Fortryk

2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 13:00-18:00.

Mødeleder, Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

I redegørelsen for dagsordenen, så var der to der blev fremsat af landstingsmedlemmerne, nemlig af Anthon Frederiksen og Aqqaluk Lynge. Jeg skal fremsætte et svarnotat til dette, og jeg håber, så at man hermed kan få løst dette med hensyn til at de kan blive færdiggjort under redegørelsen for dagsordenen.

Det vil sige, at under Landstingets behandling af dagsordenen under mødet den 4. marts 2003 fremsatte Landstingsmedlem Anthon Frederiksen en række kritiske bemærkninger omkring Formandsskabets behandling af medlemsforslag og tilrettelæggelsen af dagsordenen. Formanden lovede ved den lejlighed Landstingsmedlem Anthon Frederiksen en redegørelse vedrørende de rejste spørgsmål.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsendt 14 forslag til behandling på Landstingets forårssamling 2003. Forslagene har omfattet 2 beslutningsforslag efter Forretningsordenens §  37. 8 forslag til forespørgselsdebat efter § 35 og  4 spørgsmål til Landsstyret efter § 36. Formandsskabet har behandlet de fremsatte forslag i forbindelse med tilrettelæggelsen FM2003. Af de 14 forslag har de 13 hele tiden været optaget på dagsordenen i fuld overensstemmelse med  forslagsstillerens ønske. Det drejer sig om dagsordenspunkterne 106 til 117 og 122. Disse 13 punkter behandles således  i Landstingets møder under FM2003 i overensstemmelse med deres indhold og forslagsstillerens ønske om fremsættelse. Dette fremgår også af dagsordenen.

Et af de 14 stillede forslag har formandskabet indstillet afvist.  Det drejer sig om et beslutningsforslag om der på Finansloven for 2003 afsættes i alt 400.000 kr. til reparation af slæderuterne i Ilulissat kommune i 2003. Formandsskabet indstilling om afvisning skyldes, at Landstinget ikke på grund af oplysninger ville kunne træffe en underbygget beslutning om, at afsætte 400.000 kr. på Finansloven  for 2003, og at det stillede forslag angår et kommunalt anliggende, der må søges fremmet i det etablerede samarbejde mellem kommunerne, KANUKOKA og Landsstyret, hvilket ikke synes at være forsøgt.

Og med hensyn til det der blev nævnt, så har Formandsskabet, så har Formandsskabet ikke modtaget  en kritik omkring det efterlyste. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen anmodede i sit indlæg om redegørelsen for dagsordenen Formandsskabet om at de savnede debatforslag bliver synliggjort. Dette var allerede sket i form af dagsordenen for 2003 samt den omdelte liste om optagne dagsordenspunkter og behandlingsdato. Det fremgår af begge dokumenter at Landstingsmedlem Anthon Frederiksen 13 forslag er sat på dagsordenen som følger.

Dagsordenspunkt 110 1. behandles den 19. marts 2003 og 2. behandles den 10. april 2003. Punkt 122, 112 og 106 og følgende numre, der kan ses på det uddelte papir, de er også placeret på behandlingsdatoerne. Formandsskabet antager under hensyn til denne redegørelse, at Landstingsmedlem Anthon Frederiksen indlæg om debatten om dagsordenen må bero på en misforståelse.

I forbindelse med redegørelsen for dagsordenen den 4. marts 2003 rejste Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge spørgsmål om muligheden for at debattere Missilsskjold-planerne den 11. marts 2003. Dette skulle foregå i sammenhæng med den danske Udenrigsministers besøg. Formandsskabet mener, at dette emne kan indgå i debatten på grundlag af den Udenrigspolitiske Redegørelse, der forhandles i Landstinget den 11. marts 2003. Det er derfor ikke nødvendigt, at optage et særskilt dagsordenspunkt om Missilskjoldet på denne dato.

Formandsskabet bemærker i øvrigt, at Landsstyret har anmeldt en redegørelse omkring Missilskjoldet. Denne behandles efter Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg sammen med Udenrigspolitisk Nævn har besøgt Pituffik samt afholdt en offentlig høring. Og punktet er på dagsordenen den 9. april 2003. Og det er så  i forbindelse med Udenrigsministerens besøg , at der kommer i forbindelse med Udenrigspolitisk Redegørelse  kan man gå i gang med debatten omkring Missilskjoldet, men den af Landstinget ekstraordinære fremsættelse vil blive taget  op på dagsordenen den 9. april når der er afholdt besøgt og offentlig høring, og jeg håber så på, at disse kan blive godkendt, det der bliver fremsendt her af Landstinget.

Og den næste der har bedt om ordet, det er Anthon Frederiksen.

Anthon  Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja jeg ved ikke om jeg har fremsat noget der kan misforstås i går, men jeg kan jo se ud fra redegørelsen, at man også har misforstået det jeg fremsatte i går. Og jeg vil først komme med en rettelse. Jeg har stillet 15 forslag og 4 spørgsmål, og ikke 4 spørgsmål og efterfølgende blev der lagt et til, så blev der 16 punkter i alt, men her er der tale om, hvordan de er indstillet til dagsordenspunkterne. Men det som jeg var usikker på at i henhold til § 35 i Forretningsordenen, og det er en forespørgselsdebat og det har jeg ellers ønsket og argumenteret for. Og det er flertallet – størstedelen af dagsordens forslagene, det er det jeg har kommenteret, at man har sendt dem til besvarelse fra Landsstyret, derfor er der ikke nået der kan misforstås, og man kan også sige de nævnte paragraffer vi Forretningsordenen når man læser dem.

Og de argumentationer som jeg har skrevet til mine forslag, og hvis man kikker på dem,  så mener jeg, at man overhovedet ikke kan misforstå det fra Formandsskabet, ej heller blive fremsat, så  de kan misforstås af Formandsskabet.

Og derfor med hensyn til hundeslæderuten, som også blev brugt meget af turisterne, så mener man at argumentationerne ikke er nok. Ud over den skriftlige argumentation, så har jeg sendt en hel masse billeder, som jeg selv beskriver hvordan forholdene er, og hvis man siger, at argumentationerne ikke er nok, så vil det være meget beklageligt.

Og jeg skal også udtale, at i forbindelse med Landsstyreformandens besøg i Ilulissat i januar, så har vi haft en dialog omkring dette punkt, og er blevet enige om, at i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen for 2002, at man vil prøve på at forsøge at afsætte 200.000 kr. i år, og tilsvarende 200.000 kr. til næste år, og på baggrund af disse, så har jeg ellers fremsat, at den kunne blive behandlet i henhold til § 32 i Forretningsordenen, men jeg har forstået at Formandskabet ikke vil optage dette punkt. Men det er i orden, men jeg håber så på, at Landsstyreformanden også i henhold til sin egen bemyndigelse kan fremsætte forslaget.

Men uden at komme med flere bemærkninger end dem, så vil jeg blot tage dem til efterretning, og det vil så sige, at der vil være nogle debatter, der ikke vil blive debatteret på baggrund af  at de er blevet henvist til besvarelse fra Landsstyret, og dem tager jeg til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingets, Siumut.

Og jeg regner ikke med, at man vil debat omkring redegørelse for dagsordenen, og det er s blot en besvarelse ti l nævnte spørgsmål.  Og dermed har Formandsskabet fremsat besvarelse til det nævnte spørgsmål.

Og så er det Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg mener, at med hensyn til renovering af hundeslæderuten og Anthon Frederiksen, det må man erindre om, at enkelte hundeslæderuter ikke er  Landstingets anliggende, men det er et kommunalt anliggende, selvom vi er en meget lille kommune, så har vi  istandsat hundeslæderuter ved at sprænge nogle sten der var i vejen i stykker, fordi det er vores forpligtigelse. Og derfor finder jeg det mærkeligt, at der i Ilulissat, hvor der bruges masser af hundeslæder af fangerne, og de er også skatteborgere, at man fra kommunens side som ellers har været fremsat flere gange her i Landstinget.

Og derfor med hensyn til den forpligtigelse, det er ikke Landstingets forpligtigelse, og dette har man tidligere fra Formandsskabet kommet med en besvarelse om dette, og som sagt, så er det Formandsskabet bemyndigelse og beslutningskompetence, det som jeg nævnte klart, den bær respekteres endnu mere, og det gentager jeg her. Tak.

Anthon Frederiksen for en kort bemærkning. Og jeg skal også sige, at det er ikke et debatemne, men det er redegørelse, der vedrører de stillede spørgsmål.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja jeg havde heller ikke regnet med at jeg ville komme op på talerstolen igen, men Jakob Sivertsen tvang mig jo til at komme med en redegørelse, og det bør jeg så gøre.

Selvfølgelig hvis man ikke ved hvordan forholdene er, så er det meget usikkert at udtale sig og med hensyn til hundeslæderuterne, som kommunen i mange år har brugt masser af udgifter på at renovere dem, men som bekendt så er turismen Jakob som du også forsvarer og støtter at den bliver udvidet.

Og hvis vi skal lave nogle renoveringer i forbindelse med turismen, og hvis de skal have gode forhold, så kan man ikke komme uden om, at netop den hundeslæderute som bliver brugt meget at turisterne, at den bør renoveres.

Vi sagde aldrig, at man her i Landstinget, at med hensyn til vejbyggeri for fåreholderne nede i Sydgrønland, så plejer man aldrig at sige, at det er et kommunalt anliggende. Det plejer vi ikke at gøre, og vi plejer at modtage dette med tak, og har ikke noget imod det, og det er helt tilsvarende, hvis der skal ske en renovering af hundeslæderuterne, at man også medtager at det er Grønlands Hjemmestyre der er en del af det, det er blot naturligt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja med hensyn til veje der ligger uden for kommunernes inddeling, det har kommunerne også selv bekostet at renovere dem eller bygget dem.

Og nu kommer vi til dagsordenspunkt 41, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.

Og den vil blive forelagt af Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 13:10.

Punkt 41

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen. (hjemmelsbestemmelser)
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
(1. behandling)

Arkalo, Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

På vegne af Landsstyret skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om Folkeskolen.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget er der alene tale om at rette op på  nogle beklagelig fejl i det forslag der blev vedtaget på Landstingets Forårssamling 2002. Idet der er i øvrigt henvises til bemærkningerne til forslaget overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så går vi videre til partiordførerne. Og det er Dorris Jakobsen, Siumut. Dernæst er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Siumut har fuld forståelse for Landsstyrets ændringsforslaget med to rettelser i landstingsforordning nr.8 af 21. maj 2001 om folkeskolen, der indeholder undervisning for børn og unge under 20 år, og for alle skolesøgende og ikke skolesøgende kan tilbyde i at deltage i andre fritidsforanstaltninger, og uden yderligere bemærkninger takker vi for forslaget, giver vi vores fulde godkendelse.

Vi indstiller til udvalgsbehandling, inden forslagets anden behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dernæst er det Henriette Rasmussen. Efterfølgende er det Isak Davidsen.

Henriette Rasmussen,ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På baggrund af den danske version ikke er blevet medtaget i forordningen vedrørende Folkeskolens pligt til at tilbyde fritidsundervisning til skolesøgende og ikke-skolesøgende børn og unge som vi tiltrådte i foråret er vi taknemmelige over Landsstyrets ændringsforslag.

Med disse bemærkninger tiltræder vi ændringsforslaget, og videregiver sagen til udvalgets videre behandling inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Isak Davidsen. Derefter er det Marie Fleischer.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke's ændringsforslag af forordning har Atassut følgende bemærkninger.

Da Landstinget behandlede forordningen om folkeskolen under forårsmødet i 2002 blev den nye forordning nr. 8 af den 21. maj 2002 om folkeskolen godkendt.

Efter denne godkendelse er der to fejl der er  blevet konstateret i forordningen. § 18 stk. 4 i omhandlede forordning, der vedrører henvisninger til hjemmelbestemmelser samt annullering af bekendtgørelse nr. 14 af den 29. maj 1995 vedrørende fritidsordningen for folkeskolen.

Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at disse ikke vil have administrative og økonomiske konsekvenser, men da der her er tale om to fejl, skal vi blot uden yderligere bemærkninger meddele vores støtte til, at punktet bliver sendt videre til 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det Marie Fleischer. Dernæst Anthon Frederiksen.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraterne godkender vi Landsstyrets ændringsforslag til Landstingsforordning om Folkeskolen. Af samme årsag er Demokraterne af den opfattelse, at forslaget ikke behøver at blive udvalgsbehandlet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til forslaget om ændring af Landstingsforordning nr. 8 af den 21. maj 2002 om Folkeskolen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Det er ikke første gang, at vi  i denne her sal bruger tid på at genoprette love og forordninger behæftet med fejl.

Jeg skal derfor her ved nærværende til Landsstyret og naturligvis også udvalgene anbefale, at man i videst  muligt omfang sikre, at forslag til love og forordninger før de bliver fremlagt til debat skal være fejlfrie, da det naturligvis er vores opgave, at ændringer på formuleringer i love og forordninger.

Med disse korte bemærkninger skal jeg meddele min støtte til genopretning af nævnte fejl, og skal i øvrigt anbefale at forslaget inden 2. behandlingen bliver genstand for behandling i Kulturudvalget for at sikre, at der ikke er fejl i rettelserne. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Jeg siger tak til bemærkningerne. Og selvfølgelig skal vi prøve på at følge Anthons indstilling, og vil anmode om, at vores embedsmænd så vidt muligt ikke laver fejl i fremtiden. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Derfor med hensyn til, at den bliver færdigbehandlet uden fejltagelser, så skal den nøje analyseres  i udvalget, og det er er flertallets ønske der hermed vil blive effektueret.

Og dermed er dagsordenspunkt 40 færdigbehandlet.

Og det næste punkt er punkt 40. Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

Og det er Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der forelægger.

2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 13:15.

Punkt 40

 

Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
(1. behandling)

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslag ti l Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

Forslaget til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. blev behandlet i Landstinget under efterårssamlingen 2002. Det foreliggende forslag bygger på de tidligere fremsatte lovforslag. Et flertal i Landstinget besluttede på mødet den 30. september 2002 at sende forslaget i behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen i Landstinget. Bag denne beslutning stod Siumut, Atassut, Kandidatforbundet samt de daværende løsgængere Per Berthelsen og Otto Steenholdt.

I det foreliggende lovforslag er der foretaget en indholdsmæssig ændring jf. § 16 stk. 2.  Ændringen sikrer en ligestilling mellem elever i Folkeskolen og i frie grundskoler der har behov for vidtgående specialundervisning. Denne ligestilling fastholdes når den udvidede vidtgående specialundervisning overgår til kommunerne, hvilket tidligst kan ske pr. 1. januar 2004.  Hjemmestyret refunderer udgifter til vidtgående specialundervisning i de frie grundskoler på samme vis som i folkeskolen efter princippet at pengene følger den enkelte elev.

Lovforslaget indebærer, at finansieringen af vidtgående specialundervisning ikke påfører Hjemmestyret merudgifter. Lovforslaget har i øvrigt til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for i hvilke omfang og hvordan det offentlige skal  støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.

Rammerne for fri grundskolevirksomhed som det fremgår af forslaget ligger tæt op de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelsen i kapitel 1, hvor der blandt andet  § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i Landstingets forordning om folkeskolen.

Det grønlandske sprog status  som hovedsprog og undervisningssprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i Landstingsforordningen om folkeskolen skal der kunne  anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål.

Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om en ekstern tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler er ligeledes en sikring af at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. byelev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.

I kapitel 4 fastsættes betingelse for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune hvor skolen har sin virksomhed der yder driftstilskud. Dette er begrundet i at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Dermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.

Forordningsforslaget har været i høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet, det er økonomisk planlægning og Forhandlingsafdelingen, Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst muligt omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.

Med disse bemærkninger overlades forslaget  til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste ordfører, og da vi er i gang med partiordførerne, Ole Thorleifsen fra Siumut.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Forordningsforslaget har i perioden 13. juli til 5. august været høring omkring § 16 og stk. 2, der skulle ændres, og det er så KANUKOKA, ,MAK, KIK, Undervisningsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet, Og Direktoratet for Sociale Anliggender, og det vigtigste ændringsforslag i loven, det er at skolernes udgifter med hensyn til de frie grundskoler og folkeskolen, at der skal være refusionspligt i henhold til de krav der stilles til almindelige folkeskoler, og det er de samme krav der stilles til de frie grundskoler, som f.eks. at det grønlandske sprog placeres som det vigtigste, men at man i forordningen så skal der kunne både anvendes grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål.

Og med hensyn til de danske tilskudsregler, så er der også lavet en rationalisering, således at Grønlands Hjemmestyre giver fuldt bloktilskudslev pr. byelev i folkeskolen. At kravene til tilskudsmodtagelse og det er så fastsat i kapitel 4, og der sikres, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed med hensyn til den enkelte elev.

Fra Siumut er vi glade for, at forældre med børn i undervisningspligtig alder får mulighed for at vælge en skole, og derfor med hensyn til dem der har arbejdet hårdt for at få oprettet disse frie grundskoler, der mener vi, at det bør sikres i vores liv, at vi får henhold til muligheder, at vi har valgfrihed,  det er  i henhold til demokratiets ånd, og det mener vi er i harmoni med det, og derfor med hensyn til at forældrene selv kan vælge hvem de vil samarbejde med med hensyn til elevernes udvidet undervisning, det går vi ind for.

Om et af de vigtigste må vi her, at det er kommunerne selv der vil oprette muligheder for at kunne servicere samfundet, at man så har fremsat dette forslag. Og her med hensyn til sådanne frie grundskoler, så skal forældrene betale undervisning, derfor skal vi fra Siumut kræve, at vi i udvalget før diskuteret de eventuelle samfundsmæssige konsekvenser dette vil have. Dermed vil vi have bedre grundlag til at kunne deltage i debatten. Og som bekendt finder Siumut uddannelse og undervisning meget vigtigt, og vi går ind for at man danner grundlaget for oprettelsen af Atuarfitsialak.

Og med hensyn til undervisning i de frie grundskoler og Atuarfitsialak, den har vi meget stor tiltro til, og  vi vil ikke undlade at nævne, at oprettelsen at Undervisningsparken vil være et skridt ligesom Atuarfitsialak fremad.

Atuarfitsialak har Siumut godkendt selvom man har sagt, at den i henhold til andre elever i folkeskolen ikke har tilsvarende lærerkræfter til eleverne. Men  vi mener, at den til stadighed bør udbygges, og at den har gode lærere som arbejder der, og som hele tiden udvikler sig, og det er så det som skulle sikres i forbindelse med oprettelsen af den frie skoler. Det er ikke sådan noget som blot starter til 1. august, men det er først til sommeren at udbygningsplanlægningen vil starte, og derfor vil resultaterne først kunne ses når der er gået lang tid, og vi har så gode forhåbninger til dette.

Med hensyn til folkeskolen, og de frie grundskoler, at der bør laves en klar aftale det ønsker vi fra Siumut, der er her tale om, at ansættelsespolitikken og andre vedrørende skoler, og vi mener, at man også bør undgå, at de to skoler ikke sker en konkurrence om f.eks. lærerlønninger og vilkår for lærerne. Og her skal man også tænke på, at man kan oprette frie grundskoler på hvilke som helst sted i Grønland, men man skal sikre, at Atuarfitsialak straks sikres.

Og med disse bemærkninger så ønsker at vi denne nøje vurderet inden 2. behandlingen i Kultur- og Undervisningsudvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste taler er så Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet med videre, så har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.

Det er Inuit Ataqatigiit målsætning, at alle vores børn  får den bedst mulige undervisning fra skolestarten i folkeskolen. Den nye folkeskoleforordning vedrørende Atuarfitsialak som enstemmigt blev vedtaget i Landstinget sidste år med det formål at revidere folkeskolen i disse år åbner muligheden for, at skolerne på kysten opstater med et nyt grundlag til august i år.

Vi skal nu i disse dage tage stilling til i Landstinget om en ny folkeskoleforordning vedrørende lovforslaget vedrørende frie grundskoler og undervisning i hjemmet. Inuit Ataqatigiit vil i princippet ikke ligge til hinder for at nogle befolkningsgrupper har taget initiativ til at drive en grundskole på egen bekostning. Nogle forældre har ambitioner på vege af deres børn, og såfremt de selv vil afholde udgifterne til deres børns undervisning vil vi selvfølgelig ikke stille hindringer herfor.

Jeg vil allerede her understrege, at vi har fuld forståelse for lovforslaget og dets formål, og har i princippet intet mod dette. Dette skal ikke forstås således, at vi også støtter oprettelsen af en oprettelse af en kostbar privatskole i Nuuk. Samtidig med at vi kap har råd til at renovere skolerne vil dette være rent frådseri, og vi kan ikke oprette særskilte skoler for udvalgte dele af befolkningen. Dette fremgik også ved finanslovsdebatten i går, samtidig er befolkningen ligesom også klar over, at vi bør være tilbageholdende med hensyn til udgifterne.

Jeg skal gøre det klart, at Inuit Ataqatigiit i midten af firserne også har drøftet friskoler, fordi vi fandt at skolerne ikke var gode nok, og forsøgte med tanke om en skole der stod mere i mål med landet. Men det er også vigtigt at understrege, at vi efter grundige overvejelser gik bort fra denne tanke, og fandt det vigtigere at slutte kræfterne om forbedre den eksisterende folkeskole for ikke at skabe skel. Nu er der skabt en lovmæssig  grundlag for at forbedre undervisningen og vi har brugt alle kræfter og midler for at føre dens formål ud i livet.

Vores bekymring er derfor om der er menneskelige og økonomiske ressourcer til at etablere en friskole samtidig med at vi netop skal til at igangsætte den gode skole – Atuarfitsialak. Vi byder alle initiativer der har det formål, at forbedre den utilfredsstillende undervisning af vores børn i Grønland – velkommen. Vi går ud fra, at vort land har behov for og bliver vurderet på baggrund af realiteterne af vort land, og vi må benytte os at de seneste internationale forskningsresultater.

Inuit Ataqatigiit tiltræder ikke lovforslaget på baggrund af at der i den lov det trådte i kraft i 2002 også indgår formålet med at oprette private skoler. Som det hed sig under tilblivelsen af Atuarfitsialak er den nugældende lovgivning formålet at den enkelte elevs læring er i fokus, men det er også vigtigt at lære at holde fast i fællesskabet – samtidigt. Skolen skal give den enkelte optimale udviklingsmuligheder, og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.

Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole. Forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever. Landsstyret, det er så det jeg  som citerer, at Landsstyret udtalte i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende folkeskolelovgivning. Så er Inuit Ataqatigiit helt enig i, at de også er relevante i forhold til det fremsatte forslag.

Med dette forslag ser vi nu for første gang i Grønlands historie, at vi nu skal til at etablere det lovgivningsmæssige rammer for oprettelsen af privatskoler som ligeledes skal have offentlige driftsstøtte, og som viser sig at være en kopi at privatskolereformen som vi i  forvejen kender i Danmark. Dette lægges der ikke skjul på i forslaget. Hvorfor vil man ikke ud fra erfaringer fra vort land som f.eks. disse grundlæggende begreber der blev sagt under tilblivelsen af Atuarfitsialak, at skolen og eleven skal udvikle begreber som vigtigheden af at holde fast i fællesskabet, at den enkelte elev samtidig udvikler forståelse og hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre.

Når man nærlæser det fremsatte forslag, og sætter det op i mod det der oprindelig blev fremlagt i efteråret 2001 springer det i øjnene, at der kun er ganske små ændringer og justeringer. Dette angår de bestemmelser der omhandler størrelsen på det offentlige driftstilskud og størrelsen af det offentlige bygge- og anlægstilskud som en privatskole kunne påregne. Derfor må det siges, at det her fremsatte forslag indholdsmæssigt bygger på det fremsatte forslag. Dette er derfor også den vigtigste anledning til Inuit Ataqatigiit nuværende standpunkt.

Hvis dette lovforslag vedtages vil der kunne tilbydes to former for skoler. Det er Atuarfitsialak – en for forbrugerne gratis skole og anden hvor forældrene eller værger må betale sig adgang til den. Inuit Ataqatigiit er bange for, at der kan skabes spild, og at der vil blive større gab mellem de mindre og de større bemidlede og andre. Sådanne skridt  fra de offentlige kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte.

Med forslaget lægges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentlig driftstilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne. I dagens Grønland svarer det til et tilskud til en byskoleelev på 22.215 kr. hvilket er det beløb som den enkelte elev i gåseøjne ”ville skulle transportere fra folkeskolen til en oprette privat skole i det øjeblik et barns forældre har fravalgt den offentlige folkeskole.

Ud over dette driftstilskud vil enkelte kommunalbestyrelser blive bemyndiget til at kunne tilskud eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne.

Det er en kendsgerning at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet allerede er en grundlovssikret rettighed, og det er heller ikke udelukket i den nuværende folkeskoleforordning Derfor vil Inuit Ataqatigiit  heller ikke have noget imod en egentlig lovgivning om etablering af privatskoler, hvis dette kan lade sig gøre uden offentlige tilskud fra Hjemmestyret og kommunerne.

Blandt andet er Inuit Ataqatigiit bange for, at lærere vil finde dette som spændende og nyt og derfor vil udvandre fra folkeskolen med det resultat at situationen på den almennyttige folkeskole bliver uholdbar, og vi vil opfordre initiativtagerne af den private skole til at være med til at udnytte mulighederne i folkeskoleforordningen – samarbejde med basis i dette lands præmisser og give børn uanset baggrund mulighed for at leve og udvikle sig i respekt.

Initiativtagerne til privatskolen i Nuuk regner med at det offentlige vil yde et tilskud og lån til drift og anlæg af skolebygninger med videre. Hvor meget er så privat kan man så spørge ? Man fristes til at sige offentligt finansieret privatskole.

I forbindelse med privatskole planerne i Nuuk skal forældrene hver især betale en anpart – allerede ved indmeldelse af barnet. Herudover foreligger der ligeledes oplyst via de beregninger som Direktoratet har foretaget, at forældrenes egen betaling til barnet kommer til at ligge på mindst 3.666 kr. pr. måned. Men beregninger foretaget af initiativgruppen bag friskolen viser imidlertid et helt andet tal, nemlig et månedlig egenbetaling på 5.533 kr., og sig mig, hvilke af de gængse forældre har råd til at betale dette – bare for et barm ?

Splittelsen i  befolkningen vil ikke alene blive mere synlig men også dybere. Det vil være selvmodsigende i forhold til målsætninger i vores folkeskoleordning som er vigtigheden i at holde fast i fællesskabet, at den enkelte elev samtidig udvikler forståelse og hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi bør forene kræfter og prioritere opbygningen af Atuarfitsialak.  På baggrund af det fremførte synspunkter efter nøje at have gennemgået formålet med en ny lovgivning for privatskoler og undervisning i Hjemmet mener vi, at der allerede  er plads til sådanne i den eksisterende lovgivning.

Og det er på baggrund af de fremførte synspunkter, at Inuit Ataqatigiit mener, at der allerede er plads til sådanne private interesser i den eksisterende lovgivning.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Isak Davidsen.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.  Til førstebehandlingen af fremlagte forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. har vi følgende bemærkninger fra Atassut.

Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at vi fastholder vores bemærkninger fra efterårssamlingen i 2002 den 30. september, da vi fuldt ud bakker op om, at der ved lov gøres muligt at etablere frie grundskoler, og ikke mindst på baggrund af vores holdning om, at det er væsentligt at der bliver valgmuligheder for forældrene. Vi har derfor store forventninger i Atassut til initiativtagerne til etablering af frie grundskoler.

Til ændringen af § 16 stk. 2  i Landsstyremedlemmets forslag til landstingslov om grundskoler, skal vi ligeledes udtale vores fulde støtte.

Undervisning m.v.

Vi finder det vigtigt i Atassut, at de generelle bestemmelser for undervisningsområdet også kommer til at gælde for de frie grundskoler. Vi skal derfor anbefale overfor Landsstyret, at de fastholder kravet om, at undervisningsmaterialer både skal være på grønlandsk og dansk.

Endvidere blev der i forbindelse med debatten om loven vedrørende Den gode Skole under forårssamlingen blandt andet udtalt, at undervisning i engelsk skal være obligatorisk i folkeskolen. Vi mener derfor i Atassut, at dette skal implementeres ved lovgivning. Denne mulighed mener vi således også bør være åben i den frie grundskole.

Men hensyn til kravet om, at eleverne i den frie skole skal underlægges psykologiske undersøgelser, mener vi i Atassut, at den frie grundskole ligesom de traditionelle skoler også skal have mulighed for at trække på psykologisk hjælp gratis, idet der jo vil være behov for psykologudtalelser, idet disse er påkrævet, når eleverne skal fortsætte i de udvidede klasser. Vi mener ligeledes i Atassut, at der ikke må finde diskrimination sted i undervisningen af specialklasser samt pædagogisk-psykologiske tiltag, som jo allerede er tilgængelig i den traditionelle skole.

Men hensyn til kontrol af den frie skole, mener vi i Atassut, at det er yderst vigtigt, at forældrene bliver involveret i skolerne. Vi mener derfor at forældrene bør tildeles optimale muligheder for at involvere sig i den frie skole. Forældrene skal således have mulighed for at føre tilsyn med, at niveauet i undervisningen svarer til den almindelige skoleundervisning og at de nødvendige undervisningsmaterialer er tilgængelige.

M.h.t. Tilskudsordninger og beregning af tilskud har vi følgende bemærkninger.

Vi skal også fra Atassut udtrykke, at vi mener, at Grønlands Hjemmestyre må åbne mulighed, for at den frie skole får tilskud  i samme størrelsesorden som for folkeskolen i henhold til den gældende retfærdige tilskudsordning. Grunden til at vi støtter forslaget, er at vi i princippet støtter, at alle elever også i den frie skole, uden diskrimination skal have samme mulighed for undervisning. Det er i overensstemmelse med de formål vi  har i Atassut,  at tilskuddet tilfalder undervisningen af eleverne.

Med disse ord skal Atassut meddele sin støtte til  Landsstyrets fremlæggelse til 1. behandlingen og skal i øvrigt anbefale, at forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. som forældrene forventer meget af, bliver fremsendt til Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste ordfører er Per Berthelsen.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraternes side byder vi muligheden for at åbne for friskoler i vort land hjertelig velkommen, og vi ser derfor med stor glæde Landsstyrets fremlagte forslag for fra Demokraternes side er vi overbevidst om, at en helhjertet politisk opbakning af friskoletanken i Grønland vil være til stor gavn og glæde for samfundet som helhed.

Vi må jo erkende, at vi i dag har en masse skoler der ikke kan honorere behovet for klasseværelser, og vi må også erkende at samfundet de næste mange år ikke vil have økonomiske ressourcer til at skulle finansiere skoler på egen hånd, så klasseværelsemanglen kan blive dækket ind.

Så med disse kendsgerninger i tankerne anser vi det som værende det mest fordelagtige på alle måde, hvis vi samlet går ind for en helhjertet støtte for muligheden for at kunne realisere friskoler i vort land. For det er en helhjertet støtte som området har brug for, for lovgivning der åbner op for at kunne åbne friskoler er ikke nok, for hvis der ikke sideløbende åbnes op for hensigtsmæssige lånemuligederne for de nødvendige anlægsarbejder vil brugerbetalingen bliver så høj, at det er kun dem der har de allerhøjeste i vort samfund, der vil kunne få glæde af friskolerne, og på denne måde vil der blive sat voldsomme forhindringer for at menigmand også kan få glæde af friskoler. Det er helt klart Demokraternes mål, at friskolerne kan blive til glæde for en så bred del af befolkningen som overhovedet muligt, og dette kan som sagt kun opnås gennem helhjertet politisk opbakning.

Derfor skal vi fra Demokraternes side allerede udmelde at vi forinden 2. behandlingen af forslaget vil fremsætte et ændringsforslag, der skal gøre det muligt for friskolerne at kunne få 10-40-50 lån til deres anlægsopgaver. For hvis dette falder på plads, så vil forældrebetalingen for at have et barn på en friskole komme på et niveau med at have et barn på fritidsordning efter skoletid i dag. Og da friskolerne vil have deres egne fritidsordninger indbygget i skolen vil der således ikke blive lagt ekstra på for forældre i at have et barn gående på en friskole.

Demokraterne vil med dette hylde det frivillige initiativ med finansieringsviljen og nytænkningen i samfundet, da disse områder kendertegner en vilje til at fremme i gåseøjne ”hjem til selvhjælp” der vil afhjælpe den voldsomme afhængighed af offentlige midler der er fremherskende i vort samfund i dag.

Med disse ord udmelder vi vore umiddelvare støtte til Landsstyrets fremlagte forslag og tilkendegiver på forhånd at vi vil fremkomme med et ændringsforslag til forslagets 2. behandling, og som det blev nævnt af andre at forinden 2. behandlingen overgives den til udvalgsbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Selvfølgelig vil vi også være med til det,  og her skal være klart sige, at vi vil komme med et forslag, således at de frie grundskoler vil være til bred gavn for samfundet, at der også gives lettelser til nyanlæggelse af frie grundskoler.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Demokraternes Per Berthelsen. Så er det Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Til forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet m.v. har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkning.

Nærværende forslag blev ellers første gang fremlagt under forårssamlingen i 2002, men blev udsat på foranlediget af Landstingets ønske om høring hos de relevante parter. Jeg konstaterer at høringen er foretaget hos de relevante instanser og ud fra Landsstyrets fremlagte forslag er udtalelserne fra høringerne indarbejdet i selve forslaget, og dette er naturligvis den korrekte arbejdsmetode.

Men jeg kan på vegne af Kandidatforbundet umiddelbart ikke se, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre er rede til at være med til at finansiere de frie grundskoler eller om hvor stor en procentdel af udgifterne de er presset til at yde tilskud til.

Kandidatforbundet er i princippet ikke uenig i etableringen af frie grundskoler, idet alle har muligheder for at etablere sådanne skoler i henhold til lovens § 79. Vi er således heller ikke i tvivl om, at etableringen af sådanne skoler vil give de traditionelle skoler som i visse tilfælde er meget ringe vedligeholdt og har meget lidt plads bedre forudsætninger for at blive optimeret, idet det jo desværre er en kendsgerning at det offentlige i dette tilfælde Grønlands Hjemmestyre ikke er i stand til at indfri kravet om nybyggeri og renovering af de eksisterende skolebygninger.

I henhold til § 18 stk. 2 er det muligt for kommunalbestyrelsen at yde lån til byggeri af grundskolen.  Hvad vil Grønlands Hjemmestyre i denne sammenhæng ?  Vil de ikke tage et medansvar – en skole som bliver betegnet som den gode skole starter den 1. august uden de nødvendige forudsætninger for at være den gode skole. Vi må derfor sætte et spørgsmålstegn ved om den nye skoler opfylder eksisterende bestemmelser.

Er kompetencen til kommunalbestyrelsen gennem loven af 3. november hensigtsmæssigt ? Og jeg  skal på vegne af Kandidatforbundet kræve at få oplyst om Grønlands Hjemmestyre er indstillet på at være med at finansiere den frie grundskole eller om hjemmestyret er indstillet på at give driftstilskud, idet de faktiske forhold i dag er således, at kommunerne i visse tilfælde er nødsaget til at selv leje og bekoste undervisningslokaler og det til trods for, at det er Grønlands Hjemmestyre der har ansvaret og pligten for at varetage tilfredsstillende undervisning.

Med hensyn til lærersituationen ved vi, at manglen på by og bygder forsat er meget høj. Derfor er det i forbindelse med etableringen af de frie grundskoler interessant at vide, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre er rede til forhandlinger med lærerne om løn og arbejdsvilkår. Enhver må da kunne regne ud at såfremt lærerne på de frie grundskoler får bedre lønningerne så vil det få automatisk afsmitning på de eksisterende folkeskoler.

Også i forbindelse med etableringen af den frie grundskole vil Kandidatforbundet vide, hvorvidt Landsstyret er klar til at imødegå eventuelt diskrimination, idet vi jo på forhånd kan regne ud, at et barn af en SIK-familie ikke vil få mulighed for optagelse, da forældrene på ingen måde vil have økonomiske forudsætninger for at melde deres barn ind.  Endnu engang bliver kommunerne sat som tilsynsførende. Hvad er årsagen til at Grønlands Hjemmestyre ikke vil involvere sig i dette ?

Jeg skal med disse bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at sagen bliver sendt til Kultur- og Undervisningsudvalget inden fremlæggelse til 2. behandling, at sagen bliver genstand for seriøst behandling og skal i øvrigt kræve, at relevante spørgsmål bliver underbygget i udvalget. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, så er det i forbindelse med  bemærkninger fra partierne og Kandidatforbundet under 1. behandling, så har Landsstyremedlemmet for Uddannelser Arkalo Abelsen bedt om ordet.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Først siger jeg tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger til dagsordenspunktet her, og som jeg har regnet med, så er det dem der allerede går ind for det, og deres støtte i deres udtalelser i forbindelse med forelæggelsesnotatet dem siger jeg tak til. Men med hensyn til de forskellige overvejelser fra Inuit Ataqatigiit, selvom de er imod denne tanke, dem siger jeg tak for også ,også fordi disse også vil være med til at sikre, at man under afklaringsbehandlingen i udvalget at de skal være med til at bane vejen for debat.

Jeg mener, at her med hensyn til at skabe rammerne for oprettelsen af frie grundskoler, og  at disse skoler selv kan komme med deres formål og hensigter, og det er så de forskellige mennesker, der har forskellige overvejelser, som vi hermed giver mulighed for, fordi vi skal også huske på, at den ikke kun er gældende for Den Internationale Privatskole i Nuuk, men også er gældende for hvilken som helst privatskole der vil blive oprettet for fremtiden, og det er så rammerne der vil blive skabt.

Der er nogle af ordførerne der er bange for, at når man opretter privatskoler, at f.eks. så vil medarbejderne at begynde strømme til den skole, fordi de har forbedret vilkår, og der vil ske en udvandring fra den gode skoler. Jeg mener ikke, at man skal være bange for den mulighed, og jeg skal også sige, at når der bliver flere muligheder, så er konkurrencen og at man skal være de bedste,  ja det er det man så også derved vil bane vejen for.

Men Atuarfitsialak blev påpeget fra Kandidatforbundet, at det så endnu engang er kommunerne der skal have et tilsyn med dem. Fordi netop i disse år, så er man i gang med at overflytte tilsynskompetencen til  kommunerne, fordi kommunerne har jo meget stor kendskab til forholdene, og så kan de gennemføre sådan et tilsyn, og her er det også at kommunerne i forbindelse med at de kan sammenstille friskoler, at hvis det er kommunerne der er tilsynsførende i forhold til om det er de offentlige skoler eller privatskole der er tale om.

Det blev også blandt andet af ordførerne sagt, at man bør sikre, at der ikke sker forskelsbehandling. Jeg mener, at de forskellige mange ting som fremsat, at da det er blevet behandlet i udvalget, at man kan have en nyere privat debat omkring dette, og vil blot håbe på at samtlige partier kan bakke op om forslaget, og det er så den hensigt.

Og med disse korte bemærkninger siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Arkalo Abelsen, og den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit for 2. gang.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja i forbindelse med debatten her, så vil jeg lige præcisere, at forældre der har hensigten at eleverne får den bedst mulige undervisning, der har jeg fuld forståelse for at de vil oprette sådanne skoler, og dem støtter vi  i princippet.

Og vi  beklager også, at det kører så dårligt i folkeskolen i dag, således at forældrene er bange for at eleverne får dårlige kundskaber, og at de så er nødsaget til at lave sådanne tiltag. Og vi beklager os over at vores folkeskoleelevers resultater alt for lille, og det må vi også gøre noget ved, og at bygningerne er meget nedslidte det er også meget beklageligt at der er for få lærere og der er næsten udelukkende grønlandske lærere der er kvinder, der er også beklageligt. Hvad man mangler er mandlige lærere som kan være forbilleder for drengebørn, jeg mener at det også nogen  af dem der skaber problemer, og på baggrund der af.

Og så med hensyn til den initiativgruppe af forældre der vil oprette en privatskole i Nuuk, dem vil jeg gerne have at de ikke misforstår vores bemærkninger. Men fra Inuit Ataqatigiits side og med hensyn til Atuarfitsialak og Siumut, så kan vi ikke forstå dem, at hvorfor de efter at have oprettet Atuarfitsialak, så vil man også bekoste og godkende privatskoler. Hvad er det man har råd til ? Vi sagde i går, at vi ikke har råd til andet, og det er vist nok først nu at vi er ved at gå økonomisk neden om og hjem. Jeg mener, at det er farligt, og vi gør ikke velovervejede tiltag – beklageligvis.

Men hensyn til Per Berthelsens udtalelser, så er det ikke nok at blot godkende lovgivningen, man må også godkende midlerne dertil, fordi hvis man siger a så må man også sige b efterfølgende. Jeg mener, at det er beklageligt, at Landstinget her også har godkendt også har godkendt noget andet og erkendt, at der er store ressourcer til Atuarfitsialak, og først nu hvor man endt ikke er startet Atuarfitsialak og forinden man er gået i gang med renoveringen af nedslidte skolebygnninger, og uden at finde hvordan man skal få dem finansieret og få råd til det.

Vi mener, at det er beklageligt, og at man også kan være bange for det. Selvfølgelig håber vi ikke at det bliver tilfældet, fordi lærerne allerede har det meget hårdt på folkeskolerne, altså lærere der ikke har søgt om andre stillinger og deres vilkår må vi også forbedre deres vilkår så vidt muligt.

Og med hensyn til forældre der vil oprette privatskoler, så kan man også henvise, at Landstingsforordning nr. 8 af  2008? Og dettes tillæg nr. 5, og her bliver der åbnet i kapitel 5 i § 23 kan man blot se, så kan man gøre lidt ud over de regler der er gældende, og det går man så ind på. Og grunden til at vi er imod dette lovforslag det er ikke således at det er især de forældre i Nuuk der er initiativtagere for private, det er ikke dem vi er imod, vi har god forståelse for dem, og vi mener, at der er grundlag for at oprette disse.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiit på vegne af Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit. Så er det også Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Jeg siger til formanden. Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte. Henriette Rasmussens bemærkninger dem kan jeg ikke få flyttet i samfundet, at man princippet godkender det. Der er ikke det i vejen for at man skal bruge for at komme videre. Atuarfitsialak s forslag, det er 100 % samfundsfinansieret skole. Private grundskoler eller frie grundskoler, det er så dem. Og lovgivningen ved at bruge 10-40-50 og det er det man kan bruge, og forskellen ligger så at Atuarfitsialak det er den offentlige fremtidige gode folkeskole.

Men de frie grundskoler er ikke en byrde for disse. Man bør betragte dem som noget nyoprettet virksomhed, som også kan skabe indtjening for samfundet. Og hvis vi går lidt væk fra vores politiske grundidéer så er en af vores forpligtigelser noget vi også skal tage stilling til noget som kommer udefra på en god måde. For hvem kan sige, at kunne yde tilbud, at det skal ses som noget dårligt for samfundet.

Hvorfor skal man se det for dårligt og krav til lønningerne, som f.eks. Ole Thorleifsen nævnte, der skal jeg lige udtale, at dengang jeg var placeret som næstformand i udvalget, og så kom man i samråd, og så krævede man politisk, at de frie grundskoler ikke skal skabe en skæv konkurrence for folkeskolen, og det er man blevet enig om. Der vil ikke blive skabt en skæv konkurrencesituation, og uanset hvordan vi vurderer den. Omkring det der skal ske, det er noget som skal vække samfundet, og vil få samfundet frem, og det vil også skabe omdømme af vort land.

Og Henriette Rasmussen sagde så, at om de helt frie grundskoler ikke vil være sådan, at det er de offentlige finansierede friskoler. Det er overhovedet ikke sådan. Og de anparter man nævnte her, at når et barn bliver tilmeldt så er det anparter der er 25.000 kr. værd, det er nogle penge der ikke skal bruges, det er blot papirpenge der bruges som en garanti, som overhovedet ikke skal bruges, og som blot vil blive slettet når vedkommende barn er færdig med at gå  i den frie grundskole. Og derfor med hensyn til at man er meget bange for dette, det kan jeg ikke forstå. Hvad med de 2 muligheder, den offentlige og den frie grundskole, og hvis vi sidestiller dem, så er det om vi har råd til at bekoste samtlige fra det offentlige med 100 % eller om vi blandt andet, hvis Atuarfitsialak ikke kan blive gavnet, hvis vi kommer med en besparelse ved f.eks. at yde lån på 20 % af låntagningen.

Jeg mener at man bør stoppe sådanne utide ideer som ikke vil skabe fremskridt i samfundet, og dette vil vi fra Demokraternes side uanset på hvilke som helst tidspunkt kunne støtte.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen fra Demokraterne. Og den næste er Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit med en kort bemærkning da det er for 3. gang, værsgo.

Henriette Rasmussen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg må sige til Per Berthelsen, at vi er lovgivere her, og vi snakker om hvilke muligheder der gives lovgivningsmæssig. Jeg har allerede sagt til dig, at disse forældres problemer og deres meninger og hensigter det har vi fuldt forståelse for, og det er så det vi snakker om, det er en ny lovgivning, og de økonomiske muligheder, og det er det vi er bange for fra Inuit Ataqatigiits side.

Og med hensyn til hensigterne og målene som allerede er inde for lovgivningsområdet på forsøgsundervisningsområdet som blev godkendt sidste år, derfor mener jeg, at vores snak ikke vil ændre nogens meninger, i og med at vi er imod, dem har jeg ellers fuld forståelse for, men på den anden side med hensyn til hensigterne omkring oprettelse af private frie grundskoler. Jeg mener at hvis vi skal til at have en ansvarlig politisk drift i landet, så må man også godkende de lovgivningsmæssige tiltag og det økonomiske råderum der findes, hvilken økonomisk råderum giver denne lovgivning, og hvis vi laver en ny lovgivning, hvilke økonomiske muligheder skabes der så, det er det som vi påpeger fra Inuit Ataqatigiit.

Vi har i princippet ikke noget imod hensigterne eller oprettelsen, men det er de lovgivningsmæssige tiltag og ansvarlig økonomisk drift, det er det vi er føler er meget meget betænkelig. Og det er ikke velovervejet.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Henriette Rasmussen på vegne af Inuit Ataqatigiit. Den næste taler er så Ole Thorleifsen fra Siumut også for 2. gang.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Jeg skal præcisere at bemærkninger indtil dato,  dem siger jeg mange gange tak for, og at Atuarfitsialak det giver mulighed for at kunne udbygge undervisningen, og det er så, vi ved godt hvad konsekvenserne kan blive, hvis det offentlige driver den. Og vi må også byde hensigterne og målene i den initiativgruppe og de forældre der har arbejdet så længe for at oprette sådan noget, det bør også kunne støttes.

Der blev spurgt hvorfra vi kan få midlerne. Og ud fra det vi kender er vi noget til det stade, at med hensyn til at der nu er alt for mange elever selvom der er meget store skoler og nogle af dem er nogle klasser der er helt propfuld med elever, og det er for at overvinde disse problemer, så har Grønlands Hjemmestyre på nuværende tidspunkt ikke råd til at bygge nye skoler, og nu har man planer om at få bygget en ny skole i Nuuk, men man kan ikke regne med at den vil blive realiseret i de næstkommende år.

Vi skal regne med, at først når der er gået 4 år, at den først kan ble realiseret. Ja vi mener, at man fra Landsstyret og Landstingets side så bør man prioritere det økonomiske som det  første, for man kan ikke komme udenom det, fordi politikkerne bør også tænke på hvordan udviklingen vil ske på folkeskolen, og så tage nogle beslutninger ud fra antallet af børn.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Thorleifsen  på vegne af Siumut. Og den næste er så Per Berthelsen også for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Ja da man nævnte Nuuk så skal jeg sige, at vi  i lovgivningen, så er det hele landet vi skal tænke på. Og her i lovgivningen så skal man ikke blot tage det udgangspunkt, at det er den kommune der har den bedste økonomisk stilling, at den giver mulighed. Hvis vi giver mulighed, så skal man give mulighed for at samtlige steder i landet også kan lave noget tilsvarende.

Og derfor med hensyn til Demokraterne, at Inuit Ataqatigiit ønsker at den skal være gavnlig for alle, og det siger vi, at hvis dette kan opfyldes, så er det ikke nok med, at give en sådan lovgivningsmæssig mulighed, og her i hovedstaden der taler man om en billig eller  at man får placeret udgifterne til undervisning på en  billig eller på et sted, hvor samtlige kan være på, og det vil være endnu vanskeligere for byer, hvis der ikke fremsætte nogle muligheder  for nyanlæg. Og det er så for at påvise et halvhjertet støtte. Og vi siger så at vi skal støtte dem, at man yder hjælp til selvhjælp, og at man ikke længere ladet det offentlige betale 100 %, og give mulighed for dem der vil være medfinansierende. De vil ikke komme i konkurrencen med hinanden. Og de frie grundskoler, så kan man få afprøvet Atuarfitsialak visdom, her er det blot viljen til samarbejde der vil være afgørende.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen. Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Først skal jeg lige udtale, at vi i dag laver en rettelse til lovgivningen for Atuarfitsialak som vi alle sammen bakker op. Der skal heller ikke herske tvivl om, at  man skal kunne indbygge noget i Atuarfitsialak, og at der også skal lave noget arbejde på miljø og skolebygningsarbejdet, og dette arbejde pågår.

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at få adskilt dette, og her med hensyn til at man kan oprette frie grundskoler, og at det så er en lovmæssig mulighed man her giver. Og her har man kun planer om, at få oprettet en enkelt, så er den også placeret her i Nuuk, hvor der er størst befolkningsgrundlag.

Vi kan også regne med, at vi i de kommende år med hensyn til dem der har nogle anderledes tanker og med hensyn til anderledes tænkende, at vi også kan overveje at oprette skoler i henhold til lovgivningens mulighed. Det skal vi ikke være bange for. Så uanset  hvilken skole man opretter, at det er så de basale grundlæggende krav der stilles med hensyn til undervisning som samfundet kan gå ind for, det er det vi skal være opmærksom på.

Her kom man også ind på som Henriette Rasmussen nævnte om, hvis og såfremt Grønlands Hjemmestyre yder tilskud til de private grundskoler om hvordan de vil være. Som det er bekendt med så står Grønlands Hjemmestyre fuldt ud for nyanlæg af skoler, og skolerne har behov for renovering, og at de tilpasses til Atuarfitsialak. Jeg er vidende om, at man her i Landstinget med hensyn til det, at når vi har fået de forskellige rammer på plads, så håber jeg også at med hensyn til de nødvendige midler, at man også i forståelse vil kunne yde midler dertil.

Altså kort sagt, så regner jeg overhovedet ikke med, at lovforslaget om at skabe rammerne for frie grundskoler, og i og med at det bliver realiseret, at oprettelsen af Atuarfitsialak vil blive forhalet, men jeg mener på den anden side og er overbevist om, at sagen vil blive gennemført mere effektivt og mere konkurrencelignende.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Arkalo Abelsen på vegne af Landsstyret. Og den næste taler er så Doris Jakobsen fra Siumut ud over partiordførerne.

Doris Jakobsen, Siumut.

Fra Siumut finder vi det meget vigtigt,  og vil altid prøve på åbne for at man får forbedret folkeskolen, og at man får udbygget Atuarfitsialak. Vi skal ikke ligge skjul på, at der findes mindre og mere bemidlede her i Grønland. Det er i orden, at de mere bemidlede, at hvis de har været utilfreds med folkeskolen, at de så kan skabe en undervisning ved at de betaler en helt enorm masse penge, og vi skal arbejde for at få udbygget vores folkeskole, og at den skal være gratis, der skal hele tiden være en sådan mulighed.

Det er ikke noget særsyn her i Grønland, at der er nogle børn der har bedre vilkår på vuggestuer eller børneinstitutioner, der er nogle forældre der betaler mere og derfor er der overhovedet ikke noget særsyn, at der er sådan nogle ordninger, hvor der er mindre og bedre bemidlede der har anderledes betaling. Lad os prøve denne mulighed, så skal vi nok udnytte de erfaringer det giver.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Ane Hansen også ud over partiordførerne fra Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ja det er med hensyn til de frie grundskoler og undervisning i hjemmet med videre, og forslaget til landstingslov og efter godkendelsen, så vil man opnå en positiv konkurrence, og det vil jeg lige kommentere som Landsstyret har sagt.

Fra Inuit Ataqatigiit og ud fra det vi kan se, og dette forslag også hvis forslaget bliver godkendt, så sammen med økonomien, så vil man også indføre at man skaber en skæv konkurrenceform. Her tænker jeg på børn som har forældre med lønmodtagere, børn af forældre som er alene, og børn af nogen som ikke har arbejde. De har ikke råd til at gå skole i den der. Og derved vil man kunne oprette en meget  klar adskillelse i samfundet, og det er netop det vi  i Inuit Ataqatigiit ikke kan leve med.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit. Og det er så Agathe Fontain også fra Inuit Ataqatigiit ud over ordførerindlægget.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Fra Kandidatforbundet blev der spurgt om, og da det ikke blev nævnt fra Landsstyret, så vil jeg lige spørge landsstyremedlemmet, at den vidtgående specialundervisning, at hvis man vil gennemføre den, så er vi parate til at betale 25.000 kr. om måneden om alle disse midler er med. Og med hensyn til at børn kan blive placeret meget forskelligt, og hvad vi betragter det ud fra børnenes synspunkt, at børnene i deres fællesskab så er det ligesom en regnbue, hvor samtlige farver er med, hvor de afgiver noget overfor hinanden, og dem der er gode til det boglige og dem der er dygtige til kreative fag og dem der er dygtige til grønlandsk og dansk, det er dem der sammen, og de samlet i kontrol og de påvirker hinanden, og derved kan man skabe en adskillelse dermed, og der vil vi få nogle  af farverne i regnbuen blive famlet.

Og derfor med hensyn til at børnene kan afgive overfor hinanden, den vil også blive mindre. Jeg mener, at dette aspekt i forbindelse med vurderingen i udvalget, at sådanne nogle synspunkter med brug af børnenes øjne, jeg mener, at man også skal huske på sådanne overvejelser, for det er meget vigtigt, at børnene har et fællesskab på det område.

I forskellige debatter plejer man også at medtage som et eksempel, at de større elevfinansiering. Man vil derfor have at der ens betaling for større børn, fordi der er nogle børn der hellere vil have, og det er så børn af de bedre bemidledes børn, der bliver placeret på de ene side, og de mindre bemidledes børn på den anden. Vil børnene så ikke blive imod hinanden ? Og jeg mener, at det er sådanne forhold der også skal være med i udvalgsbehandlingen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og som det blev nævnt af sidste ordfører, så er det flertallet, der indstiller at den bliver udvalgsbehandlet, og jeg håber så at den vil blive debatteret.  Og så er det Ole Thorleifsen på vegne af Siumut for en kort bemærkning da det er 3. gang.

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Ja som samfundet jo også meget divergerende vilkår. Og vi må også  give muligheder, således at man også kan indfri de forskellige gruppers ønsker, og her vil man også have at Atuarfitsialak genskabes ud fra børnenes kundskaber, og det er heller ikke skolen der skaber disse kundskaber, men får dem udbygget i samarbejde med forældrene.

Når forældrene er meget med i skolearbejdet, så kan man få oprettet børnenes interesse for skolen, og det er så den erfaring man har, og det er på baggrund af det, at vi har besluttet, at vi gerne vil udnytte dette. Man kan også tænke på, og som vi også støtter i vores debat, at man i den private skole kan få formindsket betalingen, således at de mindrebemidlede, som også har løst til at ofre noget for deres børn også vil være medarbejdende i skolen også får den mulighed i forbindelse med at børnene bliver større, så betaler forældrene op til 2000-3000 til fritidshjem, selvom der er mulighed for at de kan i en skolefritidsordning. Derfor bør man også åbne denne mulighed for forældrene også, således at man derigennem ikke får bundet samfundets midler så meget. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Palle Christiansen fra Demokraterne også uden om partiordførerne, værsgo.

Palle Christiansens, Demokraterne.

Vores forslag vil ikke påføre samfundet flere udgifter fordi vores forslag forøger jo ikke antallet af elever, men alene antallet af undervisningstilbud. Vi skal huske på at pengene skal følge eleven, så udgiften til samfundet vil blive det samme.

Og hvis hele projektet skal finansieres af forældrene alene, så vil muligheden for forældrene netop ikke blive lige som IA var inde på. Det er derfor vi håber på med vores ændringsforslag vedrørende 10-40-50 finansiering, at få de månedlige omkostninger ned på et niveau, hvor alle forældre i hele Grønland kan være med, hvorved alle har lige muligheder for at benytte de frie grundskoler. Angående udtalelserne omkring anlægsudgifterne, så mener vi at disse bør drøftes når de bliver aktuelle, det vil sige efter loven er vedtaget, og når vi så senere skal have eventuelle lånefinansieringer på Finansloven og ikke før. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen på vegne af Demokraterne. Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

I mange år  har man også haft privatskoler i Danmark ud over de offentlige skoler, og det har vi også set på mens vi både i Danmark, men jeg har overhovedet ikke hørt at mine børn helst vil gerne gå i sådanne privatskoler. Jeg forestiller mig ikke elever i den frie grundskole i forhold til folkeskolen vil have helt anderledes vilkår, og jeg regner overhovedet ikke med at dette bliver tilfældet.

Det er derfor at man giver en mulighed udover den allerede givne mulighed, at hvem som helst som har viljen til at oprette skoler, dem vil man give en mulighed. Jeg mener, at med hensyn til dette kan opnå større og bedre muligheder og valgfrihed i hvilket som helst samfund og det er sundt.

Og det der blev nævnt fra Ane Hansen omkring spørgsmål fra Kandidatforbundet omkring vidtgående specialundervisning, og her i lovforslaget er det klart, at børn i den offentlige skole og frie grundskoler, så er det ændret til behovet, så skal serviceringen med hensyn til specialundervisning være ens, der er ikke nogen forskel. Og med hensyn til at hvis børn skal have vidtgående specialundervisning, så vil de i henhold til den forpligtigelse, så vil udgifterne ligesom på folkeskolen blive dækket, og her er der blot tale om, at man sidestiller dem.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmer Arkalo Abelsen. Og derefter er det Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit også ud over partiordførerne.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Dette problem som vi snakker om har baggrund i et forslag, det er et problem i Nuuk, at når man ser på driften af den generelle skole og på kysten,  så har man lavet at de dansksprogede kan gå sammen med de grønlandsksprogede i  lilleskolen og derfor gav Landsstyret også udtryk for, at forslaget har udgangspunkt i forholdene her i Nuuk, og forholdene på kysten, hvordan det er, det ved man ikke. Det kan godt være, at hvis der er meget få i Upernavik de vil oprette en skole, det kan nok ikke lade sig gøre.

Men vores problem her i Nuuk, det er også blandt forældrene som har folkeskoleelever, så har vi set, at vi med hensyn til familiemæssige problemer  har i Nuuk, der er at de generelle problemer her i Grønland, der er gældende for os alle sammen, og for ikke at  .. gennem disse, så går der at finde noget, som kan være meget lettere, selvfølgelig kan man ikke være imod sådanne nogle personer.

Og derfor med hensyn til at man vil fokusere på deres egen interesse, det har vi overhovedet ikke noget imod, og det er blot følelserne der bliver for stærke i en sådan debat, selvfølgelig hvis man har været involveret i sådanne sager, jeg vil blot nævne dette, som jeg finder vigtigt, og det er det jeg har markeret, at når man ser på det offentlige som de driver generelt, og hvis vi skal privatisere dem, så må debatten også have en afgrænsning.

Her gennemfører man privatisering på erhvervsområdet, det vil man også overflytte til skolen og denne mulighed at man kan få oprettet enkelte personer end i folkeskolen, og det er Landsstyrets offentlige forpligtigelse der skal have en mulighed for alle. Hvem som helst som ikke kan få hjælp til sprogundervisning for alle, så vil man give mulighederne i den der.

Derfor med hensyn til, at Demokraternes Per Berthelsen, at man vil yde støtte til nogle her i Grønland, som har særskilte interesse, og dette kan ses især af debatten sidste år, at de mange direktører i Grønlands Hjemmestyres virksomheder som kun er dansktalende, de udtaler sig om, at man er imod den grønlandske folkeskole, og sagde, at det er ikke nok. Og det er blandt andet en af direktørerne som selv er ansat vedkommende sagde, at de har sat spørgsmålstegn ved om de kan forblive her i Grønland. Ja og hvis såfremt problemerne er sådan, så kan man også lave en særskilt løsning, og vi har allerede set i forbindelse med debatten om Atuarfitsialak, at det er derfra at den er kommet.

Og derfor med hensyn til Per Berthelsens indlæg på vegne af Demokraterne, at man på den anden side vil ty til det offentlige, det kan jeg ikke forstå, og hvis man ser på udgifterne generelt, at man vil bygge en Universitetspark, så har jeg sagt, at demokraterne er imod, fordi man ikke vil have, at man vil have nogen store bygninger fra det offentlige. Men Per Berthelsen sagde, at denne skole vil være gavnlig for resten af verdenen – han nævnte det, men vi som støtter en fælles og stor Universitetspark, så mener vi at den overhovedet ikke vil være til skade for verdensomdømmet, og derfor set under et, så skal  vi også prøve på, at vurdere de undervisningsmæssige aspekter.

Atassut nævnte i den forbindelse i den debat, at der ikke skal herske nogen forskelsbehandling ved forslaget. Det i har set på her, selvfølgelig vil man ved at oprette sådanne nogen, så vil man adskille de fattige og de rige, og det er så den tankegang og ånden – om man vil arbejde for den, at fællesskabet i Grønland og ud fra vores vilkår, og uanset om man kommer udefra og vil leve sammen med, og så bør vi kunne leve sammen. Derfor med hensyn til den grundlæggende tankegang, det er der danner grundlaget for, at vi er imod forslaget fra Inuit Ataqatigiit.

Per Rosing Petersen, 2. næstformand I Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Aqqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit. Jeg vil blot endnu engang erindre om, at den vil blive udvalgsbehandlet inden 2. behandlingen, og ud fra samtlige partiers ordførerindlæg, så skal der også ske dette. 

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste taler er også ind ude fra partiordførerne, Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet kom med et forslag om, at der er masser at friskoler I Danmark, hvor der er 5 mio. borgere. Jeg regner heller ikke med, at vi ikke kan sammenligne vort land med et land der ha 5 mio. indbyggere, og hvordan deres vilkår er. Og jeg mener heller ikke, at børn vil hellere vil gå i skole der, men det er forældrene der hellere vil have det, og børn er meget gode til at have en forståelse, og vi ønsker af dem, at man i Udvalget drøfter, hvor vigtigt det er at have et fællesskab i Grønland, og det er børn som jeg har snakket om den regnbue, hvor det er samtlige farver er med, og hvor det er  børn i fællesskab i henhold til deres forskelligheder, det er meget vigtigt, at man giver noget overfor hinanden.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi  siger tak til Agathe Fontain. Og den næste ordfører er også en uden for partiordførerne, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet for Undervisning som han også brugte som eksempel med hensyn til undervisning i Danmark, der vil jeg ikke undlade at bemærke, at vi arbejder på at finde vores egen identitet både her i landet og hvem vi er. Og det er blandt andet det der sker ved oprettelsen af Atuarfitsialak, for at finde vores identitet som et samfund, og de prøver vi så at få løst igennem folkeskolen, og vi har så et behov for samtlige kræfter.

Og derfor et landsstyremedlem fra Landsstyret her i Grønland, og at man så skal forsvare dem, og før den bliver oprettet, at man får den vurderet om hvad der ikke kan bruges, og hvordan kan vi så forsvare den, som vi har arbejdet på  i så lang tid. Og det er meget vanskeligt at sidestille danske forhold til Grønland. Danmark har været  en stat siden måske fra Kristus fødsel, og  Danmark og de danske forhold kan vi ikke blot flytte dem, og vi skal blot finde noget, og det er så Landsstyrekoalitionen så arbejdet ihærdigt på med hensyn til grønlandisering på baggrund af at vi har noget af vores alvorlige arbejde, det er der vi arbejder alvorligt.

Man prøver blandt andet på at sige, at det er de større bevillinger, der betaler alt – at vi ikke skal have flere byrder, vi må ave masser at ressourcer når de selv kan betale så meget i det projekt, og udgifterne til alt muligt, så vil jeg gerne spørge fra Inuit Ataqatigiit om man i Grønlands Hjemmestyre med hensyn til gennemførelsen af planen, om der er blevet ydet midler fra Grønlands Hjemmestyre eller om det er ved ansøgning til det offentlige, at det skal blive betalt, og hvis det er nødvendigt, så vil vi gerne have efterlyst, hvem det er der har bekostet dette. Om Hjemmestyret er medfinansierende eller ej.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Så er det Landsstyremedlemmet for Undervisning Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Ja Josef Motzfeldt, Tuusi, det du fremførte. Først med hensyn til efterlysningen af vores identitet, som er Atuarfitsialak som nu har skabt rammerne for at den skal blive ført ud. Vi er fuldstændig enig om, at vi skal efterlyse vores identitet. Og her skal jeg præcisere, at vi i Landsstyret fuldt ud har den hensigt med hensyn til at Grønland skal blive selvstændigt, og det kan opnås ved blandt andet ved en god uddannelse.

Jeg har aldrig sagt, at jeg allerede betragter Atuarfitsialak som noget der ikke kan magte opgaven. Jeg har overhovedet ikke sagt det, jeg sagde tværtimod det modsatte, jeg mener overhovedet ikke, at Atuarfitsialak og de frie grundskoler, at de vil have stor forskel. Vi som har skabt en meget velplanlagt rammer for Atuarfitsialak dem vil vi fylde ud realistisk og man kan ikke være uenig om det grundlæggende. Og derfor med hensyn til det som Tuusi nu nævnte, at jeg som Landsstyremedlem allerede har udtalt, at Atuarfitsialak ikke er nok, det er overhovedet ikke rigtigt.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Undervisning, Arkalo Abelsen. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er vi færdig med dagsordenspunkt 40. Og forinden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Kultur- og Undervisningsudvalget.

Og det næste er så punkt 26, Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Og det er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, der skal forelægge.

2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 15:05.

Punkt 26

Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
(1. behandling)

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. På baggrund af anbefalinger fra Socialreformkommissionens betænkning fra 1994 og dels debat og beslutninger i Landstinget om børn og unge fremsætter Landsstyret forslag til Landstingsforordning.

Forslaget blev fremsat under efterårssamlingen, men blev ikke færdigbehandlet. Landsstyret har i den givne anledning kikket forslaget igennem, og har fundet grundlaget for uddybning af bemærkningerne vedrørende betingelserne for anbringelse af børn og unge hos professionel plejefamilie, arbejds- og ansættelsesvilkår for plejefamilier samt ansvaret for en forsvarlig opkvalificering, for så vidt almindelige som professionelle plejefamilier.

Formålet med revisionen af gældende bestemmelser og bestemmelser om nye tiltag på området er at forbedre mulighederne for at kunne yde hjælp til børn og unge. Behovsprincippet skal være  grundlaget for hjælp til børn og unge i stedet for det nuværende princip, hvor der alene fokuseres på familiens behov. Derfor sætter forordningen barnets basale behov i fokus.

En umiddelbar konsekvens er der skal sættes ind på et tidligere tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer. En tidlig indsats giver mulighed for at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge, og at problemerne ikke får lov til at stige til større og mere komplekse, der kan gøres skade på barnets videre udvikling.

En tidlig indgriben og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner skal være med til at forebygge, at problemerne i børnefamilien vokser, og samtidig bevirke at mindske behovet for eksempelvis en behandlingsanbringelse af et barn.

De væsentlige nye elementer i forordningsforslaget er bestemmelser om handleplaner om etablering af kommunale professionelle familiepleje samt muligheden for oprettelsen af kommunale døgninstitutioner. Men handleplaner for tiltag i hjemmet vil anbringelserne ved præcisering af formålet og ved ophøret af anbringelsen. For efter tiden skal der tages hånd om barnet eller den unges fremtid. Barnet skal være i centrum, og der skal tages vare på barnets vilkår og barnets basale behov for omsorg og videreudvikling, og for barnets ret til et normalt liv.

Bestemmelser vedrørende professionel familiepleje vil blandt andet betyde flere anbringelsesmuligheder i Grønland. I forordningsforslaget er der øgede dekreter og benævnelser i den grønlandske terminologi. Begreberne og benævnelserne er nye bestemmelser eller sprogmæssige ændringer i lovgivningen om hjælp til børn og unge, de nye begreber og benævnelser i den grønlandske udgave omfatter personlig rådgiver, efterværn, professionel familiepleje og almindelig familiepleje. Sprognævnet har godkendt de nye grønlandske benævnelser 

Forslaget har været til høring hos Direktoraterne, fagområderne, fagforeningerne og KANUKOKA. De indkomne høringssvar er i relevant omfang indarbejdet i forslaget. Forordningsforslaget vil medføre større krav om uddannede og opkvalificerede sagsbehandlere i kommunerne. De nye tiltag vil betyde mere eller mindre administrativ merarbejde for kommunerne.

De nye eller ændrede områder, hvor det konkret vil indebære en merudgift er følgende: Personlige rådgiver, aflastning, efterskole, professionel familiepleje, udgifter til forsørgelse under anbringelse hos familieplejeområdet samt kursus for familiepleje for sagsbehandlere for plejefamilier. De samlede årlige merudgifter ved forordningsforslaget er skønnet til 18,3 mio. kr., hvoraf kommunerne skal afholde størstedelen af udgifterne på 15,9 mio. kr. Derfor er der  i bloktilskudsaftalen 2003 sket en særlig forhøjelse af bloktilskuddet med 15,9 mio. kr. begrundet i forslaget til forordning for hjælp til børn og unge.

Den oprindelig plan var at forordningen skulle træde i kraft den. 1. juli 2003, der skal derfor ske en genforhandling af bloktilskudsaftalen med kommunerne, hvad angår børn- og ungeområdet. Der er planer om kursus for kommunale sagsbehandlere før forordningsforslaget træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til  Landsstyremedlemmet for Familie og  Sundhed, og så er der partiordførerne, først er det Doris Jakobsen på vegne af Siumut.

Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.

Det er Siumuts mål at alle børn og unge får de bedste muligheder for en god opvækst og udvikling.  At familier får de bedste betingelser, således at børn får den bedste start i deres liv.

Børns vilkår skal blandt andet også igennem en familiepolitik, således at forældre får tid til børns udvikling og de gives mulighed for at have et ansvar. Hvert et bart har ret til så vidt muligt at være sammen med deres forældre. Forældrene har ansvaret for deres børn. Børn skal i udviklingen have trygge vilkår. Børns udvikling er ikke bare forberedelse til et senere voksen liv, den har værdi i sig selv.

En barndom med gode oplevelser, indtrykket er et meget vigtig grundlag for et menneskes udvikling. Vi ved i Siumut, og er meget stolte over at mange forældre i dag opdrager deres kære børn med disse formål.  Det skabet fortrøstningsfuldt en lysere fremtid det er vi meget taknemmelig over. Men vi har nogle i blandt os der mangler kræfter, der nogle gange har problemer som skaber problemer i familien.

Vi har alle behov for  og styrke til at disse familier får en større hjælp ved en tydelig indsats. Lad os håbe at dette arbejde igennem dette lovforslag bliver styrket. Efter 1997 har flere landstingsmedlemmer også fremsat forslag om forbedrende tiltag omkring børn og unges problemer, og nogle af dem har været genstand for debat med efterfølgende nye tanker og opgaver for Landsstyret. Og på dette område har vi i Siumut ikke været tilbageholdende med forslag med lange med lange og vigtige budskaber. År 2000 blev afviklet som Børnenes År, og initiativer som kan være sjove for børnene blev gennemført.

Store seminarer om børns problemer har været afviklet i byer og bygder, og seminarer om seksuelt misbrug og efterfølgende kulegravning af problemer, kursusforløb i kommuner som KANUKOKA og Hjemmestyret i samarbejde med hinanden ar stået for arrangementet og gennemførelsen. Derfor har vi gode forhåbninger i de nye år, der er udråbt som Forældrenes År, at dette bliver realiseret i samarbejde med organisationer og foreninger for børn og unge.

Det skal endvidere bemærkes, at Børne- og Ungerådet Sorleq i den seneste tid har udendørs arrangementer med forestillinger med budskab om børn og unges problemer. Det skal bemærkes, at det har skabt røre blandt befolkningen. I det seneste år er videnscenteret for børn og unge blevet etableret og er stadig under udvikling. Arbejdets formål er at etablere et samlet sted for dokumentationer og udvikle den eksisterende viden om hvilke vilkår børn og unge i Grønland samles og organiseres.

Informationerne skal samles med barnets som udgangspunkt, eksempelvis forhold der gavner familien, sociale forhold, sundhedsforhold, skole- og boligforhold. Endvidere skal man kunne finde meget interessante emne som selvmord, omsorgssvigt, seksuel misbrug af børn og andre forhold. Man skal også kunne fremskaffe andres arbejder om børn og unge. Det vil blive forelagt Landstingets forårssamling i indeværende år, og man regner med at videnscenteret for børn og unge vil køre efterfølgende.

Da vi har fået mange input fra sådanne initiativer vil vi gerne fra Siumut for disse tanker rette en tak til dem der har deltaget og ikke mindst til folk med særlig viden – fra pædagoger til psykologer – der har ualmindelige opgaver.  Vi er blevet nærmere … med deres tanker og erfaringer som de har videregivet til os, og således givet os styrke i fores arbejde. Vi har i Siumut med stor interesse også deltaget i Landstinget under Socialreformkommissionens arbejde i årene 1995 til 1997. Vi har i Siumut haft stor andel i arbejdet for et af de væsentligste emner dengang om forhold omkring børn og unges vilkår, og derfor er vi medansvarlige i Kommissionens anbefalinger til Landstinget og vi er altid parate til at deltage i gennemførelsen.

Hvis man  efter 5 år ser tilbage på Kommissionens store arbejde, der blevet lavet i løbet af 2 år, kan vi uden tvivl alle bemærke, at der på mange forskellige områder er sket omfattende kulegravninger af børn og unges vilkår.  Ja vi har inde for børn og unges vilkår og behov fået større viden. Gennem Landstinget er nogle af anbefalingerne til Landsstyret og kommunerne forsøgt gennemført, hvor omfanget selvfølgelig blev bestemt ud fra den økonomiske evne, men mange opgaverne med gode formål har der desværre ikke været midler til.

Af opgaverne har Siumut i første omgang sat  de tydeligste og vigtigste prioritering ved forebyggelsen. Der er blevet etableret til folk med spiritusproblemer er afvænningscenteret Qataffik blevet en mulighed. Familierådgivningen er i flere kommuner i større eller mindre  grad blevet etableret, der kan nævnes mange andre.

Men vi skal videre, vi kan nok alle huske sidste år i 2001 under Landstingets efterårssamling, da Landsstyret forelagde redegørelse om børn og unge 2001, ”Barnet i Centrum”, hvor Siumut havde indholdsrige omfattende bemærkninger. Vi regner med, at mange kan huske disse. Vi har i Siumut bemærket og er glade for, at Landsstyret forelæggelsen af den vigtige lovforslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge sker i henhold til de fleste af vores bemærkninger fra dengang. Vi er i Siumut tilfredse med det. Efter vores gode mening er lovforslaget udarbejdet med fleksibilitet.

Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge i stedet for det nuværende princip, hvor der alene fokuseres på familiens samlede behov. Barnets basale forhold sættes i fokus i forordningsforslaget. En tidlig indsats og en obligatorisk udarbejdelse efter handleplaner skal være med til at forebygge at problemerne i børnefamilierne vokser, således vil barnet eller den unges fremtid blive behandlet, det vil bevirke et mindske behov for anbringelse uden for familien af et barn.

Endvidere håber vi i Siumut at med hensyn til anbragte, at der vil blive arbejdet for at klare aftale med målsætninger i handleplanerne med henblik på udskrivninger, og således at forordningen vil smidiggøre arbejde i arbejdet med formålet. Vi har også i Siumut bemærket, at de nuværende institutioner der oprettet og drives under Grønlands Hjemmestyre, at de selv gives mulighed for at oprette kommunale institutioner, eje af ind eller flere kommuner. Der blev også nævnt, at Landstinget mulighed for at give tilskud til anlægs- og driftsudgifter ikke er ændret i forhold til den gældende forordning. Da det med hensyn til sådanne bemærkninger ønskes yderligere oplysninger ligger vi vægt på i Siumut, at det klart bliver meldt ud, hvordan drift og ansvar skal fordeles. Derfor kræver vi, at der er behov for at forordningsforslaget bringes til vurdering i udvalget.

Vi mener også i Siumut, at det kan ske at det ikke kan undgås med kurser for plejefamilier og sagsbehandlere for familieplejen.

Med disse bemærkninger rette vi en stor tak for den omfattende forelæggelse, og kræver en vurdering i Socialudvalget inden 2. behandlingen.

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Folk der klarer sig selv, har ansvaret selv, og de lever med ansvarlighed, det er et af Inuit Ataqatigiits vigtigste målsætning, og vores sociallovgivning har også udgangspunkt i dette. Grønland skal være god til at være barn for samtlige børn, børn skal føles sig velkommen til livet, og det kræver kærlighed, respekt og de skal have en opvækst, og børnene har også bemyndigelse til at have en omsorg.

I og med at samfundet blev ændret, så er familiernes placering blevet påvirket stort, således at  familiers egen ansvarsområde er blevet overflyttet til det offentlige, og i og med at familiernes økonomiske forhold bliver ændret, så er behovene for kvinder på arbejdsmarkedet blevet større, og den er blevet hilst velkommen af mange kvinder. Det er ikke blot således at man ved at arbejde kan have indtjening, således at man kan klare sig selv, og derved åbne vejen for at have frihed, men også at have familierne, hvis det kunne hvile i sig selv økonomisk, så er det nødvendigt at kvinderne også har arbejde.

At  voksne har et arbejde uden for hjemmet, det har påvirket familiernes ret opdragelse og ud…, det er ikke blot familiens egen ansvarsområder, men bliver overgivet til personer der er sagkyndige, så som børneopdragelse og uddannelse medvidere. Sagt med andre ord, så er børnenes liv eller børneliv blevet derved direkte påvirke, og kommer ikke længere med i det almindelig familieliv og kan siges at være sat uden for.

At familier der er velfungerende og stabile de er også med til at udvikle samfundet, at forældrene har ansvar og omsorg, dem respekterer vi fra Inuit Ataqatigiits side, at forældrenes ansvar kan blive sikret ordentligt, det er også samfundets opgave. Men i og med at man får byrde i livets oprettelse, så er der også folk der ikke kan opfyldes barnets tarv og krav, og som ikke kan forsvare børnenes interesser fuldt ud, selvom det ikke er det er deres hensigter. Og i erkendelse af at det, så er det medansvarlighed og medbestemmelse, så skal samfundet give en mulighed for samtlige familier, og det er den mulighed vi mener fra Inuit Ataqatigiit, fordi der er også nogle børn, der ikke har mulighed for en tryg opvækst også deres forældre.

Og Inuit Ataqatigiit mener at disse har behov for støtte og hjælp, og det er så en meget stor samfundsforpligtigelse. Om det på nuværende tidspunkt at finde ud af, hvad for noget hjælp der skal ydes i og med at man laver nogle retningslinier i forbindelse med nu Landstingsforordning, og derfor er vi glade for, at Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge blev fremsat i dag.

Vi har set meget frem til forordningsforslaget, der har været gennemført støre debatter blandt Landstinget og debatten i de forgangne år, og man har set meget frem til, at der bliver udformet en ny forordning.

Og når man ser på forordningen generelt, og hvis vi skal vurdere den generelt, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit, at den indeholder noget som vi med tilfreds med, og forinden den bliver godkendt, så er der nogen der har brug for en analyse. Den indeholder også nogle forhold som vi mener, at der mangler på, og som vi skal komme med nogle tilføjelser til.

Der er blevet gennemført temmelig mange debatter i Landstinget om børns vilkår, og ved gennemgang af Landstingsforordningsforslaget, så har Inuit Ataqatigiit konstateret, at de tanker og meninger som vi har fremsat i debatterne er blevet hørt og medtaget meget i forordningsarbejdet.

I forslaget til forretningsforordningen blev det præciseret hvem det er der har behov for hjælp, og vi er også tilfredse med at har vilje og handicappede og andre børn der er i fare for at have en tryg opvækst blive medtaget i forordningsforslaget.

Og endelig selv børn der er fyldt 18, at de ud fra behov, så kan man tilbyde hjælp til dem, således at det ikke er børns cpr-nummer der er den bestemmende, men det er børns behov og evner der har dannet grundlag for det, det er noget der er meget tankevækkende, at man skal kunne høre børns meninger, det mener vi også er et forsvar af børns rettigheder.

Og vi skal hermed også sige, at vi fuldt ud vil kommentere og støtte rammerne for Landstingsforordningen, og det er så, at man helt klart kommer med en stempel på, at der skal ydes hjælp til børn og unge, og dette vil indebærer, at der bliver lavet en helt klart ændring af hjælpen, og her er det formålet, at det ikke er forældrenes behov og rettigheder der skal tages som udgangspunkt, men det er børns rettigheder og behov der skal tages udgangspunkt i. Og at det offentlige får en forpligtigelse til at kunne reagere hurtigere, og det er også en god forpligtigelse.

Og med hensyn til at yde hjælpeforanstaltninger, de skal kunne ydes uden de bliver forhalet, det har vi stor forhåbninger til, og ikke mindst er vi glade for, at vi som har ønsket at man også har medtaget de gravide i forordningsforslaget, for at man derigennem ved forebyggelse, at man finder det vigtigt, det er også med der.

At de forskellige berørte parter som har med børn at gøre, og at de skal have fælles samarbejde, det vil man også sikre i forordningsforslaget. Vi mener at det er meget nødvendigt at kræfter, viden og erfaring skal have et velstruktureret samarbejde om  det. Det er ikke blot at man vil opfordre medarbejderne til at have et samarbejde, men det er et kontinuerligt forløb der skal gennemføres, vi mener at det er godt.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at medansvarlighed, og at man kan leve sammen i by og bygder i medansvarlighed, idet det er det man skal støtte og danne grund lag, og derved skal man ikke undgå at man skal kunne hjælpes ad i familien. Og i forordningsforordningen der skal tages som grundlag for det,  og vi håber at den inden 2. behandlingen af forordningen, så skal den blive vurderet i Familie- og Sundhedsområdet om  dette er blevet klart sikret ved § 3 stk. 2. Og Landsstyrets konvention om Barnets Rettigheder, at de bliver fremsat i forordningsforslaget, det er vi tilfredse med. At man vil efterleve det man har skrevet, og det er det er det vi mener.

Men vi mener dog, at man skal prøve på at opnå at vort Grønland selv kommer med en meddelelse til FN, og derfor ønsker vi at der indflettes et stk. 2 i § 3, og her er det Grønlands Landsstyre, der gives en bemyndigelse til at det grønlandske meddelelse til FN i fremtiden skrives på grønlandsk, og det  bliver offentliggjort, at hvordan de grønlandske samfunds børns vilkår er, og det er så den rettighed vi fortsat kunne orientere om.

Og med hensyn til kommunernes forpligtigelse bliver i princippet ikke formindsket men bliver tværtimod forøget som eksempel, så kan kommunen godkende en professionel familiepleje, hvis der er tale om børn og unge med vidtgående behov for hjælp, at kommunerne har selvbestemmelse støtter vi fuldt ud fra Inuit Ataqatigiit, og vi finder det også vigtigt, at kompetencen og forpligtigelsen er spredt. Og dermed med hensyn til forpligtigelsen af børn skal have gode vilkår, at den til stadighed skal være placeret i kommunerne, så støtter vi den i princippet.

Men på den anden side, der vil vi sætte spørgsmålstegn ved om kommunen kan udføre deres forpligtigelser med børnenes vilkår på en tilfredsstillende måde. Grunden til det er at vi i de senere år har set stigning i af børn der er omsorgssvigtet. Hjælpeforanstaltninger er blevet præciseret i forordningen og udvidet, og vi mener at det er godt og grundigt fra Inuit Ataqatigiit, at det er en tilpasning til samfundets krav.

I debatten omkring børns vilkår i samfundet omkring anbringelse af børn ude for hjemmet har man fokuseret meget på, der er vist mange i og med at man fokuserer meget på omsorgssvigt at børn, og  KANUKOKA’s undersøgelse blev det påvist at der er måske er 100-150 børn der har behov for at blive placeret uden for hjemmet. Og med hensyn til midlerne til dækning af døgninstitionsudgifterne, der har ikke været nok siden 1999, og dette har været debatteret mere indgående i Landstinget.

At børn der har dårligere vilkår og når man ser på Grønlands børn under et, så er det så mange, men det er trods alt for mange, at de bliver misbrugt, og at der kommer så stort et omsorgssvigt, det er sådan at børn bliver skadet både fysisk og psykisk, og det er den fare de kan blive udsat for. Sådanne børn som på baggrund af deres omsorgssvigt  og denne stigning, at man skal være bange for den, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at der er behov for at forsvare disse børn, og at man igangsætter hjælpeforanstaltninger så hurtigt som muligt fra samfundet, og at man fokuserer på forældrene og det er det vi har lagt vægt på i vores landstingsarbejde.

Disse børn er dem der har behov for at blive behandlet i døgninstitutionerne, og det er så dem der står på venteliste til at blive placeret på børneinstitutioner. Og når man ser på bloktilskudsaftalen for kommunerne for 2003, så er det i henhold til aftalen mellem Landsstyret og KANUKOKA. Og med hensyn til takstbetaling for døgninstitutionerne, at man fortsætter den uden at den bliver ændret, det er lidt mærkeligt, fordi i den tidligere valgperiode, så er det ikke kun os, men også Landstingets Sundhedsudvalg og  Finansudvalget som overfor Landsstyret har anmodet om, at der bliver udarbejdet nye taktstbestemmelser om ønske om at børn kan blive hjulpet, uanset hvor de er hænde uden at de er økonomien der skal sætte begrænsninger for det. Og Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og så ønsker vi at vedkommende kommer med en redegørelse omkring sine overvejelser vedrørende takstbetalinger.

Og som noget nyt så kan kommunen ansætte professionelle plejefamilier, og vi regner så med, at det så er børn som skal blive passet og plejet af disse plejefamilier og de nævnte børn, det er dem der bliver henvist til at blive placeret i børninstitutionerne. Og denne nye forordning giver et skridt til at kommunerne får større forpligtigelser, og det er der ikke noget i vejen for.

Og sådan en ordning kan være gavnlig på mange områder, men der er også flere områder, hvor man skal være påpasselig med før vi går ind for det, så mener jeg fra Inuit Ataqatigiit, at der er flere ting der skal sikres, at det er børnenes interesser og vilkår, og at de skal kunne forsvares. Og vi mener at dette først kan sikres, at når de professionelle familieplejeforældre har gode uddannelse og faglige, derfor vil vi gerne have at § 21 for en anden ordlyd, fordi den står således ”Plejeforældre kan tilbydes kurser og løbende supervision” Det er med hensyn til plejefamilierne der mener vi, at plejeforældrene skal have en pligt til at gennemføre kurser og løbende supervision og at dette bliver nøje vurderet i Familie- og Sundhedsudvalget det vil vi gerne ønske.

Og det bliver så foreslået, at med hensyn til børn, at man har en central børnesagkyndig udvalg.  Når et udvalg mener, at det ikke er ansvarligt at børn kan blive hos familien, så er det i den centrale børnesagkyndige udvalg man kan oprette. Og Inuit Ataqatigiit at det er et godt tiltag, og støtteværdigt, at med hensyn til at den kan blive besat af de nævnte, så mener vi, at det også er oplagt, at der også er en lærer i udvalget, fordi det er også dem der har størst kendskab til børnenes vilkår. Og vi ønsker at dette bliver vurderet i Familie- og Sundhedsudvalget. Vi vil også gerne have at udvalget også får vurderet udvalgets kompetence og forpligtigelser.

Siden pr. 2001 så har man oprettet et videnscenter for børn, og her er der tale om, at man vil samle og strukturere mange oplysninger vedrørende børn, og ønsket om et vidensbank, den blev fremsat at Socialreformkommissionen, og i  børn  og unge seminaret i Sisimut i 2000 blev den debatteret endnu engang, og man blev færdig omkring rammerne omkring dette.

Inuit Ataqatigiit har siden starten af sagen støttet oprettelse af en vidensbank, fordi vi er vidende om, at der er mange oplysninger som man har på forskellige steder, så er det kan det være meget vanskeligt at bruge dem, fordi de spredt så mange steder, selvom de er nødvendigt, at man kan bruge dem på uddannelsesstederne, hos folkevalgte, og hos nogle der har med videnskabelig arbejde at gøre.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at vidensbanken er beskyttet af lovgivningen, og vi forestiller os, at man kan få udviklet kompetencen hos dem, således at vurderinger af forsøgsordninger på socialområdet og på langt sigt omkring videnskabsarbejder omkring børn og unge, det er det de kan arbejde med i fremtiden.

Og nu kører den som en forsøgsordning, og selvom det blev nævnt, at det skal være et varigt udvalg så ønsker vi, at det skal via dette forordningsforslag laves særskilte retningslinier der præciserer hvilke formål og kompetencer den har.

Og med hensyn til at forordningsforslaget bliver godkendt og tiltrådt og ikke mindst overholdes af det offentlige, og for at sikre det, så er der behov for oplysningskampagner og debatter og ikke mindst medarbejderne på kommunernes Bånd 5 slut

Bånd 6

....blive tilbudt kurser og videreuddannelser. Vi mener, at man skal opbygge de sociale kontorers medarbejdere, der mener vi, at den kan blive opbygget ved, at de får gode vilkår på deres arbejds- og lønvilkår.

Derfor er vi meget spændt på Landsstyrets undersøgelse omkring, hvordan de vil bruge resultaterne af undersøgelsen omkring de socialmedarbejderes vilkår. At forordningen vil medføre udgifter, hvis den bliver godkendt som sådan og Landsstyret har så budgetteret hvor stort udgifterne vil være og vi ønsker, at dette bliver vurderet i Udvalget for sundhed og familie, fordi vi mener, at de bør sikres, at de nye tiltag skal koordineres og videreføres samt at de professionel­le familieplejere om de kommende udgifter er realistiske. Det er det, vi sætter spørgsmålstegn ved.

Og anbringelse uden for hjemmet uden godkendelse af forældrene, det er ikke almindeligt og det er et drastisk skridt, man tager. Derfor mener vi vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, at man på det område og de retningslinier, der findes, så er det Udvalget for Sundhed og Familier, der får det undersøgt, og at man undersøger samtlige risici på det område.

Og med disse bemærkninger ønsker vi, at Landstingsforordningen inden 2.behandlingen, som det er kutyme, bliver behandlet i udvalget for Sundhed og Familier og vil gerne have, at man nøje gennemgår den grønlandske tekst. Og vi ser frem til at kunne deltage i debatten.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Vi kører videre med partiordførerne og nu er det Atassut, Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Tak. Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, fremlagt under Landstingets efterårssamling i 2002 er af Atassut blevet læst fuldt ud, men arbejdet blev desværre ikke færdigt pga. udskrivelse af valg til Landstinget.

forslaget nu bliver fremlagt det nye Landsting, er vi i Atassut tilfredse med. I sine bestræbelser for at arbejde, i sit arbejde for samfundet finder Atassut det altid væsentligt, at arbejde ud fra  mennesket i centrum.

Og her er det ikke spørgsmål om mennesket er barn eller en ældre. I nærværende forslag fokuseres der på børn og unge. Ovennævnte forslag til Landstingsforordning er i det store og hele udarbejdet med udgangspunkt i Socialreformkommissionens betænkning fra 1997. Videre blev det år 2000 i anledning af børneåret arrangeret en konference med overskriften: “Nye veje i omsorgen for børn og unge”.

Således er rettelsesændringsforslaget fra denne konference implimenteret i nærværende forslag til ny forordning. Endvidere har man i tydeligt grad taget udgangspunkt i argumenterne fra Landstingets debatter samt Landstingets socialudvalgs behandlinger om børn og unge og familiers vilkår.

Tydelige formål.

Vi har fra Atassut kunnet konstatere følgende mærkbare ændringer i forordningsforslaget:

Intentionerne om børn og unge placeret i centrum. At arbejdet tager udgangspunkt i børn og unges behov, hurtig hjælp til børn og unge, tiltrædelse med seriøst planlagte foranstaltninger inden problemerne bliver for tunge. Tilrettelæggelse af kommunernes mulighed for etablering af døgninstitutioner, professionelle familieplejere, pligt til at følge til dørs? i forbindelse med hjælpeforanstaltningerne, tilrettelæggelse af personlige konsultationer, tiltag til aflastning af familierne.

Børn, unge og miljø.

Vi har i løbet af årene i Atassut fundet det yderst vigtigt, at arbejde for trygge vilkår for familierne, ikke mindst ved at bane vejen for, at de offentlige med egen ansvarsbevidsthed tager initiativer til at forbedre vilkårene for belastede familier. Vi finder det derfor i Atassut yderst vigtigt, at der etableres foranstaltninger og tages initiativer omkring børn og unge inden problemerne bliver for tunge. Dette er for at undgå, at børn og unges krav om tryg udvikling bliver yderligere amputeret.

En ny mulighed med efterskoleophold er vi tilfredse i Atassut. Vi mener dog, at det er yderst vigtigt, at de unge skal have en kontinuerlig kontakt til en rådgiver, ikke mindst at barnets trygge opvækst kan sikres, hvis der bliver fuldt op på igangværende tiltag. Initiativer til sikring af børns mulighed for trygt at vende tilbage til familierne efter anbringelse uden for hjemmet, finder vi det ligeledes vigtigt i Atassut.

Det er derfor væsentligt, at forældrene får mulighed for at ....med familien er rådgivere, da det er nødvendigt at sikre børn en tryg opvækst og ikke mindst, at familierne får et trygt miljø.

Finansiering.

Det har ellers været forventet, at forordningsforslaget vil blive behandlet endeligt under efterårssamlingen i 2002, således har man på baggrund af med forventning om ikraftsættelse den 1. januar 2003 og forhøje bloktilskuddet til kommunerne med 15,9 millioner kroner.

Vi foreslår derfor Landsstyret, at forordningen træder i kraft pr. 1. juli i år. Det vil betyde, at Landsstyret må genforhandle med kommunerne med henblik på regulering af bloktilskud til kommunerne.

Ikrafttrædelsestidspunktet.

Hvis forordningsforslaget efter at have været genstand for debat i Udvalget for Familier og Sundhed og Landstinget bliver godkendt til ikrafttrædelse pr. 1. juli, finder Atassut det korrekt, at forordningerne af 30. oktober 1992 bliver ophævet.

Forordningens tydelige anvisninger på hvilke tiltag, der efter nøje planlægning skal etableres for at børn og unges trygge vilkår og udvikling kan sikres forsvarligt og ikke mindst anvisningerne om kommunernes deltagelse i højere grad, er Atassut yderst tilfreds med.

Med disse korte bemærkninger skal vi anbefale, at Landsstyrets forslag til landstingsforordning bliver sendt videre til Udvalget for Familier og Sundhed.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Så er det Demokraterne. Astrid Fleischer Rex.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Vi har følgende bemærkninger til punkt 26. Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Efter en lang og intens debat om forslaget fremkommer Demokraterne med følgende bemærkninger. Fra Demokraternes side er vi tilfredse med, at Landsstyret har taget initiativ til at fremkomme med et forslag vedrørende hjælp til børn og unge. Et område, som har været forsømt i mange år.

Trods vores overordnede politik og holdningstilkendegivelse til forslaget, har vi nogle kritiske bemærkninger til dette. Der står i §2 stk. 3, jeg citerer:

“Der skal ske en tidlig og målrettet indsats med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et særligt behov for støtte.” Citat slut.

Det kan Demokraterne kun være enige i. Men som jeg læser ovennævnte sætning, hvis det skal give nogen mening kan vi allerede se, at der så er behov for at ansætte flere psykologer, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger og sagsbehandlere. Og det er lige præcis den gruppe af eksperter, som vi har så svært at rekruttere.

Her er mit spørgsmål. Hvordan vi skal rekruttere ovennævnte eksperter inden den 1. juli 2003, hvor forslaget skal ikraftsættes. Når overskriften er god, vil den være rar, hvis indholdet følges op af de gode intentioner.

Efter min mening bliver det svært, at leve op til disse intentioner, hvis vi kommer til at mangle gode fagfolk. Under hjælpeforanstaltninger §9, stk. 9, at der kan ydes økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole.

Jeg ønsker at få at vide om der er indgået nogle aftaler med nogle bestemte kost- eller efterskoler, idet vi allerede er bekendt med hvor svært det kan blive ved at finde pladser i disse efterskoler.

Under §14 om handlingsplanen, så er der en behandlingsplan er i sig selv et godt arbejdsredskab i den enkelte sag.

Da det bliver kommunernes ansvar, at udarbejde en handlingsplan evt. behandlingsplan har vi meget svært ved at forestille os, hvem der skal udarbejde disse handlingsplaner, da vores sagsbehandlere på socialkontorerne er hårdt presset i forvejen.Hvilke kommentarer har Landsstyremedlemmet til denne problemstilling?

Vedrørende professionelle plejefamilier. Nærværende er vi også meget bekymret for. Under paragraffen står der bl.a., at de professionelle plejefamilier skal tage sig af svært psykisk-skadede børn og unge, svært omsorgssvigtede børn, unge og vidtgående psykisk handicappede børn og unge. Ja, de spørger godt nok, at den professionelle plejefamilier skal have en socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaringer. Men inden for hvilke rammer skal de løse den tunge opgave?

I følge forslaget skal de stå til rådighed 24 timer i døgnet, hvilket nærmest er umenneskeligt, når man tager i betragtning af hvilken gruppe af børn og unge, der er tale om. Derved står jeg uforstående over, at deres vederlag for at passe barnet eller en unge person kun udgør 104.064 kr. Det har jeg svært ved at forstå.

Hvis forholdene ikke forbedres væsentligt for de professionelle plejefamilier er jeg bange for, at de hurtigt bukker under overfor det store arbejdspres. Det vil få den konsekvens, at barnet eller den unge person kan komme ud for, at de i hjemmet skal skifte plejeforældre. Dette vil ikke være godt for barnet eller den unge person.

Derudover ønsker jeg, at få at vide, hvordan plejefamilierne selv skal have tid til deres egne børn, hvis plejeforældrene skal være til rådighed i 24 timer, som det står i bemærkningerne til §18.

Demokraterne er af den opfattelse, at ideen med professionelle plejefamilier er en god løsning til de børn og unge, som ikke har et specielt behov for en døgninstitutionsplads, men som alene har brug for at kunne følge en særlig tilrettelagt undervisning, som kun kan tilbydes uden for hjembyen.

Der er en citat fra §22 til bemærkningerne. Jeg citerer:

“Bestemmelsen opdeler ikke institutionerne i forskellige typer og Landsstyret kan derfor kombinere og udnytte institutionerne til børn og unge i forskellige aldersklasser og med forskellige behov for kontakt, behandling, beskæftigelse m.v.” Citat slut.

Hvis ovennævnte bestemmelse betyder, at man kan mikse børn og unge sammen, uanset deres forskellige behandlingsbehov er det særdeles problematisk. Efter min mening vil det betyde store konsekvenser for hvert enkelt barn og den unge person, da det er en utrolig ting, at de bliver placeret sammen efter behandlingsbehov. Hvad er Landsstyremedlemmets holdning til dette punkt?

Under §21 står der, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven, og at de skal have et eksemplar af en handlingsplan. Jeg har meget svært ved at se, hvordan socialkontorerne skulle kunne afse tid til inden den 1. juli 2003.

Da jeg selv er plejeforælder ved jeg hvor svært det er, at få kontakt til kommunen for at tale med barnets sagsbehandler. Ret ofte får man at vide, at den pågældende sagsbehandler er stoppet. I løbet af et år kan man have op til 5-6 forskellige sagsbehandlere, uden at plejeforældrene får besked om det.

Det er ikke en kritik af sagsbehandlerne. Jeg nævner det bare for at illustrere den store arbejdsbyrde, de er udsat for.  Og nu skal vi til at kræve endnu mere af dem. Hvad er Landsstyremedlemmets holdning til dette punkt?

Og afslutningsvis med hensyn til at forældrebetalingen står der, at kommunen kan fritage den ene eller begge forældre for betaling, hvis de vil få vanskeligheder ved at sikre sig og sin familie den nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau.” Citat slut.

Hvad betyder leveniveau? Hvordan skal det forstås?

Med disse ord anbefaler Demokraterne, at forslaget bliver henvist til udvalgsbehandling i Familie og Sundhedsudvalget.

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Det er så den sidste parti og andre ordførere, så er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Inden jeg fremkommer med de fyldestgørende bemærkninger skal jeg på vegne af Kandidatfor­bundet udtale, at Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt, at den politiske målsætning bliver, at børn og unge bliver voksne med størst mulig ansvarsbevidsthed og selvstændighed.

Forordningsforslaget er afstedkommet af beslutninger i Landstinget på baggrund af Socialreform­kommissionen fremlagte betænkning i 1997. Men det skal understreges, at oplysninger, fremkommet siden Kommissionens start i 1995 efterhånden er 10 år gamle, og at forholdene pga. udviklingen på mange områder er helt anderledes i forhold til dengang.

Ja, det er yderst vigtigt, at have barnet i centrum, men hvis man skal have barnet i centrum er det vigtigt at huske på, at barnet i opdragelsen ikke gøres den, der bestemmer, og at barnets samtlige krav ikke-stiltiende kan accepteres.

Derfor er det Kandidatforbundets overbevisning, at ytring om, at barnet i centrum kun kan betegnes som en floskel. Idet vi jo alle er bekendt med, at virkelig mange børn uden deres egen skyld bliver misrøgtet og på baggrund af det bliver fjernet fra forældre med efterfølgende store omkostninger for børnene selv. Prøv at forestille Jer, hvordan et fjernet barn kan være centrum  i samfundet. Hvad bliver der af barnets behov om kærlighed? Hvad bliver der af barnets behov  om kontakt en person, som barnet har tillid til. Hvordan er barnets muligheder for at lære om ansvarlighed og pligtopfyldsomhed under trygge omgivelser.

Prøv at forestille Jer, i hvor høj grad barnet bliver skadet både fysisk og psykisk ved at opholde sig under fremmede omgivelser og hos personer, som er totalt fremmede for barnet.

Hvis barnet alene skal betragtes som centrummet i samfundet, mener jeg, at man bør være påpasselig og tage højde for følgende: At det bliver sikres, at barnet får et sundt opvækst både fysisk og psykisk. For det er jo et faktum, at barnet ikke kan lades alene under opvæksten. Barnets største behov er som sagt kærlighed og den kan man kun få i de største hele hos sine forældre og give tilbage til samme.

Derfor skal kun barnet ikke være i centrum, men vi mener i Kandidatforbundet, at familier, der har behov for hjælp bør sættes i centrum. På denne måde vil man hjælpe hele familien og undgå, at barnet bliver tvangsfjernet. Dette kan gøres bl.a. ved at etablere behandlingssteder for familier.

Det er naturligvis vigtigt, at have barnet i centrum, som det jo er formålet med §1, men på baggrund af Kandidatforbundets anskuelser og erfaringer, er det ikke nok alene, at arbejde for at hjælpe barnet, idet erfaringerne jo klart viser, at når kun barnet bliver hjulpet ved tvangsfjer­nelse, så vender barnet til samme ubearbejdede familier, når det vender tilbage til familien.

Og alting starter således forfra igen. Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at familier med problemer skal hjælpes samlet, dvs. fælles, idet det jo netop er disse familier, som misrøgter deres barn. Det er derfor Kandidatforbundets mening, at det er vigtigt med behandlingssteder for familier, så vil man uden tvivl blive bedre til at hjælpe familier ved brug af færre midler og ikke mindst bedre i forhold til i dag, i stedet for bare at fortsætte med at sætte sin lid til andre familiemedlemmer, venner og bekendte.

Formuleringen i §2, som lyder: “Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at barnet i sin opvækst får optimal mulighed for udvikling, trivsel og selvstændighed. Jeg mener, at vi skal være påpasselig med, at kommunalbestyrelsen ikke overtager forældrenes forpligtelser.

§ 4 i lovgivningen åbner jo allerede mulighed for, at det offentlige skal være tilsynsførende. Tiltag i henhold til § 14 og 15 skal være rettet imod det enkelte barn og det er endvidere krav om, at kommunalbestyrelsen inden der er gået 14 dage efter anbringelsen skal udarbejde planer for aktiviteter. Jeg mener, at dette arbejdsrum som godt nok er i orden strider imod de faktiske forhold, idet selvom intentionen i sig selv er god nok, kan der jo gå flere måneder før kommunalbestyrelserne kan samles. Det er derfor nødvendigt at sådanne regelsæt bliver tilpasset til realiteter, så det ikke bliver noget forhalende faktorer. 

Forordningsforslaget lægger i øvrigt op til, at Landsstyret er forpligtet til at føre tilsyn med, at der foreligger nødvendige faciliteter ved disse tvangsanbringelser. Ja, dette er et meget interessant emne, idet vi jo er klar over, at der ikke er mulighed for tvangsanbringelser, fordi der ganske enkelt ikke er plads og vi har heller ikke tal på, hvor mange tvangsfjernelser, der egentligt bliver foretaget. Der har været på tale, at rundt regnet 150 er på venteliste og det er Landsstyret allerede klar over. Vi må derfor spørge, når nærværende forordningsforslag træder i kraft pr. 1, hvor vil man så gøre af tvangsfjernede børn og unge?

At tvangsfjernede børn med store fysiske og psykiske uden omsvøb bliver midlertidigt placeret hos andre familier, venner og andre familiemedlemmer eller hos andre, kan ikke accepteres, heller ej kan Kandidatforbundet uden videre acceptere, at disse børn bliver placeret hos professionelle plejefamilier, idet det er jo en kendt sag, at disse børn tit har stort behov for professionel hjælp.

Det er ikke utænkeligt, at nogle familier har ressourcerne til at påtage sig sådanne store opgaver,  men vi skal huske på og være årvågne over for, at man ikke sådan uden videre kan videreføre de offentliges forpligtelser til billige familier.

Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at vi i nærværende ikke kan komme uden om et væsentligt punkt og det er etablering af et familiecenter, i stedet for fortsættelse af tvangsfjernelser, for det ligger helt fast, at omtalte børn vil få bedre hjælp, hvis der bliver etableret centre, hvor familier kan samles og samle kræfter.

Lad os se på vores levemåde i dag. Der er desværre mange familier, som forsøger at få deres midler til at række. Det er derfor nødvendigt, at både mor og far har arbejde, hvis de overhovedet skal have mulighed for at passe deres forpligtelser med hensyn til husleje, varme, el og andre livsfornødenheder. De tager afsted om morgenen og er først hjemme igen om aftenen som regel fuldstændigt udkørte. Allerede da er der dannet grundlag for misrøgt af børn.

Tænk på, at de jo ikke er så forfærdelig længe siden, at moderen blev hjemme og passede hjemmet og var den, der både holdt tilsyn og passede børn. Dengang var der plads til medmenneskelig opdragelse. Jeg er naturligvis fuldt ud klar over, at der findes mange familier, der passer og opdrager deres børn godt, men set under et, kan man ikke skjule, at opdragelse af børn i de seneste år ikke er blevet forbedret.

Vi må jo huske på, at barnets største behov er kærlighed og det får det for det første hos deres forældre. Hvor er videnscenteret for børn og unge henne nu? Hvordan går det i øvrigt med denne plan? Bliver den overhovedet brugt? Jeg har nemlig konstateret, at der i Finanslovsforslaget er  afsat i alt 630.000 kroner til formålet.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at sagen bliver sendt videre til Socialudvalget inden 2.behandlingen.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Ja, dermed er dagsordenspunkt 26 forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge kommenteret af partierne og Kandidatforbundet og der er ikke flere, der har bedt om ordet, men det er så Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Ruth Heilmann, der vil sige noget. Værsgo’.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg er meget glad for forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge under 1.behandlingen af partierne og Kandidatforbundet og Demokraterne i stort omfang og ved at udvise interesse har fremkommet med deres bemærkninger.

Det er korrekt, at der er tale om en meget stor opgave og som det blev sagt af et af ordførerne, den har været ført i mange år. Man har været igennem flere landsstyremedlemmer og man har også været igennem flere udvalg og ikke mindst mange forskellige medarbejderes arbejde er nu ved at blive tilendebragt, selvom det ser sådan ud, men her fremsætter man rammerne og kommissoriet og først der starter man opgaven.

Og her med hensyn til det vi har forelagt, så skal der udarbejdes forskellige bekendtgørelser og kurser, f.eks. til medarbjedere, så skal man også have kursus til medarbejderne. Man kan også fornemme, at udvalgsmedlemmerne overhovedet ikke er bange for at finde ud af, hvordan indholdet er og hvordan indholdet på de forskellige enkeltparagraffer er.

Og hvis jeg starter med den sidste og kommenterer Kandidatforbundets bemærkninger. Det er korrekt, at vi alle sammen ønsker, at man også på opdragelsen kan skabe børn, der bliver voksne med størst muligt ansvarsbevidsthed og selvstændighed. Og for at opnå dette, så har man også her med hensyn til børn og unge, at man lige som samler dem sammen i en god konebåd og opstikker en god retning.

Og vi vil gerne have, at samtlige bliver medtaget og vi har så alle sammen ansvar for dem og vil samarbejde om dem. Og den erkendelse, som vi fremsætter her, der mener jeg, at det er en styrke for samtlige medarbejdere i hele Grønland, at man i forbindelse med udarbejdelse af sådan en forordningsforslag, et meget godt forordningsforslag, og at man i samarbejde med nogen, der har viden om dem, så mener jeg, at man der kan regne fuldt ud, at man sammen med nogle berørte, at man også kommer med en redegørelse over for udvalget i de nærmeste dage.

Det er korrekt, at indholdet af forordningsforslaget, at det ikke kun er barnet, der sættes i centrum, men at det er meget vigtigt, at man får afhjulpet familien. Her spørger man bl.a. om, at selvfølgelig når denne, når et barn er blevet behandlet således, om man efter ophold i professionelle plejefamilier og de tiltag, der skal laves omkring barnet kunne vende tilbage til sin familie. Det er jo også meget vigtigt, at det bliver nøje udarbejdet disse handlingsplaner.

Selvfølgelig skal det ske sammen med familien og barnet. Og sammen med de professionelle plejefamilier og i tæt samarbejde, så skal man udarbejde denne plan ud fra barnets behov. Her blev det også fra Kandidatforbundet spurgt om, fordi man bruger kommunalbestyrelsen i forordningsforslaget, fordi kommunalbestyrelsen er den øverste myndighed i kommunen og derfor er den, der står for fordeling af forpligtelser og byrder. Derfor er det meget vigtigt, at man også inddrager socialudvalget og i og med, at kommunalbestyrelsen skal have et meget stort ansvar på det område.

Som flere ordførere også nævnte, så vil kommunen få en meget stor forpligtelse og midlerne i den forbindelse, så har man ellers bl.a. sikret en del af midlerne til bloktilskud, men med hensyn til indholdet, så blev der også sat spørgsmålstegn ved fra Inuit Ataqatigiit om de midler, der er afsat til disse om det er nok. Og med hensyn til alt disse, så skal de nøje vurderes i udvalget og i forbindelse med forhandling mellem KANUKOKA og Landsstyret, så skal man også have en ny forhandling omkring de nye tiltag.

Det er korrekt, at vores levemåde i dag i forhold til tidligere er meget anderledes og vi har alle sammen fået store forpligtelser, samfundsforpligtelser, derfor er det også sundt, at vi alle, om vi er kvinde eller mand, at vi lige som skal have et arbejde. Og selvom vi ikke regner med, at vi skal vende tilbage til det gammelkendte og for at opnå noget højere for at opnå selvstændighed, kører videre på erhvervsområdet, så er det sådanne nogle tiltag, vi arbejder med.

Derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at både organisationerne og virksomhederne er med i samarbejdet, som f.eks. så sagde SORLAK, at de vil være med i arbejdet, lige som Siumuts ordfører Doris Jakobsen nævnte med hensyn til omsorgssvigtede børn, at man også vil være med i debatten omkring dette og hvor det bl.a. er arbejdsgivernes organisation bl.a. udviser viljen til at lave nogle tiltag.

Og derfor kan vi alle sammen være glade over, at alle udviser vilje til at kunne være med, således at man overvinde de store problemer, der er uden at nævnte hvilke vilkår et omsorgssvigtet børn, har haft, men at der er tale om et stort problem og der er nogen, der er bange, og at vi i dag har nået tiden til at gøre noget og man, at det er meget vigtigt, at man laver nogle store tiltag.

Det blev bl.a. sagt, at med hensyn til de meget store bevillingsbeslutninger, der tages i Landstinget, at man lige som sætter disse i baggrunden og fokuserer mere på vilkår for børn og familierne, at det er den vej, vi skal gå hen ad og jeg er også meget enig i dette. Og derfor med hensyn til partiernes, Kandidatforbundet og Demokraternes vilje til, at være med. Det giver nogle forhåbninger.

Atassuts ordfører Ellen Christoffersen, stor støtte, at de har været meget med i samarbejdet. Det blev også sagt, at de har viljen til at have ansvaret. Jeg har også gode forhåbninger til dem. Også fordi vi i dag havde samarbejde omkring børn og unges vilkår og ikke mindst for at få forbedret familiernes vilkår og det er sådanne nogle tiltag, vi er i gang med. Og derfor, at det bliver realiseret gennem dette forordningsforslag. At de altså derigennem udviser viljen. Jeg mener, at det giver grundlag for optimisme.

Med hensyn til Asii Chemnitz Narup plejer at gennemføre med stor interesse dette område og jeg regner så med, at hun vil komme med nogle store bemærkninger og man kom også ind på vigtige forhold fra Inuit Ataqatigiits side, at man bør starte fra bunden af også fordi vi stade, vi er nået, det er alvorligt, at man lige som tager udgangspunkt i arbejdet ud fra, at barnet er inde hos moderen eller at man starter arbejdet fra, at kvinden er gravid, og at man laver mere udtømmende arbejde.

Så vil vi fra landsstyreområdet for Sundhed og familier, så er vi i gang med planer om tiltag for også sammen med PAARISA og andre og jeg regner fuldt ud med, at der vil blive fremlagt noget omkring disse tiltag, at man derigennem kan køre med mere klare tiltag, end det er tilfældet i dag.

Selvfølgelig er det nærliggende at kommentere alle under et og så med hensyn til et spørgsmål, der blev fremsat, især fra Demokraternes side, men jeg regner med, at udvalget, det bliver også sagt af partierne som noget vigtigt, at det bliver nøje vurderet i udvalget.

Og det spørgsmål, der blev fremlagt af partierne og at man derigennem kan få nogle besvarelser.

For jeg kan ellers fremkomme med nogle besvarelser til samtlige spørgsmål, men jeg regner så med, at jeg skal bruge en ret så lang tid. Men vi håber så på, at vi kan samles om dem i forståelse vedrørende dette.

Og her i forordningen omkring hjælpen ud fra behovet og det er så den vigtigste man har. Det er så det vigtigste arbejde, man har udført og det er så barnets behov, man tager udgangspunkt i. Og selvfølgelig disse behov, hvis barnet ikke kan få opfyldt disse og hvis disse ikke kan gives af sine forældre, så vil der være et eller andet galt.

Vi kan jo blot tænke på med hensyn til enkelte børn, at man sørger for, at barnet har mad og tøj og det er det, man skal følge, og at barnet har gode kontakter med dem, de er på alder sammen med og at der er behov for, at vedkommende kan lege med sådanne nogle børn i deres opvækst, og at barnet har en god omsorg fra sine forældre, og at barnet i sin opvækst har kræfter til at kunne tage en uddannelse, og at barnet er trygt, og at det ikke har god beskæftigelse, der er i god overensstemmelse med sin alder, og at man på fritidsinstitutionerne og ud fra barnets interesser og behov, at man sørger for, ikke mindst at der er kærlighed til barnet og barnet føler, at den er værdifuld og det er så det, som forældrene sætter vægt på.

Disse meget vigtige forhold kan overgives til børn, så kan de have en tryg opvækst. Som vi nok kan huske eller da der blev gennemført et seminar i Sisimiut, så indførte man nye arbejdsmeto­der. Og det er så det, der blev fremlagt dengang og dengang påviste man, at der er stort behov for landstingsforordning om hjælp til børn og unge, og at den bliver omstruktureret og her bliver den fremlagt som en ny og efterfølgende skal der udarbejdes bekendtgørelser m.v., fordi det er også med i det, der blev sat spørgsmål om.

Så skal jeg udtale, at der er planer om med hensyn til børneinstitutioner for børn og unge i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse. Her skal man tage beslutning om, at Landsstyret fastsætter regler for døgninstitutioner og børns indretning, ledelse og drift samt det opdragende arbejde i institutionerne.

Og at der laves nogen regler, således at døgninstitutionerne kan varetage nogle andre opgaver i samarbejde med kommunalbestyrelsen samt med hensyn til betalingsevnen og hvordan oprettelsen, indretningen og ledelsen og drift kan være. Og andre regler, der vedrører børn og unge, så er det regler om udpegning af rådgivende personer, aflønning af disse samt regler om hvordan arbejdet skal kunne foregå. Og det er så regler omkring plejeforældre og regler om plejeforældres vederlag og aflønning og forældrenes takstbetalinger m.v. Og det er så det efterfølgende arbejde, der skal udarbejdes i disse bekendtgørelser.

Men i og med, at dette arbejde ikke bliver forhalet, så bliver der fremsat dette forordningsforslag og dette skal så ske i samarbejde med medarbejderne og de meninger, der fremsættes i forbindelse med kurser. Og derfor at vi også skal være med i dette arbejde og give nogle meninger og ideer. Det må I så regne med. Og uden at besvare de enkelte spørgsmål, så håber jeg på, at jeg her har kunnet komme et mere fælles besvarelse og her også nævne om, hvilke tiltag, der vil blive taget i eftertiden.

Jeg siger tak og jeg har også håbet på flere spørgsmål.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet og før vi kan gå videre, så skal jeg konkludere, at med hensyn til dagsordenspunkt 26 og så er det samtlige ordførere i partierne og Kandidatforbundet,  at den bliver udvalgsbehandlet inden 2.behandlingen.

Men Asii Chemnitz Narup har så markeret sig. Og det er så ordførere og det er anden gang.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På vegne af Inuit Ataqatigiit takker jeg Landsstyremedlemmet for besvarelsen. Men et af vores centrale spørgsmål, nemlig betaling for døgninstitutionerne, uden at gøre mere ud af det, så vil vi blot bemærke fra Inuit Ataqatigiit, at man i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget, at et af kravene har været, at de klasser for døgninstitutioner skal danne grundlag for, at man så ikke har en overbelægning i døgninstitutionerne.

Det finder vi betænkeligt og vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvilke midler, der vil blive afsat til formålet og om disse midler vil være nok. Så tænker vi også på en venteliste, der er mange på venteliste. Og når man så nærlæser beretningen fra døgninstitutionsområdet, at Uummannaq og Tasiilaq- institutionerne, at disse to har overbelægning hele året igennem. Derfor er der behov for at undersøge problematikken nærmere.

Og jeg regner også med, at vi indkalder Landsstyremedlemmet til samråd. Og som allerede sagt, så har vi i de foregående 4 år haft drøftelser omkring betaling for døgninstitutionerne. En af de ønsker vi har, det er, at da betalingen til kommunerne, som har en mindre økonomi, at de også får nogen muligheder for at anbringe børn i døgninstitutionerne.

Derfor mener vi stadigvæk, at der skal en ny vurdering eller revurdering af vores nuværende ordning, altså i forbindelse med procentsatsen bliver forhøjet i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskuddet til kommunerne og når så kommunerne anbringer et barn, så skal de kommuner 20% af beløbet.

Det, vi i dag er bekendt med, at de mindre-bemidlede kommuner ikke rigtig magter de betalinger vedrørende døgninstitutioner og det er derfor, at vi endnu engang skal udtrykke, at det er denne problematik skal løses.

Vi har i Inuit Ataqatigiit forstået det således med hensyn til bemærkningen fra Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne, at med hensyn til kvalifikationerne i de kommunale institutioner. Ja, i dag er serviceringen, hvis det skal klares på en fornuftig måde, så er der stærkt behov for, at der skal være kvalificerede medarbejdere i kommunen.

På socialområdet i kommunerne og medarbejderne inden for socialområdet i forhold til andre institutioner, det er lige som om, det er ladt i stikken. Hvis vi ser på sundhedsområdet, så er der gode ordninger med hensyn til efteruddannelser og kurser.

Med hensyn til Atuarfitsialak, så har man afsat mange midler til at opkvalificere lærere. På den anden side så må vi også kigge på personalet inden for det sociale område. Eftersom det er sådan, at kravene bliver strengere og strengere, alligevel så er det lige som, vi ikke rigtig har afsat midler til efteruddannelser og kurser.

I den forbindelse skal vi henvise til bemærkningen fra Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, at han vil være meget årvågen over for medarbejdernes vilkår inden for det sociale  område, så det er derfor, at der er disse to landsstyremedlemmer inden for socialen og inden for uddannelse, at de sammen så kan løse problematikken. Og det er derfor, at der er behov for nyvurdering af midlernes størrelse eller bevillingernes størrelse. Og vi må også kræve, at der skal være uddannelses- og kursusmuligheder. Og når vi så også sætter midler til det sociale seminarium, at vi ikke engang afsætter midler til efteruddannelse og opkvalificering, selvom det er direktoratet, der skal sørge for dette. Det er altså disse opgaver, som kræver nærmere behandling, altså opkvalificering af medarbejderne.

I den forbindelse har vi hele tiden efterlyst vidensopsamling, altså erfaringerne inden for videnskaben, de skal kunne uddelegeres ud til befolkningen. Det vi tænker på i den forbindelse vores opbygning af samfundet, således at vi kan udnytte de ting, der allerede forefindes inden fro området.

Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om, at igangsætte initiativer, om det ikke kan være på sin plads at afsætte midler til vidensopsamling fra 2004 hvad angår sundhedsområdet, så er der afsat godt nok mindre midler til disse formål. Derfor finder vi det passende, at vi også inden for socialområdet afsætter midler og vi godkender en bevilling af en vis størrelse.

Med hensyn til forordningsforslaget og når man gennemlæser den, så forstår vi ikke rigtigt, hvis den skal godkendes i den foreliggende form. Med hensyn til uden at sikre kommunernes taloplysninger. Det skal vi undersøges nærmere. Vores begrundelse er, at selvom enkelte kommuner allerede i dag har pligt, i tilfælde af anbringelse af et barn uden hjemmet, de skal rapportere om det. Men de følger ikke denne forpligtelse. Det er derfor, at vi fra centralt hold fra Landstinget følger med i udviklingen, ikke rigtig kan følge med i udviklingen, selvom statistikken er strengt påkrævet i vores arbejde.

Det skal også kunne tages op i udvalget efter vores egen mening. Med hensyn til de mennesker, der arbejder med børn og unge med forskellige baggrunde med hensyn til i dag, så er der behov for yderligere midler. I den forbindelse skal vi sige, at udvidelsen af pligten, der gælder for lærerne og andre inden for sundhedsområdet, så ønsker vi inderligt, at også denne gælder for politiet med den begrundelse, at politiet har et indgående kendskab til børn og unges levevilkår, idet vi er bekendt med, at det er den danske stat, der har ansvaret for politimyndigheden her, men alligevel vil vi anbefale over for Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, at vedkommen­de sammen med Landsstyremedlemmet for det sociale område henvender sig til Socialministeri­et, også fordi det er påkrævet, at politiet også skal kunne rapportere om forholdene, således at tanken om et tidligt indgreb kan realiseres yderligere eller bedre.

Når vi i Inuit Ataqatigiit drøfter det sociale område, så finder vi det væsentligt, at vi har to adskilte formål, nemlig forebyggelse og behandling. Alligevel finder vi det også væsentligt, at  understrege, at vi ikke kan løse problematikken omkring folks levevilkår alene igennem behandling, men alle forhold og alle aspekter i deres levevilkår, lønindtægter og skatteforhold, de skal også kunne tages med i betragtning.

Det er derfor, at vi har en behov for en pakkeløsningsforslag. Som vi skal tage emnet op igen senere hen, nemlig opkvalificering af ufaglært arbejdskraft. Dette er meget væsentligt, idet det er allerede forevist efter KIIP’s undersøgelse, at de, der tager en uddannelse, de børn, der har faglærte forældre. Det er derfor, at der er påkrævet en indsats med hensyn til uddannelsesinitiati­ver, således at børn også får baggrund for at tage sådan en uddannelse. Tak.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup og den næste ordfører er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne, der har bedt om ordet for anden gang.

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg regner heller ikke med, at hun skal besvare samtlige spørgsmål, men det er til, at vedkommende kan have nogle overvejelser eller ikke kun til Landsstyremedlemmet. Det er til os alle sammen, fordi det, som jeg, du sagde tak til partierne, Kandidatforbundet og Demokraterne. Vi er også et parti.

Selvom om jeg allerede har sagt, at der ikke skal komme besvarelser til samtlige mine spørgsmål, men så kan jeg måske lige anmode dig vedrørende efterskoleforhold om de kan blive besvaret i dag, fordi jeg er vidende om, hvor vigtigt det er, at når der skal ske en ansøgning fra skolevæsenet til efterskolen, så bliver det jo tilpasset til barnet og familierne og alt muligt, men her er der tale om børn og unge, der har problemer om man har haft en særskilt samtale med nogle andre efterskoler. Fordi det er jo ikke sådan, at disse børn blot kan sendes til efterskolen. Der står godt nok, at de skal tilpasses og jeg sætter stort spørgsmålstegn med hensyn til disse teenagere, der er tale, hvor de bl.a. i gåseøjne er blevet småkriminelle. Om det er rigtigt, at efterskolerne gerne vil tage imod disse, men jeg håber så på, at de gerne vil tage imod disse efter en dialog.

Så kan du måske svare med omkring det, jeg stillede spørgsmål om, bestemmelsen vedrørende døgninstitutioner, at bestemmelsen opdeler ikke institutioner i forskellige typer. Og Landsstyret kan derfor kombinere og udnytte institutionerne til børn og unge i forskellige aldersklasser og med forskellig behov for kontakt, behandling, beskæftligelse m.v. Har jeg misforstået den sådan, at et barn kan blive placeret til hvilken som helst institution, uanset hvilke opgaver vedkommen­de institution udfører?

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex og den næste, der har bedt om ordet, det er Landsstyremed­lemmet for Familier og Sundhed, Ruth Heilmann og efterfølgende er det Ellen Christoffersen fra Atassut.

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Ja med hensyn til vedkommende, der er ordfører for Demokraternes parti. Selvfølgelig er det meget svært at sige her hvordan børnene er og få dem opdelt og få dem vurderet og hvor de kan blive anbragt henne.

Her er det ud fra barnets behov og ud fra barnets egen vilje, så skal man prøve på at få det placeret  i samarbejde med nogen, der har speciel viden. Det er det, jeg gerne vil besvare sådan og med hensyn til efterskolen, så kan vi ikke sige, at samtlige børn har været udsat for omsorgssvigt eller er blevet småkriminelle.

Selvfølgelig med hensyn til dem, der gerne vil tage på efterskole, de skal afhjælpes og her er der også afsat midler i den pulje, vi har afsat og den mulighed skal så nøje vurderes i samarbejde med KIIP. Her kan man ikke sådan uden videre, at hvilke type børn og hvilke børn vil man sende til efterskole, men man vil gerne åbne muligheden, fordi børn har jo måske interesse om at tage til efterskole og det er så den mulighed, man her vil åbne. Som f.eks. i stedet for, at vedkommen­de bliver sat i pleje hos professionelle plejeforældre, så kan man også udnytte denne mulighed.

Her med hensyn til de spørgsmål, der blev sagt omkring vidensbank og vedrørende børn og unge og hvor den bliver henne. Og man kan også se de forskellige plakater, der er blevet hængt op og så vidt jeg husker er det den 9. april, den blev indviet og nu er der gået et helt år efter at have lavet nogle omfattende tiltag.

Så fremførte nogle, at de føler godt med i dette arbejde og denne redegørelse, den er meget god til at bruge og den indeholder mange forskellige oplysninger om hvor langt sagerne er nået og hvad for nogle sager, man har behandlet og hvad for nogle sager, der vil blive nødvendige at bruge og så har jeg ønsket, at den bliver omdelt til Landstinget i rapportform her i Landstingets forårssamling og her i det videre arbejde, så blev der sat spørgsmålstegn om, hvordan kan man videreføre opgaven og hvilke sager skal den bruges til.

Så regner jeg med, at den eventuelt kan blive diskuteret i udvalget, fordi det er rigtigt som Asii Chemnitz  Narup nævnte, at videnskab bør også bør gennemføres på det sociale område og derfor må man også have nogle værktøj til at gøre det. Og derfor har man oprettet denne og med hensyn til børn og unges vilkår og den rapportering, der skal laves. Og det er så Grønlands Statistik, der ikke har stået for dette arbejde om, hvor store tal, der er tale om.

Og som Asii nævnte, så kan man i samarbejde med politi omkring rapporteringer. Selvfølgelig er det fortroligt, men man har behov for at bruge disse, således at man sådan uden videre kan tage dem. Jeg ved, at man ikke har disse. Derfor med hensyn til dem, der vil arbejde med videnskabe­ligt, det har store mangler med hensyn til disse tal.

Og med hensyn til det, der blev fremsat omkring når den redegørelse bliver fremsat, så kan man også se der, hvad er det for nogle her, med hensyn til taloplysninger omkring børn og unge, hvad er det så for nogle, vi mangler og hvad er det så, der kan udføres i dag og hvad er det for nogle, som kan kunne udføres af Grønlands Statistik ved at betale for det. Den indeholder godt nok mange oplysninger. Og jeg skal sørge for, at den bliver fremlagt om ikke så lang tid. Og Asii Chemnitz Narup nævnte, det er også korrekt om, hvordan familiernes levemåde, vi bør have større kendskab til.

Og derfor med hensyn til Doris’ indlæg fra Siumut om, at man opretter familiens år og vi håber så på, at denne tanke vil blive støttet. Man kan eventuelt få den oprettet allerede til 2004, men den vil blive forelagt til Landstinget og Landstinget skal så tage stillingtagen til den og her er der tale om, at man i familieåret vil få debatteret og afdækket familiernes levevilkår.

Og med hensyn til Asii Chemnitz Narups spørgsmål med hensyn til døgninstitutionerne eller børnehjemmene i Uummannaq og Tasiilaq, og at der laves en overbelægning. Det er korrekt, at det bliver brugt sådan, hvor det bl.a. hvor medarbejderne får flere opgaver til at skulle udføre.  Selvfølgelig er det også forstandernes selv, der vurderer hvor stor belægning, de kan have også ud fra kommunernes henvendelse, så er der et stort behov for dette og med hensyn til børn, at det kan være af hastende karakter at bo. Pengene har ikke fuldt med.

Og da forstanderne var samlet her til børn og unge-døgninstitutionerne, så har jeg været med og jeg fik også en hel masse oplysninger af dem. Og jeg sagde også til dem, at jeg regner så med, at næste gang de samles, så vil det være vigtigt, at man lader nogle deltage mere bredt, f.eks. udvalget er den bedste, også fordi de fremdrog også nogle oplysninger, som man har behov i vores politiske vurderinger, også i fremtiden med hensyn til børnenes vilkår også med hensyn til omsorgssvigtede børn, at det bliver fremsat en meget indholdsrig. Så håber jeg på, at næste gang de skal holde sådan et seminar, at der også deltager flere og hvor man især kan have en samlet ting til at gennemføre nogle tiltag og lade dem gå videre til andre berørte parter, f.eks. til Landstinget.

Jeg skal også lige udtale, at socialudvalgene, hvor det er KANUKOKA, der står for arrangemen­tet skal samles i Ilulissat i april. Så må vi også regne med, at med hensyn til det, der bliver fremlagt her og på andre områder med hensyn til det, der bliver fremlagt her, så vil der ske en dialog og vi håber så på, at vi også kan deltage eller få en orientering til Landstinget.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Tak. Og den sidste, der har markeret sig er Ellen Christoffersen. Atassuts ordfører.

Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.

Ja tak. Det er med hensyn til det, vil allerede har sagt, så vil vi gerne meddele, at der i forordningen gives en forpligtelse omkring meddelelse til FN og det er vi også tilfredse med.

Og vi håber så på, at kommunerne vil blive opfordret fra Landsstyrets side, at de skal opfylde disse forpligtelser, for det er jo meget vigtigt omkring hvordan vi overholder og laver en tilpasning omkring konventionen vedrørende barnets rettigheder.

Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at jeg håber på, at når forordningsforslaget bliver debatteret i udvalget, at selvfølgelig med hensyn til alt det, der blev spurgt om, så er det også meget vigtigt, at vi har fået besvarelserne. Fordi det er meget vigtigt i forbindelse med udvalgets videre behandling omkring de spørgsmål, der blev fremdraget.

Afsluttende, så kan jeg blot udtale, at selvfølgelig er det glædeligt, at høre  forskellige meninger omkring socialområdet. Det er blevet fremsat med hensyn til behandling af punkt 26, men vil lige vurdere, at man kom lidt for meget uden om, fordi man bruger meget stor tid til noget, der ikke vedrører forordningsarbejdet. Det vil jeg lige påpege, således at man fra arrangørernes side er opmærksom på dette, således at man i behandlingen af en given sag kan komme ind på mange forskellige ting.

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand, Demokraterne.

Fra min side skal jeg blot udtale, at jeg ellers burde være mere årvågen, når jeg står som mødeleder. Og med hensyn til dagsordenspunkt 26, så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Og dermed med hensyn til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet og ud fra det med hensyn til punkt 26 forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og inden 2.behandlingen, så er det Udvalget for Familie og Sundhed, der skal behandle disse. Og dermed  kan vi gå videre til næste dagsordenspunkt

2. mødedag, onsdag den 5. marts 2003, kl. 17:03

Punkt 31

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. behandling)

Mikael Petersen, Landsstyremedlemfor Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Forslaget fremsættes som en væenstlig opfølgning af boligreformens 2. fase og indeholder:

- En præcisering af lejeforordningens rækkevidde og anvendelsesområde.

- Udbygning af en kommunal garanti ved en kommunes anvisning af boliger til boligsociale formål med en egentlig tabsgaranti.

- En mulighed for at dispensere fra lejeforordningen i forhandlingsprocessen med lejere, der ønsker at overtage deres bolig som andelsboliger.

- Ændrede regler om depositumslån.

- Nye regler om tilsyn med boligejer og boligadministrator.

- Fastsættelse af et maksimumsloft for den opførelsesomkostning, der lægges til grund ved beregning af kapitalafkast.

Landsstyret finder, at forordningsforslaget imødekommer flere af de ønsker, der har været fremme under nogle af foregående Landstingssamlinger, f.eks. at lejernes adgang til at overtage deres boliger som andelsboliger skal stimuleres. Ligeledes indebærer forordningsforslaget et maksimum for den kvadratmeterpris, der kan indgå i huslejeberegningen, så uheldtig høje byggepriser, som lejerne ikke har indflydelse på, ikke kommer til at påvirke huslejerne.

Forslaget indebærer en præcisering af anvisningsreglerne, specielt omkring tildeling af personaleboliger i Hjemmestyrets udlejningsboligmasse. Der angives, hvorledes personaleboliger anvises og konsekvensen af ikke at tage imod en anvist bolig. Formålet med denne præcisering er blandt andet at nedbringe de stærkt stigende udgifter til vakantindkvartering.

Forordningsforslaget indebærer endvidre, at en kommune har forpligtelse til at garantere for en lejers opfyldelse af lejeaftalen, når kommunen udnytter sin ret til boligsociale anvisninger. Alternativt er, at det er de øvrige lejere, der bærer risikoen for et økonomisk tab i forbindelse med en boligsocial anvisning.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiordførerne. Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende er det Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Efter at vi i Siumut nøje har drøftet og vurderet forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø Boliger på Landsstyrets vegne har fremsat, har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

Det foregående Landsting fra den tidligere valgperiode har haft en omfattende og omfangsrig drøftelse om landstingsforordning om leje af boliger. Derfor betragter vi det i Siumut på sin plads med entydige præciseringer af tidligere tvivlsspørgsmål.

Vi skal med glade i Siumut nævne, at flere parter som KANUKOKA, SIK, Socialdirektoratet, Økonomidirektoratet samt A/S Boligsselskabet INI har været hørt. Vi vil i Siumut ikke gentage Landsstyrets forelæggelse. Alligevel vil vi anbefale tillægsparagrafferne i forordningsforslaget inden 2.behandlingen drøftes og behandles i Landstingets Udvalg for Infrastruktur og Boliger.

Det er hermed Siumuts korte og tydelige bemærkninger til forordningsforslagets 1.behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Inuit Ataqatigiit, Johan Lund-Olsen. Efterfølgende er det Isak Davidsen, Atassut.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak, formand. Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Inuit Ataqatigiit har sædvanen tro nøje gennemgået det forelagte ændringsforslaget til landstingsforordningen og skal i dag under 1.behandlingen give følgende bemærkninger med på vejen.

Allerførst er det midlertidigt, selvom det er almen viden, vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at boligproblemer og dermed det store boligefterslæb i det grønlandske samfund, er det alt overskyggende problem, som ikke blot har alvorlige konsekvenser for mange enkeltpersoner, men også et alvorligt problem for ganske mange familier.

Netop på grundlag af denne tingenes tilstand er det derfor desto mere vigtigt, at have disse i baghovedet, fordi dette så kræver ekstra grundighed og årvågenhed, når vi skal til at behandle enhver ændring af bolig-relateret lovgivning.

Disse er ganske enkelt nødvendigt, eftersom disse kan få store konsekvenser for mange mennesker. Boligproblemet er med andre ord en samfundets svøbe fra flere sider. Den ene side er boligproblemet er det overhovedet at skaffe sig en bolig.

Den anden og bestemt ikke ....tlige side ligger de månedelige huslejer og opkrævninger, som i høj grad kan belaste en persons eller en families økonomi. Med andre ord den ene side ligger i betalingsevnen, det at være i stand til at betale det, det koster at bebo en bolig i dagens Grønland.

Denne lejeforordning, vi har til behandling er derfor overordentlig vigtig, da det er boliglejernes eneste beskyttelseslovgivning, vi har      .....anledning i dag forekommer naturligvis heller ikke i dag. Derfor vil vi ikke undlade at knytte nogle bemærkninger til den huslejestigning, mange lejere bliver ramt af i lørdags den 1. marts.

En huslejestigning, som opkræves af Boligsselskabet INI A/S. Huslejestigningen skulle oprindeligt have været effektueret allerede fra januar måned i år. Denne blev imidlertid udsat til 1. marts pga. fejl og administrationssvigt af INI A/S. Ved varslingen af huslejeforhøjelserne i efteråret og har den meget besynderlige konstruktion, at de huslejestigninger, der skulle have været inddrivet for januar og februar, og som vi er blevet bekendt med nu er 1. marts blevet fordelt på årets resterende måneder.

Dermed er der skabt mulighed for en endnu højere månedlig huslejeopkrævning end oprindeligt planlagt. Inuit Ataqatigiit skal ikke lægge skjul på, at det er en ganske uacceptabel fremgangsmå­de, INI A/S har benyttet sig af og derfor er det oplagt, at sætte et spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er lovligt at bruge sådan en fremgangsmåde eller om det blot er et udtryk for en skidt moral fra boligsselskabet.

Selv i betragtning af, at huslejeudgifterne i dag set i forhold til befolkningens gennemsnitsindkomst-niveau allerede i mange tilfælde belaster en person eller en families økonomi langt ud over det rimelige, vil det derfor være interessant, at høre nærmere om Landsstyrets svar på boligsselskabets handlemåde.

Allerede under forrige valgperiode, da huslejereformen for blot et års siden skulle igangsættes, manede vi til stor forsigtighed på netop i dette område og understregede gang på gang, at huslejereformen særligt skulle tage hensyn til lavindkomstsgruppens økonomiske kår. Indtil dette må vi imidlertid konstatere, at vi har talt til døve ører. Det er meget beklageligt. De seneste huslejestigninger retter ikke op på dette, hvorfor det i dag er desto mere vigtigt med en huslejestop, hvor vi der vil benytte lejligheden til at invitere de andre partier til at gå med os for at virkeliggøre huslejestoppet.

Derfor mener vi også, at Boligudvalget meget grundigt bør vurdere om den bestemmelse, der ikke op til i §11 stk. 1. Dette forslag ser i sig selv tilforladelig ud og synes derfor ved første øjekast at være stemmeværdig, da man jo her sigter på at indføre en loft på huslejerne. Men det afhænger fuldstændig af om den loft på den kvadratmeterpris, der skal lægges til grund ved beregningen af kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller et helt andet beløb for at huslejen kan holdes på et acceptabelt niveau til lavindkomst- og mellemindkomstsgruppens side.

Forslaget til en ny § 17 er kommet som en stor overraskelse for Inuit Ataqatigiit og det undrer os meget, at man overhovedet kan stille sådant et forslag. Den nye bestemmelse vil indebære nu, at det er kun, vil kun indgås afdragsordninger for så vidt angår depositum og fordeles på 12 store lige afdrag. Men det nytter, men det nye består så herefter i, at der ved afdragsordningens indgåelse og oveni skal erlægges et gebyr på 500 kroner samt et månedligt gebyr på 50 kroner for disse afdragsordninger.

Det er vores opfattelse, at dette nye gebyr er helt og aldeles uacceptabelt og derudover formentlig er i strid med grundlovens bestemmelse. Det er jo en kendt sag, at de mennesker, der af økonomiske årsager ved sparsommelighed og trængt i det grønlandske samfund netop er dem, der er tvunget ud i disse afdragsordninger med hensyn til betaling af depositum for en lejebolig.

Deres økonomi er i forvejen så belastet langt ud over det rimelige, at forslaget er helt og aldeles uacceptabelt. Hvis forslaget nyder fremme og denne går uforandret igennem vil det blive endnu et bidrag til uligheder i det grønlandske samfund, så meget at det vil være fuldstændigt asocialt langt ud over det acceptable.

Forinden 2.behandlingen af forslaget, skal Inuit Ataqatigiit derfor appellere til, at denne bliver genstand til meget grundig i udvalget og gerne således, at denne skændige forslag udgår af forordningsforslaget.  

De forskellige høringssvar, der normalt følger fremsættelsen af dette forordningsforslag er ikke fremlagt eller omdelt i dag under 1.behandlingen. Vi regner derfor med, at det samlede høringsvar, der hører til forslaget som helhed bliver afleveret til udvalget, således at det så normalt kan indgå i den videre behandling. Inuit Ataqatigiit har bl.a. derfor indtil videre ingen større indvindinger for så vidt angår de øvrige forestående bestemmelser og skal derfor til slut blot fremsætte som et ønske, at vore bemærkninger bliver behandlet i Boligudvalget inden 2.behandlingen finder sted.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste ordfører er fra Atassut, Isak Davidsen og den næste Palle Christiansen.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger fra Atassut. Efter at have gennemgået forordningsforslaget. Forordningen om leje af boliger nr. 5. Formålet med det klart beskrevne forslag om ændring af  forslaget er ændring af regler ved tildeling af boliger på grundlag af personlige vilkår, maksimumsgrænse for investeringsgevinster, regler vedrørende indbetaling af depositum samt nye regler ved tilsyn af boligejere og -lejere.

Vi er i Atassut glade for, at man i redegørelsen har tydeliggjort de forvirrende elementer i den tidligere forordning, idet man nu har klarlagt tvistområderne.

Endvidere er vi tilfreds med, at der nu foreligger klare retningslinier for kommunernes kompetence til at tildele boliger pga. sociale omstændigheder. Vi vil uanset hvad, altid støde på ovennævnte problematikker. Vi er således tilfreds med, at man i den nye forordning hensigts­mæssigt har garderet imod, at der kan opstå pludselig problemsstilling i familiers vilkår.

Tidligere har brugerne med hensyn til boligsituationen været udsat for ekstreme vanskeligheder og netop derfor anser vi indførelsen af kompetencen til kommunerne, som noget meget væsentligt i Atassut.

Videre giver ændringen tydeligt mulighed for at eliminere brugernes tidligere utilfredshed med manglende loft i huslejeberegningerne.

Det er noget særsyn, at brugerne klager til de ansvarlige, når der opstår noget nyt. Det er i sig selv korrekt nok, men vi skal dog i Atassut give udtryk for, at man forinden har forhørt sig hos forskellige berørte parter, KANUKOKA, SIK, Social- og Arbejdsmarkedsdirektoratet Økonomidirektorat og og A/S Boligsselskabet INI.

Det bliver også udtrykt, at intensiveringen af tilsyn har betydet høje udgifter. Men vi mener dog  i Atassut, at større kontrol med vedligeholdelsestandarden på sigt vil betyde færre vedligeholdel­sesudgifter. Det er jo et faktum, at tidligere manglende tilsyn har betydet ekstra vedligeholdelses­omkostninger.

Enhver ejendom, der bliver passet kontinuerligt og ordentligt får jo positive følger for både ejere og brugere.

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at de tilfredsstillende forordningsforslag inden 2.behandlingen bliver behandlet i Boligudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der har bedt om at få ordet, det er Palle Christiansen og den næste er så Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslaget til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Vi fra Demokraternes side kan tilslutte os ændringsforslaget, dog med følgende bemærkninger.

Det nævnes, at forslaget forventes at kunne medføre et øget arbejdsbyrde for boligejere og Hjemmestyret. Vil dette resultere i øget administration?  Og vil dette dermed øge administra­tionsudgifterne? Hvis ja, hvor store vil disse blive og hvem skal regningen sendes til?

De økonomiske konsekvenser vil fremover dækkes af den enkelte kommune og ikke som tidligere eller før, pålægges de andre betalende lejere. Denne ændring ser vi meget positivt på fra Demokraternes side.

Med disse få bemærkninger tilslutter Demokraterne sig til ændringsforslaget og henviser ændringsforslaget til Boligudvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Det er et af Kandidatforbundets mærkesager, at problemer inden for boligområdet så vidt muligt også gennem forordninger løses ved at der laves letforståelige og klare retningslinier, og at disse bliver foretaget på baggrund af brugernes behov, ikke mindst at huslejernes beregning på baggrund af opførselsudgifterne bliver elimineret, da brugerne jo i disse tilfælde er uforskyldte.

Og at kommunernes yderligere kompetence til at føre tilsyn bakker vi helt op i Kandidatforbun­det, da dette er helt i overensstemmelse med en af Kandidatforbundets politiske målsætninger. At det nu bliver muligt for lejere at bytte bolig på baggrund af indbyrdes ønske i tilfælde af, at en lejer måske har fået en for stor lejlighed eller det modsatte, er vi ovenud tilfredse med fra Kandidatforbundet.

Tværtimod må vi sætte et spørgsmålstegn ved, at kommunerne nu skal gøres til garanter for eventuelle huslejerestancer. og med hensyn til §17 stk. 2 som omhandler depositum svarende til 3 måneders husleje. Dette forsøges at gøres mere smidigt ved at man indfører afdragsmuligheder i 12 måneder mod, at der betales gebyr på 50 kroner pr. måned, kan Kandidatforbundet umiddelbart heller ikke godtage, idet dette vil være en belastning for virkelig mange familier, der i forvejen har meget svært ved at indfri deres månedelige huslejeforpligtelser.

Yderligere må det kraftigt frarådes, at INI A/S i dag er begyndt med at sende advarsler ud, bare man skylder 25 kroner i husleje. Det vil være på sin plads, at rykke lejere, der eksempelvis skylder 2 måneders husleje, men det er aldeles ikke på sin plads, at lejere, der skylder under 100 kroner bliver truet med udsættelse. Til sidst vil jeg spørge Landsstyret om deres mening til eventuel genindførelse af en afdragsordning for husleje til INI A/S uden yderligere gebyrer.

Man kan ikke alene satse sig for udsættelse. Der bør være mulighed for at indgåelse af aftale, specielt med hensyn til personer med minimumindkomst og fabriksarbejdere, der ikke har mulighed for fuld indtjening pga. fabrikkernes periodevise lukninger, specielt om vinteren.

I de generelle bemærkninger til forordningsforslaget kan det siges, at KANUKOKA, SIK og andre berørte parter er blevet hørt og det blev yderligere oplyst, at bemærkningerne er blevet tilpasset forordningsforslaget. Det vil være yderst spændende, at få præsenteret hvad KANUKOKA og SIK har haft af forslag til ændringer.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at punktet videresendes til Boligudvalget inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og forinden besvarelsen af Landsstyremedlemmet, så skal jeg lige udtale, at samtlige spørgsmål, der blev fremsat her, så vil de blive besvaret og hvis Landsstyret ikke kan få dem besvaret, så er der også mulighed indkalde Landsstyremedlemmerne til samråd i udvalgsbehandlingen.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.

Jeg siger tak til partierne og Kandidatforbundet. Med hensyn til bemærkninger til forordningsfor­slaget. Selvfølgelig med hensyn til de enkelte paragraffer og lign. de vil blive nøje vurderet i udvalget og derfor at det bliver henvist til udvalgsbehandling og derfor vil jeg også være parat til at blive indkaldt fra udvalget til samråd, hvis der er behov.

Jeg kan besvare enkelte spørgsmål, der blev stillet. Først det, der blev fremsat fra Demokraterne. Om der vil ske en øgning af administrationsudgifterne. Det er korrekt, som det blev nævnt i redegørelsen, men de øgede udgifter vil være, at når kommunerne ikke overholder de krav, der stilles i forbindelse med forordningsforslaget og som f.eks. at man ikke respekterer brugernes betalingsevne og kommer med nogle regninger, der ikke står i mål til deres indtjening og det er,  at denne forordning vil ikke medføre meget store og øgede administrationsudgifter, men et af konsekvenserne kan så være, at kommunerne prøver at lave noget ud over det, der står i forordningen.

Og hvorfra det skal betales. Det er kommunerne, der skal stå for betalingen, selvfølgelig. Og også ud fra forhandlingerne omkring bloktilskud mellem kommunerne og Hjemmestyret. Det bliver også medtaget, men den direkte, der skal betale i følge forordningsforslaget, det er kommunen og det har jeg præciseret og i den forbindelse, hvis man ønsker yderligere oplysninger, så kan jeg også få det afklaret i samrådet.

De besvarelser, der blev nævnt fra Kandidatforbundet med hensyn til besvarelser fra høringen fra KANUKOKA og SIK, det kan også blive fremlagt til udvalget og disse kan også givet som oplysninger til udvalget, hvis det kræves. 

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på og nævnte §17 stk. 2. med hensyn til en afdragsordning for betaling af depositum og de krav, der stilles. Selvfølgelig skal disse vurderes i udvalget og vi skal også være parat ud fra behov om det er korrekt om den prisfastsættelse, der er.

Selvfølgelig med hensyn til de muligheder, der findes på det område og med hensyn til menneskerettighederne skal vi selvfølgelig passe på og i udvalgsbehandlingen af forordningsfor­slaget, så kan man også selvfølgelig fokusere på dette område. Vi skal selvfølgelig ikke lave en forordning, der kan betegnes som meget skændigt. Det er heller ikke hensigten og vi plejer heller ikke at have sådanne hensigter. Jeg mener også, at man skal være påpasselig med at bruge hvad for nogle ord, man bruger. Og for at undgå sådanne nogle, så skal man også udforme lovgivningen, således at det er borgerne også kan overholde den.

Afslutningsvis skal jeg blot sige tak til de faldne bemærkninger og jeg skal være parat til hvis det er nødvendigt, at komme til samråd i udvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, Johan Lund-Olsen.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil ikke komme med noget langt, fordi det er anden gang jeg kommer med nogle bemærkninger. Men i vores oplæg, der er flere forhold, som vi peger på. Det er, at man fastsætter huslejen og det er på baggrund af hvor stort kapitalafkastet er blevet beregnet til. Og derfor med hensyn til §17 og i den nye forordningsforslag står der, at det er det, vi gerne vil have den skal vurderes. Der er det afhængig af om kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller om den reelt skal være der. Og vi håber så på, at når udvalget skal behandle den, at de særskilt er opmærksom på dette forhold, at andre partier også vil behandle den, fordi den er jo meget bestemmende for, om huslejen pr. måned for lejeren.

Og at man skal være ekstra opmærksom på det, det er så det vi opfordrer til. Og i den forbindelse, så vil jeg også lige erindre om fra Inuit Ataqatigiit, at for 2 år siden, så har Landstingets Ombudsmand gennemført et ret så omfattende undersøgelse af kapitalsafkastet til beregning og kom meget ind og påpegede dette over for Landsstyret i sin redegørelse efterfølgende.

Og derfor i udvalget omkring Ombudsmandens beslutning sidste år, den beregning, der er sket, at det vil nok være på sin plads, at udvalget også behandler dette forhold. Men det er også meget på sin plads, at man nu med hensyn til det nye forslag med hensyn til indgåelse af afdragsord­ning, at man udover afdragsordningen indfører gebyr, at det også bliver nøje vurderet i udvalget, fordi der er tale om helt nyt. Man bruger jo ikke gebyrfastsættelser på nuværende tidspunkt.

Og jeg skal også lige sige, at med hensyn til det, som Ombudsmanden har påpeget om at komme med en redegørelse. Vedkommende kom også ind på ret så omfattende vedrørende gebyrsætning. Og derfor med hensyn til Finanslovsforslaget for 2003, dvs. den, der er gældende her og da jeg bladrer det igennem for at finde ud af, hvor disse gebyrer kan komme ind på, så kan jeg ikke finde nogen konto, hvor disse gebyrer vil blive indbetalt til.

Derfor håber vi så, at denne indførelse af gebyrer bliver nøje vurderet i udvalget. Vi er ikke så lidt over, at Siumuts og Atassuts ordførere, med hensyn til det overfladiske arbejde, som er meget så vigtigt, at de kun kommenterer den meget overfladisk og sagde, at med hensyn til det man har hørt af KANUKOKA, SIK og mange andre, at da de ikke har haft nogle påpegninger, så vil de ikke kommentere forordningsforslaget.

Men vi har ikke modtaget disse høringssvar. Vi har ikke fået dem vurderet i Landstinget. De hørinngssvar der er blevet kommet, dem har Landsstyret, de er gået til Landsstyret, men vi som kan tage beslutning omkring dette Landstingsforordning, vi har stadig ikke fået disse høringssvar, end ikke en besvarelse.

Og derfor bør vi behandle disse specielt i udvalget, fordi det vil være meget spændende, at f.eks.  hvad SIK, da de blev hørt i den forbindelse, hvilken høringssvar har de fremsat. Fordi vi ved jo ikke, derfor undrer det mig ikke så lidt over, at Atassut og Atassuts ordfører allerede nu får det til at lyde, at SIK allerede har godkendt. Så vil det være i orden at få den trådt i kraft, fordi vi er meget stærkt i tvivl om, at SIK vil gå ind for gebyrfastsættelser, og at de månedlige huslejefast­sættelser sådan uden videre er blevet godkendt af SIK og derfor er det meget spændende, at se hvordan indholdet af disse høringssvar er i udvalgsbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, det er Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det er da mit spørgsmål ikke blev besvaret, også fordi det er meget interessant og interessant for lejere med hensyn til afdragsordningen, fordi vi ved, at selvom lejere skylder meget lidt, så får de brev med at de kan blive udsat, men der er også nogle lejere, som kan skylde helt op til 30.000 kroner før de får en skrivelse om, at de kan blive udsat.

Det er så en meget stor metode fra man bruger i INI A/S omkring at forskelsbehandle folk. Og derfor med hensyn til lejere, der har SIK-aflønning og som bl.a. i vinterperioden er ledige, som ikke kan får nogen indtægter og med hensyn til betaling af huslejen afdragsvis om, hvordan man mener omkring dette fra Landsstyrets side. Det er ellers meget interessant at høre det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja tak. Det, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit omkring kapitalafkastet, så skal jeg lige udtale, at kapitalafkastet her med hensyn til værdien af boligen, med hensyn til det kommunale eller offentlige udlejningsboliger.

Det medtager man ikke, men det tager man som procentvis i forbindelse med renovering og det er så, som kommunerne har indgivet til Ombudsmanden, fordi man ikke har lavet nogen lovgivning på det område og her med hensyn til at vi ikke har nævnt det enkeltvis, at du så betegner det som overfladisk behandling. Det sagde jeg i min forelæggelse, at det tidligere Landsting har behandlet dette område meget omfattende og i stort omfang.

Og dette har så medført et forslag om landstingsforordning, men her er det ud fra forholdene, at der er nogle skævheder. Det er mere for, at der er noget, der skal løses og derfor har vi været tilfreds og glade for den fra Siumuts side.

Men så sagde jeg i min afslutning så henviste jeg til tillægsparagrafferne og indholdet af disse skal nøje behandles i udvalget og derfor at gentage det, der blev nævnt i Landsstyret, så regner  jeg med, at det kan blive behandlet i udvalget. Og med hensyn til kapitalafkastet og det du nævnte, at når vi kommer til at behandle Boligsselskabet INI A/S, når vi skal behandle punkt 32, så skal vi nok komme ind på disse forhold.

Landsstyremedlemmet har også tilbudt, at han er klar til at have et samråd, hvis udvalget ønsker det.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Boliger, værsgo’.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ja, med hensyn til det, som Anthon Frederiksen spurgte om fra Kandidatforbundet. Der henviser jeg til, at det bliver udvalgsbehandlet, at vi og såfremt vi har fået det gæld i samfundet, så har vi også nogle rettigheder og forpligtelser her.

Men her med hensyn til huslejen og en ny ordning, så skal vi huske på, at i forbindelse med nyordning ikke siden 2000, så har man udarbejdet disse forordningsforslag og i 2001 og i 2002 har man diskuteret disse i Landstinget og på baggrund deraf man har lavet denne forordning. Dvs. vi har nogle rettigheder og vi har nogle forpligtelser også på boligområdet, at man skal sikre, at vi har en god og sikker bolighuslejedrift. Selvfølgelig hører man de forskellige berørte organisationers interesser, men har også en forpligtelse og rettighed, at kunne høre og lade disse indgå i lovarbejdet. Jeg håber så på, at Anthon Frederiksen vil huske på dette.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, således er dette dagsordenspunkt behandlet færdigt og den vil blive behandlet i Landstingets  Udvalg for Infrastruktur, Miljø og Boligudvalg.

Og vi er så kommet til næste dagsordenspunkt, punkt 46 og det er så Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, der har fremsat et forslag. Og jeg vil bede Per Rosing-Petersen om at fremsætte sit forslag. Værsgo’.

2. mødedag, tirsdag den 5. marts 2003, kl.

Punkt 46

Forslag til landstingsforordning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at man i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri, i kapitet fem giver mulighed for anvendelse af Siku Block-mursten.

(Per Rosing-Petersen)

(1. behandling)

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Som der er nogle nye medlemmer her i Salen, så vil jeg godt lige fremkomme med en redegørelse. Den har været fremme, også sidste efterår. Så har vi henvist den til udvalgsbehand­ling og til 2.behandling, så har vi pga. valget skulle kunne genoptage mit forslag. Det er beklageligt.

Og forslaget til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges at fremsætte forslaget om at man i landstingsforordningen nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri kapitel 5 giver mulighed for anvendelse af Sikoblockmursten. Sikublock produceres i Grønland og ved anvendelse af materialer fra Grønland ca. 85 %. Da vi alle efterhånden sikkert kender historien om denne mursten, skal jeg ikke komme nærmere ind på det.

Men for nylig forlød det, at man i samarbejder med SULISA A/S har fået tegnet flere typehuse. En af disse typer der i størrelse kommer i nærheden af Illorput 2000 forestiller jeg mig, at de kan bruges i forbindelse med udarbejdelse  et forslag. Jeg regner ikke med at man uden videre kan anvende kapitel 5 til Sikublocken, men såfremt teknikkerne i direktoratet har viden hertil kan der udarbejdes et godt forslag der er tilfredsstillende for alle. I den forbindelse en erstatning for Illorput som følger.

Den må betegnes som vellykket, der er interesse for huset, konceptet er tilpasset selvom det ikke er forarbejdet her i Grønland. Det er en afhjælpning til boligmanglen, selvom kvaliteten ikke er den bedste, er den forsvarlig både i bygder og byer, som ikke har så stor indtjeningsmuligheder, gives mulighed for at få eget hus uden store egne indskud. Ca. 5 % af husets værdi. Disse udgangspunkter kan efter en tilpasning i forhold til mursten udmærket anvendes, idet erfaringerne har vist at et murstenshus kan lukkes i løbet af en måned, som bygherren selv kan sørge for ved hjælp af en murer, som vedkommende selv afholder udgifter til.

Tager man udgangspunkt i ovennævnte må man regne med, at selvbyggerens indskud vil være lidt under 100.000,00 kr. ca. 5% og får man eksempelvis hjælp af en murer kan en ekstra udgift på 50.000,00 ikke betragtes som en stor ekstraomkostning, da der her er tale om et hus, der i forhold til Illorput 2000 har en helt anden kvalitet. Gennem denne mulighed ville man kunne opfører et hus, der kan bestå i mange.

Før denne byggeform tages i brug kan man også forestille sig, at man kan opfører demonstrationshuse i landets forskellige regioner. Således at det bliver muligt for de potentielle husbyggere at se hvor velegnede disse hustyper her. Har man viljen dertil kan denne blive en god ordning. Eksempelvis kan man efter aftale med enkelte potentielle husbyggerer indenfor et år kunne fremvise et demonstrationshus, der er ydes tilskud til.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det landsstyremedlemmet for boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.

Forslag til landstingets beslutning om ændring af kapitel 5 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri har tidligere været behandlet på landstingets møder under FM 2002, 65 og EM 2002, 31.

Der forelægger betænkning af 20.08.2002 afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg ved forslagets andenbehandling. Landsstyret er fortsat af den opfattelse at forslaget indeholder nogle centrale og samfundsvæsentlige momenter. Det er alfa og omega for et bæredygtigt samfundsudvikling at samfundets aktører til stadighed bruger det bedst og mest lønsomme materialer i byggeriet. Dette er en kendsgerning som man slet ikke kan komme udenom. Det er samtidig en kendsgerning at det er enkelte bygherre uanset om det er borgeren, virksomheden, kommunen eller landsstyret der er ansvarlig for materialevalg i deres byggeri. Det er uomtvisteligt deres frihed.

Landsstyret er dog af den opfattelse at de bedste muligheder for øget anvendelse af Sikublock-murstenen i husbyggeriet er under 10-40-50-ordningen. 10-40-50-ordningen er der mulighed for forskellige grader af medbyggeri alt efter den enkelte medbyggers evne og ønsker. Dette harmonere godt forslagets bemærkning om at der bør gives mulighed for at opbygningen kan udføres af en faguddannet murer.

Støtte til boligbyggeri efter den såkaldte kapitel 5 ordning er møntet på opførelse af træbyggeri, Illorput 2000, der er specielt udviklet til selvbyggeri. Ganske vist er der i ordningen indbygget muligheder for par tilvalg så fundament og elinstallationer på særlige lånevilkår kan udføres af håndværker. Tænkte man sig i kapitel 5 ordningen udvidet til også at omfatte det murede husbyggeri ville det med tilvalg af håndværkerudført fundament, ydervægge og indvendige skillevægge af murværk og dertil installationer ikke være meget selvbyggeri tilbage at udføre.

Dermed ville hele ideen med selvbyggerordningen være tabt, og mange selvbyggere vil derved gå glip af et hus der matcher deres økonomiske formåen. Landsstyret skal understrege at 10-40-50-ordningen ikke er underlagt geografiske bindinger. Der er dog en forudsætning at den enkelte bygherrer selv kan skaffe den nødvendige egenfinansiering på 10%. Afhængig af graden af medbyggeri ligger i størrelsen af egen finansiering dermed indenfor rammerne af den egenfinansiering som angives i forslaget.

Landsstyret støtter forslaget gode hensigter om øget brug af landets egne produkter i husbyggeriet og er overbevist om at ikke bare 10-40-50-ordningen men også andelsboligordningen rummer oplagte muligheder for Sikublock-murstenens anvendelse i husbyggeriet. Det kan tillige oplyses at den af landsstyret tidligere bebudede analyse af det samfundsøkonomiske effekter ved byggeri med mursten fra Sikublock ApS forventes færdiggjort i foråret 2003. Altså i år i foråret. Landsstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt anbefale at landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag lyder fremmed.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordfører Kista P. Isaksen, derefter er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Kista P. Isaksen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut fremsætter forslag om at man i nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri giver mulighed for anvendelse af Sikublock og vi har på vegne af Siumut følgende bemærkninger:

I Siumut lægger vi stor vægt på at arbejde for tiltag, der kan fremme økonomien og erhvervslivet i Grønland. Ikke mindst i fuld omfang støtter vi udnyttelsen af Grønlands egne ressourcer. Vi skal fra Siumut nævne at der i byggeriet i Grønland skal benyttes byggemateriale der er velegnet til det Grønlandske klima som for eksempel Sikublock. For gennem mange år har vi importeret al byggemateriale og har købt nogen af dem i dyre penge og først at have måttet benyttet en dyr transport når de er fremme.

Man har i samfundet i mange år drøftet at blive selvforsynende men trods drøftelserne er det skridt vi har taget meget så. Og for at komme væk fra det, må vi gennem en planlægning bane os en vej frem med henblik på at udnytte vores egne ressourcer indenfor byggerierne. Hvis man indenfor selvbyggeriordningen skal bruges Sikublock må igennem en god planlægning og ikke mindst gennemgå meget omfattende kurser, da det ville være nødvendigt med kurser indenfor murerområdet, og dette vil tage tid og koste penge. Og hvis disse ting skal gennemføres må vi først udfærdige en planlægning. Hvis boligbyggeriet skal have et godt resultat.

Med udgangspunkt i landsstyrets svarnotat er vi i Siumut enige i deres udtalelse om, at det er bygherren uanset om det er en virksomhed eller borgeren der er ansvarlig for materialevalg. Vi kan jo ikke tvinge ham til noget, han ikke ønsker især med hensyn til dem, der selv finansiere byggeriet. Til sidst vil vi forespørge landsstyret om et forsøgsbyggeri med Sikublock i Sisimiut som skulle være udført for flere år siden, hvor langt denne er nået?

Da vi lægger vægt på at nævne, at vi har et stort ønske om at forsøgsbyggeriet bliver realiseret. Vi ønsker at dette bliver grundigt undersøgt, da udnyttelsen af Grønlands egne ressourcer ikke kun skal være ord men skal gennemføres.

Vi vil fra Siumut opfordrer landsstyret til at undersøge om andre muligheder langs kysten for forsøgsbyggeri, da man i forbindelse med et offentligt byggeri kan forsøge sig med Sikublock. Vi ved godt, at bevillingerne er begrænsede, men vi ved også at der gennem udnyttelse af grønlandske ressourcer kan vi opnå større økonomisk styrke. Og på baggrund i det skal vi opfordre landsstyret til seriøst at undersøge om Sikublock kan benyttes i et boligbyggeri. Med disse bemærkninger skal vi nævne, at vi i princippet er enige med Per Rosing-Petersens forslag og indstille at forslaget sendes videre til udvalget for infrastruktur og boliger inden andenbehandlingen.  

Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi byder Otto Jeremiassen velkommen og nu er landstinget næsten fuldtalligt. Den næste er så Ane Hansen og efterfølgende så er det Jakob Sivertsen.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens fremfører et forslag om at landsstyret pålægges at fremsætte forslag om at man i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri i kapitel 5 giver mulighed for anvendelse af Sikublock-mursten ved byggeri af Illorput 2000.

Der har i efterhånden en årrække ved næsten hvert landstingssamling drøftet vedrørende Sikublock-mursten af næsten hvert parti og Kandidatforbundet har fremsat forslag om at give tilskud til undersøgelse om fornuftig brug af Sikublock-mursten ved boligbyggeri.

Herefter kan man se at disse drøftelser har medført et grundlag til udviklingen og brug af Sikublock-mursten til boligbyggeri. Partiernes og Kandidatforbundets samlingspunkt for disse mange drøftelser skal siges at være et mål om bedre udnyttelse og udvikling af landets egne ressourcer og rigdomme.

Det er korrekt at dette punkt blev drøftet af landstinget sidste år under forårs-, og efterårssamlingen meddelte landsstyret at ville undersøge følgende ved brug af Sikublock til byggeri og det dertil knyttede driftsomkostninger.

Landsstyrets målsætning var blandt andet at undersøge muligheden for tilskud til byggeri med Sikublock efter gældende forordning. Landsstyremedlemmet for kommunikation, miljø og boliger har fremført at det påregnes at disse undersøgelser ville være færdige i løbet af foråret, og det blev også nævnt efterfølgende at denne undersøgelse ville blive fremlagt her til foråret.

Inuit Ataqatigiit mener at beslutningsforslaget fra landstingsmedlem på vegne af Siumut Per Rosing-Petersen kunne gives en administrativ besvarelse idet der hidtil ikke er sket resultater efter sidste behandling. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Jakob Sivertsen og så efterfølgende Palle Christiansen.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen foreslår at der i landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri indarbejdes mulighed for anvendelse af Sikublock-mursten.

Vi skal til  start fra Atassut gøre det klart at Atassut støtter udnyttelse af landets egne ressourcer. Det være sig til boligbyggeri eller andet end sportsmæssig brug. Hvis det er til gavn for samfundet i videst mulig omfang. Under henvisning til at omtalte forslag har været debatteret i denne sal flere gange og under henvisning til den trufne afgørelse i landstinget, skal vi fra Atassut udtrykke at vi ingen grund har til at modarbejde anvendelsen af materialet i boligbyggeri, da Sikublock er et godt langtidsholdbart  produkt, der er tilpasset de grønlandske forhold.

Landsstyret svar om anvendelse af Sikublock-mursten  mest ville være hensigtsmæssig ved finansieringsformen 10-40-50 er Atassut enig i. Vi skal samtidig fra Atassut anbefale at det undersøges hvorvidt produktet også kan anvendes ved andelsboligbyggeri. I landsstyrets besvarelse til forslag om at man i kapitel 5 giver mulighed for anvendelse af Sikublock-mursten fremgår det, at materialet ville være alt for omkostningsfyldt ved brug ved selvbyggeri og det tilslutter Atassut sig.

Ikke mindst på baggrund af at denne ændring kan være til gene for selvbyggernes erfaring med byggeri med træmateriale. Da Atassut finder det yderst vigtigt at Sikublock udnyttes mere kontinuerligt i boligbyggeriet, finder Atassut landsstyrets krav om minutiøs undersøgelse før beslutning som et fornuftigt initiativ. At god planlægning danner grundlag for korrekt tilskudsgivning af midler har vi erfaringer med i Atassut, men i nærværende forslag er der eksempelvis ikke indarbejdet oplysninger om hvilke boligtyper og kvadratmeterstørrelser der skal danne grundlag for debatten om tilskud.

Med disse bemærkninger skal vi i Atassut udtale at vi ikke støtter forslaget på nuværende tidspunkt, men vi skal fra Atassut udtale at vi er klar til at se med ved genfremsættelse af spørgsmålet når alle relevante oplysninger er indhentet af landsstyret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er Palle Christiansen, Demokraterne og næste er Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslag til landstingsbeslutning fremsendt af Per Rosing-Petersen fra Siumut.

Vi fra Demokraternes side står uforstående overfor forslaget fra Per Rosing-Petersen. Hr. landstingsmedlem Per Rosing-Petersen foreslår at det pålægges landsstyret, at fremsætte forslag om at give mulighed for anvendelse af Sikublock-mursten i relation til landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992. Til eksempel bruges Illorput 2000, det vil sige et selvbyggerhus. Til dette har vi fra Demokraterne følgende bemærkninger:

For det første er der ikke tale om en mursten, men en betonsten og dette kræver en anden arbejdsgang end arbejde med mursten. Illorput 2000 er som bekendt et selvbyggerhus der opføres i træ og på et træfundament. Et hus opført i betonsten kræver et betonfundament. Arbejdet med beton  og med at mure kræver faglig kunnen og bør ikke overlades til 100% ufaglærte selvbyggere.

Den logistiske side af forslaget vil i den grad forøge anlægsudgifterne da beton og Sikublock er meget tunge og derfor dyrere i transport til byggerier på kysten. Der er i øjeblikket et forsøgsprojekt i gang med at opfører 6 INI-personaleboliger i Sisimiut, hvoraf 3 i Sikublock og 3 på traditionel vis med træ og beton.

Derfor mener vi ikke, at det er nødvendigt at opfører demonstrationshuse i landets forskellige regioner, da dette ville være at påfører samfundet endnu flere anlægs-, og driftsudgifter.  Det er allerede muligt for enhver bygherrer at anvende al den Sikublock denne ville ønske, dog må man selv stå for de ekstra omkostninger, dette valg måtte medfører.

Vi fra Demokraterne finder det af største vigtighed, at materialet er gennemgået af uvildige konsulenter og teknikere og at materialet er godkendt efter alle gældende regler. Her kunne man med fordel kontakte bygge-, og anlægsskolen i Sisimiut for deres erfaringer. Endelig mener vi fra Demokraterne at forslaget ligner et forslag om offentlig støtte, dette er vi generelt imod.

Og med disse bemærkninger kan vi ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen og derefter forslagsstilleren Per Rosing-Petersen.

Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet.

Siullermik oqaatigissavara una allatannguara naakkaluartoq suliarinerani imaluuniit aatsaat suliarereerlugu naammasinerani naalakkersuisut akissutaa tigugakku allanngortinnissaanut periarsaqarsimannginnama allangortissimanngilara. Kisianni imaappoq.

Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara:

Siullermik eqqaasitsissutigissavara Sikublock-imik illuliortarneq tamakkiisumik Kattusseqatigiini tapersersoratsigu, tassa nunatta pissarititaanik annertuumik atuineq tassani ingerlanneqarmat aammalu Sikublock-inik sanaartornermik aningaasat nunatsinni kaaviaartinneqartut annertusinissat minnerunngittumillu atortussarpassuit avataaniit tikerartittakkatta ikilisinneqarsinnaanerannik kinguneqartussaammat. Taammaattumik siunnersuut assut tapersersornarpoq aammalu

Forslaget er derfor meget støtteværdigt og Kattusseqatigiit støtter således at man forsøger at finde støttemuligheder for anvendelse i henhold til landstingets forordning nr. 9.

Med disse korte bemærkninger anbefaler jeg at punktet blive genstand for behandling i landstingets boligudvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Også er det forslagsstilleren Per Rosing-Petersen.

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Først så kan jeg se at landsstyret i svar til denne valgperiode er lidt anderledes, at man ikke vil støtte forslaget i dens foreliggende form, men jeg skal lige præciserer at dette forslag har baggrund i at der gives mulighed. Det er ikke således at man vil tvinge bygherren til at bruge, men det er i forhold til Illorput 2000 at der gives en mulighed og dermed kan der gives flere muligheder.

Og landsstyret nævnte i sit indlæg, at man kan bruge 10-40-50-ordningen, men vi ved vist nok at selvom man kan bruge 10-40-50-ordningen ud begrænsning til geografien så er det således at man skal have 10 eget indskud som man skal betale af sin egen lomme og 40% og det er således hjemmet med 20% af kommunerne og 20 % resterende realkreditfinansiering, man kan bygge disse midler.

Og vi ved alle sammen at realkredit kun bliver udnyttet i 4 eller 5 byer, det vil sige at 10-40-50 kan ikke udnyttes i Uummannaq eller Kangaatsiaq og denne mulighed er så meget meget begrænset, beklageligvis. Derfor mener jeg, at  man bør vurdere dette forhold som værende skævt, og det blev også nævnt, at hvis man skal bygge sådan en, så skal der først gennemføres meget meget omfattende kurser og oplæring og jeg vil komme med et eksempel til jer.

At vedkommende initiativtageren Jakob Sivertsen brugte det boligbyggeri ved at bruge mursten Sikublock, og han havde en medarbejder som er fisker og som han tog fra gaden og han fik dem oplært i løbet af 3 timer, og så fik vedkommende bygget et hus. Og alle disse skræmmebilleder med kurser og lignende, det kan så ikke bruges. Derfor finder jeg det meget meget vanskelligt at få det genkendt, også fordi vi har fulgt dette og mange landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmet for boligbyggeri har aftalt at støtte Sikublock, derfor er det meget beklageligt, at når bliver fremsat enkelte forslag vedrørende Sikublock, at man så ikke kan støtte dem. Det er meget beklageligt. Og her er det selvfølgelig ikke sådan direkte, men her blev der sagt at landsstyret på nuværende tidspunkt ikke kan støtte den.

Men dem der har hørt i radioavisen i dag, så kan det være sådan at der indgives en betalingsstandsning eller konkurs af Sikublockmidlerne. Hvad gavn vil det have hvis der ikke på nuværende tidspunkt kan gives tilladelse, men hvis jeg kan komme ind på partiernes ordfører og siger fra Siumuts ordfører så blev det nævnt, at den andenbehandling, så skal den nøje behandles i udvalget.

Og Siumuts ordfører Kista kom også ellers ind på at landsstyret i sit svarnotat har henvist til omfattende kurser og jeg vil blot henvise til mit eksempel med fiskeren. Og Kista kom blandt andet i sin støtte ind på at der skal gennemføres forsøgsbyggerier Bånd 10 slut

Bånd 11

…………  kom ellers også ind på,  at Landsstyret i sit svarnotat har henvist til omfattende kurser, og jeg vil blot henvise til mit eksempel med fiskere.

Og den sidste kom også blandt andet i sin støtte ind på, at der skal gennemføres forsøgsbyggerier, og dertil skal jeg blot udtale, at denne mursten har været afprøvet igennem DTU, og i henhold til de tyske krav som skulle være verdens stærkeste krav, og ved dette forsøg, så har man fået den blåstemplet, at det er en af de bedste mursten der findes. Og derfor med hensyn til at der skal laves yderligere undersøgelser, der mener jeg, at der ikke længere er belæg for at gennemføre dem. Heldigvis blev det nævnt i radioavisen, at de som vi har nævnt i forbindelse med brugen af SIKU-blok, at INI A/S vil lave nogle byggeri, det kan man måske medtage.

Og Inuit Ataqatigiit har sagt, at man diskuteret og drøftet dette meget indgående flere gange, men som sagt så har man ikke realiseret et eller andet der kan danne grundlag  for det. Når den er blevet fremsat så har man altid givet afslag fra Landstinget. Man har haft en mulighed som jeg nævnte, at da den skulle godkendes via en betænkning, så blev det ikke noget på baggrund af udskrivelsen til valg.

Og Jakob Sivertsen nævnte på vegne af Atassut med hensyn til 10-40-50 ordningen, der vil jeg blot henvise til, at jeg i mit indlæg til Landstyret, så sagde jeg hvor store begrænsninger udnyttelsen 10-40-50 byggerier har, og her efterlyser Jakob Sivertsen også hvilke typer og kvadratmeterstørrelser, der vil blive brugt, og jeg vil blot henvise til at jeg i mit forslag har sagt, at der synes at blive medejer, så har man fået tegnet flere typehuse i samarbejde med rådgivningsfirmaet Pitu. Og   i den forbindelse så er en af disse typer der i størrelse kommer i nærheden af Islorput 2000 og så vidt jeg husker 150 kvadratmeter. Det er altså et af forslagene.

Og så vidt jeg husker, så har man også fået tegnet et hus som kvadratmæssig er meget lille, og derfor kan man udnytte det uden at bruge mange midler til forsøgsbyggeri, og derfor er det meget beklageligt at Palle Christiansen på vegne af Demokraterne, at han siger, at der ikke har været gennemført nogle og flere undersøgelser, fordi Palle Christiansen mener ikke, at det ikke er en mursten, men det er betonsten. Jeg har selv set dem, og jeg kan overhovedet ikke tilsluttet mig, at det kan være en sten af beton.

Og det er så Landstinget og Landsstyret der direkte har sagt, at det er en mursten på samme størrelse som de almindelig europæiske mursten. Og derfor er disse udsagn ikke helt korrekt. Og det blev også nævnt at transport udgifterne vil blive meget høje på baggrund af vægten,  så mener jeg, at det er kubikmeteren, der danne grundlaget for fragtprisberegningen.

Og så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, og hans støtte den vil jeg sige mange tak til. Og Anthon Frederiksen har sammen med Landsstyremedlemmet Finn Karlsen sidste år sagt med støtte til SIKU-blok. Tak.

Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Det vil nok være på sin plads, at erindre om, at man i de seneste par år også med hensyn til udviklingen af SIKU-blok har Landskassen ydet, så mange midler, og det vil jeg lige udtale. Jeg mener, at det er for meget at sige,  at Landsstyret ikke støtter brugen af SIKU-blok, forslagsstilleren bør læse vores svarnotat meget nøje, fordi i mit svarnotat står der helt klart at vi støtter dem, og opfordre dem til, at den bliver udviklet, hvor vi blandt andet kan bruge dem til boligbyggeri ved brug af 10-40-50 ordningen.

Forslagsstilleren må huske på, at da han fremsatte forslaget, at selvbyggerhusordningen ved brug af boligstøtten ved brugerkapitel, det er de vi har givet afslag på. Jeg mener, at der er alt for mange fase der skal undersøges i den forbindelse. Og der blev heller ikke redegjort fra forslagsstilleren, hvilke opgaver selvbyggeren skal bruge, det var heller ikke med, og det er på baggrund af vores vurderingsevne vi fremsatte, at det er det, som de måske ved et eventuelt salg kan huse, og det er altså sådanne nogle ting, som skal afklares først. Vi skal også huske på, at Landstinget tidligere, det vil sige det tidligere Landstinget, og det daværende Landsstyre har sagt og krævet, at denne boligbyggeriordning kapitel 5 bliver vurderet med krav om en ny organisering, og det skal vi vurdere i Landsstyret. Det vil sige at boligstøtteordningen, det er medhensyn til konto 72 i Finanslovens, så krævede et af medlemmerne af den bør vurderes fuldt ud. Og kapitel 5 er med i denne konto 72.

Og derfor som Landsstyremedlem for boliger og med hensyn til tanker og omstrukturering i fremtiden, det vil influere  på kapitel 5 i fremtiden. Det kan være, at vi kommer til at bruge en helt anderledes finansieringsform til boligbyggeri, og det er med hensyn til at disse spørgsmål, så vil det ikke være fornuftigt, også fordi det kan ære farligt for SIKU-blok, at man sådan uden videre kan gøre dem til at kunne bruges til selvbyggeri.

Fordi også med hensyn til SIKU-blok egen økonomi, at den selv vil være sikufuld for dem, at personer, så længe der ikke er lavet nogle instruktioner om man hvordan man skal kunne bygge dem. Det er måske især det aspekt, der er farligere for SIKU-blok, at man ikke får dem nøje undersøgt, før man prøver dem af til selvbyggerhuse. Og derfor med hensyn til, at man på nuværende tidspunkt, at man åbner muligheden for at den kan bruges til selvbyggeri ved brug af kapitel 5, det er det vi er tilbageholdende med fra Siumut.

Og med hensyn til Siumut og de planer som Siumut efterlyser, det der er blevet bygget i Sisimiut, og Demokraterne kom jo med en besvarelse, at det er korrekt at 6 personaleboliger fra INI A/S, og 3 af disse vil blive brugt af SIKU-blok, og SANA T et rådgivningsfirma er blevet færdig med projekteringen. Oh det næste er så licitationstilbud, og det er måske der den er kommet til, men man regner med, at man i juni-juli så kan man på begynde disse opgaver. Og jeg håber så på, at SIKU-blok, at man fra INI A/S altid har kontakt til SIKU-blok, og jeg regner så med at den ansvarlige ejer at SIKU-blok er vidende om dette forhold.

Derudover så nævnte Siumuts ordfører blandt andet og opfordrede Landsstyret til at man skal bruge SIKU-blok i boligbyggeri. Ja og det er så de tidligere SIKU-blok mursten der er større, de har været brugt til boligbyggeri i Narsarsuaq, og ved også at i og med at Narsaq kommune har udført noget, så har man bygget alderdomshjem i Narsaq ved brug af de mindre SIKU-blok mursten.

Og derfor med hensyn til dem der vil udnytte SIKU, det vil sige kommunerne eller enkeltborgerne, der er overhovedet ikke nogen tvang fra Landsstyrets side, at de skal bruge SIKU-blok. Jeg mener, at det ikke er korrekt, at man taler hele tiden om, at Landsstyret uanset hvilken Landsstyre der er, at de ikke støtter SIKU-blok, man bør stoppe dette udsagn, at man mener, at man mener, at det er meget nedgørende, at bruge dem. Jeg håber på, at vi med glæde skal fremsætte også med hensyn det, så finder Landsstyret det vigtigt, at man i fremtiden udnytter Landets egne ressourcer. Og her er SIKU-blok også af afgørende element.

Derfor med hensyn til Erhvervsdirektoratet, så vil de afholde et seminar til efteråret med hensyn til fremme af udnyttelsen af SIKU-blok, og her skal boligområdet eller byggeriområdet også deltage. Ja tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og  på nuværende tidspunkt, så støtter man ikke det endelige forslag, og her har man peget på forskellige områder, hvor de kan blive udnyttet.

Kiista Isaksen for 5 minutter, da det er 2. gang.

Kiista Isaksen, ordfører, Siumut.

Denne sag, og hvis den stilles og uden af  lade den gå til udvalgsbehandling, så er der en hel masse spørgsmål som man ønsker besvaret, som vi gå tabt. Og derfor har jeg forstået, at mange har nogle spørgsmål som de vil stille, og i og med at man princippet vil udnytte landets ressourcer, og de giver så støtte, og der er er altså flere spørgsmål, der bør udvalgsbehandles. Og jeg vil gerne bede støtterne fra Siumut om at støtte, at den bliver udvalgsbehandlet.

Der blev blandt andet spurgt om, hvorfor man har behandlet den så mange gange, det er måske på baggrund af, og selvom alle støtter at man skal udnytte landets egene ressourcer, og jeg vil også lige sige, at den har været fremsat til 2. behandling, og  det er et enigt udvalg der har støttet den. Og derfor ønsker jeg at den bliver udvalgsbehandlet, og 10-40-50 ordningen, at man kan bruge den, så vil jeg som Atassut lige nævne, så vil jeg lige som Per nævne, at boligbyggeri ved brug af 10-40-50, den er meget begrænset, og at den kan blive større, det er altså et oplagt udvalgs arbejdsemne.

Og jeg vil også sige tak til Kandidatforbundet der gav støtte, og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at da de også har en hel del spørgsmål som ellers kan behandles i udvalget, også fordi de gav deres støtte.

Og med hensyn til Atassut, at med hensyn af SIKU-blok til kapitel 5 ordningen, og deres udtalelser, så skal jeg lige udtale, at man veds øget brug af landets ressourcer så kan man skabe en større omsætning, og det er også sådanne nogle forskellige opgaver der kan udvalgsbehandles.

Og Landsstyremedlemmet sagde, at der først er nogle ting som skal undersøges, det er meget omfattende, og det er så omfattende undersøgelser kan jo ellers undersøges i udvalget forinden 2. behandlingen. At det kan være risikabel at bruge SIKU-blok uden instruktion, og i den forbindelse vil jeg lige udtale, at Islorput 2000 blev jo bygget uden oplæring først. Jeg er vidende om, at der ydes midler til tilsyn.

Og med hensyn til at personer gives mulighed, så nævnte vi blandt andet, så bør man give borgerne mulighed til boligbyggeri ved ag bruge forskellige byggematerialer. F.eks. så sagde vi kan også bruge Islorput 2000 til byggeri ved brug af træ.

Da disse 5 minutter vist nok er gået, så vil jeg blot sige tak. Og den næste er så Jakob Sivertsen  også for 5 minutter da det er for 2. gang.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort. Fordi vi ikke skal have en unødig debat her. Og her er det forslag, det er Landstingsforordning nr. 1 om støtte til boligbyggeri her er der tale om selvbyggerhuse, som bliver udnyttet i Nordgrønland, Vestgrønland, Østgrønland og i byerne og det er så 5 % eget indskud disse skal betale.

Jeg ved ikke om, som det blev foreslået, at hvis man skal bruge tilsvarende størrelse ved brug af mursten på Islorput 2000, hvor meget det vil koste, og her vil man også komme ind på dem som har boligmangel. Så sagde vi, at hvis vi skal godkende dette lovforslag, så er der noget der først skal afklares, ligesom Landsstyret sagde forinden, for vi kan jo ikke lave en lovgivning på baggrund af nogle gæt. Vi skal have nogle undersøgelser, der skal danne grundlag for vores lovgivning, og det er med henvisning til vores 1. bemærkninger. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og således er dagsordenspunktet færdig og mødet er afsluttet for i dag. Og de resterende punkter kan behandles på et andet mødetidspunkt.

Mødet er hævet.

Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal. 13:00-18:00.

Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammi ippassaq saqqummiunneqartut marluk ilaasortaninngaaniit tassa Anthon Frederiksenimit saqqummiunneqartut tassa aamma Aqqalu Lyngemit saqqummiunneqartut taakkua akissuteqarfigissavagut. Taakkulu maannakkut neriuppunga taamaalillutik aaqqiiffigineqartut.

Ullormut oqaluuserisassani nassuiaammi naammassinnissutigalugit ineqarumaartut. Tassa ullormut oqaluuserisassat ippassaq 4. marts 2003-mi ataatsimiinnermi Inatsisartut oqaluuserimmatigit ilaasortat siunnersuutaannit siulittaasoqarfiup suliarinninnera ullormullu oqaluuserisassat piareersarneqarnerat pillugu Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen arlalinnik isornartorsiuilluni oqaaseqarpoq.

Tassani siulittaasoqarfik Inatsisartuni ilaasortamut Athon Frederiksenimut neriorsuuteqarpoq apeqqutit saqqummiunneqartut pillugit nassuiaateqarumaarluni.

Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen 2003-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussanik siunnersuutinik 14-nik nassiussivoq. Siunnersuutit tassaapput suliaatsimi paragraf 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit marluk. Paragraf 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitat arfineq pingasut aamma paragraf 36 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqutit sisamat.

2003-mi upernaakkut ataatsimiinnerup piareersaasiorneqarneranut atatillugu siunnersuutit saqqummiunneqartut siulittaasoqarfiup isummerfigai. Taamaalilluni siunnersuutinit 14-usunit 13-t siunnersuuteqartup kissaataanut naapertuuttumik ullormut oqaluuserisassanik qangali ilanngunneqareernikuupput. Taakku tassa immikkoortoq 106-miit 117-mut aammalu immikkoortoq 122. Taamaalilluni immikkoortut 13-t taakku imarisatik siunnersuutigineqartullu saqqummiussinissaminik kissaatai naapertorlugit upernaakkut 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserineqassapput.

Tamanna aamma takuneqarsinnaavoq ullormut oqaluuserisassat allattorsimaffianni.

Siunnersuutit 14-usut ilaat ataaseq itigartinneqassasoq siulittaasoqarfiup inassutigaa. Tassani pineqartoq Ilulissat kommuniani qimussit aqqutaasa 2003-mi iluarsaanneqarnissaannik katillugit 400.000 kr-nik 2003-mut aningaasanut inatsimmi aningaasaliisoqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Siulittaasoqarfiup itigartitsineranut itigartitsinissamik inassuteqarneranut pissutaapput 2003-mi aningaasanut inatsimmi 400.000 kr-nik aningaasaliinissamik siunnersuummut paasissutissiiffigineqartut tunngavigalugit Inatsisartut tunngavilersukkamik aalajangernissaannut tunngavissaqartoqanngimmat.

Aamma siunnersuut saqqummiunneqartoq kommunit oqartussaaffianiimmat. Taamatullu kommunip kanukokap naalakkersuisullu akornanni suleqatigiinnikkut ingerlasukkut suliaritinneqartariaqartutut isumaqarfigineqarmat. Tamannalu aamma misilinneqarsimarpasinngimmat.

Taava maqaasisatut taaneqartut isornartorsiorneqarneranni Inatsisartut ulloq 4. marts 2003-mi ataatsimiinnissaq sioqqullugu Anthon Frederiksenimit naammagittaalliummik tigusaqartoqarsimanngilaq siulittaasoqarfimmi.

Tassa ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammi tunngasumik saqqummiussinermini Inatsisartuni Ilaasortaq Anthon Frederiksen siulittaasoqarfimmut qinnuteqarpoq maqaasisani taakku takuneqarsinnaanngortinneqassasut.

Tamanna pillugu ullormut oqaluuserisassani kiisalu ullormut oqaluuserisassani ullormut ilanngunneqartut ullullu oqaluuserinniffissat nalunaarsuiffianni tamanna agguaassinikkut pereerpoq. Pappiarani marluusuni takuneqarsinnaavoq Inatsisartuni Ilaasortaq Anthon Frederiksenip siunnersutai 13-t ullormut oqaluuserisassani ima ilanngunneqartut ullormut oqaluuserisassatut immikkoortoq 110 siullermeerneqassaaq ulloq 19. marts 2003, aappassaaneerneqassaaq 10. april 2003 122, 112, 106. Taakkulu normut tassani agguaanneqarsimasut pappiarami takuneqarsinnaapput. Tamarmik aamma ullormi oqaluuserinniffissanut inissinneqareersimallutik.

Nassuiaat manna tunngavigalugu siulittaasoqarfiup ilimagaa Inatsisartuni Ilaasortaq Anthon Frederiksenip ullormut oqaluuserisassat oqaluuserineqarneranni saqqummiussinerani paatsuuinermik tunngaveqartoqarsimassasoq.

Taavalu aamma ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatip 4. marts oqaluuserineqarneranut atatillugu missilinut illersuusiornissamut pilersaarutit ulloq 11. marts 2003-mi oqaluuserineqarsinnaaneranut apeqqut Inatsisartuni Ilaasortaq Aqqaluk Lyngep saqqummiuppaa.

Tamanna danskit nunanut allanut ministerianut tikeraarneranut atatillugu pisussaalluni. Tamanna nunanut allanut tunngasumik nassuiaatip Inatsisartuni ulloq 11. marts 2003-mi oqaluuserineqartussap oqaluuserineqarneranut atatillugu pisinnaasoq siulittaasoqarfik isumaqarpoq.

Taamaattumik missilinut illersuusiornissap ulloq taanna ullormi oqaluuserisassani immikkoortunngorlugu inissinneqarnera inissinneqarnissaa pisariaqanngilaq.

Aamma siulittaasoqarfimmit oqaatigineqassaaq missilinut illersuusiornissaq pillugu nassuiaat oqaluuserisassatut Naalakkersuisunit nalunaarutigineqarsimammat. Tassa nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliap udenrigspolitisknævnimik peqateqarluni Pituffimmut tikeraareeruni tamanullu ammasumik tusarniaareeruni oqaluuserisassanngortitaqarniarmat immikkoortorlu taanna ulloq 9. april 2003-mi ullormi oqaluuserisassani ilanngunneqareersimavoq.

Tassa taakkua udenrigsministerip maaniinnerani nunanut allanut tunngasutigut pisut nassuiaatigineqarneranni missilinik oqallinneq aamma ilanngunneqarsinnaasoq nalunngilarput. Kisianni immikkut Naalakkersuisut saqqummiussassaat taanna 9. april suut angalanermut pisussat tusarniaareernerillu pereerpata oqallinnissamik taamaalilluni inissitsisoqarpoq.

Neriuppunga taakkua taamaalillugit saqqummiunneqartut Inatsisartunit akuersissutigineqassasut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa naluara paatsuunganartumik ippassaq saqqummiussisimanerlunga. Kisianni takusinnaavara maannakkut nassuiaatigineqartuni ippassaq saqqummiutakka aamma paatsoorneqarsimasut.

Tassa siunnersuutit siullermik naqqiissuteqalaarniarpunga. Siunnersuutigisakka katillugit 15-ummata. Apeqqutit tallimaallutik sisamaanatik. Aammalu kingorna ataatsimik ilaqqeriaramik taava 16-nngorput.

Kisianni tassa uani pineqarput takusinnaalluarpakka allattorsimaffimmi siunnersuutinut allattorsimaffinni qanoq innersuunneqarsimanersut. Taanna paatsuungassutiginngilluinnarpara.

Ippigisaraana una ipaassaq eqqaagiga suleriaasitta paragraf 35-a tunngavigalugu tassa oqallinneq aalajangiiffiunngitsoq inimi maani, taanna piumasimagaluarakku tunngavilersorlugulu.

Taakkuukua amerlanerpaat siunnersuutit Naalakkersuisunut akisassanngortinneqaannarsimanerat ippigalugu oqaaseqartunga. Taamaattumik paatsuungananngilaq aamma takuneqarsinnaavoq suleriaatsimi paragraffit taakkua taagukkakka atuarluaraanni aammalu siunnersuutigisanni tunngavilersuutit allaaserisimasakka qiviaraanni isumaqarpunga siulittasoqarfimminngaaniit paatsuungananngilluinnartumik saqqummiussillunga siulittaasoqarfimmut.

Taava Ilulissani, Ilulissat eqqaani qimussit aqqutaanut aamma takornarissanut atorneqarluartartumut tunngavilersuutit naammagineqanngitsut oqaatigineqarput. Tunngavilersuutit allaaserisimasama saniatigut asserpassuit nasiussimavakka namminneq oqaluttuartut aqqutit qanoq ajussusiannik.

Taamaattumik tunngavilersuutit naammagineqassanngippata assorujussuaq tamanna tupinnartutut oqaatigissavara. Aamma ilanngullugu ilisimatitsissutigerusuppara januari qaammat Naalakkersuisut siulittaasuata Ilulissaniinneranut atatillugu tassunga tunngasoq oqaloqatigiissutigisimagatsigu aammalu isumaqatigiissutigalugu aningaasanut inatsimmut 2003-mut suliarineqarnissaanut atatillugu ukioq mannamut 200.000 kr-nit inissinniarneqarumaartut. Aappaagumullu aamma 200.000 kr-nit.

Taakkua ilaatigut aamma tunngavigalugit suliassaq taamaalillugu 32, paragraf 32 tunngavigalugu suliarineqarnissaa saqqummiussimagaluarpara. Kisianni paasivara taanna siulittaasoqarfiup tigujumanngikkaa. Ajunngilaq neriussuunga Naalakkersuisut Siulittaasuata aamma nammineerluni pisinnaatitaaffimi iluani taanna anngussinnaajumaassagaa.

Kisianni annerusumik qassiiliutiginagit taakkua tusaatissatut tiguinnarusuppakka. Aammalu oqallisigineqartussagaluit tassa oqallisigineqanngitsoorlutik Naalakkersuisunit akineqaannartussaaneri aamma soorunami tusaatissatut tiguakka.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tassa naatsorsuutiginngilara ullormut oqaluuserisassat maannakkut oqallisigeqqinneqarnissaa. Kisianni apeqqutit ukua taamaallaat apeqqutigineqartunit akissutaammata. Taamaalilluni siulittaasoqarfiup apeqqutigineqartut taamaalillugit akissuteqarfigai nassuiaateqarfigalugit.

Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Isumaqarama Ilulissani qimussit aqqutaasa iluarsartuunneqarnissaannik Anthon Frederiksenip siunnersuutaani eqqaasittariaqartoq. Inatsisartuni piffinni ataasiakkaani qimussit aqqutaat Inatsisartuni tunngasuunngillat. Qimussit aqqutaat Inatsisartuni tunngasuunngillat. Tassaapput kommunit oqartussaaffiata iluaniittut.

Uagut kommuneerannguugaluarluta aqquterpassuit qaartiterlugit iluarsartuussimavagut. Pisussaaffigigatsigit. Aamma taakkua qassiiliuutigineqanngillat. Taamaattumik uanga tupigaara Ilulissani taamannak piniartorpassuit qimmit aammalu qamutit atorlugit piniarnerminnut atorneqartut aamma akileraartartuullutik kommunit tungaanninngaaniit aqqut qasseeriarlugu maani saqqummiunneqartarmat.

Taamaattumik pisussaaffik taanna uagut pisussaaffiginngilarput. Aamma siornatigut taanna siulittaasoqarfimminngaaniit akineqartarpoq. Taamaattumik oqareernittut siulittaasoqarfiup oqartussaanera aalangiisinnaasuseqarneralu erseqqissumik oqaatigisara ataqqineqarnerusariaqartoq nangeqqillugu oqaatigeqqippara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Anthon Frederiksen naatsunnguamik. Oqaatigissavara oqallisissatut immikkut ikkunneqarsimanngimmat. Kisianni nassuiaataammat apeqqutinullu akissutaallutik.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa qaqeqqinnissara naatsorsuutiginngikkaluarakku kisianni Jakob Sivertsenip aamma pinngitsaalimmanga nassuiaateqartariaqarpunga. Soorunami pissutsit qanoq ittuuneri ilisimanngikkaanni nalunarluinnartarpoq. Aammalu qimussit aqqutaanut tunngasut ukiorpassuarni kommunip nammineerluni aningaasartuuteqarfigalugit aaqqissuunniartarsimavai, aaqqissuuttarlugillu.

Kisianni naluneqanngitsutut takornariaqarneq Jaaku aamma illit illersorpat aammalu annertusineqarnissaa tapersersorlugu. Takornariaqarnermi iluarsaasissagutta atugassallu takornarissanut pitsaasut atortissagutsigit avaqqunneqarsinnaanngilaq takornariaqarnerpaaffiup aqqutinillu atorneqarnerpaaffiup qimussinik takornarissanik atorneqartup iluarsaanneqarnissaa avaqqukkuminaatsorujussuuvoq.

Oqanngisaannarpugut maani Inatsisartuni kujataani savaatillit aqqusinniuunneqaleraangata ataasiakkaat, oqanngisaannarpugut kommunit taanna isumagisariaqarpaat. Taamaaliorneq ajorpugut.

Aamma taanna qujarullugu ajorinagulu tigusarparput. Aamma assigilluinnarpaa avannaani qimussit aqqutaani iluarsaassisoqassappat Namminersornerullutik Oqartussat peqataatinneqassappata. Taanna pissusissamisuuvinnarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tassa kommunit kujataani aamma illoqarfiit avataaniittut aqquserngit aamma kommunit annermik annertuumik akilersueqataaffigaat namminnerlu ukiumoortumik aningaasartuutissaminnut aamma immikkoortitsivigisarlugit.

Taava maannakkut tikissavarput ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 41. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut. Taanna saqqummiunneqassaaq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisumit.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal. 13:10.

Immikkoortoq 41

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqus­sutissaattut siunnersuut. (inatsisitigut tunngavigisat pillugit aalajangersakkat)
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Naalakkersuisut sinnerlugit atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik peqqussutissatut siunnersuut matumuuna saqqummiutissavara.

Nassuiaatini taaneqarsinnaasutut siunnersuummi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerani akuerineqartumi kukkunerit ajuusaarnartut marlussuit kisimik pineqarput.

Siunnersuummut nassuiaatit innersuussutigalugit siunnersuut matumuuna Inatsisartuni oqaluuserisassanngortinneqarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut tassani Doris Jakobsen Siumut. Tulliutissaaq Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiit.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni normu 8 21. maj 2000-meersumi aaqqitassat marluk pineqartut meeqqat inuusuttullu 20-t ukiullit inorlugit, ukiullit atuartut atuartuunngitsullu sunngiffimmi ilinniartitaanissamik sunngiffimmilu sammisassaqartitsinermik allani peqataanissamik neqeroorfigineqartarnissaat peqqussutip allanngortinneqarnissaanik Siumumiik paasilluarlugu Naalakkersuisut aaqqiissutissatut siunnersuutaat annertunerusumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugu tamakkiisumik qujassutigalugu akuersaarparput.

Peqqussutillu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit saqqummiunneqaqqaarnissaat inassutigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, taanna pereerpat Isak Davidsen.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Meeqqat atuarfiata meeqqanut inuusuttunullu atuartunut atuartuunngitsunullu 20-t inorlugit ukiulinnut sunngiffimmi ilinniartitaanissamik neqerooruteqartussaatitaanerata meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip siorna upernaakkut akuersissutaasup maani qallunaatuuanut ilanngunneqanngitsoorsimanera peqqutigalugu Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqarnerat qujassutigaarput.

Taamatullu oqaaseqarluta allannguutissatut siunnersuutigineqartut akuersaarlugit ilinniartitaanermut ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnerani suliassanngortillugit ingerlateqqippagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen. Taava tulliuppoq Marie Fleischer.

Isak Davidsen, Atassutip qaaseqartua.

Peqqussutip allanngortinneqarnissaanut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiussaanut Atassummit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.

Inatsisartunut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi atuarfik pillugu peqqussut nutaaq atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat normu 8, 21. maj 2002-meersoq akueraat, tassa Inatsisartut. Matumali kingorna siunnersuummi akuerineqareersumi kukkunerit marluk paasineqarsimapput. Peqqussummi pineqartumi paragraf 18, immikkoortoq 4-mi inatsisit tunngavigisaat pillugit aalajangersarneqarnera kiisalu meeqqat atuarfianni sammisaqartitsineq pillugu nalunaarut normu 14-ni 29. majip 1990-meersup kukkusumik atorunnaarsinneqarsimanera.

Atassummit oqaatigissavara allaffissornikkut aningaasaqarnermullu kinguneqartussaanngimmat kukkunerillu marlussuit allannguinermi pineqarmata annertunerusumik oqaaseqarfiginatigu aappassaaneerneqarnissaanut ingerlaqqinnissaanut tapersiigatta nalunaarutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Maanna oqaaseqassaaq Marie Fleischer tulliuppoq Anthon Frederiksen.

Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Demokratit tungaanniit Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat akuersaarparput. Tamannalu peqqutigalugu demokratinit pisariaqartutut isiginngilarput pineqartup ataatsimiititaliakkoortinneqarnissaa.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata normu 8-p 21. maj 2000-meersup allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqarfiginiarpara. Ataasialinngilagut inatsisit peqqussutillu inimi maani kukkunilli akuersissutigisartakkatta kingorna paasilerlugit iluarsineqarnissaannut piffissamik atusarluta.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut soorunalimi aamma ataatsimiititalianut inassutigerusuppara inatsisissat peqqussutissallu Inatsisartunut saqqummiunneqartinnagit sapinngisamik kukkuneqannginnissaat isumageqqullugit. Soorunami inatsisissatut aamma peqqussutissatut siunnersuutit imarisamikkut allanngortinneqarsinnaanerat inimi maani uagut suliarisussaavarput.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga kukkunernut naqqiutissat iluarsineqarnissaannut siunnersuutit akuersaarniarpakka. Suliallu aappassaaneerneqannginnerani kultureqarnermut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigalugu.

Aamma qulakkeerumallugu ilumut naqqiutissatut siunnersuutigineqartut kukkuneqannginnersut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Aap Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Oqaaserineqartunut qujanaq.

Aamma Anthon Frederiksenip inassuteqaataa soorunami malinniakutsuussavarput. Atorfilittagullu kukkutinnaveersaarumaarpagut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Taamaalilluni kukkuneqanngitsumik naammassineqarnissaa tamanit taperserneqarmat udvalgimut ataatsimiititaliami misissoqqissaarlugu naammassiniarneqarnissaa aamma arlallit kissaatigisaat naammassineqassaaq. Taamaalilluni oqaluuserisassaq inerpoq, naammassivoq. Tulliuppoq immikkoortoq 40. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffinnilu atuartitaaneq ilaallu ilanngullugit pillugit Inatsisartut inatsissaatut siunnersuut. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal. 13:15

Immikkoortoq 40

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq) (Siullermeernera)

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffinnilu atuartitaaneq il.il. Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffinnilu atuartitaaneq il. il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut 2000-mi ukiakkut katersuunneranni oqaluuserineqarpoq.

Siunnersuut manna saqqummiunneqartoq siornatigut siunnersuummik saqqummiunneqartumik tunngaveqarpoq. Inatsisartuni amerlarnerussuteqartut 30. september 2002-mi ataatsimiinermi aalajangerput siunnersuut Inatsisartuni aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ilageeqarnermullu ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq.

Taamatut aalajangernermi tunuliaqutaapput Siumut Atassut Kattusseqatigiit aammalu taamanikkut Attaviitsuusut Per Berthelsen aamma Otto Steenholdt.

Inatsisartut siunnersuummi saqqummiunneqartumi matumani imarisaani allannguisoqarpoq tassa paragraf 16 immikkoortoq 2-mi. Allannguutikkut tassuuna meeqqat atuarfianni atuartut aamma tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartut annertusisamik immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut naligiimmik peqarnissaat qularnaarneqarpoq.

Naligiissitsinissaq aalalangiusimaneqassaaq annertusisamik immikkut atuartitsisarneq kommuninut nuunneqarpat, tamanna siusinnerpaamik 1. januar 2004-mi pisinnaavoq.

Meeqqat atuarfianitulli tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani annertusisamik immikkut atuartitsinermut aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussaniit utertinneqartassapput. Tassani tunngaviussammat aningaasat atuartunut ataasiakkaanut malinnaanissaat.

Inatsisissatut siunnersuutip nassatarissanngilaa annertusisamik immikkut atuartitsinerit aningaasalersuiffigineqarnerisa Namminersornerullutik Oqartussanit amerlanerusunik aningaasartuutaalernissaa. Siunnersuutip aamma siunertaraa atuarfimmut pisortanit ingerlanneqartunut allanut periarfissatut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik ingerlatsisinnaanermut angerlarsimaffinnilu atuartitaanermut inatsisitigut killigititassanik pilersitsinissaq.

Tassunga ilanngullugu aamma meeqqat atuarfiata avataagut tunngaviusumik atuarfiit namminertitat pisortanit qanoq annertutigisumik qanorlu ililluni taperserneqarnissaanik killissarititanik tassa sinaakkutissarititanik aalajangersaanissaq.

Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut killissarititat sinaakkutissat siunnersuummi takuneqarsinnaasutut danskit malittarisassaannut assingusorujussuupput.

Pingaarnertut anguniagaavoq meeqqat pinngitsooratik atuartussaatitaasut meqqaat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatigineqartunut nallersuuttumik atuartinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa.

Tamanna kapitali 1-mi aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq. Assersuutigalugu atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni atuartitsinermi oqaatsinut atorneqartussanut piumasaqaatit assigisaat paragraf 10-mi aalajangersarneqarlutik.

Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut inissisimanerat aammalu atuartitsinermi oqaatsitut inissisimanerat taamaalilluni tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atatiinnarneqassaaq. Kisianni atuarfik pillugu peqqussummisut atuartut ilitsoqussarlugit oqaasii aallaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaassapput.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nakkutigineqarnissaat pillugu kapitali 3-mi aalajangersakkat meeqqat atuarfiani nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartitsisoqarnissaanik qulakkeeripput. Tassani piumasaqaataassammat, piumasaqaataammat tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinerup avataanit nakkutigineqarnissaa.

Tapiissutitut pillugit aalajangersakkat tapiissuteqartarnermut danskit malittarisassaannut naleqqiullugu annertuumik pisariillisarneqarput. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissuteqartoqartassaaq illoqarfiup atuarfiani meeqqamut ataatsimut tapiissut tunngavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutaannut tamakkiisunut naapertuuttumik.

Tapeeriaatsimut tassunga tunngaviuvoq pisariitsumik naatsorsueriaaseqarnissamik aammalu tapiissutinik aqutsinerup aningaasartuutaavallaannginnissaanik kissaateqarneq.

Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit aamma tapiissutit atorneqarneri pillugit killisaritat kapitali 4-mi aalajangersaavigineqarput. Danskit maleriagassaannit allaassutaavoq siunnersuutigineqarmat kommunini atuarfiup ingerlanneqarfigisaani kommunalbestyrelsip ingerlatsinermut tapiissuteqartarnissaa.

Danskit aalajangersaanni naalagaaffik ingerlatsinermut tamakkiisumik tapiissuteqartinneqartarpoq. Tamatumunnga pissutigineqarpoq atuarfiit ingerlanneqarnerinut atugassanik kommunit ataatsimoortumik tapiissutitigut Namminersornerullutik Oqartussanit pisarnerat.

Taamaaliornikkut atuartut ataasiakkaat ataatsimoortumik tapiissutitigut malinneqarput.

Inatsisissatut siunnersuut 2002-mi julip ulluisa arfineq pingajuanniit augustip ulluisa tallimaannut makkununnga tusarniaatigineqarpoq, KANUKOKA, IMAK, KIK, ilinniartitaanermut ministeriaqarfik, ministeriuneqarfik, Nuuk International Friskole, Aningaasaqarnermut pisortaqarfik, aningaasaqarnermik pilersarusiortarfik aamma isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaq, aqutsinermut pisortaqarfik, isumaginninnermut suliffeqarnermullu pisortaqarfik kiisalu Naalakkersuisut allattoqarfiani inatsisileriffik.

Oqaaseqaatit sapinngisamik annertunerpaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Aammattaaq tamanna pillugu siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit innersuussutigineqarput.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseassaaq partiit oqaaseqartui aallartikkatsigit Siumumit Ole Thorleifsen.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisissatut siunnersuut 2002-mi julip ulluisa arfineq pingajuanniit augustusip ulluisa tallimaanut inatsisissatut allannguutissat tassa paragraf 16 immikkoortoq 2-mi tusarniaassutigineqarsimavoq, KANUKOKA, IMAK, KIK, ilinniartitaanermut ministeriaqarfik, Nuuk International Friskole, Aningaasaqarnermut pisortaqarfik, isumaginninnermut suliffeqarnermullu pilersarusiortarfimmut.

Inatsisit allannguutissaat pingaarnerit tassaapput meeqqat atuarfianni namminersortuni annertusisamik immikkut atuartitsinermi atuarfiit aningaasartuutaasa atuarfittut allatulli Namminersornerullutik Oqartussanut utertinneqarsinnaanissaasa isumannarneqarnissaa.

Ilanngullugulu nunatsinni atuartitaanermut piumasaqaataasut nalinginnaasunut nallersuuttunut piumasaqaateqarnissaq. Soorlu kalaallisut oqaatsitta pingaarnertut inissinneqarnissaat kisiannili atuarfik pillugu peqqussummi ilitsoqqussaralugu oqaatsit aallaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaapput.

Tapeeriaatsit tunngavigineqartut danskit malittarisassaannik, kisiannili tassunga naleqqiullugu pisariillisarneqarneruvoq kommunit periarfissinneqarmata Namminersornerullutik Oqartussanut taarsiullugit kommunit tapiissuteqartarsinnaanissaat.

Tapiiffigineqarsinnaanissamut piumasaqaatit atuutsinneqarnerini killissaritat kapitali 4-mi aalajangersaavigineqarnerini isumannaarneqarpoq atuartut ataasiakkaat ataatsimoortumik tapiissutitigut kommuninut tapiiffigineqartarnerat.

Siumumiit nuannaarutigaarput angajoqqaat atuartussaasunik meerallit namminneq qinikkaminnik atuartitsiffiusussanik periarfissaqalernerat. Angajoqqaat nunatsinni allatulli kissaatigisaat allanngorarfiupput. Taamaattumik sivisuumik suliuteqarsimasut Inatsisartunit qinigassinneqarnissaasa periarfissinneqarnissaat isumannaarneqartariaqartutut isigaarput.

Inuunitsinni periarfissinneqarnerput malillugu qinigassaqartuartinneqarnissarput inuiaat oqartussaaqataanerannut naleqquttutut Siumumiit isigaarput. Taamaattumillu angajoqqaat meeqaminnut perorsaaniarnerminni suleqatissanik namminneerlutik qinerlersinnaanerat tapersersorlutigu.

Kommunit aaqqissugaanerisa allanngortinnissaannut siunertaqarnermut pingaarluinnarpoq pingaarluinnartutut taasariaqarparput inuiaqatigiit kiffaartuunneqarnerini periarfissat kommunit namminneq pilersinniagaat Inatsisartunit aqqutissiuunniartuassallugu.

Erseqqissaatigissavarput atuarfinni taamaattuni pilersinneqartuni angajoqqaat akiliuteqartassammata. Tamatumunngalu tunngatillugu Siumumiit piumasarissavarput inuiaqatigiinnut kingunerisinnaasai ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaat.

Taamaalilluta Inatsisartut aalajangiinissamut tunngavissaqarnerulluta oqalliseqataassagatta.

Ilisimaneqareersutut Siumup atuartitaaneq ilinniartitaanerlu annertuumik tamakkiisumillu tapersersorpaa. Atuarfitsialaap tunngaviginearnera Siumumiit akuersaarparput. Atuartut ataasiakkaat piginnaasaat piginnaasaat tunngavigalugit atuartitsinerit atuarfitsialammi aallarniarneqartumi ingerlanneqarnera neriulluarfigisorujussuuvarput.

Ilanngulluguli taanngitsoorusunngilarput ilisimatusarfissap pilersinneqarnissaa aamma inuiaqatigiinnut Atuarfitsialattulli siuariaataasussaammat.

Atuarfiit namminersortut Siumup akuersaarsimavai naak ilaatigut oqaatigisarlugu meeqqat atuarfiini atuarfivut allanut naleqqiullugit pitsaanngitsumik ilinniartitsisoqarlutillu ilinniagassaqartut.

Siumumi isumaqarpugut atuarfigut pitsaasuusut pitsanngorsartuartariaqartullu. Ilinniartitsisoqartugullu sulilluartunik inerisartuakkatsinnik. Minnerunngitsumillu Atuarfitsialaap pilersinniarnerani tamakku isumannaariartuaarneqarput.

Atuarfitsialak suliaanngilaq aasamut atuarneq aallartippat naammassereerluni aallartittussaq. Aatsaanuna aasamut sulineq inerisaanerlu pimoorullugu aallartinneqartussaq.

Taamatumillu inerneri piffissaq ungasissoq qaangiuppat takusinnaalissavagut. Tamannalu annertuumik neriulluarfigaarput.

Nunatsinni atuarfiit atuarfiillu namminersortut akornanni erseqqissumik isumaqatigiissuteqariaqarnerit Siumumiit kissaatigaarput. Tassa matumani atorfinitsitaasarnikkut ineqarnikkullu sulisut namminersortut kommunillu atuarfiini assigiinnik atugassaqaqqullugit.

Aamma pinaveersaartariaqartutut isigaarput atuarfeqarfimmut arlaatigulluunniit unammillertaannginnissaa. Soorlu ilinniartitsisut akissarsiaatigut atugarisaatigullu.

Erseqqissaatigissavarput namminersorluni atuarfiit nunatsinni tamani aallartisarneqarsinnaammata. Kisiannili Atuarfitsialak tunngavigalugu ingerlanneqarnissaat isumannaaneqassooq. Taamatut oqaaseqarluta inatsisissat aappassaaneerneqannginnerani ilinniartitaanermut ataatsimiititaliamut nalilersoqqitassanngorlugu unnersuupparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut Inuit Ataqatigiit imannak oqaaseqassaagut.

Inuit Ataqatigiit anguniarpaat meerartatta tamarmik meeqqat atuarfianiillit pitsaanerpaamik atuartitaanissaat. Ukiunilu makkunani atuarfiit aaqqissuuteqqinnerat siunertaralugu Atuarfitsialammut peqqussut nutaaq siorna Inatsisartunit tamarmiusuni akuersissutigineqarpoq.

Taannalu ammaassivoq ukioq manna augustimi sineriammi atuarfiit nutaamik tunngaveqarlutik aallartissinnaanissaannut. Ullumikkut atuarfiit pillugit peqqussut nutaaq alla Inatsisartuni isummerfigissavarput tassalu atuarfiit namminersortut aammalu angerlarsimaffimmi meeqqat atuartitaasinnaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuut.

Inuit Ataqatigiit tunngaviatigut innuttaasut ilaasa namminneq akilerlugu meeqqat atuarfiannik ingerlatserusullutik iliuuserisaat naallerarusunngilaat. Angajoqqaat ilaat annertuumik meeqqatik sinnerlugit anguniagaqartarput. Aammalu aningaasaatitik meeqqamik atuartinneqarnissaannut atorusuppatigit tamanna akornutissaqarsorinanngilaq.

Erseqqissumilli oqaatigereerlara inatsisissaq siunertarisaalu paasilluarpagut akerleriffissaqartinnagillu. Tamannali imannak paasineqassanngilaq Nuummi akisoorsuarmik atuarfiliornissaq aamma tapersersoripput.

Taamak juulaartigisoqarsinnaanngilaq. Atuarfiit iluarsartuunnissaannut akissatsinnik naammattusaariniaasaarluta aamma innuttaasut ilaat immikkut sanaassinnaanngilagut. Ippassarmi aningaasanut inatsisissap eqqartornerani tamanut erserpoq aammalumi innuttaasut uagutsitulli nalunngilaat aningaasartuutissat qanoq tunuarsimaarfigisariaqartigigigut.

Manna aamma erseqqissarlara 1980-kkunni atuarfiit namminersortut Inuit Ataqatigiinni eqqartortarsimagatsigit. Atuarfiit ingerlanerliornerat pillugu kalaallinut naapertuunnerusumik ingerlatsinissaq ujartuiffigalugu.

Kisianni isumaliutigilluaratsigu isuma tamanna unitsillugu atuarfiup tamanoortup avissaartuuffiunani pitsanngorsarnissaa orniginarnerusoq paasivarput suleqataaffigalugulu.

Maanna Atuarfitsialaap tunngavissai pitsaasut naammassereerput. Nukippassuillu tapertariissitassat aningaasallu tamaasa tamatuma piviusunngortinnissaanut pisariaqartippagut.

Isumakuluutissarlu tassaavoq Atuarfitsialammik aaqqissuussileruttorneq peqatigalugu aamma atuarfimmik namminersortumik pilersitsinissaq inuttatigut aningaasatigullu nukissaqarfigineqarnersoq.

Nunatsinni meeqqat atuartitaanerisa naammaginannginneranut qaangiiniaalluni iliuutsit tamaasa tikilluaqqusariaqarpagut. Nunatsinni pisariaqartitat pingaartitat nunatsinnilu pissutsit aallaavigalugit nunanilu allani ilisimatusarnikkut paasisat nutaanerpaat kingulliillu aamma atortariaqarpagut.

Inuit Ataqatigiilli inatsisissamut uunga akuersaarsinnaanginnerminnut patsisaat tassaavoq inatsisip atuutilereersup 2002-mi Inatsisartuni akuersissutigineqartumut ilaammata angajoqqaat namminersortunik atuarfiliorniartut aamma siunertaat.

Meeqqat atuarfiat pillugu pilersaarummi atuartut ataasiakkaat ilikkagaqarsinnaanerat qitiutinneqarpoq. Pingaaruteqarportaarlu tamatumunnga ilutigitillugu peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup attatiinnarnissaa. Atuarfiup atuartut ataasiakkaat ineriartornissaannut tamakkiisumik periarfississavai. Taamallu inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq soqutiginninneq akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq inerisarneqassallutik.

Inuiaqatigiit suli tunngavigaat ataatsimoorussamik meeqqat atuarfianni iluatinnaatit uku kulturinik allanik paasinnissinnaaneq. Pinngortitamik ilisimaarinninneq, inuit pisinnaatitaaffii kiisalu oqartussaqatigiinneq.

Atuarfitsialaap tassa aallaavii atuartunut tamanut misilitassanik inuttullu ineriartornermik imaqartut. Taamatut issuaaffigivakka Naalakkersuisut sinnerlugit Siumup Naalakkersuititaasa Atuarfitsialammut tunngatillugit oqaaserisimasai pitsaasutut isigalugit.

Maannali inatsisissatut siunnersuummi siullerpaamik tunngavissiisoqartussanngorpoq. Pisortat ingerlatsinikkut aamma tapiissarnerisigut atuarfiit namminersortut pilersinneqarsinnaaneri. Tamanna danmarkimi pissutsit aallaavigalugit siunnersuutaavoq.

Sooq nunatsinniit misilittakkat aallaavigineqarnianngillat. Soorlu Atuarfitsialammik pilersitsiniarnermi tunngaviit ilaat makku inoqatiginut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq siuarsarneqassasut.

2001-mi ukiakkut saqqummiunneqaraluartumut siunnersuut manna sanilliukkaanni maluginiagassaavoq ingerlatsinermut tapiissutissat annertussusissaasa kiisalu atuarfiup namminersortup illutaasa sanaartornissaannut tapiissutigineqarsinnaasut annertussusissaannut tunngasunik allannguutitamineqartoq.

Taamaattumik siornaak ukiakkut saqqummiunneqartutulli ilusimigut suli tunngaveqartutut siunnersuut oqaatigisariaqarparput. Tamannaavorlumi Inuit Ataqatigiit isummerniarnerannut taanna aalajangiisuusoq.

Siunnersuut manna akuerineqassappat nunatsinni atuarfiit eqqarsaatigalugit marlunnik neqeroortoqarsinnaalissaaq. Aappaa Atuarfitsialak atuisunut akeqanngitsoq. Aappaalu atuarfik namminersortoq angajoqqaanit angajoqqaanulluunniit, angajoqqaalluunniit sinnerlugit meeqqanik nakkutiginnittuusunik aatsaat qaammammut akiliuteqartitseqqaarnikkut atuartuuffigineqarsinnaasussaq.

Inuit Ataqatigiit aarleqqutigaat suli assigiinngitsitsineq taamaalilluni annerulissasoq pigissaartut pissakinnnerillu akornanni. Tamannalu peqataaffigisinnaanngilarput pisortat aningaasalersussagaat.

Inatsisissatut siunnersuummi maanna suli aqqutissiuussiniartoqarpoq atuarfinnut taamaattunut pisortanit ingerlatsinermut tapiissuteqartoqartalissasoq. Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut tapissutigisartagaannut naapertuuttumik.

Nunatsinni illoqarfinni atuartumut ataatsimut tapiissutaasartoq maannakkut annnertussuseqarpoq 22.215 kr-nik tassalu taannaavoq meeqqat ataasiakkaat isaasalerlugu siunissami Atuarfitsialammiit atuarfimmut namminersortumut nassartalerumaagassaat.

Meeqqat angajoqqaavisa meerartik atuarfimmi namminersortumi atuartussanngortinniarpassuk. Taakkulu tassa aningaasat Atuarfitsialammut atugassaniit atuarfimmut namminersortumut illuartinneqartariaqassapput.

Ingerlatsinermut tapiissutaasartussap saniatigut kommunalbestyrelsit ataasiakkaat suli piginnaatinneqartussaapput atuarfiit namminersortut illutassaasa sananeqarnerinut tapiissuteqarsinnaasallutik. Imaluunniit taarsigassarsisitsisinnaassallutik.

Atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaasinnaaneq inatsisinik tunngaviusunit tamanit pisinnaatitaaffiussaaq. Aammalu Atuarfitsialammut inatsimmi tunngaviusumik akornutissartaqarani.

Inuit Ataqatigiit taamaattumik immikkulluunniit inatsisiliuunnissaa akornutissaqarsorinngilarput. Pisortanit tassalu Namminersornerullutik Oqartussanit kiisalu kommuninit atuarfiit taamaattut aningaasalersorneqaratik ingerlanneqarsinnaappata.

Inuit Ataqatigiilli matumani peqataasinnaanngillat isumaqaratta ilinniartitsisut pitsaasut taanna pissanganarnerummat tassunga aamma qimarrannissaat aarlerinaateqartoq. Taamaalilluni atuarfik nalinginnaasoq nukillaarluinnartissinnaallugu aallaat.

Akerlianik namminersorlutik atuarfiliorniat kajumissaarumavagut Atuarfitsialammut inatsip iluani nunap inuuffigisamik atugasarititaat atuarlugit suleqataanissaannik meeqqat qanorluunniit tunuliaqutaqaraluartut akaareqatigiillutik peqatiginnillutik ineriartoqatiginissaannut periarfissillugit.

Nuummi atuarfimmik namminersortumik pilersitsiniaqatigiit naatsorsuutigivaat pisortat ingerlatsinermut kiisalu atuarfiup illutassaanut il.il. tapiissuteqarlutillu taarsigassarsitsinnaassasut.

Namminersorneq tassani apeqquserneqarsinnaalerpoq eqqarsartaaseq sunaana. Oqartassaagut immaqa atuarfik namminersortoq pisortat akilersugaat.

Nuummi pilersaarutigineqartumi meeqqat allatsinnerinnaannut angajoqqaat aamma akiliuteqaqqaartartussaapput inatsitsissatullu siunnersuummi aamma atuarneqarsinnaavoq pisortaqarfiup naatsorsuisimanera malillugu nammineerluni akiuliutaasartussat tassalu angajoqqaat atuartumut ataatsimut akiliutigisartagassaat qaammammut minnerpaamik 3.666 kr-nik amerlassuseqartartussaassasut.

Pilersitsiniaqatigiilli naatsorsuusiorsimaneri najoqqutarineqassappata taava kisitsit allaavoq tassaalluni qaammammut akiliutissaq 5.533 kr-nit. Tassuunalu takuneqarsinnaalereerpoq kikkut angajoqqaat akissaqarpat meeraq ataaseq atuarfimmi taamak ittumi atuartissallugu. Tassani innuttasut avissaanganerat suli ersarinneruliinnarpoq itinerulerlunilu.

Peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup attatiinnarnissaanik inoqatiginut allanut paasinnissinnaaneq soqutiginninneq akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq Atuarfitsialammi aaqqiiniarnermi tamatumani qitiuvoq. Taannalu isumaqarpugut Inatsisartuni issiatitaqartut aamma puigortussaanngikkaat.

Qulaani taasatta taamaammat tunngavigalugit isumaqarpugut nukivut kattuttariaqarigut Atuarfitsialallu salliutillugu suleqatigiissutiginiartigu suliniutigisamimi tassani tamattalu pingaartitatsinni inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq soqutiginninneq kiisalu ataqqinninneq aallaaviupput qiutinneqarlutillu.

Siuliani taakkartukkakka tunngavigaagut atuarfiit namminersortut anguniagaat qimerlooreerlugit Inuit Ataqatigiit isumaqarmata nutaamik peqqussutiliuunnagit Atuarfitsialaap iluani inissaqarluartoq immikkut soqutigisat taamaattut aallunnissaannut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Isak Davidsen.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut aamma angerlarsimaffinni atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani saqqummiunneqartoq pillugu imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Atassummit erseqqissassavarput 2002-mi ukiakkut septemberip 30-ani ataatsimiinnermi oqaaserisagut aalajangiusimagatsigit nunatsinni atuarfiit namminersortut ingerlatsisinnaanerannik inatsisitigut periarfissiuussinissamik naammassiisoqassasoq tapersersorluinnaratsigu.

Ullumikkummi angajoqqaat qinigassinneqarnissaannik periarfissiuussinissaq pingaaruteqartunut ilaalluinnarmat. Taamaattumik atuarfinnik namminersortitanik pilersitsiumallutik siunniussaqarsimasut annertuumik Atassummiit isumalluarfigeqaagut.

Naalakkersuisut saqqummiussinerminni Inatsisartut inatsisaattut atuarfiit pillugit saqqummiussaanni allannguineq paragraf 16 immikkoortoq 2, Atassummiit isumaqatigalugu nalunaarutigissavarput.

Atuartitaaneq il.il. Atassummiit pingaartipparput nalinginnaasumik atuartitaaneq ullumikkut atuuttut aallaavigalugit aammattaaq pingaaruteqartoq namminersortuni atuutissasoq. Atuakkat atuartitsinermi atorneqartussat kalaallisuujunissaat kiisalu qallunaatuujunissaat Naalakkersuisunut inassutigissavarput aalajangiusimaqqullugu.

Ilanngullugu Atuarfitsialak pillugu inatsisissaq Inatsisartuni upernaaq ataatsimiinnermi eqqartorneqarmat eqqartorneqartunut ilaavoq tuluit oqaasii pillugit meeqqat atuarfiini atuartitsinermi atorneqartarnissaat piumasarineqartunut ilaasoq.

Atassummit isumaqarpugut atuarfinni namminersortuni tamannattaaq ammatinneqartariaqartoq. Tarnip pissusaanut tunngatillugu ilisimasalinnit meeqqat namminersortitani atuartut misissorneqartarnissaannut tunngatillugu Atassummit isumaqarpugut aamma pisariaqartoq namminersortitani atuarfinni akeqanngitsumik atuisinnaaneq atuuttariaqartoq.

Pissutigalugu meeqqat immikkit annertusisamik atuartinneqartussat pinngitsooratik mississorneqarsimanissaat pisariaqartinneqartuarussaammat. Aammalu immikkut atuartitsinerit ingerlanneqarneranni immikkut ittumik atuartitsinissaq immikkullu perorsaanermut tunngasumik ikiorsiinissaq periarfissaareersoq atorlugu immikkoortitsinani ingerlanneqartariaqartoq Atassummit isumaqarfigaagut.

Nakkutilliineq. Atuarfiit namminersortut nakkutigineqarnissaat pillugu Atassummit isumaqarpugut angajoqqaat atuarfinnut akuliusimatinneqarnissaat pingaaruteqarluinnartunut ilaasoq.

Taamaattumik atuarfinni namminersortitani angajoqqaat pinngitsooratik akuliusimatinneqarlutik ilaatinneqarnissaat isumaqarfigaarput. Kiisalu atuarfik namminersortoq meeqqat atuartitaaneranni atuarfinnut allanut sanilliullugu naapertuuttumik ingerlatsisoqarnersoq kiisalu atortoqarnersoq angajoqqaat nakkutilleeqataanerannut pingaaruteqarnut ilaalluinnartussaavoq.

Tapiissuteqariaatsinik tapiissutinillu naatsorsuineq. Atassummit ilangullugu oqaatigerusupparput Kalaallit Nunatsinni meeqqat atuarfiini tapeeriaaseq ullumikkut atuuttoq eqqarsaatigalugu naapertuuttoq aamma atuarfinnut namminersortitanut Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimoortumik tapeeriaasiat naapertorlugu annertussuseqartariaqartoq.

Taamatut siunnersuummut tapersiinitsinnut tunngavigaarput Kalaallit Nunaanni meeqqat assigiimmik atuartussaatitaanerat ingerlanneqartoq aammattaaq namminersortitani atuarfinni immikkoortitsisoqarani atuunnissaa tapersersoratsigu.

Meeqqat atuarnerat tapiissutip tuttarnissaa Atassutip anguniagaanut naapertuuppoq. Taamatut oqaaseqarluta innersuussutigissavarput siunnersuut siullermeerlugu Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq Atassummiit taperserlugu Kalaallit Nunatsinni atuarfiit namminersortitanut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq pillugu peqqussutissatut siunnersuut innuttaasunit angajoqqaanit erinigineqarluni utaqqineqartoq Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititalianut ingerlateqqinneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit.

Per Berthelsen, Demokratit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratit tungaannit atuarfiit namminersortitaasut nunatsinni ammaanneqarnissaat qamannga pisumik tikilluaqquvarput. Taamaammallu annertuumik nuannaarutigaarput maanna Naalakkersuisut siunnersuummik qaqitsinerat. Atuarfiimmi namminersortitaasut nunatsinni pitsaasumik periarfissinneqanerat ammaanneqassappat tamanna inuiaqatigiinnut assigiinngitsutigut annertuumik qaffassaataasussatut demokratimit pissasoq qularutiginnginnatsigu.

Atuarfeqarpugummi maanna atuartunik inissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu amigaqisunik inuiaqatigiillu ukiorpaalussuarni tulliuttuni aningaasaqanngillat pisortat tamakkiisumik aningaasalersugaannik naammattumik atuarfiliortitsiortornissanut.

Taamaammat inuit atuartitsivissat imaluunniit init atuartitsivissat aningaasartuutissallu eqqarsaatigalugit isumatusaarluinnarnerussaaq atuarfiit namminersortitaasut nunatsinni pitsaasumik periarfissillugit ammaassivigineqarpata.

Pisariaqarpormi tamakkiisumik tapersersuinissaq inatsisitigummi periarfissanik ammaaneq naammanngilaq. Illutassaasulli aamma sananissaannut ikorfartuutaasinnaasumik ammaassinertaqanngitsumik atuarfiit namminersortitaasut pilersinneqassappata taava atuartunut angajoqqaat akiliutissaat qaffasingaassammat nunatsinni aningaasagissaarnerpaarpaasut meerarisaat kisimik ammaassivigineqassapput.

Taamallu atuarfiit namminersortitaasut inuiaqatigiinnut atituumik iluaqutaalersinnaanissaat killilerneqarujussuassalluni.

Demokratinit angorusutarput tassaavoq nunatsinni atuarfiit namminersortitaasut atituumik soqutiginnittunut tamanut iluaqutaasinnaasumik pilersinneqarnissaannut aqqutissiuussinissaq.

Tamannalu aatsaat anguneqarsinnaavoq ilumoortumik atuarfiit namminersortitaasut tapersersersorumaneqarpata.

Taamaattumik Demokratit tungaannit sammineqartup matuma aappassaaneerneqarnissaa pitinnagu allannguutissamik siunnersuuteqassaagut. Tassani ilaatigut 104050 tunngavigalugu sanaartukkanut taarsigassarsisitsisinnaanerup ammaanneqarnissaa inassutigalugu.

Tamannami anguneqarpat taava meeqqanut atuarfimmiititamut akiliutissap angeqqatigilissavaa angajoqqaat ullutsinni meeqqanut atuareerluni sammisassaqartitsiviusunut akiuliutigisartagaat. Atuarfiillu namminersortitaasut qularnanngitsumik atuareernerup kingorna sammisaqartitsinissap atuarfiup iluani periarfissaatittussaassammassuk taamak ililluni atuarfimmik namminersortitaasumi atuartuuteqarneq angajoqqaanut sutigulluunniit ulluinnarni aningaasartuutaareersut qaavisigut nanertuutaalissanngilaq.

Demokratit tungaannit nammineq piumassutsimik sulerusussuseqarneq nammineq aningaasalersueqataalluni ingerlajumassuseq nutaamillu eqqarsarneq qiimmassaaserlugulu kaammattorumavarput siunissami imminut ikiorsinnaassuseqarnermut nukittorsaasuussammat taamallu pisortat tamakkiisumik isumalluutiginiarneqartuarnerat qimakkiartuaarneqalissalluni.

Taamatut siunnersuut pillugu ilaliilluta aappassaaneerinninnissaq pitinnagu allannguutissamik siunnersuuteqarnissarput nalunaarutigaarput. Aammalu allanit oqaatigineqartutut aappassaaneerinninnissaq pitinnagu kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliami nalilersoqqinneqarsinnaanera soorunami uagut peqataaffigaarput. Tassanilu tassa erseqqissumik taassallugu siunnersuuteqassagatta atuarfiit, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitaasut nunatsinni inuiaqatigiinnut atituumik iluaqutaasumik pilersinneqassappata aamma sanaartukkatigut oqilisaaffigineqarnissaat imaluunniit ikorfartorneqarnissaat aamma pisariaqassammat.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Demokratit sinnerlugit Per Berthelsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Kattusseqatigiinniit Anthon Frederiksen takanna.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Qujanaq. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffinnilu atuartitaaneq il. il. Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siunnersuut manna siullermik Inatsisartut upernaakkut 2002-mi aalajangiiffigisassaattut siunnersuut saqqummiunneqaqqaaraluarpoq.

Kisianni taamanikkut Inatsisartut kissaateqarnerat naapertorlugu susassaqartunut assigiinngitsunut tusarniaaqqaarneqarnissaa pissutigalugu kinguartinneqarsimalluni. Maannalu takusinnaavara susassaqartut assigiinngitsut tusarniarneqarsimasut. Aammalu Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerat naapertorlugu tusarniaanermi oqaaseqaatit sapinngisamik annertunerpaartaat siunnersuummut ilanngunneqarsimasut soorunami taamatut suliaqarneq pissusissamisoorluinnarpoq.

Kisianni Kattusseqatigiit sinnerlugit takujuminaatsippara atuarfiit namminersortut pillugit sanaartornermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat tamatumunnga qanoq aningaasaleeqataasinnaanerannut tunngatillugu piareersimatiginersut. Imaluunniit sanaartornermi procenti qanoq annertutigisoq tapiissuteqarfiginiarneqarnersoq.

Atuarfiit namminersortut pilersinniarneqarnerat Kattusseqatigiinniit tunngaviatigut akerlerinngilarput. Tassami inatsisit tunngaviusut paragraffiisa 79-at tunngavigalugu kikkulluunniit taamaattumik pilersitsisinnaammata. Qularinngilarpullu atuarfiit taamaattut atorneqalernerisigut aamma atuarfiit pisortanit ingerlanneqartut ullumikkullu ilaat aserfallassimaqisut ilaallu tattuulliorfioqisut pitsaanerusumik periarfissinneqassasut.

Tassami pisortat imaluunniit oqaatigilluaannarlugu Namminersornerullutik Oqartussat ajoraluartumik tamakkiisumik atuarfeqarfinnik sanaartornermi iluarsaassinernilu malinnaasinnaanngimmata.

Paragraf 18 immikkoortoq 2, naapertorlugu kommunalbestyrelse tunngaviusumik atuarfinnut illutaasa sanaartorneqarnerannut aningaasanik taarsigassarsitsisinnaallunilu tapiissuteqarsinnaavoq.

Namminersornerullutimmi Oqartussat tamatumani sumiippat? Akisussaaqataarusunnginnerlutik? Tassami Atuarfitsialak suliluunniit Atuarfitsialanngornani augustip aallaqqaataaniit atuarfik nutaamik taaguuteqalerluni aallartittussaavoq.

Ilumut apeqquserneqartariaqarpoq atuarfik nutaaq pissutsinut piviusunut naapertuunnersoq. Aamma kommunalbestyrelsenut taamatut pisinnaatitsineq inatsimmut novemberip pingajuani 1994-meersumut tassa kommunit tapersiisinnaanerannut tunngasumut naapertuunnersoq paaserusuppara.

Aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit paaserusuppara atuarfimmi namminersortumik immikkut atuartitaanermut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaleeqataajumanersut. Imaluunniit nalinginnaasumik ingerlatsinermut akileeqataajumanersut. Tassami ullumikkut pissutsit piviusut imaapput illoqarfiit ilaanni kommunit ataasiakkaat immikkut atuartitsinermi inini atuartitsiviusussanik kommunit namminneq aningaasaliiffigisaannik immikkut ittumik atuartitsinerit ingerlanneqartariaqartarlutik.

Massa Namminersornerullutik Oqartussat isumannaatsumik atuarfeqartitsinissaq akisussaaffigalugulu pisussaaffigigaluaraat.

Ilinniartitsisoqarnermut tunngatillugu nalunngilarput ullumikut illoqarfiit nunaqarfiillu ilaanni suli ilinniartitsisussaaleqineq annertuujusoq. Taamaattumik atuarfiit namminersortut atulernissaannut atatillugu paaserusunnarpoq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniartitsisut isumaqatiginninniarnermut tunngatillugu akissarsiqartitaanerannut atasumik qanoq piareersimatiginersut. Tassami kialluunniit takorloorsinnaavaa atuarfimmi namminersortuni ilinniartitsisut akissarsiarinnerussagaluarpata tamanna atuarfinnut namminersortuunngitsunut aamma qanoq sunniuteqapilussinnaatigissasoq.

Aamma atuarfiup namminersortup aallartinneqarneratigut Kattusseqatigiit sinnerlugit paaserusuppara Naalakkersuisut qanoq piareersimatiginersut meeqqanik immikkoortiterinnginnissaq anguniarlugu qanoq iliuuseqarniarnersut. Tassami takusinnaasavut naapertorlugit meeraq SIK-p isumaqatigiissutai naapertorlugit akissarsialimmik angajoqqaallip atuarfimmi namminersortumi atuartinneqarsinnaanerini angajoqqaat akissaqanngitsut.

Nakkutilliinissamut aasiit kommunit nerliunneqarput. Sooruna Namminersornerullutik Oqartussat akoorusunngeqisut.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarineqarnissaa. Apeqqutillu ajunngitsumik qulaajarneqarnissaat piumasaqaatigalugu Kattusseqatigiit sinnerlugit innersuussutigaara.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen qujanaq. Taava partiit Kattusseqatigiillu siullermik oqaaseqarnerminnut atatillugu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arkalo Abelsen akissuteqassooq. Takanna.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Siullermik qujavunga partiit Kattusseqatigiillu uunga oqaluuserisamut siunnersuummut oqaaseqaataannut.

Aamma naatsorsuutigeriikkattut isumaqataallutik saqqummiussereersimasut aamma uani saqqummiuteqqinneqarnerani tapersiillutik oqaatigisaat qujassutigaara. Aammali Inuit Ataqatigiinninngaaniit eqqarsaatersuutit assigiinngitsut saqqummiussuunneqartut naak uunga isumamut akerliugaluartut taakkua qujassutigaakka.

Tassami aamma taakkua qulakkeerinninnissutaassammata ataatsimiititaliami oqallisigineqarnerani qulaajaanissanut assigiinngitsunut aqqutissiuussillutik.

Isumaqarpunga uani atuarfiit namminersortut sinaakkutissatut periarfissinneqarnerani aammalu namminneq taakkua atuarfiit anguniagassaminnik siunnerfeqarsinnaanerannik inuit assigiinngitsut assigiinngitsunik eqqarsaateqartut taakkua periarfissinneqartut.

Tassami una eqqaamassavarput sinaakkutissatut saqqummiunneqartoq taanna atuarfimmi maani Nuummi pilersinniarneqartumut taamaallaat tunngasuunngilaq. Kisiannili siunissami qanorluunniit tunngaveqartumik siunnerfeqarluni atuarfimmi aallartitsiniarnermut sinaakkutissatut inatsisissaammat peqqussutissaammat.

Ilaatigut oqaaseqartut annilaanngatigigaat atuarfiit namminersortut pilersinneqarpata taava tassani sulisut atugarissaarnerullutik tassunga qimarrannatik paggatilernissaat aammalu Atuarfitsialaap innuttaarunnissaa, isumaqarpunga taanna annilaanngassutissaanngitsoq.

Aamma taamatut oqareerlunga oqarusuppunga periarfissat amerliartortillugit unammilleqatigiinneq pitsaaneqqusaanneq aamma taanna periarfissarsinneqassooq.

Atuarfitsialak Kattusseqatigiinningaaniit uparuarneqarpoq ilaatigut sooq-assiinngooq kommunit nakkutilliisussanngortinneqartut. Tassa ukiuni makkunanerpiaq atuarfimmik nakkutilliineq annertuumik kommuninut nuukkiartuaarneqarpoq. Tassami kommunit pissutsinik ilisimaarinnilluarlutik tassani nakkutissiisuussammata.

Aamma pissusissamisoortuuvoq kommunit namminersortitani atuarfeqalersut tassani sanilliussisinnaasut nakkutilliisuuppata. Nammineq pisortat atuarfinnut ingerlataannik aammalu atuarfinnik namminersortitanik.

Ilaatigut aamma oqaaseqartuninngaanniit tikinneqarpoq qulakkeerneqartariaqartoq immikkoortitsisoqannginnissaa.

Isumaqarpunga saqqummiussuussat assigiinngitsorpassuit uani ataatsimiititaliami oqaaluuserineqarnerani qaqinneqareerpata tamakkiinerusumik uuma oqallisiginissaa aammalu ilusileriartuaarnissaa aammalu neriuutiginartumik partiit tamarmik tapersersugarilersinnaasaannik ilusilerneqarsinnaajumaartoq.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga partiininngaaniit Kattusseqatigiinninngaaniillu oqaatigineqartunut qujavunga. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Arkalo Abelsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiinniit Henriette Rasmussen aappassaaniilersoq. Takanna.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Maani eqqartuinitsinnut erseqqissarusuppara angajoqqaat meeqqamik atuartitaanissaannut pitsaanerpaamik anguniagaqarlutik taamatut namminersortunut atuarfiliorniartut paasilluarsinnaagatsigit. Aammalu anguniagaannik tassuuna tapersersorlutigit.

Uaguttaaq ajuusaarutigaarput atuarfiit nunatsinni imatut ingerlanerliortigimmata allaat angajoqqaat aarlerillutik meeqqamik ilinniartitaanerat angusaqarfigerusullugu taamatut iliuuseqartariaqarsimanerat.

Aamma ajuusaarutigaarput meerartatta angusaat annikippallaaqimmata ullumikkut tamanna qanoq iliuuseqarfigisariaqarluinnarparput. Aamma atuarfiit illutaasa aserfallassimanerat tamanna ajuusaarnarluinnartuuvoq.

Ilinniartitsisut ikippallaaqaat aammalu ilinniarsimasut kalaallit ilinniartitsisut atuarfinniittut arnaannangaajaasut. Tamanna ajuusaarnartorujussuuvoq nukappiaqqammi nuannaartorisassaat ilinniartitsisut angutit amigaataapput ilaatigut immaqa nunatsinni angutit ajornartorsiuteqarnerannut tamakkua aamma pisooqataapput.

Isumaqarpunga tamanna aamma qanoq iliuuseqarfigisariaqaripput. Taamaattumik tamakkua tunngavigalugit taakkua angajoqqaat paatsooqqunngeqaagut Nuummi iliuuseqarusuttut immikkut anguniagaqarlutik. Allaat immikkut atuarfiliornissaq siunniussimallugu.

Kisianni matumani Inuit Ataqatigiit tungaaninngaannit Atassutikkut Siumukkullu paasisinnaanngilagut sooq Atuarfitsialak pilerseriarlugu aamma saniatigut aamma saniatigut atuarfiit namminersortut aningaasalersornissaat masssakkut akuersaarnialermassuk. Sunaana akigalugu? Uffamassa ippassaq taamatut innuttaasut oqaluullugit akissaqanngilagut matumani. Aatsaat iluamik KIIIPiminngaaniit budgeti isasoortussanngorsinnaapput.

Isumaqarpugut navianartuusoq aammalu isumaliutigilluagaanngitsumik iliuuseqartusi ajoraluartimik. Per Berthelsen oqaaseqarnermini ilumoorpoq inatsit akuersissutigiinnassallugu amigarpoq aamma aningaasartassai akuerissutigisariaqarput. Imatut A-mik oqaraanni aamma B-mik oqartariaqarpoq.

Ajoraluartumik aamma tassa isumaqarpunga akuersisusi maani Inatsisartut siorna ataatsimut akuerseriarlusi nukiit Atuarfitsialammut tunniutassat annertuut nassuerutigeriarlugit aamma massakkut nuntaamik suliluunniit iluamik Atuarfitsialak aallartinnagu suliluunniit atuarfiit iluarsaatassat aaqqissoqqitassat aserfallassimaqisut qanoq ilillugit aningaasalersussanerlugit suli akissaqartinnagit.

Isumaqarpugut tamanna ajuusaarnartuusoq. Aammalu aarleqqutiginarsinnaasoq soorunalimi tamanna tikeqqunanngeqaaq. Ilaatigut ilinniartitsisut atuarfinni atorsareermata taakkua aalajaallutik atuarfinni sulisut maani Inatsisartuni allanilu suliffissarsioreersimanngitsut taakkua soorunalimi atugaat pitsanngorsartariaqarpagut sapinngisarput tamaat malillugu.

Aamma angajoqqaanut namminersorlutik namminersorluni atuarfiliorniartunut innersuunneqarsinnaalluarpoq 2002-mi Inatsisartut atuarfik pillugu peqqussusiaa nr. 8. tassumalu kapitalia normu 5-mi tassani misigutaasumik ingerlatsinissamut ammaanneqarpoq annertuumik. Kapitali 5-mi paragraf 23 tikkuaannarsinnaavarput tassani misiligutaasumik aammalu ukua malittarisassat avaqqutilaarlugit iliuuseqartoqarsinnaanera akuersaarneqarpoq.

Taamaattumik maani akerliugatta inatsisiliamut uunga imaanngilaq taakkua Nuummi, pingaarnerpaamik Nuummi angajoqqaat immikkut atuarfiliorniartut patsisigisaat taakkua paasilluarpagut.

Aammalu isumaqarpugut tunngavissaqartut uani peqqussummi.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Henriette Rasmussenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Demokratitini Per Berthelsen aamma aappassaaniilersoq. Takanna.

Per Berthelsen,  Demokratit oqaaseqartuat.

Siulittaasoq qujanaq. Qanoq aallartissanerpunga Henriette Rasmussenip Inuit Ataqatigiinningaaniit oqaaseqarnera sumilluunniit inuiaqatigiinni ingerlariaqqinnissamut illikartitsisinnaanngilaq oqartarneq, ”øh tunngaviatigut paasigaluarparput kisianni”.

Tamakkua sumilluunniit ingerlariaqqinnissamut aqqutissaanngillat. Atuarfitsialak siunnerfiuvoq 100%-mik inuiaqatigiinnit aningaasalersorneqartussaq.

Atuarfiit namminersortitaasut pisortaninngaaniit aningaasaliiffigineqarnerat imminut akilerluni utertussaavoq.

104050 tunngavigalugu taarsigassarsisitsineq taanna uttertussaavoq. Taamaattumik assigiinngissutaa uaniinneruvoq Atuarfitsialak siunissamik pisortat aqutaanik ingerlatsivimmut pitsaasumut aqqutissiuussineruvoq. Atuarfiilli namminersortitaasut nanertuutaanngillat taakkununnga.

Isigisariaqarput pilersitatut suliffissatut nutaatut pilersitatut. Isaatitsinermi inuiaqatigiinnut nutaanik aamma pilersitsisussatut.

Politikkikkut aamma tunngavigut qimalaarutsigit pisussaaffitta ilagisarpaat avataaninngaaniit pisariaqartinneqartut aamma naammaginartumik iummerfigalugillu aaqqiiviginiarnissaat. Kina aamma oqassava neqerooruteqarsinnaaneq innuttaasunut ajortutut isigineqassasoq. Sooq taanna ajortumik isigineqassava?

Aningaasarsiat tungaatigut piumasaqaat ingammik Ole Thorleifsenip taanna taammagu tassa taariissavara uanga ataatsimiititaliami siulittaasup tulliatut inissisimagallarpunga siulittaasutullu issiagallarama aggersaanikkut oqaloqatigiissutigineqarpoq politikkikkullu piumasaqaatiginerqarluni namminersortitaasumik atuarfiit equngasumik pisortat ingerlataanut unammillernermik pilersitsissanngitsut.

Taannali isumaqatigiissutaareerpoq sumilluunniit taanna equngatitsissanngilaq. Isumaqarpunga qanorluunniit nalilersuigaluarutta taava una pisussaaq inuiaqatigiinnut eqeersaataassasoq siuarsaataallunilu. Aammalu uagut nunatta nunarsuup nunarsuatta sinneranut ilaasutut isigineqarneranut qaffassaataassasoq.

Henriette Rasmussen ilaatigut taakkartorpai ilaatigut aamma nikassuerpaluttutut taava atuarfiit taamatut namminersortitaasut imaalissannginnersut atuarfiit namminersortitaasut pisortanit aningaasalersugaasut. Taanna kukkunerulluinnarpoq. Tassanilu aamma anpartit aamma taaneqarput aningaasat meeraq nalunaarugigineqaraanga tunniunneqartartartut 25.000 kr-nik naleqarput.

Taakkua sumilluunniit aningaasat qatitassaanngillat. Aningaasat taakkua pappialaannaapput qularnaveeqqusiussat sumilluunniit sillimmasersugassanngitsut aammalu meeraq atuarfimmi naammassippat tassa piiarneqaannartussat. Taamaattumik ernumanerujussuaq taanna uanga qaqugukkulluunniit paasisinnaanngilara.

Taakkumi periarfissat marluk tunngaviusumik atuarfik namminersortitaasumillu atuarfiliornissaq salliukkutsigit imaaginnarpoq akissaqarpugut suut tamaasa pisortaninngaaniit 100 5-mik akilersussallugit imaluunniit ilaatigut allatut Atuarfitsialak aamma eqqarsaatigalugi iluaqusiisinnaanngila sipaaruteqarutta pisariaqartitsineq naapertorlugu 20 %-nik taarsigassarsisitsinikkut ammaassilluta.

Uanga isumaqarpunga unissaaneq tassaasoq inuiaqatigiinnit suliniarnermik siuariartornermillu naalleraaniarneq. Taannalu Demokratit tunngaaninngaaniit qaqugukkulluunniit paasilluguluunniit tapersersorsinnaanngilarput.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Demokratit sinnerlugit Per Berthelsenimut qujanaq tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiit Henriette Rasmussen pingajussaaniilerami naatsunnguamik. Takanna.

Henriette Rasmussen,   Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Per Berthelsenimut oqartariaqarpunga inatsiliortugununa maani inatsinukua qanoq taakkua qanoq periarfissaqarneri eqqartoripput.

Oqarfigereerpakkit taakkua angajoqqaat ajornartorsiutaat aammalu isumaat anguniagaallu paasilluarigut. Unaana pigipput inatsiseq nutaaq aammalu aningaasatigut periarfissat ammaanneqartut nutaat taakku aarleqqutigivagut Inuit Ataqatigiit tungaanningaanniit. Aammalu anguniakkat taakkua ilaatigut misileraanermi atuartitsilluni misileraanermi periarfissaqareerput inatsimmi siorna akuersissutigineqartumi.

Taamaattumik isumaqarpunga soorlu oqalunnerit sumilluunniit nikitsitsinavianngitsugut, taamatut akerliunitsigut. Aappaatigut paasilluaraluargit anguniakkat atuarfimmi namminersortumik kisianni aningaasatigut akuersaarsinnaanngilarput.

Isumaqarpunga akisussaasuseqartumik Naalakkersuinikkut nunatsinni ingerlatsiniaraanni taava tunngavigisariaqartoq inatsisit akuersissutigisat. Taakkualu aamma aningaasatigut qanoq killeqarneri.

Aningaasatigut qanoq periarfissaqarpat maani inatsisiliagut. Aammalu nutaanik akuersiniarutta tamanna qanoq akeqarpa taannaana uparuaripput Inuit Ataqatigiit tungaanninngaaniit. Kisaq una una tunngaviatigut akerlerinngilarput anguniakkat akerlerinngilagut. Kisianni inatsisiliornikkut periuserineqartut massakkut aammalu akisussaassuseqartumik aningaasatigut ingerlatsineq tamanna isumaqarpugut assorujussuaq isumaliornartortaqartoq. Aammalu isumaliutigilluagaanngitsoq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Henriette Rasmussenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Siumuminngaaniit Ole Thorleifsen aappassaaniilersoq takanna.

Ole Thorleifsen,  Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Erseqqissaatigissavara maannamut oqaatigineqartut qujassutigisorujussuullugit. Tassami Atuarfitsialak inuiaqatigiinni periarfissiivoq annertuumik ilinniartitaanikkut siuarsaanissamut. Tassami suna tamaat Namminersornerullutik Oqartussaningaaniit ingerlanneqaruni nalunngilarput qanoq kinguneqarsinnaasoq.

Aamma eqqarsaatit nutaat, periaatsit nutaat aamma tikilluaqqusariaqarpagut. Aamma angajoqqaat taamannak piumassuseqarlutik sivisoorujussuarmik sulillutik taamannak piviusunngortitsiniarnerat tapersersortariaqarparput.

Apeqqutigineqarpoq sumit aningaasat pissarsiarissavagut. Ilisimasagut maanna uunga killipput soorlumi Nuuk manna eqqarsaatigigaanni atuartut amerlavallaarput. Atuarfiit taamak angitigigaluartik atuartut amerlavallaarput. Ilaatigut klassini 25-t angullugit ulikkaavillutik atuartuuteqartarlutik.

Tamakkua anigorniarlugit maannamut Namminersornerullutik Oqartussat akissaqarfiginngilaat ingerlaannartumik atuarfiliornissartik. Maannalu pilersaarutigineqarpoq Nuummi atuarfik ataaseq aamma sananeqassasoq. Kisianni naatsorsuutigisariaqanngilarput ukiumi tulliuttumi inereerluni takkunnissaa.

Naatsorsuutigissavarput ukiut sisamat qaangiuppata aatsaat piviusunngortinneqarsinnaasoq. Isumaqarpungalu Naalakkersuisuninngaaniit Inatsisartuninngaaniillu taanna aningaasatigut salliutinneqartariaqartoq saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Uanga isumaqarpunga siullermilli politikkeriusartut eqqarsaatigisimassagaluaraat meeqqat ineriartornerat amerliartornerat tunngavigalugit tamakkua pilersaarusiussallugit. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Siumut sinnerlugu Ole Thorleifsen qujanaq. Tullinnguuppoq Demokratiniit Per Berthelsen pingajussaaniilerami aamma naatsumik. Takanna.

Per Berthelsen,  Demokratit oqaaseqartuat.

Aap aatsaavinnaq Nuuk eqqaaneqarmat tassa eqqaavinnassavara inatsisiliornitsinni nuna tamaat eqqarsaatigisussaavarput. Taamaattumillu inatsisiliornermi aamma uani kisimi aallaaviussanngilaq maannamut immaqa aningaasaqarniarnikkut kommuni inissisimalluarnerpaagami piviusunngortitsisinnaasoq.

Uani aammaassissagutta ammaassivigisariaqarparput nunarput tamakkerlugu kajungerfiusut ammaassiviginissaat tassa suliniutissarput. Taamaattumillu tassa Demokratit tungaaninngaaniit Inuit Ataqatigiit tamanut iluaqutaasumik kissaateqarnerat naalaarlugu oqaatigaarput tamanna anguneqassappat taava inatsiliornikkut periarfissamik ammaassineq taanna naammassinnaangilaq.

Allaammi maani illoqarfimmi, illoqarfiit pingaarnersaanni atorneqartoq akikitsumik imaluunniit tamanit nammanneqarsinnaasumik atuartitsinissamut akit inissinnissaa naammaginartumik aaqqiivigissallugu. Tamannalu suli illoqarfinni kommuninilu allani minnerusuni artornarnerungaassaaq.

Sanaartugassanut atatillugu ikorfartuutinik periarfissiissutinik saqqummiussisoqanngippat. Taava tassa affaannarmik tapersersuinermik takutitsinerussaaq. Uagut tungitsinninngaaniit oqaatigisarput tassaavoq kaammattorniartigut nammineerluni imminut ikiorumassuseq. Aammalu taamaalilluni pisortat 100%-mik aningaasalersuisikkunnaarlugit aningaasalersueqataalluni piumassuseqarneq. Taanna iluatinnartutut tigusigu.

Imminut unammillissanngillat atuarfiit namminersortitaasa aqqutigalugit atuarfitsialaap anersaava misilittarneqarsinnaavoq. Tassani suleqataarusussuseq kisimi apeqqutaassaaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Demokratit sinnerlugit Per Berthelsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arkalo Abelsen. Takanna.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Tassa siullermik una oqaatigissavara tamatta isumaqatigisatsinnik Atuarfitsialammut inatsissatigut tunngavissaq ullumi naqqiissutissaa aaqqipparput. Aammalu qularineqassanngilaq Namminersornerullutik Oqartussaningaaniit ilungersuutigineqarnera Atuarfitsialaap immeriartuaarnissaata avatangiisitigut aaqqinneqarnissaa atortutigut aaqqivigineqarnissaa il.il. taanna suliaq aallartinneqareersoq ingerlanneqartuassammat.

Isumaqarpunga pingaartorujussuusoq taakku immikkoortinneqarnissaat. Uani atuarfiit namminersortut pilersinneqarsinnaanerat inatsisitut aqqutissiuullugu siunnersuutigineqartoq oqallisigaarput.

Maannakkut nalunngisatsitut ataasiinnaq taamannak pilersaarutigineqarluni eqqarsaatigineqarpoq. Tupinnanngitsumillu Nuummiippoq tassa inoqarnerpaaffimmi.

Naatsorsuutigisinnaavarput ukiuni aggersuni assigiinngitsunik eqqarsaatersuuteqartut assigiinngitsunik aallaaveqartut uppersarsiornikkut ilaalu ilanngullugit taakkua aamma inatsimmi periarfissaqarlutik atuarfiliornissamik eqqarsaateqarsinnaalissapput.

Aana uagut qitiusuminngaaniit qulakkiigassarput atuarfik sunaluunniit aallartinneqaraluarpat minnerpaaffinnik assigiinngitsunik ilisimasaqarnissaat tunngaviulluinnaqqissaartunik inuiaqatigiinni kikkunniluunniit ilisimasassanik.

Uani aamma eqqartorneqarpoq Henriette Rasmussenip oqaaseqarnermini eqqaavaa qanorooq aningaasatigut atuarfimmut namminersortumut tapiissuteqartalissappat Namminersornerullutik Oqartussat. Qanorliaasiit budgetsit isasoortigissasut.

Naluneqanngitsutuut atuarfiliorneq Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit tamakkiisumik ingerlanneqartarpoq. Aammalu nalunngilarput atuarfippassuit pisariaqartikkaat nutarterneqarnissartik aserfallatsaalineqarlutik aammalu Atuarfitsialammut naleqqussarneqarnissartik iluarsaanneqarnerminnut atatillugu.

Nalunngilara maani Inatsisartuni ukua sinaakkutissat assigiinngitsut inissereerutsigit tamakkua aningaasat pisariaqartinneqartut aamma neriuppunga Inatsisartuninngaaniit paasilluarlugit iluamik aningaasaliiffigineqarumaartut.

Naatsumik oqaatigalugu uanga isiginngilluinnarpara uumap atuarfiup namminersortup sinaakkutissatut siunnersuutip piviusunngortinneqaratigut Atuarfitsialaap pilersikkiartuaarnera taanna kinguarsarneqassasoq. Akerlianilli isumaqarluinnarpunga suli suliaq eqeersimaanerusumik aammalu unammillerpalaarnerusumik ingerlanneqalissasoq. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit Arkalo Abelsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Siumuminngaaniit Doris Jakobsen partiip oqaaseqartuata avataatigut. Takanna.

Doris Jakobsen, partiip oqaaseqartuata avataatigut, Siumut.

Qujanaq. Siumumi pingaartilluinnarparput anguniartuarlugulu nunatsinni meeqqat atuarfiisa pitsanngorsartuarneqarnissaat aamma Atuarfitsialaap siuarsartuarneqarnissaa. Isertuussinnaanngilarput nunatsinni pissakinnerusoqarlunilu pissaqarnerusoqarmat.

Ajungilaq pissaqarnerusut meeqqat atuarfiat ajorisimagunikkut imaluunniit naammagisimanngikkunikku akileerujussuarlutik meeqqaminnut atuartitsiniarlik. Uagut atuarfipput ilungersuullugu siuarsartuassavarput. Aamma akeqannginnera taanna periarfissajuassooq.

Tamanna nunatsinni takornartaanngilaq meeqqani paaqqinnittarfinni meeqqat ilaat atugarissaarnerupput angajoqqaat ilaat akiliinerusarput taamaattumik pissaqarnerusut pissakinnerusullu taamatut aaqqissuussinerit nunatsinni takornartaanngilluinarput. Taamaattumik misilittakkat nutaat tikilluaqquniartigit. Taava misilittakkagut atorluarumaarpagut. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Siumuminngaaniit Doris Jakobsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansen. Takanna.

Ane Hansen, partiip oqaaseqartuata avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Unaana atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffinnilu atuartitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisissaanut siunnersuutip akuerineqarneratigut unammilleqatigiinneq pitsaasunik angusaqartoqarnissaanut Naalakkersuisup oqaatigisaa oqaaseqarfigilaarniariga.

Tassa uagut Inuit Ataqatigiinningaaniit takusinnaasagut malillugit taamatut una siunnersuut aningaasartai ilanngullugit akuersissutigineqassappat tassani eqqunneqassooq naligiinngitsumik pitsaanngitsumillu unammilleriaaseq.

Uani eqqarsaatigivakka meeqqat sulisartunik angajoqqaallit meeqqat suliffeqanngitsunik angajoqqaallit meeqqat arlaatigut sulisinnaajunnaarnersiutilinnik angajoqqaallit akissaqanngillat uani atuarfimmi namminersortumik atualernissaminni taamaattumillu tassani pilersinneqassooq inuiaqatigiinni assigiinngissut naligiinngissut annertoorujussuaq. Taannalu taannarpiaavoq uagut Inuit Ataqatigiinningaaniit peqataaffigerusunngisarput.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiinniit Ane Hansenimut qujanaq. Tullinnguuppoq aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut Inuit Ataqatigiinniit Agathe Fontain. Takanna.

Agathe Fontain, partiip oqaaseqartuata avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Kattusseqatigiinninngaanniit apeqqutigineqartoq Naalakkersuisuminngaaniit aamma eqqaaneqanngimmat uanga aamma apeqqutigeqqukkusuppara. Annertusisamik immikkut atuartitsineq ingerlanniaraanni pisortaqarfimminngaaniit piareersimavugut atuartoq ataaseq allatsinnermini 25.000 kr-neertassasoq. Qaammammullu akiliutissanik aamma taamak annertutigisunik akiliinissaanut akissanik tamakkua aningaasartuutinut ilaareersimanersut.

Taavalu meeqqat assigiinngitsorujussuarmik inississinnaarnerat eqqarsaatigalugu. Meeqqat isaaninngaaniit atuarfik taanna isigeriarutsigu, meeqqat ataatsimoornerminni soorlu neriusaatut qalipaatit assigiinngitsut tamarmik peqatigiillutik imminnut tunioraqatigiittarnerat atuagarsortut assassullaqqissut imminnut akuleriissaarneratigut. Oqaatsit qallunaatut oqaluttut kalaallit oqaluttut akuleriissaarneratigut imminnut tunioraqatigiittarnerat. Kulturikkut imminut tunioraqatigiittarnerat. Tassuunakkut avissaartitsinikkut taanna neriusaajuterput qalipaataasa ilaat piiassavagut.

Taamaalilluni imminnut tuniorarsinnaaneq meeqqat akornanni millisassallugu. Taannartaa isumaqarpunga ataatsimiititaliami nalilersueqqinnissami tamakku meeqqap isaaninngaaniit isiginneriaatsit eqqartuinissami aamma eqqaamaneqarumaartut.

Meeqqammi imminnut ataatsimooqatigiinnissaat tassuunakkut pingaaruteqartorujussuuvoq. Assigiinngitsunik eqqartuisarnitsinni ilanngunneqartarput, soorlu assersuutigisinnaavarput atuartut angajulliit aningaasalersortarneri, meeqqanngooq ilaat usoruttarmata assigiimmik aningaasalersorniarlik.

Soorlu tassuunakkut taava uani sumiilissappat. Aningaasarissaartut meerartaat immikkut inisseriarlugit aningaasakinnerit meerartaat immikkoortillugit. Tassuunakkut naapiffissaat sumiissagami.

Meeqqat usorussappat usorussanngillat? Neriuppunga ataatsimiititaliami oqallinnermi tamakkua aamma ilanngullugit eqqaaneqarumaartut.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Agathe Fontainimut Inuit Ataqatigiinniit qujavugut. Soorlu aamma oqaaseqartup kingulliup eqqaagaa ataatsimiititaliamut innersuunneqarnikuuvoq amerlanerussuteqartunit. Tassanilu aamma naatsorsuutigineqassooq sukumiisumik oqallisigineqarnissaa.

Taava tullinnguuttoq Siumut sinnerlugu oqaaseqartoq Ole Thorleifsen pingajussaaniilerami aamma naatsunnguamik. Takanna.

Ole Thorleifsen,  Siumup oqaaseqartua.

Inuiaqatigiit nerisaatut ipput tamarmik assigiinngillat. Allanngorarnerili uagut iluatigisariaqarpagut. Taamaattumillu aamma periarfissittariaqarlugit kissaatigisaat malillugit. Atuarfitsialammi anguniarneqarpoq meeqqat piginnaasaat tunngavigalugit atuartitsinerit aamma ineriartortinneqarneri.

Piginnaasat atuarfimmit aalajangerneqarsinnaanngillat aamma aalajangerneqanngisaannarput. Kisianni inerisarneqartarput angajoqqaat peqatigalugit. Angajoqqaat atuarfimmut suleqataarusukkaangamik annertuumik taava meeqqamik inerisarneqarnera suleqataaffigisarpaat. Tamanna misilittagaavoq silarsuarmi tamakkerluni.

Taavalu aamma milittakka maanna paasilerlugit uagut Atuarfitsialammi taakkua aannertunerusumik aalajangiusimavarput. Taamaattumillu angajoqqaanik suleqateqarneq annertuumik aallunneqarpoq aallunneqassoorlu meeqqamut inerisaataasarmat pitsaanerpaaq.

Eqqarsaatigineqarsinnaassooq aamma uagut taperserserparput oqallinnitsinni atuarfimmi nammersortumik akiliutit annikillisinneqarnissaa. Taamaalilluni aamma akissakinnerit meeqqaminnut annertunerusumik pilliuteqarusuttut aamma atuarfimmut suleqataarusuttut periarfissinneqarnissaat.

Meeqqat alliartornera atuarnissaata tungaanut angajoqqaat 2000-3000-t angullugit fritidshjemmemiititsisarput. Naak periarfissaagaluartoq atuarfimmi paaqqinnittarfimmi ualikkut sunngiffimminni tassaniittarnissaanut. Taamaattumik taanna angajoqqaanut ammaannartariaqarpoq.

Aamma taamaalilluta inuiaqatigiit aningaasaataat taamak annertutigisumik pituttussanngilagut. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Siumut sinnerlugu Ole Thorleifsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Demokratininngaaniit Palle Christiansen aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut. Takanna.

Palle Christiansen,  Demokratit oqaaseqartuat.

Tassa uani allannguutissatut siunnersuutigisarput inuiaqatigiinnut aningaasartuutaanerussanngilaq. Tassa uani allannguutissatuut siunnersuummi ilinniartut qassiuneri apeqqutaatinngilarput. Kisianniluuna neqeroorutissat tassa inuiaqatigiinnut assigiimmik aningaasartuutissaavoq taavalu pilersaarut angajoqqaanut tamarmik aningaasalersorneqassaguni, taamaassinnaanngilaq.

Taamaattumik neriuutigigipput allannguutissatut siunnersuutissatsinnut 104050-mik aningaasalersuisarnissamut tunngatillugu taamaalilluni angajoqqaat akiliutaat killiffilerlugit taamaalilluni kikkut tamarmik taassuminnga atuarfimmik atuisinnaangorlugit.

Taavalu oqaatigisaat sanaartornissamut aningaasartuutissanut tunngatillugu immaqa aatsaat nallilerpat oqallikkunik pitsaanerussooq. Taava kingusinnerusukkut immaqa taarsigassarsinissamut piffissanngorpat oqallisigineqarsinnaapput, sioqqunnagu.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Ukiorpaasuarni qallunnaat nunaanni atuarfiit namminersortut aamma ingerlasimapput pisortat atuarfiata saniatigut.

Tamakkua aamma uagut qallunaat nunaanni najugaqarnitta nalaanni takusarsimavagut. Kisianni ataatsimilluunnit uanga tusarnikuunngilakka meeqqakka tusarnikuunngilakka usoruttut taamannak atuarfimmi namminersortunut meeqqanut atuartunut.

Uanga takorluunngilara atuarfinni namminersortitani atuartut atuartunut naleqqiullutik aallaanerujussuarnik atugaqarnissaat. Taanna naatsorsuutiginngilluinnarpara. Taamaattuminguna una periarfissaareersut saniatigut periarfissiineq tassa kikkulluunniit piumassuseqarlutik atuarfimmik aallarneerusuttut periarfissinneqartut.

Isumaqarpunga periarfissaqarnerulernissaq qinigassaqarnerulernissaq inuiaqatigiinni kikkunniluunniit taanna peqqinnartuusoq.

Taava aamma aatsaaginnannguaq Ane Hansenip taannguatsisarpaa Kattusseqatigiinni apeqqutigineqartoq meeqqat annertusisamik atuartinneqartarneranut tunngasoq. Agathe Fontain, utoqqatserpunga.

Uani siunnersuummi erseqqippoq meeqqat atuarfiani pisortat ingerlataanni aammalu atuarfinni namminersortitani meeqqat pisariaqartitat naapertorlugit tarnip pissusaannik ilinniagalinnut sullinneqarnissaat assigiissasoq.

Taanna assigiinngissuteqanngilaq. Aammalu siunniunneqarpoq meeqqat annertusisamik immikkut atuartinneqassaguni soorunami massakkut pissusaasut malillugit aamma pisortaninngaaniit aningaasartuutit tamarmik meeqqat atuarfiatulli matuneqartassasut. Taakkunani assigiissitsineqaannarpoq. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit Arkalo Abelsenimut qujanaq. Tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiinniit Aqqaluk Lynge aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut. Takanna.

Aqqaluk Lynge,  Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ajornartorsiut una eqqartugarput imaluunniit siunnersuummik aallaaveqartoq eqqartugarput tassaavoq Nuummi ajornartorsiut. Atuarfiup nunatsinni ingerlatinneqarnissaa ataatsimut isigalugu sinerissamut tamarmi qallunaatuinnaq oqaluttut ataatsimoortumik atuarfimmik aaqqiiffigineqarsimapput.

Taassumap aallaavia Naalakkersuisup aamma eqqaamasariaqarpaa. Ajornartorsiut una imaluunniit siunnersuut una aallaaveqarmat maani Nuummi pissutsinik. Pissutsillu sinerissamut taakkua atuutsinniassallugit nalunartorujussuuvoq.

Nalunaanngilaq Upernavimmi ikittuaqqat immikkut atuarfiliorniarunik taanna aamma ajornartorsiut oqaluuseriumaaraat. Kisianni uagut maani najugaqartuusugut ajornartorsiutivut ukuupput aamma atuartuutillit akornanni tassa takujuarsimagatsigu ukiuni kingullerni nunatsinni inooqatigiinniarnikkut ingammik aamma Nuummi maani inooqatigiinniarnikkut ajornartorsiutigut suunersut.

Tassalu maani Kalaallit Nunaanni atugassarititaasut ataatsimut tamatta atukkagut inuit ilaasa taakkua aqqusaarumanagit allanik oqinnersiorlutik ingerlaaveqarusuttarput. Taanna soorunami inuit assigiinngitsorpassuugatta taamaannera saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik uani aamma nammineq soqutigisanik aallussiniarneq aamma politikkerit ataasiakkaat ingerlataat aamma taanna assortorfissaqartinngilarput misigissutsit sakkortusiallaannartarnerat taanna eqqaassanngikkaanni. Sualummik nammineq akuusimagaanni.

Uannaa eqqaaniarlugu pingaartutut uanga nappaasunga. Pisortat ingerlatai ataatsimut isigalugit namminersortunngorsarniarutsigit taava taanna aamma oqallinneq killeqartariaqasooq. Massakkut namminersortunngorsaaneq allatigut inuussutissarsiutitigut ingerlareersoq atuarfinnut taava nuukkiartulerpoq aamma.

Una periarfissaqartitsineq ataatsimut atuarfinnik aammalu immikkut pisariaqartitsisunik taanna uagut pisortatigoortumik atuarfinnik ingerlatsinermi pisussaaffigaarput. Naalakkersuisut Inatsisartullu taanna pisussaffigaarput.

Kikkulluunniit immikkut oqaatsitigut allatigullu atuarfimmi immikkut ikiorserneqarsinnaanngitsut atuarfimmi pinngitsoorani taamatut massakkut atuarfiusumi periarfinneqartussaaaput. Taamaattumik Demokratit aallartinnerannut peqquterpiaasimavoq ilaatigut immikkut soqutigisallit nunatsinni taamatut taperserneqarnissaat sullisigiumagamikku.

Takusinnaavara sualummik siornaak oqallinnerup nalaani Kalaallit Nunaanni pisortat suliffeqarfissuini pisortaasorpassuit assigiinngitsut qallunaat aviisiini oqaaseqarlutik kalaallit atuarfiat narrugalugu nikassarlugulu oqaaseqartut aasaanerani 2001-mi taanna aallartippoq. Allaat ilaasa pisortat nammineq uagut atorfinitsissimasatta pisortat oqaatigalugu namminneq taamatut nunatsinniiginnarnissartilluunniit apeqqusersimallugu.

Aap ajornartorsiutit taakkua taamaappata taava immikkut taanna aaqqiiffiginiarneqassaaq. Aammalu takoreerparput Atuarfitsialak oqaluuserineqarnerani taakkua saqqummersimapput.

Taamaattut siullermik Per Berthelsenip Demokratit sinnerlugit oqaatigisaanut namminersorumallutillu aappaatigullu isumalluuteqarumallutik allanik taanna uanga oqaaseqarnera uanga paasisinnaanngilara.

Aamma aningaasartuutit ataatsimut isigalugit illorsualiornissamik taallugu Universitetsparkip Ilimmarfiup illorsualiornissamik taallugu Universitetsparkip Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanut Demokratit akerliusut tusarsimavakka. Nutaarsuarninngooq tamakkuliortarnerit naammaleqaaq akissaajaatigeqqissanngilagunngooq.

Kisiannili aamma Per Berthelsenip oqaaseqarnermini nunarsuup sinneranut uumap atuarfiup iluaqutaanissaa eqqaavaa. Kisiannili uagut Universitetimik nutaamik ataatsimoortumillu ilinniarfissuarmik pilersitsinissamik tapersersuisuusugut nunarsuarmut taassumap iluaqutaanissaa nalornisiginngilluinnarparput.

Taamaattumik taakkua ataatsimut isigalugit ilinniartitaanermut tunngasortai aamma nalilerniagassaapput uani oqallinnermi. Atassutip taavaa tassunga tunngatillugu oqallinnermi immikkoortitsisoqassanngitsoq meeqqanik.

Sunaana isigigipput uani atuarfimmik taamaattumik pilersitsinermi soorunalimi pisuut piitsullu immikkoortinneqartussaapput. Taassumaana eqqarsariaatsip anersaap meeqqanut aamma ikkutsinnissaasa sulissutigineqarnissaa aamma taamaassanersoq. Nunatsinni ataatsimoorsinnaassutsip atukkagut aallaavigalugit nammineerluta avataaninngaaniilluunniit tikilluta inooqataaleraluaratta taakkua atugassatititaasut toqqammavigalugit inooqatigiinniartussaavugut.

Taamaattumik eqqarsariaatsip tunngaviusup aallaavia Inuit Ataqatigiit isumaqitiginninnginnerminnut toqqammavigivaat.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Aqqaluk Lyngemut qujanaq. Tassa eqqaasitsissutigeqqilaavinnassavara una ataatsimiititaliami aappassaaneerneqanginermini oqaluuserineqartussaavoq aammalu partiit tamarmik oqaaseqaataat toqqammavigalugit taanna nalilersorneqartussaalluni.

Tullinnguuppoq aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut Inuit Ataqatigiit Agathe Fontain. Takanna.

Agathe Fontain, oqaaseqartup avataatigut, Inuit Ataqatigiit.

Atuartitaanermut Naalakkersuisup assersuutigimmagu Danmarkimi 5 millionini inulimmi friskolerpassuit meeqqat imminnut sinnganeq ajortut. Aammami taanna naatsorsuutiginngilara. Isumaqanngilanga uanga 5 millioninut nunamut assersuutigissallugit uagut nunatsinni 57.000 tusindtiinnaalluta taakkua qanoq issimanerannut.

Kisianni nunatsinni piviusut allaalluinnarmata. Taavalu aamma uanga isumaqanngilanga meeqqat usoruttartut. Angajoqqaanuku usoruttartut. Immaqa tassani taamatut oqarsinnaavunga. Meeqqat nassuiaanneqaraangamik qanoq inissisimanermi taakkua paasinnillaqqittorujussuupput. Uani ataatsimiititaliami kissaatigisorujussuuvara eqqartuinermi ingerlanneqarnissaa. Una ataatsimoornerup qanoq pingaaruteqassusia Kalaallit Nunatsinnut.

Meeqqat taanna eqqartugara neriusaaq qalipaatit tamarmik peqatigiillutik meeqqat ataatsimoorlutik assigiinngissutitik tamaasa peqatigalugit tassuunakkut imminut tuniorarsinnaarnerat pingaaruteqartorujussuusorigakku. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Agathe Fontainimut qujanaq. Taava tullinnguuppoq aamma partiip oqaaseqartuata avataatigut Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit. Takanna.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Ilinniartitaanermut Naalakkersuisumut uangattaaq taanna uparuaatigisaa assersuunniagaa danmarkimi pissutsinut uangattaaq oqaaseqarfiginngitsoorinnaanngilara.

Nunatut naalagaaffittut inuiattullu namminiussuserput nassaariniarlugu ilungersorluta sukataaruttorpugut ukiuni ukunanerpiaq. Ilaatigut Atuarfitsialaap pilersinneratigut.

Inuiaat nammiussuserput nassaariniarsaarput aamma atuarfeqarfitsigut inuiaat maani pisariaqartitaat ilisimasagut najoqqutaralugit iluarsiiviginiarsaralugit. Tassanilu nukiit tamaasa atorfissaqartippagut.

Taamaattumik nunatsinni Naalakkersuisunut ilaasortap Atuarfitsialak Inatsisartut pilersaarutaat Naalakkersuisooqatigiit pilersaarutaat illersorlugu suliluunniit aallartinngitsoq atorsinnaanngitsutullusooq imaluunniit inorsaattutut nalileriissappagu, taava suna pillugu ilungersuullugu taanna Atuarfitsialak massakkut nukivut tamakkersortillugit atuartitsisut angajoqqaat meeqqallu tamaasa peqatigalugit ilungersuutissavarput.

Danmarkimi pissutsit matumunnga sanilliukkuminaatsorujussuupput Danmarki namminersorluni naalagaaffiusimavoq kristusip inunngornerat immaqa nalaaninngaaniilluunniit.

Aamma Danmarkimineq imaluunniit Danmarki, Danmarkimilu pissutsit maanga nuussinnaanngilagut. Nammineruna nassaariniartugut ilaatigut Naalakkersuisooqatigiit aamma ilungersuutigisaat kalaalinngorsanermik taallugu tassalu namminiussutsitsinnik peqarluta nammineq toqqammavipput aallaavigalugu ilungersornitsinni nikiit tamakku atorfissaqartikkatsigit uagut ilungersortugut.

Ilaatigut oqaatiginiarneqartarpoq nalligineqarlutik isertitaqqortunerinngooq sunut tamanut akiliinerusarmata atortukkersoqqittariaqanngitsut. Nukissaqarsimaqaat massakkut pilersitsiniarnermi nammineq ilumut kaasarfimminnit manna tikilugu suliniut taavalu takoqqusaarutini atukkat titartakkanut pilersaarutinut atukkat Inuit Ataqatigiinngaaniit paaserusupparput ilisimaneqarnersoq Namminersornerullutik Oqartussanit imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviininngaaniit pilersaarutip matuma ingerlannerani allaninngaaniillu aningaasat suut pineqareersimanersut.

Taakkulu saniatigut taamaattoq tamakkiisumik Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit pisortaningaaniit ikiorneqarnissamik qinnuuloornerat uanga taakkua isummerfiginissaani aamma ataatsimiititalimi pisariaqassappat ujartortikkusuppagut. Kikkunukua manna tikillugu aningaasalersuisuusut. Qanorlu angitigisumik Namminersornerullutik Oqartussat allaat piginneqatigiiffii ingerlatseqataappat?

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Josef Motzfeldt qujanaq taava  akissuteqassooq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq Arkalo Abelsen.

Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.

Qujanaq. Josef (Duusi) Motzfeldt, taakkua saqqummiussatit siullermik namminiussusissatta ujartorneraaamma Atuarfitsialaap maannakkut sinaakkusikkatta immerneqarnissaanut tassani isumaqatigiilluinnaqqissaarpugut namminiussuserput taanna ujartussagatsigu. Aamma oqaatigissavara uani erseqqissumik piffissani assigiinngitsuni oqaatigisareerakkut Naalakkersuisuni siunnerfigilluinnaratsigu nunatsinni namminiileriartuaarnissaq.

Taannalu ilinniartitaalluarnikkut ilaatigut aamma anguniagassaasoq. Uanga oqanngisaannarpunga Atuarfitsialak inorsartutut isigilereerlugu oqalullunga. Uanga taamak oqarnikuunngilanga. Inimiuna oqaatigineqartut akerlilerlugit oqartunga uanga isumaqanngilluinnarpunga Atuarfitsialak aammalu atuarfiit namminersortut takkukkumaartussat taakkua annertuumik assigiinngissuteqarnissaat.

Uagut Atuarfitsialak sinaakkusigarput maannakkut piareersarluariigaq peqatigiilluta piviusunngortikkiartuaassavarput nakussassarlugu. Tassalu tunngaviliisussaq tassani isumaqatiginngissutaasinnaanngilaq. Taamaattumik Josef (Duusi) Motzfeldtip oqaatigisaa uanga Naalakkersuisutut Atuarfitsialak inorsalereersutullusooq isigalugu oqaaseq                 artunga taanna eqqunngilluinnarpoq. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Arkalo Abelsenimut qujanaq.

Allanik oqaaseqartoqarumanngimmat taamasilluni immikkoortoq 40 tassunga naammassivarput aappassaaneerneqannginnerminilu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ataatsimiititaliamit suliarineqartussaassooq.

Tullinnguuppoq immikkoortoq 26.

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunner­suut. Tassanilu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Ruth Heilmann, takanna.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal. 15:05

Immikkoortoq 26

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunner­suut.
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeernera)
 

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Isumaginninnermut ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani 1997-meersumi inassuteqaatit ilaatigullu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut pillugit Inatsisartuni oqallinnerit aalajangiinerillu tunngavigalugit meeqqanit inuusuttunillu ikiorsiisaneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Ukiakkut katersuunnermi siunnersuut saqqummiunneqarpoq naammassineqaranili. Tamanna periarfissaq atorlugu Naalakkersuisut siunnersuut misissoqqippaat ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartuni inissiinermut tunngasuni ilaqutariinni paarsinermi atorfinitsitaanermilu kiisalu ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut ilaqutariilu inuussutissarsiutigalugu paarsisartut isumannaatsumik pikkorissartinneqartarnissaannut akisussaaffiit pillugit nassuiaatini erserissaasoqarluni.

Aalajangersakkat maanna atuuttut nutarternerisa aammalu suliassaqarfimmi suliniutit nutaat pillugit aalajangersakkatigut siunertarineqarpoq meeqqanik inuussutunillu ikiorsiinissamut periarfissat pitsaanerulernissaat. Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissaq meeqaanik inuusuttunillu ikiorsiinermi tunngavigineqalissaaq maannamut tunngavigineqartartoq ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitaat kisimik isiginiarneqarunnaassallutik.

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi meeqqap tunngaviusumik pisariaqartitai peqqussummi qitiutinneqarput.

Kinguneriligassaa tassaavoq ilaqutariinni meerartalinni inooqataanermi atugarisamikkut ajornartorsiuteqartuni siusissukkut iliuuseqartoqartartussanngormat.

Siusissukkut iliuuseqarnermi ajornartorsiutit meeqqamut inuussuttumulluunnit annertusivallaannginnissaat periarfissinneqassaaq. Aammalu ajornartorsiutit meeqqap ineriartoqqinnissaanut ajoqusiisumik atornarnerulinnginnissaat periarfissinneqassalluni.

Siusissukkut akuliunneq pinngitsooranilu iliuusissanik pilersaarusiortarnerit ilaqutariinni meerartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissasannik pitsaaliueqataassapput. Peqatigisaanillu assersuutigalugu meeqqamik katsorsaanissaq siunertaralugu inissiinissamik pisariaqartitsinerit annikillisissallugit.

Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut nutaat pingaarnerit tassaapput iliuussissanik pilersaarutit kommunini ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartoqalernissaa kiisalu kommunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik pilersitsisinnaaneri pillugit aalajangersakkat.

Angerlarsimaffimmi suliniutinut iliuussissatut pilersaarutivut siunertaq erseqqissarlugu inissiinertigut aamma inissiinerup unitsinneqareernerani malinnaanikkut meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqassaaq. Meeraq qiutinneqassaaq meeqqamullu atugassaritinneqartut meeqqat paaqqutarineqarnissaminut ineriartoqqinnissaminullu tunngaviusumik pisariaqartitai meeqqallu nalinginnaasumik inuuneqarnissamik pisinnaatitaaffia

Isumagineqassapput.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit aalajangersakkat ilaatigut kinguneqassapput nunatsinni inissiinissamut periarfissat amerlinerannut. Peqqussutissatut siunnersuutip kalaallisoortaani oqaatsit taaguutillu nutaartaqarput.

Oqaatsit taaguutillu taakku meeqqanik inuusuttunillu ikiorsissarneq pillugu inatsimmi aalajangersagaapput nutaat oqaasertaanulluunniit allannguutaallutik. Peqqussutissatut siunnersuutinni oqaatsit taaguutillu nutaat tassaapput. Inuttut siunnnersorti suliuuteqreernermi malinnaaneq. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut aammalu ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut.

Taguutit nutaat oqaasiliortunit akuerisaapput. Siunnersuut pisortaqarfinnut aalajangersimasunut suliassaqarfinnut suliamut atatillugu kattuffinnut KANUKOKA-mullu tusarniaassutigigineqarsimavoq. Tusarniaanermi akissuni oqaaseqaatit pisariaqarfiisigut siunnersuummut ilanngunneqarput.

Peqqussutissatut siunnersuut kommunini inissianik ingerlatsisut ilinniagaqarsimasuunissannik piukkunnarsagaannissaanullu piumasaqaatip annertunerulerneranik kinguneqassaaq. Suliniutit nutaat kommuninut Naalakkersuisunullu allaffissornikkut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit suliaqarnerulernermik aamma kinguneqassapput.

Suliassaqarfiit nutaat allannguuteqartulluunniit aningaasartuuteqarfiunerulernissaat tassaapput inuttut siunnersorti oqilisaassineq efterskolemiinneq, ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisarut ilaqutariinni paasisartunik inissiinerup nalaani pilersuinermut aningaasartuutit kiisalu ilaqutariinnik paarsisartunik aamma ilaqutariit paarsisartut suliassanik ingerlatsisarfiisa pikkorissartinneqarneri.

Peqqussutissatut siunnersuuteqarnermi aningaasartuutaanerulersussat katillugit ukiumoortunngorlugit 18,3 million kr-nik annertussuseqartussatut naatsorsorneqarput. Taakkunannga annertunerpaa 15,9 million kr-nik amerlassusillit kommuninit aningasartuutaassallutik.

Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu peqqussutissatut siunnersuut tunngavigalugu 2003-mut kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit 5,9 million kr-ninik immikkut qaffanneqarsimapput.

Peqqussutip januarip aallaqqaataani 2003 atuutilernissaa pilersaarutaasimgaluarpoq Naalakkersuisunngortulli siunnersuutigaat peqqussut julip aallaqqaataani 2003 atuutilissasoq. Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmut tunngatillugu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissut isumaqatigiinniutigineqaqqissaaq.

Peqqussutissatut siunnersuut julip aallaqqaataani 2003 atuutilerfissaa sioqqullugu kommuninut sulianik ingerlatsisunut pikkorissaatigineqarnissa pilersaarutigineqarportaaq. Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippaat. Qujanaq.

Per Rosing Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap aappaat, Siumut.

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu Naalakkersuisumut Ruth Heilmannimut qujanaq. Taava partiit oqaaseqartui tullinnguupput. Siulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen Siumut sinnerlugu. Takanna.

Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumup anguniarpaa meeqqat inuussuttullu tamarmik pitsaasumik peroriartornissaannut ineriartornissaannullu pitsaanerpaamik periarfissaqarnissaat. Ilaqutariit pitsaanerpaamik tunngavissinneqarnissaat meeqqat inuunerminni aallartilluarsinnaaqqullugit.

Meeqqat pisariaqartitaat ilaatigut isumagineqartariaqarput ilaqutariinnut politikkeqarluni meeqqat ineriartornerannut angajoqqaat piffissaqartillugit akisussaaffimmillu tigumminiarnissaannut periarfissillugit.

Meeqqat ataasiakkarlutik pisinnaatitaaffigaat sapinngisamik angajoqqatik tamaasa najussallugit. Angajoqqaat tassaapput meeqqamut akisussaaffimmik tigummiartussat.

Meeqqat peroriartornerat toqqissisimanartumik atugassaqarfiusariaqarpoq. Meeraq kingusinnerusukkut inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq imminili naleqarluni.

Misigisaqarluarluni eqeersagaalluni toqqissisimallunilu meeraasimaneq inuup ineriartorneranut tunngaviuvoq pingaarluinnartoq. Taamatut siunertaqartumik angajoqqaarpaasuit ullumikkut qitornaminnut asasaminnut perorsaaniarnerat ingerlanneqartoq Siumumi nalunnginnatsigu nuannaarutigisaqaarput. Siunissamillu qaamanerulersitsisutut isumallualersitsisoq qujassuteqarfigilluinnarparput.

Ilaqarpugulli taamatut ingerlatsinissaminnut nukissaalatsisunik arlaatigut ajornartorsiutearnermik peqquteqartinneqartumik ilaqutariinni ajornartorsiuteqalersartunik. Taamaattut ikiorsernissaannut annertunerusumik siusinnerusukkullu periarfissaqalernissaq nikissaqarnerulernissarlu tamatta pisariaqartilluinnarparput.

Qanortoq suliniarneq tamanna pingaarluinnartoq nakussatsinneqarli manna inatsisissaq aqqutigalugu.

1997-p kingorna arlaqartut aamma meeqqat inuusuttuaqqallu ajornartorsiutaannik aaqqiissuteqartitsiniarluni siunnersuuteqartarput. Ilaallu oqaluuserineqarlutillu Naalakkersuisunut isummersuutinik suliareqqusanillu malitseqartinneqartarput. Siumumili minnertaassanngeqaagut tassuunakkut siunnersuuteqartarlutalu takisuunik pingaarutilinnillu oqariartuuteqartaratta.

Ukioq 2000 meeqqat ukiuattut ingerlanneqarpoq suliniutaasullu meeqqanut nuannersinnaasut illoqarfinni nunaqarfinnilu ingerlanneqarput. Isumasioqatigiinnerit annertuut malitsigisaannillu ajornartorsiutinik qulaajaanerit pikkorissaanerit kommunini KANUKOKAmi Namminersornerullutik Oqartussallu peqatigiillutik aaqqissugaannik annertuumik aamma ingerlatsisoqartarluni.

Taamaattumik aamma Siumumiit isumalluarfigaarput ukiuni tulliuttuni ilaqutariit ukiuattut taallugu tamanut nuannaarutaasumik ingerlatsisoqarnissaa piviusunngortinneqassasoq. Suliniaqatigiiffiit meeqqanik inuusuttuaqqanillu suliaqartut peqatigiiffiit kattuffiillu suleqatigilluinnarlugit.

Ilanngullugu maluginiaqquneqassaaq meeqqat inuusuttullu siunnersuisoqatigiiffiat SORLAK piffisami kingullermi meeqqat ajornartorsiutaat pillugit inuiaqatigiinnut ersarissumik silami isiginnaartitsinerit atorlugit oqariartuuteqartarmat. Tamannalu inuiaqatigiinni aalassassimaarutaasoq maluginiagassaavoq.

Ukiuni kingullerni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik pilersinneqarnikuuvoq sulilu inerisarneqarluni. Suliniutip siunertaraa uppernarsaatissanik katersivimmik pilersitsinissaq ineriartortitsinissaq.

Nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasat pioreersut tassunga katersorneqassallutik aaqqissuunneqqassallutillu.

Paasissutissat katersorneqassapput meeraq aallaavigalugu assersuutigalugu pissutsit ilaqutariinnermut tunngasut peqqissutsimut atuarnermut ineqanermullu tunngasut. Aammattaaq tassani pissarsiarineqarsinnaallutik apeqqutit soqutiginarluinnartut imminortarnermut sumiginnagaanermut meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut allanullu tunngassuteqartut.

Meeqqat inuussuttuaqqallu pillugit allat suliniutaat aamma pissarsiarineqarsinnaapput. Ukioq manna Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerini saqqummiineqassaaq. Ukiaaneranilu naatsorsuutigineqarpoq meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik ataavartumik ingerlanneqalissasoq.

Suliniutit taamaattut immersorneqaatigisarsimagatsigit peqatigisartakkagut isummanik tunniussaqartarnerat matumuuna Siumumit qujassutigissavagut aammalu minnerunngitsumik immikkut ilisimasaqartunik perorsaasunik psykologinillu imaannaanngitsunik suliaqartunik isummat misilittagaasullu uagutsinnut apuussorneqartarnerat pillugit ilisimasatsinnut pisuunnguallaatigisarsimasavut sulinitsinnilu nakussassaatigisarlugit.

Siumumi soqutigilluinnarlugu aamma pilersitseqataaffigaarput Inatsisartuni isumaginninnermut iluarsaaqqinnermi atatsimiititaliarsuarmik kingullermik 1995-97-mut suliaqarneq. Taamanikkut suliaqartuni pingaarutillit ilaattut meeqqat inuusuttullu atugarisaannut tunngasut annertuumik soqutigineqarluarlutik sammineqarnerat Siumumit peqataaffigilluarsimavarput.

Taamaattumik isumaliutississuummi Inatsisartut suliassaanni kaammattorneqarnerat akisussaaqataaffigaarput naammassisaqarfiginiassallugulu piareersimajuarpugut.

Ataatsimiititaliarsuup ukiuni marluinnarni suliaasa annertuujusup saqqummiunneqaneranit ukiut tallimat qaangiuttut kingumut qiviaraanni assigiinngitsorpassuartigut meeqqat inuussuttuaqqallu atugarisaannut tunngasunik annertuumik qulaajaaffigineqarsimanerat tamatta qularnanngitsumik maluginiarsimassavaput.

Aap ilisimasaqarnerulersimavugut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaannut pisariaqartitaannullu tunngasunik. Inatsisartutigoortumik Naalakkersuinikkut kommuninilu kaammattuutaasut ilaat naammassisaqarfiginiarneqartarsimapput aningaasaqarneq soorunami aallaavigalugu annertussusilerneqartartunik.

Ilami suliassat amerlaqisut siunertaqarluartullu ajoraluartumik aningaasassaqartinneqartanngillat. Siumumi suliniutaasuni ersarinnerpaatut pingaarnersiuinermi aallaqqaammut pinaveersaartitsineq salliutinneqarsimavoq.

Kommunini pinaveersaartitsinemik siunnersortimik pilersitsisoqarpoq, Paarisalu pilerseqqinneqarluni imigassamik ajornartorsiuteqartunut qaqiffimmi katsorsartinnissamut periarfissaqalersimavoq.

Ilaqutariinnut siunnersuineq arlalitsigut kommunini minnerunngitsumik annerusumilluunniit angusaqarfiusarsimavoq. Ilami allanik taasaqartoqarsinnaavoq. Ingerlaqqittariaqarpugulluu 2001-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni tamatta eqqaamajunnarsivarput meeqqat inuusuttullu pillugit nassuiaat 2001 meeraq pingaarnerutillugu Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat Siumumit oqaaserisatut imartuut annertuullu amerlasuut eqaamasaqarfigisimassagaat naatsorsuutigaarput.

Siumumi maluginiarparput nuannaarutigalugulu taamanikkut saqqummiutagut amerlanerpaartaat malillugit manna inatsisissaq pingaaruteqangaartoq meeqqat inuusuttullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaattut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat Siumumiit iluarisimaarparput eqaatsumik inatsisissaq suliaasoq pitsaasutut isumaqarfigaarput.

Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiisarnissaq ikiorsiinissaq meeqqanik inuusuttunillu immikkut isiginnittumik ikiorsiissarnermi tunngavigineqalissaaq maannamut tunngaavigineqartoq. Ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitai kisimik isiginiarneqarunnaarlutik meeqqat pisariaqartitavii peqqussummi ilaatigut saamineqarput.

Ajornartorsiuteqartunut siusinnerusukkut akuliunneq aamma pinngitsoorani iliuusissanik pilersaarusiornissaq ilaqutariinni meerartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissaannik pitsaaliueqataassaaq. Taamaalilluni meeqqat inuusuttulluunniit siunissaa  isumaginiartussanngorlugu taamalu kingunerissallugu angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit annikillisarneqarnissaat.

Taamatuttaaq inissinneqareersut aamma eqqarsaatigalugit angerlarsimaffimminnut uternissaannik siunertaqartumik pilersaarusiornerit sakkortunerusumik suliniuteqarfigineqarnissaannik malittarisassiinerit aallunneqalerumaartut nutaamik inatsimmi allannguutaasoq anguniakkamut suliniarnermut eqqaannerulersitsiumaartoq.

Siumumiittaaq maluginiarparput maannamut paaqqinniffiit piusut Namminersornerullutik Oqartussanit pilersinneqarsimasuullutillu ingerlanneqartuunerat. Siunissamik kommunit paaqqinniffinnik kommunimit ataatsimit arlaannilluunniit pigineqartutut pilersitsinissaannik periarfissinneqartut.

Aammalu oqaatigineqarluni Inatsisartut paaqqinnittarfiit sananerini ingerlatsinerinullu aningaasartuutinik tapiissuteqarsinnaanerinut periarfissaq peqqussummut atuuttumut naapertorlugu allanngortitsisoqannginneragaasoq.

Taamatut nassuiaammi atuarneqarsinnaasut itinerusumik paasisaqarfigeqqissaanissaat ingerlatsinermillu akisussaaffiullu sumerpiaq inissisimanissaa pillugu erseqqissumik oqaatigineqarnissaat Siumumiit pingaartikkatsigu piumasarissavarput inatsisissaq ataatsimiititaliami nalilersuiffigineqarnissaa pisariaqartoq. Aammalu susassaqartut tamaasa attuumassuteqartut suliaqartussat angajoqqaarsiat angajoqqaajusut peqatigalugit pikkorissarnermik malitseqarnissaa pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut Siumumit isumaqarfigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta saqqummiussaq angisooq qujassutigaarput isumaginninnermilu ataatsimiititaliami aappassaaneerneqartinnagu nalilersorneqarnissaa piumasaraarput.

Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Tullinnguuppoq Inuit Ataqatigiinniit Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit imminut napatittut imminnut oqartussaaffigisut imminnullu akisussaaffeqaqatigiillutik inooqatigiittut tassaapput Inuit Ataqatigiit anguniagaasa pingaarnerit ilaat. Isumaginninnermut politikkerput aamma taakkunannga aallaaveqarpoq.

Nunarput meeraaffigalugu nuannersuussaaq meeqqanut tamanut. Meeraq inuunermut tikilluaqqusaasutut misigisimatinneqassaaq asaneqarluni ataqqineqarluni innimigineqarlunilu pisinnaatitaaffeqarluni peroriartussaaq.

Aamma meeraq paarilluarneqarnissamik ineriartornissamik ilinniartitaanissamillu pisinnaatitaaffeqarluni peroriartussaaq. Inuiaqatigiittut ingerlaatsip allanngorarnerat malitsigisaanik ilaqutariit inissisimanerat suliassaallu annertuumik sunnerneqarput. Taamaalillunilu ilaqutariit iluminni namminneq akisussaaffigalugit isumagisarsimasaasa inuiaqatigiinnit isumagisassanngortinneqarlutik.

Tunisassiornikkut aningaasarsiornikkullu pissutsit allanngorarnerisa arnat suliffeqarfinni atorfissaqartinneqarnerat annertusisippaat tamannalu arnarpassuarnit ilassilluarneqarpoq.

Imaaginanngitsoq suliffeqarnikkut aningaasarsiorneq imminut napatinnissamut taamaalillunilu inuusuttut kiffaanngissuseqarnissamut aqqutissiuussisuummat aammali inoqutigiit aningaasatigut imminnut napatissinnaassappata arnap suliffeqarnissaa ilaqutariinni amerlasuuni pisariaqartinneqarmat.

Inersimasut angerlarsimaffiup avataani suliffeqalernerat ilaqutariittut inooqatigiinneq sunnerpaa ilinniartitsineq perorsaanerlu tassaajunnaarlutik ilaqutariit kisimiillutik akisussaaffigalugit susasssaqarfii. Immikkulli ilinniarsimasunut suliassiissutigineqarlutik isumagisassanngortinneqarput.

Soorlu meeqqanik perorsaaneq atuartitsineq ilinniartitsineq                      ilaalu ilanngullugit.

Allatut oqaatigalugu meeqqat inuunerat imaluunniit meeraaneq taamaalilluni toqqaannartumik ilaqutariit ulluinnarni inuunerannut tamakkiisumik akuujunnaarpoq immikkulli inissisimalersutut oqaatigineqarsinnaalluni.

Ilaqutariit sanngisuut kinaassuseqarluartullu inuiaqatigiinni allanngoriartortuni patajaallisaaqataasssapput. Angajoqaat qitornaminnit pilersuisussaatitaanerat isumginnittussaatitaanerallu Inuit Ataqatigiinni ataqqivarput. Isumaqarpugullu angajoqqaatut akisussaaffiup pitsaasumik naammassineqarsinnaanissaa inuiaqatigiit eqqanaarniartussaagaat.

Inuuniarnikkullu atukkamikkut artukkerneqarnertik peqqutigalugu angajoqqaaqarpoq meeqqamik pisariaqartitaannik naammaginartumik tunniussaqarsinnaanngitsunik. Meeqqamilu soqutigisaannik tamakkiisumik illersuisinnaanngitsunik piumassuserinngisaminnik.

Tamanna nassuerutigalugu akisussaaqatigiinnermi nammaqatigiinnermillu anersaaqarluta angajoqqaat tamarmik angajoqqaajulluarsinnaanissaannut inuiaqatigiit periarfissiissapput tassa Inuit Ataqatigiit taamak isumaqarpugut.

Tassami ullutsinni meeraqarpoq angajoqqaaminnit toqqissisimasumik peroriartornissaminnut isumagineqarluarnissaminnullu periarfissalutsitaasunik. Inuit Ataqatigiinni taakku ikorfartornissaannut tapersersornissaannut ikiorsernissaannullu inuiaqatigiit angisuumik pisussaaffeqartut isumaqarpugut.

Piffissanngorporlu ikiorsiissutit qanoq ittuunissaannut suullu tunngavigalugit neqeroorutigineqartarnissaannut nutaamik peqqussusiornikkut malittarisassaliornissaq.

Taamaattumik nuannaarutigaarput Naalakkersuisut meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutertik ullumikkut saqqummiummassuk.

Peqqussutissatut siunnersuut qilaanarisimaqaarput ilami Inatsisartuni inuiaqatigiinnilumi oqallinnerit annertuut ukiuni qaangiuttuni ingerlanneqarsimapput. Nutaamillu peqqussusiornissamik malitseqartitsinissaq erininarsilluinnarpoq.

Siunnersuut ataatsimut isigalugu nalilissagutsigu Inuit Ataqatigiit tungaaniit oqarusuppugut iluarisimaakkatsinnit imaqarpoq akuersissutiginnginneranilu misissoqqissaarneqartariaqartunik imaqarpoq. Taamatuttaaq amigaataasorisatsinnik ilassutissanik saqqummiussiumaarpugut.

Meeqqat atugarisaat pillugit oqallinnerit qassiit Inatsisartuni ukiuni siuliini ingerlanneqarput. Peqqussutissatullu siunnersuutip misissornerani Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigeqisatsinni malugaarput oqallittarnerni isummat saqqummiuttarsimasavut annertuumik tusaaniarneqarsimallutik siunnersuummi ilanngunneqarsimammata.

Peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissarneqarpoq kikkut ikiorserneqartussat pineqarnersut. Iluaraarpullu naartuut innarluutillit meeqqallu allat peqqissumik ineriartornissaminnut ulorianartorsiortinneqartut ilanngunneqarsimammata.

Kiisalu 18-leereeraluartut pisariaqatitsinerat naapertorlugu ikiorserneqaannarnissamik neqeroorfigineqarsinnaanerat meeqqat inunngornermut allagartaa aalajangiisuunani meeqqalli pisinnaasaa pisariaqartitaalu aallaavigineqalissammata eqaallisaataaneruvoq isumaqarluartoq.

Meeqqap isumaata tusarniarneqatarnissaanut malittarisassat meeqqap pisinnaatitaaffiinik illersuinertut isigalugit isumaqatigaaguttaaq peqqussutip tunngavii tamakkiisumik tunuliaqutserniarlugit nalunaarutigeriissavarput. Taakkualu oqaaseqarfigitsiassavakk. Tassa meeqqap pisariaqartitai siunissami tunngavigalugit ikiorsiisoqartarnissaa paatsoorneqarsinnaanngitsumik naqissuserneqarpoq.

Tamatuma kingunerissavaa maannamut ikiorsiisarnermi tunngaviusup allanngortinneqarluinnarnera. Isumaqarpormi angajoqqaat angajoqqaatut pisinnaatitaaffii salliutinneqassanngitsut meeqqalli pisariaqartitai pingaarnerutillugit sullissinerit ingerlanneqartalissasut.

Siusissukkut imaluunniit pilertortumik qisuariartarnissamik pisortat pisussaaffeqalernissaat aamma tunngaviuvoq erseqqissoq.

Ikiorsiissutaasinnaasunik neqerooruteqartarnissaq pisariaqanngitsumik kinguarsarneqartuarunnaarnissaa neriuuteqarfigalugu ilalerparput. Minnerunngitsumik nuannaarutigaarput kissaateqarsimanitsituut peqqussummi naartuut ilanngullugit susassaqarfigineqalissammata.

Taamaaliornikkummi pinaveersaartitsinermi isuma tassani pingaartinneqartoq takusinnaagatsigu. Susassaqartut assigiinngitsut meeqqanik inuusuttunillu sullissisut qanimut ataatsimullu siunnerfeqarlutik suleqatigiinnissaat qulakkeerniarneqarpoq aamma siunnersuummi.

Pisariaqarluinnartutut isumaqarfigaarput nukiit ilisimasat annertuut aaqqissuulluakkamik suleqatigiissinnissaat. Sulisut kaammattoqatigiinnissaannut pingaaruteqaannarani sullissinerup ataqatigiissaakkamik ingerlanneqarnerunissaanut aqqutissiuussissoq isumaqarpugut.

Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput inuit akornanni susassareqatigiittutut akisussaaffeqaqatigiittutullu nunaqqatigiittut inooqatigiinnissap kaammattorluarnissaa tunngavissinnissaalu.

Taamatuttaaq ilaqutariinni ikioqatigiinnerup sapanginnaveersaarnissaa. Peqqussutissallu tunngaviisa ilagissagaat kissaatigivarput. Siunnersuutillu aappassaaneerneqannginnerani ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami nalilersoqqussavarput paragraf 7, immikkoortoq 2-mi oqaasertaliunneqartut aqqutigalugit tamanna naammaginartumik qulakkeerneqarsimanersoq.

Naalagaaffiit peqatigiit meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaata peqqussummi ersialaartinniarneqarnera Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput. Atsioqatigiiffigisimasap malitsinniarnissaanut iluaqutaasussatut isumaqaratta. Taamaattoq anguniartariaqarsorivarput nunatta nammineq toqqaannartumik FN-mut nalunaaruteqartarlernissaa.

Taamatuttaaq kissaatigissavarput paragraf 3, immikkoortulerneqassasoq stykke 2-mi tassuunakkullu nunatsinni Naalakkersuisut pisussaaffilerneqassasut nunatta FN-imut nalunaarutigisartagaasa siunissami kalaallisut allanneqartassasut aammalu tamanut saqqummiunneqartalissasut. Inuiaat kalaallit meerartamik qanoq atugaqarnerat paasissutissiivigineqartarnissamik piginnaatitaaffeqartut isumaqaratta.

Kommunit pisussaaffii tunngaviatigut annikillisinneqaratik paarlattuanik annertusaavigineqartutut oqaatigisariaqarput. Assersuutigalugu kommunit ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartussanik akuersisinnaanngussagamik meeqqallu annertuumik ajornartorsiuteqartut taakkununnga isumagisassanngortissinnaasallugit.

Kommunit nammineersinnaatitaanerat tunngaviatigut Inuit Ataqatigiinnit tapersersortuarparput pingaartipparputtaaq oqartussaqataaffiit akisussaaffiillu siammasissuunissaat. Taamaattumik meeqqanut tamanut pitsaasumik atugassaqartitsinissamik pisussaaffik suli kommunini inissisimajuaannassammat tunngaviatigut illersorparput.

Illuatungaatigut apeqquserusunnarpoq kommunit meeqqat pitsaasumik atugassaqartinnissaannut pisussaaffitsik ilumut naammaginartumik naammassisarneraat.

Taamatut apeqqusiisariaqalernitsinnut peqqutigaarput ilaatigut meeqqat sumiginnakkat ukiuni kingullerni amerliartuinnarsimanerat.

Ikiorsiissutitut periarfissiissutit peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissaavigineqarnerat annertusarneqarnerallu pitsaasuusoq Inuit Ataqatigiit tungaaniit nalilerpagut. Ullutsinnut pisariaqaritanut periarfissaasunullu naleqqussaanertut isumaqarfigigatsigit.

Meeqqat atugarisaannik inuiaqatigiinni oqallinnermi meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnerannut tunngassuteqartut sammineqartarsimaqaat. Tamatumunnga peqqutaasut arlaqarunarput. Meeqqanik sumiginnagaasarnerit inuiaqatigiini tappiffigineqarnerulernerat. KANUKOKAp siorna upernaakkut kommuneqarfinni qulini misissuisitsineratigut paasinarsimmat taamani meeqqat 100-150-sillu akornanni angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissamik pisariaqartitsisut.

Kiisalu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni ingerlatsinermut matussutissatut aningaasaliissutit 1999-miilli naammattarsimanngimmata tamannalu annertuumik aamma minnerunngitsumik Inatsisartuni oqallisaasarsimammat.

Nunatsinni meeqqat atugarliortut nunatta meerartaat ataatsimut eqqarsaatigalugit amerlanerunngikkaluartut taamaattoq amerlavallaarput. Innimiilliorfigineqartarnerat sumiginnarneqartarnerallu ima imaannaanngittartigaaq meeqqat taakku timikkut tarnimikkullu peqqissusiat ineriartornerallu uloriarnartorsiortinneqartarluni.

Meeqqat taamaattut sumiginnagaanertik peqqutigalugu amerliartornerisa aalleqqutiginissaanut pissutissaqarmat Inuit Ataqatigiit pingaartipparput meeqqat taakku annertuumik illersussallugit. Pitsanngorsaanerillu nukinginnarnerpaat inuiaqatigiinni taakkununnga angajoqqaavinullu sammitinneqarnissaat Inatsisartuni sulinitsinni pingaartissimavarput.

Meeqqat taakkua tassaapput ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni katsorsarneqarlutillu paarineqartut. Aammalu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut inissinneqarnissaminnut utaqqisut.

Kommuninut 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutigineqartussat pillugit Naalakkersuisut KANUKOKAllu isumaqatigiissutaat naapertorlugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut akiliuteqartitsisarnermut aaqqissuussinerup tunngaviatigut allanngortinneqarani ingerlaannartussanngortinneqarpoq.

Tamanna uissuumminanngitsuunngilaq. Qinigaaffimmi siuliani uaguinnaanngitsoq aammali Inatsisartut isumaginninnermut ataatsimiititaliaa aningaasaqarnermullu ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut noqqaassutigiuartarsimammassuk akiliisitseriaasissanik nutaanik sulaqartoqaqqullugu kissaatigineqartarluni meeqqat sumiikkaluarunilluunniit aningaasat aporfiginagit ikiorserneqarsinnaanissaat anguniartariaqartoq.

Ilaqutariinnut peqqissutsimullu Naalakkersuisoq akiliisitseriaatsit pillugit suliniutissatut takorluukkani nassuiaateqarfigissagai taamaammat kissaatigaarput.

Nutaaliatut ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik kommunit atorfinitsitsisalersinnaanissaat aqqutissiuunniarneqalerpoq. Malugaarput taakku meeqqanik annertuunik ajornartorsiuteqartunik paarsisarnissaat takorloorneqartoq.

Meeqqat pineqartut tassaapput ullutsinni ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut innersuunneqartartut. Aaqqissuussineq nutaaq kommunit annerusumik pisussaffilerneqarnissaannut alloriarneruvoq. Tamannalu immini isornartoqanngilaq.

Aaqqissuussineq taamaattoq arlalitsigut iluatinnaateqarsinnaavoq taamaattorli mianersorfissat arlaqarput. Akuerseqataanissamut Inuit Ataqatigiinni qulakkiigassatut pingaarnerpaatut isigisarput tassaavoq meeqqat piariaqartitaasa soqutigisaasalu naammaginartumik illersorneqarsinnaanissaat.

Tamannalu aatsaat qulakkeerneqarsinnaasorivarput ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartussat meeqqanik ajornartorsiutilinnik ikiorsiinissamut tunuliaqutarissaarpata. Tassa ilinniakkamikkut misilittakkamikkullu.

Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit paragraf 21. immikkoortoq 1 allatut oqaasertalerneqarnissaa piumasarivarput. Tassami massakkut imatut allassimasoqarpoq ilaqutariit paasisussat  pikkorissarnissamik ingerlaavartumillu nukittorsarneqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaasut.

Ilaqutariinnik paarsisartussanik suliassiissutigineqartartussatut takorloorneqartut eqqarsaatigalugit isumaqarpugut ilaqutariit paarsisut pikkorissartarnissamut nukittorsartarnissamullu pisussaaffeqartinneqartariaqartut.

Tamannalu ilaqutariinnut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa kissaatigissavarput.

Taava siunnersuutigineqarpoq aamma meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititalialiortoqassasoq. Tassa ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni pisortap meeqqamik angerlartitsisoqarnissaa illersorneqarsinnaangitsut isumaqarfigippagu maalaaruteqarsinnaanerannut kissaatitsinnut taarsiullugu meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititalialiortoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Inuit Ataqatigiit siunnersuutigisimasatsinnut naaperiaanertut isigaarput ilalernartuutillugulu. Ataatsimiititalialli inuttalersorneqarnissaanut tunngatillugu ilinniartitsisumik aamma inuttaqartinneqarnissaa piukkunnartutut nalilerparput. Taakkumi inuiaqatigiinni meeqqat pillugit paasisimasaqarluartunut ilaalluinnarmata.

Ilaqutariinnut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami nalilersorneqassasoq kissaatigissavarput. Ilanngullugulu nalilersoqqussavarput ataatsimiititaliap suliassai piginnaatitaaffii pisussaaffiilu.

Ukioq 2001 aallarnerfigalugu meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik aningaasanut inatsit aqqutigalugu aningaasaliiffigineqarluni pilersinneqarpoq. Siunertaavoq nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit paasissutissarpassuit aaqqissuussaasumik katersorneqartarlernissaat.

Eqiteriveqalernissamik kissaat isumaginninnermut iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup saqqummiuteqqaarpaa. Sisimiunilu juni 2000-mi meeqqat pillugit isumasioqatigiinnermi oqaluusereqqinneqarpoq tunaartaalu ilusilerneqarluni.

Inuit Ataqatigiit aallaqqaammulli paasissutissanik katersuiffeqalernissaq tapersersorparput. Ilisimagatsigu paasissutissarpassuit sumi tamaani pigineqaraluartik arajutsineqartartut. Taamaalillunilu inunnut amerlasuunut siammartinneqanngitsoortarlutik naak atorfissaqartinneqarluaraluatut ilinniarfeqarfinni qinikkat akunnitsinni aammalu ilisimatusarnermik suliallit akornanni.

Inuit Ataqatigiit pingaartipparput katersuiffiup inatsisitigut illersugaanissaa. Takorloorparput siunissami ungasippallaanngitsumi katersuiffiup suliassai annertusarneqarsinnaasut isumaginninnikkut misileraarnermik suliniutinik nalilersuinernik ungasinnerusorlu isigalugit meeqqat inuusuttullu atugarissaat pillugit ilisimatusarnermik aallutaqalersinnaassasoq.

Maanna misiliutitut ingerlavoq naallu aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ataavartunngortinneqarnissaa oqaatigineqaraluartoq kissaatigaarput peqqussutissatut siunnersuutikkut matumuunakkut immikkut malittarisassiuunneqassasoq siunertaanik ingerlanneqarneranillu erseqqissaasussanik.

Peqqussutip akuerineqarluni atortuulersinneqarnissaa eqqarsaatigalugu minnerunngitsumillu siunertaminut naapertuuttumik atortinneqarnissaa anguniarlugu qaammarsaanerit pikkorissartitsinerit oqallinnerit ingerlanneqartuarnissaat pisariaqassaaq.

Minnerunngitsumik kommunit isumaginnittoqarfiini sulisut ullumikkornit suli annerusumik piginnaanngorsarnissamut periarfissinneqartariaqartut Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut.

Isumaqarpuguttaaq isumaginninnikkut sullissinerup pitsaassutsimigut qaffassartuarnissaa aqqutissiuunneqarsinnaasoq, sulisut aaqqissuussamik ataavartumillu pikkorissartinneqarnerisigut, kiisalu akissarsiaqartitaanermikkut allatigullu sulinerminne pitsaasumik atugassaqartinneqarnerisigut.

Taamaattumik pissanngatigaarput Naalakkersuisut isumaginninnerup iluani sulisut atugaannik misissuinerup inerneri qanoq suleriaqqinniarnerminnut atorniarneraat.

Aningaasartuuteqarnerulernissamik kinguneqartussaassasoq peqqussut taamatut isikkoqarluni akuerineqassappat ilisimaneqarpoq, naalakkersuisullu aningaasartuutissat qanoq annertutigissasut missingersorsimavai. Tamakku peqqissaartumik Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiisitaliamit nalilersorneqarnissaat kissaatigaarput, minnerunngitsumik qulakkeerniartariaqarsorivarput suliniutissat nutaat ataqatigiissarneqarlutik ingerlanneqarsinnaanissaat, kiisalu ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut aningaasaliissutissatut missingersuutit piviusorsiortuunersut.

Angajoqqaat akuerseqqaanngikkaluarlugit angerlarsimaffiup avataanut inissiisoqartarnera nalinginnaanngilaq, alloriarnerusarporlu imaannaanngitsoq. Inuit Ataqatigiinniit taamaammat pingaartipparput tassuunakkut malittarisassat sukumiisumik Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiisitaliamit misissorluarneqarnissaat mianerisassallu tamarmik ilanngullugit nalilersorluarneqarnissaat kissaatigissavarput.

Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani pisarneq malillugu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaa kaammattuutigaarput, ilanngullugulu kalaallisut oqaasertaasa peqqissaartumik misissorneqarnissaa kissaatigalutigu, suleqqinnissatsinnulu peqataanissatsinnut qilanaarpugut.

Aqqaluk Lynge,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq, taava partiit oqaaseqartui ingerlaqqissapput, massakkullu Atassumminngaanniit Ellen Christoffersen.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, inatsisartut 2002-imi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq siullermeerluni oqallisigineqarnerani erseqqissumik Atassummit tamanna taperserneqarsimavoq. Suliarli naammassineqarsimanngilaq Inatsisartunut qinersisoqartussanngormat. Maannakkullu siunnersuutip Inatsisartunut nutaanut aalajangigassanngorlugu saqqummiunneqarnera Atassummit aamma iluarisimaarnartipparput. Atassutip inuiaqatigiinnut sullissiniarnermini, sullissinerminilu pingaartittuarpaa inuk qitiutillugu, tassanilu apeqqutaanngilaq inuup meeraanera, utoqqaaneraluunniit, uanili siunnersuummi pineqartut tassaapput meeqqat inuusuttullu.

Peqqussutissatut siunnersuutip tunngavigisai

Peqqussutissatut siunnersuut qulaani taaneqareersoq 1997-imi Isumaginninnermik Iluarsaaqqiinermut Ataatsimiititaliarsuup Isumaliutissiissutaani inassuteqaatit annertuumik tunngavigalugit suliarineqarsimavoq. Aammattaaq ukioq 2000 nunatsinni meeqqat ukiuannut atatillugu ataatsimeersuarneq ingerlanneqarsimavoq. Meeqqat inuusuttullu isumagineqarnerani periaatsit nutaat qulequtsiullugu. Ataatsimeersuarnermilu aaqqiissutissatut imaluunniit allannguutissatut siunnersuutigineqarsimasut aamma ilanngunniarneqarsimallutik peqqussutissamut nutaamut. Minnerunngitsumillu inatsisartut meeqqat inuusuttut ilaqutariit isumaginninnerlu pillugu inatsisartut ataatsimiittarneranni oqariartuutigineqarsimasut annertuumik tunngavilersuutinut sunniuteqanngitsoorsimanngillat.

Siunertat ersarissut

Peqqussutsimut siunnersuutip malunnaatilimmik allannguutissatut Atassummit iluarisimaarlugit maluginiarsimavagut.

Meeqqap inuusuttulluunniip qitiutinneqarnera

Suliniutini meeqqap inuusuttullu pisariaqartitaasa aallaavigineqarnissaat piaartumik meeqqap inuusuttullu ikiorsiiffigineqartarnissaat ajornartorsiutit annertusivallaannginnerani siusissukkut pilersaarusiorluakkamik iliuuseqarfigineqartarnissaat.

Kommunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik pilersitsisinnaanerinut aalajangersaaneq Ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisoqartalernissaa suliniuteqareernermi malinnaanissamik pisussaaffiit, inuttut siunnersorteqarnermik aaqqissuussineq, ilaqutariinnut oqilisaanermik periarfissiisinnaanerit.

Meeraq angajoqqaat avatangiisillu

Atassummi annertuumik ukiup ingerlanerani sulissutitut pingaartittuarsimavarput toqqissisimasumik ilaqutariit atugaqartinneqarnissaat, minnerunngitsumillu ilaqutariit immikkut pisariaqartitsisut pisortanit akisussaassusilimmik tunngavilersorluakkamillu sullinneqarnissaannut aqqutissiuussinikkut. Taamaattumik Atassummi pingaartilluinnarparput meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutaasa annertusivallaannginneranni ikiorsiisarnissaq, iliuuseqarnissarluunniit pisariaqarluinnartoq. Meeqqap inuusuttulluunniit toqqissisimalluni ineriartortinneqarnissaa annerusumik innarlerneqassanngippat.

Periarfissaalersut ilagisaat efterskolemut periarfissiineq aamma Atassummit iluarisimaarparput. Isumaqarpugullu tassani aamma pingaaruteqarluinnartoq inuttut siunnersortip qanimut ataavartumik aamma atassuteqarfigiuarsinnaanera, minnerunngitsumik suliniuteqareernermi malinnaanikkut meeqqap toqqissisimasumik ineriartornissaa qulakkiivinniarneqarsinnaammat.

Meeqqap angerlarsimaffiup avataani inissinneqarallarsimasup toqqissisimasumik angajoqqaaminnut utersinnaanissaata qulakkeerneqarnerulersinnaanera aamma taamaattumik Atassummit pingaartipparput, inuttut siunnersortip peqatigalugu angajoqqaat sukumiisumik piukkunnarsarneqarsinnaanerat pisariaqarluinnarmat. Meqqat toqqissillutik ineriartornissaat minnerunngitsumillu aamma ilaqutariit toqqissisimasumik avatangiisineqarnissaat avaqqunneqarsinnaanngimmat.

Aningaasaliissutissat

Peqqussutissamut siunnersuutip ukiaq 2002-imi Inatsisartuni suliarineqarluni peqqussutip naammassineqarnissaa ilimagineqarsimagaluarpoq. Taamaasillunilu 1. januar 2003-imi atuutilersinneqarnissaa aallaavigalugu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit qaffaaffigineqarsimagaluarput 15,9 mio.kr.-inik. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigivaa peqqussut 1. juli 2003 atuutilersinneqassasoq, taamaaliornerullu malitsigissavaa meeqqat inuusuttullu suliassaqarfiit pillugit naalakkersuisut kommuninut isumaqatigiinniussutigeqqinnissaa, ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissutigisimasaraluaminnut.

Peqqussutip atuutilertinneqarnissaa

Peqqussutip Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani isumaliutissiissutigineqareerluni Inatsisartunilu oqaluuserineqareernerup kingorna akuerineqassappat 1. juli 2003 atuutilersinneqarnerani, inatsisartut peqqussutaa nr. 9, 30. oktober 1992-imeersoq atorunnaarnissaa Atassummit pissusissamisoorsoraarput.

Meeqqap inuusuttulluunniip qanoq iliuuseqarfigineqarnissaanut sukumiisumik pilersaarusiorfigineqartarneratigut toqqissisimanartumik illersorneqarsinnaasumillu ineriartortitsinissamik peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissumik oqariartuuteqarnera, minnerunngitsumillu aamma kommunit annerusumik peqataatinneqalernissaat periarfissaalersussat Atassummi assut iluarisimaarpagut.

Taamak naatsumik oqaaseqarluta Atassummiit Inatsisartut peqqussutissaatut Naalakkersuisut siunnersuutaat Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut isumaliutissiissutigineqarnissaanut innersuussutigaarput.

Qujanaq.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Oqaluuserisassaq 26-imut Demokraatit oqaaseriumasaat meeqqanut inuusuttunullu ikiuineq pillugu inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut.

Siunnersuut sivisuumik oqaluuserilluareerlugu Demokraatit imaattunik oqaaseqaateqarniarput.

Demokraatit tungaanninngaanniit iluarisimaarparput meeqqanut inuusuttunullu ikiuineq pillugu siunnersuummik saqqummiussisoqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqarsimammata. Tassami taanna ukiorpassuarni sumiginnarneqarsimavoq.

Naak siunnersuummi pingaarnerusutigut iluarisimaarinnilluta oqaaseqaraluarluta, siunnersuut uparuagassaqalaartipparput, soorlu allassimasoq § 2-imi issuaavunga.

”Meeqqanut inuusuttunullu timikkut tarnikkulluunniit sanngiinnerusumik piginnaaneqartunut, imaluunniit ikorfartuiffigineqarnissamik immikkut pisariaqartitsisunut suliniuteqarneq piaartumik siunnerfeqartumillu aallarnerneqartassaaq”.

Tamanna Demokraatit akerliuffigisinnaanngilaat, kisiannili oqaaseqatigiit issuaavigeriikkakka taamatut oqaasertaqarlutik sunniutissappata takoreersinnaavarput, tarnit nakorsaannik, timikkut sungiusaasunik (ergoterapeutinik), oqalunniarnermikkut tusaaniarnermikkullu perorsasunik, sagsbehandlerinillu amerlanersuunik atorfinitsitsisariaqassasugut, tassarpiaappulli taakkorpiaat immikkut ilisimasallit pissarsiariuminaatsittakkagut.

Aajunalu apeqqutiginiagara; Immikkut ilisimasallit taakkua taagoriikkakka siunnersuutip ukioq manna 1. juli atuutilinnginnerani qanoq ilillugit pissarsiarissavagut? Qulequtaq kusanarmat, iluassagaluarpoq siunnerfiit kusanartut imaata aammattaaq malissagaluarpagit. Isumaga malillugu siunnerfiit eqqortinniaruminaassapput sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqartoqassappat.

Ikiorsiissutigineqartartussanut tunngatillugu. Taanna naapertorlugu § 9-imiittut nr. 9-imi naapertorlugit najugaqaatigalugu atuarfimmiittarnissanut imaluunniit efterskolemiittarnissanut aningaasatigut ikiorsiineqartarsinnaasussaassapput. Paaserusukkaluarpara tassani atuarfiit najugaqarfiusut imaluunniit efterskolet aalajangersimasut isumaqatigiissuteqarfigineqareersimanersut, nalunnginnatsigumi qanoq ajornartartigisoq tulluussaaniarluni efterskolenut.

Iliuuserisassatut pilersaarutini taakku pillugit allassimavoq: Iliuuserisassatut pilersaarutit immaqalu katsorsaavigineqarnissamut pilersaarutit, nammineerlutik suliassanik ataasiakkaani sakkussaalluartussaassapput, iliuuserisassanut pilersaarusiortarnissaq immaqalu katsorsaavigineqarnissamut pilersaarusiortarnissaq kommunit akisussaaffigisussaammatigik takorlooruminaatsipparput, kikkut pilersaarusiortarumaarnersut tassani Isumaginninnermi allaffeqarfinni, suliassanik suliarinnittartut suliassarpassuaqareersuummata.

Apeqqummut tassunga Naalakkersuisunut ilaasortaq qanormitaava oqaasissaqarpa ?

Taavalu inuutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit.

Immikkoortoq taanna assut ernumatissaqarnartipparput, §-imi tassani ilaatigut allassimavoq:

Meeqqat inuusuttut tarnikkut annertuumik ajoqusigaasimasut, meeqqat inuusuttut annertuumik sumiginnagaasimasut aammalu meeqqat inuusuttullu timikkut tarnikkullu annertuumik innarluuteqartut, inuussutissarsiutigalugu paarsisartut isumagisassarissagaat.

Allassimagaluarpoq – aap – inuussutissarsiutigalugu paarsisartut Isumaginninnermik suliaqarnermik tunuliaqutaqassasut imaluunniit suliarisimasamikkut assingusumik misilittagaqassasut. Kisianni avatangiisit suut iluanni suliassaq taanna oqimaatsoq eqqartorneqartoq suliariniartassavaat. Siunnersuut naapertorlugu ulloq unnuarlu nal.ak. 24-ini piareersimajuartartussaassapput, tassanilu eqqarsaatigigaanni ineqartut meeqqat inuusuttullu qanoq ittuuneri, tamanna inunnut naakkittaatsuliorningajattulluunnit oqaatigisariaqarpoq. Tamatuma saniatigut meeqqamik inuusuttumilluunniit paarsinissaminnut akissarsiassaa, ukiumut 180.000 kr.-iuinnartinniarneqarmata paasiuminaatseqaara.

Inuutissarsiutigalugu paarsisartunut atugassarititaasussat annertuumik pitsanngorsaavigineqanngippata annilaanngatigaara ilungersunaqisumik suliaqarnertik artorsarfigiliaartassagaat. Tamatuma kingunerissavaa meeqqap inuusuttulluunniit angajoqqaarsiakulaartarnissaa. Tamanna meeqqamut inuusuttumut pitsaasuunaavianngilaq. Tamatuma saniatigut tusarusunnassagaluarpoq angajoqqaarsiaasartussat nammineerlutik qitornaminnut qanoq piffissaqartarumaassanersut, tassa angajoqqaarsiaasartussat oqaaseqaatit malillugit allassimanerisut, nal.ak. 24-ini piareersimajuartartussaassammata.

Demokraatit isumaqarput inuutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit isumassarsiaq meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu inissamik immikkorluinnaq ittumik pisariaqartitsisunut, pitsaasumik aaqqiissutaasussaasoq. Tassani meeqqanut inuusuttunullu atuartitsinermi immikkut aaqqissukkamik taamaallaat illoqarfigisami avataani neqeroorutigineqarsinnaasumik malinnaasinnaanissamik atorfissaqartitsisunut.

§ 22 issualaarallarlara: ”Aalajangersakkap paaqqinniffiit asigiinngitsumik ilusilinnut immikkoortinngilai, taamaattumik Naalakkersuisut meeqqanut inuusuttunullu assigiinngitsunik ikiulinnut aammalu attaveqarnissamut, pineqarnissamut, suliaqarnissamut il.il. assigiinngitsunik pisariaqartitsisunut paaqqinniffiit akuleriissitsivigisinnaallugillu atorluarsinnaavaat”.

Aalajangersagaq ima paasisariaqarpat, meeqqat inuusuttullu akuleriissiinnarneqarsinnaasut, assigiinngitsunik pisariaqartitsinerat apeqqutaatinnagu, oqartariaqarpoq tamanna apeqquterujorujussuussaaq.

Isumaga naapertorlugu meeqqamut inuusuttumut kinguneqarnerlorujussuarsinnaalluni, tassami qanoq pineqarnissamik pisariaqartitsinertik naapertorlugu inissinneqartarnissaat pingaaruteqartorujussuummat.

Apeqqummullu tassunga Naalakkersuisumut ilaasortaq qanoq isumaqarnersoq pissangallunga utaqqissavara.

§ 21-anni allassimavoq, angajoqqaarsiassat paaqqinninnissamut peqqissaartumik paasitsinneqartarnissaat pisinnaatitaaffigigaat, aammalu iliuusissatut pilersaarummik naqitamik ataatsimik tunineqartassasut, tassa angajoqqaarsiat tamakkuninng agguaanneqartassapput. Assorsuaq takujuminaatsippara Isumaginninnermut allaffeqarfiit ukioq manna 1. juli taanna nallertinnagu tamatumunnga qanoq ilillutik piffissaqarumaassanersut. Nammineerlunga angajoqqaarsiaagama nalunngilara meeqqamut sullissisoq (sagsbehandlereq) oqaloqatigerusukkaluarlugu kommunimut attaviginiartarnera, qanoq ajornakusoortartigisoq. Attaveqarnitsigullu qasseeriarluta oqarfigineqartarpugut sullissisoq suliunnaarsimasoq, ukiup ataatsip ingerlanerani suliamik suliarinnittut assigiinngitsut tallimat-arfinillit taarseraassinnaasarput meeqqamut aali ataatsimut sullissisut.

Angajoqqaarsiaalluni ilisimatinneqannngikkaluarluniluunniit, tamanna suliassanut suliarinnittunik sagsbehandlerinik isornartorsiuinerunngilaq, tassuunnaana oqaatiginiariga ersersinniarlugulu qanoq suliassanik suliarinnittut nammakkersorniartigigivut, massakkullu suli, suli annermik piummaffigilerivut.

Tamanna Naalakkersuisup isumaqarfigivaa ?.

Naggataatungaatigullu angajoqqaat akiliuteqartarnissaannut tunngatillugu allassimasoq una;

Kommunip angajoqqaat akiliuteqanngitsissinnaagai pisariaqartitanut naleqquttumik inuuniaannarnissaminnik ajornartorsiuteqalersinnaappata. Tassani assut paaserusukkaluarpara qanoq paasineqassanerpa una; pisariaqartitat naleqquttut – qanormitaava taanna paasisariaqarpa?

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit kaammattuutigissavarput siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnut Peqqinnissamullu Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarnissaa. Taanna inassutigaarput.

Qujanaq.

Aqqaluk Lynge,ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap pingajuat, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Taava partiit il.il. oqaaseqartartui naggataarlugit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Peqqussutissatut siunnersuutip tamakkiisumik oqaaseqarfiginnginnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara, Kattusseqatigiinni pingaartilluinnakkatta ilagilluinnarmassuk meerartatta inuusuttortattalu inersimasunngornermi sapinngisamik kiffaanngissuseqarlutik nammineersinnaalernissaat naalakkersuinikkut anguniakkani pingaartillugu ersarissumik siunertarineqartariaqarmat.

Peqqussutissatut siunnersuummi ilaatigut tunngavigineqarput Isumaginninnermut Iluarsaaqqiinermik Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaata 1997-imi Inatsisartuni oqallisigineqarnerata kingunerisaanik aalajangiisimanerit. Oqaatigereertariaqarporli ataatsimiititaliarsuup 1995-imiit sulilerneraniit, taamanikkut paasisat maanna ukiunik qulingajannik pisoqaassuseqalereermata aammalu ilaatigut ineriartornerup malitsigisaanik maannakkut pissutsit piviusut taamanikkorniit aamma allaanerulersimammata.

Aap, meeqqap qitiutinnissaa pingaaruteqarpoq, kisianni meeraq qitiutissagaanni eqqaamasariaqarluinnarpoq perorsaanermi meeraq naalaganngortinneqassanngimmat aammalu meeqqap piumasai tamaasa akuersaarneqarsinnaanngimmata.

Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu meeqqap qitiutinneqarluni ineriartortinneqarnissaanik oqartarneq ilaatigut oqarataarnertut nalilerneqarsinnaasutut oqaatigineqartariaqartoq isumaqarpugut. Tassami nalunngilarput ukiuni makkunani ajoraluartumik meerarpassuit namminneq pisuussutiginngisaminnik sumiginnarneqartartut amerligaluttuinnarput, angajoqqaaminniit qimagutsinneqartarlutik erloqisinneqartut.

Takorlooriarsiuk meeraq angajoqqaaminiit qimagutsinneqarsimasoq qanoq ililluni inuiaqatigiinni qitiusutut inissisimasinnaanera. Asanninnermik pisariaqartitsinera sumiippa, inunnik tatigisaminik pisariaqartitsinera sumiippa, akisussaaffinnik pisussaaffinnillu toqqissisimasumik ilinniagaqarsinnaanera sumiippa, avatangiisit sungiusimasani qimallugit nammineq pisuussutiginngisaminik kiffaanngissusiiagaalluni inuit takornarluinnakkami akornanni ingerlanialernermini qanoq timimigut, tarnimigullu erloqisinneqarsinnaanera takorloortariaqarpoq. Ilumut meeraq kisiat qitiusutut isigineqalissappat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu mianersuutigisassat sillimmaffigisariaqartullu ilagisariaqarpaat, meeqqap inuunermi sinnerani isumannaatsumik timikkut anersaakkullu patajaatsumik ingerlariaqqinnissaanut qulakkeerinniffiginissaa.

Tassami meeraq ineriartornermini kisimiitinneqarsinnaanngilaq, pisariaqartitaasa annersaat oqareernittuut, tassa asanninneq. Taannalu amerlanerpaatigut angajoqqaaminiit pisarlugulu angajoqqaaminut asannissuseqarfigivaa. Taamaattumik meeraq kisiat qitiutinnagu kisiannili ilaqutariit ikiorserneqartariaqartut qitiusutut inissisimanissaat Kattusseqatigiinniit pingaartutut isumaqarfigaarput.

Taamaaliornikkut meeraq ilaqutaalu avissaartuuttinnagit, tamaasa ataatsikkut ikiorserneqartariaqartut isumaqaratta, tassa ilaatigut ilaqutariinnut katsorsaavinnik  pilersitsinikkut. Soorunami § 1-imi siunertarineqartutuut meeqqap qitiutinnissaa pingaaruteqarpoq, kisianni Kattusseqatigiinniit takusinnaasagut misilittakkallu naapertorlugit naammanngilaq meeqqap kisimi ikiorserneqarnissaa sulissutigissallugu.

Tassami misilittakkat ersarissumik takutereerpaat meeraq kisimi ikiorserniarneqaraangat ilaqutariillu sinneri suallannagit, ikiorsernagillu taava meeraq ilaquttaminut qimagutsinneqarsimasoq uteraangami angajoqqaaminut ajornartorsiutinut iluarsineqarsimanngitsunut uteqqiinnartarmat. Suullu tamarmik aallaqqaataaniit aallarteqqittartut.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ilaqutariit ajornartorsiuteqartut ataatsimoortillugit ikiorserneqartariaqartut, taakkuukkajuuttarmatami meeqqaminnik sumiginnaasartut.

Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissap pisariaqarluinnartutut isumaqargigaarput, taamaaliornikkut ilaqutariit avissaartuutinngikkaluarlugit qularnanngitsumik ullumikkorniit pitsaanerusumik akikinnerusumillu ilaqutariinnik meeqqanillu sullissineq ingerlanneqarsinnaammat, ilaqutariit, ilaquttat, nalunngisat allallu kisiisa isumalluutiginagit.

§ 2-imi oqaaseqatigiit imaattut: ”Kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqat ineriartornerannik, ingerlalluarnerannik, nammineersinnaanerannillu siuarsaasumik alliartorneranni atugassaqartitsinissamik”.

Isumaqarpunga sissuertariaqaripput kommunabestyrelsit angajoqqaat pisussaaffii sinnerlugit iliuuseqannginnissaat qulakkeerniassallugu. Tassami § 4-imi pisortat nakkutilliisussaatitaareermata.

§ 14 aamma 15-i iliuusissanik pilersaarutit meeqqamut ataatsimut tunngasussaavoq, aammalu ilaatigut piumasaqaataavoq inisseereernermi kingusinnerpaamik ullut 14-it qaangiutsinnagit kommunalbestyreli iliuusissamik pilersaarummik suliaqassasoq.

Isumaqarpunga taamatut suleriaaseqarnissaq ajunngikkaluarluni, kisianni pissutsinut piviusunut naapertuutinngitsoq, tassami naluneqanngilaq kommunalbestyrelit ilai ilaanni qaammatit arlallit, marlulluunniit angullugit ataatsimiinneq ajormata.

Taamaattumik aalajangersakkat taamaattut pissutsinut piviusunut naapertuutinngitsut, aammalu sulianut kinguarsaataanngitsumik aaqqinneqarnissaat iluarsisariaqartutut isumaqarfigaakka.

Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkat ilaatigut naapertorlugit Naalakkersuisut pisussaapput meeqqanut angerlasimaffiup avataanut inissinneqartussanut pisariaqartunik amerlassusulinnik paaqqinniffinnik inissaqartitsinissaq nakkutigissallugu. Aap tamanna assut soqutiginarpoq, tassami ullumikkut nalunngereerparput meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussat inissaqartinneqanngitsut allaat qanoq amerlatiginersut ilisimaneqanngimmalluunniit tamakkiisumik. Ilaatigut oqaatigineqartarpoq 150-it missaaniittut, maannakkut inissaqartinneqanngitsut tamanna Naalakkersuisut aamma nalunngereerpaat.

Taava aperisariaqarpoq peqqussutissatut siunnersuut una 1. juli 2003 atuutilerpat meeqqat inuusuttullu angerlasimaffiup avataanut inissinneqartussat inissaqanngitsulli qanoq iliuuseqarfiginiarneqarpat?

Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussat, ilaqutariinnut, kammalaatinut, ilaquttanut allanulluunniit meeqqanik inuusuttunillu annertuumik timikkut anersaakkullu ikiortariaqartunut ilaqutariinnut inuutissarsiutigalugu  Bånd 6 naavoq

Bånd 7

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

… imaaliallaannarlugu akuersaarnartinngilarput nalunnginnatsigu meeqqat inuusuttullu taamatut inissisimasut ilaatigut annertoorujussuarmik inunnik ilinniarsimasunik sullinneqarnissaminnik pisariaqartitsisartut.

Qularnanngilaq ilaqutariit ilaat suliassamik taamaattumik taama annertutigisumik tigusisinnaanerminnut nukissaqarsinnaapput, kisianni eqqaamasariaqarpoq pisortat pisussaaffii ilaqutariinnut ajornartorsiuteqannginnerusunut tunniussuutiinnarneqannginnissaat eqqumaffigilluarneqartariaqarmat.

Taamaammat Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilaat uani avaqqunneqarsinnaanngitsoq isumaqarpugut, tassa ilaqutariit avissaartutsikkunnaarlugit ilaqutariinnut katsorsaaviliortiternikkut ilaqutariit ataatsimoorfissaannik nukittorsaqatigiiffissaannillu pilersitsinikkut meeqqat inuusuttullu sumiginnarneqartartut aamma ullumikkorniit qularnanngitsumik pitsaanerusumik ikiorserneqarsinnaanerat tassuuna anguneqarsinnaammat.

Ullumikkut inooriaaserput qiviariarutsigu ilaqutariippassuaqarpoq ajoraluartumik angummanniapilooqisunik, taamaammallu anaanaq ataatarlu tamarmik suliffeqartariaqarput illumut, kiassarnermut nalinginnaasumillu inuuniarnermut malinnaaniassagunik tamarmik ulapittariaqarput. Ullaakkut anigunik unnukkut qasullutik soraassapput. Meeqqat tassuunakkut annertuumik sumiginnarneqareertarput.

Eqqarsaatigeriarsiuk ukiorpassuunngillat illumi ningiup angerlarsimaffik meeqqallu annerusumik paaralugillu nakkutigigallarmatigit meeqqanut perorsaaneq inuppalaarnerusoq ingerlanneqartoq miserratissaanngimmat.

Soorunami nalunngilara maanna aamma angajoqqaarpassuaqarmat meeqqaminnik ajunngitsumik perorsaanermik ingerlataqartunik. Kisianni ukiuni kingullerni miserratissaanngitsumik aamma meeqqanik perorsaaneq ataatsimut tamaat isigalugu pitsanngoriarsimanngitsoq tamanit ilisimaneqarpoq. Eqqaamasariaqarpormi meeqqap kialluunniit pisariaqartitaasa annersaat tassaammat asanninneq, taannalu amerlanerpaatigut angajoqqaaniit pineqartarpoq.

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuivik sumut piva? Qanoq ingerlava? Qanoq atorneqarpa? Takusinnaavarami aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi 630.000 koruunit immikkoortinneqarsimasut.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani Inunnik isumaginninnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap sisamaat, Demokratit.

Taamalu tassa ullumikkut oqaluuserisassani immikkoortoq 26, meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut partiinit Kattusseqatigiinnillu oqaaseqarfigineqarpoq.

Allanillu nappaasoqanngilaq partiit avataasigut oqaaseqarumasunik, kisianni Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ruth Heilmann oqaaseqarumavoq. Takanna.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Nuannaarutigeqaara meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiissuteqarneq pillugu peqqussummi siullermeerinninnermi partiit aammalu Kattusseqatigiit Demokratillu taamak annertutigisumik aammalu soqutiginninneq takutillugu oqaaseqarmata.

Ilumoorpoq suliassaq annertuvoq, soorlu aamma Siumup oqaaseqartuata taamatut oqaatigigaa. Ukiorpassuarni suliassaq ingerlanneqarsimavoq. Naalakkersuisut arlallit aqqusaarneqarsimapput, ataatsimiititaliani ilaasortat aamma arlallit aqqusaarneqarsimapput, minnerunngitsumillu sulisorpassuit aamma assigiinngitsut suliarisimasaat maanna aamma attuuasimasaat naammassineqartussanngorpoq. Taamatut isikkoqaraluarpoq naammassineqartussaalluni, kisianni massakkut sinaakkutissat killiliussassallu saqqummiunneqarput, suliassarlu aatsaat aallartinneqassaaq.

Taamaattumik uani saqqummiussassatsinni aamma nalunaarutit assigiinngitsut suliarineqartussaapput, aamma pikkorissaaneq sulisunut, soorlu uagut saqqummiinitsinni taamatut oqarpugut aamma pikkorissaanermik malitseqartinneqartussaammat sulisunut. Aammalu malunnarpoq maani ataatsimiititaliat ilaasortat soqutiginnilluinnartut. Aamma imarisaa aammalu peqqussutip paragraffii ataasiakkaarlugit allaat qanoq isumaqarneri annertunerusumik paasisaqarfigissallugit.

Kingullerminngaanniit – Kattusseqatigiit saqqummiussaat oqaaseqarfigissavara siullermeerullugu. Ilumoorpoq tamatta kissaatigaarput aamma perorsaanermi nammineersinnaalernissaq anguniarlugu aamma peroriartortitsinissarput aammalu kiffaanngissuseqarnissarput. Tamanna ataatsimoorullugu maannakkut anguniarlugu aamma uani pingaartumik meeqqat inuusuttuaqqallu ajornartorsiuteqartut umiamullusooq pitsaasumik ingerlaarfimmut ilanngullugit ikitillugillu aamma ingerlaarfimmut siunnerfeqartumut ingerlanniassallugit aamma ilaatikkusuppatta tamatta. Tamarluinnattalu taanna akisussaaffigalugulu aamma susassareqatigiittumik suleqataaffigerusullugu maannakkut nassueruteqarneq isumaqarpunga sulisunut assigiinngitsunullu nunatsinniittunut tamanut aamma nukittuallaataassasoq maannakkut peqqussutissap taamatut suliarineqarnerani aamma pitsaasumik isumaqarpunga suliarineqarnerani aammalu ilisimasallit peqatigalugit suliaq ingerlanneqareernikuummat, taamaattumik tassani naatsorsuutigineqarluinnassaaq aamma tassani peqatigalugit aamma taassumap, pingaartumik ataatsimiititaliamut nassuiaatigineqarnissaa ulluni qaninnerni piumaartoq.

Uani ilumoorpoq peqqussutissap imarisaa tassaasoq meeraq kisiat qitiutinnagu aamma ilaqutariit ikiorserneqarnissaat tassani pingaartinneqartorujussuummat. Tassani ilaatigut apeqqutigineqarpoq soorunami aamma meeraq taamatut ikiorneqareerput inuussutissarsiornermi ilaqutariinni imaluunniit inuutissarsiornermi paarsisartuni ilaqutariinni tassaniinnermi kingorna aamma ilaqutariinnut nammineq angajoqqaarisaminut uterteqqinnissaa anguniarlugu aamma iliuusissat pingaarutillit uani piareersaasiorneqartussat sukumiisumik aamma suliarineqartussaapput. Soorunami aamma ilaqutaasut aammalu nammineq meeraasoq ilaatigut peqatigalugu, kiisalu sulisut tassani aamma nakkutilliisut paarsisartussallu tassani suleqatigilluinnarlugit pilersaarusiassaq aammalu malittarisassaq perorsaanermut tunngatillugu meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit suliarineqartussaalluni.

Uani aamma apeqqutigineqartoq unaavoq Kattusseqatigiinnit, peqqussummi tassani kommunalbestyrelse atorneqarpoq pissutigalugu kommunalbestyrelse kommunemi oqartussaasuummat, taamaattumillu akisussaaffimmik aamma kommunep iluani agguataarisussaalluni. Tassani pingaaruteqartorujussuuvoq soorunami Isumaginninnermut Ataatsimiititaliap peqataalluarnissaa. Kiisalu aamma kommunalbestyrelse. akisussaassutsimik annertuumik tassani tigummisaqarnissaa.

Soorlu aamma oqaaseqartut arlallit oqaatigivaat kommune pisussaaffilerneqartussaavoq annertuumik, aammalu tassunga tunngatillugu aningaasat bloktilskud aqqutigalugu malitsigisassai ilaatigut isumannaarneqareeraluartut, kisianni aamma imarisassaanut tunngatillugu, soorlu oqartoqartoq apeqquserneqarluni Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilumut aningaasat tassunga atugassat naammannersut. Tamakku eqqarsaatigalugit ataatsimiititaliami nalilersorluarneqaqqittussaapput aammalu KANUKOKA-p aammalu Namminersornerullutik Oqartussa akornanni isumaqatigiinniutigineqarnerini soorunami imarisassai tunngasut nutaamik isumaqatigiinniutigineqaqqittussaallutik.

Ilumoorpoq ullumikkut inooriaaserput qangaanut naleqqiullugu allaanerujussuuvoq. Tamatta inuiaqatigiinni sakkortuumik pisussaaffilerneqarsimavugut, aamma taanna peqqinnarpoq, tamatta arnaq aamma angullu ilaqutariillu nipilersuisut aamma suliffeqartariaqarlutik. Taamaattumik qangamut soorunami uteqqinnissarput naatsorsuutiginanngilluinnarpoq aamma suli annerusumik angusaqarumalluta namminersornerulerneq angujumallugu kiisalu inuutissarsiornikkut suli sakkortunerusumik ingerlajumalluta massakkut suliniuteqaratta. Taamaattumik pingaaruteqartutut isumaqarfiginarpoq kattuffiit, suliffeqarfiit suleqataallutik, peqataallutik aammalu massakkut, soorlu Sorlak aamma peqataajumalluni uani Siumup oqaaseqartuata Doris Jakobsenip oqaatigisaatut aamma meeqqat sumiginnagaasut pingaartumik eqqarsaatigalugit oqalliseqarnissat peqataaffigiumaneqartut, kiisalu allaat Nunatsinni Sulisitsisut Peqatigiiffianinngaanniit allaat suliniaqataarusussuseqarneq tusagassiutikkut massakkut saqqummiunneqarpoq. Taamaattumik nuannaarutigisinnaavarput tamatta kikkut tamarmik peqataarusussuseqalersimammata ullumikkut ajornartorsiutip angisuup meeqqanik sumiginnaanerup uani taanngikkaluarlugu qanoq meeraq sumiginnagaasoq sunik atugaqarsimanersoq. Kisianni ataatsimut isigalugu annertummat ajornartorsiut, aammalu siunissaq eqqarsaatigalugu allaat aarleritsassimaartoqarluni, taamaattumik ullumikkut iliuuseqartariaqarnerput tassani isumaqarpunga piffissanngortoq aammalu annertuumik iliuuseqarnissaq pingaaruteqartorujussuusoq.

Allaat oqartoqartarpoq aningaasaliissutit annertuut Inatsisartuninngaanniit aalajangiiffigineqartartut taakkua tunulliutilaariarlugit taava meeqqanut inuusuttunullu atugarisaasut ilaqutariinnullu atugassarititaasut qiviarnerullugit massakkut ingerlasariaqartugut. Tamanna uanga aamma isumaqatigilluinnarpara, taamaattumillu uani partiit aammalu Kattusseqatigiit Demokratillumi tassani peqataarusussuseqarnerat neriulluarnartutut isumaqarfigalugu.

Atassutikkut oqaaseqartuata Ellen Christoffersenip tassani annertuumik tapersiinera peqataalluarsimallutillu suleqataanerat uani ersarissumik aammalu malunnaatilimmik akisussaaqataarusunnerat neriulluarfigaara. Soorunami aamma ullumikkut suleqatigiissuteqaratta meeqqat inuusuttullu atugarisaat, pinngitsooranilu aamma ilaqutariissutsikkut atugarisat suli annerusumik pitsanngorsarneqarnissaannut siunnerfeqarluta. Taamaattumik una peqqussut aqqutigalugu piviusunngortitsinissa uani annertummat assigiinngitsorpassuartigut, taamaattumik tassuunakkut piumassusermik takutitsinerat isumaqarpunga neriulluarnarluinnartuusoq.

Asii Chemnitz Narup soqutigilluarlugumi taanna ingerlattaramiuk aamma naatsorsuutigisimavara annertuunik oqaaseqassasoq, tassanilu pingaarutillit assigiinngitsut aamma Inuit Ataqatigiinninngaanniit saqqummiunneqarput. Soorlu aamma pingaartillugu ullumikkut killiffiusoq imaannaanngimmat naqqaniit allartiffeqartariaqartugut, meeqqap naartuuneraniit tassani anaanaq naartusoq aammalu ilaqutaasut kiisalu soorunami qitornat angerlarsimaffillu peqatigalugu siunnersuineq annertunerusoq tassani ingerlanneqartussaq uagut aamma Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoqarfimmi taanna suliniutigalugu PAARISA peqatigalugu massakkut siunnerfinnik assigiinngitsunik piareersaasiorpugut. Taamaattumik naatsorsuutigilluinnarpara saqqummiussisoqarumaartoq taakku eqqarsaatigalugit suliniutit ullumikkornit suli ersarinnerusut tassuunakkut ingerlanneqarsinnaaqqullugit.

Soorunami tamakkiisumik tamaasa tulleriiaarlugit oqaaseqarfigerusunnaraluarput, aamma apeqquterpassuummata pingaartumik Demokratit tungaaninngaanniit. Naatsorsuutigaaralu soorunami aamma Ataatsimiititaliap uani partiini oqaaserineqartuni pingaartillugu oqaatigisaqattaarmassuk ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa taanna uterfigeqqinneqartariaqartoq uanilu paragraffini assigiinngitsuni apeqqutit saqqummiunneqartut akissutissarsiffigineqarumaarmata uani oqaluttarfimmit ataasiakkaarlugit akiornissai soorunami pisinnaagaluartoq kisianni piffissangaatsiarujussuaq atorneqarsinnaammat naatsorsuutigaara naapeqatigiiffigalugu aamma tamakkua paaseqatigiiffigiumaarigut.

Uani peqqussummi pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissap siunertaraa pingaarnertut iluarsartuunneqarsimavoq. Tassani meeqqap pisariaqartitai aallaavigineqartussaapput, soorunami taakku pisariaqartitat meeqqap pisinnaanngippagit taava arlaatigut angajoqqaamininngaanniit tunniunneqarsinnaanngippata arlaatigut ajortoqarsimassaaq.

Eqqarsaatigiinnarsinnaavarput meeqqat ataasiakkaat eqqarsaatigalugit soorunami meeraq isumagineqarluni nerisassaminik atisassaqarlunilu ingerlanneqartariaqarpoq. Aamma meeraq peqatiminut attavigissaartillugu aamma pinnguaqateqarnissaa soorunami eqqarsaatigalugu taamatut pisariaqartitsinera ingerlanneqartariaqarluni peroriartornerani.

Taavalu aamma meeraq angajoqqaaminit isumagineqarluartissallugu aammalu meeraq ineriartornermini ilinniarnerminullu nukissaqalersissallugu imaluunniit nukissaqartissallugu, meeraq toqqissisimatissallugu ukiuminut tulluartunut sammisaqartissallugu, atuartuunermini aammalu sunngiffimmi aamma tassani annertuumik, soorunami meeqqap soqutigisai aallaavigalugit pisariaqartitsineralu aallaavigalugu aamma isumagissallugu. Minnerunngitsumillu annerpaamillu meeraq asaneqarluni naleqartinneqarlunilu misigisimassalluni pingaartumik angajoqqaaminit pingaartinneqarluni.

Taakkua pingaarutillit meeqqamut tunniunneqarsinnaagaangata nalunngilarput meeraq toqqissisimalluni peroriartorsinnaasartoq. Soorlu eqqaamajunnarsivarput taamani Sisimiuni pikkorissartitsinermi imaluunniit isumasioqatigiinnermi suleriaatsit nutaat tassani pineqarmata aammalu taamatut saqqummiiffigineqaratta tassani suli uummarissaqqinneqarpoq aamma qanoq erininarsitigisoq peqqussutissap taassuma meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu nutaamik aaqqissuuteqqinneqarnissaa. Maannakkullu taanna nutaamik saqqummiunneqarpoq aammalu malitsigisassai assigiinngitsut nalunaarusiat suliarineqartussaapput, soorlu uani apeqqutigineqartunut ilaammata oqaatigisinnaavara pilersaarutigineqarmat meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat tassani aalajangersarneqartussaallutik. Tassa ulloq unnuarlu paaqqinniffiit pilersinneqarnissaannut, pisatsersorneqarnissaannut siulersorneqarnissaannullu ingerlanneqarnissaannullu malittarisassat tassani suliarineqartussaapput malitsigisassaanik uuma peqqussutip.

Amma paaqqinniffinni perorsaanermut malittarisassat ulloq unnuarlu paaqqinniffiup kommunalbestyrelsemik suleqateqarluni isumaginninnermik perorsaanermut tunngasunik allanik suliaqarsinnaanera pillugu malittarisassat, aamma ilanngullugu akiliuteqarnissamik aalajangersakkat. Aamma ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ukiumoortumik nalunaarusiaasa tunniunneqarnissaat, ilusissaat imarisassaallu il.il. malittarisassat.

Kiisalu aamma malittarisassat allat meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu aamma Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat ukuninnga imaqartussaapput, tassa illersuisoqarneq pillugu malittarisassat, inuttut siunnersortinik toqqaasarnermut akissarsiaqartitsinermullu malittarisassat kiisalu inuttut siunnersortitut sulinerup qanoq ingerlanneqarnissaanut malittarisassat. Ilaqutariinnik paarsisussanik akuerinnittarneq pillugu malittarisassat, ilaqutariit paarsisussat sulineranni pissutsit aningaasarsiaqarnerat paaqqinnersiuteqarnerallu pillugit malittarisassat, aammalu angajoqqaat akiliutissaasa amerlassusissaat pillugit malittarisassat.

Tassa peqqussutissap malitsigisaanik taakkua suliarineqartussaapput, kisianni suliarineqareersimanissaat uani soorunami kinguarsaataasariaqanngimmat massakkut peqqussutissaq taamatut isikkoqarluni saqqummiunneqarpoq. Ukuli suliarineqartussat sulisut peqatigalugit aammalu pikkorissartitsinerni isummat aallaavigalugit aamma taakkua naammassiniarneqartussaapput. Taamaattumik peqataaqqinnissarsi tassuunakkut isummersueqataaqqinnissarsi naatsorsuutigisariaqassaaq.

Uani taamatut apeqqutigineqartut ataasiakkaarlugit akinngikkaluarlugit neriuppunga tamakkiisumik taamatut akissuteqarfigigikka aammalu qanoq suleriaqqinnissami pissuseqartoqarumaarnissaa tassani ilanngullugu. Qujanaq. Apeqqutissaqartoqaruni soorunami ammavunga akinissaanut.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap sisamaat, Demokratit.

Naalakkersuisumut qujavunga, ingerlariaqqitsinnatalu eqikkaallunga taalaassallugu oqaluuserisassaq immikkoortoq 26 pillugu partiit Kattusseqatigiillu sinnerlugit oqaaseqartut tamarmik aappassaanerinnitsinnani ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa kissaatigimmassuk, kisianni tulliulluni oqaaseqarumalluni nappaanikuuvoq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiinnut oqaaseqartitaasuusoq, aappassaaniissaaq.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisumut qujassuteqassaanga akissuteqaataanut. Taamaattoq apeqqutigisarput ataaseq qitiutitarput tassa akilersuutit ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut.

Massakkut annertuuliuutiginngikkaluarlugu taamaattoq oqaatigissavarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit maluginiaratsigu aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarnerani ilaatigut piumasaqaatitut aallaavigineqarsimammat inissat ulloq unnuarlu angerlarsimaffinniittut inissaritinneqartut taakkua sippornagit paaqqutarinnittassasut, paarsisassasut. Overbelægning – tassa taanna inerteqqutaalersimasutut oqaatigisariaqartoq. Taanna eqqarsarnartoqartipparput, taamaalilluta aamma apeqqusertariaqassallutigu aningaasaliissutissatut illuartinneqarumaartussat naammakkumaarnersut.

Aarleqqutigaarput aningaasat naammannersut peqqutigalugu utaqqisut allattorsimaffianniittut amerlaqisut nalunnginnatsigu. Aamma siorna ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni ukiumoortumik nalunaarutip atuarnerani tassani erseqqissorujussuarmik oqaatigineqarmat Uummannami meeqqanut angerlarsimaffik aammalu Tasiilami, tassa taakku marluk inissaatitik sipporujussuarlugit ukioq naavillugu paaqqutarinnittartut meeqqanik. Taamaattumik taanna immikkut misissorneqartariaqartoq isumaqarpunga ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit Naalakkersuisullu aggersarnissaat taamanikkornissaanut kissaatigiumaassavarput.

Taava aamma oqaatigeriikkattuut ukiuni siuliini sisamani ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut akiuliutit annertuumik oqallisaasarsimapput, tassanilu noqqaassutigijuarsimasatta ilagaat kommuneqarfiit aamma aningaasatigut naammaannartunik isertitaqartut taakkua meerartaasa immikkut pineqannginnissaat, kisianni pisariaqartitsinerat naapertorlugu aamma ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissinneqartarsinnaanissaat taanna qulakkeertariaqartoq. Taamaattumik maannamut aaqqissuussisimanerput ilumut nutaamik nalilertariaqartoq uagut suli taamannak isumaqaratta.

Siunnersuutigilersaarparput 50%-imik akiliutissat bloktilskudikkut illuartinneqartarnerata procentitaa qaffanneqarsinnaasoq 75%-inngorlugu, taavalu kommunet inissiigaangata 25%-ip nalinga akiliutigisartagassaattut isumaqarpugut immaqa taanna tulluarnerusoq. Ilami massakkut ilisimaneqarmat kommunet aningaasakilliorfiusut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut akiliutigineqartartut iasilaarisartorujussuugaat.

Taamaattumik aammaarluta oqaatigissavarput isumaqarpugut taanna aaqqittariaqartoq.

Uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit paasisinnaavarput Demokratininngaanniit oqaaseqartartup Astrid Fleischer Rexip kommuneni sulisut annertuumik piginnaaneqartariaqarnerannik kissaateqarluni ujartuimmat. Ilami sullissineq ullumikkut pitsaasumik naammassineqassappat isumaginninneq ataatsimut isigalugu, taava pisariaqarluinnarpoq sulisut pitsaasumik tunuliaqutaqarnissaat ilinniakkamikkut.

Isumaginninnerup iluani sulisut qiviassagutsigit imatut nalilertariaqarpagut susassaqarfinnut allanut sanilliullugit taakkua katataaleraluttuinnartutut allaat isumaqarfigineqaqqajaammata.

Peqqinnissaqarfimmi sulisut assigiinngitsutigut pikkorissarnissamik tunngaviusumik ilinniartitaanerat isumannaarneqarluartutut oqaatigisariaqarpoq.

Ukiuni kingullerni Atuarfitsialammik piorsaanissamut atatillugu aningaasarpassuit illuartinneqartarput ilinniartitsisut piginnaanngorsarneqaqqinnissaannut tunngatillugu. Taava illua-tungaatigut qiviartariaqarpugut isumaginninnerup iluani sulisut piumaffigineqarnerat inuiaqatigiit tungaanninngaanniit annertusigaluttuinnartoq taamaattoq aningaasatigut pikkorissarnissamut malitsitsisarnerput annikippallaarsorivarput.

Tassunga atatillugu maluginiarparput Arkalo Abelsen Naalakkersuisoq ivertinneqarluni radioaviisikkut apersorneqarnermini oqaatigimmagu nammineq Ilinniartitaanermut Naalakkersuisutut eqqumaffigilluinnarniarlugit isumaginninnerup iluani sulisut. Taamaattumik isumalluarpugut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup aammalu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup suleqatigiinnermikkut kiisami taanna aaqqissinnaassagaat. Tunngaviusumik ilinniartitaanerat misissoqqittariaqarpoq, aningaasaliissutit minnerunngitsumik nalileqqittariaqarput. Ataavartumik aaqqissuulluagaasumik ilinniartitseqqinnissamut periarfissaat taanna aamma qulakkeertariaqarpoq. Ilami ukiut kingulliit arlallit assersuutigiinnassagutsigu inunnik isumaginninnermut siunnersortinngorniat ilinniarfiannut aningaasaliigaangatta pikkorissarnissamulluunniit aningaasaliisannginnatta, uffa inatsisitigut peqqussutitigut tamanna piumasaqaataasoq ilinniarfeqarfiup naammassissagaa. Taamaattumik tassuunakkut suliassat nukinginnartut Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaqarfigaagut sulisut piginnaanngorsaqqinnissaat taanna.

Tassunga atatillugu aamma ujartortuartakkatta ilagisaat tassaavoq ilisimatusarneq. Pingaartittorujussuuarput Inuit Ataqatigiinni sulinikkut allatigullu misilittakkat ilisimatuussutsikkut suleriaaseqarluni nalilersorlugillu allaaserineqartarnissaat. Inuiaqatigiittut piginnaanngorsarneq aamma tassaniippoq. Inuiaqatigiittut ingerlaarnitsinni misilittakkanik atorluaaneq tassuuna qulakkeerneqarsinnaavoq.

Taamaattumik periarfissaq iluatsillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq kaammattorusussavarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit isumaliutigeqqullugu pissusissamisuussannginnersoq 2004-minngaanniit isumaginninnermut ilisimatusarnissamut aningaasanik illuartitsisalernissaq.

Naalakkersuisup susassaqarfia peqqinnissamut tunngasortaani aningaasarpassuunngikkaluartut taamaattoq peqqinnissamut tunngasuni ilisimatusarnissamut aningaasaliissutinik Inatsisartuninngaanniit peqarpoq. Taamaattumik tulluartipparput aamma isumaginninnikkut ilisimatusarnissamut aningaasaliissutit aappaaguminngaanniit akuersissutigineqartalissappata.

Peqqussutissatut siunnersuut qimerloorlugu iluamik paaseqqissaanngilarput taamatut iluseqarluni akuerineqassappat kommunet kisitsisitigut paasissutissiisarnissaat naammaginartumik qulakkeerneqarsimanersoq. Taamaattumik isumaqarpugut taanna aamma misissoqqissaarneqartariaqartoq. Taamatut misissoqquneqarneranut peqqutigaarput ilisimagatsigu, naak ullumikkut kommunet ataasiakkaat pisussaaffeqareeraluartut sukkulluunniit meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartillugu nalunaaruteqartarnissartik, taava taanna pisussaaffik naammassisimanngilaat. Taamaalilluni qitiusuminngaanniit, aamma uagut Inatsisartunut ilaasortatut taassuma tungaatigut pissutsinik ineriartornerup sua-tungaanut ingerlanersoq malinnaavigisinnaasannginnatsiguluunniit, naak kisitsisit tamakkua pisariaqartilluinnaraluarigut minnerunngitsumik maani sulinitsinni. Taamaattumik taannartaa aamma ataatsimiititaliami qaqinneqartussatut uagut takorloorparput.

Ukua meeqqanik sullissisut assigiinngitsunik ilinniakkamikkut tuniliaqutaqarlutik qanimut suleqatigiinnissaannut isuma peqqussutitigut pingaartinneqartoq ilalersorlutigu oqaatigereerparput. Taamaattoq oqaatigissavarput nalunaaruteqarnissami annertusisamik pisussaaffik ilinniartitsisunut, peqqinnissaqarfimmi sulisunut allanullu atuutsinneqartoq politiini sulisunut atortinneqarnissaa uagut kissaatigisorujussuuarput. Ilisimaneqarluarpummi politiit sulinerminni meeqqat inuusuttullu atugarisaat qanoq ittuuneri ilisimasaqarfigilluartarmatigit.

Nalunngilarput soorunami danskit naalagaaffiata politeeqarneq eqqartuussiveqarnerlu akisussaaffigigaat, taamaalilluta toqqaannartumik piumasaqarsinnaanngitsugut, kisianni kaammattuutigerusussavarput Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisut siulittaasuat peqatigalugu danskit statsministeriannut susassaqartunullu inussiarnersumik saaffiginnissasut isumaqaratta pissusissamisoortoq politiit aamma tassani annertusisamik nalunaaruteqartarnissamik pisussaaffilerneqarpata. Ilumut taamaaliornikkut siusissukkut akuliunnissamut isumap timitalerneqarnissaa qaninneerarsuanngussammat.

Inuit Ataqatigiinni isumaginninnikkut pissutsit eqqartoraangatsigit soorunami siunertat marluk taakkua sanileriissillugit pingaartittarpagut anguniagaqarfigineqarnissaat, tassa pinaveersaartitsinermut tunngasoq aammalu katsorsaanermut tunngassuteqartut.

Taamaattoq aamma pingaartipparput erseqqissassallugu katsorsaanerinnaq aqqutigalugu inuit atugaat patajaallisarneqartanngimmata aamma patajaallisarneqarsinnaanngimmata. Kisianni ineqarnikkut, suliffeqarnikkut, ilinniartitaanikkut, akileraartarnikkut allatigullu ilaqutariit atugaat tamakkiisut aamma patajaallisarneqartarmata. Taamaattumik qilanaarissavarput ilaqutariit sanngisuut tunngavissinniarlugit ataatsimoortumik politikkimik aalajangersaanissarput. Aamma qilanaaraarput Ane Hansenip oqaluuserisassanngortitaa kingusinnerusukkut sammisussaagatsigu, tassa ilinniagaqarsimanngitsut pikkorissarnissamut ilinniarnissamullu periarfissinneqarnissaata annertusarneqarnissaanut tunngasoq. Tamannami pingaartinneqartariaqarpoq, paasinarsereermammi KIIP-ip misissuisitsisimanera naapertorlugu uppernarsineqareermat ilinniagaqartartut nunatsinni tassaapput meeqqat ilinniarsimasunik angajoqqaallit. Taamaattumik ilinniartitsinerit pikkorissartitsinerillu annertuumik siuarsaavigineqartariaqarput angajoqqaat tassuuna aamma angajoqqaajulluarnissamut tunngavissinneqassammata.

Taakkuugallarput.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussap sisamaat, Demokratit.

Asii Chemnitz Narupimut qujavunga. Taavalu tulliulluni oqaaseqarumavoq Demokratinit oqaaseqartuusoq Astrid Fleischer Rex, aappassaaneerluni.

Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.

Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavunga aamma utaqqinngilara tamarsuisa ullumikkut soorunami akisinnaassagitit, kisianni eqqarsaasersuutissatut aamma tunniuppakka tamassinnut, imaaginnanngilaq uagut kisitta udvalgitsinnut.

Tassani oqalugialeqqaaravit ippigilaagara taalaarlara qujallutit partiinut, Kattusseqatigiinnut Demokratinullu. Uagut aamma partiiuvugut.

Oqareeraluarluni apeqqutikka tamarsuisa akissuteqarfigineqassasut maannakkorpiaq, kisianni immaqa qinnuigeqqilaarsinnaavakkit, efterskolenut tunngasut ullumikkut akineqarsinnaanersut nalunnginnakku qanoq pingaartigisoq atuarfeqarfimminngaanniit efterskolenut qinnuteqartoqarniaraangat meeqqamut tulluussarlugu efterskole pisaratta. Ilaqutariissutsimut, meeqqamut sorpassuarnullu. Kisianni uani pineqartut meeqqat inuusuttullu ajornartorsiortut, tassani immikkut oqaloqatigineqarsimanersut imaluunniit arlariit oqaloqatigineqarsimanersut efterskole – tassani paaserusukkaluarpara. Meeqqammi taakkua imaaginnanngimmata efterskolemukartinneqaannassasut. Kisianni allassimagaluarpoq tulluussarneqartassasoq. Aamma apeqquserujussuarpara inuusuttuaqqat taakku pineqartut ilaatigut immaqa småkriminelinngorsimasutut allassimasut taakkua ilumut efterskoleni tigorusunneqartassanersut. Neriuppunga tigorusunneqarsinnaassasut aamma oqaloqatiginnittarnerup iluani.

Taava immaqa akisinnaassagaluarpat qanoq taanna apeqqutigisara meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni aalajangersagaq paaqqinniffiit assigiinngitsumik pissusilinnut immikkoortitinngilai, taamaattumik Naalakkersuisut meeqqanut inuusuttunullu assigiinngitsunik ukiulinnut aamma attaveqarnissamut pineqarnissamut allatullu assigisaannik akuleriisitsivigisinnaallugillu atorluarsinnaavaat. Taanna assorujussuaq aamma ullumikkut paaserusukkaluarpara. Paasinerluppara? Imaluunniit imatut paasissavara sumulluunniit meeqqat inissinneqarsinnaasut qanorluunniit suliassartaat assigiinngitsigigaluarunik?

Taanaannaagallarli. Qujanaq.

Per Berthelsen, Inatsisartut siulitaasuannut sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Astrid Fleischer Reximut qujavunga. Taava tulliulluni oqaaseqarumavoq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ruth Heilmann. Taavalu tulliukkumaarpoq Ellen Christoffersen Atassumminngaanniit oqaaseqartuusoq aappassaaneerluni.

Ruth Heilmann, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Siullermik Demokratit partii sinnerlugit oqaaseqartoq Astrid Fleischer Rex. Soorunami uani oqaatigiuminaappoq meeqqat qanorlu qanorlu ittuuneri immikkoortiterlugit nalilersussallugit sumullu inissinneqarnissaat. Tassani soorunami meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit aammalu meeqqap nammineq kajumissusaa aallaavigalugu inissinniarneqartartussaapput ilisimasallit suleqatigalugit. Taanna taamatut akerusuppara.

Efterskoleliartitsisarnissaq taanna soorunami oqartariaqarpugut meeqqat tamarmik sumiginnaasut imatut pinerluuteqarsimasuusanngillat. Taamaattumik efterskoleliarusullutik kajumittut soorunami ikiorserneqartassapput. Aamma uani aningaasanik immikkoortitatta ilaani aamma aningaasassaqartinneqareermat. Soorunami aamma tassani periarfissaq nalilersoqqissaarneqassaaq KIIP peqatigalugu. Uani ingerlaannaq oqartoqarsinnaanngilaq qassinukua efterskolemut ingerlatinniarigut? Kikkunuku? Kisianni periarfissaq uani ammaanniarneqarpoq meeqqap aamma inuusuttuaqqap soqutigisai tassaniissinnaammata efterskolemukarusukkaluarluni immaqa siusinnerusukkut eqqarsaatigisimallugu uani periarfissamik ammaassiniartoqarmat. Taamatut aamma, soorlu inuutissarsiutigalugu paarsisartunut immaqa paarisassanngortiinnanngikkaluarlugit aamma taamatut periarfissaqartitsisoqarsinnaanera.

Uani apeqqutigineqartoq oqaatiginiarluguuna puigoriga. Tassa meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik aamma Kattusseqatigiit apeqqutigimmassuk, taanna sumut pinersoq. Taanna MIPI-mik naalisarneqartartoq aamma plakatinik assigiinngitsunik nivinngaajortorsimapput, aamma maani gangimiittoqarpoq. Taamaattumik eqqaamanerlunngikkukku siorna aprilip qulingiluaanni atoqqaartinneqarpoq, taavalu ukioq massakkut ingerlareersoq annertuunik suliniuteqareerluni ippassaaninnguaq saqqummiussipput tassani malinnaatinneqartut suleqatigiillu.

Taanna nalunaarusiaq pitsaasorujussuummat paasisanillu assigiinngitsorpassuarnik imaqarluni, suliap sumut killissimaneranut, suut suliarineqarsimanersut aamma suut siunissami pisariaqartinneqarumaarnerannik imalik kissaatigisimavara maannakkut Inatsisartut ataatsimiinnerata nalaani upernaaq manna nalunaarusianngorlugit Inatsisartunut agguaanneqassasut.

Tassani ingerlariaqqinnissami soorunami aperisoqarpoq: Qanoq suliaq ingerlateqqinneqassava aamma sunut atorneqassava? Taamaattumik taassumap – naatsorsuutigaara aamma ataatsimiititaliami immaqa eqqartorneqarsinnaanera.

Ilumoorami, Asii Chemnitz Narupip aamma oqaatigaa, isumaginninnikkut ilisimatusarneq nunatsinni ingerlanneqartariaqartoq aamma sakkussanik peqartariaqartugut. Taamaattumik taanna pilersinneqarsimavoq aamma meeqqat inuusuttullu atugarisaat eqqarsaatigalugit nalunaarusiorneq naatsorsueqqissaartarfiup aamma tamakku ingerlassimanngimmagit. Aamma kisitsisit qanoq amerlatiginersut, soorlu aamma Asiip oqaatigaa politeeqarfik peqatigalugu tunniunneqartarsimasut nalunaarsorneqartartut soorunami isertugaataapput taakku, aamma saqqummersinneqarunnanngillat, kisianni pisariaqartinneqarlutik atorneqarnissaminnut, soorlu tigoriaannanngorlugit imaluunniit alakkariaannanngorlugit, tassani pigineqannginneri ullumikkut ilisimatusartunut suliniartunullu aamma amigaatigineqarput.

Assigiingitsorpassuit uani saqqummiunneqartussami meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfimmeersut nalunaarusiaq taanna saqqummerpat, tassani saqqummiunneqartussaapput suut, suunukua ullumikkut nalunaarsuutit meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu amigaatigineqartut, aammalu suut massakkut suliarineqarsinnaappat massakkorluinnaq. Aamma suut aningaasartalerlugit naatsorsueqqissaartarfimmut suliaritinneqarsinnaanersut. Tamakkorpassuarnik imaqarpoq taanna. Piaartumik saqqummersinneqarnissaa isumagiumaarparput.

Aamma Asii Chemnitz Narupip oqaatigaa, ilumoorpoq ilaqutariit massakkut qanoq inuunerat, inooriaaseqarnerat ilisimasaqarfiginerulertariaqaripput. Taamaattumik Dorisip saqqummiussaa Siumuminngaanniit ilaqutariit ukiuannut pilersitsinissamik isuma aamma piviusunngortinneqartussaq, neriuppunga aamma taanna tapersersorneqarumaartoq qularnanngitsumik ukiulerneqareersinnaagaluartut ullumikkut immaqa 2004-mut. Kisianni saqqummiunneqassaqqaarpoq Inatsisartunut aammalu isummerfigineqarluni. Tassani naatsorsuutigineqarsinnaavoq annertuumik ilaqutariissutsikkut pissutsit tassani ukioritinneqartussami eqqartorneqarumaartut aammalu qulaajarneqarumaartut.

Asiip apeqqutigisaa ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni, soorlu Uummannami Tasiilamilu inissat sipporlugit inissiisarnerit tamakku utaqqisoqarpallaarnera pillugu. Ilumoorpoq ullumikkut atorneqarput taamatut. Allaat immaqa sulisut suliassaqarnerulersillugit. Kisianni soorunami tassani forstanderii aamma nammineq naliliisarput qanoq nukissaqarfigitiginerlugit taamatut kommunet saaffiginnissutaat aallaavigalugit aamma meeqqat pisariaqartitsisorujussuit eqqarsaatigalugit tigusiinnartarsimanerat, immaqa aningaasanik malitseqartinneqanngitsunik.

Qanittukkut forstanderit ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni maani naapeqatigiinneranni peqataasimavunga. Assigiinngitsorpassuartigut paasisassarpassuarnik taakku tunniussaqarput, taamaattumik oqarfigaakka naatsorsuutigalugulu tullianik taamatut ataatsimiooqatigiinnermi pingaaruteqassasoq siammasinnerusut peqataatillugit, soorlu ataatsimiititaliaq siammarnerullugu sullissaqartut tassani paasissutissanik annertuunik amma politikkikkut ingerlaniaqqinnissami ilisimasassanik nalilersuisarnissamullu siunissami meeqqat atugarisaannut tunngatillugu, pingaartumillu sumiginnagaasunik. Imartoorujussuarmik saqqummiussaqarnerat assut uanga iluatinnaateqartikkakkut, taamaattumik neriuppunga tullianik taamatut katerisimaassappata tulararfik taamatut peqatigiiffiata aaqqissugaanik amerlanerusut peqataajumaartut. Aammalu tassani isummersornerulluni immaqa ingerlatsisoqarumaartoq peqatigiilluni suut suliniutit siunnerfiillu aamma Inatsisartunut susassaqartunullu allanut ingerlateqqinneqarsinnaammata.

Aamma oqaatigissavara Isumaginninnermut Ataatsimiititaliat KANUKOKA-p aaqqissugaanik aprilip naalernerani Ilulissani ataatsimoortussaammata, taamaattumik aamma naatsorsuutigisariaqassaaq massakkut una saqqummiussaq pillugu allatigullu aamma uani eqqartorneqartut pillugit qularnanngitsumik eqqartuisoqarumaartoq. Neriuutigaarput arlaatigut peqataatinneqarnissarput aamma Inatsisartuninngaanniit, imaluunniit ilisimatinneqarnissaq suut suullu tassani eqqartorneqarnersut.

Allamik oqaaseqaqqissanngilanga. Qujanaq.

Per Berthelsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni siulittaasumut sisamaattut sinniisoq, Demokratit.

Qujanaq. Taavalu maannamut oqaaseqarniarluni nappaasimasut kingullersaat Ellen Christoffersen, Atassummi oqaaseqartuusoq aappassaaneerluni.

Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa ilaatigununa oqaatigereersimasatsinnut tapiliukkusullugu FN-imut nalunaarusiortarnissamik maannakkut peqqussummi pisussaaffiliineq aamma assut Atassumminngaanniit iluarisimaaratsigu. Neriuppugullu aamma tassani kommunet annertuumik naalakkersuisoqarfimminngaanniit kajumissaarneqarumaartut taakkua pisussaaffiit naammassiniaqqullugit, pingaaruteqarluinnaqqissaarmammi aamma qanoq taamatut meeqqat pisussaaffiinut FN-ip malittarisassaanni nalimmassaallunilu pisoqarnerani aamma taamatut paasissutissanik tunniussisinnaanissaq.

Naggataatigut oqaatigilaaginnarusuppara neriuutigalugu ataatsimiititaliami peqqussutissamut siunnersuutip eqqartorneqarnissaanut apeqqutigineqarsimasut tamakkua soorunami akissutissartai tigusimassagigut pingaaruteqarluinnarmata ataatsimiititaliap suleriaqqinnissaanut apeqqutit taakku pingaaruteqartut saqqummiunneqarsimasut.

Naggaterpiaatigut oqaatigilaaginnassavara ilaatigut soorunami nuanneraluaqisut isummat assigiinngitsorpaasuit inunnik isumaginninnerup tungaatigut isummat annissorneqartut uunga imm. 26-mut tunngatillugu. Kisianni ilaatigut tavalaarnertut nalilerusussinnaavara suliat aalajangersimasut eqqartorneqartussanut piffisarujorujussuaq atortooratsigu, taamaasillunga taannartaa uparualaaginnarusuppara. Naluara aqutsisuninngaanniit taanna eqqumaffiginiarneqartarnersoq imaluunniit pissusissamisuuginnalersimanersoq taamatut sorparpassuit allaat tikissinnaanngortarlugit oqaaseqarsinnaaneq tunngavigiinnarlugu.

Per Berthelsen, Inatsisartut siulittaasuannut sinniisussat sisamaat, Demokratit.

Qujanaq. Uanga tunginninngaanniit oqaatigiinnassavara nutaraagama immaqa eqeersimaarsimasinnaanera tassani annertunerusinnaammat.

Kisianni tassa qulequttamut uunga oqaluuserisassani 26-imut atatillugu oqaaseqarumasut naammassivagut, taamaalillunilu oqaaseqartut partiit sinnerlugit Kattusseqatigiillu oqaaseqartui aallaavigalugit tassa immikkoortoq 26, meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut aappassaaneerinnittoqartinnagu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlatsisoqarnissaa kissaatigineqarpoq.

Taamaalillutalu immikkoortut tulliannut ingerlasinnaalerpugut. Immikkoortoq 31, inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, tassanilu aallarniuteqarluni oqaaseqassaaq Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq Mikael Petersen.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal.

Oqaluuserisassani immikkoortoq 31

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Siullermeerneqarnera)

Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiuppara Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

Siunnersuut saqqummiunneqarpoq ineqarnermut tunnggasunik nutarterinerup immikkoortuata aappaata pingaarutilitsigut malitseqartinneqartinnissaa pillugu, makkuninngalu imaqarluni:

Attartorneq pillugu peqqussummi pineqartut atuuffiisalu erseqqissarneqarnerat.

Inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik kommunep innersuussinerani annaasaqataasinnaasunut kommunep qulakkeerisinnaanerata ilassutigineqarnera.

Attartortut attartukkaminnik piginneqatigiilluni inissiaatitut tigusinissaminnik kissaatigisaqartut isumaqatigiinniarfigineqarnerisa nalaani inissianik attartorneq pillugu peqqussummik saneqqutsisinnaanermut periarfissaq.

Qularnaveeqqusiissutinut taarsigassarsiat pillugit maleruagassat allanngortinneqarnerat.

Inissianik piginnittup inissanillu aqutsisup nakkutigineqarnera pillugu maleruagassat nutaat, kiisalu

Aningaasaliisup iluanaarutissaasa naatsorsorneqarnissaannut tunngavissap sanaartornermi aningaasartuutit amerlanerpaaffissalerneqarnissaat.

Inatsisartut katersuunnerini kingullerni arlalinni kissaatit arlaqartut, soorlu attartortut attartukkaminnik piginneqatigiilluni inissiatut tigusinissamut kajumminerulersinneqarnissaat, saqqummiunneqartut peqqussutissatut siunnersuutikkut akuersaaneqartut Naalakkersuisut isumaqarput. Aammattaaq peqqussutissatut siunnersuutip nassataraa kvadratmeterimut akiusussap ineqarnermut akiliutissat naatsorsorneqarneranni tunngaviusussap qaffasinnerpaaffissaa, taamaalilluni sanaartornermi akit qaffasippallaarnerat attartortut sunniuteqarfigisinnaanngisaat ineqarnermut akiliutinut sunniuteqartussaajunnaarlugu.

Siunnersuutip kinguneraa Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni attartortittakkani sulisunut inissanik tunniussisarneq pillugu innersuussinissamut maleruagassat erseqqissaavigineqarnerat. Sulisunut inissat qanoq ililluni innersuunneqarnissaat inissiallu innersuunneqartup tigujumaneqannginnerata kingunerisassai taaneqarput. Taamatut erseqqissaanerup ilaatigut siunertaraa utaqqiisaasumik ineqartitsinermi aningaasartuutaasartut amerliartupiloortut appartinneqarnissaat.

Kiisalu peqqussutissatut siunnersuutip nassataraa inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiamik kommunep innersuussisinnaanerminik atuinermini attartortup attartornermik isumaqatigiissummik naammassinninnissaanut kommunep qularnaveeqqusiinissamut pisussaaffeqalernera. Taamaalisoqanngippat inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiamik innersuussisoqarneranut atatillugu aningaasatigut annaasaqartarsinnaaneq attartortunut allanut tutsinneqarsinnaammat.

Taamatut oqaaseqarlunga Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqusssutissaattut siunnersuut Inatsisartunit akuersortumik oqaluuserisassanngortippara. Siunnersuutip aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut Ataatsimiititaliaanni oqaluuserineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartunut siulittaasoq, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Jens Napaattooq, Siumut, taavalu Johan Lund Olsen. Oqaluttussat tullinnguuttut oqaaseqartussat issiaviannut piareersimasarnissaat kissaatigissavara.

Jens Napaattooq, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiussaa, tassalu inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit nalilersorluareerlugu oqaluuserilluareerlugulu imaattumik oqaaseqarfiginiarparput.

Inatsisartut siuligut qinigaaffimmi siullermi annertuumik imartuumillu inissianik attartorneq pillugu peqqussut oqaluuseralugulu sammisimavaat, taamaattumillu Siumumiit pissusissamisoortutut isigaarput ersarilluinnartumik siuliini paatsuungassutaasarsimasut ersarissarneqarsimammata.

Siumumiit nuannaarutigalugu oqaatigissavarput susassaqartut arlaqartut, tassalu KANUKOKA, SIK, Isumaginninnermi Pisortaqarfik, Aningaasaqanermut Pisortaqarfik kiisalu A/S Inissiaatileqatigiiffik isumasiorneqarlutik tusarniaaffigineqarsimaneri.

Siumumiit Naalakkersuisut saqqummiussaat uteqqinnianngilagut, taamaattorli peqqussutissap paragraffit imarisaasa ilassutaat sukumiisumik Inatsisartut Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaanit aappassaaneerneqannginnerani oqaluuserineqarluarluni sammineqarnissaa inassutigissavarput.

Taamatut naatsumik Siumumiit peqqussutissap siullermeerneqarnera oqaaseqarfigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartunut siulittaasoq, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Inuit Ataqatigiinnit Johan Lund Olsen. Tulliutissaaq Isak Davidsen, Atassut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siulittaasoq qujanaq. Inissianik attartorneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit Naalakkersuisunit matumani saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigiit misissuataarsimavagut, ullumilu siullermeerinermi imaattunik oqaaseqarfigissallugit.

Aallarniutigaluguli Inuit Ataqatigiit oqaatigeqqaarusupparput, naak naluneqariinngikkaluartoq, inissaqarniarnikkut ajornartorsiuteqarnerput, taamatullu inissaaleqinerujussuaq inuiaqatigiit annertuumik nanertuutigigatsigu inuit ataasiakkaat ilaqutariilluunniit amerlaqisut ajornartorsiutigijuartagaannik. Taamaattumik pissutsit taamaannerat eqqaamallugu allannguutissat ineqarnermut tunngassuteqartut peqqissaarullugit eqqumaniarfigalugillu inatsisiliornermi suliariniartariaqarpagut, allannguutimmi inuppassuarnut sunniuteqarttussaapput.

Inissaqartitsiniarnikkut imaannaanngitsumik tassa inissisimavugut, ajornartorsiuteqarnerpullu inissamik imaluunniit illoqarnissamik pissarsiniarnermiiginnanngilaq. Ullutsinnimi inuit ataasiakkaat ilaqutariilluunniit aamma qaammammut inigisamut akiliisinnaassuseqarneranniippoq, tassalu aningaasatigut atugaqarnerannut sunniuteqartorujussuulluni. Taamaattumik inissianik attartorneq pillugu peqqussut manna pingaaruteqarpoq, taannaaniarpormi inissianik attartortut inatsisitigut illersuutissaat.

Arfininngormat martsip aallaqqaataani Inissiaatileqatigiiffiup INI A/S-ip inigisamut akiliutit amerlanersaat qaffappaat. Qaffaanissaq januarip aallaqqaataanit pisussatut pilersaarutigineqaqqaarsimagaluartoq ukiaq INI A/S-imi kukkuluttortoqarsimanera pissutigalugu ukioq manna martsip aallaqqaataani pisussanngorlugu kinguartinneqarsimavoq, periarfissarlu manna tulluarmat tamanna oqaaseqarfiginngitsoorsinnaanngilarput. Paasisagummi malillugit martsip aallaqqaataani qaffaaneq januarimi februarimilu qaffaatissaraluanik ilaqartinneqarlutik ukiup sinneranut ineqarnermut akiliutissamut agguataarneqarsimavoq najugallit qaammaammut annertunerusumik akiliuteqartussanngornerannik maanna kingineqartumik.

Inuit Ataqatigiit periuserineqartoq tamanna akuersaarsinnaanngilarput, isumaqarpugummi INI A/S-ip taama iliornera ilumut inatsisitigut tunngavissaqarnersoq apeqquserneqarsinnaasoq aammalu eqqunngitsuliornertut nalilerneqarsinnaasoq. Naalakkersuisut tamatumunnga taamaattumik qanoq isummersornersut paaserusunnarpoq, ullutsinnimi inigisamut aningaasartuutit tamarmiusut innuttaasut isertitaasa agguaqatigiissinnerinut naleqqiukkaanni inuup ilaqutariilluunniit aningaasarsiornerannut ingasattumik nanertuutaasareeqisut isumaqarpugut.

Taamatut isumaqarnerput qinigaaffiup siuliani, tassalu siornaakkunni ineqarnermut akiliutit iluarsartuunneqartussanngormata arlaleriaqaluta oqaatigisareerpagut erseqqissartuartarsimavarpullu tamatumani mianersorluinnartassagatta, minnerunngitsumik inuiaqatigiinni akissaatikinnerusortagut eqqarsaatigalugit. Ajoraluartumillu maannamut tusaaniarneqartarnerput killeqarsimaqaaq ajuusaarnarlunilu. Maannakkulli ineqarnermut akiliutit qaffakkiartorneri unitsittariaqarpagut, partiillu allat tamatumani peqataanissaannut kaammattorumallutigit.

Taamaattumik aamma isumaqarpugut peqqussutissatut siunnersuummi § 11, imm. 1-imi nutaamik aalajangersagassatut siunnersuutaasoq Ineqarnermut Ataatsimiititaliami isummerfigineqartinnagu sukumiisumik nalilersuiffigineqaqqaartariaqartoq. Tassani siunnersuutaasoq qiviaannarlugu imminik ajoquteqarpasinngikkaluarpoq, tassuunakkummi ineqarnermut akiliutit qaffasippallaalinnginnissaat qulakkeerneqarumavoq. Apeqqutaalluinnarporli kvadratmeterimut akeq qaffasinnerpaaffissaq siunnersuutigineqartutut ilumut taava 15.000 koruuninut killilerneqassanersoq imaluunniit allaanerusinnaassanersoq isertitakinnerusut akunnattumillu isertitaqartartut ineqarnermut akiliutigisartagassaat akuerineqarsinnaasumik qaffafsissuseqarsinnaaqqullugit.

Inuit Ataqatigiinni § 17-imi siunnersuutigineqartoq uissuummissutiginerpaavarput siunnersuutigineqarsinnaaneralu tupigilluinnaqqissaarlugu. Tassanimi siunnersuutigineqarpoq maannakkutut attartortup attartornerup isumaqatigiissutigineqarnerani qularnaveeqqusiissutit, tassa depositum-it akiliutigisinnaanngikkunigit qaammakkuuttartumik Bånd 8 naavoq

Bånd 9

Akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarnermi aamma qaavatigut 500 koruuninik, saniatigullu qaammatit tamaasa 50 koruuninik akiliuteqaqqaartalissasut.

Isumaqarpugut siunnersuutaasoq taamaattoq akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq.

Allaallumi immaqa inatsisinik tunngaviusunut naapertuutinngilluinnartoq.

Depositumminik naafferartumik akilersuisartut taakkuugajupput, inuiaqatigiinni naammattusaariniarnerusartut maannakkut ineqarnermut, inuuniarnikkullu aningaasartuutigisartakkamikkut naammattorsuarmik artukkiuteqartareeqisut.

Taamaattumik siunnersuut tamanna akuersissutigineqassappa nunarput inuuniarnikkut atukkatigut assigiinngisitsinerpaaffioreeqisoq, suli ingasanneruffissaarutivissaaq.

Inuit Ataqatigiit taamaattumik kaammattuutigissavarput aappassaaneerinnittoqartinnagu, siunnersuut taanna ataatsimiititaliami sukumiisumik nalilersuiffigineqarumaartoq. Siunnersuullu kanngunarluinnaqqissaartoq taanna itigartinneqarnissaa amerlanerussuteqarfigineqarumaartoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip suliarineqarnerani tusarniaanermi akissutisiarineqarsimasut, siullermeerinninnermi matumani saqqummiunneqanngillat.

Taamaattumik naatsersuutigivarput ataatsimiititaliami tamakku tamaasa tunniunneqarumaartut isummersornissamilu aamma taamaalillutik ilaatinneqalerumaartut.

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi allanguutaasussat allat Inuit Ataqatigiit maannakkuugallartoq isoriffissaqartinngimmatigit, annerusumik tikinngikkaluarlugit. Naggataatigut kissaatigaarput ullumikkut tikkuartukkagut aappaassaaneerinninnissap tungaanut Ineqarnermut Ataatsimiititaliami isummersorfigineqarumaatut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Atassummit Isak Davidsen.

Tulliutissaaq Palle Christiansen.

Isak Davidsen, Atassutip oqaaseqartua.

Peqqussutissaq misissoreerlugu Atassummiit imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

Peqqussutissatut siunnersuutip sunut atortuunissaa ersarissarnera pineqartut tassaapput, inuttut atugarisat tunngavigalugit inissanik tunniussisarnermi malittarisassat allanngortinneri.

Aningaasalersuinermi pissarsiat annerpaaffilerneqarnerat akiliigassallallutitut attartukkat pillugit malittarisassat allanngorneri. Kiisalu inissiaatillit inissianillu aqutsisut nakkutiginninnerat pillugu malittarisassat nutaat.

Atassummiit nuannaarutigaarput nassuiaammi ersarilluinnartumik siuliini paatsuungassutaasarsimasut ersarissarneqarsimammata. Tassuunakkut paatsooqatigiinneq aporaaffiusaqisoq ersarissarneqarsimammat aammattaaq peqqussutissami.

Qujanartumik kommunet immikkut periarfissinneqarsimanerisa, inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussisinnaatitaanera ilanngunneqarsimammat.

Inatsisinilu qanorluunniit ilioraluarutta qulaani pineqartut naammattoortuassagatsigik. Ilami ilaqutariit ajornartorsiummik tassaanngaq pisumik eqqorneqarsinnaanerannut sillimmartitaartitsineq pissusissaatut nalilersorneqarsimanera pitsaasutut isummernerusimammat.

Siusinnerusukkut periarfissaaruttunik ineqarniarneq eqqarsaatigalugu, annertuumik eqquinerluutinik atuisunut pisoqartarsimavoq.

Uumali kommunemi pisinnaatitsissummik ersarissumik alloriartitsinera pitsaalluinnartoq Atassummiit iluarisimaarparput.

Kiisalu pitsanngoriaat takkuitsoorneqarsinnaanngitsoq atuisunut akinik qaffasinnerpaaffiliinissaq alloriartitsivoq. Qangali naammagineqarneq ajoqisoq tassuunakkut periarfissinneqarmat.

Takornartaaneq ajorpoq sumiluunniit atuisut allannguisoqartillugu pisussanik upissussiniartarnerat. Tamanna immini ajunngilaq. Nuannaarutigaluguli Atassummit oqaatigissavarput susassaqartut arlaqartut Kanukoka, Sik, Isumaginninnermi Suliffeqarnermilu Pisortaqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik kiisalu A/S Inissiaatileqatigiiffik isummanik tusarniaavigineqarsimammata.

Oqaatigineqarpoq aamma nakkutilliinerup sukanneratigut aningaasanik atuinerup annerulerumaarnera. Atassummiilli aserfallatsaaliinerup nakkutigineqarluarnerulerneratigut aamma aningaasanik aserfallatsaaliinermi atukkat milleriarnissaat qularutiginngilarput.

Naluneqanngilarmi siusinnerusut ukiut qiviaraanni aserfallatsaaliineruup nakkutigineqannginnerunera, pissutigalugu inissiat aserfallassimaneri. Aningaasarpassuarnik nalileqalersarmata sunaluunniimmi pigisaq ataavartumik paarilluarneqartoq, piginnittumut taamatuttaaq atuisumut pitsaanerpaamik kinguneqartarpoq.

Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissaq aappassaaneerneqannginnermini ataatsimiititaliamut ingerlanissaa innersuussutigaarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen.

Taanna oqaaseqareerpat Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, Demokraatitit oqaaseqartuat.

Inimik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaanut siunnersuut pillugu allannguutissatut siunnersuut Demokraatinit isumaqatiginartipparput. Taamaattorli imaattumik oqaaseqarusulluta.

Oqaatigineqarpoq naatsorsuutigineqartoq siunnersuutip inissianik piginnittunut Namminersornerullutillu Oqartussanut artukkersuilernerunissamut nassataqarsinnaanissaa.

Tamatuma kingunerissanerlugu allaffissornerup annertusinerunerata taamalillunilu allaffissornermi aningaasartuutaasartut annertusineqarlutik.

Taamaassappat taakkua qanoq annertussuseqalissappat aammalu akiligassaq kiap akilertussanngussavaa.

Aningaasatigut kingunissat siunissami kommunenit ataasiakkaanik matuneqalertussaapput siornatigutut attartortut akiliisartut peqquneqartarunnaarlutik.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatit saqqummiuppagut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Inissianik attartortarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut, siunnersuutit Kattusseqatigiinniit Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavakka.

Kattusseqatigiinni pingaartitatta ilagaat ineqarnermi ajornartorsiutit sapinngisamik aamma peqqussutikkut innuttaasunut pasiuminatumik, ersarissanillu paatsoorneqarsinnaanngitsunik malittarisassaqartinneqarnissaat.

Inuit atugaat pisariaqartitaallu naapertorlugit aaqqiissuteqartarnissaq, minnerunngitsumillu aamma inuit ilaqutariillu namminneq pisuussutiginngisaminnik ineqarnermut, sanaartornermi akit najoqqutaralugit inigisamut akilersuisitsisarnerup taamaatinneqarnissaa.

Aammalu kommunet sanaartornermik nakkutilliileqqissinnaanerat periarfissinneqassammat Kattusseqatigiinniit, Kattusseqatigiit anguniagaannut siunertaannullu naapertuummat tapersersornartippakka.

Aamma attartortut ilumummi allamut aamma attartortut iluminni allamut nuunnissamik kissaateqarpata, taava inigisamik angivallaartumik imaluunniit mikivallaartumik paarlaasserusuttunut, periarfissaqartitsisoqalissammat Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaarpara.

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi amerlanertigut anguniarneqartut tunngaviisigut Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersornartippakka.

Taamaattorli ineqarnermut akiligassanik annaasaqartoqartillugu kommunet qularnaveeqqusiissutaanerat apeqquserneqartariaqarsorinarpoq. Aamma paragraf 17 immikkoortoq 2-mut tunngatillugu qularnaveeqqusiissutit, qaammatinut pingasunut agguarlugit akilersorneqartussat, qaammatinut isikkaneq marlunnut agguarlugit akilersorneqarnerannut periarfissiinermi immikkut qaammammut 50 kruunimik akileeqqittariaqalernissaq, Kattusseqatigiit sinnerlugit isumaqatiginartinngilara.

Tassa ullumikkut ineqarnermut akiligassanut ilaqutariippassuit angummanniapilooreertut suli initaartussat allat aamma artukkerneqaqqissammata.

Kiisalu ineqarnermut akiliutit ilaatigut assersuutigalugu 25 kruuninulluunniit kinguaattoorfiusimappata A/S Inimiit, allaat anisitaanissamik sioorasaaraluni allagarsisitsisarneq iluarsineqartariaqarpoq.

Tupinnanngilarmi ineqartut assersuutigalugu qaammatini marlunni akiliisimanngitsut allagarsitinneqartarpata. Kisianni assersuutigalugu 100 kruuniluunniit inorlugu akiligassallit anisinneqarnissaminnik sioorasaarneqartarnerat pissusissamisuunngilaq.

Naggataatigut ineqarnermut akiliutit immikkut akiliuteqaqqaanngikkaluarluni naafferartumik A/S Inimut isumaqatigiissusiornikkut, akilersuisinnaanerup eqquteqqinneqarsinnaanera naalakkersuisuniit qanoq isumaqarfigineqarnersoq paaserusuppara.

Tassami anisitsinissaannaq siunniunneqartarsinnaanngilaq aammali isumaqatigiissusiorsinnaaneq periarfissaritinneqartariaqarpoq. Minnerunngitsumik akissarsiakinnerit aamma ilaatigut ukiuunerani fabrikkit matoqqatillugit, aningaasarsiorfeerukkallartut aamma eqqarsaatigalugit.

Peqqussummut allannguutissatut siunnersuummi oqaaseqaatini nalinginnaasuni takuneqarsinnaavoq Kanukoka, Sik allallu tusarniarneqarsimasut.

Aamma siunnersuut oqaaseqaatigineqarsimasut siunnersuummut oqaaseqaatigineqarsimasut tunuliaqutaralugit iluarsaanneqarsimasoq oqaatigineqarpoq. Soqutiginassagaluarpoq Kanukoka aamma Sik allannguutissanut qanoq oqaaseqaateqarsimanersut paasissallugit.

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnerani inatsisartut Ineqarnermut Ataatsimiititaliaani suliassanngortinneqarnissai inassutigaara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq akissuteqartinnagu oqaatigissavara apeqqutit ilaasortaninngaanniit saqqummiussorneqartut soorunami tamarmik akineqartussaapput. Kisianni maani naalakkersuisut tamarmiullutik tamakkiisumik akinngikkaluarpatigit, udvalgini sulinermi naalakkersuisut qaaqquneqarsinnaanerat periarfissaajuartarpoq. Isilerussilu paasissutissanik apersorneqassallutik.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Partiinut Kattusseqatigiinnullu qujavunga.

Taamatut peqqussutissatut siunnersuutip akuerserneqarneranut.

Soorunami ataasiakkaat peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut paragrafit immikkoortullu nalilersoqqissaarneqassapput ataatsimiititaliami. Taamaattumik ataatsimiititaliamut innersuunneqarneri tunngavigalugit, aamma piareersimajuarpunga ataatsimiititaliaminngaanniit isumasiorneqarnissannut tamanna pisariaqartinneqassappat.

Apeqqutigineqartut ataasiakkaannguit akilaaginnassavakka tassa siullermik, Demokraatininngaanniit oqaaseqartup apeqqutigisai ingerlatsinikkut aningaasartuutit qaffanneqarsinnaanerat tunngatillugu. Nassuiaatini taaneqartut tassa ilumoorput.

Kisianni taakkua qaffaassutissat tassaasussaassapput peqqussutissatut uani siunnersuummi piumasaqaatit, kommunenit malinneqaratik saneqqunneqarlutik inissianik tunniussisoqassappat. Taavalu assersuutigiinnarlugu immaqa inuit akiliisinnaassusaat ataqqinagu akilersinnaanngisaannik allaat inissianik tunniussisoqarsimassappat.

Tamakku soorunami allaffissornikkut aningaasartuutinik kingunissai tassani pineqarmat.

Aammalu tamakku pillugit nalinginnaasumik ingerlatsinermut aningaasartuutinik qaffaanerujussuarmik una kinguneqartussaanngilaq. Kisianni tassa kingunerisinnaasai tassaniipput peqqussut saneqqullugu arlaatigut kommunet nammineq ingerlatseriarsimassappata, soorunami aningaasartuutit tassani aamma kommunenut annertunerusumik tuttussaassapput.

Aamma aningaasartuutit suminngaanniit akilerneqassanersut tassa kommuneninngaanniit akilerneqassasut soorunami Namminersornerullutik Oqartussat, kommunellu akornanni aamma bloktilskudetigut isumaqatigiissutit aallaavigalugit ilanngullugit atukkat nalilersorneqartarput.

Kisianni tamakku suleqatigiiffigalugit aamma oqaloqatigiissutigineqartarlutik.

Kisianni tassa toqqaannartumik akiliisussaq tassaavoq uani kommunet. Taanna erseqqissaatigilaarpara.

Aamma annertunerusumik tassunga tunngatillugu paasisaqartoqarusussappat soorunami isumasioqatigiinnermi aamma tamakku qulaajarsinnaavagut.

Akissuteqaatit Kattusseqatigiinninngaanniit eqqaaneqartut soorlu Sik-minngaanniit kommuneniillu oqaaseqaatit tusarniaanermut tunngatillugu, taakkua aamma ataatsimiititaliami ilanngullugit sammineqarsinnaapput. Pisariaqartinneqarpata.

Aammalu ataatsimiititaliamut taakkua paasissutissatut ingerlatinneqarsinnaassapput.

Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ersarinnerusumik taasaa tassa paragraf 17-imi immikkoortoq 2. Tassani naafferartumik depositummimut akilersuinissamut tunngatillugu periarfissarititaasumut akiliuteqartitsisarnissamik piumasaqaatit, taakku soorunami ataatsimiititaliami nalilersorneqartariaqarput.

Aamma taakkua piareersimaffigissavagut pisariaqarnerat naapertorlugu aningaasatigut tassani annertussusilliineq, ilumut pissusissamisooqqissaarnersoq taanna aamma paasiniassallugu.

Tassani soorunami periarfissat inatsisitigullu inuit piginnaatitaaffiinut tunngassuteqartut aamma taakkua soorunami mianerissavagut. Aamma ataatsimiititaliami peqqussutissatut siunnersuutip ataatsimiititaliami suliarineqarnerani taanna aamma sammineqarsinnaassaaq.

Soorunami peqqusiussanngilagut kanngunarluinnartumik taaneqarsinnaasumik. Tamanna siunertaanngilluinnarpoq. Aamma inatsisartuni taamatut siunertaqarneq ajorpugut. Aamma oqaatsit suut atorneqarneri isumaqarpunga mianersuuttariaqartoq.

Tamakkua pinngitsoorniarlugit soorunami inatsisissat aamma innuttaasunut atuutsinneqarsinnaasumik, ilusilerneqarnissaa taanna ataatsimiititaliap aamma suliassarissavaa.

Naggataatigut oqaatigiinnassavara qujanaq oqaaserineqartunut aamma piareersimajumaarpunga pisariaqassappat ataatsimiititaliaminngaanniit isumasiorneqarnissannut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Ja, qujanaq. Tassa takisuuliornianngilanga, maannakkut aappassaanik oqaaseqarnissannik.

Kisianniuna tassa saqqummiusseqqaarnitsinni tikkuartukkagut taakkua itisileriffigilaarniarikka.

Ineqarnermut akiliutissat annertussusaa aaliangerneqartarpoq maannakkut. Tassa kapitalafkastip qanoq annertussusilerneqarneranut tassannga aallaaveqarluni.

Taamaammat tassa paragraf 11. Tassani paragraf 11-mi aaliangersagassatut nutaatut siunnersuutigineqartumut aaliangersagassaq, tassa taanna naliliiffigeqquarput. Tassanilu tassa apeqqutaalluinnarpoq kapitalafkastip 15.000 koruunimut maannakkut siunnersuutigineqartutuut killilerneqarnera ilumut tassaniissanersoq.

Neriuutigaarput tassa ataatsimiititaliami una sammineqalerpat, taanna immikkut eqqumaffigalugu taava partiinit allanit aamma samminiarneqarumaartoq. Taannami aaliangiisuusorujussuuvoq qanoq-una attartortup qaammamut ineqarnerminut akiliutigisartassaanut.

Taamaammat taanna immikkut eqqumaffiginiarneqarnissaa tassa kaammattuutigivarput.

Kisianni aamma tassunga atatillugu eqqaasissutigilaarusupparput Inuit Ataqatigiinninngaanniik siornaanngortoq Inatsisartut Ombudsmandiata, kapitalafkastip aaliangersorneqartarnera pillugu annertungaatsiartumik misissuinermik ingerlatitsisimammat.

Aammalu annertoorujorujussuarmik Ombudsmandi siorna nalunaaruteqarnermini taanna naalakkersuisunut uparuartuutigalugu saqqummiuutereermagu.

Taamaammat ataatsimiititaliaminngaanniik Ombudsmandip siorna taannarpiaq pillugu kapitalafkastip aaliangertarneqarneranut tunngatillugu, naatsersueriaaseq aamma ataatsimitiitaliaminngaanniik sammissallugu pissusissamisuussaaq.

Kisianni pissusissamisoorluinnarpoq aamma maannakkut nutaatut siunnersuutigineqartoq tassa naafferartumik akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarnermi. Tassa depositummimik akilersuinissami isumaqatigiissuteqarnermi maannakkut, qaavatigut gebyrilersuilernissaq taanna ataatsimiititaliaminngaanniit aamma nalilersorneqaqqissaarnissaa.

Tassami taanna nutaajuvoq. Maannamut gebyrilersuisarneq atorneqanngilaq. Aammalu eqqaassutigilaarusuppara aatsaaginnaq Ombudsmandip siorna uparuartuisimanera nalunaarusiorneralu eqqaareerakku. Gebyrilersuisarneq aamma Ombudsmandip nalunaaruteqarnermini aamma annertungaatsiartumik sammisimammagu.

Taamaammat aningaasanut inatsisissatut siunnersuut una 2003-mut tunngasoq, tassa ukioq mannamut ingerlasoq imaluunniit attuumassuteqartoq, qupperaraluarakku gebyrit taakkuami soorunami isertussaassammata una iluatsinneqassappat.

Taava sumut nakkakaatinneqassanersut misissoraluarakku ataasinnguamilluunniit kontomik nassaarsimanngilanga, ukua isertinneqartumut sumut nakkartinneqartassanersut.

Taamaammat tassa neriuutigaarput taanna gebyrilersuiniarneq nalilersorneqarluarumaartoq ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit.

Uggorilaanngitsuunngilarput Siumut aamma Atassutip oqaaseqartuisa taama qarsupitsigisumik una suliaq taama pingaaruteqartigisoq, matumani siullermeerinninnermi taama qarsupitsigisumik oqaaseqarfigimmassuk. Oqaannarlutillu tusarniaaffigineqartut ukua Kanukoka, Sik allarpassuillu qanoq uparuagassaqarsimanngimmata. Tassa taava annerusumik oqaaseqarfigiumanagu.

Kisianniuna tusarniaassutit taakkua suli tigunngilagut. Uagut-una nalilersuisussaasugut inatsisartuni. Tusarniaanermi akissutissiarineqartut naalakkersuisut tigummivaat. Naalakkersuisuni ingerlatinneqarnikuupput. Kisianni uagut suli uuminnga inatsisiliornermi aalingiiniartussaasut, suli taakkua tusarniaanermi akissutisiarineqarsimasut suli ataasinnaannguarluunniit suli takusimanngilarput.

Taamaammat taakkua aamma pinngitsoorata ataatsimiititaliami immikkut sammisariaqarpagut. Tassanilu pissanganarluinnassaaq takussallugu ila qanormi-taava Sulinermi Inuussutissarsiuuteqartut Kattuffiat uani tusarniarneqaramik, qanormi-taava oqaaseqaateqarsimappat.

Qanormitaava. Tassa ilisimanngilarput. Taamaammat tupiginngitsuunngilara oqaatigeriikkattuut Siumup Atassutillu oqaaseqartuisa, imatut soorluuna nipaqartileeraat nå Sik-kut tassa akuerereersimammassuk tassa sunnguamik ajoquteqanngilluinnarpoq una.

Qularilluinnarparput Sik-p akuerisimassagaa gebyrilersuisarnissat aammalu qaammammut ineqarnermut akiliutissat imaaliallaannaq, tassami siunnersuutigineqartutuut taamatut aaliangersorneqartalernissaat imaaliallaannaq akuerisimassagaat.

Taanna qularilluinnarparput. Taamaammat tassa pissanganarpoq tusarniaasimanermi akissuteqaatit taakkua qanoq imaqarneri ataatsimiititaliamut tunniunneqarnissai.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassaana apeqqutiga akineqanngimmat soqutigalugu. Aamma soqutigineqaqimmat ineqartorpassuarnik.

Naafferaalluni akilersuisarnermut tunngasoq. Naluneqanngimmat ineqartut ilai annikitsoralaralaakasimmik akiligassaqaraluarlutik allaffigineqartartut akiliinngikkaangamik aneqquneqarlutik.

Kisiannili aamma ilaqarput allaat 30 40 tusindit angullugit akiligassaqaleraangamik aatsaat aneqquneqartartut.

Assigiinngisitsinerujussuaq tassani malunnarpoq ineqartuninngaanniit Ini A/S-ip tungaaninngaanniit atorneqartoq. Taamaattumik tassunga tunngasut aammalu ineqartut pingaartumik Sik malillugu aningaasarsiallit, aammalu ilaatigut ukiuunerani suliffissaaruttartut aningaasarsiaaruttartut eqqarsaatigalugit.

Naafferaalluni akilersuisinnaanermut tunngasoq taanna qanoq naalakkersuisuninngaanniit isumaqarfigineqarnersoq assut soqutiginaraluarpoq paasissallugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, Siumut.

Qujanaq.

Inuit Ataqatigiinninngaanniit kapitalafkasti taakkartorneqarmat oqaatigilaassavara kapitaaliafkasti, uani toqqaannartumik illup naleqassusaanut tunngasunik kommunemut imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani illunut attartortittakkanut, toqqaannartumik saneqarnerani akianut ilanngunneqarneq ajormat.

Kisiannili aserfallatsaaliinermut nalinginnaasumik procentinngorlugu taanna inissinneqartarlunilu aaqqinneqartarluni.

Aamma kommuneni assigiinngitsut taanna inatsisiliorneqanngitsumik siornatigut ingerlanneqarsimammat, Ombudsmandi innersuussisorlu oqaluuserineqarsimasoq annertuumik eqqartorneqarpoq.

Uani qarsupittumik toqqaannartumik ataasiakkaarlugit taakkartorsimannginnatsigit oqariartuuterput oqariartuutigigakku pakatsissutigilaarpara.

Peqqutigigakku peqqutigalugu uani oqaatigigakku uanga oqaatigigakku uanga saqqummiininni, inatsisartut siulliit sukumiisumik annertuumillu tamanna oqaluuserereersimavaat. Taavalu aamma peqqussutimi tamanna kinguneqartinneqarsimalluni.

Kisiannili maannakkut killiffik aallaavigalugu ilaatigut equngasoqarsimammat aaqqiissuteqaqqittariaqarnermik kinguneqartumik, una suliarineqartussanngorluni qaqilerneqaqqimmat Siumut tungaaninngaanniit uagut nuannaarutigisimavarput.

Kisiat taamaakkaluartoq aamma naggasiininni paragrafip imarisai ilaasortat sukumiisumik ataatsimiititaliami suliareqqittariaqarnerat aamma innersuupparput. Taamaattumik paragrafikkaarlugit oqarnitsituut aamma saqqummiininni, naalakkersuisut ersarilluinnartumik saqqummiussai, uteqqinngikkaluarlugit tamakku ataatsimiititaliami sammissagipput innersuuppakka.

Taavalu uani kapitalafkastimut taakkartukkannut inissinniakkatit oqariartuutigisallu tassa, ineqarnermut tunngasumik Inissiaatileqatigiiffik eqqartulerutsigu, kommuneni sanaartortarneq eqqarsaatigalugu paragraf 32-mi eqqartuilerutta taakku tikittussaavagut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisup aamma neqeroorutigereerpaa udvalgimut apeqqutit qaaqquneqarnermigut akisinnaanerinut aamma periarfissaqarfigiumallugit.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Tassa Kattusseqatigiinninngaanniit Anthon Frederiksenip taakkua apeqquteqaatai, taakkua ataatsimiititaliami sammineqassasut tassa innersuuppara.

Tassami inuiaqatigiinni akiitsoqalersimagutta aamma pisussaaffipput aamma piginnaatitaaffipput tassaniittuarpoq. Aamma naafferaalluni akilersuisinnaanermut tunngasoq.

Kisianni uani ineqarnermut akiliutit eqqarsaatigalugit tassa huslejet eqqarsaatigalugit, nutaamik aaqqissuusseqqinneq eqqaamassavarput 2000-imili ineqarneq pillugu nutaamik aaqqissusseqqammik atatillugu, makkua peqqussutissat suliarineqarmata.

Aammalu taamanikkut tunngaviusut inatsisartuni akuersaarneqarsimasut tunngaviupput matumani suliami.

Aammalu 2001-imi 2002-milu taakkua inatsisartuni eqqartorneqartartut aallaavigalugit aamma ilusilersorneqarsimallutik.

Tamanna eqqaamassavarput.

Aamma pisussaaffeqarpugut akisussaaffeqarpugut inatsisiliussalluta peqqussutiliussalluta aamma ineqarnerup tungaatigut ingerlatsinerup pitsaasumik ingerlanneqarnissaanik anersaaqarluta. Taanna puigussanngilarput.

Soqutisaqatigiit assigiinngitsut soorunami soqutisaat naalaarneqartarput tusaaniarneqartarput. Kisianni aamma pisussaaffigaarput akisussaaffigaarput akisussaassuseqartumik ineqarnikkut ingerlatsinissaq. Tamanna puigornagu aamma inatsisiliassagut peqqussutigullu ilusilersussavagut. Aamma ataatsimiititaliap tamanna eqqaamassagaa neriuppunga.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalillunu oqaluuserisassaq taanna naammassivoq. Taavalu suliarineqassaaq Inatsisartut Attaveqarnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliaanni.

Taava maannakkut tikipparput oqaluuserisassaq tulleq immikkoortoq 46. Tassani

Siunnersuuteqarpoq inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing Petersen.

Qinnuigissavara siunnersuut saqqummiuteqqullugu.

Ullut ataatsimiiffiusut aappaat, pingasunngorneq 5. marts 2003, nal. ??

Immikkoortoq 46

Siku Blockimik qarmasissiap inissialiornermi atorneqarsinnaaneranik Inatsisartut peq­qussutaanni nr. 1, 9. april 1992‑imeersumi tapersiissuteqartarnermut tunngasumi kapi-talit tallimaanni periarfissiinissaq pillugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissan­nik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Rosing-Petersen)

(Siullermeernera)

Per Rosing-Petersen,  siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa ilaatigut nutaaqarmat maani nassuiaateqarfigilaassavara una siunnersuut.

Siornatigut sammineqareernikuuvoq aamma ukiaq inatsisartuni aappassaaniigassanngorlugu ataatsimiititaliami akuerisassanngorlugu innersuunneqaraluartoq, qinersisoqartussanngornerata kinguneratigut una unitsiinnarneqarnikuuvoq. Taamaasillunilu aamma naqqaninngaanniit aallartittussanngornikuulluni.

Taanna ajuusaarnaraluartoq kisianni siunnersuut qaqeqqinnikuuara. Imannallu nipaqarpoq.

Siku Blockimik qarmasissiap inissialiornermi atorneqarsinnaaneranik Inatsisartut peqqussutaanni siullermi aprilip qulingiluaanni 1992-imeersumi tapersiissuteqartarnermut tunngasumi kapitalit tallimaanni periarfissiinissaq, pillugu Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing Petersen, Siumut.

Siku Blockit tunisassiarineqartarput nunatsinni nunattalu pissarititai atorlugit tassa 85 procentit missai nunatsinninngaaneersuusarmata. Tamatta taakkua qammasissiat oqaluttuassartaa nalunngilereerunaratsigu, annertunerusumik iserfigeqqikkilaluarlugu, qanittukkut tusarliunneqarpoq Sulisa A/S suleqarigalugu, tassa malugeqqussavara siorna una suliaammat, Sulisa A/S suleqatigalugu illuliassanik arlinnik nunatsinni atortussanik typenik titartaasoqarsimasoq.

Taakkualu typet arlaat angissutsimikkut illorput 2000-mut qanittoq siunnersuusiornermi atorneqarluarsinnaasoq takorloorpara.

Ilimaginngilara kapitalip tallimaat taamaasiinnarlugu Siku Blockimut atorneqarsinnaanera, tassanili pisortaqarfimmi teknikerinut piumassuseqarlutik suligunik ajunngitsumik tamanullu naammaginartumik siunnersuusiortoqarsinnaanera.

Tassungalu atatillugu assersuutigalugu imatut illorput 2000 killiffimmi isikkoqarpoq:

Iluatsilluartutut oqaatigineqarsinnaavoq, pilerigineqarpoq.

Konceptia naleqqussagaavoq maani piareersagaanngikkaluarluni.

Illussaaleqineq iluarsiiffiginiarnerani iluaqutaavoq.

Pitsaassuseq illersorneqarsinnaasoq ajunnginnerpaajunngikkaluarluni.

Nunaqarfinni illoqarfinnilu aningaasarsiornikkut periarfissiaginngitsuni, innuttaasut periarfissinneqarput nammineerluni akiliut annertunngikkaluaq nalingata 5 procentit missaat atorlugu illutaarnissamut.

Tunaaqqutillu taakkua aamma aqqutigalugit aammalu qammasissiornermut naleqqussarlugit ajunngiivissumik tamanna anguneqarsinnaavoq. Tassami misittakkat tunngavigalugit qaammatip ataatsip iluani illu qammagaq matuneqarsinnaavoq. Tassanilu illuliortuusup nammineq akilikkaminik assersuutigalugu qammasissiortumik ikiorteqarluni tamanna isumagisinnaallugu.

Aningaasartat qulaani assersuummi tunngavigineqartut aallaavigissagaanni nammineq aningaasaliineq 100.000 koruunit ataatilaarlugit inissinnissaa naatsorsorneqarsinnaavoq. Uani 5 procenti toqqammavigigaanni. Taassumalu saniatigut soorlu qammasissiortumik ikiorteqaraanni 50.000 koruunit qaavatigut aningaasartuutitut annertunatik. Pitsaassusermi allarluinnaq uani illorput 2000-mut sanilliullugu pineqarmat.

Illu ukiorpassuarni atasinnaasoq pilersinneqassaaq taamatut periarfissiinikkut.

Aammattaaq takorloorneqarsinnaavoq tamassumap sioqqullugu akuerisamik illunik nittartagassanik, demonstrationshuse qallunaatut taasarpaat, nunatta immikkoortortaqarfiini arlalinni sanaartortoqarsinnaasoq. Taamaasillunimi aamma illutaarusuttut qanoq pitsaanerisa takusinnaalissammatigu.

Tamannalu aaqqissuineq piumassuseqaraanni ajornanngitsumik isikkulersorneqarsinnaavoq, assersuutigalugu illuliorusuttunut ataasiakkaanut isumaqatigiissuteqarnikkut, ukiup ataatsip iluani illoq tapigaq tamanut takunnikkusuttunut ammasinikkut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Inissialiortiternermut tapiissuteqartarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni kapitali tallimaata allanngortinneqarnissaanik, inatsisartut aalingiiffigisassaattut siunnersuut siusinnerusukkut inatsisartut katersuunnerini 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassani immikkoortoq 65-itut, ukiakkullu ataatsimiinnermi oqaluuserisassani immikkoortoq 31-tut oqaluuserineqartarsimaviq.

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut ataatsimiititaliaa augustip qulingani 2002-mi isumaliuutissiissuteqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqartuarsinnarput siunnersuut soqutiginartunik inuiaqatigiinnullu pingaaruteqartunik imaqartoq.

Atorluaanikkut inuiaqatigiinni ineriartortitsinermut pingaarluinnarpoq, inuiaqatigiinni ingerlaqataasut ingerlatseqataasut sanaartornermi atortussanik pitsaanerpaanik imminnullu akilersinnaanerpaasussanik atuiuarnissaat.

Tamanna qularnaateqanngilaq saneqqunneqarsinnaananilu.

Peqatigisaanilli qularnaateqanngilaq sanatitsisoq innuttaaguni, suliffeqarfiuguni, kommuneugunu, imaluunniit Naalakkersuisuugunik, tassaammat sanaartornermi atortussanik toqqaanissamut akisussaasoq. Tamanna assortugassaanngitsumik kiffaanngissuseqarfigaat.

Taamaakkaluartoq naalakkersuisut isumaqarput illuliortiternermi Siku Blockip atorneqarnerulernissaannut periarfissat pitsaanersarigaat 10/40/50 atorlugu aaqqissuussineq.

10/40/50 atorlugu aaqqissuussinermi sanaqataanissamut periarfissat arlaqarput. Tamatumani sanaqataasut ataasiakkaat piginnaasaqarnerat kissaataallu apeqqutaapput.

Tamanna qammaanerup qammaasutut ilinniarsimasumik suliarineqarsinnaaneranut periarfissiisinnaaneq pillugu siunnersuummi oqaatigineqartumut naapertuutilluinnarpoq.

Kapitali –imi aaqqissuussineq malillugu inissialiornermut tapiissuteqartarneq qisuit atorlugit sanaartornermut Illorput 2000-imut, nammineq illuliassatut immikkut ineriartortinneqarsimasumut sammitinneqarpoq.

Aaqqissuussinermi nammineq toqqaanissamut periarfissaqaraluarpoq periarfissaqaraluarpormi. Taamaalilluni toqqaviit innaallagissamullu atortut taarsigassarsisarnertigut immikkut piumasaqaatitaqarfiusutigut assassornermik ilinniagaqarsimasumit suliarineqarsinnaasunngorlugit.

Kapitali 5-imi aaqqissuussinermut qammaanikkut illuliorneq ilanngunneqarpat, nammineq toqqaanikkut assassornermik ilinniagaqarsimasumit toqqaviliortitsinikkut. Silataani igaaliortitsinikkut illullu iluani qarmakkanik iigaliornikkut, taakkulu saniatigut atortulersuutilersuititsinikkut nammineq illuliornermi suliassat nungungajassapput.

Taamaalilluni nammineq illuliornermik aaqqissuussinerup isumaa tamarmi peerneqassaaq. Tamatumuunalu nammineq illuliorniartut amerlasuut aningaasaqarnikkut piginnaasaminnut naapertuuttumik illuliorsinnaajunnaassapput.

Naalakkersuisut erseqqissassavaat 10/40/50 atorlugu aaqqissuussineq sumiiffinnut aaliangersimasunut tunngatinneqanngitsoq. Taamaattoq tunngavissaatitaavoq sanatitsisut ataasiakkaat namminneq aningaasaliissutissat 10 procentiusut  pisariaqartut pigeriissagaat.

Sanaqataanerup qanoq annertutiginera apeqqutaatillugu nammineq aningaasalersueqataassutissat amerlassusiat, taamaalilluni nammineq aningaasalersuiissutissat siunnersuummi taaneqartut killingisa iluanniipput.

Illuliortitsinermi nunatta nammineq pissarititaaneq atuinerulernissamik siunnersuutikkut siunertaasut naalakkersuisut tamakkiisumik tapersersorpaat.

Qularutiginagulu 10/40/50 atorlugu aaqqissuussisinnaanngitsumi aammali piginneqatigiilluni inissialiortarneq qarmasissiap Siku Blockip illuliornermut atorneqarnissaanut periarfissaalluartut.

Ilanngullugu nalunaarutigineqarsinnaavoq qarmasissiat Siku Blockip ApS-imeersoq atorlugit sanaartorsinnaanissap inuiaqatigiinnut aamma, ingerlatsinermi aningaasartuutitigut kingunerisinnaasai pillugit misissuiffigineqarnissaat, naalakkersuisut siusinnerusukkut oqaatigisimasaat 2003-mi, tassa ukioq manna upernaakkut naammassineqassasoq naatsorsuutigineqartoq.

Taamaattumik inatsisartunut Per Rosing Petersenip siunnersuutaata akuersaarneqarnissaa maannakkuugallartoq naalakkersuisut kaammattuutigisinnaangilaat.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Siumuminngaanniit Kiistat Isaksen. Tassunga tulliutissaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Kiistat Isaksen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing Petersen, Siumut, siunnersuuteqarpoq Siku Block inissialiornermi tapersuussuteqartarnerup normu 1, 9.april 1992-imeersoq tunngavigalugu sanaartorneqarsinnaanerata periarfissanut ilanngunneqassasoq.

Tamannalu Siumut sinnerlugu oqaaseqarfigissavarput.

Siumumi pingaartilluinnarparput nunatsinni aningaasarsiornikkut inuutissarsiornikkullu siuarsaataasinnaasut sulissutigalugit anguniassallugit.

Minnerunngitsumillu nunatta nammineerluni tunniussinnaasaasa atorluarneqarnissaat pimoorullugit tapersersussallugit.

Siumumiit oqaatigissavarput nunatsinni sanaartornikkut atortussat sapinngisamik nunatta silaannaanut naleqquttut atorneqartariaqartut. Soorlu assersuutigalugu Siku Blockitut ittut tassami ukiorpassuarni sanaartornerup iluani, atortussat tamarluinnarmik nunatta avataaniit tikisinneqartarput. Ilaatigut akisoqisumik pissarsiarineqartarlutik.

Aammalu assartuinerit akisoqisut aqqusaartoqqaarlugit sananeqarfissaminut apuunneqartarlutik.

Inuiaqatigiinni imminnut pilersornerulernissaat ukiorpassuarni eqqartorneqartarsimavoq. Kisiannili taamatut oqalukkaluarluta arloriartarnigut annikitsuinnaasimapput. Tamannalu qaangerniarlugu pilersaarusiorluarnikkut aqqutissiuussinissaq tikinneqartariaqalerpoq.

Sanaartornerup iluani atorluarsinnaasatta atorneqarnerulernissaat siunnerfigalugu.

Nammineerluni illuliortarnerup iluani Siku Block sanaartorneqalissappat pitsaasumik pilersaarusiornerit minnerunngitsumillu pikkorissaanerit ingerlanneqartariaqarput.

Tassami qarmaanerit atortussallu ilanngullugit pikkorissaatigineqartariaqarmata, tamannalu aamma piffissamik aningaasanillu naleqartussaavoq. Tamakkulu ingerlanneqassappata sukumiisumik pilersaarusioqqaarnerit ingerlanneqaqqaartariaqarput. Illuliornerit pitsaasumik naammassineqassappata.

Siumumiit naalakkersuisut akissuteqaataat tunngaviatigut isumaqatigaarput. Oqarmata sanatitsisup nammineerluni toqqarsinnaasariaqaraa suliffeqarfiuguni imaluunniit innuttaaqataaguni, tassami piumanngisaanik naalakkerneqarsinnaanngillat. Pingaartumik nammineerlutik aningaasalersuillutik sananissaat eqqarsaatigalugu.

Naggataatigut naalakkersuisunut apeqqutiginiarparput ukiut arlalinngortut qaangiupput Sisimiuni misiliilluni sananeqartussat Siku Blockit atorlugit sumut killinnersut.

Tassami pingaartillugu oqaatigissavarput misiliilluni sananeqartussat piviusunngortinneqarnissaat kissaatigilluinnaratsigu.

Tamannalu sukumiisumik misissoqqussavarput, nunatta tunniussinnaasaasa atorluarneqarnissaat oqaasiinnaanngitsumik naammassineqartariaqalermata.

Siumumiit naalakkersuisut kaammattorniarpagut misililluni sananeqarsinnaasunik aamma allanik sinerissami periarfissanik misissueqqullugit.

Pisortat sanaartortitsinerat iluatsillugu sanaassat ilaat Siku Blockinngorlugit misiliisoqarsinnaanngorlugu. Nalunngilarput aningaasat atugassagut killeqartut, kisianni aamma nalunngilarput nunatta tunniussinnaasaasa atorneqarnerisigut aningaasarsiornikkut nukittoriartornissaq aatsaat tikinneqarsinnaasoq.

Tamannalu tunngavigalugu naalakkersuisunut kaammattuutiginiarparput Siku Blockip illuliornermi atorneqarsinnaanera pimoorullugu misissoqqullugu.

Taamatut oqaaseqarluta Per Rosing Petersenip, Siumut, siunnersuutaa tunngaviatigut isumaqatigalugu oqaatigissavarput, aappassaaneerneqannginnerani Ineqarnermut ataatsimiititaliamut ingerlaqqinnissaa innersuussutigigipput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq Otto Jeremiassen tikilluaqquarput. Maannakkut tassa inatsisartut tamarmiungajalluinnalerpugut.

Tulliuppoq Ane Hansen, taanna pereerpat oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartuni ilaasortap Siumumeersup Per Rosing Peterseni Siku Blocki qammasissiaq atorlugu Illorput 2000-imut assingusumik, inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu inatsisartut peqqussutaani siullermi, 9. april 1992-imeersumi kapitali tallimaani periarfissiinissaq pillugu, naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaannik siunnersuteqarpoq.

Ukiut arlalissuanngorput inatsisartuni ataatsimiinnerit tamangajaasa Siku Blocki pillugu annertuumik oqallittoqartarluni.

Ilami allaat inatsisartuni partiit Kattusseqatigiit Attaviitsullu tamangajalluinnarmik Siku Blockimik qammasissiaq illuliornermi atorluarneqalernerulernissaa, siunertaralugu misissueqqusillutillu atorluaanissamut aningaasaliinissamik siunnersuuteqartarsimapput.

Maannamut assigiinngitsutigut Siku Blockimik, Siku Block atorlugu illulioriaatsit siuarsarneqarnissaanut atorlualeriartornissaanullu tunngaviliillutillu ersarissumik tikkuussereersimasutut oqaatigineqarsinnaasumik.

Siku Blockinik qammasissiat atorlugit illuliornermi atorneqarsinnaanerulernissaanik oqallinnerpassuit ataatsimoorfiattut taaneqarsinnaavoq partiit tamarmik, Kattusseqatigiillu nunatta pissarititaanik pisuussutaanillu atorluaanissanik, siuarsaanissamillu tamarmik ersarissumik siunnerfilimmik isumaqatigiissuteqartarsimammata.

Siorna inatsisartut upernaakkut ukiakkullu ataatsimiinneranni oqaluuserisassaq unarpiaq oqaluuserineqarnerani, naalakkersuisut nalunaarutigaat Siku Blocki atorlugu sanaartornissap inuiaqatigiinnut, aammalu ingerlatsinermi aningaasartuutitigut kingunerisassaat misissuiffiginiarlugit.

Misissuinissami naalakkersuisut siunnerfigaat sanaartornermi Siku Blocki atorlugu atorneqarnera pillugu, apeqqutit uani aaliangiiffigisassatut siunnersuummi saqqummiuunneqartutuut inissialiornermi tapiissuteqartarneq pillugu, inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu suliarineqarsinnaanissaat ilanngullugu misisuiffiginiarlugit.

Misissuinissaq taanna Attaveqarnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisup oqaatigaa, upernaaq manna naammassinissaa naatsorsuutigineqartoq. Aammami siorna oqaluuserineqarmat tamanna oqaatigineqarpoq misissuineq taanna upernaaq manna saqqummiunneqarumaartoq.

Misissuineq taanna suli naammassinngimmat sulilu saqqummiunneqanngimmat Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut aaliangiiffissatut siunnersuuut una, inatsisartuni ilaasortap Siumumeersup Per Rosing Petersenip siunnersuutaa allaffissornikkut akineqaannarsimasinnaagaluartoq.

Kingullermik oqaluuserineqarneraniik killiffik suli maannamut nutaartaqanngimmat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen. Taanna pereerpat Palle Christiansen.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing Petersenip Siku Blockimik qammasissialiat illuliortiternermi inatsisartut peqqussutaani normu 1, 9. april 1992-imeersumi tapiissuteqartarnermut periarfissanut ilanngullugu, periarfiissutigineqarnissaa siunnersuutigaa.

Aallaqqaammik Atassummit erseqqissaatigissavarput nunatsinni namminermi pilersitat, illuliornermi atortuuppata allatigulluunniit tunisassiaappata sapinngisamik nunatsinnut iluaqutaasumik tunisassiarineqarlutillu iluaqutigineqarnissaat Atassummit tapersugarigatsigu.

Aamma siunnersuut saqqummiunneqartoq inimi maani arlaleriarluni oqaluuserineqartarsimanera eqqarsaatigalugu, inatsisartunilu isummiunneqartartut tunngavigissagaanni.

Siku Blockimik qammasissialiat pitsaasuunerat nunatsinnullu naleqqussagaanerat ukiorpassuarnilu piusinnaanerat eqqarsaatigalugit, illuliortiternermi atorneqarnissaat Atassummit akerlilersorneqarsinnaanngimmata matumuuna oqaatigaarput.

Siunnersuummut tunngatillugu naalakkersuisut akissuteqaataanni illuliortiternermi aningaasaleeriaaseq 10/40/50 atorlugu, Siku Blockip atorneqarsinnaanera naleqqunnerpaatut oqaatigineqartoq Atassummit isumaqatigaarput.

Tassungalu ilanngullugu piginneqatigiillu illuliortarnermi atorneqarsinnaanerat aamma Atassummit misissoqquarput.

Siunnersuutigineqartutuut tapeeriaaseq kapitali 5 atorlugu Siku Blockinik qammasissialiat atorneqarsinnaanerannut tunngatillugu, nammineq illuliortunut aningaasartuutissat annertuallaalernissaannik naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaamminni oqaatigisaat, Atassummit ilalerparput.

Siku Blockimik qammasissialiat atorlugit nunatsinni inissialiortiternermi ataavartumik atugaalernissaat Atassummit pingaartitariagatsigu, naalakkersuisut aningaasaleeriaasissamik aaliangiinngikkallarnermi sukumiisumik misissuilluarnissamik piumasaqaateqarnerat, silatusaarnertut Atassummit nalilerparput.

Pilersaarusiorluarneq eqqortumik aningaasaliinermut toqqammaviulluinnartartoq Atassummit misilittagaqarfigigatsigu.

Soorlu maannakkut tapiissuteqartalissappat illut typit suna, inissiat qanoq ittut, kvadratmeterimut qanoq akeqarnissaat aningaasalersuinissamut toqqammavigineqartussat, oqaluuserisatsinni ilaatinneqanngillat.

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut maannakkuugallartoq Atassummit akuersaanngilarput. Periarfissat aningaasalersueriaasissallu tamakkiisut naalakkersuisunit pigineqalerpata, apeqqutip uterfigeqqinneqarnissaanut suleqataanissarput qularutigineqassanngimmat matumuuna Atassummit oqaatigaarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit.

Tulliutissaaq Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Inatsartunut ilaasortaq Per Rosing Petersen siunnersuutigaa, inatsisartut peqqussutaanni normu 1, 9.april 1992-imut tunngatillugu naalakkersuisut peqquneqassasut Siku Blockip qammasissialiaa, atorneqalernissaanut periarfissiisumut siunnersuusioqqullugit.

Siunnersuummut tassunga Demokraatinit imaattumik oqarumavugut.

Siullermik pineqartut tassaanngillat qammasissiat kisianni ujaqqat betoniusut. Taamaattunillu qammasissianik suliaqarnermut allaanerusumik sulineq ingerlanneqartartussaalluni.

Ilisimaneqartutut Illorput 2000 tassaavoq nammineerluni illuliassaq. Taannalu qisummik sanaajullunilu qisummik tunngavigilerneqartartussaalluni.

Illu ujaqqat betoniusut atorlugit sanaassaq, betonimik tunngaveqartussaavoq. Betonimik sulineq ikkersuinerlu ilisimasaqarnissamik piumasaqaatitaqarput. Taamaattumillu nammineerlutik illuliorniartunut ilinniagaqarsimanngitsunut 100 procentimik suliassiissutigineqartariaqarami.

Siunnersuutip pilersuinermut tunngasortaa eqqarsaatigalugu sanaartornermut aningaasartuutit qaffattussaassapput, tassami betoni Siku Blockilu oqimaaqaat. Taamaattumillu sinerissami sanaartornissanut assartuinissat akisugisassaassallutik.

Maannakkorpiaq inimik misissuilluni inissialiorfik arfinilinnik Sisimiuni sanaartorluni aallartippoq. Tamakkununnga taakkunannga pingasut Siku Blockimik sananeqaateqassallutik. Pingasullu allat pisarneq malillugu sananeqassallutik.

Taamaattumik isumaqanngilagut nunap immikkoortuisa assigiinngitsunik takussutissianik illuliortoqarnissaa pisariaqartoq. Taamaaliornerup inuiaqatigiit suli aningaasartuuteqarnerulersissammagit.

Ullumikkut illuliorneq kimulluunniit periarfissaraarput, sunaluunnit pillugit Siku Blockinut saaffiginninnissamut. Toqqagassalli malitsigisaannik aningaasartuutaanerusut sanasut namminneq akilertariaqarpai.

Demokraatiniit isumaqarpugut pingaarnerpaajusoq atortussat siunnersortinit teknikerinillu kikkunnilluunniit attuumassuteqannitsunik misissuataarneqartariaqartut. Aammalu atortussat malittarisassat atuuttut naapertorlugit akuerineqartarnissaat.

Tassani iluaannassaaq Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfik suliassanik paasiniaavigigaanni. Kiisalu Demokraatini isumaqarpugut siunnersuut pisortanit tapiiffigineqarnera pillugu siunnersuutitut isikkoqartoq, tamanna nalinginnaasumik akerleraarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taavalu Anhon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Siullermik oqaatigissavara una allatannguara naakkaluartoq, suliarinerani imaluunniit aatsaat suliarereerlugu naammassereernerani naalakkersuisup akissutaa, tigugakku allanngortinnissaanut periarfissaqarsimannginnama allanngortissimanngilara.

Kisianni imaappoq: Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing Petersenip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.

Siullermik eqqaasitsissutigissavara Siku Blockimik illuliortarneq tamakkiisumik Kattusseqatigiinni tapersersoratsigu.

Tassa nunatta pissarititaanik annertuumik atuineq, tassani ingerlanneqarmat. Aammalu Siku Blockinik sanaartornermi aningaasat nunatsinni kaaviaartinneqartut, annertusinissaat minnerunngitsumillu atortussarpassuit avataaniit tikerartittakkatta ikilisinneqarsinnaaneranik kinguneqartussaammat.

Taamaattumik siunnersuut assut tapersernarpoq, tapersersornarpoq aammalu inatsisartut peqqussutaanni normu 9-mi tapersiissuteqartarnermut tunngasuni, ilanngullugu periarfissarsiuunneqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserpara.

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga suliaq aappassaaneerneqannginnerani inatsisartut Ineqarnermut ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigivara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siunnersuuteqartoq Per Rosing Petersen.

Per Rosing Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.

Qujanaq.

Tassa siullermik takusinnaavara naalakkersuisut uani qinersivimmi akissutaat allaassuteqalaartoq, kisiannili tunngaviatigut taamannak isikkoqartillugu tapersersorumanngikkaat.

Kisianni erseqqissaatigissavara una siunnersuut periarfissiinissamik tunngaveqarmat. Imaanngitsoq sanaartorusuttoq toqqusassillugu pinngitsaalillugu sanaartortinniarneraat. Kisianni Illorput 2000-mut sanilliullugu periarfissiinissamik una imaqarpoq.

Taamaattumillu periarfissanik amerliinissamik tunngaveqarluni.

Naalakkersuisut oqariartuutiminni ilaatigut taakkartorpaat 10/40/50 toqqammavigalugu aningaasalersueriaaseq 10/40/50 toqqammavigalugu sanaartornermi periarfissiiniarluni. Kisiannili aamma arlaqalerunarpugut nalunngilarput taanna naalakkersuinikkut killeqanngitsumik nuna tamakkerlugu sanaartorfigineqarsinnaagaluartoq. Kisianni 10/40/50-ip isikkua taamaatsillugu imaappoq 10 procenti nammineq kaasarfimmininngaaniit aningaasaliissutaavoq. 40 procenti imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat 20 procenti, taavalu kommunet 20 procenti, taavalu sinnera 50 procenti realkreditsi aningaasalersuisarfik toqqammavigalugu aningaasaliissutaasussaalluni.

Aamma nalunngilarput maani inatsisartut arlaqarluta realkreditsi illoqarfinni sisamani annerpaamik tallimaannarnut periarfissaasoq. Tassa imaappoq 10/40/50 Uummannami atorneqarsinnaanngilaq, Kangaatsiami Narsamilu atorneqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik taamannak periarfissiineq killilerujorujussuuvoq ajuusaarnarlunilu.

Taamaattumik taannartaa equngasortaqartutut nalilertariaqarpara.

Aamma eqqartorneqarpoq taamaattumik sanatittoqarniaraanni taava pinngitsoorani annertoorujussuarmik pikkorissaqqaarluni sanaartortoqarsinnaasoq.

Una assersuut nuannersorujorujussuaq ilissinnut eqqaasitsissutigissavara. Nammineq aallartitsisoq Jakob Knudseni siorna illuliorluni aallartippaa Siku Blocki qammasissiaq Pallemut taanna eqqaasitsissutigissavara qammasissiaq.

Sanasoralugu aalisartoq aalisariumminngaanniit nunamut qaqisoq. Aqqusiniinnarminngaaniit isaasalerlugu tigoriarlugu. Akunnerit pingasut sungiusarteriarlugu illu sanatippaa.

Pikkorissarnerpassuit assigiinngitsorpassuillu ersisaarutaasinnaasut uani taakkartukkat tunngaviginagit.

Taamaattumik tamakkua ilisariuminaatsittorujorujussuuvakka sualummik ukiorpaalussuarni malinnaaffiginikuullugu. Aamma nalunngilarput inatsisartorpassuit akornatsinni aamma naalakkersuisut aamma Ineqarnermut Naalakkersuisoq, annertoorujorujussuarmik Siku Blockimik tapersersuilluni oqariartuuteqartarnikuusoq.

Taamaattumik ajuusaarnarpoq sualummik siunnersuuteqallatuaraangat Siku Blockinut tunngassuteqartunik tapersersorneqartannginnera. Taanna ajuusaarnartutut toqqaannartumik taamaanngikkaluartoq. Kisianni oqarpoq maannakkuugallartoq naalakkersuisut kaammattuutiginngikkaat, kisiannili aamma ullumi radioaviisimi tusarnaarsimasut nalunngilaat massakkut Siku Blocki imannak killiffeqartoq.

Imaassinnaavoq aqagu arlaat akiliisinnaajunnaarnermik tunniussisoqartoq, tassa betalingsstandsningi imaluunniit konkursi killiffigaa massakkut. Taamaasippallu sumut iluaqutaassava maannakkuugallartoq akuersissuteqartoqarsinnaanngippat.

Aammali kisianni ukkua partiit oqaaseqartui tikissagutsigit nuannaarutigisinnaavara arlaatigut sualummik Siumuminngaaniit oqariartuutigineqarmat, aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa sukumiisumik suliarineqarnissaa.

Uani Siumuminngaaniit oqaaseqartup Kiikip eqqaagaluaraa uani naalakkersuisut akissuteqaammini, aamma annertuumik pikkorissartitsinissat imaattorneri innersuussutigilaaginnassavara taanna aalisartumut assersuussinera.

Taavalu ilaatigut aamma Kiikip tapersersuinerminut atatillugu aamma misiliisoqarnissaanik eqqartuinera oqaatigilaaginnassavara, una qarmasissiaq DTO aqqutigalugu, Tyskit piumasaqaataat nunarsuarmi sakkortunerpaamik taaneqartartut toqqammavigalugit misillittarneqarnikuuvoq, misilittarneqarnerminilu naqissuserneqarnikuuvoq nunarsuarmi qarmasissiaq pitsaanerpaat ilagigaat. Taamaattumik arlaleriarluni aamma oqaluuserineqartarnerani siullerni misissuiffigineqarnissaanik oqaluttarneq uanga toqqammavissaaruttutut isiginikuuvara.

Qujanartumilli aamma naluneqanngitsutuut radioavis-ikkut eqqaaneqarpoq qangarsuarli aamma Siku Blocki eqqartorneqarneqarnerani eqqaajuartuartagarput, tassa INI A/S-ip sanaartortitsinissaa piviusunngulertutut eqqartorneqalermat, immaqa taanna annaassutaasinnaagaluarpoq.

Inuit Ataqatagiit ilumoorput una arlaleriarluni eqqartorneqartarnikuusoq, kisiannili oqarnittuut manna tikillugu arlaatigut sunnuamilluunniit tunngaviliisinnaasumik piviusunngortitsisoqarnikuungitsoq, tassami saqqummiullatuarneqaraangat Inatsisartunit itigartitsissutigineqartuaannarnikuugami. Periarfissaagaluarpoq ukiaq ataatsimiinnermi aallaqqaataani oqarnittuut, aappassaaneertussanngormat isumaliutissiissummi akuerisassanngorlugu saqqummiunneqartussanngoraluarmat, kisianni qinersisoqartussanngornera taanna qatangiinnartippaa.

Atassut sinnerlugu Jakob Sivertsen-ip taakkua taakkartugai 10/40/50 uani periarfissiinermut imaattornera, innersuussutigilaaginnassavara Naalakkersuisunut oqaaseqarninni taakkua 10/40/50-imi qanoq killeqartiginersut periarfissat eqqaagakkit. Taavalu uani aamma Jakob Sivertsen-ip ujartorpaa qanoq illut m2-it suullu illut typit imaattorneqarnissaanik ujartuimmat, inussiarnersumik innersuussutigissavara siunnersuutinni allakkakku, Sulisa A/S piginneqataalermat siorna, tassunga atatillugu titartaasitsisoqarpoq Ingeniøritut Siunnersuisoqatigiit Pitu suleqatigalugu type pingasuunngikkunik, sisamat sanatinneqarput. Tassungalu atatillugu Illorput 2000-imut angissusaanut assingusinnaasumik, eqqaamanerlunngikkukku 104 m2-imik angissusilik aamma, tassunga ilanngullugu imaattorneqarsinnaavoq, taannalu aamma naleqquttorujussuuvoq. Eqqaamasakka malillugit 80 m2 appasitsigisumik allaat titartaasoqarnikuulluni, taamaattumik taanna periarfissaq taamaasillugu aningaasarpassuarnik misissuinngikkaluarluni atorneqarsinnaanera eqqaassutigilaaginnassavara.

Ajuusaarnarpoq Demokraatit sinnerlugit Palle Christiansen-ip una suliaq aallartileramiuk annertunerusumik misissuisimannginnerat, tassami Palle Christiansen kisimiilluni uani oqaaseqartuni qarmasissiaasorinnginnamiuk, kisiannili takusinnaasakka malillugit ujaqqat beton-iusut. Uanga nammineerlunga takunikuuara aamma ujaqqap beton-iusinnaaneranik eqqarsaatiginngisaannarnikuuara, oqaaseqartartut tamarmik aamma Naalakkersuisut sinnerluigit oqarami, tassa qarmasissiaavoq, qarmasissiaarannguaq taakkua qarmasissiat nalinginnaasut Europa-kunni takusinnaasatta assigisaanik.

Taamaattumik taakkua eqquinngillat, aammalu qularsaarinermi ilaatigut taallugu assartuinerminngooq aningaasartuutit oqimaatsorujussuuneri toqqammavigalugit annertoorujussuupput, kisianni eqqaamasakka malillugit annertunerusumik assartuinermi aningaasaliinermi toqqammavigisarput m3-iteri qanoq annertutiginersoq, m3-iterilu taanna toqqammavigalugu akit aalajangersagaasannguatsiarput.

Taava Kattusseqatigiit sinnerlugit Anthon Frederiksen-imut tapersiineranut assorujussuaq qujarusuppunga, aamma siornatigut Anthon Frederiksen Naalakkersuisunut massakkut aamma ilaasortaq Finn Karlsen peqatigalugit siunnersuusiortarnikuugatta Siku Block tapersersorlugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Ineqarnermut Naalakkersuisoq.

Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Immaqa pissusissamisuussooq eqqaasissutigilaaraanni ukiuni kingullerni arlaqalersuni aamma Landskarsiminngaanniit Siku Block-ip ineriartortinneqarnera aningaasarpaalussuarnik tapiiffigineqartarnikuummat, isiginngitsuusaarneqanngilaq siunnersuuteqartumut taanna oqaatigilaarusuppara. Isumaqarpunga ingasappallaartoq oqassalluni Naalakkersuisut Sikub Block-imut tapersersuinngitsut, taamatut ersaritsigisumik oqarpoq, akissuterput atuarluaqqissaartariaqarpaa siunnersuuteqartup, akissutitsinni ersarilluinnaqqissaarpoq tapersersoripput ineriartortinneqarnissaalu aamma kaammattuutigigipput, allaat 10/40/50 atorlugu sanaartornermi atorneqarsinnaanissaa innersuussutigalugu.

Siunnersuuteqartup eqqaamasariaqarpaa uani siunnersuuteqarami, nammineq illulioriaaseq Boligstøttemi kap. 5 atorlugu Siku Block eqqunniaramiuk. Taanna itigartipparput, isumaqarpunga taanna akuerisarianngikkallartoq, misissugassaq annertuallaarujussuarpoq massakkut taamak isummernissamut, aamma nassuiarneqanngilaq siunnersuuteqartumit nammineq illuliortussap suliassaa suunersoq. Uagut akissuteqarnitsinni saqqummiunneqanngimmata tamakku naliliisinnaanerput nammineq naapertorlugu nassuiaassuteqarpugut, uku ukulu nammineq immaqa suliarisinnaassavai.

Tamakkuupput qulaajagassat annertoorujussuit aamma eqqaamassavarput Inatsisartut siusinnerusukkut Inatsisartut siulivut aamma taamanikkut Naalakkersuisuusunut oqariartuuteqarmata piumasaqarlutik nammineq illulioriaaseq atugarput, tassa kap. 5-i taanna naliliiffigeqqullugu aamma aaqqissuuteqqinneqarnissaa piumasaralugu. Tamakkua piumasaqaatit Naalakkersuisuni massakkut nalilersussavagut, boligstøttemi aaqqissuussineq pillugu aamma tassa finanslovimi konto 72 pillugu aamma ippassaq Inatsisartut ilaasa piumasaraat, taanna tamakkerlugu naliliiffigineqartariaqartoq.

Aamma kap. 5 ilaavoq tassani. Taamaattumik Ineqarnermut Naalakkersuisutut siunissami eqqarsaatit aaqqissuussinissallu attuisorujussuupput, kap. 5-ip siunissaanut. Imaassinnaavoq allatorluinnaq ilusilimmik nammineq illuliortarnermut aningaasalersueriaaseq atorneqalersoq.

Tamakkua apeqqutit massakkut saqqumilaartillugit isumaqarpunga ittannerussaarnerussaanngitsoq Siku Block-imut, aamma Sku Block-imut ulorianartoq allaat nammineq illuliortunut massakkut imaaliinnarlugu miloriutiinnarlugu atugassanngortinneqassappat. Isumaqarpunga namminermi aamma aningaasarsiornikkut siunissaa eqqarsaatigalugu Siku Block-ip imminut ulorianartorsiortissasoq taamatut inunnut allaat qanoq iliornissamik ilitsersuutinilluunniit sanasoqarsimatinnagu sanasussanngortitsissagaanni. Tamanna immaqa ulorianarneruvoq Siku Block-imut ingerlaannarsuaq nammineq illuliortunut atugassanngortissallugu, peqqissaartumik misissorneqaqqaartinnagu.

Taamaattumik tamakku sillimaffigisassat eqqarsaatigalugit massakkuugallartoq nammineq illuliatut kap. 5 atorlugu ammaanneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutiginngilaat.

Siumuminngaanniit oqaaseqartup apeqquteqaataa akilaassavakka, tassa ilaatigut apeqqutigineqarpoq Sisimiuni pilersaarutaasut taakkua qangali sumut killinnersut, tassa Demokraatit oqaaseqartuata ilaatigut akitsiarpaa oqaaseqarfigigamiuk. Kisianni erseqqissaatigissavara tassa ilumoormat sulisunut inissiat INI A/S-ip sulisunut inissiassaasa arfinillit Sisimiuni sananeqartussat taakkunannga pingasut Sikub Block atorlugu sananeqartussaapput. Aamma Sanati, Sanaartornermi Siunnersorti Sisimiuni najugallit pilersaarusiorlugit naammassereerpaat, taavalu suliariumannittussarsiuussinissaq taanna massakkut tikinneqalerluni, immaqaluunniit aallartereerpaa – takussavarput.

Kisianni naatsorsuutigineqarpoq juni/juli-mi immaqa taakkua suliassat taamaalillugit aallartisarneqarnissaat naammassineqarsinnaassasut.

Soorunami neriuppunga Siku Block-i INI A/S-iminngaannit aamma attavigineqartuarsimassasoq, taakkua pillugit aamma naatsorsuutigaara akisussaasuata piginnittuatalu Siku Block-ip tamanna nalunngikkaa.

Taassuma saniatigut ilaatigut aamma Siumut oqaaseqartuata oqaatigisaa una, Naalakkerusuisut kaammattorlugit Siku Block-ip illuliortitsinermi atorneqalernissaa. Ilaana Siku Block-i misilerarneqarnera aamma Siku Block anginerit siulliit Narsarsuarmi illuliornermi atorneqarnera Landskarsip akileeqataaffigisimavaa, aammalu nalunngilarput Narsap kommuniata sulilluarneratigut aamma utoqqaat illuat Narsami Siku Block-it kingulliit atorlugit / mikinerit atorlugit aamma sananeqarsimasoq.

Taamaatumik atuerusuttut Siku Block-imik aamma kommunit, namminersortut inuinnaallu ataatsimilluunniit Naalakkersuisuninngaanniit naqisimaneqaanngillat atuinissaannik, taanna erseqqissaatigissavarput.

Isumaqarpunga eqqunngitsoq oqaluttuarneq Naalakkersuisut, kikkulluunniit Naalakkersuisunngoraluaraangata Siku Block-imik tapersersuisoqanngitsoq, tamanna unittariaqalerpoq, aamma isumaqarpunga nikallorsaataavallaalersoq, isumaqarpunga nuaannaarluta qiimalluta aamma tapersersuinerput oqaatigisassagipput, aamma pissusilersornivut qanoq iliuusissallu aalajangersaasarnermi massakkut Naalakkersuisut pingaartippaat nunatta pissarititai aallaavigalugit sanaartornermi atornissaat aqqutissiuutissallugit, aamma tassani Siku Block-i ilaalluinnaqqissaarpoq.

Taamaattumik Inuusutissarsiornermi Pisortaqarfik ukiamut isumasioqatigiissitsiniarpoq, ilaatigut aamma Siku Block-ip atugaanerata siuarsarnissaanut pillugu, tassanilu aamma Sanaartornermi Pisortaqarfik peqataassaqqaarpoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Ja, tassa massakkuugallartoq siunnersuut unarpiaq tapersersorneqanngilaq, kisianni periarfissat tassaniittut tikkuarneqareersimapput atorneqarsinnaallutillu, kiffaanngissusillip ataani.

Kiista Isaksen, aappassaanniileravit minutsit tallimat annerpaamik piffissaraatit.

Kiista Isaksen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Suliaq manna maannakkut unitsinneqassappat Ataatsimiititaliamut ingerlateqqaarnagu, apeqquterparujussuit akeqquneqartut qatangiinnassapput, taamaammat saqqummiussisunut malugivara amerlasuut apeqqutissarpassuaqartut, aamma tunngaviatigut nunatta pissarititaanik atuilluarnissamut tapersiipput, taamaammat apeqquteqaaterpassuit ataatsimiititaliamit suliarineqartariaqarput. Tapersersuisullu Siumuminngaanniit qinnuvigissavakka ataatsimiititaliamut ingerlatitseqqinnissaq tapersersoqqullugu. Ilaatigut oqartoqarpoq soormitaavaana qaqeqattaarneqarsimasoq, tassa aporfilersorneqartarsimanera tunngaviusimassooq, aali tamanit nunatta tunniussinnaasai tapersersorneqaraluarlutik.

Aamma tikikkusuppara kingullermik aappassaaneerneqartussanngorlugu akuerineqartussatut saqqummiunneqarsimanera, ataatsimiititaliamillu tamanna isumaqataaffigineqarluni, taamaammat ataatsimiititaliamukartikkusoqaara ila, 10/40/50 atorlugu naleqqunnerpaatut Atassut oqariartuuteqarmat, uanga aamma Per Rosing-Petersen-ituulli oqarusuppunga 10/40/50 atorlugu illuliorsinnaanermut killeqartorujussuusoq, taamaammat taanna siammarsarneqarnissaa ataatsimiititaliamit suliarineqarsinnaagaluarpoq.

Taava Kattusseqatigiinnut qujarusuppunga tapersiineranut, taavalu Inuit Ataqatigiinnut tunngatillugu aamma taakkua apeqqutissaaloqaalummata ataatsimiititaliamit taakku suliarineqarsinnaagaluarput, tapersiimmatami aamma taakku.

Taava Atassummut kap. 5 atorlugu Sikub Block-i qarmasissialiat atorneqarsinnaanerannut tunngatillugu oqaaseqarneranut eqqaasissutigerusuppara nunatta pissarititaai atornerisigut, nunatsinni kaaviiaartitassat amerlanerujussuusinnaagaluarmata. Aamma taakkua apeqquteqaatit assigiinngitsunik ataatsimiititaliamut suliassiissutigineqarsinnaagaluarput.

Taava Naalakkersuisoq misissugassaq annertuallaarnerpai, tassani aamma misissugassat annertuut ataatsimiititaliami misissoqqaarneqarsinnaagaluarput, uumap oqaluuserisap aappassaaneerneqannginnerani.

Una Siku Block-ip aarlerinarsinnaanera ilinniartitseqqaarnani sanaartornermi atorneqalissappat ulorianaateqarsinnaanera, tassani aamma eqqaarusuppara Illorput qisunnik sanaartorneqartoq ilinniartitseqqaanngikkaluarluni aamma ingerlanneqarmata, nalunngikkaluarpara nakkutilliinissamut aamma aningaasaliiffigineqartartoq.

Taava inuit periarfissinneqarnissaat ullumi aamma eqqartukkatsinni allamut tunngatillugu eqqaavarput, inuit periarfissinneqartariaqarput suulluunnit arlaat illulioriaaseq assigiinngitsoq atorlugu perusuppata, aamma periarfissaq umersinnaasariaqarpaat, soorlu Per Rosing-Petersen oqarneratuut Narsami sanasinnaanngilagut kisianni Illorput-imik sanasinnaavugut qisunnik sanaartukkanik.

Taamatut oqaaseqarlunga, una nikuimmat 5 minutsit naannguatsiarmat, qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Tuuliuppoq Jakob Sivertsen, aamma aappassaaniilerami minutsit tallimat.

Jakob Siversen, Atassutip oqaaseqartua.

Naatsunnguamik asuli maani oqallisissannginnatta. Uani qulequtaq pineqarpoq inatsit, ulluliortiternermi peqqussut nr. 1, taassuma imarivaa nammineq illuliortarneq, soorlu avannaani, tunumi aamma ilaatigut illoqarfinni. Taakkua illup nalingata 5%-ia akilerlugu illu sanasarpaat. Naluarput uani siunnersuutigineqartutut qarmasissiat atorlugit illuliussagaanni Illorput 2000 angeqataanik, qanoq akeqarnersoq. Aamma taamaalilluni aamma kalluarneqassapput avataani maannakkut inissaqarniarnikut ajornartorsiuteqareersut.

Taamaattumik uagut maannakkut oqarpugut inatsimmut uunga allannguinissamut akuersissagutta, taava qulaajagassat Naalakkersuisut aamma oqaatigisaattut qulaarneqaqqaartariaqarput.

Taqammuujaalluta inatsisiliorsinnaanngilagut maani, inatsisiliortuuvugut inatsisiliussaguttalu eqqortumik tunngaverluta aalangersaasariaqarpugut, taannalu tunngavigalugu uagut Atassummit oqaaserisagut taamaalluta innersuussutigaavut.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.

Taava tassa oqaluuserisassaq naammassivoq, aamma ullumi ataatsimiinneq tassunga killeqarpoq, sinneri piffissami allami inissinneqarumaarput.

Ataatsimiinneq naavoq.