat.

Taamaalilluni inuit ataasiakkaat ilaqutariit suliffeqarfiillu taarsersugassanik akuersinissamut akilersuinissamut pitsaanerusumik periarfissinneqassammata.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu, taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinullu Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Partiininngaanniit Kattusseqatigiinniillu oqaatigineqartunut tamanut qujassaanga.

Immaqa oqarsinnaavugut isumaqatiinneq annertungaarmat allaat aappassaaneerlunilu pingasoriarneqarsinnaagaluartoq.

Kisianni erseqqissaatigilaaginnassavara tassa taamatut aningaasalersuinissanut attartorluni inissialiortarnermi, aningaasalersuinissamut periarfissat siammarneqarnerat aningaasalersuinissanut ukiunut 35-nut atuuttussanngorlugu ilusiliinerup, aamma kingunerisussaammagu soorunami attartortut akilersuinerata oqilisaaffigineqarnera.

Soorunami apeqqutaalluni qanoq annertutigisumik akisutigisumillu sanaartorneq pisimanersoq.

Kisianni taamatut sivitsuinerup sunniutissaa malunnaateqartussaavoq, qaammammut aamma akilersuutit eqqarsaatigalugit.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Udvalgimilu tassalu ataatsimiititaliami inatsisartut Ineqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqassalluni.

Taava maannakkut tikipparput immikkoortoq 127.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 127

Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasanut tapiissuteqarneq pillugu, Inatsisartut Inatsisaata nr. 1, 31. maj 2001-imeersup allanngortinneqarnerani, Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuut.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taanna uanga saqqummiutissavara.

Tapiissutinik pissarsisinnaatitaasut ukiumut siulianut naatsorsuutinik kukkunersiukkanik januarimili nassiussereersinnaanerat piviusumik isigalugu periarfissaqanngilaq.

Naleqquttuunngitsup taassuma siusinnerusukkut aamma siunnersuutikkut matumuuna piviusunngortinneqarsinnaasumik aaqqivineqarsinnaanera anguniarsimavaa.

Partiimummi, Kattusseqatigiinnut Attaviitsumulluunniit tunniunneqarsinnaasutut tapiissutit marlunnut avillugit tunniunneqartarmata.

Tapiissuteqarfigineqarnissamik qinnuteqaammik tapissuutitut qinnuteqaatigineqartut atorneqarnissaannut aammalu, ukiup siuliani tapiissutit atorneqarsimanerannut uppernarsaammik ilaqartinneqartumik, siulittaasoqarfiup suliarinninnera tunngavigalugu, tapiissutit affaat siulliit tunniunneqassapput.

Naatsorsuutit kukkunersiukkat inatsisartut siulittaasoqarfiannut nassiunneqarpata tapiissutit avinnerisa arlaat tassa affaasa affaat kingulliit tunniunneqassapput.

Taama oqaaseqarlunga inatsisartunut oqaaseqarfigisassanngortippara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa  siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut. Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumiit allannguutissatut siunnersuut imatut naatsumik oqaaseqarluta tapersissavarput.

Ajornartorsiuutaasutut taaneqartut tunngavilersuutillu paasilluarlugit allannguutissatut siunnersuut tamakkiisumik Siumumiit taperserparput.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnerata kingunerissavaa manna tikillugu inatsisip atuuttuusimasut eqarpallaanera taarsussallugu.

Tapiissutit inatsit nutaaq tunngavigalugu tunniunneqarsinnaalerneri marloqiusami naafferaarlugit pisalissapput.

Siullermik ukiup nutaap aallartinnerani aappassaanilu aasap ingerlanerani partiip, Kattusseqatigiit, Attaviitsulluunniit naatsorsuutit inatsisartut siulittaasoqarfianut tunniutereerpagit. Tamannalu kingusinnerspaamik pissaaq ulloq junip 30-ani.

Inatsisitullu allannguutissap atuuttunngornissaa decemberip 31-anut 2003 siunnersuutigineqarnera aamma Siumumiit taamaasillugu taperserparput.

Qujanaq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit siunnersuummut pineqartumut angerput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen,Atassutip oqaaseqartua.

Politikkikkut suliniaqatigiiffiit, partiit, Attaviitsut Kattusseqatigiit Attaviitsullu tapiissutinik pisinnaatisaasut aningaasanik tapiissutisiaminnik qinnuteqaateqarnerminni, uppernarsaatinik soorlu naatsorsuutinik kukkunersiorneqarsimasunik qinnuteqaatit takussutissaqartinneqartarnissaannik piumasaqaateqartoqartalernissaannik inatsimmi ilanngussisoqarnissaa naalakkersuisut timitaliiniarnerat Atassummik tamakkiisumik taperserparput.

Inatsisartut inatsisaata allanngortinneratigut politikkikkut suliniaqatigiiffiit pisortanit tapiissutisiarisartagaasa siunertaminnut, atorneqartarnersut naatsorsuutinik kukkunersiukkanik uppernarsarneqartalernissaat anguneqartussanngormat, Atassummit ilassilluarparput.

Kiisalu naatsorsuutit kingusinnerpaamik qaammatini qaammammi junimi nassiunneqartarnissannik aalajangiussaqarneq Atassummit pissusissamisoortumik isigaarput.

Naatsorsuutit suliarilluarneqarnissaanik piffissaqartoqarnissaq naalakkersuisunit sillimaffigineqarsimasoq takusinnaagatsigu.

Taamatut naatsumik oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuut tamakkiisumik taperserparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Siunnersuutaasumut oqaaserpassuit saqqummiunneqartut avataatigut annertunerusumik saqqummiussassaqannginnatta, nalunaarutigiinnassavara Demokraatit tungaannit allannguuteqarnissamik siunnersuuteqarnermut tunngavilersuutaasoq paasilluaratsigu.

Taamaammallu allannguutissatut siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuersaarlugu.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Massakkut oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naalakkersuinikkut sulinermi aningaasatigut tapersiissuteqartarneq pillugu, inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit, tamakkiisumik taperserlugu oqaatigissavara. Siunnersuummi allannguutissatut siunnersuutigineqartut pissusissamisoorluinnarmata.

Tassami innuttaasunut piumasaqaatit suulluunniit annertusiartortillugit aamma inatsisartunut partiinullu piumasaqaatit soorunami annertusisariaqarput.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutip taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaa akuersaaqataaffigissavara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Oqaluuserisassaq 127 aappassaaneerneqarnissamut taamatut isikkoqarluni ingerlaqqissaaq.

Taavalu massakkut tikissavarput oqaluuserisassaq ullormut 124.

Ullut ataatsimiiffiusut sisamaat, tallimanngorneq 7. marts 2003, nal. ?.

Immikkoortoq 124

Inatsisartut suleriusissaata allanngortinneqarnissaa pillugu siunnersuut.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(Siullermeernera)

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi taamani siulittaasoqarfiusup inatsisartut suleriaasisanni allanngutaasinnaasut pillugit oqallisissiaat inatsisartut oqaluuseraat.

Siulittaaasoqarfiup inassutiga sapaatip akunneranut ataasiarluni nalunaaquttap akunnerani ataatsimik sivisussusilimmik, allallugu piareersagaanngitsumik apeqquteqarfissamik periarfissiisoqassasoq. Kiisalu siunnersuutinik saqqummiussinissamut ulloq piffissaliussaq sapaatip akunneranik ataatsimik sivitsorneqassasoq. Taamaalilluni tunniussivissatut killilissaq sapaatip akunnerinik tallimanik sivisussuseqassasoq.

Taamani siulittaasoqarfiup inassuteqaatai inatsisarut isumaqatigaat. Maannakkullu siunnersuut tamatumunnga naapertuuttumik saqqummiunneqarpoq.

Oqaaseqarnerili piffissaliussanik inatsisartut ammaanermi oqallinnerinut atuuttunik allanngortitsinissamik ilallugu.

Taamatut suleriaatsimik allanngortitsinermi inatsisartut siulittaasoqarfiat saapaatip akunneranut ataasiarluni, nalunaaquttaq akunneranik ataatsimik sivisussusilimmik apeqquteqarfissamik periarfisiisinnaalissaaq.

Inatsisartunik ilaasortat siulittaasoqarfimmut naalakkersuisunulluunniit siumoortumik nalunaaruteqaqqaanngikkaluarlutik naalakkersuisunut oqaatigalugu apeqqutinik saqqummiussivigisinnaasaannik.

Apeqqut malitsigitillugu oqallisiginninnertaqanngitsumik ingerlatiinarlugu akineqassaaq.

Naalakkersuisulli nalunaarsinnaapput apeqqummut naalakkersuisut akissuteqarsinnaanngitsut. Apeqqummik oqaluuserinninnermut atatillugu aalajangiisoqarsinnaanngilaq.

Inatsisartut ataatsimiinnissaanut siunnersuutinik tunniussivissatut killiliussaq sapaatip akunneranik ataatsimik sivitsorneqassaaq. Taamaalilluni inatsisartut ataatsimiinnerat aallartittussaq sapaatip akunnerinik tallimanik sioqqullugu tunniussisoqassalluni.

Sivitsuinerup siunertaraa inatsisartut inatsisartullu allattoqarfiata ataatsimiinnissamik piareersaanissamut periarfissaasa pitsaanerulersinneqarnissaat.

Siunnersuutikkut inatsisartut ammaanermi oqallinneranni piffissaliussani naqinnerliugaq naqqinneqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik oqaaseqartut siullermik oqaaseqarsinnaanerat 30 minutsinut killilerneqarpoq.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Partiit oqaaseqartuinut nuuppugut.

Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Siumumit pingaatipparput inuiaqatigiit ineriatornerat ilutigalugu aamma inatsisartut suleriaasiata ineriartornermut, malinnaalluni nutartertuarnissaa.

Taamaapporlu uku allannguutissatut siunnersuutit pingasut, imatut tamakkiisumik taperserlugit Siumumiit oqaaseqarfigiumasagut.

Allannguutissatut siunnersuut silleq § 36-mut tunngassuteqartoq, inatsisartut ulluinnarni ataatsimiinnerminni eqaallisaanertut isigineqartariaqartoq. Tassalu isaasalerlugu torrutiinnarlugu ataatsimiittarfimmi inatsisartuniit naalakkersuisunut aperisinnaanermut periarfissiineq.

Tamanna nunani allani misilittagaqarfiulluartoq ilisimaneqalereerpoq. Aammalu Kalaallit Nunaanni inatsisartut ataatsimiittarnerannut tulluuttoq, tassami ataatsimiinerup ingerlanerani pisariaqarluinnartumik apeqquteqarsinnaaneq ammaanneqassammat.

Aappaatut. §39-mut tunngatillugu, siunnersuutigineqarpoq siunnersuutinik tunniussereernissaq maannamiit qaammat ataasiujunnaarluni sapaatit akunneri tallimanut allanngortinneqarnissaa.

Allannguut taamaattoq annertunerusumik kinguneqassanngilaq. Tassami allaassutaa ullunik ikittuaqqanik isumaqartussaammat. Taamaattumik aamma tamanna Siumumit taperserparput.

Pingajuallu. Inatsisartut suleriaasiaannut ilanngussatut ilaatinneqarput oqaaseqarnissamut piffissarititaasut taakkulu siulittaasoqarsimmiit allanngortinniarneqarput, ammaanermi oqallinnermi imaalersillugit.

Partiit oqaaseqartui siullermeernermi 30 minutsit, aappassaaneernermi 15 minutsit. Ilaasortat allat siullermeernermi aappassaaneernermilu minutsit tallimat.

Taakkualu allannguutissat § aappaat malillugu, inatsisartut akuersineratigut atuuttussanngortinnissai aamma Siumumit taperserlugu oqaatigissavarput.

Taamatullu oqaaseqarluta Siumumiit siulittaasoqarfiup siunnersuutai tamakkiisumik taperserpagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Tullinnguuppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartut suleriaasiata allanngortinneqarnissaa pillugu siunnersuutit matumani pineqarput tassaapput, inatsisartut uagut siulitta suliarisimasaat allannguuteqartinnagu saqqummiussaq.

Pineqartut apeqqutit Inuit Ataqatigiit akuersaarumavaat annertunerusumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugit.

Uanilu saqqummiussinermi innersuussutigissavara Inuit Ataqatigiit sinnerlugit taamani inatsisartuni ilaasortaasup Ole Lyngep, junip 28 2002-mi, Kalaallit Nunaanni inatsisartut siulittaasoqarfianut allagarisimasaa. Uani oqaaseqarnitsinnut ilanngussaq.

Inuit Ataqatigiit tassani pingaartillugu erseqqissarpaat suli isumaqaratta Kalaallit Nunaanni inatsisartut suleriaasiat, pisariaqartutigut nutartertuarnissaa.

Ole Lyngep siorna allagarisaa erserpoq allagarisaani erserpoq folketingemi ileqqorineqalersimasoq, tassalu tamanut ammasumik isumasioqatigiittarnerit apeqqarissaartarnerilluunniit. Kalaallit Nunaani atorneqalersinnaasariaqartoq.

Taamatut eqqarsaateqarnerup tunngavigaa Inuit Ataqatigiinni pingaartinneqarmat inuit tamat oqartussaaqataanerannut periuseq taamaattoq naleqqummat. Kiisalu Inuit Ataqatigiit kissaatigimmassuk innuttaasut tusarnaartuinnaanatik kisiannili aamma inatsisartut sulineranni sinnersaasutut inissinneqartalernissaat.

Taamaattumik sapaatit akunnikkaartumik naalakkersuisunut ilaasortanik ataasiakkaanik inatsisartut ataatsimiittarfianniik, inatsisartuni ilaasortat apersuisinnaanerat alloriarnertut isigalutigut. Suli pisariaqartipparput suleriaatsip naleqqussaqqinneqarnissaa.

Soorlu Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat nalileqqinneqarumaartoq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutit pineqartut saqqummiunneqartut tamaasa akuersissutigaagut.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Taavalu Atassummiik Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Allannguuteqartitsiniarnermi pineqartoq § 36 immikkoortoq 7-itut ilanngunneqartussaq, tassa inatsisartut siulittaasoqarfiat sapaatit akunneranut ataasiarluni nalunaaquttap akunneranik ataatsimik, apeqquteqartarfittut aalajangersaasinnaanera Atassummit aalajangersaasinnaaneranut, Atassummit isumaqarpugut apeqquteqaat pillugu naalakkersuisoq aperineqartoq tunngavissaqarluartumik akisarnissaminut periarfissaqarnissaa siunertaralugu, piffissaliisoqarsinnaanera misissorneqartariaqartoq.

Taamatuttaaq inatsisartunut ilaasortaq aperisoq naammaginartumik akineqarsinnaaqqullugu.

Kiisalu § 39, inatsisartut ullormut oqaluuserisassaattut ilanngunniakkat kingusinnerpaamik ataatsimiinnerup aallartinnissaanut, sapaatit akunnerinik tallimanik sioqqullugu inatsisartut siulittaasoqarfiannut apuutereersimanissaannik siunnersuut Atassumit akuersaarparput.

Oqaaseqarsinnaanermut tunngatillugu siulittaasoqarfiup inatsisartut aammarneqarneranni oqaaseqarsinnaatitaaffiit killiliussai, inatsiseqarnermi ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnerminni ingerlaqqinnissaat Atassummit inassutigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta inatsisartut siulittaasoqarfiata allanngortitsinissamik siunnersuutaa Atassummit akuersaarparput.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Taavalu massakkut Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit inatsisartuni gruppeanni oqaluuserisassaq sukumiisumik oqaloqatigiissutigereerlugu, aaliangerpugut inatsisartut suleriaasiata allannguutissaatut siunnersuutigineqartut tamaasa taperserniarlugit.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Maannakkullu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inatsisartut suleriaasiata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit gruppeanni, taperserlugu inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni isumaqatigiissutigineqartut innersuussutigaluguit, akuersaarpara.

Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussa siulleq, Atassut.

Inatsisartut siulittaasuat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujassutigaakka taakkua saqqummiussat marluk taama ilassilluarneqarlutik taperserluarneqarmata.

Taava taamaalillutik akuerineqarnerat tunngavigalugu suliassat ingerlateqqissavagut.

Taavalu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut Aqqaluk Lyngemut, allakkiarineqarsimasut Ole Lyngep allakkiarisai, taakkua aamma soorunami maannakkut suliassat ingerlaqqittarnerani aamma qissimillattaakkatsinnut aamma ilaapput. Suliassat pitsanngorsarneqarnissaanik siunnersuutit suulluunniit, saqqummiunneqartut aamma taakkua ilagaat Ole Lyngep allagarisai. Aamma taakkua naatsorsuutigineqassapput qissimillattaarneqarnissaat.

Qujavunga taamatut taperserluarneqarnermut pillugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja isumaqarpunga maannakkut ataatsimiinneq tassunga killippoq, naammassissallugu.

Ataatsimiinneq maannakkut tassunga killippoq, aammalu tassunga ullumikkut naammassivugut, oqaluuserisassat 126 taanna kingusinnerusukkut uterfigiumaarparput. Tassa qinersinissat skatterådemut. Taanna nukinginnartorujussuugunanngimmat.

Ataatsimiinneq naammassivoq.