Samling
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 13:00-18:00.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet og vi har haft en pause i vores møderække på grund af høringen på det sikkerhedspolitiske område, hvor der har været foretaget en høring ligesom landstingets sikkerhedspolitiske udvalg også har været ved Pituffik ligesom vi har haft en delegation på besøg heroppe. Og jeg håber at den høring der blev foretaget i går også har indebåret frugt også for resten af befolkningen. Og vi går nu i gang med vores dagsorden, og jeg vil anmode landstingsmedlemmer om at sætte sig på deres pladser, da vi skal foretage nogle afstemninger.
Og det første vi skal behandle er punkt 4, 5 og 6. Og disse 3 punkter vedrører for det første forslag til landstingets beslutning om at landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner.
Og så er der punkt 5 som er forslag til landstingsbeslutning om at landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.
Og så endelig punkt 6 som er forslag til landstingets beslutning om landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer. Det er disse 3 vi først skal have en afstemning om.
Og først punkt 4.
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2001 om dokumentation af de vestnordiske landes gamle fangsttraditioner.
(Delegationsformand)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Sidste gang blev den tilsluttet af samtlige ordførere og vi har heller ikke modtaget ændringsforslag.
Og dem der går ind for det bedes rejse sig:
24.
Er der nogen der er imod.
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme:
Og det er heller ikke tilfældet.
Punkt 5
Forslag til landstingsbeslutning om at landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2001 om afholdelse af en international konference om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.
(Delegationsformand)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Under førstebehandlingen blev den tilsluttet af samtlige ordfører og der er ikke indkommet nogen ændringsforslag.
Og dem der går ind for nærværende forslag bedes rejse sig:
24.
Er der nogen der stemme imod?
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme?
Det er heller ikke tilfældet.
Og Så skal vi også have en afstemning om næste punkt.
Punkt 6
Forslag til landstingets beslutning om landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2001 om nedsættelse af et samarbejdsudvalg vedrørende udnyttelse af naturressourcer.
(Delegationsformand)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Under førstebehandlingen tilsluttede samtlige partier sig forslaget og der er ikke modtaget ændringsforslag.
Og dem der går ind for nærværende forslag bedes rejse sig:
26. I bedes lige rejse jer op igen, jeg vil gerne anmode dem der kom for sent om at være til stede før selve afstemningen. 28.
Er der nogen der stemme imod?
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme?
Det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er man gået ind for disse forslag og jeg skal også meddele, at færingerne og grønlands samarbejdsudvalg har udarbejdet en redegørelse om vold og vi skal dermed skynde Island om samme redegørelse, fordi det er den vi på nuværende tidspunkt mangler.
Og det næste vi skal behandle er punkt 7.
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
(Landsstyreformanden)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Under førstebehandlingen af forslaget besluttede et flertal i landstinget at punktet skulle vedtages i sin foreliggende form, og jeg regner med at det stadigvæk er tilfældet i dag.
Er der noget at tilføje?
Og det er ikke tilfældet.
Og de der går ind for at forslaget bliver vedtaget her ved tredjebehandlingen i den foreliggende form bedes rejse sig:
28.
Er der nogen der stemmer imod?
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme?
Og det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er nærværende punkt vedtaget.
Og det næste vi skal behandle er punkt 8.
Punkt 8
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.
(Landsstyreformanden)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den skal vi også have en afstemning om. Et enigt lovudvalg indstiller i sin betænkning, at forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form, og der er ikke modtaget ændringsforslag. Og jeg skal foreslå at vi uden yderligere behandling i lovudvalget bliver vedtaget i den foreliggende form.
Og jeg skal anmode dem der er enige i det om at rejse sig:
30.
Er der nogen der stemmer imod?
Nej.
Er der nogen der har undladt at stemme?
Det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er punkt 8 vedtaget.
Og så er der punkt 33.
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er indstillet at den bliver vedtaget her i den foreliggende form og der er 30 der har vedtaget den, og der er ingen der har undladt at stemme og heller ingen der har stemt imod.
Punkt 127
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde.
(Landstingets Formandskab)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Under førstebehandlingen indstillede et flertal i landstinget at forslaget blev vedtaget i sin foreliggende form og jeg regner med at det stadigvæk er gældende. Og der er ingen der har bedt om at få ordet.
Og dem der går ind for at den bliver vedtaget i den foreliggende form bedes rejse sig:
30.
Er der nogen der stemme imod?
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme?
Og det er heller ikke tilfældet.
Og vi er nu nået frem til punkt 124.
Forslag om ændring af landstingets forretningsorden.
(Landstingets Formandskab)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Under førstebehandlingen af punktet blev et enigt landsting enige om at indstille om at forslaget bliver vedtaget i den foreliggende form, og jeg regner med at det stadigvæk er tilfældet. Og der er ikke nogen der har bedt om at få ordet.
Og jeg anmoder om at dem der går ind for at den bliver vedtaget i den foreliggende form her under tredjebehandlingen om at rejse sig.
30.
Det er samtlige tilstedeværende der går ind for det.
Og det er nu punkt 128 vi skal behandle.
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikrafttræden for Grønland af tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landstingets erhvervsudvalg eller et enigt udvalg indstiller at forslaget til landstingets vedtagelse og jeg regner med at man stadig går ind for det.
Er der nogen der ønsker at få ordet? Det er ikke tilfældet.
Og de der går ind for forslagets vedtagelse i den foreliggende form bedes rejse sig.
Det er samtlige tilstedeværende der har afgivet deres stemmer.
Og vi er nu nået frem til en forespørgsel det er punkt 130.
Han forespørger om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vil påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter. Og det er et spørgsmål til landsstyret.
Vær så god Anthon Frederiksen.
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 13:??.
Punkt 130
Spørgsmål til landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vil påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter?
(Anthon Frederiksen)
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Vi er desværre klar over, at vi alle kan blive ramt af en sygdom som man umiddelbart ikke kan helbrede. Der er iblandt os ægtefæller og familiemedlemmer som på grund af sygdom er nødsaget til at rejse til Danmark for at blive behandlet. Og indimellem er nødt til at være væk fra familien længe endog meget længe for at blive behandlet.
Der er ligeledes nogle kræftpatienter som har fået tilbagefald af sygdommen som man umiddelbart ikke kan helbrede. Jeg ved at familier til disse ud over at blive ramt hårdt rent psykisk også bliver ramt hårdt rent økonomisk når ægtefællen til patienten for at støtte sin ægtefælle enten er nødsaget til at se sit arbejde op eller tage orlov, som resultere i mange udgifter og mistet arbejdsindtægt.
Det er konstateret at man i de forskellige kommuner benytter sig af forskellige hjælpemodeller. Nogle lægger ud med rejse og opholdsomkostninger med tilbagebetalingspligt, andre får udgifterne dækket af sundhedsvæsenet og andre på anden måde.
Jeg har ligeledes ladet mig fortælle, at patienter med familier i Danmark har mulighed for besøg hos disse under deres hospitalsophold. Disse får så 90,00 kr. i dagpenge under deres besøgsophold. Det er så besøg til deres familier enten fra sygehuset eller fra patienthotellet. Men når besøget varer længere end 3 dage bliver patienten bedt om at fjerne sine personlige ejendele fra deres værelser. Men når patienten får besøg fra sine familiemedlemmer som skal bo i samme værelse, bliver disse opkrævet 450,00 kr. for hver overnatning selvom de skal sove på sofaen i sygehusets værelse.
Derfor vil jeg efter en henvendelse jeg har modtaget, spørge landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vi påpege overfor familie til eksempelvis kræftpatienter? Eller hvilke andre muligheder de kan pege på. Det forholder sig nemlig sådan at patienter udover at blive ramt af sygdom også får familieøkonomiske bekymringer, som går ud over deres velfærd.
For det andet, hvorfor skal familiemedlemmer betale 450,00 kr. for at overnatte på en sofa, når værelset sikkert allerede er dækket af det offentlige. Og det vil jeg også gerne have en vished om.
For det tredje, hvorfor skal patienten under sit rekreative ophold hos sin familie kun modtage 90,00 kr. i dagpenge, idet morgenmad på opholdsstedet til en værdi af 25,00 kr. ikke bliver medregnet? Og hvorfor skal patientens personlige ejendele fjernes fra værelset, når patienten skal være ude af sit værelse i mere end 3 dage, selvom patienten skal tilbage til det samme værelse efter besøget?
Afslutningsvis skal jeg ligeledes spørge om hvordan det står til med patienters mulighed for at spise grønlandsk proviant under deres ophold i Danmark.
Og jeg skal lige huske på, at der er begrænsede taletider.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Med hensyn til det første spørgsmål kommer jeg med følgende besvarelser. Og jeg bliver nok også nødt til at forkorte det lidt i min besvarelse.
Alvorlig sygdom er en stor ulykke ikke alene for den syge men også for de pårørende, der oplever at deres trygge hverdag bliver slået i stykker. Når sygdommen tilmed er uhelbredelig og livstruende vender det op og ned på tilværelsen.
Det offentlige kan i disse situationer yde sit bedste behandlingstilbud, men det er nogen gange ikke nok til at afhjælpe familiens ulykke. Arbejdsgiverne kan gøre meget for at bakke op om de berørte familier ved at vise sig fleksible med hensyn til fridag, ferieafvikling eller orlov. Også udover hvad overenskomsten forpligter til. Hvis arbejdspladsen ikke kan undværer medarbejderen må man gøre op med sig selv om man vil prioriterer sin støtte til familiemedlemmet eller opretholde sin families indkomstgrundlag.
Det offentlige kan ikke træffe valg for den enkelte og kan ej heller garantere for at en opsigelse eller orlov uden løn ikke får konsekvenser for familiens levefod. Hvis familiens økonomi imidlertid bliver trængt og der bliver problemer med at klare det daglige omkostninger, kan de søge om hjælp fra det offentlige efter reglerne om tvangsvurderet hjælp, når alle andre muligheder er udtømt.
Og så med hensyn til det andet spørgsmål. Der blev spurgt om hvorfor skal familiemedlemmer betale 450,00 kr. for en overnatning på det Grønlandske Patienthjem i Brønshøj? Når familiemedlemmer ønsker at besøge en patient i Danmark har de mulighed for at blive indlogeret på det Grønlandske Patienthjem sammen med patienten hvis der er plads. Bor patienten på eneværelse har familiemedlemmet mulighed for en opredning.
Prisen for denne indlogering er 425,00 kr. Prisen inkluderes 3 daglige måltider samt fri kaffe, the og kage hele dagen. Familien bliver naturligvis fri for at tænke på rengøring og får adgang til gratis tøjvask.
Opholdet på patienthjemmet giver mulighed for beskæftigelse på patienthjemmets værksteder samt til udgifter for udflugter sammen med patienterne. Herudover modtager familien rådgivning fra patienthjemmets socialrådgivere samt pleje og omsorg fra personalet. Egenbetalingsandelen dækker med andre ord ikke alene en overnatningsmulighed, men giver sikkerhed for at der tages hånd om familien så godt som det kan lade sig gøre i sådanne situationer.
Og med hensyn til det tredje spørgsmål. Hvorfor er der forskel på lommepengepatienterne får udbetalt når de besøger familiemedlemmer under behandlingsophold i Danmark og det beløb vedrørende skal betale når de opholder sig på det Grønlandske Patienthjem?
Hertil må jeg sige, at der er tale om 2 vidt forskellige situationer. Patienter er omfattet af sundhedsvæsenets gratis behandlingstilbud mens de pårørende foretager en privat besøgsrejse som betales af dem selv eller deres arbejdsgivere.
Retten til gratis behandling inkludere efter gældende regler en ret til gratis ophold, gratis mad med videre. Når en patient vælger at opholde sig hos slægtninge frem for at bo på patienthjemmet får patienten udbetalt 90,00 kr. som et kosttilskud. Den prisforskel som landstingsmedlem Anthon Frederiksen omtaler fremkommer med andre ord ved at sundhedsvæsenet har forholdsvis store udgifter for at kunne tilbyde besøge et døgnophold og hvad der dertil høre. Men at der umiddelbart kun opstår en lille besparelse hvis en patient vælger privat indkvartering.
Og med hensyn til det fjerde, så lyder spørgsmålet således: hvorfor skal patientens ejendele fjernes fra værelset fra det Grønlandske Patienthjem når patienten tager ophold et andet sted i mere end 3 dage. Patienterne bliver bedt om at fjerne deres private ejendele fra værelserne når de skal på familiebesøg eller indlægges i mere end 3 dage, fordi det Grønlandske Patienthjem skal kunne råde over værelset eller sengen til andre patienter. Patienthjemmet er næsten altid fuldt udnyttet og når der er spidsbelastning må patienter indkvarteres på Rigshospitalets patienthotel eller almindelige hoteller. Og dette betyder store udgifter for sundhedsvæsenet. Patienthjemmet har således brug for alle værelser og sengepladser der er til rådighed og det vil være økonomisk uforsvarligt at lade værelset stå ubenyttet hen, for at patienter kan have deres private ejendele opbevaret indtil de kommer tilbage fra længere familiebesøg eller hospitalsophold.
Med hensyn til punkt 5 og det sidste spørgsmål. Hvordan er patienternes mulighed for at spise grønlandsk madvarer under deres ophold i Danmark. Såvel det Grønlandske patienthjem som Rigshospitalet og andre danske behandlingsinstitutioner gør sig stor umage for at kunne tilbyde patienterne grønlandske retter under deres ophold. Dette har stor betydning for patienternes trivsel og velvære og dermed også for deres behandlingsudgifter. Sælkød, hvalkød, hvalhud og lignende er underlagt eksportrestriktionerne af Washington-konventionen CITES-regler. Landsstyret arbejder intensivt for at finde en løsning på denne situation for de grønlændere der opholder sig i Danmark.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og forespørgeren Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til landsstyremedlemmets besvarelse.
Men jeg må udtale, at jeg ikke fuldt ud er tilfreds med besvarelsen idet man her ikke påpeger hvilke muligheder, der kan gives til patienten og familien og at man ikke har en klar redegørelse om hvorfor der er forskelsbehandling hos de forskellige kommuner med hensyn til patienter og ikke mindst med hensyn til dagpenge, fordi patienterne og den forskel der er, den blev ikke besvaret klart nok.
Men med hensyn til den sidste spørgsmål omkring patienternes mulighed for at kunne spise grønlandske madvarer, der kan jeg forstå at landsstyret gerne ville arbejde intensivt for at finde en løsning på dette, således at man også kan opnå at patienter kan spise mere grønlandske madvarer i Danmark.
Afslutningsvis så har jeg med henvisning til den åbne skrivelse til landsstyremedlemmet for sundhed og så vil jeg også lige citerer det der står i den åbne skrivelse. Og jeg vil lige bede formanden om at godkende mig, han har vist ikke noget imod det, da han ikke reagerede. Og jeg citerer ”det er meget ønskeligt at man snarest muligt får undersøgt patientbehandlingsrejse fra Grønland til Danmark således at man kan se hvor dårligt styringen er og om at man også må få afklaret hvor kritisabelt det grønlandske tolke arbejder på Rigshospitalet. At man tager ud og bliver behandlet i udlandet, når man er syg, det er i sig selv tungt nok og derfor må man også, og jeg stopper bare her, da formanden rejser sig. Tak.
Og man kan rejse et nyt spørgsmål på et andet tidsrum.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er der landsstyremedlemmet for sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Forespørgeren er tilfreds med vores besvarelse, men alt i alt er han ikke helt tilfreds med dette og kom med nogen bemærkninger herom.
Og dermed også kom ind på kommunernes forskelligartede hjælpemetoder. Og selvfølgelig har vi ikke bevæget os ind på det, og koncentreret os om sundhedsvæsenets forhold, hvor det er den generelle brug af de regler vi har at henholde os til. Og såfremt vi skulle komme ind i de forskellige kommunernes fremgangsmetoder, så ville det være et meget meget langt svar. Og med hensyn til de forskellige normer man har, har også noget at gøre med de forskellige personlige tillæg.
Og de sidste da det så vedrørte ting udenfor forespørgslen, så vil jeg ikke svare på det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går nu videre til næste forespørgsel, som er et spørgsmål til landsstyret om fremtidig udbygning af havneanlægget i Maniitsoq.
Og vi går nu videre til næste forespørgsel, som er et spørgsmål til landsstyret om fremtidig udbygning af havneanlægget i Maniitsoq og forespørgeren er Enos Lyberth.
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003
Punkt 131
Spørgsmål til landsstyret om fremtidig udbygning af havneanlægget i Maniitsoq.
(Enos Lyberth)
Enos Lyberth, forespørger, Siumut.
Det er på baggrund af en skrivelse fra ovennævnte direktorat til Maniitsoq kommune af den 5. marts 2003 har vi erfaret, at man i en periode i op til 10 år ikke har planer om havneanlæggelse i Maniitsoq. Dette anser jeg ikke for tilfredsstillende, da man tidligere har rettet henvendelse om dette til landsstyreområdet. I mit egenskab af landstingsmedlem vil jeg hermed spørge ovennævnte direktorat om landsstyret har planer om forbedringer af havneanlægget i Maniitsoq, som Maniitsoq Kommune altid har ment der var behov for.
Baggrunden for spørgsmålet er at Maniitsoq Kommune har afsat sin andel af finansieringen til udbedring af havneanlægget i 2003 i forvisning om at hjemmestyret ville yde tilskud. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Det er landsstyremedlemmet for infrastruktur der kommer med en besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut.
Landstingsmedlem Enos Lyberth gør i spørgsmål til landsstyret opmærksom på at Maniitsoq Kommune finder det nødvendigt at investere i udbygninger og forbedringer af havneforholdene.
Jeg skal her som ved tidligere lejligheder under denne samling når havneforhold er blevet drøftet, henvise til at der er udarbejdet en udbygningsplan for Grønlands havne. Denne plan er udarbejdet af et konsulentfirma med en inddragelse af de store brugere, det vil sige Royal Arctic Line A/S, Arctic Umiaq Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice A/S samt det store fiskeri herunder Royal Greenland A/S. Planen blev uddelt til landstinget under forårssamlingen 2002 med bemærkningen om at planen alene er et udtryk for konsulentfirmaets opfattelse efter indhentning af oplysninger fra de nævnte brugere.
Mit landsstyreområde har efterfølgende værdsat en samfundsøkonomisk analyse af udbygningsplanens forslag. Når denne analyse foreligger vil landstinget have et godt grundlag for at træffe beslutning om prioritering af de kommende års havneanlægsinvesteringer. Kommunernes ønske om havneanlæg fremsættes ved den årlige fremsendelse af kommunale anlægsønsker. Disse ønsker vil indgå i den samlede anlægsprioritering under det årlige anlægsseminar.
Maniitsoq Kommune har således også fremsendt ønsker vedrørende havneanlæg i kommunen. Disse ønsker vil blive fremlagt på det nævnte anlægsseminar og vil blive behandlet på lige fod med andre havneanlægsønsker.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det forespørgeren Enos Lyberth.
Enos Lybert, forespørger, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til landsstyrets besvarelse hvor man også kom ind på den plan fra 2002, og der har ikke været truffet nogen beslutninger herom.
Og derudover så er der i brev sendt til Maniitsoq i 2003 og jeg erfarer også, at man er ved at foretage nogle nye undersøgelser, og det vil jeg lade gå videre til Maniitsoq Kommune, således at de selv kan komme med deres kommentere såfremt de har nogle. Og jeg skal også lige komme med en påmindelse om, at Maniitsoq Kommune sågar i år også har afsat en hel del midler, og jeg forstår at Maniitsoq Kommune har afsat op til 2 mill. kr. ligesom man i budgetoverslagsårene også har flere millioner kroner i sin planlægning til det.
Men som nævnt, så vil jeg orientere Maniitsoq Kommune om besvarelsen, og jeg regner med, at Maniitsoq Kommune også selv følger op på nærværende sag. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi er nu nået frem til punkt 84.
Det er forslagsstilleren Jørgen Wæver Johansen der fremkommer med sin forespørgsel.
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 13:??.
Punkt 84
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan.
(Jørgen Wæver Johansen)
Jørgen Wæver Johansen, forespørger, Siumut.
Tak. I medfør af § 35 i landstingets forretningsorden fremsender jeg følgende forslag til forespørgselsdebat. Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan.
Og jeg fremlægger herved det nævnte forslag til forespørgselsdebat om en revision og opdatering af det tidligere landsstyres strukturpolitiske handlingsplan. Dette gør jeg fordi det handler om at have visioner for fremtiden. Det handler om at vide hvilket samfund man vil være med til at skabe og hvor dette samfund skal bevæge sig hen. Det handler om åbenhed og ærlighed og fortæller om hvad man vil arbejde for, og det handler om at have overblikket til at gøre dette.
Landsstyret fremlagde i år 2000 en samlet plan for samfundsudviklingen i Grønland. En plan som mange gerne tager æren for at have være medskribent på. Det vigtige i denne henseende er imidlertid, at det daværende landsstyre fremlagde en klar plan for hvilken vej, man ville gå. Og også hvordan man ville nå frem til endemålet.
I mellemtiden har vi alle været på valg, for nogle gik det godt og for andre mindre godt. Men faktum er dog, at landstinget i dag ikke har samme sammensætning som det landsting der i år 2000 tog landstingets strukturpolitiske handlingsplan til efterretning i forbindelse med åbningsdebatten i det pågældende år.
Som med andre handlingsplaner har forløbet også vist et behov for revidering af visse dele af handlingsplanen og sådan vil det sikkert altid være. Derfor synes jeg passende, at få gennemdrøftet en revision og opdatering af den eksisterende strukturpolitiske handlingsplan.
Det skal derfor foreslås, at landsstyret som opfølgning på denne debat anmodes om at fremlægge en revideret udgave af den strukturpolitiske handlingsplan til behandling på landstingets efterårssamling 2003. Formålet med denne forespørgselsdebat er at sikre, at landstingets partier fra starten har mulighed for at udøve indflydelse på opdateringen af denne helhedsplan. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det landsstyremedlemmet for finanser der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for finanser, Atassut.
Tak. Til denne forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan vil jeg indledningsvis bemærke, at der i denne tid pågår en række arbejder, som kan få indflydelse på strukturpolitikken i Grønland i årene fremover.
Selvstyrekommissionen kommer med sin betænkning snart. Den efterfølgende debat i befolkningen og i landstinget på efterårssamlingen vil givetvis afstedkomme en række forslag til emner og initiativer som der skal tages hånd om i årene der kommer. Eksempelvis kan veje mod selvstyre kræve initiativer som styrker erhvervslivet også på områder der rækker udover de rent erhvervspolitiske. Det er aftalt mellem statsministeren og landsstyreformanden at der nedsættes et udvalg der har til formål, at undersøge de forhold som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, samt komme med anbefalinger til hvordan dette kan ændres. Udvalget skal desforuden komme med anbefalinger til hvordan grundlaget for erhvervsvirksomhed kan styrkes. Arbejdet skal været til endebragt i efteråret 2003 og resultaterne vil efterfølgende blive forelagt såvel regeringen som landsstyret og landstinget.
EU og Grønland har en fiskeriaftale som løber frem til udgangen af 2006. I øjeblikket pågår der er midtvejsevaluering af denne aftale. Fra EU’s side er der udtalt ønske om, at aftalen mellem EU og Grønland skal have en anden form end i dag. For den resterende periode af den igangværende aftale kan det forventes at der udover EU skal specificeres den politik indenfor fiskerisektoren, som Grønland ønsker at følge fremover. Fra EU’s side har man gjort det klart, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af en sådan politik, men at eksistensen af politikken er en forudsætning for fremtidige aftaler mellem EU og Grønland.
I forbindelse med politiske økonomiske beretning for 2003 som blev præsenteret og debatteret 12. marts 2003 lagde landsstyret op til en bred debat af landets strukturpolitik. Beretningen indeholdt således en gennemgang af de områder hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer landsstyret vil prioritere i et arbejde i denne valgperiode.
Debatten i forbindelse med politisk økonomisk beretning gav opbakning til landsstyret om den førte kurs og der blev givet signaler om at strukturpolitik også i fremtiden er et væsentligt element i den politiske styring af landet.
Landsstyret følger op på denne opgave gennem det omfattende arbejde der pågår på emner som for eksempel strukturtilpasning i fiskeriet, omlægning af prisen på el, vand og fjernvarme, tilskud fra hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelse. For disse emner udarbejdes oplæg til politisk beslutning. Landsstyret vil ikke foregribe anbefalingerne fra disse udredningsarbejder der er sat i gang.
Derfor finder landsstyret det formålstjenlig og opdatering af strukturpolitisk handlingsplan afventer resultaterne af og debatterne om ny fiskeriaftale med EU. Det er statsministeren foreslåede erhversudvalg og selvstyrekommissionens betænkning samt de øvrige nævnte arbejder. Landsstyret forventer derfor at en revision og opdatering af strukturpolitiske handlingsplan tidligst Bånd 1 slut
Bånd 2
………..besvarelsen.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut
Tak Til denne forespørgselsdebat om revision og opdatering af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan vil jeg indledningsvis bemærke, at der i denne tid pågår en række arbejder, som kan få indflydelse på strukturpolitikken i Grønland i årene frem.
Selvstyrekommissionen kommer med sin betænkning snart. Den efterfølgende debat i befolkningen og i Landstinget på efterårssamlingen vil givetvis afstedkomme en række forslag til emner og initiativer, som der skal tages hånd om i årene, der kommer. Eksempelvis kan vejen mod selvstyre kræve initiativer, som styrker erhvervslivet også på områder, der rækker ud over de rent erhvervspolitiske.
Det er aftalt mellem Statsministeren og Landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har til formål at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres. Udvalget skal desforuden komme med anbefalinger til, hvordan grundlaget for erhvervsvirksomhed kan styrkes. Arbejdet skal være tilendebragt i efteråret 2003 og resultaterne vil efterfølgende blive forelagt såvel regeringen, som Landsstyret og Landstinget.
EU og Grønland har en fiskeriaftale, som løber frem til udgangen af 2006. I øjeblikket pågår der en midtvejsevaluering af denne aftale. Fra EU’s side er der udtalt ønske om, at aftalen mellem EU og Grønland skal have en anden form end i dag. For den resterende periode af den igangværende aftale kan det forventes, at der udover for EU skal specificeres den politik indenfor fiskerisektoren, som Grønland ønsker at følge fremover. Fra EU’s side har man gjort det klart, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af en sådan politik, men at eksistensen af politikken er en forudsætning for fremtidige aftaler mellem EU og Grønland.
I forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning for 2003, som blev præsenteret og debatteret den 12. marts 2003, lagde Landsstyret op til en bred debat af landets strukturpolitik. Beretningen indeholdt således en gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode. Debatten i forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning gav opbakning til Landsstyret om den førte kurs, og der blev givet signaler om, at strukturpolitik også i fremtiden er et væsentligt element i den politiske styring af landet.
Landsstyret følger op på denne opgave gennem det omfattende arbejde, der pågår på emner som for eksempel strukturtilpasning i fiskeriet, omlægning af prisen på el, vand og fjernvarme, tilskud fra Hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelse. For disse emner udarbejdes oplæg til politisk beslutning
Landsstyret vil ikke foregribe anbefalingerne fra de udredningsarbejder, der er sat i gang. Derfor finder Landsstyret det formålstjenligt, at en revision og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan afventer resultaterne af og debatterne om ny fiskeriaftale med EU, det af statsministeren foreslåede erhvervsudvalg og Selvstyrekommissionens betænkning samt de øvrige nævnte arbejder.
Landsstyret forventer derfor at en revision og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan tidligst vil kunne foreligge i 2004.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat, har vi fra Siumut følgende bemærkninger til.
Vi lægger i Siumut vægt på, med udgangspunkt i samfundsstrukturen, på befolkningens deltagelse, ikke mindst i spørgsmålet om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe og hvilken vej vi skal tage sammen med befolkningen. I dag kører der flere spændende sager, som skal udrede og pege på hvilken måde strukturen skal ændres hen imod.
Eksempelvis som det første:
Selvstyrekommissionen skal komme med sin betænkning.
For det andet:
Det er aftalt mellem den danske Statsminister og Landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har formål med at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
For det tredje:
Der pågår midtvejsevaluering af aftalen mellem EU og Grønland, som løber frem til udgangen af 2006, og fra EU’s side er der ønske om og budskab om en anden form.
Disse overskrifter skal alle danne grundlag for den Strukturpolitiske Handlingsplan og vil være meget væsentlige for det næste skridt.
Efter disse bemærkninger vil vi fremkomme med følgende.
Den Strukturpolitiske Handlingsplan som blev fremlagt i september 2000, indeholder ikke færdigarbejdede 10-15 års handlingsplaner. Dertil sker udviklingsændringen i Grønland om i omverdenen alt for hurtigt. I og med vi bliver mere fremtidssynede, bliver det for os mere og mere vanskelligt helt eksakt at sige hvad og hvilke tiltag, vi skal tage.
På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fastsat gennem den Strukturpolitiske Handlingsplan. Alligevel er det hensigten i strukturpolitikken at erhvervslivet i Grønland skal have det bedste vilkår, således den økonomiske udvikling, beskæftigelsen og udkommet kan højnes.
Heri er nogen af skridtene blandt andet færre og gennemskuelige tilskud, ophævelse af ensfragtprisen, privatisering, organisering af udstyrene i infrastrukturen og så videre. Med disse visioner på strukturpolitikken som udgangspunkt er mange af handlingsplanerne nu realiseret og taget som det næste skridt, og vi er på vej til flere, som er udfordrende og spændende.
I den kommende tid er vi i Landstinget på vej til anstrengende og alvorlige politiske opgaver, en af anstrengelserne vil være, at vi formentligt i de nærmeste år er på vej til en økonomisk afmatning. Det økonomiske påvirkninger, er det områder, som vi ikke er herre over og der er de områder, som vi selv kan råde over.
I forbindelse med behandlingen af punktet om den Politisk-Økonomiske beretning 2003, er vi i Siumut tilfredse med den gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode.
I dette videreudvikling vil vi fra Siumut benytte denne lejlighed og opfordre til at en landsdækkende planlægning skal videreføres med kommunerne og bygdernes planer, og planer for andre ressortområder, såsom uddannelsesplanlægning, erhvervs-, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning.
Da vi lægger vægt på disse, skal vi til sidst fra Siumut meddele at vi i fuld omfang er enige med Landstyret med deres afsætning af tid til det videre arbejde, drøftelser med EU og den danske regering, og ikke mindst debatten af Selvstyrekommissionens betænkning.
Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Debatten om samfundsstrukturen og en stadig fornyelse af de fælles mål er et af de centrale elementer i udviklingen af Inuit Ataqatigiits politik. Vi hilser derfor forslagsstillerens ønske om en debat af den Strukturpolitiske Handlingsplan af 2002 velkommen. Emnet ligger da også fint i forlængelse af en række andre sager som vi har drøftet på denne forårssamling.
Vi har således tidligere drøftet en revurdering af ansvars- og opgavefordeling mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne og mulighederne for en mere effektiv og billigere drift af den offentlige administration, ligesom vi har diskuteret bygge- og anlægsområdet samt spørgsmålet om lokal-, regional eller centraludvikling af landet.
Det eneste ærlige ved disse debatter har været, at Landsstyret ikke har nået til enighed om konkrete anbefalinger. Men vi har diskuteret meget, og det er i sig selv ikke noget i vejen, med, men det ville i sandhed også have været sjovere om vi også havde opnået konkrete resultater ved disse debatter. Vi er enig med forslagsstilleren i, at det er godt at have visioner, og at man har planer for, hvordan disse visioner skal implementeres. Men når det er sagt, så må man også tage det næste og vigtigste skridt, som er at beslutte, hvem der har ansvaret for at udføre planerne og hvad der skal ske og hvornår.
Det er desværre kendetegnende for Grønlands politik, at især det sidste og væsentlige skridt ikke bliver taget. Det er den direkte årsag til, at gode visioner og planer tit ikke føres ud i virkeligheden. Netop disse år stiller os derfor krav om at tage væsentlige skridt som Landsstyreformanden altså ikke i går, men som han har sagt, så afventer samfundet faktisk på, at vi tager os sammen og realiserer de politiske mål.
Jeg skal her kommer ind på de få konkrete eksempler. Vi ønsker alle, at vi udvikler en højere grad af økonomisk selvforsyning, og det er et uomtvistelig ønske at et ønske om større politisk frihed, også medfører behov for større økonomisk selvstændighed, mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, og ikke mindst en større selvforsyningsgrad af madvarer ligger lige for. I mange år har vi lovprist vor fisk, kødressoucer, landdyrene og fuglene, og vi har kun lovord til hvor sunde disse madvarer er, hvor godt de smager, og hvor meget der er af dem. På trods af alt det har vi aldrig haft en så stor import af madvarer, og vi udvikler os i modsat retning af det erklærede mål, og vi må spørge, hvad er de strukturelle problemer, og hvorfor nærmer vi os ikke målet.
Med få års mellemrum er der varslet snarlige prisreduktioner i trafikken, men alle priser bliver ved med at stige, og selv da et flyselskab med hjemsted i Grønland fik et faktisk monopol, das faldt priserne ikke, men tværtimod sted de igen. Vi har fået udarbejdet et hav af rapporter der alle havde til hensigt at afdække mere fleksible og billigere måde at drive trafikken på, men hvad har vi brugt dem til.
Vi omtaler Air Greenland som et grønlandsk selskab, men i virkeligheden ejer vi kun 37,5 % af selskabet, mens de resterende 63,5 % ejes af staten og SAS. Er det der problemet eller hunden ligger begravet eller et helt andet sted.
Vi holder mange taler om demokratisering og decentralisering af magten. Vi tror også på at processen mod selvstændighed kun kan gå via demokratiet og hvis vi lytter til hinanden. Alligevel oplever flertallet at magten bliver mere og mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere.
Har vi for svag en vilje til forandring elle er vi bare for svage til at føre vores ønsker ud i livet. Har vi lovgivet os selv ind i en blindgyde ? Der er ingen fornuftige argumenter imod ønsket om mere lige vilkår for befolkningen, tilstanden i dag viser at der er meget lidt bevægelse i de meget ulige vilkår vi levet under.
Alene denne forårssamling har vi konstateret, at forslag om yderligere fordeling af samfundets rigdomme ikke nyder fremme trods flertallet af Landstinget til gengæld er der opbakning til småjusteringer til fordel for smågruppe uden at der er sikkerhed for at det er de grupper der har størst behov. Spørgsmålet om omfordeling er i høj grad knyttet til organiseringen af vores samfund, vi ved at de bedstestillede har de bedste muligheder, det kræver megen omtanke, hvis vi ikke skal risikere at forrykke den skæve balance yderligere.
Vi har et stort uddannelsesefterslæb på alle områder. Vi har ikke tilstrækkelig med uddannet arbejdskraft, alt for mange afbryder deres uddannelse i utide, og vi har stor mangel på grønlandsksproget personale. Uddannelsessystemet er ikke tilstrækkelig tilpasset udviklingen fra fanger til fiskersamfund til industrisamfund og videre til servicesamfundet. Nye tider, nye strukturer medfører også nye opgaver og krav om nyuddannelse, og de krav må vi tilpasse os til.
Sådanne forholder det sig også med hensyn til opførelsen af et stort vandkraftværk, hvor der er skabt forventninger om billigere elforsyning. Her ca. 10 år efter er der ikke sket væsentlige ændringer i elpriserne, og der er ingen intentioner om at ensprissystemet på elpriserne afskaffes. Og det finansieres alt efter …dyr, og det vil nok ikke være et meget forkert gæt, at priserne visse steder herefter vil stige. De grundlæggende strukturelle problemer og den største paratviden hvad angår den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling hænger meget sammen med den enstrengede erhvervsstruktur, hvor alt bygges op omkring fiskerierhvervet. Det stiller uafviselig krav om, at der banes vej for en mere varieret erhvervsstruktur.
Set under et synes det som om, at samfundsstrukturen er stivnet i en form som nærmest er blevet uforanderligt. Ændringer kræver stor og stærk politisk vilje.
Med disse få eksempler skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit fortsat deltager i strukturpolitikken. Det bliver selvfølgelig meget interessant at høre, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, hvilke anbefalinger han vil give og ikke mindst, hvordan han forestiller sig sine visioner blive realiseret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Tak Atassut har følgende bemærkninger til Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat.
Forslagsstilleren fremlægger sit forslag med blandt andet ønske om revision af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Atassut har gennemgået Landsstyrets besvarelse. Vi kan på Landsstyrets svar konstatere, at de afventer Selvstyrekommissionens forestående betænkning, og dette svar har vi efterhånden hørt flere gange. Det blev udtalt, at redegørelsen vil være klar til efteråret 2003, og at resultatet af redegørelsen vil blive præsenteret den danske regering, Landsstyret samt Landstinget. Atassut kan konstatere, at Landsstyret har planer om fremlæggelse af Strukturpolitisk Handlingsplan i 2004, og det ser vi frem til i Atassut.
Atassut vil ikke undlade at bemærke, at Landsstyret også omtaler, at Landsstyret er gået i gang med at forhandle fiskeriaftale med EU, som skal gælde indtil 2006. Her har man bemærket, at EU har givet udtryk for, at der er behov for regulering af indholdet til gavn for EU i forhold til i dag. Dog udtaler Landsstyret, at der foreløbig ingen planer er om politiske indblanding, og det er Atassut tilfreds med.
Landsstyret udtaler videre i deres besvarelse samt gennem finanslovsforslaget for 2003, at der i den strukturpolitiske plan er indarbejdet planer om borgermøder om handlingsplanen. Atassut vil betegne dette som et godt stykke arbejde.
I den aktuelle Strukturpolitiske Handlingsplan kan det ses at de politiske målsætninger i indeværende valgperiode er prioriteret højt af Landsstyret, og Atassut mener at dette er vigtigt.
Atassut tilslutter sig fuldt ud Landsstyrets målsætning omkring strukturændringer i samfundet.
Atassut skal ligeledes med glæde afvente Landsstyrets bebudede fremlæggelse i 2004 af forslag til ændring af samfundsstrukturen.
Atassut finder nærværende punkt interessant og skal udtale at vi vil sidde klar ved behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer til Hr. Jørgen Wæver Johansens forespørgselsdebat om en revidering af Landsstyrers Strukturpolitiske Handlingsplan.
Den Strukturpolitiske Handlingsplan fra år 2000 er et glimrende oplæg til, hvordan vores samfund kan udvikle sig hen imod et mere selvbåren samfund. Et synspunkt som mange sikker er enig med mig i. Der er bare et problem, den bliver ikke rigtigt fuldt. Det vil den tidligere og måske nuværende koalitionsregering måske protestere imod og henvise til deres gode gerninger på området. Men indtil videre har vi kun småjusteret strukturen. Vi mangler stadigvæk at få foretaget de store strukturændringer i vores samfund eller hvert fald som minimum, at få dem påbegyndt.
Her tænker jeg blandt andet på de store erhvervstilskud, ensprissystemet og servicekontrakterne.
I forelæggelsesnotatet til den Politisk-Økonomiske Beretning fremkom Landsstyret med en vifte af initiativer i relation til den Strukturpolitiske Handlingsplan som forventes at være færdiggjort snarest muligt eller som det står citeret på side 32 i den danske version, og jeg citerer ”Der forventes ikke en endelig afklaring af alle emnerne allerede til finanslovsforslaget for 2004. Men Landsstyret har prioriteret, at arbejdet igangsættes straks”, citat slut.
Det er efter vores mening bare ikke godt nok. Det er ikke fremtidige hensigtserklæringer vi har brug, det er handling der er brug, vi kan ikke blive ved med at vente. Derfor vil jeg foreslå overfor Landstinget og Landsstyret, at vi på den kommende efterårssamling får fastsat nogle helt klare tidsfrister på, hvornår hvilke emner i handlingsplanen skal være gennemført. Det er vigtigt for både politikere embedsmand og ikke mindst befolkningen af have nogle pejlemærker at rette sig efter.
Til tider har man den fornemmelse, at hvis vi ikke foretager os noget, så vil situationen forblive uændret. Dette er desværre ikke korrekt. Hvis vi ikke foretager os noget, vil vi som samfund blive fattigere og fattigere, og omvendt hvis vi foretager de nødvendige strukturændringer, så er der en stor sandsynlighed for, at vi som minimum kan bevare vores nuværende levestandard og højest sandsynligt vil opleve en velstandsstigning. I den sammenhæng vil det måske være en god idé at koncentrere os om, at få gennemført handlingsplanens anbefalinger hurtigere end forventet. Vi skal tillige huske på at handlingsplanen snart er 3 år gammel, og allerede dengang den blev lavet skreg samfundet efter strukturændringer.
Men når det er sagt så bør vi også vurdere, hvorfor handlingsplanen ikke er blevet gennemført i et hurtigere tempo. Hvad er det for nogle emner der har forhindret os i at gennemføre handlingsplanens anbefalinger.
Et muligt svar kunne være, at vi ikke har ønsket eller ikke tør, at tage en reel diskussion af konsekvenserne ved en ændring af strukturen. Om man vil foretage så store strukturændringer i vores samfund, så bliver vi også nødt til at se i øjnene at visse personer bliver berørt i denne periode – uden at dette skal lyde som en overraskelse eller et diktat fra oven, kunne jeg godt forestille mig, at i løbet af en årrække vil være færre bygder der er i dag.
En tilsvarende udvikling er pågået i de lande, vi normalt sammenligner os med. Her har befolkningen også koncentreret sig om de større byer, da disse byer tilbyder en lang række muligheder indenfor beskæftigelse, uddannelse, bolig og kultur. En gradvis afvikling af ensprissystemet må også forventes at forstærke denne udvikling. Men når vi i dag og adskillige gange tidligere har erkendt behovet for gennemførelsen af Strukturpolitisk Handlingsplan, og at vi på samme tidspunkt har en forventning om konsekvensernes omfang, vil det så ikke være på sin plads, at få identificeret og igangsat nogle tiltag som kunne afbøde nogle af de negative virkninger som uundgåelige kommer ved at gennemføre handlingsplanens anbefalinger. Sagt med andre ord så skal vi have en plan for, hvordan og hvorledes det hele skal foregå.
I den sammenhæng er det vigtigt at få sagt, t hele den nødvendige proces skal foregå i et tæt dialog med alle de berørte parter i samfundet. Lad os komme i gang med den spændende proces med nogle konkrete initiativer som for alvor vil komme til at ændre vort land hen imod selvbærenhed og selvstændighed.
Til sidst vil jeg lige knytte nogle enkelte kommentarer til Landsstyrets svarnotat. Svarnotatet er præget af, at man vil afvente en lang række afgørelser, herunder ikke mindst Selvstyrekommissionens endelige rapport inden man vil komme med sine holdninger. Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke har det nødvendige mod til at fremkomme med egne holdninger på området allerede nu. Landsstyret må da have gjort sig nogle overvejelser over, hvordan og hvorledes tingene skal foregå.
Fra Demokraterne glæder vi os personligt til, at Selvstyrekommissionens rapport bliver offentliggjort, således at Landsstyret ikke bliver ved med at henvise til den kommende rapport, hver gang de ikke ønsker at besvare omtålelige spørgsmål.
Med disse ord glæder vi os til at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har med interesse undersøgt Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag og har følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.
Først så skal vi på vegne af Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at vi i Kandidatforbundet heller ikke set overhørigt om, hvordan man kan få ændret samfundsstrukturen samt på hvilke områder den har nogen indflydelse samt ikke mindst de politiske tiltag og beslutninger, hvordan disse har indflydelse overfor forskellige områder på samfundet, at vi også følger godt med i disse.
Derfor er jeg på vegne af Kandidatforbundet glad over, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen med hensyn til det meget spændende spørgsmål og med hensyn til Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan om, at den bliver undersøgt og opdateret, og han så fremsætter dette.
I det forslagsstilleren nævner helt klart, at man bør vide med klarhed på hvilke vej samfundet vil gå ind til, vi er vidende om i Kandidatforbundet, at man ved en meget nøje planlægning og prioritering må gennemføre hvilke som helst opgaver, og dette vil medføre tryghed overfor samfundet. Derfor med hensyn til samfundsstrukturen og at man fremsætter planerne åbent og får dem debatteret, det vil jeg opfordre til på vegne af Kandidatforbundet, idet det ud fra samfundets krav og ønsker, at vi skal udføre vores opgaver her i salen.
Vi er vidende om, at da vi blev valgt, så har vi også givet en forpligtigelse til at tage en samfundsmæssig beslutning som følge af dette naturligt, men de meget vigtige samfundsopgaver om, hvor langt stadet er nået, og hvordan man driver dem, så bør man i det mindste fra Landsstyret orientere til Landstinget, og det bør Landstinget også vide noget om, idet spørgsmålet så vidt muligt vedrører samfundsstrukturerne, det mener vi fra Kandidatforbundet, at samfundet også bør være med til at debattere dette. Idet som er bekendt, så er Kandidatforbundet et af de vigtigste mål, at man laver høringer over for samfundet, og derfor vil jeg gerne støtte forslagsstilleren fuldt ud, idet han sagde, at man skal have en ærlig og klar .. og at vi må have en revideret udgave af den Strukturpolitiske Handlingsplan til behandling på Landstingets efterårssamling 2003.
Og afslutningsvis så skal jeg lige udtale, at samfundets strukturpolitik og hvilken indflydelse det har på beslutningerne og den politik der føres, og med hensyn til det, så bør vi politikere også vide det, og man kan tage et eksempel på dette område, som f.eks. boligforhold som også blandt pressen debatteret i stort omfang, idet sådanne forhold viser jo, at politiske beslutninger, om hvilke indflydelse det har for den enkelte og samfundet, og det må vi også vide.
Og her kan man også tage som et eksempel, at Landskassens Regnskab for 2002, at det overskud indeholder også noget som eller kunne tilføres boligsikringsordningen, hvor det er at Landstinget ved deres beslutning, så mener jeg, at Landstinget også bør være vidende om, hvor vigtigt det er, en sådan beslutning, fordi vi må spørge, hvorfor skal Landskassens have et flere millioners boligsikringsordningsoverskud, og hvilken konsekvens har det, og hvor mange er blevet smidt ud af deres boliger.
Og med disse bemærkninger, så ser jeg frem til en debat, og med støtte til forslag om revision og opdatering af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det forslagsstilleren, Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyrets bemærkninger til mit forslag til forespørgselsdebatten. Der er god forståelse for min begrundelse for sådan en forespørgselsdebat, og det er jeg taknemmelig for, og det viser nemlig også, at når vi udarbejder en handlingsplan for strukturpolitikken, så viser det så, at partierne også har hørt om, hvad for en kurs man gerne vil gå. Derved opnår vi så, at vi får en tilpasset strukturpolitik, der er tilpasset det grønlandske samfund.
Og partierne kommer også med mange støtteværdige meningstilkendegivelser, og jeg forstår det sådan, at den Strukturpolitiske Handlingsplan vil Landsstyret med god arbejdslyst gå i gang med den, men at det så er den nye der så bliver fremlagt overfor Landstinget i 2004, og en af begrundelserne er, at man ikke er færdig med forhandlingerne med EU, ligesom Landsstyret og Statsministerens arbejdsgruppe indstillinger først vil blive hørt, ligesom Selvstyrekommissionens betænkning ønskes behandles i Landstinget først.
Selvfølgelig selv om vi synes der er lang tid at vente til 2004, så kan vi godt forstå at Landsstyret vurderer det på den anden måde, men jeg er glad for at Landsstyret kommer ind på, at man inden da, d.v.s. inden 2004, og det er sådan jeg har forstået det, så vil Landsstyret udarbejde 4 ting. For det første en fiskeritilpasning, for det andet at man ser på ændringer til betaling til el, vand og varme, og for det fjerde tilskud fra Hjemmestyret man gerne vil ændre olm på, ligesom man også vil udarbejde mobilitetsfremmende tiltag, og det er jeg tilfreds med.
Men vi er vidende om, at når man skal lave sådanne nogle ændringer, det får stor indflydelse på befolkningen, således at de ting som vi politisk skal tage stilling til, og inden Landsstyret sætter sig fast, at Landstinget så først foretager sig en debat om det beviser alene debatten her.
Ser vi alene på omlægningen af prisen på el, vand og fjernvarme, og hvilke konsekvenser der ville være. Selvfølgelig ville vi i Nuuk have en fordel, såfremt man tager udgangspunkt i de reelle priser, og såfremt man gjorde det, så vil elpriserne falde til under det halve til 72 øre pr. kg. Watt, ligesom vandprisen også ville falde til det halve, men i resten af landet, så vil vi komme til at mangle flere millioner kroner for at holde priserne i deres nuværende stade i resten af Grønland. Og fortsætter vi med det, og dermed også forestiller os, at vi tager udgangspunkt i de reelle priser, så vil det f.eks. i Ittoqqortoormiit den vil så stige med 271 % i Ittoqqortoormiit, og kubikliterprisen i Ittoqqortoormiit den ville stige med 681 %, og i Qaanaaq ville vandpriserne stige 10-fold, og i Upernavik der ville de stige med 764 %, og bemærk, at vi tager udgangspunkt i Nukissiorfiits nyeste tal som er fra 2001. Hvad mon Landstinget og Landsstyret, hvilke stilling ville de tage med hensyn til det ? Selvfølgelig kan vi komme med særordninger i overgangsordninger, men hvad så senere ?
Såfremt vi opnår selvstyre, så må man heller ikke komme uden om, at man på ny laver nogle ændringer. Derfor er det helt sikkert, at i nogle af de beboede steder, så vil det i forhold til andre beboede steder, så vil det være langt mere attraktivt end i dag, det vil være det der bliver resultatet, og netop for at være forberedt på sådanne ting, så er Landsstyrets mobilitetsfremmende initiativer af vigtighed, og går vi ind for det, så må vi også huske på, at det hele hænger sammen, hvorfor i må kunne blive enige om, at de store byer i regionerne, så må de kunne tage initiativer for at investere mere i boligbyggeri m.m.. Og vi må også kunne erkende, at såfremt vi gør det, så vil nogle af de beboede steder, som bebos af de færreste indbyggere, så må vi indenfor en overskuelig årrække tage stilling til disse.
Og har man så kendskab til det, så må det efter min mening være pålagt os på forhånd have planlagt, hvad vi gør med disse ting, fordi vi ved, f.eks. at der er færre end 20 beboede steder som har mere end 100 beboere, og ser vi reelt på det, så har de alle sammen en chance, det kan ikke være tilfældet for dem alle sammen, og vi må også erkende, at nogle af dem, og måske endnu flere, at de ikke alle sammen er medborgere i et moderne samfund.
Det skal ikke ses som en kritik, men vi ved at alle har ret til at have et godt liv, hvorfor jeg mener, at vi må træffe en beslutning om, at vi m sætte minimumsgrænser for hvordan kvaliteten i livet skal være, og når det så går under denne nedre grænse, så må vi i Landstinget ikke bare være en rettighed, men en pligt til at vurdere det på ny, for at gøre et eller andet, fordi jeg allerede på nuværende tidspunkt kan regne ud, at vi ikke kan acceptere, at folk skal leve under dårlige vilkår sådanne steder.
Og derfor til fremtidens bygder, så må vi have disse minimumskrav, en god folkeskole med uddannede lærerkræfter, tilstrækkelig antal boliger, et produktionssted, børneinstitution, en sundhedsstation, en minihal, et servicehus, en god butik og gode trafikale forhold, og et alderdomshjem. Men det betyder også, at vi må prioritere, fordi vi kan ikke have alle disse ting alle beboede steder, og det må vi også som Landsting også erkende.
Vi vil gerne leve med i et samfund som er blevet udviklet, og som også kører demokratisk, velvidende at de rammer vi har for at kunne køre godt, at vi også er vidende om, at vi har et kvalificeret Landsting, som efter bedste vurderinger også træffer beslutninger på samfundsplan i stedet for .., det er store skridt vi bliver nødt til at tage, og de er nødvendige.
Fra Inuit Ataqatigiits side efterlyser man blandt andet, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, og hvilken retning han gerne vil pege på. Jeg har allerede været inde på nogle af dem. Inuit Ataqatigiit er måske sikker også vågen overfor, idet det Landsstyre som jeg også selv har opnået resultater med, men da min taletid er overstået vil jeg vende tilbage til det, når jeg kommer herop på talerstolen 3. gang.
Og jeg er sikker på, at Landsstyret også kan drage fordel af de bemærkninger, der er kommet vedrørende Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret med hensyn til vores besparelse til forespørgselsdebattøren, så sagde vi at vi fra Landsstyret fandt det vigtigt, at med hensyn til det vi allerede har fremsat og ud over det der skal behandles, så er der også nogle allerede igangværende arbejde, at det også får støtte fra salen. Og vi må først afvente den debat der skal ske her i salen, fordi vi sagde, at Selvstyrekommissionen har udført et omfattende arbejde,.
Og den vil fremlægge sin betænkning i løbet af få dage og afgive den, og Selvstyrekommissionen har lavet nogle undersøgelser om hvordan samfundsstrukturen kan blive ændret, og vi finder det vigtigt fra Landsstyret, at i og med at vi har haft en kommission til at arbejde for det, at vi efter nøje undersøgelse af de opgaver der er blevet udført, at efter at der så sker en god debat blandt samfundet og her i Landstinget. Det er ikke således at vi altid skal følge Selvstyrekommissionens betænknings indstillinger, men det er meget vigtigt, at når man har fået nogle i gang med så store opgaver, at man også medtager det i vurderingerne.
Fordi som forslagsstilleren nævne det, at man i fremtidens bygder og de levevilkår der vil være, om hvordan dette skal se ud, så er vi fuldstændigt vidende om, at Selvstyrekommissionen netop har behandlet disse forhold også. Derfor mener Landsstyret, at når man skal behandle hele betænkningen til efterårssamlingen, at vi også må afvente denne kommende betænkning i vores vurdering.
Og det sammen er gældende med hensyn til hvordan vi får en løsning på erhvervsområdet i fremtiden, og hvis vi skal udføre forskellige ændringer i erhvervsområdet, så er det meget vigtigt, at Landsstyreformanden og Statsministerens aftale, nemlig og som vi har konstateret, som bliver støttet af Landsstyret, at denne arbejdsgruppe færdigudføre deres arbejde, og det er meget vigtigt, at man også får vurderet det arbejde.
Og dermed er det også som vi også har sagt, at EU har ønsket at fiskeriaftalen med EU skal ændres, og derfor er man også allerede i gang med at se på, på hvilke områder vi kan have et samarbejde med EU i vores samfundsstruktur, og det skal også med i vores vurderinger. Derfor er det meget meget meget vigtigt, at i forbindelse med vores debat om ændring af vores samfundsstruktur og de store sager vi er gået i gang med, og det vi er blevet enig om, at vi fælles har en vurdering, og at det også skal med.
Og jeg er glad for at et absolut flertal har forståelse for det, og det bliver også støttet, således at når disse sager er blevet færdigbehandlet, at Landsstyrets udmelding om fornyelse af sagerne, at den blev velmodtaget, og det vil jeg rette en tak til.
Fra Demokraternes side, så blev det godt nok sagt, at man måske, at Landsstyret ligger i læ, så må vi sige, at når Landsstyret modtager sådanne nogle spørgsmål, så henviser man blot til en kommende betænkning. Jeg må siger, at det er meget vigtigt, at Landsstyret også ønsker at Landstinget deltager i forbindelse med udformningen af samfundsstrukturen. Derfor er det også vigtigt, at det meget vigtige spørgsmål i forbindelse med samfundsstrukturudformningen af Landstinget også er med i den vurdering af arbejdsgruppernes opgaver, og når der så er sket en sådan en vurdering, og med hensyn til de forskellige spørgsmål man har taget stilling til, så tager Landsstyret igen fat på opgaverne med hensyn til hvordan de forskellige forslag skal udmøntes i fremtiden, og hvordan disse kan løses, og hvor lang tid man skal bruge på det, ud fra de visioner fra Landstinget her har taget.
Og her skal man heller se det overhørig, og det har man ,, at i de kommende år som forslagsstilleren også nævnte, som vi har nævnt fra Landsstyrets side, som Landsstyret allerede har fremsat som noget der skal udføres, og her kan vi også ligge mærke til, at det også har fået fuld støtte af samtlige her i salen, at undersøgelsen af initiativerne, at når undersøgelsen bliver færdig, så skal de også blive behandlet her igen, når de er blevet fremlagt.
Men at man i princippet støtter disse initiativer, det har vi også lagt mærke til, at den støtte der er givet, og derfor gennemfører vi også forskellige sager fra Landsstyrets side.
Forslagsstilleren kom selvfølgelig også ind på det han nævnte, at det der er blevet taget med i forbindelse med strukturpolitikken fra 2000 omkring ændringen af el og vand og alt mulige andre ting, og selvfølgelig hvis man lade dem træde i kraft uden ændringer, så vil det også ramme samfundet på forskellige områder. Derfor med hensyn til vores forberedelsesarbejde i Landsstyret, så er vi overhovedet ikke i princippet ikke kendt disse, men vi mener at det er vigtigt, at man behandler sagen videre, hvis der skal ske en fremmelse af erhvervslivet i samfundet. Så må man også nedbringe erhvervsomkostningerne.
Men det skal ikke være sådan at andre borgere i samfundet også får større byrder i deres levevilkår. Selvfølgelig skal vi have en løsning, hvor vi også fremsætter minimums levevilkår, derfor mener jeg ikke, at de 4 vækstbyer, at man alene skal fokusere på dem, men jeg mener, at der også er nogle andre byer her i Grønland, som også har gode muligheder for erhvervsudvikling, som har gode muligheder for at byen kan udvikle sig, og derfor har vi heller ikke set dette overhørig.
Og på baggrund deraf mener jeg, at det grundlag, som vi vil bruge i vores videre arbejde fra Landsstyret, at flertallet støtter at Landsstyret først forventer, at fremlægge Strukturpolitisk Handlingsplan tidligst i 2004, og at man giver støtte til vores kommende initiativ. Det vil jeg også rette tak til.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste er Jens Napaattooq.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak .Vi er i Siumut er overbeviste om, at når vi siden Hjemmestyrets indførelse, så har vi det samme mål om en større selvstændighed blandt det grønlandske folk, og i vores mål, så er det de folkevalgtes mål, at afstikke kursen for en sådan en udvikling, ved et sådan et mål, så må vi blandt os kunne komme i forståelse med hinanden om, hvilke delmål vi skal have, og derfor er den kurs man har afstukket sig, hvor vi efterhånden er ved at nå visse delmål, så er det også med hensyn til at det også skal være mere økonomisk selvbærende, og så længe, vi har bloktilskuddet fra den danske stat, så er vi det grønlandske folk forpligtet tl at forsyne hele Grønland, og give en mere ligelig levevilkår til hele det grønlandske folk.
Når vi går hen imod det mere selvstændige Grønland, og så længe vi henholder os til bloktilskuddet, så har man blandt andet været inde på Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, det vil sige yderdistrikterne, hvor elpriserne kan stige drastisk, så kom man også ind på Ittoqqortoormiit og der nævnte en procent, som det kunne stige, og der må vi også sige, at elværkerne er blevet moderniseret, således at de er tilpasset, således at de til stadighed kan eksisterer i 20-30 år frem. Og kort sagt, for et par år siden, det der skete i Sisimiut, det problem er man heldigvis kommet over. Men den administrative drift, hvor der også sker dobbeltadministration, og det er noget vi må prøve på at finde billige udveje for.
Og ser vi på vandet, så undrer jeg mig heller ikke over, at når man kan sige det så firkantet, fordi forslagsstilleren kom ind på, at vi på lige fod ikke skal få det være. Og årsagen til det er så dyrt i yderdistrikterne er, at vi ikke har råvandsledninger, og ved at man så i de større byer har råvandsledninger, så har det så gjort vandforsyningen billigere. I Ittoqqortoormiit f.eks. der kører vi vandvogne som kører fra til hus, selvom man også har regnet med, at vi skal finde en løsning på vandproblemet.
Derfor er der der når vi bruger bloktilskuddet fra Danmark på vej til vores større selvstændighed, så er det meget vigtigt,, at når vi er et samfund med så spredt en befolkning, at vi så afdækker de forskellige problemstillinger og nedbringer driftsudgifterne, og dermed kan man også sikre en stor del af vejen for større selvstyre, fordi vi kan ikke regne med at man affolker nogle af byerne, fordi man må regne med, at der gele tiden vil bo mennesker.
Og Siumut kom også ind på, at man regionsvis nord, øst, syd, at man så også udvikler også har en uddannelses-, erhvervs, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning. Her ved status kommer man hele tiden ind på især fra oppositionens side, at Landsstyret foretager sig initiativer og ikke vil gøre det, men det er korrekt, at der ved efterårssamlingen, og ind i det nye år, så har der været større forvirring, men først efter den 20. januar har man så nedsat et Landsstyre, og ind til vi kunne aflevere vores forslag, så har vi kun 15 dage, men til trods herfor, så har Landsstyret gennem deres forskellige fremlæggelser også fremlagt nogle forskellige ting, og jeg er også meget glad for, at Landsstyret dermed også har gjort det klart, at man skal tage det næste skridt i tæt samarbejde med befolkningen.
Og kort sagt, så er det Selvstyrekommissionens betænkning når den så er blevet diskuteret her i salen, og derfor er det mål, der også får indflydelse på samfundet, der er jeg så overbevist om, at vi til den tid så vil befolkningen også være med til at drøfte disse ting.
Og derfor ud fra disse ting, så vil vi fra Siumuts side, at vi har opfordret til, at der skal være den der regionale planlægning. Og politisk kommer man også ind på nemlig Nordøstgrønland, verdens største nationalpark, at man så igennem økonomisk også med henblik på ekspeditioner, at man så kan drage mere nytte at det, og det er man ved at afdække de forskellige problemstillinger, hvor man blandt andet også har udarbejdet en hvidbog, hvor man ikke blot har registreret der hvor der er foruret, men at man også ser fremad, og det skal vi heller ikke glemme.
F.eks. i Folketinget, så kommer man ind på, at Mestersvig kunne være forurenet, og hvor man i Haag 1933 tog en beslutning om, så har man brugt ca. 20 mio. kr. både militært og driften af Mestersvig, hvor man også tænker på, at man blot vil tage disse midler, og derfor er det også på sin plads, at man tænker på hele Grønland politisk, og at man også afdækker de nævnte ting, som jeg har været inde på, hvor man også kom ind på de høje priserne som man var inde på, dem kan man eventuelt også nedbringe, måske ved hjælp af nationalparken.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, men der er allerede en der har markeret. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Som før nævnt, så er vi glade for, at forslagsstilleren har stillet sådan et forslag, og vi forstår det også sådan, at når et forslag tril forespørgselsdebat er sådan en størrelse som gerne skal munde ud i, at man overfor Landsstyret udstikker en kurs, og også gør opmærksom på, hvilke ting man skal være forsigtige med, og hvilke ting der bør løses.
Og derfor har vi så gjort det sådan under vores ordførerindlæg på vegne af Inuit Ataqatigiit. Og jeg mener heller ikke, at vi skal prøve på, at sige noget om hvem der har flertallet, selvom Landsstyremedlemmet for Finanser også kom ind på, at der var absolut flertal for denne.
Og jeg mener, at flertallets og mindretallets stillingtagen må være det, som må være udgangspunktet i Landsstyrets videre arbejde, fordi Landsstyret har sagt, at de agter at fremlægge og dermed også inddrager de meningstilkendegivelser der er kommet også fra mindretallets side, men det kan være, at man ikke går ind for det, men det får vi se når Landsstyret fremlægger deres forslag.
Især med henblik på økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, der mener jeg, at vi må nøje huske på, at disse forhold er noget som vi selv har ansvaret for. Landstinget som også arbejder for det grønlandske samfund har ansvaret for at økonomien og erhvervene til stadighed udvikler sig. Såfremt og uanset om der skal forhandles med EU eller om Statsministeren som har foreslået det, at man danner et erhvervsudvalg, så er ansvaret grønlændernes eget ansvar som Landstinget inklusive også har ansvaret for, det må man ikke glemme.
Det skal jo ikke blive sådan, at disse fora til stadighed skal bestemme hvad for en kurs vi skal udstikke. Selvfølgelig kan de støtte os, men selve kursen skal vi selv udstikke, og selve denne struktur og hele planen og selve udformningen det er jo det vi selv skal tage beslutninger om. Og ser vi på historien, den nuværende eller den lange, så indeholder den ikke noget om, hvem der har skylden for hvad eller hint. Det vi har påpeget, og det vi anser for at være af problemer, det kan godt være, at det er en manglende koordinering, der er årsag til problemerne. Vi har som Landsting og landsstyremedlemmer under vores medlemskab forud, det har vi også et medansvar for. At komme med en kritik betyder ikke at man flygter fra ansvaret. Det er ikke tilfældet.
Forslagsstilleren diskuterede bygderne i stor udstrækning. Med hensyn til den sidste Strukturpolitiske Handlingsplan, og så har vi også diskuteret ensprispolitikken, og det vi fra Inuit Ataqatigiits side sagde var, at vi var enige i, at man afdækkede de reelle priser, og at man gerne skulle tage udgangspunkt i det. Men derudover, så må Landstinget også pålægge sig det ansvar ved at fastsætte hvem der skal have hvor stort et tilskud når der er de høje priser, og ikke mindst med hvilke formål, at man skal have disse tilskud. Selvfølgelig er koncentrationen og lukning af en masse bygder, så kunne vi sagtens gå ind for, at man kommer til at betale efter faktiske priser, og det vil så betyde, at en masse bygder ville blive lukket fra den ene dag til den anden.
Og dermed er tanken om, at man går efter reelle priser og hvordan vi nedbringer og det indeholder også nogle beslutninger om, hvor folk skal bosætte sig, det vigtigste politiske tiltag, der må ske i den retning er, at man undersøger hvor store og hvor meget tilskud der skal ske her. De faktiske priser det kan teknikerne finde ud af, det er de nemmeste at indføre.
Vi som forslagsstilleren, så finder vi det ellers ønskeligt, at Landsstyret vil fremkomme med deres forelæggelse på et lidt tidligere tidspunkt, men vi håber at vi indimellem kan komme ind på det vi diskutere her, også fordi det bør have en indflydelse på Landstingets beslutningstagen i forhold til en masse andre ting, også fordi det vil få indflydelse på en masse andre ting, også til den debat der vil pågå, og der vil vi så også vende tilbage til den, hvad det er for en kur vi går, hvorefter det så vil få indflydelse på andre ting. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste der går ordet er forslagsstilleren, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Ja tak. Først selvfølgelig skal man ikke få nogle til at tro, at jeg foreslår at en hel masse bygder skal lukkes, men det er at man ud fra Landstingets partier også medtager de reelle priser i vurderingen. Og jeg er overbevist om, at vi stadigvæk går ind for, at vi skal have et solidaritetsprincip i vores drift, og det bør være formålet når vi så lever i så stor og spredt befolket land.
Men må have mod til at gøre det. Og om vi reel vil have selvstændighed, og hvis vi skal kunne gøre det, så skal vi heller ikke være overbevist om, at det kun vil være det glædelige beslutninger vi vil tage, der vil også være nogle kedelige og nogle usikre beslutninger vi skal tage. Her er det blot spørgsmålet om om vi politisk som folkevalgte, vurderer hvilke der er det mest gavnlige for samfundet.
Og her med hensyn til det er blevet kommenteret, der vil jeg ikke kommentere samtlige ordførerindlæg, men jeg vil kommentere det som jeg finder m være vigtigt. Og som den sidste ordfører kom ind på, at man vender tilbage til disse spørgsmål i forbindelse med revisionen og opdateringen af handlingsplanen, og det er meget vigtigt, og ligeledes er det også meget vigtigt, at når Selvstyrekommissionen har fremsat deres arbejde, at Landstinget får mulighed for, at have en god tid til at debattere det, fordi at man kunne færdiggøre i løbet af få timer eller i løbet af en eftermiddag, det synes jeg ikke er nok. Vi skal have noget klart og godt og god tid, således at vi kan have en god og udbytterig debat. Og derfor håber jeg selvfølgelig også at Landstinget og Landsstyret vil vurdere dette, at når Selvstyrekommissionens arbejde bliver behandlet i god tid, og at man tager en beslutning om man eventuelt kan få dem fordelt i overskriftform på forskellige dage, og en af overskrifterne skal være, hvilken økonomisk struktur vi vil tage i fremtiden.
I løbet af en uge eller to uge, så havde vi en debat omkring pensioner, og her selvom denne dag var Inuit Ataqatigiit i strejke, så mener jeg, at de også var med i Landstingets debat, at de stillede nogle store krav til Landsstyret, selvom det godt nok ikke var et beslutningsforslag, så krævede man alligevel at Landsstyret i forbindelse med deres udarbejdelse af Strukturpolitiske Handlingsplan, at de også arbejder for, at man å vidt muligt har så stor en omsætning i Grønland også med hensyn til pensionsordningerne.
Og at de også gør det på andre områder, det kan man ikke komme uden om, og derfor når vi skal til at diskutere vores strukturpolitik, så må vi også diskutere i gåseøjne ”overskudsmål”, disse 37 mio. kr. hvor gavnlige vil de være når Grønland går ind i en katastrofal tid, det vil nok være bedre, hvis man lagde disse penge til forsøgsfiskeri eller fiskeriet eller forsøgsudvikling på erhvervsområdet, det vil måske have større indflydelse, det er sådanne nogle ting, som vi må tage beslutninger om. Fordi det vil være bedre, at man lader pengene arbejde i stedet for, at man stiler hen imod en lige ringe vilkår, hvis man lader dem stå, og det må være op til os at huske på, at vi ikke kan udvikle os, så længe de ikke arbejder. Og derfor er det også vigtigt, at pengene også arbejder i Grønland.
Og at man har denne kurs i forbindelse med fornyelsen af Strukturpolitiske Handlingsplan, og når det så bliver .., så kan man ikke komme uden om dette, og ikke mindst når Selvstyrekommissionens arbejde fremlægges, så kan man også få at vide, at hvor mange midler der blot går ud af Grønland før end de er kommet helt ind i Grønland, og hvilke initiativer man kan tage for at lade disse arbejde i Grønland.
Alt dette er vigtigt, og alt det der vedrører økonomien, det er vigtigt, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at man forstår omsætningen af midlerne i Grønland, det må indebære, at der oprettes flere arbejdspladser. Når vi gennemfører forsøgsordninger, så opregner vi flere arbejdspladser, det kan også være, at hvis vi gennemfører tid, så er der måske 5-6 der ikke lykkedes, så vil det være godt nok, hvid der blot var 3 eller 4 der bliver en succes, og hvis vi ikke harm en sådan en tankegang, så kan vi ikke være med til at oprette flere arbejdspladser. Og hvis vi ikke er med til at oprette flere arbejdspladser, så vil vores debatter om større selvstændighed blot være en drøm.
Jeg mener, at vi på mange områder, så har vi noget som vi kan samarbejde om Landsting og Landsstyre imellem, og derfor med hensyn til sådanne dagsordenspunkter, så man så skal kunne vende tilbage til dem, og at man også baner vejen for det.
Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at jeg mener, at vi i landstinget ønsker at når en Selvstyrekommissionen fremsætter sit arbejde, at vi har en nøje debat, og ikke en hastebehandling, og det er vist det vi ønsker. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist nævnte, at flertallets støtte den takkede jeg for, men jeg mener ikke debatten her kun skal dreje sig om flertallet, men forslagsstilleren ønsker, at få støtte af Landsstyret allerede i 2003 fremsætter et forslag om en revision og opdatering af Landsstyret Strukturpolitiske Handlingsplan, men jeg er overbevist om, og Landsstyret mener også, at sådan en forelæggelse er nødvendigt, men at det så ikke kan ske i efteråret 2003 blandt andet fordi, at der er store udvalg eller kommissioner som vi har skabt, og deres arbejde skal vi i Landstingets tage stilling til, og det er nødvendigt, hvorfor vi ikke forelægger i efteråret 2003, men først i 2004, og det er det jeg har takket for, at et flertal støtter.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist siger også, at EU forhandlingerne og de forskellige udvalg, og at man ikke blot skal vente på dem, fordi de ikke skal udstikke vores politik. Det mener Landsstyret heller ikke, men vi vil bruge disse, således at den fremtidige Strukturpolitiske Handlingsplan, der har vi brug for en forudgående politisk debat, derfor står vi fast ved, at også fordi vi anser for disse debatter, for at være vigtige og meget interessante arbejder, og når vi så først har diskuteret disse, så kan Landsstyret fremkomme med en Strukturpolitisk Handlingsplan, ud fra den debat der allerede er pågået her.
Og såfremt vi ikke gør det, så kan vi regne ud, at det vil være et hurtigt udarbejdet plan, og dermed også blot skabe uenighed blandt befolkningen. Vi ønsker, at man har været igennem en bred samfundsdebat, således at vi kan fremkomme med en Strukturpolitisk Redegørelse med baggrund i en bred debat i samfundet. Og derfor regner vi med, at vi i 2004 kan fremkomme med det, idet de mange ting undersøgelser og analyser og ud fra de resultater efter EU-forhandlingerne, og såfremt vi ikke venter på dem og fremkommer med denne redegørelse til efteråret, så kan vi regne med, at vi i løbet af debatten, så vil man så også komme med yderligere ændringer, hvorfor det er vigtigt, at de store spørgsmål som også kommer til at have indflydelse, dem bliver vi nødt til at vente på, selvom mange mennesker måske er ved at være trætte af at vente, men vi anser det for at være vigtigt at vi gør det fra Landsstyrets side.
Og det som forslagsstilleren var inde på, at man lade som om, at man har overskud i Landskassen, men jeg mener, at Landskassen skal vi styre og det er også vigtigt, at man også har et overskud, og vi ved at de år, vi går i møde, der kommer vi også til at have store samfundsudgifter, dem skal vi også være forberedte på. En helt anden ting ville være, at når man skal give et tilskud til eller en bevilling til, og når vi så kan se, at det igen vil give tilbage til samfundet, så vil det være en god investering.
Men vi skal heller ikke glemme, at for nogle år siden, da Landskassen også fik et stort underskud, så havde det også en negativ indflydelse ikke bare på Hjemmestyret men også for samfundet, hvor man også fik smerten at føle, og det skal vi undlade at komme ind på, hvorfor vi også må føre en forsigtig forvaltning eller en omhyggelig forvaltning af midlerne, således at vi til stadighed også budgettere med overskud, og ikke mindst, at vi også nedsætter driftsudgifterne blandt andet ved at man også kommer væk fra dobbeltadministrationen ved den offentlige administration. Og vi har allerede sagt, at vi foretager nogle undersøgelser herom, således at det også kan resultere i, at man nedbringer samfundets driftsudgifter.
Men som før nævnt, så glæder Landsstyret til, at når vi har taget stilling til de store spørgsmål som vi skal tage stilling til, at det så også har været debatteret i samfundet, at vi så kan tage endelig stilling til det.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste der får ordet er Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Først med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, som Jørgen Wæver Johansen også har foreslået og det er jeg også meget glad for og det er også helt på sin plads, at man diskuterer det. Og jeg skal nævne, at jeg støtter dig og jeg vil også altid støtte dig. Det skal du være sikker på.
Og med hensyn til Landsstyrets besvarelse, dem tager jeg til efterretning, selvom jeg er lidt skuffet over det, idet det primært siger, at der ikke er nogle initiativer i gang. Vi har en selvstyrekommission, der snart kommer med en betænkning. EU er man ved at forhandle og Landsstyrets og statsministeren er ved at nedsætte et udvalg. Lad os vente og vente.
Jeg synes, det er lidt skuffende, men landet her, det er jeg glad for at leve i og jeg vil altid leve heroppe, men når jeg rejser kortvarigt her fra mit land og ser til andre lande, så kan jeg se, hvor hurtigt de udvikler sig. Alene, når vi kommer til Danmark, så kan vi godt sige, så kører vi nærmest 200 kilometers fart. Og det samme er tilfældet i Island.
Her i Grønland, der spadserer vi med en stok. Og det bør ikke være sådan. Det bør gå hurtigere og vi må også have større planer. Vi er alle sammen i dag det mål, at vi opnår et større selvstyre. Og det skal også være tilfældet. Og vi ved også, at vi har begrænset brændstof til det. Vi må også alle sammen sikre, at vi udnytter det, vi har. Vi må sige til os selv, hvor er det bedst, at udvikle. Hvor opnår man de bedste resulter. Fordi vi kan jo ikke udvikle hele Grønland på samme måde overalt. Det har vi ikke råd til.
Når vi siger det, så er det lige frem, at lyve for os selv. Fiskeri, turisme, råstoffer og andre ting, som hvor får vi mest udbytte af dem? Og såfremt det skal være tilfældet, hvor er det så udviklingen skal pågå. Det bør være sådan, at hvad der går godt, så må vi animere dem til, at køre endnu bedre ved at støtte dem. Ikke ved at sige, at den og den er for hurtig. Så må vedkommende have et godt overhovedet, således at det ikke går så hurtigt.
Det vil være en fejl. Vi må også – vi kan også se, at folk bør være mere mobile og vi erkendte også her forleden dag under vores debat, at ældre bliver flere og flere. Og vi må afsætte flere og flere midler til dem. Og derfor såfremt vi skal forvalte og prioritere økonomien, det kan vi ikke komme uden om. Vi bliver nødt til at sammenlægge kommunerne. Det har vi diskuteret i mange år, uden at gøre noget. Det må vi komme væk fra.
Ensprissystemet, det må vi se nærmere på. Vi må se på vores styrke, fordi der er regioner, som gerne vil køre hurtigt, dem må vi ikke holde tilbage. Vi må sige til dem: Værsgo’ og så ved vi, at når I gør det, så vil I få en hurtigere udvikling end andre. Og der er en, der også rigtigt sagde, at vi også må se på samfundets ønsker.
Men skal vi opfylde det hele, så har vi ikke råd til det. Og det er politikernes primære opgave er at prioritere. Det, vi har råd til får vi råd til, men det er nødvendigt, at vi prioriterer. Politikerens opgave er, at afstikke nye spor og det er en politikers største opgave.
Vi er ved at blive lidt forvænte til, som om, at vi er bange for hinanden. Det må vi væk fra.
Vi er alle sammen bange for hinanden, når vi ikke kommer over det, så kan vi ikke gå videre. Derfor synes jeg også, at opgaven her er meget interessant. Og vi skal nok samarbejde om det i fremtiden. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Og efter ham er det Landsstyreformanden. Men først Anthon Frederiksen. Værsgo’.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, i mit indlæg og uden at gentage mine ordførerindlæg, men så er jeg også glad for, at man også har lagt mærke til mine indlæg af nogle af ordførerne.
Jeg mener, at det er vigtigt i denne debat, som man også glemmer og det er, at et af de store kommissioner endnu ikke har fremsat noget overfor Landstinget, nemlig Retsvæsenskommissionen. Det vil nemlig også være meget afgørende omkring, hvordan vores samfundsstruktur bliver i fremtiden.
I dag har vi fået hjemmestyre, men der er også stadig nogle ansvarsområder, som bliver stadig drevet af den danske stat, og at man så ikke nævner disse områder. Det vil jeg lige erindre om. Det må jo også spille med i den vurdering, der skal ske og det koster også nogle penge og driften af disse ansvarsområder. Det koster også noget.
Derfor med hensyn til forskellige vigtige ting, som også skal med i vurderingen. Det, jeg mener, at vi har en forpligtelse til at medtage alle disse ting. Og derfor med hensyn til bygderne, som vi har diskuteret og debatteret i masser af år, hvor man blandt andet kom ind på mobilitet, dem begyndte man at diskutere og at man også kan flytte andre folk, hvor man betaler for dem. Selvfølgelig når der er tale om alvorlige arbejder, og at man så vidt muligt ikke blot flytter nogen, blot for at flytte nogen. Det vil vi følge med fra Kandidatforbundets side.
Men jeg finder – jeg mener, at det vigtigste i den forbindelse er, at hvis man skal flytte folk fra sted til sted, så må man også have en større debat omkring hvilke konsekvenser, det vil have. Som et eksempel blev det nævnt, at byer, hvor der findes fabrikker og hvor der findes fiskere, som mangler arbejdskraft i sommerperioden. Vi kan tage Ilulissat som et godt eksempel.
I sommerperioden, når fabrikken kører på fuldt drøn, så plejer man at mangle medarbejdere, men i vinterperioden, når fabrikken ikke længere kører på fuldt drøn, så er der også omkring 3-400 flere arbejdsledige. Vi kan måske som et eksempel nævne, at fordi der var nogen mangel på arbejdskraft i sommerperioden, så tog vi to familier fra Østkysten og heldigvis til Ilulissat og de kom så på arbejde. Og da de havde arbejdet der og når så fabrikken lukker i vinterperioden, hvad skal vi så gøre ved dem? Hvor skal vi beskæftige dem. Skal vi blot smide dem over til de 3-400 arbejdsledige og så sørge for deres omkostninger.
Jeg mener, at sådanne nogle muligheder og rettigheder, det må også betragtes og ikke mindst de konsekvenser, det vil have både for samfundet og enkeltpersoner. Det bør nøje vurderes. Og bør nøje overvejes.
Og med hensyn til bygderne, så vil man også sige, at da denne bygd ikke er rentabel, at vi ikke kan yde tilskud til driften, og at nogle af produktionsstederne bliver jo så blot lukket, fordi man kan ikke have en rentabel produktion på det sted. Og det er så et oplagt eksempel, som for eksempel i Qeqertaq, hvor man i en snart 10-årig periode, så har man fået lukket produktionsstederne fra de offentlige. Efter at den så har ligget stille i en periode, så ud fra bygdebeboernes selv havde viljen og så overtog produktionen, så viste de, at det kan drives rentabelt.
Her er det så helt afgørende spørgsmål, hvilke og hvor store muligheder man har med hensyn til at kunne drive erhverv og ikke mindst, at man i forbindelse med reformen af ESU, så må man nøje vurdere driften, således at man ikke kan komme uden om, at man har en fornuftig, fordi vi har regnet med fra Kandidatforbundet, at vi hertil vores forårssamling vil den med hensyn til i ESU-lovgivning, så har man vurderet, at den vil så blive fremlagt her til forårssamlingen, men det blev ikke gjort.
Jeg mener også, at man fra kommunernes og andre erhvervsudøvere, dem er man ved at være trætte af at vente på den vurdering, der skal ske af lovgivningen. Og derfor med hensyn til de forskellige grunde, som er meget afgørende for samfundets drift, det er der masser af, som ellers kan debatteres.
Fordi man kan jo ikke bare køre på fuldt drøn hele tiden og så bare glemme alt. Man bør også se på og kigge på hvilke forskellige man skal lade følge med. Derfor når vi så tager et skridt frem, så må vi også vide til hvilken grund, vi skal tage det næste skridt til. Og vi ved, at det kommer lidt tættere på, når vi så gør sådan noget.
Og derfor med hensyn til udvikling af samfundet, så sagde jeg også i mit indlæg, at når man debatterer vigtige ting i samfundet, at man gennemfører større samfundshøringer. Jeg mangler lidt, at der ikke kom en besvarelse på det. Jeg mener, at det er sundt, at så længe vi snakker om demokrati, at man også lader samfundet debattere nogle vigtige samfundsbeslutninger. Og det kan man ikke komme uden om.
Og med hensyn til næste dagsordenspunkt, så mener jeg, at vores debat her, den har sammenhæng med de kommende dagsordensdebat og man snakker om, at de 4 vækstbyer, dem skal man udvikle og udbygge i stort omfang, men man glemmer, at for eksempel at Nuuk, hvordan den er placeret i dag og hvor mange, der mangler bolig. Vi følger vist nok med alle sammen, der er mangel på byggegrunde, og at der ikke sker en centralisering af hjemmestyre-drevne virksomheder til et sted, men at man også kan få dem flyttet til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke findes boligmangel. Hvorfor kan man ikke udnytte de allerede eksisterende, fordi jeg mener, at i stedet for at lave helt nyt, så mener jeg, at man også bør overveje brugen af det allerede eksisterende i forbindelse med strukturpolitisk handlingsplan.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ja, denne spændende debat og så med hensyn til de skridt, der skal tages i fremtiden, det har det indhold, den kan vurderes meget forskelligt af samfundet og vi skal også huske på, at den strukturpolitiske handlingsplan, så har den været udarbejdet ved brug af mindre end et halvt og på baggrund deraf, med hensyn til det, som samfundet kan være med i arbejdet, det har man berørt hårdt.
Der har været gennemført store politiske tvistigheder, at med hensyn til de fire kommuner skal udbygges og på baggrund af det, at de skal kunne udvikles, så er det mindre svage kommuner, og som føler sig mindre, de er begyndt at føle sig som nogle anderledes. Og det er på baggrund af de mindre kommuner, gennemfører møder for at kunne rede sig i forbindelse med at have en sammenligning.
Og de større kommuner afholder så møder hvert enkelt. Derfor har man også berørt de områder, hvor man ellers skulle have haft et samarbejde. Fordi man gennemfører magtkamp, fordi det burde ellers være sådan, at vi havde lavet en ordentlig og fælles ordning, så ville man ikke have gennemført disse forhold. Vi skal ikke gentage fejltagelser. Og vi finder det meget vigtigt fra Landsstyret, at man medtager samfundet i udformningen af strukturpolitikerne.
Og jeg er fuldstændig enig med Kuupik Kleists indlæg her, at vi selv bør være med til at udforme vores strukturpolitik. Vi har allerede dokumentationer for, at vi ikke har lært af vores fejltagelser og at vi så blot viderefører driften.
At vi bruger – man bruger erfarne konsulenter til samfundsstrukturen. Lad os blot tage et eksempel. Det er produktionssteder på bygderne, som man fik som gave fra KGH og som Landskassen betalte for udbygning, og da man så vil afskille produktionsstederne, så betalte Landskassen 125.000 kroner for at købe dem tilbage. Selvom de blev afgivet gratis fra samfundets side.
Og på baggrund deraf, så har man fået meget vanskelige produktionsforhold i bygderne og man gennemførte så stort omfang tilskudsgivning. Med hensyn til sidste år, så har man ydet 65 millioner kroner. Ud over det tilskud til bygderne og da NUKA A/S skal reddes, så ydede vi 40 millioner kroner oveni disse og derud over, så har vi også givet 269 millioner kroner til en 5-årig kapacitetstilpasningsordning til Royal Greenland, fordi man sagde, at man ved at bruge disse midler så skal man finde nogen steder, hvor det skal være rentabelt at have denne produktionsdrift.
Men i løbet af denne periode, så gav også en ekstra 200 millioner kroner, fordi de ikke kunne blive rentabelt, fordi den vil gå i betalingsstandsning, hvis man ikke havde sådan nogle drift. Det er så på baggrund af eksperternes rådgivning, at vi så spænder ben for os i vores udvikling. Og det kan vi ikke skjule. Og derud over et koordineret drift, også fordi det bliver også drøftet meget i bygderne. Det er vareforsyning til bygderne, som vi har givet 58 millioner kroner til og 58 millioner kroner til serviceaftale til Pilersuisoq og 65 millioner kroner til NUKAs service og derudover så er der 161 millioner kroner, som man giver ud til ustruktureret drift og hvis man havde lavet noget koordineret drift, så kan man eventuelt spare flere millioner kroner.
Og på baggrund deraf, så har Landsstyret i fred og ro, hvor man også havde en planlægning sammen med borgerne, det er den vision vi har, selvom det blev sagt, at Landsstyret ikke gør noget og at Landsstyret ikke har nogle initiativer. Jeg mener, at sådanne nogle udmeldinger bør stoppes og så være med til et mere opbakning af samfundssamarbejde, fordi Landsstyret har til mål, at man så vidt muligt skal have bedst muligt rentabelt drift og at man så vidt muligt får nedbragt tilskuddene til absolut minimum. Og det er så det formål, vi har.
Og med hensyn til trafikken, så har vi omkring 110 millioner kroner i årligt tilskud til dem, der vil rejse. Dem, der vil rejse, de har ikke råd. Og trafikken sørges for i de største af det offentlige. Der er ikke nogen mulighed for en privat rejse, fordi priserne er så høje, selvom man oveni disse yder flere et hundrede kroners tilskud.
Da man ville omstrukturere Royal Greenland, så havde vi omkring 350 millioner kroners underskud. Det husker vi nok alle sammen. Det er så eksperternes rådgivning, endnu engang, som vi fulgte.
I forbindelse med KNI’s omstrukturering og da vi havde 400 millioner kroners tab på den, det husker vi. Ja, der er ellers masser af ting, som vi kan nævne og her med hensyn til INI A/S’s service, den vil ændre i løbet af meget kort tid, for dengang så blev det ellers sagt flere gange, at denne skal løses i samarbejde med kommunerne. Og gå væk fra administration i masser af tid, men det havde man ikke noget imod og så fordi man helst vil have, at administrationen skal være mere omkostningstung. Det er vist det, man har haft formålet med.
Med hensyn til sammenlægning af kommunerne, så har jeg allerede sagt, at der er ved at ske større stridigheder blandt de store og mindre kommuner, så lykkedes ikke sammenlægningerne, selvom hvis der havde været gennemført gode dialoger og debatter, så vil det måske have lykkes. Så håber jeg så, at man nu i tæt samarbejde med KANUKOKA, kommunernes sammenslutning, at vi kan kunne fremsætte nogle løsningsmodeller, fordi vi må stoppe al snak om drift, fordi Landsstyret selvfølgelig har til formål, at man opretter et samfund, som kan stå på egne ben, og at man kan have en rentabel drift, det kan man ikke komme uden om.
Men vi må også huske, at vi ikke skal ofre nogen, også fordi det er medborgere i Grønland, som også står for samfundet. Vi må også huske på dette forhold. Fordi der er allerede dokumentation for, at de kommuner, som har stor drift, og at ud fra hjemmestyrets selskaber har flyttet til disse kommuner, at de så er blevet reddet, at de har medført et stort økonomi indtægt og stor beskæftigelse. Det må man huske på. At hvis og såfremt man har givet samtlige kommuner lige vilkår, så vil nogle kommuner måske have en bedre end det er tilfældet i dag.
Jeg mener, at man en af de kommende ændringer i strukturpolitikken, at vi må have en fælles og samlet debat. Selvfølgelig kan vi ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at skændes, men vi skal også huske på, at det er samfundet under et og det er den drift, vi skal have her i landet. Og det kan man ikke komme uden om. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Ja, strukturpolitisk handlingsplan, som blev udarbejdet i 2000, det er den der er grundlaget for den drift, vi kører nu. Og som ført nævnt, så er det selvfølgelig med hensyn til samfundsstrukturen og den – af den ændring til stadighed sker, så er det nødvendigt, at de til stadighed tilpasses og det anser Landsstyret også for at være vigtigt, men som også før nævnt, så er det også vigtigt, at hvad der angår debatter forud for omstruktureringen, det er den debat, Landsstyret gerne vil vente på, før vi fremkommer en ændret handlingsplan.
Her er det vigtigt, at strukturpolitiske handlingsplaner bliver diskuteret her i Landstinget og når man så er kommet til enighed her i Tinget, så vil det så fra den ene dag til den anden, eller at man så ændrer om på dem i løbet af få år. Men inden for selve handlingsplanen så er der enkelte punkter, dem kan man blive nødsaget til at ændre på grund af omstændighederne, det kan man godt være sikker på.
Og derfor har vi så fra Landsstyrets side og de opgaver, vi er i gang med, og som vi før har været inde på, så har Landsstyret også udarbejdet en tilpasning med hensyn til el, vand og fjernvarmepriser og så en omlægning af det. Og så tilskud fra Hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelser. Disse opgaver pågår og man skal også være sikker på, at vi er meget omhyggelige med de opgaver, der er, ligesom alle de andre berørte områder også vil blive berørt.
Og uanset om man er træt af at vente, så synes jeg, at såfremt vi skal gøre det omhyggeligt, så kan vi heller ikke komme uden om det. At vi skal finde nye spor. Det efterlyser man og det er det, vi er i gang med. Det er jeg overbevidst om. Og de store debatter, dem nærmer vi os og de kan også få en indflydelse på, at sporene ændres. At de spor vi skal følge bliver ændret radikalt. Men det skal vi nok sørge for i Landsstyret og vi glæder os til at videreføre arbejdet.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får ordet er Jens Napaattooq, Siumut. Du har to minutter.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Ole Dorph kom ind på, at når han kommer til andre lande, så kører de med 200 kilometer i timen, mens vi bevæger os med en stok. Lad ham sige det på den måde, men siden Hans Egede kom til landet, så er det gået 284 år og siden Grønland ikke længere var en koloni, så er der kun gået 50 år. Og fra Hjemmestyrets indførelse, så er der gået 24 år.
Og det vil sige, at historisk er det så fra et fangersamfund til et arbejdersamfund. Det er vi gået videre til og det er jo ganske få år og derfor har vi udviklet os uden stok, når resten af samfundene har kørt med 200 kilometer i timen, så har vi måske kørt med 400 kilometer.
Og med hensyn til de ting, vi har nået og dem, vi har tabt, dem har vi også diskuteret meget kraftigt her. Og med hensyn til de kurser, man har, så har man også været inde på mobilitetsfremmende ydelser, og såfremt man skal sige, at man blot går med stok, så kan man også tænke på mobiliteten der. Man kommer også ind på de store byer og vækstcentrene og en af de ting, vi også bør snakke om er manglende byggepladser i Nuuk. Og man har store omkostninger ved at byggemodne. Da Ilulissat og Sisimiut og andre byer fra ikke islægsområderne, dem må vi også tænke på, især med hensyn til vandforsyning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Og taletiden er desværre ikke længere. Og vi diskuterer er ikke et beslutningsforslag, men er en forespørgselsdebat. Den næste, der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, Ole Dorph. 200 kilometer i timen. Det er ikke noget nyt for mig, hvorfor jeg har fået lyst til at få ordet. Men det er ærgerligt, at Landsstyret ikke har taget en klar stilling til nærværende forespørgselsdebat. Fordi som forslagsstilleren har været inde på det, så har vi ikke bevæget os meget frem, og da Atassut ikke har sagt noget nærmere om det, dem vil jeg ikke kommentere.
Men til Siumuts ordfører, så har vi i mange år set på de 4 vækstcentre, men at man så skal tage stilling til hele Grønland. Og det er os, især Siumut har været tilbageholdende med at tage en stilling til det, og det er ved at være på tide, fordi i andre byer også ellers gerne vil deltage, men vi får en masse problemer, især gennem Finansloven, fordi man til stadighed prioriterer de 4 vækstbyer, selvom man ikke politisk har klart har taget hensyn til det eller stillingtagen til det.
Og der er en anden ting, jeg gerne vil kommentere, idet jeg har bemærket, at Landsstyret i deres forelæggelse også ser frem til Selvstyrekommissionens betænkning og også hele tiden lader sig bremse af den. Og jeg skal nævne, at den grundlæggende betænkning, så stod det klart og de ting, som den har påpeget, så er der alligevel en masse afdækningsopgaver, der skal foretages.
Og det er også grundlaget, at når vi tænker på omsætningen her i Grønland, der er det som om, at man tilbageholder nogle oplysninger til det, hvorfor den indstilling, der fremkommer i overmorgen, den indeholder til stadighed en masse afdækningsarbejde, men jeg håber til trods herfor så vil jeg ind på den nærmeste fremtid, altså Landsstyret, fremkomme eller komme med et fingerpeg om hvad for et kurs, man gerne vil gå.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Tak. Det er en ting, jeg gerne vil kommentere. AT man ikke blot skal flytte folk, blot for at flytte dem. Selvfølgelig skal man ikke flytte folk, bare for at flytte dem. Og vi behøver ikke engang at spilde tid på det, at folk, der gerne vil flytte på frivilligt basis, de bør have mulighed for det.
I dag er det sådan, at folk, som er ansat hos det offentlige og som også flytter på deres arbejdsgivers regning. Vi ved, at der desværre er mange folk, både i bygderne og i byerne, som er arbejdsløse en stor del af året. De prøver på at opretholde livet efter bedste evne. Vil det så ikke være bedst, såfremt de flyttede til andre byer, som har bedre muligheder, således at de i længere perioder af året, måske op til 8 måneder selv kan forsørge deres familie gennem arbejde, så kan man så bo resten af tiden til yderligere dygtiggørelse ved afholdelse af kurser m.m.
Og man plejer at sige, at disse fire byer, det er som om, at det er en forbrydelse og vi må huske på, at i de 4 byer, der bor halvdelen af Grønlands befolkning og det er ikke nogen forbrydelse at bo der.
Og det er folkene flytter hen, fordi folk tiltrækkes de steder, hvor der er andre steder, og derfor må vi også støtte de mennesker, som flytter fordi de gerne vil bedre forhold. Man kan også sige som et eksempel, at folk tager til Hotel Godthåb om aftenen, fordi man gerne vil møde andre mennesker.
Og vi kan også se på, hvordan udviklingen foregår i Island og Færøerne. I Reykjavik bor halvdelen af Islands befolkning og i Færøernes Thorshavn, der er der 18.000 mennesker og derfor skal man ikke undre sig over, at folk flytter til de steder, hvor der er andre mennesker. Det er fordi folk flytter efter de muligheder, der er. Det bliver vi nødt til at støtte, i stedet for at modarbejde det.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får ordet og som den sidste er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Jeg har nogle forespørgsler både til vores Landsstyre, til Siumut og sidst ikke mindst til Atassut.
Lad os tage det sidste først. Det er hurtigst overstået. Jeg har læst Jeres indlæg igennem. Jeg har forgæves søgt efter visioner. Det eneste jeg gør er, at I beskriver, hvad der står i Landsstyrets svarnotat. Det er simpelthen for visionsløst. ….af Landsstyret….det er hvad det er.
Vi kunne godt fra Demokraternes side og det samlede samfunds side ønske Atassut, at melde klart ud, hvad deres egne visioner var, ikke bare gentage hvad Landsstyret siger. Det kan de selv gøre, men komme med på deres parties vegne, Jeres visioner. Det ville være glædeligt. I skal komme med Jeres bud på nogle tiltag til, hvordan vi får en strukturpolitiske handlingsplan i gang. Og så nogle eventuelle tidsplaner.
Til Landsstyret. Vi har tidligere stillet spørgsmål til Jer skriftligt, så I har haft god tid til at svare på dem. Så derfor vil jeg gerne tillade mig igen i dag at efterlyse svarene på dem. Vi ønsker svar på nogle meget nemme spørgsmål. Hvad er Jeres konkrete planer? Hvad kommer de konkrete planer til at koste? Og når man har lagt nogle planer, så har man også nogle deadlines, nogle datoer for, hvornår det omgivende samfund kan måle om I har gjort Jeres arbejde godt nok. Det mangler vi fortsat.
Med andre ord, så vil vi gerne have Jeres visioner, konkret. Det vi har hørt i dag og det vi har hørt siden vi så Jeres berømte koalitionsaftale, der har I konstant danset om den varme grød.
Det I skal gøre som landsstyre, det er I skal tage de tabu-emner op, som er her i det her samfund. Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man følger den strukturpolitiske handlingsplan, så vil den ramme dele af befolkningen forskelligt . Det er meget nemt at regne ud.
Det I skal fortælle, det er hvordan vil disse mennesker kunne mærke forskellen i deres dagligdag. Hvem vil det gavne og hvem vil være nødt til at lægge deres nuværende livsstil om. Og til dem, der skal lægge deres livsstil om, hvad har I så af tilbud til de sidstnævnte. Hvordan vil I gøre overgangen blidere. Det kunne vi godt have tænkt os, at landsstyret svarede på.
Så har vi nogle spørgsmål til Siumut og Siumuts ordfører, nu er han jo godt nok gået, men jeg håber, at han kan høre den, derfra hvor han sidder. I skriver og jeg citerer fra deres ordførerindlæg, at de vil undersøge de forhold, som virker begrænsende for udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
I spørgsmålet til partiet Siumut er så, om de er villige til at følge de anbefalinger, de får udstukket, for de vil helt sikkert stride imod det valgproblem, de havde da de gik til valg. Siumut skriver desuden og jeg citerer:
”I og med vi bliver mere fremtidssynet, bliver det også mere og mere vanskeligt helt eksakt at sige, hvad og hvilke tiltag vi skal tage. Jeg mener, at det burde være omvendt. Fordi hvis nu man bliver mere og mere fremtidssynet, så burde det da være nemmere og nemmere og sige hvad man skal gøre og hvornår.
De pejlemærker, man skal have i sådan her debat og i sådan her plan og for fremtiden. I skriver og jeg citerer igen:
”På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fremsat igennem den strukturpolitiske handlingsplan. Jamen, hvis pejlemærkerne er sat, hvorfor følger I dem så ikke?
Så skriver I også. Og det er ikke fordi jeg vil læse hele jeres side op. Men jeg synes, at I skriver en masse ting, men I forklarer dem ikke. I vil have færre og mere gennemskuelige tilskud. I vil have ophævelse af ensfragtsprisen og I vil have privatisering. Det lyder meget godt, men hvornår ser vi noget til noget af det? Når man fjerner ensfragsprisen, så vil det være dyrere for nogen at bo nogle steder og billigere for andre, at bo andre steder.
Hvad vil I gøre for dem for dem, hvem dagligdagen bliver dyrere? Mange af handlingsplanerne er nu realiseret, skriver I så. Så vil vi godt have et bud hvilke der I snakker om. Det synes jeg ikke er så tydeligt.
Og ganske kort til sidst og det er et direkte spørgsmål til Hans Enoksen. Hans Enoksen søger samarbejde. Det vil vi meget gerne, men for at kunne samarbejde, så skal I give os et udspil i form af nogle meget klare udmeldinger. Og det har vi savnet. Og til de spørgsmål, der er stillet til Siumut, der er begge fløje i partiet naturligvis velkomment til at komme med deres egne svar. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men kun 2 minutter til rådighed.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, med hensyn til befolkningens mobilitet, det har vi ikke nogen hindringer for fra Kandidatforbundet. Hvis flytningerne sker ude fra frivillighed.
Og jeg mener, at vort land ikke kan sammenlignes med Færøerne og Island i den forbindelse. Derfor med hensyn til mobilitet, at den kan sammenlignes med fredag aftens gåtur til Hotel Godthåb, det kan overhovedet ikke bruges som et eksempel. Og at samfundet bliver benævnt som et samfund, der går med stok. Det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt. Der er mange, som er private næringsdrivende, som kører ordentligt uden at halte. Det må man huske på og det bør også roses, at de bliver benævnt, derfor kan man ikke acceptere, at samfundet bliver benævnt, som noget, der halter og har stok på.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Med hensyn til Demokraterne og de spørgsmål, som Palle Christiansen stillede om, hvilke med hensyn til Landsstyrets visioner, så skal vi udtale, at vi gennem Finanslovsforslaget så mener jeg, at Landsstyret, hvor der skal ske en politisk udvikling og hvilke tiltag, der skal gøres. Det har vi gjort noget ved i forbindelse med Finanslovsforslaget.
Og jeg regner også med, at vi med Jeres deltagelse i Finansudvalget, at I kender meget nøje til dette arbejde og i den forbindelse, så skal jeg blot udtale, at Landsstyret finder det meget vigtigt, at Landstinget også deltager i debatten.
Vi sagde ikke, at samfundsstrukturen vil blive ændret i morgen, men at samfundsstrukturens ændringsudformning, det er og vi finder det meget vigtigt, at Landstinget også deltager, fordi det vil meget meget lettere for os i Landsstyret.
Hvis I selv udfører det. Men vi regner selvfølgelig med, at I selv vil være med til at kunne deltage i denne udformning. Og med hensyn til de visioner, der skal gælde for samfundsstrukturen, at I også vil deltage. Det er derfor, at Landstinget har nedsat en meget stor kommission, som vi også fra Landsstyret helst vil afvente, fordi vi vil gerne hære deres meninger om den kommission, vi har ladet arbejde. Og hvilke visioner, de vil pege på. De vil gerne medtage i forbindelse med vores udformning af samfundsstrukturen i fremtiden.
Og vi vil gerne have at disse medtages. Men jeg vil blot erindre om et enkelt punkt endnu engang. At den gældende strukturpolitiske handlingsplan for samfundet og det er på baggrund deraf landsstyret viderefører deres arbejde. Det har vi nævnt flere gange her fra denne talerstol. Og jeg er også vidende om og man ønsker også fra landsstyret, at man også viderefører disse kurs og det er på baggrund deraf, at vi laver vores arbejde følge disse spor, men vi er også vidende om, at det kan være nødvendigt med større radikale samfundsændringer. Men det vil tage udgangspunkt i en større samfundsdebat, hvor og hvis samfundet skal kunne føle, at de er med i denne ændring.
Det er jo ikke blot sådan, at vi fra landsstyrets side med hensyn til vores kurs og visioner, at vi lader dem træde i kraft, uden at spørge nogle andre i samfundet. Men det er meget, meget vigtigt, at man også fra samfundet med hensyn til omfattende planlægninger for samfundet, at man også tager stillingtagen til den. Og der gennemføres allerede omfattende debatter blandt pressen. Men den kommission, der har udarbejdet et stort arbejde, det er netop dette arbejde vil tage grundlag for, hvordan samfundet kan blive ændret. Det er et meget stort arbejde. Hvorfor skal vi ikke vente på den debat, I vil have omkring dette spørgsmål?
Vi fra landsstyret finder det vigtigt, at man også tager disse med i vurderingerne. Derfor med hensyn til fra Demokraterne og ikke mindst de spørgsmål, der stilles fra Atassut, hvilken visioner har I. hvorfor er det kun Landsstyrets svarnotat I læner Jer op ad. Vi kan måske sige, at Demokraterne også nu med hensyn til Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan og deres arbejde. I har fremsat nogle kommentarer i henhold til den Landsstyrets handlingsplan. Det er ikke anderledes. Derfor mener jeg, at det ellers er nødvendigt, at vi ikke blot har en tom snak, at med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, at den så bliver ændret og så ikke blot efterlyser I denne ændring, at man kan udvise samarbejdsvilje til initiativerne. Det kan vi fornemme fra Landsstyrets side.
Jeg kan fornemme, at I alle gerne vil deltage og så vise frem til de meget debatter, der skal gennemføres til efterårssamlingen, at vi så kan videreføre vores arbejde, hvor der eventuelt kan fremsættes nogle grundlag for en markant samfundsændring, og at man så kan behandle de beslutningsgrundlag, der vil være i kommissionens arbejde. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Lad debatten deltages fra samtlige i Landstinget. Så skal jeg også erindre om, at andre medlemmer, der ikke er ordførere kun har mulighed for at udtale sig to gange.
Så er det Palle Christiansen fra Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Det er lidt kommentarer til Landsstyremedlemmet for Finanser. Hun beskriver, at Finansloven skriver Landsstyrets visioner. Så forstår jeg godt, at det var en ildevarslende rød farve, hun havde. Og så ser det ikke godt ud.
Der bliver desuden henvist til Finansudvalgets arbejde, og at det skulle illustrere det samarbejde, der er i det her Landsting. Alle dem, der arbejder her og dem, der har været vidne til, hvordan det er foregået ved også, at Finansudvalget kom med en betænkning, men at landsstyret ikke var interesseret i at følge denne, selvom den var underskrevet af et samlet udvalg.
Hvis de havde fulgt betænkningen, så havde der været flertal, hvis man havde taget udvalget og oppositionen med, så havde landsstyret stået i mindretal. Så henviser Augusta Salling til kommissioner. Jeg er ikke interesseret i, jo, det er jeg selvfølgelig også, men jeg gider ikke at vente på kommissioners visioner. Vi vil have Jeres visioner. Det er Jer, der skal herop og beskrive dem og ikke andre, der skal beskrive dem for Jer.
Til sidst så søger du samarbejdsvilje. Jamen, vi har prøvet og prøvet og samarbejde i udvalget, men så længe det bare bliver trampet ned fra Landsstyret, så er det jo næsten omsonst. Hvordan definerer I så samarbejdsvilje. Som jeg har set den måde, det bliver kørt på her i salen, så er samarbejdsvilje fra Jeres side, at der bare bliver gjort, hvad I siger. Det er vi ikke interesseret i fra Demokraternes side i hvert fald. Tak skal I have.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Isak Davidsen og derefter er det Per Berthelsen. Men først Isak Davidsen.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Tak. Først så skal jeg udtale, at det ikke er en beslutningsdebat, men er en forespørgselsdebat og det er derfor, at vi deltager roligt her i behandlingen. Men vi skal også udtale, at de mange fejltagelser, der er sket i forbindelse med samfundsstrukturen, det har vi oplevet. Og jeg skal også udtale til Demokraterne, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil komme med en udmelding om lukning af bygderne. Og der er allerede opstået en meget vanskelig problem, hvor der var lukket en af byerne i Qullissat og nu er der snart gået 30 år, hvor det har givet meget dårlige erfaringer.
Hvis vi blot vil lave en samfundsstrukturændring og lukke byerne og så er der alt for mange, der vil få det dårligt. Og i denne debat og i vores deltagelse, så er det Selvstyrekommissionens arbejde, som vi også ser frem til at kunne debattere. Det vil vi gerne afvente til efterårssamlingen. Fordi til den tid, så vil der også ske en debat – beslutningsdebat. Det er derfor med hensyn til vores deltagelse i Jørgen Wæver Johansens forespørgselsdebat, at vi ikke vil have en meget stor debat, fordi vi ser hellere frem til en meget kommende stor debat i fremtiden. Og den vil vi helst afvente.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Kuupik Kleist for en kort bemærkning.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra vores side, det kan være, at man gentager det. Vi skal sige, at landsstyret har indgået en Landsstyrekoalition. Landsstyret efterlyser emner, hvor man kan have noget samarbejde om. Demokraterne kommer med en henvendelse og får at vide, på hvilke områder man gerne vil have en samarbejde, fordi de ikke ved, at i og med, at Demokraterne i forbindelse med deres udmeldinger vil gerne undgå en meningsløs debat.
Og man har fremsat et samarbejde i form af en udvalgsbetænkning og her er det meget let, at man fra landsstyrets side trygler udvalgsmedlemmerne og hvor de så vender på en tallerken. Det er derfor, at vi fra Demokraternes side for at undgå en formålsløs debat og for at undgå en formålsløs arbejde, at vi vil være tilbageholdende med at fremsætte med nogle spørgsmål, som de gerne vil have en besvarelse af.
Og på baggrund deraf, så vil Demokraterne kunne udvise deres samarbejdsvilje og gå i gang med et samarbejde. Derfor skal vi endnu engang efterlyse, hvornår får vi en besvarelse? Ja, vores ordfører sagde, vi kan jo ikke blot vente på, at alt og alle vente indtil Selvstyrekommissionen kommer med deres betænkning.
Med hensyn til Isak Davidsen, du nævnte så, at lige som Demokraterne har nævnt omkring lukning af bygderne. Det er overhovedet ikke tilfældet, men tværtimod. Det måske Demokraterne vil foreslå omkring bygderne endnu mere end jer, men først høre hvilken kurs I har.
Demokraterne har planerne om, at fremlægge noget, men da Demokraterne er meget realistiske, så er de meget vidende om, hvordan man kan misbruge oppositionen, uanset hvor gode forslagene er. Blot fordi de kommer fra Demokraternes side, at de så kan komme i mindretal. Og både fra oppositionen og fra Landsstyrekoalitionen. Det er det, vi kan se og det er derfor, at med respekt det Landsstyrekoalition, så vil vi gerne høre hvilken visioner I har.
Hvad er det, I efterlyser med hensyn til samarbejde? Så kan vi tage en vurdering, i stedet for blot at tage noget frem på bordet, som måske allerede er overvejet eller som I måske allerede har forberedt Jer til. Det er en god udnyttelse af kræfterne i et samarbejde. Det er det, vi efterlyser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Tilhørerne og dem, der er siddende her, så skal jeg erindre om, at punkt 84, at vi stadig har en debat om denne, som har denne overskrift: Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan. Og det vil jeg godt erindre lidt om.
Kuupik Kleist for en kort bemærkning.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først så vil jeg rette en tak til Landsstyreformanden, at han kom med en støtte omkring mine bemærkninger om, hvor ansvaret er, fordi det er meget vigtigt i forbindelse med udmelding af visioner, hvem der har ansvaret. Dem skal man heller ikke glemme.
Jeg skal endnu engang dokumentere, at Inuit Ataqatigiit har viljen til at samarbejde, uanset om vi er et mindretal eller opposition, fordi vi vil gerne have indflydelse i form af samarbejde.
Og så med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, uanset om vi ikke er med i handlingsplanen, så har vi viljen til samarbejde. Men så vil jeg blot minde om, at være tilpasselig, at Ole Dorph gerne vil bruge 200 kilometer og Jens Napaattooq vil bruge 400 kilometer i timen. Men man skal vist være påpasselig med at haste så meget, at man gør noget uden for – eller over evne. Og debatten viser, at hvor vigtigt det er også internt blandt partierne, at have en debat om, hvilken visioner man har.
Og efterfølgende med hensyn til de enkelte partier, så må de have en debat internt, så skal vi nok fortsætte i debatten her.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Forslagsstilleren Jørgen Wæver Johansen sagde som sin afsluttende bemærkning, at man efterfølgende skal forespørge Landsstyret om, at fremlægge en revideret udgave af den strukturpolitiske handlingsplan til behandling på Landstingets efterårssamling 2003, men vi skal også huske på, at man allerede er begyndt med store arbejdsopgaver og såfremt vi pålægger Landsstyret, så siger Palle Christiansen også og stoler så meget på Landsstyret, at det er dem, der skal udstikke det hele.
Men vi ved, at kommunerne og Hjemmestyret, der er man ved at udbygge samarbejdet. Landsstyret skal nok passe deres opgave. Landstinget skal nok lave deres lovgivning, men vi skal heller ikke kommunerne, fordi de også får stor indflydelse, fordi de også skal diskutere inden for deres egne rammer.
Vi skal ikke ovenfra pådutte dem noget og pålægge dem opgaver fra landsstyrets side om, hvordan den nye samfundsstruktur skal se ud. Vi skal alle sammen deltage i det hele. Vi ved, hvor ansvaret ligger. Ansvaret ligger hos Landstinget og når vi så har de rette redskaber, så skal vi nok træffe beslutningerne derefter. AT man så prøver på, at sige det ovenfra og siger, at man ikke har visioner, fordi uanset om ansvaret ligger hos lovgiverne, så må debatten først pågå hos Landstinget.
Og vi kan jo ikke gøre alting færdigt i løbet af så kort tid. Det må I også kunne se. Og vi har jo også medmennesker, som også gerne vil høres. Og de bør høres. Derfor synes jeg heller ikke, at det er på sin plads, at man fordrejer debatten her. Vi må give samfundet en chance for også at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Ole Dorph for en kort bemærkning.
Ole Dorph, Siumut.
Der er mennesker, som ikke vil forstå noget og ikke kan. Og uanset om man snakker ind i øret på dem, så kan man ikke få folk til at forstå, når de ikke vil forstå.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Til Per Berthelsens bemærkninger med hensyn til de spørgsmål. Dem får I i morgen. Og det lover jeg jer, selvom du ellers har sagt, at du gerne vil vente til du fylder 54 år, men du får din besvarelse i morgen.
Og med hensyn til, at de enkelte Landstingsmedlemmer bliver påduttet tanker fra Landsstyrets side og det aldrig sket fra min side og jeg regner heller ikke med, at de andre landsstyremedlemmer gør det på samme måde. Det er udvalget selv, der skal varetage deres opgaver, men såfremt de så har nogle problemer og også lige vender tilbage til deres Landsstyremedlemmer.
Men det er slet ikke landsstyrets hensigt, at pådutte udvalgene, og såfremt det sker, så må Formandskabet overtage opgaven. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Det er først til Demokraterne i forbindelse med udvalgsarbejdet og deres kommentarer eller bemærkninger og dem vil jeg lige kommentere.
Fordi jeg er vidende om, at punkt 31 og 32, det er det, man vedrører og hvis de vil komme med en redegørelse, som udvalgsmedlemmer, så vil jeg henvise til, at det ansvar vi har, dem har vi allerede redegjort for og at man i udvalget med hensyn til det arbejde, vi har udført og da det blev besvaret og kommet med et forslag til fra Landsstyret, så har vi prøvet på at indgå et kompromis og det er på baggrund deraf, at vi har haft en afstemning her i salen.
Men hvis man skal have en debat omkring problemet, at de også læser referaterne og de bemærkninger. Og her under læsning af referatet i punkt 31, så vil vi også konstatere, hvad I selv har gjort.
Jeg mener, at dette problem på sådan en måde ikke skal gentages i de kommende 4 år, fordi jeg mener, at den redegørelse, der har været, det er allerede blevet redegjort for. Men det eneste man mangler er, at Demokraterne selv har forståelse for deres egne handlinger. Og i den forbindelse fra centralt hold kom ind på debatten, at man kom ind på det centrale, så kom man også ind på, at vækstbyerne, at man også skal være gavnlig for nabobyerne.
Jeg mener, at man på et tidligere tidspunkt ellers kunne have konstateret, at i forbindelse med oprettelse af sådanne nogle vækstbyer. Det er noget, man har efterlignet fra andre lande. Og grunden til, at der er nogle veje mellem byerne internt og på baggrund af transporten mellem de enkelte byer, at der sker en udvikling ud fra vækstbyen. Og det er med, at man prøver på, har prøvet på at opnå tilsvarende, så vil der ske det modsatte. Og det er så nabobyerne, der vil gå ind ad. Og det er ellers det, man ellers skal udvikle i forbindelse med oprettelse af disse vækstbyer.
Man regner med, at man vil bruge samtlige muligheder, så udvikler man samfundet og uanset om hvilken parti, man er, så er det jo det sted, hvor vi ikke kan komme uden om. Og med hensyn til debatten omkring bygderne. Hvorfor er det kun bygderne, det skal vedrøre. Fordi man bør have ens overvejelser med hensyn til om det er en bygd eller by. Og derfor med hensyn til den videre udvikling af landet, at man får den opdelt til regionvis, og at udviklingen sker derfra. Og det formål, der er, det vil jeg helst have, i stedet debatter omkring lukning af bygderne.
Fordi udviklingen i regionerne, det er på baggrund af disse forhold, så må udviklingen først ske på baggrund deraf og udviklingen vil så vise, hvilke regioner, der vil blive udviklet hurtigere eller om der skal være ens udvikling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg håber på, at man ikke vender tilbage til udvalgsarbejderne. Den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Hvor mange minutter? Jeg vil blot udtale, at der er begrænset taletid og i den debat, at med hensyn til Jensine Berthelsens sagde vil jeg blot udtale, at vi ikke fremkommer med noget, blot for at gøre noget kedeligt.
Men vi er meget kede af den besvarelse, vi fik. Det er ikke glædeligt. Det er heller ikke glædeligt, at man blot får et spørgsmål, når man stiller et spørgsmål. Selvom det burde ellers have været brugt den 6. maj og såfremt vi skal kunne modtage besvarelserne, så vil jeg glæde mig til det, selvom vi ikke har nogen gavn af dem, fordi debatterne allerede vil være færdige.
Men vi er overbevidst, at pressen med interesse vil kunne udnytte dem. Med hensyn til Kalistat Lund, så skal jeg blot udtale, at jeg regner med, at det er punkt 31 og 32, det er de, der er blevet behandlet i Boligudvalget. Og her vendte Demokraterne deres mening på baggrund af der er fremkommet med nogle korrekte oplysninger i utide. Og det så ikke harmonerer med de beslutninger, der er blevet taget tidligere. Der har vi været nødt til at ændre vores mening.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ja, debatten fortsætter. Og vores ordfører har ikke længere kan ikke længere komme op på talerstolen. Men jeg synes, at debatten har gået godt. Der er mange gode meningstilkendegivelser ud fra Jørgen Wæver Johansens forslag. Jeg har lyttet til dem og på vegne af Inuit Ataqatigiit, så har jeg også set en masse ting, vi kan diskutere ud fra. Men der er ingen grund til – kære Landstingsmedlemmer, at enkelte kommer her på talerstolen og blander sig og kommer med en debat, uden at deltaget forud. Især ærede Landstingsmedlem – jeg hørte det blot som en meningstilkendegivelse, som siger, at man ikke vil acceptere andres mening og man ikke selv har forståelse for, hvordan man debatterer.
Vi bliver nødt til at lytte til modpartens tilkendegivelse, fordi det må være os, der er højborgen for demokratiet. Og derfor er jeg også tilfreds med Oles bemærkninger. Jeg synes, at de ikke er velovervejet. Når debatten går, sådan som den skal, så må vi også prøve på at respektere, at de forskellige meningstilkendegivelser, afhængig af, hvor man står henne. Og ikke råbe ad andre og kritisere dem fordi de har en anden mening. Vi må have en dialog og det er netop det, der er grundlaget for demokratiet.
Og det er – jeg håber, at vi så vil lære, at føre en god dialog.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det, - vi skal snart have en afslutning på debatten. Og så er det forslagsstilleren for en kort bemærkning.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
En god debat, som jeg synes har været spændende. Og der vil jeg gerne sige tak for som forslagsstiller.
Jeg synes, der er flere ting, vi alle er enige om. Blandt andet at såfremt grønlænderen arbejder, så kan grønlænderne opnå selvbestemmelse. Og det er det, vi gerne vil bruge vores kræfter til, uanset om det er svære beslutninger, vi skal tage, fordi vi ved, at det ikke kun er de morsomme ting, vi skal beslutning om.
Det er – vi er enige om, at vi skal have en strukturpolitisk handlingsplan og derfor må vi så også se på den i den nærmeste fremtid. Mobilitetsfremmende ydelser og andre ting, om vi skal have en landevej fra Sisimiut til Kangerlussuaq eller om det er vigtigere end landingsbanen i Paamiut. Det er mange af disse ting, vi skal have prioriteret.
Til Palle Christiansen har jeg en besvarelse, da han har stillet et spørgsmål. Siumuts grundlæggende politik og forslaget om regionsvise udvikling, som er et debatomlæg og Siumuts politiske planlægning og valgkampen fra 1999, det står alle sammen på grønlandsk og dansk og det står meget klart, hvad Siumut mener.
Og det, vi plejer at love, kan vi bevise, at vi realiserer. Og læs vores valgkamp og vores grundlag herfor i 1999 om, hvad det er for nogle ting, der er blevet realiseret. Og her vil du så se, at ud af de 79, så er det 76, som allerede er realiseret. Og tak for din interesse.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Tak. Når jeg har været nødt til at sige det så stærkt og hvor det har grundlag i, at Demokraterne siger, at vi ikke har en politik. Vi respekterer, fordi vi har allerede i gang med en masse opgaver, som også har noget med strukturpolitikken at gøre. Og derfor er det slet ikke på sin plads at vi begynder at snakke om den, når samfundet ikke har haft mulighed for at debattere det.
Men det er i alle sammens interesse, at vi har denne strukturpolitiske handlingsplan, men at vi ud fra en forespørgselsdebat skal tage nogle færdige tilkendegivelser. Det er ikke på sin plads. Det var derfor, jeg kom med disse bemærkninger til Demokraterne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af dette punkt, nemlig forslag til forespørgselsdebat om den strukturpolitiske handlingsplan og Landsstyrets indstilling af det kan foreligge en handlingsplan i 2004.
Og i forbindelse med den debat om selvstyrekommissionens betænkning. Det vil så blive inddraget i den videre debat.
Og den næste vi skal drøfte er den sidste dagsordenspunkt, som er:
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl.??
Punkt 111
Forslag til forespørgselsdebat om fordele ved at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.
(Anthon Frederiksen)
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Den har vistnok været fejltrykt. Den vil jeg lige rette. At der sker en overflytning. Det er selvfølgelig meningen, at man kan flytte virksomheder til de mindre byer. De virksomheder, der er baggrund for mit forslag er, at man ved at flytte nogle virksomheder vil gavne de mindre byer, eksempelvis Qasigiannguit, Paamiut m.v., der gennem de senere år har haft faldende befolkningstal og har haft økonomiske problemer. På denne måde vil man kunne afhjælpe deres erhverv. Og her snakker jeg om Hjemmestyrets virksomheder. Fordi man på den måde også vil kunne afhjælpe boligmanglen her i storbyen, for vi er jo også vidende om, at man fattes byggegrunde her i storbyen.
Vi snakker jo alle sammen om, at udviklingen skal foregå ved fordeling af byrderne. Derfor er man heller ikke blind for, at de mindre byer i forbindelse med udviklingen føler sig forfordelt, når der bevilges midler til anlæg og renovering.
Ved at flytte virksomhederne kan der ske udnyttelse af de huse og boligblokke, der blot henstår, og dermed ydes hjælp til de mindre byer i solidaritetens ånd.
vi kunne nævne en masse andre ting, der kunne være til gavn og jeg er ikke tvivl om, at de andre Lndstingsmedlemmer vil fremkomme med gode initiativmuligheder under denne debat.
Med disse bemærkninger ønsker jeg en god debat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Anthon Frederiksen ønsker at modvirke et faldende befolkningstal i visse byer ved at flytte selskaber og deres ansatte fra Nuuk. Det er Landsstyrets generelle holdning,at hjemmestyrets selskaber skal placeres i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det.
I forbindelse med dannelsen af aktieselskaberne i 1990´erne var det naturligt, at placere de fleste af selskabernes hovedkontorer her i Nuuk. Selskabernes placering har været drøftet med mellemrum siden dengang.
I denne forbindelse vil jeg nævne Tele Greenland, som et eksempel på et selskab der – selvom de har hovedkontor i Nuuk, har fået udført væsentlige funktioner i andre byer. TELE/POST Greenland har således placeret opgaver i Qasigiannguit og Tasiilaq.
Man kunne også nævne KNI Pilersuisoq Energidivision, der som bekendt har hovedlager i Kangerluarsoruseq i Nuuk Kommune, men hvor hovedkontoret er placeret i Maniitsoq, Resten af KNI Pilersuisoq har hovedkontor i Sisimiut, men har også en vigtig afdeling i Aasiaat.
Royal Greenland har som led i sine effektiviseringer reduceret sin administration betydeligt. Dette er primært gået ud over hovedkontoret i Nuuk, hvor der nu er så få ansatte at de må udleje det meste af deres hovedbygning til andre virksomheder.
Hver især har selskaberne deres grunde til den nuværende placering. Det vil føre for vidt at komme ind på hvert enkelt selskabs særlige begrundelser. Der kan aldrig komme noget godt ud af, at flytte et selskabs hovedkontor forinden at have ført en tæt dialog selskabets ledelse om de positive og negative konsekvenser herved.
Om boligproblemet har Anthon Frederiksen ret i, at det er meget ærgerligt, at måtte konstatere at nogle byer har overskud af boliger, mens andre lider alvorligt af boligmangel.
For så vidt angår boligmanglen - ikke blot i Nuuk, men også i andre byer, der rummer hjemmestyreejede selskaber, har Landsstyret siden 2000 haft den klare holdning, at selskaberne skal overtage pligten til at forsyne sine ansatte med boliger i det omfang, det er nødvendigt, og selskaberne er begyndt at gøre således.
Allerede i dag betaler selskaberne for deres adgang til offentlige personaleboliger. For yderligere at motivere selskaberne til at bygge boliger, og dermed afgive offentlige boliger til borgere på boligventelisten, foreslår Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003, at selskabernes betaling til Landskassen for adgang til offentlige boliger skal stige, og at denne stigning skal være størst i Nuuk. Det er endvidere blevet meddelt selskaberne, at de senest i 2010 skal være helt ude af den offentlige boligmasse.
Afslutningsvis vil jeg udtale, at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne. Vækst skabes gennem udvikling af et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv og der er også potentiale for erhvervsudvikling i de små kommuner.
Fordelingen af de offentlige anlægs- og renoveringsmidler sker gennem Landstingets prioritering på finansloven. En solidarisk fordeling af skatteindtægterne sikres gennem bloktilskuddet til kommunerne og gennem den kommunale skatteudligningsordning. Jeg mener derfor ikke, man kan tale om at nogen kommuner bliver forfordelt.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten her i Landstinget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Vi fra Siumut glæder os til debatten om Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat om, at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer. I da er nogen af hjemmestyredrevne virksomheder spredt ud på kysten og derfor stilelr vi i Siumut tilfredse med Landsstyrets svarnotat.
Da vi i Siumut lægger vægt på det, skal vi understrege, at udviklingen af erhvervene skal ske i hele Grønland og dette har vi tydeligt flere gange fremsat som budskab under finansforslagsdebatten. Det er vores opfattelse, at vi ved flytning af administrationerne til mindre byer ikke kan løse deres problemer.
Men vi har i Siumut drøftet lignende problemstillinger og som følge heraf har vi overfor landsstyret et budskab om for alvor at fremme erhvervene. Vi har troen på, at der ved at fremme erhvervene i de mindre byer, kan man overkomme problemerne. Fra Siumut skal vi endnu engang opfordre til en regional fordeling af erhvervene, således de ansvarlige i regionerne, uden en central indblanding, i samarbejde med kommunerne kan planlægge fremme af erhvervene.
I alle samfund tilskyndes man af erhvervslivets gode vilkår for familier og derfor er det meget vigtigt, at Siumuts mål med erhvervsfremme tages alvorligt. Det er Siumuts fortsatte mål med trygge vilkår for familier i samfundet og ønsker i større omfang at deltage i dette arbejde.
Endvidere ønsker vi at understrege, at vi fra Siumut overfor Landsstyret har fremkommet med en opfordring og mener, at man ikke kan komme uden om, at der skal afsættes midler til, at ufaglærte og andre kan flytte fra sted til sted, da det ikke kun skal være således, at uddannede alene skal kunne flytte på arbejdsgivernes regning.
Det skal her bemærkes, at der ikke alene tænkes på flytning til de større byer, men der tænkes også på flytninger til mindre byer eller til bygder med arbejde og bolig. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Den i vore øjne interessante forespørgselsdebat, som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen rejser her er ikke ubekendt for Inuit Ataqatigiit, da vi i de seneste år i takt med, at boligproblemerne i Nuuk er vokset, har fremsat lignende forslag med de samme intentioner, som forslagsstilleren her er inde på.
Det er jo ingen hemmelighed, at Nuuk siden Hjemmestyrets indførelse for snart 24 år siden på snart sagt alle områder er blevet et metropol, hvor centraliseringen er størst og hvor virksomheder og arbejdspladser er koncentrerede.
Nuuk er således nu blevet hjemstedet for landets lovgivende forsamling og den udøvende magt, hvor statens tidligere ansvars- og myndighedsområder også er flyttet hen i takt med overførslerne og hvor disse arbejdspladser nu også har hjemme.
Til eksempel har således følgende forvaltningsenheder og virksomheder hjemme i Nuuk:
Hjemmestyrets centraladministration, bispeembedet, Grønlands landsret, Dronning Ingrids landshospital, Landsbiblioteket, landsmuseet med dets arkiv, naturinstituttet, kulturhuset Katuaq, forskellige hjemmestyreejede aktieselskaber, så som: Royal Arctic Line A/S, Royal Arctic bygdeservice A/S, Arctic Umiaq Line A/S, Turismeselskabet Greenland Tourism A/S og mange andre for blot at nævne nogle få af disse vigtige arbejdspladser for det grønlandske samfund.
Nuuk er samtidig en stor og central uddannelsesby med undervisningsinstitutionerne Ilisimatusarfik, Lærerseminariet, handelsskolen, center for sundhedsuddannelserne samt andre uddannelsesinstitutioner, som hvert eneste år søges af unge uddannelsessøgende.
På trafik og forsyningsområdet, handel, nyhedsformidlingen og på Telekommunikationsområdet er nu ligeledes er centrum, hvor byen med andre ord så at sige er landets centrale informations- og videnscentrum.
Nuuk er sagt med andre ord derfor blevet en kolossal vækst hvad investeringer angår og hvor befolkningen er flyttet hen og koncentreret. Nuuk tæller i dag mere med sine ca. 15.000 indbyggere således også cirka en fjerdedel af hele landets samlede befolkning.
Med alle disse arbejdspladser med mange høje indkomstgrupper ansat, er der ikke noget at sige til, at Nuuk har et stort skattegrundlag og det hører derfor også til sjældenhederne, at vi sidst hørte noget om, at Nuuk havde ondt i kommunekassen.
Men det er almen viden, at Nuuk har kolossale boligproblemer og det er børnelærdom, at en boligsøgende i dag har udsigt til 13 års venteliste, før end der kan skaffes en bolig til vedkommende, selvom at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger, under gårsdagens debat under dagsordenspunkt 31 prøvede at bilde folk ind, at der faktisk står mange tomme boliger i Nuuk.
Det er ganske enkelt usandt og der er derfor alt mulig grund til at rette kritik imod landsstyremedlemmet for denne påstand.
Inuit Ataqatigiit udtalte blandt andet, som meget vigtigt, i forbindelse med herunder dagsordenspunkt 84, at processen mod selvstændighed kun kan gå via en demokratisering og via en større grad af solidaritet i samfundet.
Alligevel oplever flertallet, at magten bliver stedse mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere. Centralisering og centralstyring, som Inuit Ataqatigiit er helt bevidste om, var også på dagsordenen i 1994 i forbindelse med omstruktureringen af det daværende KNI.
Allerede dengang fremsatte vi derfor forslag i Landstinget om decentralisering af nogle af Hjemmestyrets forvaltningsenheder og arbejdspladser og fik Tingets opbakning. Derved blev det muligt, at udflytte blandt andet pædagoguddannelsen til Ilulissat, KNI’s hovedkontor udflyttede til Maniitsoq og Sisimiut samtidig med, at andre KNI’s daværende afdelinger udflyttedes først til Ilulissat og til Qasigiannguit.
Dengang blev det også erkendt, at A/S Boligselskabet INI’s hovedkontorer ikke nødvendigvis burde have hjemsted i Nuuk. Et andet initiativ, som Inuit Ataqatigiit især har været optaget af de seneste år er, at der nu arbejdes for at der åbnes en handicapinstitution for udviklingshæmmede i Paamiut. Arbejdet er i gang, men disse initiativer fortæller noget om, at de forskellige arbejdspladser og institutioner ikke nødvendigvis bør have hjemme i Nuuk, og at vi derfor fortsat bør følge dette spor.
Set i det lys, at forslagsstillerens forespørgselsdebat ikke bare er interessant. Den indeholder også gode elementer, som man med fordel kan drage nytte af med henblik på konkrete skridt i de kommende år.
Svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Finanser, er derfor både skuffende og mangelfuld, da der her udelukkende fokuseres på de hjemmestyre-ejede aktieselskaber, som om, der ikke eksisterer andre arbejdspladser og virksomheder i hjemmestyre-regi.
Naturligvis bør vi bestræbe os på, at placere hjemmestyrets selskaber i de byer, hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det. Det bestrider vi ikke, men der er dog få tilfælde for, at det godt kan lade sig gøre også uden for Nuuk. Og som nævnt, så driver og ejer Hjemmestyret ikke kun disse selskaber alene.
Der er andre muligheder, som man med fordel vil kunne decentralisere. Det er jo en kendt sag, at det offentliges muligheder og Landstingets råderum ligger i økonomiske tilskud og centralisering eller decentralisering af forvaltningen.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal bruge alle forhåndenværende midler og i første omgang muligheden for yderligere decentralisering for blandt andet derigennem at gøre det muligt for de svage og befolkningsfattige kommuner, at få sig et bedre skattegrundlag med henblik på, at disse kan skabe en erhvervsudvikling.
Vi er derfor ikke enige med Landsstyremedlemmet, når denne i sit svarnotat afslutningsvis udtaler, at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne og når denne også mener, at nogle kommuner ikke bliver forfordelt på grund af den i dag eksisterende skatteudligningsordning.
Vi har derfor fortsat – vi skal derfor fortsat se på og være opmærksom på de små kommuners særlige problemer. Spørgsmålet handler her om politisk vilje og vi er derfor nu blevet beriget med, at dette ….Landsstyret ikke og man savner fuldstændig nogle visioner fra den kant.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele, at vi i princippet bakker op om forslagsstillerens intentioner med sin forespørgselsdebat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Til Anthon Frederiksens, Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat har Atassut følgende bemærkninger.
Anthon Frederiksen ønsker gennem sit forslag, at der bliver etableret modforanstaltninger mod tilflytningen til Nuuk med dens virksomheder fra byer med faldende indbyggertal.
At man siden etableringen af aktieselskaberne i 1990-erne har placeret hovedsæderne her i Nuuk, betragter Atassut som en klog disposition. Vi kan således konstatere, at placeringen i årenes løb har været debatteret, og at placeringerne den dag i dag bliver genvurderet af Landsstyret.
Atassut kan konstatere, at selskaberne i dag har underafdelinger i forskellige byer langs kysten. Det drejer sig primært om følgende: Tele Greenland, Tele/Post Greenland, KNI Pilersuisoq og Royal Greenland.
Atassut vil give Anthon Frederiksen ret i, når han siger, at der i nogle byer er mærkbar boligmangel, og at der også andre steder er overskud af boliger.
Vi skal udtale, at Landsstyret med udgangspunkt i boligmanglen siden 2000 har krævet, at selskaberne selv skal dække behovet for personaleboliger.
Atassut mener, at det er rigtigt som Landsstyremedlemmet for Finanser har udtrykt, at man ikke kan etablere udvikling alene ved at ændre selskabernes hjemsteder. Udvikling kan kun animeres ved etablering af erhverv, og vi skal ved nærværende udtale, at der også er mulighed for etablering af erhverv i mindre kommuner og byer.
Med disse bemærkninger kommenterer vi Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat og skal samtidig udtale, at vi tager Landsstyrets svar til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
På baggrund af de geografiske forhold i Grønland mener vi fra Demokraterne, at grundlaget for, at der kan skabes vækst i samfundet skal være koncentreret om færre og økonomisk bæredygtige vækstbyer.
Jeg vil lige citere fra den strukturpolitiske handlingsplan, hvis jeg kan få godkendelse fra formanden. Citat starter:
”Det lille hjemmemarked har indflydelse på flere forhold. For det første betyder det, at en virksomhed kun har begrænsede muligheder for at udvokse sig stor og opnå de store driftfordele samt den konkurrencedygtighed, som dette indebærer.
For det andet indebærer det et højt prisniveau og dermed et højt omkostningsniveau for virksomheder i Grønland, såvel inden for erhvervslivet som inden for den offentlige forsyningsvirksomhed. ” Citat slut.
Der er mange, der gør det betænkeligt, at skulle tvinge selskaber ud på kysten. Grønland har på nuværende tidspunkt allerede svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Ville problemet ikke blot vokse, hvis man voksede til mindre byer, hvor udbuddet på faciliteter er færre. Ville personalet i virksomhederne flytte fra familie og venner for at følge med selskabet. Og endelig hvad ville det ikke koste, alene det, at flytte selskaberne.
Ved at flytte selskaber til de mindre byer vil man som allerede påpeget haft svært ved at fastholde kvalificeret arbejdskraft, den knowhow, som det medarbejderne besidder vil fosse ud af landet. Hvad skal vi så gøre, skal vi så starte helt fra bunden af igen?
Er det ikke selvstændighed i Grønland, vi skal stile hen imod? Fra Demokraterne ser vi som konsekvens af, at tvinge selskaberne ud på kysten er en hurtig vej til et samfund i ruin. Ja, men kan jo flere ved med at belyse konsekvenserne af forespørgeren mener, at det vil afhjælpe boligmanglen her i storbyen er vi fra Demokraterne ikke enig i.
Ved en henvendelse til selskaberne vil man nemlig hurtigt finde ud af, at størstedelen af dem allerede har etableret egne personalebygninger og stadigvæk bygger nogle personalebygninger. Derfor er vi fra Demokraterne positivt indstillet på, at Landsstyret i deres svarnotat har meddelt, at selskaberne senest i 2010 helt skal være ude af den offentlige boligmasse.
Til sidst vil jeg give forespørgeren Anthon Frederiksen et velment råd. Ret henvendelse til de relevante instanser for at forhøre dig om de konsekvenser, der kan ligge i emnet før en fremlæggelse forelægges. Det vil spare tid og holde debatten på reelt-betonet grundlag.
Med disse kommentarer fra Demokraterne ønsker vi alle jer en god debat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Ja tak. Til Landsstyrets svarnotat og besvarelserne fra partierne, dem vil jeg sige tak til.
Fordi at de er med interesse for denne forespørgselsdebat har udtalt sig. Og selvfølgelig med hensyn til de, der har udtalt sig. Det vil jeg ikke undlade at kommentere.
Først så vil jeg som Inuit Ataqatigiit udtale, at jeg lige som Inuit Ataqatigiit ikke er helt tilfreds med Landsstyremedlemmets besvarelse, idet man her udelukkende fokuserer på de hjemmestyreejede selskaber og som altså er her i Nuuk storby. Og hvis mit forslag er blevet forstået ordentligt og hvis man har haft kendskab til de reelle forhold og ikke mindst fra Demokraternes side, så kan man konstatere, at det Demokraterne ikke har forstået de reelle forhold her i forespørgselsdebatten, fordi de mener, at mit forslag blot vil få nogle problemer til at dale.
Fordi de reelle forhold er, Demokrater, at Nuuk i dag er den by, hvor der er størst boligmangel i Grønland og ikke forunderligt nok og de reelle forhold, at med hensyn til anlæg af byggeri her i Nuuk og hvis man ser på Nuuks planer, så har man allerede mangel på byggegrunde.
Og så snakker man også om, at man kan lave nogle anlæg nord for Nuuk eller at man kan gennemføre byggeri syd for Nuuk by. Hvis mit forslag kunne realiseres, så kan man overveje og se, at en del af de mange hjemmestyreejede selskaber i Nuuk, at man ved at flytte dem, så kan man få formindsket boligmanglen og at man derved kan opnå dette ved at gøre som foreslået.
Og som Inuit Ataqatigiit nævnte, at magten og ansvaret og fordeling af ansvarsområderne, så kan man også afhjælpe andre byer og at man opnå dette hvem der som helst der kan se dette, kan ikke blot se disse overhørigt og vil også kunne høre det. Demokraterne sagde i deres indlæg, at hvis man vil have sådan en arbejdskraft, så vil der opstå forskellige personalemæssige problemer. Og det må man også fokusere på.
Lad os se på TELE/POST Greenland og andre virksomheder, som er blevet flyttet i de senere år om samfundet har nogle problemer med hensyn til, at disse har personalemangel. Har man nogen dokumentation herfor? Fordi jeg er vidende om, at da man startede debatten omkring udflytning, så debatterede man meget det problem, der kan opstå, men alene i meget kort tid, hvor vi fulgte med i salen, så kan vi konstatere, at det har været et problem i opstarten.
Men i løbet af tiden, så overvandt man dette problem, også fordi hvem som helst man vil oprette som noget nyt. Det kan man ikke altid starte helt problemfrit. Og dette kan vi konstatere, hvis man har fulgt med i samfundet og ikke mindst fra Demokraternes side. Og jeg er ikke forundret over, at da Demokraterne er nye, at de så har overset noget, først forskellige forhold og det kan man ikke sige imod. Og jeg vil heller ikke kritisere Demokraterne, hvis de ikke har fulgt med i forholdene.
Eller hvis de på vidensområdet halter med hensyn til de oplysninger, man kan få fra samfundets side. Det er ikke noget mærkeligt. Og derfor bliver jeg blot skuffet her, at en by, som allerede har et stort problem, at mit initiativ med at afhjælpe nogle af problemerne, at Demokraterne har udtalt sig, at være totalt imod og det er det, jeg har lagt mærke til.
Derudover så er Siumuts og Atassuts ordførerindlæg, så må jeg udtale, at de tager udgangspunkt i, især i landsstyremedlemmets svarnotat. Og det er den baggrund, de har.
Fordi Siumut sagde blandt andet, at det er Siumuts fortsatte formål, at trygge vilkår for familier i samfundet.
Ja, det bør det også være tilfældet og det er også et meget vigtigt formål i samfundet, at man har et trygt samfund og en tryg familie, så må vi arbejde aktivt for at overvinde boligmanglen, ikke blot koncentrere befolkningen og derfor med hensyn til at løse boligproblemerne og de skridt, man kan tage for at overvinde og at man skal kunne følge med og arbejde med dem.
Jeg mener, at det er meget vigtigt og derfor med hensyn til Siumuts besvarelse på dette område, det skuffer mig lidt, selvom mit initiativ bliver eller mit forslag bliver benævnt som noget, der ikke kan løse problemer. Jeg mener ikke, at det er korrekt.
Fordi byen Nuuk og hvis og såfremt der stadig bliver en tilflytterby og det er jo heller ikke noget tvang. Og vi ved, at hvem som helst kan flytte og vi er også vidende om, at landskassen ikke har råd til at bygge boliger til samtlige, der har mangel på boliger her i Nuuk.
Og vi snakker jo her i salen, at vi må opnå, at man skal kunne udnytte de allerede eksisterende. Hvordan kan vi udnytte de allerede eksisterende? Hvis vi bygger boligblokke i mindre byer og gennemfører politisk fraflytning, det ved man jo også alt om, at det er sådan, at når en del af virksomhederne lukker, så ønsker folk at flytte til et sted, hvor der er noget arbejde.
Men jeg har nævnt Paamiut og Qasigiannguit som et eksempel, fordi det er meget udtalt der, at hvilke erhvervsmuligheder, der findes i disse byer, især i de seneste år, hvor man på baggrund af beslutninger i erhvervspolitikken, så har man lavet nogle nedskæringer i disse nævnte byer. Og dette medførte, at borgerne i de nævnte byer har været nødsaget til at flytte til andre steder.
Derfor med hensyn til, at det er meget kedeligt at bruge ordet: tvang. Men det er inden for Landstingets og Landsstyrets ressortområder, at man forvalter selskaberne og styrer dem, så mener jeg ellers, at det er en oplagt mulighed, at med hensyn til at overvinde den store boligmangel her i Nuuk, at man nøje ser på hvilke muligheder, der findes i Grønland, og at man tager en debat på baggrund deraf.
Jeg er overhovedet ikke enig med Demokraternes indlæg og siger, at jeg overhovedet ikke har forhørt om forholdene og fremsætter mit forslag og da taletiden er afsluttet, så holder jeg bare og tier stille.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Ja, jeg kan forstå desværre, at vi har skuffet Anthon Frederiksen, men du vil have lidt større forståelse for vores bemærkninger, hvor vi brugte vores sødeste medlem, uden at have noget i bagtankerne.
Men jeg skal prøve på at forklare det. Vi tænker ikke kun på Nuuk her. Men se Grønland bredt. Men de ting, som andre lande også har været igennem, det er det, vi har prøvet på at sælge vores tanker med. Skal jeg sige det kort, så sagde en af retorikerne, at vi ikke bliver rigere ved at flytte rundt på fattigdommen.
Årsagen til, at vi afsluttede det på den måde er, når vi gennemtænker det og har forståelse på de faktiske forhold, så hænger det ikke sammen, at man vil gøre det på den måde. For det første, jeg tænker slet ikke kun på Nuuk. Men jeg tænker på vækstbyerne. Når vi flytter en virksomhed, så skal vi så fra være en del boliger, der bliver løsgjort. Hvem skal så bosætte sig der?
Og hvad hvilken beskæftigelse skal de så have, fordi vi har flyttet arbejdspladserne. Det er den, der bider sig selv i halen, som vi har taget udgangspunkt i, hvor jeg blot vil sige, at man ikke skal blive fornærmet over, fordi vi fremlagde det med gode tanker og så fordi problemet bider sig selv i halen.
Og derfor Demokraterne ikke har kendskab til de faktiske forhold, det har ikke noget på sig, men det har blot udgangspunkt i forskellige erfaringer, vi har indhøstet. Men ser vi bredt på Grønland, så er Grønland ikke meget anderledes end andre lande, hvorfor vi kan lære af de andre landes erfaringer.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, der får ordet.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger, Siumut.
Tak. Med hensyn til debatten under forrige punkt, det har en del berøringsflader og det er heller ikke underligt, at de lige som hænger sammen.
Det er et meget spændende ting, når vi snakker om strukturpolitik og det ved enhver politiker. Også fordi det politiske arbejde har store udgangspunkt i strukturpolitikken. Landsstyremedlemmet for Finanser og hendes besvarelse og som en tilføjelse her, så skal jeg lige præcisere, at forslagsstilleren også fokuserer meget på boligproblematikken. Og det kan man slet ikke komme uden om, hvorfor det er på sin plads, at jeg også lige medtager det, som flere partier også var inde på det.
Og forslagsstilleren kom også selv ind på det. Jeg vil gerne lige starte med at præcisere med hensyn til boligproblematikken, som man før kom ind på, idet det ikke kun findes i de større byer. Efter Grønlands Statistiks sidste oplysninger, så har man også vurderet det og det største behov ligger hos yderdistrikterne. Det kan man undre sig over, selvom man på den anden side også nævner de store byer, hvor man har de største boligproblemer.
Men de største behov i forhold til befolkningsstørrelserne ligger hos yderdistrikterne i Qaanaaq, i Upernavik, Ammassalik/Tasiilaq og de tilhørende bygder. Og disse oplysninger er korrekte. Og det er som Grønlands Statistik har redegjort for, ud fra de allersidste oplysninger. Derefter så kommer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, hvor der er størst boligmangel.
Og derfor er det også betænkeligt, når man får sådanne nogle helt klare oplysninger om, hvilke mål vi skal sætte os med hensyn til boligopførelser fordi man nogle gange kommer til at fordreje debatten der.
Ved den indledende debat, så kom man også ind på Qasigiannguit og Paamiut. Vi ved alle sammen, at disse to er blevet fraflyttet af deres befolkning, især i forbindelse med stagnationen af fiskerierhvervet.
Og det er for de reje- og torskefiskeriet har været nedadgående. Men det er ikke sådan, at de til stadighed bliver affolket. Affolkningen er stagneret. Den er fuldstændig stagneret i Qasigiannguit, heldigvis og mens Paamiut efterhånden, der er befolkningstallet efterhånden ved at være stigende igen. Og det viser blot, at efterhånden som erhvervene ændrer sig og hvor fiskerimulighederne ændrer sig og hvor man også får indtjeningsmuligheder, så følger befolkningen med.
Og derfor når vi ser på samfundet som helhed, så har forslagsstilleren også selvfølgelig ret i, er det vores formål en bedre udnyttelse af vores boligmasse, så må vi også tænke på erhvervene som helhed. Og jeg synes også, at den strukturpolitiske handlingsplan, som vi også snakket om, det hang nøje sammen med nærværende punkt, hvorfor jeg ikke nærmere vil komme ind på det. Men jeg skal blot præcisere, at vi selvfølgelig i Landsstyret med hensyn til planlægning af boligbyggeri, så ser vi selvfølgelig på de steder, hvor der er størst behov, således vi også på den måde også tænker på sundhedspolitik og socialpolitikken, der bruger vi en masse midler og det kan så på den måde også formindsket.
Og det, som forslagsstilleren også kom ind på – en bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse og det har en stor berøringsflade dertil, som Landsstyret slet ikke siger noget imod og det har vi også før været inde på, at vi skal arbejde for en bedre udnyttelse af boligmassen, fordi vi kan jo ikke lade tomme huse forfalde. Når de alligevel har så stor en værdi og vi har allerede gjort rede for her i salen, at vi skal have en bedre udnyttelse af en masse tomme huse rundt omkring på kysten.
Det vil sige, at i vores politik, så er det også et spørgsmål om, hvordan strukturen ser ud, såfremt vi skal opnå den bedste udnyttelse. Og i yderdistrikterne og i mellemstørrelse-byerne, så er der mange boligstøttehuse, som blot står tomme og derudover, så er der sågar i de større byer, når man så fraflytter sin bolig, så er man alt for langsommelig, når man skal renovere og det betyder så, at lejlighederne eller husene står tomme i lang tid. Og det er også et problem.
For eksempel i Nuuk, som Inuit Ataqatigiit også har påpeget, nemlig såfremt vi skal arbejde for en bedre udnyttelse af boligmassen, så må vi også arbejde for, at boligerne ikke står tomme i alt for lang tid.
Inuit Ataqatigiits ordfører og uanset om hvor meget han stritter imod, så ved alle og enhver, at der også i Nuuk, så er der en masse boliger, som står tomme. Og jeg synes også, at man påpeger nogle ting, blot for at påpege noget. Det oplever vi endnu engang. Mens man peger på de faktiske forhold, så prøver man på at lægge skylden på enkelte mennesker.
Vi prøver på at arbejde for, at en bedre udnyttelse og vi vil også prøve på, at bane vejen for det. Jeg vil heller ikke undlade også at komme ind på, hvor forslagsstillerens formål med sit forslag er. AT man eventuelt kan flytte nogle af selskaberne til nogle byer, som har mulighed for at drive disse og det siger Landsstyret heller ikke imod.
Men Landsstyremedlemmet for Finanser nævner nogle helt konkrete ting og jeg synes heller ikke, at man ikke kan sige noget imod, at når et selskab siger, at de gerne vil drive selskabet fra et andet sted. Såfremt selskaberne stiler efter det, så vil Landsstyret heller ikke sætte nogen begrænsninger herfor.
Og der er ingen, der prøver på at fastholde nogen i Nuuk, blot for at fastholde dem her. Og gennem kommunernes egen medvirken, ved for eksempel at lette det for selskaberne, boliger, børneinstitutioner og andre forhold, så kan de også ud fra deres egne initiativer, opfordre til, at selskaberne flytter til dem. Og det er heller ikke noget fremmed, som vi har oplevet det i flere kommuner.
Derfor er disse muligheder, det er noget vi ikke kan komme udenom, det skal vi til stadighed også vurdere, om vi kan udnytte.
Set under et så er de boligmæssige muligheder både med hensyn til lovgivningen og finansieringsmuligheder, så er der ikke nogen der binder nogen fast til enkelte byer eller om hvor de kan udnyttes i andre byer. Og det skal jeg lige præciserer. Og der er ingen der politisk prøver på at trække nogen i den ene eller den anden retning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg ved ikke hvorfra jeg skal starte, men det kan være bedst, at jeg starter med det sidste ordfører.
Man kan ikke skjule det, at man her i Nuuk har et meget stort boligproblem. Det ville være meget forunderligt hvis landsstyremedlemmet for boliger har overset dette. Her med hensyn til A/S INI filialkontor og når man så retter henvendelse dertil og ønsker at vil have en bolig, så får man denne meddelelse, at først når der er gået 13 år og vente og så få en bolig bagefter. Og når man ser på den bolig også undersøger de tomme boliger der findes i byen, så er der meget få, der står tomme. Derfor er der overhovedet ikke korrekt det der blev nævnt. Og det vi står fast ved, det har vi sagt fra Inuit Ataqatigiit, det er ikke korrekt at der står mange lejligheder eller boliger tomme her i Nuuk. Det er overhovedet ikke sandt. Og derfor må jeg returnere dette udsagn tilbage til landsstyremedlemmet.
Efter at have sagt dette, så vil jeg blot gentage, at forslagsstillerens debatoplæg, den er vi fuldstændig enig i princippet, nemlig at vi må prøve på at sprede eller lave nogen decentralisering således at de kommuner, hvor befolkningstallet er aftagende, at de også kan få større skatteindtægter. Og hvis vi kan bane vejen for at de kan få større skatteindtægter, så kan de også få bedre forhold, for at lave deres egen erhvervsudvikling.
Og derfor med hensyn til hvis vi skal lave nogen lettelser i de byer, hvor der er boligmangel, så må vi også udvikle disse muligheder. Og derfor håber vi på, at disse muligheder som også har hensigt med decentralisering som landsstyrekoalitionen også gerne vil sætte vægt og især vores nuværende landsstyreformand, i det tidligere og sidste generalforsamling i Siumut har han været på valgkamp for at have decentralisering og man var på valgkampen at Nuuk var et sted, hvor der var alt for stor centralisering og det har man også været på valgkamp i meget stort omfang lige netop på det område. Derfor er det også skuffende, at man så har muligheden så er viljen totalt væk. Og det er det som vi kan ærgre os over, men vi konstatere blot, at når der så sker sådanne så er det jo det man har sagt i valgkampen blot tomme ord.
Og derfor med hensyn til det meget store problem på boligområdet her i Nuuk, så har forslagsstilleren stillet forslag om, at man skal gøre noget, det skal vi også prøve på at medtage i vores overvejelser. Og her er det også sådan at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber, det er ikke kun dem vi skal fokusere på. Der er også mange andre virksomheder som her i Nuuk, som ikke er ordnet som aktieselskaber. Og det nævnte jeg i mit første indlæg, og dem vil jeg ikke gentage. Det er også sådanne virksomheder som man i løbet af de kommende år kan få undersøgt, og det er så det vi efterlyser. Også fordi vi er enige på det område af forslagsstilleren.
Og så efterfølgende til Demokraternes ordførerindlæg så vil jeg blot udtale, da vedkommende nævnte at man så vidt muligt hele tiden nøje skal vurdere at man forinden man lave en udflytning til kysten. Fordi Grønland har på nuværende tidspunkt allerede svært ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft og ville problemet ikke vokse hvis man flyttede til de mindre byer, hvor udbuddet på faciliteter er færre.
Og det er så de ordførerindlæg fra Demokraterne som jeg har citeret. Ja, det er allerede tilfældet især her i Nuuk, som vi allerede har sagt, så er det allerede eksisterende på baggrund af boligmanglen og den vil blive større fordi et absolut flertal her i landstinget nemlig Siumut og Atassut vil lave meget store stramninger med hensyn til anskaffelse eller brug af vakantboliger, som kan skade vores invitation af arbejdskraft udefra. Og denne stramning sker i forbindelse med ændring af boligforordningen.
Derfor er det meget lidt mærkeligt at Demokraternes ordfører ikke har husket dette, fordi Demokraterne har været medlem i dette udvalg vi har arbejdet alvorligt for dette, for det ændring af boligforordningen. Så vil vores behov for veluddannede blive skadet og det er det vi er bange for. Og derfor at det modsiger sig hinanden på det område, det er lidt vanskelligt at forstå. Og til Demokraternes leder, der skal jeg lige udtale, fordi han sagde, at denne forespørgselsdebat ligesom modsiger sig selv, og det er så det han kommenterede. Fordi han sagde, at dem der allerede har bolig og de vil så blive flyttet til kysten.
Hvem skal så sørge for at de har en beskæftigelse. Men det vi skal huske på, det er at boligmanglen her i Nuuk er så stor at man skal være på venteliste i op til 13 år, og der er mange der står på denne venteliste. Og alle dem der står på denne venteliste og måske størstedelen af dem, de har måske allerede arbejde i forvejen, de mangler blot bolig. Disse ville have mulighed for en hurtig bolig hvis nogle af virksomhederne flytter herfra Nuuk ud til kysten, således at dem der har mangel på bolig kan flytte dertil.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Det er lidt til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Her i debatten der lyder det som om, at de boliger der er på tale både i Qasigiannguit, Paamiut, Uummannaq, Upernavik og hvor der ellers skulle stå nogen tomme. De er lige til at flytte ind i. Det er de bare ikke. Mange af de boliger der er ude på kysten, de er stort set faldefærdige. Hvis de skal være beboelige, så skal der bruges mange millioner kroner på at renovere dem. Bare så man har lyst til at bo i dem.
Og det kan man se når man kigger på finansloven. Der anbefaler man, at man bruger over 200 mill. kr. om året på renovering, hvis man skal kunne følge med det forfald der er i øjeblikket. Men der bliver kun afsat ca. 60 mill. kr., så det der bliver renoveret for i øjeblikket er ikke engang nok til at kunne følge med det forfald der sker, blandt andet i de byer du omtalte man skulle flytte til.
Hvis man skal have renoveret det hele vil det på landsplan koste 2,4 milliarder kr. og så tror jeg, den gevinst er forsvundet, der kunne være ved at flytte ud på kysten. Og jeg vil fastholde, at hvis man flytter hjemmestyreejet virksomhed ud til de mindre byer, så får vi et rekrutterings-, og fastholdelsesproblem. Det vil give en mangel på uddannet personale og man kan ikke bare komme og sige, at vi har en masse uddannet personale i Grønland i forvejen. Fordi hvis vi havde det, havde vi nok ikke tilkaldt nogen for at tage de pladser der var. Det er i hvert fald spild af penge.
Hvis man så leger med på ideen og vi siger, okay, så flytter vi hjemmestyreejede virksomheder ud til de mindre byer, så bliver der behov for udvidelse af vuggestuer. Der bliver behov for udvidelse af børnehaver, man skal udvide skolerne og hvad der ellers er af kulturelle institutioner i de byer. Og der kunne du spørge de forskellige landsstyremedlemmer, at det i hvert fald ikke er gratis i det mindste billigt, det er nemlig rigtig dyrt og det er udover boligerne.
Og hvis man tænker videre med denne her ideologiske efterspørgsel, som der er blevet taget op her, hvad bliver det næste så vi skal lave i de byer? Så har de vel også krav på en lufthavn alle sammen? Så skal de også alle sammen have udvidet deres havnefaciliteter. Så har vi lige pludselig fået sat os i et land som er endnu dyrere at administrere end det gør i forvejen, og det er vel det vi alle sammen er gået i valgkamp, at det er det vi ikke vil. Så det er gået lidt den forkerte vej synes jeg nok. Så lad os til start bare til en begyndelse i det mindste lad os prøve at holde til den strukturpolitiske handlingsplan der allerede foreligger. Så kan det være, at den skal revideres. Så kan vi prøve at følge den, men lad os som start holde os til den foreligger, så tror jeg, at vi kan nå meget langt.
Og så til sidst vil jeg sige til Anthon Frederiksen, vi er blevet beskyldt for i Demokraterne at have overset noget. Det har vi ikke, vi har til gengæld indset noget og det er en vigtig pointe, det er ikke noget jeg siger for at gøre dig ked af det, for vi kan smaddergodt lide dig alle sammen Anthon. Tak skal du have.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Anthon Frederiksen, Demokraterne, forslagsstilleren og den næste bliver så Kalistat Lund, Siumut.
Anthon Frederiksen, forlslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først til landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger vil jeg rette en tak selvfølgelig også en tak til den sidste ordfører.
Landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger nævnte i sit sidste indlæg, og det han har sagt, det har jeg lagt noget vægt på, og at man fra landsstyrets side ikke har lukket af, at selskaberne kan flytte til hvilket som helst sted. Jeg mener at denne mulighed, at man ikke har lukket for denne mulighed.
Og når man ser på landsstyrekoalitionens målsætninger, så kan man også se, at der er nogen muligheder. Selvfølgelig er det på sin plads at gøre det.
I mit forslag her, så er jeg overhovedet ude efter hr. ærede landstingsmedlem Per Berthelsen eller for at fornærme Demokraterne. Det er overhovedet ikke hensigten. Og jeg regner heller ikke med, at da jeg fremsatte mit forslag, at jeg selv vil blive fornærmet. Jeg blev overhovedet ikke fornærmet. Jeg er vandt til at hvilken som helst af partierne har en mening de kan tage, det respektere jeg altid. Hvis der er nogen der har været fornærmet her, så vil jeg komme med meget stor undskyldning fordi har overhovedet ikke været min hensigt.
Men jeg vil blot udtale også til landstingsmedlem Palle Christiansen, at lejligheder og boliger i Qasigiannguit og Paamiut, at han siger, at det er i så stor forfald, at det overhovedet ikke er tilfældet. Det er således at nogle af de huse og lejligheder som står tomme, de er i meget god stand. Det er ikke alle der er forfaldne, og hvis der skal ske en renovering, så vil det så være afhængig af hvor meget det ville koste. Men jeg regner ikke med, at det ville være dyrere end at man udbygger med en ny bydel. Det er derfor jeg fremsætter mit forslag, fordi jeg forestiller mig, at det skal være en lettelse for samfundet.
Og Demokraternes betænkeligheder ved at kunne fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft, det er jeg lidt betænkelig ved fordi i vores debat i forgårs omkring velkvalificeret grønlandsk arbejdskraft, så sagde landsstyreformanden her fra denne talerstol, at her i Grønlands Hjemmestyres administrationsbygning, så er der omkring 125 veluddannet tilkaldt arbejdskraft. Og beklageligvis så er der omkring ca. 20 i Grønland opvoksede. Og sådan er de reelle forhold. Det samme gør sig gældende også i byer og bygder.
Derfor mener jeg, at vi ikke har grund til at være bange for hvis man laver sådan flytning af de virksomheder/aktieselskaber som Grønlands Hjemmestyre allerede ejer, at de så har været flyttet. Og selvom de ikke er i Nuuk, så er vi jo vidende om, at de ikke har nogen problemer i deres drift. Og derfor med hensyn til snakken om at samtlige byer skal have lufthavn, det er blot taget ud fra den blå luft. Og her i mit forslag så kom jeg overhovedet ikke ind på og nævnte overhovedet ikke at de mindre byer der skal anlægges lufthavne, det har jeg overhovedet ikke nævnt. Jeg mener, at jeg kan udtale dette med et smil på munden.
Det er lidt svært at forstå Demokraternes stillingtagen. Men da denne sag jo ikke er et beslutningsforslag, og det er blot for at høre hvad landstingets meninger, og det er en efterlysning af hvad landstingets og landsstyrets meninger er. Og jeg respektere jeres meninger, så vil jeg tage imod jeres bemærkninger som en voksen politiker og har overhovedet ikke været fornærmet og har heller ikke til hensigt at fornærme nogen. Men jeg vil gerne sige en tak til den fulde forståelse og støtte som Inuit Ataqatigiit har givet mig.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er så Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
For så vidt angår selskaberne og virksomhederne og muligheden for at flytte til kysten, så mener jeg, at vi ikke må lukke af for dette. Jeg mener, at vi må se positivt på tankerne og derfor er jeg glad for at landsstyret også er åbne for denne mulighed.
Hvis vi ser på forholdene i de andre lande, så viser erfaringerne der for eksempel på Island, hvor man også har erfaringer med at flytte virksomheder ud til øvrige del af Island. At hvilke positive effekter disse har.
For så vidt angår eventuelt boligproblemerne eller fordele der ville være af en udflytning, så kan det siges, at det visse det må være, at man har gode erfaringer personalemæssigt ved udflytning af virksomheder til mindre byer. Disse erfaringer har vi og vi ved at vi her i Grønland at en del af de store virksomheder har personale, der er i virksomhederne gæstet i mindre end 2 år. Deraf kan vi allerede se, at de også er meget dyrt for samfundet. Erfaringerne viser, at personalet kan blive længere i virksomheden hvis man flyttede virksomheden ud til mindre steder.
Jeg mener også, at man bør undersøge disse forhold nærmere. Snakken om at man vil mangle boliger eller børnepasningsinstitutioner, det må ikke være en hindring. Hvis man vil sikre at en udflytning bliver en succes, så kræver det god planlægning og vi skal ikke forvente, at dette sker fra dag til dag. Vort samfund vil bestå også i mange år fremover, og jeg synes ikke, at vi kun skal kigge 5 eller 10 år frem. Vi må kigge længere frem og have en videre planlægningshorisont. Det finder jeg er nødvendigt.
Fra Siumut er vi glade for at vi tidligere har erfaringer med, at udflytte virksomheder da SULISA blev flyttet til Maniitsoq var vi meget glade for det, og det er vi stadigvæk. Hvorfor vi også bør være åbne for at disse muligheder skal være åbne også fremover. Og jeg mener også, at man må arbejder herfor.
For så vidt angår veluddannedes boligproblemer ved en eventuelt udflytning som Johan Lund Olsen kom ind på fra Inuit Ataqatigiits side, så har jeg også et par kommentarer dertil. Dette punkt så er det ikke rigtigt som Johan Lund Olsen sagde, at der er begrænsninger. Der er stadigvæk i lovgivningen mulighed for at for eksempel organisationerne kan forhandlinger til særordninger. Hvis man har et særligt behov, så kan man tage det op i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvorfor jeg ikke mener, at der er totalt lukket af for at for eksempel veluddannede skal have nogen særlige rettigheder.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne og derefter er det Doris Jakobsen, Siumut, men først Per Berthelsen.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Her kan man ellers fastholde alt på det område fordi forslagsstilleren er glad og vi er også glade i Demokraterne. Men jeg har skrevet noget, derfor vil jeg lige kommentere det.
Man nævner her at det er ligesom om man vil vende verden rundt. Vi skal have en debat, at vi ikke vil tvinge nogen til at flytte fra bygderne. Nu er det den omvendte, at vi går ind for at man skal kunne flytte nogen fra byerne til bygderne. Det er derfor lidt vanskelligt at forstå. Fordi det kan være nogen virksomheder som har en rentabel drift, at de skal kunne flytte til andre steder. Og uden at kunne få dem vurderet om de også kan have en rentabel drift på de steder, hvor de bliver flyttet til. Det er også det vi har kommenteret.
Selvfølgelig kan vi have en debat på alt og alle, og vi kan også i princippet være uenige og enige på alt og alle. Men vores forskel her det er vi vil ikke tie stille med hensyn til de betænkeligheder vi har.
Og jeg skal også udtale det formål vi har svært ved at forstå, er at man fra faste steder og udflytning af virksomheder til faste steder og dermed vil man også gøre økonomien svagere på de steder, i og med at man mister skatteindtægter og så vil man også formindske økonomien til det sted, hvor man flytter. Man vil oprette nogen boliger som står tomme og det er så også i modstrid med det formål at man vil have bedre udnyttelse af tomme boliger. Og nu vil vi gerne flytte dem til disse tomme boliger fordi der er meget stor boligmangel.
Så vil jeg gerne spørge hvordan vi skal sikre, deres beskæftigelse hvis vi samtidig ikke flytter virksomheder. Fordi hvis vi gør sådan, så kan vi betragte dem fra vores side, at man med hensyn til ressourcerne og decentralisering af samfundsøkonomisk godt, det er meget omkostningstungt og derfor kan det måske først blive rentabelt ved at have en drift i masser af år.
Det er det vi finder betænkeligt på baggrund af det, fordi vi er vidende om hvor svag vores økonomi er og jeg mener, at problemet som ansvarligt, så mener vi, at hvis man skal gøre sådan politisk og hvis man så også fjerne ensprissystemet, så vil man også få nogen svage individer frem. Fordi vi mener, at enkelte byer ikke udvikler sig uden grund og på den anden side, de byer så affolkes ikke byer uden grund. Og det er derfor vi vil sige afslutningsvis fra vores side, fordi vi ikke vil komme op på talerstolen igen. Med hensyn til fremtiden så lad os have en prioritering og her have en førsteprioritering. Flere boliger til dem der har størst behov.
Fordi vi mener at denne debat vil blot skabe større kaos her i Grønland. Det er så vores bemærkninger. Vi har hørt forskellige meningstilkendegivelser og vi har reageret. Og det er så flertallet der skal tage en beslutning og ikke her i dette dagsordensdebat. Men vi vil ikke undlade at sige de bemærkninger, hvor som vi er betænkelige ved.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumut.
Jeg mener at de mindre byer som affolkes og hvor der ikke er boligmangel, at hjemmestyret bør udnytte disse muligheder ved at flytte en del af hjemmestyrets virksomheder til disse steder.
Jeg mener, at Anthon Frederiksens forslag derfor interessant. Det er til dels rigtigt at en del byer bliver affolket og det er også rigtigt at uddannede flytter til byerne fra bygderne ligesom de også flytter fra mindre byer til de større byer. Ligesom der også er fraflytning fra Nuuk til udlandet. Det er en proces.
Jeg mener, at det er at være medborge som har en uddannelse og som ikke har en uddannelse, at de også flytter for at få bedre muligheder. Derfor er der også vigtigt i denne forbindelse, at man i forbindelse med udflytning af de hjemmestyreejede virksomheder til mindre byer med faldende indbyggertal, så må vi også gøre disse byer interessante også for de uddannede, således at de også kan blive der i længere perioder. Vi må også have bedre kendskab og forståelse hvorfor folk flytter fra sted til sted. Og disse vil også være med i det fortsatte overvejelser.
Afslutningsvis vil jeg også gerne sige, at det er meget interessant, at man i forbindelse med planerne om udbygning af kollegiekapaciteten at vi også må tænke på, at der for eksempel i Paamiut er en hel del tomme lejligheder, om man ikke kan bruge disse som kollegier til de studerende. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er der Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, derefter Augusta Salling.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Når vi ser kommuner hvor man betegner dem ikke er rentable og når der så kommer større skatteindtægter, så kan man også give mulighed for at de kan være større selvhjulpne som eksempel da Simon Olsen var borgmester, så arbejdede vi aktivt for at få KNI og alt flyttet til Sisimiut, således at Sisimiut Kommune fik bedre muligheder og det samme har Ruth Heilmann også gjort i Maniitsoq, hvor hun var borgmester. Således at de får også større muligheder.
De fortæller sig selv, det er hjælp til selvhjælp. Det er hvis man skal få større skatteindtægter i kommunerne så får man også bedre råd til at erhvervsfremme udviklingsinitiativer. Vi forestiller os kommuner der ellers har lysten til at lave noget udviklingsarbejde, så har de ikke nogen muligheder for at kunne gøre der på baggrund af deres for får skatteindtægter.
Derfor er det meget vigtigt at man kan tage skridt til selvhjælp og som et eksempel i de steder, hvor man har indtægter udelukkende af fiskeri og fangst og deres indtægt den er meget varierende og har større begrænsninger. Men hvis vi ved at der er nogen faste og flere har faste månedslønninger og med høje indtægter, så kan man også få større skatteindtægter på den måde. Dermed hvis vi skal hjælpe dem til større selvhjælp således at kommunerne kan have erhvervsudbygningsinitiativer, så må vi også give dem en vej, til at kunne gøre det for. Hvis vi ikke gør det, så vil deres behov for hjælp blive større.
Og hvis vi ser på nu, så har vi et problem med vuggestue og skolemangel. Og der er venteliste på sygehusene og boliger og alt mulig. Og hvis vi blot fokusere på disse alene, hvis vi ikke har fået befolkningen udfra i så stort omfang, så vil vi have undgået disse problemer.
Som eksempel i 1998 da Nuuk Kommune havde 2-3 mill. skatteprocent og 3.000 i Qaanaaq Kommune. Og hvis vi blot kunne give en lille hjælp til Qaanaaq og så kan Nuuk få færre skatteindtægter, så vil Nuuk få mindre behov for udvidelse af vuggestuer og boliger og på den måde kan man også sige, at det er på den måde ville kunne betale sig.
Og her med hensyn til hvad der kan kunne betale sig, er Nuuk ved at blive så overfyldt. Hvis vi flytter til Nordlandet ved at bygge bro eller tunnel eller lave nogen lufthavne. Hvad ville være bedst for Grønland? Det er de andre byer, at man så vidt muligt skal gøre dem mere rentable og at de ikke går i stå. Hvis man har haft det hensigt, at man så vidt muligt vil have sådan drift uden at kigge på andre.
Selvfølgelig når man skal gøre noget, så er det meget vigtigt at man har planlægning. Man skal lave en velplanlægning således at det bliver mere rentabelt for dem. Og det er det man efterlyser. At man har det her miljø. Og det er også meget vigtigt at få det skabt. Og der kan man jo ikke undvære. Også ”blot for sjov” grunden til at vi kommer hertil i Nuuk, så har vi sagt, at man fra de veluddannede, hvordan er det her godt nok Nuuk, det smager for meget af dansk. Hvad med de andre, når de kommer udefra og vil opleve Grønland. Så vil de helst tage til andre steder og ikke til Nuuk.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er der landsstyremedlemmet for finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Debatten er selvfølgelig bred ligesom vi også tidligere er kommet ind på det vi drøfter nemlig spredning af hjemmestyrets virksomheder ud til kysten med henblik på at dette kan være til fordel for nogle af kommunerne. Ligesom jeg også mener, at man bør udnytte de tomme lejligheder bedre disse steder. Det er på den baggrund som debatten køre på. Og det er også netop det, som forslagsstilleren har som begrundelse for sin forespørgselsdebat.
Fra landsstyrets side har vi ikke sagt, at der ikke skal udflyttes virksomheder, men vi siger fra landsstyrets side, at det er væsentligt at hvis virksomhederne skal flyttes så er det deres opgave, at vurdere om hvilken indvirkning det vil have på deres drift.
Fra landsstyrets side mener vi ikke, at pålægge virksomheder initiativer uden af undersøge hvordan disse vil virke på de enkelte selskaber og virksomheders drift. Det er væsentligt at sikre at vores selskaber og virksomheder har en sund økonomi og de har de nødvendige forudsætninger til dette. Dette er også blevet sagt adskillige gange fra denne talerstol og disse skal selvfølgelig også indgå i de videre vurderinger. Men der er en ting der er ganske klart, hvis der kommer et selskab der siger, at vi har de og de planer, vi mener at vores drift kan blive bedre hvis vi flytter til et andet sted, så kan der ikke herske tvivl om at landsstyret vil se positivt på det, hvis vi også kan se, at det også kan have fordele for samfundsøkonomien.
Faktum er at det selvfølgelig er sådan, at vi fra Landsstyrets side selvfølgelig skal sikre, at vores selskaber kører økonomisk velfungerende, for når de kører med underskud, så er vi nødt til at finansiere disse fra Landsstyret, således at disse selskaber og virksomheder kan fortsætte deres drift.
Alt dette taget under et, så er det også vigtigt, at vi fastholder at det primære må være, at selskaberne og virksomhederne skal være placeret der, hvor det kan sikre den bedst mulige drift og service til den størst mulige glæde for samfundet, også økonomisk.
Jeg siger, at de skal blive der hvor de er for evigt, men vi kan herfra heller ikke sige, at vi for hjælpe byer med fattigdom, at de skal flytte der til. Det kan godt være, at et par at virksomhederne eller selskaberne måske bliver nødt til at flytte til en anden by, fordi de mener at den kan køre bedre, hvis den bliver flyttet der til. Det er derfor at vi fra Landsstyrets side har sagt, at det må være de enkelte selskabers ledelse der tager beslutninger om, og vurderer om selskabet skal være placeret, men vi har sagt, at vi fra Landsstyret side også ligger vægt på en sund udvikling i de enkelte kommuner – et par af kommunerne er ikke økonomisk velfungerende selvom de måske har gode muligheder erhvervsmæssigt for at skabe indtægter, hvorfor vi i samarbejde med kommunerne også skal i gang med minimeringen af administrationsudgifterne, og det er vi også i gang med.
Det bliver også under debatten fremført at stramninger omkring lejelovgivningen, at dette arbejde måske vil ramme vores muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, så vil jeg her erindre om, at vores nuværende forhold er sådan og resulterer i, at vores nyansatte har mulighed for at sige nej til anvist bolig, hvorfor de op til 3 år kan bo ude i en vakantbolig, uden at betale egentlig husleje, og det går hårdt ud over vores lands økonomi.
Og man bliver anvist en bolig, så kunne man før sige nej, fordi man ikke kunne lide udgiften, men dette har blot været en byrde for vort lands økonomi. Derfor har det været nødvendigt, at stramme lejeforordningen. Det kom jeg ind på, fordi en af de andre talere også var inde på det, for så vidt angår rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Men jeg mener også, at det også er vores ansvar, at vi bør kunne løse de problemer som vi kan se, og det har vi gjort ved en stramning af lejeforordningen.
Fra Landsstyrets side har vi som sagt udtalt, at for så vidt angår de byer som er stagneret i deres udvikling, at deres problemer kan ikke løses blot ved af flytte velfungerende virksomheder der til. Det forventer vi ikke fra Landsstyret side, men fra Landsstyrets side, så mener, vi at disse kommuner, at vi må samarbejde med dem for at bane vejen for, at de kan vende økonomien i den rigtige retning, men hvis der skal flyttes virksomheder eller selskaber, så må dette være begrundet i, at selskabet så kan blive drevet bedre og forbedre vort lands økonomi.
Vi snakker også meget omkring privatisering i disse år, om at vi skal privatisere en del af vores virksomheder, og det er der stor og bred politisk enighed om, og set med dette i mente, og da vi også ved, at der er tanker om, at fusionere flere hjemmestyreejet selskaber, så vil en yderligere spredning også være en bagdel her, alt imens at vi snakker om at fusionere flere af selskaberne.
Hvis vi skal flytte selskaber eller virksomheder, så må følgevirkningen også være på plads. For hvis vi f.eks. skal flytte handicappede til en bestemt by, så må vi også have klaret følgeinvesteringer med, sundhedsmæssigt, skolemæssigt m.m. Alt har som regel behov for følgeinvesteringer, hvorfor hvis man skal flytte virksomheder, så må man også have konsekvenserne i mente.
Jeg mener også, at man kan konkludere på debatten, at der er et stort flertal, der tager Landsstyrets svarnotat til efterretning, og det tager vi til efterretning fra Landsstyrets side, og det er vi glade for.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. Jeg vi l ikke undlade, at komme med en præcisering. Så især med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger i forhold til Siumut. Og Inuit Ataqatigiits ordfører er også vidende om, at så holdt Siumut en Generalforsamling i 2001, og fremsatte et strukturpolitisk oplæg fra Generalforsamlingen, og dette oplæg har jeg blandt andet som politisk ordfører også medtaget i min fremlæggelse overfor Landetinget. Og dengang i 2001, hvor vi fremsatte dette emne, så skal jeg udtale, at man var imod den fra Inuit Ataqatigiits side.
Der skete en stor debat dengang, men det jeg er glad for i år, at også sidste år i 2002, så har Inuit Ataqatigiits vendt deres mening og er begyndt at støtte dette meget klart. Selvfølgelig vokser meningerne og dialog og debatter skaber jo også forståelse, og derfor er jeg også meget glad for at der er stor forståelse for dette område.
Nemlig anlægsbyggeri regionsvis, så er Inuit Ataqatigiit begyndt at tage imod vores mening, det er meget glædeligt, og derfor behovet for en regional udvikling, og udbygning, det har vi hele tiden sagt, og i den forbindelse og i den debat, og det man ikke kan komme uden om, at man skal være opmærksom på er, at befolkningen i Grønland er på omkring 56.000, og det er også korrekt, og ud af disse så er det 25.000 der er forsørgere af samfundet. Det er kun omkring 25.000 der bekoster samfundet, selvfølgelig ud over statens bloktilskud, dem der fredrager økonomien, og ud af disse, så er det kun 47 % som er arbejdsduelige, og det er så de 25 %, 47 % og det er så ca. 11.000 der arbejder i serviceområde på steder hvor der ikke er nogen indtjening, det vil sige lidt over den arbejdsduelige halvdel, så er det de 11 % der forsyner hele samfundet, og derfor kan vi heller ikke komme uden om dette.
Og med hensyn til debatten af Strukturpolitisk Handlingsplan, det har meget stort udgangspunkt netop i dette forhold, det er sådanne forhold – heldigvis. Og derfor med hensyn til forskellige steder, hvor der skal være en større selvforsyning af produktion, og eksport, og hvis man skal oprette disse, så kan man ikke komme uden om, at man skal have nok medarbejdere. Og derfor med hensyn til vores planlægning fra Landsstyret side, så er vi meget opmærksomme på dette, og vi kan også regne med, at vi skal være opmærksomme på sådanne forhold i vores drøftelser, fordi det også er helt korrekt, at man ikke kan debattere sådan noget, hvor alt er meget let, og sådan er politik, men for at få løst disse hindringer, så er det jo politik som man skal bruge som et redskab, og det skal vi nok også gøre.
Det blev blandt andet sagt, at vores boliglovgivning begrænser vores rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Ja det er meget meget mærkeligt, at man så vidt muligt opretter sådanne nogle hindringer, og have en bedst mulig drift af samfundet, det er så lovgivningen man lovgiver om.
Og vi skal også alle sammen huske på, at virksomheder som Landsstyremedlemmet for Finanser klart nævnte, at virksomheder selv har en forpligtigelse uden at vente på lovgivning fra Landsstyrets side, at oprette personaleboliger. Og at de har nok og kvalificeret personaleboliger til deres egne medarbejdere, det er også helt i orden, og de er allerede begyndt med det, og vi skal også regne med, at mange virksomheder ud fra deres behov, og ud fra behovet for kvalificeret arbejdskraft har personaleboliger.
Man kan ikke løse alt og alle her fra Landstingets arbejde er at fastlægge lovgivningsmæssige rammer, og Landsstyret arbejder så ud fra rammerne og bemyndiges til at lave nogle samfundsmæssige arbejde. Selvfølgelig kan vi komme med nogle diktater ovenfra, det kan blive nødvendigt nogen gange, men det sådan noget som vi så vidt muligt skal undgå, at folk selv har en frihed til at kunne flytte til hvor som helst, det må vi respektere, hvis de vil flytte til Nuuk eller Ilulissat eller til en bygd, så kan vi jo ikke bestemme det, det er noget som personerne selv kan bestemme.
Set under et alt dette, så mener jeg, at man bør gennemføre udformningen, og det er så det vi har sagt fra Landsstyret, hvilke opgave vi har.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det to. Og så håber jeg at det bliver meget kort, også fordi det er allerede er over 18.00. Den næste er Palle Christiansen fra Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Hvis man skal tage nogle så vigtige beslutninger om at flytte virksomheder og skal se på, hvordan det vil gå i fremtiden, så kunne det nogle gange være en god ide at stille sig op, og kikke bagud og se, hvordan er det gået med nogle af de beslutninger vi tog i før i riden af lignende beslutninger.
Det bliver nævnt fra Kalistat Lund fra Siumut, at Sulisa A/S er et eksempel på en succesfuld flytning. Det må om noget siges at være en fejlagtig information. For lige siden Sulisa AS blev flyttet til Maniitsoq har deres direktør som var partikammerat med Kalistat Lund forsøgt at for al i verden at få flyttet vores erhvervsudviklingsselskab. Det gjorde han fordi han ikke kunne fastholde sin arbejdskraft, han kunne heller ikke rekruttere noget nyt, men det endte så med, at han måtte sige op. Så det var ikke en succesfuld flytning.
Så kan man kikke på INI A/S og KNI og på Pilersuisoq. Det er succeser, hvor man har flyttet hjemmestyreejet virksomheder, og hvorfor er det det. Og hvorfor er de det. Jo fordi de er blevet flyttet til en af de større byer – en af vækstbyerne.
Man kan også se på Søfartsskolen i Paamiut, den er ligeledes et eksempel på, at man ikke for alt i verden skal søge at flytte de hjemmestyreejet virksomheder eller institutioner ud til byer hvor vækst er udeblevet eller stagneret. Her er resultatet, at mange elever falder fra, fordi de ikke har lyst til at bo i Paamiut. De historier skal vi ikke se flere af.
Hvis det virkeligt som det er beskrevet her var så en stor en fordel at en hjemmestyreejet virksomhed, at flytte til nogle andre byer på kysten, så er jeg helt sikker på, at de nok selv på et eller andet tidspunkt ville have meldt ud omkring det. Det har de ikke gjort, fordi de kan godt se, at det er en rigtig skidt idé. Når det er sagt, så vil vi fra Demokraternes sige, at vi har været glade for, at vi endnu engang har kunne bidrage til en livlig og god debat. Tak for i dag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, 2 minutter til rådighed.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Ja tak. Jeg er også glad for, at debatten bliver gennemført med interesse, også fordi det er meget vigtigt, og jeg vil blot komme med en rettelse. Fordi man fra Demokraternes side blandt andet blev nævnt, hvorfor man er imod flytning fra bygderne, hvorfor skal man så være imod flytning fra en stor by.
Jeg mener at det er helt meget anderledes, vi ved at man ikke kan tvinge bygdebeboerne til at flytte, og hvis vi gør sådan noget, så vil der komme et stort ramaskrig, og her er der tale om nogle virksomheder under Hjemmestyret regi som man kan flytte. Selvfølgelig med hensyn til erfaringer, så er det også meget nødvendigt at kikke på disse.
Og vi kan også tage et eksempel. At da man flyttede Socialrådgiverskolen fra Nuuk til Ilulissat, og de gode konsekvenser, og de gode resultater, at der bliver flere og flere elever der gennemfører uddannelsen, det viser blot en god succes, det er ikke blot den alene, der er også andre der ikke har så gode erfaringer, det må vi også erkende, men det er spørgsmålet om, at man skal udnytte boliger, jeg mener at det blot er tidsspilde nu, fordi hvis vi alene ser på Grønlands Hjemmestyre, så er boligmanglen alene, så stor, at vi er jo også vidende om, hvor mange udgifter Hjemmestyret har med hensyn til vakantboliger.
Vi ved hvor meget Grønlands hjemmestyre bruger til vakantboliger på baggrund af boligmanglen, og vi er også vidende om boligmanglen, selvfølgelig med hensyn til at virksomhederne selv kan bygge sådanne nogle personaleboliger, der følger vi denne sag, og er også vidende om det, men også med hensyn til Nuuk-borgerne, så har man et stort problem med, hvor man kan bygge.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Johan Lund Olsen, også 2 minutter.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg skal prøve på at fatte mig i korthed. At medarbejderne siger nej til anvist bolig, at det kan være samfundsfordyrende, så kan man selvfølge overvinde det ved at lave nogle flertalslovgivning, og ikke gøre det nødvendigt med en vakantbolig, det er meget let.
Men lige netop det der, og især med hensyn til boligbyggeri, hvor det næsten er gået totalt i stå her i Nuuk, og boligbyggeriet er gået helt i stå og det er baggrund deraf, at vi må gøre nogle initiativer, og ellers ikke bruge det som en undskyldning, at medarbejderne sige nej til anvist bolig, og at det så bliver et samfundsfordyrende element, at man så vel undgå det.
Ja der er mange her i Nuuk som har mangel på bolig, det har jeg allerede nævnt, alene i en enkelt virksomheder som er hjemmestyreejet virksomhed, som har 20 personale, det behøver ikke at være et aktieselskab, fordi der er alt for mange virksomheder her i Nuuk som ikke kører som et aktieselskab, men som køres med fuldtilskudsgivende fra Grønlands Hjemmestyre. Og hvis de blot har 20 medarbejdere der, og hvis man blot flytter en til kysten, og at hvis blot en enkel virksomhed flyttes, så vil man få mulighed for at anvise boliger til 20 personer som har mangel på boliger.
Og afslutningsvis, så vil vi ikke undlade at nævne, at med hensyn til at Inuit Ataqatigiit, vi har aldrig været imod regionsvis udvikling, og derfor til Landsstyremedlemmet for Boliger, at dengang han fremkom med det, så spurgte jeg, om vi ikke ville oprette en forvaltning, ligesom som vi har oprettet en meget stor forvaltning med amtsråd og lignende, det er blot for at undgå dette at vi har været imod dette. Men vi har overhovedet ikke noget imod regionsvis udvikling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg håber så på, at når mødelederen rejser sig op, at man så stopper med at tale. Og så den sidste Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Jeg skal respekterer dette meget højt. Jeg mener, at debatten munder glædeligt ud i, at forslagsstilleren erkender, at i og med at han fremkom med et eksempel, at det at man har flyttet Socialrådgiveruddannelsen med succes, hvorfor det, fordi den flyttede til en vækstby Ilulissat.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja og dermed er dagsordenspunkt 111 færdig, og vores møde er også slut for i dag.
Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, marlunngorneq 8. april 2003, nal. 13:00 – 18:00.
Ataatsimiinermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq ammarpoq.
Taava tassa ataatsimiittarnigut uninngalaarsimapput tusarniaasarneq pillugu maani sillimaniarnikkut, pissutsit najoqqutaralugit tusarniaanerit ingerlanneqarsimapput aammalu Inatsisartut sillimaniarnermut ataatsimiititaliaat Avanersuarmiissimavoq, danskillu aamma angalatitaat maaniissimallutik, ipparsarlu tusarniaaneq neriuppugut aamma tusarnaartunut ajunngitsumik kingunissalimmillu tunniunneqarsimassasoq.
Maannakkut ullormut oqaluuserisassat allartippagut. Inatsisartut qinnuvigissavakka inissaminnut inisseqqullugit, taasisarnermik aallartittussaagatta. Tassani siullermik:
Immikkoortoq 4, 5 aamma 6.
Immikkoortoq 4:
Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Immikkoortoq 5:
Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqrnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 2/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Immikkoortoq 6:
Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
Taakkua pingasut siulliullugit taasissutigissavagut.
Immikkoortoq 4 siulliullugu, tassalu Nunat Avannarliit Killiit piniarnikkut ileqqutoqaasa uppernarsaasersorneqarnerat pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 1/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Taanna oqaaseqartunit kingullernit tamanit tapersersorneqarmat allannguutissamik tigusisoqarsimanngilaq. Taavalu tamatuminnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
24
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Immikkoortoq 5 aamma taasissutigissavarput. Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorneqarnerat pillugu nunat tamat ataatsimeersuartinneqrnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 2/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Kingullermik saqqummiunneqarmat tamanit taperserneqarpoq, allannguutissamik tigusisoqarsimanngilaq. Tamatuminnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
24
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taava aamma taasissutigissavarput Nunat Avannarliit Killiit tungaatigut sulinermut tunngassoq.
Immikkoortoq 6, Pinngortitap pisuussutaanik atuineq pillugu suleqatigiissitaliatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangigaata nr. 3/2001-p Inatsisartunit isumaqatigineqarneranik aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
Kingullermik saqqummiunneqarmat partiinit tamanit isumaqatigineqarpoq, allannguutissamik siunnersuummik tigusisoqarsimanngilaq. Tamatuminnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
(nikueqqilaariatsi, ilaat inortuisut qinnuvigissavakka taasilerneq sioqqullugu isereertaqqullugit)
28
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taamaasillutik akuerineqarput.
Aammalu oqaatigissavara Savalimmiormiut Kalaallillu Suleqatigiissitaliaa Nunanut Avannarlerni taakkua pinerliisarneq, annersaasarnerlu pillugu Nunani Avannarlerni suleqatigiissitat nalunaarusiaat maannakkut maanga allaffeqarfitsinnut tunniunneqarsimavoq, taavalu maannakkut Island’ip nalunaarutissaa maanngaanniit nukingisaarutigineqassaaq, taanna amigaatigineqarmat.
Tamanna qujassutigaarput.
Tulliuppoq immikkoortoq 7:
Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput siunnersuut maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Tamanna tamanit naatsorsuutigeqartoq naatsorsuutigaara.
Oqaaseqarumasoqarpa? Naamik.
Taava siunnersuut taamak iluseqarluni pingajussaaneerneqarnerani isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
28
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taamaasilluni akuersissutigineqarpoq.
Taava tikipparput.
Immikkoortoq 8:
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Taanna aamma tassissutigineqartussaavoq.
Inatsisinut Atortinneqarneranut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaa.
Allannguutissamik siunnersuuteqartoqarsimanngilaq. Siunnersuutigissavara siunnersuut maanna ilusimitut isikkoqarluni ataatsimiititaliamit suliarineqaqqigani pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq. Tamatuminnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
30
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taamaasilluni immikkoortoq 8 akuersissutigineqarpoq.
Immikkoortoq 33:
Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut aalajangerput siunnersuut taamak iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlatinneqassasoq.
Oqaaseqarfigiumaneqarpa? Naamik.
Tamatuminnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
30
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taava tikipparput.
Immikkoortoq 127:
Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 1, 31. maj 2001-meersup allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Tamanna tamanit suli isumaqatigineqartoq naatsorsuutigaara.
Oqaaseqarumasoqarpa? Naamik.
Taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
30
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
Taava tikipparput
Immikkoortoq 124:
Inatsisartut Suleriaasiata allanngortinneqarnissaa pillugu siunnersuut.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput, siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Tamanna tamanit suli isumaqatigineqartoq naatsorsuutigaara.
Oqaaseqarumasoqarpa? Naamik.
Taamak iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaanut inassutigineqassasoq isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
30. Tamarmik isumaqataapput.
Taava tikipparput 128:
Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunilannartullu pillugit inatsisip kiisalu ummasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissumminni inassutigaat. Tamanna naatsorsuutigaara suli aamma isumaqatigineqartoq.
Oqaaseqarumasoqarpa? Naamik
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
30. Tamarmik isumaqataapput.
Taava tikipparput apeqquteqaat.
Anthon Frederiksen takassa.
Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, marlunngorneq 8. april 2003, nal. 13:00 – 18:00.
Immikkoortoq 130
Ilaqutariit nappaammik, soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut erloqinarpallaanngitsumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissiisoqarsinnaanersoq imaluunniit suut periarfissat tikkuunneqarsinnaanersut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.
(Anthon Frederiksen)
Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq Kattusseqatigiit.
Nalunngilarput ajoraluartumik kikkuugaluaruttaluunniit nappaammik imaaliallaannarlugu nakorsarneqarsinnaanngitsumik eqqorneqarsinnaanerput aammalumi ilaqarpugut nuliaasunik, uisunik, ilaqutaasunik nappaammik eqqorneqarsimanertik pissutigalugu Danmarkimut katsorsartikkiartortariaqarsimasunik. Ilaatigut piffissamik sivisuumi aamma ilaanni piffissami sivisoorujussuarmi ilaquttatik qimallugit nakorsartikkiartortariaqartunik aamma ilaqarluta.
Aamma ilaqarpugut nappaammik imaaliaallaannaq katsorsarneqarsinnaanngitsumik, soorlu kræftimik nappaatilinnik siusinnerusukkut katsorsarneqareersimagaluarlutik napparsimaqqilersimasunik. Nalunngilara napparsimasut taakkua ilaqutaat tarnikkut erloqissutinik saniatigut aamma aningaasaqarniarnikkut annertuumik eqqorneqartartut. Minnerunngitsumik aappaasup suliffini taamaatiinnarlugu imaluunniit qimakkallarlugu aapparminut tapersersuiniarluni Danmarkimeeqataasariaqarnerani aningaasartuuterpassuit pilertarput aammalu akissarsiassaraluit aamma tamatumani ilaatigut annaaneqartarlutik.
Paasinarpoq kommuneqarfinni assigiinngitsuni ikiorsiinissamut periutsit aamma assigiinngitsut atorneqartartut, ilaat angalanerminnut Danmarkimiinnerminnullu utertitassanik ikiorserneqartarsimapput. Ilaat Peqqinnissaqarfimmiit akiliunneqartarlutik, aamma allat allatut ikiorserneqartarlutik.
Aamma paasitinneqarsimanera naapertorlugu napparsimasut ilaat Danmarkimi katsorsartinnerup nalaani ilaqutaqarsimagunik ilaquttaminnut tikeraarsinnaatitaasartut paasivara. Tikeraarnermilu ullormut 90 kr.-inik ullormusiaqartinneqartartut, tassa napparsimavimmi imaluunniit peqqissartarfimmi uninngavimminninggaanniit Danmarkimi ilaquttaminnut tikeraarneranni.
Kisianni tikeraarneq ullunik pingasunik sivisunerussatillugu napparsimasoq piumaffigineqartarsimavoq pigisani tamaasa iniminiit peertariaqarai. Kiisalu ilaquttaminik tikeraartoqassaguni inigisamini najugaqateqarluni taava ilaqutaasoq unnuinermut ataatsimut 450 kr.-inik akiilisariaqartartoq, naak napparsimaviup inigisaani sofamiluunniit sinikkaluarpat.
Taamaattumik qinnuvigineqarnera naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqquteqaatiginiarpakka ilaqutariit nappaammik soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut illoqinarpallaanngitsumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissiisinnaanersut imaluunniit suut periarfissat tikkuussutigisinnaaneraat.
Tassami nappaammik eqqorneqarnerup saniatigut minnerunngitsumik aamma napparsimasumut, ilaqutariinnut aningaasaqarniarnikkut ajorseriarnermik isumakuluutinngortarmat napparsimasup toqqissisimanarunnaassutigisaanik.
Aappaattullu napparsimasumut inigitinneqartumi aamma qularnanngilluinnartumik pisortanut akilerneqareersimasumi ilaqutaq sofami unnuisinneqarpat, sooq immikkut taanna 450 kr.-inik aamma akiliisariaqarnersoq ilanngullugu paaserusuppara.
Pingajussaannik napparsimasoq Danmarkimi ilaqutaqarsimaguni ilaquttaminut qasuersaariarluni angalasariaqassatillugu sooq 90 kr.-iinnarnik ullormusiaqartinneqartassanersoq aamma paaserusuppara. Tassami tassani ullaakkorsiorneq uninngavigisami 25 kr.-inik nalilik ilanngunneqarneq ajormat. Kiisalu sooq napparsimasup ullup pingasut sinnerlugit inigisani najussanngippagu inigisaniit pigisat tamarmik peerneqartariaqassanersut aamma ilanngullugu paaserusuppara.
Naggataatigut aamma apeqqutiginiarpara napparsimasut Danmarkimiittut kalaalimernertortinneqartarsinnaanerannut periarfissat qanoq innersut.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Erseqqissaatigissavara apeqquteqaatit minutsinik 4-inik piffissaqarmata saqqumiunnissaanut. Taava akissuteqassaaq Ilaqutariinnermut, Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut, Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Apeqqummut siullermut tunngatillugu imatut akissuteqassaanga, immaqa naalisaalaartariaqassaanga aamma uanga.
Qanimanartumik nappateqarneq ajutoornerujussuuvoq, napparsimasuinnaanngitsumut, aammali qanigisaasunut, tassami misigineqartarmat ulluinnarni inuuneq toqqissisimaffiusoq aserorneqartoq. Nappaat allaat katsorsarneqarsinnanngippat inuunerlu navianartorsiortitaalluni inuuneq muminneqarluinnartarpoq. Taamatut pisoqartillugu pisortat pitsaanerpaamik suliarinnissinnaanertik neqeroorutigisinnaavaat, ilaatigulli tamanna ilaqutariit ajutoornerannut ikiorsiissutigissallugu naammanneq ajorpoq.
Sulisitsisut ilaqutariit eqqorneqartut ikorfartorumallugit annertuumik iliuuseqarsinnaapput ullunut sulinngiffissanut, qaqugu feriarnissamut sulinngiffeqarnissamulluunniit tunngatillugu eqaallisaartumik iliuuseqarnermikkut, aammattaaq isumaqatigiissutit malillugit pisussaaffiit akimorlugit. Suliffeqarfiup sulisorisaq pinngitsoorsinnaanngippagu inuup nammineq aalajangerniartariaqassavaa ilaqutarisap ikorfartorneqarnissaa salliutissanerlugu imaluunniit ilaqutariit aningaasarsiornermikkut tunngavigisaat attatiinnarumanerunerlugu. Pisortat inuit
ataasiakkaat sinnerlugit taamatut aalajangiisinnaanngillat aammalu qulakkeersinnaanagu soraarneq akissarsiaqaraniluunniit sulinngiffeqarneq ilaqutariit inuussutissaqassusiannut sunniuteqassannginnersoq.
Ilaqutariilli aningaasaqarniarnerat ajornartoortitaappat ulluinnarnilu anignaasartuutit ajornartorsiutaalerpata pisariaqartitsineq pillugu pisortaniit ikiorserneqarnissaq pillugu malittarisassat malillugit ikiorneqarnissa qinnutigineqarsinnaavoq periarfissat allat tamarmik nungussimappata.
Taava imm. 2-mut akissutigissavara, tassa apeqqutigineqarpoq;
2. Suna pillugu ilaqutaasut 450 kr.-nik akiliissappat Brønshøjimi Kalaallit peqqissartut Illuanni unnuinermut?
Ilaqutaasut napparsimasoq Danmarkimut tikeraarumagunikkut Kalaallit peqqissartut Illuanni napparsimasoq illoqatigalugu inissinneqarsinnaapput inissaqatillugu. Napparsimasoq kisimiiffissamik ineqarpat ilaqutaasumut siniffissamik inissiisoqarsinnaavoq. Taamatut inissiinneq 425 kr.-nik akeqarpoq.
Akiliummut ilaapput siniffissaq, ullormut pingasoriarluni nerisitaaneq, kiisalu ulloq naallugu akiliinani kaffisorsinnaaneq tiitorsinnaanerlu. Soorunami ilaqutariit niaqorluutigissanngilaat eqqiaanissaq akeqanngitsumillu atisanik errorsisinnaallutik. Peqqissartut illuanni najugaqarnermi angerlarsimaffiup sannaaviini sulisoqarsinnaavoq napparsimasullu ingiaqatigalugit asiartoqarsinnaalluni. Tamakkua saniatigut ilaqutaasut angerlarsimaffiup isumaginninnermi siunnersuisuinit siunnersorneqassapput kiisalu sulisunit paaqqutarineqarlutik. Allatut oqaatigalugu nammineq akiliummi pineqaannanngilaq unnuiffissaqarnissaq, pissutsinili taamaattuni ilaqutaasut sapinngisamik pitsaanerpaamik ikiorsersorneqarnissaat qulakkeerneqarluni.
Taava pingajuannut apeqqummut.
3. Sooruna napparsimasut Danmarkimi suliarineqarnermik nalaani ilaquttatik tikeraaraangamikkit kaasarfimmiussarsiarisartagaat qanigisallu Kalaallit peqqissartut Illuaniikkaangamik akiliutigisagaat assigiinngitsut?
Tamatumani oqaatigissavara pissutsit marluk assigiinngilluinnarmata. Napparsimasut peqqinnissaqarfiup akeqanngitsumik suliarineqarnissamik neqeroorutaanut atapput, ilaqutaasulli namminneerlutik tikeraarunik namminneq akilissallugu sulisitsisuataluunniit akilissallugu.
Malittarisassat atuuttut malillugit akeqangitsumik suliarineqarnissamut ilaapput akeqanngitsumik najugaqarneq, akeqanngitsumik nerisaqarneq il.il. Napparsimasup peqqissartut illuanni najugaqarnissani pinnagu ilaquttami najugaqarumappat napparsimasoq 90 kr.-inik nerisaqarnermut tapiiffigineqartarpoq.
Akit assigiinnginnerat Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip tikkuagaa allatut oqaatigalugu pilersarpoq tikeraartut ulloq unuarlu ineqartinnerannut tassungalu atasutigut peqqinnissaqarfik anenrtuumik aningaaartuuteqartarmat, kisiannili napparsimasoq nammineerluni inissikkumatillugu annikitsuinnarmik sipaaruteqartoqartarluni.
Taava imm. sisamaannut tunngatillugu akissut – imaluunniit apeqqut imaappoq.
4. Napparsimasoq ullut pingasut sinnerlugit allami inissitsillugu sooq Kalaallit peqqissartut Illuanni inigisaanniit pigisai peerneqartarpat?
Napparsimasut qinnuvigineqartarput nammineq pigisatik iniminniit peeqqullugit ilaqutamminnut tikeraarniarunik ullulluunniit pingasut sinnerlugit uninngassanngikkunik, tassa Kalaallit peqqissartut Illuata ini siniffilluunniit napparsimasunut allanut atorsinnaaniassammagu. Peqqissartut illuat tamakkerluni atorneqartuaannangajappoq, inissaqartitsisoqartinnagulu napparsimasut Rigshospitalip napparsimasunut hotelianut hotelinulluunniit nalinginnaasunut inissittariaqartarput. Tamannalu peqqinnissaqarfimmut akisusaqaaq.
Tassalu peqqissartut illuata init siniffissallu tamaasa atorfissaqartippai, aningaasatigullu illersorneqarsinnaassanngilaq init atorneqaratik uninnganissaat, napparsimasut nammineq pigisatik uninngatiinnassappatigit sivisunerusumik ilaquttanut tikeraareerlutik napparsimavimmiluunniit uninngareerlutik uternissaasa tungaannut.
Immikkoortoq tallimaannut, tassa naggataanullu apeqqut kingulleq;
5. Danmarkimiinnermi napparsimasut kalaaliminertornissaminnut sunik periarfissaqarpat?
Kalaallit peqqissartut Illuat, Rigshospitali danskillu suliarinnittarfii allat sapinngisannguaminnik iliorniartarput kalaallit uninnganerminni kalaaliminertugassaqarnissaat anguiniarlugu. Tamanna napparsimasut inuulluarnissaannut taamalu suliaritinneqarnerminni iluarsinissaannut pingaarutilerujussuuvoq.
Puisip neqaa, arferup neqaa, matta assigisaallu Washington Konventionimi CITES-ip malittarisassaasa ataaniipput.
Naalakkersuisut tamanna ilungersorlutik aaqqinniarsaraat kalaallinut Danmarkimiittunut naammaginanngeqimmat.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqquteqartoq Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, apeqquteqartoq, Kattusseqatigiit.
Naalakkersuisup akissutaanut qujavunga, kisianni oqartariaqarpunga akissut tamakkiisumik naammaginngilara, tassa uani tikkuussisoqanngimmat suut periarfissat napparsimasunut ilaqutaasunullu periarfissiissutigineqarsinnaasut aammalu kommunini assigiinngitsuni napparsimasut ilaasa assigiinngitsunik pineqartarneri erseqqissumik akissuteqarfigineqanngimmata. Minnerunngitsumillu aamma napparsimasut ullormusiaqartinnerannut tunngatillugu aamma tassani assigiinngissut aamma isumaqarpunga erseqqissumik akineqanngitsoq.
Kisiannili akissutip kingullersaanut tunngatillugu tassa kalaaliminertortinneqarnermut tunngasoq taanna paasivara Naalakkersuisut pimoorullugu sulissutiginiaraat aamma napparsimasut Danmarkimiittut kalaaliminertortinneqarnerulernissaat anguniarlugu.
Naggataatigut aamma Peqqinnissamut Naalakkersuisumut allakkatsigut ammasunik ukioq saaffiginnissutigineqarsimasut aammalu qinnuvigineqarnera naapertorlugu ukua issuaffigilaarusuppakka, siuliuttaasoq qinnuvigissavara akuereqqullunga allakkanik ammasunik issuaasinnaanermut, ajorisimagunannginnaminga qisuarianngilaq – issuaavunga.
”Kalaallit Nunarput qimallugu Qallunaat Nunaannut peqqissariartortarneq piaarnerpaamik misissuiffigineqarnissaa kissaatigeqaara, nunatta qeqqaniit aqutsinerup kusanaassusia paasineqarlunilu takuneqarniassammat Kalaallit peqqissartut Illuanni pissutsit, Rishospitalimi kalaallinut peqqissartunut oqalutsit suleriaasiat qanoq avoqqaarisassaatigisoq qulaajarniarneqassammat – kissaatiginarmat. Kalaallit Nunarput qimallugu peqqissariartortarneq immini oqimaareeqaaq allatulli ajornartumik peqqisserusulluni ikiorserneqarnissaq pillugu nappaammut tunniusimalluni pisariaqarpoq”.
Issuaaneq tassunga naaginnarpara siulittaasoq nikuimmat. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqquteqaatimut nutaamik saqqummiunneqarsinnaavoq piffissami allami. Peqqinnissamut Naalakkersuisoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut, Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa apeqquteqartoq akissuteqaatitsinnut naammagisimaarinnilluni qujammat qujassutigaara, kisiannilu tamakkiisumik naammaginnginnani oqaaseqarpoq ilaatigut kommunini assigiinngitsuni ikiorsiinissamut periutsit assigiinngitsut uani akineqanngimmata. Taanna soorunami uagut annerusumik taanna akiniarsimanngilarput, uani apeqqutit Peqqinnissaqarfimmut tunngasut annerusumik akivagut, aamma tamakkiisumik atortinneqarnerat nalinginnaasumik taanna akiniarsarivarput.
Kisianni soorunami kommunimiit kommunimut assigiinngitsut akineqassagaluarpata misissorlugillu akissut takkajaarujussuusinnaavoq, taakku pissutsit kommunimiit kommunimut assigiinnginnerat aamma inummut tapiissutit atortinneqartarnerisa assigiinngissutaanut peqquteqarpoq.
Una kingulleq apeqquteqaatip avataaniimmat akissuteqarfigerusunngilara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taamaasilluni apeqquteqaammut tullermut ingerlassaagut.
Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth.
Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, marlunngorneq 8. april 2003, nal. ??.
Immikkoortoq 131
Maniitsup umiarsualiviata siunissami tallisinnaaneranut tunngatillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Enos Lyberth)
Enos Lyberth, apeqquteqartoq Siumut.
Qujanaq.
Pisortaqarfik qulaani taaneqartup Maniitsup kommuneanut allakkiaa 5. marts 2003-mi ullulerneqarsimasoq tunngavigalugu Maniitsumi umiarsualiveqarnermut sanaartortitsinissaq ukiut qulit angullugit pilersaarutigineqanngitsoq paasivarput. Tamanna naammaginanngitsutut isigaara, siusinnerusukkummi Naalakkersuisoqarfimmut saaffiginnittoqartarsimammat.
Inatsisartunut ilaasortatut tamatuuma Pisortaqarfik qulaani taaneqartoq apererusuppara – Maniitsup kommueata pisariaqartutut isigiuarsimammagu – Maniitsumi umiarsualiveqarnerup pitsanngorsaaffigineqarnissaa Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut?
Apeqquteqaatinnut tunngaviuvoq Maniitsup kommuniata anignaasaleeqataassutissanik 2003-imi pitsanngorsaanissamut immikkoortitsisimammat naatsorsuutigalugu Namminersornerullutik Oqartussaniit tapersersorneqarltuk tapiiffigineqarumaarlutik.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Akissuteqassaaq Attaveqatigiinnermut Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth-ip Naalakkersuisunut apeqqummini erseqqissaatigaa Maniitsup kommuniata umiarsualiviup tallineqarnissaanut pitsanngortinneqartinnissaanullu aningaasaliinissaq pisariaqartikkaa.
Ataatsimiinnermi matumani siusinnerusukkut umiarsualiveqarnermut pissutsit oqaluuserineqartarneri assigalugit, Kalaallit Nunaanni umiarsualiviit annertusaaffigineqarnissaannut pilersaarusiortoqarsimanera innersuussutigissavara. Suliffeqarfimmit siunnersuisartumit, umiarsualivinnik annertuumik atuisut tassa Royal Arctic Line A/S, Arctic Umiaq Line A/S taavalu Royal Arctic Bygde Service A/S kiisalu Aalisarnermik annertuumik ingerlatsisut tassunga ilaalluni Royal Greenland A/S peqataatillugit pilersaarut taanna suliarineqarsimavoq.
Pilersaarut 2002-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut agguaanneqarpoq, oqaatigineqarluni pilersaarut atuisunit taaneqartunit paasissutissanik pissarsiniareernermi suliffeqarfiup siunnersuisarfiup isumaanik taamaallaat ersersitsinerusoq. Tamatuma kingorna naalakkersuisoqarfiga annertusaanissamut pilersaarummi siunnersuutit inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutissaanik misissueqqissaarluni aallartippoq.
Misissueqqissaarneq taanna naammasseriarpat siunissami umiarsualiveqarfiit aningaasaliiffiginissaanni Inatsisartut pingaarsiuillutik tulleriiaarinissaminnut aalajangiinissaminnut tunngavissaqarlualissapput. Kommunit umiarsualiveqarfii pillugit kissaatigisaat nassiunneqartarput kommunit ukiumoortumik sanaartugassaminnik kissaatigisaannut peqatigitillugu. Ukiumoortumik sanaartugassat pillugit isumasioqatigiinnermik kissaatigineqartut taakkua ataatsimoortumik sanaartugassat pingaarnersiorlugit tulleriiaarneqarneranni ilanngunneqartarput.
Taamaalilluni kommunimi umiarsualivik pillugu Maniitsup kommunia kissaatiminik aamma nassiussisimavoq, kissaatigisat taakkua sanaartugassat pillugit isumasioqatigiinnermi taaneqartumi saqqummiunneqarumaarput umiarsualiveqarfiillu pillugit kissaatigisat allat assigalugit oqaluuserineqarumaarlutik.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqquteqartoq Enos Lyberth.
Enos Lyberth, apeqquteqartoq Siumut.
Qujanaq. Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga. Tassani ilaatigut pilersaarut 2002-immersoq taammagu isummani taamaallaat ersertitsiniaanerusoq, tassa aalajangiiffigineqarsimanngitsoq, taavalu aamma allaassutigaa ilaatigut allakkiaq marts 2003-imi Maniitsumut allaatigineqarsimasoq aamma tassani paasivara aalajangiiffigineqarsimanngitsoq.
Taavalu aamma paasivara nutaanik misissuititsisoq taakkualu Maniitsup kommuianut ingerlatseqqissavakka taakkua (naleqarnerusumik ??)…. oqaseqarfigisassaappat oqaaseqarfigiumaarmassuk. Taavalu aamma matumani ilisimatitsissutigilaassavara eqqaasilaarlugulu Maniitsup kommunia ukioq manna allaat aningaasarpaalussuarnik immikkoortitsisimammat, tassa paasivara Maniitsup kommunia sanaartugassanut ilaatigut 2 mill.kr.-ninik immikoortitsisimasoq ukioq manna taavalu ikiuni tulliuttuni aamma millioninik arlariinnik immikkoortitsinissaminik aamma pilersaaruteqartoq.
Taavalu soorlu oqartunga Maniitsup kommunia tamatuminnga ilisimatikkumaarpara taavalu Maniitsup kommuniata aamma ilisimatitsissutigissavara suliassaq malersuiffigeqqikkumaaraa tamatumani oqaasissaqarfigissagunikku.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut tikipparput immikkoortoq 84.
Tamatuminnga saqqummiussissaaq Jørgen Wæver Johansen.
Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, marlunngorneq 8. april 2003, nal. ??.
Immikkoortoq 84
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
(Jørgen Wæver Johansen)
Jørgen Wæver Johansen, saqqummiussisoq Siumut.
Qujanaq.
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu imaattumik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpunga:
Siusinnerusukkut Naalakkersuisuusut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuutaata misissorneqarnissaa nutarterneqarnissaalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutikkut matumuuna saqqummiuppara. Taamaaliorpunga pingaarmat ataatsimut isiginnittumik siunissaq pillugu takorluugaqarnissaq apeqqutaammat inuiaqatigiit qanoq ittut pilersitseqataavigiumallugit - inuiaqatigiillu taakku sumut ingerlaneqassanersut isumaqarfigissallugu. Aamma apeqqutaavoq unneqqarilluni ammassumik oqariartuutigissallugu suna sulissutigiumanerlugu. Apeqqutaavorlu tamakku tamaasa suliarinissaannut piginnaassuseqarnissaq.
Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ineriartornissaannut tamakkiisumik pilersaarummik Naalakkersuisut ukioq 2000-mi saqqummiussipput, pilersaarut saqqummiunneqarneraniilli amerlasuunit peqataaffigisimasutut oqaatigiumaneqartartoq. Tassungali tunngatillugu pingaartoq tassa - inaarutaasumik angusassaq anguniarlugu qanoq iliornissamut - siusinnerusukkut Naalakkersuisuusimasut aqqutissatut toqqakkaminnut pilersaarumminnik erseqqissumik saqqummiussisimanerat.
Piffissamili kingullermi tamatta qineqqusaarsimavugut, ilaat angusaqarluarsimapput allalli taama angusarissaartiginatik, ilumoortorli aana - Inatsisartunut ullumi ilaasortaasut, taamani ukiumi 2000-imi inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarutaannik Inatsisartunit - ukiumi pineqartumi ammaalluni oqallinnermut atatillugu - tusaatissatut tigusisunit, ullumikkut Inatsisartut ilaasortaat allaanerummata.
Iliuusissatut pilersaarusiat allat tamaasa assigalugit ingerlanerup takutippaa iliuusissatut pilersaarutip immikkoortuisa ilaasa misissorneqartariaqarnerat, tamannalu taamaattuaannassagunarpoq. Taamaammat pissusissamisuussaaq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutitut pigineqartup misissoqqinnissaata nutarterneqarnissaatalu oqallisigineqarnissaa.
Taamaammat siunnersuutigissavara oqallinnerup matuma
malitsigisaatut Naalakkersuisut qinnuigineqassasut
inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut
pilersaarutissatut siunnersuummik iluarsisamik 2003-mi
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni
oqaluuserineqartussamik saqqummiussinissaannik.
Apeqqut aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitsinerup matuma siunertaraa tamakkiisumik pilersaarusiap taassuma nutarterneqarnissaani Inatsisartuni partiit aallaqqaataaniit sunniuteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.
Augusta Salling, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaanik nutarterneqarnissaanillu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut aallaqqaasiullugu oqaatigissavara piffissami matumani arlalinnik suliaqartoqarmat ukiuni aggersuni nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut sunniuteqarsinnaasunik.
Qanittukkut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissumminnik saqqummiussisussaapput. Tulliullugu innuttaasut akornanni Inatsisartunilu ukiakkut katersuunnermi oqallinneq ukiuni aggersuni sammisassanut suliniutaasussanullu siunnersuuterpaalussuarnik kinguneqanngitsoornavianngilaq. Assersuutigalugu namminersulernissamut aqqutissat suliassartaqartarsinnaapput inuussutissarsiortunik nukittorsaanissanik aammattaaq inuussutissarsiutinut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup avataaniittunik.
Ministeriunerup naalakkersuisut siulittaasuatalu isumaqatigiissutigaat ataatsimiititaliortoqassasoq pissutsinik nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani killiliisunik misissuisussamik kiisalu tamakku qanoq allanngortinneqarsinnaanerinut kaammattuuteqartussamik. Ataatsimiititaliaq kaammattuuteqassaartaaq inuussutissarsiutinik ingerlatsinermut tunngavissat qanoq nukittorsarneqarsinnaanerinut. Sulineq 2003-mi ukiakkut naammassereersimassaaq tulliullugulu inerneri danskit naalakkersuisuinut, uagutsinullu naalakkersuisunut inatsisartunullu saqqummiunneqassallutik.
EU nunarpullu aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarput 2006-ip naanissaata tungaanut atuuttumik. Maannakkut isumaqatigiissut taanna piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarpoq. EU-mit kissaatigalugu oqaatigineqarsimavoq EU-p nunattalu isumaqatigiissutaat ullumikkornit allaanserusumik iluseqartariaqartoq. Isumaqatigiissutip ingerlasup sinneranut tunngatillugu naatsorsuutigineqarsinnaavoq EU-mut aalisarnermut tunngassuteqartuni naalakkersuinikkut ingerlatsinerup nunatta siunissami malikkumasaata nassuiarneqartariaqarnissaa. EU-mit erseqqissaatigineqareerpoq taamatut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ilusilersorneqarneranut imarisaanullunniit akuliuttoqarnianngitsoq kisiannili taamatut erseqqissumik naalakkersuinikkut
ingerlatseriaaseqartoqarnissaa EU-p nunattalu siunissami isumaqatigiissuteqartarnissaannut pisariaqartoq.
2003-mut Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut marsip ulluisa aqqaneq-aappaanni saqqummiunneqartumut oqallisigineqartumullu atatillugu Naalakkersuisut nunatsinni inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup tamanit oqallisigineqarnissaanut periarfissiipput. Nalunaarummiipput inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarnerinik takussutissat kiisalu suliassat Naalakkersuisut qinigaaffimmi maannakkut ingerlasumi suliassamittut pingaartinniagaat. Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummut atatillugu oqallinnermi Naalakkersuisut siunnerfigalugu ingerlaviat tapersersorneqarpoq, oqaatigineqartarlunilu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq aammattaaq siunissami nunattta naalakkersuinikkut aqunneqarnerani pingaaruteqarluni ilaajumaartoq.
Naalakkersuisut suliassaq tamanna malitseqartippaat assersuutigalugu aalisarnermi naleqqussaaneq, innaallagissap, erngup kiassaateqarfinniillu kiaap akiinik allanngortitsinissaq, Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissuteqartarneq sulisartullu nuttarsinnaanerulernissaannut aningaasaliisarnissaq eqqarsaatigalugit annertuumik suliaqarnikkut. Tamakkununnga tunngatillugu naalakkersuinikkut aalajangiinissanut isummernissamut tunngavissiortoqarpoq.
Naalakkersuisut qulaajaanernit aallartinneqareersunit kaammattuutigineqartartussat siornangernianngillaat. Taamaammat Naalakkersuisut pissusissamisoortippaat Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuutip iluarsaateqqinneqarnissaani nutarterlugulu naleqqussarneqarnissaani EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutissap nutaap, ministeriunerup siunnersuutigisaatut inuussutissarsiorneq pillugu ataatsimiititaliassap aamma Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutissaata kiisalu suliat allat taaneqareersut inerneri oqallisigineqarnerilu utaqqineqarallassasut.
Taamaammat Naalakkersuisutut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuutip iluarsaateqqinneqarnera nutarterlugulu naleqqussarneqarnera siusinnerpaamik 2004-mi saqqummiunneqarsinnaassasoq naatsorsuutigaat.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut. Jens Napaattooq Siumut.
Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Inatsisartunut ilaasortap hr. Jørgen Wæver Johansen, Siumut apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitaa pillugu Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.
Siumumiit pingaartipparput inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat aallaavigalugu, inuiaqatigiit peqataatinneqarnissaat minnerunngitsumillu inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinniarnerigut sumullu ingerlanersugut inuiaqatigiit peqataatissallugit.
Maannakkullu suliat pissanganartut arlaqartut ingerlareerput qulaajaasussat inuiaqatigiit aaqqissuussaaneratigut allannguutaasinnaasunik tikkuussisussat.
Soorlu siullertut:
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissummik saqqummiussisussaapput.
Aappaattut:
Qallunaat Ministeriunerata Naalakkersuisullu Siulittaasuata isumaqatigiissutigaat ataatsimiititaliortoqassasoq pissutsinik nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani suut ajornartorsiutigineqartarnersut ilanngullugit misissuisussanik, tamakkulu qanoq allanngortinneqarsinnaaneranik kaammattuuteqartussamik.
Pingajuattullu:
EU-p nunattalu isumaqatigiissutaat 2006-ip naanissaata tungaanut atuuttussaasoq piffissap qiteqqunnerani, EU-p kissaateqarneratigut ullumikkornit allaanerusumik iluseqartariaqartoq oqariartuuteqartoqarpoq.
Taakkulu qulequttat tamarmik annertuumik inuiaqatigiit aaqqissussaanerat pillugu iliuuseqarnissamik toqqammaviliisuusussaapput alloriaqqinnissamilu pingaruteqarluinnartuusussaallutik.
Taamatut oqareeraluarluta makku ilanngullugit oqaatigerusuppagut.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut Naalakkersuinikkut
Saqqummiunneqartoq septemberi qaammat ukioq 2000
aaqqiissutissanik – tassa ukiunut tulliuttunut qulinut –15-inut atuuttussanik- ineriikkanik imaqanngilaq. Tassami inuiaqatigiit kalaallit silarsuarmioqatigiillu allanngoriartornerat taamaaliornissamut sukkavallaaqaaq. Siunissamut ungasinnerusumut isigiartuinnartilluta suliniutissat suunissaat tulleriaarinerillu qanoq pinissaat eqqoqqissaartumik oqaatigisinnaajunnaariartortarpavut.
Akerlianilli ineriartornermi kissaatigisatsitut ittumi nalerassagut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutikkut aalajangiunneqarput.
Taamaakkaluartorli inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu ingerlatsinermi siunertarineqarpoq nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlataqartut pitsaanerpaamik atugassaqartinneqalissasut taamalu aningaasarsiornikkut siuariartorneq, suliffissaqartitsineq inerisitaqassuserlu suli qaffikkiartuinnartissallugit.
Tamannalu ilaatigut tapiissutit ikinnerusut takulertoruminarnerusut, assigiimmik akeqartitsineq
atorunnaarsinneqarnera, Namminersortunut ingerlatassanngortitsiortorneq, Attaveqaatitigut pilersuinikkullu atortorissaaruteqarneq pillugu aaqqissuussineq ilaallu ilanngullugit alloriarfissat ilaagaat.
Taamatut inuaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu takorluukkat aallaavigalugit iliuusissatut siunnerfiit arlallit maannakkut ilarpassui piviusunngortiterneqarlutik alloriarfigereersimalerput aammalu unamminartut pissanganartullu arlallit ornillugit.
Piffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngeqisunik Naalakkersuinikkut ornigaqarpugut, ilungersuutissat tamakkua ilagaat ukiuni qaninnerpaani ataatsimut isigalugu aningaasatigut qaffakkiartorpiarunnaarnissaq ilimanarmat. Aningaasaqarnermi sunniutaasarput pissutsit uagut qanoq sunniuteqarfigisinnaanngisagut/pisinnaanngisagut aammalu pissutsit nammineq iliuuseqarfigisinnaasagut.
2003-mut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut saqqummiunneqarnerani oqallissigineqarneranut atatillugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarneranik takussutissat kiisalu suliassat Naalakkersuisut qinigaaffimmi maannakkut ingerlasumi suliassamittut pingaartinniagaat Naalakkersuisut ersarissagai oqaatigisaalu Siumumiit naammagisimaarpagut.
Taamatut ineriartoqqinnermi kommunit pilersaarutai nunaqarfiit ilanngullugit taavalu Akisussaaffiit assigiinngitsut pilersaarusiornerat, soorlu ilinniartitaanikkut pilersarutit, inuussutissarsiornikkut, sanaartornikkut angallannikkullu pilersaarutit ilanngullugit maannakkut Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut ingerlateqqilernissaat Siumumiit manna iluatillugu kaammattuutiginiarpagut, Taamatut pilersaarusiornermi Regionikkaartumik pilersaarusiorneq ilanngullugu.
Tamakku pingaartikkatsigit Naalakkersuisut naggataatigut suliap matuma ingerlaqqinnissaanut piffissaliinerat, oqaloqatigiinnerit suliallu EU-mi danskit naalakkersuisuini minnerunngitsumillu Namminersorneq pillugu isumaliutissiisut oqallisaareerpata ingerlaqqissasugut tamakkiisumik Siumumiit isumaqatigaarput.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta oqallinnissamut peqataanissarput qilanaaraarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngasut ataatsimoorussamillu siunnerfiit nutarterneqartuarnissaat Inuit Ataqatigiit naalakkersuinikkut isummersornerminni toqqammaviisa pingaarnerit ilagaat. Taamaattumik siunnersuuteqartup kingullermik ukioq 2000-imi taamatut saqqummiunneqartup oqaluuserineqarnissaanik piumasaqarnera qujarupparput aammami Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinneranni oqaluuserisanut allanut arlalinnut tamanna naleqquppoq.
Siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarinerup pisariinerusumillu ingerlatsinissamut tunngasut oqaluuseraagut aamma taamatut matumunnga attuumassuteqartut pisortat ingerlatseriaasiannut, sanaartornerup aaqqissuuteqqinneqarnissanut nunarpullu ataatsimut isigalugu ineriartortitseqqinnissamut tunngasut oqaluuserineqareerput.
Taamaallaat ajuusaarnarpoq oqaluuserisat tamakku ataatsimiinnermi matumani annerusumik angusaqarfiunngimmata tassami Inatsisartut ataatsimoorlutik iliuusissatut inassuteqaatigisassaannik oqaluuserisat inernilerneqanngillat – kisianni oqalliserujussuartarpugut – tamanna immini ajoriinnagassaanngikkaluarluni nuannernerpaajussagaluarpoq oqallinnerit aamma naammassisaqarfiusartuuppata.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput allassimammat siunissamut takorluukkanik tunngaveqarluni aammalu takorluukkat qanoq piviusunngortinnissaannik pilersaaruteqarluni periuseqartoqartariaqartoq. Taamatulli oqareerluni taava pingaaruteqarnerpaaq tikittariaqarpoq tassaasoq kia imaluunniit kikkut piviusunngortitassat akisussaaffigissavaat sunalu qaqugukkut suliarineqassava. Nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi pingaartumik kingulleq mininneqaqqajaasartoq ilisarnaataalersarpoq takorluukkat pilersaarutillu pitsaasut piviusunngortinneqanngitsoornerannut pissutaasartoq pingaarnerpaaq.
Ukiut makku alloriaqqinnisatsinnik annertuumik piumasaqarput Naalakkersuisut siulittaasuata ippassaq oqarneratuut inuiaqatigiinnit utaqqineqarpugut iliuuseqarnissaq tullinnguuppoq.
Assersuutinik ataasiakkaannguanik taasaqalaassaanga:
- Aningaasarsiornikkut immitsinnut pilersornitta annertusarnissaa tamatta kissaatigaarput tamannalu Naalakkersuinikkut kiffaanngissuseqalerniaraanni saneqqunneqarsinnaanngilaq. Atuilluarnerunikkut minnerunngitsumillu nerisassanik immitsinnut pilersornerusinnaanerput qanittuaraavoq – ukiuni qassinngulersuni neqaatitta, aalisangaatitta, nersutaatitta timmiaatittalu mamarnersui peqqinnarnersui amerlanersuilu eqqartorpavut. Taamakkaluartoq ukiuni kingullerni aatsaat taama annertutigisumik avataaniit nerisassanik eqqussuivugut. Kissaatigisavut akimorlugit ingerlatsivugut – aperisariaqarpugullu aaqqissuussinikkut suunuku ajoqutaasut – sooruna siunertarput qanilliartunngikkipput?
- Angallanikkut akit apparsarnissaat ukiualunnguit allortarlugit ilimasaarutigineqartarpoq. Akilli tamarmik qaffakkaluttuinnarput. Timmisartuussisartut nunatsinni angerlarsimaffillit kisermaasileraluarmataluunniit akit appariaratik killormut suli qaffariaqqipput. Nalunaarusiarpassuit tamarmik pisariinnerusumik akikinnersumillu ingerlatsilernissamut periarfissanik qulaajaanissamik siunertallit naammassineqareerput – sumulli atorneqarpat? Air Greenland nunatsinni pigisutut oqaatiginiartagarput 37,5%-iinnarmik piginneqataaffigaarput sinneri 62,5%-it Naalagaaffimmit SAS-imillu pigineqarput – tamannaana ajoqutaasoq, imaluunniit allarluinnarnik ajornartorsiuteqarpugut?
- Kikkut tamat oqartussaaqataanerisa timitalerneqarnissaa pissaanerullu siammartinneqarnissaa oqalugiaatigisaqaarput. Aamma upperaarput inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu – amerlanerilli misigisimasaat tassaavoq pissanerup eqiterukkiartuinnarnera qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera. Tamatumani naalakkersuinikkut allannguinissamut piumassuserput sakkukippallaarnerpoq imaluunniit imaannerluni kissatigisatta piviusunngortinnissaannut nukilaappallaartugut? Inatsisiliarisimasagut immitsinnut siunertatsinnullu naalleraataaginnarnerpat ?
- Innuttaasut naligiinnerusunik atugaqalernissaannik siunertaq qanorluunniit isumaqaraluaraanni akerlilersorneqarsinnaanngilaq. Ullumikkulli pissutsit takutippaat atukkatsivut naligiinngissuserput annerusumik allanngoriartunngitsoq. Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnerinnaanni paasisinnaalereerparput inuiaqatigiinni pisuussutinik agguaaseqqinnissamik siunnersuutit Inatsisartuni amerlanerusunit timitalimmik tapersersorneqanngitsut illuatungaanili aaqqiissutissamerngit inunnut ikittuinnarnut ilaatigut immaqa pisariaqartitsivinngittunut sunniuttussat ornigineqarnerusut. Akornatsinni agguaaseqqittarnikkut periutsivut inuiaqatigiit aqqissuussaanerannut attuumalluinnarput – peqareersut periarfissarissaarnerunerat tamatta nalunngilarput – siunissamilu suli naligiinnginnerusumik atugaqalersitsisinnaanerput mianerisassat annertuut ilagaat.
- Ilinniartitaanikkut sorpassuartigut kinguaattoqqavugut, naammattunik ilinniarsimasunik sulisussaqanngilagut, ilinniartut maanaannaq taamaatittartut amerlavallaaqaat kalaallisullu oqaasilinnik amigaateqaqaagut. Ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq piniartuunermiit aalisartuunermut, suliffissuaqarnermiillu inuiaqatigiinnut nutartikkanut ikaarsaarsimanitsinnut malinnaatsinneqarnerat naammassimanngilaq. Piffiit nutaat, pissutsit nutaat aamma suliassanik nutaanik ilinniagassanillu nutaanik nassataqarput tamakkualu naleqqussarfigisariaqarpagut.
- Aamma taamatut ippoq erngup nukinganik nukissiorfissualiornerup kingorna innaallagiamik akikinnerusumik pilersorneqalersinnanermut neriuleraluarneq. Ukiut qulit qaangiunneranni akit nikeriarsimanngillat allaallu takorloorneqalerluni sumi najugaqarneq naapertorlugu innaallagiap assigiinngitsumik akeqartinneqalernissaa tulliinnguutissasoq – tamannalu akitsuinermik kinguneqassasoq saneqqunneqarsinnagunanngilaq.
Inuussutissarsiornerup aningaasarsiornerullu ineriartortinniarneqarnerani aporfiit annersaat tassaavoq aningaasarsiornitta ataasiinnangaviammik, tassalu aalisarnermik, tunngaveqarnera. Inuiaqatigiinni aaqqissuussinerup eqaatsumik naleqqussarsinnaaneranut tamanna annertuumik killiliivoq, tamannalu qanngerniassagutsigu inuussutissarsiutinik allanik ingerlatsisoqalersinnaanissaa nukiit tamaasa atorlugit aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
Ataatsimut isigalugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat qerattarsimasutut nikisikkuminaatsorujussuartutullu isikkoqarpoq, allanngortitsissagaanni piumassuseq sakkortooq takutittariaqarluni.
Taamatut assersuuteqalaarluta Inuit Ataqatigiit-niit inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerisa oqallisigineqarneranut nangittumik peqataassaagut. Soorunami soqutiginarluinnassaaq siunnersuuteqartoq nammineq qanoq ittunik takorluugaqarnersoq siunnerfissanillu qanoq ittunik tikkuussiniarnersoq – minnerunngitsumik siunnerfiit qanoq ililluni piviusunngortinneqarnissaannik sunik takorluugaqarnersoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, Atassitip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansensenip oqallisissiaanut ATASSUT-mit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.
Oqallilisissiamik saqqummiisup Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tun-ngasumik suliaqarnerannut tunngatillugu misissorneqarnissaalu ilaatigut siunertaralugu saqqummiussivoq,
ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissutaat misissuataarsimavarput. Naalakkersuisullu akissutaatigut takusinnaavarput Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat qanittukkut saqqummiussisussaasut, tamannalumi qasseeriaqaluta tusartareerparput.
Oqaatigineqarportaaq 2003-mi ukiakkut naammasereersimassasoq, misissuisimanerullu inerneri danskit Naalakkersuisuinut kiisalu nunatsinni Naalakkersuisunut Inatsisartunullu saqqummiunneqarumaartut.
ATASSUT-mit maluginiarparput inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu Naalakkersuisut pilersaartut 2004-mi saqqummiussinissaminnut.
Tamanna ATASSUT-mit qilanaarluta utaqqissavarput.
ATASSUT-mit aamma eqqaanngitsoorusunngilarput Naalakkersuisut aalisarneq pillugu EU-mik 2006-ip tungaanut atuuttumik isumaqatigiissuteqarsimaneq aamma tikimmassuk ilaatigullu eqqaasimallugu EU-p pisariaqartikkaa ullumikkornit isumaqatigiissut allaanerusariaqartoq nalilersuinermi ersersimasoq. Taamaattorli Naalakkersuisut erseqqarissumik oqaatigaat Naalakkersuisut isumaqatigiissutip imarisaanut maannakkuugallartoq akuleruttoqarnianngitsoq. Tamanna ATASSUT-mit iluarisimaarparput.
Naalakkersuisut akissuteqaamminni aamma aningaasatigut 2003-mi inuiaqatigiillu aaqqissugaanerisigut inuiaqatigiit oqallinnissaannut periarfissiisoqarsimasoq eqqaavaat. ATASSUT-mit tamanna suliatut kusanartutut taajumavarput.
Nalunaarummilu tassani inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarnerinut takussutissamik Naalakkersuisut maannakkut qinigaaffimmi pi-ngaartinniagaat takuneqarsinnaammata ATASSUT-mit pingaartutut isigaarput.
Inuiaqatigiit ingerlatitaanerannut nutarterinissamik Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ATASSUT-mit tapersersorluinnarumavarput.
ATASSUT-miillu Naalakkersuisut akissuteqaataat inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu pilersaarutissatut siunnersuutip 2004-mi saqqummiunneqarsinnaaneranik oqarnerat qilanaarluta utaqqissavarput.
ATASSUT-miilli oqaluuserisaq manna soqutiginartipparput, oqallisigineqarneranilu peqataassagatta oqaatigiumavarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Skaaning, Demokraatit.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Demokraatit tungaaniit Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut pillugu iliuusissaannut nutarterneqarnissaa pillugu siunnersuummi ima oqaaseqassaagut:
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissat ukiut 2000-meersoq tunngavissaavoq pitsaasoq inuiaqatigiinni qanoq iliornikkut siuarsarneqarsinnaanerannut annertusiartortumik imminnut napatissinnaanerannut aqqutissaq. Taamatut isumaqarnerit amerlanerit tapersersussagunarpaat.
Ajornartorsiutitaqarporli, tassa pilersaarut iluamik malinneqanngimmat. Taama oqaruma suleqatigiilluta Naalakkersuisuusimasut maannalu Naalakkersuisut akerliussagunarput nittarsaallugillu tassani tassuuna suliarisimasatik pitsaasut.
Maannalu tikillugu aaqqissuussinikkut annikitsuinnaasimapput. Suli inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni allannguutissat annertunerpaat amigaatigivagut, ilami minnerpaamilluunniit allanngorsarneqarnissaannut suli isumagineqarsimanngillat, tassami eqqarsaatigaakka inuussutissarsiutini tapiissutit assigiimmik akeqartitsineq aamma kiffartuussisarnermut isumaqatigiissutaasartut.
Naalakkersuisut 2003-mut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutiminni inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugit iliuusissanik arlaqartunik saqqummiussipput. Piaartumik naammassineqartussanik soorlu nalunaarutip quppernerup 38-anni imatut allassimasoq, issuaavunga: 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummiilli sammineqartussat tamarmik ersersinneqarnissaat naatsorsuutigineqanngilaq, Naalakkersuisulli suliaq ingerlatinneqarnissaat pingaartippaat. Issuaaneq naavoq.
Isumaqarpugut aamma tamanna naammaginanngitsoq, siunissamut qanoq iliorsinnaanermut neriorsuutit kisiisa isumalluutigalugit suliassanut sakkussaasinnaanngillat utaqqiinnarsinnaanngilagulli.
Tamanna pillugu Inatsisartut Naalakkersuisut siunnersuuteqarfigissavakka ukiamut ataatsimiinnissatsinnut erseqqissumik piffissaliussilluta aaliangiussissasugut qaqugu suut iliuusissatut pilersaarummi immikkoortut naammassineqareersimassanersut.
Pingaaruteqarpoq politikerit atorfilinnut aamma inuiannut ilisimatissallugu siunissamik aalajangersimasumik toraartaqarnissaq. Ilaanni isumaqarnartarpoq arlaanik iliuuseqanngeriarutta taava pissusiusut atukkavut allanngussanngitsut, tamannali ilumuunngilaq. Arlaannik iliuuseqanngikkutta inuiaqatigiiusugut piitsunngoraluttuinnassaagut. Iliuusissatulli pilersaarutit pisariaqartut piviusunngortissinnaassagutsigit taava ilimagisinnaavarput maannakkut atugassarititaasut pitsaassusiat attatiinnarsinnaanngikkipput, pitsaanerusumillu atugaqalersinnaanerput angusinnaagipput.
Tassuunga tunngatillugu pitsaanerpaassagaluarpoq iliuusissatut pilersaarummi naammassereeqqusat ilimagisamik pingaarnerusumik suliarisinnaagutsigit.
Tassuungali ilanngullugu eqqaamarsariaqarput pilersaarut pingasunik ukioqalertussaasasoq, taamaalilluni sananeqarmalli inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allannguutissanik pisagaqartitsilluinnalersimavoq.
Taama oqareeratta aamma nalilersortariaqarparput suut iliuusissatut sukkanerusumik naammassineqarsinnaasimannginnersut. Suut pissutigalugit iliuusissatut innersuussutaasut naammassisinnaasimanngilagut?
Immaqa kissaatigisimanngilarput qunugaluguluunniit allanngortiterinerup kinguneranut tunngasumik piviusumik oqallinnissarput inuiaqatigiinnitsinni allannguutissani taama annertutigisuni eqqussisoqassatillugu takusissaasariaqarparput piffissap ingerlanerata ilaanni inuit ilaat eqqorneqartussaanersut.
Tupaallaataassanngilaq qulaaniittulli naalakkiutaanani isumaqaruma ukiut arlallit qaangiuppata nunaqarfiit ikiliumaartut ullutsinni naleqqiullugit. Nunat allat uagutsinnut sanilliussinnaasagut aamma taamatut ineriartorfiusimapput. Aamma tamanna innuttaasut illoqarfinnut anginernut katersuussimapput, tamanna periarfissaat suliffitigut ilinniartitaanikkut najugaqarnikkut aamma kulturikkut neqerooruteqarluartarmata.
Aamma nuna tamakkerlugu assigiimmik nioqqutissatigut akeqartitsisarnerup atorunnaariartorneranut taamatut ineriartorneq sakkortusarumaaraa ilimagisariaqarpoq.
Ullutsinniilli aamma siusinnerusukkut arlaleriarluta inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuuseqarnissaq nassuerutigisariaqarparput, taamatullu allanngortitserinermut nassatariumaagaasa annertussusissai ilimagisimasariaqarlugit. Pissusissamisoorporlu iliuusissat ilaasa aalajangersimasut maannakkut allartinneqarnissaat, taama iliorutta annikillisaassaagut ajoqutaasussat allatut ajornartumik takkukkumaartut iliuuseqarnissaannut innersuussutit piviusunngortinneqarnissaasa nalaani. Tassa pilersaarusiortariaqarpugut, suliassaq qanoq iliorluta aamma suut atortoralugit ingerlanniarneripput. Tassuunga atasumik pingaarutaavoq oqaatigissallugu taama sulinissaq ingerlanneqartariaqartoq inuiaqatigiinnut suliassanik attuumassuteqartut qanimut attaveqatigalugit. Taava aamma suliassaq pissanganaqisoq piviusumik iliuuseqarluta aallartinniartigu, takussutissaqavissumik nunarput allanngortinneqaqqullugit imminut napatittutut aamma namminersortutut.
Naggasiullugu Naalakkersuisup akissuteqaataa oqaaseqarfigilaassavara. Akissuteqaat sunnerneqarsimavoq aalajangiussamik suli naammassineqanngitsumik, ingammik namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap nalunaarutissaanik. Tassa tamakku saqqummiunneqartinnagit isummertoqarnavianngilaq.
Ajoraluartumik Naalakkersuisut pisariaqartumik sapiissuseqarsimanngillat, maanna tamatumuunakkut isummiussaqarlutik. Tassa Naalakkersuisut isumaliuuteqqaarsimassagaluarput qanoq iliornikkut aamma sutigut suliat pineqartunut tunngasunut ingerlanneqarsinnaanersut.
Demokraatit nuannaarumaarpugut namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap nalunaarutigaa taamatut saqqummiunneqarpat. Ajoraluartumik maannakkut Naalakkersuisut apeqqutinut akerusunngisaminik naammattoorigaangamik nalunaarusiat aggersut taama tikkuaannartarmassuk.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip siunnersuutaa soqutigalugu misissorsimavara, imaattumillu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissallugu.
Siullermik Kattusseqatigiit tungaaniit erseqqissaatigissavara Kattusseqatigiinni aamma arajutsisimannginnatsigu inuiaqatigiit aaqqissuussaanerisa qanoq ililluni allanngoriartornera, aammalu sutigut assigiinngitsutigut sunniuteqartarnera. Aamma minnerunngitsumik naalakkersuinikkut iliuutsit aalajangersakkallu inuttaasunut assigiinngitsutigut qanoq inuiaqatigiinnut sunniuteqartarneri aamma malinnaaffigeqqissaaratsigit.
Taamaattumik aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit nuannaarutigaara Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip apeqqut manna soqutiginarluinnartoq, aamma Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu pilersaarutissatut siunnersuutaata misissorneqarnissaa nutarterneqarnissaalu pillugit oqallittoqarnissaanik saqqummiussaqarmat. Tassami siunnersuuteqartoq ilumoorluinnartumik aamma oqarpoq inuiaqatigiit sumut sammiveqarlutik ingerlanissaat ilisimasariaqarparput.
Kattusseqatigiinni ilisimavarput suut tamarmik ataatsikkut allanngortinneqarsinnaanngitsut, aamma ilisimavarput suliat suulluunniit pilersaarusiorluarnikkut tulleriiaarluarlugillu pingaarnersiulluarnertigut ingerlanneqartariaqarmata.
Tamanna inuiaqatigiinnut toqqissisimanermik pilersitsisinnaasoq ilisimavarput, taamaattumik inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngatillugu pilersaarutit tamanut ammasumik saqqummiunneqarlutillu oqallisigineqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigissavara,
tassami inuiaqatigiit piumasaat kissaataallu malillugit maani suliaqartussaagatta. Nalunngilara qinigaanertigut innutaasuniit aalajangeeqataasinnaanermik pisussaatitaaffimmik tunineqartartugut.
Soorunami tamanna pissusissamisoorpoq, kisianni suliassat inuiaqatigiinnut annertuumik pingaaruteqartut suut sumut killinneri qanorlu ingerlanneqarneri minnerpaamik Inatsisartunut Naalakkersuisuniit ilisimatitsissutigineqartariaqarput, aammalu Inatsisartut tamanna ilisimasariaqarpaat.
Tassami sapinngisamik inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu apeqqutit assigiinngitsut innuttaasunit aamma oqallisigineqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Tassa naluneqanngitsutut Kattusseqatigiinni aamma pingaartitatta ilagilluinnarmagu innuttaasunik tusarniaasarnissat. Taamaammat aamma siunnersuuteqartoq tamakkiisumik taperserniarpara oqarmat suut sulissutigiumallugit ammasumik periuseqarluni unneqarillunilu ingerlatsivissaq pisariaqarmat Inatsisartut nutaat, Inatsisartut ukiakkut 2003-mi ataatsimiinnissaanut tamanna pillugu oqallittariaqartugut.
Naggataatigut Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissaatigissavara inuiaqatigiit aaqqissugaanerat naalakkersuinikkut aaliangikkatigullu innuttaasunut qanoq sunniuteqartartoq soorunami politik-ikkut suliaqartuusugut ilisimasariaqaratsigut.
Tamatumani assersuutigineqarsinnaapput ineqarnermut tunngasut aamma ulluni makkunani tusagassiutitigut annertuumik oqallisigineqartut pissutsit taamaattut takutimmassuk naalakkersuinikkut aalajangernerit, aamma innuttaasunut qanoq ataasiakkaanut ilaqutariinnullu ataasiakkaanut sunniuteqartarnerat paasisariaqarmat. Tassami uani assersuutigineqarsinnaavoq Landskarsip 2002-mut naatsorsuutaani sinneqartoorutit aamma ineqarnermut tapiissutigineqartussaagaluanik ilaatigut ilallit tassani Inatsisartut aalajangernerminni qanoq innuttaasunut tamakku sunniuteqarneri aamma isumaqarpunga pingaaruteqartut. Tassami aperisoqarsinnaavoq Landskarsi ineqarnermut tapiissutinut sinneqartoormat taamannak million-inik tamatuma suna kingunerivaa, aammalu ineqartut qassit anisitaasimappat.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut ukiamut, aammalu 2004-mi inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngasumik oqallinnissaannut qilanaarlunga siunnersuut taperserlugu oqaaseqarpunga.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siunnersuuteqartoq Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq.
Siullermik qujarusuppunga apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiannut tunngatillugu Partiit, Kattusseqatigiit Naalakkersuisullu oqaaseqaataannut.
Taamatut saqqummiussaqarninnut tunngavilersuutigisakka paasilluarneqarsimammata qujavunga. Isumaqarpunga tamatuma takutikkaa qanoq pingaaruteqartigisoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiornermi Inatsisartuni Partiit ilaasortallu isummersuutaasa nutarterinissamut suliap aallartinnginnerani tusariissallugit. Tamattami kissaatigaarput inuiaqatigiinni kalaallinut naleqquttumik tamatuma suliarineqarnissaa.
Aamma partiit isumaa naapertorlugu assigiinngitsorpassuarnik iluatinnaateqarluartunik oqariartuuteqarput.
Maluginiarpara Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiap nutarterneqarnissaa piumassuseqarfigalugulu suliariniaraat, aatsaalli 2004-p ingerlanerani nutartikkap Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaat takorloorlugu.
Tamatumunnga tunngavilersuutigineqartut soorlu EU-mut isumaqatigiinniarnerit naammassineqarsimannginnerat Naalakkersuisup Siulittaasuata Statsminister-illu siunnersuisoriniaasa suliaasa saqqummiunneqaqqaartariaqarnerat, kiisalu namminersorneq pillugu isumalioqatigiisitap saqqummiussaata Inatsisartuni oqaluuserineqaqqaarnissaa kissaatigineqartoq.
Soorunami tamakkua naak assut sivisuginaraluarluni 2004 tunngaanut utaqqinissaq soorunami paasiuminarsinnaavoq Naalakkersuisut taamatut naliliinerat.
Nuannaarutigaarali Naalakkersuisuni oqaatigineqarmat tamatuma pinnginnerani, tassa 2004 tikitsinnagu taamatut paasivara Naalakkersuisut sisamanik suliaqartillutik oqariartuuteqarmata.
Siullermik: Aalisarnerup iluani naleqqussaaneq ingerlateqqinniarmassuk.
Aappassaanik: Sarfamut, imermut kiassarnermullu akigitinneqartut allangortinneqarnissaat suliarineqassapput.
Pingajussaanik: Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaasa atorneqartarnerat allanngortinniarpaat.
Kiisalu
Sisamaattut: Sulisinnaasut nuttarsinnaalernerulernissaannut aqqutissiuussinissat suliariniarlugit.
Tamanna iluarisimaarnarpoq, kisianni aamma ilisimaaraarput taamatut allanngortitsiniarnerit annertoorujussuarmik inuiaqatigiinnut sunniuteqassammata.
Taamaammallu naalakkersuinikkut isummerfigisassanik Naalakkersuisut suliaqalinnginnerini partiit isummersoqataanissaat pingaaruteqarluinnarnera isumaga naapertorlugu oqallinnerup maannamut aamma uppernarsareerpaa.
Assersuutigiinnartigumi sarfamut, imermut kiassarnermullu akit allanngortinniarneqarnerat, taakkulu kingunerisinnaasaat.
Soorunami Nuummi najugaqartuusugut iluarisimaassavarput akit piviusut aallaavigineqaleraluarpata. Taamaaliornikkummi sarfamut akiliuterput aaffaa inorlugu akeqalissaaq, 72 øre-nik annertussuseqalerluni kilowatt-imut ataatsimut.
Aamma erngup akia taamatut affaannanngussagaluarpoq, kisianni nunatta sinnerani akit appasinnerulernissaanut aningaasat million-erpaalussuarnik taamaalillutik amigalissapput, taakkulu million-it ukiut tamarluinnaasa atuisartunit allanit aaneqartariaqalissapput.
Eqqarsaallu taanna ingerlateqqilaarutsigu, taava taamaalillutalu takorloorutsigu akit piviusut aallaavigilissagaluarutsigit. Taava assersuutigiinnarlugu Ittoqqortoormiuni sarfamut ullumikkut akigitinneqartoq kilowatt-imut ataatsimut 271 %-inik qaffariartariaqalissagaluarpoq.
Erngup kupikliter-imut akia Ittoqqortoormiuni 681 %-imik qaffariassaaq.
Qaanaami imeq kupikliter-imut quleriaammik akisunerulissaaq.
Upernavimmilu 762 %-inik qaffariassalluni.
Malugalugu matumani Nukissiorfiit kisitsisaataat nutaanerpaat 2001-meersut aallaavigigakkit.
Taannamita Inatsisartunit Naalakkersuisuniillu maannangaaq qanoq isumaqarfigineqarpa?
Soorunami piffissami ikaarsaariarfimmi immikkut aaqqissuussisoqarsinnaassaaq, kisianni tamatuma kingorna taava qanoq namminersulivissaguttami tamatumani aamma allanngortitsisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaagunanngimmat.
Taamaammat qularutivissaanngivissumik inoqarfiit ilaanni najugaqarnissaq allanut naleqqiullugu aningaasaqarnikkut ullumikkornit annerungaartumik pilerinarnerulissaaq. Uterpara ullumikkornit annerungaartumik pilerinarnerulissaaq. Tassa taamaattussaassaaq.
Taamaammat tamakku sillimaffiginiarlugit sulisut nuttarsinnaanerannut periarfissiinerunissamik Naalakkersuisut maannakkut suliaqarniarnerat pingaaruteqarpoq. Tamannalu isumaqataaffigigutsigu taava tamakku tamarmik ataqatigiinnerat eqqaamallugu aamma isumaqatigiissutigisinnaasariaqarparput nunap immikkoortuini illoqarfiit annerit tassa taakku sisamat amerlasuut ajorisartagaat immikkut illuliornikkut ullumikkornit annerusumik suliniarfiginissaat aningaasaliiffiginissaallu aamma isumaqataaffigisariaqarparput. Aamma allatigut.
Aamma nassuerutigisariaqarparput taamak iliussagutta taava inoqarfiit ilaat qularnanngitsumik inukinnerit periarfissakinnerillu ukiut arlaqanngitsuinnaat qaangiunnerini nutaamik naliliiffigineqarnissaat pisariaqalissaaq. Taamaanneralu ilisimagaanni taava isumaga naapertorlugu aamma pisussaaffiusariaqarpoq makku qanoq pilersaaruteqarfigineqarnissaat pillugu pilersaarusioreernissaq.
Naluneqanngilarmi assersuutigiinnarlugu inoqarfiit 100-jut inorlugit inoqartut nunatsinni 20-t sinneqalaarmata.
Taakkunanngamita qassit unneqqarissagutta ilumut periarfissaqarpat? Ila tamarmik taamaanngillat. Aamma nassuerutigisariaqarparput taakku ilaat allallumi oqaatigineqarsinnaanngimmata inuiaqatigiit atugartuunngorsagaasut akornanni nunaqqataasutut.
Tamanna isornartorsiunertut paaseqqunngeqaara. Kisianni kikkut tamat pitsaasumik inuuneqarnissartik pisinnaatitaaffigigaat isumaqarpunga. Taamaammat isumaqarpunga aalajangertariaqartugut siunissap inoqarfiini tamani atugarisat minnerpaaffilerneqassammata. Minnerpaaffiliinerit taakku naammassineqarsinnaanngitsutut nalilerneqarpata taava isumaga naarpertorlugu Inatsisartutut pisinnaatitaaffigiinnarnagu pisussaaffigaarput qanoq iliussalluta, nutaamillu naliliissalluta.
Eqqoriarparami isumaqatigiissutigisinnaagipput akuersaarumanatigu inuit atugarliortitaasut tamakkunani najugaqartinneqassappata.
Taamaattumik siunissap nunaqarfiini minnerpaamik makku nassaassaasariaqarput atuarfik pitsaasoq ilinniarsimasunik sapinngisamik ilinniartitsisulik inissiat pisariaqartinneqartumik amerlassusillit, tunisassiorfik imminut napatissinnaasoq, meeqqerivik, napparsimaveeraq iluameersoq, minihalle, katersortarfik, arsaattarfik, illu sullivik, pisiniarfik pitsaasoq, angallannikkut aaqqissuussineq naammaginartoq kiisalu utoqqaat illuat.
Kisianni tamanna aamma isumaqarpoq pingaarnersiuisariaqartugut sumiffinnimi tamani taamak iliornissamut akissaqanngilagut.
Tamanna Inatsisartut uagut aamma nassuerutigisariaqarparput. Inooqataarusuppugummi inuiaqatigiinni atugartuunngorsagaasuni. Oqartussaaqataaneq tunngavigalugu ingerlatsiffiusuni nalunagu ingerlalluarnissamut sinaakkutissat pigineqartut. Ilisimaaralugulu piginaasaqarluartunik Inatsisartoqarluta isumatusaarlutik innuttaasunut tamanut pitsaanerusussamik toqqaasartunik tamatta uninngaannarluta ajoqatigiimmik ineriartornissarput pinnagu.
Alloriarfissagut imaannaanngillat kisianni pisariaqarput. Inuit Ataqatigiinniit ilaatigut aamma ujartorneqarpoq siunnersuuteqartup qanoq nammineq ittumik takorluugaqarnersoq siunnerfissanillu qanoq ittunik tikkuussiniarnersoq. Ilaat taareerpakka Inuit Ataqatigiinniit arajutsisimaneqarunngikkaluarpoq. Kisianni Naalakkersuisut aamma suleqataaffigisimasakka ilaat naammassisaqarfiusimanerat matumani oqaaseqarfiginissaannut periarfissara naammat pingajussaanik oqaaseqaleruma uterfigissavakka isummersuutigineqartut matumani qularutigineqarsinnaanngitsumik Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiat nutarternissaannut iluaqutigisinnaammatigit neriuppunga Inatsisartut amerlasuut isummersuutiminnik saqqummiussaqarnissaminnut periarfissaq manna atorluarumaaraat. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Naalakkersuisuninngaaniit oqallinnissamut siunnersuuteqartumut akissuteqarluta oqaatigaarput Naalakkersuisuninngaaniit pingaartikkipput massakkut saqqummiuteriikkatta suliarineqartussat saniatigut annertuumik suliat ingerlareersut maani inimi aamma oqallisigineqarnissaat utaqqeqqaartariaqaripput.
Tassa oqaatigivarput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitaq taanna suliaqarsimavoq annertuumik ullunilu qanittuni suliani naammassillugu tunniuttussaavaa aammalu isumalioqatigiissitaq annertoorujussuarmik inuiaqatigiit akornanni aaqqissussaanermi qanoq allanngortiterisoqarsinnaaneranik misissuillutillu nalilersuinikuupput Naalakkersuisuninngaaniillu pingaartipparput taamatut sulisitaqarsimanitsinni aamma suliaasimasut misissorluareerlugit aammalu inuiaqatigiit akornanni maanilu aamma Inatsisartuni oqallisigilluarneqassasut.
Imaanngilaq isumalioqatigiissitap siunniussimasai tamatigut malinneqassammata kisianni pingaaruteqartorujussuuvoq annertuumik suliaqartitsereersimagaanni aamma ilanngullugit nalilersuinermi ilanngunneqarnissaat taamaattumik ilaatigut siunnersuuteqartup aamma eqqaasaa siunissami atuarfinni imaluunniit nunaqarfinni atugassarititaasussat qanoq isikkoqartariaqarnerat ilaatigut nalunngilluinnarparput namminiilivinnissaq pillugu isumasioqatigiissitat, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap tamakkorpiaat aamma samminikuugai. Taamaattumillu Naalakkersuisut isumaqarput isumaliutissiissut ukiamut tamaat sammineqartussaammat aamma nalilersuinissatsinni taanna ilanngullugu aamma utaqqisariaqaripput.
Aamma taamaappoq inuussutissarsiutit siunissami qanoq aaqqiivigineqarnissaanut tunngatillugu massakkut ingerlanneqareersut saniatigut allanngortitsinissat assigiinngitsut suliarissagutsigit tassani pingaaruteqarluinnarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuata danskillu statsministeriata isumaqatigiissutigisimasaat tassalu aammalu Inatsisartuninngaaniit malugisavut tunngavigalugit taperserneqarluartoq Ataatsimiititaliap suliaqareernissaa aamma taanna suliallu aamma nalilersorneqarlunilu isummersorfigineqarnissaa pingaaruteqarpoq.
Taamaappoq aamma soorlu oqaatigeereeripput EU-mi tapiissutit imaluunniit aalisarneq pillugu isumaqatigiissut massakkut allanngortinneqarluni atortinneqalertussaasoq taanna qularutissaajunnaareerpoq taamaattumillu aamma suliat aallartereernikuupput siunissami qanoq isikkulimmik inuiaqatigiinni aaqqissuussaanitsinni aamma EU-mi suleqateqarsinnaanerput.
Tassani aamma pinngitsoornani nalilersukkani ilaatinneqartussaavoq. Taamaattumik poingaarluinnaqqeqqissaarput inuiaqatigiinni inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutinik allanngortiterinissamik eqqartuinitsinni suliat annertuut aallartissimasagut aammalu isumaqatigiissutigisimasagut nalilersoqqissaassallugit. Peqatigiilluta nalilersueqqissaassalluta taakkua aamma ilanngullugit ilaatinneqarnissaat.
Nuannaarutigaaralu tamanna amerlanerussuteqarluartunit paasilluarneqarsimammat. Paasilluarneqarluni aamma tapersersorneqarmat. Suliat tamakku naammassineqareerpata Naalakkersuisut suliamik nutarterinissamik oqariartuuteqarnerat taanna tigulluarneqarmat qujassutigaara.
Demokratit tungaaninngaaniit naak oqaatigineqaraluartoq soolu immaqa oqqisimaartutut Naalakkersuisut oqqisimaartutut tassani taallugit oqarlutik ajoraluartumik maannakut Naalakkersuisut apeqqutinik akerusunngisaminnik naammattuuigaangamik nalunaarusiaq aggersoq taanna tikkuaannartarmassuk. Oqaatigisariaqarpara isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq Naalakkersuisut Inatsisartut aamma peqataatikkusuppaat inuiaqatigiit aaqqissugaaneranni ilusilersueqatigerusullugit.
Taamaattumik pingaaruteqarpoq ilusilersuinissami pingaaruteqarluinnartut apeqqutit suleqatigiissitat suliarisimasaat aamma Inatsisartut peqataaffigerusussaagaat nalilersueqataaffigissallugit.
Nalilersuereernermilu tamakku apeqqutit assigiinngitsut isummerfigineqarsimasut tunngavigalugit Naalakkersuisut suliaqaqqissapput isummersuutit assigiinngitsut siunissami qanoq ilusilerlugit timitalerniarneqarnissaat qanoq iliorluni aaqqinneqarsinnaanersut. Piffissaq qanoq sivisutigisoq atorneqarsinnaanersoq maani Inatsisartut siunniussimasaat naammassiniassagaanni.
Una aamma arajutsineqassanngilaq aamma arajutsineqarsimanavianngilaq tassami ukiuni aggersuni suliniutit assigiinngitsut aamma siunnersuuteqartup taagoriigai Naalakkersuisuninngaaniit oqaatigisagut Naalakkersuisut suliariniarlugit saqqummiutereersimagaat malugivarput maani inimi aamma tamakkiisumik taperserneqareernikuusut. Suliniutit misissorneqarneri. Naak naammassineqarpata misissuiffigineqarlutik saqqummiunneqarunik aamma maani inimi oqallisigineqartussaasagaluartut.
Kisianni tunngaviatigut suliniutaasut annertuumik taperserneqarnerat aamma maluginikuugatsigu taamaattumik suliassat assigiinngitsut Naalakkersuisuninngaaniit ingerlappagut. Siunnersuuteqartup ilaatigut una oqaatigisaa soorunami massakkut suliat aamma 2000-minngaaniit inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi siunniunneqareersimasut tassa sarfap akiata allanngortiteriffigineqarnissaat.
Tamanna soorunami assigiinngitsunik imannak allatut iliuuseqarfiginagu atuutitinneqalissappat inuiaqatigiinni assigiinngitsuni annertuumik aamma eqquisussaassaaq. Taamaattumik Naalakkersuisuni aamma sulinermi imaluunniit piareersaasiornermi tamakku tunngaviisigut aamma soorunami arajutsisimaneqanngilluinnaqqissaarput.
Kisianni taamaakkaluartoq isumaqarpugut pingaaruteqartoq suliap ingerlateqqinneqarnissaa nunatsinni inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaa pimoorullugu ingerlanneqassappat taava suliffinnik ingerlatsinermi aningaasartuutit apparsarneqartariaqarput. Kisianni imaassanngilaq nunatsinni inuiaqatigiinni inuusut allat aamma inuuniarnissaminnut artukkerluinnarlugit tassani iliuuseqartoqassasoq. Soorunami aaqqissuussisoqartariaqassaaq. Aamma minnerpaaffiliilluni atugassarisaasunik.
Taamaattumik uanga isumaqanngilanga illoqarfiit sisamat ineriartortititassatut taakkua kisimik isigineqassasut. Isumaqarpunga nunatsinni illoqarfeqartoq aamma allanik ineriartornissaminnut pitsaasunik periarrfissaqartunik. Illoqarfiit alliartornissaannut periarfissagissaartunik. Taamaattumik tamakku aamma arajutsisimaneqanngillat.
Tamannalu tunngavigalugu isumaqarpunga sulinermi tunngavissat tunngaviginiakkagut maani Naalakkersuisuni tassa saqqummiussaqarnissarput aatsaat 2004-mi siunniussarput taanna amerlanerussuteqarluartuni aamma taperserneqarmat qujassutigaara aammalu suliniuteqarnitsinni tunngavigerusutagut taperserneqarmata aamma qujassutigalugit. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Tullinnguuppoq Jens Napaattooq Siumut.
Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Siumumi isumaqarluinnarpugut namminersornerulernissatsinnit namminersornerulernitsinniit maannamut ineriartornitsinni siunnerfik ataasiusoq amerlanerpaajusugut isumaqatigiissutigisinnaagipput tassalu inuiaat kalaallit suli anginerusumik nammineersinnaanissarput sulissutigissagipput. Aammalu taamatut anguniagaqarnitsinnut qinikkat suliassaraarput suna sammivik atorlugu ingerlaqqittoqarnissaa innersuussutigissallugu.
Taamatut anguniakkap tamatuma anguniarnerani aqqutissaq sorleq sakkullu sorliit atorneqassanersut akornitsinni aamma paaseqatigiissutigisariaqarpagut. Taamaattumik maannakkut nalerassatut uterpara nalerassatut siunnerfigineqartut assiginngitsut maannakkut anguneqalersimaneranni uani namminersulivinnissatsinni nammineq aningaasartuutit matussuserneqarnissaannik oqariartuutigineqartut eqqarsaatigalugit naatsumik oqaatigalugu qallunaat naalagaaffiata tapiissutigisartagai atuutsillugit tassani inuiaqatigiit kalaallit pisussaaffreqartugut nunarput tamaat pilersussallugu inuunikkullu inuit atugassaqartinniarnissaat assigiinnerusumik ingerlatsiviunissaa.
Taamaattumik namminersulivinnissarput orninnerani qallunaat nunaanninngaaniillu aningaasaliissutigineqartartut toqqammavigineranni maannakkut ilaatigut assersuutigineqartut soorlu Qaanaakkut Ittoqqortoormiikkut naatsumik oqaatigalugu isorliunerusuni sarfap akitsorujussuarsinnaanera eqqarsaatigalugu maannangaaq killiffik soorlu ittoqqortoormiit taaneqarmat ersarilluinnartumik tassani akitsuutaasinnaasut procentinngorlugit taakkartorneqarneranni ilutigalugu oqaatigisariaqarsoraara maannakkut taamatut innaallagissiorfiit nutaanngorsarneqarsimammata ullutsinnut naleqqussarlugit allaat qujanartumik maannakkut ukiut 20-t 30-t siumut inniminneereerlutik maannakkut aaqqivigineqarsimallutik.
Naatsumik oqaatigalugu siornaangaatsianngorpoq Sisimiuni pisimasoq innaallagissiornikkut alianaqisoq qujanartumik taanna qaangerneqarsimavoq kisiannili allaffissornikkut maannakkut ingerlatsinerit marloqiusamik assigiinngitsut arlaqartut aamma maani taakkartorneqartartut immaqa akikillisaataasinnaasutut siunnerfigineqartutuullu aamma maannakkut aqqutissat ilagilluinnarpaat.
Imeq qiviaraanni soorunami aamma kipparissorujussuanngorlugu taamatut oqaatigineqarsinnaassappat tupiginngilara. Ilaatigut oqartoqaraluarpoq oqallissaarisuninnganiit ajoqatigiimmik ineriartornissarput pinnarnagut.
Isumaqatigilluinnaqqeqqissaarlugu taanna oqartariaqarpunga. Uanimi imeq isorliunerusuni akisuneruneranut peqqutaavoq imip aqqutaanik qallunaatut taalluaannarlugu råvandsledninngeqannginnera.
Kisiannili akerlianik erngup kuuinnartup aqqutaanik illoqarfinnik anginerusuni peqarnerani aningaasaliisoqarsimaneranik annertuumik imeq akikinnerusutut ippoq. Akerlianilli isorliunerusuni soorlu assersuutigineqarmat aamma Illoqqortoormiit tassani qamussuit apusiutit akisoqisut illuminngaaniit illumut pajuttorlutik ingerlaavarput naak akerlianik qujanartumik maannakkut naalakkersuinikkut ataatsimut pilersaarummik ilanngunneqarsimasut ineqarnerup tungaatigut aaqqiisoqartussaq. Taamaattumik aamma akit apparsaataasinnaasut.
Taamaattumik uani qallunaat nunaannut naalagaaffimminngaaniit namminersuleriartornissatsinnut aningaasaliissutaasartut atorneranni tassani atuunneranni pisariaqarluinnaqqeqqissaarpoq maannangaaq inuiaqatigiit isorartoqisumik najugaqartugut ineriartoqqinnissaannut tamakku qulaajarnissaat inaarsarnissaat aningaasartuutaanerisa apparsarnissaat.
Taavalu siunissamut namminiilivinnissatsinnut aamma qulakkeerinnittoqartussaavoq tassuunatigut. Qularutissaanngilarmi isorliunerusuni aamma inueruttoqarnavianngimmat inoqartuaannarnissaa ilimanaateqarluinnarmat.
Taamaattumik uani Siumuminngaaniit uagut oqariartuutigisatsinni uterfigeqqiarukkit Siumup oqariartuutigisai tassalu avannaani qeqqani kujataani tunumilu regionikkaartumik ineriartortisinissaq, inuutissarsiornikkut, ilinniartitaanikkut, sanaartornikkut angallannikkut pilersaarusiorneq nuna tamakkerlugu ingerlateqqilernissaa. Tassani aamma Siumuminngaaniit aamma oqariartuutigivarput.
Taavalu ilaatigut uani killiffitsinni eqqaaqqajaaneqartorujussuusoq ingammik illuatungiuliuttuninngaaniit tassalu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarumannginnerat qanorlu iliuuseqarsimannginnerat. Ilaatigut ilumoorpoq ukiup naajartulernerani ullut nutaat aallartinneranni naatsumik ingasattumik oqaatigalugu puullaaqisoqarsimavoq. Aatsaallu januarip 20-ani Naalakkersuisunit pilersitsisoqarsimavoq. Taamaattumik Inatsisartuni oqaluuserisassanik siunnerfinnik tunniussisoqarnissaata tungaanut tassalu martsip 4-ta tungaanut ullut 15-niinnaat periarfissaasimapput.
Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut assigiinngitsutigut saqqummiissarnerminni maannakkumut killiffik eqqarsaatigalugut siunnerfiit assigiinngitsut saqqummiussoreerpaat aammalu nuannaarutigilluinnarpara uani Naalakkersuisut ersarissarluarmassuk innuttaasut qanimut suleqatigilluinnarlugit alloriaqqinnissaq pissasoq. Taamaattumik namminersulivinnissamut suleqatigiissitaq naatsumik oqaatigalugu saqqummiussassai Inatsisartuni oqallisaareerpata alloriaqqinnissaq tulliukkumaartoq.
Taamaattumik siunnerfiit aammalu inuiaqatigiinnut sunniutaasussat qularutiginngilluinnaqqeqqissaarpara taamanikkussamut inuit qanimut suleqataaffigisimasatik aamma taamanikkut oqalliseqataaffigalugit alloriarfigeqataaffigiumaaraat.
Taamaattumik Siumumiit ilaatigut taakku toqqammavilersuutigalugit regionikkaartumik aammalu nuna tamakkerlugu pilersaarusiortarneq inissinneqaqqinnissaa kaammattuutigisimavarput. Aamma ilaatigut nunarput tamaat isigalugu ineriartortitseqqinnissamik taakkartuigaangatta puigorneqaqqajaasarpoq maannakkut naalakkersuinikkut eqqaaneqallattaarluni suliniuteqarfigineqalersoq. Tassalu Kalaallit Nunatta kangiata avannaarsuani nunap eqqissisimatitap nunarsuarmi annersap aningaasarsiornikkut aammalu ilisimasassarsiornikkut annertuumik assigiinngitsutigut iluaqutaalersussaq maannakkut qulaajarneqarsinnaanerani naalakkersuinikkut suliarineqartoq.
Ilaatigut hvidbogeliortoqarsimanera tassalu qulaajaasoqarsimanera siunertaralugu uani mingutsitsisimaneq kisiisa eqqartuinnarnagit kisianni ineriartortitsinissamut atortorissaarutitigut periarfissaasinnaasut alloriaqqinnissamut taakkartorneqartut isumaqarpunga aamma puigornagit eqqartortariaqaripput.
Assersuutigalugu ilaatigut maannakkut folketingimi taakkartoqqajaaneqarpoq mestersvigep matuneqarsinnaanera tassuunatigut qallunaat namineq illersornissamut aammalumi hagenimi 1933-mi nunarsuarmi eqqartuussivissuarmi aalajangerneqarsimasut toqqammavilersuutaat assigiinngitsut eqqarsaatigalugit 20 millionit tikillugit aningaasartuutaasarsimalluni avannaani sakkutooqarnikkut ingerlatsinermi mestervigep ingerlanneqarnera ilanngullugu peerneqarsinnaanerat aarloqqutigineqarlutik taakkartorneqartarput.
Taamaattumik aamma iluatsillugu naalakkersuinikkut suleriaqqinnissami nunarput tamaat ataatsimut isigalugu ineriartoqqinissamut taakku misissugassatut periarfissatsialattut isigaarput taamaalilluni aamma ilaatigut akit toqqammavilersuutigineqartut qaffaseqisut immaqa apparsarneqarsinnaapput tunup avannaarsua eqqarsaatigalugu.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq tassalu taamaalilluni allanik oqaluttussaarukkaluarami. Nalunaarpoq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Oqareernittuut siunnersuuteqartup taamatut oqallisissiamik saqqummiussinera qujarupparput. Imatut aamma paasivarput apeqquteqaat toqqammavigalugu oqallinnissamut siunnersuuteqarneq tassaasoq Inatsisartunut Naalakkersuisunullu tikkuussinissaq inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suut aaqqissuussinermi sianigisariaqarnersut aaqqitassatullu isigineqarnersut tikkuaaffigissallugit.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartutut taamaaliorpunga. Aamma taamaattumik amerlaneqqusaannermik una oqallinneq imaqarsorinngilara. Naak Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup arlaleriarluni oqaraluartoq amerlanerussuteqarluartut imatut isumaqarmata taanna qujassutigalugu. Isumaqarpunga uani oqallinnermi ikinnerussuteqartut amerlanerussuteqartullu isumaat tassaasariaqartut suleriaqqinnissamut tunngavigineqartussat aammalu Naalakkersuisut neriorsuuteqarnerminni saqqummiussissamaarlutik ilaatigut eqqarsaatissamittut ilanngutissagaat. Aamma ikinnerussuteqartut saqqummiussaat.
Imaassinnaavoq isumaqatigineqanngitsoq taanna. Soorunalimi takussavarput Naalakkersuisut saqqummiussilerpata isummersornermi.
Aamma pingaartumik inusssutissarsiornermik ineriartortitsineq aningaasarsiornermillu ineriariartortitsineq eqqarsaatigalugu isumaqarpunga ersarissumik imaluunniit eqqaamaqqissaartariaqaripput tamakkununnga tunngasut uagut nammineq akisussaaffigigatsigit. Inatsisartut aammalu inuiaqatigiinnut kalaallinut sulisut akisussaaffigaat aningaasarsiorneq inuussutissarsiornerlu ineriartortissallugu.
EU-mi isumaqatigiinniartoqassagaluarpalluunniit imaluunniit statsministerip siunnersuuteqarneratut inuussutissarsiorneq pillugu Danmarkip nunattalu akornanni ataatsimiititaliortoqassagaluarpalluunniit naggataatigut akisussaaffik tassaavoq kalaallit namminneq akisussaaffigisaat. Aammalu Inatsisartut ilanngullutik akisussaaffigisaat. Taanna puigornaveersaarneqartariaqarpoq.
Imaalissanngimmammi oqalliffiit taakkua allat tamakkiisumik aalajangissagaat sumik siunnerfeqarluta ineriartortitsissasugut. Taakkua ilapittuutaasinnaapput. Kisianni siunnerfiit uagut nammineq aalajangissavagut. Aammalu ilusilersuineq aaqqissuussinerlu nammineq aalajangissavarput.
Aamma uani oqallinnermi oqaluttuarisaaneq ungasinneq qaninnerluunniit eqqarsaatigalugu oqalussagaanni oqarpunga annertunerusumik kikkut sumik pisuutinniassallugit oqallinnermik manna akoqanngitsoq. Uagut tikkuartorpagut ajornartorsiutitut isigisagut inuiaqatigiillu aaqqissuussaanerisa kingunerannik ajornartorsiutaalersimasut immaqa annertunerusumik ataqatigiissaarinnginnermik pissutillit. Aamma soorunami uagut Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortaasarnitsinni tamakkiisumik akisussaaqataaffigisagut.
Akisussaaqataasimaneq imaanngilaq kingornatigut isornartorsiusinnaannginneq imaluunniit isornartorsiuisinnaanermik mattussineq isumaqarpunga pissussissaanngitsoq qanorluunniit akisussaatigisimagaluaraanni.
Siunnersuuteqartup annertuumik nunaqarfinnut tunngasut eqqartormagit tassani kingullermik inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu oqallittoqarmat akinik piviusunik taaneqartartut atuutsilerneqarnissaannut tunngasumik oqallinnermi Inuit Ataqatigiinni saqqummiussarput tassaavoq isumaqatigalutigu akit piviusut saqqummersinneqassasut aammalu sapinngisamik atuutsinneqassasut. Kisianni taassumap malitsigisaanik Inatsisartut imminnut pisussaaffilertariaqarput tamatuma kingorna aalajangersussallugu kikkut taava akit taakkua qaffasissut pinngorpata kikkut qanoq annertutigisumik tapiiffigineqassanersut aalajangersussallugu.
Minnerunngitsumillu siunnerfiit suut toqqammavigalugit tapiissutit tamakkua tunniunneqassanersut. Soorunami eqiterussinissaq nunaqarfinnillu amerlasuunik matooraanissaq siunnerfigigaanni taava akinik piviusunik taaneqartartut atuutsilerneqarnissaat aqaguminngaaniit atuutsilerneqarsinnaapput. Taava nunaqarfinni illoqarfinnilu minnerusunik inuusoqarsinnaajussaassooq ullormiit ullormut. Taanna nalunanngilluinnarpoq.
Taamaattumik akit piviusut atuutilersinnaanerat taamatullu annertutigisumik akinik apparsaanissamik sumilu qanorlu amerlatigisunik inuusoqarnissaanik aalajangersuinissamik imaqarpoq.
Isumaqarpunga naalakkersuinikkut suliaqartut suliassaannik pingaarnerpaajusoq aalajangersassallugu tapiissutit qanoq ittut sumi tunniunneqassanersut misissuiffigineqassasoq. Akit piusut nassaarinissaat teknikerit nassaarisinnaavaat. Taanna maani oqaluttarfimmi isumaqarpunga ajornakusuussasoq nassaariniassallugu.
Uagut aamma siunnersuuteqartutuut Naalakkersuisut immaqa siusinnerulaartukkut saqqummiussisinnaanera kissaatiginartissagaluarparput. Kisianni neriuppunga periarfissaqassasut piffissap ingerlanerani uterfigillattaassallugu manna oqaluuserisaq. Isumaqarpunga aamma allarpassuarnut Inatsisartut aalajangersaaniartarnerannut sunniuteqartariaqartoq. Aammali inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu oqallinnerit tassaasariaqartut oqallinnermi allanut annertuumik sunniuteqartussat. Tassanimi aalajangersussavarput ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu siunnerfiit qanoq ittut siunnerfiginerlutigit. Taava iliuusissat allat tamanna naapertorlugu aaqqissuunneqassapput. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Siullermik soorunami isumaqalersitsiniaasoqassanngilaq uanga nunaqarfippassuit matoorarneqarnissaat siunnersuutigigiga. Kisianni Inatsisartut partiivinit akit piviusut ilanngullugit naliliiffigineqarnissaat taanna pivara. Aamma qularineqassanngilaq nammaqatigiinnermik tunngaveqarluta maani nunaatsinni ingerlatsiuarnissarput taanna avaqqunneqarsinnaanngimmat. Nuna taamak angitigisoq taamalu inikitsigisoq inuuffigigatsigu. Kisianni sapiissuseqartariaqarpugut ilumut namminersulivikkusukkutta. Aamma taamaattariaqarpoq.
Taamaassaguttalu aamma qularutigineqassanngilaq nuannersuinnavinnik aalajangigassanik peqarnavianngimmat. Aamma nuanniitsorpassuarnik nalorninartunik aamma ilaqassapput. Tassanilu soorunami apeqqutaaginnarpoq uagut naalakkersuinikkut qinikkatut suliaqarnitsinni suna pitsaanerusutut nalilerneripput.
Uani oqaaseqarfigineqarsimasut tamaasa oqaaseqarfigissanngilakka imaluunniit oqaaseqarsimasut tamaasa oqaaseqarfigissanngilakka. Kisianni ataaseq pingaartinneqartinneqartariaqartutut isumaqarfigisara, tassalu aamma oqaaseqartup kingulliup oqaatigisaa apeqqutit makku uterfigillattaarneqarnissaat pilersaarusiap nutarterneqarnerata ingerlanneqarnerani pingaaruteqarpoq.
Taamatuttaaq pingaaruteqarpoq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliartik saqqummiutereerpassuk Inatsisartut piffissaqarluarlutik oqaluuserinissaannut periarfissaqarnissaat.
Ajornaqaaq 2 timet imaluunniit ualeq ataaseq atorlugu taassumap naammassineqarsinnaanera uanga qularaara. Pitsaasumik erseqqissumillu siunnerfinnik tamatta akisussaaqatigiilluta suliarisinnaasatsinnik angusaqarfiusumik oqallisissagutta. Taamaammat taanna aamma soorunami neriuppunga Inatsisartut Naalakkersuisullu nalilersorumaaraat. Tassalu selvstyrekommissionip suliaata piffissaqarfigineqarluarluni suliarineqarnissaani oqaluuserineqarnissaanik piffissaliinissaq immaqaluunniit qulequtakkaarlugit ullunut assigiinngitsunut agguataarlugit.
Taakkulu qulequttat ilaat tassaavoq tassaasussaassaarlu aningaasarsiornikkut qanoq aamma aaqqissuussiniarneq. Sapaatip akunnerup kingulliup ingerlanerani imaluunniit marlunngornerpat pensioninut tunngatillugu eqqartuivugut. Tassanilu naak ulloq taanna Inuit Ataqatigiit suliumajunnaaqqagaluartut taamaattoq isumaqarpunga Inatsisartuni oqaaseqartut oqalliseqataasullu annertuumik Naalakkersuisunut piumasaqaateqartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanngikkaluartoq taamaattoq piumasaqaatigineqarpoq Naalakkersuisut aamma inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik pilersaarusiap suliarineqarani ilanngullugu suliarissagaat aningaasat sapinngisamik amerlanerpaat maani nunatsinni kaaviiaartinneqarnissaat. Aamma soraarnerussutisiat eqqarsaatigalugit. Aamma allatigut taamaaliornissaat soorunami avaqqunneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik aamma inuiaqatigiit aaqqissuussaanissarput oqaluuserilerutsigu avaqqussinnaanngilarput aamma ukiut tamaasa sinneqartoortuusaartarnerput taanna oqaluuserissallugu.
15, 20, 30 millionikasiit nunarput ajutuuvissappat qanoq sivisutigisumik iluaqutaassagamik uffa aningaasat taakkua immaqa sulisinneqarunik misileraanernut aalisarnerup iluani inuussutissarsiutitigut siarsaanermut misileraanermut atorneqarunik sunniuteqarnerungaartumik inissisimasinnaagaluartut.
Tamakkuupput aamma tunngaviusumik isummerfigineqartariaqartut. Aningaasat sulisinneqarpata pitsaaneruvoq uninngaannarluta ajoqatigiinnik ingerlatsinissarput pinnagu. Aamma misileraanngikkutta nikeriarnavianngilagut. Taannalu eqqaamasariaqarparput.
Taamaattumik aningaasat nunatsinni sulisinneqarnissaat pingaaruteqarpoq aamma tamatuma siunnerfigineqarluni inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut tunngassuteqartut nutarterneqarlutik suliarineqalerpata qularutissaanngivissumik iserfigineqartussaassaaq minnerunngitsumillu selvstyrekommissionip suliaa saqqummiunneqarpat paasinarsiumaarmat aningaasat qasserpiaat maanga nunamut tunnatilluunniit nunatsinniit aniaannartut ilaatigut sumi qanorlu nunatsinni kaaviiaartinneqaqqaarnissaat taassuma isumagineqarnissaa qanoq iliornikkut anguneqarsinnaanersoq.
Tamakku tamarmik pingaaruteqarput aamma aningaasanut tunngassuteqartut pingaaruteqarput. Isumaqarama paasineqartariaqartoq aningaasat kaaviiaarneri maani nunatsinni isumaqarmata suliffinnik amerlanerusunik isertitsisoqartartoq. Misileraanerit tamaasa suliffinnik pilersitsisisarpugut ilaat qularutissaanngitsumik immaqa suliniutinik qulinik ingerlatsigutta arfinillit arfineq marluk ajutuussapput. Soormi pingasut sisamalluunniit ataavartumik suliffinnik pilersitsinermik nassataqarpata.
Taamatut eqqarsartariaaseqanngikkutta suliffiit amerlanerusut pilersitseqataaffiginavianngilagut. Suliffiit amerlanerusut pilersitseqataaffiginngikkutsigit taava namminersulivinnissatsinnut oqaluttuartarnerput taanna sinnattuinnaassaaq. Isumaqarpunga sorpassuartigut Inatsisartuni Naalakkersuisullu peqatigalugit suleqatigiissutissaqartugut. Taamaattumik oqaluuserisassat ima ittut uterfigillattaarneqarnissaat neriuppunga aamma aqqutissiuunneqarumaartoq. Naggataatigullu oqaatigeqqiinnassavara isumaqarama Inatsisartuni pisussaaffigigipput Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap suliani saqqummiuppagu sukumiisumik pipallataanngitsumik maani Inatsisartuni eqqartornissaa pisussaaffigigatsigu. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Kuupik Kleistip oqaatigivaa amerlanerussuteqartut tapersiinerat qujassutigigakku isumaqarfiginagu manna oqallinneq amerlanerussuteqarnermik tunngaveqartumik oqaluffiussasoq. Kisianni tassa uani siunnersuuteqartup taperserneqarnissani kissaatigivaa Naalakkersuisut 2003-mi saqqummiusseriissasut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummik nutartikkamik.
Tassalu taanna uanga isumaqarfigilluinnarpara aamma Naalakkersuisuninngaaniit isumaqarpugut taamatut saqqummiussinissaq pisariaqartoq kisianni tamanna 2003-mi ukiakkut pisinnaanngitsoq pissutigalugu ilaatigut Ataatsimiititaliat annertuut pilersissimasatta suliarisimasaat Inatsisartuninngaaniit ersarissumik isummerfigineqaqqaarnissaat pisariaqarmat.
Taamaattumik ukiamut saqqummiussinata 2004-mi saqqummiussinissatsinnik oqariartuupput taanna amerlanerussuteqarluartunit taperserneqarmat taanna qujassutigaara. Aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Kuupik Kleistip imannak oqaatigimmagu immaqa EU-mi isumaqatigiinniarnerit aammalu Ataatsimiititaliat assigiinngitsut oqariartuutaat kisimik utaqqineqassanngitsut taakkua politikkissarput suliarissanngikkaat. Aamma Naalakkersuisut taamak isumaqanngillat.
Kisianni uagut taakku atorusuppagut siunissami inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu ilusilersuinissami politikkikkut taakku tunngavigalugit oqallissimaneq atorfissaqartipparput. Taamaattumik alajangiusimavarput oqallinnissat taakkua uagut pingaartutut aammalu soqutiginarluartutut suliatut isigisavut taakku oqallisigineqareerpata taava inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummik Naalakkersuisut ilusilersukaamik maani oqallisereersimanerit tunngavigalugit aamma ilusilersorsimasatsinnik aamma saqqummiussaqarusuppugut. Taamaalinngikkutta naatsorsuutigisinaavarput saqqummiussarput immaqa pipallataavallaassaqaaq. Taavalu inuiaqatigiinni immaqa aporannermik annertuumik pilersitsisinnaassaaq. Tamannalu uagut Naalakkersuisut tungaaninngaaniit kissaatiginngilarput.
Kissaatigaarput annertuumik inuiaqatigiit oqallissimanerat tunngavigalugu aamma siunissami inuiaqatigiinni aaqqissuussinissami pilersaarummik amerlasuunik peqataaffigineqarsinnaasumik saqqummiussaqassalluta. Tamannalu naatsorsuutigaarput 2004-mi naammassisinnaassallugu. Tassalu pissutigalugu ukua inuiaqatigiinnut annertuumik suniuteqarsinnaasumik misissuinerit ingerlanneqarsimasut aammalu EU-mut tunngatillugu isumaqatigiissutit nutarternissaanut tunngaviusinnaasut takussutissartaat tassani takuneqarsinnaalissasut naatsorsuutigigatsigit.
Tamakku utaqqeqqaanngikkutsigit massakkut ukiamut saqqummiussereeraluarutta naatsorsuutigisinnaalluinnarparput oqallinnerit ingerlanerini annertuumik aamma allanngortiterisariaqassalluta. Taamaattumik pingaaruteqarpoq ukua apeqqutit annertuut inuiaqatigiinnut siunissamut annertuumik assut sunniuteqartussat taakkua utaqqeqqaartariaqarpagut. Naak inuit ilaasa utaqqineq immaqa utaqqikatanneq pilersimagaluaraat. Kisianni pisariaqartutut uagut Naalakkersuisuninngaaniit isigaarput.
Siunnersuuteqartup aatsaannguaq aamma eqqaasai aningaasat taakkua sinneqartoortuusaartarneq taanna eqqartugaa uanga isumaqarpunga nunatta karsia aquttariaqarparput aamma nakkutigisariaqarparput aamma sinneqartoortarnissaq pisariaqarpoq. Sinneqartooruteqartumik aqutsisariaqarpugut. Pissutigalugu nalunngilluinnaqqissaarparput ukiut ornitagut annertuumik aningaasartuuteqarfissatut takusinnaalereersimasagut taakku aamma piareersarfigisariaqaratsigit.
Soorunami una allaalluinnaqqissaarpoq aningaasaliiffissaq ukiuni qanittuni suli taakku aningaasartuutit annertoorujussuit takkutinnginnerini aningaasarsiorluarfissatut aningaasaatitta erniorluarfissaattut takusinnaagutsigu taava tassa taanna soorunami aningaasaliinissaq taamatut akilersinnaalluartuuvoq kisianni puigussanngilarput ukiorpaalussuit matuma siornatigut nunatta karsia aningaasatigut amigaateqalermat annertuumik tamanna aamma inuiaqatigiinni Namminersornerullutik Oqartussaniinnaanngitsoq inuiaqatigiinni immaqa aamma annertuumik allaat ilaatigut annernartumik misigisimasaqarfiusimasoq taanna tikeqqissannginnatsigu.
Taamaattumik aningaasanut aqutsineq peqqissaarluta ingerlattariaqarparput. Tamannalu tunngavigalugu Naalakkersuisuninngaaniit pingaartipparput aningaasanik sinneqartooruteqartumik missingersuusiortarnissaq. Aamma minnerunngitsumik ingerlatsinermut aningaasartuutit appartikkiartuaarnissaat taanna pingaarluinnartutut aamma isigaarput. Tassa marloqiusamik ingerlatsinermut aningaasartuutit annertuumik qaffasinnerat pisortat ingerlatsineranni taanna misissuiffiginiarlugu oqaatigereerparput. Taamaattumik neriulluarpugut aamma siunissami ingerlatsinermi aningaasartuutit appariartornissaanik tamanna kinguneqarsinnaajumaartoq.
Kisianni soorlu tassa oqareersunga Naalakkersuisuninngaaniit qilanaaraarput apeqqutit annertuut inuiaqatigiinni isummerfigineqartariaqartut naammassereerpata taava pilersaarummik maani aamma saqqummiussaqarumaarnissarput. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Ole Dorph Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Qujanaq. Naatsuaraarannguamik. Siullermik inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut siunnersuutaa Jørgen Wæver Johansenip assut uangattaaq nuannaraara aamma oqallisigissallugu maannakkut tulluartutut isigaara. Aamma oqarfigissavakkit tapersersorpakkit aamma tapersersortuassavakkit taanna qularissanngilat.
Aamma Naalakkersuisut akissutaat uunga oqallisissiamut taakku uanga tusaatissatut tigussavakka. Naak pakatsissutigilaaraluarlugit annertunerusumik maannakkut oqariartuuteqarmata iliuuseqartoqanngitsoq. Namminersorneq pillugu suleqatigiissitamik ingerlatsisoqarpoq EU pillugu isumaqatigiinniartoqassooq. Statsministeri Naalakkersuisut Siulittaasuat taakku arlaanik pilersitsiniarput. Utaqqigallarta utaqqisa utaqqisa utaqqisa isumaqarpunga taanna patsinalaartoq.
Manna nuna unga inuuffigalugu nuannarivara aamma inuuffigiussavara kisiannili manna nuna qimatsiaraangakku nunanullu allanut alakkaraangama takusarpara qanoq sukkatigisumik nunat ullumikkut uagut unammisagut ingerlasut. Danmarkimut piinnaraangatta oqarsinnaagunarpugut 200 kilometerersorlutik ingerlarsorput. Aamma Islandikkut taamaapput.
Uagut maani ajaappisserluta pisorujoorpugut isumaqarpunga taamaattariaqanngitsugut. Ingerlasariaqarpugut sukkanerusariaqarpugut aamma pilersaaruteqarnerusariaqarpugut maannakkut tamatta namminersornissaq siunertaralugu suliuniuteqarpugut aamma taamaattariaqarpoq.
Taava nalunngilarput qisussagut aamma killeqartut. Taakkua atorluarnissaat pinngitsoornagu aamma tamatta qulakkeerniarsimasariaqarparput.
Immitsinnut oqarfigisariaqarpugut inerisaaneq sumiuna piguni pitsaaneq anguneqarsinnaasoq tassami tamatta nunarput tamavissuat assigiimmik pilersussallugu inerisassallugu akissaqanngilagut. Taamannak oqalunniarutta taava immitsinnut salloqittarujussuarpugut. Aalisarneq takornariaqarneq aatsitassarsiorneq allallu nunatsinni uagut isumalluutissatut siunissatsinni sumi pisinnaavagut.
Taava tamakkua pissappata sumi inerisaaneq ingerlanneqassava. Imaattariaqarattami suut ingerlalluartut suli ingerlalluarnerulernissaat pillugu taava taakku tapersersortariaqarpagut. Imannak oqarnata una sukkavallaaleqaaq niaquatigut kaanniartigu arriilliniassooq. Taamaassanngilagut taamaaliortutta kukkorujussuassuugut. Inuit ullumikkut nikerarnerusariqartut taanna tamatta takusinnaavarput. Aamma ippassaanikkunni oqallikkatta nassuerutigaarput siunissami utoqqaat amerlanerulertussaapput. Utoqqarnut aningaasat amerlanerusut atortussanngussavagut.
Taamaattumillu aningaasat pitsaasumillu tulleriiaarlugit atornissaat taanna avaqqussinnaanngilarput. Kommunit kattussuuttariaqarpagut ukiorpassuit taanna oqallisigerujoorlugu ulloq manna tikillugu qanoq iliuuseqannginnerput aamma qaangertariaqalerparput. Assigiimmik akeqartitsinerup sukumiisumik sammineqarnissaa taanna pinngitsoornagu tikittariaqarparput tapiissutit tikittariaqarpagut.
Tassami piffiit allat ingerlarusuttut ingerlasorusuttut nutsuinnarnatigit oqarfigisariaqarpagut ilissi takanna ingerlaniaritsi taava taamaaliornissigut sanilisi kalissavasi. Taanna periuseq nunatsinni amigaatigilluinnarparput. Aamma oqaluttup ilaaninngaaniit oqaatigineqarpoq inuiqatigiit piumasaat kissaataallu malillugit taanna sulinissarput taanna ilumoorpoq.
Kisianni aamma tamakku tamaasa naammassiniassagaluarutsigit nalunngilarput akissaqarnata. Politikkerillu suliassaa tassa annerpaaq tassaavoq tulleriiaarineq. Akissaqartikkusutagut akissaqartissavagut. Kisianni tulleriiaarineq taanna pinngitsoornagu pisariaqarpoq.
Politikkerip aamma suliassarivaa illinernik nutaanik aqqutissiuussinissaq. Tassa politikkerit suliassaasa aamma annertunerpaat ilagisaat. Aamma ullumikkut sungiutiinnarlugu atuloorsimasarput tassa immitsinnut qunugisutut pissusilersornerput taanna qimattariaqarparput. Tamatta ullumikkut immitsinnut qunugivugut taanna qaanginngikkutsigu ingerlaqqissinnaanngilagut. Taamaattumik una suliassaq uanga assut soqutiginartutut isigivara aamma siunissami suleqatigiissaqqaarpugut.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit. Taava taanna pereerpat tullinnguutissaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Tassa saqqummiussaqarninni oqaaseqaatikka uteqqinnianngilakka. Kisianni aamma nuannaarutigaara ilaatigut aamma maluginiarneqarsimammata oqaluttut ilaanninngaaniit. Uani aamma isumaqarpunga oqallinnermi pingaaruteqartoq mininneqartoq tassalu aamma Ataatsimiititaliat Ataatsimiititaliarsuit ilaat suli aamma saqqummiussinngitsut maanga Inatsisartunut tassalu eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq aamma pingaaruteqarluinnartussaasoq nunatsinni qanoq ingerlariaqqinnissatsinnut.
Tassami ullumikkut namminersornerulersimavugut kisiannili aamma suli ingerlatat danskit naalagaaffianinngaaniit ingerlanneqartut taakkua eqqaaneqanngimmata eqqaasitsissutigilaarusuppakka. Aamma taakkua soorunami nalilersuinermi pinngitsooratik ilaasussaassammata. Taakkualu aamma aningaasaqarput, taakkuninnga ingerlatsineq aamma naleqarpoq. Taamaammat pingaaruteqartut arlallit nalilersuiffissat uani eqqartuinitsinni ilaasariaqarluinnarnerat isumaqarpunga pisussaaffigigipput tamatta.
Taavalu nunaqarfiit taakkua aamma ukiorpassuarni eqqartorlugillu oqallisigiuarpagut. Aamma ilaatigut inuit nuttarsinnaanerannut tunngasut aamma ukiuni qaninnerusuni eqqartorneqartalerput aammalu akiliussilluni nuutsitsisinnaanerit aamma eqqartorneqartarlutik.
Soorunami suliassat imaannaanngitsut aammalu nuutsitsiniaannarluni nuutsitsisoqannginnissaat uagut Kattusseqatigiit tungaaninngaaniit aamma malinnaaffigerusupparput. Unali pingaarnerpaasoraara taamatut noorartitsissagaanni taava sunniutissai qanoq kingeqarumaarnersut eqqartorneqarnerusariaqarmata.
Assersuutigalugu oqaluttoqartarpoq fabrikkeqarfiit aalisartoqarfiit aasakkut sulisussaaleqisartut. Assersuutigeriarutsigu Ilulissat aamma taanna assersuutissaqqippoq, aasakkut fabrikki tamakkersorluni ingerlaleraangat sulisussanik amigaateqartoqalertarpoq. Kisianni ukiukkut illuatungaani saannerani fabrikki tamakkiilluni ingerlajunnaaraangat aamma suliffissaaleqisut 300-400-jut tungaannut amerlassuseqalertarput.
Immaqa assersuutigalugu oqaatigigutsigu aasaanerani sulisussaaleqilersoqarmat Tunuminngaaniit nunatta kangianinngaaniit ilaqutariit marluk tikisippagut Ilulissani suliniassammata. Taava tassa qujanartumik suliartorput. Sulereermata ukiukkut fabrikki matummat taava suniarpagut. Sumi sulisinniarpagut suliffissaaleqisunut allanut 300-junut ilanngutiinnarlugit inunnik ikiusarnermi aningaasartuuteqarfigineqarnissaat piffissami qanoq sivisutigisumik ingerlanneqassava.
Isumaqarpunga piffissat periarfissat taamaattut aamma oqaannarani taamaaliortoqartariaqarpoq. Kisianni aamma kingunissai aammalu inuiaqatigiinnut minnerunngitsumillu inunnut ataasiakkaanut pineqartunut qanoq tamakkua sunniuteqarsinnaaneri nalilersuiffigilluartariaqarparput eqqarsaatigilluartariaqarlutillu.
Aamma nunaqarfiit eqqarsaatigalugit oqartoqarniartarpoq ilaanni nunaqarfik una imminut akilersinnaanngimmat tapiissutaannarnik ingerlatiinnarsinnaanngilarput. Aammalu tunisassiorfiisa ilaat matuneqaannartarput. Tassanigooq tunisassiortoqarsinnaanngimmat. Aamma assersuutissaqqissut ilagivaat Qeqertami ukiuni qulinngulersuni tunisassiorfiup pisortaninngaaniit matuneqarnera. Uninngareernerata kingorna namminneq nunaqarfimmiut piumassusertik aallaavigalugu tunisassiorfik tigugamikku takutippaat imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaasoq.
Tassa apeqqutaalluinnarpoq suut qanorlu piarfissaqartigisut inuussutissarsiornerup ingerlatinneqarnissaanut aamma minnerunngitsumik inuussutissarsiorneq pillugu tapersiisarnermi massakkut aaqqissuusseqqinniarnermi ingerlatsineq nalilersuiffigilluartariaqartoq pinngitsoorani isumatuumik.
Tassami ilaatigut aamma uagut Kattusseqatigiit tungaaninngaaniit naatsorsuutigisimagaluarparput upernaaq manna Inatsisartut ataatsimiinnitsinni inuussutissarsiornermut tapersiisarnermut inatsit nalilersuiffigineqartoq siornakkunnili siornali upernaaq manna saqqummiunneqartussaasimagaluartoq.
Kisianni taamaaliortoqanngilaq aamma isumaqarpunga kommuneqarfinninngaaniit aamma tamanna allanillu inuussutissarsiutinik ingerlatsiniartunik soqutigisaqartunik utaqqikatanneqalersoq. Taamaattumik pissutissat aammalu peqqutit assigiinngitsut pingaaruteqarluinnartut inuiaqatigiit ingerlanneqarneranni arlalissuupput eqqartorneqarsinnaasut.
Tassani ingerlarsuinnarluni aamma ingerlarsortoqarsinnaanngilaq suna tamaat puiguinnarlugu. Aamma qiviartariaqarput suut suullu assigiinngitsut malinnaatinneqartussat. Taamaattumik ataatsimik alloriarutta aamma tullissaanik alloriarnissamut suna alloriarfigissallugu soorunami ilisimasariaqarnera taanna qanilliallattartoq nalunngilarput.
Taamaattumik inuiaqatigiinni ineriartortitsineq aamma eqqarsaatigalugu saqqummiussanni oqaatigisara inuiaqatigiinnut annertuumik pingaaruteqartut eqqartorneqartillugit innuttaasunik tusarniaanerit taakkua annerusumik akissuteqarfigineqanngimmata maqaasilaarpakka isumaqarpunga aamma peqqinnartuusoq pingaartumik inuit tamat oqartussaaqataanerannik oqaluttartilluta inuiaqtigiinni aalajangigassat pingaaruteqartut aamma innuttaasuni oqallisigineqarnissaat taanna pisariaqartoq avaqqutiinnarneqarsinnaanngitsoq.
Immikkoortup tulliani tikitassatsinni isumaqarpunga aamma attuumassuteqartoq tassani oqallinneq. Tassa illoqarfiit sisamat eqqartorneqartarput annertuumik siuariartortinneqarnissaat kisiannili aamma puigorneqartartoq tassaavoq illoqarfiit. Soorlu assersuutigalugu Nuuk ullumikkut qanoq inissisimanera qiviarutsigit inissaaleqisut qanoq amerlatigisut aamma tamatta malinnaaffigigunarpagut qanoq ittuunersut sanaartorfissaaleqinermut tunngasut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataasa eqitinnginnissaat ataatsimut kisiannili illoqarfiit allat mikinerusut ilaatigut inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsut illussaaleqiffiunngitsut. Sooq pioreersut atorluassanngilagut. Nutaaleriinnarluta isumaqarpunga pioreersunik aamma atorluaanissaq tassani inuiaqatigiit ataatsimut aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu ilanngullugu eqqarsaatigineqartariaqartoq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava Naalakkersuisut Siulittaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Tassa una oqallinneq pissanganartoq aamma siunissamut alloriaqqinnissamut ilaatigut oqariartuuteqartoq assigiinnngitsorujussuarnik inuiaqatigiinni nalilersorneqarsinnaavoq. Aammalu kingullermik eqqaamassavarput aaqqissuussineq tassalu ingerlaasissatsinnut tunngasoq ukiup affaata missaannaani suliarineqarnikuummat. Taassumalu kingunerisaanik ajoraluartumik inuaqatigiit suleqatigiissutigisinnaasaat annertuumik innarlerneqarsimapput.
Politikkikkut aporaannerit sakkortuut ingerlanneqalersimapput. Kommunit anginerit sisamat ineriartortinneqarnissaat qitiutillugit oqariartuutigeqattaarneqarnerisa kingunerisaanik kommunit sanngiinnerusunik taaneqartartut mikinerusut aamma immikkoorlutik sulialersimapput.
Tassa kommunit imminnut mikisut annaanniarlutik kattullutik ataatsimeeqattaarnerit aamma ingerlappaat. Kommunillu anginerit aamma immikkut ataatsimiittaqattaarlutik. Taamaalillutik tassa suleqatatigeeriarnissamut aqqutissat annertuumik innarlerneqarput. Ajugaaniunnerit ingerlanneqalersoormata. Uffa ataatsimoorluta oqaloqatigiilluarlutalu aaqqissuussisimasuugutta pissutsit taakku qimanneqartussaagaluartut.
Kukkoqqittoqassanngilaq aamma Naalakkersuisut massakut pingaartilluinnaqqissaarparput innuttasut peqataatillugit ilusilersuinerit ingerlanneqartariaqartut. Uanilu Kuupik Kleistip oqariartuuta isumaqatigilluinnaqqissaaarpara tassalu uagut nammineerluta massakkut ilusilersuisariaqarpugut.
Takussutissaqareerpoq arlalippassuarnik kukkusaqattaarnivut ilinniarfiginagit ingerlaannaqattaartugut. Immikkunngooq ilinniarsimasut misilittagallit siunnersortigalugit inuiaqatigiinni aaqqissussuussisaqattaarnerit ingerlanneqarput. Assersuutigiinnartigu nunaqarfinni tunisassiorfiit KGH-minngaaniit tunissutisiarineqartut aammalu sanaartorneqartut landskarsip akiligai.
Nunaqarfinni tunisassiorfiit immikkoortinniarneqalermata 125 millionilerlugit landskarsiminngaaniit pisiarineqarput. Uffa naleqanngitsumik inuiaqatigiinnut tunniunneqarnikuugaluartut. Taassumap kingunerisaanik nunaqarfinni tunisassiornikkut pissutsit ilungersunartorujussuit atuutsinneqalerput. Annertuumillu tapiisaqattaarnerit ingerlanneqalerlutik.
Ukioq kingulleq 65 millionit qaavatigut nunaqarfinni tunisassiorfinnut tapiissutigisartakkatta NUKA A/S annaanneqarniassammat aamma 40 millioninik tapiissuteqaqqippugut. Taassumap saniatigut Royal Greenlandi ukiunut tallimanut naleqqussaanissaanut 269 millioninik tunivarput, oqaatigineqarmat taakkua aningaasat atorlugit imminut akilersinnaasumik siunissami imminut napatissinnaasumik ingerlatsineq tikinneqassasoq.
Kisianni piffissap taassumap iluani aamma 200 millioninik tuniseqqippugut. Nappanneqarsinnaanngimmat ajutuussammat taamatut akiliisoqanngippat. Tassa immikkut ilinniarsimasut siunnersuutaat malittariuannguarlugit uagutsinnut aamma naallerarluta ingerlavugut. Taanna miserratigineqarsinnaanngilaq.
Taassumap saniatigut ataqatigiissaagaanngitsumik ingerlatsinerit aamma nunaqarfiit eqqartorneqartaqimmata nunaqarfinnut nioqqutissanik pajuttuineq 58 millionit pilersuisumik kiffartuussinerit 58 millionit NUKAp sulissussinera 65 millionit taakkuinnaalluunniit qiviaraanni tassa 181millionit atugassiissutigineqartarput atugassiissutigineqartarput ataqatigiissaarneqanngitsumik.
Ataqatigiissaarisoqartuuppat qularnanngilluinnarpoq millionit arlallit sipaarneqarsinnaagaluarput. Tamakkuuku pissutigalugit Naalakkersuisut toqqissillutik aammalu inuiaqatigiit peqataatillugit pitsaasumik pilersaarusiornissaq siunnerfigigaat. Naak oqariartuutigineqaqattaaraluartoq Naalakkersuisut sunngitsut suliniuteqarnianngitsut. Taamatut oqariartortarnerit isumaqarpunga unikaallatsillugit suleqataanissamik kaammattuinerusariaqartut.
Naalakkersuisut massakkut siunnerfigimmassuk sapinngisamik imminut akilersinaanerpaamik ingerlanissaq minnerunngitsumillu aamma tapiissutit sapinngisamik minnerpaaffissaanut pisillugit ingerlanissaq siunertarimmassuk.
Angallanneq eqqarsaatigissagaanni 120 millionit missaanni ukiumut tapiissuteqartarpugut. Angalaniartullu akissaqanngillat, angallassineq annertunerpaamik pisortanit isumagineqarpoq. Inuinnaat namminneq angalasinnaanerat periarfissaqanngilaq ima akisutigimmata billitsit uffalu suli qaavatigut tapiissutit 100 millionikkaat tunniussuunneqaraluartut.
Royal Greenlandi allanngortiterneqalermat 350 millionit missaanik aamma amigartoorutigillaratsigu tamatta eqqaamagunarparput. Tassa immikkut ilisimasallit siunnersuutaat aasiit malikkatsiginaasiit.
KNIp allanngortiternera 400 millioninik ajunaarutigillaratsigu aamma eqqaamavarput ila taagugassagut amerlaqaat. INI A/S-ip massakkut aamma kiffartuussinera allanngortinnialerparput piffissap sivikitsup iluani. Taamanikkut uffa ilaatigut oqariartortoqaqattaaraluartoq kommunit suleqatigalugit taanna aaqqinneqarniarli. Arlariiaanik allaffissornikkut ingerlatsinerit qimanneqarniassapput.
Kisianni aamma soqutigineqanngilaq, arlariinnik allaffissornerit akissaajarnarnerummata taanna aamma siunertarineqarsimagunarami aamma taanna naammassineqarpoq.
Kommunit kattussuunnissaannut tunngasut oqaatigereerpara kommunit angisuut mikisullu akunnerminni assortuunnerannut pilersumik ajoraluartumik iluatsinngitsoorpoq. Uffa oqaloqatigiilluarnerit paaseqatigiinnerillu pitsaasumik ingerlanneqarsimasuuppata iluatsilluarsinnaagaluartut. Neriuppunga massakkut kommunit kattuffiat peqatigeqqissaarlugu aamma aaqqiissutissanik siunnersuuteqassaalluta. Tassa oqaluinnarluni ingerlatsiniarneq tamaanga killittariaqalerpoq.
Soorunami aamma Naalakkersuisut siunertaraat sapinngisamik inuiaqatigiit imminnut napatittut pilersinnissaat imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissaq taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Kisianni aamma eqqaamassavarput ilagut pilliutigissannginnatsigit. Aamma uagutsitulli innuttaaqataallutik nunatsinni napatitseqataammata. Taanna isumaqarpunga aamma eqqaamasariaqartoq. Tassami uppernarsaatissaqareerpoq kommunit angisuuni ingerlatsisut arlallit Namminersornerullutik Oqartussat selskabiutaasa nuussortinneqarnerat tunngavigalugu annaanneqarnikuusut annertuumik suliffissaqartitsinikkut aningaasarsiornikkullu isaatitsinermik kinguneqartumik. Taakku aamma eqqaamaneqalaassapput. Kommunit tamarmik assigiimmik periarfissinneqarsimasuuppata qularnanngilluinnartumik ullumikkornit pitsaanerusumik aamma kommunit ilaat ingerlatsissagaluarmata.
Isumaqarpunga allanngortitseriarnissami ataatsimoorluta paaseqatigiillutalu oqallinneq ingerlattariaqaripput. Soorunami aamma saneqqunneqarsinnaanngilaq assortuuttarnissarput. Kisianni eqqaamassavarput inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit ingerlatsineq nunami maani saneqqunneqarsinnaanngimmat. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taavalu tullinnguuppoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. tassa inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutit 2000-mi suliarineqarsimasoq massakkut tunngavigalugit suliat ingerlanneqarput. Aamma taakkua soorlu oqaatigereeriga soorunami inuiaqatigiinni ingerlaatsip aamma ullormiit ullormut nikerartuunera tunngavigalugu aamma naassaanngitsumut atuuttussaanngimmata taamaattumik pisariaqarpoq aamma naleqqussarlugit suliareqqinneqarnissaat.
Tamannalu aamma Naalakkersuisuninngaaniit pisariaqartutut isigaarput. Kisianni soorlu oqareersunga pingaaruteqarluinnarpoq inuiaqatigiinni annertuumik aaqqissuussaanermut aaqqissuussaanerup allannguuteqarnissaanik kinguneqarsinnaasumik oqallinnerit annertuut pisinnaasut ukiamut taakkua utaqqimaaqqaarneqarput, utaqqeqqaarniarpagut Naalakkersuisuninngaaniit taamatut allanngortiterinissamik siunnersuummik saqqummersitsinnginnitsinni.
Uani pingaartorujussuuvoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutit Inatsisartuni maani oqallisigineqartut aamma oqallisigineqartut aamma eqqaassagaanni taamatut isumaqatigiikkaanni siunissamut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut pilersaarummik isumaqatigiissuteqaraanni taava aamma ullormiit ullormut imaluunnit ukiualunnguit ingerlanerinnaani allanngorteqattaartarnissaa taanna pissusissamisuunngilaq. Kisianni pilersaarutip iluani suliassat ataasiakkaat pissutsit tunngavigalugit allanngortittariaqalertarsinnaanerat taanna qularutissaanngilluinnaqqissaarpoq.
Taamaattumik aamma Naalakkersuisuninngaaniit suliassat massakkut ingerlatat taakkartukkagut soorlu oqaatigivarput Naalakkersuisut suliassaq manna suliarivaat ilaatigut naleqqussaaneq innaallagissap akianut erngup kiassaateqarfinniillu kiaap akiinik allanngortiterinissaq eqqarsaatigalugu Namminersornerullutik Oqartussaniit tapiissuteqartarneq sulisartullu nuttarsinnaanerannut tunngassuteqartut suliassat tamakku ingerlanneqarpoq.
Aamma qularutissaanngilaq suliat peqqissaarullugit ingerlanneqassasut aammalu sunniutigisinnaasaat assigiinngitsut tamasa ilanngullugit suliarineqassalutik. Taamaattumik utaqqikatattoqaraluarpalluunniit isumaqarpunga peqqissaartumik suliassat ingerlanneqassappata taava tamanna pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq.
Illerngit nutaat, illinernik nutaanik aqqutissiuussinissaq ujartorneqarpoq isumaqarpunga tamannarpiaq suliarigipput tassalu oqallinnissat annertuut ornippagut. Taakkua sunniuteqarsinnaapput illerngit nunatsinni atukkatta allanngorujussuarnerannik.
Tamanna aamma Naalakkersuisuninngaaniit peqataaffigissavarput qilanaarpugullu suliassat ingerlaqqinnissaannut. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Jens Napaattooq, Siumut taamaallaat minutsit marluk.
Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortap Ole Dorphip oqariartuutigivaa nunanut allanut tikikkaangami 200 kilometerersorlutik ingerlasut uagullu ajaappisserluta ingerlasugut. Aamma ajunngilaq taanna nammineq taamatut nutserlugu oqariartuutigissappagu. Kisianni Hans Egedep tikinneraninngaaniit ukiut 282-nngorput. Aammalu nunatta nunasiaataajunnaarneraninngaaniit ukiut 50-nngortut taavalu naatsumik oqaatigalugu namminersornerulernitsinngaaniit ukiut 24-nngortut qiviaraanni nunap oqaluttuarisaanerani piniartukkormiuninngaaniit inuit maannakkut killiffiat eqqarsaatigalugu sulisartoqarnerup inuiaqatigiit silarsuaanut ikaarsaarsimasugut qiviassagaanni ukiualunnguit taakku suunngillat. Taamaattumik ajaappisarnata ineriartorsimanermi inuit allat 200 kilometerersortut uagut immaqa 400 kilometerersorluta ingerlaffigaarput. Taamaattumik aamma inuiaqatigiinni maannakkut killiiffigisagut eqqarsaatigalugit kakataasarsimasut uani oqaluttarfimminngaaniit eqqartorneqangaatsiartarsimapput.
Taamaattumik siunnerfiit assigiinngitsut oqaluuserineranni ilaatigut taakkartorneqarpoq nuuttoqarsinnaanerannik periarfissiisoqarnissaa. Taamaattumik ajaappiartutut isigissagaanni immaqa aamma taakku 200 kilometerersortut peqataaffigerusukkaanni immaqa mobiliti atorsinnaaruttortoq.
Taavalu illoqarfiit anginerit taakkartorneqartarput annertuumik taamaattumik illoqarfiit anginerit eqqartortillugit siunissamut ungasinnerusumut sukkaqisumik kalaallit ingerlasugut ingerlaqqinnissatsinnut aamma eqqartortariaqakkat ilaginnguatsialerpaat maannakkut sanaartorfissaaleqineq Nuuk eqqarsaatigalugu nunagissaaneq annertuumik aningaasartorfigeqqaarlugu ingerlatsilersimaneq eqqarsaatigalugu Sisimiukkut Ilulissakkut inuussutissarsiornermikkut periarfissagissaartut aammalumi illoqarfiit allat sikusartuniinngitsut periarfissarsiorsinnaanissai eqqartussannginnerlutigit. Tassuunatigut eqqartorneqarsinnaapput erngup tungaatigut tassunga killeqarmat tassunga killiinnarpunga.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Oqallisigisarput tassa aalaangiiffigisassaanngilaq. Tassalu apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinneruvoq. Tullinnguuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Tassa Ole Dorphip 200 kilometerersorneranut aliannaarnermik oqaaseqarusuummerpunga. Tassa uani uggornarpoq Naalakkersuisut annerusumik uunga oqallississiamut ersarissumik isumminnngimmata. Tassa oqallisissiortup ilaatigut oqarneratuut ukiut arlalinngorpagut piffimmi tassani uninngarusaarluta. Aammalu Atassutikkormiut saqqummiussaat annerusumik saqqummiussaqanngimmata oqaaseqarfiginianngilakka.
Kisianni Siumukkormiut ukiut qassersuanngorpagut illoqarfiit sisamat imaluunniit nunarput tamakkerlugu ineriartortitsinissamik oqalliserusaarneq isummerfiginaveersaarlugu ingammik Siumukkormiut akornanni. Taamaattumik erininarsigaluarpoq aamma sinerissami kommunit illoqarfiit sisamat avataaniittut eqqarsaatigalugit aamma uagut ingerlasoqataarusukkaluaratta kisianni annertuumik aporfissalersorneqartarpugut ingammik finanslove aqqutigalugu ingammik illoqarfiit sisamat immikkut isigineqarnerat suli annertoorujussuummat naak ersarissumik isummerfigineqarnikuunngikkaluartut qanoq nunatsinni ingerlaaseq pillugu ineriartortitsisoqassasoq.
Aamma una oqaaseqarfigerusuppara maluginiarakku Naalakkersuisut saqqummiinerminni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap saqqummiussassaa aqaguagu assorujussuaq taakkartoraa aammalu sorpassuarnik isummernaveersaarnermut taanna kanngiffiusoq. Tassani siulleq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap tunngaviusumik isumaliutissiissutaa saqqummermalli ersarissumik takuneqarsinnaavoq aamma suli inuussutissarsiornikkut nunattalu aningaasarsiornikkut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap tikkuagai suli qulaajagassat annertoorujussuusut.
Tassani ilaatigut tunngaviulluni aamma tunnngaviulluinnarpoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasarsiornerup tungaatigut taavalu aningaasat nunatsinni kaaviiaartut eqqarsaatigalugit paasissutissanik aamma paasissutissiinaveersaartarnerat suliniarnermut tassani aporfiusarsimaqisoq pissutaaqataapput. Taamaattumik taanna inassuteqaat aqaguagu takkuttussaq aamma suli qulaajagassanik annertoorujussuarnik ilaqarpoq. Kisianni neriuppunga taamaakkaluartoq piffissami qaninnerpaami Naalakkersuisut tikkuussiumaartut qanoq isumaliuteqarnerminnut siunissaq eqqarsaatigalugu.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava Ole Dorph Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Qujanaq. unaana oqaaseqarfigilaarniarlugu asuli inuit nuutsinniaannarlugit nuutsinneqartarnissaanik taanna oqariartuut soorunami inuit nuutsinniaannarlugit nuutsinneqartussaanngillat. Taanna kialluunniit nalunngilaa aamma isumaqarpunga piffissaajaatigeqqitariaqanngikkaluaripput inuit nuukkusuttut pinngitsaalineqarnatik nammineq piumassusertik aallaavigalugu nooriarsinnaanissaminnut periarfissinneqartariaqarput.
Ullumikkut nunatsinni taamaallaat inuit pisortanit atorfillit suliffeqarfimminnit akiliunneqarlutik nuuttartut ullumikkut nutserput. Nalunngilarput nunaqarfippassuarni illoqarfinnilu inuit ajoraluartumik ukiup qaammatai amerlanerpaartaat suliffissaqarneq ajortut suligatillu kommuniminngaaniit ingerlanneqartartut annertuumik atorlugit imminnut napatinniarsarisarlutik.
Pitsaanerussannginnerluni inuit taakkua piumassusertik aallaavigalugu nuuttuugunik periarfissagissaartunut immaqalu taamaalillutik ukiup qaammataat arfineq pingasut qulingiluat imminnut ilaquttatillu napatissinnaanngorlugit. Taava qaammatit siulliit immaqa suliffissaaleqinerup nalaani pikkorissarnerit assigiinngitsut aqqutigalugit piginnaasatik qaffatsissinnarlugit immaqa ilinniarnernut ingerlaqqissinnaanissaat taanna pisinnaassagaluarpoq.
Oqaatiginiarneqartarunaraluarpoq illoqarfiit taakku sisamat tassani najugaqarluniluunniit soorlu ajortuliaasoq. Eqqaamasariaqarparput illoqarfinni taakkunani sisamani nunatta inuisa affai tassaniipput ajortuliaasariaqanngilaq taakkunani najugaqarneq. Taamaattumik eqqaamasariaqarparput inuit inuit ornittarpaat. Inuit inoqatitik ornittarpaat. Taamaattumik siunissami inuit namminneq siunissaminni ujarlerlutik nuuttartut taava tapersersortariaqarpagut.
Nuannaariinnarlugu tallimanngornikkut unnukkut godthåbiliaasoqarneq ajorpoq godthåbiliaasartunuku inuit inoqatitik ornittaramikkit ilaa. Aamma taanna assersuut taassunga saatinneqarsinnaavoq.
Aamma nalunngilarput Islandikkunni Savalimmiukkunni qanoq massakkut ineriartorneq ingerlasoq Islandimi Reykjaviki tassani Isladimiut affai sinnerlugit tassaniipput. Savalimmiuni ullumikkut imaattoq Savalimmiuni illoqarfiit pingaarnerpaartaat Thorshavni taanna massakkut 18.000-nik inoqarpoq. Taamaattumik tupigineqassanngilaq inuit inoqatitik ornittaraluarunikkit. Taanna aamma siunissami politikkikkut isumaqarpunga unitsikkuminaattuusoq. Inuinuku periarfissatik ujartorlugit nutersernertik ingerlakkaat. Tapersersortariaqarparput akerlilersorunnaarlutigit. Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq kingullerpaajullunilu Palle Christiansen, Demokratit.
Palle Christiansen, Demokratit.
Marlussunnik apeqqutissaqarpunga Naalakkersuisunut aammalumi Siumumut aamalu naggataagut Atassummut.
Siullermik kingulleq tassa saqqummiussarsi atuareerpara aammali Siumut takorluukkanik ujarlersuraluarpunga taamaallaalli allatarsi tassaavoq Naalakkersuisut akissuteqaamminni allataat taanna siumut takorluugaqanngippallaarpoq. Tassa oqaasissatuakka. Uagut Demokratit tungaaninngaaniit aamma inuiaqatigiit tamaasa sinnerlugit Atassutip erseqqissumik siunissami takorluukkatik taasinnaasuugaluarpassuk taakkua Naalakkersuisut uteqaattaaginnarnagit issuaqattaaginnarnarnagit.
Taamaattumik partiissinninngaaniit saqqummiunneqarusuttut assut paaserusukkaluarpagut taamaalilluta siunissami ilusilersuinissamut qanoq ittumik ingerlariarnissarput tikkuussiffigisinnaasuugussiuk immaqa aamma piffissalersuilaarlusi ilaa.
Taava Naalakkersuisunut siusinnerusukkut ilissinnut allakkatigut apeqquteqartarnikuuvugut akissuteqarnissassinnillu piffissaqarsinnaasimagaluarlusi. Taamaattumik makkua apeqqutigeqqikkusuppakka.
Tassa apeqqutit ajornaatsunnguit pilersaarutisi sorpiaappat qanoq ilillutik aamma qanoq akeqassappat tamakkua pilersaarutit. Taava aamma pilersaaruteqaraanni taava aamma piffissalersuisoqartarpoq. Taava taakua inuiaqatigiit qaqugu piffissat killikkaangassigit qagukkut taakkua nalilersuiffigineqartarnissaat paaserusukkaluarparput. Tassa allatut oqaatigalugu siunissami takorluukkasi paaserusukkaluarpagut.
Tassa ullumi tusaasagut taavalu aamma isumaqatigiikkassili tassani kaaviiaartutullusooq iliorpusi tassalu Naalakkersuisutut tassa oqaluuseriumaneqanngitsut tassa taakkua qaqinneqartariaqarput. Taamaalilluta ilusilersuinissamut tunngasut tikinneqartussaassagamik. Taavalu aamma allatut ajornartormik inuiaqatigiit assigiinngitsumik eqqorneqartussaassapput. Taava aamma tassa saqqummiutissavasi. Kikkunnut iluaqutaassanersoq taavalu aamma qanoq eqquissanersoq inooriaatsiminnik qanoq allannguisariaqarnersut. Taavalu inooriaatsiminnik allannguissappata taava sunik neqerooruteqarsinnaassavisi. Taava ikaarsaariarneq aamma qanorpiaq ingerlassanersoq.
Taavalu Siumumut aamma apeqqutissaqarpunga Siumup oqaaseqartua maannakkut aninikuugaluarpoq. Tassa allappusi tassani misissorniarparsi ineriartornissamut killiliisut tassa inuussutissarsiornermut tunngasut taavalu aamma kaammaattuuteqarniarlusi qanoq tamanna allanngortinneqarsinnaanersoq.
Taamaattumik partiimut apeqqutigivara taakkua kaammattuutigineqartut malinniarnerisi. Tassami qineqqusaarnermi qineqqusaarutinik akerliulluinnartutut isikkoqarsinnaammata. Ilanngullugu aamma Siumut oqarpoq siunissamut samminnilerutta taava aamma ajornarnerulissaaq qanorpiaq oqassanerluni suliuniutit suut suliarineqartussaanersut. Isumaqarpunga taanna killormoortuussariaqarpoq. Taava siunissamut takorluuisinnaagaanni taava ajornannginnerulissaaq qaqukkut qanoq iliuuseqartussaassanerluni.
Taakkua naleqqatut taamatut oqallinnermi siunissamut tunngatillugu, allappusi tassa illuatungaatigut naleqqagut taamatut nutarterinissamut pilersaarutissat taakkua erseqqinnerulertartut. Imatut tamakkerlugu issuarnianngikkaluarpara, kisiannili assigiinngitsorpassuarni allagaqarpusi kisiannili nassuiaanasi. Tapiissutit ikiliserusuppasi paasinarsinerutilerlugillu aamma namminersortunngorsaarusuppusi, kisiannili qaqugu tamakkua takussavagut?
Tassa aamma assigiimmik akeqartitsiniarututta taava aamma piffiit ilaanni akikinnerulissaaq ilaannut akisunerulissalluni, taavami akisunerulerfiit qanoq iliuuseqarfiginiarpisigit?
Iliuusissatut pilersaarutit ilarpassui piviusunngoreersimasut, taava paaserusukkaluarpara aamma suut piviusunngortinneqarsimanersut. Taava Hans Enoksen, tassa Hans Enokseni suleqateqarusuppoq, taava aamma taamatut uagut perusuppugut, kisiannili suleqateqarniaraanni taava aallarniuteqartariaqarpoq taannarpiaq. Isumaqatigaara.
Taamaattumik aamma Siumumit illuatungeriit tamarmik illugiillutik taamatut siunnersuuteqarsinnaalluarput.
Qujanaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Tullinnguuppoq suli ingerlarsorput Anhon Fredersen, Kattusseqatigiinniit 2 minutsiinnaat kisianni periarfissarilerpatit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Tassa inuit nuttarneri nuttarinut tunngasut, uagut Kattusseqatigiinniit minnerpaamilluunniit akornutissaqartinngilarput nammineq piumassusertik tunngavigalugu nuttassappata. Aamma isumaqarpunga nunarput Savalimmiunut Islandimulluunniit tassunga atatillugu assersuunneqarsinnaanngilluinnartoq.
Taamaattumik inuit nuttarnerat imaaliinnarlugu tallimanngornikkut unnukkut Godthåbiliartarnermut assersuunneqarsinnaanngilluinnartoq, pissusissamisuunngilaq taamatut assersuussineq.
Aamma inuiaqatigiit tusiattutut ajaarpiartullu oqaatigineqarnerat isumaqarpunga pissusissamisuunngilluinnartoq. Inuppassuaqarpoq nammineerlutik suliffiuteqarlutik namminersortunik, tusiannatik ingerlalluartunik. Aamma tamakku eqqaamasariaqarput. Nersortariaqarlutillu, tusiattutut eqqartorneqarnerat ajaappiartullu eqqartorneqarnerat akuersaarneqarsinnaanngilaq.
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq.
Demokraatininngaanniit Palle Christiansenip apeqqutigisaa, Naalakkersuisut siunniussaannut tunngatillugu oqaatigissavara, aningaasanik inatsisissaq aqqutigalugu aamma Naalakkersuisut politikkikkut siuarsartariaqartutut isumaqarfigisatik aamma suliniutit assigiinngitsut, qanoq iliuuseqarfigivaat. Tamanna aamma aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami peqataanissinni naatsorsuutigilluinnarpara ilisimaarilluinnarissi.
Aamma uani Naalakkersuisut oqaatigeqqissavara Naalakkersuisut assut pingaartippaat inatsisartut peqataatinneqarnissaat oqallinnermi inuiaqatigiit, oqanngilagut aqagu aaqqissuussaanerat kisianni siunissamut aaqqissuusaanerata ilusilersorneqarnissaanut, inatsisartut peqataanissaat assut pingaartipparput.
Uagutsinnut Naalakkersuisunut oqissagaluaqaaq oqinnerpaarpaassagaluarpoq ilissi immineerlusi uagut tamanna suliarissagaluarutsigu suliarissagutsigu, kisianni naatsorsuutigilluinnarparput peqataarusuttusi inuiaqatigiit siunissami aaqqissuussaaneranut siunniussassat aamma ilissi peqataaffigerusussagisi.
Taamaattumik-una aamma inatsisartuninngaanniit ataatsimiititaliarsuaq annertooq pilersinneqarsimasoq. Aamma uagut Naalakkersuisuninngaanniit utaqqerusupparput sulisitassi isumaat isummerfigeriarlugit, qanoq Naalakkersuisunut aamma tikkuussaqarusunnersusi. Tamakku aamma ilanngukkusuppagut siunissamut inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranut ilusilersuinissatsinnut tamakku ilaatikkusuppagut.
Kisianni una eqqaasitsissutigeqqilaassavara, inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranut suliaq pilersaarut atuuttoq massakkut, Naalakkersuisut aamma tunngavigalugu suliartik ingerlateqqippaat. Taanna arlaleriaqaluta maani oqaluttarfimminngaanniit aamma oqaatigaarput.
Aamma nalunngilara, aamma inatsisartuninngaanniit kissaatigineqartoq siunniussat taakku ingerlateqqinneqarnissaat. Taamaammallu suliarput tamakku tunngavigalugit ingerlapparput. Kisianni nalunngilarput inuiaqatigiinni allanngortitsinissaq suli annertunerusoq pisariaqarsinnaasoq, kisiannili tamanna oqallinnermik annertuumik tunngaveqartariaqartoq inuiaqatigiit tamarmik misigisimassappata peqataallutik.
Imaaginnanngilaq uagut Naalakkersuisuni siunniussagut inuiaqatigiinnut allat aperinagit atuuttussanngortissagigut. Kisianni pingaartorujussuuvoq aamma inuiaqatigiinninngaanniit siunissamut pilersaarutit annertuut saqqummiunneqartartareersut isummerfiginissaat. Aamma oqallinnerit annertuut tusagassiutitigut ingerlanneqartartareerput kisianni isumalioqatigiissitaq annertoorujussuarmik suliaqarsimasoq suliaa tassa taannarpiaavoq, inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata qanoq allanngortinneqarsinnaanera. Tassani suliaavoq annertoorujussuaq.
Taamaattumik sooq utaqqissanngilarput oqallinnissarsi?
Apeqqutit tassani eqqartorneqartut pillugit.
Uagut Naalakkersuisuninngaanniit pingaartipparput tamakku aamma ilanngullugit nalilersorusullugit. Taamaattumik Demokraatininngaanniit aamma partiinut assigiinngitsuni minnerunngitsumik Atassummut apersuutigineqarmat, naak siunniussasa? Sooq Naalakkersuisut akissuteqaataat kisiisa tunngavigalugit akivisi?
Aamma uanga oqarsinnaavunga immaqa Demokraatit aamma massakkut Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut tunngavigalugu, sulinerat malillugu aamma uani oqaaseqarnerminni oqaaseqartut takusinnaalluarpakka.
Allaanerussuteqanngillat.
Taamaattumik isumaqarpunga aamma imannak immaqa ullumikkut pisariaqaraluartumik oqaluinnarnani, inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat allanngortinneqarnissaanik imaluunniit pilersaarutit allanngortinneqarnissaa ullumikkut ajartuinnarnagu, kisianni suleqataarususseqartoqartoq aaqqissuussinissamut. Taanna malugisinnaagatsigu uagut Naalakkersuisuninngaanniit nuannaarutigaarput.
Peqataarusuttusi tamassi malugisinnaalluarparput aammalu qilanaaraarput oqallinnissat ukiamut annertuut ingerlasussat tunngavigalugit, Naalakkersuisunut suliaqaqqinnissarput taamaalilluta inuiaqatigiit siunissami aaqqissuussaanerata annertuumik allaat allannguuteqarsinnaaneranut tunngaviusussat aamma isummerfigineqarnissaanut tunngavissat suliarisinnaassagatsigit.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Oqallinneq inimi tamarmi peqataaffigineqarmat, oqaluttuisa saniatigut, eqqaasitsissutigissavara ilaasortat allat ordføreunngitsut marloriaannarlutik aamma oqaaseqarsinnaammata.
Maannakku tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.
Palle Christiansen, Demokraatit.
Tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqarfigilaaginnarpara, tassa oqarputit aningaasanut inatsisip siunissamut tikkuussisoq, aningaasanut inatsit taamaattumik aqqutissaa eqqumiissaaq.
Tamatumalu saniatigut aningaasanut ataatsimiititaliap suliaa innersuussutigineqarpoq, taamaalilluni inatsisartuni sulineq tassani takutitsilluni. Tassalu qanoq sulinerput takugutsigut aammalu malinnaasimasut nalunngilarput, aningaasanut ataatsimiititaliaq isumaliutissiissuteqartoq. Naalakkersuisulli taanna malikkusunngikkaa, taavali aamma malinneqarusukkusunnaartoq, naak tamanit atsiorneqaraluartoq.
Taamaassimagaluarpat taava amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut ingerlanniagaannut allanngortitsivoq. Kisiannili uanga ataatsimiititaliarsuit siumut takorluugaat utaqqinianngilakka, ilissi siumut takorluukkasi takorloorusuppakka. Ilissiuna taanna suliassarsi allanut suliakkiissutigisinnaanngilarsi. Suleqatigiinneq aamma taanna tikkuuttaqattaarparsi, kisiannili tassa suli ataatsimiititalianut taamatut suleqatigiinniarsarigaluarpugut kisiannili soorluli tukkarneqartutullusooq imaluunniit tummartorneqaannartutut iliortarpugut.
Taanna suleqatigiinneq qanoq ilissi nassuiarniarpisiuk? Tassa suleqatissquseq ima uagut soqutiginngisatsitut tassa ilissi isummiussassinnut malitsiinnartarnissatsitut iluseqartinniarparsi. Taanna soqutigisarinngilarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen.
Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Siullermik oqaatigissavara una oqallinneq aalangiiviusinnaanngimmat, kisiannili oqallisissiaq tunngavigalugu oqallinnerummat. Taamaattumik uagut aamma eqqissisimasumik maani inimi peqataasimavugut.
Kisianni una oqaatigissavara nunatta aaqqissugaanerani ukiorpassuarni kukkunerparparpassuit naammattoorsimavagut. Aamma Demokraatinut una oqaatigilaassavara, uagut ataasinnguamilluunniit oqariartuuteqarnianngilagut massakkut, nunaqarfiit ikilisarneqarnissaanik taaguilluta.
Ajornartorsiut annertooq pinngoreernikuuvoq, nunatsinni illoqarfiit ilassaraluat Qullissat matuneqarnikuuvoq. Qanorli ulloq manna tikillugu ukiuni 30-nngortuni atugarliortitsitigiva?
Aaqqissuusserusuinnarluta nunatsinni nunaqarfinnik matooraassagutta ikiligassagut amerlavallaassaqaat siunissamilu artorsaammik tassannga peqarlutik nunami maani qimaguttussat amerlavallaassaqaat.
Uagut oqallinnermi uani peqataanitsinni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap suliaa aamma oqalliseqataaffigissallugu pissangagisarput ukiamut utaqqiumavarput. Nalunnginnatsigu aalajangiiviusussamik aamma oqallinnermi tassani pilersitsisoqarumaartoq.
Taamaammat-una taanna pillugu uani Jørgen Wæverip oqallisissiaanut tunngatillugu annertoorujussuarmik oqallinnermik pilersitsiumanngitsugut. Oqallissaq takkuttussaavoq ornipparput tassa taanna utaqqimaarusunneruvarput uagut.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Tulliuppoq Kuupik Kleist, naatsumik.
Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Tungitsinninngaanniit imaassinnaavoq uteqqiinerusoq.
Taassavarput Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarnikuupput.
Naalakkersuisut suleqatigiissutisanik ujartuipput.
Demokraatit saaffiginnissuteqarput suna suleqatiginnissutigiumaneqarnersut paaserusukkamikkit.
Nalugamikku saqqummiussuinikkut nammineq Demokraatut tungaaninngaanniit asuli oqallissaarineq pilersinnaasoq pinaveersaartikkusukkamikku. Suleqataarususseq ataatsimiititaliani isumaliuutissiissusiornikkut takutinneqarnikuuvoq. Tassani malunnarluinnarluni Naalakkersuisuninngaanniit ataatsimiititaliani ilaasortaatitat naqinneqartartut sakkortuumik, allaallu kaajallariataarujussuartarlutik.
Taamaattumik-una Demokraatit tungaaninngaanniit asuli siunertaqanngitsumik oqallitsitsinissaq asuli siunnerfeqanngitsumik sulinissaq, pakkersimaarumallugu apeqquteqartuartut akeqqusaminnik. Taakkua aallaavigalugit Demokraatit suleqataarusussusertik takutissinnaajumallugu suleriarsinnaaniassammata.
Taamaattumik ujartoqqissavarput qaqugu akineqarumaarpugut?
Ilami oqaaseqartutta oqaatigisaatut utaqqiinnarsinnaannginnatsigut suut tamarmik namminiilivinnissaq pillugu ataatsimiiititaliarsuup saqqummiussaata tungaanut utaqqisittuarsinnaannginnatsigit, taanna utaqqiinnarsinnaannginnatsigu.
Isak Davidsenimut atatillugu, oqaaseqarputit soorluli Demokraatut nunaqarfinnut matusinissat sunnguamilluunniit taasimagaat.
Naamerluinnaq.
Killormulli Demokraatut immaqa illersuiumaarput ilissinnillu annertunerusumik, kisianni tusaqqaarusupparput qanoq siunnerfeqarnersusi, Demokraatit pilersaaruteqarput saqqummiussassamik. Kisianni aamma Demokraatit piviusorsiortuugamik nalunngilluinnarpaat ikinnerussuteqarnertik qanorsuaq atornerlunneqarsinnasoq. Qanorsuaq siunnersuutit pitsaatigigaluarpataluunniit, Demokraatit tungaanninngaanniit saqqummiussaaneri piinnarlugit ikinnerussuteqartinneqarsinnaanerat illuatungiliuttuninngaanniit maannakkullu Naalakkersuisooqatigiinninngaanniit ingerlanneqarsinnaasoq.
Taamaattumik-una maanna Naalakkersuit, Naalakkersuisuunerat ataqqillugu tusarusuttut sunik takorluugaqarpisi? Suleqatigiinnissamut ujartukkasi suuppat? Taava nalilersuisinnaaniassagatta asuli qaqitseqattaarnata immaqa ilissi eqqarsaatigereersimasasi imaluunniit naaggaassallugit piareersimaffigisassat.
Tassa nukit atorluarlugit sulineq, taannalu ujartorparput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tusarnaartunut aamma inimiittunut maani eqqaasitsissutigissavara punkt 84 suli oqallisigigatsigu, taanna oqaasertaqarpoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata, misissorneqarnissaa nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
Taanna eqqaasitsissutigilaarpara.
Kuupik Kleist naatsumik.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Siullermik Naalakkersuisut Siulittaasuat qujassuteqarfiginiarpara akisussaaffiup sumiinneranik oqaatsikka tapersermagit. Tassa isumaqarpunga siunnerfilersornermi eqqaamasassat pingaartorujorujussuit ilagigaat akisussaaffik sumiippa? Kikkut suut akisussaaffigaat?
Taanna puigorneqassanngilaq.
Uppernarsaqqissavara Inuit Ataqatigiit suleqataarusunnerat, aamma ikinnerussuteqartutut imaluunniit illuatungiliuttutut suleqataarusuppugut aamma sunniuteqarusukkatta soorunalimi inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu, Naalakkersuisooqataanngikkaluaruttaluunniit soorunami sunniuteqarusuppugut.
Taava mianersoqqusilaaginnassaanga tassa Ole Dorphi 200 kilomiiterersorniartoq, Jens Napaattooq 400 kilomiiterersorniarmat. Isumaqarpunga aamma piginnaaneq sinnerlugu ingerlarsornissaq mianersuutilaartariaqassasoq. Pingaartumik immaqa Godthåbimiissimagaanni taava sukkavallaartumik ingerlannginnissaq pisariaqarpoq.
Kisianni isumaqarpunga oqallinnerup aamma takutikkaa qanoq pisariaqartiginersoq aamma partiit iluini, sunik siunnerfeqarnerluni oqallinnissamik taamaattumik matuma kingorna partiit ataasiakkaat aamma iluminni oqallittariaqarput, taavalu maanga uteqqissaagut nangeqqillugulu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Jensine berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Oqallinnissamik siunnersuuteqartup Jørgen Wæver Johansenip naggasiutigalugu oqaatigaa, malitsigisaanik Naalakkersuisut qinnuigineqassasut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu, iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuummik iluarsisamik 2003-mi inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik saqqummiussissasut.
Kisianni aamma eqqaamalluinnaqqissaartariaqarparput suliat imaannaanngitsut annertuut massakkoqqissaat suliarineqartut, qilaatiinnarlugit taamatut Naalakkersuisut peqquniarsarissagaluarutsigit aamma Palle Christianseni tupinnaannartumik Naalakkersuisunut tatiginningaarluni Naalakkersuisut suna tamaat naalakkersorlugu, inuiaqatigiit qanoq ilusilersugaanissaat aqqutissiuunniarsarigaat, taanna aqqutissaanngilaq.
Nalunngilluinnaqqissaarparput kommunet Naamminersornerullutillu Oqartussat akornanni suleqatigiinnerit annertusarneqaleruttortut. Naalakkersuisut suliassatik paarissavaat, inatsisartut inatsisiliussapput, kisianni aamma mininneqassanngillat maani oqallinnermi kommunet. Kommunet sunniuteqarluinnaqqissaartussaapput namminneq atugarisatik pillugit qanoq ilusilimmik inuiaqatigiit aaqqissugaaqqissanersut.
Taamaattumik piffissaliisariaqarpugut, qulaaninngaanniit naalakkersortariaqanngilagut, Naalakkersuisugut pisussaaffilersussanngilagut qulaaninngaanniit naalakkersuinissamik qanoq inuiaqatigiit nutaamik ilusilersugaassanersut tunngavileeqqullugit.
Tamaavitta inuiaqatigiit oqallisigisariaqarparput, nalunngilarput akisussaaffik sumiinnersoq, akisussaaffik inatsisartuniippoq, inatsisartuni sakkussat eqqortut pigilerutsigit aalajangersaanerit tamakkua pinngitsoornata tamaasa aalajangersortussaavagut.
Taamaattumik taamatut qulaassiinnarluni siunertaqannginnerarluni oqalunnerit, tamakkua minnerpaamik tunngavissaqanngillat. Imaakkami akisussaaffik inatsisiliortuniikkaluarpalluunniit oqallinneq inuiaqatigiinni pisussaavoq. Aammalu piffissaq taama sivikitsigisoq ingerlanerani suna tamarmi naammassineqarluni qulaajarneqarluni inissinneqarnavianngilluaasartoq nammineerlusi takorloorsinnaavarsi.
Ataqqisariaqarparsi innuttaaqateqaratta oqartussaaqataarusuttunik, aamma taakkua nipaat tusarneqartariaqarpoq. Taamaattumik oqallinneq manna tujorminartunngortinneqarnera pissusissamisuunngilaq, innuttaasut toqqissillutik oqalliseqataanissaat periarfissinneqartariaqarpoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Ole Dorph, naatsumik.
Ole Dorph, Siumut.
Ilaana, maani inoqarpoq paasinnissinnaangitsunik imaluunniit paasinnikkusunngitsunik. Taakkulu siutaanulluunniit pulluni oqalukkaluallaraanni nalunngilarput paasitissinnaanagit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Aap qujanaq.
Tassa Per Berthelsenip oqaasiinut taakkua apeqqutinut tunngasut, aqagu apuutissavagut pinngitsoornagit. Taanna neriorsuutigissavara naak 54-iliinissannut akineqarnissat ajorinagu maani oqariartuutigigaluarit, aqagu tunniutissavarput.
Uanilu aamma inatsisartuni ilaasortat Naalakkersuisunit naqinneqartarsimanerannik oqariartorneq, ilumuunngitsoq oqaatigissavara tassa minnerpaarpaamilluunniit uanga aamma taamaaliortitsisimanngisaannarama aamma ilimagaara naalakkersuisoqatikka taamaaliortitsisimanavianngitsut. Tassa inatsisartuni ataatsimiititaliani sulineq ataatsimiititaliat namminneerlutik ingerlattussaavaat, soorunami aamma partiiminnukarlutik ajornartorsiutitik oqariartuutigippatigit partiitik tunuliaqutaralugit sulimmata, taakku isumaat aallaavigineqartussaasut.
Kisianni Naalakkersuisuni siunertarineqanngilluinnaqqissaarpoq ataatsimiititaliani naqittaassinissaq, taamaattoqarsimassappat taava siulittaasoqarfiup suliassaq tigusariaqarpaa.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Siullermik Demokraatit ataatsimiititaliani sulisimaneq pillugu oqaaseqarnerannut oqaaseqassaanga.
Tassa nalunnginnakku immikkoortut 31, 32 tassani pineqartut. Tassani ataatsimiititaliami ilaasortatut nassuiaatigisimasat maanna innersuussutigissavakka, tassa akisussaaffik tamaat uagut tassani tigummisarput nassuiaatigereersimavarput.
Aammalu ataatsimiititaliami suliarisimasagut Naalakkersuisuninngaanniit akineqarmata, aammalu siunnersuusiorfigineqarlutik taakkua naaperiarsimavagut, tamannalu aallaavigalugu maani inimi uagut taasisimavugut. Kisianni ajornartorsiummik eqqartuisoqassappat Demokraatit siunnersussavakka naalisagaq imaqarniliaq atuaqqullugu aammalu maani taasisimanerit atuaqqullugit. Tassani immikkoortut 31-p atuarnerani paasissavarsi ilissi nammineq qanoq iliuuseqarsimalusi.
Tassa neriuppunga taanna ajornartorsiut taamatut ukiuni tulliuttuni sisamani utertuarlugu pissanngitsugut, tassa nassuiaatissat isumaqarama nassuiaatissutigineqareersimasut taamaattorli amigaataalerpoq Demokraatit namminneq qanoq iliorsimanerminnik aamma paasinninnissaat.
Maaniinnera iluatsillugu aamma taalaassavara uani qitiusoqarfinnik oqallinneq aamma tikinneqarmat taanna oqaaseqarfigilaassagakku. Taamanikkut qitiusoqarfiit oqallisigineqalermata aamma taakkartorneqartarpoq illoqarfiinngooq saniliusut aamma taakku ineriartornissaannut iluaqutaasumik pisoqartussaammat.
Kisianni kingornatigut isumaqarpunga aamma paasereerneqarsimasinnaasariaqarpoq taamatut ineriartorfinnik pilersitsisarnerit nunani allani ilaarsiniarnerupput, aammalu nunani allani taakkua tassa ingerlasimasinnaanerat patsisaavpoq, aqqusineqartarmata illoqarfiit akornanni. Illoqarfiillu akornanni angalasinnaaneq aallaavigalugu ineriartorfiusut sanilianiittut aamma ineriartorsinnaasarsimanerat pisinnaasarsimavoq.
Taamaattumik nunatsinni taamatut pilersitsigaluarnikkut akerlerluinnaanik pisoqartussaavoq illoqarfiit sanilerisat ammut ingerlalersussaapput, taakkuusussaappullu tassatuat maannakkut sisamanik taaneqartartut taakkua aallunneqassagaluarpata, kisianni oqareernittuut naatsorsuutigilluinnarpara tamakkiisumik piffiit periarfissallu tamaasa atorlugit inuiaqatigiit ineriartornissamik pisariaqartitsipput. Taamaammat taanna partiinut sorliugaluaruttaluunniit pinngitsoornata saneqqussinnaanngisatsini ippoq.
Aamma nunaqarfiit oqallisigineqarneranni sooq nunaqarfiit tassani kisimik pineqassappat?
Tassa nunaqarfiugunik illoqarfiugunillu piffiit tamarmik assigiimmik eqqarsaatersorfigineqartariaqarput pineqartariaqarlutillu. Taamaammat uanga nunatta ineriartorteqqinnissaani nunat immikkoortuinik aggorlugu ineriartornissat pilernisasaanik siunertat orniginarnerutittorujussuuakka matusinnaanerneq imaluunniit matujartuaarsinnaanerneq oqallinnerminngaanniit.
Nunap immikkoortuani ineriartornermi pissutsit tassani aallaavigalugit tamanna tassani najugaqartut nunap ineriartornissaa ingerlattariaqarpaat. Tassanilu ineriartornerup takutissavaa piffiit sorliit sukkanerusumik ineriartussanersut imaluunniit tamarmik assigiimmik ineriartortinneqassanersut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Neriuppunga udvagit sulineri uterfigeqqissanngikkigut. Taava tulliuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.
Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Sekundit qassit, 5 minutsit. Nå.
Tassa uani oqaatigipallaannassavara tassa oqaaseqarsinnaanerput killeqarmat taamatut oqallinnermi.
Jensine Berthelsenimut taaginnassavara, uagut sumilluunniit tujormisaaraluta uani pinnginnatta, kisianni akissuteqaatit assorujussuaq tujormissutigaarput, taamaattumillu uani annertunerusumik aamma iliuuseqarfiginiarnagu.
Nuanninngilaq apeqquteqarluni, apeqqutinik nutaanik akineqaannaraangata.
Taamaattumik naak atorfissaarulluinnaraluartut massakkut oqallinnerni atortussaagaluarami issarli, 6. martsimili. Akissutit aqagu tigusinnaagutsigit soorunami nuannaarutigissavagut. Uagut nammineq massakkut atorsinnaajunnaaraluassavagut oqallinnerit naammassisussaammata tassa ullumikkuminngaanniit. Kisianni qularutiginngilara tusagassiortut soqutigalugit atorsinnaajumaaraat.
Kalistat Lundimut atatillugu taalaaginnassavara naatsorsuutigigakku tassani immikkoortoq 31, 32 pineqartoq. Tassa boligudvalgimi eqqartorneqartut. Tassani Demokraatit isummaminnik allannguipput paasissutissat eqqortut ikerinnarmit tunniunneqarmata. Paasinarsimmat siullermik aalajangiussaasimasut naapertuuttuunngitsut, taamaattumik allannguisariaqarnikuuvugut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Oqallittoqarnermik oqaluttorput Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaasissaqarnissamut periarfissaqanngimmat uani ilanngutilaarpunga. Isumaqarpunga manna tikillugu oqallinneq ajunngitsoq. Isumarpassuit assigiinngitsut siunnersuuteqartup Jørgen Wæver Johansenip saqqummiussaa aallaavigalugit, partiit tamarmik saqqummiussaqarput.
Tusarnaarpakka, aammalu uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaloqatigiissutissat assigiinngitsuni aammaassinera aamma takusinnaavarput.
Kisianni peqqutissaqanngilaq, asasakka inatsisartuni ilaasortaqatikka, ataasiakkaat maanga qaqissallutik tassanngaarnarlu oqallinnermi maani iserlutik akulerullutik uagut taamatut appisaluutissalluta. Isumaqarpunga oqallinneq imatut ataqqeqatigiinnermik pissuseqartariaqartoq unalu sualummik Jensine Berthelseniminngaanniit ataqqinartoq ilaasortaqaterput, saqqummiuttartoq tusaaginnarpara uanga inuit allat isumaannik ataqqinnikkumannginneq.
Oqallinnermik paasisimasaqannginneq. Allatut ajornartumik immitsinnut akuereqatigiilluta assigiinngissutsigut tusarnaartussaavagut maani, allatut ajornaqaaq. Tassa demokratiip aallaavia. Aamma innuttaasut sinnerlugit maaniippugut.
Taamaattumik aamma Ole Dorphip oqaatigisaa aamma avaanngugaara, isumaqarpunga taamatut aamma oqarneq eqqarsaatigilluagaanngitsoq. Utoqqatseraluarpunga. Oqallinneq torersumik ingerlagaangami taava aamma illuatungaaninngaanniit immitsinnut akueriniartariaqartarparput isummat assigiinngitsut maani saqqummiussorneqarnerat. Inuillu maani nilliaffigalugit allanik isumaqarnerat ippigalugu oqaluttoqartariaqanngilaq, kisiannili taanna qallunaatut oqaatigisartagaat dialogi, demokratiip pilersitaa tassaavoq maaniinnitsinnut peqqutaalluinnaqqissaartoq.
Taamaatumik isumaqarpunga tamanna pissuseq qaangeriartornissaat ilikkariartorsinnaasoqarumaartoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ja oqallinneq naalingajalissagatsigut, taava maannakkut oqallinnermi saqqummiisoq Jørgen Wæver Johansen, naatsumik pingajussaaniilerami.
Jørgen Wæver Johansen, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq.
Oqallinneq avaanngunanngitsoq tujorminanngitsoq, kisiat pissanganartoq taanna ingerlanneqarmat qujarusuppunga siunnersuuteqartutut. Isumaqarpunga oqallinnitsinni isumaqatigiissutigisagut arlaqartut, ilaatigut kalaaleq aatsaat suliguni namminersulivissinnaasoq. Tassungalu aqqutissiuussinermut nukigut atorniarigut, aalajangigassat ajornaraluarpataluunniit, nalunnginnatsigumi nuannersuinnaanavianngimmata nukigut atorniarpagut.
Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut tunngassuseqartut pillugit pilersaaruteqartoqarnissaa isumaqatigiisutigaarput tamatta, taannalu sapinngisamik piffissami qaninnermi nuttarsinnaanermut periarfissat annertusarnissaat allallu isumaqatiginartut, Sisimiuni Kangerlussuup aqquserniortoqarnissaata, Paamiuni mittarfeqalernissaannik pingaaruteqarnerunera, allallu soqutiginarluinnartut uterfigissaqqaarpagut.
Taamaammat oqallinnermut qujarusuppunga, Palle Christiansenimut apeqquteqarmammi akissuteqarusuppunga.
Siumup tunngaviusumik isummiussai aamma Siumut nunap immikkoortuini inerisaanissamut tunngatillugu siunnersuutaa oqallissaarut, aamma Siumup anguniagai, aamma Siumut qineqqusaarnermit tunngavii 1999-imeersut 2002-minngaaneersullu innersuukkusuppakka, kalaallisut qallunaatullu allassimapput. Tassani ersarissumik Siumup qanoq isumaqarnera takuneqarsinnaavoq.
Uagut neriorsuutigisartakkagut piviusunngortittarigut uppernarsaatissaqartipparput. 1999-imi qineqqusaarnermut tunngavigut atuakkit, nalilersorlugulu maannamut suut piviusunngortinneqareersimasut, suullu suliarineqarnersut. Tassani takussavat suliarineqartariaqartunit 79-t, 76-it piviusunngortinneqareersimammata. Taamaattumik qujanarpoq soqutiginnikkavit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Jensine Berthelsen.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Qujanaq.
Taamatut sakkortutigisumik oqartariaqalerninnut Demokraatit Atassummut uparuartuinerat siunertaqannginnerarlugit, aammalu oqariartuuteqannginnerarlugit oqalunnerannut tunngassuteqarpoq.
Ataqqilluinnarparput suliat arlalippassuit massakkut pingaaruteqarluinnartut inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut ingerlanneqartut ingerlanneqarmata. Taamaattumik tamanna sioqqullugu pissusissamisuunngilluinnarpoq maani siunnerfinnik oqaluleriissalluta inuiaqatigiit oqallinnissaminnulluunniit periarfissaqarnikuunngitsut. Soorunami pisariaqarpoq erseqqilluinnartumik siunnerfeqarnissarput, tamanna tamatta soqutigisariaqarparput.
Kisiannili suliat ingerlasut qalliinnarlugit taamungaannaq oqallinneq aallaavigalugu apeqquteqaammi isummersornerit aalajangiisuusutut isummertitsiniaanerit, tamakkua minnerpaamilluunniit inissaminiinngillat. Taamaattumik Demokraatit tungaanut taamatut oqaaseqarpunga.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taamaalilluni oqallinneq naammassivoq.
Naalakkersuisut innersuussutigisaat 2004-mut saqqummiussaqarsinnaanissartik apeqqummi tamatumani amerlanernik taperserneqarpoq. Aammalu qularutissaanngitsumik ukiaru nammineerluta ingerlaniarnissarput pillugu ataatsimiititaliarsuup saqqummiussaa, oqallisigineqalerpat aamma apeqqutit taakku allanullu aamma tunngatillugit tusarfigineqartarumaarput.
Maannakku tulliuppoq:
Ullormut oqaluuserisassat kingullersaat 111
Ullut ataatsimiiffiusut 21-at, marlunngorneq 8. april 2003, nal. ?
Immikkoortoq 111
Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmit Nuummiit nutserfigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen)
Athon Frederiksen, siunnersuuteqartoq , Kattusseqatigiit.
Tassa una naqinnerlutaasimagunarmat naqqiissutigilaarniarpara, oqaaseq una nutserfigineqarnissaat, tassa isumaavoq soorunami illoqarfiit mikinerit taakkununnga suliffeqarfiit Nuummiittut nutserneqarsinnaanerat.
Taamatut siunnersuuteqarninnut tunngavingaakka illoqarfiit mikinerit, soorlu assersuutigalugu Qasigiannguit, Paamiut allallu ukiuni kingullerni inuerukkiartortut, aammalu ilaatigut aningaasaqarniarnikkut ajornartorsiuteqartartut, suliffeqarfinnik nuutitsinikkut ikiorserneqarsinnaammata. Tassani pivakka Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat.
Aamma taamaaliornikkut maani illoqarfissuarmi inissaaleqineq annikillisinneqassammat, tassami aamma nalunngilarput maani illoqarfissuarmi allaat sanaartorfissaaleqineq ajornartorsiutaalernera aamma ilisimaneqarmat.
Nammaqatigiilluni ineriartortitsinissamik tamatta oqaluttarpugut, taamaattumik illoqarfiit mikinerit ilaatigut allaat sanaartornermut iluarsaassinissanullu annikitsuinnarmik aningaasaliiffigineqartartut ineriartortitsinermi missukutarineqartutut misigisimasarnerat arajutsisimaneqanngilaq.
Taamaaliornikkut illut inissiallu ilaasa atorneerullutik napaannalersut aamma atorluarneqarsinnaammata. Aammalu nammaqatigiinnerup aqqani illoqarfiit mikinerit taamaaliornikkut ikiorserneqarsinnaammata.
Allarpassuillu iluaqutaasinnaasut taakkartorneqarsinnaapput, qularinngilaralu oqallinnermi matumani inatsisartut aamma ilaatigut ajunngilluinnartunik saqqummiussaqarumaartut.
Taamatut oqaaseqarlunga oqallilluarnissassinnik kissaappassi.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maanna oqaaseqassaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq.
Illoqarfiit ilaasa inuerukkiartornerat ingerlatseqatigiiffiit sulisuisalu Nuummiit nutserfigitinnerisigut illuatungilerneqarnissaa Anthon Frederiksenip kissaatigaa.
Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiutaat illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqartut tamanut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput.
Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit 1990-ikkunni pilersiortorneqarnerinut atatillugu ingerlatseqatigiiffit amerlanersaasa, qullersaqarfiisa maani Nuummi inissinneqarnissaat pissussamisoorsimavoq. Ingerlatseqatigiiffiit inissisimaffii taamanikkumiilli akuttunngitsumik oqallisigineqartarpoq.
Tassunga atillugu assersuutitut taassavara Tele Greenland ingerlatseqatigiiffimmut maani Nuummi qullersaqarfeqaraluarluni illoqarfinni allani aamma pingaarutilinnik ingerlataqartoq. Taamaalilluni TELE/POST Greenland Qasigiannguani Tasiilamilu ingerlatami ilaanik inissiisimavoq.
Aamma taaneqarsinnaavoq KNI Pilersuisup ikummatissanut immikkoortortaa, taanna naluneqanngitsutut Nuup Kommuneani Kangerluarsorutsimi pingaarnertut peqqumaasiveqarpoq, qullersaqarfiali Maniitsumiilluni. KNI Pilersuisup sinnera Sisimiuni qullersaqarfeqarpoq Aasiannili pingaarutilimmik immikkoortortaqarluni.
Royal Greenland pisariillisaanerminut ilaatillugu allaffissornerminik annikillisaarujussuarsimavoq. Tamatumunnga pingaartumik Nuummi qullersaqarfik eqqorneqarsimavoq, tassani sulisut ima ikilisimatigillutik qullersaqarfiup ilarujussua suliffeqarfinnut allanut attartugaritilertariaqarsimalluni.
Ingerlatseqatigiiffiit tamarmik immikkuutaarlutik pissutissaqartumik maannakkut sumiiffigisaminniipput. Ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat immikkut pissutigisaasa eqqartornissaat ingasappallaassaq. Kingunerusussat pitsaasut pitsaanngitsullu pillugit ingerlatseqatigiiffinni aqutsisut qanimut oqaloqatigisaqaqqaartinnagit ingerlatseqatigiiffiup qullersaqarfianik nuutsitsinissaq pitsaasumik kinguneqarnavianngilaq.
Ineqarnermut tunngasuni ajornartorsiutit eqqarsaatigalugit illoqarfiit ilaanni annertuumik inissaaleqineqaraluartoq, illoqarfiit ilaanni illunik inissianillu atorneeruttunik peqarnera ajuusaarnartuummat Anthon Frederiksen ilumoorpoq.
Inissaaleqineq eqqarsaatigalugu, Nuumiinnaanngitsoq aammali illoqarfinni allani Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffeqarfigisaanni, 2000-imili Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat, ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnut pisariaqartitsineq malillugu inissaqartitsinissamut pisussaaffik ingerlatseqatigiiffiit tigussagaat, ingerlatseqatigiiffiillu taamaaliulereerput.
Ingerlatseqatigiiffiit pisortat inissiaataannik atuisinnaanerminnut ullumikkut akiliuteqartareerput. Ingerlatseqatigiiffiit inissialiornissaminnut suli kajuminnerulersinniarlugit, tamatumuunalu pisortat inissiaataannik inissarsiorlutik utaqqisutut allatsissimasunut atuisinnaalersitsillutik.
2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuutigaat pisortat inissiaataannik atuinissamut ingerlatseqatigiiffiit Nunatta Karsianut akiliutigisartagaat qaffassasut, qaffaatillu amerlanersaat maani Nuummi pissasut. Kiisalu ingerlatseqatigiiffiit nalunaarfigineqarsimapput kingusinnerpaamik 2010-mi pisortat inissiaataannik atuiunnaarluinnarsimassasut.
Naggasiullugu oqaatigerusuppara suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq. Siuariartortitsineq pilersinneqarsinnaavoq aningaasarsiornikkut nammineerfiusumik inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineratigut, kommunenimi mikinerni inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineqarnissaa aamma periarfissaqarpoq.
Sanaartornermut iluarsaassinnissanullu pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pisarpoq aningaasanut inatsimmi Inatsisartut pingaarnersiuillutik tulleriiaarinerisigut. Akileraarutitigut isertitat nammaqatigiiffiusumik agguarneqarnissaat qularnaarneqartarpoq kommunenut ataatsimoortumik tapiissutitigut, aamma kommuneni akileraarutinik nalimmassaanikkut. Taamaattumik kommunet arlaannaataluunniit missukutarineqarnerannik oqartoqarsinnaanngitsoq isumaqarpunga.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallinnissaat qilanaaraara.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa, Nuummiit illoqarfinnut mikinernut nuunneqarnissaannik apeqquteqaataa aallaavigalugu Siumumiit oqallinnissamut qilanaarpugut.
Maannamut Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilai sinerissamut siammaqqapput, taamaattumillu Siumumiit Naalakkersuisut akissutaat iluaraarput.
Siumumiit pingaartikkatsigu erseqqissarusupparput nunatsinni tamani, inuussutissarsiutit
ineriartortinneqarnissaat, tamannalu ersarilluinnartumik Inatsisartut aningaasaqarnermut inatsisissaata oqallisiginerani oqariartuutigisaqattaarparput.
Isumaqarpugut illoqarfiit mikinerit allaffeqarfinnik nuussivigineqarnerisigut, ajornartorsiutaannik qaangiisinnaanngitsugut. Kisiannili ajornartorsiummik innersuussineratut ittut Siumup iluani oqallisigisareerpagut, tamatumalu kingunerisaanik inuussutissarsiornermik siuarsaanissamik pimoorussinissamik Naalakkersuisunut oqariartuuteqaqattaarpugut.
Upperigatsigu illoqarfiit minnerusut inuussutissarsiornikkut siuarsaavigineqarnerisigut ajornartorsiummik qaangiisinnaaneq. Siumumiit inuussutissarsiornikkut pilersaarusiortarnerat nunap immikkoortukkuutaarlugu agguartaarneqarnissaa, suli kaammattuutigissavarput.
Taamaalilluni nunap immikkoortuini susassaqartut qitiusumit akuleruffigineqaratik inuussutissarsiornikkut kommunet peqatigalugit siuarsaanissamut pilersaarusiorsinnaassammata.
Inuiaqatigiinni tamani inuussutissarsiutitigut ilaquttanik atugarissaartitineq ornigunartinneqartarpoq, taamaattumillu pingaarluinnarpoq, Siumup siunnerfiata, inuussutissarsiutinik siuarsaanissap pimoorunneqarnissaa. Inuiaqatigiinni ilaqutariit toqqissisimasut inooqataanissaat Siumup anguniartuarpaa, sulili annertunerusumik aamma sulissutigerusuppaa.
Ilanngulluguli erseqqissarusupparput Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigigatsigu
saneqqunneqarsinnaangitsutullu isigalugu, sulisut ilinniarsimanngitsut allallu sumiiffimmiit sumiiffimmut, noorusuttarnerat aningaasaliiffigissagaat. Tassami ilinniarsimasut kisimik periarfissinneqartariaqanngimmata suliffissaminnik akiliutsillutik nuuttarsinnaanerat.
Tassani maluginiartariaqarpoq illoqarfinnut annernut nuussinnaaneq kisimi pineqanngimmat, aamma illoqarfinnut minnernut, nunaqarfinnulluunniit suliffissaqarfiusunut inissaqarfiusunullu nuunniarsinnaaneq aamma tassani ilanngunneqarmat.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Ja, qujanaq.
Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip oqallisaarusiaa soqutiginartoq Inuit Ataqatigiinnut takornartaanngilaq, ukiunimi kingullerni inissaaleqinerujussuaq Nuummi annertusiartuinnartoq ilutigalugu oqallissaarisup kissaatigisaanut naapertuuttumik aamma siunnersuuteqartarsimavugut.
Miserratigineqarsinnaanngilarmi Nuuk illoqarfittut sutigut tamatigut eqiteruffiuvallaalersimammat namminersornerulerneq ukiut 24-it siornatigut eqqunneqarmalli ingerlatsiviillu assigiinngitsorpassuit maanga Nuummut eqiterutilermata.
Nuuk tassaalersimavormi Nunatta Inatsisartuisa Naalakkersuisuisalu angerlarsimaffiat, danskit naalagaaffiata siornatigut akisussaaffigisimasaasa Nunatsinnut nussorneqarnerat ilutigalugu aamma suliffeqarfiit assigiinngitsut angerlarsimaffigilersimasaat.
Assersuutigiinnarlugumi ullumikkut Nuummiipput ingerlatsiviit assigiinngitsorpassuit: Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuat, biskoppeqarfik, Nunatta eqqartuussivia, Dronning Ingridip napparsimavissua, Nunatta atuagaasivia, Katersugaasivissuarput toqqorsivittalik, Pinngortitaleriffik, kulturip illorsua Katuaq, Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatsiveqarfii assigiinngitsut: Royal Arctic Line A/S, Royal Arctic Bygdeservice A/S, Arctic Umiaq Line A/S, takornariartitseqatigiiffik GT A/S allallu suliffiit Nunatsinnut pingaarutillit taakku ilai eqqaaginnarlugit.
Ilinniartitaanikkut Nuuk qitiusumik aamma inissisimavoq, maaniillutik Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Niuernermik ilinniarfik, Peqqissaasut ilinniarfiat, allarpassuillu ilinniagaqarniartunit sinerissamit ukiut tamaviisa ornigarneqartuartut.
Angallannikkut imaluunniit assartuinikkut, niuernikkut, tusagassiutitigut, nalunaarasuartaatitigut, tassa allatut oqaatigalugu attaveqarnermi Nuuk aamma qitiulluni illoqarfiit pingaarnersaattut maanna inissisimalersimavoq.
Allatut oqaatigeqqiinnarlugu, Nuuk piorsaaffigineqarsimaqaaq nutserfigineqarsimaqaarlu, maannalu Nuuk 15.000-it pallillugit inoqalersimavoq, Nunatsinni innuttaasut 25 %-t missaat maaniilersimallutik.
Suliffeqarfippassuit akissarsiarissaarfiusut iluaqutigalugit Nuuk taamaattumik akileraarfiulluaqaaq, kommunellu karsianit isigalugu qanganngoreerunarpoq kommune aningaasatigut amikkisaartoq kingullermik aamma tusaratsigu.
Illussaqartitsiniarnerulli tungaatigut illoqarfik Nuuk ajornartorsiorfioqisoq kikkunnit tamanit ilisimaneqarpoq, naluneqanngilarlu initaarniarnissamut utaqqisorpassuit ukiut 13-it angullugit allaat maannakkut utaqqisinneqartariaqartariaqartarnerat, naak qanittukkut oqaluuserisassani immikkoortup 31-p eqqartorneqarnerani, Attaveqaqatiginnermut Ineqarnermullu ima nipeqartinniaraluaraa maani Nuummi inissiarpassuaqartorooq maannakkut najugaqarfigineqanngitsunik.
Tamanna eqqunngilluinnarpoq pissutissaqarluarpugullu periarfissaq manna iluatsillugu tamanna pillugu aamma Naalakkersuisumut taamak oqaluttumut avoqqaarliutigissallugu.
Oqaluuserisatta uumap siuliani, tassa immikkoortoq 84-imi, Inuit Ataqatigiit pingaaruteqartutut oqaatigisatta ilagivaat inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu, amerlanerilli misigisimasaat tassaasoq pissaanerup eqiterukkiartuinnarnera, qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera.
1994-imi Inuit Ataqatigiit pissutsit taamaalereernerat ilisimaarilluarlugu KNI-p allanngortiterneqarnissaa iluatsillugu taamaattumik, taamanili Inatsisartunit ilalersorneqarluta Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi suliffeqarfiutaasa ilaat, sineriatsinnut siammartiterneqarnissaat akuersissutigitipparput.
Taamaalilluni ilaatigut Perorsaasunngorniat Ilinniarfiat Ilulissanut nuutsinneqarpoq, KNI-p qitiusumik qullersaqarfii Maniitsumut Sisimiunullu nuuttussanngortinneqarlutik, KNI-p immikkoortortai allat siullermik Ilulissanut Qasigiannguanullu nuutinneqarlutik, INI A/S-illu taamani qullersaqarfissaa pinngitsoorani aamma Nuummiittariaqarunnaarsinneqarluni.
Ukiuni kingullerpaani Inuit Ataqatigiit ilungersuutigalugu aqqutissiusseqataaffigisarput alla tassaavoq, Paamiuni eqqarsartaatsimikkut innarluutilinnut angerlarsimaffeqalernissaq. Suliaq taanna ingerlavoq, eqqaarsaatilli taamaattut suliffeqarfiillu assigiinngitsut pinngitsooratik Nuummi angerlarsimaffeqartariaqarnerannik siunnerfeqartut suli aalluttariaqarpavut.
Taamaattumik siunnersuuteqartup oqallisissiaa manna soqutiginarlunilu iluatinnartortaqarpoq, ukiuni aggersuni timitalersuiffigissallugu suli alloriaqqiffissaqarsinnaasoq.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaataa taamaattumik aamma pakatsinarlunilu sullunarpoq, sammineqarnerusummi tassaapput Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii, soorlumi namminersornerusut allanik suliffeqarfiuteqanngitsut.
Soorunami Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqarput.
Tamanna assortorumanngilarput kisiannili takussutissaqareerpoq tamanna aamma ajornarneq ajortoq, ingerlatseqatifiiffiit Nuup avataanut aamma inissikkaluaraanniluuniit. Kisiannili oqaatigeriikkattut Namminersornerullutik Oqartussat taakku kisimik suliffeqarfiutiginngilai, periarfissaqarsorinarporlu suli siammartiterisinnaanermut.
Pisortammi aqutsineranni periarfissat Inatsisartullu aalajangiiffigisinnaasaat tassaapput ingerlatanik aningaasalersuineq, oqartussaaffinnillu eqiterineq imaluunniit siammarterineq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut periarfissat tamakku tamarmik atorneqartariaqartut, siullermilli siammarteriniartariaqarpugut kommunet inukilliartorfiusut akileraarutitigut isertitaqarnerulerlutik inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissaminnut aamma taama iliornikkut tunngavissinneqarsinnaammata.
Taamaattumik Naalakkersuisoq isumaqatiginngilarput naggasiilluni ima aamma oqaaseqarmat: suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq, aammalu isumaqarmat kommunet arlaannaalluunnit ataaseq ullumikkutut akileraarutitigut nalimmassaariffigineqartarnerisigut missukutarineqanngitsut.
Illoqarfiit mikinerit taamaattumik immikkut aamma isiginiartariaqarpavut. Naalakkersuinikkut piumassuseq tamatumani apeqqutaaginnarpoq, paasivarpulli tamatumani Naalakkersuisut piumassuseqarnerat takorluugaqarnerallu amigaataalluinnartoq.
Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigigipput nalunaarutigivarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiinniit oqallinnissamik siunnersuutaanut imaattumik Atassummiit oqaaseqarfigissavarput.
Illoqarfiit ilaasa inuerukkiartornerat ingerlatseqatigiiffiillu Nuummiit nutserfigitinnerisigut, illuatungilerneqarnissaanut Anthon Frederiksen kissaateqarpoq.
Aktiateqarluni ingerlatseqatigiiffiit 1990-ikkunni pilersiortorneqarnerannut atatillugu ingerlatseqatigiiffiit amerlanersaasa, maani Nuummi inissinneqarnissaat pissusissamisoortutut Atassummiit isumaqarfigaagut. Tamatumalu kingunerisaanik ingerlatseqatigiiffiit inissisimaffii akuttunngitsunik oqallisingineqartarlutik ullumikkumut nalilersuiffigineqartartut Naalakkersuisuniit maluginiarparput.
Atssummiit ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut maanna illoqarfinnut assigiinngitsunut immikkoortortaqarfeqarlutik siammarterneqarsimasut, takussutissaqartoq oqaatigiumavarput, soorlu makkuusut: Tele Greenland, Tele/Post Greenland, KNI Pilersuisoq Royal Greenland-ilu.
Ineqarnermullu tunngatillungu ajornartorsiutit illoqarfiit ilaanni annertuumik inissaaleqineqaraluartoq, illoqarfiilli ilaanni illunik inissianillu atorneeruttunik peqarnera ajuusaarnartuummat Anthon Frederiksen ilumoornerassavarput.
Inissaaleqinerlu eqqarsaatigalugu ingerlatseqatigiiffinnut 2000-mili Naalakkersuisunik piumasarineqarsimavoq ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnut pisariaqartitsineq malillugu, inissaqartitsinissamut pisussaaffik tigussagaat kissaataasimasoq oqaatigiumavarput.
Atassummiillu isumaqarpugut Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaammini akissuteqaammini oqaatsit ilumoortut oqarami, suliffeqarfinni nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisisoqarsinnaanngitsoq, siuariartortitsinermimi pilersinneqarsinnaammat aningaasarsiornikkut nammineerfiusumik inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineratigut, kommunenenilu mikinerusuni inuutissarsiornerup ineriartortitsivigineqarnissaanut aamma periarfissaqartoq oqaatigiumavarput.
Taamatut Atassummiit oqaaseqarluta maanna oqallinnissamik siunnersuut Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinneersumik taamatut Atassummit oqaaseqarfigalugu, Naalakkersuisut akissuteqataa tusaatissatut tiguarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.
Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.
Aap.
Nunatta isorartussusia eqqarsaatigalugu, Demokraatinit isumaqarpugut, inuiaqatigiinni siuarsaanissaq pigaanni avaqqunneqarsinnaanavianngitsoq, imminut akilersinnaasumik ingerlatsitsiniarnissamut atatillugu nukersorneq annertunerpaaq illoqarfinni piukkunnartuni ingerlanniarneqartariaqassammat.
Nunatta aaqqissuunneqarnissaanik pilersaarut, siulittaasumit akuerineqarsinnaaguma issuaafigilaarusuppara:
Issuaaneq allartippoq:
Killeqartumik tuniniaaviusinnaasoq assigiinngitsutigut tamakkiissumut sunniuteqartarpoq.
Siullermik killilerneqartarpoq suliffeqarfiup allisinnaanera aammalu atuilluarnermik tunngaveqartumik ingerlatsisinnaanera, taamallu unammillersinnaasuseqartumik inissisimalersinnaanera.
Saniatigullu pilersinneqartariaqarput akit qaffasissut taamallu ingerlatsinermi aningaasartuutit annertuut, inuussutissarsiornermi aammalu pisortat pilersuinermik ingerlatsiviini.
Issuaaneq naavoq.
Taamaammat nalilersorluartariaqartut amerlapput, suliffeqarfimnik sinerissamut nuussuiniarsinnaaneq pilersinniarneqalertinnagu. Nunatsinnimi ullutsinni ajornartorsiutaareerpoq sulisunik ilinniarsimasunik piukkunnartunillu tigumminninniartarneq.
Suli tamanna ajornarnerulissannginnerluni suliffeqarfiit illoqarfinnut minnerusunut, ulluinnarni neqeroorutissaaleqinerusunut nuunneqarpata?
Suliffeqarfinni sulisuusut ilaquttat ikinngutillu qimallugit suliffeqarfitsik nuunneqarpat malinanarusussanerpat?
Kiisalu eqqarsaatigigutsigu suliffeqarfinnik nuussinissat namminneq qanoq akeqassanersut?
Oqareernittummi nuussinermi sulisut piginnaaneqarluartut tigummiinnarsinnaaneri ajornartorsiutaalersussaassaaq. Taamalu ilisimasat erlinnaqisut allatut taallugit know how, nunatsinnit anialersinnaapput, taava sussaagut?
Naqqaniit aallarteqqissaagut?
Namminiileriartornissaq ujartunnginnatsigu?
Demokraatit tungaannit ernumassutigaarput nuussuineq nunatta isasoorsinaaneranut aqqutissiuiinnarsinnaassasoq.
Ilami kingunerusinnaasorpassuit qulaajaartariaqarput.
Oqallisissamik qaqitsisoq isumaqarpoq taaneqartutut iliorneq illoqarfinnut inissaaleqiffiusunut oqilisaassissasoq. Tamanna Demokraatinit isumaqatiginngilarput.
Suliffeqarfiimmi saaffigigaanni paasinarpoq maanna tamakku sumiiffimminni namminneq inissialiortitilereersut aammalu suli sanaartortut.
Taamaattumik Demokraatiniit Naalakkersuisut isumaqatigaagut siunnerfianni, tassalu suliffeqarfiit ukioq 2010 angutinnagu, namminneq sulisuminnut inissaqartitsilersimassasut taamallu inissatigut pisortanut nanertuisooqataajunnaassasut.
Naggataatigut oqallissaaruteqartoq Hr. Athon Frederiksen, inussiarnersumik suleriaasissamik tikkuussivigerusuppara:,
Siunnersuuteqartinnak samminiakkamut akisinnaasut kingunissaat pillugit paasiniaavigeqqaartakkit. Taava piffissarujussuaq sipaassavarput aammalu atituumik tunngaveqartumik oqallissinnaalissalluta.
Taamatut Demokraatiniit oqaaseqarluta oqallilluarnissatsinnik kissaassivugut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Qujanaq.
Naalakkersuisut akissuteqaataannut aammalu partiit akissuteqaataannut qujarusuppunga. Manna siunnersuut oqallissaarusiaq soqutigalugu oqaaseqarfigineqarmat, soorunami aamma oqaaseqartut oqaaseqarfigilaanngitsoorusunngilakka.
Siullermik aamma uanga Inuit Ataqatigiittulli oqarusuppunga, Naalakkersuisut akissuteqaataat naammagivinnginnakku. Tassa suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlanneqartullu, arlalissuit maani Nuummi illoqarferujussuarmiimmata.
Aammalu siunnersuutiga paasilluarneqarsimaguni, aammalu pissutsit piviusut ilisimaneqarsimappata minnerunngitsumik Demokraatininngaanniit, paasinarpoq Demokraatit pissutsinik piviusunik uani oqallissaarummi paasinnilluarsimanngitsut. Tassa isumaqaramik una siunnersuutigisara ajornartorsiutinik pilersitsiinnassasoq.
Pissutsit piviusut imaapput, Demokraatit, Nuuk ullumikkut nunatsinni inissaaleqiffiunerpaajuvoq tupinnanngitsumik.
Aamma pissutsit piviusut imaapput Nuummi sanaartornissaq eqqarsaatigalugu maannamut Nuup pilersaarutaa qiviaraanni, Qinngorput amigalereerpoq sanaartorfigissallugu. Taava eqqartorneqarput Nuup Avannaani, sanaartornissaq imaluunniit Nuup suli kujataanut sanaartornissaq ingerlateqqinneqarsinnaasoq.
Uanga siunnersuutigisara piviusunngortinneqarsinnaappat, eqqarsaatigineqarsinnaavoq takuneqarsinnaallunilu Nuummi Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfippassuisa ilaasa, nuutinneqarnerisigut Nuummi inissaaleqinerujussuup annikillisinneqarsinnaanera, tassuuna anguneqarsinnaasoq.
Aammalu soorlu Inuit Ataqatigiit oqarnerattuut pissaanerup oqartussaaffiup aammalu akisussaaffiit siammarterneqarnerisigut, illoqarfiit allat taamaalillutik aamma iluaquserneqarsinnaanerat tassuuna anguneqarsinnaasoq kialluunniit takunnissinnaasup takunngitsuusaaginnarnagu, paasillugu tigusinnaasariaqassagaluarmagu.
Demokraatit oqaaseqarnerminni ilaatigut oqaatigaat taamatut nutsertitsisoqassagaluarpat sulisoqarniarnikkut ajornartorsiutaasinnaasut assigiinngitsut pilersinnaaneri aarleqqutigineqartariaqartoq.
Takulaariartigu Tele/Posti Grønland allallu nuutsinneqarsimasut ullumikkut ukiuni kingullerni, qanoq sulisoqarnikkut ajornartorsiuteqarneri inuiaqatigiinni ajornartorsiutaanersut, qanoq uppernarsaatissaqartinneqarpat?
Nalunngilara taamanikkut nuutsitsinissamik oqalunneq aallartimmat assorujussuaq taassuma ajornartorsiutigineqarsinnaanera, eqqartorneqartoq. Kisianni piffissami sivitsuinnarmi malinnaanerput naapertorlugu takusinnaavarput ajornartorsiutaasareertoq aallaqqaataani. Kisianni piffissap ingerlanerani taanna ajornartorsiut qaangerneqarpoq. Aamma sunaluunniit pilersinniagaq nutaaq, tamatigut ajornartorsiuteqanngivissortumik aallartinneqarneq ajorpoq, tamatta inuiaqatigiinni malinnaasimagutta tamanna qularnanngitsumik ilisimaneqassagaluarpoq. Minnerunngitsumik Demokraatininngaanniit.
Tupigusuutiginngilara Demokraatit nutaajugamik pissutsinik assigiinngitsunik arajutsisimasaqarsimasinnaanerat, taanna assortorneqarsinnaanngilaq. Aamma isornartorsiorusunngilakka Demokraatit pissutsinik malinnaasimassanngippata, imaluunniit ilisimasat tungaasigut pissutsinik inuiaqatigiit akornani tussapittumik inissisimassappata. Taanna tupinnartuliaanngilaq.
Taamaammat uani pakatsisutigiinnarpara, illoqarfiup ajornartorsiuteqareersup, annertuumik ajornartorsiuteqareersup ajornartorsiutaasa ilaasa anigorneqarnissaanik suliniuteqarnermi, Demokraatit akuersaanngilluinnartutut oqariartuuteqarnerat maluginiarakku, taanna kisimi.
Taassumap saniatigut Siumut aamma Atassutip oqaaseqaatai annerusumik oqartariaqarpunga, Naalakkersuisut akissuteqaataat annerusumik tunngavigalugu akissuteqarnerat aallaaveqarmat.
Tassami Siumup ilaatigut oqaatigivaa aamma, inuiaqatigiinni ilaqutariit toqqissisimasut inooqataanissaat Siumup anguniarpaa. Ilumut taamaattariaqarpoq aamma taanna anguniagaavoq pingaaruteqartoq inuiaqatigiinni. Inuiaqatigiit toqqissisimasut ilaqutariillu toqqissisimasut anguniassagutsigit, inissaaleqineq pimoorullugu qaangerniartariaqarparput nunatsinni inuit ataatsimut katersuutsiinnarnagit, taamalu inissaaleqisut amerliartortiinnarnagit.
Taamaattumik inissaaleqinerup qaangerniarneqarnissaanut suliniutit alloriarfiusinnaasut aamma malinnaaffigalugillu eqqumaffigilluarnissaat isumaqarpunga pingaaruteqartorujussuusoq.
Taamaattumik aamma Siumup akissuteqaataanut tassuunakkut pakatsilaarlunga oqartariaqarpunga, naak oqariartuutinik allanik ajornartorsiutinik qaangiisinnaanngitsumik imaluunniit qaangiisinnaanngitsutut aamma una siunnersuut taaneqarnera, aamma tassani isumaqarpunga eqqortuunngitsoq.
Tassami suli illoqarfik Nuuk nutserfigitikkaluttuinnarneqassappat, taannalumi pinngitsaaliissutaanngilaq, kikkut inuit sumut nuunniarunik nuussinnaanerat tamatta nalunngilarput. Kisianni nalunngilarput aamma nunatta karsia akissaqanngitsoq Nuummi inissaqanngitsorpassuit tamaasa inissialiornissaannut.
Oqaluttuarpugut maani inimi aamma pioreersunik atorluaanissarput anguneqartariaqartoq.
Qanoq ililluta pioreersunik atorluaasinnaavugut, illoqarfinni mikinerni inissialiortiteriarluta taava arlaanut inuit politikkikkut nutsertitsineq taanna arajutsisimaneqanngilaq aamma. Tassa imaakkajuttarmat suliffeqarfiit ilai matuneqaraangata, inuit soorunami suliffissaqarfiusunut nuukkusunnertik taanna kissaatigisarmassuk.
Qasigiannguit Paamiullu assersuutitut taasimavakka, tassani ersarilluinnarmat aamma inuussutissarsiornikkut illoqarfinni taakkunani periarfissani, qanoq ittuuneri, pingaartumik ukiuni kingullerni inuussutissarsiornikkut politikkikkut ilaatigut aalajangernerit tunngavigalugit inuussutissarsiuutitigut annikillilerisoqarsimavoq tassani illoqarfinni.
Tamatumallu kingunerivaa aamma inuit tassani najugaqartut allanut nuuttariaqalersimaneri.
Taamaammat oqaaseq pinngitsaaliineq nuanniikkaluartoq, kisiannili inatsisartut Naalakkersuisullu oqartussaaffiisa iluini, suliffeqarfiit piginnittuninngaanniit ingerlanneqarneri aqunneqarnerilu eqqarsaatigalugit, taakkua isumaqarpunga periarfissatsialaasut nunatsinni inissaaleqinerup ajornartorsiutaaqisup annertuup qaangerneqarnissaanik periarfissat qanoq ittusut qimerloorluarlugit aamma oqallisiginissaat.
Demokraatit saqqummiussaat isumaqatiginngilluinnarpara, pissutsinik misissueqqaarnani siunnersuuteqarnerarlunga oqartoqarmat, taamaanngilluinnarmammi.
Piffissaq tamaanga killeqartinneqarmat nipangiinnarallarpunga ajoqaaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Ja, qujanaq.
Tassa paasisinnaavarput ajoraluartumik Hr. Anthon Frederiksen assorsuaq mamiatsatsissimallugu, taanna sumilluunniit siunertaanngilaq. Kisianni siunnersuut kingusinnerusukkut oqaatsikka tusarukkit immaqa paasisinnaassavat, uani inequnarnersarput sassartillugu qungujutsillugu inussiarnersumik saqqummiussisipparput. Sumilluunniit ajortumik isumaqanngimmat.
Kisianni tassa imatut nassuiarniarsarissavara, uani Nuuk kisiat pinngilarput. Kisiannili nunarput atituumik isigalugu, aammalu nunat allat aqqusaartukkamikkut takussutissiissutigisaat, ilinniutiginiarsaralugit eqqarsarluta.
Naatsuarannguamik oqaatigissagukku inuit oqariallaqqissut ilaat oqarnikuusoq eqqaamavara, pisuunerulernavianngilagut piitsuunerunerup nussorneratigut. Taamatut-una naggasiinitsinnut peqqutaalaartoq eqqarsaatigilluaraanni, pissutsillu piviusut paasilluarsimagaanni, ataqatigiinngimmat ima iliorniarneq, siullermik uani eqqarsaatigisat Nuuk kisiat eqqarsaatiginngilluinnarparput uani, illoqarfiit ineriartorfiusut taakkua eqqarsaatigaagut.
Suliffeqarfimmik nuussigutta, taava nuussivitsinninngaanniit inissiat inuerutitagut amerlasoorpassuanngussapput. Taakkua kikkunnit immersussavagut? Immersorutsigillu taava sunik suliassaqartinniassavagut suliffissammi nuutsiternikuugatsigit.
Taannaana ammalortuusannguaq imminut pamiumigut kiisoq aallaavigalugu ilaatigut taama oqariartuutigalugu oqariartuuteqartuuteqarluta oqaatigeqqissavara, mamiatsaatitigineqassanngimmat inussiarnersumik saqqummiukkatsigu. Unami imminut kiivoq. Itinerusumik eqqarsaatigigaani pissutsillu piviusut nalilersorsinnaallugillu piviusorsiortumik eqqarsaatigisinnaaganni.
Taamaattumik Demokraatit piviusorsiunngitsutut uparuarneqarnerat una, aammalu pissutsinik piviusunik ilisimasaqannginnerat uparuartuineq, isumaqarpunga tulluutinngitsoq tassa aallaaveqarmat misilittakkanik assigiinngitsunik aallerfiusinnaasunik. Atituumik misiginnikkutta isumaqarpunga nunatsinni pissutsit allanut sanilliullugit allaangaanngitsut. Taamaattumik aamma allani nunani misilittakkat ilinniarfigisinnaalluarpagut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut Attaveqatigiinnermut, Ineqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq.
Tassa nunatta aaqqissugaaneranut tunngatillugu oqallinnermi siuliani immikkoortumi oqallinneqartumi una aamma soorunami attuumassuteqarluinnarmat, tupinnanngilaq taakkua immikkoortut tulleriisillugit Inatsisartuni oqallisigineqarmata.
Tassa pissanganartorujussuaq-una nunatta aaqqisugaanera pillugu oqallilluni. Aamma isummersorluni tamanna naalakkersuinikkut suliaqartup kialluunniit nalunngilaa. Aamma tamanna aaqqissugaanikkut pissutsit naalakkersiunikkut suliaqarluni aallaaviulluinnartuummata naalakkersuinikkut sulinermi.
Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissuteqaataanut ilanngullugu erseqqissaatigilaassavara, soorunami siunnersuuteqartup uani oqallissaarisup oqallisissiaani inissaqarniarnermut annertoorujussuarmik aamma attorneqarmata. Aamma avaqqunneqarsinnaanngilluinnarmat, taakku ilanngullugit aamma oqaaseqarfigissallugit oqaloqataaffigissallugillu. Soorlu aamma taamaaliortoqartoq partiit assigiinngitsut Kattusseqatigiillu aamma siunnersuuteqartortaata oqaaseqarneratigut.
Siullermik erseqqissaatigilaarusuppara ullumikkorpiaq inissaqarniarnikkut ajornartorsiutit taakkartorneqartut, ilaatigut tassa illoqarfissuarni anginerni kisimi inngimmata. Tassa kisitsinik naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarusiaa kingulliit inissaqarniarnermut tunngasut aammalu inissaqarnikkut pisariaqartitsineq nalilersorneqarsimavoq. Tassanilu erseqqilluinnartumik pisariaqartitsineq ullumikkut annertunerpaaq isorliunerusuniippoq. Ilaatigut taanna tupigineqarsinnaavoq, naak illuatungaatigut illoqarfissuit eqqartorneqartaraluartut annertunerpaamik inissaaleqiffigineqarfiusutut.
Kisianni tassa inissanik pisariaqartitsineq annertunerpaaq inuttussutsimut naleqqiullugu, isorliunerusuniippoq Qaanaakkunni, Upernavikkunni, Ammassalikkunni tassa Tasiilakkunni. Aammalu taakkunani nunaqarfinni.
Tamakkua paasissutissat ilumoortuupput soorunami, uanga upperilluinnarpakka. Naatsorsueqqissaartarfiup pisariaqartitsinermik nalilersueqqissaarnini tunngavigalugu nalunaarusiarimmagit.
Taakkununnga tulliullutik tassa takkupput Sisimiukkut, Nuukkut, Ilulissakkut tassa inissaaleqiffiunerpaatut taakkartorneqartut. Taamaattumik ilaatigut eqqarsariaallannarpoq tamakku paasissutissat ersarilluinnartut pissarsiarereerlugit, siunnerfissat inissialiortiternermut tunngatillugu siunnerfissat eqqartorneqartillugit ilaatigut allarluinnarmik sammisumik oqallittoqaleraangat.
Aamma uani oqallinnermi aallarnisaataasumik oqallisilernermi taaneqartut Qasigiannguit Paamiullu, tassa tamatta nalunngilarput taakkua innuttaminnit qimararneqarsimasut minnerunngitsumik aalisarnerup aalisarnermik inuussutissarsiuuteqarnerup taakkunani ajornartorsiutaalernera pissutaalluni, aammalu rejerniarnerup saarullinniarnerullu taakkua annikillineri pissutaallutik. Taakkununga illoqarfinni.
Tamanna tupinnanngilaq, kisianni imaanngilaq tassa taakkua inuerukkiartuinnartut ullumikkut. Taakkua inuerukkiartornerat unissimavoq, taanna erseqqissaatigissavara. Tassa Qasigiannguani univissimavoq massakkut qujanartumik. Illuatungaanillu Paamiuni aamma inuttusiartoqqinneq aallarteqqissimalluni.
Tassuuna takuneqarsinnaavoq pissutsit aamma inuussutissarsiornikkut allanngorarneri naapertorlugit, aammalu aalisarnikkut periarfissat periarfissaalersartut naapertorlugit aningaasarsiorfissallu pilertarneri naapertorlugit, qanoq inuit innuttaasut nunatsinni malersuitigisut. Tamanna pissusissamisoorluinnaqqissaarpoq.
Taamaattumik inuiaqatigiit tamaasa ataatsimut isigalugit oqallissaarisoq soorunami ilumoorpoq, uani ilumoornerartariaqarpara inissianik atorluaanerunissarput siunertarigaanni taava millionerpassuit atorlugit, soorunami illut inissiallu sanaartorneqarsimasut aamma naapertorlugit, inussutissarsiuutitigut aamma eqqarsarsinnaaneq ingerlatissallugu ajoqutissaqanngilluinnartoq.
Isumaqarpunga aaqqissugaaneq pillugu oqallinnermi siulinnguani aamma taakkartorneqartut uunga tunngalluinnaqqissaartut, inatsisartuni siunnerfissatut tikkuartorneqartut attuumassuteqarluinnarmata, uanga massakkut annertunerusumik pulaffigissanngilakka.
Kisianni erseqqissaatigissallugu soorunami Naalakkersuisuni inissialiortiternermut aammalu illunik sanaartornermut pilersaarusiornermi, isiginngitsuusaarsinnaanngilluinnaratsigit pisariaqartitsiviunerpaasut ullumikkut. Taamaalilluta aamma ulluinnarni inuunermi atugarisatigut, peqqissutsikkut, isumaginninnikkut aningaasartuuterparujussuit atorneqartartut aamma annikillisarneqarsinnaammata. Taanna nalunngilluinnarparput.
Aamma uani siunnersuuteqartup taasaa tassa inissianik pioreersunik atorluaanissaq. Taanna tassunga attuumassuteqarluinnartoq erseqqissaatigissara, tamanna Naalakkersuisuninngaanniit assortunngilluinnaratsigu. Aamma taanna oqaatigisareerparput. Illunik inissianillu atorluaanissarput taanna aamma sulissutigisariaqarparput. Ilami aningaasarpassuarnik nalillit asiutiinnarsinnaanngilagut napatiinnarlugit.
Taamaattumik aamma erseqqissaatigisimavara maani inimi Naalakkersuisuni siunertarigipput, illorpassuit sinerissami inissiarpassuillu inoqanngitsut atorluarnerunissaat sinerissami. Tassa imaappoq inissaqarniarnikkut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi aaqqissuussinerit apeqqutaalluinnarput, qanoq ittuuneri atorluaanissaq piviusunngortissagaanni.
Ullumikkut isorliunerusuni aammalu illoqarfinni akunnattumik angissusilinni, boligstøttemi illuutitoqarsuit inoqanngitsut amerlaqaat, taanna isertugassaanngilaq. Aammalu taassuma saniatigut allaat illoqarfinni anginerusuni ilaatigut inigisat qimanneqaraangata iluarsaassisarnikkut aammalu aaqqissuussinertigut immaqa periuutsit kigaalavallaarneri pissutigalugit, ilaatigut sivisuumik inissiat illullu inoqartanngillat. Taanna arajutsisimanngilarput aamma ajornartorsiutitut taakkartortuartarparput.
Soorlu Nuummi, taanna ilanngullugu taasaqarfigisimavara Inuit Ataqatigiit uani uparuagaat oqaaseqarnerminni, imaluunniit Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata uparuagaa, tassa inissianik atorluaanerunissarput sulissutigissagutsigu aamma sulissutigisariaqaripput inissiat ilaatigut sivisuallaamik inoqartannginnerisa piaarnerpaamik aaqqiivigineqartarnissaat.
Inuit Ataqatigiit oqaluttuata qanorluunniit assortortigigaluarpagu kialluunniit nalunngilaa aamma maani Nuummi inissiarpassuit inoqartanngimmata. Isumaqarpunga taamatut uparuaaniaannarluni uparuaaneq aasinaasiit takugipput. Pissusiviusut uparuartorniaatigalugit inunnik ataasiakkaanik pisuutitsiniaqattaarnersuaq ingerlanneqartoq. Tamakku inuit tamarmik tusaavaat, nalunngilaat. Ataatsimilluunniit uagut aalleqqutissaqanngilagut tassani. Suliniartugununa atorluaaniarluta, aamma periarfissat soorunami naapertorlugit atorluaanissamik aqutsinissarput ingerlanniarparput.
Ilanngullugu pinngitsoorusunngilanga taasaqarfigilaassallugu siunnersuuteqartup siunnersuutimini una siunertarisaa ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut nuunneqarsinnaaneri illoqarfinnut naleqquttumik ingerlatsiviusinnaasunut. Isumaqarpunga taanna aamma Naalakkersuisunit akerlilerneqanngitsoq. Kisianni nassuiaassutigineqarpoq ersarilluinnartumik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisuminngaanniit pissutsit. Soorunami kialluunniit assortorsinnaanavianngilaa selskabit assigiinngitsut ingerlatseqatigiiffiit isumaqarpata uani piffimmi oqartussaaffiup annertunerusumik ingerlatilernissaa sulissutiginiarparput, soorlu illoqarfimmiuni mikinerusuni. Selskabit ingerlatseqatigiiffiit namminneq taamaaliorniarpata Naalakkersuisuninngaanniit isumaqarpunga taanna killilersorneqarnavianngitsoq.
Aamma Nuummiititsiniaannavilluni Nuummiititsiniartoqanngilaq. Taanna eqqaamassavarput. Aamma kommunet namminneq periarfissiisarnermikkut, suleqataanermikkut, ingerlatseqatigiiffinnut oqilisaassinermikkut, inissaqarniarnertigut allatigullu, meeqqanut paaqqinnittarfeqarnikkut allatigullu atugassaqarititaasutigut nammineq qanoq iliuuseqarnertik naapertorlugu aamma kajumissaarisarput suliffinnik tiguserisullutik. Isumaqarpunga taamaaliortarneq takornartaanngitsoq aamma kommuneni massakkut ingerlatsiviusuni annertunerusumik.
Taamaattumik tamakku periarfissat pinngitsoorsinnaanngilagut aamma nalilersorlugillu atussallugit. Ataatsimut isigalugu inissaqarniarnikkut periarfissarititaasut ullumikkut periarfissiissutaareersut inatsisitigut aammalu aningaasalersueriaatsitigut pituttuinngilluinnarput illoqarfimmi sumi nunallu immikkoortuani sumi atorneqarnissaminnut. Taanna erseqqissaassutigissavara. Taamaattumik taassuma tungaatigut naalakkersuinikkut aamma noqitsinavianngilagut.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Suminngaanniit aallartissanerpunga, kisianni immaqa oqaaseqartumit kingullerminngaanniit aallartittuuguma pitsaaneruvoq.
Una miserratigineqarsinnaanngitsoq tassaavoq maani Nuummi annertoorujussuarmik inissaaleqiffiummat. Taanna tupinnaqaaq Ineqarnermut Naalakkersuisup arajutsisimassappagu. Maani A/S Inissiaatileqatigiiffiup allaffeqarfianut, tassa filialkontorianut saaffiginnikkaanni initaarniarlunilu saaffiginnikkaanni kalerrinneqarajuttarput utaqqisut ukiut 13-it qaangiuppata aatsaat initaartinneqarsinnaavutit. Illoqarfimmi angalaaraluaraanni inissiat misissoraannilu qassit inoqanngitsut, taava ikittuaraannannguusut taakku naammattuugassaasarput. Taamaammat taanna eqqunngilluinnarpoq, aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit soorunami oqaatigisarput aalajangiusimavarput. Ilumuunngilaq maani Nuummi inerpassuaqarmat inoqanngitsuninngooq. Taanna ilumunngilluinnarpoq, taamaattumik taanna soorunami utertittariaqarpoq Naalakkersuisumut taamatut isumaqarniartumut.
Taamatullu oqareerlunga uteqqiinnarumaarpara una siunnersuuteqartup oqallissaarusiaa uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit tunngaviatigut isumaqatigilluinnarparput, tassami siammartiteriniartariaqarpugut aamma kommunet inukilliartorfiusut akileraarutitigut taamaalillutik aamma isertitaqarnerulernissaat aamma aqqutissiuussinnaassagatsigu. Akileraarutitigut isertaqarnerulersinnaanissaat aqqutissiuussinnaasuugutsigu taava inuutissarsiornikkut ineriartortitsinissaminnut pitsaanerusumik aamma periarfississinnaanngussagaluarpagut. Taamaattumik aamma illoqarfinni inissaaleqiffiusuni oqilisaassiutigaluta periarfissat tamakkua aamma ammatittariaqarpagut. Taamaattumik neriuutigaarput periarfissat tamakkua siammartiterinissamik aamma siunertaqartut, naalakkersuisooqatigiit aamma pingaartinniartarmassuk, pingaartumik Naalakkersuisut maannakkut siulittaasoriligarput, ilaatigummi Siumut ataatsimeersuarnerani siuliani kingullermilu aamma siammartiterinissaq qineqqusaarutigisarsimavaa. Nuup eqiteruffiuallaarnera taanna qineqqusaarutigineqarpoq aamma Inatsisartunut maanna qinigaaffimmi atuuttumi aamma qineqqusaarnermi Siumuminngaanniit taanna annertoorujussuarmik aamma qineqqusaarutigineqarpoq. Taamaattumik pakatsinartua tassaniippoq, periarfissaqaleraannilu taava piumassuseq maani tammavilluni tammartarpoq. Taamaammat taanna soorunami uggorisinnaavarput, kisianni tassa paasiinnartarparput taamatut pisoqaraangat qineqqusaarnermi oqaaserineqartut oqaasiinnaviusarsimasut. Taamaattumik maani illoqarfimmi, illoqarfissuarmi Nuummi inissaqartitsiniarnikkut ajornartorsiorneq ima annertutigereermat, taamaammat siunnersuuteqartup siunnerfigisaatut iliuuseqarnissaq eqqarsaatitsinnut aamma ilaatinniartariaqarparput pinngitsoorata. Tassanilu aamma Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffissui kisiisa isigisariaqanngilagut, maanimi Nuummiippoq suliffeqarfippassuit amerlasoorujussuit allat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffittut aaqqissuussiffigineqarsimanngitsut.
Taakkua saqqummiusseqqaarninni taagoreerakkit uteqqissanngilakka, tassa taakkuukua aamma ukiuni aggersuni misissorneqarsinnaasut uagut ujartuiffigigigut siunnersuuteqartoq tassani aamma isumaqatigigatsigu.
Taava Demokratit oqaaseqartuannut una oqaatigilaassavara una oqaatigimmagu, tassami nalilersorneqartuartariaqartoq sinerissamut nussuiniartoqalertinnagu oqaatigigamikku issuarluaannarlugu: ”Nunatsinnimi ullutsinni ajornartorsiutaareerpoq sulisunik ilinniarsimasunik piukkunnartunillu tigumminninniartarneq. Suli tamanna ajornarnerulissannginnerluni suliffeqarfiit illoqarfinnut minnerusunut ulluinnarni neqeroorutissaaleqinerusunut nuunneqarpata?” Tassa taamatut Demokratit oqaaseqartuat oqaaseqarpoq. Ila, taamaareerpoq. Pingaartumik maani Nuummi. Nuummi oqaatigeriikkattuut inissaaleqinerujussuaq pissutaalluni taamaareerpoq. Tamanna suli annertuseriartussaavoq, qanittukkumi maani Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut, tassa Siumut Atassullu, imaluunniit amerlanerussuteqalaartut, initaarniartilluni innersuunneqarnissamut malittarisassat sukaterneqarujussuarput ilinniarluarsimasunik pissarsiniarsinnaanissatsinnut akornuseerujussuarsinnaasumik. Taanna sukatiterineq tassa ininik attartorneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarneratigut pivoq, taamaammat tassani eqqumiilaarpoq Demokratit oqaaseqartuata tamanna eqqaamasimanngimmagu, tassami Demokratit ataatsimiititaliami tassani ilaasortaatitaat peqatigalugu ilungersorsimaqaagut maani, tassami ininik attartorneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarneratigut ilinniarluarsimasunik atorfissaqartitsinerput akornuserneqarujussuarnissaa aalleqqutigigatsigu. Taamaammat tassani imminut assortornera paasiuminaatsilaarparput.
Taava aamma Demokratit siuttuannut una oqaatigilaassavara, tassa oqarmat unagooq oqallissaarut imminut assortortutut pissuseqartoq oqaaseqarfigaa, tassami oqarami taakkua ineqareersut sinerissamut nuunneqassappata taava suliffissaqartinniarnissaat kiap qulakkeerniassavaa? Kisiannimi tassa eqqaamasariaqagarput unaavoq maani Nuummi inissaaleqinerujussuaq ima annertutigaaq oqaatigeriikkattuut ukiut 13-it angullugit initaarnissamut utaqqisorpassuit amerlaqaat. Ukiut 13-it initaarnissamut utaqqisorpassuit qularnanngitsumik amerlanerit suliffeqareerput. Suliffeqareerput, kisiannili ineqanngiinnarput. Taakkua initaarsinnaanngulissapput sukkanerusumik suliffeqarfiit ilaat maani Nuummiittut sinerissamut nuunneqarnerat ilutigalugu taamaalilluni init taakkua inissaaleqisunit aamma nuuffigineqarsinnaanngussagaluarput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokratit.
Palle Christiansen, Demokratit.
Anthon Frederiksenimut Kattuseqatigiinneersumut. Oqallinnermi matumani soorlulusooq init pineqartut, tassa Qasigiannguani, Paamiuni, Uummannami Upernavimmilu taakkua iserterfigeriaannaasut. Taamaattoqanngilaq. Illut amerlanerpaat inoqanngitsut massakkut ineqarfigineqarsinnaanngillat, taakkulu ineqarfigineqarsinnaassappata aningaasarpassuit millionerpassuit atorneqartariaqarput iluarsarnissaannut. Tamanna takuneqarsinnaavoq aningaasanut inatsimmi, tassa tassani siunnersuutigineqarpoq 200 mio. kronit sinnerlugit iluarsaanernut atorneqassasut, illut taama massakkut aserfallatsigisimapput. Tassa aningaasat massakkut immikkoortinneqarsimasut naammanngillalluunniit aserfallatsaaliinermut. Inissiat tamarmik iluarsaanneqassappata 2,4 milliard kronit atorneqassapput, taamaattumillu iluaqutissarsiaasinnaagaluartoq soorlu ingerlatseqatigiiffiit sinerissamut nuunneqarneratigut pissarsiarineqarnaviarani.
Ingerlatseqatigiiffiit illoqarfinnut mikinerusut nuussagaluarutsigit ajornartorsiuteqalissaagut assigiinngitsunik. Sulisussanik ilinniarluarsimasunik amigaateqalissaagut, tassami aamma amigaatigijuarpagut sulisussat taamaattut.
Isumaqatigigaanni soorlu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat sinerissamut siammarneqassasut, taava sinerissami pisariaqartitsisoqalissaaq aamma atuarfiit, meeqqeriviit kulturikkullu illoqarfiit assigiinngitsut annertusarneqarnissaannut. Taamalu aamma naalakkersuinerup taperuutissagaluarpaatit?? tamatumunnga akissaqanngitsunut.
Eqqarsaatigullu ingerlateqqikkutsigit taava suna tulliutissava? Immaqa aamma illoqarfiit taakkua mittarfittaartariaqassapput, umiarsualiviit annertusartariaqalerlutik. Tamatuma kinguneriinnassavaa nunarput aqunniarlugu akisuneruliinnassammat. Taamaattumik Anthon Frederiksenip siunnersuutaa tamakkiisumik malinneqassappat inuiaqatigiit aqutsinermut aningaasartuutaat annertuseriaannassapput.
Kisianni tassa inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuuseq pilersaarut aallaavigisigu, taannalu aallaaviginera pisariaqarpallu iluarsisarlugu. Isumaqarpunga taanna tunngavigigutsigu angusassarput annerungaassasoq inuiaqatigiinnullu tamanut iluaqutaanerulluni.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit. Tullinnguukkumaarpoq Kalistat Lund, Siumut.
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Siullermik Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisumut aamma qujarusuppunga, aamma oqaluttunut kingullernut soorunami.
Naalakkersuisup kingullermik Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisup oqaaseqarnermini oqaatigisai maluginiarluarpakka, aamma Naalakkersuisuninngaanniit matoqqaffigineqanngimmat selskabit suulluunniit qanoq nuussinnaanerinut tunngasut. Taanna isumaqarpunga periarfissaq matoqqavissutut inissisimaneqanngimmat aamma naalakkersuisooqatigiit anguniagaat qiviaraanni tassani periarfissaqartinneqartoq takuneqarsinnaasoq soorunami pissusissamisoorpoq.
Uani siunnersuuteqarninni soorunami minnerpaamilluunniit ataqqinartoq Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen Demokratilluunniit ajuallatsinnissaat allatulluunniit pinissaat siunertarinngilluinnarpara. Aamma uanga naatsorsuutiginngilluinnarpara una siunnersuut saqqummiukkakku aamma uanga nammineq ajuallannissara. Minnerpaarpaamilluunniit ajuallaatiginngilara. Sungiusimavara aammalu partiit kikkulluunniit isummersinnaatitaanerat, qanorluunniit isummersinnaatitaanerat ataqqivara.
Uani ajuallattoqarsimassappat utoqqatsissaanga assorujussuaq, tamanna siunertarinngilluinnarakku. Kisianni oqaannarusuppunga aamma Inatsisartunut ilaasortamut Palle Christiansenimut, inissiat Qasigiannguani Paamiunilu ilaatigut pineqartut aserfallassimangaarmata nuuffigineqarsinnaanngitsumik oqalunnera pissutsinut piviusunut tamatigut naapertuutinngimmat, tassa pissutsit piviusut imaammata inissiat illullu inuerussimasut ilai aamma ajunngilluinnartunik ilaqarmata. Tamavissuarmik aserfallassimasuunngillat, taamaattumillu iluarsaassisoqassappat iluarsaassinissamut soorunami apeqqutaassaaq qanoq naleqarumaarnersoq. Kisianni ilimaginngilara nutaanik sanaartornissamiit imaluunniit Nuup nutaamik illoqarfiliornissaaninngaanniit akisunerunissaa. Taamaattuminguna una siunnersuut saqqummiukkiga inuiaqatigiinnut oqilisaassisinnaasutut takorloorakku.
Demokratit sulisussaqarniarnermut aarlerinerat aappaatigut paasiuminaatsilaarpara pissutigalugu ilaatigut ippassaanikkunni oqallinnitsinni kalaallit sulisorineqartut pingaartumik eqqarsaatigalugit ilinniarluarsimasut ilinniagaqartullu uani oqaluttarfimminngaanniit Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigaa maani allaffissuarmi Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani ilinniagaqarluarsimasut tikisitat 125-t missaanni sulisuusut, taakkunanngalu taamaallaat ajoraluartumik 20-t missaanni kalaaliusut imaluunniit Kalaallit Nunatsinni peroriartorsimasut. Taamaattumik pissutsit piviusut tamaapput. Aamma nunaqarfinni illoqarfinnilu taamaapput. Taamaammat isumaqarpunga ernumanissamik pissutissaqanngitsoq taamatut nuutsitsisoqassagaluarpat. Aamma suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat nuutinneqareersimasut siusinnerusukkulli maannakkut sulisussaqarniarnerup tungaatigut aamma Nuummiinngikkaluarlutik aamma ajornartorsiuteqanngitsut ilisimaneqarpoq. Taamaattumik illoqarfiit tamaasa mittarfilersornissaannik oqalunneq silaannarmiippoq. Aamma uani siunnersuuteqarninni minnerpaamilluunniit illoqarfiit mikinerit mittarfilersorneqarnissaat pillugu oqaatsimik qanorluunniit mikitigisumik oqaaseqanngilanga. Taanna isumaqarpunga qungujullunga oqaatigisinnaallugu.
Paasiuminaalaarpoq taamatut soorunami Demokratit isummersornerat, kisianni una suliassaq aalajangiiffiusussaanngimmat aammalu Inatsisartut qanoq isummernerannik paasiniaanerummat soorunami Naalakkersuisullu qanoq isummernerannik paasiniaanerummat isummasi ataqqillugit minnerpaamilluunniit ajuallaatiginagit politikkikkut politikeritut inersimasutut tigorusuppakka imatut ajuallatsitseqattaarnermik allamilluunniit minnerpaamik siunertaqanngilluinnarama taanna erseqqissaassutigiutigalugu. Kisianni qujarusuppunga Inuit Ataqatigiit paasinnilluarlutik tapersiinerannut. Qujanarujussuaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Kalistat Lund, Siumut. Tullinnguutissaaq Per Berthelsen, Demokratit.
Kalistat Lund, Siumut.
Ingerlatseqatigiiffiit suliffeqarfiit taamatut sinerissamut nuussinnaanerat uanga iluatinnaateqartutut isigaara. Isumaqarpunga maannangaaq nangaaffigissallugu patsisissaqanngitsugut, aammalu nuannaarutigaara tamanit, aamma Naalakkersuisuninngaaniit tamanna periarfissaq ammatinneqartutut oqaatigineqarmat. Nunani allani pissutsit aamma taakkartorneqartut ilagimmassuk, misilittakkat ilaatigut soorlu sanilliuttarparput Islandimi. Islandimi tamakku aamma misilittagaqarfigaat illoqarfissuarmi Reykjavikimi suliffeqarfissuit Islandip sinneranut nuunneqarnermikkut qanoq nuunneqarneranni nassatarisaasimasut.
Uani inissaqarniarnikkut ajornartorsiutaasinnaasut imaluunniit iluaqutaasinnaasut taakkartorneqarmata taakku pinngikkaluarlugit, kisianni sulisoqarniarnikkut, sulisoqarnikkut pissutsit pitsaasumik misilittagaqarfigineqarput illoqarfissuarminngaanniit illoqarfinnut minnerusunut imaluunniit piffinnut minnerusunut nuutitsisoqarsimaneranut. Tamakkua misilittakkat pigineqarput. Nalunngilarput maani nunatsinni suliffeqarfiit annertuut ilaatigut ukiut marluk inorlugilluunniit agguaqatigiillutik sulisoqartartut. Inupparujussuarnik assersuutigalugu 80-nik sulisullit ukiut marluk inorlugit sulisoqartarsimappata takusinnaavarput inuiaqatigiinnut taanna aamma akisoorujussuusoq. Misilittakkat aallaavigalugit imaappoq allaat sulisorisat ukiuni tallimani sivitsorneqarsinnaanerat misilittagaavoq, taamaalilluni tamakkua isumaqarpunga nunatsinni periarfissat aamma misissorlugit ingerlattariaqarivut. Una illussaaleqilersinnaanerit imaluunniit meeqqerivinnik sanaartornissat assigiinngitsullu tamakkua uniffiginiarnissaat uanga patsisissaqarsorinngilara. Taamatut pilersaarusiussagaanni imaluunniit siunertaqassagaanni pilersaarusiorluarnikkut tamakkua ingerlanneqartussaapput aammalu ukiumiit ukiumut taamatut pisoqarnissaa naatsorsuutigissanngilarput, inuiaqatigiit kalaallit ukiuni 100-lipparujussuarni ingerlaqqittussaagatta. Isumaqarpunga maani isummerniartarnitsinni ukiut tallimat quliinnaat eqqarsaatigivallaarlugit suliniartarnitsinni nangaassuteqarpallaartartugut. Taamaammat ukiut amerlanerusut siunissarput eqqarsaatigalugu eqqarsartarnissaq pisariaqarpoq.
Uagut Siumuminngaanniit nuannaarutigaarput siusinnerusukkut suliffeqarfiit aamma suleqataaffigalugit nuunneqartarsimasut. SULISA Maniitsumut nuunneqarmat tamatta nuannaarutigeqaarput, ulloq manna tikillugu suli taamaappugut. Taamammat siunissami aamma taamatut periarfissat ingerlanneqarsinnaanerat uanga ammaffigineqarnera assut nuannaarutigaara. Aamma isumaqarpunga tamanna suliniutigineqartariaqartoq.
Ilinniarluarsimasut inigisamikkut ajornartorsiuteqalersinnaanerat Inuit Ataqatigiinninngaanniit Johan Lund Olsenip taammagu aamma taanna oqaaseqarfigilaassavara. Tassa taanna qanittukkut immikkoortoq allanngortitsivigineqarneratigut periarfissaaruttutut taakkua taaneqarnerat ilumuunngilaq. Maannakkut tassani inatsimmi periarfissaqartinneqarput suli ilinniarsimasut, imaluunniit kattuffiit isumaqatigiinniarnerminni immikkut isigineqarsinnaanerminnut angusaqarsinnaanerat. Tassuunakkullu immikkut pisariaqartitsisimagaanni isumaqatigiinniarnermi taanna suli maannamut anguneqarsinnaavoq. Taamaammat mattussivissortoqarsimanngilaq aammalu oqareernittuut ilinniarluarsimasut imaluunniit ilinniarsimasut kikkulluunniit pisariaqartitsinertik naapertorlugu isumaqatigiinniarnermikkut suli taanna periarfissaq angusinnaavaat.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokratit. Tullinnguukkumaarpoq Doris Jakobsen, Siumut.
Per Berthelsen, Demokratit.
Tassunga immaqa suut tamarmik unitsinneqarsinnaagaluarput siunnersuuteqartormi nuannaarpoq, taamaammallu Demokratit nuannaaqataavugut. Kisianni tassa allattoriikkakka ukua taalaassavakka, uanimi eqqartorneqartoq ilaatigut tassa soorlu nunarsuaq mumikannerlugu pisoqalersoq. Eqqartuilissaagut nunaqarfimminngaanniit pinngitsaaliilluta nuussiumanngilluinnarluta. Massakkut killormorluinnaq akuersaarparput illoqarfinninngaanniit nunaqarfinnut nuussuinissaq imaluunniit minnerusunut nuussuinissaq akuersaarlugu.
Paasiuminaalaarsinnaasarpoq, ilaatigummi uani pigatsigit suliffeqarfiit immaqa imminut akilersinnaasumik ingerlasut allanut nuunneqassasut, nalilersorsinnaanagulu tassani aamma imminut akilersinnaalluartumik aammalu pitsaasumik ingerlasinnaassanersut. Aamma taannartaa pigatsigu oqaaseqarpugut. Soorunami suut tamaasa oqallissutigisinnaavagut aamma tunngaviatigut sorpassuit isumaqatigiissutigalugillu isumaqataaffigisinnaavagut, kisianni tassa aamma allaassutigaarput uani eqqarsarnartui nipangiukkumannginnatsigit. Tassami oqaqqissaanga, siunnerfiusoq paasiuminaatsitarput unaavoq: Aalajangersimasuminngaanniit suliffeqarfinnik nuussiniarneq, taamaalillunilu pineqartuni aningaasatigut tunngaviusut sanngiillisarneqarnissaat, tassa uani ilaatigut akileraarutit isertitaasartut piiarnerisigut taassumap nuussivigineqartup aningaasaqarniarnera sanngiillisarneqassaaq.
Inissiat ineerutsinneqartut pinngortinneqassapput. Aamma taanna siunnerfiusumut, tassalu inissianik atuilluarnissamik tunngasoq aamma equngassuteqartutut isigigatsigu uparualaarparput. Taava allat nuutsinniarpagut taakkununnga inissianut inissaaleqinerujussuaq annertummat, kisianni taava taakkua apeqqutiga taava, taava qanoq ililluta qulakkiissavarput taakkua suliffissaqarsinnaanissaat suliffeqarfinnik nuussuitigigutta? Taamaaliornitsigummi uagut tungitsinninngaanniit isigalugu imatut isiginarmat pisussutinik aammalu inuiaqatigiinni aningaasaqarniarnermut ingerlatsiviusunik siammartiterineq aningaasartuutitalerujussuarmik, taamaattumillu ukiorparpassuarni aatsaat ingerlanikkut immaqa imminut napatikkiartuaaqqilersinnaasumik. Tamanna uagut eqqarsarnartipparput aningaasaqarniarnerput taamak sanngiitsigisoq nalunnginnatsigu. Ingallunilu ajornartorsiut allisussaasutut isumaqarfigaarput politikkikkut siunnerfiusutut taaneqartartutut iliortoqassappat, tassalu akit assigiissarneqartuunerat taanna peerneqarpat, taava aamma sanngiillisaaneq tassani pisussaassammat.
Isumaqarpugummi uagut sumiiffiit illoqarfiit ataasiakkaat tunngaveqanngitsumik alliartorneq ajortut aammalu illua-tungaatigut illoqarfiit tunngavissaqanngitsumik peqquteqanngitsumilluunniit qimagarneqarneq ajortut. Taamaattumik uagut tungitsinninngaanniit naggataarutaasumik oqaaseqaqqikkunnannginnatta oqaatigiinnassavarput siunissaq eqqarsaatigalugu tulleriiaarisa tassanilu salliutillugu pisariaqartitsiviusunik amerlanerusunik inissialiorneq. Isumaqarpugut una oqallisaasoq nunatsinni suli annertunerusumik uivilernermik kalitaqaannassasoq.
Tassa oqaatigiumasagut. Isummersuutit assigiinngitsut tusaavagut, qisuariaateqarpugut, kisianni soorunami nalunngilarput amerlanerussuteqartut aalajangiisussanngorutta taamaalluta uaniunngitsoq aalajangerumaaraat, taannalu ataqqissavarput. Kisianni oqanngitsoorumanngilagut suut mianersorfissatut piukkullugit.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Doris Jakobsen, Siumut. Tulliutissaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Doris Jakobsen, Siumut.
Qujanaq. Isumaqarpunga illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummit nutserfigineqarnissaat pillugu Aantuup oqallissaarutitut siunnersuutaa soqutiginartoq. Ilaatigut ilumoorpoq illoqarfiit ilaat inuerukkiartormata. Ilaatigut ilumoorpoq inuit ilinniarsimasut nunaqarfinninngaanniit illoqarfinnut nutserarmata, taavalu aamma illoqarfinninngaanniit illoqarfiit pingaarnersaannut inuit nutserarmata, taavalu aamma illoqarfiit pingaarnersaaninngaanniit nunatta avataanut nutserartoqarmat.
Isumaqarpunga innuttaasut ilinniarluarsimasut ilinniarsimanngitsullu tassani periarfissagissaarnerunissaminnik kissaateqarlutik aamma taamatut nutserartartut. Taamaattumik pingaaruteqarpoq aamma uani taamatut nutsertitsilissagutta Nuumminngaanniit illoqarfinnut allanut mikinerusunut inissaaleqiffiunngitsunut, taava aamma taakkua soqutiginarsartariaqarivut ilinniarsimasunut, tassami taakku nutserartut suna tunngavigalugu nutserarnerat aamma paasisariaqaratsigu, taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq illoqarfiit inissaaleqiffiunngitsut nutserfigineqassappata aamma taakkua periarfissatigut siuarsarneqarnissaat. Taanna eqqarsaatissiissutissaannaavoq.
Naggataatigut oqaatigerusuppara aamma isumaqarlunga soqutiginartorujussuusoq massakkut ilinniartunut kollegialiorniarnitsinni aamma eqqarsaatigisariaqarigut makkua Paamiuni inissiarsuit aamma atorneqanngitsut taakkua qanoq pinerpoq aamma misissuiffigineqarsinnaanerat uungarpiaq tunngassuteqanngikkaluartoq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Tulliutissaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Kommuneni akileraarutitigut annertunerusuni kommunenut imminut akilersinnaanngitsunut taaneqartartunik annertunerusumik akileraarutinik isaatitsisoqaleraangat imminut ikiorsinnaanngortinniarnissaat tassuunakkut periarfissinneqarsinnaavoq. Assersuutigiinnarlugu Simon Olsen borgmesteriutillugu tamaviaarpugut INI A/S-ikkut, KNI-kkut Sisimiunut pisinnissaat. Tassuunakkut periarfissarissaarnerulissagatta kommunemi. Aamma Ruth Heilmann borgmesteriulluni Maniitsumi aamma tamaviaarpoq aamma nalunnginnamiuk tassani periarfissarissaarnerulissalluni. Imminut taanna oqaluttuartorujussuuvoq. Hjælp til selvhjælp taanna tunngavigalugu akileraarutit amerlanerusut kommunenut isersinnaappata inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamut piorsaanissamut akissaqarnialissagatta. Takorloortarpakka uanga kommunet siuarsaarusukkaluarlutik akileraarutitigut isertitaat ima annikittangaarmata siuarsaanissamilluunniit periarfissinneqanngitsoortartunik.
Pingaaruteqartorujussuuvoq imminut ikioqqinnissamut alloriarnissamut tunisissinnaaneq. Soorlu assersuutigalugu aalisarnerinnarmik piniarnerinnarmillu inuussutissarsiuteqarnerusut akileraarutit naatsorsuutigineqartut taakkua nikerartorujussuuneri pilersaarusiorsinnaanermut ungasinnerusumut aamma aporfiliisarmata. Kisiannili aalajangersimasunut nalunagu qaammatit tamaasa akissarsisussat amerlasuutigullu akissarsiakkaanik nalunagulu taakkua akileraarutaat amerlanerusut pinngitsooratik isertussaasut. Taamaalilluta imminut ikiorniarutsigit kommunet tamarmik inuutissarsiutitigut piorsaasinnaanngortinniarlugit taamaalilluni alloriarnissaannik periarfissittariaqarpagut periarfissinngikkutsigit ikiornissaat suli annertusigaluttuinnartussaammata.
Eqqarsaatigiinnarlugu soorlu Nuuk ima annertutigilersimavoq ajornartorsiutigaat paaqqinnittarfissaaleqipput, atuarfissaaleqipput, napparsimmavimmut utaqqisut tamakkulu eqqarsaatigalugit. Taakkua isigiinnarlugit taama annertutigisumik inuttusiartortissimanngikkaluarutsigu ajornartorsiutit taakkua pinngitsoorsimasinnaagaluarpagut.
Assersuutigalugu 1998-imi Nuup skatteprocentia 17,6 mio.-nik naleqarmat, Qaanaami 360.000, qanoq nikingatiginera. Ilamineerannguanilluunniimmi Qaanaaq tunigaluarutsigu imminut ikiorsinnaanngorlugu taavalu Nuummi taakkua Per Berthelsenip oqarneratigut annikinnerusunik akileraarutisigut isertittussanngorlugu Nuummi, taava Nuuk pisariaqartitsiunnaassaguni meeqqerivinnik sanaartornissanik, atuarfinnik sanaartornissamut piorsaanissaminullu tassuunakkut illua-tungiminnut imminut akilertutut taaneqarsinnaavoq.
Taavalu suna akilersinnaanerussava? Soorlu Nuuk tattoqereersoq ullumikkut, illua-tungaani ikaartarfiliorlutik imaluunniit sullutik nuutsitsinissaq imaluunniit timmillutik, ok, suna akikinnerussava Kalaallit Nunatsinnut? Illoqarfiit allat imminut akilersinnaanngortinniarlugit unittoortitsinaveersaarneq siunertarigaanni imaluuniit taanna allamut qiviarnaveersaarluni ingerlanniaraanni. Soorunami qanoq iliornissaq pilersaarusiorluarnissaq pingaaruteqartorujussuuvoq. Pilersaarusiorluartoqassaaq imminut akilersinnaasunngortillugu taamatut ingerlaneq. Aamma taanna ujartorneqartoq miljø, taanna aamma pilersinneqarnissaa aamma pingaartorujussuuvoq, taannalu pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.
Taavalu aamma “quujagiinnarlugu” ullumikkut maaniilernitsinni Nuummi arlaleriarlugu tusartagaq ilinniarluarsimasuninngaanniit aperiganni: “Maniillunimi qanoq ippa?” “Aa, ajunngikkaluarpoq, kisianni qallunarninnermik maaniilluni”. Illoqarfiit allat avataaninngaanniit tikinniaraangamik Kalaallit Nunaat misigerusullugu taava allanut aamma ornigukkusukutsuussapput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Oqallinneq annertuumik ingerlanneqarpoq aamma soorunami oqallisigineqartut siusinnerusukkut aamma annertuumik tikinneqartarnikuupput. Suliffeqarfiit sinerissamut nussorlugit immaqa kommuneqarfiit ilaanni ingerlalluarnerusoqalersinnaaneranik kinguneqarsinnaanerat takorloorneqarluni aammalu arlaanni inissiat amerlavallaartut atorneqanngitsut atorluarneqarnerusinnaanerat ilaatigut tunngavilersuutigineqartarluni. Aamma tamannarpiaq massakkut siunnersuuteqartup ilaatigut tunngavilersuutigaa.
Naalakkersuisuninngaanniit oqanngilagut suliffeqarfinnik avammut nuutitsisoqassanngilaq, kisianni Naalakkersuisuninngaanniit oqarpugut suliffeqarfiit nuussagunik soorunami nalilersugassaraat ingerlatsinermut qanoq sunniuteqartussaanersoq. Naalakkersuisuninngaanniit uagut isumaqanngilagut suliffeqarfiit ingerlatsineranut qanoq kinguneqarsinnaanersoq misissoqqaarnagu maanngaanniit oqariartuuteqassasugut illoqarfiit inuerukkiartortut aaqqiiviginiarlugit Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa ilaat nuunneqassasut. Pingaartorujussuuvoq suliffeqarfiit pitsaasumik aamma aningaasarsiornikkut ingerlanissaasa aamma qulakkeerneqarnissaat. Taanna aamma maani oqaluttarfimminngaanniit oqaatigineqaqattaartarpoq. Taamaattumik tamakku ilanngullugit aamma nalilersuutini ilaatinneqartariaqarput.
Kisianni aajuna qularnanngitsoq, soorunami suliffeqarfik takkuppat oqarlunilu: Ima pilersaaruteqarpugut, isumaqarpugut ingerlatsinerput pitsaanerusumik uunga nuukkutta ingerlassinnaallugu. Taava Naalakkersuisuninngaanniit aammalu akilersinnaasut, aningaasatigut imminut ingerlatatsinnut akilersinnaasoq takusinnaagutsigu, taava tamanna akerlilersornavianngilluinnaqqissaarparput. Imaappoq soorunami Naalakkersuisuninngaanniit aamma pingaartitassaraarput selskabit ingerlatatta aningaasarsiornikkut pitsaasumik ingerlanissaat, tassami amigartooruteqarlutik ingerlagaangata Namminersornerullutik Oqartussaninngaanniit aningaasalersortariaqartarpagut suliat ingerlaqqinnissaat, unittuunnginnissaat taanna qulakkeerniarlugu. Taamaattumik tamakku tamaasa isigalugit pingaaruteqarpoq aalajangiusimassallugu suliffeqarfiit inissisimaffissaat tassaasariaqarmat ingerlataminni pitsaanerpaamik sullissinermik pitsaanerpaamik tunniussinissaminnut aallaaveqarfissaat, taavalu aamma aningaasatigut ingerlatsinerminni pitsaasumik toqqammaveqarnissaminnut periarfissaqarfiat.
Uani oqanngilanga pinngitsoornani massakkut inissisimaffitsik naassaanngitsumik najortuagassarissagaat, kisianni maangaanniit aamma oqarsinnaanngilagut illoqarfiit unittoorsimasut annaanniarlugit taakkununnga nuuttoqartariaqartoq. Imaassinnaavoq suliffeqarfiit arlaat illoqarfimmut allamut aamma ingerlalluareersumut nuuttariaqartoq tassani ingerlataminik pitsaanerusumik ingerlatsisinnaassagami. Taamaattumik Naalakkersuisuninngaanniit oqarpugut suliffeqarfinni akisussaasut, tassalu siulersuisut taakkuusariaqarput misissuinermi, imaluunniit naliliisussat suliffeqarfik sumi pitsaanerpaarpaamik inissisimasinnaanersoq.
Kisianni aajuna Naalakkersuisuninngaanniit pingaartitarput soorunami pitsaasumik aamma ineriartornissaq kommuneni assigiinngitsuni, kommunet aningaasarsiornikkut ilaatigut ingerlanerliorput naak immaqa aamma inuutissarsiornikkut ajunngitsumik isaasitsisinnaanermi pitsaasumik periarfissaqaraluarlutik. Taamaattumik aamma kommunet peqatigalugit aningaasartuutikillisaanerit suliassat taakkua ingerlanneqalernikuupput, aamma suliassat ingerlallutik aallartinnikuupput.
Uani aamma oqaatigineqartoq sukaterineq ininik attartortitsinermut tunngatillugu Naalakkersuisut aammalu maani Inatsisartuni sukaterinermut suliaq tamanna immaqa ilinniarsimasunik sulisussaqarniarnermut annertuumik eqquinerluttussaassasoq. Uani eqqaamaqqussavara massakkut atugarisagut ilaatigut imannak kinguneqartarmata atorfinittut periarfissaqartitaanertik tunngavigalugu inimik tigusisinnaanerminni narrusinnaanertik tunngavigalugu ilaanni allaat ukiuni pingasuni narroqattaarlutik nuttarsinnaasarmata inigisaminnut akiliissanatik, tamannalu assorujussuaq nunatta aningaasaqarneranut aamma oqimaatsorsiuutaavoq. Ilaatigut inigisassat nuuffigineqarsinnaasut ajunngilluinnaqqissaartut isikkiviit imaluunniit inissiat aalajangersimasumiittut perusutat tunngavigalugit narrusinnaatitaanik taanna nunatta aningaasaqarneranut aamma artukkersuisunut ilaalluinnarmat, taamaattumik allannguisariaqarneq taanna pisariaqarsimavoq. Taanna eqqaatsiarpara oqaaseqartut ilaannit uparuaatigineqarmat ilinniarsimasunik sulisussarsiornermi immaqa tamanna ajornartorsiutaalersinnaasoq, kisianni aamma isumaqarpunga akisussaaffigigipput ajornartorsiutit isigisinnaasagut annertuut taakkua aaqqiiffiginiarnissaat, tamannalu aamma pisimavoq.
Uani Naalakkersuisuninngaanniit oqaatigaarput illoqarfiit ineriartornermi massakkuugallartoq immaqa unittoorallarsimasut taakkua suliffeqarfimmik pioreersumik nuussiffigiinnarnerisigut ajornartorsiutit qaangerneqarsinnaanerat Naalakkersuisuninngaanniit naatsorsuutiginnginnatsigu, kisiannili kommunet taamatut atugaqartut soorunami ineriartornerup ingerlaqqinnissaanut aamma suleqatigalugit aqqutissiuussinissaq pisussaavoq. Kisianni suliffeqarfinnik nuutsisoqassappat, nuuttoqassappat suliffeqarfimmik tamanna suliffeqarfiup imminik ingerlalluarnerunissaanut tunngaveqartussaasariaqartoq Naalakkersuisut oqariartuutigaarput. Tamanna aamma nunatta Karsianut annertuumik kinguneqartartoq nalunnginnatsigu.
Aamma massakkut namminersortunngorsaaneq assut eqqartorneqartarpoq ukiuni ingerlasuni, suliffeqarfiit ingerlasut namminersortunngorsarneqassapput, tamanna amerlasuunit oqaatigineqartarpoq, aamma tamanna eqqarsaatigalugu ilaannilu aamma suliffeqarfiit ataatsimut piginneqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut kattutsinneqarnissaat aamma eqqartorneqartarpoq, taamaattumik sumut assigiinngitsumut aamma siammartitereersimagutsigit suliassap tamatuma aamma ingerlanneqarneqarnissaanut ajornartorsiummut aamma pulasimassaagut.
Suliffeqarfinnik nuutsiterigaangatta assigiinngitsunik aamma malitsigisassai soorunami aaqqinneqareertussaassammata, soorlu assersuutigalugu innarluutillit illoqarfimmut aalajangersimasumut nuutinniarutsigit, taava aamma malitsigisassai soorunami aaqqeqqaartussaavagut. Tamanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Aamma napparsimmaveqarnikkut, atuarfeqarnikkut, allatigut tamatigut malitsigisassai aaqqinniarneqartussaapput. Taamaattumik suliffeqarfimmik nutsiniaraanni aamma kingunissai assigiinngitsut tamaasa peqataatinniarneqartariaqarput, aammalu massakkut tusaasinnaasakka najoqqutaralugit Naalakkersuisut akissuteqaataat amerlanerusunit taperserneqarmat taanna tusaatissatut tiguarput qujarullugulu.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Uangattaaq pinngitsoorusunngilanga erseqqissaateqalaassallunga ilaatigut aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaaseqarnermini Siumumut tunngatillugu oqaaserisaanut.
Nalunngilluinnaqqissaarpaat aamma Inuit Ataqatigiit aammalu naalakkersuinermik suliaqartut Siumut ataatsimeersuarmat 2001-mi nunap immikkoortuini ineriartortitsinissaq pillugu oqallisissiamit ataatsimeersuarnerminngaanniit saqqummiisoqarmat. Aammalu taanna oqallisissiaq maani Inatsisartuni ilaatigut uanga nammineerlunga naalakkersuinikkut oqaaseqartartutut aamma Inatsisartunut saqqummiussininni ilanngunnikuuara. Taamanikkut 2001-mi taanna saqqummiukkatsigu oqaatigissavara Inuit Ataqatigiinninngaanniit akerlilerneqarmat. Oqallinneq annertooq taamanikkut ingerlapparput, kisianni aanna nuannaarutiga, ukioq manna allaallu aamma siorna 2002-mi Inuit Ataqatigiit taannarpiaq isumaqatigilersimallugu ersarissorujussuarmik aamma ataatsimeersuarnerminni oqariartuutigimmassuk.
Soorunami isummat qalliartortarput, oqaloqatigiinnerit oqallinnerillu pilersitsisarput paaseqatigiinnermik, aamma matumani nuannaarutigilluinnarpara paaseqatigiinneq aallartimmat. Tassa nuna immikkoortukkuutaarlugit ineriartortitsiviunissaannik isumarput taanna Inuit Ataqatigiit aamma imminni tigusimavaat, qujanassusia.
Tamatut nuna immikkoortukkuutaartumik ineriartortitsinissamik pisariaqartitsinerput oqaatigiuarparput, aap. Tamatumani aamma eqqumaffigisassaq matumani oqallinnermi avaqqunneqarsinnaanngitsoq aamma aajuna, nunatsinni ullumikkut inuit, tassa 56.000-t missaaniittugut oqartarpugut, aamma taanna ilumoorpoq, tassalu taakkunannga 25.000-t tassaapput inuiaqatigiinni pilersuisutut sulisut 25.000-t missaat. Tassa kisimik pilersuisutut, aningaasalersuisutut,soorunami naalagaaffiup tapiissutaasa saniatigut aningaasanik pilersitsiviusumik taakkua iluini sulisut taamaallaat 47%-iupput. Tassa erloqinartuisa ilaat. 25.000-t missaaniittut suliffeqartut 47%-ersui, tassa 11.000-t missaat sulipput taakkua kiffartuussiviusuni, tassa aningaasanik pilersitsiviunngitsuni. Tassa sulisinnaasut affanngui sinnilaalaarlugit inuiaqatigiinni, oqarsinnaavugut aningaasarsiornermik pilersitsiviusuni sulivugut inuiaqatigiit tamaasa ataatsimut isigigutsigit. Taamaattumik erloqinartoq taanna avaqqussinnaanngilarput aamma isiginiassallugu.
Nunatta aaqqissugaanerata oqallisiginerani ullumikkut taakkartorneqartut tamakkuninnga aallaavilerujussuupput, qujanassusia. Taamaattumik illoqarfinni assigiinngitsuni tunisassiornermik, nioqqutissiornermik, imminut pilersornerunissamik, avammut tunisassiornerunissamik suliffeqarfiit ingerlatsiviusut pilersinneqassappata soorunami sulisussat naammattut pigineqartariaqarput. Taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Aamma taannaavoq eqqumaffigisassarput. Taamaattumik Naalakkersuisuni pilersaarusiornermi matumani tamakku ilanngullugit eqqumaffigeqqissaarlugit ingerlatsinissarput naatsorsuutigineqassaaq. Ilami ilumoorluinnarmat suna tamarmi ajornanngitsutut oqallisigineqarsinnaanngilaq. Tassa naalakkersuineq taamaappoq, kisianni aporfissat assigiinngitsut aaqqinniarlugit naalakkersuinikkut sulineq tassaavoq sakkussaq, aamma taamaaliussaagut.
Ilaatigut aamma oqaatigineqarpoq ilinniagaqarluarsimasuninngooq sulisoqarnissamut massakkut inissaqarniarnikkut inatsisiliornerput killilersuilersoq. Ila, tupinnassusia. Tamakkua killilersuutaasinnaasut assigiinngitsut pilersinnaveersaarlugit inuiaqatigiinnilu pitsaanerpaamik ingerlatsinissaq siunertaralugu inatsisiliortut inatsisiliorput. Aamma amerlanerussuteqartut Inatsisartuni tamanna aallaavigalugu isummersorput. Aamma tamatta eqqaamassavarput suliffeqarfiit, soorlu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisut erseqqissumik oqaatigigaa suliffeqarfiit aamma namminneq soorunami pisussaaffeqarput Inatsisartuni inatsisiliorneq utaqqinngikkaluarlugu inissianik nammineq pilersitsinissamut. Aamma sulisuminnut naammattunik naleqquttunik ineqartitsinissamut. Aamma taamaaliorlutik aallartereerput, tamanna qujanassusia. Siunissami qularutigissanngilarput suliffeqarfippassuit namminneq sulisussaminnut pisariaqartitsinertik naapertorlugu ilinniagaqarsimasunik aamma sulisussaminnut inissaqartitsissasut.
Suna tamarmi maanngaanniit naammassineqarsinnaanngilaq. Inatsisartut suliassaraat inatsisitigut killiliussat naammassiniassallugit, Naalakkersuisut aamma suliassaraat killiliussat aallaavigalugit piginnaatitaanertik naapertorlugu inuiaqatigiinnik sullississallutik, aamma taamaapput. Qulaanninngaanniit soorunami naalakkiisariaqalersinnaasarneq pisariaqartarpoq, kisianni sapinngisamik taanna aamma pinngitsoorniagassaasarpoq.
Inuit nammineq sumut nuukkusunnerat, kiffaanngissuseqarnerat aamma ataqqisassaavoq. Taanna eqqaamassavarput. Nuummut nuukkusuppata, Ilulissanut nuukkusuppata imaluunniit nunaqarfimmut nuukkusuppata taanna killilersugassarinngilarput uagut. Namminneq inuit taanna aalajangigassaraat. Tamakku tamaasa ataatsimut isigalugit isumaqarpunga ilusilersuineq ingerlanneqassasoq, aamma Naalakkersuisut tamanna erseqqissumik oqaatigaarput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuttut oqaluttussat marluk, nerippunga naatsumik, tassa arfininngoreermat. Tullinnguuppoq Palle Christiansen, Demokoratit.
Palle Christiansen, Demokratit.
Aalajangiissagutta suliffeqarfinnik sinerissami illoqarfinnut allanut nuussinissamut, taava pitsaasinnaavoq aamma kingumut qivialaartarnissaq. Tassa siusinnerusukkut aalajangiisoqartareernikuuvoq suliffeqarfiit ilaannik nuussinissamut. Assersuutigalugu Kalistat Lundip Siumuminngaanniit oqaatigaa SULISA A/S Maniitsoq A/S-imut (?) nuunneqarsimavoq, tassa iluatsinngitsutut uanga taanna isumaqarfigaara, tassami SULISA Maniitsumut nuunneqarmat sulissutigineqarsimavoq tassanngaanniit nuutinneqarnissaa, pissutigalugu sulisut ataavartinneqarsinnaanngimmata taamaattumillu taarsersortuarlutik. Taamaattumik isumaqanngilanga SULISA-p Maniitsumut nuunneqarnera iluatsitsinerusoq.
Taava INI A/S, KNI Pilersuisorlu taakkua nuunneri iluatsissimapput, pissutigalugu Sisimiut illoqarfiummat ineriartorfiusoq, taamaattumik taakkua iluatsissimapput.
Paamiuni Imarsiornermut Ilinniarfik aamma assersuutissaavoq nuussinertut iluatsissimanngitsutut, tassa pissutigalugu Paamiut ineriartorfiunnginnerat. Kinguneraa ilinniartorpassuit ilinniarnerminnik unitsitsiinnartarmata Paamiuniikkusunnginnertik pissutigalugu.
Sinerissami siarmarterineq tamatigut iluaqutaaneq ajorpoq, aamma ajoqutaasarsimavoq. Massakkut pissutsit imaapput ingerlatseqatigiiffiit suliffeqarfiillu nammineq aalajangertariaqarlugu nuunniarnerlutik, kisianni naggataatigut Demokratinit oqaatigissavarput nuannaarutigigatsigu oqallinnermi ineriartortitaqarfiusumut peqataasinnaasimagatta.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Qujanaq. Aamma uanga nuannaarutigaara oqallinneq manna soqutigineqarluarluni ingerlanneqarmat, aammami pingaaruteqaqigami.
Unaana naqqiissuteqarfigilaaginnarniarlugu, tassa ilaatigut Demokratininngaanniit aamma oqaatigineqartoq, soormi nunaqarfinninngaanniit nutsertitsineq akerlerigaanni aamma illoqarfissuarmiit illua-tungaanut nutsertitsineq akerlerineqassava? Isumaqarpunga uani pineqartut assigiinngilluinnartut. Nunaqarfimmiut pinngitsaalillugit nuutsinneqarsinnaanngitsut nalunngilarput. Aamma taamaaliorutta aamma pinngitsoorata ajorineqarujussuassaagut. Uani pineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat susassaqarfiisa ataaniittut. Soorunami misilittakkat taakkua pisariaqarluinnarpoq aamma qiviassallugit, ilumoorpoq taanna. Assersuutigisinnaavara inunnik isumaginnittunngorniarluni ilinniarfik Nuummiit Ilulissanut nuunneqarmat taassuma kingunerisai misilittakkat ajunngitsut ilinniartut naammassisartut amerlaninngorujussuarneri ajunngitsumik takutitsipput taamatut nuussinermi. Soorunami taakkuinnaanngillat, kisianni aamma soorunami ilai aamma misilittakkat pitsaasuinnaanngitsut taanna aamma nassuerutigineqartariaqarpoq. Kisianni tassa ilaatigut inissiat sumut atorneqarnissaannut apeqqut isumaqarpunga piffissaajaataannaasorluunniit akissallugu, pissutigalugu ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussaannaalluunniit qiviarutsigit inissaaleqinerujussuaq imannak annertutigimmat allaat inissiigallartarnermut Namminersornerullutik Oqartussani aningaasat qanoq amerlatigisut atorneqartartut aamma taakku isigineqartariaqartunut ilaapput. Vakantinut aningaasat qanoq amerlatigisut atorneqartarpat inissaaleqineq pissutigalugu. Ullumikkullu inissaaleqisut qanoq amerlatigisut aamma naluneqanngilaq.
Soorunami suliffeqarfiit nammineerlutik sulisuminnut inissialiorsinnaanerat taanna malinnaaffigalugulu arajutsisimanngilarput. Kisianni Nuuk, Nuuppiaq eqqarsaatigalugu sumi sanaartornissaq ajornartorsiutaavoq annertooq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. 2 minutsit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Tassa naatsuliorniarsarissaanga.
Sulisut narrusaqattaarlutik inuiaqatigiinnut akitsorsaataasinnaanerat taanna qaangerneqarsinnaavoq soorunami amerlanernik inissialiortitsinikkut, utaqqiisaagallartumik ineqartitsisariaqarneq pisariaqarunnaarsillugu. Taama ajornanngitsigivoq. Kisianniuna tassa ukiuni makkunanerpiaq sanaartorneq, pingaartumik inissianik sanaartorneq unittuuilluni unittuungaqqangajattoq maani Nuummi. Maani pingaartumik Nuummi inissialiortitsineq unittooqqavoq, taamaammat aamma immikkut tassuuna iliuuseqarniartariaqarpugut, taanna utoqqatsissutipalaatut atorniarneqartoq, tassa sulisunngooq narrusaqattaaginnarlutik inuiaqatigiinnut akitsorsaataaginnarnerat aamma pinaveersimaniarusukkutsigu. Ilami Nuummi inissaaleqisut amerlaqaat, taanna oqaatigisareerpara. Suliffeqarfiit ataasiinnannguarluunniit Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutigisaat 20-iinnarnik sulisoqartoq tassa aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiusariaqanngilaq. Taannaana oqaatigisaqattaaripput. Suliffeqarfippassuugamik maaniittut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffittut ingerlanneqanngitsut, kisianni Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik tapiissutinik ingerlanneqartut. 20-iinnarnilluunniit sulisulik ataaseq sinerissamut arlaannut nuunneqartuuppat soorunami maani Nuummi inissaaleqisorpassuit akornanni inissaaleqisut ikinnerpaamik 20-it, 20-inik amerlassusillit taakkua initaartinneqarsinnaassagaluarput. Taanna aamma eqqarsaatissaavoq.
Taava aamma naggaterpiaatigut una oqaatiginngitsoorusunngilarput nunap immikkoortuini ineriartortitsinissamut Inuit Ataqatigiit akerliunngisaannarsimavugut, aamma taamani Ineqarnermut maannakkut Naalakkersuisuusoq maani Inatsisartuni saqqummiusseqqaarmalli apeqqusigarput uaniippoq taamani, aqutsiveqarfimmik pilersitsiinnassannginnatta taamaaliornikkut, soorlumi Danmarkimi aqutsiveqarfissuarnik amtsråditut ittunik taamatut pilersitsisoqartarsimasoq. Taannaana pinaveersimatikkusukkipput apeqquserippullu, kisianni akerlerinngilluinnarparput nunap immikkoortuini ineriartortitsinissaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Neriussaanga oqaluffissaq naagaangat siulittaasorlu nikuikkaangat tamatigut ataqqineqartassasoq nipangernissaq. Taava kingulliulluni nappaasoq Per Berthelsen, Demokratit. 2 minutsit.
Per Berthelsen, Demokratit.
Qujanaq. Ataqqilluinnassavara. Isumaqarpunga oqallinneq nuannersumik naasoq. Siunnersuuteqartup nassuerutigaa assersuusiornermigut, tassalu isumaginninnermik ilinniarfik iluatsilluartumik nuunneqartoq sooq illoqarfimmut ineriartortumut nuunneqarami, Ilulissanut.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tassa taamaalilluta oqaluuserisaq 111 naammassivarput, aamma ullumikkut ataatsimiinneq tamaanga naavoq.