Samling

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. 13:00-18:00.

 
(Genåbning af mødet)
 
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
 
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet.
 
Vi har en redegørelsen for dagsordenen, og der skal jeg meddele, at Atassut har anmodet om, at punkt 30, Redegørelse om Missilskjoldet fremrykkes i dagens møde under hensyn til den store offentlige interesse for dette emne. Det vil sige når vi har foretaget afstemningerne så tager vi det som det næste punkt.
 
Punkt 94 forslag til forespørgselsdebat om Grønlands relationer til Danmark og udlandet i forhold til sikkerhedspolitik, og i forhold til amerikanernes henvendelse om benyttelse af Thule-radaren med henblik på opgradering af denne i forbindelse med missilskjoldsplanerne er trukket af forslagsstilleren under hensyn til muligheden for at komme til orde under behandlingen af punkt 30, nemlig redegørelse om Missilskjoldet.
 
Og Inuit Ataqatigiit har anmodet om udsættelse af 3. behandlingen af punkt 11, som er forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland til efterårssamlingen 2003. Anmodningen er begrundet med indvendinger rejst af Landstingets Ombudsmand og Landsstyret har fremsendt en tilsvarende anmodning om udsættelse af punktet. Formandsskabet indstiller punktet udsat til efterårssamlingen 2003 for en nærmere undersøgelse af disse indvendinger.
 
Der er opstået væsentlige tvivl om beslutningsgrundlaget vedrørende punkt 27, som er forslag til landstingsforordning om offentlig pension. Og Formandsskabet indstiller, at forslaget til 3. behandlingen udsættes til efterårssamlingen 2003. Og jeg vil spørge om der er nogen der har nogle bemærkninger til det. Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut har vi først fået en meddelelse om, at med hensyn til beslutningsgrundlag 27, som er forslag til landstingsforordning om offentlig pension, hvor der er opstået en væsentlig tvivl om beslutningsgrundlaget. Og derfor vil vi gerne anmode at vi holder en lille pause, for at få afdækket disse væsentlige tvivl, således at vi så kan være med til at træffe en beslutning efter at have fået disse ting.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og mødet er afbrudt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. 13:?.
 
 
(Genåbning af mødet)
 
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er genopstartet. Og forinden vi går over til afstemning, så vil jeg lige spørge om, der er nogle der har nogle bemærkninger, Jørgen Wæver Johansen, værsgo.
 
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Vedrørende beslutningsforslag punkt 27, så har Siumut og Atassut-gruppen på vegne af landstingsgruppen, foreslår, at nævnte punkt bliver udsat til behandling til i morgen, og at tiden til i morgen udnyttes bedst muligt, at man i Landstingets Formandsskabet og i berørte landsstyreområderne, så giver man juristerne en mulighed for at snakke sammen.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og disse henvendelser både fra Atassut vedrørende punkt 13, Redegørelse om Missilskjoldet, og at den bliver behandlet efter dagsordenspunkt 25 og punkt 94, den er udsat, og punkt 11 udsættes også til efterårssamlingen. Og det er først det vi skal have en afstemning om. Dem der stemmer for, at disse udsættes bedes rejse sig. 27 for. Er der nogle der er imod. nej. Der er heller ingen der har undladt t stemme. Og så blev det foreslået, at punkt 27 bliver udsat til behandling til i morgen. Og dem der stemmer for bedes rejse sig. Og vi har så en afstemning om dette forslag, dem der stemmer for at den bliver udsat til i morgen bedes rejse sig. 17 for, dem der er  imod bedes rejse sig, og dem der undlod at stemme bedes rejse sig 12. Og dermed er dagsordenspunkt 27 udsat til behandling til i morgen.
 
Og vi er så nået til punkt 19.  Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat., og det er 3. behandling.

22. mødedag, onsdag den 10. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 19
 
 
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Landsting tilsluttede sig forslaget under 2, behandlingen. På den baggrund, og da der heller ikke er fremsat nogen ændringsforslag, og på den baggrund skal vi have en afstemning.
 
Dem der stemmer for, at den bliver vedtaget her til 3. behandlingen i sin foreliggende form, de bedes rejse sig. 28 for. Er der nogen der er  imod nej, og der er heller ikke nogen der har undladt at stemme.
 
Og det næste er punkt 20, det er forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 20
 
 
Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et flertal i Erhvervsudvalget indstiller, nemlig fra Atassut og Inuit Ataqatigiit har under 2. behandlingen anmodet om, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til 2. behandling, og dermed udsatte Landsstyret 2. behandlingen. Og et mindretal Demokraterne i Udvalget indstiller, at forslaget bliver forkastet.
 
Og forinden vi går over til afstemning skal jeg lige spørge om der er nogle der har nogle bemærkninger til punkt 20.
 
Og så er det dem der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 24. Er der nogle der er imod 3 er imod, er der nogen der har undladt at stemme nej.
 
Dermed er Landsstyrets ændringsforslag vedtaget, og at lovforslaget bliver vedtaget her i den foreliggende form. Og dem der stemmer for bedes rejse sig. Det er så hele lovpakken. 26 for. Og dem der er imod bedes rejse sig 3. Er der nogle der har undladt at stemme, det er der ikke.
 
Og nu er vi nået til punkt 21. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 21
 
 
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Forslaget har imellem 1 og 2. behandling været til udvalgsbehandling. Da et enigt Landsting under forslagets 2. behandling tilsluttede sig udvalgets indstilling om forslagets overgang til 3. behandling skal jeg indstille forslaget til endelig vedtagelse i den foreliggende form.
 
Dem der er for bedes rejse sig. 28 for, er der nogle der er imod. Nej. Er der nogen der har undladt at stemme det er heller ikke tilfældet.
 
Og nu er vi så nået til Punkt 34. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, og det er 3. behandling.

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 34
 
 
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
( 3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Landsting støttede ved 2. behandlingen af forordningsforslaget at forslaget overgik til 3. behandlingen i den foreliggende form.
 
Landsstyret skal uden yderligere bemærkninger indstille forordningsforslaget til endelig vedtagelse i den foreliggende form. Dem der er for bedes rejse sig. 28 for. Er der nogle  der er imod, og der er heller ikke nogen der har undladt at stemme.
 
Og nu er vi nået til dagsordenspunkt 35. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger, og det er en 3. behandling..
 

22. mødedag, Onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 35
 
 
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Landsting støttede ved 2. behandlingen af forordningsforslaget, at forslaget overgik til 3. behandling i den foreliggende form. Og Landsstyret er også enigt i det.
 
Dem de er for bedes rejse sig. 29 for, er der nogle der er imod nej, der er heller ikke nogen der har undladt at stemme.
 
Og nu er vi så nået til Punkt 15, og det er forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002.

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 15
 
 
Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Finansudvalg indstiller, at de 5 ændringsforslag fra nr. 1 til 5 godkendes. De der stemmer for disse indstillinger fra Finansudvalget bedes rejse sig. Og det er så samtlige tilstedeværende.
 
Og efterfølgende så skal jeg læse, at derfor indstiller et enigt Finansudvalg lovforslaget til godkendelse i den herefter foreliggende form. Dem der er for bedes rejse sig 29. Og det er så samtlige tilstedeværende, og dermed er også behandlingen af punkt 15 færdig.
 
Og nu er vi nået til punkt 25, det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt, og her er det også 3. behandlingen.
 

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. ?
 
 
Punkt 25
 
 
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri- og Fangst og Landbrug)
(3. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg indstiller ved 2. behandlingen forslaget til vedtagelse i dets nuværende form.
 
Et enigt Landsting vedtog, at forslaget i den nu foreliggende form går direkte til 3. behandlingen uden fornyet udvalgsbehandling.
 
Og nu stemmes der endeligt om forslaget. De der stemmer for forslaget bedes rejse sig 29. Det er så samtlige tilstedeværende.
 
Ja, og så er det punkt 13 vi nu er nået til. Det er Redegørelse om Missilskjoldet, og den vil blive forelagt af Landsstyreformanden.
 

22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. 13:48.
 
 
Punkt 13
 
Redegørelse om Missilskjoldet.
(Landsstyreformanden)
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut..
Ja tak. Vi skal i dag debattere en sag af afgørende betydning for vort land ¿  USA¿s anmodning om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvar.
 
Under forelæggelsen af Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse omtalte jeg missilforsvaret og forsvarsaftalen i en generel udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. Det vil jeg ikke gentage nu, men  forelægge den konkrete sag vi skal debattere ¿ den amerikanske anmodning om at anvende Thule-radaren i missilforsvaret. Anmodningen om at opgradere Thule-radaren hænger sammen med spørgsmålet om genforhandling og modernisering af forsvarsaftalen af 1951, men må samtidig behandles uafhængigt heraf.
 
Det er jo forsvarsaftalen, der er forudsætningen for, at der er en amerikansk base i Grønland, med en radar der ønskes opgraderet. Ingen forsvarsaftale ¿ ingen base og ingen radar. Som bekendt er det Landsstyrets og Landstingets opfattelse, at forsvarsaftalen skal genforhandles og moderniseres, idet hovedproblemet er, at vi ikke er part og har medansvar for aftalen. 
 
Det har Landstyret stillet krav om over for den danske regering siden 1997. Det amerikanske ønske om at opgradere Thule-radaren har utvivlsomt gødet jordbunden for, at USA og den danske regering er mere imødekommende over for kravet om genforhandling og modernisering af forsvarsaftalen. 
 
Der er nu aftalt et forløb med regeringen med henblik på at formulere de grønlandsk/danske krav til en moderniseret forsvarsaftale, og forslag til en kompensationspakke med henblik på at sikre, at den amerikanske tilstedeværelse i Grønland bliver et aktiv for det grønlandske samfund. Oplægget vil blive forelagt Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, og eventuelt forhandlingsresultat vil blive forelagt som andre internationale aftaler.
 
Men dermed hører sammenhængen mellem missilforsvarssagen for spørgsmålet om forsvarsaftalen også op. Det bør ikke være sådan, at vi siger ja eller nej til missilforsvaret alene udfra en vurdering af, i hvilken grad vores krav til en genforhandling og modernisering af forsvarsaftalen samt kompensationspakke er blevet imødekommet. Vi skal ikke sælge missilforsvaret for en genforhandling og modernisering af forsvarsaftalen. Vores opgave i dag er at debattere  missilforsvaret som sådan.
 
Missilforsvaret har stået på dagsordenen siden 1999, og Landstinget har i 2000 og  2001 haft debatter herom. Ved disse lejligheder  var situationen den, at vi ikke vidste om eller hvornår en amerikansk anmodning om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvaret ville foreligge. Der var således ikke noget konkret at forholde sig til, og den danske regering havde da også en ¿vente og se holdning¿. Nu har vi en konkret anmodning at tage stilling til. Vi har samtidig den melding fra den danske regering om,  at den  er positiv over for den amerikanske anmodning.
 
Den nuværende og den tidligere danske regering har gentagne gange fremhævet, at den ønsker en tæt dialog med Grønland i denne sag. Jeg går som en selvfølge ud fra, at dette også gælder efter at den danske regering via hvidbogen har tilkendegivet sin generelt positive holdning, og jeg opfatter da også Udenrigsministerens rejse med mig til Pituffik som et positivt vidnesbyrd om, at den danske regering fortsat har vilje til en sådan dialog.
 
Kort tid efter at spørgsmålet om missilforsvaret var rejst, fastlagde det daværende Landsstyret følgende holdning til missilforsvaret i en udtalelse  af 18. november 1999:
 
¿Indledningsvis har Grønlands Landsstyre bemærket, at de amerikanske myndigheder endnu ikke har rettet henvendelse til de danske myndigheder vedr. deres planer om modernisering af forsvarssystemet, som bl.a. vil indebære en opgradering af Thule-radaren. Derimod har landsstyret bemærket, at USA over for NATO som alliance og særskilt over for den danske og andre NATO-medlemslandes regeringer har orienteret om at USA har planer om modernisering af dette forsvarssystem.
 
Derfor er det væsentligt for Grønlands Landsstyre at præcisere, at såfremt planerne indebærer:
 
·                at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og/eller
 
·                ·  at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer
 
så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thule-radaren.
 
·                ·  Hvis opgradering af Thule-radaren er på dagsordenen, forventer Landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser.
 
·                ·  Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thule-radaren, ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred.¿
 
Skiftende landsstyrekoalitioner har siden 1999 fastholdt denne holdning.
 
Opgaven er nu at debattere om disse betingelser er opfyldt og om der herudover er andre krav der skal være opfyldt,  for at vi kan sige ja -  eller om vi må sige nej.
 
USA har i december 2001 opsagt ABM-traktaten i henhold til traktatens opsigelsesbestemmelser, og USA er udtrådt af traktaten den 13. juli 2002.  I maj 2002 er der indgået en traktat med Rusland om reduktioner af antallet af strategiske atomsprænghoveder over en 10-årig periode. Desuden har Rusland og USA udsendt en  fælles erklæring om en ny strategisk ramme for verdensfreden. Kinas reaktioner på opsigelsen af ABM-traktaten, som Kina ikke var part i, og på missilforsvaret, har været afdæmpede.
 
11. september 2001 har betydet en væsentlig ændring af den sikkerhedspolitiske situation. Risikoen for terror fra terrorgrupper og for visse stater er kommet i fokus, og må tages alvorligt, selvom  det er landsstyrets vurdering at Grønland ikke er et særligt realistisk mål for sådanne terroraktioner. Missilforsvaret i sig selv bidrager næppe negativt til verdensfreden: Det giver næppe anledning til et våbenkapløb  - det tager jo sigte imod nogle stater med en  begrænset, men  farlig kapacitet ¿ og reaktionerne fra stater som Rusland og Kina har som nævnt været afdæmpede. Dette hænger også sammen med, at missilforsvaret ikke er rettet mod Kina eller andre lande med større missilkapacitet, men netop er tænkt som forsvar mod de såkaldte ¿slyngelstater¿ med den begrænsede kapacitet.
 
På den anden side beskytter missilforsvaret ikke imod enkeltstående terroraktioner, hvilket vi fik bevis for den 11. september 2001 og under de terroraktioner, der senere har fundet sted.
 
Siden 1999  har Landsstyret  deltaget i konsultationer om missilforsvaret, som USA har gennemført over for den danske regering, og der er etableret en praksis,  hvorefter Udenrigsministeren samtidig eller næsten samtidig giver  Landsstyreformanden og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg de orienteringer vedr. missilforsvaret, som han fremlægger for Folketingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Folketinget har da også  i en vedtagelse af 3. maj 2001 ¿fremhævet vigtigheden af, at de videre overvejelser om missilforsvaret sker i fortsat tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder for at sikre, at de grønlandske synspunkter inddrages¿.
 
Dette skete senest den 17. december 2002, da det daværende Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt, sammen med Udenrigsminister Per Stig Møller mødtes med USA's Udenrigsminister Colin Powell. Colin Powell udtalte som bekendt ved denne lejlighed, at man fra amerikansk side fandt, at Forsvarsaftalen af 1951 er en tilfredsstillende ramme om forsvarssamarbejdet. Samtidig anerkendte han, at der er sket ændringer i Grønlands statsretlige status siden forsvarsaftalens indgåelse, hvorfor det nu er naturligt, at Grønland inddrages som part.
Det må naturligvis fastholdes som et ufravigeligt krav, at den danske regering fortsat lever op til tilsagnet om denne tætte dialog.
 
Efter Landsstyrets opfattelse er de generelle betingelser i erklæringen af 18. november 1999 opfyldt, hvis den danske regering fortsat lever op til tilsagnet om tæt dialog, således at Landsstyret kan deltage i de eventuelle videre drøftelser om opgradering af Thule-radaren.
 
Vi må derfor derudover debattere de mere konkrete spørgsmål, der er knyttet til missilforsvaret:
 
1. Miljø.
 
Påvirker opgraderingen miljøet negativt?
 
De amerikanske planer omfatter som bekendt alene en opgradering af de allerede eksisterende computere i radaren. Der bliver altså ikke tale om nybyggeri, og heller ikke om opstilling af missiler på grønlandsk jord. Ud fra det oplyste må vi derfor konkludere, at opgraderingen ikke vil medføre nogen påvirkning af miljøet.
 
2.Risici for den grønlandske befolkning
 
Er der risiko for at Grønland  - specielt  Thule-området - bliver bombemål, fordi Thule-radaren  bliver et led i  missilforsvaret?
 
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har stillet dette spørgsmål til Udenrigsministeren. I besvarelsen hedder det, og jeg citerer ¿Det er højst usandsynligt, at nogle af de stater, hvorfra missiltruslen udgår, vil bruge deres begrænsede missilbeholdning til at ramme Thule-basen. Missiler er for disse stater terrorvåben, som skal bruges til at true med eller anrette størst mulig menneskelig og materiel skade. Det siger sig selv, at de økonomiske centre med høje befolkningskoncentrationer i Nordamerika og Europa vil være væsentligt mere oplagte mål end Grønland.¿.
 
Er de risiko for, at der falder affaldsstoffer ned i Grønland hvis en raket uskadeliggøres over Grønland?
 
Af de ekspertvurderinger, vi har fået, fremgår det, at der ikke er grundlag for at frygte dette. Hvis et missil på vej mod USA bliver ramt mens det passerer over Grønland, vil det være så langt ude i rummet, at evt. affaldsstoffer vil brænde op i atmosfæren.
 
Accept af opgraderingen vil betyde, at basen fortsat opretholdes og at der fortsat vil være en positiv økonomisk indvirkning på det grønlandske samfund herfra.  Et nej vil formentlig ikke betyde, at USA lukker basen med kort frist, men det kan ikke undgås, at USA må overveje om basen fortsat skal prioriteres. Det kan oplyses, at den anslåede totale økonomiske indvirkning, omfattende skatteindtægter og afgifter i dag udgør  ca. 110 mio. kr. om året. Hertil kommer værdien af afledte virkninger, f.eks. det omfattende lærlingeuddannelsesprogram på basen. 
 
4. Bidrag til den fælles sikkerhed
 
Grønland har ydet et bidrag til  Grønlands, Rigsfællesskabets og NATOs sikkerhed via Thule-basen. En  opgradering af Thule-radaren vil betyde, at et sådant bidrag videreføres. Til forskel fra tidligere har vi nu mulighed for at sige ja eller nej hertil. Og Vil vi så benytte denne lejlighed?
 
Efter Landsstyrets opfattelse bør dette spørgsmål ses i et vidt perspektiv. Vi befinder os i en proces frem mod selvstyre, og de afgørelser, vi træffer nu, vil også have betydning for et selvstyrende Grønlands fremtid.  Vort land er et fredens land, og det ønsker vi alle, at det skal forblive. Men Landsstyrets opgave er, ud fra en realistisk vurdering af forholdene og vore handlemuligheder, at træffe de beslutninger og søge de veje, der såvel på kort som på langt sigt kan garantere Grønlands sikkerhed. Vi er på godt og ondt en del af verdenssamfundet, og hvis vi ønsker støtte og samarbejde i Rigsfællesskabet og med andre venner og allierede, herunder NATO, så må vi også yde bidrag. 
 
5.  Konsekvenserne af et nej
 
Hvis Landstinget siger nej, må den danske regering overveje, om forholdet til Grønland er vigtigere end forholdet til USA, og i givet fald om den kan få flertal i Folketinget til at gennemføre en beslutning uden om Grønland.  Det vil naturligvis være regeringens problem og afgørelse.   Hvidbogen antyder hvad den danske regering vil vælge, såvel at den danske regerings stillingtagen i forbindelse med Irak-krigen må tages som et udtryk for en generel velvilje overfor amerikanske ønsker.
 
Vi må overveje, om  vi har interesser i, at den danske regering træffer en afgørelse af betydning for Grønland, men uden grønlandsk deltagelse, eller om vi vil have større interesse i at sikre, at vi får indflydelse på de sikkerhedspolitiske aktiviteter ¿ som opgraderingen ¿ der vedrører vores land.
 
Historisk er der mange følelser knyttet til den amerikanske tilstedeværelse i vort land. Den amerikanske tilstedeværelse under 2. verdenskrig sikrede, at Grønland ikke blev direkte inddraget i krigen og at forsyningerne opretholdtes. Kontakten med amerikanerne satte en stopper for den lukkethed i forhold til omverdenen, som prægede kolonitiden. Specielt blandt vores ældre medborgere er der mange, som nærer taknemmelighed overfor USA på denne baggrund. Men der er også mørke kapitler i historien om forholdet mellem Grønland og USA, specielt når det drejer sig om Thule. Amerikanske og danske dispositioner er sket hen over hovedet på og uden hensyntagen til den grønlandske befolkning.
 
Tvangsflytningen i 1953, som havde så alvorlige konsekvenser for den lokale befolkning - Inughuitterne, begivenhederne omkring flystyrtet i 1968 og afsløringen af den danske regerings dobbeltspil omkring atompolitikken er alt sammen eksempler på en helt utilstedelig tilsidesættelse af grønlandske interesser. Det må aldrig ske igen. Det må være en ufravigelig betingelse fra grønlandsk side, at vi gennem bindende aftaler sikres indflydelse på og medansvar for de dispositioner, der træffes i forbindelse med den amerikanske tilstedeværelse.
 
Den  geografiske udstrækning og karakteren af vores land betyder, at vi stort set ikke har været direkte berørt af krig. De forhold, som USA vil beskytte sig imod, forekommer os meget fjerne og science fiction-agtige. 11. september og tiden derefter har imidlertid  vist, at terror og trusler fra visse stater er reelle.
 
Der skal foretages en samlet vurdering af de nævnte generelle betingelser og særlige forhold. Det er Landsstyrets ufravigelige betingelse for et ja, at der arbejdes på en genforhandling og modernisering af forsvarsaftalen snarest muligt så det kan afsluttes på en for Grønland tilfredsstillende måde.
 
Under debatten om Udenrigspolitisk Redegørelse udtalte jeg, at jeg tillægger det stor betydning, at et enigt Landsting står bag den beslutning, der træffes. Denne sag er af så stor betydning, og har så vidtgående konsekvenser, at vi må stræbe efter at finde en løsning, som alle kan tilslutte sig. Landsstyret ser derfor frem til en beslutning, hvor alle er med. Og med disse bemærkninger ser jeg derfor frem til en god og konstruktiv debat. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Jeg har følgende bemærkninger på vegne af Siumut vedrørende redegørelsen om Missilforsvar.
 
Da vi tidligere har fremsat vores synspunkter vedrørende missilforsvaret, og forsvarsaftalen har vi besluttet os til ikke gentage alle disse synspunkter. Men vil bruge denne lejlighed til at gøre status og redegøre for vores formåls synspunkter.
 
Vi mener, at Landsstyreformandens redegørelse vedrørende missilforsvaret er positivt, vi vil ikke kom ind på nærmere på de enkelte punkter, fordi vi mener, at vi her under debatten skal have samme formål her i Tinget.
 
Vi skal dog allerede på nuværende tidspunkt bemærke, at Landsstyrets og Landstingets velvilje behandling af sagen er glædeligt, spørgsmålet er så væsentligt, at vi som grønlændere må have samme standpunkt altså efter Siumuts vurdering. Og det er vores håb, at vi fortsætter vores samarbejde i det fælles udvalg der er nedsat, idet Siumut har viljen til at fortsætte disse drøftelser.
 
Det er også en glæde for os, at befolkningen her i Grønland har fået en vis information om sagen, lad os lige kikke på, det forløb der har været i den senere tid.
 
En pjece blev uddelt til samtlige husstande for ikke så længe ide, som en vellykket information. I begyndelsen af marts drøftede vi her i Landstinget redegørelsen vedrørende udenrigspolitikken. I sidste uge var jeg i Qaanaaq sammen med de forskellige partier i Folketinget og i Landstinget. Og der blev holdt møde med Qaanaaq kommunalbestyrelse, og hvor man også besøgte radaranlægget i Pituffik ¿ Thule Air Base. Og i forgås var der en offentlig høring som e vellykket, som er udsendt i radioen og tv for hele Grønland. Vi skal til at drøfte sagen igen her i dag, og i aften vil der i tv og radio grønlandsk panel diskussion med deltagelse fra forskellige partier, og ikke mindst vil befolkningen have mulighed for at fremsætte spørgsmål. Og i morgen vil der være en dansklignende udsendelse.
 
Hvis vi især kikker på alle disse tiltag, så finder vi i Siumut, at vi har en meget grundlæggende mulighed for, at give hinanden informationer. Derfor mener vil, at vi må tage det næste skridt, fordi det er helt sikkert, at vi bliver stærkere, hvis vi står sammen.
 
Men hensyn til det videre skridt er det væsentligt, at allerede nu at sige det fra Siumut, at vi går ind for vores medlemskab af NATO, også fordi Siumut anser USA som en ven og en allieret. Og på baggrund af dette har vi følgende vurdering fra Siumut.
 
Vi skal fastholde, at Thule Air Base og radaren skal bruges som defensivt middel. Under høringen i Katuaq forleden dag konstaterede vi, at samtlige partier i Danmark har forståelse for, at man ikke kan tage en beslutning ovenover det grønlandske samfund her. Dette er rigtigt, og det rigtigt, og det skal også gælde for samtlige andre spørgsmål der vedrører Grønland.
 
At når Grønland er på dagsordenen i hver henseende, så skal Grønland være med, og hvis der skal indgås aftaler, så skal Grønland også være medunderskriver. Vi konstaterer, at de oprindelige mål, nemlig at Grønland og Danmark skal være sammen om det næste skridt, og at det er det ønske, og vi skal fastholde denne holdning. Og Grønlands vedvarende krav i snart mange år, at den gamle forsvarsaftale skal erstattes med en moderne og tidssvarende aftale, og det er stadigt et krav, konstaterer vi også. Og vi kan heller ikke i den sammenhæng komme uden om, at vi må også sætte en dato for denne beslutning.
 
Det er derfor, at vi ønsker, at der skal indgås en fælles aftale, en grundlæggende fælles aftale, det skal være vores Landsstyret første arbejdsopgave. Hvis der ikke indgås en sådan en fælles aftale, så mener vi i Siumut, at det ikke er på tide en beslutning, men når denne fælles aftale bliver indgået og underskrevet, så kan man efterfølgende komme videre til de næste emner og snakke om det. Det er klar til fra Siumut.
 
Vi vil ikke undlade fra Siumuts side, at henvise til det forslag til en hovedaftale, der er udarbejdet, og henvise denne til vores folketingsmedlemmer. Vi vil fra Siumut henstille, at vi her i Tinget i dag bliver enige om, at Landsstyret og Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg arbejde sammen, og gennemfører sådan et arbejde på vegne af Landstinget.
 
Vi har tillid til vores Landsstyre og udvalget, fordi de har bemyndigelse til at tage en beslutning på vegne af samfundet, og derfor henstiller vi at sagen går videre i den foreliggende form.
 
Med disse bemærkninger fra Siumut har vi taget vores standpunkter vedrørende redegørelsen om missilforsvaret, og vi glæder os til at være med i arbejdet i fremtiden, og man skal heller ikke være i tvivl om, at Siumut vil være med og ansvarlig i forbindelse med bearbejdelsen af dette spørgsmål.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi takker for Landsstyreformandens redegørelse om missilskjoldsprojektet.
 
Dagen  i dag den 9,. April den dag i Danmark i 1940 blev besat af tyske tropper, og de mørke år med undertrykkelse og utryghed startede, og endte først med udgangen af 2. verdenskrig i 1945. Forbindelsen mellem Grønland og Danmark blev afbrudt dengang, og USA overtog forsyningen og beskyttelsen af Grønland, som efterfølgende medførte at ambassadør Kaufmann og USA underskrev den første aftale vedrørende Grønland. I dag er Tyskland vores allierede i dette spørgsmål, murene er faldet, og vi lever i en fundamentalt anderledes verden.
 
Vi er i opstarten af afdækningen af og debatten om det amerikanske missilskjoldsprojekt. En afdækning og en debat der skal bane vejen for vores stillingtagen og for en tilfredsstillende løsning og aftale vedrørende vores krav.
 
Det vi  i dag kort sagt skal tage stilling til er; hvad vi mener om Missilskjoldet, hvilket svar vi vil give m.h.t. anmodningen om brug af Thule-radaren og endelig, hvad vi skal gøre for at få kravet om en aftale til erstatning af den dansk-amerikanske aftale igennem.
 
Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Landsstyret i redegørelsen hverken  kommer med en konkret indstilling eller anbefalinger overfor Landstinget. Det mener vi både er klogt og passende. Der hersker stadig stor tvivl om, og der er endnu mange uafklarede spørgsmål.
 
Vi går en omfattende debat i møde i de kommende dage og uger. De offentlige høringer blev startet op med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs offentlige møde i Qaanaaq lørdag den 6. april, og fortsatte med det offentlige møde i Katuaq forleden dag, og i dag drøfter vi Landsstyrets redegørelse. I aften og i morgen kører høringerne videre via KNR, og det næste bliver høringen på Christiansborg den 23. april, og endelig den sidste planlagte debat i denne debat, forespørgselsdebatten  i Folketinget den 29. april.
 
I kraft af den begrænsede tid der er til rådighed for en endelig stillingtagen må alle muligheder for indsamling af informationer og til grundige overvejelser udnyttes fuldt ud. Vi skal med andre ord udnytte tiden til at tage stilling på et fuldstændigt grundlag som muligt. Vi har påtages os et stort ansvar, og ikke alene i forhold til os, men også i forhold til den øvrige verden, et ansvar der forpligter os til at søge de bedst mulige svar.
 
Under høringen i Katuaq udtrykte de danske regeringspartier deres klare ja til brugen af Thule-radaren i forbindelse med Missilskjoldet. Dansk Folkeparti har åbenbart ikke anset det som en nødvendighed at deltage i høringen, anset at det er Dansk Folkeparti, der leverer det nødvendige flertal til regeringen. Man kan også sige, at det er unødvendigt for Dansk Folkeparti at høre grønlandske synspunkter, fordi de allerede har taget en stilling, og endsige lade sig påvirke af de grønlandske synspunkter.
 
Vi må derfor bevare vores stærkest mulige position ved at fastholde landstingspartiernes enighed og sammenhold. Vi må fastholde befolkningen sammenhold, og endelig må vi udfolde al vores energi, for at Grønland og Danmark kan danne fælles front for at fremme grønlandske synspunkter overfor USA.
 
Der er flere endnu ubesvarede spørgsmål. F.eks. har vi endnu ikke afklaret, om Grønland kan blive beskyttet af Missilskjoldet, eller om Thule-befolkningen bliver udsat for endnu større risiko. Ifølge briefingen fra USA¿s ambassade i København er det en teoretisk mulighed for, at Grønland med tiden måske kan blive omfattet af missilskjoldet ¿ man skal ikke være blind for, at Missilskjoldet jo først og sidst er et projekt der er opfundet, for at USA kan beskytte sig mod eventuelle fremtidige fjenders eventuelle nye fremtidige våben.
 
Der er i sandhed meget at afdække endnu, Et af de centrale emner under høringen i Katuaq forleden var, hvordan Kina stiller sig i forhold til Missilskjoldet, og hvordan Kina vil reagere på Missilskjoldet de kommende år. En kort vision af de indkaldte eksperters vurdering er, at Kina ikke skal tillægges den store betydning, og at Kina ikke udgør nogen faktor i forhold til Thule-radarens sikkerhed.
 
Denne holdning stemmer ganske overens med den danske regerings Hvidbog. Hvidbogen er blevet kritiseret massivt fra alle sider også fra Grønlands side. Inuit Ataqatigiit mener også, at Hvidbogen er helt utilstrækkelig at basere en holdningstilkendegivelse på. En lang række internationale eksperter har udgivet analyser om missilskjoldsprojektet, og i disse grupper finder man ganske andre konklusioner end dem, der er i den danske regerings Hvidbog.
 
Med hensyn tl Kina position sagde USA¿s forhenværende præsiden og nobelprismodtager Jimmy Carter i en tale på Standford University i maj 2002 bl.a. , at Missilskjoldet selvfølgelig er rettet mod Kina, og at kineserne er fuldstændigt klar over dette. Vi skal jo huske på i den anledning, at Kina i disse år er inde i en rivende økonomisk udvikling, og at Kina ikke vil finde sig i en underdanig rolle i forhold tl USA, hvilket igen kan føre til et nyt rustningskapløb. Andre lande som blandt andet anses som trusler for USA, de såkaldte slyngelstater er også uhyre opmærksomme på dette forhold, og deres dispositioner vil være påvirket af Kinas disposition.
 
Også ifølge Pentagons egne rapporter understreges Kina¿s betydning i forhold til udviklingen af Missilskjoldet, og det antydes endda, at våbenkapløbet allerede nu er skudt i gang.
 
Vi fremhæver disse forhold for at understrege, at det er lagt fra tilstrækkelig at basere meningsdannelsen alene på den danske regerings Hvidbog, og at der er mange andre vurderinger af Missilskjoldets konsekvenser.
 
Missilskjoldsprojektet er i sin spæde fase, ifølge amerikanernes nuværende skitser vil Missilskjoldet blive udviklet og udvidet, og det må derfor antages at spørgsmålet om brugen af Grønland, i de kommende år vil blive aktualiseret igen, og igen ¿ hvis vi da bliver spurgt igen. Det man kan være sikker på er, at Missilskjoldet er det første skridt mod en militarisering af det ydre rum.
 
Inuit Ataqatigiit kan ikke være med til at Grønland en gang til stilles til rådighed i ubegrænset tid, og vi kan og vil ikke medvirke til at bane vejen for, at USA bliver en eneherskende global stormagt. Men vi medvirker meget gerne i et internationalt samarbejde for global fred.
 
Grønlandske og danske embedsmænd er stadig i gang med et analyse arbejde, hvor mulige ændringer i forsvarsaftalen afdækkes. Dette arbejde skal danne baggrund for forhandlingerne mellem Landsstyret og den danske regering, og under dagens debat her, skal Landstinget give pejlemærker for Landsstyrets kurs i de kommende forhandlinger.
 
Landsstyreformanden lover at forelægge forhandlingsoplægget for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, og at et eventuelt forhandlingsresultat vil blive forelagt udvalget til godkendelse.
 
Inuit Ataqatigiit mener, at vi her ikke skal udelukke muligheden for, at Landstinget indkaldes ekstraordinært med henblik på godkendelse af et eventuelt forhandlingsresultat,. Det er som sagt en meget alvorlig sag, som vi sal tage stilling til ¿ det er den vigtigste sag siden Hjemmestyrets indførelse.
 
Inuit Ataqatigiit fastholder kravet om en ny forsvarsaftale. Aftalen af 1951 er på ingen måde tilpasset dagen i dag. Aftalen af 1951 er hovedårsagen til en masse skæbnesvangre konflikter. Aftalen af 1951 er indgået suverænt af ambassadør Kaufmann ¿ den danske regerings modsatte sig endda aftalen ¿ for derefter af hemmeligholde den for Folketinget. Aftalen er pinlig og må erstattes med en ny.
 
1951-aftalen har haft stor indflydelse på interne grønlandske politiske forhold. Der har været store opgør i Landstinget, Landsstyret er brudt sammen som følge af konflikterne, og vi har afholdt utidige Landstingsvalg på grund af 1951-aftalen. Kort sagt passer en aftale fra kolonitiden overhovedet ikke til dagens Grønland ¿ den kan ikke bruges i grønlandsk politik.
 
Grundlaget i de kommende forhandlinger må være, at de allierede partier  gensidig forståelse og respekt forhandler for at nå frem til ordninger, hvor man samarbejder i respekt for hinanden som folk og nationer.
 
Accepterer vi tillægsaftaler til den eksisterende forsvarsaftale, vil vi samtidig selv underskrive på en aftale fra kolonitiden, en aftale som vil binde os i evigheder, og det il være totalt uacceptabelt.
 
Landsstyreformanden har gentagne gange understreget de grønlandske krav, og derfor stoler Inuit Ataqatigiit fuldt og fast på, at vores gensidige forsikringer under de mange debatter også holder i dag. Landsstyreformanden vil have Inuit Ataqatigiits fulde opbakning under forhandlinger af disse ufravigelige krav.
 
I dag skal vi huske på, at vi skal udtrykke vores holdninger i forvisning om, at vi gør det uden at være presset til bestemte holdninger, uden frygt og uden at være forbeholdt relevante oplysninger.
 
Vi skal huske på, at det netop i disse dage er 50 år siden, at Inuighuit blev tvangsforflyttet. Vi skal huske på, at folk fik sølle 3 dage til at flygte fra deres bygd. Vi skal huske på, at vi ikke vil underlægges samme tvang. Vi skal huske på, at krig ikke er vejen til fred, men bekæmpelse af fattigdom i verden er den bedste vej til global fred.
 
Inuit Ataqatigiit mener ikke, at vi i dag har grundlag til at sige ja til noget som helst. Vi siger  i dag nej til Missilskjoldet, fordi vi ikke er blevet givet andre muligheder. Til sidst skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit ved afslutningen af denne debat vil fremsætte et forslag til fællesudtalelse overfor Landstinget, og hvis man synes det er nødvendigt, at fremlægge forslag herom.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.
 
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Tak. De dage, hvor Danmark og USA indgår aftaler hen over hovedet på Grønland er omme.
 
Atassut er af den opfattelse, at det faktum, at vi som samfund trods tidsnød har fået mulighed for i fællesskab at være med til at vurdere og stille spørgsmål og til sidst være med til at træffe beslutningen viser, at vi som samfund er gået ind i nye tider.
 
Dette skridt fra Danmarks side, som viser vilje, tillid og samarbejdslyst pådrager os, det grønlandske samfund et ansvar. Videre giver det os ansvar til seriøst at behandle disse udfordrende og omfangsrige sager, og ikke mindst til at give kvalificeret indflydelse.
Denne praksis har vi som samfund grund til at være glade og tilfredse med, mener Atassut. Det er jo i øvrigt første gang, at vi i den grad får mulighed for at gøre vores indflydelse gældende for at forsvare vore interesser som verdensborgere.
 
Det er derfor yderst vigtigt, at vi som samfund passer meget på ikke at lade den mulighed smuldre væk fra vore hænder. Det er jo et faktum, at andre lige så vigtige spørgsmål vil blive genstand for behandling når nærværende spørgsmål er afsluttet.
 
At vi får henvendelse vedrørende missilskjoldet må derfor betragtes som en prøvelse for os som samfund. Atassut er ikke i tvivl om, at verdenssamfundet nøje ser på vores behandling af nærværende sag.
 
Vi er som bekendt i fuld gang med at debattere henvendelsen både i Danmark og Grønland, og dette spørgsmål viser med al tydelighed, hvor hurtig udviklingen er, idet der jo er sket mangt og meget siden Landsstyreformanden på vegne af Landsstyret fremlagde Udenrigspolitisk Redegørelse, hvor Landsstyret primært fokuserede samme spørgsmål - bare for en lille måneds tid siden.
 
Som følge af Udenrigsministerens fremlæggelse af redegørelsen, er ønsket om uddybning af en række spørgsmål fra et enigt Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg nu blevet indfriet.
 
Der er allerede nu udgivet en informationsavis om emnet til samtlige borgere i landet. Landsstyreformanden og Udenrigsministeren har været både i Qaanaaq og Pituffik.
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg har arrangeret borgermøde i Qaanaaq. Som følge af det har udvalget sammen med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn samt Sikkerhedsudvalget holdt møde med kommunalbestyrelsen i Qaanaaq. Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg, Folketingets Udenrigspolitiske Nævn samt Folketingets Sikkerhedsudvalg og har fået udleveret informationsmaterialer vedrørende radaranlægget i Pituffik. Amerikanerne har overfor nævnte udvalg/nævn arrangeret briefing vedrørende opgradering af radaranlægget.
 
Den netop veloverståede landsomfattende høring afstedkom mange nyttige oplysninger, og ikke mindst blev flere vigtige spørgsmål underbygget.
 
Det sidste nye er så, at amerikanerne nu er klar til at genforhandle forsvarsaftalen fra 1951.
Den næste høring vil foregå den 23. april i København. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Atassut fortsat vil sidde med i behandlingen af nærværende sag for at finde det mest kvalificerede svar på vegne af det grønlandske samfund. På baggrund af forøgelsen af viden omkring de positive og negative sider af sagen, er Atassut indstillet på sammen med danskerne at deltage ansvarsfuldt for at finde det mest egnede svar.
 
Atassut er glad for, at den danske regering har vist vilje til ikke at handle hen over hovet på Landsstyret i udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der har nær relation til Grønland.
 
Atassut vurderer, at denne praksis vil danne præcedens for ansvarlig samarbejde i Rigsfællesskabets navn fremover. Denne praksis viser med al tydelighed, at den danske regering har viljen til at indhente markante synspunkter fra grønlandske politikere og samfundet generelt i beslutningsprocessen omkring udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der har relationer til vort land, og det til trods for, at vi umiddelbart ikke har kompetencen.
 
Atassut har konstateret, at andre er tilbøjelige til at sætte spørgsmålstegn ved længden af fristen for svar, og at der oveni i købet er tale om, at der skal arbejdes for udskydelse af fristen.
 
Atassut er ikke indstillet på at være med blandt andet på grund af følgende:
 
For det første: Amerikanerne har, til trods for, at de med forsvarsaftalen fra 1951 i hånden kunne have påbegyndt opgraderingen af Missilskjoldet, rettet en venlig henvendelse for at få en tilladelse. Hvis dette skridt skal blive kutyme, må vi være ansvarsbevidste og vise, at vi har evnen til at arbejde indenfor tidsfristen.
 
For det andet: Hvis vi med tvivlsspørgsmål skal forhale danskernes invitation til ansvarsfuld deltagelse, skal der ikke herske nogen tvivl om, at denne praksis vil blive betragtet som manglende vilje til at tage ansvar i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der har relation til vort land. Atassut er enig i den betragtning, at vi gennem den igangværende konstruktive dialog i fællesskab kan komme overens med hinanden omkring tvivlsspørgsmål.
 
Det er derfor nødvendigt, at vi på baggrund af de realistiske forhold underbygger tvivlsspørgsmål, og giver svar indenfor den givne tidsfrist. Vi har ikke politisk eller på anden vis råd til at vildlede borgerne med gisninger i denne sag.
 
Når det er sagt, så vil Atassut udtale tilfredshed med Landsstyrets redegørelse om missilskjold og skal i øvrigt tilkendegive vores fulde støtte.
 
Landsstyret har ret, når de siger, at vort land er fredens land og at vi alle ønsker, at dette fortsætter. Men de gør samtidig opmærksom på, at vi såfremt vi som verdensborgere og som en del af rigsfællesskabet fortsat ønsker samarbejde og at få støtte fra venner og andre allierede, ikke mindst fra NATO, så må vi også selv være indstillet på at arbejde med i sikkerhedsmæssige spørgsmål.
 
Før henvendelse om Missilskjoldet har de skiftende Landsstyrer samt udenrigs- og Sikkerhedsudvalg med mellemrum under debatter efterlyst meninger og svar om Missilskjoldet, trods det faktum, at der ikke foreligger nogen henvendelse. Vi føler derfor i Atassut, at disse tidligere tilkendegivelser må være med til at danne tungtvejende grundlag for den videre behandling.
 
Udover informationen til borgerne, glæder Atassut sig til den sidste høring som vil foregå den 23. april i København.
 
Det er blevet vurderet, at debat er overflødig, da der foreligger en forhåndsbeslutning. Atassut deler ikke denne opfattelse. Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at Atassut vil deltage til det sidste i debatten for at finde svar i dette meget væsentlige spørgsmål. Atassut er heller ikke i tvivl om, at det er i den danske regerings interesse at give mest mulig kvalificeret svar sammen med os.
 
Atassut er heller ikke i tvivl om, at danskerne fortsat vil have interesse i at involvere os i andre Grønlandsrelaterede udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål efter samarbejdet i nærværende spørgsmål er overstået.
 
Atassut er helt klar over, at  hvis den af amerikanerne viste vilje til samarbejde skal have positive konsekvenser for såvel grønlænderne og verdenssamfundet generelt, så er det yderst vigtigt for grønlænderne at vide, at denne store mulighed i form af en håndsrækning for nærmere dialog fra en stormagt vil blive elimineret for evigt, hvis vi hårdnakket fastholder et nej.
 
Det betyder naturligvis ikke, at Atassut er indstillet på at sige ja til alting. Atassut finder det dog vigtigt, at vi på baggrund af de faktiske forhold med omhu tager skridtene.
 
Forinden Landsstyret eventuelt giver deres positive tilkendegivelse til henvendelsen, skal Atassut ønske, at nedennævnte forhold bliver sikret:
 
For det første: At Grønland, Danmark og USA skriver under på en principaftale om at forsvarsaftalen af 1951 hurtigst muligt bliver genforhandlet med fuld grønlandsk deltagelse, og at det sikres på forhånd, at aftalen bliver underskrevet både af os og de andre.
 
For det andet: At der bliver udarbejdet en principiel aftale med den danske regering om, at Grønland og Danmark er ligeværdige parter i spørgsmål, der har relation til Grønland.
 
For det tredje: At Landsstyret i forbindelse med godkendelse skal kræve, at det bliver præciseret, at godkendelse alene vedrører henvendelse vedrørende Missilskjold for at sikre, at Grønland og Danmark giver samlet samtykke i fremtidige moderniseringer og opgraderinger.
 
For det fjerde: At Grønland og Danmark i forbindelse med deres positive tilkendegivelse overfor USA gør USA opmærksom på, at såfremt godkendelsen foranlediger tendens til våbenkapløb, så skal USA med alle forhåndsværende midler være foregangsmand for at sikre, at eventuel fremtidig våbenkapløb bliver elimineret.
 
For det femte: At Landsstyret skal arbejde for, at Qaanaaq-borgerne får større gavn af deres naboskab med det amerikanske militæranlæg.
 
Hvis disse krav kan opfyldes, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at Atassut vil være indstillet på at støtte Grønlands og Danmarks positive tilkendegivelse til henvendelsen. Men vi skal dog fra Atassut gøre opmærksom på, at vi fortsat betragter den forestående høring og de efterfølgende samtaler som yderst vigtige, og at vi naturligvis ikke påregner, at svar vil blive givet allerede i dag. Og her skal vi heller ej glemme, at vort land og Danmark jo skal give svar i fællesskab.
 
Med disse bemærkninger tager Atassut Landsstyrets velargumenterende redegørelse til efterretning.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Og den næste taler Per Berthelsen, Demokraterne.
 
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer til USA¿s anmodning om, at opgradere Thule-radaren til missilforsvarssystemet.
 
Selvom spørgsmålet er ganske enkelt, så er det et spørgsmål man ikke umiddelbart kan svare enten ja eller nej. Det er et kompliceret spørgsmål, da det vil komme til at berøre så mange mennesker og verden i almindelighed, og ikke mindst i vores land, hvor vi skal tage stilling til projektets økonomiske aspekter, miljømæssige spekter, sikkerhedsmæssige aspekter og i særdeleshed, hvordan det vil komme til at berøre Thule-beboernes sikkerhed, hvis de får en opgraderet Thule-radar som nabo.
 
Derfor har jeg for en overskuelighedsskyld valgt at inddele mit ordførerindlæg i afsnit, og afslutningsvis vil jeg komme ind på en konklusion.
 
Indledningsvis vil jeg fremkomme med nogle overvejelser om, hvordan forløbet i relation til missilskjoldet har været. En af venstrefløjens ofte benyttede argumenter i missilskjoldsdebatten er, at hverken USA i almindelighed eller Danmark i særdeleshed lytter til Grønlands ønsker ¿ de handler hen over hovedet på os, og tager ikke hensyn til vores synspunkter. Der tænkes der særligt på vores fælles ønske om at få revideret forsvarsaftalen af 1951.
 
Efter Demokraternes mening er det en tvivlsom fremstilling af sagen. Det er da korrekt, at vi ikke har fået vores ønsker opfyldt indtil videre. Men hvor mange af os her i landstingssalen havde egentligt forventet, at det vil gå så gnidningsfrit, men havde egentligt forrentet, at USA kvit og frit vil ophæve en aftale som er særdeles favorabel over for dem.
 
Men forsvarsaftalen af 1951 i hånden kan de faktisk foretage en opgradering af Thule-radaren uden at spørge os først. De har jo juraen på deres side. Men det gjorde de faktisk ikke, USA har faktisk anmodet Danmark og Grønland om at få lov til at anvende Thule-radaren i missilforsvaret. Derudover har USA Udenrigsminister Colin Powell overfor Grønland ligeledes fremkommet med en ordning i forhold til vores ønske om at få foretaget ændringer i forsvarsaftalen.  Den sammenhæng vil jeg gerne citere følgende fra forelæggelsesnotatet, hvis det altså kan blive godkendt, Tak. Citat starter ¿Colin Powell sagde blandt andet, at samtidig anerkendte han, at der er sket ændringer i Grønlands statsretslige status siden forsvarsaftalens indgåelse, hvorfor det nu er naturligt, at Grønland inddrages som en part.¿
 
Ovennævnte citater handlinger fra USA¿s side viser, at de ikke er lige glade med Grønlands holdning som venstrefløjen ellers ynder at udlægge det.
 
At USA ikke er enig med os i alt er jo en anden sag. Det er ikke bare det samme, at de ikke vil høre på os. Det samme kan siges om Danmark. Som et af medlemmerne fra Det Udenrigspolitiske Nævn tydeligt fik sagt under høringen i Katuaq efter at have været angrebet for ikke at ville lytte til de grønlandske ønsker, så sagde han, hvorfor tror I, at vi er taget til Grønland for at diskutere dette emne med Jer og den grønlandske befolkning. Det er ikke fordi vi er ligeglade med Jer, vi tager faktisk jeres synspunkter alvorligt. Derudover må I ligeledes forvente at vi også har vores holdning til emnet. Vi skal lære at vende os til, at for de udefrakommende personer og landet ikke er enige med os ikke er ensbetydende med, at de ikke vil lytte til os. Dette lillebrorsyndrom i forhold til andre lande skal vi væk fra, det er ikke særlig konstruktiv. Vi vil blot tabe på det.
 
Et andet reelvant emne som jeg gerne vil fremhæve i denne sammenhæng er mediernes rolle i missilforsvarsdebatten ¿ både den indenlandske og udenlandske presse. Det er vigtigt, at få en så bred og nuanceret debat forinden beslutningen tages, og så spiller medierne naturligvis en vigtig rolle i relation til formidlingen til den brede befolkning. Derfor er det også beklageligt, at medierne i så høj grad vælger konfliktvinklen når de skal formidle dette vigtige emne.
 
Det har den umiddelbare konsekvens, set i en oplysningsøjemed, at behandlingen af Missilskjoldet bliver meget ensidigt, fordi det er kun den ene parts udmeldinger, der i overvejende grad bliver hørt, og det bliver bestemt ikke mindre ensidigt ved, at hovedparten af  interviewerne har karakter af mikrofonholdere. Der mangler ganske enkelt substans i debatten. Konsekvensen bliver endnu større set med grønlandske briller når man læser danske aviser, idet de ligeledes forfølger konflikter i håb om, at de kan lave nogle splittelser imellem Grønland og Danmark.
 
I Politiken den 8. februar kunne man læse i artiklen ¿Thule ¿ Nej til Missilskjold¿, hvori man fik det indtryk at Grønland er imod opgradering af Thule-radaren i almindelighed og Thule-beboerne i særdeleshed. Forinden afviklingen af høringen i Katuaq var jeg en del af den delegation som var i Qaanaaq, for at lytte til deres krav. De var noget mere nuanceret end de udmeldinger som vice-borgmesteren kom med i artiklen. Her fik jeg et andet indtryk af Thule-beboernes krav i forbindelse med opgraderingen. Hvis de fik en form for kompensation, for at acceptere opgraderingen ville de være forstående over for det, det er måske ikke så interessant. En udvikling set med journalisternes øjne, men det vil være en mere nuanceret udvikling i Thule, og dermed for hele diskussionen af Missilskjoldet.
 
Et bliver endnu være når såkaldte uafhængige eksperter misbruger deres ekspertrolle til at fremme egne holdninger bag dækket af dem kaldet ¿analyse¿ . Som eksempel for det er den selvbestaltede sikkerhedsrapporter Jørgen Dragsdal, hans mission i Grønland har kun været,  at kaste grus i maskineriet ved at piske en stemning om, at Grønlands interesser varetages bedst ved at sige nej til amerikanernes tilbud, idet det vil genere Danmark mest muligt. At han i den grad ønsker at fremme egne interesser er decideret usmageligt, i stedet for at forsøge at nuancere debatten.
 
Jeg fremkommer med ovennævnte betragtninger ord i debatten på mange måde er kørt af sporet efter Demokraternes mening. Vi er af den opfattelse, at mere realbetonet og konstruktiv indfaldsvinkel til emner vil have give en mere fornuftbetonet debat omkring dette vigtige emne, og dermed et bedre resultat for Grønland i den sidste ende.
 
Så længe der er toneangivende politikere, som til stadighed bliver ved med at fremkomme med bastante krav om, at acceptere en opgradering og som på samme tid fremkommer med uretfærdige beskyldninger mod USA og Danmark mod det ene og det andet, er Demokraterne bange for, at vi er godt i gang med at male os selv op i et hjørne, end at vi vil opnå et konstruktivt resultat, som er til alles glæde.
 
Som udgangspunkt er Demokraterne skeptisk vedrørende en opgradering af Thule-radaren til missilforsvarssystemet, da der er så mange usikkerhedsmomenter forbundet med projektet. Eksempelvis hvad det vil betyde for den fremtidige globale sikkerhed, hvad det vil betyde for Grønlands sikkerhed. Uanset hvor mange gode svar vi vil få er det kun fremtiden der kan give det eksakte svar.
 
Uanset hvor mange gode svar vi vil er det jo kun fremtiden der kan give det eksakte svar, hvad der vil ske, hvis der sker en opgradering af Thule-radaren. Alle svar vi får fra eksperterne er kun hypoteser, der er ingen der har det eksakte svar.
 
På den anden side må vi også forholde os til de faktiske realiteter. Rent konkret går USA¿s anmodning reelt ud på, at få udskiftet noget gammel software med noget nyt, det svarer lidt i retningen til at vi gerne vil udskifte vores gamle DASH-7 fly med nogle nye og bedre fly. Så på den måde er det ikke en så stor og voldsom forandring der vil ske med Thule-radaren. Det er ikke sådan som det nogle gange er blevet nævnt i debatten, at der skal opstilles missiler på Thule-basen, og det nævner jeg særskilt, fordi journalisterne fik en erkendelse om, at de til stadighed har troet på, at der vil blive opstillet missiler i Grønland. Der er kun tale om, at få udskiftet noget gammel software til noget nyt, og vi skal passe på med ikke at sammenblande tingene.
 
Derudover skal vi til stadighed huske på vores forhandlingsposition, som ikke er ligefrem er særlig gunstigt. Uanset hvad vi vælger at beslutte i relation til Missilskjoldet, så har USA på lovlig vil mulighed for at opgradere Thule-radaren, uden at overtræde hvilken som helst lovgivning. Så hvis vi ønsker at få vores krav igennem, som eksempelvis en ændring af 1951 forsvarsaftalen vil det bedst kunne ske i samarbejde med Danmark. For når Grønland og Danmark står sammen, står vi stærkere overfor USA, og dermed er der større chance for, at vores ønsker vil blive hørt.
 
Vi skal passe på med ikke at puste os alt for meget op, for jeg er bange for, at luften hurtigt vil gå ud af ballonen. Sagt med andre med kunne køreplanen være følgende i henhold til Demokraternes mening.
 
For det første, få en reel og grundig debat omkring Missilskjoldet sammen med befolkningen. Og hermed udforme vores fælles henvendelse til Danmark.
 
Og for det andet, at for at få skabt en god dialog med Danmark, må vi finde ud af hvilke synspunkter vi er enige om, og vi skal væk fra konfliktstrategien.
For det tredje, til sidst at få igangsat fælles forhandlinger med USA ¿ med håb om at det vil bære frugt.
 
Det var Demokraternes holdning til opgradering af Thule-radaren til missilforsvarssystemet, og fra min side så skal jeg også udtale, at jeg mener, at det er fornuftigt, at Landsstyret i deres redegørelse ikke har fremsat nogen stillingtagen som er bindende. Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til redegørelsen.
 
Allerførst skal det belyses at Thule-radaren i alt den tid den har eksisteret må siges, at have haft yderst væsentlig betydning for Amerikas forsvar. Den verdensomspændende terror samt terroren mod USA den 11. september 2001 har helt sikkert haft indflydelse på USA¿s henvendelse i 2002 om ønske om opgradering af radaranlægget i Thule.
 
Det kan dog konstateres, at det alene ikke er tilfældet, idet der allerede i 1999 er kommet en henvendelse fra USA om Thule-radaren. På baggrund af daværende henvendelse har Landsstyret i deres var gjort opmærksom på, at henvendelsen ikke vil blive modtaget positivt, hvis dette bliver til fare for verdensfreden.
 
Jeg er af den opfattelse, at denne grundholdning som minimum skal fastholdes, idet Kandidatforbundet på ingen måde vil kunne acceptere, at opgraderingen på nogen måde får negativ indflydelse på herboendes sikkerhed. Jeg er af den opfattelse, at denne holdning skal være fundament i denne nærværende sag.
 
Trods det kan det dog også konstateres at USA og Rusland har indgået en nedrustningsaftale omkring atomare våben. Og ud fra det jeg har kunne konstatere, har USA haft en positiv holdning til denne.
 
Men trods dette har USA også rettet en henvendelse til Danmark den 17. december 2002, angående opgraderingen af  Thule-radaren, det kan derfor være svært at forstå USA¿s hensigter, da det på den ene side er villig til at arbejde for nedrustning, men på den anden side er indstillet på at opgradere radaranlægget i Thule. Man må derfor stille spørgsmålstegn ved om USA med deres planer ikke omgår sin aftale med Rusland om nedrustning.
 
Vi må derfor på baggrund af urolighederne omkring i verden, nogle med krig som konsekvens kræve både fra USA og Danmark, at de giver os korrekte og klare informationer om hvilke konkrete planer de har, idet vi på baggrund af det vi kan høre må konstatere, at USA fastholder opgraderingen af Thule-radaren, og at danskerne uden først at konferere med os grønlændere på forhånd har givet deres positive tilkendegivelse til projektet, og det selvom Udenrigsministeren under sit besøg har afvist dette. I det vi jo er bekendt med, at den tidligere danske Statsminister i al hemmelighed har givet amerikanerne lov til at have atomare våben på vores land.
 
Jeg må derfor på vegne af Kandidatforbundet stille spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan stole på danskerne og amerikanerne når det drejer sig om radar og militæranlægget i Pituffik ?
Der er ingen vej udenom, at hvis danskerne ikke vil høre os. Det er jo et faktum, at de danske repræsentanter under høringen i Katuaq den 7. april var ude af stand til at give kvalificeret svar på for samfundet meget væsentlige spørgsmål.
 
Vi må også stille spørgsmålstegn ved, om danskerne overhovedet er indstillet på at give USA afslag på henvendelsen. De danske regeringspartiers repræsentanter virkede jo meget forhåndindtagede under høringen. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet alvorligt kræve overfor Landsstyret, at de påbegynder forhandlingerne med den danske regering, det blev meddelt, at høringen i Danmark sker den 23. april, og at der vil være folketingsdebat om emnet den 29. april. Derfor må Landsstyret reagere hurtigst muligt.
 
Der blev under høringen blandt sagt, at USA allerede har så vidt rækkende beføjelser, at amerikanerne kan opgradere deres radaranlæg også selvom Danmark har sagt nej. Vi skal derfor fra Kandidatforbundets kræve, at Landsstyret med udgangspunkt i kravet om opsigelse af forsvarsaftalen som Grønland aldrig har haft indflydelse på, retter henvendelse til den danske stat.
 
Det kan umuligt passe, at et folk ikke har noget at skulle have sagt i deres eget land. Det er for dårligt og kan på ingen måde accepteres. Det er jo en kendsgerning at radaranlægget i Pituffik vil være styreværktøj for de 10 altødelæggende mikssiler der bliver opstillet i Alaska. At opstillingen i Alaska allerede er opstartet kan konstateres i redegørelsen, og at man påregner færdiggørelsen til næste år ifølge redegørelsen.
 
Det er klart, at amerikanerne selv skal have lov til at foretage disse dispositioner, men det må være slut bare at blive ved med at acceptere amerikanernes tiltag uden vores accept. Det er jo et faktum, at hvis radaranlægget bliver opgraderet, så vil den største del af styringen af missilforsvaret ske fra Pituffik. Vi har derfor  i Grønland grund til at være skeptiske, idet det jo er sandsynligt, at styringssystemet i Pituffik vil være en af de allerførste mål ved en eventuelt angreb, og hvem er det så som bliver ramt som det første, det er vores land og dets befolkning.
 
Det er derfor utvetydigt, at vort land og dets befolkning og ikke mindst Qaanaaq borgerne vil komme i alleryderste fare, hvis radaranlægget i Pituffik bliver opgraderet. Det står godt nok i redegørelsen, at det er usandsynligt, at nogle lande vil affyre missiler mod vort land. Jeg er ikke enig i dette synspunkt, idet der er grund til at antage, at det vigtige styreværktøj for missilforsvaret vil blive en af de allerførste mål under et eventuelt angreb.
 
Jeg kan dog med lidt beroligelse konstatere, at Folketinget den 2. maj 2001 har aftalt, at arbejdet med nærværende skal udføres i nært samarbejde med de grønlandske myndigheder for at sikre implementering af Grønlands beslutning.
 
Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet klart kærve, at Landsstyret tager skridt til at rette henvendelse til den danske stat med henblik på øjeblikkelig modernisering eller opsigelse af forsvarsaftalen.
 
Vi kan jo med rette spørge om, hvad Grønland og dens befolkning har fået ud af amerikanernes militære engagement i Grønland i 50 år. På baggrund af Kandidatforbundets viden kan vi nu konstatere, at Grønlands Hjemmestyre får direkte skatter fra medarbejderne på rundt regnet i 120 millioner kroner om året, men her skal vi endelig ikke glemme, at den oprindelige befolkning blev tvangsforflyttet af amerikanerne for 50 år siden, hvad har dette ikke haft af menneskelige omkostninger for ¿Inuighuit¿ ? Og hvad efterlod amerikanerne ? Nemlig affald gravet ned i jorden, affald som helt sikkert hat negativ indflydelse både på natur og dyr, ikke alene i Pituffik området, men også andre steder i Øst- og Vestgrønland.
 
Det er netop blandt andet derfor, at jeg igennem medier reagerede i forbindelse med amerikanernes overdragelse af Dundas, om at man kaldte det et overdragelse kun med det formål at lukke munden på Avanersuarmiut ¿ Thule-befolkningen. Det er således heller ingen grund til, at betvivle, at stævningen af den danske stat også har haft afgørende indflydelse på denne såkaldte ¿overdragelse¿.
 
Det er derfor utroligt nemt for dem udefra, at gætte sig til hvad intentionen er, også selvom man måske skulle være lidt mindre begavet. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at det eneste rigtige i denne sag er at sige nej til opgraderingen.
 
Jeg skal til sidst erindre om, at vi grønlænderes stammemæssige udgangspunkt også har væsentlig betydning i nærværende sag. Vi grønlænderne mod vores vilje skal gøres fjenligt sindede overfor vores oprindelige frænder  i øst, der er overhovedet ingen grund til at vi grønlændere skal involveres i en eventuelt krig eller tiltag til nærmelse af en krig  Men hensyn til Kina og Sydkorea og Rusland, skal være med i informationen.
 
Jeg må derfor på vegne  af Kandidatforbundet meddele mit afslag på opgraderingen af radaranlægget. Men vil alligevel tage hensyn til samtalen mellem vores Landsstyre og den danske regering, og jeg går helhjertet ind for det. Med disse bemærkninger kommenterer jeg redegørelsen.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Og så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja tak. Det er redegørelse omkring missilskjoldet, og jeg er glad for, at den blev hilst velkommen på vegne af Landsstyret. Og jeg kan også fornemme, at ordførernes indlæg indeholder en opbakning til at grønlænderne kommer med en fælles udtalelser, og det vil Landsstyret fuldt ud respektere og følge.
 
Det er korrekt, at det grønlandske samfund overhovedet ikke har haft til hensigt siden for lang tid siden, at give støtte til krigsførende, og været imod våbenkapløb. Det grønlandske samfund har til formål, at bane vejen for fred, og undgå krig. Og her er jeg glad for de udmeldinger der blev nævnt i den forbindelse, og det må betragtes som nogle helt klare grundlag for vores videre udmelding i den forbindelse.
 
Og her i vores afgørende beslutning om udmeldingen om at vi skal være fælles om dem, det siger jeg tor tak til, og vi skal arbejde i Landsstyret med respekt for dette, og at de skal kunne følge med på nært hold, det vil jeg dokumentere og give tilsagn om, at det også vi blive fulgt.
 
Fra Siumut blev det meldt ud, at man har en fælles udmelding fra Grønlands side, og det er meget nødvendigt, som det blev nævnt fra Siumut, og håber på at udvalget nemlig Landstingets Sikkerhedspolitiske Udvalg, og at dette samarbejde mellem Landsstyret, at det fortsætter på en god måde, og det nævnte  andre partier også. Og i den forbindelse skal jeg udtale, at udvalgets samarbejde med Landsstyret i denne tid, og med hensyn til færdiggørelsen af denne sag, så skal jeg give tilsagn om, at vi skal have et meget tæt samarbejde omkring denne sag.
 
Og derudover skal jeg også udtale, at Landstinget danner bagland for Landsstyret, at det finder Landsstyret meget vigtigt, og Landsstyret har ikke en målsætning om, at godkende noget i forbindelse med forhandling til enten ja eller nej henover på Landstinget. Landsstyret vil ikke komme med en udmelding om, at den acceptere eller sige nej til Missilskjoldet, og det vigtigste grundlag i en sådan stillingtagen det er status for forhandlingerne, og hvad der kan opnås i den forbindelse, og det er så det, der er det afgørende i vores kommende endelige stillingtagen med hensyn til om vi skal sige ja eller nej.
 
Og på dette område,. Så er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at det vil være en styrke for os, at vi ikke tager en endelig stillingtagen, men at vi har en dialog med hensyn til vores krav, og jeg har allerede nævnt i den forbindelse, at Landsstyret ikke har hensigt til, at Landstingets Sikkerhedspolitiske Udvalg og Landstinget, at først når man tager dette som bagland, at vi så først tager en endelig stillingtagen.
 
Og her skal jeg også love, at den kommende beslutning med hensyn til det grønlandske samfund vil jo have en afgørende betydning, og at man i beslutningsfasen for de politiske partier og ikke mindst partiformændene, og tages med på råd, og de får en orientering, om hvad der sker med forhandlingerne, således t vi derigennem kan sikre vores fælles kurs.
 
Og debatten blandt samfundet som kører i stor omfang pågår, og der gennemføres gode oplysningskampagner, der skal jeg udtale, at vi har fået trykt en pjece, der har været uddelt til hele Grønlands husstande, og derudover skal der gennemføres debatter direkte både i radio og tv, og jeg håber på, at debatten vil fortsætte, og ikke blot gå i stå, fordi man har jo ikke taget stillingtagen til, hvilke dato vi skal tage beslutning om, men det er ønskeligt, at hvis det er muligt, at vi snarest muligt kan tage stilling til det, så vil jeg være meget tilfreds med det
 
Og at man kan tage en hurtig beslutning så skal vi lade være med at undgå fejltagelser i den anledning, men at vi skal have nogle muligheder, og vi skal have en beslutning ¿ eb velovervejet beslutning, det sætter jeg meget stor pris på vegne af mine landsstyrekollegaer.
 
Og her blev det meldt fra partierne, nemlig at en opgradering af en radar, at det kun skal sikre, at man sikre sikkerheden, og den udmelding er vi fuldstændigt enig i, fordi vi ikke u Grønland har til hensigt selv at bidrage til eventuelt krig som kan give meget store problemer for verdenssamfundet, men hvis dette Missilskjold skal bruges til forsvar, så kan vi i princippet være enig i det. Og her blev det blandt andet meldt ud fra partierne, nemlig at Grønland og det grønlandske samfund, at der ikke kan tages en beslutning henover hovedet på dem, og det er helt korrekt, og at dette bør også respekteres både af danskerne og amerikanerne, selvom nogle af partierne nævner, at i henhold til de gældende aftaler, så behøver de end ikke engang, at vente på vores godkendelse med hensyn til opgraderingen.
 
Men når man ser på Grønlands stillingtagen i sagen, så er forholdene jo helt anderledes, vi er gået væk fra kolonitiden, Grønland har fået Hjemmestyre, vi har fået et Landsting som selv står for lovgivningen, og vi har sågar også vores eget Landsstyre, og derfor kan man ikke sige, at hvis vi fastholder at vores krav og ønsker bliver respekteret, fordi  det grønlandske samfund har jo under kolonitiden endt ikke blevet hørt, og dette har været smertefuldt overfor samfundet, og det kommer igen og igen. Og det er derfor at der skal spørges til os, og vi skal respekteres, og man må så ønske at få vores meninger. Vi lever her i Grønland og det er vores land, og vi skal ikke gå til grunde i vort land, og dette må det amerikanske og danske samfund i henhold til deres udmeldinger, som er nogle foregangsmænd i forbindelse med demokratier i henhold til frihed, og hvis man skal høre deres udmeldinger, så må man også følge det grønlandske samfunds tilkendegivelser.
 
Og et af partiernes ordførere nævnte, at man ikke kan komme uden om fastsættelse af datoen, det er så Siumuts ordfører, det siger, at man ikke kan komme uden om at der bliver fastsat en dato, og det er også korrekt, og hvis man skal løse forhandlinger reelt, og på et godt grundlag, så må man fastsætte en dato, fordi vi skal ikke give tilsagn om det, og forhandlingerne pågår, og de skal nok blive færdiggjort. Jeg mener, at vi  i fællesskab skal være sammen om, at der må gennemføres forhandlinger i begrænset tid, og først derefter så kan vi også sikre at vores krav og ønsker bliver opfyldt.
 
Med hensyn til beslutningen så har jeg allerede sagt, at vi er meget fælles, og ikke mindst medlemmerne i Sikkerhedspolitiske Udvalg, at de følger med, og at man så tager en beslutning, og jeg har også sagt, at konfirmation af denne beslutning så skal man også tage Landstinget med på råd, selvom Landsstyret allerede har fået bemyndigelse til at indgå forhandlinger, så sætter Landsstyret det meget vigtigt, at vi har et fælles og acceptabelt resultatet af forhandlingerne. Fordi det er et meget politisk vigtig sag, og vi er også vidende om, at man politisk flere gange med hensyn til Thule, så har det også været gennemført sådan, hvor der har været nogle, der har været politiske stridigheder om det, og hvis vi skal tage en god politisk stillingtagen, så finder Landsstyret det meget vigtigt, at vi er fælles om denne beslutning.
 
Med hensyn til missilforsvaret og med hensyn til udenrigsanliggende, at man kan være bange for våbenkapløb, det kan man ikke se overhørig, fordi vi ved jo ikke, hvad der kan kunne ske på baggrund af det Missilskjold, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at en af ordførerne præciserede deres bange anelser, og det er så det grundlag som vi skal have, vi kan ikke afklare det grundlag som vi skal have i forbindelse med at enten sige ja eller nej, og vi kan heller ikke få de samtlige oplysninger vi ønsker i den forbindelse, og det må vi også regne med.
 
Men på baggrund af, at vi kan indhente oplysninger, så er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at der er nogen der kan føle sig bange, fordi dette kan jo også have den konsekvens, at der bliver en krig eller en eventuel krig eller våbenkapløb, og uanset om vi kan mene sådan, at der så kommer sådan noget frem, det kan man slet ikke sætte spørgsmålstegn ved, fordi vi kan jo ikke på nuværende tidspunkt sikre, hvilke konsekvenser dette vil have for verdenssamfundet, hvis vi siger ja eller nej
 
Og fra Inuit Ataqatigiit har man nævnt, så er der flere, som Inuit Ataqatigiit i princippet er enig, at vi kan ikke acceptere, at amerikanerne bliver en eneherskende global stormagt og vi skal bane vejen for det.
 
Og vi håber på, at dette ikke vil blive tilfældet, men når man ser på våbenmagt, så kan vi se, at amerikanerne, at USA er en stormagt og at få det ændret. Det vil være meget alvorligt, men at amerikanerne, som en eneherskende og global, at de så blander sig ind i alt muligt, det er grønlandske samfund ikke altid enig i. Og det er vi vidende om.
 
Og fra Inuit Ataqatigiit blev det også nævnt, nemlig at når man ser de ting, der er sket, så har man jo tvangsflyttet Inughuit og det er ikke accepteret af samfundet og det vil heller ikke blive accepteret. Det er vi vidende om. Det er ikke kun det. Der er flere alvorlige ting, som vi har gennemlevet, hvor man har fået tvangsforflyttelser.
 
Der er flere bygder, som er blevet affolket. Og det er så bygdebeboerne, som selv har kunnet for¿ sig og efter deres tvangsflytning, så er deres liv blevet ændret meget radikalt, hvor deres selvforsyning er blevet vendt på den anden side, således at størstedelen lever af socialhjælp.
 
Selvfølgelig var der også nogen, der flyttede til den mod den rigtige. Og det er også taknemmeligt. Men der afstedkommet meget alvorlige samfundsmæssige problemer i forbindelse med tvangsflytninger. Og det kan man ikke sige overhørig. Derudover så har man fået affolket Qullissat, hvor man har skadet befolkningen alvorligt, hvor de elles levede godt i deres liv og som hvor de efterfølgende lever meget anstrengt og hvor det også har kostet menneskeliv. Alle disse forhold mener jeg ikke bør gentages. Og man må sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret her i landet. Og når det, amerikanerne siger, at de respekterer menneskerettighederne, så må de også selv gøre det, at der ikke sker tilsvarende i fremtiden. Så må vi have en meget fælles kurs i fremtiden for at undgå sådanne nogle lignende i fremtiden.
 
Med hensyn til forhandlingerne, så blev det sagt, at Landsstyret allerede må gå i gang med forhandlingerne. Jeg skal sige, at det pågår allerede. Der er en dansk og grønlandsk embedsmand, som er i gang med at få afdækket forhandlingsgrundlaget.
 
Man kan ikke sige, at man ikke har startet forhandlingerne. Der gennemføres meget stort på nuværende tidspunkt og når disse færdiggørelsesarbejder er færdige, så vil vi vende tilbage til det. Men de egentlige forhandlinger kan jo først starte, når Folketingets høringer og debatter er færdige. Ja.
 
Jeg er overbevidst om, at vi kan opnå noget godt, fordi idet eneste grundlag i vores gode resultat, det er, at vi kan have et fælles holdning og jeg kan også fornemme, at man sætter meget stort pris, at vi har en fælles holdning. Og det vil vi godt udnytte.
 
Og uden at nævne samtlige partiers ordførere og da der har været debat om redegørelse omkring udenrigs- og sikkerhedspolitisk redegørelse samt at der har været store udmeldinger i den forbindelse, samt at man nævner, at man skal have en fælles holdning. I den forbindelse så kan jeg på vegne af Landsstyret sige tak til dem. Og jeg skal også fornemme, at Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet har meldt ud, at de siger nej til missilskjoldet, men at det vil være et stort bagland allerede planlagte forhandlinger. Og det siger jeg tak til. Og jeg håber på, at Jeres udmelding om et samarbejde, det vil vi også udnytte godt af Landsstyret.
 
Og med disse bemærkninger, vil jeg på vegne af Landsstyret sige tak til, at vi fik en god forhandlingsgrundlag og jeg er overbevidst om, at debatten vil fortsætte. Og hvis det er nødvendigt, så kan man også regne med, at jeg tager herop i talerstolen igen og fortælle. Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Så er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumuts side vil jeg gerne sige tak til andre partier, lige som vi også vil takke Kandidatforbundets Anthon Frederiksen for deres partiordførerindlæg. Vi bemærker, at samtlige lægger vægt på, at Landstingets partier og medlemmer står sammen omkring dette spørgsmål, således at man har et fælles mål, hvor man ønsker, at landsstyret så får den arbejdsopgave med hele Tinget som bagland.
 
Og Siumut bemærker, at alle og flertallet går ind for, at man principielt bør få en aftale om, at når man på alle områder taler om emner, som berører Grønland, så bør man også inddrage Grønland og såfremt der skal indledes forhandlinger, så bør Grønland også være med ved forhandlingsbordet og er medunderskriver af eventuelle aftaler.
 
Og her er det ikke kun missilforsvarsspørgsmålet, man tænker på. Men det er principielt i alle spørgsmål, det drejer sig om og det har man vilje til at gennemføre. Og det er så samtlige partier og samtlige Landstingsmedlemmer, der melder ud med det.
 
Og jeg bemærker også, at et absolut flertal kræver, at forsvarsaftalen fra 1951 bør fornys. Siumut ønsker ikke blot en fornyelse, men ønsker, at man sætter en grænse for hvornår aftalen skal indgås, således at vi får en frist til at indgå aftalen.
 
Og Siumut er også interesseret i, at høre hvad de andre partier mener om det spørgsmål, vi har stillet, nemlig at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg klart får en bemyndigelse fra Landstinget vedrørende de nævnte spørgsmål, således at de kan tage en stilling til de vigtige spørgsmål.
 
De forskellige krav har vi været inde på under vores ordførerindlæg og jeg er også overbevidst om, at Landstinget også vil tage en samlet stilling til det, såfremt de får mulighed for det og jeg bemærker også, at ikke et parti allerede konsekvent er kommet med hverken et ja eller et nej.
 
Og man skal også være sikker på, at det er i alle sammens vores interesse, at Grønland får en god indflydelse på verdenssamfundet. Jeg er overbevidst om, at vi alle sammen kan blive enige om, at USA¿s enerådige stilling, som en enerådig verdensherre. Det kan ingen acceptere. Og man ønsker også, at udenrigspolitiske ting og det bør køres efter de konventioner, internationale konventioner, der allerede er indgået. Det er blandt andet det, som Siumut også ønsker.
 
Og derfor kan man heller ikke her komme uden om, at man også respekterer FN således, at de også får en central placering og bliver involveret i arbejdet. Jeg mener, at man i Landstinget, der må vi komme med en ensidig melding overfor Landsstyret, fordi man skal også være sikker på, at man også i det spørgsmål, hvor man ønsker, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg bliver informeret om sagens forløb, således at de også følger med i det hele.
 
Og jeg skal også med det samme nævne, som Inuit Ataqatigiits ordfører også sagde det, så har vi også i Siumut vilje til, at såfremt man gerne vil komme med en entydig melding overfor landsstyret, således at Tingets medlemmer indgår et kompromis, fordi vi mener, at et folk bør komme med en entydig melding på eller vedrørende nærværende spørgsmål.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Og den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at Landsstyret ¿ formanden også kort, men klart har kommenteret vores ordførerindlæg, men vi er kede af den store tilbageholdenhed, ikke mindst fra Atassut og Demokraternes ordførere.
 
Denne gode mulighed for, at komme med en principiel erklæring, det mener vi ikke bliver udnyttet fuldt ud, men debatten pågår stadigvæk. Vi kan jo ikke blive ved med at tale om, hvad man har gjort indtil dato.
 
Til Siumuts ordfører er vi enige i, idet vi også vores Folketingsmedlem har os som bagland og den principielle grundholdning, det er også noget, vi også er med i. Og selvom man ikke nævner en dato og opfordringen til, at komme med en sidste fristdato, det kan vi ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt.
 
Men vores principielle, da det ikke er tiden i dag til at komme med en principiel grundholdning til det, det er vi også enig i og Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og landsstyret, at de så kun er dem for en bemyndigelse fra Landstinget, hvorfor vi gerne vil opfordre de andre spørgsmål, fordi vi synes, at her i det vigtige spørgsmål, at man så tager en endelig stilling til det, at det så sker i slutningen af maj måned, hvor vi eventuelt kan få mulighed til, at Landstinget eventuelt samles, eventuelt bare en dag.
 
I Grønland og Danmark anser man denne sag for at være vigtigt. Det siger man fra Atassut og fra Inuit Ataqatigiits side, så mener vi, at det kun er et spørgsmål, der vedrører grønlændere og danskere, idet det berører hele verdenssamfundet. Hvor taknemmelige vi skal være, fordi den danske regering informerer os. Det anser Inuit Ataqatigiit blot for at være en naturlig sag.
 
Aftalen er indgået i 1950¿erne og vi har 2003. men amerikanerne er gode nok, så må man også huske på, at amerikanerne, så kan de også bruge deres rettigheder. Det er en påmindelse til Atassut. Og Derfor bør vi have en fornyet aftale, således at vi til stadighed kan bruge det som et bevis, hvor det skal være.
 
Når man siger, at Atassuts ordfører siger, at tidsfristen allerede er god, fordi de er i Landsstyrekoalitonen og der må man også huske på deres embedsmænds arbejde, ikke er færdig. Deres arbejde er først lige påbegyndt og medborgerne har først nu fået så god mulighed for at deltage i debatten.
 
Men oplysningerne er først ved at nå frem til alle Grønlands kroge, hvorfor vi også må give vores medborgere mulighed for også at tage en stilling. Vi, 31 personer her i salen bør jo have samfundet som bagland, når vi skal tage vores stilling, hvorfor dagen ikke er i dag, at det er tilstrækkeligt med de informationer, vi allerede har.
 
Og at vi ikke har råd til, at lade samfundet, det er ikke os, der giver dem tvivl, fordi det kendskab, som samfundet har og eller bør have kendskab til, der er vi med til at sprede de informationer, der skal til. Og den mulighed, som vi nu også har et medansvar for her fra Landstingets side, det giver ikke tvivl om med de stillingtagen, der  hidtil er blevet taget.
 
Og med hensyn til, at vi skal støtte hinanden mellem Danmark/Grønland og USA, og at vi skal realisere noget, så må vi også sige, at deres stillingtagen er kun det eneste, vi skal følge. Vi mener, at det er Grønland, det drejer om. Og der er verdenssamfundet, der også lytter til vores stillingtagen. Det er ikke sådan, at USA er den eneste stormagt, så kan de ikke sådan uden videre komme til et andet land og sige, at den og den regering skal de have. Og sådan og sådan skal I gøre. Og det er ikke sådan noget, vi skal acceptere.
 
Selv et lille folk bør have en klar stemme her i verdenssamfundet, og at vi skal være bange for en stormagt, det er ikke på sin plads, at Atassut kommer med sådan en melding. Der er mange folk i verden, der lytter til os. De venter på, at høre vores meningstilkendegivelser og der er ingen ¿ Inuit Ataqatigiit er ikke enig i, at USA kommer som en verdenspoliti og skal bestemme det hele.
 
Men en ting, som vi også skal huske på er, at vi i dag skal tage stilling til ¿ til et Grønland, som er på vej med et selvstyrende Grønland, det drejer sig ikke kun om forholdene i dag, men om det grundlag og de principper, der skal være gældende for et kommende Grønland.
 
Med hensyn til Demokraternes bemærkninger om, at venstrefløjen oftest benyttede argumenter, men vi bruger samfundets stemme. Vi har været et parti i 25 år, længe før Demokraterne blev dannet. AT venstrefløjen, at den, der kommer med tvivl, som fremstillinger, såfremt de havde været rigtigt, så vil jeg ikke tro, at Demokraterne vil have eksisteret her i salen.
 
Men med hensyn til Thule-beboerne, og at de ønsker at se penge. Det sagde Per Berthelsen på vegne af Demokraterne og de synes ikke, at det vedrører hverken Danmark eller USA. Det er et internt problem i Grønland. Det er os, der har noget med det at gøre, fordi det vedrører Grønland.
 
Og med hensyn til eksperterne, som Demokraterne kan være enige i, dette bør man lytte til. Men fra Inuit Ataqatigiits side skal vi også sige, at man bør være forsigtig med, at vi ikke skal bruge talerstolen til at nævne navne over for nogle mennesker, som ikke kan svare igen. Det er en dårlig vane at gøre det. Når man tænker det demokratisk.
 
Samtidig så siger Demokraterne, at man også kan være uenig, og at vi må komme væk fra en tvivl, som meningstilkendegivelse og Demokraternes ordfører har ikke bemyndigelse til at dømme andre, der siger uden for denne sal. De siger, at de tager det hele meget konkret. Og ikke lader være med at blande følelserne i. Er politik ikke følelser også? Er politik følelseskold? Det kan ikke være tilfældet. Når man efterlyser en konkret debat, så må vi også eller reel debat, så vil vi gerne spørge hvem det er der kommer med en ureel debat.
 
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi hele tiden efter bedste evne kommer med reelle bud på, hvordan debatten skal føres. Så er der Pituffik, som har et radaranlæg om det så kan være et mål. Der er jo nogen, som aldrig bliver et missilmål, så siger man, at det er der, hvor mennesker er koncentreret, der er de så de primære mål.
 
Men når der er en krig eller ufred, så prøver modparten hele tiden at blænde sin modpart og USA¿s øje ¿ og et vigtigt øje for USA ligger i Pituffik, fordi det holder med en stor del af verden. Og noget af det første, man så vil prøve på at ødelægge, når man vil prøve på at få USA skakmat, det er at blænde modparten, hvorfor vi også har grund til, at anse Pituffik-radaren, som en missilskjold og det skal vi ikke sidde overhørig.
 
Når vi snakker om USA, som ligger meget centralt, så stor der så i den amerikanske frihedserklæring, at vi anser disse sandheder for indlysende, at alle mennesker er skabt lige og også har ret til liv, frihed og stræben efter lykke.
 
Vi mener ikke, at lykke kan opnås, når og vi mener heller ikke, at man kan ret til et liv eller opnå det gennem krig. Vi synes, at forskelligheden mellem alle mennesker i verden, det er ikke noget, man kan udslette ved hjælp af bomber. Og det kan man måske gøre ved, at udslette nogle folk.
 
Men det er fattigdommen, som er den største forskellighed blandt mennesker. Det er den, vi skal bekæmpe, fordi det er den, der skaber de største forskelligheder blandt folk. Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Den næste, der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.
 
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Tak. Jeg ved ikke om Inuit Ataqatigiit i en så vigtig sag vil stoppe, at vi skal have en fælles holdning i denne sag ved at udtale, at vores kritik og påpegninger bliver påpeges som noget meget urealistisk, og at de føler sådan. I Landsstyrets besvarelse, så går han ind på vort krav fra Atassut. Så har vi forstået det således, at så har han ikke kommenteret det, fordi han var enig i dem.
 
Fra Atassut kræver vi meget klart, at såfremt man skal  acceptere noget, så hvilken der stilles. Med hensyn til Inuit Ataqatigiit så bør jeg udtale tak med hensyn til tidsfristen af de kommende så klare udmelding, fordi de sagde, at uanset hvor kort tid, der er tale om, så må vi udnytte den meget, også fordi det var ikke nogen helt anderledes der fremkom i de seneste dag.
 
Men ud fra Jeres ordførerindlæg så kan jeg også se, at vi også vil arbejde med at fastholde denne tidsfrist og det gør vi også. Vi må handle ansvarligt. Med hensyn til seneste udmelding er det Pituffik. Pituffik-radaren vil være det første bombemål, det har vi også ellers ment således, at det vil være et af de første bombemål. Men vi fik noget til at overveje, da det blev nævnt, at i løbet af de 50 år under den varme/kolde krig, så er det de vigtigste for russerne, den aldrig har været ramt.
 
Og med hensyn til de såkaldte slyngelstater og hvilken våben de har, det prøver man også på at fortælle. Det er ikke sådan, at vi ikke tror på det, men det er ikke sådan, at vi siger ja og amen og vil være med i debatten. Det er overhovedet ikke tilfældet fra Atassut.
 
Og så med hensyn til meget vigtige spørgsmål og som skal danne grundlag for vores politiske stillingtagen, det har vi stadigvæk, men uanset så må vi gå videre. Og ja, i Inuit Ataqatigiit om hvad ¿.andre har taget stillingtagen til, de vil spilde tid på, men vi vil gerne bruge tiden til, hvad vi kan sikre om i fremtiden. Det er også det med hensyn til den henvendelse. Derfor har vi overhovedet formål fra Atassut. Det kan vi overhovedet ikke acceptere.
 
Og ligeledes fra Siumut, det, der blev efterlyst, at forhandlingerne ¿ jeg forstod det vist sådan, at det er med hensyn til ændring af forsvarsaftalen, man må tage en tidsfrist og sætte en dato for det. Jeg mener, at man kan gå i kompromis med dette, men vi må huske på, at amerikanerne hvis vi ønsker et længere tidspunkt, så kan vi ikke længere skjule, at de har stor magt og i henhold til 1951-aftalen, så har de også mandat til at gøre noget som helst.
 
Og derfor med hensyn til, at de er venlige over for os og hvorfor skal man sige tak til dem. Vi må tage det som en udfordrende sag, at vi som et samlet samfund, hvor vi aldrig har kunnet sige noget om sikkerheds- og udenrigspolitiske ting og lige netop i den tid, at vi så reagerer noget anderledes. Det er overhovedet ikke hemmeligt, at vi bør ikke starte med at have ufred og lignende. Og hvis vi gør det, så vil vi starte meget dårligt og miste alle vores muligheder for at have en konstruktiv debat.
 
Med hensyn til fastsættelse af en dato, så fastholder vi fra Atassut med hensyn til missilskjoldet, at vi kommer med en besvarelse og så  arbejde i henhold til den tidsfrist, der er sat. Vi må udvise, at vi også har viljen til at kunne arbejde. Vi har også vist det og samfundet er jo også med. Og Thule-beboerne er også allerede med. Vi har haft en god dialog og vi har også mulighed for at have en dialog. Derfor med hensyn til sagens stade her så har vi overhovedet ikke nogen grund til at gå i panik.
 
Fra Atassut kræver vi, at 1951-aftalen bliver moderniseret og med hensyn til genforhandling om en ny, at man indgår en principaftale mellem den danske regering og Grønland, at man så viderefører det og ikke mindst, at USA accepterer i den henseende, at vi har haft en meget udbytterig rejse både til Qaanaaq og til Pituffik, som er sket, så var der en amerikansk observatør og det er helt sikkert, at samtlige vores bemærkninger er blevet tilført både til Pentagon og Washington. Det er det, der er blevet nævnt under denne fælles rejse.
 
Og det blev præciseret, at amerikanerne har viljen samt Josef Motzfeldt, som tidligere var Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender og det kom han ind på over for Colin Powell og han nævnte det også tilbage til Grønland og på baggrund deraf, så må vi arbejde ud fra det. Og hvis vi arbejder med at kaste tilbageblik på historien, så vil vi bare spænde ben for os selv og grave grøfter for os selv og ikke give nogen grundlag for det videre arbejde.
 
Derfor med hensyn til denne sag, som vi diskuterer, er det meget vigtigt, at vi har en fælles forståelse for det. Og vi har overhovedet ikke nogen grund til på det mindste, at kritisere hinanden. Og vi har ikke kræfter til det. Det er ikke korrekt. Vi har ikke politiske ressourcer med hensyn til den stade, vi har noget i dag. Så må vi også videreføre sagen ud fra det.
 
At vi indynder os til Danmark, at Atassut indynder sig til Danmark, det har Inuit Ataqatigiits ordfører påpeget. Det er meget forunderligt, at man kan udtale sådan noget, således at befolkningen kan forledes til at tro sådanne nogle ting. Vi må arbejde ud fra de realistiske forhold. Vi fik en mulighed. Det er ikke på baggrund af, at vi indynder os til Danmark. Vi har ikke noget, at skulle have sagt vedrørende Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk.
 
Og med hensyn til Hjemmestyreloven af 1979 bliver ændret, så må vi også fortsætte noget. Men uanset det, så er de reelle forhold anderledes og først nu har vi en mulighed, selvom vi ikke har nogen juridisk ret til at tage en beslutning. Så har vi en mulighed for at have indflydelse, hvis vi udnytter den. Og derfor med hensyn til redegørelse om missilskjold, som blev fremlagt af Landsstyret er vi så kommet med en besvarelse, så sagde vi, at det er så den mest oplagte mulighed for os, grønlændere, som er en prøve for os for det grønlandske samfund. Derfor må vi også udnytte den fuldt ud.
 
At vi har en samarbejdsvilje fra Atassut med hensyn til kompromis. Det finder vi vigtigt, og det er således ud fra de forskellige partiers udmeldinger med hensyn til det videre arbejde og indstiller til Landsstyret, så er vi også meget parat til fra Atassut, at indgå i et kompromis.
 
Derfor med hensyn til denne kritiske og nedgøre de enkelte partier, det må vi holde op med og have en dialog ud fra henvendelsen.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1.næstformand for Landstinget, Atassut
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg kommer ikke herop for at indgå i en krig, men den redegørelse og de oplysninger, der blev tilført til os af de forskellige. Redegørelse og rapporter, som blev givet og som også er meget vigtige, som jeg også har nævnt i mit indlæg, så er det også meget vigtigt både for Grønland og samfundet. Og der er også nogle spørgsmål, som er vigtige, som endnu ikke kan besvares. Størstedelen har vi fået kendskab til og derfor er det af afgørende betydning, at vi er fældet, lige som samtlige partiordførerne nævnte ligesom Landsstyret finder det vigtigt, at vi er fældes med hensyn til forhandlingerne med den danske stat. Og det er så det, der skal have førsteprioritet.
 
Fordi i redegørelsen og ud fra det, der kan læses og ud fra det, der kan ses, så mener jeg, at man bør præcisere noget, at med hensyn til opgradering af Thule-radaren med hensyn til i disse år og når meget hårdt teknologisk udvikling. Det er en tilpasning, der er tale i den forbindelse. Derfor med hensyn til, at gøre forholdene, at jeg mener, at man skal ikke sammenstille det med de forhold, der har været herskende under den kolde krig.
 
Fordi den kolde krig, da den ophørte ved slutningen af 1980¿erne og begyndelsen af 1990¿erne og i forhold til det og hvis vi ser på den teknologiske udvikling dengang og til i dag i 2003, så er landene meget udviklet på teknisk område. Det er derfor også redegørelsen står klart, at sådan en opgradering af radaren vil have en meget stor betydning for, at der i forbindelse med opsætning af 10 missiler i Alaska og så er det styringen. Læg mærke til det er styringen med hensyn til de 10 første missiler, der vil blive opsat og det er så styringen, der vil ske i Thule-basen. Og i forbindelse med opgradering, så vil det have meget stor betydning.
 
Derfor sagde jeg på vegne af Kandidatforbundet, at selvfølgelig er det ikke mærkeligt, at hvem som helst der er fjende af USA og hvis de vil angribe dem, så vil de angribe, som de første, at de vil angribe den styringsaggregat, selvom vi ikke har stor kendskab til krig, så kan vi jo se, at hvilken som helst fjende kan jo blive skadet. Og det er så det, man i første gang vil fokusere på.
 
Derfor efter at have erindret om dette forhold, så må vi også udtale og det, der blev nævnt flere gange, at med hensyn til 1951-aftalen, så diskuterer vi den selvfølgelig alle sammen og ikke mindst, fordi dengang som alle også kendte, at vi grønlændere overhovedet ikke som minimum er blevet spurgt vedrørende denne aftale. Og blandt andet i går under en fjernsynsudsendelse, så blev det jo dokumenteret, at de danske embedsmænd dengang, hvilken arbejde de har udført, hvor det blandt andet blev nævnt, at selv, at de har arbejdet, hvor selv Folketinget ikke har haft noget kendskab til. Ja, der er sket sådanne nogle helt uacceptable forhold dengang. Og på baggrund af disse forhold, så er USA placeret meget stærkt i forbindelse med den meget dårlige 1951-aftale.
 
Blandt andet blev det også nævnt i høringen, der blev gennemført forleden dag, om uanset hvor hårdt danskerne siger nej, så har USA en rettighed til at lave en opgradering. Ja, når man bor i Grønland og at man så vil gøre noget i vort eget land, at så kan vi ikke blot stå stille og lade dem gøre det, for hvis det vil alt for mærkeligt, hvis man tillod det. Det vil også være meget mærkeligt, hvis den danske regering efter høring af både landsting og det grønlandske samfund ikke vil reagere.
 
For hvis det er sådan, så vil der være noget galt. Det vil være så galt, at man kan skade Rigsfællesskabet, selvom den 5. juni 1953 i forbindelse med grundlovsændringen, så blev det nævnt, at I, grønlændere, I er en ligeværdig part af den danske befolkning, men I har forstået, at efter 1953, så er der også fremkommet noget, som har været så hemmeligt eller fortroligt. Og i 1957 har den daværende danske udenrigsminister indgået en aftale med USA, at man kan opbevare atomvåben i Grønland.
 
Sådanne forhold er ikke gode og i dag er vi i 2003 og det grønlandske folk er ved at vågne op og vi føler bedre med siden dengang. Vi har fået større selvbestemmelse, vi har fået Hjemmestyre og vi har overtaget mange ansvarsområder og forpligtelser, lige som Landsstyreformanden allerede har sagt det flere gange.
 
Derfor at vi ikke blot sidder og overgiver os, så sagde landsstyret ¿ ud fra det jeg kan høre, at det vil han arbejde sammen med Landstinget. Det er jeg meget glad for. Derfor håber jeg på, at selvfølgelig så respekterer vi, at samtlige Landstingsmedlemmer kan udtale sig, uden at blive trynet ude fra og selvom vores politiske meningstilkendegivelser er anderledes, så mener jeg fra Kandidatforbundet, at man i princippet kan sige hvad det er, man vil tage stilling til. Og selvom der er nogen, der er lidt tilbageholdende og uden at stoppe ved det i stort omfang, så bør man opfordre Landsstyret, at når man starter hvilken som helst forhandlinger.
 
Vi er jo også vidende om, at vi har kendskab til forhandlingerne. Vi plejer jo at starte forhandlingerne med at fremsætte de allersværeste. Og det kan være, at vi i starten kan være meget langt fra, os modparter, men det er meget vigtigt, at man i forbindelse med forhandlingerne kommer tættere på hinanden. Og derfor skal kravene være meget stærke i den første ¿. Fra grønlands side og hvis vi ikke gør det, så kan vi være i tvivl om, at opnå gode resultater.
 
Det er derfor, at jeg blandt andet sagde på baggrund af udtalelsen fra Kandidatforbundet, at udgangspunktet på være ophævelsen af 1951-aftalen, hvorfor?
Fordi vi aldrig selv har været part i det. Vi er aldrig blevet spurgt og det er så den hindring, den meget dårlige aftale og udgangspunktet må så være ophævelse af dette.
 
Og hvis man vil lave noget nyt efter ophævelsen af den, så kan man også bare gøre det. Både med hensyn til de glædelige og kedelige ting, selvfølgelig kan man diskutere det, men vi som ikke har kunnet følge med efter den tid, der er gået efter 2. verdenskrig og det, vi kan huske er kun de kedeligste.
 
Først med hensyn til forureningen og i 1968 i forbindelse med flystyrt med atombærende våben og den skade, der er opstået. Det er ikke fuldstændigt renset. Det er ikke glædeligt, at se sådanne nogle forhold. Det er kedelige ting, hvor der blandt andet ikke er givet fuld orientering om til Thule-beboerne, hvilken indflydelse forureningen kan have både for dyr og for mennesker.
 
Derfor kan man ikke komme uden om, at vi med hensyn til vores venner og samarbejdspartnere, danskere udtale og ikke blot følge deres mening, men fremsætte vores krav. Det er så det minimumskrav, vi skal have. Og så vil vi indgå et kompromis om i forbindelse med forhandlingerne om, hvad der kan accepteres.
 
Selvfølgelig med hensyn til fra Kandidatforbundet, så ønsker vi så længe forholdene er sådan, at vi skal være nogle sorte og modparterne skal være hvide. Og man kan kunne blande sort og hvidt og det indebærer, at det hele bliver så gråt.
 
Og derfor med hensyn til ja eller nej, selvom det blev sagt, at man ikke klart kan sige ja eller nej i dag, så må vi sådan som indledende sige nej til opgradering af missilforsvaret og det andet. Det er ophævelse af 1951-aftalen og efterfølgende indgå i forhandlinger.
 
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne. Og i den forbindelse så skal jeg erindre om, at mødet i dag, det er den næstsidste mødedag. Det er derfor, at vi behandler ¿ det er derfor vi kan nå at behandle samtlige dagsordenspunkter. Og man regner så med, at vi vil kunne afholde mødet til lidt over kl. 18.00.
 
Og derudover er der to beslutningsforslag og en redegørelse, som vi skal kunne nå. Men værsgo¿ Per Berthelsen.
 
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Først så skal jeg lige nævne, at jeg har lidt svært ved at forstå, at Inuit Ataqatigiits ordfører lige som kommer med en mudderkastning og så derefter også går ud af salen. Men jeg håber, at han så kan høre os andetsteds her i huset. Fordi min reaktion er følgende:
 
Fra Demokraternes side ønsker vi at prioritere, at vi er samlet og opnår resultater og med hensyn til det, der er kommet fra Inuit Ataqatigiits ordfører, så kan de indeholde nogle fordrejninger. Men jeg vil tage det ganske roligt og gøre nærmere rede for det.
 
Demokraterne blev sagt for at være tilbageholdende, men der må jeg sige, at når man føler det på den måde, så er det fordi Demokraterne stadigvæk er åbne over for, at vi gennem debat kan stå samles.
 
Demokraterne er kommet med den melding i forbindelse med missilforsvaret, at vi ikke uden videre kan sige ja, fordi der er for mange ting, som er uopklarede, men Demokraterne meddeler, at man ud fra de faktiske forhold, så kan man godt forstå, at man gerne vil forny de gamle soft-ware i Pituffik.
 
Man kom også ind på, at man skal forny 1951-aftalen, således at den bliver acceptabel for det grønlandske folk. Men til trods herfor, så har Inuit Ataqatigiit angrebet Demokraterne, hvor man sågar har prøvet på at fordreje sagen.
 
Fra Demokraternes side har vi ikke brugt ordet: at narre nogen. Det eneste vi har været inde på er, at politikerne på venstrefløjen som regel siger således, at man kommer med nogle argumenter, der måske kan få nogen til at nogen eller at de måske kommer med noget, som er politisk farvede.
 
Og Avanersuaq Kommune har i forbindelse med vores besøg også været inde på en masser punkter, som er deres krav og deri er der også et punkt 4, hvor de kommer med et krav om, at man i forbindelse med Pituffik, at kommunen så får en større økonomisk vinding på det.
 
Fra Demokraternes side er vi vidende om, at netop dette spørgsmål eller dette problem, om man vil, så skal man selvfølgelig løse dette problem mellem Hjemmestyret og Avanersuaq Kommune.
 
Vi sagde også, fordi de faktiske forhold er, at sådan en melding i forbindelse med missilforsvarsaftalen, så har man så inddraget netop dette spørgsmål i forbindelse med det, hvorfor vi fra Demokraternes side ikke har prøvet at fordreje noget som helst. Vi kan sågar sige, at den er taget som et citat fra de krav, som er kommet fra Avanersuaq.
 
Og man siger også, at Demokraterne lige som er kommet for at dømme nogen. Man inddrog et eksempel med en journalist, som også deltog i den vigtige debat. Det eneste, vi har sagt fra Demokraternes side er, at man i Demokraterne havde set på, at man gerne vil skabe debat, men arbejdsgangen i går har ikke skabet debat, men det har skabet splittelse og det er det, vi har påpeget.
 
Og vi har overhovedet ikke kendskab til den person, der er tale om og vi prøver heller på, at angribe vedkommende. Men det er blot et eksempel, vi har taget ud fra de ting, der er sket i går.
 
Og at det så skal være et angreb på vedkommende eller at man gerne vil dømme, fordi personen er tilstede, så vil jeg give vedkommende en undskyldning, fordi det på ingen måde har været formålet, at vi forsøger at forfølge vedkommende eller at vedkommende skal være ildeset. Men det er selve arbejdsgangen, hvorfor jeg gerne vil sige det klart over for personen, at det overhovedet ikke er personforfølgelse, men det er selve arbejdsmetoden, der blev brugt, vi gerne vil påpege.
 
Inuit Ataqatigiits ordfører er kommet med en løftet pegefinger, fordi de har taget en stilling og hvorfor har man så gjort det? Måske fordi Demokraterne er helt tilfredse med Inuit Ataqatigiits meldinger. Netop debatten er i dag, hvor partierne skal have fremkommet med deres meldinger. Det er ud fra dem selve debatten skal foregå.
 
Men det glædelige ligger heri, som Landsstyreformanden også har været inde på, nemlig at vi skal gå sammen og det er det, man skal prioritere. Og det vil og det er Demokraterne også med, men Demokraterne vil også komme med deres meldinger, selvom velvidende at nogen vil tage en anden stilling.
 
Kommer man så i tvivl og vi så kommer med vores frustrationer, så vil det så blot betyde, at bliver vrede på hinanden, men det er ud fra de faktiske forhold, at Demokraterne så er kommet med deres meningstilkendegivelse. Men det, man har prioriteret er, at vi skal stå samlet, hvor man indgår et kompromis, først internt her i Landstinget, efterfølgende med det danske Folketing, som skal fortsætte arbejdet.
 
Her internt så må vi finde det fælles trit, der må være og der skal være. Derfor er det angreb, vi har været igennem, det skal jeg sige, det er ikke glade for og har også svært ved at se, hvordan det skal betyde, at det skal bruges til det videre arbejde. Og jeg håber, at vi alle sammen kan tage imod vores meldinger, få lov til at gennemtænke det igennem, således at vi kommer i kompromis med hinanden til det bedste for Grønland.
 
Demokraterne, uanset hvordan man bliver behandlet, har deres mål, at de ikke er bange for at tilkendegive deres meninger. Og det vil vi hele tiden beholde, uanset om Inuit Ataqatigiit eller deres formand ikke er enig i det. Tak.
 
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Per Berthelsen. Den næste, der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Værsgo¿.
 
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg mener, at nærværende emne indeholder mange svære ting. Og udover hvordan de forskellige partier skal mene, så indeholder punkterne her en masse vigtige ting. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits eller tale ud over ordførerindlægget og de ting, som vi anser for at være alvorlige, det bør man kunne tilføje noget og jeg mener også, at Landsstyret i de næste dage, når de skal til at indgå forhandlingerne, så er der en masse ting, som de også skal tage på. Dem kommer vi nok ikke igennem alle sammen i dag.
 
Men som før nævnt så er det forhandlingsemne er vi nu nået frem til, som har den allerstørste vigtighed siden Hjemmestyrets indførelse, hvorfor jeg også skal komme ind på følgende:
 
Først så mener jeg, at vi i dag vedrørende denne sag her, at Hjemmestyret og eller forholdene mellem Hjemmestyret og Qaanaaq Kommune, dem bør man også behandle indgående. Under vores rejse til Avanersuaq var det, det mest centrale.
 
Qaanaaq Kommunes repræsentanter havde en entydig melding til os, at Grønlands Hjemmestyre eller forholdene mellem Grønlands Hjemmestyre og Qaanaaq Kommune, det skal man rette op på. Man er tilbøjelig til at sammenligne med forholdene mellem Hjemmestyret og regeringen i Danmark.
 
Og derfor er der med hensyn til arbejdsgangen vedrørende denne sag opfordre til, selvom det drejer sig om indenrigspolitik, og at så landsstyret også tager dette synspunkt med i betragtning. Og det samme er tilfældet med hensyn til Hingitaq 53¿s sag i højeste ret, hvor Hingitaq 53 har anmeldt den danske stat. De forskellige mennesker, der vurderer sagerne mener ellers, at mange ikke kan træffe en beslutning vedrørende Pituffik, før sagen i højeste ret er færdigbehandlet.
 
Man kan også tænke sig, at foråret her i løbet af sommeren eller hvornår det nu kan være, såfremt man så indgår en ny aftale, så skal man også tænke på, hvordan det kan berøre højeste retssagen. Kan det så være sådan, at højeste rets dom bliver over ¿ aftalen mellem Danmark/Grønland. Det er ikke noget nyt, at der er lande eller man ophæver nogle aftaler lande imellem gennem en retssag.
 
Og jeg skal ikke på forhånd gætte på, hvordan retssagen ender med, men landsstyret bør have i baghovedet, at der eller hvilke berøringsflader nærværende højeste retssag kan have på en eventuel aftale.
 
Og selvom vi har været inde på det, så vil jeg gerne også sige, at når vi arbejder med sådanne sager og vi har benævnt nærværende sag, som en alvorlig sag, så skyldes det, at såfremt vi indgår en aftale, så bliver vedkommende gældende til lang, lang, lang tid fremover og vi må også  regne med, at uanset om vi bliver et selvstændigt land, der vil den så også være gældende til den periode, hvorfor den indgåede aftale skal være så stærk, at et selvstændigt Grønland skal også kunne bære den aftale, der bliver indgået.
 
Uanset hvor politisk venstreorienteret eller højreorienteret man er, så må man også tænke på sådanne forhold. Det har ikke noget med partifarve at gøre. Men det ligger i nogle helt principielle holdninger og principielle politiske ting, lige som det også har noget med verdensstrukturen at gøre.
 
Og vores modpart i nærværende sag og her er det svært at tage stilling til om Danmark er vores med- eller modpart, men med hensyn til USA, så må vi også huske på og især Præsident Bush Juniors præsidentperiode, så er USA ved at vende sig mod de forskellige aftaler og det vedrører miljø, antikrig og at man også skal respektere hinanden.
 
Det er sådan nogle ting, som man er ved at komme bort fra. Og det er sådan, som staten agerer i disse år og den periode, som nu i USA nu er ved at komme i vane for USA er, at den kun indgår aftaler med enkelte stater for ikke at forpligte sig yderligere. Og såfremt vi indgår en aftale, så vil det være sådan, at såfremt vi indgår en aftale med USA, så bliver vores beskyttelse blandt aftaler, internationale aftaler, så bliver den mindre.
 
Derfor må vi også kunne vurdere styrken af disse aftaler. Og årsagen til, at vi ikke kan ¿ denne debat her i dag skyldes, at vi har været stædige i mange år. Og såfremt vi blot havde ladet stå til, så kunne vi ikke have gennemført denne debat i dag.
 
Og at man kommer med nogle kritiske bemærkninger, det er netop årsagerne til det, at vi kan kritisere politiske forhold. Det er netop det, der er grundlaget til det stade vi er nået til i dag. Selvfølgelig det, at man kritiserer enkelte mennesker, det bidrager blot ganske lidt til den politiske udvikling. Men det er politiske stillingtagen, som Landstingets også skal tage stilling til og når man så også kan tage en kritisk holdning til noget og ikke blot slå skulderklap, det er en modsætning til skulderklap. Det betyder ikke, at man kommer med en kritik, at hele verden blot falder sammen. Men det betyder for at vi kan dyrke vores principper, og at vi kan lade dem vokse og gro. Og vores historie er også af yderste vigtighed. Det er fordi, vi kender vores historie, at vi så kan være så kritiske.
 
Vi ved godt, at man har løjet for os og vi ved også, at en del aftaler, der også vedrører Grønland også indeholder en masse overraskelser, hvorfor vi hele tiden skal huske på, hvorfor der indgås sådanne nogle aftaler. Hvorfor har Kaufmann indgået sådan en aftale? Har vi ikke kendskab til det, så kender vi overhovedet ikke noget til baggrunden, hvorfor vi ikke vil have kendskab til hvilke interesser, vi måtte have.
 
Jeg mener, at debatten bør fortsætte. Det er en nødvendighed, fordi der er stadigvæk nogle udbygninger, vil stadigvæk mangler. Blandt andet kravet om en tidsfrist og det bør vi komme nærmere ind på. Dem, der kræver en tidsfrist bør kunne komme med en melding om, sådan cirka hvornår og hvornår aftalerne skal være færdige.
 
Inuit Ataqatigiit sagde, at det er forhandlingsforløbet der skal være afgørende, mens andre siger, at vi skal komme med en frist. Tak.
 
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Kuupik Kleist. Den næste er Jensine Berthelsen. Det skal være ganske kort, da det er tredje gang og så vil jeg ¿ der i vores forretningsorden, der står, at man under sådan en debat ikke kan træffe nogen beslutninger. Tak.
 
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstinget, som har kørt på et spor, der er det vigtigt, at man fortsætter på den måde, så vil ¿ og så i henhold til redegørelse til missilskjoldet og ud fra de partiers ordførerindlæg, så vil jeg som Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, at vi holder en halv times pause her i mødet.
 
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Det vil sige, at det er Formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, at vi holder en halv times pause. Og jeg vil gerne spørge om, man her i salen kan gå ind for det? Og det ser ¿ man nikker. Det betyder, at vi har en pause til  kl. 17.10.
 
(Pause)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. mødedag, onsdag den 9. april 2003, kl. 13:00-18:00.

 
(Genåbning af mødet)
 
 
Punkt 13
 
 
Redegørelse om Missilskjoldet.
(Landsstyreformanden)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er genoptaget. Og siden vi startede, så fortsætter vi med ordførerne. Den næste, der får ordet er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit. Værsgo¿.
 
Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg vil overhovedet ikke forhale sagen, men jeg vil blot lige til Atassuts ordfører, lige fremkomme med nogle for lige at præcisere noget, idet Atassuts ordfører under sin replik, blandt andet sagde, at de også fra første færd har været ængstelige for, om Thule bliver et bombemål.
 
Det er det jo ikke længere, da de nu har fået at vide, især her i Katuaq, så har de så, især ændret på deres synspunkt, fordi i Katuaq kommandørkaptajnen Jens Claus Hansen blandt andet sagde, at det end ikke fra 1965 var et bombemål for det daværende U.S.S.R., hvorfor de nu ikke - Atassut ikke længere er nervøse for, at Pituffik kan blive et bombemål. Og det var så det, der skete i 1965, man henviste til. Det kan godt være. Det var dengang. Men verden er anderledes nu i forhold til 1965. Også fordi Kina og kineserne nu er ved at blive en stormagt også økonomisk.
 
Og kineserne har jo en stor befolkning, og så ved vi så, at inden der er gået 10 år, så vil det måske være af de største økonomiske magter i hele verden. Det kan godt være, at de i den tid har overhalet USA. Det skal vi også huske på. Vi ved også, at kineserne lige fra starten af har været skeptiske over for Missile Defense. Vi ved, at kineserne har mindst 20 langtrækkende ballistiske missiler. Og så vidt jeg husker sidste år, så har de allerede besluttet, at øge deres militære bevillinger drastisk. Og det har så forøget det med 14% allerede sidste år.
 
Og de er til stadighed i gang med at øge deres militære udgifter. Og det de også fordi de ved, at når amerikanerne har sådanne planer, så vil de også berøre kinesernes interesseområde, nemlig Taiwan, der siden dengang der var folkerevolution i Kina, så har Taiwan været i kinesernes interesse, hvorfor? Fordi amerikanerne også i deres Missile Defense har inkluderet Taiwan, hvorfor kineserne også lige som er kommet på den anden af amerikanerne også gør det på den måde, hvorfor man også har øgede de militære udgifter i Kina.
 
Og såfremt den amerikanske radar i Pituffik bliver opgraderet og når vi så går ind for det, så vil man fra kinesisk side også være noget eller da vil kineserne også minde, at vi går ind og forstyrrer deres interesser, hvorfor kineserne til stadighed mener og det mener de så sikkert også til stadighed om nogle år, hvor Pituffik så også vil være et bombemål for kineserne.
 
Det kan godt være, at man fra Ruslands side, at vi ikke har noget at frygte fra Ruslands side, men sikkert er det, at det bliver det fra kinesernes side.
 
Vi ved, at Rusland, især efter USSR¿s sammenbrud, så er det så tvunget i knæ rent økonomisk. Og derfor har Rusland overhovedet ikke råd til, at opruste militært. Men det kan kineserne og det er de i stand til at gøre og ønske at gøre det, fordi som før nævnt, så er de i færd med, at øge deres militære udgifter, netop i disse tider og agter at gøre det i de kommende år.
 
For et par år siden, så var der en høring i Strasbourg vedrørende Missile Defense, der deltog jeg og der var der også kinesiske deltagere. Og det var så FN, den kinesiske forhandler vedrørende nedrustning og derudover så var der også den daværende russiske ambassadør, som også deltog. Det var Yuri Gasarkin og det var vedkommende, som sidst i 1980¿erne, som var med til, at indgå en aftale vedrørende ABM.
 
Og disse to sagde meget meget klart dengang, at Thule Airbase bliver et bombemål, såfremt amerikanerne fastholder deres planer. Og det er også en slags militær logik, en slags, idet vi ved, at når man vil skade fjenden, så blænder man så først fjendens øjne. Og det vil så sige deres radar og det er det, vi også har set, hvor amerikanerne og englænderne, hvor danskerne desværre også er deltagere, lige så snart de startede med irakerne. Hvad var så deres første mål? Det var deres radaranlæg, deres kommunikationsanlæg af forskellig art. Det var det, der blev angrebet først.
Og det er det, man gør ved enhver krig og det er nok noget, som vi alle sammen har noget kendskab til. Og det er også sådanne nogle forhold, vi også skal tænke på, men desværre så har jeg bemærket eller med beklagelse bemærket, at Atassut prøver på, at placere sig på den positive side, selvom de ikke kender til kinesernes holdning.
 
De siger, at da de i Katuaq har erfaret nogle ting, som vi allerede i 1965 har haft kendskab til, hvorefter man ikke skulle have noget, at frygte for. Men det er slet ikke tilfældet, men vi skal også huske på kineserne her ved nærværende debat, også fordi Jimmi Carter, som har været præsident i USA, han har også allerede førhen sagt, lige som vores ordfører, under sin ordførerindlæg, også sagde for et par år siden. Det er også noget, vi skal tro på, nemlig at missilskjoldet er rettet mod Kina.
 
Og det er det, vi også skal huske på. Og derfor er det også vigtigt, og vi hører nok først om kinesernes standpunkt under Christiansborg-høringen, hvorfor vi ikke kan tage stilling til noget som helst her i dag.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi kommer til at foretage en afstemning og så er det Landsstyreformanden, der får ordet.
 
Hans Enoksen,  Landsstyreformanden, Siumut.
Tak. Jeg regner med, at der er kommet nogle udtalelser og når det så er sket, så vil det have været mere passende, hvis jeg fik ordet senere, fordi man sikkert vil fremlægge nogle kompromisforslag. Det er nok ved at være færdige og jeg værdsætter, at jeg først lige hører det indlæg, der vil komme inden jeg får ordet.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Jensine Berthelsen. Formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.
 
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Tak. Landstinget eller det er et forslag fra Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, jeg skal fremlægge.
 
I medfør af §50 i forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsættes herved forslag om, at forhandlingerne afsluttes, idet Landstinget vedrører vedtager følgende:
 
Landstinget konstaterer, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig grundlag for at tage stilling til de amerikanske planer om et missilskjold, så længe der ikke forelægger en principaftale vedrørende Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske position.
 
Landsstyret bemyndiges til straks på grund af Landstingets debat, den 9. april, 2003, at starte forhandlinger med regeringen angående en sådan principaftale med henblik på at sikre, at Grønland accepteres som ligeværdig partner i den igangværende proces og med henblik på fornyelse af forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland.
 
Landsstyret pålægges at forelægge et forhandlingsudspil for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, og at inddrage udvalget i forhandlingsforløbet, samt at fremlægge et eventuelt forhandlingsresultat for udvalget.
 
Landstingets Formandskab vurderer efterfølgende om der er behov for en ekstraordinær Landstingssamling.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
I henhold til vores aftale §50 i vores, så kan man foreslå, at man kan gå videre til næste forhandlingspunkt og sådan et forslag skal så sendes og gives til Formanden, ledsaget af en kort skriftlig begrundelse.
 
Afgørelsen af forslaget træffes ved afstemning, hvis forslaget vedtages bortfalder det pågældende punkt
 
Og jeg skal spørge om, der er nogen, der ønsker at få ordet eller om vi skal holde en afstemning nu? Og de, der går ind for det forslag, der netop er blevet læst op af Udvalget og de, der går ind for det anmodes om at rejse sig.
 
¿30¿
 
Er der nogen, der stemmer imod. Det er ikke tilfældet? Er der nogen, der har undladt at stemme. Det er heller ikke tilfældet.
 
Og hermed er vi nu færdige med nærværende dagsordenspunkt, nemlig Redegørelse om missilskjoldet, efter at have været debatteret på en grundig måde.
 
Og mødet er dermed også færdig for i dag, idet der er nogle forskellige ting og jeg skal foreslå, at vi i løbet af i morgen færdiggør dagsordenspunkterne for i dag. Og det er man så også gået ind for.
 
Mødet er hævet.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:00-18:00.
 
 
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
 
 
Immikkoortoq 2
 
 
Oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq aallarnerpoq. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat oqaatigissavara Atassut saaffiginnissuteqarpoq immikkoortoq 13 - Missiilinut illersuut pillugu nassuiaat - sammisassap taassuma tamanit soqutigineqarluarnera eqqarsaatigalugu ullumi ataatsimiinnermi immikkoortoq 25-ip kingorna oqaluuserineqassasoq Siulittaasoqarfiup inassutigaa.
 
Immikkoortoq 94 - Illersornissakkut politikimut tunngatillugu aammalu Pituffimmi radarip missilinut illersuusiornissamut atatillugu nutarterneqarnissaa siunertaralugu amerikamiut saaffiginnissutaannut tunngatillugu nunatta Danmarkimut nunanullu allanut attaveqarneranut tunngasut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. - immikkoortoq 13-ip - Missiilinut illersuut pillugu nassuiaat - oqallisigineqalerpat oqaaseqarfigineqarsinnaammat siunnersuut siunnersuuteqartumit tunuartinneqarpoq.
 
Inuit Ataqatigiit saaffiginnissutigaat immikkoortoq 11-mik - Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.- pingajussaaneerinissaq UKA 2003-mut kinguartinneqassasoq. Saaffiginnissummut tunngaviutinneqarput Inatsisartut Ombudsmandiata uparuaassutigisimasai. Naalakkersuisut aamma immikkoortup oqaluuserineqarnissaata kinguartinneqarnissaa saaffiginnissutigaat. Uparuaatit taakkua erseqqinnerusumik misissorneqarnissaat tunngavigalugu immikkoortoq taanna UKA 2003-mut kinguartinneqassasoq Siulittaasoqarfiup inassutigaa.
 
Aalajangiiffigisassatut siunnersuut immikkoortoq 27-mut tunngasoq: Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut pillugu annertuumik nalornissuteqartoqalersimavoq. Siulittaasoqarfiup inassutigissavaa siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaa ukiamut 2003-mut kinguartinneqassasoq.
 
Taasitinnata oqaaseqarumasoqarnerluni? Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Qujanaq.
 
Siumumiit aatsaat massakkut ilisimatinneqarpugut aalajangiiffigisassatut siunnersuut immikkoortoq 27-mut tunngatillugu, tassa pisortanut pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut pillugu annertuumik nalornissuteqartoqalersimasoq. Taamaattumik nalornissutigineqartut taakkua pillugit Inatsisartut unikkallalaarnissaannik qinnuteqassaagut, taamaalilluta gruppe-nitsinni, imaluunniit gruppe-tinni taakku nalornissutaalersimasut suuneri erseqqinnerusumik paasisaqarfigereerlugit maani aalajangeeqataanissarput kissaatigigatsigu.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siunnersuutigissavara taasisitsinata ataatsimiinneq unikkallassasoq minutsini qulini. Ataatsimiinneq unikkallarpoq minutsini qulini.
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
(Ataatsimiinneq aallarteqqinneqarnera)
 
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq aallarteqqippoq.
 
Taavalu tassa taasissutiginagit, apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq? Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Qujanaq.
 
Aalajangiiffigisassatut siunnersuummut immikkoortoq 27-mut tunngatillugu Siumut Atassullu gruppii Inatsisartunut sinnerlugit siunnersuutigissavarput immikkoortoq pineqartoq aqagumut oqaluuserineqarnissaa kinguartinneqassasoq. Aqagumullu piffissaq atorneqarluassasoq Inatsisartut Allattoqarfianni, kiisalu Naalakkersuisoqarfimmi pineqartumi inatsisissalerituut assortuussutaasut pillugit oqaloqatigiinnissaannut periarfissinneqarnissaannut.
 
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava tassa taakku saaffiginnissutit, Atassutip saaffiginnissutai immikkoortoq 13, taanna missilinut illersuut pillugu nassuiaat taasereernermut, tassa immikkoortoq 25 kingornatigut inissinneqassaaq. Immikkoortoq 94, taanna tunuartinneqassasoq. Taavalu immikoortoq 11, taanna ukiamut kinguartinneqassasoq.
 
Siullermik taakku taasissutigissavagut, taakku  kinguartinneqarnissaannut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
27-it.
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Taava siunnersuutigineqarpoq immikkoortoq 27, taanna aqagumut kinguartinneqassasoq. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit. Tassa siunnersuut taanna taasissutigaarput aqagumut kinguartinneqarnissaanut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
17-it.
 
Akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
Soqanngilaq.
 
Taaseqataanngitsut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
12.
 
Taamaalilluni taanna immikkoortoq 27 aqagumut kinguartinneqarpoq.
 
Taava tikipparput immikkoortoq 19.
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 19
 
 
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siunnersuut aappassaaneerluta oqaluuserineqarnerani Inatsisartunit isumaqatigineqarluni tamanit taperserneqarpoq. Allannguutissatut siunnersuummik tigusaqartoqarsimanngilaq.
 
Taava taanna tunngavigalugu taasissaagut.
 
Pingajussaaneerneranut taama isikkoqarluni isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit, akuersaartut.
 
28.
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Tulliuppoq immikkoortoq 20.
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 20
 
 
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuut Atassut-meersut, Inuit Ataqatigiit-neersut siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani ilutigalugu … naleqqussarneranut atatillugu allannguutissatut siunnersuusioqqullugit Naalakkersuisut kaammattorpaat. Kaammattuut taanna siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani Naalakkersuisut malippaat.
 
Ataatsimiititaliani ikinnerussuteqartut Demokraatineersut siunnersuutip itigartissutigineqarnissaa inassutigaa. Taamaattumik taasitinnata apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq?
 
Aap, taava taakku Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
24-it.
 
Akerliusoqarpa?
 
3-ut akerliupput.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Taamaalilluni Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat akuersissutigineqarput.
 
Taavalu inatsisissaq taamatut isikkoqarluni maannakkut pingajussaaneerneqarneranut akuerineqarnissaannut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit. Tassa tamakkiisumik taama isikkoqarluni.
 
26-it.
 
Akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
3-ut.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Taava maannakkut tikipparput Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 21
 
 
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siunnersuut siullermeerneqarnermini aappassaaneerneqarnermilu akornanni Ataatsimiititaliami oqaluuserineqarpoq. Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiillutik siunnersuut taama isikkoqarluni iluseqarluni pingajussaaniigassanngortinneqarnissaanik Ataatsimiititaliap inassuteqaatai ….
Matumuuna inassutigaara siunnersuut maannakkut isikkoqarluni inaarutaasumik akuersissutigineqassasoq.
 
Tamatumuunga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
28-it
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Maannakkut tikipparput normu 34.
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 34
 
 
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut isumaqatigiipput peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerat taperserpaat, siunnersuut taama isikkoqarluni pingajussaaniigassanngortinneqassasoq.
 
Naalakkersuisup sukumiinerusumik oqaaseqaatit matumuuna inassutigaat peqqussutissatut siunnersuut taamatut isikkoqarluni inaarutaasumik akuersissutigineqassasoq.
 
Tamatumuunga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
28-it.
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Maanakkut tikipparput 35.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 35
 
 
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut isumaqatigiipput peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani taperserpaat, siunnersuut taama isikkoqarluni pingajussaaniigassanngortinneqassasoq.
 
Tamatumunnga aamma Naalakkersuisut isumaqataapput.
 
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
29-it.
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Naamik.
 
Taava tikipparput normu 15.
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 15
 
 
Inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiipput inatsisutini allannguutissatut siunnersuutit tallimat 1-miit 5-mut akuersissutigineqassasut.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap taamatut inatsisoqaataannut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
Isumaqatigiipput tamarmik.
 
29-it.
 
Taavalu taasuma kingornatigut atuassavara tulliutillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inatsisissatut siunnersuut tamaat taamatut iliuuseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.
 
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigineqarput nikueqqullugit.
 
29-it tamaani isersimasut tamarmik.
 
Taamaalilluta aamma immikkoortoq 15 naammassivoq.
 
Maannakkut tikipparput normu 25.
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:?.
 
 
Immikkoortoq 25
 
 
Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup  siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani taamatut iluseqartillugu akuersissutigineqarnissaat inassuteqaatigaat. Inatsisartut isumaqatigiittut siunnersuut taama iluseqartillugu akuersissutigaat, taamaattumillu Ataatsimiititaliami suliarineqaqqigani ingerlatiinnarlugu pingajussaaneerlugu oqaluuserisassanngortinneqarluni.
 
Maannakkut inaarutaasumik suliarissavarput.
 
Siunnersuummut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit.
 
29-it, tassa maaniittut tamarmik.
 
Nå, tassa taava maannakkut  immikkoortoq 13 tikipparput: Missilinut illersuut pillugu nassuiaat. Taannalu saqqummiunneqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuannit.
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. 13:48.
 
 
Immikkoortoq 13
 
 
Missilinut illersuut pillugu nassuiaat.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq.
 
Ullumikkut suliaq nunatsinnut pingaaruteqaqisoq oqaluuserissavarput -  USA-p Pituffimmi radarip missilinut illersornissamut atornissaanik qinnuteqarnera.
 
Naalakkersuisut Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaataata saqqummiunnerani missilinut illersuusiorniarneq nunattalu illersorneqarnissaa pillugu isumaqatigiissut nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq eqqarsaatigalugu ataatsimut isigalugu oqaaseqarfigaara. Tamanna maanna uteqqinnianngilara, saqqummiunniarparali suliassaq maanna oqaluuserisassarput - Pituffimmi radarip missilinut illersuusiornermi atorneqarnissaanik amerikamiut qinnuteqaataat.
 
Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaanik qinnuteqaat illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip 1951-imeersup isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaanut nutarternissaanullu tunngassuteqarpoq, tamatumali peqatigisaanik tassunga tunngatinnagu suliarisariaqarluni.
 
Illersorneqarnissamummi isumaqatigiissut tunngaviuvoq amerikamiut nunatsinni sakkutooqarfeqarnerannut, radarilimmik maanna nutarterneqarnissaanik kissaateqarfigineqartumik. Illersorneqarnissamut isumaqatigiissuteqanngippat sakkutooqarfeqaranilu radareqarsimanavianngikkaluarpoq. Ilisimaneqartutut Naalakkersuisut Inatsisartullu isumaqarput illersorneqarnissamut isumaqatigiissut isumaqatigiinniutigeqqinneqartariaqartoq nutarterneqartariaqarlunilu ajornartorsiummi pingaarneq unaammat isumaqatigiissummut ilaannginnatta akisussaaqataanatalu. Tamanna 1997-imiilli Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut piumasarisarpaat. Amerikamiut Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaanik kissaateqarnerat ilimanarluinnarpoq aqilisarneqarsimassasoq USA danskillu naalakkersuisui illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaanut nutarternissaanullu akuersaanerusumik pissuseqalersimammata. Maannakkut danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissutigineqarpoq kalaallit/danskit illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip nutarternissaanut siunnersuutaasa ilaasa ilusilersornissaat aammalu taarsiissutissanik ataatsimoortunik siunnersuut, qulakkeerumallugu amerikamiut nunatsinniinnerat inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaalissasoq. Oqallisissiaq Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaannut saqqummiunneqassaaq, isumaqatigiinniarnermilu angusaajunnartut nunarsuarmioqatinut isumaqatigiissutitut allatulli saqqummiunneqassallutik.
 
Missilinulli illersuusiornisarnerup illersorneqarnissamut isumaqatigiissummut tunngasortaata ataqatigiinnerat tassunga killeqarpoq. Imaattariaqanngilarmi missilinut illersuusiorniarnermut angerlutaluunniit naaggaassasugut tunngavigiinnarlugu qanoq nalilerneripput illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaanut nutarternissaanullu taarsiissutillu ataatsimoortut akuerineqarnissaannut piumasavut qanoq akuerineqartiginersut. Missilinut illersuusiorniarneq akigissanngilarput illersorneqarnissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaanut nutarterneqarnissaanulluunniit. Ullumikkut suliassaraarput missilinut illersuusiorniarnerup tamarmi oqallisiginissaa.
 
Missilinut illersuusiorniarneq 1999-imiilli oqallisigineqarpoq, Inatsisartullu 2000-imi 2001-imilu tamanna oqallisigisimavaat. Taamanikkut pissutsit imaassimapput ilisimaneqarani ilumut qaqugulu amerikamiut Pituffimmi radarip missilinut illersuusiornermut atorneqarnissaa qinnutigiumaarneraat. Tassalu timitalimmik isummerfigisassaqarsimanngilaq danskillu naalakkersuisuisa "utaqqilaarluni takulaaqqaarlugulu" isumaliortaaseq pigisimavaat.
 
Ullumikkut qinnuteqaat timitalik isummerfigisussanngorparput. Tamatumalu peqatigisaanik danskit naalakkersuisuiniit nalunaarfigineqarpugut amerikamiut qinnuteqaataat akuersaartumik tiguneqartoq.
 
Maannakkut Danmarkimi naalakkersuisut siuliisalu arlaleriaqalutik erseqqissartarsimavaat uagut qanimut oqaloqatigiumalluta. Soorunami naatsorsuutigilluinnarpara tamanna suli atuuttoq danskit naalakkersuisuisa nassuiaatertik aqqutigalugu oqaatigereermassuk  ataatsimut isigalugu akuersaartumik pissuseqarlutik, aammalumi nunanut allanut ministerip peqatigalunga Pituffiliarniarnera ajunngitsumik takussutissaasoraara danskit naalakkersuisui taamatut oqaloqatigiinnissamut suli piumassuseqarnerannut.
 
Missilinut illersuusiorniarneq pillugu apeqqut saqqummitsiaannartoq taamanikkut nunatsinni Naalakkersuisuusut missilinut illersuusiorniarneq pillugu isummernertik aalajangersarpaat 18. november 1999-imi imatut oqaaseqaateqarlutik:
 
"Aallaqqaatigalugu Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut malugaat Amerikami oqartussaasut illersornissamut aaqqissuussinerup nutarternissaa pillugu pilersaarutiminnut ilaatigut Pituffimmi radarip nutarternissaanik ilaqartussamut danskit naalakkersuisui suli saaffigisimanngikkaat. Akerlianilli Naalakkersuisut malugisimavaat USA-p NATO kattuffittut immikkullu danskit nunallu NATO-mut ilaasortaasut allat naalakkersuisui ilisimatissimagai illersornissamut aaqqissugaaneq tamanna nutarterniarlugu pilersaaruteqarlutik.
 
Taamaattumik Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut pingaartippaat ersarissassallugu pilersaarutit kingunerissagaluarpassuk:
 
·                ABM pillugu isumaqatigiissut 1972-imeersoq unioqqutinneqartoq, aamma/imaluunniit
 
·                amerikamiut kisimiillutik pilersaarutitit aalajangiussimassappatigit
 
taava Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Pituffimmi radarip nutarterneqarnissaanik pilersaarutit akuerisinnaanngikkaat.
 
·                Pituffimmi radarip nutartigaanissaa oqallisigineqassappat Naalakkersuisut naatsorsuutigaat oqallinnerni taakkunani toqqaannartumik peqataanissartik.
 
·                Naalakkersuisut isumaqarput Pituffimmi radari nutarterneqassagaluarpat ullumikkut nunarsuarmi eqqissinermut arlaannaatigulluunniit pitsaanngitsumik kinguneqassanngitsoq."
 
Naalakkersuisoqatigiittartut allanngorartut 1999-ip kingornatigut taamatut isumaqarneq aalajangiusimajuarsimavaat.
 
Maannakkut suliassaalerpoq oqallisigissallugu piumasaasut tamakkua naammassineqarsimanersut tamatumalu saniatigut piumasat timitallit allat naammassineqartariaqarnersut angersinnaassagutta naaggaartariaqassaguttaluunniit.
 
ABM-imik isumaqatigiissut pillugu
2001-imi decembarimi USA-p ABM-imik isumaqatigiissut atorunnaarsippaa isumaqatigiissutip atorunnaarsinnissaanut aalajangersakkat naapertorlugit, USA-lu 2002-mi juulip ulluisa 13-ianniit isumaqatigiissummut ilaajunnaarpoq. 2002-mi maajimi qaartartut atomitallit illersornissamut atugassat ukiut qulit ingerlaneranni ikiliartortinnissaat pillugu Rusland isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq. Tamatuma saniatigut Ruslandip USA-llu peqatigiillutik nunarsuarmi eqqissinermut tunngavissaq nutaaq nalunaarutigaat. Kinap ABM-imik isumaqatigiissutip peqataaffiginngisami atorunnaarsinneranut missilinullu illersuusiorniarnermut qisuariarnera sallaatsuinnaasimavoq.
 
Nunarsuarmi eqqissinermut tunngatillugu
2001-imi septembarip ulluisa aqqarngat sillimaniarnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatinnermi annertuumik allannguutaavoq. Peqqarniisaarniaqatigiit naalagaaffiillu ilaasa peqqarniisaaratarsinnaanerat sammineqarnerulersimavoq, naak Naalakkersuisut isumaqaraluartut piviusorsiorpallaanngitsoq nunatta peqqarniisaargigineqarnissaa. Missilinut illersuusiorniarneq immini nunarsuarmi eqqissinermut pitsaanngitsumik kinguneqassangatinnanngilaq. Sakkussaqarneqqisaannermik kinguneqassagunanngilaq - sammineqarmatami naalagaaffiit ilaat killilimmik navianartumilli piginnaasallit - taaneqareersutullu naalagaaffiit soorlu Ruslandip Kinallu qisuariarneri sallaatsuinnaasimapput. Tamatumunnga aamma pissutaavoq missilinut illersuusiorniarneq Kinamut nunanullu allanut amerlanerungaartunik qaartartortalinnik rakettiutilinnut sammisinneqanngimmat, kisiannili tassa "naalagaaffipalaanut" killilinnik rakettiutilinut illersuutitut eqqarsaatigineqarluni.
 
Illuatungaatigulli missilinut illersuuetqarneq peqqarniisaarnernut ataasiakkaanut illersuutaanngilaq, tamannalu uppernarsisimavarput 2001-imi septembarip ulluisa aqqarnganni peqqarniisaarnernilu tamatuma kingornatigut pisarsimasuni.
 
Pituffimmi radarip nutarternissaanut tunngatillugu oqallinnerni Naalakkersuisut toqqaannartumik peqataanissaannut tunngatillugu
1999-imiit missilinut illersuusiorniarneq pillugu USA-p danskit naalakkersuisuinut attaveqartarnerani nunatsinni Naalakkersuisut peqataasarsimapput, pissusinngorsimavorlu nunanut allanut ministerip missilinut illersuusiorniarneq pillugu Folketingip nunanut allanut ataatsimiititaliaanut saqqummiuttakkani peqatigitillugu imaluunniit peqatigitipajaarlugu Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartullu Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaannik ilisimatsitsisarnera. Aammami Folketingip 3. maj 2001-imi aalajangiussamini pingaartutut ersarissarpaa missilinut illersuusiorniarneq pillugu isumaliuutit ingerlaqqinneranni kalaallit oqartussaasui qanimut suleqatigineqartuassasut kalaallit isumaasa ilannguttarnissaat qulakkeerumallugu.
 
Tamanna kingullermik pivoq 17. december 2002-mi taamanikkut nunanut allanut naalakkersuisoq Josef Motzfeldt nunanut allanut ministeri Per Stig Møller peqatigalugu USA-p nunanut allanut ministerianik Colin Powellimik ataatsimeeqateqarmat. Naluneqanngitsutut Colin Powell taamanikkut oqarpoq amerikamiut isumaqartut Kalaallit Nunaata illersorneqarnissaa pillugu isumaqatigiissut 1951-imeersoq illersornissaq pillugu suleqatigiinnermut tunngavissaasoq naammaginartoq. Peqatigitillugu nassuerutigaa nunatta illersorneqarnissaa pillugu isumaqatigiissuteqarnerup kingorna nunatta naalagaaffeqatigiinnermi inissisimanera allanngorsimasoq, taamaattumillu pissusissamisuuginnartoq nunarput aamma peqataatinneqalerpat.
 
Soorunami saneqqunneqarsinnaanngitsutut piumasaqaatitut aalajangiusimajuartariaqarpoq danskit naalakkersuisuisa taamatut qanimut oqaloqatigiittuarnissamik neriorsuutertik eqqortissagaat.
 
Naalakkersuisut isumaqarput 18. november 1999-imi ataatsimut isigalugu piumasaasut naammassineqassasut danskit naalakkersuisuisa qanimut oqaloqatigiinnissamik neriorsuut eqqortippassuk, Pituffimmilu radarip nutarternissaa pillugu oqaloqateqaqqittarnerni nunatsinni naalakkersuisut tamatigut peqataajuartillugit.
 
Taamaattumik tamatuma saniatigut apeqqutit tigussaanerusut missilinut illersuusiorniarnermut tunngasut oqaluuserisariaqarpagut:
 
1. Avatangiisit
naluneqanngitsutut Amerikamiut pilersaarutaanni radarimi qarasaasiat pioreersut nutarterneqarnissaat kisimi pineqarpoq. Tassa nutaanik sanaartornissaq pineqaraniluunniit nunatsinni rakettinik qaartartortalinnik inissiiniarneq pineqanngilaq. Paasissutissiisutigineqartut tunngavigalugit taamaattumik inerniliuttariaqarparput nutarterineq avatangiisinut pinngortitamullu sunniuteqassanngitsoq.
 
2. Inuiaqatigiinnut kalaallinut navianaataasinnaasut
Nunarput - pingaartumillu Avanersuaq - qaartartumiigassanngortinneqassanerpat Pituffimmi radari missilinut illersuusiorniarnermut ilaammat?
 
Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata nunanut allanut ministeri taassuminnga apeqquteqarfigaa. Taanna akissummini allappoq: (issuaaneq) "Naalagaaffiit missilit atorlugit saassussinissamut ulorianartorsiortitsisut ilaasa Pituffimmi sakkutooqarfimmik eqqueriarnissaminnut missiliutiminnik killilimmik amerlassusilinnik atuiumanissaat ilimanaateqanngilluinnarpoq. Missilit naalagaaffinnut taakkununnga tassaapput pinerliiniarnermi sakkut, qunusaarutitut imaluunniit inunnik amerlanerpaanik toqutsiniutitut atortunillu annertunerpaamik aseruiniutitut atorneqartussat. Amerikami Avannarlermi Europamilu aningaasarsiornikkut eqiteruffiit inuppassuallit Kalaallit Nunaata eqqoriarnissaanit pilerinarnerulluinnartussaapput."
 
Aarleqqutigineqarsinnaanerluni sinnikut nunatsinnut nakkakaassasut raketti nunatta qulaani eqqorneqarluni suujunnaarsinneqarpat?
 
Immikkut ilisimasallit naliliineri pissarsiarisimasavut tunngavigalugit taama aarleqquteqarnissamut tunngavissaqanngilaq. Raketti qaartartortalik USA-p tungaanut ingerlasoq nunatta qulaatigoorluni eqqorneqarpat tamanna ima avasitsigisumi pissaaq sinnikuujunnaartut silaannarsuarmi nungullutik ikuallassallutik.
 
3. Missilinut illersuusiornermut angernerup naaggaarnerulluunniit aningaasanut tunngasortai
Nutarterinissamut akuersinerup kingunerissavaa sakkutooqarfik atatiinnarneqassammat inuiaqatigiinnullu kalaallinut aningaasaqarniarnikkut ajunngitsumik sunniuteqartuassalluni. Naaggaarnerup kingunerissagunanngilaa USA-p sakkutooqarfik ukiuni qaninnerni matussagaa, pinngitsoorneqarsinnaanngilarli USA-p eqqarsaatigisariaqalissammagu sakkutooqarfik pingaarnerutinneqartuassanersoq. Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq ullumikkut nunatta aningaasatigut, tassa akileraarutitigut akitsuutitigullu, pissarsiarisartagai tamarmiusut ukiumut 110 mio. kr.-it missigimmatigit. Taakkununnga ilanngunneqassapput saniatigut iluaqutissarsiarisartakkatta nalingi, assersuutigalugu sakkutooqarfimmi amerlasuunik ilinniartuuteqarsinnaanitsigut.
 
4. Peqatigiilluni isumannaatsuunissamut peqataaneq
Pituffimmi sakkutooqarfik aqqutigalugu nunarput nunatta illersorneqarnissaanut, naalagaaffeqatigiit illersorneqarnissaanut NATO-llu illersorneqarnissaanut peqataassuteqarpoq. Pituffimmi radarip nutarterneratigut peqataaneq taanna ingerlaannassaaq. Siornatigumulli sanilliullugu allaassutigaa maannakkut angernissamut naaggaarnissamulluunniit periarfissaqaratta. Periarfissaq tamanna atorniarnerparput?
 
Naalakkersuisut isumaqarput apeqqut taanna tamatigoortumik isigineqartariaqartoq. Namminersulernissamut ingerlavugut maannalu aalajangiinivut aamma nunatta namminersortup siunissaanut pingaaruteqartussaallutik. Nunarput eqqissinerup nunagaa taamaaginnarnissaalu tamatta kissaatigalutigu. Naalakkersuisulli suliassaraat pissutsinik periarfissatsinnillu piviusorsiortumik naliliinerit tunngavigalugit piffissaq qaninneq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit nunatta isumannaatsuuneranik qulakkeerisinnaasunik aalajangiisassallutik aqqutissanillu ujarlertassallutik. Sutigut tamatigut nunarsuarnioqatigiinnut ilaavugut, aammalu naalagaaffeqatigiinni, taamalu aamma ikinngutinnit iligisanillu allanit, soorlu NATO-mit, tapersersorneqarnissaq suleqatigiinnissarlu kissaatigigutsigit, taava aamma nammineq peqataasariaqarpugut.
 
5. Naaggaarnerup kingunissai
inatsisartut naaggaarpata danskit naalakkersuisuisa eqqarsaatigisariaqalissavaat nunatsinnut pitsaasunik attaveqarneq USA-mut pitsaasumik attaveqarnissamit pingaarnerunersoq taamaassappallu Folketingimi amerlanerussuteqarsinnaanerlutik nunarput peqataatinnagu aalajangiinissamut. Soorunami tamanna danskit naalakkersuisuisa ajornartorsiutigaat aalajangiiffigisussaallugulu. Danskit naalakkersuisuisa missilinut illersuusiorniarneq pillugu nalunaarusiaanni malugitinneqarpoq danskit naalakkersuisuisa suna toqqarniarneraat, soorlu aamma Irakimi sorsunneq pillugu danskit naalakkersuisuisa isummernerat amerikamiut kissaataannut nalinginnaasumik piumassuseqarluarnermut ersiutitut isigineqartariaqartoq. Eqqarsaatigisariaqarparput soqutigisarineripput danskit naalakkersuisuisa nunatsinni pingaarutilimmik nunatsinniilli peqataaffigineqanngitsumik aalajangiinissaat imaluunniit soqutigisarineruneripput qulakkiissallugu isumannaatsuunissaq pillugu naalakkersuinikkut ingerlanneqartunut - soorlu nutarteriniarnermut maanna oqallisigisatsinnut - nunatsinnut tunngasunut sunniuteqarnissarput.
 
Oqaluttuarisaanermut tunngatillugu amerikamiut nunatsinniinnerat misigissutsinut tunngaqaaq. Sorsuunnersuarmi kingullermi amerikamiut maaniinnerata nunatta sorsuunnermut toqqaannartumik akuliunneqannginnera pilersuinerullu attatiinnarneqarnera qularnaarpaa. Amerikamiunut attaveqarnerup avatitsinnut matoqqanerujussuaq nunasiaanerup ilisarnaatigilluarsimasaa kipitippaa. Minnerunngitsumillu tamanna tunngavigalugu nunatsinni utoqqarpassuaqarpoq USA-mut qujassutissaqartutut misigisimasunik. Nunattali USA-llu akornanni pissutsit nuannersortaqaannaratik aamma nuanniitsortaqarput, minnerunngitsumik Pituffik eqqarsaatigalugu. Amerikamiut danskillu iliuuseqartarsimapput nunatsinni innuttaasut qulaatiinnarlugit peqataatinnagillu. 1953-imi pinngitsaalisaalluni nuutsitaaneq Inughuarnut kingunipiloqarsimaqisoq, 1968-imi timmisartorsuup nakkarnera eqqarsaatigalugu pisut taamatullu aamma Danmarkip naalagaaffiata iluani sakkussianik atominik qaartartortalinnik inissiisoqaqqusaanngikkaluartoq danskit naalakkersuisuisa allatut ingerlatsisimanerata paasineqarnera tamarmik takussutissaapput nunatta soqutigisaasa akuerineqarsinnaanngilluinnartumik suusupagineqarsimanerinut. Taamatut pisoqaqqinngisaannassaaq. Nunatsinnit saneqqunneqarsinnaanngitsumik piumasaqaatigisariaqarparput amerikamiut maaniinnerannut atatillugu iliuutsinut sunniuteqaqataasinnaanerput akisussaaqataanerpullu qulakkeerneqassasoq isumaqatigiissutitigut pituttuisutigut.
 
Nunatta isorartunersuata nunatullu pissusiata kingunerisimavaa toqqaannartumik sorsunnermit eqqorneqarsimannginnatta. Pissutsit USA-p imminut illersorfiginiagai uagutsinnut ungaseqaat siunissamullu takorluukkatut pissuseqarnerullutik. Septembarilli ulluisa aqqarngata tamatumalu kingornatigut pisut takutissimavaat peqqarniisaarneq naalagaaffiillu ilaasa navianartorsiortisinerat piviusuusoq.
 
Pinngitsoornata isummertariaqarpugut. Taamaasilluni nalinginnaasumik piumasaqaatit pissutsillu immikkut ittut taaneqartut ataatsimoortumik naliliivigereerlugit Naalakkersuisut angernissami sanioqqunneqarsinnaanngitsumik piumasaraat illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip nutaamik isumaqatigiinniutiginissaanik nutarterneqarnissaanillu suliniarneq piaartumik naammassineqassasoq uagut peqataaffigisinnaasatsinnik naammagisimaarsinnaasatsinnillu.
 
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip oqallisigineqarnerani oqaatigaara assut pingaartikkakku Inatsisartut isumaqatigiillutik aalajangiinissaat.
 
Suliassaq maanna ima pingaaruteqartigaaq kingunissaalu ima annertutigalutik aaqqiissutissarsiortariaqarluta tamatta inooqataaffigisinnaasatsinnik. Taamaammat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat sapinngisamik ataatsimoortumik tunuliaqutaqarluni aalajangernissaq. Taamatut oqaaseqarlunga siunnerfilimmik inerititaqarfiusumillu oqallinnissaq qilanaaraara.
 
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut, siulliulluni oqaaseqassaaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
 
Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
 
Siumut sinnerlugu missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaat imatut oqaaseqarfigissavara.
 
Missilinut illersuusiornissaq Illersornissamullu isumaqatigiissut pillugu Siumumi isummavut mannamut arlaleriarluta saqqummiuttareeratsigit, aalajangerpugut matumani oqaatigeriikkavut tamaviisa uteqqittaqattaanngikkaluarlugit, maannakkut killiffitsinni nalilersuinerput siunnerfissattalu suusariaqarnerinik periarfissinneqarnerput maanna atorusullugu.
 
Isumaqarpugut missilinut illersuusiorniarneq pillugu naalakkersuisut siulittaasuata nassuiaataa pitsaasuusoq, immikkuualuttortai tamaasa oqaaseqarfigissanngilagut - matumani oqallinnissami ataatsimoortumik Inatsisartuni siunnerfeqarluta alloriaqqinnissarput pingaartikkatsigu.
 
Oqaatigeriissavarpulli Inatsisartut Naalakkersuisullu matumani suliassami paaseqatigiilluinnarlutik ingerlatsinerat nuannaarutigigatsigu, apeqqut ima pingaaruteqartigaaq kalaallit tungaanniit ataatsimoornissarput pisariaqarluinnartutut Siumumiit nalilerlutigu, neriuutigeqaarpullu ataatsimiititaliami suleqatigiinnerput pitsaasoq siunnerfeqarluartorlu ingerlateqqiinnnassagipput - taamaaliornissamut Siumut piumassuseqarmat qularineqassanngilaq.
 
Aamma nuannaarutigaarput nunatsinni innuttaasut apeqqummi matumani paasissutissinneqarnerat pitsaasutut oqaatigisariaqarmat, atagu qimerluulaartigu tamanna qanoq maannamut ingerlanneqarsimanersoq:
·                     Qanittukkut nunarput tamakkerlugu aviiseeraq naqitaq illoqutigiinnut tamanut agguaanneqarpoq - Naalakkersuisut Nunanut allanut allaffeqarfiata Tusarliiviullu suliaat iluatsilluartutut nalilertariaqartoq;
·                     Martsip aallartilaarnerani Inatsisartuni pissutsit sukumiisumik oqaluuseraavut Nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaatip oqaluuserineqarneranut atatillugu;
·                     Sapaatip akunnerata kingulliup naanerani Inatsisartuni partiit sinniisaat Qaanaami innuttaasunut ataatsimiisitsipput, kingornalu
·                     Qallunaat nunaanni Inatsisartut peqatigalugit Qaanaami kommunalbestyrelse ataatsimeeqatigineqarpoq, kingornalu Pituffimmi radareqarfissuaq alakkarneqarluni.
·                     Ippassaanilu Katuami tusarniaaneq ingerlanneqartoq aamma iluatsilluartutut Siumumiit nalilerusupparput, taanna nunarput tamakkerlugu rakiokkut TV-kkullu aallakaatinneqarpoq.
·                     Ullumi maani Inatsisartuni oqalliseqqissaagut,
·                     Unnummullu TV-kku radiokkullu kalaallisut partiit oqallisissapput apeqqarissaarfigineqarlutillu, minnerunngitsumillu innuttaasut periarfissinneqassapput apeqquteqarnissaminnut. Taamatullu TV-kku radiokkullu aallakaatitsinerit aqagu unnukkut qallunaatut ingerlanneqassallutik.
 
Tamakku tamaasa qiviaraanni Siumumi isumaqarpugut aalajangiinissamut tunngatillugu nunatsinni immitsinnut paasissutisseeqatigiinnerput immersoqatigiinnerpullu naammaginarluinnartumik ingerlasimasutut nalilertariaqartoq. Taamaattumillu isumaqarpugut ataatsimoortumik nunatsinni isummernissatsinnut maannakkut alloriartariqartugut, qularutissaanngimmat ataatsimoortumik pigutta nukittunerunissarput.
 
Alloriaqqinnissatsinnut tunngatillugu pingaaruteqarpoq oqaatigeriissallugu Siumumi akuersaaratsigu nunatta NATO-mut ilaasortaanera, aamma Siumup USA ikinngutitut iligisatullu isigaa. Tamannalu tunngavigalugu Siumumiit imatut naliliivugut.
·                     Aalajangiusimaneqartariaqarpoq Pituffimmi sakkutooqarfik radarialu taamaallaat imminut illersornissamut (Defensiv) atorneqarsinnaassammat.
·                     Ippassaani Katuami tusarniaanermi maluginiarparput Danmarkimi partiit tamarmik paasisimagaat apeqqummi matumani Kalaallit Nunaat nunatsinnilu innuttaasut qulaatiinnarlugit aalajangiisoqarsinnaanngitsoq. Tamanna ilumoorpoq aamma apeqqutinut allanut tamanut nunatsinnut tunngassuteqartunut tamanna atuuttariaqarpoq. Nunarput sumiluunniit, qaquguluunniit, qanorluunniit oqaluuserineqassagaangat Nunatta peqataatinneqarnissaa, isumaqatigiinniaqataanissaa isumaqatigiissusiortoqassappallu atsioqataajuaannarnissaa qulakkeertariaqarpoq.
·                     Maluginiarparput aallaqqaataaniilli siunnerfiusoq, tassaasoq, Kalaallit Nunaat Danmarkilu apeqqummi matumani isumaqatigiillutik alloriarnissaat tamanit kissaatigineqartoq, tamannalu aalajangiusimaneqartariaqarpoq.
·                     Ukiorpassuarnilu nunatta piumasaqaataa - illersornissamut isumaqatigiissutip isumannaallisaanermut muteerniusumik isumaqatigiissumik taarserneqarnissaanik piumasaqarnerput paasineqartoq aamma malunnarpoq - tamaattumik aamma suliap tamatuma naammassineqarfissaata ullulerneqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq.
·                     Taamaammat pineqartut akornanni tamakku tamaasa pillugit tunngaviusumik isumaqatigiissuteqartoqarnissaa kissaatigaarput, tamanna tassaasariaqarpoq naalakkersuisutta suliassaat siulleq.
·                     Taamatummi tunngaviusumik isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanngippat, taava Siumumi isummernissatsinnut piffissaasorinngilarput, tunngaviusumilli isumaqatigiissut isumaqatigineqarpat atsiorneqarpallu qulequttat suulluunniit isumaqatigiinniutigissallugit oqaloqataaffigissallugillu piareersimavugut.
 
Siumumiit pinngitsoorumanngilagut naalakkersuisutsinnut tamatumani tunngaviusumik isumaqatigiissutaasinnaasumut siunnersuusiarineqarsimasoq, Folketingimi ilaasortaatitatsinnit matumani innersuussutigissallugu.
 
Naluneqanngitsutut Inatsisartut upernaakkut katersuunnerat aqagu naammassineqartussaavoq, taamaattumik Siumumiit kaammattuutigerusupparput Inatsisartuni ullumi isumaqatigiissutigissagipput apeqqummi matumani Naalakkersuisut Inatsisartullu Nunanut allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat peqatigiillutik suliap matuma nunatsinnut tulluartumik naamassineqarnissaa pillugu Inatsisartut sinnerlugit suliaqarnissaminnut nalorninaatsumik pisinnaatinneqassasut.
 
Siumumi naalakkersuisut ataatsimiititaliarlu tatigaavut inuiaqatigiit sinnerlugit isumatusaarnerpaamik atitunerpaamillu aalajangiinissaminnut piginnaassuseqarmata, taamaattumillu suliap taamatut ingerlateqqinneqarnissaa siunnersuutigaarput.
 
Taamatut oqaaseqarluta Siumumiit missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaat isummerfigaarput, qilanaarpugut suliap ingerlateqqinnerani peqataanissatsinnut aamma qularineqassanngilaq Siumut peqataassammat akisussaassusilimmik, tatiginassusilimmik isumatusaartumillu apeqqutip matuma suliarineqarnerata inaarsarneqarnissaanut suleqataassalluni.
 
qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Naalakkersuisut Siulittaasuata missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaataanut qujavugut.
 
Ullumi ulloq aprilip qulingiluaat tassaavoq 1940-mi Danmarkip tyskinit tinguarneqarfia, ukiut tujormiffiusut naqisimaneqarfiusullu aallartipput aatsaallu sorsuunnersuit aappaat 1945-mi soraarmat qaanngiullutik. Taamanikkut nunarput Danmarkimut attaveerutsinneqarpoq USA-lu nunatsinnik pilersuisunngortinneqarlunilu paarsisunngortinneqarpoq tamatumalu kingorna danskit ambassadøriata Kaufmann-ip USA-llu akornanni nunarput pillugu isumaqatigiissut siulleq atsiorneqarluni.
 
Ullumikkut Tyskland iligaarput, qarmarsuit nakkaareerput silarsuarlu allaaneroqisoq inuuffigaarput.
 
Amerikarmiut missilinut illersuusiariniagaat pillugu paasiniaaneq oqallinnerlu aallarteruttorpoq. Tusarniaanerit paasiniaanerillu kalaallit isummernissaannut tunngaviliisussat piumasaqaatillu naammaginartumik isumaqatigiissutigineqarsinnaanerannut aqqutissiuussisussat.
 
Ullumikkut isummerfigisassagut naatsumik oqaatigalugit tassaapput missilinut illersuusiariniakkamut qanoq isummerniarnerluta, Pituffiup tamatumani atorniarneqarneranut apeqqut qanoq akissuteqarfigissallugu kiisalu nunatta illersorneqarnissaa pillugu Danmarkip USA-llu isumaqatigiissutaata nutaamik taarserneqarnissaa anguniarlugu qanoq iliuuseqassalluta.
 
Inuit Ataqatigiit-nni maluginiarparput naalakkersuisut Inatsisartut matumani qanoq isummernissaannik inassuteqaratillu tikkuussinngitsut. Tamanna silatusaarnertut naapertuilluarnertullu isigaarput. Paasiumasagummi suli amerlaqaat nalornisoorutillu suli amerlanerullutik.
 
Oqallinissaq annertooq piffissami ullunilu aggersuni pisussaavoq. Innuttaasunik tusarniaaneq Qaanaami inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata arfininngornermi aprilip arfernganni innuttaasunik ataatsimiisitsineratigut aallartippoq, ippassaani Katuaq-mi tamanut ammasumik tusarniaanikkut nanginneqarpoq, ullumi Inatsisartut nassuiaassineq tunngavigalugu isummersortinneqarpugut, unnugu aqagulu KNR aqqutigalugu tusarniaasoqassaaq, tulliuppoq aprilip 23-anni Christiansborg-imi tusarniaanissaq kiisalu oqallinnerni kingulliugallartutut pilersaarutaavoq Folketingimi aprilip 29-anni apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissaq. Aalajangerniarnissamut piffissarititaasoq sivikeqimmat paasiniaanisssamut eqqarsarluarnissamullu periarfissat tamarmik atorluarneqartariaqarput. Piffissaq atussavarput tunngavissaqarluarluta aalajangerniarnissatsinnut. Akisussaaffik imaannaanngitsoq uagutsinnuinnaq pinnani nunarsuarmioqatitsinnut aamma akisussaaffiusoq pitsaasumik naammassiniartussaavarput.
 
Katuaq-mi tusarniaanermi partiit Danmarkimi naalakkersuisuutitaqartut Pituffiup illersuusiamut atugassiissutigineqarnissaanut angerniarlutik isummereersimanertik erseqqissumik oqatigaat Dansk Folkepartiip peqataatitaqarnissani pisariaqartissimanngilaaluunniit naak taakkuugaluarlutik naalakkersuisunut amerlanerussusiisut. Aamma imatut oqaatigineqarsinnaavoq kalaallit isumaannik tusarniaanissartik soqutiginngikkaat isummereersimagamik kalaallillu isumaannik sunnerneqarnissartik soqutiginnginnamikku.
 
Taamaattumik immitsinnut nukittunerpaaffissatinnut inississagutta manna tikillugu Inatsisartuni partiit isumaqatigiillutik ataatsimoorlutillu isummersonerat aalajangiusimasariaqarpoq. Nunatsinni innuttaasut ataatsimoornissaat aalajangiusimasariaqarpoq kiisalu nunatta Danmarkillu iligiillutik ataatsimoorlutillu kalaallit isumaat illersorlugit USA-mut saqqummernissaat sukataarutigisariaqarparput.
 
Apeqqutit suli sukumiisumik akineqarsimanngitsut arlaqarput. Ilaatigut ilumut nunarput illersuusiamit illersorneqarsinnaanersoq pingaartumillu Avanersuarmiut ulorianartorsiortinneqassanngitsut suli qulakkiinngilarput. USA-p Danmarkimi aallartitaqarfiata paasissutissiinera naapertorlugu takorloorneqarsinnaanerarpoq piffissap ingerlanerani immaqa nunarput missilinut illersuusiassap ataani illersorneqarsinnaalerumaartoq - tassa arajutsisimaneqassanngilaq illersuusiorniarnerup aallaqqaataaniilli siunertaa tassaajuarmat USA-p nammineq siunissami akerarilersinnaasaminut taakkualu sakkussiariumaagaannut imminut illersornissaa.
 
Ilumut paasiniagassat pingaarutillit suli amerlaqaat. Ippassaani Katuami tusarniaanermi sammineqartut ilagaat Kina missilinut illersuusiorniarnermut qanoq isumaqarnersoq aammalu Kinap ukiuni tullerni USA-p illersuusiorneranut qanoq qisuariarumaanersoq. Tusarniaanermi immikkut ilisimasalittut peqataatinneqartut isumaat naatsumik oqaatigissagaanni tassaavoq Kina annertunerusumik pingaaruteqanngitsoq aammalu Pituffiup isumannaallisaavigineqarneranut ulorianartorsiortitsinavianngitsoq.
 
Tamanna danskit naalakkersuisuisa nalunaarusiaanut qaammammi kingullermi saqqummersinneqartumut naapertuuppoq. Nalunaarusiaq taanna tamaginnit annertuumik illuinnaasiornerarlugu isornartorsiorneqarpoq aamma nunatsinniit. Aamma Inuit Ataqatigiit-niit isumaqarpugut nalunaarusiaq isummerniarnermi tunngavigissallugu naammanngilluinnartoq. Nunarsuaq tamakkerlugu immikkut ilisimasallit missiliinut illersuusiassaq pillugu nalunaarusianik saqqummersitseqattaarput, danskillu nalunaarusiaannut naleqqiullugu aallatut isummersortut amerlalluinnarput.
 
Kina-p inissisimaneranut tunngatillugu USA-mi Præsidentiusimasoq Nobel-illu eqqisseqatigiinnissamik suliniuteqartunut nersornaasiuttagaanik nersornaaserneqarsimasoq Jimmy Carter maj-imi siorna Stanford-ip Univertitet-iani oqalugiarnermini ilaatigut oqarpoq missilinut illersuusiaq soorunami Kina-mut sammitinneqartoq aammalu Kineserit tamanna nalunngikkaat. Matumani eqqaamaneqassaaq Kina aningaasarsiornikkut ukiuni makkunani ineriartupiloormat, amerikarmiunillu qunusiariumaneqarani sakkussiornikkut makunniunnermik aallartitseriaannaalluni. Aamma tamanna kangiani naalagaaffiit USA-mit qunugineqaqisut (naalagaaffipalaanik taagorneqartut) qanoq pissusilersornerannut sunniuteqassaaq, tamarmimmi Kina alaatsinaaqqissaarpaat.
 
Aamma Pentagon-ip nammineq nalunaarusiaani arlalinni erseqqissarneqartarpoq missiliinut illersuusiornermi Kina-mut tunngasut pingaaruteqarluinnarnerarlugit, ilaatigut sakkussiaqarneqqusaanneq aallartereersutut oqaatigineqartarluni.
 
Taamatut erseqqissaateqarpugut oqaatigiumallugu maani isummersorniarnitsinni danskit nalunaarusiaata kisimi toqqammavigineqarsinnaanngilluinnarnera aamma erseqqissarumallugu missiliinut illersuusiaq kingunerisinnaasai assigiinngitsorpassuarnik isumaqarfigineqarmata.
 
Missiliinut illersuusiariniarneqartoq aatsaat aallartiffimminiippoq, amerikarmiut maannakkuugallartoq pilersaarutaat naapertorlugit missiliinut illersuusiaq ukiuni tulliuttuni ineriartortinneqassaaq annertusaaffigineqarlunilu, taamaattumik ilimagisariaqarpoq aamma nunatta sumut qanorlu atorneqarnera isummerfigeqqinneqartassasoq - aperineqaqqissagutta. Qularnanngitsoq tassaavoq missiliinut illersuusiassaq avataarsuata sakkulersorfiulernissaanut alloriarneq siulliusoq.
 
Inuit Ataqatigiit-nniit qaqugorsuarmut killeqanngitsumillu nunatsinnik atugasseeqqittoqarnissaa akuersaarsinnaanngilarput aamma USA-p nunarsuarmi kisermaassilluni naalagarsuaanngornissaanut aqqutissiuusseqataarusunngilagut. Kisianni eqqisseqatigiinnissamut nunarsuarmioqatigiillu akornanni patajaallisaanissamut peqataarusuppugut.
 
Atorfillit nunatsinneersut Danmarkimeersullu qulaajaallutik sulinerat suli naammassineqanngilaq. Taakku sulinerat nunatsinni Danmarkimilu Naalakkersuisut isumaqatigiinnialernissaannut tunngavissiiniartussaavoq Inatsisartullu ullumikkut oqallinnermikkut Naalakkersuisut isumaqatigiinniarnerni siunnerfissaannik tikkuussiniartussaallutik.
 
Naalakkersuisut siulittaasuata neriorsuutigaa isumaqatigiinniarnissamut tunngavissaajumaartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaanut saqqummiunneqarumaartut aammalu taamatut isumaqatigiinniarnerni isumaqatigiissutaasinnaasutut angusaajumaarunnartut ataatsimiititaliamut saqqummiunneqassasut.
 
Inuit Ataaqatigii-nni isumaqarpugut aamma Inatsisartut isumaqatigiissutaasinnaasup akuerinissaa siunertaralugu immikkut ataatsimiigiaqquneqarsinnaanerat matumuuna mattunneqassanngitsoq, tassami oqaatigeriikkattut isummerfissaq imaannaanngilaq - isummerfigisassarput Namminersornerulerattali aatsaat taama pingaaruteqartigisoq aalajangiiffigisussaavarput.
 
Inuit Ataqatigiit nutaamik isumaqatigiissusiortoqassasoq aaljangiussimavaat. 1951-mi isumaqatigiissut sukkulluunniit ullutsinnut naleqqutinngilaq. 1951-imi isumaqatigiissut pisimasunut avaanngunartorpassuarnut aallaaviusimavoq. 1951-imi isumaqatigiissut ambassadør Kaufmann-ip kisermaassineratigut isumaqatigiissutaavoq allaat taamani danskit naalakkersuisuisa akerlerigaluarpaat, Folketingimullu isertuullugu - isumaqatigiissut peqqusiileqinarpoq allamillu taarsertariaqarluni.
 
1951-imi isumaqatigiissut nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermut sunniuteqarsimaqaaq. Aporaannerit sakkortuut Inatsisartuni pisarsimapput, isumaqatigiissutip aporaassutaanerata kinguneranik Naalakkersuisut ataaasiaannaratik uppisinneqartarput, Inatsisartunut maanaannaq qinersisariaqartarsimavugut - naatsumik oqaatigalugu isumaqatigiissut nunasiaateqarnerup nalaani pissutsinik tunngaveqarami ullutsinnut naleqqutinngilaq- kalaallit naalakkersuinikkut ingerlatsineranni atorsinnaanngilaq.
 
Isumaqatigiinniarnerni tunngaviusariaqarpoq illersoqatigiiusut ikinngutinnersumik imminnut ataqqeqatigiinnissaat siunnerfiussaarlu siunissami aamma nunatut inuiattullu angerfigeqatigiilluni akuersaaqatigiillunilu suleqatigiinnissaq.
 
Ilassutinik isumaqatigiissusiortoqarnissaa akuersaaraluarutsigu taava nunasiaanerup naalani isumaqatigiissut qaqugorsuarmut atuuttussaq nammineerluta atsiussallugu akuersaassaagut - tamannalu uagutsinnuinnaanngitsoq akueriuminaatsorujussuussaaq.
 
Naalakkersuisut siulittaasuata nunatsinniit piumasaqaataasut arlaleriarluni erseqqissumik nalunaarutigereerpai taamaattumik Inuit Ataqatigiit-nni naatsorsuutigilluinnarparput oqallittarnerpassuarni uppernarsaaqatigiittarnerput Naalakkersuisut aalajangiusimassagaat. Taamatut piumasaqaatini Naalakkersuisut siulittaasuata naatsorsuutigissavaa Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik tapersersuisorissallugit.
 
Ullumikkut eqqaamassavarput tatisimaneqarata, ersinermik ilisimasaqanngissutsimilluunniit aallaaveqarata isummerniartussaagatta.
 
Eqqaamassavarput ulluni makkunanerpiaq Inughuit pinngitsaalisaallutik nuutsitaaneranit ukiut 50-inngormata. Eqqaamassavarput ullunik pingasuinnarnik piffissaqartinneqartillutik nunaqarfimminniit qimaatitaammata. Eqqaamassavarput ullumikkut uagut taamatut toqqusassinneqarusunnginnatta. Eqqaamassavarput eqqisseqatigiinnissamut sorsuunneq aqqutissatuaanngimmat, nunarsuarmili pitsuussutsip akiorneqarnissaa tassaassammat eqqisseqatigiinnissamut aqqutissat pitsaanersaat.
 
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ullumikkut pissutsit taamaatsillugit angigassaqarata. Ullumi missiliinnut illersuusiassaq naaggarparput allamik periarfissaqannginnatta.
 
Naggasiullugu oqaatigissavara Inuit Ataqatigiit oqallinnerup matuma naammassinerani Inatsisartut ataatsimoorlutik oqaaseqaateqarnissaat kissaatigigatsigu aammalu tamatumunnga siunnersuummik saqqummiussiumaaratta.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.
 
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
 
Inuiaqatigiit kalaallit avaqqutiinnarlugit Danmarkip USA-llu akornanni isumaqatigiissuteqartarnerit ullui qaangiupput.
 
ATASSUT-mit isumaqarpugut pifissami kingullermi piffissakillioraluaqaluta inuiattut ataatsimoorluta nalilersueqataanerput apeqqusersuinerput aammalu naggataatigut aalaja-ngeeqataanissarput takussutissiisoq ullut nutaat inuiattut atulersimagivut.
 
Alloriarneq danskit tungaannit peqatiserinninnermik tatiginninnermik avaqqutaarinian-nginnermillu anersaalik inuiannut kalaallinut uagutsinnut pisinnaatitaaffiliivoq aammalumi pisussaaffilivoq eqqarsarluarnermik tunngaveqarluta suliassat taama unamminartigisut imaannaanngitsigisullu suliarinissaannut akisussaassusilimmik minnerunngitsumillu pitsaassusilimmik sunniuteqarnissatsinnut.
 
Taama alloriarneq inuiaqatigiittut nuannaarutigissallutigu naammagisimaassallutigulu pissutissaqarluartugut ATASSUT-mit nalilerparput. Aatsaammi taama pitsaatigisumik periarfissinneqarpugut nunarsuarmioqataasutut inissisimanitsinni pingaartitavut aallaavigalugit aalajangersueqataasinnaanissatsinnut.
 
Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq periarfissamik taama kusanartigisumik inuiattut annaasaqarnaveersaarnissarput, apeqqummi manna pineqartoq pereerpat apeqqutit allat taama pingaaruteqartigisut suliarineqartarumaartut qularutissaanngilaq.
 
 
Taamaammat missil-inut illersuusiorniarnermut tunngasumik aperineqarnerput tassaavoq inuiattut misilinneqaaterput, ATASSUT-millu qularutiginngilarput nunarsuarmioqatitsinnit nunarput alaatsinaanneqaqqissaartoq suliaq manna nunatsinnit qanoq suliarineripput.
 
Missilinullumi illersuusiorniarneq pillugu saaffiginnissut nunatsinni Danmarkimilumi oqallisigileruttorparput, ineriartornerullu qanoq sukkasinnaassusia matuma apeqqutip takutippaa, qaammammi ataaseq matuma siorna Naalakkersuisut sinnerlugit Naalakkersuisut siulittaasuata nunanut allanut tunngasumik nassuiaataa, apeqqummik taassuminngarpiaq saminninnerusoq inimi maani eqqartoratsiguli pisorpassuaqarpoq.
 
·               Danskit Nunanut allanut ministeriaanniit nalunaarusiaq saqqummiunneqarmat        kingunerisaanik Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaanit                   isumaqatigiilluinnartumit apeqqutit itisileqqusat akineqarsimalereerput.
·               Innuttaasunut tamanut agguaanneqartumik aviisimik apeqqummik qulaajaasumik saqqumiussisoqareerpoq.
·               Naalakkersuisut Siulittaasuat Danskillu Nunanut Allanut ministeriat Qaanaamut    Pituffimmullu angalaqatigeereerput.
·               Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat Qaanaami innuttaasunik           ataatsimeeqateqareerpoq.
·               Tamatumalu malitsigisaanik Folketingimi nunanut allanut tunngasunut                    ataatsimiittartoqatigiit aammalu Folketingip sillimaniarneq pillugu ataatsimiititaliaat              peqatigalugit Qaanaami Kommunalbestyrelse ataatsimeeqatigineqareereerpoq.
·               Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaa, Folketingimi nunanut               allanut tunngasunut ataatsimiittartoqatigiit aammalu Folketingip sillimaniarneq pillugu              ataatsimiititaliaat Pituffimmi radareqarfik pillugu paasissutissanik tuniorarneqareerput
·               Ataatsimiititalianut pineqartunut amerikamiut tungaannit missilinut illersuusiorniarnermut              atatillugu radareqarfimmik piginnaanngorsaaniarneq/annertusaaniarneq pillugu        apeqqarissaarnertalimmik paasisitsiniaasoqarpoq.
·               Saaffiginnissut pillugu tusarniaanersuaq nuna tamakkerlugu malinnaaffigineqarsinnaasoq              iluatsilluartorlu paasissutissarpassuarnik pissarsiffiusoq minnerunngitsumillu                     nalornissutaasunik apeqquteqarnikkut qulaajaaffiusoq naammassineqaqqammerpoq.
·               Paasisallu kingulliit tassaapput Amerikamiut naalakkersuisui 1951-imi isumaqatigiissutip             nutaamik isumaqatigiinniutigineqarnissaanut piareersimalersimasut.
·               Aammalu aprilip 23-iani Københavnimi tusarniaanersuit aappaat ingerlanneqartussaavoq.
 
Qularutigineqassanngilarlu saaffiginnissutip inuiaqatigiinnut kalaallinut toqqissisimanartumik akinissaanut uuttuutit atugassat sapinngisamik tamaasa atorlugit suleqataanerput ATASSUT-ip tungaanit pingaartilluinnarlugulu nangissagatsigu.
 
Iluaqutaasinnaasut akornutaaleratarsinnaasullu pillugit maannamut ilisimasaqalernerulersimanerput aallaavigalugu danskit peqatigalugit akiumaarnissarput angujumallugu ATASSUT-mit akisussaassusilimmik peqataassaavut.
 
ATASSUT-millu nuannaarutigaarput piffissap ingerlanerani danskit Naalakkersuisuisa nunatsinni Naalakkersuisut avaqqutinngilluinnarlugit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut nunarput kalluarneqartillugu peqataatitserusussuseqarnerat takussutissinneqartuarmat.
 
Taamaattoqarneratigut akisussaassusilimmik naalagaaffeqatigiinnerup aqqani sulinerput ajunngitsumik aqqutissiuunneqartuartutut ATASSUT-mit nalilerparput, taamatummi periuseqarnerup takutippaa nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassuteqartutigut aalaja-ngerniagassat nunatsinnut attuumassuteqartut pineqaraangata akisussaaffik nunatsinnit tigummineqanngikkaluartoq tusarniaaffigineqartarnitsigut peqataatinneqartarnitsigullu danskit Naalakkersuisuisa soqutigilluinnaraat aalajangiisoqartinnagu nunatsinni oqartussaasut innuttaasullumi oqalliseqataasarnermikkut aalajangiiniarnermut sunniuteqarsinnaanerat annikinngitsuusoq.
ATASSUT-mit maluginiarparput akinissamut piffissaliussaq allanit apeqquserneqaqqajaasoq, allaat akinissap kinguartinneqarnissaanik piumasaqartoqartariaqarnerarlugu oqaluttoqalersimasoq.
 
ATASSUT-mit tamanna ilalerusunngilarput makku pissutigalugit:
 
Siullermik: Amerikamiut saaffiginnissuteqaqqaaratik illersornissaq pillugu danskit amerikamiullu isumaqatigiissutaat 1951-imeersoq naapertorlugu missilinut illersuusiorniarnerminnut nutarteriinnarsinnaagaluarlutik inussiarnisaarlutik saafiginnipput akuersissummik piumallutik. Alloriarneq taanna siunissami ileqqorineqalissappat akisussaassusilimmik piffissaliussap iluani sulisinnaassuseqarnerput takutittariaqarparput.
 
Aappassaanik: Danskit oqartussaaqataanissatsinnik taamaalillutalu akisussaaqataanissatsinnik qaaqqusinerat nalornissutissarsiorluta sivitsorsaaniarsaralutalu akissagutsigu nunanut allanut sillimaniarnermullu apeqqutini nunatsinnut tunngassuteqartuni oqartussaaqataanissamik periarfissinneqarnitsinnik naammassisinnaassuseqarnissarput apeqquserneqassasoq qularutissaanngilaq.
Oqaloqatigiilluarnerit akornatsinni pilersimasut aqqutigalugit nalornissutivut pillugit suleqatigiilluta akissutissarsiorsinnaagivut ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut.
 
Taamaammat piviusut tunngavigalugit nalornissutillu qulaajarlugit piffissaliussap iluani apeqqut pillugu oqallinnissarput isummerniarnissarpullu pisariaqarluinnarpoq, eqqoriaasaqattaarnerit innuttaasunullu nalornilersitsiniaanerit matumani apeqqummi aqqusaartussallugit politikkikkut allatigulluunniit akissaqanngilavut.
 
Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit oqaatigissavarput Naalakkersuisut missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaataat tamakkiisumik isigalugu ATASSUT-mit iluarisimaaratsigu ilassilluarlugulu.
 
Naalakkersuisummi ilumoorput oqaramik nunarput eqqissinerup nunagigaa taamaaginnarnissaalu tamatsinnit kissaatigineqartoq, innersuussutigaluguli nunarsuarmioqatigiinnut naalagaaffeqatigiinnermullu ilaanitsinni ikinngutinit iligisanillu allanit, pingaartumik NATO-mit tapersersorneqarnissaq suleqatiginninnissarlu kissaatigigutsigu aamma nammineq sillimaniarnerup tungaatigut timitalimmik peqataasariaqartugut.
 
Missilinut illersuusiorniarneq pillugu saafiginnittoqanngikkallarmalli nunatsinni Naalakkersuisunit nikerartunit aammalumi Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu ataatsimiititaliarisartagaanit missilimut illersuusiorniarnermut tunngatillugu isummersornerit akissutissarsiniarnerillu, naak suli saaffiginnittoqanngikkaluartoq oqallisigineqartarput, taamaammat ATASSUT-ip tungaanit misigisimavugut apeqqut pineqartoq pillugu saaffigineqarnissaq utaqqiinnarnagu oqallittarsimanerit aalajangerniarnermut uuttuutaaqataalluassasut naleqarluartut.
 
Innuttaasunut paasisitsiniaanerup saniatigut tusarniaanersuaq kingulleq aprilip 23-iani pisussaq ATASSUT-mit qilanaaraarput.
 
Naliliiniartoqaraluarpoq akissut aalajangerneqareermat oqallinnissarluunniit pisariaqan-ngitsoq, ATASSUT-mit taamatut isummersortut isumaqatiginngilavut, qularutigineqassanngilarlu ATASSUT-mit piffissaq kingulleq tikillugu apeqqut taama pingaaruteqartigisoq pillugu oqalliseqataallutalu akissutissarsiniaqataassasugut. ATASSUT-mimmi aamma qularutiginngilluinnarparput danskit soqutigilluinnaraat peqatigeqqissaarluta akissuteqarnissartik.
 
Taamatuttaaq ATASSUT-mit qularutiginngilarput akiniarnermi suleqatigiinnerup matuma naammassereerneratigut nunanut allanut sillimaniarnermullu apeqqutinut nunatsinnut tunngassuteqartunut naligisatut isigaluta suleqatiserinnittuassasut.
 
ATASSUT-mmit ilisimalluinnarparput amerikamiut suleqatiginnikkusussusermik takutitsinerat inuiaqatigiit kalaallit nunarsuarmioqatigiillumi iluaqutissaannik siunertalimmik angusaqarfigineqassappat pingaaruteqarluinnartoq inuiaqatigiit kalaallit ilisimassallutigu periarfissaq taama annertutigisoq naaggaartuinnarniarneqassagaluarpat nuna taama pissaaneqartigisoq ullumikkutut asamminik isaassinermisut isaasseqqinnavianngitsoq.
 
Imaanngilarli taamatut oqaratta suna tamaat anngaaginnarlugu inissinniarsarisugut, piviusulli aallaavigalugit silatusaarluta alloriarnerit tamaasa tigusariaqarivut ATASSUT-mit pi-ngaartipparput.
 
Taamaammat Naalakkersuisut akuersaartumik akinissaminnut piareertinnatik uku qulakkiissagaat ATASSUT-mit kissaatigissavarput:
 
Siullermik: 1951-imi isumaqatigiissutip nunatta peqataaffigilluinnagaanik isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa siumoortumik tunngaviusumik nunatta, Danmarkip USA-llu akornanni atsiornertalerlugu isumaqatigiissutigineqassasoq.
 
Aappassaanik: Nunanut allanut sillimaniarnermullu apeqqutit nunatsinnut tunngassuteqartut tamaasa pillugit nunatta Danmarkillu akornanni tunngaviusumik isumaqatigiissusiortoqassasoq.
 
Pingajussaanik: Naalakkersuisut akuersaarnermut tunngatillugu piumasarissagaat erseqqisaatigineqassasoq missilinut illersuusiorniarnermut tunngatillugu saaffiginnissut kisimi matumani akuersaarneqartoq, taamaalillunilu nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu nutarterinerit allat allannguinerilluunniit pissappata nunarput Danmarkilu saaffiginnissut pillugu isumaqatigiillutik akissuteqartassasut.
 
Sisamassaanik: Nunatta Danmarkillu akuersaartumik akinerminnut atatillugu USA-mut erseqqissaatigissagaat akuersaarnerup kingorna paasinarsippat tamanna sakkussaler-ngusaannermik kinguneqaleraluttuartoq tamannalu pissutigalugu nunarsuarmi naalagaaffiit akornanni najummatsisimanartorsiortoqalersoq USA pinngitsoorani salliusariaqartoq sakkussalerngusaannerit najummatsisimanartorsiornerillu pinaveersaartinneqarnissaannut.
 
Tallimassaanik: Nunatsinni Naalakkersuisut sulissutigissagaat Qaanaap kommuneani innuttaasut amerikamiut sakkutooqarfiannik affarleqarnertik ullumikkumit annerusumik iluaqutissarsiffigissagaat.
 
Tamakku naammassineqarsinnaappata ATASSUT-mit Nunatta Danmarkillu saaffiginnissummut akuersaarnissaannut tamakkiisumik peqataanissarput naatsorsuutigineqassaaq, taamaattorli ATASSUT-mit erseqqissaatigissavarput tusarniaaneq Danmarkimi ingerlanneqartussaq tamatumalu kingorna oqaloqatigiinnissat pingaartilluinnaratsigit, taamaammallu naatsorsuutiginnginnatsigu ullumikkorpiaq nunatsinnit akineq pissasoq, eqqaamaneqassaarmi nunarput Danmarkilu ataatsimorlutik akissuteqartussaammata.
 
Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit Naalakkersuisut missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaataat tunngavilersuagaasoq tusaatissatut tiguarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.
 
Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Demokraatit tungaannit USA-mit Pituffimmi Radar-eqarfiup missiilinut illersorsinnaanermut atorsinnaasunngorlugu piginnaaninngorsarnissaanik saaffiginnissutaasoq pillugu imaattunik saqqummiussaqarumavugut.
 
Naak apeqqut paasiumartumik ilusiligaagaluartoq aap-imik naagga-milluunniit akiuminaatsuuvoq. Apeqqummi annertoorujussuuvoq nunarsuarmi inuppassuarnut attuumassuteqartuugami, minnerunngitsumillu uagut nunatsinnut, uagummi nalilersortariaqaleratsigit apeqqummut atatillugu aningaasatigut sunniutaasussat, avatangiisinut sunniutaasussat, isumannaallisaanissamut tunngasut aammalu minnerunngitsumik pineqartup Avanersuarmi nunaqqatitsinnut  qanoq sunniuteqarsinnaanera, Pituffik annnertusisamik radar-eqarfiusoq sanilerisarilissappassuk.
 
Apeqqut imaannaanngitsuummat aggulullugu akissavara, naggataatigut eqikkaallunga naliliiffigissallugu.
 
Aallarniutigalugu kingumut qivialaarusuppunga tassani isummersorfigilaarusullugit pisartut ilaallu ilanngullugit missiilinut illersuusiorniarnermut atatillugu saqqummersartut.
 
Politikkikkut saamerliuniartut oqallinnermi saqqummiutinnaagaat tassaavoq USA-p Qallunaat Nunaatalu Kalaallit isummatsinnik naalaarumannginnerat. Oqarajuttarput niaqqugut qulaallugit taakku sulisut, tusaaniarumanngikkaatigullu. Tassanilu aallaviusut qiterisaat tassaavoq Illersornissamut isumaqatigiissut 1951-imeersoq.
 
Demokraatit isumaat malillugu taamatut oqalunneq illuinnaasiortuuvoq taamaaginnartillugu  akuerineqarsinnaanngitsoq.
 
Ilumoorporli maannamut kissaatigisagut angunikuunnginnatsigit. Kisiannili tamanna inatsisartut akunnitsinni kimut tupaallaatigineqarsinnaava - sulimi oqaloqatigiinneq allartinngilarluunniit. 
 
Kinami ilumoorluni isumaqarsinnaava USA-p maannamut isumaqatigiissut pigisani USA-mut pitsaalluinnartuusoq tukiinnavillugu nutaamik isumaqatigiissusiorumassasoq. 
 
Isumaqatigiissummi 1951-imeersoq atorlugu USA apereqqaannguarani Pituffimmi Radar-eqarfimminik qanorsuaq piginnaanerusunngorsaasinnaavoq. Inatsisitigummi illersorneqarluni tamanna maanna periarfissarivaa.
 
Taamaakkaluartorli aperivaatigut.
 
USA-mmi saaffiginnissutigivaa Qallunaat Nunaannut Nunatsinnullu Pituffik missiilinut illersuutissamut ilapertuutaasumik atorumallugu.
 
Saniatigullu USA-mi nunanut allanut ministeri Colin Powell Kalaallit Nunatsinnut nalunaarpoq ammatitsilluni Isumaqatigiissutip 1951-imeersup allannguiffigineqarsinnaanissaanik.
 
Tamatumunngalu atatillugu saqqummiussinermi oqaatigineqartunit issuaalaarusuppunga imaattunik (akuerineqarsinnaaguma?). Qujanaq.
 
Issuaaneq aallartippoq:  tassa Colin Powell ilaatigut imatut oqarpoq: "….kiisalu akuersaarpara, Isumaqatigiissusiornerup kingorna Kalaallit Nunaanni allannguutit annertuut pisimasut, nalunaarlunilu pisussamisoortutut isigigamiuk Kalaallit Nunaata isumaqatiginninniarnermi peqataatinneqarnissaa."
 
Titarninnguit taakku issuarneqartut takutippaat, politikkikkut saamerliunerusut oqaatigiumasartagaat, tassalu, nunarput sumiginnarumaneqanngitsoq isiginngitsuusaarniarneqanngitsorlu, ilumuunngitsoq.  (killormut oqaatigisassaagunaraluarpoq taanna ilaa) - aap tassalu nunarput sumiginnarumaneqartoq aammalu isiginngitsuusaarneqarneraasarneq ilumuunngitsoq.
 
USA-li taamaakkaluarpalluunniit sutigut tamatigut nunatsinnut isumaqataassagunanngimmat apeqqut allarujussuuvoq. Tamannali tassa isumaqanngilaq naalaarumannginnermik.
 
Qallunaat Nunaat qiviarutsigu taamatorluinnarli pissutsit ipput. Qallunaat Nunaannit aggersut ilaat Katuami oqallinnermi, uagut kissaatigisatsinnik naalaarumanngitsutut nivinngarniarneqarluni saassunneqarami,  oqarpoq: "Sooq nunassinnukassaagut ilissi innuttaasullu apeqqut pillugu oqaloqatigiumanngikkussi? Maanngarpugut isummasi tusassallugit soqutigigatsigu! Illuinnaasiortoqassanngippallu ilissi aamma uagut isummagut soqutigalugit tusarumasariaqarpasittaaq.
 
Ilikkartariaqarparput isumaqatigiinngissinnaaneq isumaqanngimmat naalaarumaneqannginnermik. Taamatut imminut tatiginngitsigisumik kiinneriartarneq qimattariaqarparput. Naapeqatigiissinnaanermummi tamanna mattussaaginnarpoq - naggataatigut ajorsassutigisinnaasarput.
 
Ilanngullugu taarusuppara anersaaruluutigalugulu tusagassiutit - nunatsinni avataanilu - oqallinnermi avissaartuutsitsiniartutut inissisimarpaluttarnerat.
 
Pingaartuuvoq atituumik tunngaveqartumik oqallitsitsinissaq, tassanilu tusagassiutit annertuumik akisussaaqataaffeqarput. Taamaattumik tusagassiutinit illuinnaasiortumik nipeqalersitsisarneq ajusaarnartuuvoq. Amigaataavoq iluamik neqitalersugaasumik piviusorsiortumillu oqallinnerup immersorneqarnissaa.
 
Aporfiillu suli kalaallit isaannik isigalugit annerulerput, qallunaat nunaanni aviisit atuaraanni, taakkumi annertuumik sunniiniarput apeqqummi kalaallinik qallunaanillu avissaartuutitsiniartumik nipeqartumik saqqummiussuisarlutik.
 
Tamanna soorlu assersuutigalugu politikken-imi februarip 8-aani saqqummersumi takuneqarsinnaavoq allammata qulequtsiillutik: "Thule Missiilinut illersuusiornialernermut naaggaarpoq", tassani isumaqarnarluni Avanersuarmiut Radarip piginnaaninngorsarnissaanut naaggaarluinnartut.
 
Katuamili Qaanaamit oqariartuutaasut allatorluinnaq isumaqarput. Oqariartuutimmi taamatuinnaq oqartitsinermit imartunerujussuupput. Oqariartuutaasummi ima paasivakka, tassa Avanersuarmiut akuersaarinnissinnaasut aningaasatigut arlaatigut taarsiisoqarsinnaappat. Taamalli oqarneq tusagassiortunit soqutiginartinneqarsimagunanngilaq, naak tamanna tassaagaluartoq imartuumik oqariartuuteqarnermi pingaaruteqarluinnartumik ilanngunneqartuusoq.
 
Ingammillu piviusumit equtitsineq pinngorpoq "immikkut ilisimasalittut" imminnut taaguusersortut nammineq isummaminnik salliutitsillutik qalipaasersuileraangata.
 
Tassanilu assersuutissaqqissut ilagivaat tusagassiortoq Jørgen Dragsted imminut immikkut ilisimasalittut nittarsaattoq. Allamimmi taanna siunertaqarpasinnani apersuivoq, taamaallalli anguniagarerpasillugu oqallittut akornanni avissaartuutsitsinissaq assortuutsitsinissarlu - unnerluni siunnerfissaqqissutuaq tassaasoq Amerikamiut pilersaarutaannut tamanut naaggaartarnissaq, taamammi iliornikkut taava Qallunaat Nunaat annertunerpaamik naallerarneqarsinnaassammat.
 
Tamanna mamaatsoornartumik illuatungiinnaasiorneruvoq sumilluunniit oqallinnermut immersuutaananilu siuarsaataanngitsoq.
 
Assersuutit taamatut ittut taavakka peqqutigalugu Demokraatinit isumaqaratta oqallinneq siunnerfeerullugu sangujartortinneqartoq.
 
Isumaqarpugummi piviususorsiornerusumik atitunerusumillu imaqartumik oqallissaarineq oqallitsitsinerlu aqqutissaagaluartut isumatuumik aaliangiinissamut, misigissuseq kisiat aallaavigalugu oqallinnerunngitsumik. 
 
Isumaqarpugummi taamatut iliornikkut aatsaat nunarput pitsaanerpaamik kiffartuunneqarlunilu angusaqartinniarneqarsinnaassagaluartoq.
 
Politikerit nuimasuutut inissisimasut sakkortoorujussuarmik akuersinissamut piumasaqaasersuiuartillugit saniatigullu taakku tunngavissaqarsorinanngitsunik USA-mut Danmark-imullu pisuutitsiniutinik milloortuartillugit, taava Demokraatinit ernumassutigaarput nunatta periarfissai angujuminaallisaraluttuinnarneqassasut.
 
Paatsuuisoqaqqunagu erseqqissassavara Demokraatinit qitiusumik siunnerfipput allanngunngimmat, tassalu 1951-imi isumaqatigiissut allanngortariaqartutut isumaqarfigigatsigu, taanna nunatsinnit akuerineqarsinnaasunngorsarlugu.
 
Nalunngilarpulli piareersimaffigalugulu tamanna piffissarujussuaq atorlugu aatsaat anguniarneqarsinnaassammat.
 
Tunngaviusumik isigalugu Demokraatit missiilinut illersuusiornissaq akueriinnaruminaatsipparput, suli aporfiusinnaasut akineqanngitsut amerlavallaaqimmata.
 
Ilami siunnerfik nunarsuup isumannaatsumik inissisimanissaanut qanorpiaq sunniuteqassava aammalu tamanna nunatta nammineq isumannaallisarnissaanut illersorneqarsinnaanissaanullu qanoq sunniuteqassaa?
 
Qanorluunniimmi akilluaatinik pissarsitigisorigaluarutta, taamaallaat siunissap takutissinnaavaa qanoq pisoqassasoq Pituffimmi radar-eqarfik piginnaanerulersunngorsarneqassappat.
 
Immikkummi ilisimasalittut taagorneqartut akissutigisaat tamarmik eqqoriaanerupput siulittuinerullutillu. Akissutit arlaannaalluunniit uppernarsaagaasumik akissutaasinnaanngillat.
 
Kisiannili saniatigut pissutsit piviusut allaaviginiartariaqarpagut. Tassanilu USA saaffiginnippoq atortut nutaanngilisut nutarterumallugit.
 
Tamanna sanilliussinnaagunarparput uagut nunatsinni silaannakkut angallassinermut atatillugu timmisartuutitta Dash-7-init nutaanngilernerinut, taamaammallu allanik nutaaliaanerisunik taarsertariaqalerneranik oqallinnermi.
 
Tassa Thule-mi pissutsit nalunngeriikkatsinnit allanngungaarnavianngillat.
 
Sumilluunniimmi eqqarsaatigineqanngilaq eqqarsaatigineqanngisaannarsimallunilu Pituffimmi missil-inik inissititerinissaq. Tamannalu immikkut taavara saniatigullu taamatut oqaatigilaarlugu tusagassiortuninngaanniit ullumi nassuerfigineqarama isumaqartuarsimasut nunatsinni missilinik inissititeriniartoqartoq. Uani pineqartoq tassaavoq qarasaasiat nutarterneqarnissaat sammivinnik pineqartunillu akuleriiaarivallaarnaveersaartariaqarpugut.
 
Saniatigullu eqqarsaatigiuartariaqarparput isumaqatiginninniarsinnaanissatta mattulluinnarnaveersaarnissaa. Uagummi qanoq USA-p missiilinut illersuusiornialersaarnera isummerfigigaluarutsiguluunnit, taava ilisimassavarput USA qanorluunniit iliorsinnaammat, sutigulluunniit inatsisinik unioqqutitsinani.
 
Taamaattumik angorusutatsinnik isummersuuteqarutta - soorlu isumaqatigiissummik 1951-imeersumik allannguinissaq eqqarsaatigalugu, taava angusaqassagutta pitsaanerpaassagunarpoq tassani Danmark suleqatiginiarsarigutsigu.
 
Tasioqatigiikkuttami allorassaaqatigiillutalu, taava USA-mut oqariartuutigut kimeqarnerujussuusussaassapput taamallu tusarniarumaneqarsinnaanissarput qularnaarnerusinnaassavarput.  Immitsinnut pullappallaarnaveersaartariaqassaagut, ilami qularnarmat pullassimaarnitta sivisuumik attassinnaanissaa. Naatsumik oqaatigalugu suleriaasissarput Demokraatinit imatut tulleriiaagassatut takorloorparput;
 
Siullertut: Piviusorsiortumik missiilinut illersusuiorniarneq innuttaasut peqatigalugit oqallisigisariaqarparput, tassani Qallunaat nunaannut ataatsimoorluta oqariartuutiginiakkagut ilusilerniarlugit.
 
Aappassaattut: Taava Danmarki oqaloqatigalugu qimoqatigiissutigisinnaasagut isumaqatigiissutiginiartariaqarpagut, tassani assortuussutigisinnaasat salliutillugit ujartornagit.
 
Pingajussaattut: Taava kingorna peqatigiilluta USA-mut saaffiginnissuteqassaagut isumaqatiginninniaqatigiillutalu neriulluta tassani angusaqarluarsinnaajumaarluta.
 
Tassa Demokraatinit Pituffimmi radar-eqarfiup missiilinu illersuusiorsinnaanissamut naleqqussarlugit nutarteriffigineqarnissaat pillugu oqaatigumasaat, aamma uanga tunginninngaanniit Demokraatit sinnerlugit oqaatigerusuppara isumatuutut isigigakku Naalakkersuisut saqqummiussaminni imatut pituttuisuusumik isummersimanngikkallarmata.
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Nassuiaat pillugu Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqassuunga:
 
Siullermik erseqqissaatigisariaqarpoq; Thulemi radareqarfik ukiuni atuuffimmini Amerikarmiunut illersornissaq eqqarsaatigalugu assorujussuaq pingaaruteqartoq oqaatigineqartariaqarmat.
 
Taamaammallu aamma ukiuni kingullerni nunarsuarmi pinerliiniaqatigiit aamma 2001-imi 11. september USA'mik saassussinerat qularnanngilluinnartumik aamma USA'mut Thulemi radarip nutarterneqarnissaa missilinut illersuusiornissami atorneqarsinnaasunngorlugu USA'p 2002-imi kissaateqarluni saaffiginninnerani annertuumik pissuteqarpoq.
 
Kisianni aamma taannaannaanngitsoq pissutaasoq takuneqarsinnaavoq, tassa 1999-imili Thulemi radari pillugu USA'miit saaffiginnittoqartarsimammat. Tamannalu pillugu taamanikkut Naalakkersuisuusut saaffiginnissummut akissuteqarnerminni erseqqissarpaat Thulemi radari nunarsuarmi eqqissinissamik ulorianartorsiortitsisinnaappat akuersaarneqassanngitsoq.
 
Isumaqarpunga taamatut isummersimaneq minnerpaamik aalajangiusimaneqartariaqartoq, tassami radarip nutarterneqarsinnaanera soorunami nunatsinnik inuinullu ulorianartorsiortitsisinnaanermik kinguneqassappat tamanna Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilluinnarparput. Tamannalu pingaarnertut aallaavigisariaqartoq soorunami isumaqarpunga.
 
Taamaakkaluartoq aamma takuneqarsinnaavoq maji qaammat 2002-imi USA Rusland-ilu atom-ip nukinga atorlugu sakkunik sakkussakillisaanissamut isumaqatigiissuteqarsimammata, tassanilu takusinnaasakka naapertorlugit USA sakkussakillisaanermut piumassuseqarluni suleqataasimasoq paasinarpoq.
 
Kisiannili aamma taamaakkaluartoq USA 17. december 2002-imi Danmarkimut saaffiginnissuteqarpoq Pituffimmi radarip nutarterivigineqarnissaa pillugu. Taamaammat nalorninarluinnarpoq USA illuatungaatigut sakkussakillisaanissamik suliniuteqarniarluni illuatungaatigut missilinut illersuummik Pituffimmi pilersitsinissaminik pilersaaruteqarmat.
Taamaattumik USA taamatut pilersaaruteqarnermigut sakkussakillisaanissamik Rusland-imik isumaqatigiissuteqarnerminik akerliusumik iliuuseqannginnersoq apeqqusertariaqarpoq.
 
Taamaattumik nunarsuarmi eqqissiviilliornerit maanna pisut allaat sorsunnermik kinguneqartartut eqqarsaatigalugit pisariaqarluinnarpoq uagut kalaallit nassuitsumik erseqqissumillu USA'p danskillu tungaanniit paasitinneqartariaqartugut; qanorpiaq pilersaaruteqartoqarnersoq, tassami tusaasinnaasagut naapertorlugit USA'p aalajangiusimarpalummagu Pituffimmi radarimik nutarterinissaq aammalu danskit tamatuminnga uagut kalaallit apereqqaallannguarnata akuersaapajaarsimareersut oqaatigineqarmat, naak danskit nunanut allanut ministeriata nunatsinnut tikeraarnermini tamanna miserratigigaluaraa, tassami nalunngilarput danskit ukiorpassuarni isertuunnikuummatigut Amerikarmiut atom-ip nukinganik sakkussianik nunatsinniititsisinnaanerannik statsministeriusimasup nipaatsumik akuersissuteqarneratigut.
 
Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit apeqqusertariaqarpara; ilumut Amerikarmiut danskillu Pituffimmi radareqarnermut sakkutooqartitsinermullu tunngatillugu tatigineqarsinnaanersut? Allatut ajornassooq danskit tusaajumanngippatigut oqaatsit aamma ilaatigut sakkortuut atorneqartariaqassammata.
 
Tassami tusarniaanermi ataasinngornermi 7. april Katuami ingerlanneqartumi apeqqutit aamma Nunatsinnut inuinullu assut pingaaruteqartut arlalissuit danskit aallartitaanniit erseqqissumik akissuteqarfigineqarsinnaanngimataluunniit.
 
Aamma apeqquserneqartariaqarpoq; ilumut danskit USA'p saaffiginnissuteqarneranut naaggaarnissamut piumassuseqarnersut, tassami tusarniaanerup ingerlanerani paasinarsereermat danskit naalakkersuisuisa partiivi akuersaarniarlutik aalajangereersimasut.
 
Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut ilungersortumik piumasaqaatigaara; Naalakkersuisut piaarnerpaamik danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiinninniarnerit aallartittariaqaraat, tassami Danmarkimi tusarniaanerit 23. april ingerlanneqartussaapput aammalu folketing-i 29. april aalajangiisussaasoq aamma oqaatigineqarpoq, taamaattumik Naalakkersuisut piaartumik iliuuseqartariaqarput.
 
Tassami tusarniaanermi ilaatigut aamma oqaatigineqarpoq; USA pisinnaatitsissummik imak annertutigisumik tunineqarsimasoq, allaat Danmarkiluunniit naaggaaraluarpat Amerikarmiut Pituffimmi radarimik nutarterinissaq ingerlassinnaagaat.
 
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit sakkortuumik piumasaqaatigaarput; 1951-imi Illersornissamut Isumaqatigiissut Kalaallinik peqataaffigineqarsimanngitsoq piaarnerpaamik atorunnaarsinneqassasoq imaluunniit atorunnaarsinneqarnissaa aallaavigalugu Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqartariaqartut.
 
Qanormi inuit nunaminni nammineerlutik tummakkaminni aalajangiisinnaassuseqassanngillat? Tamanna ajorpoq ilami ajorluinnarpoq, pissusissamisuunngilluinnarlunilu.
 
Tassami missilinut illersuut Pituffimmi qarasaasiat atortuisalu taarsersorneqarnerisigut missilinik suujunnaartitsisinnaasunik qulinik Alaskami inissinneqartussanik aqutsisussaavoq. Alaskamilu suliaq aallartinneqareersoq nalunaarsiami aamma oqaatigineqarpoq, aammalu suliap taassuma aappaagu naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqartoq aamma nalunaarusiami oqaatigineqareerpoq.
 
Soorunami Amerikarmiut taamaaliorniarunik namminneq taamaaliussapput, kisianni nunatsinni uagut akuerinngisatsinnik iliuuseqartarnerat akuersaarneqarsinnaanngilluinnarpoq.
 
Tassami Pituffimmi radarimik nutarterisoqassappat imaappoq; missilinut illersuut annertuumik pingaaruteqartussaq, Pituffimmiit aqunneqassooq - naak sakkussat allamiikkaluartut. Taamaammat nunatsinniit sakkortuumik aalloqqutigisariaqarpoq; aqutsisoqarfiup nunanit Amerikamut akeraasunit siulliullugu saassunneqarsinnaanera, taamaalippallu tassani kikkut siulliullutik eqqorneqassasut aamma takuneqarsinnaallunilu naatsorsuutigineqarsinnaavoq; tassalu nunarput inuilu.
 
Taamaattumik radarip Pituffimmiittup nutarterneqarsinnaanera qularutissaanngitsumik paatsoorneqarsinnaanngilluinnartumillu Kalaallit Nunatsinnut inuinullu minnerunngitsumillu aamma Avanersuarmiunut assut ulorianartorsiortitsisussaavoq.
 
Nassuiaammi allaqqagaluarpoq iliminanngitsoq Naalagaaffiit ilaasa missilinik sakkussianik pigisaqartut Kalaallit Nunatsinnik eqquiniarlutik missilinik atuisinnaanissaat.
 
Tamatumunnga uanga isumaqataanngilanga, tassa siuliani oqaatigeriikkattut aamma aarloqqutigisariaqarmat missilinut illersuummut aqutsivik annertoorujussuarmik pingaaruteqartussaq soorunami sorsunnermi akeqqanik siulliullugu saassunneqanngitsoornavianngimmat.
 
Tuppalliallaatigaluguli oqaatigissavara 3. maj 2001-imi Folketing-ip ilaatigut isumaqatigiissutigisimammagu apeqqumut pineqartumut kalaallit oqartussaasui suleqatigilluinnarlugit suliassat taamaattut ingerlanneqassasut, tassa kalaallit isummiutaasa ilanngunneqarnissaat qularnaarniarlugu.
 
Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissaatigeqqissavara illersornissamut isumaqatigiissutip pinngitsoorani nutarterneqarnissaa imaluunniit atorunnaarsinneqarnissaa aallaavigalugu piaartumik Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinut saaffiginnissuteqartariaqartut.
 
Tassami apeqqutigineqarsinnaavoq ukiuni 50-inngulersuni Amerikarmiut nunatsinni sakkutooqartinneqarnerat qanoq nunatsinnut inuinullu pissarsissutaasimasoq? Maannamut Kattusseqatigiinniit ilisimasagut naapertorlugit takusinnaavarput aamma nalunaarusiami oqaatigineqarpoq; sulisunit ukiumut 120 mio.kr. Namminersornerullutik Oqartussat isertitsissutigisaraat, kisianni taakkua saniatigut puigorneqartariaqanngilaq nunap inuii ukiut 50-it matuma siornatigut Amerikarmiunit qimaatitaallutik pinngitsaalisaallutik nuutinneqarsimanerat, tamanna Inussuarnut qanoq naleqarpa? Aamma Amerikarmiut sunik qimatsivigaatigut? Tassa qimatsivigaatigut eqqagassarpassuarnik ilarpassui nunamut matoorussat, qularnanngitsumillu pinngortitamut uumasuinullu annertuumik mingutsitsisut. Pituffimmiinnaangitsormi taamatut pisoqarpoq, aammali nunatta kangiani kitaanilu sumiiffinni assigiinngitsorpassuarni.
 
Taamaammat ukioq Dundasi Amerikarmiunit utertinneqartuusaarmat ilaatigut tusagassiuutit aqqutigalugit aamma qisuariaateqarsimavunga, utertitsinermik taallugu Avanersuarmiut nipangersinniarneqarmata, tamatumani aamma qularnanngilluinnartumik danskit Naalagaaffiata eqqartuussiviit qullersaannut suliakkiissutaanera pissutaaqataalluinnarluni.
 
Tassami pisut assigiinngitsut avataaniit isigalugit qanoq pisoqarnera eqqoriaruminartorujussuuvoq, qanorluunniit sianiitsigigaluaraanni paatsoorneqarsinnaanani.
 
Taamaattumik missilinut illersuusiornissamut tunngatillugu radarimik nutarterinissaq naaggaarluinnartariaqarpoq.
 
Naggataatigut aamma eqqaasitsissutigeqqittariaqarpoq; uagut kalaallinik taagorneqartugut aamma suminngaanniit sorlaqarnerput apeqqummi uani pingaaruteqaqimmat, tassami uagut kalaallit nunanut nunarsuup kangianiittunut sorlaqarfitsinnut akeqqersortinneqartariaqanngilagut, tassami uagut kalaallit sorsunnissamik imaluunniit sorsunnermut sakkussanik annertusaanermut peqataatinniartariaqannginnatta, aamma isumaqarpunga Kina, Sydkorea, Japan Ruslandilu qanoq isumaqarnerat ilanngullugit paasitinneqartariaqartut.
 
Taamaattumik missilinut illersuusiornissamut nutarterinissaq Kattusseqatigiit sinnerlugit naaggaarpara, kisiannili soorunami Naalakkersuisut danskit Naalakkersuisuinik piaartumik oqaloqatiginninnissaat aamma uanga isumaqatigilluinnarpara.
 
Taamatut nassuiaat oqaaseqarfigaara.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq. Tassa missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaat nuannaarutigaara Naalakkersuisut sinnerlugit ilassilluarneqarmat, aammalu malugisinnaagakku oqariartuuteqartut Kalaallit oqariartornissaannut ataatsimoortumik nipeqarnissamik kaammattuinerat, taannalu Naalakkersuisuni ataqqilluinnarlugu ingerlatissagipput oqaatigissavara.
 
Ilumoorpoq kalaallit inuiaqatigiit qangarsuaaniilli siunertarinngisaannarpaat sorsunnermi ingerlatsisunut tapersersuinissaq aammalu sakkussanik annertusaanissaq. Inuiaqatigiit kalaallit siunertaraat eqqisinermut aqqutissiueqataanissaq, sorsunnermillu pinngitsoortitsiniarnissaq, tassuuna oqariartuutigineqartut assut nuannaarutigaakka aammalu oqariartornissatsinnut tunngavissatut erseqqilluinnartutut taakku atorneqarsinnaasut takuneqarsinnaanngussammat.
 
Aammalu uani aalajangerniarnissami imaannaanngitsumi ataatsimoornissatsinnik oqariartuuteqartut assut qujassuteqarfigaakka Naalakkersuisunimi taanna ataqqillugu sulissaagut aamma qanimut peqataatinneqarnissaat taanna oqaatigeriigarput erseqqissarlugu neriorsuutigissagakku massakkut oqaatigaara.
 
Tassa Siumuminngaanniit oqariartuutigineqartut, tassalu kalaallit tungaanniit ataatsimoorniissaq pisariaqarluinnartutut Siumuminngaanniit nalilerneqarmat aammalu neriuutigalugu ataatsimiititaliaq, tassalu Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaq aammalu Naalakkersuisut akunneranni suleqatigiinneq pitsaasumik ingerlaannassasoq, aamma partiit allat taanna oqariartuutigaat. Tassungalu tunngatillugu oqaatigissavara ataatsimiititaliami Naalakkersuisut suleqateqarnerat piffissami matumani suliassap naammassiniarnissaanut pissangarsiffiani qanilluinnaqqissaartumik suleqatigineqarnissaat neriorsuutigissagatsigu.
 
Taassumalu saniatigut aamma oqaatigissavara Inatsisartut tunuliaqutaanissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarmassuk, Naalakkersuisullu siunnerfeqanngillat Inatsisartut tunoqqutiinnarlugit isumaqatigiinniarnermi akuersinissaminnut imaluunniit naaggaarnissaminnut.
 
Naalakkersuisut oqariartornianngillat massakkut missilinut illersuusiorniarnermut akuersaarlutik imaluunniit naaggaarlutik, taamatut isummerniarnissami tunngavissaq pingaarnerpaajuvoq isumaqatigiinniarnermi killiffik aammalu suut anguneqarsinnaanersut, tassa taakkuupput aalajangiisussat aatsaat isummivinnissatsinnut angissanersugut naaggaassanersugulluunniit.
 
Aamma tassuuna qularinngilara nakooqutigissagipput taamatut isummereernata kisianni piumasaqaatigut oqaloqatiginnissutigalugit ingerlatsigutta aammalu uani oqaatigereerpara Naalakkersuisut isummilersaanngimmata Inatsisartut Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliaat aammalu Inatsisartut tunuliaqutaralugit aatsaat pisoqareerpat isummivinnissarput tikinniarparput.
 
Aammalu uani neriorsuutigissavara aalajangerniarnissaq inuiaqatigiinnut Kalaallinut annertuumik sunniuteqartussaammat, aalajangerniarnissami politikkikkut suliniaqatigiiffiit partiit annertuumik malinnaatinneqassasut minnerunngitsumik partiit siulittaasui isumaqatigiinniarnerup killiffiinik aamma ilisimatinneqartassasut, taamaalilluta ataatsimoornitta attatiinnarneqarnissaa tassuuna aamma qularnaarusukkatsigu.
 
Inuiaqatigiit massakkut iluanni oqallinnerit annertuumik ingerlanneqarput aammalu paasititsiniaanerit assut pitsaasumik ingerlasut oqaatigissavara, tassa nunarput tamakkerlugu aviisiliortitsisimavugut aammalu taassumap saniatigut oqallinnerit, radiuukkut, TV-kullu toqqaannartumik ingerlanneqartussaasut. Neriuppunga tassung killigatik oqallinnerit ingerlaavarumaartut aamma ullussaa suli aalajangerneqanngimmat qaqugu aalajangissanersugut.
 
Kisiannili kissaatigineqarpoq sapinngisamik piaartumik isummersinnaagutta taanna assut iluarineqassagaluartoq. Aamma sukkasuumik isummerniarnissaq tunngavigiinnarlugu kukkunaveersaassaagut, tassa sapinngisamik periarfissaqarluta aammalu eqqarsaatigilluagaasumik isummernissarput assut uanga naalakkersuisooqatikka sinnerlugit assut pingaartippara.
 
Uanilu aamma partiinit oqariartuutigineqartut tassa radareqarfiup pitsanngorsarneqarnissaanut taamaallaat imminut illersornissamut qularnaarneqarnissaanik oqariartorneq, isumaqatigilluinnaqqissaaratsigu. Tassami uagut nunatsinni siunertarinngilarput sorsunnissamut, nunarsuarmioqataasunut ajornartorsiortitsisinnaasumut annertuumik peqataanissarput kisiannili illersoqatigiinnissamut taanna atorneqassappat tunngaviatigut isumaqatigisinnaagipput.
 
Uanilu aamma ilaatigut oqariartuutigineqartut partiininngaanniit, tassalu Kalaallit Nunaat nunatsinnilu innuttaasut qulaatiinnarlugit aalajangiisoqarsinnaanngitsoq - taanna ilumoorluinnaqqissaarmat - taannalu aamma qallunaanit amerikarmiunillu ataqqineqartariaqarpoq, naak ilaatigut partiit ilaasa oqariartuutigigaluaraat massakkut isumaqatigiissutaasut malillugit akuerseqqaarnissarput pisariaqanngikkaluartorluunniit namminneq pitsanngorsaanissaminnut.
 
Kisianni isumaqarpunga Kalaallit Nunaat ullumikkut inissisimanera qiviassagaanni pissutsit allanngorluinnarsimasut, nunasiaaneq qimanneqarsimavoq, Kalaallit Nunaat namminersornerulersimavoq, Inatsisartoqalersimavoq namminneq inatsisiliortartunik aammalu Naalakkersuisoqarluni taamaammat tupigineqarsinnaanngilaq piumasaqaatigut massakkut ataqqineqarlutillu malikkumaneqassappata, tassami siornatigut nunasiaanerup nalaani aperineqarsimanngillalluunniit taamanikkut, taannalu soorunami annernartumik inuiaqatigiinnut massakkut tuttaqattaarpoq.
 
Tassa aperineqassaagut aamma ataqqineqassaagut aaammalu isummagut malinneqartariaqarput, nunami maani uagut inooqataavugut, nunagaarput aammalu saarngusussaavugut taannalu inuiannik Amerikarmiunit, Qallunaanillu tassa oqariartortarnerat malillugu kiffaanngissutsimik ingerlatsinermi siuttuusutut nunarsuarmi oqariartortarnera malikkaanni taava Kalaallit isummernera malinneqartariaqarpoq.
 
Taavalu aamma partiit oqariartortuisa ilaata oqaatigivaa ullulerneqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq, tassa Siumuminngaanniit oqariartortup - Siumut oqaluttuata oqariartuutigaa ullulerneqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq aamma taakkua ilumoorpoq, tassa isumaqatigiinniarnerit piviusumik pitsaasumillu aaqqinneqassappata killiliisoqartariaqarpoq, tassa imatut neriorsorneqassanngilagut isumaqatigiinniarnerit ingerlapput naammassiumaarpullu - taanna isumaqarpunga ataatsimoorfigalugu aamma aalajangiusimalluinnaqqissaartariaqaripput. Tassa piffissamik killeqartumik isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartariaqarput aatsaat taamaaliorutta tusaaneqarlutalu angusinnaasagut qulakkeerlugit angusinnaassagatsigit.
 
Uani aalajangerniarnissami tassa oqaatigereerpara ataatsimooqqissaarnissarput, minnerunngitsumillu Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaasut peqatigilluinnaqqissaarlugit ingerlatsisoqarnissaa aammalu oqaatigereerpara taamatut aalajangerniarnissaq naqissuserneqarnissaanik pinngitsooratik Inatsisartut peqataatinneqartariaqartut naak aamma ilaatigut Naalakkersuisut piginnaatitsummik isumaqatigiinniarnermik tunineqaraluartut, Naalakkersuisut pingaartilluinnaqqissaarmassuk ataatsimoorluta tamatta akuerisinnaasatsinnik isumaqatigiissuteqarnissarput, tassami politikkikkut pisussaq imaannaanngitsuuvoq aammalu nalunngilarput arlaleriarluni Pituffimmut tunngasut Naalakkersuinikkut Naalakkersuisooqatigiinnik kipititsinermik kinguneqartartumik aqqusaarneqartartut. Massakkullu pitsaasumik Naalakkersuinikkut aaqqiiniassagutta tassani ataatsimoornissarput Naalakkersuisut pingaartilluinnaqqissaarpaat.
 
Missilinut illersuusiorniarnermi nunanut allanut tunngasut, tassalu sakkussat annertusarneqarsinnaanerannut aarlerissuteqarnerit aamma tusaanngitsuusaarneqarsinnaanngillat, tassami naluarput taassuma kinguneranik qanoq iliortoqarsinnaanersoq aammalu tupiginngilara oqariartortut ilaasa aalleqqutitik maani erseqqissaassutigimmatigik, tassami angernissatsinnut naaggaarnissatsinnulluunniit tungavissagut tamaasa qularnaarsinnaanngikkigut aammalu paasiumasagut tamaasa paasisinnaanngikkigut taanna aamma ilimagereertariaqassavarput.
 
Kisiannili takorluuisinnaanerput tunngavigalugu tupiginngilara aamma aarlerisoqarmat ilaatigut sorsunnermik aammalu sakkussanik annertusaanermik kinguneqaratarsinnaaneri oqariartuutigineqarmata. Tassa taamatut isumaqanngikkaluarlutaluunniit aamma tamakkua nipit saqqummerarneri apeqquserneqarsinnaanngillat, tassami qularnaarsinnaanngilarput massakkut qanoq aappeerutta - naaggaaruttaluunniit nunarsuarmi kinguneqarsinnaanersoq.
 
Taavalu Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqartut arlallit aamma tunngaviatigut isumaqatigaakka. Tassa akuersaarsinnaanngilarput aamma amerikamiut kisimik nunarsuarmi kisermaassillutik naalagarsuanngornissaannik aqqutissiueqataanissarput. Neriuppungalu taamak pisoqassanngitsoq. Kisianni aamma sakkussiaqarneq qiviaraanni nalunngilarput massakkut amerikamiut nunarsuarmi pissaaneqarnerpaasut taannalu aamma allanngortinniarnera soorunami imaannanngitsussaassaaq.
 
Kisiannili taamatut silarsuarmi kisermaassilluni sunut tamanut akuliuttuartarnera aamma soorunami kalaallinit inuiaqatigiinnit tamanit isumaqatigineqartuaannaanngitsoq taanna nalunngilarput. Aammalu Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqartut tassalu pisut kingumut qiviaraanni inussuit pinngitsaalisaallutik nuutsitaanerat taanna inuiaqatigiinni tamani akuerineqanngitsoq aamma akuerineqanngisaannassasoq taanna nalunngilarput.
 
Tassa taakkuinnaanngillat pisut aqqusaartarsimasagut imaannaanngitsut inuit pinngitsaalisaallutik nutsertinneqartarsimapput. Nunaqarfippassuit inuerunneqarsimapput. Nunaqarfigisaminni inuit imminnut napatillutik pilersorlutillu inooqataasimasut nuutsitaanermik kingornatigut inuusaatsimikkut annertuumik innarlerneqarsimapput. Allaallu imminut pilersorsimanerigalui illuatungaanut saatsinneqarsimallutik tassalu inunnik isumaginninnermik aningaasartuutinik amerlanerpaat napatinneqalersimallutik.
 
Soorunami aamma nuuttoqarpoq ilorraap tungaanut alloriartunik aamma taakku qutsannarput kisiannili inuiaqatigiinni ajornartorsiutit annertuut nutsertinerup kingunerisaanik pilersinneqarsimasut taakku aamma isiginngitsuusaarneqarsinnaanngillat. Taassumap saniatigut aamma qullissat inuerunneqarsimapput inuit annertuumik innarlerneqarsimapput sumiiffigisaminni napalluarlutik inooqataasimasut oqitsuinnaanngitsumik atugassaqartitaalersimapput ilaatigullu inuppassuit aamma inuunerat kipisariaqartarsimalluni.
 
Pissutsit tamakkua isumaqarpunga uteqqinneqartariaqanngitsut aamma akiorneqartariaqarput inuit pisinnaatitaaffii nunami maani ataqqineqartariaqarput aamma amerikamiut qallunaallu taamatut oqariartortarunik taakku ataqqisariaqarpaat siunissamilu taamatut pisoqaqqinnginnissaanut ataatsimooqqissaarluta siunnerfilimmik ingerlasariaqarpugut.
 
Isumaqatigiinniarnissat ilaatigut oqariartuutigineqarput Naalakkersuisut aallartereertariaqartut isumaqatigiinniarnissamut taanna ingerlareerpoq atorfillit qallunaat kalaallillu atorfilittagut massakkut isumaqatigiinniarnermi tunngavissanik sulipput. Oqartoqarsinnaanngilaq suli aallartittoqanngitsoq. Annertuumik ingerlatsisoqreerpoq taakkulu soorunami aamma inaarsaanerit naammassereeriarpata uterfigineqartussaapput. Kisiannili uani isumaqatigiinniarnivissat aatsaat aallartinneqassapput folketingemi tusarniaanerit aammalu oqallinnerit naammassereerpata.
 
Qularinngilaralu pitsaasumik angusaqarsinnaassasugut angusaqarnissatsinnut tunngavituaammat ataatsimoorluta oqariartornissarput massakkullu malugisinnaavara ataatsimoorluni oqariartuuteqarnissaq assut pingaartinneqartoq. Taannalu aamma atorluarusupparput.
 
Partiit oqaaseqartui tamaasa taagunngikkaluarlugit aamma nunanut allanut, nunanut allanut pillugu nassuiaat oqallisigineqareermat tassanilu annertuumik isumaqatigiinnerit oqariartuutigineqareermata massakkullu aamma ataatsimoornissamik oqariartorneq  oqaatigineqareermat Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigissavara aammalu malugisinnaavara Inuit Ataqatigiit taavalu Kattusseqatigiit missilinik illersuusiornissamut naaggarlutik oqariartortut.
 
Kisiannili isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnissaannut annertuumik tunuliaqutaarusuttut taanna qujassutigaara. Aamma neriuppunga taamatut suleqatiginnikkumanermik isaassinersi uagut Naalakkersuisuni atorluarumaaripput.
 
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit tunngavissamik tunineqarnerput qujassutigaara aamma soorunami qularinngilara oqallinneq ingerlaqqikkallassasoq aamma pisariaqarfiatigut maanga oqalukkiartoqqinnissara naatsorsuutigineqassaaq. Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Jørgen Wæver Johansen Siumup oqaaseqartua.
 
Jørgen Wæver Johansen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Siumup tungaaniit partiit oqaaseqartui allat Inatsisartunullu ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma qutsavigerusupparput, qutsavigerusuppagut matumani saqqummiussaat pillugit. Maluginiarparput tamanit pingaartinneqartoq Inatsisartunit partiit ilaasortallu matumani apeqqummi isumaqatigiillutik ataatsimoorlutillu siunnerfimmik Naalakkersuisut suliassaannik suliakkiissuteqarnissartik kissaatigigaat.
 
Siumup tungaaniit maluginiarparput tamanit amerlanernillu isumaqatigineqartoq tunngaviusumik isumaqatigiissutigineqartariaqartoq Kalaallit Nunaat sumiluunniit eqqartorneqassatillugu sumiluunniit Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut pineqassatillugit nunatta peqataasarnissaa isumaqatigiinniartoqassappallu, isumaqatigiinniaqataanissaa isumaqatigiissuteqartoqassappallu aamma atsioqataanissaa pingaartinneqartoq. Missilinut tunngasuinnaat tassani pineqanngillat kisiannili apeqqutini tamani taamatut piumasaqarneq taamatullu tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarnissaq taanna piumassuseqarfigineqarpoq imaluunniit piumasaqaatigineqarpoq Inatsisartuni partiinit tamanit.
 
Aamma maluginiarpara amerlanerussuteqarluartut kissaatigigaat illersornissamut isumaqatigiissut 1951-meersoq nutarnerneqartariaqartoq. Siumumiit nutarneqarnissaa kisiat pinnagu kissaatigaarput suliap tamatumap naammassineqarfissaa ilanngullugu kingusinnerpaamik ulluliisoqassasoq qulakkeerniarlugu tamanna piviusunngortitsinertalimmik aamma malitseqarumaartoq. Aamma Siumumiit soqutigaarput tusassallugu partiit allat qanoq isumaqarfigissaneraat siunnersuutigisarput tassalut Naalakkersuisut Inatsisartullu Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat pisinnaatinneqassasut apeqqutit tamanit pineqartut pillugit nunarput sinnerlugu isummernissaminnut.
 
Oqaaseqaatitsinni piumasaqaatigut assigiinngitsut taakkartorpagut. Kisianni qularinngilara Inatsisartut aamma matumani ataatsimoortumik isummernissaminnut periarfissaqartut. Maluginiarpara partiit arlaannaataluunniit naameereerluni allanngortinneqarsinnaanngitsumik imaluunniit angereerluni allanngortinneqarsinnaanngitsumik pissusilersunngitsoq. Qularutigineqassanngilarmi aamma tamatta soqutigigipput nunatta matumani nunarsuarmioqatigiinnut aamma pitsaasumik sunniuteqarluni ingerlatsinermut peqataanissaa.
 
Qularinngilara tamatta isumaqatigiissutigisinnaagipput USA-p kisermaassilluni naalagarsuartut inissinnissaa kikkunnilluunniit soqutigineqarsinnaanngimmat. Akerlianik malugisinnaavara Inatsisartuni kissaatigineqartoq nunat tamalaat akornanni pissutsit suugaluartulluunniit nunat tamalaat akornaanni isumaqatigiissutit tunngavigalugit ingerlanneqartarnissaat isumaqatigiinniutigineqartarnissaallu kissaatigineqartoq.
 
Siumumiit taamatut aamma uagut kissaateqarpugut. Aamma soorunami tamatumani avaqqunneqarsinnaanngilaq FN-ip ataqqineqarluni qitiusumillu inissisimatinneqarluni suliani peqataatinneqarnissaa.
 
Isumaqarpunga Inatsisartuni ataatsimoorussamik Naalakkersuisut oqariartuuteqarfigisariaqarigut. Qularutissaanngimmat aamma apeqqummi matumani Inatsisartuni kissaatigineqartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaq malinnaateqqissaarneqarluni. Aammalu suliamik peqataatinneqarluinnarluni ingerlatsisoqarnissaa. Taava oqaatigeriissavara taamatut naaperiutissamik Inatsisartut soorlu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaseqarnermini kingulliutillugu oqaatigisaa Siumumiit aamma piumassuseqarfigaarput Inatsisartut ataatsimoorussamik Naalakkersuisunut matumani suliap ingerlateqqinneqarnissaanut tunngassuteqartumik oqariartuuteqarnissaannut ilusilersuisoqarusuppat tamatumani peqataanissatsinnut ammavugut. Isumaqaratta inuiaat ataasiusutut siunnerfik ataaseq apeqqummi matumani isumaqatigiissutigisinnaasariaqaripput. Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuit Ataqatigiinniinngaaniit nuannaarutigaarput oqallinneq akissuteqarfigalugu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaaserisagut annikikkaluartumik kisianni ersarissumik oqaaseqarfigimmagit.
 
Kisianni ajuusaarutigaarput tunuarsimaarnerujussuaq. Minnerunngitsumik Atassutip Demokratillu oqaaseqartuannit. Aamma periarfissatsialassuaq manna tunngaviusumik kiisami isummernissamik periarfissinneqarnerput naammattumik atorluarneqanngitsutut oqaatigisariaqarpoq kisianni oqallinneq ingerlaqqissooq soorunami.
 
Oqaluttuaannartoqarsinnaanngilaq ullumikkut suut ingerlanneqarsimanersut. Siumup oqaaseqartuanut isumaqataavugut una folketingemi maani ilaasortaatitarput uagutsinnut tunuliaqutaqarluni sulimmat. Tunngaviusumik isummernissatut siunnersuut saqqummiussaat taanna uaguttaaq peqataaffigigatsigu soorunami.
 
Kisiannili ullormik taasaqanngikkaluarluni ullormik taaseqqusinera imaluunniit isummeqqusinera taanna massakkut uagut ullormik taasilluta aalajangiiffigisinnaanngilarput. Kisiannili ullumikkut tunngaviusumik isummernissamut piffissaanngimmat Inuit Ataqatigiit oqaaseqarnitsinni erseqqissumik oqaatigereerparput.
 
Aamma nunanut allanut sillimaniarnissamullu ataatsimiititaliaq Naalakkersuisullu kisiisa piginnaatitsissummik tunineqarnissaat sullugaarput. Maannakkullu nangeqqillugu partiit allat kimigiiserfigissavagut pisariaqartutut isigigatsigu apeqqummi uani pingaaruteqartumi isummivinnissaq maajip naajartulernerani pissasoq. Tassanilu pisariaqarsorigatsigu Inatsisartut ulloq ataaserluunniit katersuullutik isummernissamut periarfissinneqarnissaat.
 
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu pingaaruteqartutut suliassaq manna Atassutip oqaaseqartuata oqaatigaa Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut nunatta Danmarkillu apeqqut manna kisiat attumassuteqarfiginngikkaat nunarsuarmiulli tamarmik. Oqaaseqarnitsinni aamma ersersipparput.
 
Danskit Naalakkersuisuisuisa pisinnaatimmatigut qanoq qujamasutsigisariaqarnersugut apeqqutaavoq. Inuit Ataqatigiit taanna pissusissamisoortutut isigaat. 1950-kkunniinngilagut. Ullumikkut 2003-miippugut. Taamatut aamma amerikamiut ajunngillat kisianni eqqaamaneqartariaqarpoq Atassutip oqaaseqartuanut aamma eqqaasitsissutigissavara amerikamiut piumallerunik pisinnaatitaaffitsik atoriaannaammassuk. Taamaattumik naqitamik isumaqatigiissummik nutartikkamik peqartariaqarpugut inuiaaat kalaallit isummersornitsinni sukkulluunniit uppernarsaatitut nittartagassatsinnik.
 
Piffissaliunneqartoq naammaqaamik Atassutip oqaaseqartuata oqalunnera tupigaarput. Atorfillit Naalakkersuisuutitaqartaramik atorfillit sulisinneqartut suliaat suli naammassineqanngilaq. Tusarniaanerit aatsaat aallartipput. Innuttaasut isummersornissaminnut aatsaat taamak periarfissagissaartigilissapput uagut maani malinnaaffigigatsigu isummersorfigivarput.
 
Kisiannili paasissutissat sukumiisut nunatsinni isorartuumi aatsaat nunatta teqqeqquinut tamanut anngussorput. Taamaattumik nunaqqativut innuttaqativut periarfissittariaqarpagut isummersoqataanissaannut uagut 31-ulluta inuiaqatigiit sinnerlugit isummernissatsinnut iunnuttaasut tunuliaqutarisariaqaratsigit piffissaq ullumikkuunngilaq oqassalluni paasissutissat pigisagut naammareeqaat.
 
Aamma innuttaasut nalornisissallugit akissaqanngitsugumik Atassutip oqaaseqartuata oqarpoq. Kiap nalornisikkamigit uagut nalornisinngilagut. Innuttaasut ilisiamasaat innuttaasut ilisimasariaqagaat nalornissutissaanngitsut paasissutissat siammartereqataaffigaagut. Inatsisartunilu ulloq manna tikillugu isumaqatigiilluni taanna periuseqarsimaneq nalornisitsinermik qanorluunniit mikitigisumik uagut isumalersorusunngilara manna tikillugu isummersuutaasarsimasut eqqarsaatigalugit.
 
Taavalu tapersersoqatigiinneq Danmarki USAp nunattalu tapersersoqatigiinneq suleqatigiinnissarlu kissatigigutsigu timitalimmik peqataasariaqarpugumik oqarnermut oqaatigisariaqarpoq imaanngilaq taakkua piumasaqaataat illuatungerisatta imaluunniit peqatiginiarsarisatta isumaliutersuutaat kisiisa malissagigut. Uagut isumaqarpugut uagut nunarput pineqarpoq aamma nunarsuarmik inuiappassuarni isumarput naalaarneqarpoq. Nunarpassuarnit naalaarneqarpoq.
 
USA imaanngilaq ullumikkut pissaanilissuartut kisermaajugami nunarsuarmi imaanngilaq nunarsuarmi kikkut piumallerlunilu imaattunik Naalakkersuisoqarnissaat ornillugit ikkussisassasoq. Imaanngilaq suut tamaasa anngaatillugit isummersornera tamatsinni akuersaarneqariartuinnassasoq.
 
Inuiaat ikittunnguanut allaat nipaat ersarissoq atorfissaqartinneqarpoq nunarsuarmi ullumikkut killiffigisatsinni. Nunaq taamak pissaaneqartigisoq qunugisariqarparpumillusooq nipilimmik Atassummit oqartoqarnera pissusissamisuunngilaq. Nunarsuarmi nunarpassuit inuiappassuit utaqqivaatigut isumarput naalaarpaat soorlu aamma oqaatigineqartoq USA nunarsuarmi tamarmi politiissaarsuartut ikkunneqarnissaa Inuit Ataqatigiit taamaammat isumaqatiginngilarput.
 
Aamma isummerniarnermi matumani pingaaruteqarpoq eqqaamassallugu tassaasoq nunatta namminersulerniartup namminersuleraluttuartut isigisatta siunissaanik tunngavigisassatsinnik ullumikkut isummernissap naalakkersuinikkut isummerfiginissaa oqallisigaarput ullumikkorpiaannarmut tunnganngilaq. Nunatta ilisarnaatigisassaasa pingaartut ilaat massakkut oqallisigigaarput.
 
Demokratit oqaaseqartuata saamerliunerit matumani uukapaatitsiniartutullusooq nipilerluni oqaatiginiarsarivai. Naluara Inuit Ataqatigiit kalaallit inuiaqatigiit nipaat tunaartaralugu ingerlatsivugut. Ukiuni 25-ni ingerlasimavugut Demokratit pilersinneqanngikkallarmatali. Saamerliuniat kisimik uukapaatitsiniarnerarlugit Demokratit oqaaseqartuat ilumoorsimassagaluarpat tassaqa ullumikkut inimi maani Demokrateqarsimassagaluarpa.
 
Taavalu Avanersuarmiut koruuninik oorinik takorusunnerarlugit Per Berthelsenip Demokratit sinnerlugit oqaatigaa taanna nunat amerikamiut Danmarkillu isumaqanngilagut susassaqarfigigaat. Nunatta iluani ajornartorsiutaavoq uagununa taanna aaqqitassarput nunatta iluani pissutsinut attuumassuteqarmat.
 
Kiisalu immikkut ilisimasallit Demokratit oqaaseqartuata kisimi isumaqatigisinnaasaat tassaapput immikkut ilisimasallit naalaarneqartariaqartut. Inuit Ataqatigiinniinngaanniit mianersoqqussutigissavarput kinaluunniit akeriarnissaminut periarfissaqanngitsoq eqqartuutissallugu oqaluttarfik manna atorneqartussaanngimmat. Ileqqorissaarnerunngilaq inuiaat inuit tamarmik oqartussaaqataanerannik tunngaveqarniaraanni pissusilunneruvoq taamaatut oqalunneq.
 
Saniatigummi Demokratit oqaaseqartuat oqaaseqarpoq ilikkartariaqaripput isumaqatigiinngissinnaaneq. Taamatut imminut tatiginngitsigisumik kiinneqartarneq qimattariaqarparpumik oqaluutigaluni inuit allatut isumallit maanngaaniit eqqartuutissallugit Demokratit oqaaseqartuat pisussaaffeqanngilaq.
 
Taamaattumik piviusorsiortumik misigissutsigut qimallugit piviusorsiortumik namminneq oqalupput. Misigissutsinngooq atorneqassanngillat. Politikki misigissuseqannginnami. Politikki inuttaqannginnami. Misigissutsit inerteqqutaasariaqanngillat taamatut atuerusuttunut. Piviusorsiortumik oqallinnissamik ujartuinermi aperisariaqarpoq erseqqissumik oqaaseqartup kikkut piviusorsiunngitsumik oqalunnerarlugit isumaqarnini maanngaaniit nassuerutigisariaqaraa nalunaarutigalugulu.
 
Inuit Ataqatigiinninngaaniit isumaqarpugut pisinnaasagut isummagut paasisimasagullu najoqqutaralugit piviusorsiorniarsaraluta oqallinneq apeqqummik matumani pingaaruteqartumik ingerlanniarsarigipput.
 
Taavalu aamma ilumut Pituffik raadareqarfeqarluni eqqoriarneqarnissaanik qularsaarisut taannagooq eqqoriarneqarnavianngilaq inoqarfissuinngoorukua eqqoriarniarsarigaat siulliullugit. Inuit akeqqersortut siullertut isumaginiartagaat tassaavoq akerartik isigisaarutsissallugu tappingersissallugu.
 
USA-p illersornissamini pingaartutut inissisimaffia Pituffimmiippoq raadari iserujussuuvoq alakkaamasalik nunarsuup ilarujussuanut.
 
USA-mik innarliiniartut siullertut isumaginiagassaat soorunami tassaasussaavoq taamatut akeqqamik isaata qaarnissaa. Taamaattumik pissutissaqarpugut Pituffimmi raadarip eqqoriarniagassatut inissisimanera arajutsisimasuusaassallugu pissutissaqannginnatta.
 
USA-p massakkut eqqartuinitsinni qitiusumik inissisimasup kiffaanngissutsimut suaarutaani oqaatigineqartoq ima nipeqarpoq, ilumoortut makku pissusissamisuuginnartutut isumaqarfigaagut tassalu inuit tamatta naligiilluta pinngortitaasugut inuunermullu kiffaanngissutsimullu pilluarnermillu anguniagaqarnermut periarfissaqartitaasut.
 
Pilluarneq anguneqarsinnaasorinngilarput inuunermik asanninneq anguneqarsinnaasorinngilarput sorsunnikkut. Oqareernitsitut piitsuussuseq nunarsuarmi inuiappassuit atukkamikkut assigiinngissutaat tassaavoq nungutinniagassaq taannalu qaartartunit nungutinneqarsinnaanngilaq. Nungutinneqarsinnaagaluarpoq inuiaat inuiaqatigiikkaarlugit nungusarnerisigut.
 
Kisianni piitsuussuseq inuiaat atukkamikkut assigiinnginnerujussuat tassaavoq nungutinneqartariaqartoq. Taannaammat eqqissinermut eqqisseqatigiinnermullu aqqutit pingaarnersaat. Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jensine Berthelsen, Atassut.
 
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.
Naluara Inuit Ataqatigiit tasioqatigiilluta apeqqummik taamak pingaaruteqarluinnartigisumi ingerlaniarnerput tassunga killitsinnialeraluttuarlugu taamatut isorinninniutinik uparuartuiniutinillu piviusorsiunngilluinnaqqissaartunik sassaalliisariaqartunik misigisimanersut.
 
Naalakkersuisut Siulittaasuata akissuteqaammini Atassumminngaaniit piunmasaqaatigut kalluanngimmagit paasiinnarparput isumaqatigisimagamigit oqaaseqarfiginngikkai. Atassumminngaaniit ersarilluinnartumik piumasaqaateqarpugut akuersaartoqassappat suut piumasaqaataanersut. Inuit Ataqatigiinnut tunngatillugu oqaatigissavara qujanaq piffissaliussamut tunngatillugu taamak ersaritsigisumik oqaaseqarassi. Tassami oqaatigivarsi piffissaq taamak sivikitsigigaluartoq atorluartariaqaripput ulluni kingullerni nipi alla saqqummertaleraluarpoq kisianni tassa oqaaseqaatissinni takusinnaavara piffissaliussaq taanna aalangiusimallugu aamma ilissi sulerusussuseqartusi. Aamma uagut taamaappugut akisussaassusilimmik iliortariaqarpugut.
 
Oqaaseqaatit kingulliit tunngavigalugit Pituffimmi raadarip eqqoriarneqarnissaa sallerpaanut ilaassaamik oqalunneq. Uagut aamma taamatut isumaqarsimagaluarpugut aallaqqaammut tassa eqqoriagassaq siullerpaat ilagissavaat. Kisiannili assut eqqarsaatissinneqarpugut oqaluttuarineqarmat ukiut 50-sit ingerlanerini sorsunnerup nillertup sakkortuseruttornerani qaartissallugu pilerinarnerpaaq russinut manna tikillugu qaartinneqarnikuunngilaq. Taava naalagaaffipalaartukkat tamakkua sakkussiaataat suunersut aamma ajoqersuussutiginiarneqarput soorunami suna tamaat upperalugu tigussanngilarput. Imaanngilaq suna tamaat anngaaginnarluta immitsinnut inissereerluta maani oqallinnermi peqataasugut naamerluinnaq.
 
Aamma uagut Atassumminngaaniit apeqqutini pingaaruteqarluinnartuni politikkikkut isummersuutiginiagassanik suli maannamut peqarpugut. Taamaattorli ingerlariaqqittariaqarpugut Inuit Ataqatigiit ilissi Kauffmannikkut allallu taamanersuaq isumaqatigiissutigisimasaat maani piffissaajaatigerusuppasi. Uagut siunissami qanoq qulakkeerinnissinnaanerput piffissaq atorusupparput. Tassa assigiinngissutitta aamma ilaat.
 
Taamaattumik minnerpaamillunniit siunertaqannginnerartutut Atassummi oqalunnersi taanna akuersaarneqarsinnaanngilaq. Taamatuttaaq aamma Siumukkunninngaaniit ujartorneqarpoq isumaqatigiinniarnerit uani paasinnguatsiarpara 1951-mi isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanut killiliisariaqartugut ulluliisariaqartugut. Isumaqarluinnarpunga tamanna naaperiarfigineqarsinnaasoq. Kisianni eqqaamassavarput amerikamiut massakkut piffissamik sivisunerusumik piumalissagaluarutta missatiginiaannarsinnaanngilarput ima pissaaneqartigaat aamma mandateqarput 1951-mi isumaqatigiissussuaq taanna aqqutigalugu mandateqarput qanorluunniit iliornissaminnut.
 
Taamaattumik inussiarnisaarnerat taanna qujarutissallugu suna ippinnarami. Unamminartutut suliassatut tigusariaqarparput. Inuiaqatigiittut ataatsimoortutut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu politikkimi ukiorpassuarni oqarsinnaatitaanikuunata oqarsinnaatitaalituaratta taamatut qisuariassalluta pissutissaqanngilluinnarpugut. Inussiarniisaarluta ajortussarsiorluta imaluunniit akimmisaarutissarsiorluta allartittariaqanngilagut. Aallartinnerliorujussuassaagut periarfissagullu annaassavagut taamaaliussagutta.
 
Ulluliinissamut tunngatillugu tassa uagut Atassumminngaaniit aalajangiusimavarput missilinut illersuusiorniarnermut tunngatillugu akinissarput piffissaliussaq taanna naapertorlugu sulisariaqarpugut. Takutittariaqarparput sulisinnaassuseqarluta aamma takutereeqaarput innuttaasut peqataareeqaat Josef Motzfeldti Qaanaarmiut aamma peqataareeqaat. Oqaloqatigiilluareeqaagut aamma suli oqaloqatigiinnissatsinnut periarfissaqarpugut. Taamaattumik suliaq maanga killinnerani uippallernissatsinnut minnerpaamilluunniit pissutissaqanngilagut.
 
Atassutip tungaaninngaaniit piumasaqaatigaarput 1951-mi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut aammalu nutaamik isumaqatigiinniutigineqarnissaanut tunngatillugu tunngaviusumik isumaqatigiissuteqartoqassasoq Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornnani ilumut ingerlanniarneqassasoq. Aammalu minnerunngitsumik USA tassunga akuerseqataassasoq. Pissarsiaqarfioqisumik angalaqatigiinnitsinni Qaanaami aammalu Pituffimmi peqqammersumik amerikamiut peqataatitaqarput alaatsinaatsitaqarput. Qularnanngitsumillu oqaatsivut tamarmik pentagonimut Washingtonimut ingerlateqqinneqareerput angalaqatigiinnermi tassani, taanna qularutissaanngilaq. tassanilu erseqqissaatigineqarpoq amerikamiut piumassuseqartut aamma Josef Motzfeldt nunanut allanut tunngasuni Naalakkersuisuutsiarmat aamma taanna Collin Powellimit apuunneqarpoq. Aammalu Josef Motzfeldtip nunatsinnut apuutereerpaa.
 
Taamaattumik piumassuseqartoqarpoq. Taannalu aallaavigalugu sulisariaqarpugut oqaluttuarisaaneq kingumut uterfigisaqattaarlugu suliniarsarigaluarutta immitsinnut maaffissanik naaffissanik aporfissanik nakkarfissanillu pilersitsiortuinassaagut siuariarnissamut tunngavilersuinata.
 
Taamaattumik oqaloqatigiissutigisarput una pingaaruteqartorujussuuvoq paaseqatigiissutigissallugu. Minnerpaamilluunniit taamatut immitsinnut isornartorsiorusaarluta pilissagaluarutta nukissaqanngilagut ilumoorpugut politikkikkut allatigullu nukissaqanngilagut. Ullut killiffivut makkua tunngavigalugit sulineq ingerlaqqittariqalerpoq.
 
Danmarkimut naalagaaffimmut qujanarniartutut Atassut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuaninngaaniit aamma uparuartorneqarpoq. Tupinnaqaaq taamatut innuttaasut uppertinniassallugit taamatut oqalussinnaaneq akueriuminaatsorujussuuvoq. Piviusut aallaavigalugit sulisariaqarpugut. Periarfissinneqarpugut imaanngilaq qujanarniarnermik tunngaveqartoq.
 
Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu tunngasutigut uagut nammineerluta oqarsinnaatitaanngilagut 1979-mi namminersornerulernitta inatsisaata allanngortinneqarnissaata tungaanut taamatut ingerlasoqartussaavoq. Taamaakkaluartorli piviusoq allaapput aatsaat taamak annertutigisumik periarfissaqalerpugut naak nammineerluta inatsisigut toqqammavissaqanngikkaluarluta aalajangersaanissatsinnut sunniuteqarnissatsinnut atorluarutsigu.
 
Taamaattumik missilinut illersuusiorniarneq pillugu nassuiaat una Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq akissuteqarfigigatsigu oqarpugut periarfissaq aatsaat taamak pitsaatigisoq uagutsinnut inuiaqatigiinnut kalaallinut misilinneqaataasoq nallerparput. Taamaattumillu atorluarniartariaqarparput.
 
Suleqatiginnikkusussuseqaratta Atassutip tungaaninngaaniit naaperiarnissaq taanna pingaaruteqartipparput. Tassa imaappoq partiit assigiinngitsut oqariartuutaat tunngavigalugit suleqatigeeriaqqinnissamut Naalakkersuisunut inassuteqaatissanik aamma uagut piareersimalluinnarpugut Atassumminngaaniit naapitseriarnissatsinnut. Taamaattumik taamatut isornartorsiuiniarneq partiinut ataasiakkaanut nakkartitsiniarnerit piunnaarlugit saaffiginnissut tunngavigalugu oqaloqatigiinniarta.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Sorsukkiartunngilanga kisianni aamma uani nassuiaatit aammalu uatsinnut paasissutissat assigiinngitsut tunniussuunneqartut pingaarutillit aammalu saqqummiussininni soorlu oqareerninni apeqqutit assigiinngitsut aamma nunatsinnut pingaarutillit inuinullu pingaarutillit maannakkut akineqarsinnaanngitsut suli arlallit tamatta paasereerpagut. Taamaattumillu pingaaruteqarpoq ataatsimoorluta soorlu aamma tamarmik partiit oqaaseqartui taamannak oqaaseqartut, aammalu Naalakkersuisut pingaartikkaat ataatsimoorluta danskit Naalakkersuisuisuinit isumaqatigiinninniarnissaq ingerlanneqarnissaa taanna salliutinneqartariaqartoq.
 
Tassami uani nalunaarummi nassuiaammi takuneqarsinnaasut atuarneqarsinnaasullu naapertorlugit isumaqarpunga erseqqissaassutigineqartariaqartoq aamma Thulemi radarimik nutarterinissaq ukiunut makkununnga teknikkikkut sakkortuumik ineriartorfiusumut naleqqussarneqarnissaa pineqarmat. Taamaattumillu sorsunnerup nillertup ingerlanneqarnerani pissutsinut naleqqersuunneqarsinnaanngitsut ilaatigut pissutsit oqaatigisariaqartut erseqqissaassutigineqartariaqarlutillu.
 
Tassa sorsunneq nillertoq 1980-kkut naalerneranni taamaatinneqarpoq 1990-kkut aallartilaarnerat ilanngullugu. Taamanikkumut pissutsit teknikkikkut nunarsuarmi ineriartorneq qiviarutsigu ullumikkut 2003-mi teknikkikkut annertoorujussuarmik siuarsimapput nunarsuarmi teknikkip tungaatigut ineriartorneq. Taamaammanuna uani aamma nalunaarusiami ersarissumik allaqqasoq taamatut radarimik nutarterinissaq annertoorujussuarmik pingaaruteqartussaavoq Alaskami missilit qulit siullermik ikkunneqarneranut aqutsinermut. Malugalugu aqunneqarnerinut taakkua.
 
Missilit qulit siulliit ikkunneqartussat aqunneqarnerannut Avanersuarmi Pituffimmi radarip nutaterneratigut assorujussuaq pingaaruteqartussaavoq. Taamaattumik aamma uanga Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarninni oqaatigivara soorunami tupinnanngitsumik amerikamut akeraasut kikkulluunniit saassussinialissagunik sakkunik aqutsisoqarfik siulliullugu saassutissavaat. Taanna tupigineqarsinnaanngilaq. Naak sorsunnermik ilaatigut ilisimasaqarpallaanngikkaluarluta kisianni takusinnaavarput akeraasoq sukkut akornuserniarneqarnera aallaqqaataanik isiginiarneqartartoq.
 
Taamaammat taanna eqqaasitsissutigeriarlugu aamma oqaatigineqartariaqartoq tassaavoq aamma eqqaaneqaqattaartoq uani tassa 1951-mi isumaqatigiissut taanna tupinnanngitsumik tamatta eqqartorparput. Minnerunngitsumik pissutigalugu taamanikkut aamma tamanit ilisimaneqartoq tassa kalaallit uagut minnerpaarpaamilluunniit aperineqarsimannginnatta isumaqatigiissut taanna pillugu. Allaallu aamma ippassaq unnukkut fjernsynimi aallakaatinneqartumi takutinneqarluni uppernarsarneqarpoq taamanikkut danskit atorfilittaat qanoq suliaqarsimasut. Allaat ilaatigut aamma oqaatigineqarpoq folketingilluunniit ilisimaqqissaanngisaannik suliaqartoqarsimasoq.
 
Ila pissutsit akuersaruminaalluinnartut pisimapput. Massakkullu taakkua pissutsit tunngavigalugit USA qanoq nukittutigisumik inissinneqarsimava taanna isumaqatigiissutipalaaq 1951-meersoq pissutigiinnarlugu. Allaat tusarniaanermi oqaatigineqarpoq ippassaaneq ingerlanneqartumi qanorluunniit qallunaat naaggaartortigigaluarpara USA pisinnaatitaasoq nutarterisinnaanissaminut.
 
Ila kalaaliulluni maani nunaqartuulluni nunagisani taamatut iliortoqarniartillugu tikkuinnarluta iliorsinnaanngilagut. Tupinnarpallaassaqaaq tamaaliortoqassappat. Aamma tupinnarujussuassooq danskit Naalakkersuisuisuisa maani Inatsisartuni aammalu innuttaasut tusarniarneqarnerisa kingorna qisuariaatit tusarniarsinnaassanngippatigit. Ajortoqarsimassooq ima ajortoqarsimatigissooq allaat naalagaaffeqatigiinneq innarlerneqarsinnaalluni.
 
Uffa massa 1953-mi junip tallimaani inatsisit tunngaviusut aalajangersarneqarlutik akuersissutigineqarmata oqartoqartoq kalaallit ilissi naligiimmik inissisimalerpusi. Kisianni paasivarput qanoq isertuunneqarsimatigisugut 1953 aallaat kingornatigut. Tassami ilaatigut nassuiaammi uani oqaatigineqarpoq taamanikkut danskit statsministererisimasaat 1957-mi nipaatsumik amerikamiunut isumaqatigiissuteqarsimasoq atomip nukinganik sakkussiat qanorsuaq piumasassinnik nunaaniitissinnaavassi.
 
Pissutsit ajorput ullumikkut 2003-miippugut kalaallit eqiilernikuuvugut aamma taamanikkorninngaaniit malinnaanerulersimavugut oqartussaanerulersimavugut namminersornerulersimavugut akisussaaffiit oqartussaaffiillu allarpassuit tigoorarsimavagut soorlu aamma Naalakkersuisut siulittaasuata tamanna ataasiarani erseqqissaassutigigaa.
 
Taamaattumik tunniusimaannannginnissaq taanna aamma tusaasinnaasakka naapertorlugit Naalakkersuisut Siulittaasuata Inatsisartut peqatigalugit sulissutiginiarmagu assut nuannaarutigaara. Taamaattumik neriuppunga soorunami Inatsisartuni ilaasortat kikkulluunniit naqisimaneqaratik oqariartorsinnaatitaanerat taanna ataqqivarput aamma uagut Kattusseqatigiinniit.
 
Aamma politikkikkut isummertarnivut tamatta assigiinngikkaluartut taamaattoq tunngaviatigut suna isumaasoq uani isumaqarpunga takuneqarsinnaasoq. Naak ilai immaqa tunuarsimaalaakannersutut oqaatigineqarsinnaagaluartut kisianni tamanna annerusumik uniffiginagu Naalakkersuisut kaammattorneqartariaqarput suulluunniit isumaqatiginninniarnerit aallartikkaanni aamma nalunngilagut isumaqatiginninniarnerni ilaatigut arlaatigut ilisimasaqalaartugut isumaqatigiinniarnerit aallartittarpagut ajornarnerpaaffianinngaaniit.
 
Uagutsinnut illuatungeriit ungasissinnaavugut aallaqqaataani kisianni qanilliartornissaq isumaqatigiinninniarnerni pingaaruteqartarput. Taamaattumik piumasaqaatissat aallaqqaammut sakkortusariaqarput nunatta tungaaninngaaniit. Taamaliunngikkutta pitsaasumik angusaqarnissarput qularutigissagatsigu.
 
Taamaammanuna Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarninni oqaaseqartunga ilaatigut 1951-mi isumaqatigiissutip atorunnaarsinneqarnissaa aallaaviusariaqartoq. Sooq tassa uagut nammineq peqataaffigisimannginnatsigu. Uagut aperineqarsimannginnatta. Massakkut aporfiuvoq taanna isumaqatigiissutipalaaq. Taamak oqartariaqarpugut. Taamaattumillu aallaavissaavoq tassa taassumap atorunnaarsinnissaa. Taanna atorunnaarseriarlugu taava nutaamik sanasoqassappat nutaamik sanasoqartariaqarpoq.
 
Pisimasut nuannersut nuanniitsullu assigiinngitsut eqqartorneqarsinnaagaluarpummi kisianni immaqa eqqaamasagut uagut sorsunnersuup kingulliup nalaani angumerisaqarsimanngitsugut eqqaamasagut ajornerpaaginnaapput nunatsinni amerikamiut nunatsinniisinneqarnerannut tunngatillugu. Siullermik mingutsitsinermut tunngasut 1968-mi atomimik qaartartorsuutillip timmisartorsuup nakkarnerata kingorna ajoqutissarsiffigineqarsimasut suli massakkumut tamakkiisumik aaqqiivigineqanngitsut nuannersuunngillat taamaattut qiviarlugit. Avaanngunarput.
 
Allaat tamakkiisumik Avanersuarmiunut ilisimatitsisissutigineqarsimanngitsut qanoq mingutsitsinerup uumasunut inunnullu sunniuteqarsinnaaneranik kinguneqarsinnaaneranik tunngatillugu.
 
Taamaammat allatut ajornartumik aamma sakkortulaartumik suleqatitsinnut ikinngutitsinnullu danskinut oqarsinnaasariaqarpugut maniguutiinnarata kisiannili piumasaqaateqarluta. Tassa minnerpaamik piumasassarput. Taava suut akuerineqarsinnaaneri isumaqatiginninniarsinnaanerup ingerlanerani naapiffigiartorneqarsinnaapput. Soorunami uagut Kattusseqatigiinni aamma pissutsit maannakkut taamaakkallartillugit kissaatiginngilarput qinertunngorluta illuatungigut qaqortunngorlugit inississagigut.
 
Qaqortoq qernertorlu akulerussinnaasariaqarpoq aamma tamatumalu kingunerisarpaa qasertoq. Tassa taamaattumik aappi naaggaluunniit ullumikkut ersarissumik oqaatigineqarsinnaangitsutut oqaatigineqaraluartoq kisianni isumaqarpunga aallaqqaammut allarniutigalugu oqartariaqartugut missilinut illersuusiornissamik nutarterineq naaggaarparput. Tassa aallaqqaatissaq aappaatut siullertut 1951-mi isumaqatigiissut atorunnaarsinneqartariaqarpoq. Tassanngaaniit isumaqatiginninniarnerit ingerlassapput. Qujanaq.
 
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinnut qujavugut tullinnguuppoq Per Berthelsen Demokratit taannalu majuarnera iluatsillugu eqqaasitsissutigissavara ullumikkut ataatsimiinnerup ullup kingulliup tullerimmagu. Pingaaruteqarpoq ullumik ullormut oqaluuserisassat tamakkerlugit suliarineqarnissaat. Taamaattumik pisarneq malillugu arferngup tungaanut ataatsimiittarnerput qaangernissaa naatsorsuutigineqartariaqarpoq. Aammalu taanna toqqamaagigalugu aamma nerisassanik inniminniisoqarnikuuvoq. Uumap oqaluuserisap saniatigut aalajangiiffigisassatut siunnersuutit marluk taavalu nassuiaat sammisussavagut ilaallu annertulaarsinnaallutik. Per Berthelsen takanna.
 
Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.
Siullermik oqaatigilaassavara paasiuminaatsilaarakkut Inuit Ataqatigiit siulittaasup taamatut millooriarluni iniminngaaniit aninera. Tassami terlinganeerinninniannginnama taamaattumik aamma atimik allamik taasinikuuvunga. Kisianni neriuppunga maani illup iluani tusarnaarutit arlaat atorlugu tusarnaassasoq. Qisuariaatigami tassa imaappoq. Demokratit tungaaninngaaniit ataatsimoorluni tasioqatigiilluni pitsaarnerpaamik angusaqarniarluni suleqatigiinnissaq salliutikkakku.
 
Taamaattumik uani Inuit Ataqatigiit siulittaasuaninngaaniit saqqummiunneqartut oqartariaqarpunga sangutitsinertaqarlutillu taamaalillutillu mamianartoqarsinnaagaluartut eqqissisimasumik nassuiarniarpakka. Tunuarsimaarnertu appiunneqarput Demokratit kisiannili taanna oqaatigisariaqarpara taamatut misigisoqassappat tunngavia unatuaavoq tassalu Demokratit suli ammaffigiumammassuk oqaloqatigiinnikkut ataatsimoorussamik kiinnersinnaanissaq.
 
Demokratit nalunaarutigivaat missilinut illersuusiornissamut atatillugu imaaliallaannarlutik angersinnaanatik paasineqarnikuunngitsut annertuvallaaqimmata. Demokratilli nalunaarutigivaat pissutsit piviusut aallaavigalugit paasisinnaallugu Pituffimmi radarip atorneqarnerani atortutut nutaanngilinikuusut nutarterniarneqarnerat.
 
Demokratillu aamma erseqqissumik taavaa 1951-mi isumaqatigiissusiap nutarterneqarnissaa kalaallinut akuerineqarsinnaasunngorsarlugu. Tamakkua sumilluunniit allanngortinneqanngillat. Taamaakkaluartoq Inuit Ataqatigiit siulittaasuaninngaaniit Demokratinut saassussiniarnerit annertoorujussuit saqqummiunneqarput ilaatigut uukapaatitsiniarnertaqartumik allaat oqaaseq taanna atorlugu.
 
Demokratit tungaaninngaaniit sumilluunniit oqaaseq uukapaatitsiniarneq atorneqanngilaq. Demokratit tungaaninngaaniit taamaallaat taaneqarpoq politikkikkut saamerliullutik inissisimasut imminnut nalunaarutigisartut akornanni saqqummiutinnaakkat imaammata aammalu oqarajuttartut imatut. Allamilluunniit oqaatsimik uukapaatsitsinermut isumaqartinneqarsinnaasumik taasaqanngillat. Aamma taasaqarusunngillat.
 
Avanersuarmi angalaarnitsinni Avanersuup kommuniata missilinut illersuusiornissamut atatillugu pilersaarutaasunut atatillugu piumasaqaatit immikkoortut arlalippassuit saqqummiuppaat. Tassani ilaavoq immikkoortut sisamaat tassalu piumasaqaat Pituffimmut atatillugu kommunip aningaasaqarniarnikkut annertunerusumik iluaquserneqarnissaa piumasaqaataasoq.
 
Demokratit tungaaninngaaniit nalunngilluinnarparput apeqqut taanna ajornartorsiut taanna soorunalimi Namminersornerullutik Oqartussat Avanersuullu kommuniata akornani aaqqinniarneqartariaqartoq. Kisianni taavarput pissutsit piviusut aallaavigalugit imaammat taamatut oqariartuuteqarneq missilinut illersuusiorniarluni ingerlaniarnermut atatillugu piumasaqaatitut ilanngunneqarsimammat.
 
Taamaattumik Demokratit tungaaninngaaniit sumilluunniit sangutitsiniutaanngilaq una. Oqarsinnaavugummi allaat piumasaqaatini saqqummiunneqartuni issuaalluni tigusinertut. Allamik imaqanngilaq. Demokratit aamma uani appisaluunneqarput eqqartuussiniartutut. Naamerluinnaq assersuutigineqarpoq aviisiliortoq ippassaq pingaaruteqarluinnartumik oqallitsitsiniarnermi peqataasuusoq Demokratit tungaaninngaaniit uani saqqummiunneqartut tassaaginnarpoq siunnerfittut Demokratinit pingaartinneqarlunilu naatsorsuutiginarsimagaluarmat oqallitsitsinissaq. Kisiannili suleriaaseq ippassaq atorneqartoq oqallitsitsinermik pilersitsinani avissaartuutsitsinermik taamaallaat aallaaviummat uparuarparput.
 
Inuttaasoq sumilluunniit uani ilisarisimanngilarput inuttaasoq sumiluunniit immikkut saassunnianngilarput. Ippassarli pisut aallaavigalugit assersuusiornermik taamaallaat imaqarput. Taamaattumik inummut pineqartumik saassussinertut imaluunniit eqqartuussiniarnertut tamanna paasineqarsinnaasimassappat inuttaa maaniimmat utoqqatserfigissavara. Sumilluunniit siunertaanngimmat inummik ataatsimik malersuiniarneq imaluunniit arlaatigut isiginnitsitsiniarneq. Taamaallaalliuna suleriaaseq atorneqartoq. Taamaattumik inuttaanut taanna erseqqissumik oqaatigerusuppara sumilluunniit Demokratit tungaaninngaaniit inuttarsiuineq uani aallaaviunngimmat suleriaaserli atorneqartoq uparuarumaneqarluni.
 
Inuit Ataqatigiit siulittaasuaninngaaniit Demokratit appisaluunneqarput isummernertik peqqutigalugu. Uparuartorneqarput isummiussanut assigiinngitsunut uparuartuinerarlugit. Sooq taamaaliorneqarpat Inuit Ataqatigiit oqariartuutaanut naammagisimaanngisaannillu immaqa oqaaseqarmata. Ullumikkorpiaruna oqallinneq partiit isummaninnik saqqummiussivigisassarisaat pisoq taanna aallaavigalugu oqallinnerit pissapput. Nuannersorlu uaniippoq aammalu Naalakkersuisut Siulittaasuata taanna maluginiarluarsimallugu pingaartumik saqqummiuppaa. Tassalu ataatsimoorluni allorassaaqatigiillunilu sulinissamik aqqutissiornissaq taanna salliutinneqassammat. Tamanna Demokratit aamma peqataaffigivaat.
 
Kisianni Demokratit aamma isummatik anikkusukkamikkit anippaat nalunngikkaluarlugu immaqa ilaatigut allanit isumaqatigineqanngikkaluartut. Puullaaqinartoqartillugu puullaaqissutivut anittanngikkutsigit immitsinnut naapissaagut kamannermik nipeqartumik anisittariaqakkagut anisissimanngitsutsigit. Ullumikkut periarfissaq atorlugu Demokratit nalunaarutigivaat isummatik. Kisiannili salliutillugu taajuarlugu naapeqatigiilluni kiinnernissaq taanna aallaaviussammat.
 
Siullermik uagut Inatsisartut akunnitsinni kingornatigut qallunaat nunaanni kolligatsinnut taamatut aamma suliaqartunut ingerlateqqitassatsinnik. Taava taakku iluini nassaarisariaqassavagut ataatsimoorluta taakkulu aamma saqqummiussinnaasagut. Taamaattumik saassunneqarnerput taamatut appisaluunneqarnerput oqaatigissavara nuanninngitsutut tigugatsigu aammalu nalileruminaatsillugu sutut suleriaqqinnissami siuarsaataasinnaasutut.
 
Neriuutigeqaara uani isummiussagut akunnitsinni ataqqeqatigiilluta iijorarsinnaassagigut taamaakkaluartorluunniillu naapilluta nunarput sullillugu pitsaanerpaamik angusaqarnissaq anguniarlugu suleqatigiissinnaajuarsinnarluta. Demokratit qanorluunniit pineqaraluarunik anersaarivaat qununatik isummaminnik saqqummiussisarneq taannalu pigiuassavarput.
Inuit Ataqatigiit siulittaasualluunniit isumaqataanngikkalluarpat. Qujanaq.
 
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Per Berthelsenimut qujavugut. Tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Takanna.
 
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. isumaqarpunga oqaluuserisaq manna nakuniarnartorpassuarnik imaqartoq soorunami ukua partiit sorliit isumaqqusaanerisa saniatigut imarisamigut oqallisissarpassuaqarpoq pingaarutilerujussuarnik.
 
Uani Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartup saniatigut mianersorfissatut imaluunniit nakkutigisariaqakkatut nakuniarnartutullu taakkartukkat isumaqarpunga suli ilaterneqalaartariaqartut. Isumaqarpunga aamma Naalakkersuisut ulluni tulliuttuni isumaqatigiinnialernissaminni sianigisassaat arlaqaqisut. Ullumikkut immaqa tamakkernavianngilagut. Kisianni isumaqatigiinniutissaq oqareernitsituut namminersornerulernitsinninngaaniit aatsaat taamak pingaaruteqartigisutut isumaqarfigisarput ornipparput.
 
Taamaattumik makkua oqaatigilaassavakka aamma siullermik isumaqarpunga ullumikkut oqaatigisariaqartoq uunga suliamut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat Qaanaallu kommuniata akornanni pissutsit sukumiisumik sammisariaqalermata.
 
Avanersuarmi angalanitsinni taanna qitiulluinnarpoq. Qaanaap kommuniata sinniisai tamarmik assigiimmik uagutsinnut oqarput Namminersornerullutik Oqartussat Qaanaallu kommuniata akornanni pissutsit aaqqittariaqartut aammalu assersuuteqqajaanarput soorlu Danmarkimi Naalakkersuisut Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni pissutsit taamaannerannut.
 
Taamaattumik uumap suliap ingerlanneqarnera iluatsillugu kajumissaarutigissavarput naak nunatta iluanut pissutsinnut taanna attuumagaluartoq aamma taanna Naalakkersuisut ilanngullugu eqqarsaatigissagaat.
 
Aamma taamatut ippoq Danmarkimi eqqartuussiveqarfiit qullersaanni Hingitaq 53-sip naalagaaffimmik eqqartuussisunut tunniussisimanerata kingornatigut eqqartuussinissaq. Naliliisartut assigiingitsut isumaqaraluarput assigiinngitsutigut soorlu Pituffimmut tunngasutigut aalajangiisoqarsinnaanngitsoq eqqartuussineq taanna naammassitinnagu.
 
Aamma imatut eqqarsaatigineqarsinnaavoq massakkut upernariaq imaluunniit aasap ingerlanerani imaluunniit qaquguussagaluarnersoq isumaqatigiissuteqartoqassagaluarpat nutaamik taava pinngitsoorani eqqarsaatigineqartariaqarpoq højesteretsimi eqqartuussinerup tamanna qanoq kalluarsinnaaneraa. Imaassanersoq højesteretsip eqqartuussissutaa Danmarkip nunattalu akornanni isumaqatigiissutaasinnaasut qulangersimassaagaa. Takornartaanngilaq nunalluunniit imaluunniit naalagaaffiilluunniit akornanni isumaqatigiisutit eqqartuussinikkut atorunnaarsinneqarsinnaanerat.
 
Uani siumoorlunga eqqoriassanngilara qanoq eqqartuussisoqarumaarnersoq kisianni isumaqarpunga Naalakkersuisut eqqarsaatiminniitittariaqaraat arlaatigut taassumap eqqartuussinerup isumaqatigiissutaasinnaagaluartut suunersut kalluarneqarsinnaanerannut.
 
Aamma eqqaareeraluaripput una uteqqilaassavara taamatut nakuniarnartutut manna oqaluuserisaq oqaluuserisaq eqqaagatsigu ilaatigut pissuteqarpoq isumaqatigiissutissaq isumaqatigiissuteqssagutta nutaamik taava taanna isumaqatigiissutissaq qaqugorsuarmut atuuttussanngortussaassooq. Aamma ilimagisariaqarpoq namminersuleraluaruttaluunniit taava isumaqatigiissutissaq nutaaq tassaassasoq namminersulereernermi aamma atuuttussaq. Taamaattumik isumaqatigiissutissaq ima kimittutigisariaqarpoq aamma nunatsinni namminersortumi atorsinnaasussaalluni.
 
Qanorluunniit talerperliutigigaluaraanni saamerliutigigaluaraanniluunniit isumaqarpunga pissutsit tamakkua eqqarsaatigineqartariaqartut. Naalakkersuinikkut assigiinngitsunik isumqarnermut attuumassuteqanngillat. Kisianni toqqammaviusumik eqqarsaatinut toqqammaviusumik periutsinut tunngapput. Aammalu inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut silarsuup kitaanut silarsuup kitaata aaqqissuussaaneranut tunngallutik.
 
Aamma illuatungerisagut matumani uani soorunalimi Danmarki illuatungerinerlugu iliginerluguluunniit uanerpiaq assigiinngitsumik isummersorfigineqarsinnaavoq. Kisianni pingaartumik USA eqqarsaatigalugu ilisimasariaqarparput ukiuni makkunani pingaartumillu præsidentip kingulliup inuusunnerup præsidentinngornerata kingorna USA nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiissutit tunukkiartuinnarlugit ingerlammat. Taamaalillunilu aamma pisussaaffiit nunat tamalaat akornaani isumaqatigiissutaasartut soorlu avatangiisinut tunngasut, sorsunnginnissamut tunngasut, qaartartunut piiaanissamut tunngasut, ataqqeqatigiinnissamut tunngasut tunukkiartuinnarpai USA-p. tassa isumaqatigiinniarfissaq illuatungerisassaq naalagaaffik taamatut pissusilersorpat ukiuni makkunani. Taamaattumik aamma USA-p pissuserilernikuusaa unaavoq nunat ataasiakkaaginnaat isumaqatigiissuteqarfigisalerpai. Nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut pituttorumanani imminut pisussaaffilerumanani.
 
Isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq tamakkua ilisimassallugit imaalissammat nunatut arlaatigut USA isumaqatigiiffigutsigu taava nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutini illersorneqarsinnaanerput aamma millisussaavoq. Taamaattumik isumaqatigiissutissap kimittussusissaa aamma tassaniittussaavoq. Taanna ilisimasariaqarparput.
 
Ullumikkut taamatut oqallissinnaanitsinnut pissutaavoq uteriisersimanerput ukiorpassuarni. Uteriisersimanngitsuugutta maniguutiinnarlutalu pissuseqarsimasuugutta taamatut oqallissinnasimassanngikkaluarpugut. Aamma isornartorsierpalaartumik isummersorsinnaanerput tassunga pissutaarpiarpoq. Naalakkersuinikkut pissutsinik isornartorsiuisinnaaneq killiffigisatsinni pissutaarpiarpoq. Soorunami inunnik ataasiakkaanik saassussineq naalakkersuinikkut ineriartornermi annikitsuinnarmik ilapittuutaasarpoq.
 
Naalakkersuinikkununa isummersorneq tassa Inatsisartut suliassaat. Aamma isornartorsiuerpalaartumik isummersorsinnaaneq pattalaarinninnerinnarmik ingerlatsinermut illuatungiuvoq. Imaanngilaq isornartorsiuigaanni taava suna tamaat sequmillugu isummersortoqartoq. Kisianni isummagut ineritinniassagatsigit angusassagut pitsaaneruniassammata isornartorsiuisarpugut.
 
Aamma oqaluttuarisaanerput pingaaruteqartupiluussuuvoq. Oqaluttuarisaanerpununa nalunnginnatsigu ullumikkut taamak pasitsaqqajaatigaluta uani oqallittugut. Nalunngilarput salloqittagaasarsimalluta nalunngilarput isumaqatigiissutit nunatsinnut tunngasut sorpassuartigut qoqassiinermik imaqarsimasut. Taamaattumik eqqaamasariaqarparput sooruna taamaattunik isumaqatigiissuteqartoqarsimasoq. Sooruna Kauffmannikkut taamaattunik isumaqatigiissuteqarsimasut. Tamakkua nalugitsigit taava tunuaqutaasut sianigissanngilagut. Taavalu suna mianersorfigissanerlugu aamma nalussavarput.
 
Isumaqarpunga uani oqallinnerup nangeqqilaarnissaa pisariaqartoq erseqqissaatissat arlallit suli amigaatigaagut uumap oqallinnerup naammassisinnaanera eqqarsaatigalugu soorlu ulluliinissamik piumasaqarneq taanna isumaqarpunga erseqqinnerulaartumik aamma tikittariaqaripput. Ulluliisoqarnissaanik piumasaqartut soorlu qaqugukanneq matuma isumaqatigiinniarnerup naammaassinissaannik takorluugaqarnersut tusartariaqarparput. Inuit Ataqatigiit saqqummiussinerminni oqarput isumaqatigiinniarnerit ingerlanerat aalajangiisuussariaqartoq. Allat oqarput ulluleqqaarlugu aalajangiisoqartariaqartoq. Qujanaq.
 
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Kuupik Kleistimut qujavugut tullinnguuppoq Jensine Berthelsen pingajussaaniilerami naatsukullammik. Iluatsillugu eqqaasitsissutigissavara kapitalit qulinganni nassuiaatit pillugit paragraf 34 immikkoortoq arfineq pingajuanni allassimammat nassuiaatit isumaqatigiinniutigineqarnerannut atasumik aalajangiisoqarsinnaanngilaq. Takanna.
 
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Inatsisartut maannamut ataatsimoorluinnarlutik ingerlasimanerat taamatut ingerlaannarnissaa pingaaruteqarluinnarmat missilinut illersuusiorniarneq Naalakkersuisut nassuiaatat tamatumalu kingorna partiit ataasiakkaat Kattusseqatigiillu qisuariaataat kiisalu oqallinnermi saqqummiussorneqartut aallaavigalugit Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliata ataatsimoorusssamik innersuussuteqarsinnaanissaa siunertaralugu Ataatsimiititaliap siulittaatuatut kissaatigissavara ataatsimiinneq nalunaaqutap akunnerata affaanik unitsikkallarneqassasoq.
 
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Tassa Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap siulittaasuata qinnuteqaatigaa ataatsimiinneq akunnerup affaani unitsikkallarneqassasoq. Tamannalu paaserusussavara iniminnaaniit akuerineqarsinnaanersoq. Anngaapput taava taamaammat tanneq marlut tungaanut unikkallarpugut.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 22-at, pingasunngorneq 9. april 2003 nal. ?.
 
 
(Ataatsimiinneq aallarteqqinneqarnera)
 
 
Immikkoortoq 13
 
 
Missilinut illersuut pillugu nassuiaat.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq aallartippoq. Taava uniffitsinninngaaniit maannakkut oqaaseqartussat ingerlaqqissapput. Tulliulluni oqaaseqartussaavoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Takassa.
 
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. tassa sivitsorsaanianngilluinnaqqissaarpunga taamaallanuna tassa Atassutip oqaaseqartuanut makkua oqaatigilaarniarlugit. Atassutip oqaaseqartuata aappassaani oqaaseqarnermini ilaatigut oqaatigivaa Pituffiup tassa Thule Air Basep qaartartumeerneqaratarsinnaanera taanna soorunami siullerminngooq ernummatigeqqaarsimavaat. Tassanili maannakkut pingaartumik ippassaanik Katuami tusarniaasitsinermi paasisimasatik tunngavigalugit taamak tassani isummernertik taava allanngortissimagaat.
 
Tassami eqqaamaneqartutuut ippassaani Katuamik sakkutuut naalagaata Jens Claus Hansenip ilaatigut oqaatigivaa Pituffimmi sakkutoqqarfik 1965-minngaaniilli qaartartumeerniassallugu taamani Sovjetunioniusimasumit qaartartumeerniassallugu eqqarsaatigineqarunnaarsimasoq. Taamaammallu Atassutip maannakkut aarleqqutigiunnaarsimagaa Pituffiup saassunneqaratarsinnaanera.
 
Tassa taanna 1965-mi pisimasoq taanna innersuunneqarpoq. Aap tassami taamaaratarsinnaavoq. Kisianni tassa taamani pissutsit taamaapput maannakkut silarsuarmi pissutsit 1965-minngaaniilli allanngorluinnarnikuupput. Tassami Kina kiniiserit maannakkut pissaanilissuanngulernikuupput aamma aningaasarsiornerup tungaatigut.
 
Aammalu kiniiserit ima amerlatigimmata nalunngilluinnaqqissaarparput immaq qulilluunniit qaangiutinnginnerini taava nunarsuarmi immaqa aningaasarsiornikkut pisaaneqarnerpaanut, pissaaneqarnerpaani allaat qularnanngitsumilluunniit USA aamma qaangeratarsinaallugu.
 
Taamaattumik tamakkua aamma eqqarsaatigilaagassaapput. Aamma nalunngilarput kiniiserit uunga pilersaarummut amerikamiut pilersaarutaannut tassa Missil Defensimut aallaqqaammulli aamma eqqarsarnartoqartitsisorujussuusut aamma akerliusut. Nalunngilarput maannakkut kinerit ungasissorsuarmut igeriunneqarsinnaasunik qaartartorsuaateqartut missiliuteqartut ikinnerpaanik 20-nik. Maannakkullu eqqaamanerlunngikkukku ukioq kingulleq aamma kiniiserit aalajangereersut sakkussiornermut aningaasaliissutitik qaffariapiloorniarlugit.
 
Taakkua qaffariapiloorpaat 14 %-nik. Tassa siornali suli aningaasartuutiginiakkatik taakkua aamma qaffakkiartortiinnavippaat. Taanna nalunngilarput. Tassa taamaaliorput aamma nalunnginnamikkut amerikamiut taamatut pilersaaruteqarnerminni kiniiserit aamma soqutigisaqarfigisaat tassalu Thaiwani kiniiserit qangarsuarniilli taamani mumisitsineqarmalli Kina Thaiwanni tasa qangalili soqutigisariuartuarnikuuvaa. Taamaattumillu amerikamiut missil defensimilli aamma Thaiwani ilanngunniarmassuk. Soorunami taanna kiniiserit kissaatiginngilluinnarpaat. Taamaattumillu aamma amerikamiut illuatungilerniarlugit qanoq iliuuseqarlutik. Tassa taamaammat sakkussiorneq Kina annertuseriapiloorpoq aamma Missil Defensi amerikamiut pilersaarutigisaat taanna illuatungilerneqarniassammat.
 
Taamaattumik amerikamiut Pituffimmi raadariat annertusaavigineqarnissaat taanna akuersissutigissagutsigu taava aamma Kinamut taanna akornusersuutitut Kinaminngaaniit aamma isigineqassaaq. Pingaartumik tassa oqaatigeriikkattuut Thaiwanimi immikkut aamma soqutigisaqarmata. Taamaattumillu kiniiserit aamma isumaqartarput ulloq manna tikillugu aamma qularnanngitsumik taamatut isumaqartuassapput ukiuni aggersuni Pituffik aamma saassunneqartussanut aamma kiniiserininngaaniit ilaatinneqarpoq.
 
Immaqa tassami Ruslandip tungaaninngaaniit maannakkut Pituffik saassunneqaratarsinnaanera taannaa aarleqqutissaagunanngilaq. Kisianni qularnanngivippoq Kinaminngaaniit taamaaliortoqanissaa.
 
Tassami naluneqanngitsutuut Ruslandi pingaartumik Sovjetunioniusimasup isavittoornerata kingornatigut aningaasarsiornera ammuinnavik ingerlalernikuuvoq taamaattumillu aamma Ruslandi akissaqanngilluinnarpoq sakkussat eqqarsaatigalugit annertusaaniarnissaminnut. Kisianni tassa kiniiserit taamaaliorsinnaapput aamma taamaaliorusupput tassami oqaatigeriikkattuut sakkussiornermut aningaasartuutit maannakkut annertusarujorujussuarpaat ukiunili aggersuni aamma taamaaliorniarlutik.
 
Siornaannguakkunni europaparlamentimi Straussborgemi Missil Defensi aamma pillugu tusarniaasitsisoqarmat peqataasimavunga. Taamani aamma peqataasoqarpoq kiniiserinik, kiniiserit Genevemi naalagaaffiit peqatigiit sakkussakillisaaneq pillugu naalagaaffiit peqatigiit allattoqarfianni kiniiserit isumaqatigiinniartartuat qullersaat taamani aamma peqataavoq Foi Xhi Changimik atilik. Taassumap saniatigut aamma russit, russit ambassadørerisimasaat aamma Genevemi aamma taamani peqataavoq Jori Nassakin tassa taanna 1980-kkut naalerneranni APM pillugu isumaqatigiissut taamani amerikamiut russillu akornani isumaqatigiinniutigineqarmat tassannga aamma siuttuuffigineqartup tassa taakkua marluullutik erseqqilliunnartumik oqaatigisaat tassaavoq Pituffik Pituffimmi sakkutooqarfik taanna saassunneqartussanut aamma ilaasussaasoq. Amerikamiut taanna pilersaarutertik piviusunngortinniaannassagunikku. Tassami aamma taanna sakkutuut pilersaarusiorneranni pilersaarusiortarnerannilu eqqarsartarnerannilu taanna immini taamaareerpoq. Tassami nalunngilarput akeraq, akeraq nukillaartinniaraanni taava aamma isai tassalu uani radarii taakkua saassunneqaqqaartussaapput.
 
Taanna aamma takuarput ulluni makkunani amerikamiut tuluillu ajoraluartumillu danskit aamma peqataaffigisaanni sorsunnermi Irakimut sorsunneq aallartinniariarmat suut eqqoriarneqaqqaarpat radareqarfiit attaveqaatitigut atortorissaarutit assigiinngitsullu taakkua saassunneqaqqaarput. Tassa sorsunnermi taamaattarput. Taanna tamatta nalugunanngilarput.
 
Taamaattumik tassa tamakku aamma pissutsit eqqarsaatigisariaqarpagut. Kisianni tassa ajuusaarnartuminguna uanga una maluginiariga soorlusooruna Atassut uani akuersaaqqajaasutut inissinniarsarisoq. Naak aamma kiniiserit Kinalu qanoq isumaqavinnersut paaseqqaanngikkaluarlugu. Tassami ippassaanik Katuami paasisartik kisiat tunngaviginiarsarivaat tassa 1965-migooq imatut imatullu pisoqarmat taava aarlerinartoqanngilaq.
 
Kisianni taamaanngilaq taamaattumik tassa kiniiserit taakkua aamma uani oqallinnermi aamma ilaalluinnartariaqarput aammami Jimmy Carterip USA-mi præsidentiusimasup oqaatigereerpaa aamma oqaaseqartutta siullermeerluni saqqummiussinermini taanna erseqqissaavigivaa Jimmy Carter siorna oqarsimammat taannalu aamma upperisariaqarparput una missilinut illersuut Kinamut taanna sammitinneqarmat. Tassa taanna eqqaamaqqissaartariaqarparput tassa taamaammat kiniiserit qanoq isumaqarnerat aatsaat paasisussaassavarput qularnanngitsumik Christiansborgemi tusarniaasitsinermi taamaattumik maannakkut isummertoqarsinnaanngilaq uani aamma.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taasisussaavugut taasisussaassaagut taava Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaaseqassanersoq maannakkut.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
  Aap qujanaq tassa uani oqaaseqaateqartoqarnissaa soorunami naatsorsuutigaarput taanna immaqa pereerpat oqaaseqarnissara tulluarnerusssagaluarpoq. Qularnanngitsumik tassani naapitseriutissat immaqa saqqummiunneqartussaammata.
 
Massakkut piariilinnguatsiarmata oqaaseqaatip taassumap tusaqqaarnissaa assut pingaartippara maani oqaaseqaqqinnissannut. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava maannakkut Jensine Berthelsen Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititalia siulittaasoq.
 
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaannit isumaqatigissumit siunnersuut matumuuna saqqummiutissavara. Inatsisartut suleriaasianni paragraf 50 malillugu matumuuna siunnersuutigineqarpoq isumaqatigiinniarnerit naammassineqassasut Inatsisartut manna isumaqatigiissutigalugu.
 
Inatsisartut paasivaat massakkorpiaq naammattumik tunngavissaqanngitsoq missilinut illersuusiorniarneq pillugu amerikamiut pilersaarutaannut isummernissamut nunatta Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu tunngasutigut naalakkersuinikkut inissisimanera pillugu tunngaviusumik isumaqatigiissuteqartoqarsimatinnagu. Naalakkersuisut piginnaatinneqarput piaarnerpaamik Inatsisartullu ulloq 9. april 2003 oqallinnerat tunngavigalugu taamatut tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarnissaq pillugu danskit Naalakkersuisuinit isumaqatigiinniarnermik aallartitsinissamut. Tassani siunertarineqassalluni suliami ingerlasumik Kalaallit Nunaata peqataasutut naligisatut akuerineqarnissaata qularnaarneqarnissaa. Kiisalu Kalaallit Nunaata illersorneqarnissaa pillugu USA-p Danmarkillu 1951-mi isumaqatigiissutaata nutarterneqarnissaa.
 
Naalakkersuisut peqquneqarput Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaanut isumaqatigiinniarnissanut aallaavissamik saqqummiussinissamut kiisalu isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni Ataatsimiititaliap peqataatinneqarnissaanut kiisalu isumaqatigiinniarnerit, isumaqatigiinniarnerni angusaajunnartut Ataatsimiititaliamut saqqummiunnissaannut.
 
Inatsisartut Siulittaasoqarfiata tamatuma kingorna nalilissavaa Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiigiaqquneqarnissaat pisariaqarnersoq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut suleriaasianni paragraf 50 oqaasertaqarpoq Inatsisartunut Ilaasortap suliap suulluunniit oqaluuserineqarnerani siunnersuutigisinnaavaa oqaluuserisassamut tullermut ingerlaqqittoqassasoq. Siunnersuut taamaattoq ataatsimiinnermi aqutsisumut nalunaarutigineqassaaq allaganngorlugulu tunngavilersuummik naatsumik ilaqartinneqarluni. Tamanna taasinikkut alajangiiffigineqassaaq. Siunnersuut akuerineqarpat oqaluuserisassaq pineqartoq atorunnaassaaq, tassa tullianut ingerlaqqittoqassaaq. Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarumanersoq imaluunniit taasissanersugut maannakkut.
 
Maannakkut taasissaagut. Siunnersuummut aatsaannguaq atuarneqartumut Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaani siunnersuut taassumunnga isuamqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 30-t. akerliusoqarpa? Naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik.
 
Taamnaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Missilit pillugit nassuiaat sivisuumik peqqissaartumillu oqaloqatigiinnissutigineqareerluni. Taavalu aamma ullumikkut ataatsimiinneq tassunga naavoq unnummut programmit assigiinngitsut pisussaammata siunnersuutigissavara angunngisagut aqagu ullup ingerlanerani oqaluuserisassanut ilanngunneqarumaartut. Tamanna akuerineqarpa? Akuerineqarpoq. Ataatsimiinneq naammassivoq.