Samling
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:00-18:00.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet. Jeg har en kort redegørelse for dagsordenen, men den er vist ikke oversat. Men den er ganske kort og jeg skal blot meddele hvor der er forslag om at man sætter 2 mundtlige forespørgsler, således at det er Anthon Frederiksen der stiller en forespørgsel som punkt 130. Om hjælp til pårørende til kræftpatienter.
Og så er der en forespørgsel fra Enos Lyberth punkt 131. Som er en forespørgsel om en udbygning af havnefaciliteterne i Maniitsoq og hvordan planerne ser ud.
Og formandskabet indstiller at de bliver taget med som punkterne 130 og 131. Og jeg skal forespørge om nogen har noget i mod det, og det er der ikke.
Hvorefter det så er vedtaget. Og vi starter med den planlagte dagsorden og det er punkt 125 som er ombudsmandens beretning for 2001 og jeg vil anmode lovudvalgets formand om at fremsætte betænkningen her i salen.
Den har ikke været debatteret her i salen, hvorfor betænkningen skal fremsættes her i salen af udvalgets formand, hvorefter partierne kan fremkomme med deres partiordførerindlæg. Men det er så udvalgets formand Isak Davidsen, der skal fremsætte betænkningen.
Den har ikke været debatteret her i salen, hvorfor betænkningen skal fremsættes her i salen af udvalgets formand, hvorefter partierne kan fremkomme med deres partiordførerindlæg. Men det er så udvalgets formand Isak Davidsen, der skal fremsætte betænkningen.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:00
Punkt 125
Ombudsmandens beretning for 2001.
(Landstingets Formandskab)
Isak Davidsen, Formand for Lovudvalget, Atassut.
Det er betænkning afgivet af landstingets lovudvalg vedrørende ombudsmandens beretning for 2001 og landstingets lovudvalg har under behandlingen bestående af landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut som formand, og landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut som er næstformand og landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut og landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Landtingets lovudvalg bemærker indledningsvis at ombudsmandens årsberetning i overensstemmelse med § 9 i almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed er omdelt til landstingets medlemmer under efterårssamlingen 2002. På grund af udskrivelse af valg har årsberetningen imidlertid ikke kunnet behandles før under indeværende samling. Efter den nyvalgte landstings konstituering er årsberetningen på ny omdelt til landstingets medlemmer.
Lovudvalget ønsker i forlængelse heraf at takke landstingets ombudsmand for det store arbejde som ombudsmand i den forgangne valgperiode har udført. Landstinget har som lovgivende forsamling givet ombudsmanden det opdrag at kontrollere at administrationen holder sig indenfor rammerne af lovgivningen og de udskrevne forvaltningsretlige regler. Ombudsmanden er hermed et redskab for landstingets kontrol med landsstyret og den udøvende magt, men er samtidig en retssikkerhedsgaranti for landets borgere.
Ombudsmanden er på en og samme tid landstingets ombudsmand og borgernes. Denne funktion må nødvendigvis aftvinge respekt for ombudsmandens virksomhed.
Med disse bemærkninger indstiller et enigt lovudvalg at landstinget tager landstingets ombudsmands beretning for 2001 til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordfører, først Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, ordfører, Siumut.
Siumut tilslutter sig til at Lovudvalget har taget Ombudsmandens beretning til efterretning.
Beretningen indeholder som sædvane interessante emner. På trods af Ombudsmandsembedet forholdsvis er nyt i Grønland, så kan vi alligevel i Siumut se, at denne mulighed for at rette henvendelse er godt udnyttet, da kommunerne, Hjemmestyret eller andre organer allerede sidder med oplysningerne.
Den omfattende offentlige service i Grønland, i Hjemmestyret og i kommunerne, og ikke mindst med hensyn til det sidste, er det nødvendigt med at servicen i alle sager indenfor kommunerne udføres grundigt, for at sikre en tilfredsstillende betjening af borgerne, ligesom det også er nødvendigt i Hjemmestyret og i andre organer.
Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut rette en tak til Ombudsmandsembedet for dets klare beretning. Vi tager beretningen også til efteretning.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først så vil vi gerne rette en tak til landstingets ombudsmand og ombudsmandens embedsmænd fordi de har udarbejdet deres beretning for 2001 meget grundigt og omfattende. Og Inuit Ataqatigiit har undersøgt denne redegørelse på en meget omfattende måde.
Og ser vi et par år tilbage, og ser på ombudsmandens arbejde, så har det primært været et problem for kommunerne at følge landstingets love, og der er stadigvæk mangler med hensyn til kommunernes information med hensyn til landstingets love, og man har flere gange været ude for at når borgerne i kommunerne føler at de ikke får den hjælp som de har krav på, så får de ikke altid information om at de kan klage gennem ombudsmanden. Og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre KANUKOKA til at man oplyser nærmere om de rettigheder for at blive betjent, således at samtlige kommuner får samme arbejdsgang vedrørende denne mulighed.
Og i Inuit Ataqatigiit har vi bemærket at de opgaver der bliver overgivet til ombudsmanden enten det fra hjemmestyret eller fra kommunerne og så har vi så bemærket, at disse instanser når de bliver spurgt, så varer det altid meget lang tid før der indgår et svar og det er der alt for mange sager, der på denne måde bliver forhalet, hvorfor Inuit Ataqatigiit også gerne vil opfordre til, at man gør noget ved det.
Et andet problem som vi også har mærket, at landstinget når de ser på et grundlag for at udarbejde nogle love, så bruger man alt for mange gange danske eksempler når man udarbejde nye love. Når man så på den måde henter information, så er det på mange måder meget rimeligt, men vi vil gerne indstille til, at disse inspirationer man henter udefra bliver tilpasset til grønlandske forhold. Og så ville vi sende det som en tanke, at alle mennesker uanset om de har høj uddannelse, om de er arbejdere eller fiskere eller fangere, så skal man udarbejde nogen love som alle kan forstå.
Og med disse bemærkninger tager vi ombudsmandens beretning til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.
Efter gennemgang af ombudsmandens beretning for 2001 har Atassut følgende bemærkninger:
Efter at Atassut har gennemgået ombudsmandens beretning for 2001, så kan Atassut konstatere, at ombudsmanden har haft travlt i 2001. Med hensyn til ombudsmandens beretning for 2001 så anser Atassut det for væsentligt at ombudsmandens forskellige opgaver har nær relation til vores politiske arbejde. Vi tænker specielt på det faktum, at beretningen indeholder oplysninger som vi kan hente frem. Atassut har også kunnet konstaterer at landstingets lovudvalg har vurderet beretningen som veludført og anbefaler i øvrigt, at landstinget tager beretningen til efterretning.
Atassut skal udtale sin tak til beretningen og meddele, at vi tager ombudsmandens beretning for 2001 til efterretning. Samtidig skal vi fra Atassut udtale at vi også tager lovudvalgets anbefaling til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Med hensyn til ombudsmandens beretning for 2001 og efter at have undersøgt den nærmere hos Demokraterne, så vil vi gerne takke ombudsmanden og vedkommendes embede for det store arbejde, de har udført.
Og med disse korte bemærkninger tager vi ombudsmandens beretning til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende landstingets ombudsmands syvende årsberetning som er indholdsrig og som på mange områder indeholder mange interessante ting for samfundet, så er der med hensyn til landstingets ombudsmand landtingsloven vedrørende landtingets ombudsmand og af den 13. juni 1994 § stk. 2, så er der i henhold til bestemmelsen om at beretningen skal gives, så skulle den have været drøftet her i efteråret. Men som vi ved, så blev landstingssamlingen midt i det hele afbrudt om efteråret, hvorefter man ikke behandlede beretningen fuldt ud. Og derfor bliver det nu fremsat på et sent tidspunkt, og det skal vi så ikke kritisere, men komme med følgende bemærkninger.
Først vil jeg på vegne af Kandidatforbundet takke landstingets ombudsmand og vedkommendes embedsmænd for det store arbejde og samtidig rose dem og takke dem for det store arbejde. Idet ombudsmanden i sit arbejde også har stor indflydelse på demokratiet her i Grønland. Og det støtter vi og vil fortsat støtte ombudsmandens arbejde.
Der er igangsat 93 sager i løbet af året, ligesom ombudsmanden selv har taget initiativ til 11 opgaver. Og det kan man læse om i selve beretningen ligesom der også er udarbejdet 53 vejledninger. Vi mener også, at man bør kunne bemærke, at man i løbet af maj måned eller det har været maj måned, hvor man har modtaget flest klager. De mange opgaver der har været udført som også har været ført igennem de foregående år og skal man vurdere det hele, så er det som før sagt et rosværdigt arbejde som ombudsmanden og vedkommendes embedsmænd har udført.
Og der er så i løbet af denne beretningsperiode som ikke er færdiggjort, det er A/S Boligselskabet INI’s meddelelse, at man ikke længere kan betale huslejen afdragsvis pr. 1. januar 2001 og denne sags færdiggørelse vil Kandidatforbundet også holde øje med. Og som før nævnt, så er der også derudover mange interessante ting, som vi også gerne ville følge med i.
Og med disse bemærkninger tager jeg beretningen til efterretning og går ind for den.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt lovudvalg indstiller at landstinget tager landstingets ombudsmands beretning for 2001 til efterretning, og det bliver hilst velkommen her i salen. Og jeg kan også nævne at samtlige bemærkninger der er faldet her vil blive sendt videre til landstingets ombudsmand og dermed er ombudsmandens beretning blevet taget til efterretning af samtlige landstingsmedlemmer og hermed er punktet færdigbehandlet.
Og det næste vi skal behandle er punkt 41, som er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:20.
Punkt 41
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Det er 3. behandling og der er ikke kommet nogen ændringsforslag her i forbindelse med 3. behandlingen, hvorfor vi er klar til at vedtage den i den foreliggende form. Og der er ikke nogen, der har bedt om at få ordet, hvorefter vi straks går over til afstemningen.
Og de der går ind for at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen, de der går ind for den i den foreliggende form bedes rejse sig:
29 går ind for det.
Er der nogen der stemmer imod:
Det er ikke tilfældet.
Er der nogen der har undladt at stemme.
Nej.
Og dermed er dette lovforslag vedtaget her i forbindelse med 3. behandlingen.
Og så er der så punkt 40, ligeledes en 3. behandling.
Ved 3. behandlingen så har landstingets flertal godkendt at den overgår til sagsbehandling i den foreliggende form og landsstyret indstiller under henvisninger til forslagets vedtagelse.
Og jeg skal spørge, om der er nogen der har nogen bemærkninger her til 3. behandlingen, Per Berthelsen, Demokraterne.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:22.
Punkt 40
Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.m.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
(3. behandling)
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Demokraterne tilslutter sig forslaget. Men vil ikke undlade at udtrykke ærgrelse over at lovgivningen som den vedtages ikke bliver den helhjertede støtte som Demokraterne eftersøger og lader op til med ændringsforslaget om at få indarbejdet muligheden for friskolerne at kunne ansøge om hensigtsmæssige lånemuligheder til anlæggelse af de nødvendige fysiske rammer til sådanne der kunne sikre en brugerbetaling, der ellers ville gøre en friskole til en alment tilgængelig mulighed for den brede del af befolkningen i vort land.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg skal spørge om der er andre der har nogen bemærkninger, hvis ikke så går vi over til afstemningen.
Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet med mere, at forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form her ved 3. behandling.
Dem der stemmer for bedes rejse sig:
22. for.
Jeg vil bede dem der er imod, om at rejse sig:
Der er ingen.
Dem der undlod at stemme bedes rejse sig:
8 undlod at stemme.
Og dermed er den vedtaget af flertallet.
Og vi er så nået til punkt 31.
Den bliver behandlet som 3. behandling som lovforslag, så har landstingets udvalg for boliger og infrastruktur fremkommet med en betænkning, og jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger og det er så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:25.
Punkt 31
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(3. behandling)
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Ved 3. behandlingen af forordningsforslaget har landstinget som det er blevet udtalt, så har landstingets udvalg for infrastruktur og bolig ud fra en anmodning af 26. marts lavet en betænkning. Inuit Ataqatigiit og Demokraternes medlemmer som mindretal kommet med en mindretalsudtalelse om at ovennævnte meldte sig til 3. behandlingen af forordningsforslaget ændringsforslag til § 4 og 5 med henblik på at fastholde den hidtige retstilstand.
Og vi håber så på, at få tilslutning fra et flertal i landstinget, da en afvisning af ændringsforslaget jo vil betyde, at ligesom lovgivere kommer til at gribe ind i et aftalemæssigt anliggende som arbejdstagerorganisationerne har forhandlet sig frem til i forhold til arbejdsgiverne.
De faglige organisationer Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP samt IMAK har jo den 28. marts fremsat en samtidig henvendelse til landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger samt til landstingets infrastruktur og boligudvalg. I henvendelsen ærgres der imod at nogle i bestemmelserne i forordningsforslaget i mange år har været genstand for et forhandlingsanliggende arbejdstager og arbejdsgiver imellem og at man derfor om muligt bør udtage de dele af forordningsforslaget. Med mindre det er absolut nødvendigt har Inuit Ataqatigiit ikke tradition for at gribe lovgivningsmæssigt ind i forhold som arbejdsgiverparterne og arbejdstagerne normalt forhandler sig til.
Rette om hvad angår løn og øvrige vilkår med de foreslåede bestemmelser til § 4 stk. 6 og til § 5 tages der imidlertid skridt til et decideret lovindgreb hvilket vi på foreliggende grundlag har svært ved at acceptere, da vi som nævnt respektere den frie forhandlingsret.
Udover de 4 faglige organisationer fik landsstyremedlemmet og udvalget i går også en henvendelse fra akademikernes sammenslutning i Grønland, som ligeledes advarer imod dette lovindgreb. Henset til at landsstyremedlemmet i et brev stilet til udvalget den 28. marts og også i dag har indrømmet, at der er tale om overenskomstmæssige spørgsmål, skal vi derfor indtrængende appellere til tingets medlemmer om at stemme for det Inuit Ataqatigiit og Demokraterne fremsatte ændringsforslag.
Landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger skriver jo således den 28. marts og jeg citerer ”efter grundig vurdering af de 4 faglige organisationers fremsendte bemærkninger, så mener jeg ikke, at det giver anledning til at udsætte 3. behandling af forordningsforslaget. Det er min vurdering at det modtagne bemærkninger alle ligger indenfor forhold, der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstagere”. At det forholder sig sådan bekræftes i dag med denne udtalelse, og jeg citerer ”det modtagne bemærkninger ligger alle indenfor forhold der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstagere”. Det vil sige noget der ikke kan misforstås.
Inuit Ataqatigiit ønsker naturligvis at nedbringe vakantboligomkostningerne, men dette kan jo også ske på anden måde frem for at vi ved førstgivne lejlighed fratager arbejdstager og disse organisationer deres rettigheder.
Vi kan sætte os for at bygge flere almene boliger frem for at vi blot skal se på at anlægs-, og renoveringsfonden tilføres anlægsmidler i en uendelighed og herudover kan vi sætte os for gennem forordningen at indføre et loft på de huslejer, som det private udlejere uhæmmet indkræver. Disse muligheder bør i første omgang primært afprøves førend at vi nu griber lovgivningsmæssigt ind i aftale med de rettigheder som arbejdstager og arbejdsgiver normalt forhandler om.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor blot meddele at Inuit Ataqatigiit stemmer for det fremsatte ændringsforslag, men at vi så efterfølgende også alligevel vil stemme for den lejeforordning i den herefter liggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne, og derefter landsstyremedlem for boliger.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side har vi følgende bemærkninger til udvalgets betænkning, landsstyrets svarnotat og sent indhentede høringssvar.
Angående omkostningerne ved at afdrage sit depositum mener et flertal i udvalget, at dette bør være omkostningsfrit. Dette mener vi fra Demokraterne ikke.
At låne penge koster penge, det er almindelig anerkendt. En afdragsordning kan derfor sammenlignes med en lånemulighed hvor man låner penge i banken, hvorefter der betales gebyrer og rente. I sit første ændringsforslag havde landsstyret den samme mening som Demokraterne, men har nu ændret sin holdning til dette. Argumentationen bag holdningsændringen skal være på plads, og lige præcis dette mener Demokraterne ikke er tilfældet for landsstyret i denne sag.
Landsstyrets argument lyder, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Derudover sige landsstyret i sit svarnotat, at de personer der har en høj indkomst må indbetale det samme depositum kontant og ikke vælte byrden over på de øvrige og mindre bevilgede lejere.
Hvori ligger logikken i disse argumenter? Hvor meget er en høj indkomst efter landsstyrets opfattelse. At mindre bevilgede ikke skal betale gebyrer og rente vil betyde at den merudgift, der ville være i administrationen af denne ordning skal findes et andet sted. Dette kan kun komme fra alle lejerne i form af huslejestigninger.
Landsstyrets argument eller løsning på denne kapitalmangel er, at de med høje indkomster kan betale kontant. Så vidt jeg er orienteret koster det ikke ekstra at betale kontakt, da man hermed betaler hele sin regning og derfor ikke behøver en afdragsordning eller et lån.
Landsstyrets svarnotat blev sidstnævnte gruppe blev tillige frataget valgmuligheden for en afdragsordning. Dermed formoder landsstyret, at en person med en høj indkomst også er i besiddelse af en stor pose penge. Dette er bare ikke altid tilfældet, hvorfor denne gruppe skal have lige muligheder for afdragsordninger som alle andre og på samme vilkår. Alle bør kort sagt betale samme pris for den samme vare.
Til behandlingen af dette punkt har Demokraterne været opmærksomme på, at relevante parter i forhold til lovgivningen ikke har været hørt tidsnok. Da disse endelig blev hørt, blev de ikke givet tilstrækkelig tid til, at kunne give et udtømmende svar.
De berørte parter der repræsentere 3.000 arbejdstagere har gjort landsstyret opmærksom på, at ændringsforslaget vil forringe de tidligere opnåede rettigheder. Disse rettigheder er vel at mærke opnået ved overenskomstforhandlinger med hjemmestyret. Demokraterne vil gerne påpege overfor det samlede landsstyret, at en forringelse af lovgivningen overfor arbejdstagerne kun kan udlignes gennem en tilsvarende forbedringer i de næste overenskomstforhandlinger. Vi har med andre ord nu valget mellem en god lovgivning eller en dyr overenskomst.
Som en del af en lovgivende forsamling mener Demokraterne at vi bør vælge en god lovgivning. Det påpeges af de seneste høringsparter, at ændringsforslaget vil forringe muligheden for rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften. Dette mener Demokraterne bør få alle alarmklokkerne til at ringe. Vi har i forvejen problemer med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til vores stillinger, hvorfor et ændringsforslag ikke bør være med til at gøre problemet større end det er i forvejen.
Tirsdag den 1. april 2003 blev medlemmerne af udvalget for infrastruktur og boliger tillige gjort opmærksom på, at sammenslutningen af akademikere i Grønland heller ikke var blevet hørt. Denne høringspart der efter Demokraternes mening også er yderst relevant repræsentere 600 medlemmer. Disse bør også gives tid til et udtømmende svar inden 3. behandlingen fortsætter.
Med disse uddybende bemærkninger anbefaler Demokraterne at 3. behandlingen udsættes til efterårssamlingen, hvorved relevante parter kan få passende tid til grundige høringssvar ved en udsættelse ved lovsjusk kunne undgås. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Næste taler er landsstyremedlemmer for infrastruktur, miljø og boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Under andenbehandlingen lovede jeg.
På landsstyrets vegne takker jeg landstingsmedlemmerne for debatten og de afgivne bemærkninger til andenbehandlingen af forordningsforslaget. Under andenbehandlingen lovede jeg, at såfremt de 4 faglige organisationer Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP samt IMAK, der efter det oplyste repræsentere de ca. 3.000 lejere forinden kl. 16.00 fredag den 28. marts 2003 havde afleveret skriftlige bemærkninger til landsstyrets vil disse blive behandlet.
Det skal bemærkes at forordningsforslaget har været til høring hos SIK, de repræsentere over 9.000 lejere. Landsstyret har fredag den 28. marts 2003 modtaget skriftlige bemærkninger fra disse 4 faglige organisationer, der ligeledes er tilsendt landstingets infrastruktur og boligudvalg. Det modtagne bemærkninger ligger alle indenfor forhold der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
De 4 organisationer anføre blandt andet i deres høringssvar, at de nu mister deres ret til at afslå en bolig der ikke lever op til den forventede størrelse og stand. Ligesom det forringer deres vilkår væsentligt, at de ikke længere automatisk har krav på et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.
Landsstyret skal præcisere, at landstinget ved flere lejligheder har pålagt landsstyret at nedbringe de alt for høje vakantomkostninger til personale med ret til anvist bolig. Omkostningerne i 2002 var på omkring 26 mill. kr. Nærværende forordningsforslag skal blandt andet sikre, at de ansatte ikke alt for længe bebor vakantboliger, men hurtigere kan få deres egen personalebolig og optage normal livsførelse. Landsstyret er forundret over at de 4 organisationer kan kræve at boligerne til deres medlemmer skal leve op til en særlig standard og størrelse herunder beliggenhed og fysisk stand.
Landsstyret finder at det er kritisabelt at disse 4 organisationer vil forlange en lovbestemt ret til at deres medlemmer kan forlange bedre boligvilkår end de øvrige lejere. Såfremt 300 med ret til anvist bolig for eksempel skal bebo en 4-rums vakantbolig i en ekstra måned fordi den tilbudte bolig ikke passede ind i deres standard kan det koste landskassen op mod 5 mill. kr. ekstra pr. måned. Det er derfor også ud fra samfundsøkonomiske hensyn vigtigt at begrænse vakantperioden til den kortest mulige tid.
Det kan supplerende bemærkes at forhold omkring vakantboliger eller vakantindkvartering af personale aldrig har været omfattet af lejeforordningens regler. Landsstyret skal henstille til landstingsmedlemmerne at de viser deres ansvarlighed og enstemmigt vedtager de nu foreliggende forslag og dermed også signalere til de 4 faglige organisationer at alle skal behandles ens ved tildeling af bolig også dem der er så heldige, at de kan springe ventelisten over og få en personalebolig.
Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke for debatten og med disse bemærkninger indstiller landsstyret hermed at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger vedtages i den nu foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Forinden vi går over til afstemningen så har Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, bedt om ordet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende ændring af landstingsforordning om leje af boliger ved førstebehandling. Med henvisning til mine bemærkninger under førstebehandlingen fra Kandidatforbundet, så har jeg følgende bemærkninger til betænkning afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg.
Først så vægter vi det i Kandidatforbundet at man høre brugerne og at brugernes mening vurderes nøje og medtages til forskellige vurderinger inden der tages en beslutning. Derfor finder vi det meget vigtigt fra Kandidatforbundet at man også konkret tager beslutninger efter at man har hørt samfundet. Og derfor er mindretallets udtalelse nemlig Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i udvalget, så skal jeg meddele, at jeg vil stemme for deres ændringsforslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Landsstyret givet udtryk for, at de har givet de 4 første af de manglende høringsparter mulighed for en skriftlig høring. Det synes jeg er en misvisende bemærkning, da Landsstyret har givet dem 48 timer til at svare skriftligt, hvor andre høringsparter har fået 4 uger det er ikke tilstrækkeligt, og det giver ikke nogen ordentlig udtømmende velovervejet høringssvar. Det må I kunne gøre bedre.
På den problematik der er på vakantboligerne, da er det åbenbart Landsstyrets løsningsmodel, at man så laver en klapjagt på dem der bor i vakantboliger, så de bare kan se at komme ud og få et andet sted. Fra Demokraternes side har vi et andet løsningsforslag. Bug nogle flere boliger, det vil løse problemet. For ikke så lang tid siden blev der fjernet 71 personaleboliger, der skulle have været bygget nede ved SANA. Hvor bliver de af, de ville have løst meget af problemet. Så i stedet for at jage dem i vakantboliger, så se at få løst problemets rod. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Jeg synes, at jeg må præcisere overfor Demokraternes ordfører, at her ved nærværende ændringsforslag, hvor Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har stillet et ændringsforslag igennem deres udvalgsmedlemmer, såfremt man går ind for dem i Landstinget, så vil det være en ændring af samfundets interesser, således at man favoriserer nogle organisationers medlemmer, som kan være meget meget dyrt for Landskassen.
Og det stemmer slet ikke overens med forrige landstingsmedlemmers krav, hvor man sågar sidste år, da vi diskuterede regnskaberne, hvor Revisionsudvalget meget meget klart krævede overfor Landsstyret, at de mange udgifter til vakantboligerne de skulle nedbringes, og at man skulle arbejde for det igennem forordninger. Og jeg synes, at sådanne krav som er blevet stillet før, og som har været grundlaget for nærværende lovforslag, dem kan vi ikke sidde overhørigt, og skal heller ikke debattere henover hovedet på dem.
Og jeg skal også præcisere, at det ikke ville være på sin plads, at en der får anvist en bolig, kan sige, at jeg ikke vil have den bolig, fordi usigten er for dårlig. Jeg vil ikke have den bolig, fordi jeg ikke kan være naboer med de naboer, jeg bliver tvunget til at have. Jeg vil ikke have den bolig, fordi den ikke er egnet til mig på en eller anden måde. Og sådan en forordning kan man ikke lave.
Man skal se samfundet som en helhed når man udarbejder forordninger, og skal man have en særbehandling, så må man forhandle sig frem til det igennem den organisation man er medlem af, og det vil også være på sin plads, men vi landstingsmedlemmer og Landsstyret har ansvaret for at udarbejde forordninger, hvor man ser på samfundet som helhed man kan ikke udarbejde forordningsforslag ud fra nogle få interessegrupper, det vil blot skabe kaos.
Og til Demokraterne skal jeg lige nævne, at de redegørelser som Landsstyret fremsætter vedrørende forordninger de skal nøje læses, fordi alle rygter og andre organisationers eller interessegruppers henvendelser, og såfremt de skal være udgangspunktet i udarbejdelsen af forordninger, så kommer vi på farlig grund. Selvfølgelig er det vigtigt at foretage høringer, og også fordi de bliver brugt i den samlede vurdering, og de bliver også brugt, og derfor er de nævnte foreninger …..PIP og IMAK, der har så Landsstyret besluttet, at de så efterhånden bliver medtaget som høringsgrupper.
Og under 2. behandlingen har jeg allerede præciseret, at disse høringsgrupper, de høringsgrupper er blevet hørt som Landstinget har foretaget en høring på. Vi kan ikke blive ved med at forhale sagen, og vi bliver nødt til at træffe en beslutning, og der er mange fordele ved nærværende forordningsforslag, hvor der f.eks. er meget meget høje huslejer, der bliver så sat en begrænsning på f.eks. private boliggrupper, hvor de lejer deres boliger ud især her i Nuuk måske også i de større byer, og det bliver der så sat en begrænsning på.
Men fordelingsmetoden bliver smidiggjort, der er forskellige fordele, som vi er ved at opnå, dem kan vi ikke sidde overhøring, på grund af nogle få interessegrupper. Og med disse bemærkninger skal jeg endnu engang indstille, at nærværende ændringsforslag bliver vedtaget i sin foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og da det så er en 3. behandling, så vil jeg gerne henstille til § 31 i vores Forretningsorden, idet der i § 31 stk. 2/, idet der står, at efter at have taget stilling til ændringsforslagene, så kan Landstinget kort behandle forslaget i sin endelige form, hvorefter afstemning om forslaget i sin endelige form foretages, og det gør vi meget snart.
Men inden vi foretager afstemningen, så får Johan Lund Olsen også lige ordet.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja Hr. Landstingsformand har fuldstændigt ret, for i henhold til Forretningsordenen har vi nogle meget klare regler, når der så er ændringsforslag ved 3. behandlingen, så får partiordførerne 5 minutter og ved 2. behandlingen, så er det så afsluttende bemærkninger, hvor man så får 5 minuttet til brug. Og det er de 5 minutter jeg gerne vil udnytte, hvorefter vi nok kommer til afstemningen.
Men det vil gerne kommentere er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, hvor han henviste til sidste års Revisionsudvalgs betænkning, og i den sammenhæng vil jeg gerne sige, hvor vi meget klart sagde i vores ordførerindlæg sagde, at der med hensyn til vakantboliger, så skal udgifterne nedbringes, fordi det er korrekt, som Landsstyremedlemmet i sit forelæggelsesnotat også kom ind på, at vi bruger alt for mange midler til det, hvor vi har brugt omkring 26 mio. kr. om året til vakantboliger.
Og lige dette punkt er vi selvfølgelig meget enig i, og vi vil også deltage i, at man nedbringer udgifterne, men spørgsmålet bliver så, hvad er det så nogle veje vi kan nedbringe udgifterne på. I Inuit Ataqatigiit har vi peget på to ting som Demokraterne også har peget på en anden mulighed, som de også har peget på, at vi kan nedbringe udgifterne ved at bygge flere boliger, fordi boligbyggeriet er gået ned i de seneste år, hvor vi i år kun bruger 200 mio. kr. om året, hvor vi i de foregående år har brugt 400 mio. kr. Og derfor er Bygge- og Anlægsfonden, der bliver bare flere og flere penge i den uden at de bliver brugt, fordi der ved årsskiftet, så er der 542 mio. kr. i Bygge- og Anlægsfonden, det er over en ½ mia. kr., som vi kunne have brugt til boligbyggerier.
Det er derfor, at vi bør bygge flere boliger, men derudover, så er der ved privatudlejning, så kan de så igennem forordningen, så kan vi sætte et huslejeloft over for de private udlejere igennem denne, og det er så disse muligheder vi har peget på, som mulige udveje, i stedet for, at man angriber organisationernes muligheder, det er disse rettigheder, vi skal fokusere på. Det er derfor, at vi sammen med Demokraterne er kommet med et ændringsforslag, således at vi ikke blot afskaffer rettighederne gennem en lovgivning, det er en dårlig vane.
Og derfor er jeg også glad for, at Kandidatforbundets ordfører Anthon Frederiksen også meddeler, at han også vil gå ind for ændringsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og boliger, Siumut.
Jeg synes, at jeg endnu engang må præcisere, at nærværende ændringsforslag som er kommet fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og den er i forhold til det ændringsforslag, som er kommet ved en behandlingen, den slækker på de krav, der er blevet vedtaget under 2. behandlingen, og jeg har allerede nævnt de økonomiske konsekvenser, såfremt man går ind for det, og de omhandlede personer ville så få en særbehandling. Og det må være der må være grundlaget for vedtagelsen af nærværende forslag, og det skal vurderes her. Og at man så prøver på at finde andre undskyldninger, det er ikke på sin plads.
Jeg vil blot endnu engang henvise til vores forelæggelsesnotat, og indstiller at nærværende ændringsforslag bliver vedtaget i sin foreliggende form.
Med hensyn til byggeri og anlæg, der siger Demokraternes ordfører også, at 71 boliger vedrørende SANA der ved vi alle sammen, at de ligger i stampe, men at man stadigvæk bestræber sig på, at man skal bygge dem, det kan godt være, at det er gået deres ører forbi, de har et medlem i Finansudvalget, de ved godt at sagen stadigvæk pågår, det er allerede blevet fremsat, og man kan læse om det i aviserne, og man kan komme med tilbud og licitationen skal så ske den 28. april. Selvfølgelig er det så et spørgsmål om, at dem der bygger, at hvad for et tilbud de så kan komme med, og såfremt man så kan gå ind for det, så bliver byggeriet selvfølgelig igangsat, men vi kender de forskellige forhold, det hele skal vurderes på nyt, og Finansudvalget har også indgående kendskab til dette, og derfor synes jeg, at det er lidt mærkeligt, at man blander det ind i nærværende ændringsforslag.
Men byggeriet fortsætter, og vi har allerede i Landsstyret sagt, at vi vil foretage os nogle store ting, og Siumut og Atassuts koalitionsaftale, der står der også meget klart, at man skal prioritere boligbyggeriet i anlægsopgaverne, og det er ud fra det, vi skal fører vores politik. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Her kan det lyde som om, hvordan vi kan formindske boligmanglen, det er ligesom det vi debattere, men det er ændringer af landstingsforordning om leje af boliger, der bliver debatteret. Og i den forbindelse kom man blandt andet ind på, at det er de berørte personer som man snakker om, det er heller ikke mærkeligt.
Og man kan nævne som et eksempel, at en medarbejder i forbindelse med sin ansættelse har bedt om at få en bolig i ….bydelen, og vedkommende har så ventet i 2 år, fordi han i forbindelse med sin ansættelse kan kræve hvilken lejlighed og udformning, den skal have, og derved kan det også medføre, at han bliver nødt til at bo vakant i 3 år, og det er så dette Hjemmestyret har store udgifter til. Og derfor til at man har politiske målsætninger om at få nedsat disse omkostninger, så er det at man kan begrænse eller afskære at sådanne nogle kan fremsætte sådanne nogle krav i forbindelse med vedtagelse af forordningsforslag. Og ud over formindskelse af omkostningerne, så vil der også ske en rationalisering.
Og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at Demokraternes fremlæggelse omkring betaling af depositum, at man i forbindelse med 2. behandlingen, så er de gået ind for betænkningen, men her at når vi så skal have en afstemning, så stemte de imod, jeg mener, at man bør præcisere dette forhold. Ligesom de gjorde det overfor os, at det var os som ikke stemte for, jeg mener, at dette forhold lige skal præciseres.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi skal så gå over til afstemning. Først med det ændringsforslag, der allerede er blevet fremsat både fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og det er så mindretallets indstilling, vi skal have en afstemning om, og derfor dem der stemmer for mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig 14 for.
Dem der er imod dette ændringsforslag bedes rejse sig. 17 imod. Dermed er mindretallets ændringsforslag afvist.
Og så er det udvalgets flertal, og deres forslag, vi skal have en afstemning om. Et flertal bestående af Atassut og Siumut tilslutter sig forslaget som det foreligger efter 2. behandlingen. Og dem der stemmer for det bedes rejse sig. 17 for. Er der nogen der er imod ? 1½3 imod. Er der nogen der har undladt at stemme ? 1 undlod at stemme.
Dermed er dagsordenspunkt 31 vedtaget af flertallet.
Og vi går så til næste punkt, punkt 32. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Der er ikke fremsat ændringsforslag til den, hverken fra partierne og Landsstyret. Og jeg skal spørge om, der er nogen der har nogen bemærkninger til den ? Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:00.
Punkt 32
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(3. behandling)
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort her i forbindelse med 3. behandlingen. De grønlandske kommuner, og med hensyn til at man ikke økonomisk bebyrder dem, så er det et enigt Boligudvalg, som Inuit Ataqatigiit fastholder her i forbindelse med 2- behandlingen, hvor Boligudvalget ikke ville ændre deres indstilling, hvor efter vi vil sige, at vi ikke vil stemme med her ved 3. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side fastholder vi vores synspunkter der har været fremført under tidligere behandlinger og i udvalgsarbejdet. Vi skal beklage, at Landsstyret ikke har fundet det nødvendigt at følge de henstillinger et enigt udvalg fremkom med. Efter deputation fra KANUKOKA er Demokraterne og de andre partier i Landsstyret gjort opmærksom på, at forslaget vil have en økonomisk negativ effekt i kommunerne. Da Demokraterne ikke er interesseret i dette resultat støtter vi ikke forslaget i sin nuværende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen af sagen, så vil jeg i forbindelse med 3. behandlingen, og om med hensyn til, hvad der så er sket under 2. behandlingen, så har jeg besluttet, at jeg vil stemme med mindretallet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går videre til afstemningen. Det er landstingsforordning til ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, og det vi skal stemme om er Landsstyrets forslag. Og de der går ind for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. 17. De der stemmer imod bedes rejse sig 13. Er der nogle der har undladt at stemme ? Ingen.
Og dermed er punkt 32 færdigbehandlet.
Og vi er nået frem til punkt 30. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab, 3. behandling.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:05.
Punkt 30
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(3. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og der til nærværende punkt ikke kommet ændringsforslag. Og jeg skal spørge om, der er nogen der har bemærkninger til det. Det er ikke tilfældet, hvorefter vi går til afstemningen.
Og de der går ind for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. 30. Er der nogle der er imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.
Og dermed har man vedtaget punkt 30.
Og vi er nu nået frem til punkt 10. Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:07.
Punkt 10
Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland.
(Landsstyreformanden)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
I forbindelse med 2. behandlingen har vi ligeledes en afstemning, hvor i har en indstilling om, at et enigt Lovudvalg, indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse og der er ingen der har nogen bemærkninger til det, hvorefter vi nu straks går over til afstemningen.
Og de der går ind for forslaget bedes rejse sig 29 går ind for det, er der nogle der er imod ? Det er ikke tilfældet, og er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er behandlingen af punkt 10, ligeledes færdig.
Og vi er nu nået frem til et punkt, som er til 2. behandling, og det er punkt 9. Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, 2. behandlingen.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:09.
Punkt 9
Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol.
(Landsstyreformanden)
( 2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Et enigt Lovudvalg indstiller forslaget til vedtagelse, og overgiver beslutningsforslaget til 3. behandling. Og jeg skal spørge om der er nogen bemærkninger til det. Og det er ikke tilfældet.
Og de der går ind for forslaget bliver vedtaget i den foreliggende form bedes rejse sig. 30 går ind for det. Er der nogle der er imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen, der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet, og dermed har man vedtaget punkt 9.
Vi er så nået til en 2. behandling, og det er Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:10.
Punkt 23
Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er så Landstingets Lovudvalg, der indstiller, at forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form. Og jeg skal høre om der er nogen der har nogle bemærkninger, det er der ikke.
Vi går så over til afstemning, og dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 31 for samtlige tilstedeværende er enige.
Og vi er så nået til punkt 24. Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets ikraftsættelse for Grønland af:
Lov om aktieselskaber
Lov om anpartsselskaber
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Lov om erhvervsdrivende fonde samt
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskabet m.v.
At forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form, så skal et enigt Erhvervsudvalg har indstillet det, og jeg skal lige høre om der er nogen der har nogle bemærkninger. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:12.
Punkt 24
Forslag til landstingsbeslutning om Hjemmestyrets ikraftsættelse for Grønland af:
Lov om aktieselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om anpartsselskaber (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (opdatering pr. 9. januar 2002)
Lov om erhvervsdrivende fonde (opdatering pr. 14. december 2001), og
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskabet m.v. (årsregnskabsloven)
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(2. behandling)
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi går selvfølgelig ind for betænkningen også fordi vi har været med til at vedtage i den udvalget, men jeg vil lige erindre om, at under 1. behandlingen, at man også medtager Konkursloven, og da vi så nævnte den, og hermed vil vi opfordre Landsstyret til, at de ved først givende lejlighed overvejer, at indførelse af Konkursloven på baggrund af forskellige erfaringer, så mener vi, at det også er nødvendigt, at vi også får denne lov ikraftsat for Grønland. Og jeg vil gerne opfordre til, at selvom Retsvæsenskommissionens arbejde ikke er fuldt ud færdig, at man medtager de indstiller her fra Landsstyrets side. Og det vil Landsstyret så overveje, det har jeg forstået.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og nu er det dagsordenspunkt 24, og det der blev nævnt, og det er så et enigt Landstings Erhvervsudvalgs indstilling, som vi skal have en afstemning om, dem der går ind for bedes rejse sig 31. Det er samtlige tilstedeværende, og dermed er punkt 24 færdigbehandlet. Og vi er nu nået til punkt 22, og det er også ligeledes en 2. behandling, og det er. Forslag til landstingsbeslutning om ikrafttrædelse og revision af Lov om kontrol med arbejder med Ædle Metaller m.v.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:16.
Punkt 22
Forslag til landstingsbeslutning om ikrafttrædelse og revision af Lov om kontrol med arbejder af Ædle Metaller m.v.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ved 1. behandlingen blev forslaget så positivt modtaget, at de besluttede at sende det videre til 2. behandling uden udvalgsbemærkning. Og jeg skal spørge om der er nogen der har nogle bemærkninger, og det er ikke tilfældet, og v skal så have en afstemning.
Og dem der stemmer for, at det bliver vedtaget i sin foreliggende form bedes rejse sig. 31. Og den er så vedtaget.
Og vi er så nået til punkt 7. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:17.
Punkt 7
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
(Landsstyreformanden)
( 2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ved 1. behandlingen, så besluttede Landstinget, at den bliver vedtaget her ved 2. behandlingen i sin foreliggende. Og der er ikke nogen der er kommet med bemærkninger.
Og derfor vil vi indstille, at den går over til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Og vi er så nået til punkt 8. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, og det er også 2. behandling.
Og et enigt Lovudvalg indstiller i betænkningen af forslaget bliver vedtaget, og dermed er der heller ikke nogen der har fremsat et ændringsforslag. Jeg vil gerne foreslå, at den bliver vedtaget, og går over til 3. behandlingen i sin nuværende form uden udvalgsbehandling, og der er ikke nogen der er imod dette forslag, og det siger jeg tak for. Johan Lund Olsen, undskyld.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:18.
Punkt 8
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.
(Landsstyreformanden)
(2. behandling)
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak formand. Jeg vil lige nævne, at med hensyn til forrige dagsordenspunkt, så skulle vi ellers også have haft en afstemning, men vi skal nok have en afstemning, fordi vi sprang den over.
Men nu er det landstingslov om forslag til ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, som man nu behandler, og det er så 2. behandlingen. Da Lovudvalget i enighed indstiller lovforslaget til vedtagelse i sin foreliggende form skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit blot meddele, at vi stemmer for forslaget herunder 2. behandlingen, men som sagt, så havde vi ikke en afstemning med hensyn til det forrige dagsordenspunkt, og vi skal jo have en afstemning, hver gang vi skal overgå en sag til 2. behandling til 3. behandling, og det vil jeg lige erindre om.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og som mødeleder, så skal jeg foreslå, at vi skal have en afstemning om det forrige punkt, og dem der stemmer for, at den overgår til 3. behandling i den foreliggende form bedes rejse sig. Det er punkt 8 vi har allerede færdigbehandlet punkt 7. 29 for er der nogle der er imod, nej, er der nogle der har undladt at stemme, nej. Og dermed er behandlingen af punkt 8 færdig.
Og vi når så punkt 127. Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:21.
Punkt 127
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde.
( Landstingets Formandskab)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er så afstemningen i forbindelse med 2. behandlingen.
Og jeg skal udtale, at ved 1. behandlingen af forslaget, så var det et enigt Landsting, der besluttede, at den overgår til 2. behandling i sin foreliggende form, og jeg regner så med, at det stadig er i kraft. Er der nogle der har nogle bemærkninger til den, der er ikke nogen der er i mod. Og dermed overgår den til 3. behandling i sin foreliggende form.
Og vi er så nået til punkt 124. Forslag om ændring af Landstingets Forretningsorden
Jeg skal udtale, at ved 1. behandlingen, så besluttede Landstinget, at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, og jeg regner så med at det stadig er i kraft. Er der nogen der har bemærkninger. Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:22.
Punkt 124
Forslag om ændring af Landstingets Forretningsorden
(Landstingets Formandskab)
(2. behandling)
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi først nævne, at det stadigvæk er gældende, men vil blot lige præcisere, at når vi skal godkende en ændring til vores Forretningsorden, at man skal fremkomme med forslagene, hvor fristen så bliver 5 uger. Og vi skal fra Inuit Ataqatigiits side nævne, at Formandsskabet ønsker at have god tid til at behandle forslagene på en god måde, det er det jeg blot ønsker at præcisere.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja Inuit Ataqatigiits ordførers præcisering den tager vi nu til efterretning, og jeg regner med, at alle er så enige, således at den så kan gå videre til 3,. Behandling i sin foreliggende form, og det sker så herved. Tak.
Og den næste vi nu skal behandle er punkt 11, som er en 2. behandling. Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Og jeg skal nævne, at et enigt Lovudvalg har afgivet en betænkning, hvor man også går ind for Landsstyrets ændringsforslag, og jeg vil anmode udvalgets form om, at fremsætte betænkningen.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:25.
Punkt 11
Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
(Landsstyreformanden)
(2. behandling)
Isak Davidsen, Formand for Lovudvalget, Atassut.
Betænkning afgivet af Landstingets Lovudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd afgivet til forslagets 2. behandling.
Og Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af følgende:
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået forslaget med bemærkninger.
Og supplerende oplysninger er indhentet af Lovudvalget er følgende.
Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyreformanden om at besvare en række spørgsmål, Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyreformandens besvarelse er vedlagt denne betænkning som bilag.
Og udvalget finder anledning til at udtrykke sin påskønnelse af forslagets tekniske kvalitet, herunder ikke mindst:
1. Bestræbelserne på at gøre lovens bestemmelser lettere tilgængelige
2. Indarbejdelse i forslaget af den praksis, som siden den gældende landstingslovs vedtagelse har udviklet sig, og
3. De udførlige og meget informative lovbemærkninger.
Udvalget har dog noteret sig, at sanktionsbestemmelserne i § 7 er behæftet med visse lovtekniske mangler. Udvalget fremsætter ændringsforslag til afhjælpning heraf.
Og så er det så forslagets indhold, om er følgende:
Udvalget tilslutter sig de ændringer i den gældende retstilstand, som forslaget vil indebære, og som er fremhævet i Landsstyrets forelæggelsesnotat.
Udvalget har imidlertid noteret sig, at flere kommuner stiller sig tvivlende overfor hensigtsmæssigheden af en fortsat anvendelse af tjenestemandsinstitutionen. Udvalget opfordrer på denne baggrund Landsstyret til at indgå i en dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål.
Med disse bemærkninger fremsætter et enigt Lovudvalget ændringsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og til det har Landsstyreformanden en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Lovudvalg for deres betænkning, samt det grundige arbejde de har udvist i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen.
Udvalget har bemærket, at sanktionsbestemmelserne i forslagets § 7 var behæftet med visse lovtekniske mangler. Udvalget har til afhjælpning af de lovtekniske mangler fremsat et ændringsforslag. Landsstyret tilslutter sig udvalgets ændringsforslag, og indstiller at ændringsforslaget godkendes i den foreliggende form.
Videre har udvalget noteret sig, at flere kommuner har stillet sig tvivlende overfor hensigtsmæssigheden af en fortsat anvendelse af tjenestemandsinstitutionen, og udvalget opfordrer i den forbindelse Landsstyret til at indgå i en dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål.
Landsstyret er indstillet på snarest muligt, at gå i dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af hensigtsmæssigheden af tjenestemandsinstitutionens fortsatte anvendelse i Grønland. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Er der nogen andre der har nogle bemærkninger, såfremt det ikke er tilfældet, skal vi nu læse ændringsforslaget til § 9 stk. 3, således at den bliver affattet således: Hvis ikke samtlige ansøgere overfor ansættelsesmyndigheden har givet samtykke til offentlig gengivelse, må offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele af denne ikke ske For overtrædelse af heraf idømmes bøde.
Er overtrædelsen begået en faglig organisation, kan der pålægges den faglige organisation som sådan bødeansvar.
Og de der går ind for nærværende ændringsforslag bedes rejse sig. 29. Er der nogle der er imod. Det er ikke tilfældet, er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og dermed har man vedtaget ændringsforslaget, således at den overgår til 3. behandling uden yderligere udvalgsbehandling, og dermed er vi så færdige med punkt 11 for i dag.
Og nu er i så nået frem til dagsordenspunkt 14, som er Forslag til landstingsfinanslov 2003, en 2. behandling, og den skal fremsættes af udvalgets formand, værsgo udvalgsformand.
18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:35.
Punkt 14
Forslag til landstingsfinanslov 2003.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(2. behandling)
Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut
Jeg skal nok holde min tale helt alene i salen. Inden jeg starter, så skal jeg lige nævne, at det er en omfattende ændringsforslag, så har jeg i enighed med tolkene forkorte resumeret af betænkningen, fordi betænkningen har jo en længde af 150 side, og det kan jeg jo ikke nå i løbet af en halv time. Og selvom jeg anser det hele for, at være vigtigt, så bliver jeg nødt til at resumere det.
Men under debatten vedrørende det, så er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i hele betænkningen selvom det ikke bliver læst det hele.
Og det er betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 afgivet til lovforslagets 2. behandling.
Og Finansudvalget har følgende sammensætning
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut, næstformand
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut
Jeg henviser til betænkningen som har 11 dele, og de vigtigste er så indstillingerne fra Finansudvalget.
Landsstyret fremsatte tirsdag den 4. marts 2003 forslag til landstingsfinanslov for 2003 samt budgetoverslagsårene 2004 - 2006. Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, som blev afholdt den 15. - 22. februar 2003 i Alluitsup Paa og Qaqortoq, gennemgået finanslovsforslaget.
Finansudvalget lægger stor vægt på at de faglige udvalg bidrager med vurderingen af de årlige finanslovsforslag, hvor den samlede prioritering af Landskassens bevillinger for det kommende finansår samt overslagsårene finder sted. Finansudvalget har derfor skrevet til Landstingets faglige udvalg den 24. februar 2003 med anmodning om en tilbagemelding til Finansudvalget senest den 7. marts 2003.
En del af de modtagne kommentarer fra fagudvalgene er gengivet i nærværende betænkning.
Finansudvalget har den 3.marts 2003 fremsendt sine spørgsmål til Landsstyret på baggrund af sin gennemgang af Finansloven for 2003 Landsstyret har herpå fremsendt sine svar til Finansudvalget den 13.3.2003.
Det må desværre erkendes at en del af besvarelserne ikke er fyldestgørende. Herudover kan det konstateres at der i en del tilfælde, hvor det var blevet oplyst at der ville blive fremsendt ændringsforslag, alligevel ikke er blevet fremsendt ændringsforslag. I nogle af disse situationer har Finansudvalget valgt selv at fremsætte ændringsforslag og i andre efterlyses der yderligere oplysninger eller lignende. fra Landsstyret m.h.p. 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2003.
Mange af svarene er delvist medtaget i betænkningen. På grund af den meget korte tid til at behandle finanslovsforslaget har der ikke været tid til yderligere uddybninger af svarene ved samråd med landsstyremedlemmerne.
I sine spørgsmål har Finansudvalget som indledning påpeget, at der mangler en oversigt over væsentlige ændringer i forhold til Finansloven for 2002. Her tænkes bl.a. på de ændringer i kontoplanen, som er en konsekvens af den nye ressortfordeling i Landsstyret. Eksempelvis har landbrug hidtil været optaget under hovedkonto 10.13.32, råstofområdet under aktivitetsområde 11, men de 2 områder er nu optaget under hhv. hovedkonto 50.08.17 og aktivitetsområde 66.
Langt de fleste læsere af finanslovsforslaget 2003, herunder den almindelige borger, har ingen mulighed for umiddelbart at finde kontoområderne fra Finansloven 2002, som de nu er optaget i det foreliggende finanslovsforslag for 2003.
Finansudvalget har derfor anmodet Landsstyret om at der udarbejdes en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer. Herudover ønskes der for hvert landsstyreområde specielt gjort opmærksom på de foretagne ændringer, således at det umiddelbart kan ses hvor konti er flyttet hen og, hvis der er nye konti, hvor de er kommet fra.
Landsstyret har fremsendt de ønskede oversigter som er ved lagt som bilag A og B.
Finansudvalget kvitterer hermed for modtagelsen. Udvalget finder det dog fortsat meget relevant at der i fremtidige bevillingslove, efter behov, bliver optaget en tekst for hvert aktivitetsområde, som generelt beskriver ændringer fra den sidst vedtagne bevillingslov. Herved lettes overblikket over landsstyreområdet, og det kan tillige i nogle tilfælde medføre at den samme tekst ikke behøver at blive gentaget i flere budgetbidrag.
Som bilag C vedlægges en oversigt den forventede personaleforbrug på de enkelte driftsbevillinger. Finansudvalget forventer, at en tilsvarende oversigt vil blive medtaget i finanslovsforslaget 2004.
Efter Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget har Landsstyret den 20. marts.2003 fremsendt 94 ændringsforslag til forslaget til finanslov for 2003. 83 af forslagene er forslag til ændring af bevillinger og 11 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.
Finansudvalget har desuden fremsat 13 ændringsforslag, heraf 11 forslag til bevilling og 2 forslag til tekstanmærkning. Samlet er der i betænkningen således medtaget 107 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 7. Jeg kan oplyse, at Finansudvalget er enig om at indstillingerne.
Vedr. Finansudvalgets brev til Landsstyret af 5.1.2003 om udarbejdelse af finanslovsforslag og økonomisk styring, og det er dette der indeholder 4 primære overskrifter, og så skal jeg blot henvise til, at Landstinget fuldt ud har støttet disse.
Og så kommer jeg nu til generelle bemærkninger:
Finansudvalget ser frem til de igangsatte initiativer med hensyn til strukturtilpasning af den kystnære trafik.
Jeg skal indledningsvis skal Finansudvalget generelt tilslutte sig det fremlagte finanslovsforslag for 2003. Dette gælder også for hovedparten af de ændringsforslag, som er modtaget den 20. marts 2003.
Finansudvalget finder Landsstyrets redegørelse for vores økonomiske situation for ganske retvisende. Dette betyder bl.a. at vi må forvente at de økonomiske midler i de kommende år bliver relativt færre.
Skattegrundlaget ventes ikke at stige i samme omfang som i de foregående år, og de fortsat lave rejepriser på verdensmarkedet er medvirkende faktorer i dette billede med forventet lavere vækst. Hertil kommer at en række midlertidige indtægter for Landskassen falder bort. Bidraget til renovering på 9 mio. kr. fra kommunerne og 50 mio. kr. fra staten må forventes at ophøre med udgangen af 2003. Med udgangen af 2004 ophører Tele’s årlige afdrag på niveauet 60 mio. kr. Hertil kommer risikoen for at EU på sigt vil søge den økonomiske kompensation ændret som følge af ændringen af fiskeriaftalen mellem parterne.
Finansudvalget skal bemærke at man fremover agter at udvise en speciel interesse for aftalen med EU, da det må forventes at den bliver mindre afhængig af “fisk” og i højere grad bliver en økonomisk samarbejdsaftale.
Finansudvalget har bemærket sig, at der med staten er indgået en 1-årig bloktilskudsaftale for 2004, hvilket betyder at den betydningsfulde forhandlingsrunde, der på baggrund af bloktilskudsaftalen fra 2002, var lagt op til i 2002-2003, således er udskudt med 1 år.
Og dertil kommer en strukturtilpasning af det kystnærefiskeri, og derudover er der også beskæftigelse indenfor fiskeriindustrien, ligesom den er omfattet af kapacitetstilpasningsaftalen, og derudover er der såfragtreformen, som Landsstyret også har foreslået, at den bliver ophæver pr. 1. maj 2003, og derudover er der så administrative forenkling og sammenlægning og kommuner.
Og Finansudvalget. har besluttet at Udvalget vil forsøge at sætte gang i en proces og en debat med henblik på at få igangsat overvejelser/forhandlinger/undersøgelser af et tættere samarbejde eller sammenlægninger mellem landets kommuner.
Udvalget er opmærksom på at vi her i landet bruger forholdsvis mange midler til administration af de offentlige forvaltninger.
Finansudvalget er klar over, at Landsstyret allerede har taget initiativ til sammen med KANUKOKA at igangsætte et arbejde på område. Finansudvalget ser med stor interesse frem til at der kommer fremdrift i dette arbejde.
Og der er forsæt problemer med planlægning på anlægs- og renoveringsområdet, og Finansudvalget må desværre konstatere at Landsstyret fortsat har store problemer med at få planlægningen på anlægs- og renoveringsområdet til at virke, og dermed også få gennemført et betydeligt større afløb af bevillingerne på området, end det har været tilfældet de senere år.
Og så har vi nu 8 punkter som Finansudvalget også lægger stor vægt og jeg præciserer blot punkt 8, hvor vi skriver at vort samfund fortsat har mange behov som kræver betydelige anlægsinvesteringer, og dels med henblik på opfyldelse af disse behov, men også for at sikre en stor økonomisk, som giver afledt beskæftigelse og økonomisk aktivitet i vores samfund fordelt ud over hele landet på bygder og byer, ligger Finansudvalget stor vægt på dette område kommer til at fungere efter hensigterne i Budgetloven med videre.
Et sidste om hvor Finansudvalget skal påpeget, at der er behov for en særlig indsats på Trafikområdet. Det samlede årlige tilskud er på 173 mio. kr., hvor til der kommer udgifter til intern godstransport med skib på 58 mio. kr. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at arbejde for løsningsmodeller, som medfører sænkning af de urimelige høje omkostninger for rejser herhjemme, så således at almindelige familier også får mulighed for at rejse.
Alle skatteydere er bidragere til tilskud til selskaberne, men kun meget få har råd til at rejse. Eksempelvis koster en rejse fra Nuuk-Ammassalik tur/retur for 1 person normalt 15.400 kr. Der er desværre ikke mange borgere der kan oprethold familiekontakt på disse vilkår, der er ikke på denne destination mulighed for at sejle.
Og der skal endelig peges på at der på disse strækninger kunne undersøges om alternative transportmidler herunder f.eks. luftpudebåde kan anvendes, ja i det hele taget kunne man være mere opmærksom på de tekniske muligheder som Pilersuisoq f.eks. har vist med sine Taqa-både.
Finansudvalget skal foreslå en radikal løsning som går ud på, at der søges opbygget et nyt trafikselskab, som skal tage sig af indenrigstrafikken her i landet, og byggende på et koncept på anvendelse af maskiner som kan transportere over 2o passagerer.
Og et gennemarbejdet projekt vil på dette område blev for et par år siden anbefalet af en gruppe mennesker med dokumentation fra flere flyselskaber, og det økonomiske indhold vil evalueret og godkendt af en statsautoriseret revisor.
Og så er det punkt 4 Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder.
Finansudvalget har som nævnt tidligere indhentet bemærkninger fra Landstingets fagudvalg til Finansloven for 2003, og da dette materiale er meget omfattende skal jeg blot henvise landstingsmedlemmerne til at læse betænkningen grundigt igennem.
Og så er det handicapområdet, og jeg finder, at der er behov for her at nævne handicapområdet, hvor det siddende Landsstyret i de sidste 4 år siden man påbegyndte udlægningen af bevillingskompetencen til kommunerne ikke har haft styring på udviklingen. Dette har umiddelbart haft den konsekvens, at disse udgifter er steget fra 62 mio. kr.,. i 1999 til 94 mio. kr.,. i 2002, og det kan altid frygtes at det kan medføre en udgiftsstigning når en anden myndighed som her kommunerne får ret til at disponere på en andens regning altså Hjemmestyrets regning.
Tallene taler deres tydelige sprog, og Finansudvalget afventer Landsstyrets initiativer på området.
Og derudover har vi også været inde på landbruget, boliger, og hvor Finansudvalget har indstillet, at følgende spørgsmål til Landsstyret, at Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om, hvor meget huslejen i det offentliges udlejningsboliger steg med.
Og jeg skal også nævne, at Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i sin evaluering af reformen er opmærksom på de oprindelige forudsætninger.
Og i afsnit 6 er der optaget Finansudvalgets 11 ændringsforslag til bevillinger.
Og som ændringsforslag nr. 92, der foreslår Finansudvalget, at bevillingen til hovedkonto 89. 71.40. nedsættes med 10. mio. kr., 30. mio. kr. i 2004, 25 mio. kr., i 2005 og 22,5 mio. kr. i 2006.
Og projektnummer 99.15.01.01, Vandkraftværk for Qorlortorsuaq med en samlet projektbevilling på 110 mio. kr. for Landskassen samtidigt udtages fra Finansloven. Samtidig med dette ændringsforslag fremsættes et ændringsforslag nr. 89 med en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkontor 80.00.00 udisponerede anlægsreserver.
Og Finansudvalget begrundelser for at foreslå en udsættelse af beslutningen om opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq er at Finansudvalget ønsker at Landstinget skal have en grundigere beslutningsgrundlag for anvendelsen af de 220 mio. kr., som projektet samlet set anslås at koste, og forinden Finansudvalget kan komme med indstilling til projektet ønsker man at modtage oplysninger om hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig om uddannelse af hjemmehørende arbejdskraft, der vil kunne deltage i opførelsen af vandkraftværket, og om hvilke erhvervstiltag Landsstyret har tænkt sig at igangsætte i forbindelse med adgangen tl store mængder af billig og stabil strøm. rapporten skitserer at grundbygningen af vandkraftværket årligt kan levere 27,5 Gigawatt, såfremt det fremtidige efterspørgsel efter elektricitet overstiger dette tal vil man kunne skulle udvide vandkraftværket for ikke at dræne Qorlortorsuaq søen. En eventuelt udbygning af værket er ikke prisfastsat.
Der ønskes oplysninger herom, herunder eventuelt alternative løsningsmodeller. Finansudvalget tager det for givet, at Landsstyret også fremlægger alternative løsningsmodeller, for at sikre den tilstrækkelige energiforsyning i Sydgrønland.
Finansudvalget ønsker ligeledes at modtage oplysninger om konsekvenserne af de forskellige finansieringsmuligheder, og det er Landskassefinansiering 50 % og for det andet fremmedfinansiering og for det tredje projektfinansiering. Finansudvalget finder endeligt, at det bør overvejes at udarbejde en anlægslov som baggrund for gennemførelse af så stort et budget, som der er tale om. Landsstyrets bemærkninger hertil udbedes.
Hvis Landsstyret fremsender de ønskede oplysninger inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget vil Finansudvalget genvurdere sin stillingtagen, og det bedes bemærkes.
Og så er det punkt 7. Det er Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger.
Landsstyret har den 20.3.2003 fremsendt 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger, og skal blot henvise til betænkningen.
Og så er det punkt 8, som er Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger, og jeg skal blot henvise til betænkningen, hvor de to tekstanmærkninger er beskrevet.
Så er det punkt 9, som er henstillinger fra Finansudvalget:
Henstilling nr. 1
Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der til fremtidige bevillingslove udarbejdes en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer siden sidste bevillingslov. Herudover ønskes der for hvert landsstyreområde specielt gjort opmærksom på de foretagne ændringer, således at det umiddelbart kan ses hvor konti er flyttet hen og hvis der er nye konti, hvor de er kommet fra. Som eksempel henvises til bilag A og B til nærværende betænkning.
Henstilling nr. 2
Finansudvalget henstiller, at der for de enkelte formålsområder, d.v.s. de første 4 cifre i kontonummeret, optages en generel tekst Her kunne der f.eks. for børn & unge området, formålskonto 30.10, for 30.13 Handicappede og for 40.11 Erhvervsskoler optages noget fælles for hvert af disse områder.
Henstilling nr. 3
Landstingets Finansudvalg henstiller, jfr. afsnit 1 i betænkningen, at Landsstyret i fremtidige bevillingslove under Tværgående tabeller medtager en oversigt over Det forventede personaleforbrug opdelt på hovedkonti på bevillingstypen Driftsbevillinger, samt yderligere udbygget med relevante subtotaler. Som eksempel henvises til bilag C til nærværende betænkning.
Henstilling nr. 4
Finansudvalget henstiller, idet der henvises til bilag D til nærværende betænkning, at Landsstyret for regnskabsåret 2003 eller 2004 søger etableret yderligere relevante opdelinger af kolonnen “85 Øvrige”, således at informationen fra anvendelsen af de ca. 85 mio kr. til konsulentydelser bliver mere klar.
Henstilling nr. 5
Lovbundne bevillinger
Finansudvalget henstiller, idet der henvises til afsnit 4.3, hovedkonto 30.11.10 Boligsikring, at Landsstyret fremover er mere omhyggelig med udarbejdelsen af bevillingsforudsætningerne. Eksempelvis må Finansudvalget kunne forvente at udgiftsskøn til lovbundne bevillinger er udarbejdet ud fra det gældende regelsæt. Hvis der efterfølgende forventes regelændringer, må der særskilt oplyses om virkningen heraf.
Henstilling nr. 6
Aktivitetsområde 32 Sundhedsvæsenet
Finansudvalget henstiller at Landsstyret undersøger muligheder og konsekvenser af at følge Tele’s eksempel med eget fly til patienttransport. Forslaget skal ses på baggrund af at Sundhedsvæsenet årligt bruger ca. 90 mio. kr. på området. Forinden Tele A/S overgik til at benytte eget fly var deres udgifter blot en tredjedel af sundhedsvæsenets udgifter.
Finansudvalget har drøftet problematikken indgående og er opmærksom på at etableringen af eget fly formentlig vil medføre dårligere ressourceudnyttelse hos Air Greenland, og at det kan medføre prisstigninger på andre ruter. Finansudvalget finder imidlertid ikke at Landsstyret og Udvalget ved vurderingen af situationen skal tage hensyn hertil; på samme måde i øvrigt som statens administration heller ikke er bundet til at bruge SAS, selv om staten ejer en aktiepost i SAS.
Henstilling nr. 7
Hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital
Finansudvalget skal henstille at der søges skaffet budgetmæssig mulighed for at anvende flere midler på telemedicin-området. I et vist omfang må en større anvendelse af telemedicin endog kunne antages at medføre afledte besparelser. Hvis der tages højde for denne kendsgerning, bør telemedicinanvendelsen kunne opretholdes på et rimeligt niveau, således at den erfaring og viden, som er opsamlet på området, i det mindste bevares.
Henstilling nr. 8
Aktivitetsområde 40
Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i fremtidige bevillingslove, under de tværgående tabeller, medtager en oversigt svarende til bilag E til nærværende betænkning. Bilaget indeholder en oversigt over antallet af uddannelsessøgende/antal årselever e.l. på de enkelte uddannelser, opstillet i kontonummerorden i et regneark, og med subtotaler, for de enkelte uddannelsestyper, som GU, erhvervsskoler, højere uddannelser mv. for årene 2000 til 2006.
Henstilling nr. 9
Hovedkonto 40.14.27 Atuakkiorfik A/S
Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, at fremsætte et ændringsforslag som 0-budgetbidrag til nærværende hovedkonto, hvor følgende tilføjes i andet afsnit i budgetbidraget:
og udenlandske forfattere.
Finansudvalget skal yderligere henstille at Landsstyret overvejer fremsættelsen af ændringsforslag til nærværende konto m.h.p. 3. behandlingen, og således at der bliver afsat yderligere midler til tilskud til grønlandsksprogede udgivelser.
Henstilling nr. 10
Hovedkonto 50.01.06 Jagtbetjentordning,
Og den henviser jeg blot til, og går videre til, og går videre til;
Henstilling nr. 11
Finansudvalget henstiller at Landsstyret overvejer om der bl.a. vil være samfundsmæssige fordele ved sammenlægning af de 2 selskaber Royal Arctic Bygdeservice og Pilersuisoq, idet og så er der.
Henstilling nr. 12
Aktivitetsområde 66 Råstofområdet
Og så er der .
Henstilling nr. 13
Aktivitetsområde 72 Boliger
Og så er der
Henstilling nr. 14
Aktivitetsområde 72 Boliger
Og så er der
Henstilling nr. 15
Aktivitetsområde 72 Boliger
Finansudvalget henstiller, idet der henvises til, at Landsstyret undersøger nærmere hvordan der kan etableres en eventuel offentlig realkreditlignende ordning i områder, hvor der ikke kan opnås realkreditlån, samt vurderer hvor stort behovet kan antages at være.
Henstilling nr. 16
Finansudvalget henstiller, idet der henvises til afsnit 4.8, at Landsstyret gennemfører den ændring af anlægsplanlægningen at planlægningshorisonten fra finanslovsforslaget 2004, bliver længere bl.a. ved at der i både finansåret 2004 og budgetoverslagsåret 2005 foreslås en prioritering af påbegyndelse af nye projekter.
Og på baggrund af alt dette, indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til Finansudvalget forinden afsluttende 3. behandling,.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finansier, Atassut.
Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003.
Jeg vil fremlægge Landsstyrets syn på de mere overordnede bemærkninger i Finansudvalgets betænkning, og kvitterer for at Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt. Dernæst vil jeg kommentere på et par enkelte af de ændringsforslag, Finansudvalget har indstillet.
Landsstyret er meget optaget af at tage de nødvendige initiativer, der kan give mulighed for at Grønland kan opnå en øget økonomisk selvbærenhed.
Dette finanslovsforslag og Landsstyrets ændringsforslag er udarbejdet med hensyntagen til de udfordringer, vi står overfor. Som Finansudvalget gengiver i de generelle bemærkninger, vil der ske en nedgang i indtægterne på kort sigt. Hvis vi her i Landstinget skal debattere ønsket om økonomisk selvbærenhed på et realistisk grundlag, er vi nødt til gennem udgiftspolitikken at skabe et solidt fundament for dette ønske. Dette stiller større krav til den økonomiske styring.
Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at Finansudvalget er enig med Landsstyret, i Landsstyrets vurdering af den økonomiske situation og de udviklingstræk, der tegner sig fremover. Det giver et godt grundlag for samarbejdet om den økonomiske styring både i indeværende finansår og udarbejdelsen af de kommende finanslove.
Finansudvalget fremsætter en række overordnede bemærkninger vedrørende planlægningen og prioriteringen af anlægs- og renoveringsområdet. Landsstyret kan ikke på den relativt korte tid, der har været til rådighed under denne samling, bryde prioriteringen på anlægs- og renoveringsområdet op og prioritere forfra. Hvis Landsstyret gjorde dette, ville det skabe en prioritering af anlægs- og renoveringsområdet på et usikkert grundlag. Der er ikke et prioriteringsgrundlag på nuværende tidspunkt til at foretage en anderledes prioritering på anlægs- og renoveringsområdet. Der skal i dag ikke herske tvivl om her i Landstinget, at Landsstyret arbejder hårdt på at skabe det fornødne prioriteringsgrundlag på alle sektorområder, sådan at vi kan tage hånd om de væsentlige opgaver, der trænger sig på anlægs- og renoveringsområdet.
Det er Landsstyrets indstilling, at en skarp opdeling af anlægs- og renoveringsområdet i sektorområder med en dertil hørende fordeling af anlægsrammen vil gøre planlægningen meget usmidig og være med til at forhindre den tværgående prioritering, der er nødvendig for at løfte udbygningen af samfundet.
Landsstyret skal kvittere for Finansudvalgets udmeldinger på anlægs- og renoveringsområdet, og jeg kan love, at Finansudvalgets forslag vil indgå i de videre overvejelser om forbedringer på anlægs- og renoveringsområdet.
Landsstyret har fremsat 83 ændringsforslag til bevillinger og 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger. Hovedparten af ændringsforslagene er af teknisk karakter. Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt.
Landsstyret har fremsat forslag om en tekstanmærkning, der giver adgang til at henlægge afvigelser i driftsbevillingen i ASIAQ. Finansudvalget pointerer, at denne mulighed allerede findes i en anden tekstanmærkning. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning.
Finansudvalget fremsætter 11 forslag til ændringer af bevillinger og 2 forslag til ændringer af tekstanmærkninger. Landsstyret har reservationer overfor tre af disse ændringsforslag.
Finansudvalget indstiller for det første, at der oprettes en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt til støtte til grønlandske aviser og NCB-afgifter, udfra en argumentation om at modtagerne af tilskuddet kunne have en forventning om tilskud i 2003 på baggrund af Finansloven for 2002. Landsstyret støtter ikke denne indstilling. Generelt kan der være mange interessenter, der har forventninger til tilskud i finansloven.
Interessenternes forventninger kan dog aldrig forpligte Landstinget til at vedtage bevillinger til interessenterne. Det er meget overraskende, at Finansudvalget finder, at Landstinget er forpligtet i finansåret 2003 på baggrund af en bevilling i Finansloven for 2002. Det er yderligere overraskende, at Finansudvalget foreslår bevillingen forlænget til 2006. Endelig er det overraskende, at Finansudvalget ikke har taget stilling til sagens substans og til den prioritering, som Landsstyrets Finanslovforslag er udtryk for. Hvis ændringsforslaget skal medtages bør det ske udfra ønsket om at støtte de grønlandske aviser og ikke udfra eventuelle eksterne forventninger om tilskud.
Ændringsforslaget er desuden udtryk for en ufinansieret merudgift, som nedbringer overskudsmålet for Landskassen. Landsstyret beder derfor om at Finansudvalget genovervejer sit forslag, herunder genovervejer forslagets begrundelse og hvorvidt forslaget skal udstrækkes til budgetoverslagsårene.
For det andet indstiller Finansudvalget ved ændringsforslag nr. 90, at projekteringen af kollegier og personaleboliger i Nuuk indstilles i op til to år og som minimum indtil det er afklaret, hvorvidt Universitetsparken skal opføres. Landsstyret mener, at der er behov for boliger til studerende og lærere, uanset om de studerende og lærerne til daglig arbejder i de nuværende faciliteter eller i en nyopført Universitetspark. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets indstilling til ændringsforslag nr. 90.
Finansudvalget indstiller for det tredje, at beslutningen om opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq udsættes, og at bevillingen til vandkraftværket tages ud af bevillingslovene. Finansudvalget ønsker et grundigere beslutningsgrundlag før Finansudvalget tager stilling til projektet. Jeg skal på Landsstyrets vegne herved indstille til Landstinget, at afstemningen om Finansudvalgets ændringsforslag nr. 89 og nr. 92 herom udsættes, indtil sagen er belyst. Landsstyret vil forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget fremsende svar på Finansudvalgets spørgsmål om vandkraftværket.
Landsstyret ønsker, at Landstinget tager beslutning om opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, idet vandkraft er den energikilde, der har det største energipotentiale her i Grønland. Det er en del af Landsstyrets politik, at vandkraft bør gøres til en indenlandsk vedvarende energikilde.
Det er et optimalt tidspunkt at bygge et vandkraftværk på, dels fordi et nedslidt elværk i Narsaq ellers skal erstattes, dels fordi oliepris og renteniveau taler til gunst for vandkraft. En udsættelse af beslutningen om at bygge et vandkraftværk i Qorlortorsuaq kan medføre, at det bliver uaktuelt at udnytte vandkraftmuligheder i Sydgrønland i en lang årrække.
Desuden vil energiproduktionen fra vandkraftværket betyde en reduktion i emissionerne af CO2 på 347.000 tons over en 25-årig periode, svarende til ca. 2% af Grønlands samlede CO2-udslip. Det vil betyde at , at Grønland får større muligheder for at leve op til sine internationale forpligtigelser. I henhold til Kyoto-protokollen skal CO2-udslippet reduceres med 8 procent inden 2008, og det kan Grønland ikke leve op til uden vandkraftudbygning.
Endelig skal jeg på Landsstyrets vegne bemærke, at netop i år kan vandkraftværket i Buksefjorden fejre 10-års jubilæum, værket må betegnes som en fremtidssikret succes. Men da Landstinget i 1990 traf beslutning om vandkraftværket ved Nuuk stod man overfor en række af de samme spørgsmål som vi gør i dag med hensyn til værket i Qorlortorsuaq. Et fremsynet Landsting traf en rigtig beslutning i 1990. Landsstyret finder at vi her i 2003 skal være lige så fremsynede med et projekt hvor de samfundsøkonomiske nøgletal svarer godt overens med nøgletallene for Buksefjordisværket.
Landsstyret tager de øvrige indstillinger til ændringsforslag fra Finansudvalget til efterretning.
Finansudvalget kommer i betænkningen med en række henstillinger. I den udstrækning henstillingerne har relation til bevillingslove vil Landsstyret tage dem med i overvejelserne forud for udarbejdelse af Forslaget til Finanslov 2004.
Finansudvalget kommer i betænkningen med en række spørgsmål til flere områder og giver udtryk for ønsket om enkelte ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyret agter at fremsætte Landsstyrets bemærkninger og ændringsforslag til Finansudvalget forud for 3. behandlingen. En lang række af disse forhold drejer sig om tekniske spørgsmål og uddybning af allerede afgivne oplysninger, og jeg skal ikke her omtale dem yderligere.
Landsstyret kan konstatere, at en række af Finansudvalgets bemærkninger er fremsat på baggrund af fagudvalgenes kommentarer til de enkelte fagområder og dermed, at det fagpolitiske spiller en vis rolle i Finansudvalgets betænkning. Landsstyret ser frem til at samarbejde med fagudvalgene om politikken på de enkelte fagområder.
Landsstyret har fastholdt overskudsmålet i finanslovsforslaget i ændringsforslagene til 2. Behandlingen. Det fremgik af 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at partierne i Landstinget generelt var enige i Landsstyrets finanspolitiske sigte og dermed en fastholdelse af Landstyrets forslag til overskudsmål.
Økonomisk selvbærenhed fylder meget på den politiske dagsorden, og Landsstyret ønsker at give denne debat et realistisk grundlag. Derfor skal vi indrette den fremtidige økonomi efter ønsket om økonomisk selvbærenhed. Det betyder, at vi i fællesskab må føre en stram udgiftspolitik og skabe mulighederne i samfundet for nye indtægter.
Med Finansudvalgets betænkning synes der at være enighed herom i Landstinget. Det giver et godt grundlag for det fremtidige samarbejde.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en givtig debat i Landstinget og ønsker Finansudvalget god arbejdslyst forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Tak. Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 og de kommende år, og efter 1. behandlingen, så er den blevet behandlet i Finansudvalget, og efter en grundig debat her vi følgende bemærkninger til eden fra Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret har fremsat 107 ændringsforslag til finanslovsforslaget på nært et enkelt forslag som udvalget ikke støtter. At sådan et samarbejde startes, så er det meget nødvendigt, at man har et sådan et samarbejde også i samfundet, dertil er Siumut glad for det.
Landsstyret og Finansudvalget støtter vi fra Siumut i forbindelse med at overvinde økonomiske problemer og vores stade påviser, at man her vil opnå at Grønland bliver mere økonomisk selvbæren.
I forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, og med godkendelse af en omhyggelig finanspolitik, den går vi ind for, og kan også forstå, at man på nuværende tidspunkt ikke har nogle større forslag til, hvordan man økonomisk kan få ændret samfundet i 2003.
Vi er vidende om, at samfundet er i udvikling, og vi har så i Siumut lagt mærke til, at i forbindelse med Finansloven for 2004, så vil man også få nedsat administrationsudgifterne. Vi mener fra Siumut, at man ikke kan komme udenom, at med hensyn til de ufaglærtes ønske om at flytte fra sted tl sted, at de bør have de samme muligheder, fordi det er jo ikke kun de faglærte, der skal have en mulighed for at flytte fra sted til sted, for at kunne arbejde.
Og med hensyn til regionaliseringen og et større samarbejde med kommunerne, så mener vi, at det er nødvendigt allerede nu, at lave nogle forberedelser. Og derfor er man også i gang med at formindske udgifterne, og i den forbindelse kan man ikke komme uden om, at man skal opnå rationaliseringer indenfor Grønlands Hjemmestyres administration, idet Grønlands Hjemmestyres og kommunernes administration koster omkring 800 mio. kr. årligt, og vi er overbeviste om i Siumut, at dette kan nedbringes ved et omhyggeligt rationaliseringsarbejde.
Vi er fra Siumut enige med Finansudvalget, idet det opfordre til Landsstyret om, at man skal fremsende forslag til nedbringelse af trafikpriser. Fra Siumut skal vi kræve, at den gældende serviceaftaleordning, der er gældende på trafikområdet, at den bliver vurderet inden indgåelse af en ny aftale, og i den forbindelse er det sådan, at det bør kunne bruges til at kunne nedsætte billetpriserne samt at gøre det billigere at rejse på enkelte landområder. Sål længe tilskuddene er så store, så regne vi med fra Siumut, at der er mulighed for at f å nedsat priserne, og vi skal derfor også udtale, at Finansudvalgets intentionerne om, at man skal arbejde på det, det må man også medtage i vurderingerne.
Vi skal sige, at der laves en reform på trafikområdet, og at man snarest tager en beslutning hertil, det finder vi vigtigt fra Siumut. Derfor ser vi frem til om Landsstyrets trafikredegørelse der vil blive fremsat til efterårssamlingen overfor Landstinget.
Men uanset dette så skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at vi allerede i dag kan sige, at det er nødvendigt, at få forlænget landingsbanerne både i Nuuk og Ilulissat, og hvis lufttrafikken og priserne dertil skal formindskes, så vil det være nødvendigt, at få disse baner forlænget, og på baggrund deraf, så ønsker vi at der sker en nøje vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Og vi støtter at man har afsat midler dertil, det er vi tilfredse med fra Siumut. Vi vil fra Siumut have at man får undersøgt mulighederne for, at kommunerne kan være med i dette arbejde.
Fra Siumut er vi enige med Landsstyret, at man bør 1. maj vil ophøre med afgift på søfragtområdet. Fra Siumut skal vi kræve, at denne forbedring skal være til gavn for søtrafikken internt i Grønland samt billiggørelse af priserne.
At der sker en større udnyttelse af landets ressourcer finder vi meget nødvendigt fra Siumut, i dag forsyner Grønland kun ca. 22 % med selvforsyning, og Danmark har 90 % selvforsyning, og vores nabolande Island har omkring 75 % selvforsyning. Når vi ser udadtil, så må vi også sige, at vores havområde ikke er forurenet, og at vi har en hel masse ressourcer som vi kan udbygge, men tallene siger noget andet. Vi mener i Siumut, at man i fremtiden må arbejde aktivt for dette, og at det vil koste nogle midler, men dette skal ikke være nogen begrænsning.
Med hensyn til finansiering af regionale landområder, så mener vi fra Siumut, at man ved sådanne
Bevilling, at vi skal støtte de borgere som selv forsøger at udnytte mulighederne, fordi ved at gøre sådan, så dem der også arbejder for at være med til at bære byrderne, så kan vi også give dem en mulighed, i og med, at man tager dem med i samarbejdet.
Fra Siumut er vi opmærksomme på, hvor gavnligt de landregioner, der kører ordentligt økonomisk, hvor gavnligt de er for hele landet, og derfor vil vi gerne bane vejen for det. Fra Siumut skal vi opfordre til, at Landsstyreformanden og Statsministeren opretter e t uvalg med hensyn til erhvervsudbygning samt at kommunerne også er opmærksomme på det, og at kommunerne også får mulighed for at være med i dette udvalg.
Fra Siumut mener vi, at man bør arbejde mere aktivt omkring eksport af både vand og is, og at dette bør gennemføres uanset at Grønlands Hjemmestyre har udgifter til forarbejdet, og at man ligesom er en fødselshjælper i dette arbejde sammen med kommunerne, det vil vi gerne opfordre til.
Og at man har et fælles salgskontor med hensyn til eksport, det vil vi gerne bane vejen for fra Siumut, og vi skal også gerne have at man sikrer, at størstedelen af aktierne omkring is og vandselskaberne, at størstedelen skal være her i Grønland, ligesom vi har sådanne erfaringer i forbindelse med beslutningen om kvote af egen ejendele.
Siumut vil gerne opfordre til, at man skaber et selvstændigt Grønland, at det er dynamiske borgere, som gerne vil stå på egne ben, og at det er et samfund i udvikling, det er det vi gerne vil opnå fra Siumut.
Fra Siumut har vi lagt mærke til, at man stadigvæk fastholder 29 mio. kr. som overskudsmål for landskassen for 2003. Hvis vi skal stile hen imod en større selvstændighed, så er det nødvendigt med en økonomisk udbygning. Derfor mener vi, at man på fiskeriområdet og undersøgelserne af fiskeriet, og med hensyn til udbygning af turismen, og med hensyn til udbygning på råstofområdet, så er det nødvendigt med ekstraordinære tilskud. Og uanset dette bevirker at overskudsmålet bliver mindre, vi må lade pengene arbejde i stedet for at beholde dem.
Derfor med hensyn til vores forrige forslag om erhvervsudbygning, så ønsker vi, at disse medtages i det kommende arbejde omkring 3. behandlingen af dette lovforslag af Finansudvalget.
Med hensyn til vankraftværkanlæg, så støtter Siumut fuldt ud, at dette arbejde fortsætter, og derfor med hensyn til Landsstyret 10-års plan for de kommende 5-år, den ha vi ventet på med glæde, fordi vi mener, at det er nødvendigt, at vi tager en beslutning, der skal være gældende for flere år frem i tiden.
Med hensyn til Qorlortorsuaq, så skal vi udtale, at med hensyn til udviklingen af Sydgrønland, så vil det være gavnligt med et vandkraftværk for Qorlortorsuaq, og derfor ønsker vi, at bygningen snarest bliver igangsat, ligesom Landsstyret også nu anmoder, at Landstinget taget en beslutning herom. Men vi er glade for at denne tanke støttes af samtlige partier.
Fra Siumut mener vi, at med hensyn til bygning af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, så kan det finansieres udefra. Fordi vi allerede har haft disse erfaringer med hensyn til vandkraftanlægget i Buksefjorden. Vi er vidende om, at man kan bruge for finansieringskilder, nemlig at Den Europæiske Investeringsbank allerede har givet tilsagn om, at de kan være medfinansierende til byggeri af vandkraftværk i Grønland. Derfor skal v blot opfordre til, at man bruger lobbyister både i EU og Washington DC omkring at finde sådanne nogle medfinansieringskilder. Og vi er overbevist om fra Siumut, at i forbindelse med byggeri af andre vandkraftværker, så kan man udnytte denne udefrakommende finansieringsmulighed.
Men hensyn til råstofområdet, så er det nødvendigt, at den får større støtte, derfor at man bruger de økonomiske muligheder, så vil vi godt opfordre til Landsstyret, at man udnytter disse. At med hensyn til at borgerne i Grønland kan være medejere af en eventuel minedrift, og at kommunerne, så ønsker vi også at udefrakommende medfinansieringer også skal have en mulighed for at kunne være med.
Fra Siumut ønsker vi at kommunerne internt regionsvis skal have et større samarbejde som blandt andet med hensyn til en sammenlægning, så ønsker vi at Landsstyret sammen med KANUKOKA snarest muligt får undersøgt dette, fordi vi har allerede undersøgelserne, derfor med hensyn til at lade sagen fortsætte, så kræver vi fra Siumut, at der allerede afsættes midler der til.
Med hensyn til de hjemmestyreejet selskaber, og hvis man ser dem generelt, så er vi tilfredse med fra Siumut, at de generelt har en god drift og en god bestyrelse. Fra Siumut er vi vidende om, at nogle af selskaberne likviditetsgrad er meget høje, hvor det blandt andet er placeret højere end behovet. Derfor skal vi fra Siumut overfor Landsstyret opfordre, at sådanne selskaber der har sådan en høj likviditetsgrad, at disse selskaber bliver tilpasset, og at dette bliver meddelt i forbindelse med selskabernes generalforsamling.
I den forbindelse skal vi fra Siumut overfor Landsstyret kræve, at selskaber ejet af Grønlands Hjemmestyre, at dem der arbejde med sager, hvor der sker en overlap, at der sker en rationalisering på disse eller at disse fusionere. Og her kan man komme ind på fiskeforsyning og trafik- og passagerforsyningen. Fra Siumut ønsker vi, at man nøje og fornuftigt gennemfører privatiseringsønskerne af Grønlands hjemmestyreejet selskaber, ligesom NUKA A/S enkelt virksomheder som helst vil gerne overtages af Grønland snarest må kunne sælges.
Med hensyn til Royal Greenland, så skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at det selskab der er det største i Grønland, og med hensyn til undersøgelse og privatiseringsønskerne, så støtter vi disse initiativer i princippet, men vi skal lige gøre opmærksom på, at når undersøgelserne er færdige, og forinden man starter privatiseringen, at Det Grønlandske Landsting høres, og at det er dem der tager beslutningen, det kan man ikke komme uden om.
Med hensyn til virksomhederne i Upernavik, som har været lukket i flere år, det er ikke længere acceptabelt, dette viser, at Upernavik Seafoods monopol må stoppe. Derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre, at der med hensyn til at det på baggrund af det giver autorisation til virksomhedsdrift, at vi ved at gøre dette, så skal man sørge for at andre vil drive disse produktionssteder får denne mulighed. I den forbindelse skal vi blot spørge endnu engang Landsstyret om, hvor langt man er nået med hensyn til denne sag.
Og fra Siumut finder vi det vigtigt, at produktionsstederne – både i Qaqortoq og Alluitsup Paa videreføres, og at Landsstyret sikrer videreførsel.
Fra Siumut er vi også opmærksom på, at på baggrund af verdensmarkedspriserne på rejer er så lave, hvilke konsekvenser det har både for virksomheder og medarbejderne i Grønland. Derfor vil vi overfor Landsstyret, at hvis det bliver nødvendigt med en ny løsning efter .., at man fremsætter forslag i forbindelse med 3. behandlingen omkring afsættelse af midler der til.
Med hensyn til hjælp handicappede og i forbindelse med konto 30.13 og Finansudvalgets indstilling den støtter vi fuldt ud, fordi efter Landsstyret, så overføres den økonomiske ansvarlighed, så må vi være påpasselig med at udgifterne ikke stiger alt for meget. Fordi i løbet af foråret, så er udgifterne steget kraftigt med 42%, og derfor med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og deres vurdering af problem et, dem har vi set, men vil gerne opfordre til, at man på det område kommer med en aktiv løsningsmodel.
Med hensyn til medarbejdere der utrættelig arbejder med handicappede på kysten, at de får en personlig støtte, og at de får mulighed for at kunne gennemføre videreuddannelse i form af kurser, det vil vi gerne opfordre til, at dette bliver til realitet. Fordi hvis arbejdet med omsorgssvigtet børn skal lykkes så er dette vigtigt.
Siumut finder det vigtigt, at man får realiseret hensigterne om, at få lavet en decentral socialrådgiveruddannelse, og fra Siumut skal vi overfor Landsstyret opfordre til, at med hensyn til omsorgssvigtede børn, og de fysisk og psykiske handicappede og servicen overfor dem, så er det meget vigtigt, at medarbejderne er veluddannede.
I forbindelse med ældreforsorgen og de tiltag som Landsstyret siger, det er vi tilfredse med, og fra Siumut vil vi gerne opfordre til, at man arbejder for, at de ældre kan blive længere i erhvervslivet. At med hensyn til at pensionsalderen forhøjes til 63 år, det opfordre vi til fra Siumut. Og med hensyn til, at kræftsyge i Grønland får en god behandling, så at man gennemfører digitalisering og bedre udnyttelse af telemedicin på sygehusene, dem vil jeg gerne fra Siumut opfordre til, at det er nødvendigt, at disse bliver udviklet.
Vi er vidende om, at loven om folkeskolen træder i kraft til efteråret, og fra Siumut har vi stor tiltro til den og ønsker den held og lykke.
Med hensyn til renovering af skolerne, og dets stade, så er vi opmærksomme på dette fra Siumut, og derfor vil vi blot overfor Landsstyret indstille, at man i år og også i de kommende år øger flere midler.
Med hensyn til kollegiebyggeri og planlægninger, så ønsker vi at man gennemfører disse i henhold til planlægninger.
Med hensyn til en god skole, så er det nødvendigt, at man får forstærket samfundet på det område.
At med hensyn til Landstingets ønske om, at Universitetsparken bliver finansieret udefra, så skal vi blot opfordre til, at disse 40 mio. kr. udefrakommende finansiering bliver sikret, og vi ønsker at man får bygget Universitetsparken, og derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre til, at man gennemfører en bedre og mere omhyggelig udefrakommende finansiering,
Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi finder det meget betryggende at Finansloven som samfundet længe har ventet på, at man er ved at få den færdiggjort ved et meget godt samarbejde både med Landsstyret og Landstinget. Og derfor er vi tilfredse med, at med hensyn til forbedringer for samfundet eller styrkelsen, så er det jo hensigten med en sådan Finanslov.
Og med disse bemærkninger og medhensyn til vores bemærkninger, så skal i gå ind for dem her ved 2. behandlingen ved at stemme for den.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Byer, bygder eller regioner, som med rette kan betegnes som vækstområder, er dem som producerer til øget eksport eller har produkter til begrænsning af importen.
Finansloven er et redskab til optimal, retfærdigt og alsidig udvikling til fællesskabets bedste. Den skal være signal om troen på, så vidt muligt alle landsdelenes udviklingspotentialer. Det afgørende er naturligvis landsdelenes folkevalgtes evner til at ville udnytte regionens muligheder i tæt samarbejde med befolkningen.
Vi er oprigtige i vores tro på, at landets udvikling ikke alene baseres på udvikling af enkelte såkaldte vækstcentre, så skal vi benytte finansloven til knæsætning af spredt og afbalanceret investering. Dette vil være et klart signal til befolkningen om at der er grund til positiv forventning til fremtiden baseret på samarbejde, fælles planlægning og viljen til fælles indsats. Det vil være klar opfordring til at vi hver for sig har pligt til at gøre vores til fællesskabets bedste.
Inuit Ataqatigiit har med glæde konstateret, at mange af vore udmeldinger under forslagets 1. behandling har fået tilfredsstillende behandling i Finansudvalget. Dog er der enkelte spørgsmål, hvor vi mener Finansudvalget ikke har fået tilfredsstillende svar for udvalgets henvendelser til landsstyret.
Under 1. behandlingen udtrykte vi, at lovgivningen naturligvis skal stille hele befolkningen lige uanset bosted. Her tænker specifikt på befolkningens adgang til realkredit- eller realkreditlignende finansiering til deres boliger.
Muligheden for at beboerne nu får adgang til at overtage deres bolig, under ordningen fra lejer til ejer, har vi i princippet intet at udsætte for, for den del af befolkningen, der nu får stillet denne ulighed. Boliger, der nu kan overtages af deres beboere er ved deres tilblivelse finansieret kommuner og Hjemmestyret i fællesskab under 60/40 ordningen.
Med andre ord er 60 % af opførelsesgummen betalt af Hjemmestyret, altså har hele befolkningen været med til at finansiere disse. Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at undersøge muligheden for at overtage sin bolig også kan gælde for andre borgere end dem, der bor i de ganske få store byer ved at etablere en ordning med realkreditlignende ordning finansieret af Hjemmestyret. Og dette med henvisning til Finansudvalgets henstilling nr. 15.
I stedet for, at hele indtægten ved salg af beboelsesejendommene investeres i de samme byer til yderligere intensiveret boligbyggeri, mener vi noget af provenuet bør stilles til alle andre i resten af landet, til borgernes lige adgang til lejer- til ejerordningen, andelsboligbyggeri og finansiering ved 10-40-50-ordningen. For til vores beklagelse har vi måttet konstatere, at Landsstyret har vist sig afvisende til Finansudvalgets spørgsmål herom.
Vi har for så vidt forståelse for, at dette bør gælde for den del af investeringen, som er betalt af kommunen, således at kommunen har sin gode ret til at kræve sin del af sin investering ved boligernes opførelsestidspunkt. Det er med denne begrundelse, at indstiller, at Landsstyret undersøger, om den del af salgsprovenuet, som er Hjemmestyrets stilles som grundkapital til en slags husbank, hvorfra borgere uden adgang til realkreditfinansiering kan låne til boligfinansiering.
Et andet spørgsmål, som Finansudvalget har behandlet omhandler lejernes betalinger til løbende vedligeholdelse af deres bolig. Denne vedligeholdelse varetages af Boligselskabet INI A/S. Beboerne i det ganske land har i perioden 1995-2002 indbetalt 262 mio. kr. til denne opgave. Af det indbetalte ganske anseelige beløb, er det lykkedes INI A/S ”kun” af bruge de 161 mio. kr. til den løbende nødvendige vedligeholdelse af beboelsesejendommene. Sagt på en anden måde, indestår 157 mio. kr. uforbrugte af lejernes indbetalinger.
Inuit Ataqatigiit kan ikke lade være med at sammenholde dette betragtelige uforbrugte beløb med huslejeforhøjelser, som er gennemført både pr 1. januar 2002, og nu pr 1. marts i indeværende år.
Det er derfor forståeligt, at mange lejere er begyndt med at sætte spørgsmålstegn ved deres løbende indbetalinger til boligens løbende vedligeholdelse, henset til at der ikke gennemføres den absolut nødvendige vedligeholdelser.
Begrundelserne for de to nævnte lejeforhøjelser, er netop, at boligafdelingerne skal kunne sørge for at have kapital til rådighed til deres drift af boligerne. Men manglende løbende vedligeholdelse, kan jo sagtens have det til følge, at boligerne forfalder hurtigere, med fare for at huslejen forhøjes yderligere. Derfor skal Inuit Ataqatigiit på det inderligste opfordre Landsstyret om hurtigt at indhente vedligeholdelsesplan for boligerne fra INI A/S, som er sat til og betalt for at forvalte denne opgave.
Som det tredje har Inuit Ataqatigiit måttet konstatere noget, der ligner Landsstyrets forsøg på at fratage Landstingets ret til at stå for prioriteringen af anlægs- og renoveringsbevillinger.
Her tænker vi ikke mindst på skolerenoveringen. Henset til det fremskredne tidspunkt af bevillingsåret står vi uforstående overfor, at Landsstyret end ikke har kunnet komme med forslag til prioritering af det til skolerenoveringerne tiltænkte beløb på 17 millioner kroner.
Hvilket bygder og byer vil blive tilgodeset? Derfor er det efter Inuit Ataqatigiits opfattelse bydende nødvendigt, at Landsstyret inden forslagets 3.behandling kommer med en realistisk prioritering af samtlige anlægsopgaver til brug for Landstingets beslutning.
Yderligere konstaterer vi, at det af Landsstyrets varslede ændringsforslag under 1.behandlingen for skolerenoverings- og nybygning for Qaanaaq skolen ikke er sket. Og det har Inuit Ataqatigiit bemærket. Og herudover så synes forbedringer af skoleforholdene i såvel Siorarpaluk som Kullorsuaq, at være af yderst hastende karakter.
I dag sker undervisningen i Siorarpaluk i to forladte bygninger i bygden i Sundhedskonsultationen og bygdebestyrelsens gamle kontor. Mens skolen i Kullorsuaq ikke har kunnet følge med i befolkningstilvæksten. Da den sidste udvidelse af skolen blev gennemført omkring 1990 beboedes bygden af 274. I 2002 er befolkningstallet vokset til 382.
Skolens 90 elever er fordelt i 9 klasser og undervisningen foregår i skolens 6 lokaler. Ud over normalundervisningen foregår der specialundervisning. Den årlige tilvækst af elevtallet i de seneste 10 år eller i de seneste år 10 til 12 elever. De 6 ældste klasser undervises fra morgenstunden af, mens undervisningen for de yngste klasser fortsætter til ca. 17.30.
Da der ikke forevises forsamlingshuse i den store bygd, foregår rengøringen umiddelbart efter undervisningens ophør på det sene tidspunkt for at gøre skolen klar til den næste ryk-ind for aftenens aktiviteter.
Vi ønsker oplyst hvordan Kullorsuaq og Siorarpaluk står i prioriteringen af skoleforbedringerne. I Finansudvalgets arbejde har vi fået oplyst, at tilstandsregistreringen af bygdeskolerne ventes tilendebragt og redegørelsen udarbejdet i løbet af marts måned.
En anden ting, som Inuit Ataqatigiit vil påpege vedrører bevillingen til støtte til distribution af grønlandske aviser samt til NBC-afgiften til pladeselskaberne. Landsstyrets besvarelse til udvalgets skriftlige henvendelse er, at bevillingen, som plejer at være 1,5 millioner kroner er faldet bort i Finanslovsforslaget for 2003, som blev fremlagt i august 2002.
Dette er ikke rigtigt. Landsstyret vedtog dengang i august 2002, at bevillingen for i år samt de næste overslagsår indtil 2006 ikke vil ændres, og at de vil vedblive at være 1,5 millioner kroner.
Landsstyret har dog først til dette møde foreslået, at denne bevilling skulle bortfalde. Derfor er det på sin plads at spørge om, hvorledes udgifterne fra årets begyndelse frem til i dag vil blive dækket, hvis Landsstyrets forslag af bortfald af bevillingen virkelig bliver tiltrådt.
Inuit Ataqatigiit fastholder derfor finansudvalgets forslag om bevilling på 1,5 millioner kroner. Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud udbygningen af vandkraftanlæggene. I denne sammenhæng mener vi dog, at Landstinget til sin beslutning må vide forudsætningerne for udbygningen.
Elektricitet, som skabes ved vandkraft vil medvirke til formindskelse af import af olieprodukter og den vil desuden være med til at forbedre vort lands internationale forpligtelser vedrørende formindskelse af luftforureningen og derudover vil den føre til nedsættelse af priserne for de energikrævende virksomheder.
Inuit Ataqatigiit mener derfor, at udskydelse til Finanslovsforslaget for 2004 ikke vil være nogen hindring, før andre finansieringskilder end de foreslåede til udbygning fuldt ud er afdækkede. Landstingsformanden orienterede under et radiointerview den 31. marts, at BIB, Europæisk Investeringsbank blandt andet vil komme i betragtning som finansieringskilde.
Inuit Ataqatigiit vil benytte denne lejlighed til at udtrykke vor tilkendegivelse i forbindelse med realiseringen af vandkraftanlægget i Buksefjorden, at energien, der opstår gennem vandkraft bør give muligheder til erhvervsudviklingen før der bliver bygget nye vandkraftanlæg. Der er ingen indikationer om, at dette er blevet realiseret.
Vi er blevet orienteret om, at elværket i Qaqortoq i dag uden hindringer kan forsyne Narsaq med elektricitet. Derfor kan der allerede tages skridt til, at etablere kabelføringen mellem Qaqortoq og Narsaq. Man behøver ikke at afvente en indstilling om, hvor vandkraftanlægget kan placeret og hvorledes dette kan finansieres.
Inuit Ataqatigiit forventer med henvisning til den skriftlige besvarelse til Finansudvalget fra Landsstyremedlemmet for Landbrug om, at bevillinger til fåreavl kan videreføres uden væsentlige ændringer, at Landsstyret til 3.behandlingen har sikret finansieringen af dette område.
Bevilling til anlæg og renovering af boliger for i år, som Landsstyret endnu ikke har besluttet, hvorledes disse skal prioriteres er til sammen på 53,1 millioner kroner. Det er væsentlige summer.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at kommuner, som i ringe grad hidtil har fået bevillinger til anlæg kommer i betragtning, ikke mindst i forhold til renoveringsopgaverne.
Afslutningsvis vil vi forespørge Landsstyremedlemmet, som er ansvarlig over for Grønlands Statisk om, hvorledes det går med undersøgelser af levevilkår i Arktis blandt Inuit, samer og oprindelige folk i Tjukotka, idet vort land efterhånden i en årrække har været koordinator af projektet i Arktisk Råd.
Projektet har ellers været planlagt at blive fuldført i sidste år, nemlig i 2002. På nærværende finanslovsforslag er der så følgende ordlyd: Og jeg citerer:
”Den grønlandske del af undersøgelsen vil være repræsentativ for hele befolkningen og forventes afsluttet i 2003/04. Forudsat finansiering af dataindsamling og analyse tilvejebringes. Citat slut.
Efter vores forespørgsel er vi blevet orienteret om, at der mangler cirka 1 million kroner af vort lands andel til fuldførelse af projektet. Og vi skal endnu engang præcisere, at Grønland jo har været foregangsland for denne undersøgelse.
Inuit Ataqatigiit mener, at Landsstyret bør yde bevillinger, såfremt dette vigtige projekt kan fuldføres inden resultaterne af undersøgelserne er forældede.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi tiltræder alle opfordringer, indstillinger og ændringsforslag i finansudvalgets veludførte betænkning op til 2.behandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Til Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 2003 har Atassut følgende bemærkninger til 2.behandlingen.
Til trods for, at samfundsøkonomien har været opadgående de sidste år, så viser den aktuelle og fremtidige tendens, at der er risiko for mindre økonomisk råderum, hvis der ikke sker forsvarlig styringen af økonomien og det er Atassut fuldt ud klar over.
Men trods det, er Atassut tilfreds med og skal meddele til slutning til, at Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003 opererer med et overskud på 29,4 millioner kroner med indarbejdede reserver for eventuelle behov af flere ressourcer.
Den politiske stabilitet blev sat på vågeblus da valget blev udskrevet i utide. Dette betød samtidig, at den økonomiske også blev forhalet, men for at komme ud af denne dvale er vi nødt til at komme videre.
Selvom Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 ikke indeholder væsentlige ændringer i forhold til den først fremlagte indeholder forslaget dog en hel del forbedringstiltag for samfundet, som Atassut fuldt ud er indstillet på at deltage i.
Initiativer, som Landsstyret ønsker at få afsat midler til i år støtter vi fuldt ud i Atassut. Det drejer sig om ventelister på sundhedsområdets stigende medicinpriser og behandling i udlandet, som bliver dyrere.
Landsstyrets forslag om, at der afsættes 20 millioner kroner yderligere fordelt på disse områder støtter Atassut derfor disse initiativer fuldt ud. Fra den første juli 2003 foreslår Landsstyret, at der afsættes ekstra midler til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension pga. ægtefællens indkomst. Dette støtter vi ligeledes fuldt ud og fra næste år er der desuden afsat en reserve på 12,5 millioner kroner til pensionsforbedringer.
Da de ældre har behov for disse, så er Atassut også indstillet på at deltage i, at Landsstyret også prioriterer kultur, idræt og fritid meget højt og foreslår, at bevillinger til disse områder bliver genoprettet for at øge antallet af og forbedre vilkårene for stærke og ansvarsfulde, frivillige er vi meget fortrøstningsfulde i Atassut. Og da Landsstyret er indstillet på, at sikre, at rådene for disse områder fortsætter.
I forbindelse med 2.behandlingen af Landstingets Finanslovsforslag eller har Landstingets Finansudvalg godkendt Landsstyrets ændringsforslag og Atassut skal samtidig hermed meddele sin fulde støtte til dette uden yderligere bemærkninger.
Selvom Atassut godt kan forstå, at Landstingets Finansudvalg i sin redegørelse eller betænkning kritiserede Landsstyrets anlægsprioritering skal vi dog samtidig give vores tilslutning til, at Landsstyret for Finanser i sin besvarelse argumenterede vanskelige omrokeringer pga. korte tidsfrister.
Atassut kan konstatere, at Finansudvalget har indstillet, at der bliver afsat tilskudsmidler i størrelsesordenen 1,5 millioner kroner i år og det efterfølgende år til aviser og NBC-afgift, men det sætter vi et spørgsmålstegn ved i Atassut.
Atassut finder det væsentligt, at Landsstyrets målsætning er, at eliminere for samfundsøkonomien unyttige tilskud. Atassut skal derfor kræve, at udmeldingen bliver genvurderet i Landstingets Finansudvalg inden 3.behandlingen.
Landsstyrets afvisning af Finansudvalgets krav om indstilling af ændringsforslag nr. 70 vedrørende kollegiebyggeri i Nuuk samt byggeri af personaleboliger kan Atassut udmærket forstå, idet vi er klar over, at aktuelt byggeri af kollegium på sigt vil betyde besparelser.
Atassut betragter det derfor som en nødvendighed, at Finansudvalget revurderer sin beslutning inden 3.behandlingen.
At Finansudvalget i forbindelse med 2.behandlingen af finanslovsforslaget har krævet, at vandkraftanlægsbyggeriet i Qorlortorsuaq bliver taget ud af forslaget er Atassut uenig, idet Atassut mener, at vandkraftanlæg på sigt vil have gavn for samfundsøkonomien.
Atassut skal derfor udtale sin tilslutning til landsstyrets krav om, at afstemningen om ændringsforslag nr. 89 og ændringsforslag nr. 92 bliver udsat.
Med disse bemærkninger skal vi udtale vores støtte til Landsstyrets stramme økonomiske styring med henblik på sikring af vort lands fremtidige økonomi. Vi skal samtidig anbefale kommunerne om seriøst at finde områder, hvor administrativt samarbejde kan indgå. Dobbeltadministration på alle områder har samfundet ikke råd til og til trods for, at der måske kan være interessekonflikter, så tror Atassut på, at samarbejdet kan etableres uden at skade egne interesser.
Ikke mindst på baggrund af ønsket om større selvbestemmelse må vi være indstillet for økonomiske omlægninger og omlægninger i det økonomiske strukturer.
Vi må derfor ikke alene på baggrund af aktuelle begivenheder, men lige så meget på sigt være indstillet på, at finde områder, hvor vi kan samarbejde omkring administration og planlægning.
Atassut er fortrøstningsfuld med hensyn til Landsstyrets bestræbelser på at finde mere sikre planlægningsmetoder på anlægsområder, idet Atassut mener, at man så vidt muligt i fremtiden må undgå ekstrabevillinger lige som tilfældet er i aktuelle anlægsområder, da bedst muligt planlægning vil sikre bedst mulige bevillinger til anlægsopgaver.
Med disse korte bemærkninger udtaler vi vores kommentarer til 2.behandlingen af Finanslovsforslaget og vi skal samtidig udtale, at ingen skal være i tvivl om, at Atassut vil deltage i Landsstyrets anbefalinger og anmodninger om revurderinger inden 3.behandlingen. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Allerførst vil jeg sige, at da jeg er blevet indstillet til nogle gange, at jeg skal snakke lidt langsommere med hensyn til Landstingets tolke. Så hvis jeg holder nogle pauser imellem de enkelte afsnit, så må i endelig ikke tro, at jeg er faldet i søvn.
Fra Demokraternes side takker vi Landsstyret for deres svarnotat til forslaget til Finansloven for 2003, som efter et grundigt arbejde i Finansudvalget nu er præsenteret for resten af Landstinget.
Jeg skal samtidig benytte lejligheden til at takke de resterende medlemmer i Finansudvalget for deres konstruktive og seriøse tilgang til udvalgsarbejdet.
Det er positivt at konstatere, at Landsstyret på mange områder er enig med Finansudvalgets bemærkninger i den betænkning, vi er fremkommet med. Ikke mindst set i relation til den forventede nedgang i Landskassens indtægter, som vi må forvente vil blive en realitet i de kommende år.
Det vil blandt andet betyde en skarp økonomisk styring af vores midler, hvilket demokraterne fuldt ud kan tilslutte sig. Vores håb er derfor for det kommende Finanslovsår at Landsstyret vil leve op til dette.
Da jeg i forbindelse med 1.behandlingen af nærværende lovforslag og til behandlingen af den politisk-økonomiske beretning er fremkommet med nogle overordnede betragtninger angående vores økonomi, vil jeg undlade at gentage mig selv.
Derimod vil jeg fokusere på nogle af de punkter, hvor Landsstyret er uenig med de af Finansudvalget fremsatte ændringsforslag. Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at Demokraterne står fast for de indstillinger, som et enigt Finansudvalg er fremkommet med i vores betænkning.
NCB-afgiften, tilskud til de grønlandske aviser, hovedkonto 40.14.19, for Demokraterne finder vi det nødvendigt, at opretholde denne konto i sin nuværende form, da den er med til at fastholde et mangfoldigt mediebillede, som det nu er muligt i vort samfund med snart 57.000 indbyggere.
Hvis den fjernes vil det få uoverskuelige konsekvenser for den frie presses mulighed på en kritisk vis at dække de daglige begivenheder, hvilket vi fra Demokraternes side er imod. Sagt med andre ord vil det betyde en forringelse af nyhedsformidlingen i Grønland.
Det samme argument kan anvendes i forhold til CD-afgiften, at den også er medvirkende til, at flere kunstnere har mulighed for at få udgivet deres musik. Et synspunkt, som Demokraterne støtter.
Vi må også huske på, at både den skrevne presse og udgivelserne af lokalproducerede cd’er, er en del af vores kultur. Et område, som ikke tåler en forringelse af de i forvejen hårde vilkår, der arbejdes under.
I sit svarnotat anfører Landsstyret endvidere, at kontoen var sparet væk ved fremlæggelsen af den første version af forslaget til finanslov for 2003, som blev fremlagt i august sidste år.
Dette er imidlertid en forkert oplysning, idet der i denne konto fremgår, at det fremlagte Finanslovsforslag. Landsstyret og således giver urigtige oplysninger over for Finansudvalget og jeg skal derfor efterlyse et svar fra Landsstyret om de fortsat fastholder denne fortolkning.
Kollegiebyggeri i forlængelse af universitetsparken Ilimmarfik, konto 84.40.10. Hvis kollegiebyggeriet opføres nu vil det efter vores opfattelse skabe et unødigt forventningspres på politikerne for at gennemføre universitetsparken, selvom den eksterne finansiering ikke er på plads endnu. Lad os vente med at opføre den, indtil vi har vished om, hvorvidt Ilimmarfik bliver realiseret. Status for indsamlingen af fondsmidler er jo ikke lige frem overvældende.
Vandkraftværket i Qorlortorsuaq, konto 89.71.40.
Vandkraftværket i Buksefjorden er en fremtidssikret succes, skriver Landsstyret i sit svarnotat. Det kan vi fra Demokraterne kun give Landsstyret ret i. Men spørgsmålet er, om værket på nuværende tidspunkt er en succes.
Selvom borgerne og ikke mindst erhvervslivet har fået adgang til store mængder billig strøm, har det ikke ført til en sænkning af prisen på elektricitet. Efter vores mening er værket nok først en succes, når prisen på strøm leveret til borgerne til den kostægte pris.
Spørgsmålet er herefter, vil vandkraftværket i Qorlortorsuaq blive en god forretning for samfundet. Der er ingen tvivl om, at det ud fra et miljømæssigt synspunkt vil skabe en mærkbar forbedring i mængden af C02, vi i dag producerer.
Der er imidlertid en række usikkerheder ved opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Fra Finansudvalget har vi i vores betænkning anført en række punkter, som vi forventer, at Landsstyret kommer med et svar på, som dermed kan gøre det lettere for dette nye Landsting, at tage stilling til dette bekostelige projekt.
Her tænker jeg på udlandets og hjemmehørende arbejdskraft og ikke mindst på en erhvervsplan. Endvidere kan det tilføjes, at Landsstyret efter vores oplysninger tidligere har modtaget en positiv tilkendegivelse for den europæiske Investeringsbank, hvor banken gerne vil være behjælpelig med at foretage en finansiering af vandkraftværket.
Dette vil frigøre midler for landskassen for alternative muligheder, så som renovering af vores meget nedslidte folkeskoler. En anden mulighed kunne være, at anvende samme model, som det blev brugt i forbindelse med finansieringen af vandkraftværket i Buksefjorden.
Denne løsning er desværre ikke blevet belyst af Landsstyret, således at vi i Landstinget gives de bedste betingelser til at foretage den rette prioritering.
Med disse ord indstiller Demokraterne Finanslovsforslaget for 2003 til godkendelse og henstiller til Landstinget, at vi stemmer om samtlige ændringsforslag i Finansudvalgets betænkning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine kommentarer på vegne af Kandidatforbundet i 1.behandlingen af forslag til finansloven, vil jeg for Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning under 2.behandlingen af forslaget.
Jeg vil indledningsvis med god forståelse støtte flere punkter, som Finansudvalget i sin betænkning påpeger overfor Landsstyret, idet Finansudvalget huskede blandt andet at kræve implimentering af flere punkter, som Landstinget har fundet vigtigt og har krævet på et tidligere tidspunkt. Som tidligere nævnt var Finansudvalget meget utilfreds med den form, som forslaget til Finansloven er blevet udarbejdet på, således det i en håndevending ikke kan forstås af befolkningen og ikke mindst af brugerne. Jeg synes også, at det er hensigtsmæssigt og støtteværdigt, at Finansudvalget overfor Landsstyret har krævet , at fremkomme med uddybende bemærkninger til forskellige konti.
Det fremgår også i betænkningen, at der er fremsat i alt 107 forslag til ændring af finanslovsforslaget, men Finansudvalget har i sin betænkning også præciseret i forbindelse med krav om spørgsmål og kommentarer vedrørende forslag til finansloven, fremsat den 3. marts 2003, at nogle af Landsstyrets svarnotatet ikke var fuldstændige, og at der har været fremsendt ikke fuldstændige ændringsforslag. Det er derfor Finansudvalget også kræver, at Landsstyret fremkommer med nærmere orientering om finanslovsforslaget inden punktet går til tredje behandling.
Jeg vil på vegne af Kandidatforbundet betragte det hensigtsmæssigt, at Finansudvalget har fundet det vigtigt, at finanslovsforslaget skal udarbejdes i forhold til de realistiske forhold og jeg vil også erindre Revisionsudvalgets primære henstillinger for Landsskassens regnskab for 2001. Jeg synes, at man ikke skal gentage 2 Landsstyreområders ulovlige overforbrug på helt op til 60 millioner kroner i 2001.
Jeg har noteret og er tilfreds med, at Finansudvalget følger med de faktiske forhold og tilmed også erindrede disse. Blandt andet erindrede man, at Landskassen ikke længere skal have statens og kommunernes tilskud til renovering på i alt 59 millioner kroner i udgangen af år 2003, og at Landskassen ikke længere skal modtage Tele Greenlands årlige betalinger på 60 millioner kroner fra udgangen af året 2004. Man erindrede også om, at man skal være på vagt over eventuelle ændringer i EU-aftalen om fiskeri og ikke mindst erindrede man også, at redegørelsens bemærkninger om den økonomiske drift. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet anbefale overfor Landsstyret, at bestræbe sig på at have et nært samarbejde med de involverede for at komme i den rigtige retning under hensyntagen til forholdenes løbende ændringer.
Derfor er jeg på vegne af Kandidatforbundet meget skuffet over, at man i går udbasunerer i pressen, at Landsstyret har afvist arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationers ønske om samarbejde for at sikre, at priserne ikke stiger og for at sikre at stoppe inflationen. Ifølge Kandidatforbundet kan se og forstå, har man aldrig nogensinde haft så meget behov for den nødvendige og vigtige samarbejde med de forskellige interessegrupper for at vende Grønlands økonomi i den rette kurs.
Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet igen anbefale, at Landsstyret skal bestræbe sig på, at samarbejde med samtlige erhvervsdrivende og alle andre interessenter for at sikre, at priserne stopper deres himmelflugt og for at sikre, at der ikke sker inflation.
Jeg vil også på vegne af Kandidatforbundet kræve, at der skal ske en krystalklar orientering til Landstinget om Grønlands Hjemmestyres aftale med Royal Greenland om effektivitet og tilpasning med hensyn til strukturpolitiske handlingsplaner.
Det fremgår også i betænkningen, at man skal afskaffe ensprissystemet, hvad angår søtransport af gods fra 1. maj i år.
Det fremgår også i oplægget, at man så vidt muligt holder priserne nede i godstransport, men på trods af denne hensigt, melder det klart, at der ikke er ydet selektiv fragtstøtte for nogle af forbrugerne, selvom Royal Arctic Line har fået overskud på 90 millioner kroner efter skat. Det fremgår også i betænkningen, at Royal Arctic Line, Grønlands Hjemmestyre og private har endnu ikke gennemskuet en aftale om konsekvenserne for godstransport.
Jeg vil fra Kandidatforbundet klart se i forbindelse med godstransport, hvilke virkninger den nye ordning vedrørende godstransport, der skal træde i kraft den 1. maj vil få for befolkningen i bygder og yderdistrikter og jeg ønsker, at Landsstyret fremkommer med en redegørelse herom, idet det er nødvendigt, at få en klar forklaring herom før afstemning for eller imod.
Finansudvalget har med henblik på at holde omkostningerne nede indstillet overfor Landsstyret, at Landsstyret skal arbejde frem for, at gods- og passagertransport ikke længere skal skelnes imellem og i stedet skal samordnes. Men desværre har Landsstyret ikke givet tilsagn, hvilket jeg har svært ved at forstå. Hertil har man lagt til grund for, at det ville være vanskeligt at samordne transport af gods og passagerer, og at man savner muligheder for generationsskift hos skibsførerne, hvor de fleste af dem er blevet af ældre?
Jeg synes, at disse undskyldninger ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, idet det som bekendt har man haft søfartsuddannelse i Grønland siden 1960’erne og man er vidende om, at man i dag ikke udnytter mange skibsføreruddannede. Men det ser ud til, at mange af dem i stedet sættes til fiskerikontrollen, selvom man har behov for dem i deres oprindelige uddannelse.
Jeg synes, at sådanne forhold bør også have opmærksomhed i den politiske arena.
Jeg vil tilslutte mig de fleste af ændringsforslagene, idet de blot er justeringer, men det er ønskeligt, at enkelte punkter bliver præciseret før afstemningen. Jeg ønsker, at man må sætte spørgsmålstegn ved forslaget om, at nedskære bloktilskuddet til kommunerne med 7,6 millioner kroner og om det er realistisk at gøre det.
Naturligvis kan jeg se, at KANUKOKA har deltaget i dette arbejde, men som bekendt måtte nogle af kommunerne afholde uforudsete udgifter i døgninstitutionerne for børn og unge i 2002. Dette kan også læses i betænkningen. Derfor må man også tage hensyn til nogle kommuner, som står økonomisk dårligt i forbindelse med nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne.
Derfor vil jeg kræve, at man kommer frem med klare forudsætninger for bestræbelserne for nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne før afstemning, idet det udover nedskæring på 7,6 millioner kroner også fremsætter forslag om nedskæring af de afsatte midler til merudgifter til kommuner og sociale ydelser med næsten 5,3 millioner kroner.
Til slut vil jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Landsstyrets ønske om at tage stilling til i deres svarnotat:
Først og fremmest er det forståeligt fra Kandidatforbundets side, at der ikke er ydet ekstern finansiering af Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet og det kan ikke vurderes som noget utopisk, idet det er betænkeligt om dette spørgsmål er realistisk. Ikke mindst under hensyntagen til at prioritere renovering af de stærkt nedslidte folkeskoler i kysten. Derfor uden at være imod Ilimmarfik principielt, tilslutter jeg mig Finansudvalgets indstilling på baggrund af hensyntagen til de faktiske forhold.
Med hensyn til Qorlortorsuaq må vi sige fra Kandidatforbundets side, at det ikke er godt, at skulle vedtage hen over hovedet af de sydligere kommuner, idet det som bekendt er kommunerne i Sydgrønland ikke er enige i forbindelse med forsyning af el fra et vandkraftværk. Derfor er det ønskeligt, at anbefale overfor Landsstyret, at Landsstyret skal i nært samråd med de sydlige kommuner at tage sagen op igen i tilknytning til fremsættelsen af Redegørelse om Energi.
Med disse ord vil jeg stemme for Finansudvalgets indstillinger og anbefalinger.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Finanser, Atassut.
Her i forbindelse med 2.behandlingen af Finansudvalgets indstillinger og jeg siger tak på Landsstyrets vegne for de bemærkninger, der er kommet her, fordi generelt set, Landsstyrets besvarelse og Finansudvalgets indstillinger, det er et sammenhæng, som partierne og Kandidatforbundet principielt er enige i.
Men til trods herfor så er der nogle forskellige spørgsmål, som partierne og Kandidatforbundet har taget op. Dem har vi selvfølgelig hørt på og udover min besvarelse, så vil de enkelte Landsstyremedlemmer også komme med besvarelse hvad angår deres egne resortområder.
Med lad mig først komme ind på, idet jeg bemærker, at Landsstyrets ændringsforslag er blevet støttet, selvom Finansudvalgets ændringsforslag har nogle divergerende meninger, mens der er nogle, der støtter dem, mens andre har støttet Landsstyrets afslag for Finansudvalgets indstillinger.
Hvad angår vandkraftværket ved Qorlortorsuaq og etableringen af det, så indstiller Finansudvalget eller foreslår Finansudvalget, at det afsætte beløb bliver foreløbigt taget væk fra Finansloven.
Landsstyret ønsker, at ændringsforslagene endnu ikke bliver taget afstemning om, men at det så bliver afstemt om ved 3.behandlingen, således at de manglende informationer bliver indhentet og vi lover, at det bliver givet videre til Finansudvalget og jeg håber så på, at vi derigennem kan komme i forståelse med hinanden.
Med hensyn til Qorlortorsuaq og de tre finansieringsmuligheder, der har Finansudvalget beskæftiget sig med dem og der har flere partier også sat spørgsmålstegn ved også med hensyn til ekstern finansiering, hvor man også har beskæftiget med ekstern finansiering, hvor man blandt andet har draget eksempler med Buksefjorden vandkraftværket, som blev finansieret eksternt, og at det har været positivt.
Men jeg skal lige minde om, at dengang var Grønlands økonomi ikke særlig god, hvorfor det var nødvendigt med en ekstern finansiering, hvor vi ikke kunne undgå at skulle låne finansiere det ude fra.
Men i dag har vi økonomisk mulighed til en finansiering og skulle vi låne finanserne udefra, så må vi også huske på, at de skal afdrages og dertil kommer der også nogle renter, som vi også skal betale. Og det er så derfor, at Landsstyret har vurderet, at vi selv fra Grønland bør finansiere det. Og det vil så kunne bedst betale sig for Grønland.
Og det er på grund af dette, at vi har foreslået, at der i Finansloven, at det bliver finansieret fuldt ud gennem finansloven, og at man står fast ved det. Men som jeg før har sagt, så vil vi selvfølgelig i forbindelse med 3.behandlingen eller forud for 3.behandlingen komme med vores begrundelser, hvorfor vi ikke ønsket de andre finansieringsmuligheder. Og jeg indstiller, at man her ved 2.behandlingen ikke stemmer om dette.
Og med hensyn til kollegiebyggerierne i Nuuk og personaleboliger i Nuuk og som foreløbig bliver taget af Finansloven, som Finansudvalget også har indstillet, men jeg bemærker, at der er god forståelse fra flertallet, at det er nødvendigt med kollegiebyggeri, uanset om Universitetsparken bliver til virkelighed eller ikke, idet de studerende har eller skal have boliger til rådighed, hvorfor jeg er glad for, at der er et flertal også har interesser for dette eller, at de holder fast ved det.
Kandidatforbundet har for eksempel påpeget, hvor de undrer sig over, at SIK og arbejdsgivernes henvendelse vedrørende forhandlinger, hvor Landsstyret ikke har været inde i det og her skal jeg lige præcisere, at vi fra Landsstyrets side har præciseret, at forhandlingerne fra Hjemmestyrets side allerede er påbegyndt, hvorfor en trepartsforhandling ikke anses for at være passende, men hvor vi så ved vigtige spørgsmål, der har vi så været åbne over for, at have tid til det. Men senere er det så gået ind for det, hvor hele Landsstyret var sammen under dialogen med dem.
Og her skal jeg også præcisere fordi det kan have af interesse, at man selvfølgelig ved forhandlingerne er det vigtigt, at vi holder inflationen på minimum og det er også i Landsstyrets interesse, hvorfor vi også har igangsat nogle initiativer for at holde inflationen nede.
For eksempel er der KNI Pilersuisoqs oliepriser, hvor KNI nedsatte priserne på 4,1%, lige som Tele også har nedsat deres priser på 10%. Og derudover er der ved fragtpriserne, der er der initiativer for at sætte fragtpriserne nede. Alle disse ting er med til at holde inflationen nede.
Og det er noget, vi også gerne vil præcisere og vi har en dialog i gang og der er ikke nogen, der har sat sig på bagbenene, men Hjemmestyrets forhandlinger er allerede begyndt, hvorfor deres ønske om, at der skal pågå trepartsforhandlinger, det har vi ikke kunnet gå ind for. Og Kandidatforbundet har også svært ved at forstå hvorfor bloktilskuddet til KANUKOKA er blevet nedsat og den vil jeg også gerne lige besvare, idet det drejer sig om tilskud.
Det er ikke sådan, at bloktilskuddene er blevet nedsat. Men under overenskomsterne sidste år, så har man ellers tilføjet, som først træder i kraft pr. 1. juli i år, nemlig døgninstitutionsområdet og dengang indgik vi en aftale om, at det skulle træde i kraft pr. 1. januar, men I ved nu, at det først træder i kraft pr. 1. juli. Og det er under genforhandling og således at dette beløb selvfølgelig ikke er blevet brugt endnu og dermed også er blevet trukket tilbage.
Men det Du også kom ind på, at kommunerne for 2002 har haft et større forbrug på området, hvorfor det ikke burde at have været trukket tilbage, men jeg kan nævne, at de enkelte kommuner i 2002, som er blevet ramt, der har vi selvfølgelig snakket om det under vores forhandlinger med KANUKOKA, sådan at kommunernes skatteindtægter og ud fra en bestemt beløb, der har vi villet kommet ind på, at vi finder en løsning inden for det, hvorfor det ikke kan blandes ind i de nævnte beløb, du var inde på.
De fleste af spørgsmålene er stillet til andre Landsstyreområder, hvorfor jeg er enighed med de andre Landsstyremedlemmer, at de selv svarer på deres egne ressortområders vedkommende. Men ved nærværende finanslovsforslag, der vil jeg blot indstille til, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Finansudvalgets Formand.
Per Rosing-Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Som sædvanlig så vil jeg gerne rette en tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyrets besvarelser til vores betænkning.
Betænkningen er omfattende og derfor kan man ikke regne med, at vi kan høre hver enkelt eller hvert enkelt indstilling bliver kommenteret af samtlige partier. Men til trods herfor, så er jeg glad for, at alle partier og kandidatforbundet og ikke mindst Landsstyret siger, at det er en veludarbejdet betænkning, Finansudvalget har lavet.
Og ligesom de indstillinger og dem går partierne og Kandidatforbundet ind for. Det er jeg glad for, men efter at have sagt det, Landsstyremedlem for Finanser Augusta Salling sagde under sin fremlæggelse og den bemærker vi lige. Den har vi også bemærket, hvor man principielt er enig i forbindelse her med fremlæggelsen og tænker vi på ændringsforslagene, så kan jeg godt mærke, at vi i princippet er enige. Og det er jeg meget, meget glad for.
Her ind i den nye valgperiode, der er det så første gang vi behandler et finanslovsforslag og jeg håber, at så har givet os en retning af et godt samarbejde os imellem, og idet det vil jo være en principiel arbejdsperiode. Men med hensyn til partiernes meldinger så har Siumuts ordfører, Ole Thorleifsen, der har han bemærket vore indstillinger, idet han jo også siger det allerede i første side.
Og jeg vil også gerne sige tak til, fordi Siumut også er enig i Finansudvalget, at vi skal sætte billetpriserne ned og de kommer så med en meget klar melding og i den forbindelse, så er der også nogle forskellige ting, som de bliver anmodet om bliver undersøgt nærmere vedrørende landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.
Og i den forbindelse om, at vi skal undersøge om kommunerne også har vilje til at medfinansiere det. Og fra Siumuts side så har jeg også særskilt bemærket vedrørende deres meldinger om erhvervene, hvor det er størrelsen eller den lille størrelse af Grønlands selvforsyning og nævner, hvor stor en selvforsyning Danmark og Island har og at det er noget, vi bør stræbe efter.
Og så kom man – i forbindelse med vores finans- eller vores betænkning og at vi i større udstrækning bør arbejde for, at producere vand. Og et enigt udvalg er også kommet med en melding om, at en større del af aktierne bør tilfalde Grønland, og at Landsstyret bør arbejde for det.
Og det er en meget, meget vigtig melding, som Siumut også støtter, hvor man blandt andet inden for tildeling af kvoter inden for rejefiskeriet og det er jo noget, vi allerede har erfaringer med og det er noget, som jeg ved, at Finansudvalget også ser og fokuserer meget på.
Med hensyn til overskuddet og såfremt man går målrettet efter det, så er det sådan, at overskuddet bør kunne bruges til udvikling af erhvervene, således at man i gåseøjne ikke ser så meget på selve overskuddet, men at det bør tilrettes til erhvervsudviklingen.
Med hensyn til vandkraftværkerne, så er en af meldingerne fra Siumuts side, som jeg også særskilt har bemærket er en undersøgelse af en mulighed for ekstern finansiering, hvor man også kom ind på Europæisk Investeringsbank, idet de allerede har sagt, at de er interesseret i det. Og netop det har flere partier også været inde på.
Og derudover så kom Siumut også ind på, som noget, hvor man også efterlyser, at nogle af selskabernes soliditetsgrad, det siges at være meget stor soliditetsgrad, hvor man blandt andet, som KNI Pilersuisoq, hvor soliditeten er på op til 60-70% og generelt så er soliditeten i udlandet hele nede på 30-40% og nogle gange lavere. Og at nogle af selskaberne har så høj en soliditet, det er noget man særskilt bør bemærke.
Og derudover så kom man også blandt andet ind på, at NUKA A/S og serviceaftalerne med det selskab og at man bør revurdere finansiering af det og at man så også snakker om privatisering af det.
Vi i udvalget har under vores samhør, så har vi også været i Alluitsup Paa og i Qaqortoq, hvor vi også bemærkede, at NUKA A/S’s fantails produktion, der har der været nogle problemer med og det vil man så gerne ændre om på, således at den bliver privatiseret. Og at man så også baner vejen for det. Og det er man selvfølgelig der taknemlig for.
Og fra Siumuts side, så kom man så også ind på det sociale område, hvor man også har været inde på konto 30.13, hvor man siger, at det er en meget høj finansiering og med hensyn til aldersgrænsen for aldersrentemodtagere på 63 kroner, det har man også særskilt behandlet og vi er jo også et lille folk og så skal vi også gøre vores behov ude fra mindre, så skal man selvfølgelig også være opmærksom på sådanne ting. Og efter at have kommenteret Siumuts ordfører, så kom han så også ind på, at det er vigtigt med et tæt samarbejde i udvalget.
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef Motzfeldts meldinger, som også skal danne grundlaget for 3.behandlingen og her kom han så også ind på, at en koncentration i få vækstbyer og der synes jeg også, at Landsstyret, at det stemmer meget godt overens med Landsstyrets meldinger om, at der skal være en større spredning sted i regioner i Grønland.
Og derudover der bemærker jeg også, som man ikke kunne undgå at bemærke, som stemmer meget overens med vores betænkning, at man eventuelt kan skabe noget realkreditlignende fonde, og at Landsstyret bør undersøge det nærmere, fordi som man ved, ved denne finansieringsform, så er der meget, meget få som har mulighed for at gøre brug af det, idet der kun er 4 muligheder for at gøre brug af disse kreditforeninger.
Og derfor er det så fra lejer til ejer, initiativerne. Og Såfremt det ikke kun realiseres i disse, så er det meget vigtigt, at man også får mulighed i andre byer. Og derudover så kom man specielt også ind på fra Inuit Ataqatigiits side bygge- og anlægsfonden, hvor vi – som man også kom ind på fra anden side, der er der over en halv milliard, og at man specielt bør gøre noget ved det. Det er også noget, vi har været inde på i udvalget, fordi beløbet er nu blevet så stort, at det svarer til et helt års forbrug.
Og man kom også særskilt ind på skolerenoveringerne, hvor Inuit Ataqatigiit specielt nævner Qaanaaq, Siorarpaluk og Kullorsuaq skolerne. Og i den forbindelse, så har udvalget også haft en større debat, hvor det var tilstandsregistreringen, som landsstyret fik udarbejdet sidste år. Og fra udvalgets side, så synes vi, at det er vigtigt for os, at have en klarere grundlag, hvorfor vi også gerne vil behandle det under 3.behandlingen af nærværende forslag.
Og derudover så kom Inuit Ataqatigiit også ind på i forbindelse med vandkraftværkerne og Qorlortorsuaq vandkraftværket. Så kom de også lige som Siumut ind på Europæisk Investeringsbank og som Landstingsformanden også har været inde på under en radiointerview her den 31. marts, hvor man også kom ind på ekstern finansiering og der bemærker jeg, at de to partier også selv har været inde på det.
Og derudover for at såfremt vi skal gøre noget særskilt for at finde en løsning, at man eventuelt allerede kan begynde at etablere kabelføring, hvor man også kom nogle, hvor man skal have løst nogle spørgsmål inden vi træffer en endelig beslutning og heldigvis så kom man også ind på en finansieringsmulighed inden for fåreavlsområdet og der bør man også bemærke, at Inuit Ataqatigiit også særskilt kom ind på dem. Og afslutningsvis, så siger de, at finansudvalget har lavet et godt stykke arbejde og kommer med en melding om, at man vil gå ind for indstillinger og ændringsforslag fra finansudvalgets side.
Og fra Atassut kom Jakob Sivertsen – inden vi kommer helt væk fra Inuit Ataqatigiit, den skal jeg lige vende tilbage til, idet man også særskilt kom ind på NCB og avistilskuddene og det mener jeg, at de kom med en melding om, hvor man i betænkningen også efterlyser, det vil jeg lige vende tilbage til, idet Landsstyrets melding, den skal jeg lige vende tilbage til.
Og det kom Atassut også ind på, som et grundlag, her i forbindelse med 2.behandlingen og fra Atassut eller ud fra det, jeg kan mærke, så vil man ikke støtte, så finder man den ikke støtteværdig, hvor Atassut også kom ind på Qorlortorsuaq og deres indstilling, går de ind for Landsstyret, at Grønland selv skal finansiere det. Og det er det, partiet efterlyser. Og som man har bemærket, så siger Atassut, at finansudvalget og Landsstyret har haft et godt samarbejde og støttet hinanden og det er det, man har bemærket, ligesom Atassut også særskilt kom ind på, som flere partier og så har været inde på, at man i forbindelse med planlægningen af bygge- og anlægsaktiviteter og at det skal gøres sikrere, idet nærværende problem, som Atassut også har påpeget ikke er ny og at man så også bør finde en løsning på.
Og der bør man så også være glad for, at Atassut også har været inde på det. På vegne af Demokraterne, Per Skaaning kom også med nogle meldinger, hvor – og en af det, man særskilt har været inde på, NBC afgift og tilskud til grønlandske aviser vedrørende hovedkonto 40.14.19 og den er nok primært rettet ind mod Landsstyrets besvarelse og jeg vil også vende tilbage til det, fordi det som udvalget efterlyser, det er også noget, som Demokraterne også efterlyser, hvor man også særskilt kom ind på universitetsparken og så kollegiebyggeri i forlængelse af det, hvor man i Finansudvalgets betænkning og indstillinger, det støtter man fra Demokraternes side.
Og med hensyn til vandkraftværket i Qorlortorsuaq, der støtter man indstillingerne, men nu da formanden har rejst sig, så må jeg stoppe her inden jeg er kommet til Landsstyrets besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.
Fra de forskellige partier og det, der blev påpeget og det, man efterlyser. Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Finansers besvarelse, så har jeg følgende bemærkninger.
Josef Motzfeldt sagde på vegne af Inuit Ataqatigiit og efterlyste om, hvad man gør ved skolen i Qaanaaq. Som det blev meddelt for ikke så langt tid siden herfra, så er man færdig med tilstandsrapporten omkring bygdeskolers stand og den er blevet færdig og lige så snart vi har modtaget den, så er medarbejderne i Direktoratet sammen med medarbejderne på anlægsområdet omkring hvordan bygdeskolernes tilstand er og der arbejder man sammen med i.
Og i den kommende tid, så skal Landsstyret have en prioritering med hensyn til hvilke af disse skoler, man vil behandle først. Med hensyn til skolen i Qaanaaq, så skal jeg lige udtale, at medarbejderne på mit Direktorat og anlægsafdelingen, de er ved at færdiggøre en plan omkring skolen i Qaanaaq i samarbejde.
Og jeg vil også lige nævne, med hensyn til kollegiebyggeriet, det man her, at man fejlagtigt tager den i tilknytning til bygningen af universitetsparken og det er de forskellige elever på forskellige institutioner, man snakker om. Og det er på baggrund af manglende kollegieboliger, så har man lejet værelser til dyre domme hos private og for at undgå dette, at man har stillet hensigt imod byggerier af kollegier. Det har overhovedet ikke nogen tilknytning med byggeriet af universitetsparken.
Men uheldigvis så har det været fejlagtigt indplaceret i samme kontoområde, men de har ikke tilknytning til hinanden. Og jeg skal også lige udtale, at i 2002 og med hensyn til privatleje for en del elever, så har man brugt 10,2 millioner kroner på baggrund af manglende kollegielejligheder. Og i år så har man budgetteret med, at der skal bruges 8 millioner kroner til udgifter, at få elever indkvarteret. Og derfor vil vi fra Landsstyrets side kraftigt indstille, at disse kollegiebyggerier ikke har nogen tilknytning til byggeri af universitetsparken.
Men det er til elever til forskellige uddannelsesinstitutioner og at vi indstiller, at disse bliver godkendt som planlagt og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at man kom ind på universitetsparken Ilimmarfik. Vi skal lige huske på, at de forskellige uddannelsesinstitutioner, så er det også Grønlands arkiv, at de har så stor pladsmangel, at hvis vi ikke bygger et universitetspark, så vil vi blive nødt til at bevilge midler til disse forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er blot således, at for disse forskellige, i og med, at man samler dem under et, så kan man også have en større besparelse. Det er styringen af administrationen, økonomien og kantineforhold. Hvis man samler alle disse under et, så kan man også opnå ret så store besparelser.
Jeg er fuldt ud vidende om, at Landsstyrets krav om, at der skal være en ekstern finansiering ude fra med 40 millioner kroner, så kan man først starte byggeriet. Og dette arbejde prøver vi på at udføre med alle mulige kræfter i Direktoratet.
Og det blandt andet også påpeget fra Demokraternes side, at man har givet forkerte oplysninger fra Landsstyret til Finansudvalget. Dette er beklageligvis sket ved en fejltagelse. Og man sendt 25 besvarelser til Finansudvalget, spørgsmål fra mit Direktorat. Og fejltagelsen ligger så i, at det er hovedkonto 40.14.09 og det, der står der. Finanslovsforslag 2003, 1 og 2003, 3, at de har haft ens ordlyd. Det er en meget beklagelig fejltagelse og vi havde så nævnt det med beklagelse den 28. marts til Landsstyreområdet for Finanser. Og det er ikke noget, hvor man vil få Finansudvalget.
Og så med hensyn til Josef Motzfeldt, Tuusis spørgsmål, at de arktiske undersøgelse i Arktis – undersøgelser af levevilkår i Arktis blandt inuit, samer og oprindelige folk. Så skal jeg lige udtale, at det er en undersøgelse, hvor man vil have en doktorgrad i den forbindelse. Og at Landsskassen skal have nogle udgifter i forbindelse med arbejdet. Det er et af de krav, men det tager udgangspunkt i, at det skal være eksternt finansieret.
Derfor kan jeg udtale, at denne sag stadig er på forberedende niveau og når man har nogle midler dertil, så kan man få sagen færdiggjort. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Der er andre, der har bedt om ordet. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Ja, det er det letteste, at Landsstyret, at det så er Landsstyret, der kommer med en besvarelse for partiernes ordførere. Og hvis vi ikke gør det, så er det meget beklageligt, at partiordførerne kommer op på talerstolen igen.
Allerførst så skal vi udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit har konstateret og vi skal erindre om, at en af Inuit Ataqatigiit fuldt ud går ind for finansudvalgets indstillinger. Og vi regner også med, at den forretningsorden for Landstinget, så er det dem, der har medlemskabet i udvalget her, at de skriver på vegne af partiernes meninger. Og det er så på baggrund af en godkendelse af partiet, de arbejder i udvalget og hvis vi ikke gør det, så er der ikke nogen mening med udvalgsarbejde. Og blot dokumentere, at man en usmidig arbejdsform, hvor man kommer frem og tilbage hele tiden. Og det er beklageligt.
Og derfor med hensyn til Siumuts ordfører og ikke mindst med hensyn til serviceaftalen omkring flytrafik og vi er enige i, og der er flere, som vi skal være opmærksom på. Men flytransport er jo ikke kun flytransport og generelt så indgår Landsstyret på vegne af Grønlands Hjemmestyre en indgåelse med flyselskaberne omkring serviceaftale. Så vidt jeg husker, så var det vidst nok i 1997, hvor man indgik en kapacitetstilpasningsaftale, hvor vi garanterede med 269 millioner kroner over for Royal Greenland. Her var der et krav om, at når den 5-årige aftaleperiode er over, så skal man have oprettet varige arbejdspladser. Men det er beklageligt, at det ikke blev til noget.
Og vores krav i den forbindelse, så vil Landsstyret nok være opmærksom på disse krav, hvor det indgår en aftale på vegne af os Landsting. Og Siumuts ordfører kom mere ind på mere selvforsyning i Grønland. Især blandt andet af madvarer. Og hvor med hensyn til, at det kun var de vækstbyer, og at man så nævner dem, det deltager Siumut i. Og Siumut er blevet enig om, at vi skal have en selvforsyning af madvarer.
Og med hensyn til fiskeri og turisme, og at man viderefører kapacitetstilpasningsaftalen. Vi mener, at det er helt nødvendigt, fordi finansiering uden dokumentation for konsekvenserne, det hænger ikke sammen med en stram økonomisk styring.
Og endelig også, at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber drives under et, de får jo støtte fra Siumut, fordi det var Inuit Ataqatigiits krav og i henhold til vores bemærkninger under førstebehandlingen, at aktieselskaberne har næsten lignende drift og vi så i landet efterlyser en eventuel sammenlægning og det kan så være et af de første skridt i forbindelse med fusionen af de mange Grønlands Hjemmestyre-ejede selskaber.
Men med hensyn til rejepriserne, så siger Landsstyret ikke noget om, at der vil komme flere midler som tilskud, som Landstinget har givet. Hvis det har været tilfældet, så bør man også kunne meddele det. Landstinget kan ikke give blanco-check og det er imod et stramt økonomisk styring.
Og med hensyn til alderspensions alderen og den seniorpolitik, som Inuit Ataqatigiit fremsætter og at Siumut udtaler sådan, det siger vi tak til. Og med hensyn til Atassuts ordfører, så må vi med beklagelse udtale, at Atassuts ordfører med hensyn til betænkning – i den betænkning, som han har været med til at arbejde om, at de fremsætter noget, der er i modstrid, som man ellers ikke burde bruge til. Og her med hensyn til, at man sætter pris på kontoen og med hensyn til, at man skal have råd til distribution af aviser og cd, at det går imod dem, nemlig Landsstyrets krav om nedsættelse, at de så støtter den. Det er jo ikke Landsstyrets krav.
Det er ikke Landsstyrets krav, at man fjerner tilskuddet. Det er Landstinget, der har kravet det, men i den forbindelse, så sagde man Landstingets partier, at med hensyn til transport til tilskud, det bør nedskrives, således at vi kan få bedre råd til både ældre og børn. Det er ikke sådan, at samtlige tilskud skal fjernes helt ud. Og da man kom ind på det, så sagde vi fra starten fra Inuit Ataqatigiits side, at i forbindelse med nedskæringer af sådanne tilskud, så skal der fremlægges analyser og undersøgelser over for Landstinget før man tager en beslutning.
Derfor at man har sådanne nogle stærke krav fra Landsstyrets side. Det er ikke helt korrekt og med hensyn til byggeri af kollegier og personaleboliger, så må man generelt udtale, at man fra 2002 og indtil 2004, så er det – man har allerede brugt 46 millioner kroner til kollegiebyggeri alene i Nuuk.
Og til Landsstyremedlemmet for uddannelse, så kan jeg lige udtale, at det, man tænker på her, det er på konto 80.00.80. Det er projektering af kollegier. I det svar, som blev fremsat over for Landstinget, at de så hang sammen med byggeriet af universitetsparken. Og med hensyn til Qorlortorsuaq, så sagde vi lige som, at vi er enige, at Grønland forsynes med el fra vandkraftanlæggene, men som det blev sagt, at finansieringsmuligheder, hvor det kan indeholde 220 millioner kroner, at det så kun bliver nævnt en enkelt gang i Landstinget. Det er ikke nok.
Og på baggrund af, at nedslidt elværk, så ved vi godt hvad der skete i Lille Narsaq. Og det samme skete også i Sisimiut, hvor der var næsten en katastrofe-lignende tilstand. Det samme kan ske igen.
Derfor med hensyn til prioritering, som det også blev nævnt i forgårs, at det er fornuftigt, hvis man kan bygge en vandkraftanlæg i Sisimiut. Sådanne nogle sager som Landstinget endnu ikke har taget stilling til og i forbindelse med finanslovsarbejdet til efterårssamlingen, så mener jeg, at det ikke vil indebære, at tiltagene får det dårligt.
Og som Jakob Sivertsen sagde, at med hensyn til, at man skal have en god planlægning med hensyn til bevillinger og samtidig med, at man blot så udviser godkendelse til Landsstyrets udtalelse, det hænger ikke nøje sammen.
Og med hensyn til Qorlortorsuaq og efter underskrivelsen af betænkningen i forgårs, så hvis Atassuts gruppe har fundet helt nye grundlag, så vil det være meget oplagt at få at vide, fordi da vi underskrev betænkningen, så mener vi ikke, at udsættelsen af byggeriet, at det en fornuftig sag.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit eller Kandidatforbundets udmelding om, at ensprissystemet bliver afskaffet og man skal så vidt muligt forfølge den, så den kan være gavnligt for hele samfundet og her er det så konkurrencenævnet og forbrugerrådene, at man skal have et samarbejde med disse. Det er helt nødvendigt.
Med hensyn til udvikling af Grønland under et, at man så ikke gør noget, det er ikke hensigtsmæssigt. Og med hensyn til dagsordenspunkt 31, så sagde landsstyremedlemmet for Anlæg, at Landstinget skal lave en lov, der skal være gældende for alle og ens og i den forbindelse, så skal jeg lige udtale om muligheden for, at kunne bruge en realkreditlignende ordning, fordi vi mener, at Landsstyret har en mulighed, fordi det er jo kun de 4 store byer, hvor 60% af indtægterne kan komme fra andre.
Det blev blandt andet også nævnt, at med hensyn til overskudsmålet, så bør pengene arbejder, og her har man kun taget en beslutning om, at det kun skal være på 29 mio. kr. overskud.
Vi mener, at vi fra Inuit Ataqatigiit må sætte os på bagbenene, og vi må også sige, at vi har over 500 mio. kr., gemt i en anlægs- og byggefond, og det er så disse midler og overskudsmålet, det er noget der skal være reserver til i mere tunge år. Og vi undrer os over, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse sagde, at undersøgelsen af levevilkårene i arktisk, nu er på forberedende stade, den er blevet startet siden 1999. Den burde ellers have været færdigbehandlet i 2002, og at de så meddeler, at det kun er på forbedrende stade, hvorfor skal man så udtale det, fordi da man var i gang med denne sag, så sagde man, at undersøgelsen skal ske med en ekstern finansiering. Jeg mener, at man i stedet for at være stolte af denne udtalelse, at vi så går væk fra den. Og her er det så Grønland der har stået som et foregangsland, og det er en meget vigtig undersøgelse, at når den så bliver færdig, at den så bliver forældet, så må Landsstyret overveje denne sag, der styres af Grønlands Statistik, hvordan den pågår.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. Med det svar der allerede er givet fra Landsstyrets side, så har jeg nogle tilføjelser til de der vedrører mit ressortområde, nemlig boligområdet, og det er det jeg skal komme med en besvarelse om, også vedrørende trafik.
Først til Siumuts ordførers bemærkninger, dem vil jeg gerne takke for, idet jeg mener, at et sådan et klar krav til Landsstyret, det er meget betryggende. Og selvfølgelig har vi når vi har nogle forskellige snakker om trafik, så kommer der en masse tilkendegivelser, men vi ved alle sammen, at når vi snakker om Finansloven, så er det jo primært nogle beslutninger vi træffer der. Og med hensyn til de ting, som man ønsker at få opfyldt på trafikområdet, det er ikke bare fra Siumuts side, men også fra andre partier og Kandidatforbundet, og de interesser man har vist omkring trafikområdet, det stemmer også helt overens med hinanden. Og selvfølgelig skal vi i Landsstyret bestræbe os på for at opfylde de krav.
Og ordføren fra Inuit Ataqatigiit kom for kort tid siden ind på, de kontrakter der er, hvor man har nogle overlappende kontrakter med de forskellige selskaber, vi kan nævne Arctic Umiaq Line og KNI Pilersuisoq, Air Greenland, Air Alpha, det er dem der servicere os indenfor det trafikale område, og som også forsyner bygderne både forsyningsmæssigt og trafikalt, og de erfaringer vi hidtil har fået er jo meget klare, og jeg kan måske sige, at der behøver man ikke en større undersøgelse, fordi det er nødvendigt med at fastsætte nogle regler, og det er det vi i Landsstyret også har tænkt os at gøre.
Og ud fra de erfaringer, og de erfaringer som selskaberne også har og som vi også har, og idet det jo er hjemmestyreejet selskaber der yder den service, så må vi udnytte den viden som man allerede har og finde en ordning på det – ikke mindst indenfor det trafikale område. Og det samme gælder indenfor forsyningen, hvor det er KNI Pilersuisoq , RAL og under RAL så er det RAP, som forsyner bygderne, og det er noget som vi samlet skal vurdere.
Selvfølgelig er det i Landsstyret vores håb, at vi finder nogle prisnedsættende og rationelle ordninger, og andet ville være mærkeligt, det er jo vores alle sammens mål at opnå disse ting, hvorfor jeg håber, at vi også kommer i tæt samarbejde med hinanden, og opnår resultater.
Med hensyn til flytrafikken, så blev det nævnt fra Siumuts side vedrørende Nuuk og Ilulissat-lufthavnene og det vil jeg gerne takke for, men vi ved godt at i Finansloven, at finansiering til disse, der er det nødvendigt med at man nøje vurderer dette, således at finansieringen den kan så Landstinget så tage stilling til efter at det så er blevet fremlagt overfor dem.
Til efteråret har vi en større trafikredegørelse, som også vil omfatte Kangerlussuaq og de store lufthavne, idet det jo er der den største trafik pågår, og den skal vi ikke blot vente på, men jeg er glad for, at man på den måde, at man også peger på en retning, om hvordan udviklingen bør foregår.
Og i den forbindelse og med hensyn til lufttrafikken, så vil jeg heller ikke undlade at nævne, at sidste år, dengang da det daværende Landsting, hvor man ellers skulle have fremkommet med en trafikpolitisk redegørelse, som vi desværre ikke nåede at behandle, men allerede dengang så blev denne redegørelse vedtaget af Landstinget, og her i pågår, hvad det er for en retning der er. Men som vi ved, så har der så i mellemtiden så været et nyvalg, og derfor er Landsstyret så også blevet et nyt Landsstyre, hvorfor man på grund af det bør have nogle tilretninger og tilpasninger. Som Siumuts ordfører var inde på det, så er det, at Landstinget bør have en fast kurs på det.
Og ,ed hensyn til boliger og med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, der skal jeg lige komme ind på nogle flere ting. Først er jeg glad for, at Inuit Ataqatigiit ordfører blandt andet også kom ind på, og jeg husker også at det også er sket sidste år, at man i de mindre byer, og finansieringen af det, at man har nogle muligheder igennem realkreditter og bankerne, at man så også får mulighed for at kunne finansiere boligerne i de mindre byer, og at det bør sikres, og denne mulighed skal vi i Landsstyret nøje undersøge, men vi skal også huske på, at når Landstinget nu snakker om Finansloven, og de debatter der har været vedrørende anlægsopgaver, så må man også kunne tænke på betalingsevnen, således også at vi også finansierer ud fra det.
Og de enkelte lejere og deres økonomiske situation er jo det primære udgangspunkt, hvorfor realkreditforeningerne har nogle krav som er realistiske, og som ellers bør være gældende for hele Grønland, og det er noget som Landsstyret også ligger vægt på eller prioriterer højt. Når jeg siger, at det bør være sådan, så kan vi heller ikke komme uden om, at bankerne og realkreditforeningerne prioriterer ud fra nogle geografiske steder, og hvor man så giver afslag selvom nogle enkeltpersoner har en god økonomi, uden for de bestemte geografiske steder, og det er primært med hensyn til anlægsopgaverne og opførelse af boliger, og dem der så har viljen til at være medfinansierende, at når de så er økonomisk solide, så bør vi også for dem finde en løsning.
Med Inuit Ataqatigiit forslag vedrørende lejer til ejer og ordningen, hvor indtægterne på det, og at så det beløb man får ind, at det så eventuelt kan lånes ud, det er jo på længere sigt et stort beløb, og det vil jo også være på sin plads, at de penge får lov til at arbejde igen, og spørgsmålet er så bare, hvad det er for en ordning vi når frem til. Men det er noget som vi også nøje skal have vurderet.
Og endelig til Inuit Ataqatigiits ordførers som meget klart kom ind på, nemlig INI A/S’s renovering eller vedligeholdelsesopgaver, de har et stort beløb, som er uforbrugte, det er vi selvfølgelig også opmærksomme på, allerede forud hvor man i flere år, der har man så allerede et beløb på op til 262 mio. kr., og forbruget passer slet ikke overens med det store beløb af uforbrugte midler, og såfremt forholdene fortsætter på denne måde, så må vi gennem huslejebetalingerne og så at man så også afsætter midler til vedligeholdelse, så vil det blot betyde, at såfremt de ikke bliver brugt, så vil de i lighed med anlægspengene opnå, at der bliver større og større beløb, som forbliver uforbrugt. Og jeg skal nævne, at vi allerede er kommet i dialog med INI A/S, således at vi får en målrettet politik på renoverings- eller vedligeholdelsesområdet, således at vi også kan få en tilfredsstillende ordning på området.
Og endelig med hensyn til almindelige anlægsopgaver og planlægning af det, så kræver man fra Inuit Ataqatigiits side, at Landsstyret sågar ikke bare med hensyn til skolerne med anlægsopgaverne generelt, at man så også kommer med en prioritering her i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Og jeg skal med det samme nævne, at Landsstyret ikke vil være i stand til at opfylde dette ønske, idet 3. behandlingen af nært forestående, og såfremt vi så skal komme med en prioriteringsliste, det vil vi ikke være i stand til at opfylde blandt andet fordi at vi nu da Landsstyret er nyligt igangsat, vi har en masse ting, vi skal tage stilling til, der er f.eks. havneudbygning m.m., og der skal ske en meget meget nøje vurdering, og den er snart færdig, og der vil også snart komme en vurdering af bygdernes skoler m.m.. Ser vi alene på det, så vil det også få en stor effekt i prioriteringen.
Vi synes at det er bedst, at man vurderer det nøjere, og skal også sige med det samme i vores besvarelse til Finansudvalget, at vi gennem finanslovsforslaget for 2004 så vil vi forsøge at udarbejde de krævede ting, således at der kommer en klarere prioritering på anlægsopgaverne, og det vil vi så prøve på at efterkomme i forbindelse med Finansloven for 2004. Og her kommer også skolerne ind som Landsstyremedlemmet for Uddannelse har været inde på.
Og før jeg kommer væk fra det, så har Landsstyremedlemmet for Uddannelse, kort været inde på det med hensyn til renovering af skolen i Qaanaaq, det er rigtigt nok, at Kip og Anlægsdirektoratet, de er i samarbejde med hinanden ved at gøre det klart, og der har kiiip i henhold til sine pligter og rettigheder også ved at planlægge noget, hvor nogle af midlerne skal hentes fra Bygge- og Anlægsfonden, og hvor man også ligger op til, at man snarest muligt finder en løsning for Siapuluk-skolen, og derfor vil Kiiip og Anlægsdirektoratet, der vil vi så håbe, at de sammen såfremt det kan gøres færdigt, at de så kan finde en løsning for 2003, såfremt man ikke kan nå Finansloven, så kan man med Finansudvalgets godkendelse påbegynde disse opgaver. Og det samme gælder for skolen i Qorlortorsuaq, hvor behovet er stort, og i prioriteringen som jeg kort før var inde på, og som også vil blive omdelt, der er Qo0rlortorsuaq en af de første prioriterede.
Men der er mange bygder, der her er tale om, det ved vi alle sammen, ikke mindst de bygder, hvor man blandt andet må sige, som før har været, hvor der har været prioriteret højt, og som har behov for en udvidelse og det er dem, som vi også vil se på.
Og Inuit Ataqatigiit ordførerindlæg, og med hensyn til deres bemærkninger om fastsættelse af love, og jeg ved, at Inuit Ataqatigiits ordfører meget klart kom ind på vedrørende boligområdet, lovgivningen omkring det bør være gældende for hele Grønland, og jeg har bemærket det, og derfor er jeg også glad for, fordi vi i Landssyret også hele tiden er opmærksomme på det, og det vedrører også det punkt som vi før har behandlet, nemlig punkt 31. Og derfor har Inuit Ataqatigiit og os ingen divergens i vores stillingtagen til det.
Og til Atassut skal jeg nævne, at de har god forståelse for at der skal være en planlægning indenfor anlægsområdet, og at man nødvendigvis også bør have en nøje vurdering, og derfra prioritere, og det har de en god forståelse for, og til det skal jeg lige tilføje, at man prioritere anlægsopgaverne, så kan man ikke komme uden om kommunerne, fordi kommunernes egne forslag og ønsker, der sker det desværre, at kommunerne trækker deres ønsker tilbage, og det sker jo, og når der sker denne prioritering, så kan man jo ikke regne med, at denne prioritering er gældende til tid og evighed, fordi det sker at kommunerne trækker deres ønsker tilbage.
Og ser man på samfundsudviklingen, så kan vi heller ikke komme uden om kommunerne, og deres økonomiske situation, men det vil jo heller ikke være underligt, at man nogle gange ændrer om på den prioritering, og at der er nogle opgaver der ikke bliver gennemført. Men det er selvfølgelig sådanne nogle problemstillinger vi i vores arbejde prøve på at overvinde for at finde de bedste løsninger. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Da det er 2. gang, så vil jeg gerne ønske, at de spørgsmål der er blevet stillet overfor Landsstyret, også bliver kort besvaret fra Landsstyrets side.
Den næste der får ordet er Landsstyrermedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, undskyld den første er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, værsgo.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Det bliver ganske kort det jeg vil sige. Først så retter jeg en tak med hensyn til bevillingerne Familier og Sundhed, at både Landsstyret og samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for det, og især med hensyn til servicen overfor de handicappede, og vores ønske om dækning af merudgifterne, at det bliver støttet fuldt ud, selvfølgelig som formanden på vegne af Finansudvalget i forbindelse med sin fremlæggelse af udvalgets betænkning, og med hensyn til servicen overfor de handicappede, og her er det også især de kommuner, hvor man gennemfører forsøg, at i forbindelse med at de får overtaget større ansvarsområde, det indebærer, at forsøgene koster meget mere end forudsat, og det er blevet sagt, at de er steget med 42 %.
Og denne problematik er jeg vidende om siden jeg tiltrådte som Landsstyre, og jeg mener, at Direktoratet, er godt i gang med omfattende afklarende arbejde for at opnå, at bevillingerne skal kunne følge med til opgaverne.
Men denne sag er ikke færdig endnu, ´men vi har nedsat en arbejdsgruppe i den forbindelse men hensyn til hvilke grundlag, der er med hensyn tl at omkostningerne stiger så meget. Og det er så det opklarende arbejde man er i gang med, og vi regner så med, at dette vil ske i løbet af sommerperioden, og at man vil kunne fremsætte noget i forbindelse med efterårssamlingen fra Landsstyrets side.
Her med hensyn til dette forslag til Finanslov, så er der nogle omkostninger man har fået afdækket, men jeg skal lige præcisere, at vi skal gennemføre et mere udtømmende arbejde på det område, og det skal vi nok sørge for.
Jeg vil her udtale, at andre partier ikke har nogle større bemærkninger omkring mit ressortområde, så med hensyn til det som Siumut fremsatte som ønsker, det vil jeg lige kommentere. Først ønskede de, at man gennemfører en decentral uddannelse af socialrådgivere og konsulenter og uddannelserne og kurserne gennemføres i større omfang, jeg mener, at det er meget vigtigt rent personligt, idet de handicappede og især de psykisk handicappede, så er det et krav, at de skal have et faglært personale til at servicere disse. Og hvis man skal have en god service overfor de handicappede, så må vi erkende, at vi har et stort problem på dette område. Og jeg håber så på en forståelse fra Landstingets side, og så håber jeg på, at man i 2004 kan gennemføre en sådan decentral uddannelse af socialrådgivere. Jeg mener, at det er meget vigtigt på det område.
Og selvom det ikke bliver nævnt her, så vil jeg lige nævne, at døgninstitutionsbyggeri i Paamiut for de handicappede det har udgangspunkt i at der skal være noget for børn, og at det så ikke kan blive realiseret, det er at vi ikke har nogen faglærte lærere til at stå for uddannelsen af dette personale. Derfor har man fået drejet hensigten mod noget andet, således at den især fokuserer på unge med psykisk handicap, og med hensyn til det område, og der forberedelsens stade ikke er færdig, og jeg har også konstateret, at man afsætter nogle midler fra driftsreserven til dette område, og jeg regner så med, at når denne plan er færdig, at man så også vil kunne overgive den til Finansudvalget. Og vi håber så på, at den vil kunne blive realiseret i løbet af dette år, fordi der er flere der står på venteliste, og behovet er også stort på det område. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrig.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.
I løbet af en kort tid, og i forbindelse med behandlingen af Finansloven om man skal have god tid eller mulighed, vi er vidende om, at man kun har meget kort tid og få muligheder for at behandle finanslovsforslaget.
Fra Siumut efter at verdensmarkedspriserne for rejer er meget lave siden 1. pril, så er det med hensyn til medarbejderne og de konsekvenser det kan få, også have noget for fiskerne, at man i forbindelse med 3. behandlingen at det skal man være opmærksom på. Det er jeg glad for at høre.
Og ligeledes sagde Inuit Ataqatigiit med hensyn til landbrug eller fåreavl, at de kommer med en støtte, og at man vil sikrer den, og det er også forståeligt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg har ellers ikke fundet det nødvendigt at komme med flere bemærkninger, men jeg men er, at jeg bliver nødt til at komme med nogle præciseringer over for IA’s ordfører. Her med hensyn til det er 221,5 mio. kr., og derfor har vi fundet det vigtigt, at det er flertallets mening som vi skal fremsætte fra partierne.
Og her med hensyn til Qorlortorsuaq, så har jeg arbejdet ihærdigt i udvalget, men da jeg også respekterer samarbejdet, så har jeg med vilje undgået, at komme i mindretal, og derfor, da det bliver indstillet at der sker en revurdering til 3. behandlingen, det er det jeg har godkendt.
Og Inuit Ataqatigiit sagde, at man bør lade engene arbejde med hensyn til disse 583 mio. kr., og med hensyn til, at hvis man fjerner disse 220 mio. kr., fra Qorlortorsuaq sagen, og hvis man tager dem væk, så vil der også være penge der kan arbejde i Grønland. Derfor mener jeg, at IA’s ordfører modsagde sig selv i sine bemærkninger.
Og med hensyn til vandkraft, så kender størstedelen til hvilke fordele der er, og jeg skal lige præcisere, at med hensyn til almindelige elforsyning, så er den dyreste el, så koster den 6 kr. pr. kubikmeter, og her i Nuuk, så koster den kun 70 øre, og derfor sagde vi fra Atassut klart, at med hensyn til fremtidige vandkraftværk, så må man allerede nu tage beslutning om byggeri af vandkraftværker, således at man i fremtiden betaler mindre for el – især af de mindre bemidlede og andre familier.
Og jeg mener, at størstedelen af landstingsmedlemmer ved at med hensyn til denne finanslov som vi udarbejder nu, den har været udsat i 4 måneder, og derfor er det ikke mærkeligt, at Landsstyret klart sagde, at man i løbet af så kort tid, så har man ikke kræfter til at lave nogle radikale ændringer. Og op til samlingen og efter starten af mødet, så har man allerede fastsat tidspunkt for afslutningen, og hvis og såfremt vi skal have flere ændringsforslag, så skal vi have mere tid til det, og derfor har vi vurderet, at man så vidt muligt ikke lave om på finanslovsforslaget, og der er heller ikke nogen mulighed i dag, også under vores samlinger, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at Landsstyret sagde fornuftigt, at forslag med tilhørende midler kan ikke behandles på nuværende tidspunkt.
Og det blev udsat til efterårssamlingen, og derfor med hensyn til Landsstyrets forslag til Finanslov, den har vi så vidt muligt støttet fra Atassut, så er vi ellers parate til at fremsætte ændringsforslag.
Og med hensyn til Qorlortorsuaq, at Landsstyret med hensyn til afstemningen, at man ikke tager ændringsforslagene til afstemning punkt 89 og 90, den der koster 289 mio. kr., som andre partier ikke reagerede ved, dem har vi reageret til, og sagde, at man bør udsætte denne afstemning indtil 3. behandlingen, fordi hvad vil det gavne hvis vi for nu værende siger nej til, og stemmer imod i forbindelse med 3. behandlingen, og derfor mener vi, at vi har udført noget, hvor vi har lavet noget velovervejet.
Og med hensyn til det Landsstyret ønsker vi skal tage stilling til, det har vi taget en klar stillingtagen til.
Og med hensyn til krav om indstilling af ændringsforslag nr. 90 vedr. kollegiebyggeri i Nuuk, at det ved en fejltagelse er blevet medtaget i forbindelse med Universitetsparken, at vi så har fået det konstateret, og at de så fremsætter et ændringsforslag, det hat vi støttet. Og jeg mener også, at Landsstyret bør roses, at de uden at skamme sig over deres fejltagelse erkender det, og fremsætter et ændringsforslag. Fordi når vi har lavet en fejl på partierne, så plejer vi at meddele vores fejltagelse klart med hensyn til at det skal være til gavn for samfundet.
Derudover under 1. behandlingen så med hensyn til de mange ord der bliver brugt, og uden at fortsætte dem, så har vi ikke gentaget dem, fordi det ikke var nødvendigt, også fordi vi er vidende om, at det finanslovsforslag, som vi på nuværende tidspunkt behandler, der har vi ikke nogen mulighed for at lave nogle radikale ændringer i den, og derfor ud fra Atassuts-gruppens vurdering, så har vi udtalt, så vidt muligt forsigtigt.
Men med hensyn til debatten til efterårssamlingen, så skal vi nok være med, og vi mener, at det er vigtigt med hensyn til de to punkter som Landssyret anmodede om indstilling om, og inden af stemningen, så vil jeg gerne høre, hvad de andres partiers meninger er med hensyn til disse to. Og vi fastholder at man udsætter afstemningen af disse to punkter, fordi hvis vi ikke så skal vi have 220 mio. kr. forbrug. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Det bliver ganske kort. Landsstyremedlemmet for Finanser har ellers meget klart har nævnt det vedrørende vandkraftværker, men til trods herfor, så ar flere partiordfører været inde på det, at Den Europæiske Investeringsbank har været interesseret. Men såfremt landet selv kan finansieret det, så vil det være det bedste, at man ikke henter finansier udefra, men det hele skal jo vurderes under et.
Men med hensyn til Buksefjordsvandkraftværket, så blev det stillet som et krav, at et af kravene skal være, at man skal fremme erhvervene, og det er korrekt nok, at man i forbindelse med Buksefjorden, så kan man ikke se nogle resultater af det.
Men med hensyn til Qorlortorsuaq, så har flere kommuner i Sydgrønland ved at planlægge erhvervsudvikling, og Narsaq og Qaqortoq og at man eventuelt kan lave en kapelføring der, det kan jeg ikke sådan direkte svare på, om det eventuelt skal være en fordel, at man allerede på nuværende tidspunkt gør det, men selvfølgelig skal det undersøges.
Og man sagde også, at aktieselskaber der eventuelt skal fusioneres, det vil vi selvfølgelig også vurdere, især de har sammenfaldende arbejdsopgaver.
Med hensyn til erhvervsfremme eller dem der har mulighed for at fremme erhvervene, og at de også selv undersøger deres muligheder, det er jeg fuldstændigt enig i, at de så skal støtte det, det er jo også allerede noget som vi politisk har taget stilling til.
Og med hensyn tl ubenyttede produktionssteder, og at det så også bør udnyttes bedre, det er selvfølgelig også nødvendigt, fordi sommeren er på vej, og det er så betænkeligt, at der er produktionssteder, der ikke udnyttes, der er det nødvendigt, at man får disse ubenyttede produktionssteder kommer i brug igen, det er noget som vi er i færd med at planlægge.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi skal jo også have en afstemning, hvorfor den næste der får ordet fatter sig i korthed, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er jo sådan, at der er en ting, som jeg ellers spurgte om i mit ordførerindlæg, og det har jeg ikke fået svar på, og det savner jeg, især med hensyn til søfragt. Og der er jo den nye ordning vedrørende godstransport, der skal træde i kraft, og om hvordan det så vil på indflydelse på befolkningen i bygder og yderdistrikter, og jeg vil selvfølgelig være glad for, såfremt hvad det kan være eller hvad for en besparelse jeg vil få, så ved jeg hvad det er en for afstemning, jeg vil give, det har jo stor betydning for min egen afstemning, og der er det vigtigt at man får et klart svar på de ting man har spurgt om.
Og derudover vedrørende Qorlortorsuaq, som alle ved og som også har været nævnt i medierne før, nemlig at i sydgrønlandske kommuner, der er uenighed der, hvor man sågar også har været inde på Motzfeldt Sø, men ud fra Landsstyremedlemmet for Erhvervs besvarelse, og kom ind på, så er det måske at der er blevet større enighed herom, selvom han ikke kom klart ind på det, og derfor er jeg også lidt i tvivl om, hvilke stilling man skal tage især med hensyn til Qorlortorsuaq, især når vi tænker på Finansudvalgets bemærkninger herom.
I Kandidatforbundet har vi en stor interesse, at man udnytter naturens egne kræfter, og det skal der overhovedet ikke herske nogen tvivl om, men selvfølgelig er det vigtigt synes vi, at kommunerne og alle berørte instanser, og at man så også finder en løsning som alle kan være tilfredse med. Og derfor er det også vigtigt, fordi der også kommer en energiredegørelse, og der vil det også være vigtigt at man også finder nogle besparelser vedrørende det.
Og derudover så synes jeg også at det er vigtigt, at når Finansudvalget i sin betænkning kom ind på vedrørende fiskeri, og det der vedrører kapacitetstilpasningen indenfor området, fordi den har jo allerede været i gang i 5 år siden 1997, og så synes jeg også at det er vigtigt, at Landsstyret også redegør nærmere for, hvor langt man er nået med den sag, fordi det også har en økonomisk vigtighed, også fordi det har kostet mange millioner kroner, og om hvilken forestilling Landsstyret gør sig om, hvordan det næste skridt skal være, der er det også vigtigt, at høre om det. Og såfremt jeg kan få en besvarelse på disse ting, så vil jeg være taknemmelig, også fordi de forskellige ting som partierne også har været inde på, det er meget let genkendelige og uden at uddybe dem enkeltvis, så har man jo allerede på sådanne nogle ting her i salen, og derfor vil jeg her forud for afstemningen, og såfremt man så kan redegøre for dem her, så vil jeg uden at famle mig frem deltage i selve afstemningen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Her i forbindelse med 2. behandlingen, så har man fremdraget flere spørgsmål, som forskellige landsstyremedlemmer også har givet en besvarelse på, men jeg vil lige komme med nogle tilføjelser.
Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt og den melding kom vedrørende lejer til ejer, og at det bør vurderes, især med hensyn til de større byer, og det har vi også vilje til i Landsstyret, fordi nogle af de større kommuner er kommet med en melding om, at lejer til ejer, der er det den lovgivning der ligger bag, den er svær at administrere, og at den bær ændres, og derfor har Landsstyret også vilje til i samarbejde med kommunerne, at revurdere denne lovgivning, og om hvordan man skal udnytte deres betaling og om hvordan det skal udnyttes, også fordi resten af befolkningen i Grønland også kan blive tilgodeset, fordi de selv har været med til at finansiere disse penge. Og det er noget, som bør revurderes og jeg synes også, det vil være et spændende stykke arbejde at tage op igen her når vi nu skal revurdere lejeområdet.
Men med hensyn til de mange undersøgelser, der har været foretaget, der er det ved at være på tide, at vi finder på en hurtig løsning. I mange år har vi også foretaget undersøgelser af vandkraftpotentialer, Sisimiut, Paakitsoq, Qorlortorsuaq nu også, siger man så, at når undersøgelserne først er foretaget, så kan man foretage eller så kan man foretage en beslutning.
Men jeg synes, at det er ved, at være på tide, at man træffer en beslutning. Og vi har også fået undersøgt de forskellige undersøgelser vedrørende lufthavne. Vi ved, at vi har diskuteret en masse trafikredegørelser m.m. herfra. Jeg synes, at vi målrettet bør gå i gang med de næste skridt, også fordi befolkningen er træt af at vente på, at der bliver truffet en beslutning.
Og det nuværende Landsstyre har også – de er blevet beskyldt for at de ikke laver deres arbejde, men de har kun arbejdet i 2 måneder og derfor kan de ikke færdiggøre det arbejde, de er i gang med. Og med hensyn til valget her i efteråret, så stoppede man så det politiske arbejde i september og oktober og der er så det efterslæb, som også måtte færdiggøres. Og derfor synes jeg, at man skal være forsigtig med, at beskylde os for ikke, at udføre vores arbejde.
Selvfølgelig bestræber vi os på med tanke for befolkningen, at udføre vores arbejde på bedste vis. Man har også været inde på, at man skal gøre forsyningen bedre. Det kommer også til at få en stor indflydelse, hvor vi også ellers har måttet følge EU’s regler vedrørende produktion, hvor vi nu også skal til at følge vore egne regler og det er et kæmpestort skridt frem i udnyttelsen af vore levende ressourcer og jeg er ikke i tvivl om, at vi af den vej også kan opnå noget stort, især med hensyn til vores forsyning af madvarer. Jeg synes, at vi også på den bedst mulige måde udnytter de muligheder, vi har med hensyn til fødevarer. Vi kan jo ikke blive ved med at indføre ude fra, fordi vi til dels har kødvarer nok heroppe i Grønland. Og det meste af det, kan vi jo også selv sikre heroppe.
Og med hensyn til aftalerne med Royal Greenland, som blev indgået i 1997 og det er jo udgået i 2002 og Landsstyret har ikke nogen nye planer om, at man skal indlede nye forhandlinger, men med hensyn til finansiering af det, så har Royal Greenland også været inde på, at anlæggene i Qeqertarsuaq, Paamiut og Qasigiannguit og såfremt de skal fortsætte, så må Landsstyret også skyde penge ind, men Landsstyret accepterer det ikke sådan uden videre, fordi man primært skal kunne drive dem uden tilskud og det er det, vi bør kunne opnå. Men såfremt der ikke er andre interesserede i, at overtage dem, så kan det være, at vi bliver nødt til at skyde penge ind. Men vi bestræber os på for at undgå, at blive nødsaget til at skyde penge ind.
Jeg synes ikke, at vi skændes om, at vi skal væk fra hele tiden, at give tilskud, men vi kan ikke fjerne alle tilskud. Det kan vi ikke komme uden om, f.eks. verdensmarkedspriserne for rejer er så lave, at vi har været nødsaget til at afsætte 10 millioner kroner til tilskud og for et par dage siden, så kom KNAPK ind på billedet og sagde, at det ikke er tilstrækkeligt et beløb, og at priserne stadigvæk er nedadgående og derfor kan vi heller ikke undlade også at være forberedt på dette område.
Og uanset at man er imod tilskud, så kan man ikke komme uden om, at give tilskud, såfremt fiskeriet ikke skal gå helt skævt. Men jeg håber, at forhandlingerne, da de så pågår, at man så kan opnå gode resultater, men en anden melding er, at billedet ikke ser så godt ud med hensyn til priserne.
Med hensyn til fusion af selskaberne, som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, den er ikke af stor vigtighed om hvem det er, der mener det. Men for os er det vigtigt, såfremt man kan finde en løsning, da det er den bedst mulig for samfundet. Og vi enige om, at man bør finde en billigst måde for selskaberne eller at finde den billigste måde at drive selskaberne på, men det er det, der pågår og når der er overlap for selskaberne, så betyder det, at der bliver brugt mange penge og det er – det er ikke en god udnyttelse. Og ser vi så på bygderne alene, der gør de sådan, at der er flere til at servicere, selvom en måske kunne gøre det. Det er ikke sådan, at man stræber efter, at der skal være en dårligere service, men det vi stræber efter er en billiggørelse af servicen og en forbedring af servicen, der er målet og jeg håber, at vi så i samarbejde med hinanden, da der er begrænsede ressourcer, at vi så finder den bedst mulige løsning og der er jo mange, der har en masse erfaringer af medarbejderne i selskaberne, at vi så også i samarbejde med dem kan finde en god løsning.
Med hensyn til godstransport, og at priserne skal ned og der skal være ensprissystem, som Kandidatforbundet også var inde på og det er det, vi har prøvet på at sikre. Og Landsstyret har også fået at vide, at når man nedsætter priserne, så skal det ikke blive dyrere med transport eller godstransport til bygder og yderdistrikter. Og det er jo det, man også skal stole på. Det er det, vi i Landsstyret er blevet lovet.
Men på den anden side, at selve godstransporten, der vil priserne alt i alt blive nedsat og med disse bemærkninger har jeg nu kort reageret på de ting, som vedrører mig. Men med hensyn til en nedsættelse af driftsudgifterne, det er noget, vi alle sammen bør få alvor tage fat på, hvor kommunerne og Hjemmestyret samlet bør vurdere det. Og det er Landsstyrets mål er, at man igangsætter noget arbejde, således at man for alvor gør noget ved sagen og det ikke blot bliver ved med tomme ord.
Fusion og sammenlægninger af kommuner, hvor nogle af kommunerne blot skændes internt om det, det er også noget, vi skal komme væk fra. Det kan godt være, at vi nogle gange bliver nødt til at diktere noget ovenfra, såfremt det ikke kan gå anderledes. Vi bliver nok nødt til at foretage en beslutning, selv til trods for kommunernes selvstændighed og mulighed for selvbestemmelse. Så kan det være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at diktere noget ovenfra.
Jeg synes, at kravene til os selv måske bør styrkes, således at kommunerne ikke blot skal se på deres egne interesser, men også se på samfundsøkonomien som helhed. Og det er det, man i større udstrækning skal fokusere på. Og som før nævnt, så kan det være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at diktere noget ovenfra.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Med hensyn til Anthon Frederiksen og de sydgrønlandske kommuners skænderi og hans bemærkning. Det er også korrekt. Jeg har blandt andet været med dengang jeg var kommunalbestyrelsesmedlem. Dengang var det blot sådan, at de oplysninger vi havde, det havde været for lille, men da jeg blev Landsstyremedlem, så kan jeg konstatere, at forsyningen fra Qorlortorsuaq er meget god til de to byer. Og alt skal jo vurderes. Og med hensyn til elforsyningen fra Motzfeldt Sø, så vil det koste mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner, afhængigt om det er en større eller mindre anlæg.
Og så er det cirka 120 millioner kroner vi stemte for anlæg i Qorlortorsuaq. Og med hensyn til disse to byer, så bruger de 20 gegawatt. Og Qorlortorsuaq-anlægget kan producere 22,5 gegawatt og den kan forhøjes til 40 gegawatt og min forståelse er således anderledes. Jeg vil ikke hvilke meninger, de har nede i Narsaq og Qaqortoq.
Selvfølgelig skal vi komme og redegøre over for dem. Der er nogen i Narsaq, der er parat til, hvis at man kan få noget bygget nogle elværker, som kan være supplerende. Og således så står sagen med hensyn til Qorlortorsuaq-projektet på nuværende tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Josef Motzfeldt for en kort bemærkning fra Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og tak til de enkelte Landsstyremedlemmers besvarelse. Og her med hensyn til det, vi skal være påpasselig med. Det er vist noget med hensyn til anlæggelse af landingsbanerne. Da man er ved at bygge dem, så gav vi tilsagn over for samfundet, at trafikken vil blive meget billigere.
Og her med hensyn til forlængelse af banerne i Ilulissat og Nuuk, at det skal være billigere for rejsende og mere rationelt. Det er så det, der blev nævnt fra Siumuts ordfører. Men så skal vi nok se, hvordan konsekvenserne her er. Men her med hensyn til, at man har et grundlag for planlægning og finansiering og at Nuuk Kommune har jo også indflydelse og den har vi stadigvæk ikke hørt og den efterlyser man.
Og med hensyn til om hvilke planer Nuuk Kommune med hensyn til hvis den bliver forlænget og hvor lang tid den kan bruges som lufthavn. Og her med hensyn til undersøgelse af levevilkår i Arktis, så blev det sagt fra Landsstyremedlemmet, at den kun er noget til en forberedende stadie. Den er pågået i flere år. Og der er flere, der har betalt midler og der er også nogen fra ekstern finansiering, men det er så det flere millioner kroner, der skal bruges til færdiggørelse, som man venter på.
Og her med hensyn til ændringsforslag til 89 og 90, at afstemningen bliver udsat og Landsstyrets ønske, den vil vi ikke sætte os imod fra Inuit Ataqatigiits side, fordi man ved at gøre sådan, så vil man få dokumenteret, at der er så store mangler, at det er nødvendigt, at disse to sager bliver udsat til efterårssamlingen.
Der er ikke nogen planer for erhvervsfremmeområdet. Der er ikke nogen planer om udnyttelse af den fastboende befolkning. Og med hensyn til, at det skal være gavnligt for erhvervsfremmeudviklingen i Sydgrønland. Og før det er blevet dokumenteret, så er det meget betænkeligt fra Inuit Ataqatigiits side.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Fordi jeg ikke blev helt færdig og hvor jeg ikke har kommenteret Landsstyrets besvarelse i side 3, som Landsstyret også kom ind på NBC, hvor de sagde, at det var underligt, at man ikke, at man havde en forventning om tilskud i 2003. Og ud fra, at det så har været gældende indtil videre og når så skal jeg nævne, at i forbindelse med og ud fra den forståelse, jeg har, så skal der ikke være nogen ændring på det.
Og det som Arqalo Abelse på vegne af Landsstyret sagde, at der har været en fejlkontering med hensyn til kollegiebyggerierne med hensyn til hovedkonto 80.00.80 og den fejltagelse, den accepterer jeg, men der opfordrer jeg blot til, at der også kommer et eventuelt ændringsforslag for at rette op på denne fejltagelse. Og det vil Udvalget selvfølgelig også tage imod.
Og med hensyn til trafikområdet, så kom Mikael Petersen også ind på, at det er et enigt udvalg, som også har påpeget det som Landsstyreformanden også kom ind på vedrørende Nukissiorfiit og trafik og de mange undersøgelser, der allerede er pågået og de mange rapporter, der allerede er udarbejdet. Og det er også sådan, vi ser på det, hvorfor vi har kommet med en radikalt ændringsforslag. Det stemmer også overens med det, som Josef Motzfeldt på vegne af Inuit Ataqatigiit også har efterlyst.
Og med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger og ud fra de forskellige oplysninger, jeg har fået, så har Landsstyret også et ændringsforslag til 89 og 90, således at man afventer en afstemning om disse til 3.behandlingen.
Jeg ved ikke om man allerede i de enkelte partier har taget stilling til det. Og såfremt det ikke er tilfældet, så vil jeg gerne foreslå, at vi holder en lille pause, således at vi giver partierne mulighed for selv at diskutere det internt. Og ud fra de indstillinger, så det er 2 af ændringsforslagene 92 og 89 og således partierne og Kandidatforbundet internt kan tage stilling til det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne for en kort bemærkning.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Det var ikke min mening, at komme herop på talerstolen. Men jeg har et spørgsmål, som jeg lige skal stille og så vil jeg udnytte lejligheden til at nævne som nogle har reageret på fra Atassuts side. Så undrer det mig slet ikke, at Jakob Sivertsen og Finn Karlsen lige som tager væk fra den stillingtagen, de før har taget. Og det er ved at være kendetegnende for Atassut.
Og for Siumut, så er jeg ked af, at den i foråret vigtigste lovgivning, så er jeg ked, at Siumut ikke er kommet med deres bemærkninger på to sprog, hvorfor det har været vanskeligt for vores ordførere, at følge med og det bør påpeget over for partiet, fordi det er en vigtig punkt, vi diskuterer.
Og jeg kan ikke kun vurdere Landsstyreformandens bemærkninger, som tale – som tom tale og siger, at folk er trætte af at vente, hvorfor vi må træffe en beslutning og jeg synes, at det er beklageligt, at det kommer på den måde, fordi man bliver nødt til at komme ind på en beslutning uden at kende grundlaget. Men jeg forsøgte at lade være med at komme ind på det, hvor vi for 7 uger siden stillede et brev – et skriftligt brev til Landsstyret, blandt andet Qorlortorsuaq, at fordi vi har en masse kød selv, således at vi er tilbageholdende med indførelse af kød ude fra, hvor jeg blot skal spørge:
”Hvornår får Demokraterne et skriftligt svar på deres skriftlige henvendelse, hvorfor skal vi vente så længe. Der er to svar, jeg måske kunne komme med svar på, det kan være driften ikke er til at stole på, at man ikke længere har personale nok, fordi de flygter. Eller er det fordi, Landsstyre-koalitionen ikke selv ved, hvordan deres koalitionsaftale ser ud og derfor ikke kender svarene herpå.
Men at talen her og en hurtig beslutningsgrundlag kan ikke ske hurtigere, såfremt der ikke sker et eller andet. Og det har Landsstyret blandt andet også ansvar for og så fortælle os, hvad det er for en kurs, man går, således at Landstinget kan deltage i dialogen og så selv være med til at fastholde kursen.
Og derfor kan man ikke regne med, uanset om hvor lang eller hvor trætte folk er at vente, at der bliver truffet en beslutning, at man så – at de så træffer en beslutning. Men jeg håber, at man inden for den næste fremtid, at man så kommer med en besvarelse til Demokraternes skriftlige spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og jeg vil gerne lige minde om, at det er 2.behandlingen af Finanslovsforslaget og selvfølgelig vil forhandlingerne pågår indtil vi bliver færdige med behandlingen af nærværende punkt. Og derfor skal man så lade være med at sammenblande nogle ting.
Og den næste, der får ordet er Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Jeg kan både høre Jakob Sivertsen og Per Rosing-Petersen efterlyser Demokraternes indstilling til, om vi skal stemme på de pågældende ændringsforslag, som Landsstyret har ønsket at udsætte.
Jeg kan kun henvise til mit ordførerindlæg i starten, hvor jeg indstiller til, at Landstinget stemmer om samtlige ændringsforslag i Finansloven i Finansudvalgets betænkning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja tak. Først til Josef Motzfeldts spørgsmål om Nuuk Kommunes stillingtagen i forbindelse med forlængelse af landingsbanen. Og Nuuk Kommune er meget interesseret i det og den er opsat til at have en dialog. Det sagde min gæst fra Nuuk Kommune i går og vi snakkede om noget forskelligt, men deres melding omkring landingsbane er, at de er interesserede i og med hensyn til planlægning og finansiering, det sagde de.
Den vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt fra Landsstyret. Det vil sige, at der er nogle interesserede ikke kun i Nuuk, men også Ilulissat kommune er også interesseret. Og jeg ved også, at Aasiaat Kommune har samme udmelding. Det vil sige, at der er stor interesse fra de pågældende kommuner vedrørende landingsbanerne.
Og her med hensyn til Per Berthelsens spørgsmål, hvornår det vil blive besvaret og vi orienterede Dem venligt, at disse spørgsmål ikke direkte kan blive besvaret af samtlige spørgsmål.
Fordi du har stillet over 76 spørgsmål og selvfølgelig hvis de skal have en mere uddybende og mere seriøs besvarelse, så skal vi have tid til det. Og det er den hensigt vi har. Og her med hensyn til undersøgelser og undersøgelser og din udtalelse, den kan jeg ikke forstå. Fordi undersøgelser og de mange rapporter, dem har Grønlands Hjemmestyre allerede. Og med hensyn til debatterne i de seneste par dage, så blev det nævnt, at vi har undersøgelser nok og det er så den vurdering, vi skal nå og det er altså det, som Landsstyret har viljen til at gøre noget ved. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen fra Demokraterne for en kort bemærkning.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Da mange ikke er vidende om, så skal jeg lige meddele, at de henvendelser, de vedrører og tager udgangspunkt i Landsstyrekoalitionens aftale. Og idet vi mener, at man allerede i forbindelse med indgåelse af aftalen, så har man vurderet, hvilke opgaver man skal have samarbejde om. Og den 12. februar på min fødselsdag, så rettede jeg en henvendelse og den 6. marts kom vi med en anmodning, at vi får en hurtig besvarelse.
Og nu er vi så nået til den 2.april. Vi er kommet over aprilsnarsdatoen. I Danmark er det krav, at skriftlige henvendelser så skal det være maximum 6 søgnedage. Det vil sige, at man skal have et maximum til at komme med en besvarelse og da vi rettede en henvendelse, så præciserede vi, at i forbindelse med debatten til Finanslovsudarbejdelsen, at vi ikke vil gentage den, at vi så anmoder om besvarelse af disse spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og efter at Landsstyremedlemmet for Finanser har kommet og måske også Landsstyreformanden, når de har haft deres bemærkninger, så er det sådan, at Finansudvalgets formand har anmodet om, at vi holder så en pause i samlingen.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak og her i debatten og ved afslutningen af denne debat, så mener jeg, at man også kommer ind på nogle forhold, der ikke har noget med Finansloven at gøre og derfor mener jeg, at vi bør være færdige med denne debat her, fordi det man snakker om under Finansloven, det kommer man ind på, at man kommer med en besvarelse og det er så partierne og Kandidatforbundet har noget at samles om og det ser ud til, at den kan gå til overgang til 3.behandlingen.
Og jeg skal lige præcisere, at forslaget til Finanslov, at man vil sikre fremtiden. Det er det, arbejdet tager udgangspunkt i. Man skal være påpasselige med de risici, man skal være påpasselig med. Men med hensyn til det, man sætter vægt på, at få finansieret med hensyn til udvikling og det er på baggrund deraf, at den er blevet udarbejdet.
Og til disse, så er jeg glad for, at Finansudvalget i allerstørste delen støtter vores forslag og derfor, at man fra partierne og Kandidatforbundet også støtter den, nemlig med hensyn til de større økonomisk selvbærenhed. Det ønsker vi alle sammen. Derfor med hensyn til stramningerne, hvor man også kan sige, at det være smertefulde, det må vi så igennem. Og det kan vi ikke komme uden om. Og derfor er det også meget vigtigt, at med hensyn til overskudsmålet, der blev foreslået her i Finanslovsforslaget, at målet ikke bliver forringet eller formindsket.
Og det vil jeg gerne understrege herfra. At vi skal være forberedt til fremtiden til dårligere år og hvis vi skal have en større økonomisk selvbærenhed, så må i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven sikre at vi har et overskudsmål.
Og her blev det også spurgt om, og der vil jeg lige komme med en besvarelse til Kandidatforbundet med hensyn til ensfragtsystemet, at man har fået fjernet tilskuddet.
At man overfor bygderne og yderdistrikterne om det kan have nogle dårlige konsekvenser og da de blev spurgt om det, så skal jeg sige, at med hensyn til fjernelse af tilskud til ensfragtsystemet, så vil billiggørelsen være til gavn for alle. Og derfor med hensyn til den pris, man bruger til transport, at så vil det også indebære, at godsprisen vil falde. Og det vil også nok indebære, at varerne i Grønland bliver billigere.
Og med disse bemærkninger, så vil jeg endnu engang sige tak og ikke mindst at Finansudvalget har udarbejdet et meget seriøst arbejde. Og vi føler, at vi har et godt samarbejde og vi håber så på, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde. Og efter at have sagt dette, så med hensyn til partierne og Kandidatforbundet her ved 2.behandlingen af Finanslovsforslaget for deres gode deltagelse. Det retter jeg også en tak til.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Det bliver ganske kort. Med hensyn til Demokraternes spørgsmål og jeg skal nævne, at det er ikke koalitionen, der skal afstikke Demokraternes politik. Derfor er det spørgsmål, som I har stillet, den skal vi nok besvare.
Men jeg er ked af, at vi kommer med et svar så sent og jeg har allerede undskyldt den svegne?.. besvarelse, men spørgsmålet skal nok blive besvaret. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen har bedt om at få ordet for fjerde gang og det er en ganske speciel dispensation, du får lov til at få ordet. Det skal være ganske kort.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Landsstyremedlemmet for Finanser sagde, at vi er ved at komme ind på noget, som ikke drejer sig om Finansloven. Og såfremt det så drejer sig om Demokraternes bemærkninger, så skal jeg lige præcisere, at vi anmodede om at eller få denne besvarelse for ikke at gøre denne debat længere.
Men jeg glemte at tilføje, at vi den 5. marts fik et svar, der undskyldte, at vi ikke havde fået en besvarelse. Men Demokraterne har ellers ikke større behov for at gå i grupperne, fordi vi allerede har forberedt på, hvordan vi skal stemme.
Men jeg er blot ked af, at dengang vi stillede spørgsmålet, så fyldte jeg 53, men jeg håber, at jeg ikke fylder 54 inden jeg får svaret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Jeg synes selv, at jeg også kom med en besvarelse til Demokraternes Per Berthelsen. Årsagen til er, at du kritiserer nogen for at flygte fra deres ord, hvor du kritiserer Jakob Sivertsen og Finn Karlsen.
Det har ikke noget med Finansloven at gøre, men de er kommet med nogle kommentarer vedrørende finansloven, fordi ud fra de nyere meldinger, de har fået, så har de måttet ændre standpunkt. Det er fuldstændigt på sin plads. Når man har været kommunalbestyrelsesmedlem for 3-4 år siden og senere har fået nye oplysninger om, at det er Motzfeldt Sø, der er bedre egnet, men såfremt man så har fået nye meldinger, og at man så ændrer standpunkt, så bør man ikke kalde det som en standpunktændring eller, at man flygter fra sin stillingtagen.
Men det samme sag, der vedrører, som du sagde til Atassuts ordfører, men Atassuts ordfører har jo forsøgt at møde Jer her op til 3.behandlingen, fordi man regner med, at det hele skal færdiggøres til 3.behandlingen. Jeg synes ikke, at man skal prøve på at lade begrænse vores medlemmer og de skal ikke, man skal ikke sige til dem, at de flygter fra deres ansvar. Det kan jeg ikke acceptere.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Inden vi stopper mødet, så skal jeg meddele, at i Finansudvalgets betænkning, at der er optaget i alt 107 ændringsforslag, som er fordelt således:
Fra Landsstyret 94 ændringsforslag nr. 1-83, som er bevillinger og 95-105, som er tekstanmærkninger. Og så er der fra Finansudvalget 13 ændringsforslag fra nr. 84 til nummer 94, som er bevillinger og fra 106 til 107, som er tekstanmærkninger. Og det er Finansudvalg, som er afgivet i enighed. Og dette betyder, at Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse, bortset fra nr. 101 en tekstanmærkning til hovedkonto 74.94.02, som Udvalget indstiller forkastes, da den er overflødig.
Finansudvalget indstiller naturligvis sine egne 13 ændringsforslag til godkendelse.
Landsstyret har i sit svarnotat givet udtryk for, at de ikke er enig i Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag nr. 88, 90 og 92 og konsekvensforslaget nr. 89. Landsstyret giver udtryk for ønske om at udskyde afstemningen af nr. 92 og 89 til 3.behandlingen af lovforslaget. Og det er det, der har været kommenteret meget klart fra Atassut og jeg erfarer, at det så også er sket fra Siumut, således at man foretager en afstemning i forbindelse med 3.behandlingen.
Og det har jeg så lige præciseret inden vi stopper mødet i 10 minutter. Det er så en pause.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er genoptaget.
Og inden vi går videre, så skal jeg spørge om der er nogen, der har noget at sige. Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Siumut og Atassuts Landstingsmedlemmer er blevet enige om, at ændringsforslag nr. 88 og ændringsforslag nr. 90 og endelig ændringsforslag nr. 92 og 89, at de alle sammen først bliver afstemt om i forbindelse med 3.behandlingen, sidste års 3.behandling af Finanslovsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit står fast ved, at ændringsforslag nr. 88 og heri og ændringsforslag nr. 90, at der bliver der afgivet en særskilt afstemning om, og det drejer sig om personaleboliger og NCB og inden mødets eller pause, så sagde vi ellers, at såfremt 82 og 89 blev, at såfremt de blev udsat, så havde vi ikke noget imod det.
Men vi ved, at i forbindelse med 3.behandlingen, så stiler vi efter, at der bliver ekstern finansiering, da det ikke skal, at det ikke skal være med i finanslovsforslaget. Men at vi så skal have et lovgrundlag vedrørende anlægsopgaverne, og at man så venter med afstemningen til det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra Demokraterne fastholder vi, at vi stemmer om samtlige ændringsforslag for Finansudvalgets betænkning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Er der nogen andre, der ønsker at få ordet? Det er ikke tilfældet. Og selvom jeg ikke har fået forslagene skriftligt fra Tuusi skriftligt, så bemærker jeg, at det er 92 og 89, der har man ikke noget imod, at det bliver udsat, men at man fastholder afstemningen om ændringsforslag nr. 88 og 90.
Og i modsætning til det, så kommer Siumut og Atassut med et forslag, at ændringsforslagene 88, 90 og 92 og 89, at man træffer en endelig afgørelse med disse i forbindelse med 3.behandlingen.
Og det er så det, vi skal holde en afstemning om, såfremt der ikke er nogle andre, der ønsker at få ordet. Og Per Skaaning foreslår også, undskyld, hvor der forstår jeg det sådan, at man holder en afstemning om samtlige punkter, men det vender vi tilbage til. Men det første vi skal holde en afstemning om er, at der stemmes om Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag nr. 1 til 83 og det er også fra nr. 95 til 105 og så fra nr. 84 til 87 og nr. 91 og så endelig fra nr. 106 til 107.
De, der stemmer for indstillingerne fra eller det lyder til, at man også her i salen er gået ind for det, hvorfor vi stemmer om dem samlet.
Og de, der stemmer for indstillingerne fra Finansudvalget bedes rejse sig.
”31”
Er der nogen, der er imod?
”0”
Er der nogen, der har undladt at stemme?
”0”
Og så skal vi stemme om ændringsforslagene, som man har bedt om at holde en særskilt afstemning om. Og Per Skaaning ønsker, at alle ændringsforslag bliver der holdt en afstemning om.
Og de, der går ind for Per Skaanings ændringsforslag bedes rejse sig.
”6”
Og de, der stemmer imod bedes rejse sig.
”17”
Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.
”8”
Og så Inuit Ataqatigiits forslag. Ændringsforslag nr. 88, og at man holder en afstemning om den.
Og det 88 drejer sig om er NCB og grønlandske tilskud til grønlandske aviser, hvor man ønsker, at man holder en afstemning om.
Og de, der går ind for, at man går ind for nærværende forslag i den foreliggende form bedes rejse sig.
”9”
Og de, der stemmer imod bedes rejse sig.
”17”
Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.
”5”
har undladt at stemme.
Og dermed er dette ændringsforslag foreløbig forkastet.
Og så er der det samme med ændringsforslag nr. 90, således at man stemmer om den i den foreliggende form.
Og de, der stemmer for ændringsforslag nr. 90 i den foreliggende form og de, der går ind for det bedes rejse sig.
”9”
De, der stemmer imod bedes rejse mig.
”17”
De, der har undladt at stemme bedes rejse sig.
”5”
Har undladt at stemme.
Og så selvom man allerede har forkastet det, så er der de sidste ændringsforslag, som Siumut og Atassuts Landstingsmedlemmer i enighed har indstillet, nemlig nr. 90, 92 og 89 og 88. Og man foreslår, at den overgår til 3.behandling i den og de, der stemmer imod bedes rejse sig.
”6”
Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.
”8”
Og dermed er disse ændringsforslag nr. 88, 90, 92 og 89. Der vil man så i forbindelse med 3.behandlingen komme med et endeligt forslag til disse 4.
Og så endelig skal jeg hermed foreslå, at forslaget i den foreliggende form med de ændringsforslag, som venter til endelig beslutning i 3.behandlingen og at den så overgives til fornyet behandling i Finansudvalget inden 3.behandlingen
Og hermed er mødet så slut for i dag.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 13:00-18:00.
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq ammarpoq.
Naatsunnguamik ullormut oqaluuserisassanut nalunaarutissaqarpunga kisianni kalaallisuua nutserneqarsimagunanngilaq. Taanna naatsunnguummat oqaatigiinnassavara tassa oqaasiinnakkut apeqquteqaatit marluk ikkunneqarnissaat, oqaluuserisassatut siunnersuutigineqarput inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip 8. april punkt 130-nngorlugu apeqquteqaatigissagaa, Naalakkersiusut iliuuserisinnaasaat aningaasatigut allatigullu kræftemik napparsimasut ilaqutaasa ikiorsiiffigineqarsinnaanerannut.
Aamma taamatut oqaasiinnakkut apeqquteqaatissaq inatsisartunut ilaasortamik Enos Lyberthimik ikkunniarneqarpoq 131, immikkoortut. Tassani Maniitsumik umiarsualivik pillugu allinerinissamut pilersaarutit qanoq isikkoqarnersut apeqqutiginiarneqarmat.
Taakkua punktitut 130, 131-tut ikkunneqarnissaat Siulittaasoqarfiup siunnersuutigaa.
Tamanna akuerineqarsinnaava?
Akuerineqarpoq.
Taava ullormut oqaluuserisassat aallartillugit siullermik aallarniutigissavarput Inatsisartut ombudsmandiata ukiumoortumik 2001-mi nalunaarutaa. Taanna inimi saqqummiunneqarsimanngimmat taava ataatsimiititaliap siulittaasuata saqqummiutissagaa isumaliutissiissut. Siunnersuutigissavarput.
Tassa isumaliutissiissutit maanaqquussimanngitsut kisianni ingerlaannarlutik udvalgimi suliarineqarsimasut, taakkua isumaliutissiissutaat taamaalillugu maannakkut saqqummiunneqassaaq.
Taannalu pereerpat oqaaseqarfigineqarsinnaavoq partiininngaanniit.
Ataatsimiititaliap Siulittaasua Isak Davidsen saqqummiissaaq.
Takassa.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 13:05.
Immikkoortoq 125
Inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik 2001-imut nalunaarutaa.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Isak Davidsen, Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Atassut.
Qujan.
Ombudsmandip 2001-imi nalunaarutaa pillugu inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaata isumaliuutissiissutaa, inatsisartut inatsisit atortinneqarnerannut ataatsimitsitaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit
Siullermik Ombudsmandip ukiumoortumik nalunaarutaa Ombudsmandip sulinera pillugu Aalajangersakkat Nalinginnaasuni ' 9 malillugu, 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut ilasortat agguaanneqarsimasoq.
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata oqaatigissavaa, qinersisoqarnissaanik nalunaaruteqartoqarnera pissutigalugu ukiumoortumik nalunaarut ataatsimiinnermi maani aatsaat suliarineqarsinnaasimavoq. Ukiumoortumik nalunaarut Inatsisartut nutaat inissitsitereernerini Inatsisartuni ilaasortanut agguaateqqinneqarsimavoq.
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata tassunga ilanngullugu Ombudsmandi qutsaviginiarpaa qinersivimmi qangiuttumi annertuumik suliaqarsimammat.
Allaffissornikkut suliaqartut inatsisit killissarititaasa iluini, aamma ingerlatsinermut maleruagassat maleruagassatut alajangigaanngikkaluartut malillugit sulinersut, Inatsisartut inatsisiliornermik suliaqarfittut Ombudsmandimut nakkutigisassanngortissimavaat.
Taamaalilluni Ombudsmandi Naalakkersuisunik inatsisinillu atortitsinernik nakkutilliinermut Inatsisartut atorpaat, taannali aamma nunatsinni innuttat inatsisitigut illersugaanerannik qulakkeerinnitsitsisussaavoq.
Taamaalilluni Ombudsmandi ataatsikkut inatsisartunut innuttanullu Ombudsmanditut atuuppoq. Taamatut atuunneq ombudsmandip sulineranik ataqqinninnissamik innimiginninnissamillu kinguneqartariaqarpoq.
Taamatut oqaaseqarluni Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa Inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik 2001¿imut nalunaarutaa Inatsisartut tusaatissatut tigussagaat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Ombudsmandip nalunaarutaa Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliap tusaatissatut tugusimasaa, Siumumiit isumaqatigaarput.
Nalunaarusiaq pisarnermisut soqutiginartumik imaqarpoq. Ombudmandeqarneq nunatsinni nutaajugaluartoq, taamaattoq Siumumiit takusinnaavarput taamatut saaffeqarneq imaluunniit saaffeqartarneq atorluarneqartarsimasoq. Paasissutissat pineqartut kommunemeerpata Namminersornerusuneerpatalu allanilluunniit saaffiginnissutaasimappata.
Nunatsinni pisortatigut sullissineq annertoqaaq, Namminersornerusuni kommunenilu minnerunngitsumik kingulliit eqqarsaatigalugit, pisariaqarpoq kommuneni sullissinerup iluani suliat tamarmik peqissaartumik inuuttaasunullu naammaginartumik ingerlasimanera qularnaassallugu. Soorlumi aamma Namminersornerusuni allanilu tamanna pisariaqartinneqartoq.
Taama oqaaseqarluta Siumumiit Ombudmandeqarfiup imaluunniit Ombudsmandeqarfik qutsaviginiarparput nalunaarusiaa erseqqissoq pillugu. Nalunaarusiaq aamma uagut Siumuminngaanniit tusaatissatut tiguarput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Siullermik Inatsisartut Ombudmandiata suleqataasalu suleqataalu qutsavigerusuppagut ukioq 2001-imi nalunaarusiartik sukumiisumik peqqissaartumillu suliarisimammassuk.
Inuit Ataqatigiinnit ukiut siuliitulli inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik nalunaarutaa sukumiisumik misissuataarsimavarput.
Inatsisartut Ombudsmandiata nalunaarusiarisartagai ukiumut ukiut marlussuit kingumut qiviaraanni maluginiagassaavoq, inatsisartut inatsisaasa atortinniarneqarneri kommuneni ajornartorsiutaanerusartut ajornartorsiorfiunerusartut.
Kommunet suli amerlavallaat innuttaasunik sullissinermi, inuttaasut pisinnaatitaaffiinik paasissutissiisarnerat amigaateqarpoq.
Ombudsmandip nalunaarusiarisartagaani akuttunngitsunik naammattuugassaasarput kommuneni innuttaasut sullinneqarnerminni naammaginanngitsumik sullinneqartutut misigisimagunik maalaarfigisinnaasaanik ilitsersuunneqarnerit amerlavallaanni amigaateqartartut.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni piffissaq manna iluatsillugu ajornartorsiutip anigorniarnissaa siunertaralugu, KANUKOKA kajumissaarusupparput kommunemi innuttaasut sullinneqarnerminni sullissinermi sullinneqarneq naammaginngikkaangamikku, sulianik ingerlatitseqqiffiusinnaasut pillugit pisinnaatitaaffiit kommuneni tamani assigiinnerusumik periaaseqarfigilernissaa siunertaralugu iliuuseqarfigeqqullugu.
Inuit Ataqatigiinni aamma maluginiarparput ukiuni kingullerni Ombudsmandimut suliakkiutigineqartartut, Ombudsmandillu sulianik aallartittagaanni Namminersornerullutik Oqartussat aammalumi kommuneni sulianut tunngatillugu apeqquteqarfigineqaraangamik, akiumaataartarnerat suliamik suliat sivitsorsarneqarneranik aamma suliat inaarneqarnissaannut kinguarsaataasartut amerlavallaartut.
Tamanna ilanngullugu pitsanngorsaavigineqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinninngaanniit inassutigerusupparput.
Ajornartorsiut alla maluginiagarput tassaavoq inatsisartut inatsisiliornerminni tunngavissiisarnermi amerlavallaatigut qallunaat nunaanni inatsisinik isumasassarsiorpallaarneq ajornartorsiutigisaraat.
Tunngavissiorluni inatsisiliortarneq arlalissuartigut tunngavissiorluni isumassarsiortarneq arlalissuartigut ajunngikkaluartoq, taamaattoq inassutigerusunnarpoq isumassarsiornermi isumassarsiat nunatsinnut naleqqussarnissaat pingaaruteqarmat eqqumaffigeqqullugu.
Naggataatigut eqqarsaatissiissutigerusupparput siunissami inatsisartut inatsisilioraangatta inuit tamat, tassa ilinniagartuujugunik, sulisartuugunik, piniartuugunilluunniit paasisinnaasaannik paasiuminartunik siunissami inatsisilioriaaseqalernissarput eqqarsaatigeqqullugu.
Taamatut oqaaseqarluta inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik 2001-imi nalunaarusiaa tusaatissatut tiguarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Otto Jeremiassen, Atassut.
Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.
Ukiumoortumik Ombudsmandip 2001-mut nalunaarutaa Atassymmiit misissoreerlutigu imaattumik oqaaseqaateqassaagut.
Atassummit Ombusmandip 2001-mut nalunaarutaa misissoraanni takuneq ajornanngilaq annertuutigut aamma Ombudsmandi suliaqartartoq 2001-imi.
Atassummit pingaarnerusutut isigaarput Ombusmandip suliarisarsimasaani 2001-mut tunngasuni suliat assigiinngitsut politikkikkut sulinitsinnut annertuumik attuumassuteqarnerat. Tamatumani annertuumik eqqarsaatigaarput paasissutissanik suliap uummap aallerfiusinnaaneranik aamma akoqarnera.
Atassummiit aamma malugaarput Inatsisartut Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata nalunaarusiaq pitsaasutut nalilerlugu inassutigimmagu, Inatsisartullu tusaatissatut tigussagaat innersuussutigalugu.
Atassummiillu Inatsisartut Ombudsmandia ukioq 2001-mut nalunaarusiaa, aammalu Inatsisartut Inatsisit atortsinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata tapersiinerat ilanngullugu nalunaarusiaq qujassutigalugu ATassummiit tusaatissatut tiguarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik 2001-imut nalunaarutaa, Demokraatinit qimerloorluareerlutigu Ombudmandi qutsavigerusupparput suleqataalu annertuumik suliaqarsimanerannut.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta Ombudsmandip 2001-imut nalunaarutaa tusaatissatut tiguarput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Inatsisartut Ombudsmandiata ukiumoortumik arfineq aappassannik nalunaarutaa imartooq arlalippassuarnillu inuiaqatigiinnut tamanut soqutiginartunik imalik, inatsisartut Ombudsmandiat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 7, 13. juni 1994-imeersup ' 10, immikkoortoq 2 naapertorlugu aammalu tamatuma kingorna, Inatsisartut Ombudmandiata inatsisartunut nalunaaruteqartarnissaa pillugu aalajangersakkat malillugit, Inatsisartut aappassaannik ileqquusumik ataatsimiinneranni nalunaarutip tunniunneqartarnissaa pillugu aalajangersakkat naapertorlugit, Inatsisartut siorna ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussaagaluaq, naluneqanngitsutut inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinnerata ikerinnakkut taamaatiinneqarnera pissutigalugu, nalunaarusiaq naammassillugu suliarineqanngitsoorpoq.
Taamaattumik maannakkut kingusinaaraluartumik saqqummiunneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit qassiiliuutiginagu tamakkiisumik akuersaarlugu imaattumik oqaaseqarfigissavara.
Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit Ombusmandi suleqataalu suliarpassuarnik annertuunik inuiaqatigiinnullu pingaaruteqartunik suliaqarnera nersorlugit qujassuteqarfiginiarpakka. Tassa Ombudmandip sulinermini nunatsinni inuit tamat oqartussaaqataanerannut aamma annertuumik sunniuteqartumillu suliaqarmat.
Tamanna Kattusseqatigiinnit assut nuannaarutigalugu tapersersortuassavarput.
Ukiumi nalunaaruteqarfiusumik suliat 93-it aallarnerneqarsimapput, kiisalu Ombudsmandip nammineerluni 11-t aamma misissuinermini aallartissimagai ilaatigut nalunaarusiami takuneqarsinnaapput. Aamma ilitsersuinerit 53-t aamma suliarineqarsimallutik.
Isumaqarpunga aamma maluginiartariaqartoq maji qaammat tassaasimammat naammatigittaalliutiinik amerlanerpaanik tigusaqarfiusimasoq.
Suliarpassuit assigiinngitsut aamma soorunami ukiup siuliinili ingerlanneqareersut ataatsimut tamaasa qiviarlugit naliliiffigissaganni, Ombudsmandip suleqataasalu sulinerat oqareernittuut nersortariaqarluinnarpoq.
Suliat inuiaqatigiinnut soqutiginartut arlalippassuit ilaatigut aamma ukiup nalunaaruteqarfiusup nalaani, suli naammassineqarsimanngitsut ilagaat Inissiaatileqatigiiffiup 2001-imi tusagassiuutitigut ineqartunnut nalunaarutigisimasaa. Tassalu ineqarnermut akiligassat naafferartumik akilersorneqarsinnaanerisa januarip aallaqqaataaniit 2002-miit taamaatinneqarnissaanut tunngasoq pillugu suliaq.
Taassuma suliap soorunami naammassineqarluni nalunaarutigineqarnissaa aamma Kattusseqatigiinniit alapernaasissavarput, soorunami oqareernittut aamma suliat allarpassuit soqutiginartut malinnaavigiumaarpagut.
Taamatut oqaaseqarlunga nalunaarut tusaatissatut tiguara akuersaarlugulu.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliap isumaqatigiittut Inatsisartut Ombudsmandiata 2001-imi ukiumoortumik nalunaarutaat tusaatissatut tiguneqassasoq. Oqaatigineqareersutut isumaliutissiissummi inassutigaa.
Tamanna ilassilluarneqartoq inimi maani oqaatigisinnaavarput, maanilu oqaaserineqartut Ombudsmandeqarfimmut tamarmik ingerlatinneqarumaarput.
Taamaalilluni Inatsisartut Ombudsmandiata 2001-imi ukiumoortumik nalunaarutaa inatsisartunit tusaatissatut tiguneqarpoq.
Taamaalilluni oqaluuserisaq naammassivoq.
Tulliullugu tikipparput
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 13:20.
Immikkoortoq 41
Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Pingajussaaneerneqarnerani allannguutissamik siunnersuuteqartoqarsimanngilaq. Taamaalillunilu pingajussaaneernerani taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaa piareersimalluni.
Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq? Taamaanngimmat taasissutigissavarput.
Immikkoortoq 41, atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutissaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut taama isikkoqarluni akuerineqarnissaanut pingajussaaneernerani, isumaqataasut qinnuigissavakka nukueqqullugit.
29
29-t akuersipput.
Akerliusoqarpa?
Naamik.
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik.
Taamaalilluni inatsisissaq taanna akuersissutigineqarpoq pingajussaaneernermini.
Taava aamma immikkoortoq 40
Aamma pingajussaaneerneqarnera maannakkut tikipparput.
Siunnersuutip taassuma pingajussaaneerneqarnerani inatsisartuni amerlanerussuteqartut akuersissutigaat. Siunnersuullu taama isikkoqarluni pingajussaaneerneqassasoq. Taannalu innersuussutigalugu Naalakkersuisut siunnersuut akuerisassanngorlugu inassuteqaatigaat.
Apeqqutigissavara maannakkut pingajussaaneerneqarnerani oqaasissaqartoqarnersoq?
Per Berhelsen, Demokraatit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 13:22.
Immikkoortoq 40
Per Berhelsen, Demokraatit.
Qujanaq.
Demokraatinit siunnersuut ilalerparput, taanngitsoorumanaguli ugguarigatsigu inatsit akuerineqarnermisut isikkoqarluni tamakkiisumik siunnerfimmut tapersersuisuunngimmat. Tamannami Demokraatinit pissasoq kissaatiginartinneqaraluarmat taamaammallu Demokraatit allannguutissatut siunnersuuteqaraluarmata, tassami namminersortitaallutik atuarfiliorniartut sanaartugassaminnut naapertuuttumik taarsigassarsisinnaanissaat ujartorneqarluni. Taamaatut iliornikkut atuisussat akiliutissaat ima appasitsigisinnaasunngorumallugu qulakkeerneqarsinnaasunngorlugu atuarfiit pineqartutut ittut atituumik inuiaqatigiinnut iluaqutiginissaat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqqutigissavara allamik oqaasissaqartoqarnersoq?
Taamaanngippat taasissutigissavarput.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlasimaffimmilu atuartitaaneq ilaallu ilanngullugit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut taama isikkoqarluni, pingajussaaneerneqarnerani akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
22-t taaseqataapput.
Akerliusut qinnuigissavakka nukueqqullugit.
Soqanngilaq aat.
Taava taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Arfineq pingasut taaseqataanngillat.
Taamaalilluni amerlanerusunit akuersissutigineqarpoq.
Taava tikipparput punkt 31
Pingajussaaneerneqartoq. Tassani ilassutitut pingajussaaneernerani isumaliutissiissummik Inatsisartut Attaveqatigiinnermi Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaq saqqummiussaqarpoq.
Apeqqutigissavara taanna oqaaseqarfigiumaneqarnersoq? Johan Lund Olsen.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 13:25.
Immikkoortoq 31
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaanut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ja, qujanaq.
Tassa peqqussutissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaannut atatillugu, Inatsisartut oqaatigineqareersutuut Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat Inatsisartuni martsip 26-ani qinnuigineqarsimanertik malillugu ullumi ilassummik isumaliutissiissuteqarput.
Inuit Ataqatigiit ataatsimiititaliami Demokraatit ilaasortaatitaat peqatigalugu, tassani ikinnerussuteqarluta oqaaseqaateqarpugut. Ilutigalugulu ullumikkut pingajussaaneerinninnissamut atasumik siunnersuutip ' 4, immikkoortoq arferngannut, kiisalu ' 5-imut aamma allannguutissamik siunnersuuteqarluta.
Inuit Ataqatigiit soorunami neriuutigivarput allannguutissatut siunnersuut agguaanneqareersimasoq Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit tunuliaqusersorneqarumaartoq.
Taamaaliortoqanngippammi inatsisiliortutuut kattuffiit sulisitsisullu akornanni ukiorpassuanngortuni isumaqatigiinniutigisartagaannut aamma akuleruttunngortussaassaagut.
Kattuffiit Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP tassa Perorsaasut kiisalu IMAK tassa Ilinniartitsisut Kattuffiat, martsip 28-ani Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisumut kiisalu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaannut saaffiginnissuteqarput.
Saaffiginnissummi erseqqissarneqarpoq peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersagassat ilaat sulisitsisut sulisullu akornanni ukiorpanngortuni isumaqatigiinniutigineqartarsimammata, tamanna peqqussusiorniarnermi sillimaffigeqqullugu. Ajornanngippallu taakku siunnersuummik aamma peerneqaqqullugit.
Allatut ajornavitsinnagu Inuit Ataqatigiit sulisitsisut sulisullu kattuffiisa akornanni atugassarititaasut pillugit isumaqatigiinninniartarnerannut inatsisiliornikkut akulerukkusuttanngilagut.
Peqqussutissatut siunnersuummi ' 4, immikkoortoq arfernganni kiisalu ' 5-imi aalajangersakkat maanna inatsisinngorlugit ilusilerneqartussanngorput. Tamannalu akuersaaruminaatsipparput oqaatigeriikkatsituummi isumaqatiginninniutaasartut ataqqerusuttarpagut.
Kattuffiit taaneqareersut saniatigut ippassaq ilinniagartuut kattuffiat, tassa Akademikernes Sammenslutning i Grønland, inatsisiliuussinissaq tamanna akerlilerlugu Naalakkersuisumut kiisalu Ataatsimiititaliamut aamma saaffiginnissuteqarput.
Taamaattumik ilungersortumik kajumissaarutigissavarput Inuit Ataqatigiit, Demokraatillu allannguutissatut matumani siunnersuutigisaannut taasilernissami ilaasortat allat aamma akuerseqataaqqullugit. Tassami Naalakkersuisup ataatsimiititaliamut martsip 28-ani allagarisaani ullumikkullu saqqummiussassaani aamma nassuerutigineqareerpoq, apeqqutit matumani pineqartut tassaammata aamma isumaqatiginninniutigineqartartussaagaluit.
Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq martsip 28-ani ilaatigut ima allappoq.
Issuaaneq aallartippoq:
Kattuffiit taakku sisamat oqaaseqaatitut nassiussaata sukumiisumik naliliivigineqareerneratigut peqqussutissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaata kinguartinneqarnissaa pissutissaqarsorinngilara. Naliliivunga oqaaseqaatit tamarmik sulisitsisut sulisullu akornanni nalinginnaasumik isumaqatigiinninniutigineqartartut ilagigaat.
Issuaaneq naavoq.
Ullumi tamanna uppernarsaqqillugu tassa Naalakkersuisup oqaaseqaqqinnissamini taava aamma taanna uppernarseqqillugu imaattunik oqaaseqarfivaa.
Taanna issuarpara:
Oqaaseqaatit tiguneqartut tamarmik sulisitsisut sulisullu akornanni nalinginnaasumik isumaqatiginninniutigineqartartunut tunngapput.
Issuaaneq naavoq.
Tassa paatsuugassaanngitsut. Inuit Ataqatigiit soorunami aamma uagut kissaatigaarput utaqqiisaagallartumik ineqartitsisarnermut aningaasartuutit appartittariaqarigut.
Kisiannili isumaqanngilagut aningaasartuutit taamaallaat ikilisarneqarsinnaasut periarfissaq siulleq atorlugu sulisut kattuffiillu pisinnaatitaaffiiarnerisigut.
Amerlanernik inissialiortitsisariaqarpugut, sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik asuli aningaasanik atugassaraluanik immiinnaqinagu, aammalu inissianik privatimik attartortitsisartut eqqarsaatigalugit, peqqussusiornikkut ineqartitsisarnerinut akiliutit qaffasinnerpaaffissalerneqarnerisigut.
Periarfissat taakku aqqutigineqarsinnaasut misilinneqaqqaartariaqarput sulisitsisut sulisullu akornanni isumaqatigiinninniutissaagaluit maannakkutut inatsisinngorlugit ilusilerneqalertinnagit.
Taamatullu oqaaseqareerluta nalunaarutigissavara allannguutissatut siunnersuut akuersortumik Inuit Ataqatigiit taaseqataaffigissagatsigu, kingornalu tassa kingusinnerusukkut peqqussutissatut siunnersuut ataatsimut tamaat taasissutigilerutsigu taanna akuerseqataaffigiinnassagatsigu.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen, Demokraatit. Taanna oqaaseqareerpat Ineqarnermut Naalakkersuisoq.
Palle Christiansen, Demokraatit.
Demokraatit tungaaninngaanniit makkuninnga oqaasissaqarpugut.
Ataatsimiititaliap isumaliuutissiissutaanut. Ataatsimiititaliap imaluunniit qularnaveeqqusiissutip akilersorneqartarneranut akissaataajaasartut pillugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarput, tamanna akissaajaatigineqartinneqartariaqanngitsoq.
Demokraatit taamatut isumaqanngillat, aningaasanik taarsigassarsisarneq akeqarpoq. Tamanna tamanit akuerisaavoq. Taarsigassarsinissamut periarfissanut assersuuserneqarsinnavoq.
Tassa bankimut taarsigassarsinertut, tamatumalu kingornatigut akiliutigitittakkanik ernianillu akilersuinissatut. Allannguutissatut siullermi siullermik Naalakkersuisut Demokraatitut isumaqarsimagaluarput, massakkulli isummaminnik allanngortitsisimallutik.
Isummamik allanngortitsinermut tunngavilersuutit inissaminiitittariaqarput. Tamannarpiaavorlumi suliamut uani Naalakkersuisut tungaannit pisimanngitsutut Demokraatit isumaqarfigisaat. Naalakkersuisut tunngavilersuutigaat pissaqarnerusut nammataqarnerusariaqartut.
Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqarput, inuit isertitaqqortuut qularnaveeqqusiisut ingerlatiinnarlugu tamakkerlugu akilersinnaasariaqaraat. Aammalu nammagassaq attartortumut allamut pissakinnerusumullu tunniutiinnartariaqanngikkaat.
Tunngavilersuutini taakkunani sunarpiaq-una isumaqatigineqartoq? Isertitat qaffasissut Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu qanoq qaffasitsigigamik? Akissakinnerusut akiliutigitinneqartartunik ernianillu akiliisinneqartassanngippata, taava imaattariaqassaaq allaffissornermut aningaasartuutaanerusartut allatut iliorluni aaneqarsinnaalertariaqassallutik.
Tamatumanilu kisimi pisinnaavoq attartortut tamakkerlugit aallerfigineqarnerisigut, tassa ininik attartornerit akiliutillu qaffanneqarnerisigut. Aningaasanik amigaataasartussani tamatumuuna Naalakkersuisut tunngavilersuutaa imaluunniit aaqqissuutiginiagaa tassaavoq, isertitaqqortuut tamakkiisumik ingerlaannaq akiliisarnissaat.
Ilisimasakka naapertorlugit tamakkiisumik ingerlaannaq akiliisarneq immikkut akissaajaatissaqarfiusanngilaq. Tassa taamaaliornikkut akiligassaq tamakkerluni akilerneqartarmat taamaattumillu akilersugassaasarani taarsigassarsiviusussaasaraniluunniit.
Kingulliit taaneqartut Naalakkersuisut akissuteqaataani aammattaaq akilersuisinnaanissamut periarfissanik piaaffigineqartussanngortinneqarsimapput. Taamaalillutillu Naalakkersuisut ilimaniorsimavai inuk isertitaqqortooq aammattaaq aningaasaaterpassuaqartussaassasoq, tamatigullu taamaattanngilaq.
Taamaattumik inuit taakkua aamma allatuulli aammalu allatut atugassaqartitaallutik naligiimmik akilersuisarsinnaanissaminut periarfissitaasariaqarput. Naatsumik oqaatigalugu kikkut tamarmik nioqqutissaq ataaseq assigiimmik akilertariaqartarpaat.
Demokraatit maluginiarpaat oqaluuserisaq matuma oqaluuserineqarnissaanik inatsimmut attumassuteqartumut piffissaagallartillugu tusarniaavigineqarsimanngitsut.
Tusarniarneqaramilli tamakkiisumik akissuteqarnissaminnut naammattumik piffissaqartitaasimanngillat, attuumassuteqartut tassaasut sulisartut 3000-inut sinniisuusut Naalakkersuisut eqqumaffigeqqusimavaat allannguutissanut siunnersuutip siusinnerusukkut pisinnaatitaaffiinut angusimasatik ajorsajallaateqartissagaat.
Malugalugu pisinnaatitaaffiit taakkua anguneqarsimapput Namminersornerullutik Oqartussat akissarsiat isumaqatiginninniutigineqarneranut atatillugu.
Demokraatit Naalakkersuisunut tamarmiusunut tikkuarusuppaat sulisartut inatsisitigut ajorsiallaatigitinneqartussat taamaallaat matussiivigineqarsinnaammata tulliani akissarsiat isumaqatiginninniutigineqassappata, taamatut annertuumik pitsanngoriaateqartitsinikkut.
Allatut oqaatigalugu massakkut qinigassatta arlaat tassaalerpoq pitsaasumik inatsisiliussanersugut imaluunniit akisuumik isumaqatigiissusiorumaarnersugut.
Inatsisiliortut allatut Demokraatinit isumaqarpugut toqqagassarput tassaasariaqartoq pitsaasumik inatsisiliornissaq. Attuumassuteqartoq tusarniaavigineqartutut kingulliit tikkuaavigisaat pissarsiniartarneq tigummiaannarniartarnerlu allannguutissatut siunnersuutip ajorsiallatsissagai.
Demokraatini isumaqarpugut taama mianersoqqussutaalluinnartariaqartoq, atorfiutitsinnik ilinniarluarsimasunik pissarsiniartarneq ajornartorsiutigereerparput, taamaattumillu allannguutissatut siunnersuut ajornerulersitsinissamut ilapittuutaasariaqanngikkaluarluni.
Marlunngornermi aprilip aallaqqaataani 2001-imi Attaveqatigiinnermi Ineqarmut Ataatsimiititalimut ilaasortat aammattaaq tusartinneqarput Kalaallit Nunaanniit ilinniagartuut Kattuffiat aamma tusarniaavigineqarsimanngitsoq. Tusarniaavigineqartussatut attuumassuteqartup taassuma Demokraatit isumaat naapertorlugu tusarniaavigineqarluarsimagaluartup sinniisuuffigisai ilaasortat 600-t
Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq.
Oqallinnermut peqqussutissatullu siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut oqaaseqaatinut, inatsisartunut ilaasortat Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaakka.
Aappassaaneerinninnermi neriorsuutigaara sulianut atatillugu kattuffiit sisamat tassalu Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP, aammalu IMAK nalunaarutigineqartut malillugit attartortunut 3000-t missaaniittunut sinniisuusut, tallimanngornermi martsip ulluisa 28-anni tassa ukioq manna nalunaaqutaq 16, tassa sisamanut nallertinnagu allaganngorlugu oqaaseqaatiminnik tunniussisimassappata, taakku Naalakkersuisunit oqaluuserineqassasut.
Oqaatigissavara peqqussutissatut siunnersuut SIK-mut attartortunut 9000-t sinneqartunut sinniisuusumut siusinnerusukkut tusarniaassutigineqareersimammat.
Tallimanngornermi martsip ulluisa 28-anni ukioq manna Naalakkersuisut tiguaat kattuffiit sisamat takku allaganngorlugu oqaaseqaataat. Aamma inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaannut nassiunneqarsimasup, oqaaseqaatit tiguneqartut tamarmik sulisitsisut sulisullu akornanni nalinginnaasumik isumaqatigiinniutigineqartartunut tunngapput.
Kattuffiit sisamat akissummini ilaatigut oqaatigaat, inissiamik angissutsimigut pitsaassutsimigullu naatsorsuutigisanik eqquutsitsinngitsumik tigusiumanngissinnaatitaanertik annaassallugu. Aammalu atugassarisatik annertuumik ajorteriaateqassasut inoqutigiit amerlassusaannut naleqqiullugu, inimik ataatsimik sinniilluni ineqarsinnaatitaanerup atuukkunnaarneratigut.
Naalakkersuisut erseqqissassavaat inatsisartut arlaleriarlutik Naalakkersuisunut peqqussutigisarsimammassuk sulisunut inissamik innersuunneqarsinnaatitaasunut pingaartumik ineqartitsinermut aningaasartuutit, amerlavallaarujussuartut apparteqqullugit.
Aningaasartuutit tamatumunnga 2002-mi 26 million kr-nit missaaniipput. Peqqussutissatut siunnersuutip uuma sulisorisat pingaartumik inigitittakkani sivisuallaamik najugaqartitaasimannginnissaat, imaluunniit najugaqartitaasannginnissaat pilertornerusumilli sulisutut namminerisamik initaartinneqartalernissaat, nalinginnaasumillu inuuneqalernissaat ilaatigut qularnaassavaa.
Kattuffiit taakku sisamat ilaasortamik inigisaasa immikkut pitsaassuseqarlutillu angissuseqarnissaannik, tamatumanittaaq sumiiffia qanoq ittuunissaalu pillugit piumasaqaateqarsinnaanerat Naalakkersuisut tupigusuutigaat.
Kattuffiit taakku sisamat ilaasortamik attartortunit allanik pitsaanerusumik ineqarnermi atugassaqartitaanissaminnik inatsisikkut aalajangersakkamik piumasaqaateqarsinnaanissaannik kissaateqarnerat isorisariaqartoq Naalakkersuisut isumaqarput.
Tassami inuit 300-t missaat inissamik innersuunneqarsinnaatitaasut inissamik piumasarisinnaasamittut ittuunngitsumik neqeroorfigineqarnertik pissutigalugu, assersuutigalugu inissiamik sisamanik initalimmi qaammammi ataatsimi sivisunerusumik pingaartumik najugarnerat, pigallartumik najugaqarnerat qaammammut 5 million kr-noortumik nunatta karsianut aningaasartuutaasassaaq.
Taamaattumik inuiaqatigiit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu pigallartumik najugaqartitsisarnerit sapinngisamik sivikinnerpaanngorlugit killiliiffigineqartariaqarput.
Tapiliullugu oqaatigineqarsinnaavoq pigallartumik inigitittakkanut tunngasut imaluunniit sulisunik pigallartumik inissiisarnerit attartorneq pillugu peqqussummi maleruagassani pineqartunut ilaatinneqarsinnaasarsimammata, ilaatinneqanngisaannarsimammata.
Naalakkersuisut inatsisartunut ilaasortanut inassutigissavaat, akisussaassuseqarnertik takutissagaat siunnersuullu saqqummiunneqartoq isumaqatigiillutik akuersissutigissagaat, taamaaliornermikkullu kattuffinnut taakkununnga sisamanut nalunaarlugu inissiamik innersuussinermi kikkut tamarmik naligiimmik pineqartussaasut. Tamatumani pineqarlutittaaq utaqqisutut allattorsimaffittut qulaatiinnarlugit sulisunut inigititassamik tunineqarsinnaasut.
Naggasiullugu oqallinnermut aammaarlunga qujallunga taamatut oqaaseqarluta matumuuna Naalakkersuisut inassutigaarput, inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutissaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, maannakkut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni akuersissutigineqassasoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taasitinnata aamma oqaaseqarumasoqarpoq allamik, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissannik siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiinniit oqaaseqaatigisakka innersuussutigalugit, inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaliuutissiissutaa imaattumik oqaaseqarfissavara.
Siullermik Kattusseqatigiinniit pingaartitatta ilagivaat, atuisunik innuttaasunillu tusarniaasarnissat aammalu atuisut isumaasa aalajangiinnginnerni aamma nalilersorneqarluartillu aalajangigassanut assigiinngitsunut ilanngunneqartarnissaat.
Taamaattumik Kattusseqatigiinni pingaartilluinnarparput innuttaasut, tusaaniarlugit aalajangerniartarnerup aamma timitalimmik ingerlanneqartarnissaa pisassasoq.
Taamaammallu ataatsimiititaliami ikinnerussuteqarlutik oqaaseqaateqartut tassalu Inuit Ataqatigiit aammalu Demokraatineersut, matumani aalajangernissami isumaqatigalugit allannguutissatut siunnersuutaat akuersaarlugu taaseqataaffigissagakku nalunaarutigivara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokraatit.
Palle Christiansen, Demokraatit.
Tassa Naalakkersuisut oqaatigaat tusarniarneqartut sisamat suli, allakkanik akissuteqarsimasut, taanna iluamik immaqa akissuteqarnerunngilaq. Tassami taakkua 48 timinnarnik piffissalerneqaramik. Sinneri sapaatip akunnerinik sisamanik piffissalerneqartut. Tamanna, taamaalillunilu aamma eqqarsaatigilluagaasumik akissutisinissaminnut piffissaqartinneqaratik.
Tassanilu utaqqiisaagallartumik inissiigallartarneq allaannginnami taakkua malersorneqaannassasut allamut nuuinnarneqartassasut. Demokratillu tungaaninngaaniit allamik siunnersuutissaqarpugut. Tassa inissianik amerlanerusunik sananiaritsi taava ajornartorsiutit ajunnginnerussagaluarput. Qanittukkut inissiat 71-t sananeqartussaagaluit tunuartiinnarneqarput.
Taamaalillutik tamakkua vagantboligini inissiaagallartuni najugaqartut ajornartorsiutigineqarnerat qaangerneqassagaluarpoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tullinnguuppoq Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Isumaqarpunga Demokratit oqaaseqartuanut erseqqissaatigilaartariaqartoq uani siunnersuummi allannguutissatut siunnersuummi Demokratit Inuit Ataqatigiillu allannguutissatut siunnersuutaanni Ataatsimiititaliami ilaasortat siunnersuutaanni siunnersuutigineqartoq akuersissutigineqassappat Inatsisartuni tamanna inuiaqatigiit ataatsimoortumik soqutigisaannut annertoorujussuarmik allanngortitsisussaammat. Tassa kattuffinnut ilaasortat aalajangersimalluinnaqqissaartut imminut pineqarnissaminnut tassani aqqutissiuunneqartussaapput landskarsimut akisoorujussuarmik kinguneqartussamik.
Tamanna akerliulluinnarpoq siusinnerusukkut Inatsisartunut Ilaasortaasimasut piumasaqaataannut. Allaat siorna naatsorsuutit pillugit oqallinnermi kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq ersarilluinnaqqissaartumik taamanikkut Naalakkersuisuusunut piumasaqaatigaat aningaasartuuterparujussuit inissianik inissiigallartarnermut aningaasartuutaasut apparseqqullugit. Aammalu tamakkua sulissutigeqqullugit peqqussutit aqqutigalugit.
Isumaqarpunga tamakkua siusinnerusukkut piumasaqaataasarsimasut aammalu uumap inatsisissap imaluunniit peqqussutissap suliarineqarnerani tunngaviusimasut isiginngitsuusaaginnarlugit oqallinneq ingerlasariaqanngitsoq.
Aamma erseqqissaatigissavara ilami tulluartuunavianngilaq inissamik innersuunneqartoq oqarsinnaappat taanna inissaq tigunianngilara isikkivia ajormat. Taanna inissaq tigunianngilara sanilersassakka najorsinnaannginnakkit sanilerisinnaannginnakkit. Taanna inissiaq tigunianngilara uannut nalequtinngimmat arlaa tungaatigut.
Taamatut inuiaqatigiinnut peqqussusiortoqarsinnaanngilaq. Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit peqqussutit suliarineqassapput. Aamma immikkut pineqassagaanni kattuffiit ilaasortaaffiit aqqutigalugit sulinermut tunngatillugu atugassarititaasut pillugit isumaqatigiinniassagaanni soorunami tamakkua tupinnassanngilaq ilanngunneqartassappata.
Kisianni Inatsisartut uagut akisussaaffigaarput. Naalakkersuisut Inatsisartut akisussaaffigaarput inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit peqqussutit suliarineqarnissaat.
Soqutigisat immikkuualuttumik tamaasa peqqussusiuussinnaanngilagut. Tamanna paatsiveerunnersuarmik kinguneqartussaammat. Aamma Demokratit oqaaseqaatiminni oqaatigisaannut tunngatillugu oqaatigilaarusuppara nassuiaatit Naalakkersuisut saqqummiunneqartut inatsisit peqqussutissatut siunnersuummi nassuiaataasut soorlu atuarluaqqullugit.
Ila avataaninngaaniit tusatsiakkat assigiinngitsut imaluunniit soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut saaffiginnissutaat ataasiakkaarlugit tigullugit Inatsisartunut peqqussusiornernut atulissagutsigit aamma ulorianarpoq. Soorunami tusarniaasarnerit taakkua pingaartilluinnarpagut aamma nalilersuinermi taakkua atortarpagut aamma atortassavagut. Aamma taamaattumik ukua kattuffiit pineqartut tassa peqqissaasut kattuffiat atorfillit kattuffiat, PIP aammalu IMAK Naalakkersuisut aalajangerput taakkua siunissami ineqarnikkut inatsisiliornerni peqqussutiliornerni ilanngullugit tusarniaaffigineqartalissasut.
Tassa aamma aappassaaneerinninnermut erseqqissaatigereerpara tusarniaaffissat taakkua Inatsisartuni piumasarineqartut naapertorlugit ingerlanneqarsimasut. Tassa kinguarsaajuaannarsinnaanngilagut. Uani massakkut aalajangernissarput pisariaqalerpoq aamma peqqussutissatut allannguutit ajunngitsortai ajunngitsorujussuupput inuiaqatigiinni. Tassa huslejemut ineqarnermut akiliutitigut ilaatigut qaffasissorujussuarmik akilersuisarnerit killilersorneqalissapput. Privatit nammineq pigisatut attartortittakatit inissiat inunnut attartortinneqartut qaffasissorujussuanngorlugit akilersortillugit attartortinneqartut maani Nuummi immaqalu illoqarfinni allani anginerni aamma taakkua killilerneqassapput.
Agguaasseriaaseq eqaallisarneqassaaq. Tassa pitsaaqutit assigiinngitsut uani anguneqalersut angunngitsoortissinnaangilagut soqutigisat ataasiakkaanut sammisut piinnarlugit.
Taamannak oqaaseqarlunga inassutigeqqissavara peqqussutissatut siunnersuut taamannak isikkoqarluni akuersissutigineqassasoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Pingajussaaneerinninnerummat suleriaatsitsinni paragraf 31 takoqqussavara tassani paragraf 31-mi immikkoortoq 2 malugeqqussallugu allannguutissatut siunnersuutit isummerfigineqareeraangata Inatsisartut inaarutaasumik ilusilik naatsumik oqaluuserisinnaassavaat tamatuma kingorna siunnersuut inaarutaasumik ilusilik taasissutigineqassalluni. Tassa taamaaliussaagut erniinnaq.
Kisianni taasitinnata Johan Lund Olsen aamma oqaaseqassaaq.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. tassa Inatsisartut siulittaasut ilumoorluinnarpoq tassa Inatsisartut suleriaasiat malillugu malittarisassaqarpugut erseqqilluinnartumik. Tassa pingajussaaneerinnermi allannguutissamik siunnersuuteqartoqaraangat partiip oqaaseqartua siullermik 15-minutsit iluanni oqaaseqaqqaarnissaminut periarfissinneqartussaavoq aappassaaneerlunilu naggataarutaasumik 5 minutsit aamma atorlugit oqaaseqaqqissinnaatitaalluni. Taanna kingulleq tassa taanna maannakkut atussavara taava tassa naatsorsuutigaara taava taasiumaartugut.
Unaana oqaaseqarfigilaarusukkiga Naalakkersuisup tassa attaveqaqatigiinnermut ineqarnermut avatangiisinullu Naalakkersuisup Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata siornali uparuaasimanera innersuussutigimmagu una oqaatigerusukkiga oqaaseqarnitsinni erseqqissarluinnaqqissaarparput uagut aamma kissaatigigipput utaqqiisaagallartumik inissaqartitsisarnermut aningaasartuutit taakkua appartinneqartariaqartut.
Tassami ilumoorpoq Naalakkersuisup aamma saqqummiusseqqaaramik oqaatigimmagu aningaasartuutivut taakkununnga annertuvallaarujussuarput ukioq 2002-mut 26 million kr-nit missaanniittut tassa utaqqiisaagallartumik ineqartitsisarnernut atorneqarput. Taanna soorunami isumaqatigaarput aningaasartuutit ikilisarnissaat soorunami taanna akerlisorusunngilarput aningaasartuutit ikilisarnissaat soorunami taanna akerlilersorusunngilarput aammalu peqataaffigerusupparput.
Kisiannili taava apeqqutinngorpoq taavami aqqutit suut atorlugit taava taamaaliorniarsinnaavugut Inuit Ataqatigiinninngaaniit uagut tikkuakkagut, takkuartukkagut marluupput aamma Demokratit saqqummiussinerminni aamma periarfissap aappaat erseqqissumik oqaaseqarfigivaat.
Aningaarsartuutivut annikillisarsinnaavagut amerlanernik inissialiortitsinikkut ukiut kingulliit inissialiortitsinerput unikaallassimavoq. Maannakkut inissialiorneq 200 millionit nalingannik taamaallaat annertussuseqarput. Ukiut siuliini 400 millionit qaangertarnikuugaluaraat.
Taamaammat massakkut sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik asuli aningaasanik atugassaraluanik immerneqaannarpoq maannakkullu kikkunnit tamanit naluneqanngilaq tassani aningaasaateqarfimmiimmata ukiup nikinnerani 542 millionit tassa halv milliardit sinnerlugit inissialiornissanik iluarsagassanillu aamma atorneqartussagaluit.
Taamaammat tassa amerlanerniguna inissialiortariaqartugut kisianni taassumap saniatigut aamma inissianik tassa privatinik attartortitsisartut peqqussut aqqutigalugu ineqartitsisarnerannut qaammammut akiliutigisartagaat akiliutigitsittagaat taanna qaffasinnerpaaffilerneqarsinnaavoq peqqussut aqqutigalugu. Tassa taakkuukua periarfissat uagut Inuit Ataqatigiinninngaaniit aqqutigineqarsinnaasutut innersuussutigeqqaarusukkaluarigut.
Maannakkut kattuffiit sulisitsisullu akornanni pisinnaatitaaffit taakkua siullermik aalluteqqaarnagit. Tassami pisinnaatitaaffiit ukua ataqqisariaqarpagut. Taamaammanuna aamma Demokratit peqatigalugit allannguutissamik siunnersuuteqartugut pisinaatitaaffiit inatsisiliornikkut atorunnaarsinneqaannartarnerat taanna ileqqoq pitsaasuunngimmat. Taamaamma nuannaarutigaara aamma Kattusseqatigiit oqaaseqartuata Anthon Frederiksenip maanna nalunaarutigimmagu allannguutissatut siunnersuummut aamma akuerseqataaniarluni.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Tassa isumaqarpunga erseqqissaatigeqqilaartariaqarlugu allannguutissatut siunnersuut Inuit Ataqatigiinninngaaniit Demokratinit saqqummiunneqartoq taanna siunnersuutaasunut inatsisissatut aappassaaneerinninermi saqqummiuneqartumut aammalu taamatut isikkoqartillugu pingajussaaneerneqarnissanik Inatsisartut aalajangernerannut naleqqiullugu tassa sakkukilleriaataammat. Taanna tamatta nalunngilarput.
Kisianni tassa taamatut piumasaqaatitigut sakkukilleriartitsinermik siunnersuuteqarnerup kinguissai taakku taareerpakka qanoq annertutigisumik aningaasanngorlugit naleqarsinnaasut. Aammalu inuit pineqartut assigiinngitsumik sullinneqarnissaanut qanoq aqqutissiuussissasoq.
Taakkua tunngavigisussussaavagut aalangernissami. Inatsisartut aalajangernissaminnut aamma taakku tunngavigisussaavaat taakku nalilerlugit.
Taamaattumik allanik peqqutissarsiorlunilu tunngavissarsiorusaarneq taanna tulluanngilaq. Tassa Naalakkersuisunit akissuteqaat innersuussutigeqqissavara suut patsisaanersut tassani taamaattumillu peqqussutissatut siunnersuut taamatut isikkoqarluni naammssineqarnissaa uagut inassutigigipput.
Sanaartornermut tunngatillugu erseqqissaatigissavarput Naalakkersuisuninngaaniit ilaatigut Demokratit oqaaseqartuata aamma oqaatigimmagu 71 boliger tassa inissiat 71-sit Sanamut tunngatissat tassa taakku soorunami uninngatinneqarsimasut tamatta nalunngilarput aamma sananeqarnissaat noqqaassutaajuartoq. Erseqqissaatigissavara tamanna arajutsisimannguatsiarmassuk. Aamma finansudvalgimi ilaasortaatitaqarput Demokratit.
Nalunngilluinnaqqissaarpaat suliap taassumap ingerlanera. Massakkut saqqummiunneqareerput. Aviisini atuarneqarsinnaapput neqeroorfigineqarsinnaallutik sananissaat. Taavalu licetationi tassa suliariumannittussarsiuussineq aprilip 28-ani pissaaq. Soorunami apeqqutaapput sanaartornermi ingerlataqartut taakkua neqeroorutissaat qanoq ikkumaarnersut. Taava akuerineqarsinnaappata soorunami sanallutik aallartittussaassapput.
Aamma pissutsit assigiinngitsut tamatta nalunngilarput nalilersorneqartussaasut nutaamik tassunga tunngatillugu finansudvalgip aamma nalunngilluinnaqqissaarpai taakkua. Taamaattumik uunga peqqussutissamut tunngatillugu oqallinnermut pullanneqarnera eqqumiigilaarpara.
Soorunami sanaartorneq ingerlaqqittussaavoq aamma Naalakkersuisuni inissiani sanaartorneq pillugu oqaatigeerparput ukiuni tulliuttuni annertuumik qanoq iliuuseqarniarluta. Aamma Siumut Atassullu Naalakkersuisooqatigiinnissaminnut isumaqatigiissutiminni erseqqilluinnartumik isumaqatigiissutigaat sanaartornermi inissilialiortiterneq pingaartinneqassasoq. Tamanna tunngavigalugu politikkerput ingerlatissavarput. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jens Napaattooq Siumut.
Jens Napaattooq, Siumut.
Uani ilaatigut uani nipeqaqqajaasoqarsinnaavoq inissaaleqineq qanoq anigorniassaneripput oqaluuserigipput soorlu. Kisianni ininik attartortitsisarneq pillugu peqqussutip allanngortinneqarnissaa eqqartorneqarpoq tassungalu ilutigalugu ilaatigut uani eqqartorneqartuni inuit susassaqartut eqqartorneqarmata tupinnartuunngilaq.
Assersuutigiinnarlugu assersuut ataaseq taaneqarsinnaavoq sulisoq atorfininnini ilutigalugu Qernertunnguani najugaqarnissaminut noqqaassuteqarsimavoq. Taannalu ukiut marlunngortuni utaqqivoq. Peqqutigalugu atorfininnerminut ilanngullugu ilaatigut piumasarisinnaagamiuk ini qanoq ittoq sumilu najugaqarnissani.
Imaassinnaavoq ukiuni pingasuni taamaalilluni vagantimik attartorluni ingerlasoqartariaqartoq. Tamakkulu Namminersornerullutik Oqartussat annertuumik aningaasartorfigivaat. Taamaattumik politikkikkut siunnerfeqartoqarmat aningaasartuutit taakkua apparsarniarneqartariaqartut tassa ilaatigut taamatut toqaannartumik qinnuteqarsinnaaneq mattunneqartussaavoq. Assigiinngitsutigut peqqussutip uumap aalajangiiffigineqarnerani.
Taamaattumik aningaaasartuutit apparsaannarnagit aamma eqaallisaanikkut taamatut aaqqiisoqartussaavoq. Taava aamma eqqaanngitsoorusunngilara Demokratit saqqummiussinerminni uani qularnaveeqqusiinerup akilersorneqartarneranik pissakinnerusut pissakinnerusunut tunngasut, tunngasumik akiliuteqarnatik inissinneqartarnissaat aappassaaneerneqarnerani isumaliutissiissummik isumaqataanatik oqariartuuteqarmata.
Kisiannili uani inimi ataatsimiittarfimmi taasissutigigatsigit taperserlugu taasimmata. Taanna isumaqarpunga erseqqissartariaqartoq. Taavalu ilaatigut avataaninngaaniit puullaaqissutigineqartutullusooq illuni uagut tungitsinnut taaseqataanngitsutut inissinneqarluni tusagassiuutitigut puullaaqissutigineqangaatsiarpoq. Isumaqarpunga aamma taanna erseqqissalaartariaqartoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut taasinialissaagut. Tassa siullermik agguaanneqareersoq Inuit Ataqatigiit Demokratillu siunnersuutip pingajussaaneerneqarneranut atatillugu allannguutissatut siunnersuutaat innersuussutigalugu siulliullugu ikinnerussuteqartut siunnersuutaat taasissutigissavarput.
Maani ataatsimiititaliami ikinnerussutillit allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 14-t. tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 17-t akerliupput. Taamaalilluni ikinnerussuteqartut siunnersuutaat akuerineqanngilaq.
Maannakkut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutaat taasissutigissavarput. Amerlanerussuteqartut tassa Siumukkut Atassummeersullu, taamak ilusilimmik saqqummiussaq ilusilimmik akuersissuteqartoqarnissaa inassutigaat. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 17-t isumaqataapput. Akerliusoqarpa? 13-t akerliupput. Taasinngitsoortoqarpa? Ataaseq. Taamaalilluni normu 31 amerlanerussuteqartunit akuerineqarluni akuersissutigineqarpoq.
Maannakkullu ingerlaqqissagut punkt 32-mut inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Tassunga allannguutissamik siunnersuuteqartoqarsimanngilaq partiinit imaluunniit Naalakkersuisut apeqqutissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Johan Lund Olsen.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq sisamaat, pingasunngorneq 2. april 2003, nal. 14:00.
Immikkoortoq 32
Inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tassa naatsuarannguamik taamallaat uani pingajussaaneerinninnermi oqaasissaqarpunga uunga.
Nunatsinni kommunit aningaasatigut artukkersorneqannginnissaat siunertaralugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap ataatsimoortup aapaasaaneerinninnissamut atatillugu isumaliutississutigisimasaa Inuit Ataqatigiit aalajangiusimammassuk. Taamatullu Naalakkersuisut allannguutissanik marlunnik saqqummiussaqaqquneqarnerigaluartik malikkumasimannginnamikku oqaatigiinnassavara tamanna pingajussaaneerinninnermi akerliulluta taasissagatta.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Palle Christiansen Demokratit.
Palle Christiansen, Demokratit.
Demokratit tungaaninngaaniit isummagut aalajangiusimaannarpagut. Ajuusaarutigaarput Ataatsimiititaliap isumaqatigiittut inassuteqaatitut saqqummiussimasai Naalakkersuisunit malinneqarnissaat pisariaqartinneqarsimanngimmat. KANUKOKAp sinniisuinik oqaloqateqarnermini Demokratit Inatsisartunilu partiit allat ilisimatinneqarsimapput siunnersuut kommunini aningaasatigut pitsaanngitsumik sunniutaassasoq. Taamatut inerneqarnissaa Demokratinit kissaatigineqanngimmat innersuut imatut isikkoqartillugu tapersersorusunngilarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqssaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Suliap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit suliap pingajussaaneerneqarneranut aammalu aappassaaneerneqarnerani qanoq pisoqarnera eqqarsaatigilluareerlugu aalajangersimavunga ikinnerussuteqartut taaseqatigissallugit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut taasissaagut. Naalakkersuisut inissialiornermut tapissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut pingajussaaneerneqarnerani taasissutigissassat tassa Naalakkersuisut siunnersuutaat taasissutigissavarput. Naalakkersuisut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 17. akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 13-t akerliupput. Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Soqanngilaq, taaseqataanngitsoqanngilaq.
Taamaalilluni immikkoortoq 32. naammassivoq.
Taava tikipparput inissiaatileqatigiiffimmik pilersisitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Pingajussaaneerneqarnera.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:05.
Immikkoortoq 30.
inissiaatileqatigiiffimmik pilersisitsinissaq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aamma tassani allannguutissamik Naalakkersuisunit Inatsisartunillu takkuttoqarsimanngilaq. Apequtigissavara oqaasissaqartoqarnesoq. Taamaanngilaq. Taava taasissutigissavarput Naalakkersuisut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 30-t akerliusoqarpa? Naamik. Taaseqataanngitsoqarpa? Taamaalilluni punkt 30 akuersissutigineqarpoq.
Taava tikipparput punkt 10.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:07.
Immikkoortoq 10
Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamik Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneerneqarnera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Immikkoortoq 10-p aappassaaneerneqarnissaani aamma taasissutigineqartussaavoq. Tassani Inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliap isumaqatigiittut nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaarnerat pillugu naleqqussaanissamik Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutississumminni inassutigaat.
Oqaasissaqarfigineqarpa naamik taamaanngippat taava taasissaagut.
Maannalu taasissutigissavarput siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 29-t isumaqataapput. Akerliusoqarpa? Naamik. Taasinngitsoortoqarpa? Naamik.
Taamaalilluni immikkoortoq 10-p suliarineqarnera aamma naammassivoq. Taavalu tikipparput aappassaaniigassaq.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:09.
Immikkoortoq 9
Nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiviat pillugu inatsit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisit atortinneqarneranut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut taamak isikkoqarluni akuersissutigineqarnissasoq isumaliutissiissuminni inassutigaat. Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Taamaanngilaq.
Maanna taasissaagut siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 30-t isumaqataapput. Akerliusoqarpa? Naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamaalilluni immikkoortoq 09. akuersissutigineqarpoq.
Taava tikipparput aappassaaneerneqartoq tunisassianik akisussaaffiginninneq pillugu inatsit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:10.
Immikkoortoq 23.
Tunisassianik akisussaaffiginninneq pillugu inatsit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
inatsisip atortinneqarneranut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissumminni inassutigaat. Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq.
Taamaanngilaq. Taasissaagut siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 31-t tamarmik isumaqataapput isersimasut.
Taava tikissavarput immikkoortoq 24.
Immikkoortoq 24. tassalu aktiaateqarluni aatsaannguaq atuakkama siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inuussutissarsiornermik ataatsimiititaliap isumaqatiittup inassutigaa. Apeqqutissavara oqaasissaqartoqarnersoq?
Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:12.
Immikkoortoq 24
Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaannut makku atortuulersinneqarnissaat inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip nutaap, piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisip nutapp, Suliffeqarfiit inussutissarsiummik ingerlataqartut pillugit inatsip nutaap kiisalu Suliffeqarfiit inuussutissarsiutit ingerlataqartut ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Isumaliutissiissut soorunami akuersaarparput Ataatsimiititaliami akuersaarnikuugatsigu. Kisianni una eqqaasitsissutigerusullugu siunnersuutip siullermeerneqarnerani akiliisinnaajunnartarneq pillugu inatsisip ilanngunneqarnissaa inassuteqaatigigatsigu. Matumuunalu Naalakkersuisut kajumissaarusuppagut periarfissaq siulleq atorlugu taanna eqqarsaatigeqqullugu akiliisinnaajunnaartarneq pillugu inatsisip atuutilerneqarnissaa misilittakkat assigiinngitsut pissutigalugit isumaqarpugut pisariaqartinneqartoq taassumap inatsisip aamma ilanngullugu atuutilerneqarnissaa.
Aamma kajumissaarutigersupparput eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup suliai tamakkiisumik naammassinngikkaluartulluunniit taassumap atuutilerneqarsinnaanera Naalakkersuisuniit eqqarsaatigeqqullugu.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tamanna Naalakkersuisut sikisarlutik eqqarsaatigiumavaat. Utoqqatserpunga Naalakkersuisut sikisarlutik eqqarsaatigiumagaat paasivara.
Taavalu maannakkut siunnersuut taanna immikkoortoq 24, tassanilu aamma taaneqartut ilanngullugit taamak iluseqarluni inussussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa isumaqatigiittup taasissutigissavarput.
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 31-t tamarmik isumaqataapput. Taamaalilluni immikkoortoq 24. naammassineqarpoq.
Taavalu tikissavarput immikkoortoq 22. aamma aappassaaneerneqarnera.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:16.
Immikkoortoq 22
Saffiugassat erlinnartut il.il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneerneqarnera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiillutik aalajangerput siunnersuut manna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Apeqqutissavara oqaasissaqartoqarumanersoq. Taamaanngilaq. Taava tasissutigissavarput. Taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 31-t akuersissutigineqarpoq. Taavalut tikiparput punkt 7. Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:17.
Immikkoortoq 7
Kalaallit Nunaata nunap immikkoortuinut kommuneqarfinnullu aggorneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Oqaaseqarfigiumaneqarpa? Taamaanngilaq. Taavalu maannakkut taamatut iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaanut inassutigineqarpoq.
Taavalu tikipparput. Immikkoortoq 8.
Aappassaaneerneqarnera. Inatsisip atortinneqarneranut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut akuersissutigineqassasoq isumaliutissiissummi inassutigaa. Taamaalilluni aamma allannguutissatut siunnersuuteqartoqanngilaq. Taava siunnersuutigissavara siunnersuut taamak ilusimisut iluseqarluni Ataatsimiititaliamilu suliaaqqigani pingajussaaneerneqarnerminut ingerlaqqissasoq. Tamanna akerlerineqanngippat. Akerlerineqanngilaq. Qujavunga. Oqaaseqartoqalerpa? Utoqqatserpunga takunnginnakkit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:18.
Immikkoortoq 8
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneernera)
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. siulittaasoq. Kisianni una oqaatigilaarusuppara oqaluuserisassaq siulianiittoq tassa taanna aamma taasissutigisussaagaluaratsigu kisianni tassa taasissutiginngitsooratsigu isumaqarpunga uterfigilaarlugu taanna aamma taasissutigilaartariaqassagipput. Kisianni maannakkut tassa Inatsisartut Naalakkersuisut pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuutaat massakkut sammineqarpoq, tassalu aappassaaneerparput maannakkut.
Tassani inatsisissatut siunnersuut taamatut iluseqarluni inatsiseqarnermi ataatsimiititaliami isumaqatigiittumi akuersissutigineqarnissaa inassutigineqarmat nalunaarutigiinnassaara Inuit Ataqatigiit ullumikkut aappassaaneerinninnermi akuersilluta taaseqataassagatta. Kisianni oqaatigeriikkattuut aatsaannguaq siuliani taasissutissaraluarput taasissutigineqanngimmat. Pinngitsooratalu aappassaaneerigaangatta pingajussaaneerigaangattalu taasissassagatta taanna noqqaassutigilaarpara taasisoqartariaqarmat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava ataatsimiinnermi siulersuisutut siunnersuutigissavara taanna siunnersuut taasissutigissagipput. Nalornisoqaqqunagu. Siunnersuut taamak isikkoqarluni pingajussaaneernissaanut ingerlaqqinnissaa isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Normu 8. 7, ineerparput. 29-t akerliusoqarpa. Naamik taasinngitsoortoqarpa? Taamalilluni aamma 8 suliarineqarnera naammassivoq.
Taava tikipparput punkt 127.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:21.
Immikkoortoq 127
Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq Inatsisartut inatsisaata normu 1, 31. maj 2001-meersup allanngortinneqarenranik inatsisarut inatsisissaattut siunnersuut.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
(Aappassaaneernera)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aappassaaneerneqarnera taasissutigisassaq. Oqaatigissavara siunnersuutip siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq.
Tamanna aamma sulia atuuttoq naatsorsuutigaara. Tamatumunnga akerliusoqarpa? Akerliusoqanngilaq taamaalilluni tassa taamak iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaq. Taava tikipparput immikkoortoq 124.
Oqaatigissavara siunnersuut siullermeerneqarnerani Inatsisartut isumaqatigiittut aalajangerput siunnersuutip maanna ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigineqassasoq. Aamma suli tamanna atuuttoq naatsorsuutigaara oqaasissaqartoqarpa? Aqqaluk Lynge Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:22.
Immikkoortoq 124
Inatsisartut suleriaasiata allanngortinneqarnissaa pillugu siunersuut.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
(Aappassaaneernera)
Aqqaluk Lynge, oqaaseqartoq, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiinnit oqaannassuugut aap aamma taanna suli atuuppoq. Unaana erseqqissaatiginiaannarlugu massakkut Inatsisartut suleriaasianni allannguuteqarnissaannut akuersinissatsinnut saqqummiunneqartoq una Inatsisartut ataatsimiinnissaanut siunnersuutip sapaatip akunneri tallimat sioqqullugit nassiusisalernissaq sivitsorneqarmat. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit erseqqissarusupparput tassa peqquteqarmat Inatsisartut siunnersuutaasa iluamik piffissaqarfigineqarlutik sukumiisumillu pisortatigoortumik suliarineqartalernissaat taamaalillugu naatsorsuutigisariaqassagatsigu. Taanna erseqqissarumaniaannarpara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata erseqqissaataa aamma taanna taamaalillugu tiguarput. Taava naatsorsuutigaara tassa taamaalilluni tamanit isumaqatigineqartoq taamak isikkoqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlanneqarnissaa. Qujanaq.
Taava tulliuppoq aappassaanissagassaq immikkoortoq 11.
Oqaatigissavara inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliap isumaqatigiittoq isumaliutissiissummik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussivoq. Naalakkersuisut akissuteqaammi ilanngussillutik siunnersuut taperserlugu. Ataatsimiititaliap siulittaasua qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:25.
Immikkoortoq 11
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneernera)
Isak Davidsen, Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami siulittaasoq,
Atassut.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit
pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut pillugu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq.
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqamerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini makkuninnga inuttaqarpoq: Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq, Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia, Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata siunnersuut siullermeerneqareermat nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.
Ilassutitut paasissutissanik ataatsimiititaliap pissarsiai siunnersuummik suliarinninnerminut atugassanik Naalakkersuisut Siulittaasuat akissuteqaqqullugu qinnuigalugu ataatsimiititaliaq arlalinnik apeqquteqarpoq.
Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisullu akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilaringunneqarput.
Siunnersuutip ilusiligaanermigut pitsaassusia minnerunngitsumillu ukua Ataatsimiititaliap pissutissaqarluni nersualaarpai:
C Inatsimmi aalajangersakkat paasiuminarnerusunngortinniarneqarsimammata.
C Inatsisartut inatsisaata atuuttup akuersissutigineqarnerata kingoma periuserineqalersut siunnersuummut ilaatinniarneqarmata.
C Inatsimmut nassuiaatit sukumiisuullutillu paasissutissiivigineqarmata.
Ataatsimiititaliamilli maluginiarneqarpoq ' 7-imi iliuuserisinnaasat inatsisiliornikkut arlaatigut amigaateqartut. Tamatuma iluarsiivigineqarnissaanut ataatsimiititaliaq allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussivoq.
Siunnersuutip imarisai.
Inatsisitigut inissisimanermi atuuttumi aallannguutissat, siunnersuutip nassatarisassai, Naalakkersuisullu saqqummiussissutaanni erseqqissarneqartut, ataatsimiititaliap isumaqatigai.
Ataatsimiititalialli paasivaa kommunit arlallit tjenestemandeqarnermut aaqqissuussinermik atuiinnarnissaq qanoq naapertuutsigissanersoq qularigaat. Tamanna tunngavigalugu apeqqutip tamatuma erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut KANUKOKA mik oqaloqateqarnerrnik ingerlatseqqullugit ataatsimiititaliap kaammattussavai.
Taama oqaaseqarluni inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq allannguutissatut siunnersuummik saggummiussivoq
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tamatumunnga akissuteqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut kiisalu isumaliutissiissutip suliarineqarneranut atatillugu sukumiisumik sulilluarsimanerannut qutsavigaara.
Ataatsimiititaliap maluginiarsimavaa siunnersuummik paragraf 7-mi pineqaatissiisarnermik aalajangersakkat inatsisilerinermut tunngatillugu amigaatitaqartut. Ataatsimiititaliaq inatsisilerinermut tunngatillugu amigaataasut iluarsiiviginiarlugit allannguutissatut siunnersuuteqarpoq.
Naalakkersuisut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaat isumaqatigaat. Inassutigissallugulu allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarneratut iluseqartillugu akuersissutigineqassasoq.
Kiisalu Ataatsimiititaliap maluginiarsimavaa kommunit arlallit tjenestemanditut atorfeqartitsisarnerup atugaavinnarnissaa nangaanartoqartikkaat. Tassungalu atatillugu Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kajumissaarpai KANUKOKA oqaloqatigileqqullugu apeqqutip taassumap erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu.
Naalakkersuisut sapinngisamik piaartumik KANUKOKA-mik oqaloqateqarniarlutik pilersaaruteqarput nunatsinni tjenestemanditut atorfeqartitaasarnerup atorneqarnera naleqquttuunersoq erseqqinnerusumik misissuiffiginiarlugu. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allamik oqaasissaqartoqarpa. Taamaannngippat allannguutissatut siunnersuut taasissutigisassarput atuassavara. Tassa paragraf 7-mut allannguutissatut siunnersuut. Immikkoortoq 3. Paragraf 7 immikkoortoq 3 ima oqaasertalerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq Ataatsimiititaliaminngaaniit.
Qinnuteqartut tamakkerlutik atorfinitsitsisarnermi oqartussaasunut tamanut ammasumik issuaasinnaaneq akuersissutigisimanngippassuk qinnuteqartut aqqinik allattuiffimmik taasumaluunniit ilaanit tamanut ammasumik issuaasinnaaneq pissanngilaq. Tamatumunnga unioqqutitsineq akiliisitsinermik kinguneqassaaq. Sulinermut kattuffimmi unioqqutitsisoqarpat sulinermut kattuffik taamaattumut akiliisitaanermik akisussaatinneqarsinnaavoq.
Allannguutissamut tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 29. akerliusoqarpa? Naamik taasinngitsoortoqarpa? Naamik.
Tassa allannguutissaq taamaalilluni akuersissutigineqartoq ilanngullugu taamak iluseqarluni Ataatsimiititaliami suliareqqigani pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaq. Taamaalilluni aamma oqaluuserisaq 11. naammassineqarpoq. Taava tikipparput ullormut oqaluuserisassaq tulliuttoq.
Saqqummiunneqassaaq Ataatsimiititaliap siulittaasuanit. Ataatsimiititaliap siulittaasuat.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq pingajuat, pingasunngorneq 2. april 2003 nal. 14:35.
Immikkoortoq 14
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Per Rosing-Petersen, Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Siulittaasuat, Siumut.
Kisernguruttunut oqalugiarumaarpunga.
Siullermik allartitsinnanga oqaatigissavara una isumaliutissiissut imartungaatsiartuummat eqikkaanikuugaluarluta nutserisut imaqatigalugit eqikkaanermi suli eqikkaanerullunga saqqummiissagama. Taanna ajuusaarutigissavara tassa quppernerit 100-jut 150-t tungaannut akunnerup nalunaaquttap akunnerata affaata iluani saqqummiussinnaannginnakkit. Taamanna suna tamaat pingaartutut isigaluarlugu, taamannak saqqummiissuunga.
Kisiannili oqaluuserineqarnerani pingaaruteqarpoq isumaliutissiissut tamaat toqqammavigalugu oqallinnermi isumasioqatigiinnermi taanna toqqammavigineqarnissaa.
2003-mi aningaasanut inatsissaq siunnersuut pillugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa.
Inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq ukuninnga ilaasortaqarpoq. Inatsisartunut Ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut, Siulittaasoq, Inatsisartunut Ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut Siulittaasup tullia, Inatsisartunut Ilaasortaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartunut Ilaasortaq Per Skaaning, Demokratit aammalu Inatsisartunut Ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut.
Isumaliutissiissut aqqanilinnik immikkoortortaqartoq innersuussutigissavara. Taakkunanilu immikkoortoq aqqarngat tassa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap innassuteeqaataa. Inatsisartut 2003-mi ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2004-miit 2006-mut aningaasanut inatsisissaq siunnersuut marlunngornermi ulloq martsip sisamaat Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpoq. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap missingersuutit pillugit isumasioqatigiinnermini Alluitsup Paani Qaqortumilu piffissami februarip 15-aniit 22-anut ingerlanneqartumik aningaasanut inatsisissaq siunnersuut misissorpaa.
Inatsisartut ataatsimiititaliaata aningaasanut inatsissaq siunnersuutit ukiumoortut naliliiffigineqarneranni peqataanissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq. Tamatumanimi ukiumi tullermi aningaasanut inatsisip atuuffissaanik ukiunilu missingersuusiorfiusuni landskarsip aningaasaliissutai ataatsimoortillugit tulleriianeqartarmata.
Taamaattumik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq Inatsisartut ataatsimiititaliaat ulloq februarip 24-at allaffigaa qinnuigalugillu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut kingusinnerpaamik ulloq matsip arfineq aappaat akissuteqareersimassasut.
Ataatsimiititaliap oqaaseqaataatut tiguneqartut ilaat isumaliutissiissummi issuaavigineqarput. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik misissuinini tunngavigalugu Naalakkersuisunut apeqqutit ulloq martsip pingajuanni nassiuppai. Naalakkersuisut taakkununnga akissutinik ulloq martsip 13-at Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut nassiuppaat. Nassuerutigineqartariaqarpoq akissuteqaatit ilaat ajoraluartumik tamakkiisuunngimmata.
Tamatuma saniatigut oqaatigineqartariaqarpoq allannguutissatut siunnersuutinik nassiussisoqartussaq paasissutissiissutigineqarsimatillugu ilaanni allannguutissanik siunnersuutinik nassiussisoqanngitsoortarsimammat. Taamaattoqarsimatillugulu pisut ilaanni allannguutissatut siunnersuutini nammineq saqqumiussinissani Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap toqqarsimavaa pisullu ilaanni 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut Naalakkersuisut erseqqinnerusumik paasissutissiissuteqarnissaat assigisaanilluunniit saqqummiinissaat ujartortarsimallugu.
Akissutit ilarpassui tamakkiisuunngikkaluartumik isumaliutissiissummut ilanngunneqarput. Aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip suliarinissaanut piffissaliussaq sivikitsuararsuusimammat Naalakkersuisunit ilaasortanit isumasioqatiginnilluni ataatsimeeqateqartarnermut akissutit itisiliivigineqarnissaanut piffissaqarsimanngilaq. Apeqqutiminut aallaqqaasiullugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap tikkuarpaa 2002-mut aningaasanut inatsimmut sanilliullugu annertuumik allannguutinik takussutissiaq amigaatigineqartoq.
Tassani ilaatigut eqqarsaatigineqartut tassaapput Naalakkersuisut suliassaqarfiinik allanguinerup kingunerisaanik kontonik pilersaarummi allannguutit. Assersuutigalugu nunalerineq manna tikillugu kontomi pingaarnermi 101332-mi aatsitassanut tunngasuni suliassaqarfiup 11-p ataani ilanngunneqartarsimavoq. Immikkoortulli pineqartut marluk kontomi pingaarnermi 500817-mi aammalu suliassaarfimmi 66-mi ilanngunneqartarsimapput.
2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi atuartussat amerlanersaasa taakkunannga ilaallutik innuttaasut kontoqarfiit 2000-meersut imannak 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi inissisimaffii imaaliallaannarlugit nassaarinissaanut periarfissaqanngillat.
Tamanna tunngavigalugu allannguutit pingaarnersiorlugit takussutissiamik aallaqqaasiutaasussamik suliaqaqqullugit Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit qinnuigineqarput. Tamatumalu saniatigut Naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani allannguutigitinniarneqartut pillugit immikkut eqqumaffiginneqqusinissaq qinnutigineqarpoq. Taamaaliornikkut kontot sumut nuunneqarsimanersut kontollu nutaanik pilersitsisoqarsimappat taakkulu suminngaaneerneri imaaliallaannaq takuneqarsinnaaqqullugit.
Takussusissiat kissaatigineqartut Naalakkersuisut nassiuppaat taakkulu isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussaq A-mut aamma ilanngussaq B-mut ilanngunneqarput. Tigusat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit matumuuna uppernarsarneqarput suliassaqarfinnulli ataasiakkaanut tamanut pisariaqarnera naapertorlugu oqaasertanik aningaasaliissutinut inatsimmut kingullermut sanilliullugu allannguutinut nalinginnaasunik nassuiaataasunik imaqartunik siunissami aningaasaliissutinut inatsisaajumaartuni ilanngussisoqartarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit suli annertuumik pissusissamisoorsorineqarpoq.
Taamaaliornikkut Naalakkersuisoqarfinnut tunngasut paasilertoruminarnerulersinneqassapput tamatumalu ilaatigut kingunerisinnaassallugu oqaasertat assigiit missingersuutinut ilanngussani arlalinni uteqqinneqartariaqannginnissaat. Ingerlatsinermut aningaasaliissutini ataasiakkaani sulisorisassatut naatsorsuutigisap pillugit takussutissiaq ilanngussaq C-tut ilanngunneqarpoq. 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takussutissiap taasumap assigisaanik Naalakkersuisut ilanngussinissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik Inatsisartut siullermeerinerisa kingorna 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnermut allannguutissatut siunnersuutinik 94-nik Naalakkersuisut ulloq martsip 20-at nasiussipput. Siunnersuutit 83-sit aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaapput. Siunnersuutillu aqqanillit oqaasertaliussamik allannguutissatut siunnersuutaallutik.
Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuutit 13-nit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut saqqummiunneqarput taakkuninnga aningaasaliissutissatut siunnersuutit aqqaniliullutik. Marlullu oqaasertaliussatut siunnersuutaallutik. Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuutit katillugit 107-upput, sumaliutissiissummut ilanngunneqartut.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap inassuteqaataa immikkoortumi 5-mi aamma immikkoortumi 7-mi takuneqarsinnaapput. Paasissutissiissutigeqqissinnaavara inassuteqaatit tamarmik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit isumaqatigiittumit inassutigineqarmata.
Aningaasanut inatsimmik suliaqarneq aningaasaqarnermullu aqutsineq pillugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Naalakkersuisunut allagai januarip 5-maani 2003-meersut innersuussutigissavakka. Tassani tunngaviuvoq kukkunersiuinermik ataatsimiititaliap
pingaarnertut kaammattuutai siorna isumaliutissiissummittut taakkualu imaqarput immikkoortumik pingaarutilinnik sisamanik. Taakku innersuussutigissavakka.
Taavalu taanna oqaatigiitigalugu imaattussavara, taakkua kaammattuutit piumasaqaatillu suliarinninnerup nalaani Inatsisartuni Naalakkersuisunilu tamakkiisumik taperserneqarsimammata.
Immikkoorup pingajuanni nalinginnaasumik oqaaseqaatit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap aallarniutigalugu oqaatigissavaa 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq ataatsimut isigalugu tapersersorneqarmat. Taamaattuttaaq allannguutissatut siunnersuutit ulloq martsip 20-ani tiguneqartut amerlanersaannut tunngatillugu.
Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut inissisimanerput pillugu nassuiaataat eqqortumik takussutissiilluartutut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit isigineqarpoq. Tamatuma ilaatigut kingunerisaanik aningaasat ukiuni tullerni atorneqarsinnaasut ikileriarnissaat naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Akileraartarnikkut tunngavik ukiuni siuliinisut annertutigisumik qaffariartortussatut naatsorsuutigineqanngilaq. Nunarsuarmi niuerfinni raajat akiisa suli appasinnerat qaffariartortoqarunnaarnissaata ilimagineqarneranut pissutaaqataapput. Tamatuma saniatigut landskarsip isertitarisarsimasai arlallit isertitarineqassaartussaapput. Ilaatigut taanna eqqarsaatigineqarpoq telep ukiumoortumik akilersuutigisartagai 60 millionit.
Taassumap saniatigut EU-mut isumaqatigiissutit siunissami immikkut malittarineqalersaarnera Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq isumaqatigiissummi aalisakkanut sammitinneqarpallaarunnaarluni illuatungeriit akornanni aningaasaqarnikkut suleqatigiinnermut sammitinneqarnerulernissaa naatsorsuutigineqartariaqarmat. Tassani pineqarpoq peqatigiilluni suleqatigiinnermik isumaqatigiissut.
Taava 2004-mi ataatsimoortumik tapiissutit pillugit aamma ukioq ataatsimik atuuttussamik naalagaaffiup isumaqatigiissuteqarfigineqarsimanera Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq. Tamatumalu kingunerisaanik 2002-mi ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissut tunngavigalugu isumaqatigiinniarnissat pingaaruteqaqisut 2003-mi ingerlanneqartussatut naatsorsuutigineqarsimasut taamaalilutik ukiumik ataatsimik kinguartinneqarput.
Naalagaaffimmik isumaqatigiinniarnissaq pillugu aamma manna tikillugu oqaaseqaatini siunnersuuteqarpoq ataatsimoortumik tapiissutit appartikkiartuaarneqarnissaanik aaqqissuussinissami tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsimasinnaasut. Qularutissaanngilaq isumaqatigiinniarnerit taakku ingerlanissaat landskarsip siunissami isertitatuut tunngavigisassaanut aamma pingaaruteqarumaartoq.
Taakkua saniatigut pingaaruteqartutut uani taakkartorneqartussat ilagaat sinerissap qanittuani aalisarnermut aaqqissaanermut naleqqussaanerit aammalu taassumap saniatigut naammassisaqarsinnaassutsimik naleqqussaanermik isumaqatigiissumik taaneqartut taakkua aalisakkerivinni naammaginartumik suliassaqartitsisoqarnissaata qulakkeerneqarnissaa pingaaruteqartoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit tikkuarneqarpoq. Aammalu taassumap saniatigut imaatigut usinik angallassinerup nutarterneqarnerani majip aallaqqaataani aaqqiisoqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutaat aamma uani eqqartorneqarmat.
Taassumap saniatigut immikkut taassavarput allaffissornikkut pisariillisaanerit kommuninik kattussuussineq. Nunatsinni kommunit akornanni qaninnerusumik suleqatigiinnissaq kommunilluunniit kattussinnaanissaat pillugu isumaliutersuutit isumaqatigiinniarneq misissuinerillu aallartinneqarnissaat anguniarlugu ingerlatsinerup oqallinnerullu aallartinneqarnissaa Ataatsimiititaliamit anguniarneqassasoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq aalajangerpoq.
Nunatsinni pisortat ingerlatsineranni allaffissornermut aningaasanik annertuumik atuineq Ataatsimiititaliap ilisimaaraa.
Naalakkersuisut KANUKOKA-mik suleqateqarlutik tamatumani suliniarnermi aallartisaanissaq suliniutigereeraat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit ilisimaneqarpoq. Suliap matuma aallulluarneqarnissaa assorsuaq soqutigalugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap qilanaaraa.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut pilersaarusiorniarneranni ajornartorsiuteqartuarneq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit ajuusaarutigalugu oqaatigineqartariaqarpoq. Sanaartugassanik iluarsaassinissanillu pilersaarusiornermik aaqqiiniarnertik taamaalillutillu aamma ukiunut kingullernut sanilliullugit immikkoortunut aningaasaliissutinik annertunerusunik pivisunngortitsinermik ingerlatsinissaq Naalakkersuisuni suli annertuumik ajornartorsiuteqarfigigaat.
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap assorsuaq pingaarutillit uani immikkoortut arfineq pingsut aamma isumaliutissiissummi taakkartukkagut. Immikkoortup arfineq pingajuat pingaarnertut imannak tigulaariffigissavara: @Inuiaqatigiit pisariaqartitaat sanaartornermut annertuumik aningaasaliissuteqarnissamik pisariaqartitsisut suli amerlapput. Taamaattumillu pisariaqartitat tamakku ilaatigut eqquutissinnaajumallugit aammalu aningaasaqarnermut annertuumik ingerlatsinissaq suliffissaqartitsinermik aammalu nunatsinni inuiaqatigiinnik tamanik nunaqarfinni illoqarfinnilu aningaasaqarnikkut ingerlatsisoqarneranik nassataqartoq qulakkeerneqarsinnaaqqullugu immikkoortup tamatuma missingersuusiornermut inatsimmut il.il. siunertarineqartut naapertorlugit ingerlatanngorsinnaanissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq.
Immikkoortoq immikkut iliuuseqarfigineqartussatut pisariaqarfiusoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap tikkuaavigiumasaa kingulleq tassaavoq angalanermut tunngasoq. Ukiumoortumik tapiissutit tamakkiisut 173 million kr-nit missaanik amerlassuseqarput. Tamatumunngalu ilanngunneqassapput nunatsinni usinik umiarsuarnik assartuinermik aningaasartuutit 58 million kr-niusut.
Aaqqissuutissatut periusissanik nunatsinni angalanermi pissusissamisuunngitsumik qaffasissusilimmik aningaasartuuteqartarnerput apparsaanermik nassataqartumik aammalu ilaqutariit nalinginaasut angalanissamut periarfissaqalerneranik kinguneqartumik suliuniutiginninissaat Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattorneqarput.
Akileraartartut tamarmik ingerlatseqatigiiffinnut tapissuteqartarnermik peqataasarput. Kikkulli tamarmik angalanissaminnut akissaqarneq ajorput. Assersuutigalugu Nuummiit Ammassalimmut uterlugulu inummut ataatsimut angalaneq nalinginnaasumik 15.400,00 kr-ninik naleqarpoq. Taamak atugassaqartoqartillugu innuttaasut amerlasuut ilaquttaminnut atassuteqarniarnerat ajornakusoortuuvoq. Angallavimmi tassani umiarsuarmut ilaanissamut periarfissaqanngilaq. Kiisalu angallaviit ilaanni angallatitut periarfissat allat atorneqarsinnaanerat tikkuarneqassaaq assersuutigalugu qaatsiartaatit atorneqarsinnaapput. Ataatsimummi isigalugu pilersuisoq assersuutigalugu angallatit Tiget atorlugit teknikkikkut periarfissat takutitai eqqumaffiginiarnerusariaqarsinaapput.
Tamatuma angallatseqatigiiffimmik nutaamik nunatsinni angallannermik isumaginnittussamik aammalu timmisartunut 20-t inorlugit ilaasunik angallassisinnaasumik atuisumik pilersitsinikkut allannguutaalluinnartumik aaqqiivigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap siunnersuutigissavaa. Taamaaliornikkut mittarfeqarfinnik ingerlatsinermut aningaasartuutit annertuumik ikilineqarsinnaapput tamatumalu saniatigut inissat tamakkiisunerusumik atorneqarsinnaassapput. Tamatumalu kingunerisussaallugu akit appasinnerulernerat.
Immikkoortumi tamatumani suliassatut pilersaarutit suliarilluagaasoq ukiut marlussuit qaangiuttut ininnit arlalinnit timmisartuutileqatigiiffinnit arlalinnit uppernarsaaffigineqarluni kaammattuutigineqarpoq aningaasaqarnermullu tunngasortaa kukkunersuisunit naalagaaffimmit akuerisaasunit naliliiffigineqarluni akuersississutigineqarluni.
Immikkoortup sisamaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap apeqqutai oqaaseqaatai Naalakkersuisoqarfinnut immikkoortitikkat. Taakku annertulluinnarmata isumaliutissiissutip sukumiisumik atuarniarnissaanut Inatsisartunut Ilaasortat kaammattuinnassavakka. Taakkua innarluutilinnut tunngasut ilaatigut imarai. Siunertamut kontomut 3013-mut innarluutilinnut tunngasut taasaqarfiginissaa pisariaqartippara tassami aningaasaliisarnerni oqartussaaffimmik kommunimut nuussiartuaarneq ukiut sisamat matuma siorna aallartinneqarmat Naalakkersuisuusarsimasut aningaasartuutit ineriartornerannut aqutsisimanngimmat.
Tamatuma kingunerisaanik aningaasartuutit taakkua 1999-miit 62 million kr-nit 2002-mi 74 millioninut qaffassimapput. Oqartussaasut allat soorlu matumani pineqartut kommuninit allanit tassa Namminersornerullutik Oqartussanit akilerneqartartussanik atuisinnaatinneqartillugit tamatuma aningaasartuutit qaffannissaannik kinguneqarsinnaanera aarleqqutigineqarsinnaajuassaaq. Kisitsisit nammineq erseqqereerput. Immikkoortumilu Naalakkersuisut iliuuseqarnissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit utaqqimaarneqarpoq.
Taassuma saniatigut immikkut taakkartorneqartut nunalerinermut tunngasut, ineqarnermut tunngasut, aammalu iluarsaaqqinnermut Naalakkersuisut naliliinerminnut tunngavissaatinneqartariaqartut eqqaamaqqullugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattorneqarput. Taassuma saniatigut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap aningaasaliissutit allannguutissatut siunnersuutai immikkoortoq 6-mi ilanngunneqarput.
Tassani immikkut taajumavara allannguutissatut siunnersuutitut normu 92-mi Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap siunnersuutigaa kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit 2003-mi 10 million kr-ninik 2004-mi 30 million kr-ninik 2005-mi 25 million kr-nik 2006-milu 22,5 million kr-nik ikilineqassasut. Tamatumalu peqatigisaanik suliassaq 99915001-p Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfimmut tunngasup landskarsimit katillugit 110 million kr-ninik aningaasaliiffigineqartussap aningaasanut inatsimmit peerneqassasoq.
Allannguutissatut siunnersuut matumap peqatigisaanik kontomi pingaarnermi 8000-mi sanaartugassatut sillimmatinut atugassanngortinneqanngitsunut tunngasuni aningaasaliissutit taakkua amerlaqataannik qaffanneqarnissaat allannguutissatut siunnersuummi 89-tut saqqummiunneqarpoq.
Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfiliornissamik aalajangiinissap kinguartinneqarnissaanik siunnersuuteqarnermigut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap tunngavigaa suliassanut katillugu 220 million kr-ninik akeqartussatut tagginneqartumut Inatsisartut aalajangiinissaminnut pitsaanerusunik tunngavissaqartinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kissaatigineqarmat.
Suliassaq inassuteqaataatinnani paasissutissanik ukununnga tunngasunik pissarsinissaminut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kissaatigaa. Nunaqavissunut erngup nukinganik nukissiorfissamik sanaartornermut peqataasinnaasunik ilinniartitsisinnaaneq pillugu Naalakkersuisut qanoq isumaliutersuuteqarsimanersut aamma innaallagissamik akikitsumik ajoqqajaavallaanngitsumillu annertuumik atugaqarsinnaanermigut tunngatillugu inuussutissarsiornermut tunngasumik qanoq ittumik Naalakkersuisut aallartitsilersaarnersut.
Maanna sanaassaq tunngavigineqartoq naapertorlugu erngup nukinganik nukissiorfik ukiumut 27,5 gigawatsimik pilersuisinnaassuseqassasoq nalunaarummi nassuiaatigineqarpoq. Siunissami innaallagissamik pisariaqartitsineq tamanna qaangerpagut Qorlortorsuup tasia imaatuteqqunagu erngup nukinganik nukissiorfiup pilersuisinnaassusia annertusaavigineqartariaqassaaq innaallagissiorfiup pilersuisinnaassusianik annertusaanissaq qanoq akeqassanersoq paasissutississutigineqanngilaq. Tamatumunnga paasissutissat kissaatigineqarput tassungalu ilanngullugit aaqqiissutaasinnaasut allat.
Kujataani innaallagissamik pilersuisinnaassuseqarnissaq siunissami qulakkeerneqarsinnaaqqullugu aaqqiissutaasinnnaasunik allanik Naalakkersuisut aamma saqqummiussinissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap taamaattussatut naatsorsuutigaa. Aningaasalersuutissatut periarfissat assigiinngitsut kingunerisassai pillugit paasissutissanik pissarsisinneqarnissanik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap aamma kissaatigaa landskarsip 50%-mik aningaasaliinerani aappassaatut avataanit aningaasaliisoqarnerani pingajussaanillu allat sanaartortinneqarlutillu piffissami aalajangersimasumi ingerlatsisuuneranni.
Kiisalu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq isumaqarpoq suliassaq taamak annertutigisoq pineqartillugu suliassap ingerlanneqarnissaanik tunuliaqutaasussatut sanaartorneq pillugu inatsimmi suliaqarnissaq isumaliutersuutigineqartariaqartoq. Tamatumallu Naalakkersuisumit oqaaseqarfigineqarnissaa qinnutigineqarpoq.
Aningaasanut inatsisissap pingajussaaneerneqannginerani paasissutissat kissaatigineqartut Naalakkersuisunit nassiunneqarpata Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isummernini isumaliutigeqqissavaa. Taanna malugeqqussavara.
Taava immikkoortup arfineq aappaat. Naalakkersuisut oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutaat oqaasertaliussat allannguutissatut siunnersuutit aqqanillit Naalakkersuisunit ulloq 20.at nassiunneqarput matumani isumaliutissiissut innersuussutigisinnaavara immikkoortup arfineq pingajuat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutai matumani isumaliutissiissummi oqaasertaliussamut tunngatillugu nassuiaatit innersuussutigiinnassavakka.
Taava immikkoortup qulingiluaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kaammattuutai. Kaammattuut siulleq aningaasaliissutissatut siunissami inatsisaasarumaartuni aningaasaliissutitut inatsimmut kingulermut sanilliullugu allannguutigisat pingaarnersiorlugit takussutissiarineqarneranut aallaqqaasiutaasumik suliaqaqqullugit Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattorneqarput. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat allannguutigineqartut pillugit immikkut eqqumaffigineqaqqunissaq qinnutigineqarpoq. Taamaaliornikkut kontot sumut atorneqarsimanersut kontonillu nutaanik pilersisitsisoqarsimappat taakku suminngaaneerneri imaaliallaannaq takuneqarsinnaaqqullugit isumaliutissiissummi matumani ilanngussaq A aamma ilannguussaq B assersuutitut innersuussutigineqarput.
Kaammattuutip aappaat. Siunertamut kontomut ataasiakkaanut kontonormup kisitsisai siulliit sisamat ataatsimoortumik oqaasertaliinermik ilanngussisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattuutigineqarpoq. Tamatuma assersuutigalugu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut siunertamut kontomut 3010-mut innarluutilinnut tunngasut 3013-mut kiisalu inuussutissarsiornermut atuarfinnut tunngasut 4011-mut ataatsimoortumik immikkut ataasiakkaarlugit ilanngussisoqarsinnaavoq.
Kaammattuutit pingajuat siunissami aningaasaliissutinut inatsisaasarumaartuni takussutissat ataani sulisorisassatut naatsorsuutigisat pillugit takussutissanik ingerlatsinermut aningaasaliisutit konto pingaarnikkaarlugit agguataarneqarneranik kiisalu kisitsisit inernerigallagaannik subtotaler, isanik imalinnik Naalakkersuisut ilanngussisarnissaat Inatsisartut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaata kaammattuutigaa. Takuuk isumaliutissiissummi immikkoortoq siulleq isumaliutissiissummi matumani ilanngussaq C assersuutitut innersuussutigineqarpoq.
Kaammattuutit sisamaat isumaliutissiissummi matumani ilanngussaq D innersuussutigalugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kaammattuutigaa Naalakkersuisut ukiumut naatsorsuusiorfimmut 2003-mut 2004-mulluunniit 85 allat suli immikkoortiterneroqqullugit taamaalilluni siunnersuut siunnersortinut atorneqartartut 85 million kr-nit missaaniittut sumut atorneqartarnerat ersarinnerulersinneqarsinnaaqqullugu.
Kaammattuutit tallimaat aningaasaliissutit inatsimmik tunngaveqartut immikkoortoq 4,3 konto pingaarneq 30010 ineqarnermut tapiissutinut tunngasoq innersuussutigalugu Naalakkersuisut aningaasaliinermi tunngavigineqartumik siunissami sukumiinerusumik suliarinnittarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammaattuutigineqarpoq. Assersuutigalugu aningaasaliissutinut inatsimmik tunngavigineqartut aningaasartuutissatut naatsorsuutigisat missingersuuteqarnerat maleruagassat atuuttut naapertorlugit pisimassasoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarsinnaasariaqarpoq maleruagassat kingusinnerusukkut allanngortinneqarnissaat naatsorsuutigineqarpat tamatuma sunniutai immikkut paasissutissiissutigineqartariaqarput.
Kaammattuutit arfernat. Suliassaqarfik 32 peqqinnissaqarfik. Telep iliuuserisimasaatut iliuuseqarnikkut nammineq timmisartuutitaarnikkut napparsimasunik angallassinermik pilersitsinermut periarfissanik kinguneqaatissanullu Naalakkersuisut misissuinissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kaammattuutigaa. Peqqinnissaqarfik immikkoortumut ukiumut 90 million kr-nit missaanik atuisarneranik aallaaveqartutut siunnersuut isigineqassaaq. Tele A/S timmisartukkut assartuineq nammineq ingerlatsilinnginnermini aningaasartuutai peqqinnissaqarfiup aningaasartuutaasa pingajorarterutigiinnarpai.
Apeqqut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap sukukuummiilluinnartoq oqaluuseraa arajutsisimanagulu nammineq timmisartuutitaanissaq Air Greenland angallassissinnaassuseqarnerata pitsaanngitsup atorneqarneranik aammalu ingerlaarfinni allani akit qaffariarneranik kinguneqarsinnaagunartoq. Aningaasaqarnermulli Atatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisut Ataatsimiititaliallu pissutsinik naliliinerminni tamanna isiginiassanngikkaat. Soorluttaaq naalagaaffik aqutsinermi SAS-ip atornissaanut pituttugaanngitsoq naak naalagaaffik SAS-imi aktiaateqaraluartoq.
Kaammattuutit arfineq aappaat konto pingaarneq 381005 Dronning Ingridip napparsimavissua telemedicininik aningaasanik amerlanerusunik atuiffiusinnaaneranut missingersuutitut periarfissiuussisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kaammattuutigaa. Telemedicinimik annertunerusumik atuineq allatigut sipaaruteqarnermik allaat nassataqarsinnaasoq ilisimaneqarsinnaavoq.
Tamanna ilanngullugu naatsorsuutigigaanni telemedicinimut atuineq naammaginartumik annertussuseqartumik ingerlanneqarsinnaasariaqarpoq. Taamaaliornikkut immikkoortumi matumani misilittakkat ilisimasallu katersorneqarsimasut pigiinnarneqarsinnaaqqullugit.
Kaammattuutit arfineq pingajuat suliassaqarfik 40-mut tunngasoq. Siunissami aningaasaliissutit inatsisaasarumaartuni takussutissiat ataani isumaliutissiissummi matumani ilanngussaq E-mi takussutissiaq Naalakkersuisut ilanngussisarnissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap kaammattuutigaa. Ilanngussap imarai kontonormukkaartumik naatsorsuutit inissitsiterlugit aammalu ukiuni 2000-miit 2006-mut ilinniarfinnut ataasiakkaanut soorlu GU-nut, inuussutissarsiutitigut ilinniarfinnut qaffasinnerusunut ilinniarfinnut il.il. tunngasunut kisitsisit inernerigallagaannik imaqartuni ilinniarfinni ataasiakkaani ilinniartut agguaqatigiissillugu ukiumut ilinniartuutigineqartartut amerlassusaannut takutitassiaq.
Kaamaattuutit qulingiluaat. Konto pingaarneq 401427 Atuakkiorfik A/S-imut tunngassuteqartoq. Kontomi pingaarnerup tamatuma, matumunnga missingersersuutinik ilanngussamik aningaasanut kinguneqaateqanngitsumik allannguutissanik siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattorneqarput. Missingersuutinut ilanngussat immikkoortuata aappaani oqaaseqatigiit uku ilanngunneqassallutik atuakkiortunillu nunanit allaneersunit.
Kontomut matumunnga allannguutissatut siunnersuummi pingajussaaneerinninnissamik saqqummiussinissaq isumaliutersuuteqaqqullugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai. Taamaaliornikkut kalaallisut atuakkiat saqqummersinneqartarnerannut tapiissutissanik aningaasanik amerlanerusunik aamma immikkoortitsisoqaqqullugu.
Kaamaattuutit qulinga konto pingaarneq 500106 piniarnermik nakkutilliisoqarneq. Taanna innersuussutigiinnassavara.
Kaammattuutit aqqarngat. Ingerlatseqatigiiffiit marluk Royal Artic Line nunaqarfinnut pilersuisut kattunneqarnerat inuiaqatigiinnut iluaqutaassuseqarsinnaasoq isumaliutersuutigeqqullugu kaammattuutigissavara.
Kaammattuutit aqqaneq aappaat suliassaqarfik 56 aatsitassanut ikummatissanullu tunngasut.
Kaammaattuut normu 13 suliassaqarfik 72 ineqarnermut tunngasut. Kaammattuut normu 14 suliassaqarfik 72 aamma ineqarnermut tunngasoq. Taanna BSU-nt tunnganeruvoq. Taavalu aamma kaammattuut normu 15 suliassaqarfik 72 aamma ineqarnermut tunngasoq. Taanna piffinni realkredit aqqutigalugu taarsigassarsisinnaanissamut periarfissaqanngitsuni pisortat realkreditsimut assingusumik aaqqissuussinermi qanoq pilersitsisinnaanerat aammalu pisariaqartitsinerup qanoq annertutigissuseqarneranik erseqqinnerusumik misissuiffigeqqullugu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattorneqarput.
Kaammattuut normu 16 immikkoortoq 4,8-mut innersuussutigalugit suliassat nutaat ilaatigut ukiunut aningaasanut inatsisissap atuuffiani 2004 aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni 2001-mi aallartinneqartussat innersuussutigalugit. Kaammattuut normu 17, qaangiinariarlugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap inassuteqaatigaa Inatsisartut suliarinninnerat tunngavigalugu inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut naggataarutaasumik pingajussaaneernerani suliarinninnginnerminni Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap suliareqqinneqaqqullugu inassutigaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap inassutigaa. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Akissuteqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissuteqarneranut Naalakkersuisut sinnerlugit qujavunga.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani oqaaserineqartunut pingaarnernut Naalakkersuisut isumaat matumani saqqummiutissavakka, nuannaarutigalugulu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamaasa, ataaseq eqqaassanngikkaanni, akuersissutigineqarnissaat inassutigimmagu.
Ataatsimut isiginnillunga oqaaseqareeruma Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai marlussuit oqaaseqarfigissavakka.
Ataatsimut isigalugu oqaaseqaatit
Naalakkersuisut suliniutit pisariaqartut nunatta aningaasaqarniarnikkut nammineernerulernissaanut periarfissiisinnaasut aallartinnissaat pingaartilluinnarpaat.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut manna Naalakkersuisullu allannguutissatut siunnersuutaat ajornartorsiutit siunissami qaangerniagassavut eqqarsaatigilluinnarlugit suliarineqarsimapput.
Soorlu aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut isigalugu oqaaseqaamminni oqaatigigaa siunissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu isertittakkavut ikileriartussaapput. Piviusunik tunngaveqarluta aningaasarsiornikkut nammineernerulernissarput maani Inatsisartuni oqallisigissagutsigu taava pisariaqarpoq aningaasartuuteqartarneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatseriaaserput aqqutigalugu taama kissaateqarnermut patajaatsumik tunngavissiinissarput. Tamanna aningaasaqamiarnikkut aqutsinermut piumasaqaatinik sakkortunerusunik piumasaqarfiuvoq.
Nuannaarutigalugu paasivara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni aningaasaqarniarnikkut inissisimanitsinnik siunissamilu ineriartornerup sumut ingerlanissaanik nalililiinitsinni isumaqatigigaatigut.
Tamanna aningaasaqarniarnennik aqutsineq eqqarsaatigalugu suleqatigiinnissamut tunngavissiivoq pitsaasumik, ukioq aningaasanut inatsiseqarfiusoq aamma siunissami aningaasanut inatsisaasartussat suliarisarnissaat eqqarsaatigalugit.
Sanaartornermut iluarsaassinernullu tunngasuni pilersaarusiorneq pingaarnersiuillunilu tulleriiaarineq pillugit ataatsimut isiginnilluni oqaaseqatinik assigiinngitsunik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq saqqummiussaqarpoq. Ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani piffissaq taama sivikitsigisoq periarfissaralugu sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq tunngaviusumik allanngortissallugu ajornavippoq.
Naalakkersuisut taamaaliorsimasuuppata tamatumani sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarisoqarsimassagaluarpoq nalorninartumik tunngavilinnik.
Maannakkut sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq allanngortillugu pingaarnersiuilluni tulleriiaannissamut tunngavissaqanngilaq. Ullumikkut maani Inatsisartuni qularutigineqassanngilluinnarpoq suliassaqarfinni tamani pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut tunngavissat pisariaqartut pilersinniarlugit Naalakkersuisut annertuumik suliaqarmata, sanaartornermi iluarsaassinermilu suliassat pingaarutillit aggersut isumannaannerpaamik tunngavissinniarlugit.
Naalakkersuisut isumaqarput sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut aningaasatigullu killiliussat aamma taamatut suliassaqarfinnut immikkoortiterlugit aggulunneqarpata taava pilersaarusiorniarneq eqartorujussuanngussasoq ataatsimullu isiginnilluni pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq inuiaqatigiit ineriartortuarsinnaanissaannut pisariaqartoq piniingitsoortillugu.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaserisai Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat. Neriorsuutigisinnaavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutai sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni pitsanngorsaataasinnaasut pillugit isumaliuteqaqqinnissanut ilaatinneqarumaarnerat.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat
Aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutinik 83-nik oqaasertaliussanullu allannguutissatut siunnersuutinik aqqanilinnik naalakkersuisut saqqummiussaqarput. Allannguutissatut siunnersuutit amerlanersaat iluarsiinerinnaapput. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamaasa, ataaseq eqqaassanngikkaanni, akuersissutigineqartussatut inassutigai.
Naalakkersuisut ASIAQ-mut ingerlatsinermut aningaasaliissutini nikingasooruutit ukiumut tullermut nuussinnaanerinik periarfissiisumik oqaasertaliussassamik siunnersuuteqarput. Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliap erseqqissarpaa oqaasertaliussami allami taamatut periarfissaqartitsisoqareersoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aningaasaliissutinut aqqanilinnik allanngutissatut siunnersuuteqarpoq oqaasertaliussanullu allannguutissatut marlunnik siunnersuuteqarluni. Allannguutissatut siunnersuutit taakku ilaannut pingasunut Naalakkersuisut nangaanartoqartitsipput.
Siullertut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa nunatsinni aviisinut NCB-mullu akileraarutinut tapiissutissatut ukiumut 1,5 mio. kr.-inik aningaasaliissutinik pilersitsisoqassasoq, tunngavilersuutigalugu tapiissutinik pissarsisimasut 2002-mut aningaasanut inatsit tunngavigalugu 2003-mi tapiiffigineqarnissamik naatsorsuutigisaqarsinnaagaluarnerat.
Naalakkersuisut inassuteqaat taanna tapersersunngilaat. Ataatsimut isigalugu soqutigisalippassuusinnaapput aningaasanut inatsit aqqutigalugu tapiiffigineqarnissamik naatsorsuuteqarsinnaasut. Soqutigisallillu naatsorsuutigisaat qaqugukkulluunniit Inatsisartunik pisussaaffiliisinnaarmgillat soqutigisalinnut aningaasaliissutinik akuersissuteqarnissamut.
Tupaallannarpoq paasillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarmat 2002-mut aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit tunngavigalugit ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi 2003-mi Inatsisartut pisussaaffeqartut. Aamma tupaallannarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigimmagu aningaasaliissutit 2006-ip tungaanut sivitsorneqassasut. Kiisalu aamma tupaallannarpoq suliap aallaavia pingaarnersiuillunilu tulleriiaarineq Naalakkersuisut Aningaasanut inatsisaanni ersersinneqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummerfigisimanngimmagu.
Allannguutissatut siunnersuut matumani ilanngunneqassappat tamanna pisariaqarpoq nunatsinni aviisit tapersersorneqarnissaannik kissaateqarneq tunngavigalugu tapiiffigineqarnissamillu avataaniit naatsorsuuteqarsinnaanerit tunngaviginagit.
Allannguutissatut siunnersuut aamma ersersitsineruvoq aningaasartuutaanerusussanut aningaasalersorneqanngitsunut Nunatta Karsiata sinneqartoorutissatut siunniutaanik annikillisitsisussanut.
Taamaattumik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qinnuigaat siunnersuutertik isumaliutigeqqeqqullugu, tassungalu ilanngullugu siunnersuummut tunngavilersuutit aamma siunnersuut ukiunut missingersuusiorfiusunut aamma atuutissanersoq isumaliutigeqqeqqullugit.
Aappaattut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutikkut nr. 90- ikkut inassutigaa Nuummi ilinniartunut najugaqarfiliornissat sulisorisanullu inissialiornissat pilersaarusiorneqarneri ukiut marluk tikillugit sivikinnerpaamillu Ilimmarfiup ilumut sananeqarnissaata qulamaallinissaata tunngaanut unitsikkallarneqassasut.
Naalakkersuisut isumaqarput ilinniartunut ilinniartitsisunullu inissiat pisariaqartinneqartut, apeqqutaatinnagu ilinniartut ilinniartitsisullu massakkut suliffigisaminni ilinniarfimminniluunniit imaluunnit ilisimatusarfeqarfimmi nutaami ulluinnarni sulinersut.
Taamaattumik allannguutissatut siunnersuummut nr. 90-imut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Naalakkersuisut ilalersinnaanngilaat. Pingajuattut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliortoqarnissaanik aalajangernissaq kinguartinneqassasoq erngullu nukinganit innaallagissiorfimmut aningaasaliissutit aningaasaliissutinut inatsisinit peerneqassasut. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap suliassaq isummerfigitinnagu sukumiinerusumik aalajangernissamut tunngavissiortoqarnissaa kissaatigaa.
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna Inatsisartunut inassutigaara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna pillugu allannguutissatut siunnersuutaasa nr. 89 aamma nr. 92-ip taasissutigineqarnissaat kinguartinneqassasoq sukumiinerusumik qulaajaasoqareernissaata tungaanut.
Erngup nukinganit innaallagissiorfik pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut aningaasanullu inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani Naalakkersuisut akissuteqarumaarput.
Naalakkersuisut kissaatigaat Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissaq Inatsisartut aalajangiiffigissagaat, erngup nukinga tassaammat nukissamik pissarsivissaq nunarput eqqarsaatigalugu ilippanaateqarnerpaasoq. Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni tunngaviisa ilagaat erngup nukinga tassaalertariaqartoq nunatsinni nukissamik pissarsiviusartoq ataavartoq.
Piffissaq manna erngup nukinganit innaallagissiorfiliorfigissallugu pitsaanerpaavoq, tassami Narsami innaallagissiorfik diesilitortoq nutaanngilisimaqisorlu taarserneqartariaqarmat taamatullu aamma uuliap akia erniallu appasinnerat oqariartuuteqarmata erngup nukinganit innaallagissiorfiliortariaqartugut.
Qorlorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamik aalajangernissap kinguartinnera kinguneqarsinnaavoq nunatta kujasinnerusortaani erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamut periarfissat ukiorpassuarni iluaqutiginiarsinnaassanngikkivut.
Erngup nukinganit innaallagissiorfimmit nukissiorneq tamatuma saniatigut aamma ukiut 25 -t ingerlaneranni C02-mik aniatitsisarnerup 347.000 tonsimik, tassa C02-p nunatsinni aniatinneqartartup 2 %-iata missaanut naapertuuttumik, ikileriarneranik kinguneqassaaq.
Tamanna isumaqarpoq nunatta nunat tamalaat akornanni pisussaaffimminik naammassinninnissaminut periarfissaqarnerulerneranik. Silap pissusii pillugit isumaqatigiissummut Kyotomi tapiliussaq malillugu C02 silaannarmut aniatinneqartartoq 2008 tikitsinnagu 8 procentimik ikilisinneqartussaavoq, tamannalu nunatta naammassisinnaanngilaa erngup nukinganit innaallagissiorfeqarnikkut annertusaasoqanngippat.
Kiisalu naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavara ukioq mannarpiaq Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganit innaallagissiorfik, iluatsitsinertut siunissamut qularnaakkatut taaneqartariaqartoq, ukiunik qulinngortorsiussammat. 1990-imili Inatsisartut aalajangermata Nuup eqqaani erngup nukinganit innaallagissiorfiliortoqassasoq apeqqutit taakkorpiaat maanna aamma Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliorsinnaaneq eqqarsaatigalugu saqqummerput. 1990-imi Inatsisartut siumut eqqarsarlutik eqqortumik aalajangiipput.
Naalakkersuisut isumaqarput uagut aamma maani 2003-mi taamanikkutulli siumut eqqarsartigissasugut, tassami inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu kisitsisit tunngaviusut Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissamik aalajangermut sanilliullugit imminnut naapertuuttorujussuummata.
Allannguutissatut siunnersuutinut Aningaasaqarnermut Ataatsimititaliap inassuteqaatai allat naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummini assigiinngitsunik inassuteqarpoq. Kaammattuutit aningaasaliissutinut inatsisinut tunngassuteqaraangata taakku 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuusiorneq sioqqullugu isumaliutersuutinut naalakkersuisut ilanngullugit isumaliutigiumaarpaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummini suliassaqarfinnut arlalinnut tunngatillugu assigiinngitsunik apeqquteqarpoq taamatullu aamma ersersillugu aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani allannguutissatut siunnersuutinik ataasiakkaanik kissaateqarnini.
Naalakkersuisut pingajussaaneerinninnginnermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut akissuteqarlutillu kissaatigineqartutut allannguutissatut siunnersuutinik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut tunniussiniarput. Taakku ilarpassui apeqqutaapput aningaasanut inatsisilioriaatsimut tunnganerusut paasissutissanullu tunniunneqareersunut itisilerutit, taakkulu matumani sukumiinerusumik iserfigissanngilakka.
Naalakkersuisut maluginiarpaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaataasa ilarpassui saqqummiunneqartut suliassaqarfinnut ataatsiakkaanut sulianut ataatsimiititaliat oqaaseqaataat tunngavigalugit, taamalu suliassaqarfinni ataasiakkaani naalakkersuinikkut ingerlatsineq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani pingaartinneqarsimasoq.
Suliassaqarfinnut ataasiakkaanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu sulianut ataatsimiititalianik suleqateqarnissartik Naalakkersuisut qilanaaraat.
Sinneqartoorutissatut anguniagaq
Aappassaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuutimikkut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi sinneqartoorutissatut anguniagaq Naalakkersuisut aalajangiusimaniarsimavaat. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani erserpoq Inatsisartuni partiit ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut siunnerfiannut, taamalu sinneqartoorutissatut anguniagassatut Naalakkersuisut siunnersuutaata aalajangiusimaneqarnissaanut isumaqataasut.
Naggasiineq
Aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaaneruleriartornissaq naalakkersuinikkut assut pingaartinneqarpoq naalakkersuisullu kissaatigaat oqallinneq tamanna piviusunik tunngaveqassasoq. Taamaattumik siunissami aningaasaqarniarneq aaqqissuutissavarput aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaanerulernissamik kissaateqarnerput tunngavigalugu.
Tamanna isumaqarpoq peqatigiilluta aningaasartuuteqartarneq eqqarsaatigalugu sukangasuumik naalakkersuinikkut ingerlatseriaaseqartariaqartugut inuiaqatigiinnilu isaatitsiviusinnaasunut nutaanut periarfissanik pilersitsilluta.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaatigut tamanna Inatsisartuni isumaqatigiissutaagunarpoq, tamannalu siunissami suleqatigiinnissamut pitsaasumik tunngavissiivoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni inerititaqarfiusumik oqallinnissaq qilanaaraara Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliaq aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani sulilluarnissaanik kissaallugu. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Massakkut partiit oqaaseqartuinut Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. 2003-mut ukiunut tulliuttunut Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat aappassaaneerneqannginnermini isumaliutissiissut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit suliarineqareermat Siumumit oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumit nuannaarutigaarput Naalakkersuisut aningaasaqarnermut inatsimmi allanguutissatut siunnersuutigisaannut 107-nik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap ataasiinnaq ilalernartinngimmagu. Tamannalu Naalakkersuisut paaseqatigalugit aaqqinneqassasoq Siumumiit paasivarput
Taamatut suleqatigiilluarnerup aallarnissarneqarnera siunissami inuiaqatigiit sullinneqarnerannut pingaaruteqarluinnarmat suleqatigiinneq taamaattoq Siumumiit nuannaarutigaarput.
Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq Siumumiit taperserpagut aningaasanut inatsisissami ajornartorsiutinut qaangiiniarnermut pimoorussinerannik. Maannamummi killiffitta ersersimmagu namminiilivinnissatsinnut piareersarnitsinni aningaasarsiornikkut nammineernerulernissarput anguniarneqartoq.
Aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani aningaasalersuinissat peqqissaartumik nalilersorluagaanissaannik oqariartorneq akuersaarlugu taperserparput. Paasilluarsinnaallugulu 2003-mut aningaasanut inatsisissamutinuiaqatigiit aaqqissugaanerannik annertuutigut allannguiniarsinnaaneq periarfissaanngikkallarmat.
Inuiat ineriartortuarpugut tamatumalu malitsigisaanik aaqqissuussaanerit naleqqussartuarnissaat pisariaqartuartoq ilisimavarput. Siumumiit maluginiarparput 2004-mut aningaasanut inatsisissami ukiunilu tulliuttuni pisortat aningaasartuutaasa annikillisaaviginiarneqarneri. Tamatumalu malitsigisaanik inuiaqatigiinni aaqqissuusseqqinnerit ingerlanneqarnissaat neriulluarfigaarput.
Siumumiit saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigaarput sulisut ilinniarsimanngitsut allallut sumiiffimmiit sumiiffimmut noorusuttarnerat aningaasaliiffigissallugu. Tassami ilinniarsimasut kisimik periarfissinneqartariaqanngillat suliffissaminnik akiutsillutik nuuttarsinnaanerat.
Nunap immikkoortuinut regionalisering akisussaaffinnik agguaassinissaq kommunillu suleqatiginerunissaannik Siumumiit pisariaqarsoraarput maannangaaq piareersaasiornissaa. Taamaalilluta aningaasartuutikillisaaneq maannangaaq suliniutigineqarluni aallartippat ukiuni tulliuttuni suli aningaasatigut inissisimanerput pitsaanerusumik ingerlaannarsinnaammat.
Tamatumunnga ilanngullugu saneqqunneqarsinnaanngilaq Namminersornerullutik Oqartussat allaffiini pisariillisaanissat anguniarneqarnissaat.
Maannamummi Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu allaffissornermut aningaasartuutaat 800 million kr-inik annertussuseqalersimapput. Tamatuma peqqissaartumik pisariillisaanikkut annikillineqarsinnaanera Siumumiit qularinngilarput.
Siumumiit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq isumaqatigaarput Naalakkersuisut kaammattuuteqarmat angallannikkut akitigut apparsaanissamik periarfissaasinnaasut pillugit siunnersuusioqqullugit. Siumumiit piumasarissavarput angallannikkut kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqartarnerit ullumikkut atuuttup naliliiffigineqarnissaa. Nutaamik isumaqatigiissusioqqinnginnermi.
Tamatumani siunertaralugu isumaqatigiissuteqartarnerit annertuumik aningaasartaqartartut billitsinik, billitsit akiineq apparsaanerunermik aammalu nunap immikkoortuini angallannermi akigititat nalimmassaaffiginerisigut annertussusilerneqarnissaasa anguniarneqarnissaat.
Tapiissutit taamak amerlatigitillugit Siumumiit naatsorsuutigaarput akigitinneqartut appartinneqarnissaannut periarfissaqartoq. Oqaatigissavarpullu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap suliniutigeqqusai tamatumani ilanngullugit naliliiffigisisariaqarmata. Oqaatigissavarput angallannerup nutaamik aaqqissuussiffigineqarnissaa piaartumillu aalajangiiffiusumik siunnerfeqarnissaq Siumumiit pingaartikkatsigu.
Taamaammallu qilanaaraarput Naalakkersuisut angallannikkut siunissami aaqqissuussinissap qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarnera pillugu Inatsisartut aalajangersaaffigisinnaasaannik ukiamut ataatsimiinnissatsinnut saqqummiussaqarnissaat.
Taamaattorli Siumumiit erseqqissassavarput ullumikkut takusinnaareeratsigit ilumut pisariaqartoq Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarsinnaanissaat. Silaannakkut angallassinerit ilaasunut amerlanerpaanut akikillisarneqarlutillu pisariillisarneqassappata. Tamannalu tunngavigalugu taakkununnga tallilerinissamut misissueqqissaarnerit naammassineqareermata sanaartorneqarnissaasa aningaasalersorneqarnissaa nalilersoqqissaarneqarnissaa kissaatigaarput. Tamatumunngalu aningaasanik immikkoortitsisoqarnera Siumumiit iluarisimaarlugu taperserparput.
Siumumiit ilanngullugu kommunit aningaasalersuinissami peqataarusuttut peqataatinneqarnissaannut periarfissat misissorneqarnissaat kissaatigaarput. Siumumiit Naalakkersuisut isumaqatigaagut siunnersuutigimmassuk assartuinermi usinut nunatsinnukarunut akitsuutit majip aallaqqaataaniit atorunnaarsinneqarnissaa.
Siumumiilli piumasarissavarput tamanna nunatsinni usinik assartuinermik akitsorsaataassanngitsoq aamma taamatut akikillisaaneq atuisunut toqqaannartumik pitsanngorsaataassamaat.
Siumumiit nunatta pissarititaasa atorluarnerulerneqarnissaasa anguniarnissaa pisariaqarluinnartutut isigaarput. Ullumikkut nunarput imminut 22% missaa pilersorpoq qallunaat nunaat imminut 98% missaa pilersorpoq. Nunali sanilerput imminut 95 % missaa pilersorluni.
Avammut suaarutigisariaqarparput imartarput minguitsigisoq nunatsinnili pisuussutinik atorluaatigisugut kisiannili kisitsisit allatut oqariartuuteqarput. Siumut isumaqarpoq siunissami pisussutinik annertunerusumik nerisaqalernissarput pimoorullugu sulissutigineqartariaqalersoq. Tamanna aningaasanik naleqassooq. Tamannali aporfigineqartariaqanngilaq.
Nunap immikkoortuini aningaasalersuisarnermut tunngatillugu Siumumiit pingaarluinnartutut isigaarput nunap immikkoortuini aningaasaliissarnermi isiginiassallugu innuttaasut inuussutissarsiornikkut siuariartornissamut piumassuseqarlutik imminnut periarfissarsiortut tapersersussallugit.
Taamaalillutami isumannaassavarput aamma taakku nunatsinni aningaasarsiornikkut nammaqataarusullutik suliniuteqartut periarfississagatsigit nunatta imminut napatissinnaaneranut anguniagaqarnitsinni suleqataanissaannut. Siumumiit eqqumaffigaagut nunap immikkoortuini inuussutissarsiortut nunatsinnut aningaasarsiornikkut qanoq iluaqutaatigineri. Taamaattumillu innuttaasunut suli annertunerusumik iluaqutaanissaat aqqutissiuukkumavagut.
Siumumiit Naalakkersuisut kaammattorusuppagut Naalakkersuisut Siulittaasuata statsministerillu ataatsimoorussamik inuussutissarsiutinut piorsaanissamut ataatsimiititaliassamik pilersitsiniarnerini nunatsinni kommunit eqqumaffigineqarnissaat aamma Ataatsimiititaliami ilaasortaatitaqarnikkut isumaliutigeqqullugu.
Siumumiit isumaqarpugut sermimik imermillu avammut nioqqutissiornerulernissaq pimoorussaanerusumik ingerlanneqartariaqartoq. Tamanna Namminersornerullutik Oqartussat aallarnissaanermi aningaasaleeqataassagaluarpataluunniit ingerlanneqartariaqarpoq. Aamma kommunit aallarnisaanermik ernisassioqataasutut peqataatinneqarnissaannut aqqutissiuunneqarnissaat kaammattuutigissavarput.
Ilanngullugu avammut tuniniaaveqarnikkut ataatsimoortumik aaqqiisinnaanerit aqqutissiuunniarlugit Siumumiit inassutigissavarput aamma isumannaaqqussavarput sermimik imermillu tunisassiornermi piginneqataassutit annertunerpaartaasa nunatsinni nunaqavissunit pigineqartarnissaat periarfissinneqaqqullugit.
Soorlu tamanna aamma aalisarnermut iluani raajanut kvotenut pisassiisarnermi piginnittuusussat pillugit aalajangersakkami misilittagaqarfigilluaripput.
Siumup anguniarpaa Kalaallit Nunaat namminersortoq pilersissallugu. Kalaallit eqiingasut imminnut napatikkusuttut inuiaqatigiit piumassuseqarluarlutillu ineriartornermik peqataalluartut pilersissallugit. Siumumi maluginiarparput Naalakkersuisut nunatta karsiata ukiumi 2003-mi aningaasat 29 million kr-nit sinneqartoorutissatut suli siunniussimagaat. Nunatta namminiileriartornissaata anguniarnissaa minnerunngitsumillu aningaasarsiornikkut avataaniit tapiissutinik isumalluuteqarpallaarata inooqataassagutta taava inuussutissarsiutitigut piorsaaneq annertooq pisariaqartoq Siumumiit naliliivugut.
Taamaammat Siumumiit isumaqarpugut aalisarnerup tungaatigut aalisakkanik misissuinerup tungaatigut takornariaqarnerup avammut nittarsaassinerup inerisaanerullu tungaatigut aatsitassarsiornerup tungaatigut immikkut aningaasaliissuteqarnissarput pisariaqarluinnartoq.
Tamannaluunniit nunatta karsiata sinneqartoornerata annikinnerulerneranik kinguneqassagaluarpat. Aningaasat uninngatinnagit siunissamik sulisittariaqarpagut.
Taamaammat siuliini siunnersuutigisatsinnut inussutissarsiutinik inerisaanissamut aningaasaliissutigineqartut annertusarnissaat Naalakkersuisunut aningaasaqarnermut inatsimmut siunnersuutip matuma pingajussaaneernissaanut suliuniutigeqqussavarput.
Erngup nukissiorfiit pillugit nunatsinni sanaartornerup ingerlaqqinnissaa Siumup tapersersorluinnarpaa. Taamaammat Naalakkersuisut ukiuni tulliuttunut qulinut pilersaarusiamik siornali ukioq manna saqqummiussaqassamaarnerat qilanaarluta utaqqivarput. Isumaqaratta ukiunut arlariinnut matumani Inatsisartunut isumaqatigiissuteqarnissarput pingaaruteqartoq.
Qorlortorsuarmut tunngatillugu oqaatigerusupparput kujataata ineriartortinneranut periarfissaq Qorlortorsuartut ittoq ajunngitsumik kingunissalimmik malitseqassasoq Siumumiit qularinnginnatsigu. Taamaattumik piaartumik sananerata aallartinnissaa Siumumiit kissaatigaarput. Soorlu aamma Naalakkersuisut maanna tamatuma aalajangiiffiginissaanik Inatsisartunut noqqaanerat isumaqatigilluinnaripput. Tamannalu partiinit tamanit tapersersorneqarmat nuannaarutigaarput.
Siumumiit isumaqarpugut Qorlortorsuup sananeqarnissaata aningaasalersorneqarnissaa avataaniit pisinnaasoq. Tamannami periaaseq takoreerparput Utoqqarmiut kangerluarsunnguani erngup nukissiorfiliornermi iluatsilluartumik ingerlanneqarsinnaasoq.
Siumumiit ilanngullugu ilisimaaraarput aningaasalersuisarfiit assigiinngitsut ilaatigut europæisk investeringsbank allaat nalunaareernikuummat nunatsinni erngup nukissiorfiliornermut aamma nammineq aningaasaleeqataasinnaallutik. Tassunga ilanngullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput loppyistinik EU-mi Washington D.C.-milu suleqatissarsiornissamut aningaasanik immikkoortitsinissaq nalilersorluaqqullugu.
Qularutiginngilarpummi Siumumi nunatsinni erngup nukissiorfissat allat sanaartorneqarnissaanni avataaniit aningaasalersueriaaseq aqqutissaasoq atorluagassaq. Nunatsinni aatsitassarsiorneq ukiuni makkunani suli annertunerusumik tapersersornissaa pisariaqarpoq. Taamatut Siumut isumaqarpoq.
Taamaattumik aningaasatigut periarfissat annertunerusumik tamatumunnga atorneqarnissaat Naalakkersuisunut periarfissarsioqqullugu innersuussutiginiarparput.
Nunatsinni innuttaaqataasut aatsitassarsiornermi piginneqataasinnaaneri taamatullu aamma kommunit piginneqataasinnaanerisa saniatigut soorunami avataaniit aningaasaliissinnaasut inatsisitigut periarfissaqartitaanissaat aamma ammatinneqassasoq Siumumiit kissaatigaarput.
Siumumiit kommunit nunap immikkoortukkuutaartumik ataatsimoorfiusumik suleqatigiinnerunissaat ilaasalu kattussinnaanissaat siunnerfigalugu KANUKOKA peqatigalugu piaartumik naammassisaqarfiusumik Naalakkersuisut suliaqaqqullugit piumasaqarfigaagut. Misissuinerit naammattut pigineqareermata.
Taamaammat suliap ingerlanneqaqqinnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqareernissaa Siumumiit piumasarissavarput. Ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlanneqarneri ataatsimut isigissagaanni amerlanerpaartaasa pitsaasumik ingerlanneqarlutillu siulersorneqarnerat Siumumiit naammagisimaarparput.
Siumumiit ilisimaaraarput ingerlatseqatigiiffiit ilaasa aningaasaqarnikkut patajaassusaat soliditetsgrad qaffasinnerujussuummat ilaatigut pisariaqartinneqartumit qaffasinnerungaartumik inissisimalluni. Taamaammat Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ingerlatseqatigiiffiit taamaattut taamatut inissisimasut patajaassutsikkut pisariaqartinneqavissunut naleqqussaavigineqarnissaat suliareqqullugu. Tamannalu ingerlatseqatigiiffiit pineqartut ataatsimeersuarnerini oqariartuutigeqqullugu.
Tamatumunnga ilanngullugu Siumumiit Naalakkersuisunut piumasaqaatigissavarput ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut suliassaqarfimmikkut qaleriissaartumik ingerlatsiviusut kattussuussinikkut pisariillisaaffigeqqullugit. Tamatumani assersuutissaalluarpoq nunaqarfinnik pilersuineq nunaqarfinnut ilaasunut imaatigut angallassineq tunisassianillu assartuineq il.il.
Siumumiit Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviini namminersortunngorsarneqarsinnaasunik namminersortunngorsaanerit isumatusaartumik ingerlateqqinneqarnissaat kissaatigaarput. Soorlu assersuutigalugu NUKA A/S-ip tunisassiorfii nunaqarfinniittut arlallit namminersortunit ingerlanneqarusuttut tunineqarnissaat piaartumik aqqutissiuunneqartariaqartut.
Royal Greenland A/S-imut tunngatillugu Siumumiit erseqqissaatigissavarput ingerlatseqatigiiffissuup nunatsinni annertunerpaasut namminersortunngorsarneqarnissaat pillugu misissuinerit aallartinneqartut tunngaviusumik ingerlanneqarnissaat isumaqatigigatsigit.
Erseqqissassavarpulli misissuinerit naammassineqarpata namminersortunngorsaanerit piviusut aallartinnginnerini Kalaallit Nunaanni Inatsisartut isummersortinneqarnissaat aalajangiisinnissaallu avaqqunneqarsinnaanngimmat. Upernaviup eqqaani tunisassiorfiit ukiuni arlaqalersuni matoqqajuarneri akuersaarsinnaanngilagut. Tamatuma takutippaat Upernavik Seafoodip kisermaassilluni ingerlatsinerata tamaanga killeqartinneqartariaqarnera.
Taamaammat Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput tunisassiorfinnik ingerlatsinissamut akuersisartuusutut inissisimanertik atorlugu taavani tunisassiorfinnik ingerlatserusuttut allat periarfissinneqarnissaat piaarnerpaamik isumageqqullugu.
Ilanngullugu Naalakkersuisunut apeqqutigeqqissavarput suliat pineqartut sumut killinnersut. Siumumiittaaq pingaartipparput kujataani Qaqortumi Alluitsup Paanilu tunisassiorfiit ingerlaqqinnissaat Naalakkersuisut qularnaassagaat. Siumumiit eqqumaffigaarput nunarsuarmi raajanut akit appasinnerujussuisa nunatsinnut tunisassiorfinni sulisunut aalisartunullu kingunerisaat. Taamaammat Naalakkersuisut piumaffigissavagut aprilip naanerata kingorna akinik minnerpaaffeqartitsineq pisariaqavitsinneqassappat aaqqiissuteqarnissaq siunnerfigalugu aningaasaliissuteqarnissaq inatsisissap matuma pingajussaaneerneqarnissaanut allannguutissanik siunnersuuteqaqqullugit.
Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerannut tunngatillugu konto 3013-mut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap oqariartuutai Siumumiit taperserpagut. Tassani ersarimmat aningaasanik aqutsinermi oqartussaanerit nuunneqarnerisa kingorna aningaasartuutit qaffakkiartupiloorneri mianersuuttariaqarigut.
Ukiummi ikittuarannguit ingerlanerinnaanni aningaasartuutit 42 %-mik qaffariapiloorput. Taamaattumillu Naalakkersuisut akissutaat ajornartorsiummullu tunngasumik nalunaarusiamik naliliinerat tusaatissatut tiguarput. Kisiannili kaammattussavagut tamatumunnga tunngatillugu pimoorussillutik aaqqiissuteqarniaqqullugit. Isumaginninnikkut qasusuillutik sullissisut sineriapput tamakkerlugu inuppasuusut pikkorissartinneqartarnerisa ilinniaqqissinnaanerisalu annertusarneqarnissaanik anguniakkat piviusunngortinnissaat kaammattuutigeqqissavarput. Meeqqanut sumiginnagaasunut sullissineq iluatsissappat tamanna pingaaruteqarmat.
Siumup pingaartippaa nunagisaq qimannagu isumaginninnermut perorsaasunut isumaginninnermilu siunnersuisunut ilinniartitsinermik anguniakkap 2004-mi piviusunngortinnissaa. Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput meeqqat sumiginnagaasut tarnimikkut nappaatilinnut innarluutilinnullu sullissinernut iluatsissappat ilinniartitaanikkut annertusaaneq pingaaruteqarluinnarpoq.
Utoqqaat inuuniarnerannut tunngatillugu pitsanngorsaanerit Naalakkersuisunit ingerlanneqarput. Taakkualu saniatigut Siumumiit Naalakkersuisunut suliuniutigeqquvarput utoqqaat sivisunerusumik suliffinniittalernissaat. Utoqqalinersiuteqalernermik 63-nut killiliisarnerit qaffanneqarsinnaanissaata anguniarneqarnissaat Siumumiit kaammattuutigissavarput.
Kræftimik nappaateqartut ilaasa nunatsinni katsorsarneqartalernissaannik suliniutit Siumumiit pitsaasutut isumaqarfigaarput. Aamma napparsimavinnut digitaliseringip telemedicinillu ineriartortinneqarnissaanut suliniutit ingerlateqqinneqarnissaat pisariaqartutut Siumumiit isumaqarfigaarput.
Nalunngilarput Atuarfitsialak pillugu inatsit ukiamut atuutilissasoq. Tamanna Siumumiit isumalluarfigeqaarput iluatsinnissaalu tapersersorluassagipput Siumumiit erseqqissasavarput.
Atuarfinnik aserfallatsaaliinerit killiffii Siumumiit eqqumaffigaagut. Taamaattumillu Naalakkersuisunut inassutigissavarput ukioq manna ukiunilu tulliuttuni annertunerusumik nalilersuilluarnikkut aningaasaliissuteqaqqullugit kolligialiortiternerillu pilersaarutit malillugit ingerlanneqarnissaat Siumumiit pingaartipparput.
Artuarfeqarfik pitsaasoq inuiaqatigiinnut nukittorsaallunilu pissuussutinik tunioraaffiummat suli pitsanngorsartuarnissaa Siumumiit suleqataaffigissavarput. Inatsisartut ilisimatusarfissap avataaniit aningaasaateqarfinnut aningaasaleqqataaffigineqarnissaanut piumasaqaataat tunngavigalugit Siumumiit nalunaarutigisariaqarparput sananeqarnissaanut avataaniit aningaasaateqarfimmit 40 million kr pissarsiarinissaat isumannaaqqaartariaqarmat.
Ilisimatusarfeqarfissap piviusunngortinneqarnissaa Siumumiit aalajangiusimavarput taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput avataaniit aningaasaliissutissarsiornerup pitsaanerusumik sukumiinerusumillu ingerlanneqarnissaa sulissutigeqqullugu.
Naggataatigut Siumumiit oqaatigissavarput assut toqqissiallaatigigatsigu aningaasant inatsisissap inuiaqatigiinnut sivisuumik utaqqisaasup Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni ataatsimoorfiulluni suleqataaffiulluarlunilu naammassiartuaarneqalermat. Taamaammat Siumumiit iluarisimaarparput qinersivimmi nutaajusumi aallarteriarnermi aningaasanut inatsisissap siulliusup inuiaqatigiinnut sineriapput tamakkerlugu ineriartornerup pitsaanngorsarnissaa nukittorsaqinnissaalu ilanngullugit siunertarimmagit.
Taamannak oqaaseqarluta piumasaqaativut innersuussutigalugit aningaasanut inatsisissap aappaaneerneqarnerani akuersaarluta taasissaagut. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tulliuppoq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Illoqarfiit nunaqarfiit imaluunniit nunap immikkoortui ineriartortitsiviusutut taaneqartariaqartut tassaapput avammut tunisinnaasatsinnik imaluunniit nunani allani pisiarisartakkatsinnut taartaasinnaasunik tunisassianik ingerlatsiviusut. Imaluunniit ineriartortitsiviusut. Aningaasanut inatsit nunatta annertuutigut siammasinnerpaamillu ineriartortinneqarneranut periarfissarsioqatigiinnermut qulakkeerutaasussalluni sakkussaavoq. Nunatta immikkoortuini periarfissanik upperinninnermut takussutissaq soorunalumi innuttaasut nunap immikkoortuini qinigaasa innuttaasut peqatigalugit periarfissarsiullaqqissusaat piumassuseqarnerallu tamani aalajangiisooqataalluinnarpoq.
Innuttaasut illoqarfissuarnut qassikattannguaannarnut eqiterunnissaat siunnerfigineqangitsoq ilumoorukkutsigu tamanna aningaasaliisarnerup siammasissumik oqimaaqatigiinnerusumillu timitaliivigineratigut naqissuserneqartariaqarpoq. Taamak iliorneq innuttaasunut nalunaarnerussooq siunissamut isumalluarnissamut ikioqatigiinnerup pilersaarusioqatigiinnerup ilungersoqatigiinnerup imminullu ataasiakkaarluta ataatsimoornermik iluaqutaasumik isumaginissatsinnik kaammattuinerusoq.
Siullermeerinninnermi oqaaseqarnitsinni pingaartitavut arlallit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit sukumiisumik sammineqarsimasut qujalluta maluginiarpagut. Taammaattoq ataasiakkaannguaqarpoq Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut saaffiginnissutigisimasaannik naammaginartumik naammassineqarsimanngitsutut nalilikkatsinnik.
Ineqarnermut tunngatillugu siullermeerinninnermi kaammattuutigaarput Inatsisartuni inatsisiliat nunamut tamarmut assigiinnerpaamik pereriarfissiisariaqartut. Uani nammineq pigiligassaminnik initaarniartut imaluunniit illutaarniartut taarsigassarsiniartarfinnit realkreditsimit nunatta annersaani attartorsinnaanngitsut eqqarsaatigaavut. Attartortuunermit piginnittuunermut ineqarnikkut periarfissiineq tunngavimmigut taamak periarfissaqartunut qujarunnarpoq. Attartortut pigiligassamittut inissiat pisiarisinnaasaat illoqarfissuarni taakkunani sananeqaqqaarnerminni kommunip sanaffiusup Namminersornerullutik Oqartussat akornanni avitseqatigiilluni aningaasaleeriaaseq 60/40 atorlugu sanaajupput. Tassa 60%-at Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalerneqarsimavoq. Allatut oqaatigalugu innuttaasut tamatta akileeqataaffigisatsinnit.
Taamaammat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit kaammattuutigineqartoq normu 15- mut atatillugu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisunut isumaliutigeqqussavarput illoqarfinni marlukattannguaannarni ineqartunik attartortuunermut periarfiissineq ineqartunit attartortunit piginnittuunermut periarfissiineq atorlugu nunap sinnerani initaarniarnermut realkreditsit taarsigassarsisitsisarnerannut assingusumik periarfiissinnaaneq misissuiffigeqqullugu.
Attartortuunermut piginnittuunermut periarfissiinermi aningaasat isertinneqartartussat illoqarfissuarni qassikattannguaannarni taamak periarfissinneqartuni suli sanaartugassanut nutaanut tamakkerlutik Naalakkersuisut siunnersuutaattut aningaasaliissutigineqarnissaanut taarsiullugu aningaasat isertinneqartussat nunap sinnerani piginneqatigiillutik illuutitaarniaqatigiinnut 10/40/50 atorlugu illutaarnianut imaluunniit attartortuunermut piginnittuunermut aaqqissuussinermut atuerusuttunut realkreditsimut assingusumik taarsigassarsiniarfiusinnaasumik aningaasaateqarfiliorsinnaanermut Naalakkersuisut isumaqataangitsut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut allakkatigut akissuteqarnerisigut paasivarput.
Inissialiat pineqartut sananeqarnerini aningaasartuutigineqartut ilaasa kommunimit pineqartumik akilerneqarsimanerat eqqarsaatigalugu tamanna paasisinnaavarput. Taamaattoq attartortuunermit piginnittuunermut inissianik tunisaqartarnissani isertinneqartartussat 60 %-tiisa nunatsinnit tamarmik realkredit realkreditsit taarsigassarsisitsisarneranut assingusumik aaqqissuussinissamut aningaasaateqarfiliorsinnaanermi aningaasaliissutissatut atorneqarsinnaanerat Naalakkersuisunut isumaliutigeqquarput nangittumik.
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit eqqortumik uparuarneqarpoq alla INI A/S-ip inissianik ineqartunut ingerlaavartumik aserfallatsaaliinermut atugasatut akiliutigisartagaannut tunngavoq.
Ukiuni 1995-miit 2002 ilanngullugu ineqartut nunarput tamakkerlugu aserfallatsaaliinermut atugassatut qaammammut akiliutigisartakkaminni ilanngullugu isumaqarlutik taakkua iluarsaassinermut aserfallaatsaaliinermut atorneqassasut akilersimavaat 262 million kr-nit. Taakkunanngali taamaallaat 161 million kr-nit atorneqarsimapput piffissami pineqartumi. Tassalu ineqartut inigisamik ingerlaavartumik aserfallatsaalinerinut piffissami taaneqartumi akiliutigisagaasa ilarpassuatsiarsui 157 million kr-nit atorneqarsimanatik toqqortaapput.
Tamanna ineqarnermut akiliutinut qaffasarsimarnernut 2002 ukiortaamit aammalu kingullermik ukioq manna martsip aallaqqaataanut pisunut sanilliunneqartariaqartut Inuit Ataqatigiit isumaqarput. Ineqartut inigisamik aserfallatsaalineqarnerannut akilersuigaluarlutik iluarsagassat pisariaqartinneqartut isumagineqanngippata sooq akilersujuassanerlutik isumaliuteqarlutik saqqummertarnerat Inuit Ataqatigiit paasilluarsinnaavaat.
Kingullernummi qaffaanernut marlunnut ilaatigut tunngaviginerarneqarpoq immikkoortortaqarfiit ineqartut immikkoortortaqarfii ingerlatsinerminnut aningaasassaqartariaqarnerat tassa aserfallatsaaliinernut il.il. kisianni inigisaq ingerlaavartumik naammaginartumik aserfallatsaalineqannginerisa kingunerinngitsoortussaanngilaat inigisat suli sukkanerusumik aserfallakkiartornerat. Ineqartut suli annertunerusumik akiliisarnissaannik kinguneqartinneqariaannaasoq.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit ilungersorlutik B ilungersorlutik Naalakkersuinut kaammattuutigaat aserfallatsaaliinermut isumaginnittuusoq INI A/S tamanna pillugu piaartumik pilersaarusioqqullugu saaffiginnissuteqarfigissagaat.
Pingajuattut sanaartugassanut iluarsaassassanullu aningaasat atulersaakkatut illuartinneqarsimasut sumi atorneqassanersut aalajangersaaviginissaanni Inatsisartut pisussaaffiannik arsaarlugillusooq naalakkersuisut iliuuseqarniarnerat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqortumik uparuaavigisimavaa. Tassani minnerunngitsumik atuarfiit iluarsaanneqartussat eqqarsaatigaagut. Ukioq imaalereersoq 17 mio. kr. atuarfigissarnernut atorneqartussat nunaqarfinni illoqarfinnilu sorlerni atorneqassasut naalakkersuisunit suli inassuteqaateqarfigineqarsinnaanngippata, tamanna ilumut isumatuumik pilersaarusiornerunersoq apeqquserneqartariaqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerlugu suliarineqarnissaanut naalakkersuisut, atuarfinnut tunngasunuinnaanngitsoq, sanaartugassanulli tamanut piviusorsiortumik pilersaarutinut ilanngunneqartussanik tulleriiaarinissamut siunnersuumminnik aalajangiinissami susassaqartunut, tassa Inatsisartunut, saqqummiussaqartariaqartut Inuit Ataqatigiit pissusissamisoortutut naatsorsuutigaat.
Siullermeerinninnerup kingorna naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut Qaanaami atuarfiup iluarsarnissaanut nutaaliorfiginissaanullu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiiniarlutik neriorsuutaat suli timitaliivigineqarsimanngitsoq Inuit Ataqatigiit maluginiarpaat.
Taassuma saniatigut Siorapalummi aamma Kullorsuarmi atuarfiit takusimasat tusarsimasallu najoqqutaralugit iluarsiivigineqarnissaat nukinginnarluinnarpoq. Ullumikkut Siorapalummi meeqqat atuartinneqarput nunaqarfimmi nakorsiartarfiusimasumi atorneeruttumi aamma nunaqarfinni aqutsisut allaffigisimasaanni aamma atorneeruttumi. Kullorsuarmilu atuarfik innuttaasut amerliartornerannut malinnaasinnaanngitsut ilagaat.
Nunaqarfimmi tassani atuarfik 1990 missaanni ilaneqarmat kingullemik innuttaasut taamanikkut 274-iusimasut 2002-mi 382-inngorsimapput. Meeqqat atuartut 90 missaanniittut klassinut qulingiluanut agguataarneqarsimasut inini atuartitsivinni arfinilinni atuartinneqartarput, tamakkulu saniatigut immikkut atuartitsinerit aamma ingerlanneqarput. Ukiuni kingullerni atuartut ukiumut 10-12-nnik amerlassusilinnik amerleriartarput.
Angajulliit klassit arfinillit ullaarnganit atuartinneqareeraangata nukarliit ualikkut arfininngoriartulerneranut atuartinneqartarput.
Nunaqarferujussuarlu katersortarfeqanngimmat atuartitsineq qaangiutiinnartoq eqqiaapallattoqartarpoq, unnukkut atorneqarnissaanut piareerlugu.
Atuarfiit iluarsagassat, allineqartussat nutaaliassallu tulleriiaarneqarnerini Kullorsuarmi, Siorapalummilu atuarfiit qanoq inissisimanerat paasersunnarpoq. Naalakkersuisummi Aningaasaqarnermut ataatsimiititalimut allagaqarput nunaqarfinni atuarfiit iluarsaannissaat qanoq tulleriinnilersorneqassanersoq pillugu nalunaarusiaq martsip ingerlanerani naammassineqartussaasoq.
Suliaq alla Inuit Ataqatigiit erseqqissaassuteqarfigisariaqagarput Aviisit nuna tamakkerlugu saqqummersartut nassiussuinermut aningaasartuutaannut nuusiorfiillu NCB-p akitsuusiisarneranut akiliutaannut matusissutissatut tapiissutinut tunngavoq.
Ataatsimiititaliap, Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap allagaannut akissuteqaamminni naalakkersuisut allapput, aningaasaliiffimmut tassunga aningaasaliunneqartarsimasut 1,5 mio. kr.-usut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi siorna august 2002-mi saqqummiunneqartukkut sipaarneqarlutik peerneqarsimasut.
Tamanna ilumuunngilaq. Taamanikkut, august 2002, aningaasanut inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaanni aningaasaliiffik 40.14.09 atorlugu naalakkersuisut ukioq mannamuinnaanngitsoq aammali ukiut missingersuusiorfiusut tamakkerlugit, 2006 ilanngullugu, aningaasaliissutit allanngoratik 1,5 mio. kr.-ussasut naalakkersuisut siunnersuutigaat.
Aatsaalli ataatsimiinnermut matumani naalakkersuisut siunnersuutaatigut aningaasaliiffik matumani pineqartoq imaarneqassasoq siunnersuutaavoq.
Taamaattumik naalakkersuisunut apeqqutigerusunnarpoq ilumut naalakkersuisut aningaasaliinnginnissamik siunnersuutertik akuerineqassappat, aningaasaliiffimmi tassani ukiup aallartinneranit ullumikkumut aningaasartuutaareersimasinnaasut qanoq matussusernialersaarneraat.
1.5 mio. kr.-nik aningaasaliisoqarnissaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa, isumaqatigiilluni siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit aalajangiusimavaat.
Erngup nukinga atorlugu innaallagissiornerup annertusaaviginissaa Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik tapersersorpaat. Tamatumali inerisaaviginissaanut / piorsaaviginissaanut tunngavissat sukumiisut Inatsisartut aalajanginnginnerminni ilisimasariaqaraat isumaqarpugut
Erngup nukinganik atuilluni innaallagissiorneq orsussamik nunanit allanit eqqussuinermut annikillisitsisussaavoq, silaannarmut minngersaannginnissamut nunatta pisussaaffianut iluaqutaassaaq akilerneqareerunilu innaallagissamik akikitsumik atuinikkut suliffinnut innaallagissamik atuinikkaanut iluaqutaasinnaassaaq.
Taamaakkaluartoq sananissaanut aningaasalersueriaatsit siunnersuutigineqartup saniatigut allat suut periarfissaanersut naammaginartumik paasisimatinnagit aalajangiiffigineqarnissaa 2004-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut kinguartinneqassasoq pilersaarummut akornutaanavianngitsoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
Inatsisartut siulittaasuata 31. marts (ippassaaninnguaq) radiukkut apersorneqarnermini ilaatigut ilisimatitsissutigaa aningaasalersuinissamut aqqutissat ilaattut EIB akuersissuteqareersimasoq.
Kiisalu Inuit Ataqatigiit matumuuna erseqqissaatigeqqissavarput, Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani nukissiornerup piviusunngortinneqarneranut atatillugu piumasaqaatigereersimagatsigu tullianik taama sanaartortoqannginnerani innaallagissap pilersinneqartussap inuussutissarsiutitigut siuarsaataasutut pilersitassanik pilersaaruteqareertariaqartoq isumarput. Tamanna piviusunngortinneqarsimanersoq takussutissaqanngilaq.
Ullumikkut Qaqortumi innaallagissiorfiup ajornaquteqanngitsumik Narsaq pilersorsinnaagaa paasitinneqarpugut.
Taamaattumik aallaqqaatigalugu Qaqortup Narsallu akornanni innaallagissamut aqqusersuutit ikkusorneqareersinnaapput. Erngup nukissiorfissaq sumi pilersinneqarnissaata qanorlu aningaasalersorneqarnissaata isummerfigiumaarnissaa utaqqeqqaanngikkaluarlugu.
Savaateqarnermut aningaasalersuinerup ullumimut allaanngortiallaannarneqarluni ingerlaannarnissaanut nunalerinermut naalakkersuisup Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut allagai innersuussutigalugit, Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaat tamatuma aningaasaliissutitigut aaqqiivigineqarnissaa naalakkersuisut pingajussaaneerinninnissamut isumannaarsimassagaat.
Nutaaliassatut sanaartugassanut aammalu illuutinik iluarsaassinissanut ukioq mannamut aningaasaliissutiginiakkat suli sunut atorneqarnissaannik naalakkersuisunit siunnersuuteqarfigineqanngitsut katillutik 53,1 mio. kr.-inik aningaasartaqarpput, amerlaqaat. Taakku agguaanneqarnissaanni minnerunngitsumik iluarsaassinissat eqqarsaatigalugit, kommunit annikitsuinnarmik sanaartugassatigut maannamut aningaasaliiffigineqarallarsimasut salliutinneqarnissaat Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaarput.
Naggasiullugu - naggaterpiaatigut naalakkersuisunut ilaasortamut Naatsorsueqqissaartarfimmut susassaqartumut apeqqutigissavarput @Issittumi inuit, samit Chukotkamilu nunap inoqqaavisa inuuniarnermikkut atugaannik misissuineq@ ukiuni arlaqalersuni nunatsinnit siuttuuffigineqarluni, nunattalu Issittumi Siunnersuisoqatigiinni nittarsaalluarsimasaa qanoq ingerlanersoq apeqqutigissallugu.
Pilersaarutaasimagaluarpoq misissuinerup siorna 2002-mi naammassereersimanissaa.
Maannakkulli Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi ima oqaasertaliinnarneqarsimavoq:
`Misissuinerup Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartortaa inuiaqatigiinnut tamanut takussutissiissaaq 2003-2004-milu naammassineqassangatinneqarluni, paasissutissanik misissoqqissaakkanillu katersuinermut aningaasalersuineq aqqutissiuunneqarsimappat.A
Erseqqissaatigissavarput suliassaq manna nunatta siuttuuffigalugu aallaqqaataaniilli nittarsaassutigisimammagu nuna tamat akornanni. Paasiniaanitsigulli ilisimalerparput misissuinerup inaarnissaanut nunatsinnit aningaasaliissutaasussat 1 mio. kr. missaanni amigaatigineqartut.
Misissuineq pingaaruteqartoq sulinermi atugassatut naammassineqarani pisoqalisuussanngippat pisariaqartitanik aningaasaliivigisariaqarnera naalakkersuisut naammassiniartariaqaraat Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
Taamatut oqaaseqarluta Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aappassaaneerinninnermut isumaliutissiissutaa suliarilluagaasoq oqaaseqarfigaarput, kaammattuutigisai, inassuteqaatai
allannguutissatullu siunnersuutai tamaasa akuersaarlutigit.
Isak Davisen, ataatsimiinnermik aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
2003-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisunut saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit aappassaaneerinninnermi imatut oqaaseqassaagut.
Inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ukiuni kingullerni tunngavissaariartorsimagaluartut piffissami matumani siunissamilumi aningaasaqarnikkut aqutsilluartoqanngippat aningaasarliorfiuleratarsinnaasumi inissisimasoqartoq ATASSUT-mit ilisimaarilluinnarparput.
Taamaakkaluartoq ATASSUT-mit naammagisimaakkatsinnik 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaqarnikkut pissutsit ajornerulersinnaanerat sillimaffigereerlugu Naalakkersuisut 29,4 mio. kr.-nik sinneqartoornissamik siunnerfeqarnerat ATASSUT-mit taperserparput.
Naalakkersuinikkut aalaakkaasumik ingerlatsineq unikaallatsinneqarpoq pilersaarutaasumit siusinnerusukkut qinersisoqartariaqalerneratigut, tamatumalu kingunerisaanik inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut ingerlanneqarnerat kigaallatsinneqarsimavoq, maannali tamanna qaangerniarlugu ingerlaqqittariaqarpugut.
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaaqqaartumut sanilliullugu allannguinernik annertuunik peqanngikkaluarluni inuiaqatigiit ulluinnarni atugaasa pitsanngoriaatissaannik arlalinnik siunnersuutinik ilaqarput ATASSUT-mit tamakkiisumik peqataaffigerusutatsinnik.
Ukioq manna nutaatut aningaasaliiffigeqqullugit Naalakkersuisut siunnersuutaat tamakkiisumik taperserpagut, uani pineqarlutik peqqinnissaqarfimmi utaqqisorpassuit ikilisarneqarnissaat, nakorsaatinut akitsoraluttuinnartunut matussusiisinnaanissaq, nunattalu avataani suliaritittariaqartunut aningaasartuuteqarnerunissaq sillimaffiginiarlugit peqqinnissaqarfimmut 20 mio. kr.-inik aningaasaliinerunissamik siunnersuut pisariaqavissutut isigalugu ATASSUT-mit peqataaffigissavarput.
Taamatuttaaq aappaasup isertitaqarnera tunngavigalugu maannamut pisortanit utoqqalinersiaqartitaasinnaanngitsut ukioq manna julip aallaqqaataaniit utoqqalinersiaqartitaalernissaannut siunnersuut tamakkiisumik ATASSUT-mit taperserparput, tamatumalu saniatigut pisortanit utoqqalinersiallit aningaasatigut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat siunertaralugu aappaagumut, tassa 2004-imut ukiunilu tulliuttuni 12,5 mio. kr.-inik illuartitsiniarneq utoqqartatta pisariaqartimmassuk ATASSUT-mit peqataaffigissavarput.
Kulturip, timersornerup sunngiffimmilu sammisassaqartitsiniarnerup inerisarneqarneratigut innuttaasut nukittuut inuttut akisussaassusillit inuiaqatigiinnilu sullisseqataarusuttut amerliartuinnarnissaannut qulakkeerineqataassasoq ilisimaarilluarlutigu ATASSUT-mit toqqissiallaatigaarput, siunnersuisooqatigiit taakkunannga aallutaqartut ingerlaannarnissaat Naalakkersuisut qulakkeerniarmassuk.
Aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqarneranut atatillugu Naalakkersuisut allannguutissaat Aningasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersaarneqartut annertunerusumik oqaaseqarfiginagit ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserpagut.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini sanaartukkanik tulleriiaarineq pillugu Naalakkersuisunut uparuaanera ATASSUT-mit paasilluaraluarlugu piffissap sivikinnera peqqutigalugu allanngortiterinissap ajornakusoorneranik aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaatigisaa ATASSUT-mit taperserparput .
ATASSUT-mit aamma maluginiarparput nunatsinni aviisinut NCB-mullu tapiissutissatut ukiumut 1,5 mio. kr.-nik aningaasaliisarnerup ukioq manna ukiunilu tulliuttuni pingasuni aningaasaliisarnissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isummiussaa ATASSUT-mit apeqquserparput, Naalakkersuisut tapiissutinik aningaasarsiornermut sunniuteqanngitsunik qimatsiartuaarnissamik piumasaqaataat ATASSUT-mit pingaartutut isumaqarfigigatsigu inatsisissap pingajussaaneerneqarnissaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nalilersoqqinneqarnissaa piumasaraarput.
Aammalu allanngutissatut siunnersuut nr. 90 Nuummi ilinniartunut najugaqarfiliornissat sulisorisanullu inissialiornissat pillugit pilersaarusiorneqarneri Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap unitikkallarneqarnissaannik piumasaqaataanut Naalakkersuisut akuersaannginnerat ATASSUT-mit paasilluaratsigu, ilinniartunut inissialiornissaq siunissami aningaasanik sipaarutaasussaasoq nalunnginatsigu. Taamaattumik pingajussaaneerinninnissamut ataatsimiititaliamit nalilersoqqinneqarnissaa pisariaqartutut ATASSUT-mit isigaarput.
Qorlortorsuarmi erngup nukiliorfiliornissap aningaasanut inatsisissap aappasaa-neerneqarnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap peerneqarallarnissaanik piumasaqaataa ATASSUT-mit isumaqatiginngilarput, erngup nukinganik innaallagissiorfiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiinnut akilersinnaanerpaatut ATASSUT-mit isumaqarfigigatsigu. Taamaattumik aningaasanut inatsisissap pingajussaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuutit nr.89 aamma 92 taasissutigineqarnissaasa kinguartinneqarnissaannik Naalakkersuisut inassuteqaataat ATASSUT-mit akuersaarparput.
Taamatut oqareerluta nunatta aningaasaqarnerata siunissaa eqqarsaatigalugu aningaasatigut sukangasuumik aqutsinissaq Naalakkersuisunit ingerlanneqartoq ATASSUT-mit taperserparput, nunattalu sinnerani kommunenut kaammattuutigissavarput allaffissornikkut suleqatigiiffiusinnaasut pimoorullugit nassaariniaqqullugit. Sutigut tamatigut immikkut ingerlatsiniarsarineq inuiaqatigiit akissaqartinngilaat, taamaattumik soqutigisatigut illuatungeriissinnaagaluaraanniluunniit ukiuni aningaasarsiornikkut eqqanaarniarfiusuni soqutigisat innarlinngikkaluarlugit kommunet suleqatigiissinnaanerat ATASSUT-mit upperigatsigu.
Pingaartumik inuiattut nammineernerulernissatsinnik aqqutissiuussinitsinni aningaasatigut immitsinnut artukkissanngikkutta ullumikkut pisut kisiisa aallaaviginagit ataatsimooqatigiiffigineqarsinnaasut pilersaarusioqatigiiffigineqarsinnaasullu nassaariniarluartariaqarpagut.
Sanaartornermut iluarsaassinermullu pilersaarusiortarnerup ullumikkornit isumannaannerusunngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut ilungersorlutik suliaqarnerat ATASSUT-mit isumalluarfigaarput, ullumikkummi sanaartukkanut assigiinngitsunut aningaasaliissutit qaavisigut aningaasaleeqqittarnerit siunissami pinaveersaartariaqartut ATASSUT-mit isumaqarfigigatsigik, sanaartugassanik pingaartumik aningaasarpassuarnik nalilinnik pilersaarusiorluarnikkut eqqortumik aningaasaliisarnissaq kingunerisarmagu.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta aningaasanut inatsisissap aappassaaneernera oqaaseqarfigaarput, Naalakkersuisullu akissuteqaataat nalilersoqqeqqusaallu paasilluarlugit ataatsimiititaliami aningaasanut inatsisissap pingajussaanneerneqannginnerani ATASSUT-mit peqataanissarput qularutigineqassanngilaq.
Qujanaq.
Isak Davisen, ataatsimiinnermik aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Per Skaaning, Demokraatit.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Tassa arlaleriarlunga oqarfigineqartarsimavunga arriitsunnguamik oqalulaartaqqullunga, ilaannili immaqa unillatsialaartarlunga, taava taamaasiorniarsarissuunga.
Tassa Demokraatit tungaanninngaannit Naalakkersuisut qutsavigeqarfigaavut 2003-imi Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pillugu akissuteqaataannut. Taanna Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami itisuumik suliarineqarsimavoq, maannalu Inatsisartunut saqqummiunneqarluni.
Piffissaq iluatsillugu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami suleqatikka qutsavigeqarfigissavakka suleqataassuseqarsinnaalluarlutik maani piviusorsiorlutik ataatsimiititalimi suliassatit suliarisarsimammatigit. Iluarinerpaatillugu Naalakkersuisuni isumaqataasoqartutigut amerlanertigut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq Isumaliutissiissutaani saqqummiunneqartutigut.
Ingammik Landskarsip isertitariumaagaasa annikilliartornissaanik ilimasaarineq isigalugu, taanna ilimagisariaqarmat piviusunngorumaartoq ukiuni aggersuni. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq aningaasaliissutitta sukangasumik aqquneqarnissaanik, Demokraatiniillu taamatut iliuuseqarnissaq isumaqatigineqarluinnarpoq.
Tamanna pillugu neriuppugut Aningaasanik inatsisissatut atuuffissaani ukiuni aggersuni Naalakkersuisut piumasani eqqortitsiumaartut. Siunnersuutip uuma siullermeerutaasumik saqqummiunneqarneranut aamma aningaasaqarnermut politikki pillugu nalunaarutip sammineqarnerani atasumik aningaasaqarniarnerput pillugu ataatsimut saqqummiussaqareersimagama taakkua maannakkut uterfigissanngilakka.
Immikkoortulli ukununnga sammisut iserfigissavakka, tassa Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaani isumaqarfiginngisaanik. Aallaqqaasiullugu erseqqissaatigissavara Demokraatit aalajangiussimagaat innersuussutaasut isumaqatigigamikkik Aningaasaqarnermi ataatsimiititaliami isumaqatigiilluta isumaqatigiissutitsinni saqqummiussagut.
NCB-akitsuut tapiissutissat kalaallit aviisiinut, hovedkonto 40.14.19 Demokraatinit pisariaqarsorivarput konto taassuma taamak isikkoqarluni attatiinnarneqarnissaa. Pissutaaqataammat nutaarsiassaqartitsinerup assigiiaanginnerusoq piumasaqarneranut inuiaqatigiiusugut 57.000-tinik inuttussusseqarluta pisariaqartitsinerput malillugu. Taassuminnga peersineq qulaajaneqarsinnaanngitsumik kinguneqarsinnaavoq ullutsinni pisartuni tusagassiuutit nammineerlutik isornartorsiutitalinnik saqqummiussinissaannut tunngasumik, taamalu pisoqarnissaanik Demokraatit akerlerivarput.
Taamak iliortoqarmat aamma nutaarsiassanik ingerlatitseqqittarneq nalikillisarneqartussaavoq, taassumap assigisaanik tunngavilersuineq aamma cd-it akitsuusersorneqarnerannut atorsinnaavoq. Taanna pissutaaqataavoq nipilersortartut periarfissinneqarnerannut nipilersuusianik saqqummiunneqarsinnaanerannut. Taamatut isummerneq Demokraatit tapersersorparput.
Eqqaamaneqassaaq allalluni tusagassiorneq aamma maani cd-lianik saqqummiisarneq, kulturitsinni ilapertuutaammata, immikkoortunilu tassani atugassarititaassappat sakkortuumik suliassiisarneq ajornerulernissaa taakkunannga nammanneqarsinnaanngilaq.
Naalakkersuisut akissuteqaatiminni ilannguppaat konto taanna sipaarutigalugu peerneqarsimasoq 2003-imi Aningaasanik inatsisissami siullermik ilusilerlugu siunnersuutigineqarmat, siorna august-imi saqqummiussaq malillugu.
Paasititsinerli taanna eqqunngilaq, konto taanna pineqartoq Aningaasanik inatsisissatut saqqummiussami ilaareermat. Taamaattumik Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami eqqunngitsumik paasissutissiisimapput, tamannalu pillugu Naalakkersuisut akissuteqarnissaa ujartorpara, aperalugu isummamut tassunga suli aalajangiussimanersut paaserusullugu.
Universitet-parken-imut atasumik kollegialiortitsineq hovekonto 84.40.10 maanna kollegianik sanaartorneq aallartinneqarpat universitetsparki piviusunngortinneqarnissaanut politikerit piumaffigineqalertussaapput, suli aningaasaliissutissat sinaakkusissat inissinneqanngitsut. Taakkua aatsaat sananeqarsinnaapput universitetsparki piviusunngortinneqarnissaa eqqanaarlugu paasigutsigu. Tassanili fond-it aningaasaataanik maanna piffissaq tikillugu katersineq annertuutut oqaatigisassaanngimmat.
Qorlortorsuarmi imermik nukissiorfiliorneq hovedkonto 89.71.40. Kangerluarsunnguami imermik nukissiorfimmik siunissamut eqqanaariffiuvoq iluatsittoq, Naalakkersuisut akissuteqaatiminni allapput. Demokraatiniit Naalakkersuisut ilumoornerarsinnaavagut tassuuna, kisianni ilumut maannakkorpiaq nukissiorfik iluatsittumik taasariaqarnersoq Demokraatiniit apeqquserniarparput, maani innuttaasut aamma inuussutissarsiortut innaallagissamik akikinnerusumik periarfissaqaleraluartut, innaallagissap akia atukkap akia suli appartinneqarsimanngilaq. Isumaqarpugut nukissiorfik aatsaat iluatsittutut taaneqarsinnaalissaguni innaallagiaq taassuminnga tunniunneqartoq naammaginartumik akeqalerpat.
Maannakkut apeqqutaalerpoq Qorlortorsuarmi imermik nukissiorfik innuttaasunit iluatsittumik aningaasaqarnikkut kinguneqassanersoq. Nalorninanngilaq minguitsuunissaq eqqarsaatigalugu iluatsiffiussasoq, C02-mik pilersitsisarnerup annertusiartunnginnissaa iluaquserneqartussaammat.
Qorlortorsuarmili imermik nukissiorfiliorsinnaaneq arlalinnik isummannartoqarpoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititalimi Isumaliutitsiissummik saqqummiussaqarpugut arlalinnik, utaqqivarpulli Naalakkersuisut taakkua akissuteqarfigissagaat. Taakku akineqarpata Inatsisartuni taava oqinnerusumik isummersorsinnaassammata sanaartugassaq akisoqisoq pillugu.
Ilanngullugu taalara paasisagut naapertorlugit Naalakkersuisut Den Europæiske Investeringsbank-imit siusinnerusukkut tusartinneqareersimasoq neriunarluarsaatinik. Bankip imermik nukissiorfiliornissaanik aningaasaleeqataasinnaaneranut tunngasumik. Taanna aningaasaleeqataasinnaappat Landskarsip aningaasat ilaat siunertamut allamut atorneqarsinnaalissapput, soorlu meeqqat atuarfiinut aserfallassimaqisunut iluarsaanermut.
Periarfissaq alla atorneqareersoq tassavoq Kangerluarsunnguami imermik nukissiorfiliortoqarmat aningaasalersuinermi aqqutigineqarsimasoq. Taamatut aaqqissuussisinnaaneq ajoraluartumik Naalakkersuisunut erseqqissaatigineqanngilaq. Periarfissammi tamarmik saqqummiunneqaraluarpata Inatsisartunut periarfissaqassagaluarpugut pitsaanerpaamik eqqornerpaamillu tulleriiaarinissamut.
Taamak oqaaseqarluta 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut akuersissutigineqarnissaa innersuussutigissavarput.
Taamaalillutalu Inatsisartunut kaammattuutigalugu allannguutissat tamaasa taasissutigissagaat ataatsimiititaliami innersuussutigineqarsimasutut.
Isak Davisen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
2003-imut aningaasanut inatsisissap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit, suliap aappassaaneerneqarnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataat imaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaateqarfigissavakka.
Siullermik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini Naalakkersuisunut isornartorsiutai arlaqartut paasilluarlugit taperserniarpakka, tassa ilaatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap soorunami Inatsisartut siusinnerusukkulli piumasaqaatigisarlugillu pingaartitaat, aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap puigornagit arlalitsigut Naalakkersuisunut kaammattuutigineqartussatut piviusunngortinneqartussatullu piumasaqaatigimmatigit, soorlu oqaatigineqareersutut siullermik aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip innuttaasunit atuisunillu imaaliallaannaq ilaatigut paasineqarsinnaanngitsumik suliarineqarsimanera Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamiit aamma naammagineqanngilluinnarmat, taamaammallu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamiit aamma kontonut assigiinngitsunut takussutissanik ersarissaasoqarnissaanik piumaffiginninnerat pissusissamisoortutut taperserpara.
Isumaliutissiissummi aamma takuneqarsinnaapput inatsisissamut siunnersuummut allannguutissaut siunnersuutit katillugit 107-it saqqummiunneqartut, kisiannili Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma Isumaliutissiissummini ersarissumik erserserippa, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut 3. marts 2003 inatsisissatut siunnersuummut tunngasunik apeqqutinik oqaaseqaatinillu piumasaqarneranut tunngatillugu, Naalakkersuisut akissuteqaataasa ilaat tamakkiisuunatillu allannguutissatut siunnersuutinik tamakkiisuunngitsunik aamma nassitsisoqarsimasoq, taamaammallu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap, inatsisassatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut Naalakkersuisut erseqqinnerusumik paasissutissiissuteqarnissaat aamma piumasaqaatigineqartoq.
Taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pissutsinut piviusunut naapertuuttumik suliarineqarnissaa qulakkeerniarlugu ilaatigut aamma 2001-imi Landskarsip naatsorsuutai pillugit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pingaarnertigut kaammattuutai eqqaasitsissutigissallugut pingaartissimammagit Kattusseqatigiit sinnerlugit pissusissamisoortutut isigaara, tassami 2001-imi naalakkersuisoqarfiit marluk akuerineqanngitsumik 60 mio.kr.-init pallillugit atuivallaarsimanerisa uteqqinneqannginnissaat pinaveersimatinneqarluinnartariaqarmat.
Aamma iluaraara iluaralugu maluginiarpara; Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pissutsit piviusut malinnaaffigalugillu eqqaasitsissutigimmagit, soorlu naalagaaffiup kommunillu iluarsaassinermut tapiissutigisartagaasa katillugit 59 mio. kr.-nit 2003-ip naaneraniik aammalu TELE Greenland-ip ukiumoortumik akilersuutaasa 60 mio. kr.-init 2004-ip naaneraniit landskarsimit pineqartarunnaarnissaat aamma eqqaasitsissutigimmagit, aammalu EU-mut alisarneq pillugu isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanut sillimasariaqarnermut tunngasut ilanngullugit eqqaasitsissutigimmagit, minnerunngitsumillu aamma aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi oqaatigineqartut ilanngullugit aamma eqqaasitsissutigineqarmata Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavara pissutsit allanngoriartornerat pimoorullugu ilorraap tungaanut saatinniaqqinnissa anguniarlugu susassaqartut tamaasa qanimut suleqatiginiaqqullugit.
Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit assut pakatsissutigaara, Naalakkersuisut atuisunik susassaqartunillu pingaartitsinerarlutik oqaluttartut, Nunatsinni sulisartut, Sulisartullu Kattuffiisa, akit qaffakkiartunnginnissaat qulakkeerniarlugu aamma aningaasat naleerukkiartunnginnissaat anguniarlugu suleqatigiinninniarlutik Naalakkersuisunut saaffiginnikkaluarnerat Naalakkersuisunit itigartinneqarsimasoq ippassaq tusagassiuutitigut saqqummiunneqarmat. Tassami Kattusseqatigiinni takusinnaasagut paasisinnaasavullu naapertorlugit aatsaat taama Nunatsinni aningaasaqarniarnerup ilorraat tungaanut saatinniarneqarnissaanut susassaqartunik assigiinngitsunik suleqatiginninnissaq pisariaqartigalunilu pingaaruteqartigimmat.
Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutigeqqissavara, suut tamarmik akitsoriartorpallaannginnissaat aamma aningaasat naleerukkiartunnginnissaat qulakkeerniarlugu inuutissarsiutinik ingerlataqartut tamaasa susassaqartullu allat tamaasa ilanngullugit Naalakkersuisuniit suleqatiserineqassasut.
Kiisalu inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngasumik suliniutit ingerlanneqarnissaannut pilersaarutinut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat Royal Greenland-imik naammassisaqarsinnaassutsimik naleqqussaanissamik isumaqatigiissutip maannamut ersarissumik inatsisartunut paasissutissiissutigineqarnissaa Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatigaara.
Aamma isumaliutissiissummi takuneqarsinnaavoq imaatigut usinik angallassinerup nutarterneqarnissaanut atatillugu ukioq manna majip aallaqqaataaniit assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassasoq.
Saqqummiussami ilaatigut aamma atuarneqarsinnaallunilu takuneqarsinnaavoq, angallassinerup sapinngisamik akikinnerpaatinniarnissaa anguniarneqartoq, kisianni aamma taamatut anguniagaqaraluarluni maannamut ersersinneqarpoq, atuisut ilaannut akikillisaataasunik pisoqarsimanngitsoq, naak Royal Arctic Line=p 2003=mut akileraarutissat peereernagit 90 mio. kr.=inik sinneqartooruteqarsimagaluartoq. Aamma isumaliutissiissummi takuneqarsinnaavoq Royal Arctic Line=p Namminersornerullutik Oqartussat inuutissarsiutinillu ingerlatsisut nalilersuinermi nukippassuit atorsimagaluaraat illua-tungeriit pisunik angallassinerup kinguneri pillugit suli isumaqatigiissuteqartoqarsimanngitsoq.
Usinik angallassinermut atatillugu Kattusseqatigiinniit ersarissumik paaserusuppara, usinik angallassinermi aaqqissuussineq nutaaq majip aallaqqaataani atuutilersussaq nunaqarfimmiunut Nunatsinnilu isorliunerusuni najugaqartunut tamanna qanoq sunniuteqassasnersoq Naalakkersuisut nassuiaateqarfigissagaat, tassami akuersaarluni imaluunniit itigartitsilluni taaseqataannginnermi taamaattut aamma ersarissumik nassuiaateqarfigineqarnissaat pisariaqarmata.
Tassami ilaatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tupinnanngitsumik aningaasartuutikillisaanissaq anguniarlugu Naalakkersuisunut aamma inassutigimmassuk, usinik ilaasunillu angallassinerit immikkoorunnaarlutik ataatsimut aqunneqalernissaat Naalakkersuisunit sulissutigineqassasoq. Kisianni ajoraluartumik aamma uanga paasiuminaatsitannik tamanna Naalakkersuisuniit ilalerneqanngilaq, tassagooq ilaatigut usinik ilaasunillu assartuinerit taakku imminnut ataqatigiissaarneqarsinnaanerat ajornakusuussammat, aammalu umiarsuit naalagaasa maanna amerlanerit utoqqalilersut taartissaqartinniarnerat ajornartorsiutaasinnaammata.
Uanga isumaqarpunga utoqqatsissutitut taamaattut pissutsinut piviusunut naapertuutinngitsut, tassami naluneqanngilaq Nunatsinni Imarsiornermut ilinniartitsineq 1960=kunnili ingerlanneqartoq aamma ilisimaneqarpoq umiarsuup naalagassaatut ilinniarsimasorpassuit ullumikkut ilaatigut atorluarneqanngitsut, tassami ilarpassui immaqa tuppallersaanarlugit aalisarnermut nakkutilliisutut atorneqarput, uffa atofissavimminni pisariaqartinneqaraluaqalutik.
Isumaqarpunga pissutsit taamaattut aamma ilanngullugit naalakkersuinikkut alakkaamaneqartariaqartut.
Allannguutissatut siunnersuutit amerlanerpaat iluarsiinerinnaammata akuerseqataaffigissavakka, kisianni ataasiakkaat soorunami taasisoqannginnerani ersarissarneqarnissaat kissaatiginarpoq, soorlu assersuutigalugu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutigineqartartut 7,6 mio.kr.=nik ikilineqarnissaannik siunnersuut apeqquserneqartariaqarsoraara, ilumut qanoq piviusorsiortiginersoq. Soorunami takusinnaavara KANUKOKA suliami peqataatinneqarsimasoq, kisianni naluneqanngitsutut 2002 eqqarsaatigalugu kommunit ilaatigut naatsorsuutiginngisaminnik meeqqat ulloq unnuarlu paarineqartarnerannut immikkut aningaasartuuteqartariaqarsimapput, soorlumi tamanna aamma isumaliutissiissummi takuneqarsinnaasoq. Taamaammat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit ikilineqarnissaannut tunngatillugu aamma oqaatigineqartariaqarpoq kommunit arlallit aamma aningaasatigut ajornartorsiuteqarmata.
Taamaammat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinik appaaniarnerup ersarissumik tunngavilersorneqarnissaa aamma taasisoqartinnagu piumasaraara nassuiaateqarfigineqassasoq, tassami 7,6 mio.kr.=nit saniatigut kommuninut isumaginninnermut tunngasuni aningaasartuuteqarnerussutissatut immikkoortitat aamma 5,3 mio.kr.=ngajannik ikilisinneqarnissaat siunnersuutigineqarmata.
Naggataatigut Naalakkersuisut akissuteqaamminni isummerfigeqqusaat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavakka.
Siullermik Ilisimatusarfissamut tunngatillugu maannamut avataaniit aningaasaliisoqarsimannginnera Kattusseqatigiit tungaanniit isigalugu paasinarpoq, tupinnartuliatullu nalilerneqarsinnaanani, tassami apeqqutip taassuma qanoq piviusorsiortigisuunera apeqquserneqartariaqarmat, minnerunngitsumik sinerissami meeqqat atuarfiisa ilaatigut aserfallassimaqisut iluarsaanneqarnissaat salliutinneqartariaqarmata, taamaattumik Ilimmarfik tunngaviatigut akerlerinngikkaluarlugu pissutsit piviusut tunngavigalugit ingerlatsinissaq pingaartillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa akuersaarpara.
Qorlortorsuarmut tunngatillugu oqaatigineqartariaqarpoq, kujataani kommunit qulaatiinnarlugit aalajangernissaq Kattusseqatigiinniit orniginartinnginnatsigu, tassami anluneqanngitsutut kujataani kommunit Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiuuteqarnissamut tunngatillugu isumaqatigiinngimmata, taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigerusunnarpoq, kujataani kommunit qanimut tikillugit isumasiorneqarnissaat isumageqqullugu, suliallu nukissiuutit pillugit Nassuiaatip saqqummiunneqarnissaanut ilanngullugu qaqeqqinneqarnissaa isumageqqullugu.
Taamatut oqaaseqarlunga Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai kaammattuutaalu akuersaarlugit taaseqataaffigissavakka.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsisissap aappassaaneerneqarneranni akissuteqaataannut, oqaaseqaatigineqartunut qujavunga. Aamma nuannaarutigaara ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut akissuteqaataata aammalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiisitaliap Isumaliutissiissutaa, soorunami imminnut ataqatigiinnerat taanna maluginiarneqarluarsimasoq aammalu partiinit aammalu Kattusseqatigiinniit tunngaviatigut aamma isumaqatigineqartoq. Taamaattorli apeqqutit assigiinngitsut aamma partiinit Kattusseqatigiinninngaanniillu qaqinneqartut, soorunami aamma tusaavagut. Aammalu uani uanga akinerma saniatigut Naalakkersuisut susassaqarfimminni tunngassuteqartut akissuteqarfigissavaat.
Kisianni siullermik oqaatigeqqaalaarlara maluginiarakku Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat taperserneqartut, naak Aningaasaqarnermut Ataatsimititaliap allannguutissatut siunnersuutaani assigiinngitsunik isumaqarfigineqaraluartoq, ilaasa taperseraat ilaasalu aamma Naalakkersuisut akuersaannginnerannut tapersiinerat aamma malunnarluarpoq.
Qorlortorsuarmi kallerup inneranut nukissiorfissamik sananiarnermut tunngatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuutigivaa, aningaasaliissutit Aningaasanut inatsimminngaanniit peerneqarallassasut. Naalakkersuisuninngaanniit kissaatigaarput allannguutissatut siunnersuutip massakkut taasissutigineqanngikkallassasut, tassalu pingajussaaneerneqarnissaanut aatsaat taasissutigineqassasut. Paasissutissat qinnutigineqartut Naalakkersuisuninngaanniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ingerlatissallugit neriorsuutigaavut. Neriuutigaarpullu tassani paaseqatigiinneq tikinneqarumaartoq.
Uani Qorlortorsuarmut tunngatillugu aningaasalersueriaatsit pingasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sammivai, aammalu maani partiit arlallit aamma apeqquserpat, ilaatigut avatannginngaanniit aningaasalersuisinnaaneq sammineqarluni. Assersuutigineqarluni Nuup eqqaani erngup nukinganik innaallagissaliorfiliorneq avataaninngaanniit aningaasalersorfigineqarsimanera iluaqutaasimasoq. Tassani eqqaasitsissutigissavara taamanit nunatta aningaaasaqarnera pitsaavallaanngilaq, taamaattumik pingaaruteqarsimavoq / pisariaqarsimavoq avataaninngaanniit aningaasanik atorniarnissaq pinngitsoorneqarsinnaasimanngilaq. Kisianni ullumikkut aningaasanik periarfissaqarpugut aningaasalersuisinnaanissamut, tassalu avataaninngaanniit aningaasanik atorniassagaluarutta aamma eqqaamassavarput taakku akilersorneqartussaammata aammalu erniaqartussaallutik, taakku ilanngullugit akilersortussaassagatsigit.
Tamannalu tunngavigalugu Naalakkersuisuninngaanniit nalilersimavarput nunatsinninngaannit nammineq aningaasalersorneqarnissaa taanna nunatsinnut akilersinnaajunerpaajusoq. Tassalu tamanna tunngavigalugu siunnerusutigaarput Aningaasanut inatsimmi nunatsinninngaanniit tamakkiisumik aningaalersorneqartumik sananeqarnissaata aalajangiussimaneqarnissaa.
Kisianni soorlu oqareersunga paserusunneqartut sooq aningaasaleriaatsit allat qinerniarneqarsimannginnersut, taanna pingajussaaneerneqarnissaata tungaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarumaarput, taavalu kissatigissavara taasilernermi allannguutissatut siunnersuutigisimasaat taassutigineqanngikkallassasut.
Taassuma saniatigut aamma eqqaasinnaavara Nuummi Ilinniartunut najugarfiliassat aammalu sulisunut najugaqarfiliassat aamma peerneqarallarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigisimavai. Nuannaarutigivara malugisinnaagakku amerlanerussuteqartuninngaanniit paasilluarneqartoq ilinniartut inissaannik sanaartornissaq taanna pisariaqartoq, Ilisimatusarfissarluunniit sananeqassanngikkaluarpat, taakkua ilinniartut inissaat sulisullu inissaat pisariaqartinneqartut. Taamaattumik nuannaarutigaara taamatut amerlanerussuteqartunit soqutigineqartoq taanna, imaluunniit aalajangiusimaneqarnissaa kissaatigineqartoq tusaasinnaagakku.
Kattusseqatigiinninngaanniit ilaatigut uparuarneqarpoq eqqumiigalugu Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiata aammalu Sulisitsisut saaffiginnissutigisimasaat isumaqatigiinniarnermut tunngassuteqartoq Naalakkersuisuninngaanniit tikilluaqquneqarsimanngimmat, tassani oqaatigissavara erseqqissaassutigissavara, Naalakkersuisuninngaanniit erseqqissaassutigaarput isumaqatigiinniarnerit, Namminersornerullutik Oqartussat tungaanningaanniit ingerlalereersimasut, taamaattumillu pingasoqiusamik B pingasuulluni isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnissaat naleqquttutut isiginngikkipput, taamaattorli apeqqutini pingaarutilinni erseqiissaaffigiumallugit neqeroorfigaavut, siullermik taanna piffissaqarfigisimanngilaat kisianni qujanartumik kingusinnerusukkut akuersaarsimapput, Naalakkersuisut tamarmiutillugit ornillugit oqaloqatigiinnissinnaanermut.
Tassani erseqqisaatigissavara immaqa aamma soqutiginarsinnaammat, isumaqatigiinniarnissamut soorunami pingaaruteqarpoq akeq qafatsaaliorneqarnissaat, aamma taanna Naalakkersuisut pingaartippat, pingaartitarivaat. Taamaattumillu nunatsinni akit qaffatsaaliorneqarneranni suliniutit assigiingitsut ingerlanneqarput. Assersuutitut oqaatigiinnarsinnaavara orsussamut KNI Pilersuisup 2. januar akinik appartitsinera 4,1%=mik naleqartoq, taavalu aamma TELE Greenland A/S=p akinik appartitsinera, akit 10%=mik apparnerannik naleqartoq. Taassumalu saniatigut assartuinermi akit appartinneqarnissaannut
aamma massakkut suliniutit ingerlanneqartut. Tamarmik taakkua akit qaffatsaaliorneqarnerannut aamma sunniuteqartut aamma oqaloqatigiinnitsinni erseqqissaassutigigatsigu.
Taamaattumik oqaloqatigineqarput aamma aallaqqaataaninngaanniit piuminaalliorfigineqanngillat, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussani isumaqatigiinniarnerit, isumaqatigiissuteqarnerillu aallartereersimammata, taamaattumik kissaatigisimasaat pingasoqiusamik isumaqatigiinniarnissaq taanna akuersaarsimanngilarput.
Aamma Kattusseqatigiinninngaanniit apeqqutigineqartoq paasiuminaatsinneqarluni KANUKOKA-mi tapiissutit ilanngarneqarsimanerat, taanna aamma uanga akissuteqarfigilaarusuppara maani tapiissutinut tunngassuteqartuummat. Tassa imaanngilaq kommunit pisartagaat nalinginnaasut ilanngarneqartut, kisianni isumaqatigiissuteqarnermi siorna ukiakkut ilanngunneqarnikuugaluarput massakkut aatsaat 1. juli atuutilersussat, tassa ulloq unnuarlu paaqqutarinninnermut tunngassuteqartut aningaasaliissutit, taakkuli kisianni isumaqatigiissuteqaratta taamanikkut 1. januar atuutilernissaa isumaqatigiissutigaarput. Kisianni massakkut aamma ilissi nalunngilarsi aatsaat 1. juli atuutilersussaapput, taamaattumillu isumaqatigiissutit isumaqatigiinniutigeqqippagut, taamaalillutik aningaasat taakkua soorunami atorneqarsimanngimmata aamma utertinneqarlutik.
Kisianni una aamma eqqaasat kommunit 2002=mi annertunerusumik atuisariaqarsimammata, taakku utertinneqartariaqarsimassanngikkaluartut kisianni oqaatigisinnaavara kommunit ataasiakkaat 2002=mi immikkut annertuumik eqqorneqarsimasut aamma KANUKOKA=mi isumaqatigiinniarnermi soorunami aamma ilanngullugit oqaloqatigissutigineqarmata, tassalu imaalillugit kommunit akileraarutitigut isertittagaat agguaqatigiissillugu annertussuseq aalajangersimasoq aallaavigalugu iluarsiivigineqarnissaanut aamma isumaqatigiissuteqartoqarnikuuvoq. Taamaattumik ukununnga aningaasanut taakkua kaputartuunneqarsinnaanngillat.
Kisianni tassa apeqqutit assigiinngitsut amerlanersai Naalakkersuisoqarfinnut assigiinngitsunik attuumassuteqartuummata oqaatigissavara, Naalakkersuisut assigiinngitsut isumaqatigiissuteqarfigigakkit akissuteqarfigissagaat, taamaattumik nuannaarutigaara annerpaarpaarpaatigut malugisinnaagakku aningaasanik inatsisissap massakkut saqqummiunneqartup isikkuni najoqqutaralugu akuerineqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaasoq.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut udvalgip siulittaasua.
Per Rosing-Petersen, Aningaasarsiornermut Udvalgip Siulittaasua, Siumut.
Qujanaq. Tassa pisarnertut partiinut Kattusseqatigiinnut aamma Naalakkersuisut akissuteqaataannut qujarusuppunga. Isumaliutissiissupput annertulaarpoq taamaattumik aamma naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq immikkuualuttut tamaasa, isummersuutit tamaasa, oqariartuutit tamaasa, partiinit Kattusseqatigiinninngaanniillu tamarmik ataatsikkut oqariartuutigineqarnissaat.
Kisianni taamaakkaluartoq nuannaarutigaara partiinit tamanit aammalu Kattusseqatigiinnit aammalumi minnerunngitsumik Naalakkersuisunit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aappassaaneernissamut Isumaliutissiissuta suliarilluagaasutut nalilersorneqarmat, aammalu taakkua tunngaviusumik kaammattuutigisai, inassuteqaatai, allannguutissatut siunnersuutai aamma partiinit Kattusseqatigiinnillu akuersaarneqarmata, taanna nuannaarutigaara.
Taamatut oqariarlunga tassa Naalakkersuisunut ilaasortap Augusta Salling=p saqqummiinermini aamma eqqaareeraa maluginiarparput aamma uagut Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit tunngaviatigut isumaqatigiittoqartoq Aningaasanut Inatsisissap siunnerusuutip saqqummiunneqarnerani Isumaliutissiissutigullu allannguutissatut siunnersuutigineqartut aamma eqqaassagaanni, tassani aamma tunngaviatigut isumaqatigiilluta malunnartorujorujussuusoq qujassutigissavara.
Taannalu uani qinersivimii nutaami Aningaasanut Inatsisissap siunnersuut siulleq taamatut neriussuunga aamma siunissami suleqatigiinnissamut tikkuussiumaartoq, aammami pingaaruteqarmat taamannak suleqatigiilluarnissamik una toqqamaliisussaammat.
Taava partiit ataasiakkaarlugit oqariartuutai tikissagaanni aamma Siumut sinnerlugu Ole Thorleifsen=p tamakkua oqariartuutit maluginiarsimagai malunnarpoq, tassa qupperneq siullermi taamannak oqariartuuteqarami. Taava aamma qujassutigerusuppara Siumut tungaaninngaanniit taamannak Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut isumaqatigiinnilluni angallannermut akitigut apparsaanissamik periarfissiinissamut pillugit Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnerat, tassani ersarissumik oqariartuutigineqartoq malugisinnaavara. Aamma tassunga tunngatillugu assigiinngitsut misissueqqusinerit uani immikkut taaneqartut, mittarfiit, Ilulissat Nuuk=lu misissorneqarnissaat taakkartormagit, taannalu iluatsillugu aamma kommunit aningaasaleerussuussuseqarnissaanut misissuinissaat Naalakkersuisut kissaatigineqarpoq.
Taava aamma Siumut=minngaanniit immikkut maluginiarpara inuussutissarsiutit pillugit oqariartuutiminni aamma nunatta imminut pilersorneqarnerata annikitsiginera tassani immikkut maluginiarneqaqquneqarmat, taavalu assersuutigalugu Island, Danmark=lu qanoq annertutigisumik maligassiuisutut isiginiarneqartariaqarnera, minnerunngitsumik Island=mi pissutsit maligassiuisutut anguniagassatullu inissinneqarnissaanik uani oqariartuuteqarpoq.
Taavalu aamma Isumaliutissiissutitsinnut atatillugu Siumut=minngaanniit sermimik, imermillu avammut nioqqutissiornissamik pimoorussinerusumik oqariartuuteqarnera aamma isumaqatiginninnera qujassutigineqarpoq, aammalu Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tungaaninngaanniit oqariartuutit, tassalu piginneqataassutit annertunerpaartaasa nunatsinnit nunaqavissunit piginneqataanissaat periarfissinneqaqqullugit Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat uani oqariartuutigineqartoq pingaaruteqartoq aamma akuersaarlugu taperserlugu oqariartuuteqarpoq, tassani aamma soorlu assersuutigalugu aalisarnerup iluani raajanut kvotelersuisarnerit piginnittussatut pillugit aalajangersakkani misilittagaqarfigilluaripput taamannak aalisarnermut inatsimmi taamaattoqartoq, taanna pingaaruteqartorujorujussuartut Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit isigineqarpoq, nalunnginnakku aamma taassuma taamannak taperserneqarnera nuannaarutigaara.
Sinneqartoorutinut atatillugu aamma maluginiarpara Siumut tungaaninngaanniit taamannak sinneqartoortarnissaq oqariartuut siunertalimmik ingerlanneqarpat pingaarnersutut isigineqarpat, tassa imaappoq sinneqartoorutit inuussutissarsiornermut ineriartortitsinermut atorneqartuuppata tamakkua siunertaqartumik sinneqartoortarnerit imaluunniit @sinneqartoorutit isigivallaarnagit@ kisiannili inuussutissarsiornermut inerisaanermut atorneqartarnissaanik paasisakka malillugit uani oqariartuutigineqarpoq.
Taava erngup nukissiorfiinut atatillugu oqariartuutigineqartut ilagaat Siumut tungaaninngaanniit aamma maluginiakkama ilagaat avataaninngaanniit aningaasalersorneqarnissaanik misissuisoqarnissaq, tassanilu aamma immikkut taaneqarluni Europæiske Investeringsbank=p soqutiginnilluni oqariartuuteqarsimanera nunatsinnut immikkut taaneqartoq maluginiarpara, aamma taanna partiinit allanit taanna oqariartuutigineqartoq maluginiarpara.
Taassuma saniatigut aamma Siumut=minngaanniit uani nutaatut isigineqarsinnaasutut ujartorneqarpoq suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiit ilaasa aningaasaqarnikkut patajaassusaat, taanna qallunaatut @soliditetsgrad@-mik taaneqartartoq annertoorujussuuneqartutut isigineqarpoq, tassa ilaatigut selskabit KNI Pilersuisoq=tut ittut, TELE Greenland=itut ittut soliditetsgrad-iqarput, tassa patajaassusaat 60-70% ilaatigullu 80% immaqa angullugu annertutigaaq, taamaattumillu aningaasat tungaatigut nukittoorujorujussuullutik nalinginnaasumik nunani allani taamannak patajaassusikkut qaffasissusaat 30-40% missaaniittarpoq ilaatigullu appasinnerusarluni, taamaaatumik uagut nunatsinni taamannak selskabit ilaasa taamannak inissisimanerat maluginiarneqartariaqartutut isigineqarnera uani maluginiarneqarnera uanga nuannaarutigaara.
Taava aamma ilaatigut aamma taakkartorneqarpoq nalunnginneqartutuut Nuka A/S=mut kiffartuussinermut isumaqatigiissuteqartarnitsigut atatillugu aningaasaliisarnerput nalilersoqqinneqarnerani aamma namminersortunngorsaanissamut oqariartuuteqarneq, tassani aamma naluneqanngitsutut uagut ataatsimiititaliami isumasioqatigiinnitsinnut atatillugu Alluitsup-Paaniinnikuuvugut, tassanilu Alluitsup-Paani Qaqortumiikkattalu malunnarpoq Nuka A/S=p Alluitsup-Paani fantails=liorfeqarnera ajornartorsiutaasoq, tusakkagullu malillugit taanna allanngortinniarneqartoq imatut namminersortunngorsarlugu, namminersortunik ingerlatsisoqalernissaanik tassani aqqutissiuussisoqartoq soorunami qujarunnarpoq.
Aammalu Siumut tungaaninngaanniit aamma inunnik isumaginninnermut atatillugu ukua maluginiarneqarsimasut konto 30.13=mut oqariartuutigineqartut Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit oqariartuutigineqartut qaffasinnerujorujussuanik qaffariartorsimaneranut oqariartuutip Siumut taakku ilanngussimagai aamma soorunami qujussuteqarfigerusuppakka. Taavalu aamma uani aamma utoqqalinersiuteqartalernermut 63=inut killissarititaasoq qaffanneqarnissaa anguniarneqarnissaa Siumut=miit kaammattuutigineqartutut aamma ilumut immikkut taanna maluginiarpara, tassami uagut inuiaat Kalaallit ikittunnguuvugut taamaattumik avataaninngaanniit pisariaqartitsinerput annikillisassagutsigu tamakkua tamaasa aamma ilanngullugit eqqarsaatersuutigineqartariaqarput.
Taamatut Siumut oqaaseqartua imaattoriarlugu aamma naggataatigut oqariartuutaa tassani erseqqissaqqippaa pisariaqartoq taamannak suleqatigiilluarnissamut imaattorneqartoq.
Taava Inuit Ataqatigiinningaanniit Josef Motzfeldt=ip oqariartuutai pingajussaaneerneqarnissaanut aamma tunngaviusussaapput, soorlu aamma partiit Siumut taamannak oqariartortoq, uani ilaatigut aallaqqaasiinermini illoqarfissuarnut qassikattannguanut eqiterunnissaanut oqariartuutaa aamma maluginiarneqarpoq, aamma taanna isumaqarpunga Naalakkersuisut uani oqariartuutigisaannut naapertuuttorujussuusoq, tassami siammasinnerusumik imal. immikkoortuanut Naalakkersuisut taallugu ineriartortitsinissaq uani eqqartorneqartarmat.
Taavalu aamma maluginiarpara aamma maluginianngitsoorneqarsinnaanngilaq Isumaliutissiissutimut naapertuuttumik Inuit Ataqatigiit uani oqariartuuteqarmata Realkredit=mut assingusumik pilersitsisoqarnissaa Naalakkersuisut pimoorullugu misissuiffigineqartariaqartoq, tassami naluneqanngitsutuut massakkut taamannak aningaasalersuisinnaassuseqarnermik periarfissat annikitsuararsuupput nunatsinni, tassa nalinginnaasumik illoqarfiit sisamat taamaallaat taamak periarfissinneqarnikuupput, taamaattumillu attartortuminngaanniit, piginnittumut ilaatigut Naalakkersuisut suliniutigisaat illoqarfinni taakkunani sisamaannarni piviusunngussanngippata aammalu sineriammi tamani piviusunnussappata pingaaruteqartorujorujussuuvoq tassani aamma taamannak iliuuseqartoqarnissaa.
Taavalu aamma immikkut taakkartorneqartut ilagaat Inuit Ataqatigiinninngaanniit sanaartugassanut iluarsaassinissamut aningaasat atulersakkat massakkut aamma immikkut ullumikkut immikkoortut allamik taakkartorneqartut 2 milliardit sinnerlugit massakkut inissisimalernerat immikkut iliuuseqarfigineqartariaqartutut aamma Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit oqariartuutigineqarpoq uani isumaqatigineqarpoq. Tassammi massakkut imak amerlatigilernikuupput allaat oqartariaqarluni ukioq ataatsip iluani aningaasaateqarfimmi ukiumut atortakkagut atortakkatsitut annertutigilersimanerat taanna annertutigaaq.
Immikkut aamma taakkartorneqarput atuarfinni iluarsaasseqqinnissat immikkut Inuit Ataqatigiit taavaat Qaanaami, Siorapalummi, Kullorsuarmilu atuarfiit tassanilu atattillugu aamma Ataatsimiititaliami annertungaatsiartumik oqaluuserinikuuvarput taanna nalunaarusiaq siorna maj=mi Naalakkersuisut nalunaarusiortissimasaat, tassani Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit ersarinnerusumik tunngavissaqarnissarput pingaartutut isigigatsigu Naalakkersuisunut aamma pingajussaaneerneqarnissanut apeqquteqarnitsinni tunngaviusoq oqariartuutigaarput.
Aammalu Inuit Ataqatigiinninngaanniit erngup nukinganut atatillug Qorlortorsuarmi pilersaarusiornissamut atatillugu uani aamma Siumut oqaaseqartuatuulli aamma Europæiske Investeringsbank uani immikkut taaneqarpoq, taamannak akuersaareersimaneq Inatsisartut Siulittaasuata 31. marts radiuukkoornermini oqariartuutigisimasaa maluginiarneqarsimavoq, tamannalu periarfissatut avataaninngaanniit aningaasalersuinissaq uani eqqartorneqartoq, taakkunanilu partiini marlunni immikkut taakkartorneqarnera maluginiarneqarpoq.
Aammalu uani taanna aaqqinniarlugu immikkut iliuuseqartoqassappat innaallagissap aqqutaanik aallartitsereertoqarsinnaaneranik oqariartuuteqarnera uumap apeqqutinik assigiinngitsunik qularnaarniarnerup ingerlanerani ingerlatsisoqarsinnaanera oqariartuutigineqarnera Inuit Ataqatigiinninngaanniit maluginiarneqarpoq, aammalu qujanartumik immikkut aamma savaateqarnermut aningaasalersueriaatsip Inuit Ataqatigiinninngaanniit uani aamma Isumaliutissiissummi naapertuuttumik eqqaasitsissutigineqarnera qujassutigineqartariaqarpoq.
Aammalu naggataarutaasumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaa suliarilluagaasutut oqaatigeriarlugu kaammattuutigisai inassuteqaataalu allannguutissatut siunnersuutai tamaasa akuersaarlugit Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqarpoq.
Atassut=minngaanniit Jakob Sivertsen oqariartuuteqarpoq, tassani Inuit Ataqatigiit qimavitsinnagit uani eqqartorneqartoq aamma ilagisaat puigugara uterfigeqqilaassavara, tassalu immikkut uani aamma NCB=mut aammalu aviisinut tapiissuteqartarnermut oqariartuuteqarsorigakku B tassani aamma soorlu Isumaliutissiissummi ujartorneqartoq, tassani uterfigeqqilaassavara. Tassa aamma Naalakkersuisut tassani oqariartuutigisaat uterfigeqqilaartussaassagakku.
Soorlu aamma Atassut=p taanna ilaatigut aamma toqqammavigalugu uani oqaaseqarnermini aappassaaneerneqarnermini oqariartuutigigaa taanna Atassut=minngaanniit malugisinnaasakka malillugit ilalernartuutinneqanngilaq, taavalu aamma immikkut uani Atassut=minngaannit aamma immikkut inissisimanerminut tunngatillugu Qorlortorsuarmik taaneqarnerani aamma inassuteqaataat Naalakkersuisut uani imaattorpaat, tassalu immikkut nunatta nammineq isumagisaanik aningaasalersorneqarnissaa paasisakka malillugit partiiminngaanniit Atassut=minngaanniit ujartorneqarpoq.
Tassa maluginiarneqartutuut aamma Atassut=minngaanniit uani Ataatsimiititaliap aammalu Naalakkersuisut qimoqatigiilluarlutik imaluunniit paaseqatigiilluarlutik ingerlasimanerat immikkut maluginiarneqarpoq, aammalu aamma Atassut=minngaanniit immikkut taakkartorneqarluni soorlu aamma partiinit allaninngaanniit taakkartorneqartoq sanaartornermi, iluarsartuussinissamullu pilersaarusiortarnermut ullumikkumut isumannaannerusunngortinneqarnissaanik oqariartuutigisaa, tassani una ajornartorsiut aamma soorlu aamma Atassut=minngaanniit taakkartorneqartoq nutaajunngilaq, aammalu aaqqiivigisariaqavissutut isigineqartuartarnikuugami uani nuannaarutigineqartariaqarpoq Atassut=ikkunningaanniit aamma taakkartorneqarmat.
Demokraatit sinnerlugit Per Skaaning aamma oqariartuuteqarpoq, tassani aamma immikkut taaneqartut ilagaat NCB=mut akitsuut aamma tapiissutit kalaalit aviisiinut konto 40.14.19=mut oqariartuutaanut atatillugu aamma soorunami Naalakkersuisut oqaaseqaataanut piguma aamma tassani immikkut taajumarpara, uani Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit ujartorneqartoq aamma Demokraatininngaanniit ujartorneqarmata.
Taavalu aamma immikkut taakkartorneqarluni Ilisimatusarfissarsuarmut atasumik kollegialiortitsinissamut Isumaliutissiissummi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaani innersuussutigineqartoq, tassa siunnersuutiginerqartullu aamma uani taperserneqarmata, soorluttaaq aamma Qorlortorsuarmut atatillugu uani innersuussutigineqartut taperserneqarmata.
Siulittaasorlu nikuimmat ajoraluartumik Naalakkersuisut oqaaseqaatai suli tikitsinnagit, tassunga killittariaqarpunga.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoq.
Arkalo Abelsen, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.
Partiinit assiginngitsuninngaanniit uparuarneqartut aammalu ujartorneqartut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup akissutaanut ilassutissatut ukua oqaatigissavakka.
Josef Motzfeldt=p Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqarnermini ujartorpaa Qaanaanu atuarfik qanoruna piniarneqartoq ilaatigut. Soorlu qanittumi maanngaanniit nalunaarutigigiga tassa nunaqarfinni atuarfiit pillugit nalunaarusiaq naammasseqqammerpoq maani ataatsimiinneq ingerlaleruttortoq. Taannalu piniariaratsigu Naalakkersuisoqarfinni sulisut aammalu Sanaartornermi Naalakkersuisoqarfik peqatigalugit, taakkua illoqarfinni nunaqarfinnilu atuarfiit qanoq issusiannik nalunaarusiaq, taakkua suleqatigisillugit massakkut ulapputigineqarput. Taakkulu tunngavigalugit Naalakkersuisut tassa piffissami aggersumi tulleriaarisussaapput, taakkunani atuarfiit eqqarsaatigalugit sanaartugassani sorliit siulliunneqassanersut.
Qaanaaq eqqarsaatigalugu oqaatigisinnaavara tassa uanga Pisortaqarfinni sulisut aammalu Sanaartornermi Pisortaqarfimmi Mikael Petersen pisortaqarfiani, tassani suleqatigiillutik maannakkut taanna suliaq naammassiliivimmassuk pilersaarutaasut Qaanaami atuarfiiit iliuuseqarfiginissaanut.
Taava aamma taalaarusuppara kollegialiornissaq uani pineqartoq, tassa Ilimmarfissamut kukkusumik kaputartuunneqaqattaarpoq. Tassami ilinniartut pineqartut ullumikkut ilinniarfinni assigiinngitsuni ilinniartooreerput, taakkuluukua kollegiat amigarmata illoqarfimmi privat=ini attartorluni akisoqisumik inissaqartinniarnerat taanna pinaveersaarniarlugu uani kollegiaqalernissaq siunniunneqarsimasoq. Ataatsimilluunniit Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanut attuumassuteqanngilaq.
Ajuusaarnartumik tassa kukkusumik kontop ataatsip iluani tassani ikkusimaneqarsimavoq, kisianni taakku imminnut attuumassuteqanngillat.
Oqaatigilaarsinnaavara 2002=mi privat=imik inissianik attartornermi ilinniartut nunatsinni eqqarsaatigalugit atorneqarsimapput 10,2 mio. kr.=nit kollegiassaaleqineq peqqutigalugu. Taavalu ikioq manna 2003=mi missingersuusiarineqarsimapput 8 mio. kr.=nit atorneqassasut aningaasartuutissatut, tassa ilinniartut kollegiani inissaqartinngisagut inissaqartinniarlugit.
Taamaattumik Naalakkersuisuninngaanniit assut sakkortuumik inassuteqaatigerusupparput taakkua kollegialiassat Ilimmarfissamut attuumassuteqanngimmata, kisiannili ilinniartuutigeriikkatsinnut massakkut siammerlutik assigiinngitsuni ilinniarfinniittunut taakkununnga inissiaammata, taanna akuereqqullugu pilersaarutigineqartutut sananeqarnissaat.
Aamma ilanngullugu taanngitsoorusunngilara Ilimmarfik tikillattaarneqarpoq, una eqqaamalaassavarput ilinniarfiit assigiinngitsut pineqartut aammalu Nunatta Allagaateqarfia taakkununnga ilaalluinnarpoq. Tamakkua imannak ullumikkut tattorliuuffigineqartigaat Ilimmarfiliunngikkutta taava taakkua ilinniarfiit aammalu ingerlatsiviit assigiinngitsut pinngitsooratik aningaasaliiffigisariaqaratsigit. Imaaginnarpoq taakkunani assigiinngitsuni piffinni ataatsimoortinnerisigut aamma aningaasartuuterpassuit sipaarfigineqarsinnaammata. Allaffisornikkut aqutsineq, aningaasanik aqutsineq, kantineqarneq, bibliotekeqarneq il.il. tamakkua assigiinngitsut ataatsimoortikkaanni sipaarutaasinnaasut aamma amerlaqaat.
Kisianni nalunngilluinnaqqissaarpara Naalakkersuisut taanna piumasaqaataat tassa avataaninngaannit minnerpaamik 40 mio. kr.=inik aningaasaliisoqarnissaa pineqarpat aatsaat taanna suliaq aallartinneqarumaartoq. Taannalu ullumikkut Naalakkersuisoqarfinni pimoorulluinnarlugu suut tingerlaataasinnaasut tamaasa ikkullugit suliariniarsaraarput.
Aamma tikkuarneqartut ilagivaat Demokraatininngaanniit, tassa Aningaasanunngooq Finansudvalg=inngooq kukkusunik ilisimatinneqarsimasoq Naalakkersuisoqarfimmi, taanna ajoraluartumik kukkuluttornikkut pisimavoq. Tassa paasissutissamininnguaq una imannak Finansudvalgip apeqquteqaataanut akissutit 25=t nassiunneqarsimapput uanga Naalakkersuisoqarfinninngaanniit, tassanilu aana kukkussutaasimasoq, tassa hovedkonto 40.14.09 tassani allassimasoq: Finanslovsforslag 2003-1 aammalu 2003-2 taakkua assigiittut, taanna assut ajuusaarutigissavarput, taanna kukkuneruvoq. Taannalu uagut Aningaasanut Naalakkersuisoqarfimmut 28. marts ajuusaarutigalugu taanna oqaatigisimavarput, taanna kukkunerusimasoq ajuusaarutigaara, piaaraluni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami pututitsiniutaanngilaq.
Taava aamma Josef Motzfeldt-p apeqqutigivaa Issittumik inuit Samit, Chukotkamilu nunap inoqqaavisa inuuniarnermikkut atugaannik misissuineq, taanna sumununa killittoq, qanoq ingerlava.
Tassunga oqaatigisinnaavara taanna ingerlataq ilisimatusaatigalugu misissuineruvoq, taavalu aamma suliami tassani Landskarsip aningaasartuuteqarnissaa suliap ingerlanneqarsinnaaneranut piumasaqaataanngimmat, avataanniilli aningaasalersornissaa tunngaviulluni. Taamaattumik oqaatigisinnaavara taanna suliaq suli piareersaataasutut ippoq, aammalu qularnanngitsumik tassa aningaasassaqartinneqaleruni suliaq taanna naammassiniarneqarumaarluni.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allamik oqaaseqarumasoqarpa? Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Pisariinnerpaajusarmat Naalakkersuisut uani partiit oqaaseqartuinut oqaaseqaatinut akissuteqarnissaat siulliunneqartartussaq, taamaaliunngikkaangatta uteqattaarluta nalunaaquttap akunnerpassui atulertaratsigit ajuusaarnaqaaq partiit oqaaseqartui aallarteqqittariaqaratta.
Aallaqqaammut oqaatigissavara Inuit Ataqatigiinninngaanniit paasigatsigu qilaap ataani tupinnartunik pisoqartarnera maannga killeqanngitsoq.
Eqqaasitsissugissavarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissummini inassuteqaatit tamarluinnaasa isumaqatigiilluni inassuteqaatigisimammagu. Aamma naatsorsuutigaarput Inatsisartuni suleriaaseq imaattoq Ataatsimiititaliani ataasiakkaani ilaasortaatitat gruppeminni parteeqatimi isumaannik nassarlutik isummerlutik atsioqataasartut. Isummaminnillu tunuliaqutaminnik akuerineqarlutik ataatsimiititaliani sulisartut.
Taamaaliunngikkutta Ataatsimiititaliani sulineq isumaarutissooq, uteqqattaaraluni asuli isumaqanngitsumik suleriaaseqarnermik uppernarsaataaginnalersussaalluni, taanna ajuusaarutigaarput.
Taavalu oqaaseqaatigineqartuni Siumut oqaaseqartuanut ukua silaannakkut angallannermut, minnerunngitsumik silaannakkut angallannermut kiffartuusseqatigiinnissami isumaqatigiissummut tunngasut, taakkua isumaqatigalugit nutarterneqarnerini alaatsinaatassagut arlaqarput, kisianni aamma silaannakkut angallannerinnarmut tunngasuunngilaq. Nalinginnaasumik Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqartarnerini kiffartuusseqatigiinnissamik ukiut imaattut ingerlatereerlugit ilikkarsimasariaqarparput, assersuutigalugu 1997=mioqqooqaaq peqassutsimut naleqqussaanermut atatillugu fabrikkini arlaqartuni aningaasaliinissamut Royal Greenland=imut qularnaveeqqusiillaratta 269 mio.kr.=nik, tassani piumasarineqartut naatsorsuutigineqarluni tassaasimavoq ukioq isumaqatigiissuteqarfiusoq tallimat qaangiuppata suliffiit ataavartut pilersinneqarsimassasut. Kisianni tassa taanna ajoraluartumik pilersinneqanngitsoorpoq, piumasaqaatigut qularnanngilaq tamatumani Naalakkersuisut piumasaqaatigisartakkagut Naalakkersuisut Inatsisartut sinnerluta alaatsinaalluartariaqaraat Inuit Ataqatigiinninngaanniit eqqaasitsissutigilaaginnarusupparput.
Taavalu Siumut oqaaseqaataasa ilaatigut nunatsinni nammineq pilersornerulernissaq ilaatigut nerisassatigut aammalu illoqarfinni ataasiakaaginnannguani ineriartortitsiviusuni taaguineq imermut uagut isumaqataannginnermut Siumut peqataaffigivaa, aamma nerisassanut nammineq imal. nalinginnaasumik nunatsinni pilersorneqalernissarput Siumup isumaqataaffigilersimagaa paasivarput.
Kisiannili aalisakkanik misissuinermi tunngatillugu aamma takornariartitsinermi naammassisaqarsinnaassutsimik atsioqatigiilluni sulinerup ingerlateqqinnissaa, taanna isumaqarpugut pisariaqarluinnartoq. Tassa aningaasalersuiinnarneq kinguneri annertunerusumik takussanagu uppernarsaatissaqartinnagit, aningaasanik aannertusaaraluni ingerlatsiniarnermut naapertuutinngilaq.
Taavalu aamma Namminersornerullutik Oqartussat aktieselskabiutaasa ataatsimoortumik ingerlanneqalernissaanut Inuit Ataqatigiit isumaat Siumumiit ilalerneqartoq paasivarput, ilaatigut siullermeerinninnermi oqaatsigut najoqqutaralugit aktieselskabit imminnut assingusunik ingerlataqartut nunatsinni naleqqunnerusumik ingerlatsisinnaanerat ujartoratsigu, kattussinnaaneq aallaqqaataasinnaasoq Namminersornerullutik Oqartussat selskabiuterpassuisa ataatsimoortumik aqunneqarsinnaanerannik isummamut aallaqqaataasinnaasutut.
Kisiannili raajat akiinut tunngasumik massakkut Naalakkersuisut ilimasaaruteqanngillat, taakkua Inatsisartut akuerereersimasaat akinut minnerpaaffiliinissamut ilaneqartariaqassasut. Taamaassimagaluarpat Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut maani ataatsimiinnermini Aningaasanut Inatsisissami ilimasaarutigineqareersimasariaqaraluartut, checkimik killeqanngitsumik atuiffiusinnaasumik Inatsisartut atsiuillutik tunniussisinnaanngillat. Aningaasanik aannertusaaraluni aqutsinermik tamanna akerliuvoq.
Kiisalu utoqqarnut sivisunerusumik sulisitsisalernissamik, tassa seniorpolitik Inuit Ataqatigiit utoqqarnut tunngatillugu oqaaserereertakkatsinnut naapertuuttumik oqaatigineqartut qujaruppagut. Atassut=mut Atassut=p oqaaseqartuanut killinnitsinni ajuusaarutigalugu oqartariaqarpugut Atassut=p oqaaseqartuata Isumaliutissiissummut tunngatillugu oqaaseqaatai Isumaliutissiissummi suliaminut, suleqataaffigisaminut, atsioqataaffigisaminut imminut assortuuttumik ulikkaarmat B taanna annertunerusumik piffissaajaatigineqartariaqanngikkaluartoq taamaattoq ilaatigut kulturimik pingaartitsinermik tunngatillugu oqaatigalutik aamma nuusiorfinnut, taavalu aamma aviisit nunamut tamarmut siammarnerisa sapinngisamik akissaqarfiginissaanut atsioqataaffigisimasartik tunukkaat paasivarput. Tassagooq Naalakkersuisut piumasaqaataat tapiissutinik annikillilerinissamut taanna ilaleramikku.
Naalakkersuisut piumasaqaatiginngilaat tapiissutinik piiaanissaq, Inatsisartut piumasaqaatigaat, kisianni tassani pingaartinneqarluni Inatsisartuninngaanniit partiinit tamanit manna tikillugu oqaatigineqartoq tassaavoq, assartuinikkut inuutissarsiutinut tapiissutaasartut tamakkua annikillileriffigineqartariartut utoqqarnut utoqqalinersialinnut allanullu pisartagalinnut nukissaqarnianerussagatta kulturikkut sulinitsinni nukissaqarneruniassagatta, imaanngilaq tapiissutit tamarluinnarmik piiarneqassasut. Tamakkua eqqartorneqaqqaalermatali Inuit Ataqatigiinninngaanniit pingaartillugu oqaatigivarput tamakkuninnga tapiissutinik annikillilerinissami misissueqqissaarnerit, tunngavilersuutit Inatsisartuni saqqummiunneqartut tunngavigalugit tapiissutit tamakkua ilanngartorneqassasut.
Taamaattumik ilaatigut sukangasuumik Naalakkersuisut piumasaqaateqarneranni oqaaseqarneq taanna ilumuunnginnerartariaqarpoq, taavalu aamma kollegialiornissanut ilinniartut iniissaannik sananissamut, taavalu sulisut inissaannik sulinissanut atatillugu nalinginnaasumik oqaatigisariaqarpoq 2002=minngaanniit 2004 ilanngullugu 55 mio.kr.=nit sinnerlugeeqqooqaaq B aa 46 mio.kr.-nit Nuummi kollegialiornermi atorneqareermata, aammalu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisumut oqaatigissavara massakkut uani pineqartut, tassa 80.00.80=mi tassa pilersaarusiugassatut ilanngunneqartut kollegialiornissamut aallaqqaammut Ilisimatusarfeqarnissamut, Ilimmarfiup pilersinneqarnissaanut atatillugit Inatsisartunut saqqummiunneqarsimammata, taamaattumik allangortinneqassappat Inatsisartunut sukumiisumik eqqartorneqaqqaartariaqarpoq.
Qorlortorsuarmut tunngatillugu Inuit Ataqatigiit oqarnitsitut erngup nukissiuutinut nunatta annertunerusumik pilersulernissaa isumaqataaffigilluinnarparput. Kisiannili oqaatigineqareersutut aningaasalersueriaatsit sukumiisut 220 mio.kr.=nik aningaasartallit Inatsisartuni ataasiaannarlugu oqaluuseralugu, tassa pingajussaaneerinninnermi isummerfiginissaat uagut taanna nangaassuteqarfigisorujussuuvarput.
Aamma innaallagissiorfiit pisoqalinerat pissutigalugit Narsami pisoqarfiusoq nalunngilarput, aamma ilisimaneqarpoq Sisimiuni aamma siornaannguaq Sisimiuni ajunaarnersuarmik kinguneqangajattumik pisoqallarmat, pisoqalisoorneq tassani pissutaavoq. Taamaattumik tulleriaarinissami ippasiamikkunni aamma nalunaarutigineqarpallattoq Sisimiuni taamatut erngup nukinganik nukissiorfiliornissaq isumatusaarnerusoq allaat. Suliluunniit tamakkua Inatsisatuni isummersorfigineqartinnagit ukiamut 2004=mut Aningaasanut Inatsisissami isummersorfigineqarnissaa uanga isumaqarpunga suliniutiginiakkap ajutoorneranik kinguneqarnavianngitsoq, tassani aamma Jakob Sivertsen Atassut sinnerlugu oqarpoq sanaartugassanik pingaartumik aningaasarpassuarnik nalilinnik pilersaarusiorluarnikkut eqqortumik aningaasaliisarneq kingunerisarmagu isumatusaartumik aningaasanik atuineq, saniatigullu toqqammavissaqarpianngitsunik maannaannaq Naalakkersuisut oqaallattullu akuersaarnermik gruppe sinnerlugu oqaaseqartarneq taanna tupigivarput.
Aamma Qorlortorsuarmut tunngatillugu ippassaani atsiornitta kingorna Atassutip gruppe=a sunik nutaanik tunngavissanik nassaarsimanersoq soorunami paaserusunnassooq, ippassaani atsioratta isumaqatigiilluta atsiorpugut isummerfiginissaata matuma kinguartinneqarsinnaanera isumatusaarnerussasoq.
Taava Kattusseqatigiit oqaaseqartuannut usinut assartuinermut akit assigiittussaanerannut oqaaseqasianut, tassa uaguttaaq taamak Kattusseqatigiit oqaaseqartuattulli isumaqarpugut. Taamatut assartuinikkut akikillilerineq innuttaasunut atuisunut tutsinneqarnissaa sapinngisaq tamaat malersungaartariaqarpoq qulakkeerneqartariaqarluni, tassanilu unammilleqatigiinnermut isummertartut taavalu aamma atuisut, pisisartullu siunnersuisoqatigiivi tassani peqatiserilluinnarneqartariaqarput.
Nuna tamakkerlugu ineriartortitsinissami oqaluutigaluni qanoq iliuuseqanngikkaanni tamanna pissusissamisuunngilaq, aamma oqaluuserisap immikkoortup 31 ullumi eqqartornerani Sanaartornermi Naalakkersuisoq oqarpoq, Inatsisartut inatsisiliortussaasut nunamut tamarmut assigiimmik atuuttussanik, tassunga sanilliullugu uteqqikkusupparput taanna Realkredit=mut assingusunik nuna tamakkerlugu atuisinnaanermik attartorfiusinnaasumik Naalakkersuisut periarfissaqartutut massakkut uagut isigigatsigit attartortuunermut piginnittuunermut illoqarfissuarni sisamani inissiani tunisaqarnermi aningaasat iluanaarutaasut 60%=tiisa nunamut tamarmut iluaqutaasussanngorlugit atugassiissutiginerini.
Taavalu ilaatigut oqaatigineqartoq aamma sinneqartooruteqarnissamut siunnerfimmut taarsiullugit aningaasat sulisariaqartut. Massakkut 29 mio. sinnilaaginnarlugit sinneqartooruteqarnissamut Inatsisartut isummernialerpugut. Taakkua isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit ilungersorluinnarluta taakkua tukernersimaarfigisariaqarivut attattuarlugillu.
Ilisimasariaqarparput massakkut 500 mio.-t sinnerlugit sanaartornermi aningaasaateqarfimmi toqqartaqarpugut. Tassaaku aningaasat tamakku sulisinneqartussat, sinneqartooruteqarnissamik siunnerfik ukiunut artornarnerumaartunut nalaatassatsinnut taakkuupput sillimmatiginiagassagut.
Taavalu tupaallaatigaarput Ilinniartitaanermut Naatsorsueqqissaarnermullu Naalakkersuisup issittumi innuttaasut atugaannut misissuineq aatsaat piareersaataasuniittoq oqaatigimmassuk. 1999-imili aallartinneqarpoq, massakkullu kalerrinneqarnerput najoqqutaralugu 2002-mi, aamma aningaasanut inatsisissami allassimavoq 2002-mi inerneqartussaagaluarpoq. Taava suna pillugu aatsaat piareersaataasumiinnerarlugu oqartoqassava? Massakkut pilersaarut taanna suliarineqalermat oqaatigineqarpoq naatsorsueqqissaartarfimmit avataaniit aningaasassarsiornikkut pisortanillu aningaasalersorneqarluni ingerlanneqassasoq.
Isumaqarpunga tulluusimaarutissatut taamaattut naammassilivinnerini tunullugit qimattariaqanngikkivut. Nunatta erfalasumaarutigisimavaa taanna issittumi siunnersuisoqatigiit akornanni siuttuuffigalugu aallarnerfigalugu ingerlakkamikku. Atugassarput taanna misissuinersuaq pingaaruteqartoq naammassillannguanngitsoq pisoqalisoorutigisuussanngikkutsigu Naalakkersuisut eqqarsaatigisariaqarpaat naatsorsueqqissaartarfimmi aqunneqartup taassuma qanoq ingerlariaqqinnissaa inaarneqarnissaalu isumannaarniarlugit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ineqarnermut Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqarnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Naalakkersuisuninngaanniit akissutigineqareersunut ilanngutilaarlugit aammalu ilassuteqalaarlunga aammalu uanga naalakkersuisoqarfimma ataani ineqarnermut tunngasutigut saqqummiunneqartut pillugit akissuteqassaanga, aammalu angallannermut tunngasut pillugit.
Siullermik Siumup oqaaseqartuata oqaatigisaanut tunngatillugu qujassaanga. Isumaqarpunga taamatut ersarissumik piumasaqarneq Naalakkersuisunut assut toqqissiallannartoq. Soorunami angallanneq pillugu assigiinngitsunik sammivilinnik oqallittoqaraangat isummat aamma qaleriiaalaartumik annissorneqartaraluartut kisianni tamatta nalunngilarput aningaasanut inatsisissaq pillugu oqallikkaangatta oqallinnerit taakkua annertunerpaamik aalajangiussassamik siunnerfissaqartitsisartut. Taamaattumik kaammattuutit Naalakkersuisunut angallannerup tungaatigut naammassiniaqquneqartut aammalu Siumumiinnaanngitsumit soorunami aamma partiinit allaninngaanniit Kattusseqatigiinniillu angallannermut tunngatillugu soqutigisat aamma ilisimariikkavut aamma naapertuulluinnartut nalunnginnakkit tassani innersuussutigineqartut taakkua naammassiniarlugit sulinerput ingerlatissavarput.
Minnerunngitsumik aatsaannguaq aamma Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartup Josef Tuusi Motzfeldtip oqaatigitsiareeraa isumaqatigiissuteqartarnermut angallannermut tunngatillugu massakkut ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit assigiinngitsut qaleriiaartorujussuarmik sulisippagut isumaqatigiissuteqarfigisarnerisigut. Arctic Umiaq Line taasinnaavarput, KNI Pilersuisoq, Air Greenland, Air Alpha, tassa angallassinikkut kiffartuussisut, taassuma saniatigut aamma nalunngilarput RAP pilersuinermik ingerlataqartoq nunaqarfiit eqqarsaatigalugit. Taamaattumik ullumikkumut misilittakkat ilaatigut ersarilluinnaqqissaartut nalunngereerlugit, immaqaluunniit oqarsinnaavunga misissueqqissaarnerujussuaq pisariaqanngilaq. Aalajangersaanissarput pisariaqarpoq, taamaattumik Naalakkersuisuni aamma taamatorpiaq eqqarsarpugut.
Tamakkunuunatigut misilittakkavut aallaavioreersut, selskabit misilittagaat aallaavioreersut, tassami annertunerpaamik Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat selskabit kiffartuussisuummata atorluarlugit ilisimariikkat atorluarlugit aaqqissuussinissaq tassani pisariaqarpoq, minnerunngitsumik angallanneq eqqarsaatigalugu.
Aamma taamaappoq pilersuinermi, tassani KNI Pilersuisoq, RAL aammalu RAL-lip ataani RAP, tassa nunaqarfinnik pilersuinermik ingerlatsisoqarfik, taakkua aamma nalilersugassaassapput.
Soorunami Naalakkersuisuni neriuutigilluinnarparput angallannikkut akikillisaataasumik aammalu pisariillisaataasumik sullissinerit innuttaasut kiffartuunneqarneranni anguneqarsinnaassasut. Allatut anguniagaqassagutta tupinnassaaq. Tamatta taanna siunertaraarput, taamaattumik naatsorsuutigaara suleqatigiiffigilluarlugu tamanna piaartumik angusaqarfigisinnaajumaaripput.
Angallannermut tunngatillugu silaannakkut angallassineq eqqarsaatigalugu Siumuminngaanniit oqaatigineqartoq Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallilerneqarnissaannut tunngassuteqartoq taanna qujassutigissavara, tassa aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi naluneqanngilaq taakkununnga aningaasalersuinissanut nalilersueqqissaarnissat pisariaqartut, taamaalilluni aamma aningaasalersuinissaq taamaalillugu Inatsisartunut isummerfigisassanngorlugu saqqummiunneqarsinnaanngorlugu. Tamannalu ukiamut angallannikkut nassuiaatissaq annertooq aamma soorunami taakkunannga Nuummi Ilulissanilu mittarfinnik, Narsarsuarmi Kangerluarsuarmilu mittarfinnik taakkualu annertuumik angallaffiunerummata, minnerunngitsumik taakkunani aallaaveqartumik qularnanngilaq iluseqartussaq utaqqiinnarnagu tikkuussineq taanna iluarisimaarpara, taamaalilluni nalorninani aamma pilersaarusiornerit ingerlanneqarsinnaassammata.
Tassunga tunngatillugu silaannakkut angallassinermut tunngatillugu taanngitsoorusunngilara siorna taamanikkut Inatsisartuusut agguarneqareermata angallanneq pillugu aamma taamanikkut Naalakkersuisuusut nassuiaatissaraluannit, taannalu tikiliivillugulu qinersisussanngoratta taanna oqallisigineqanngitsoorluni. Taannalu nassuiaat agguaanneqareernikuummat taamanikkut Inatsisartuusunut aamma massakkut ilaatigut Inatsisartunngoqqissimasunut taakkunannga ilisimaarineqarpoq suut taamanikkut siunnerfiusimanersut. Kisianni tamatta nalunngilarput qinersineq qinersinerusarpoq aammalu qineqqusaarnermi siunnerfiit assigiinngitsut nutaat pilersarput, taamaattumik aamma Naalakkersuisut nutaanngorsimapput, Naalakkersuisunilu tamakku tunngavigalugit naleqqussaanerit peqqaartariaqarput, taamaattumik ukiamut taanna saqqummiunneqarpat Siumup oqaluttuata oqarneratuut Inatsisartut aalajangiussillutik siunnerfeqarnissaannik neriuppugut taanna kinguneqarumaartoq.
Taava ineqarnermut tunngatillugu Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaatigisaanut oqaaseqalaassaanga immikkoortunut arlalinnut. Siullermik nuannaarutigaara Inuit Ataqatigiit oqaluttuata ilanngullugu saqqummiummagu, aamma siorna eqqaamavara taanna saqqummiuttareeraa, saqqummiuteqqimmagu. Tassa illoqarfinni mikinerusunik aningaasalersuinissamut realkredit-it aqqutigalugit bankillu aqqutigalugit initaarniarluni attartornissamut periarfissatigut killilimmik atugaqartunut isumannaarinissaq pisariaqartoq. Soorunami periarfissat tassani aamma Naalakkersuisuni misissoqqissaassavagut. Kisianni eqqaamassavarput aamma Inatsisartut aningaasaqarneq pillugu oqallinneranni aammalu nalinginnaasumik sanaartorneq inissiaateqartitsinerlu pillugu oqallittarnerni aamma pingaartinneqartuarmat akiliisinnaassuseq tunngavigalugu aamma aningaasalersuisarnissaq. Aamma tamatumani taanna puigussanngilarput, tassa inuit ataasiakkaat attartorniartut namminneq aningaasaqarnermikkut inissisimanerat tassani aallaaviulluinnaqqissaarpoq, taamaattumik aamma realkredit-it, taarsigassarsiniartarfiit piumasaqaataat piviusorsiortut aammalu nunatsinni tamanut atuuttariaqartut, atuuttariaqaraluartut taakkua Naalakkersuisuni aamma pingaartilluinnarpagut.
Atuuttariaqaraluartunut oqarninni isumaqarpunga tamanna isertugassaanngitsoq, aamma ersersittuartaratsigu bankit realkredit-illu nunatsinni sumiissuseq apeqqutaatillugu naak inuit ataasiakkaat aningaasarsiorluaraluartut, akiliisinnaassuseqaraluartut allaat sumi najugaqarneri tunngavigiinnarlugit itigartinneqartarmata. Tamanna inuiaqatigiinnit akueriuminaappoq, taamaattumik Naalakkersuisuninngaanniit tamakku pillugit, sualummik sanaartornermut tunngatillugu aammalu inissialiortiternermut tunngatillugu inuit namminneq sumiluunniit najugaqaraluarunik aningaasaleeqataarusuttut aammalu aningaasarsiornermikkut qularnaatsumik tutsuviginartumillu inissisimasut immikkoortinneqartarneri aaqqinniagassaavoq.
Inuit Ataqatigiit siunnersuutigisaat attartortumiit piginnittuunermut tunngatillugu aaqqissuussinerup aningaasat isertitai, tassa Landskarsimut isertinneqartut taakkua attartugassanngorlugit aaqqissuunneqarsinnaaneri soorunami ilanngullugu aamma nalilersorneqartariaqarpoq. Isumaqarpunga tassani siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasarpaalussuit pilersinneqartussat aamma suliseqqissallugit ineqarnerup tungaatigut pissusissamisoortoq, kisianni apeqqutaaginnassagunarpoq akisussaaffiliineq, ilusiliineq qanoq aaqqinneqassanersoq. Tamanna misissoqqissaarumaarparput nalilersoqqissaarlugulu.
Kiisalu Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ilumoorluinnartumik oqaatigisai ukua uniffigaakka, tasa INI A/S-ip inissianik aserfallatsaaliinermut tunngatillugu aningaasarpassuarnik aamma uninngatitsilersimanera. Tamanna arajutsisimanngilarput Naalakkersuisuni. Tassa ilaatigut siusinnerusukkulli ukiuni arlariinni uninngasuutigineqalersimasut ilumoormat 262 mio.-t angullugit pigineqalersimagaluarmata taavalu aningaasanik atuineq uninngasuutigilikkanut naapertuutinngilluinnartumik aamma annertussuseqartarluni. Aammalu massakkut Naalakkersuisuniit takusinnaasarput naapertorlugu pissutsit taamatut ingerlaannassappata aamma ineqartut akiliutaat aqqutigalugit iluarsaassinissanut atugassatut inissinneqartartut, imaluunniit uninngatinneqartartut taakkua amerliartuinnaassapput, soorlu aamma sanaartornermut aningaasaateqarfittuulli. Taamaattumik suliassarput tassani aamma imaannaanngilaq. Naleqqussaanissarput pisariaqarpoq. Tamannalu pillugu oqaatigissavara INI A/S oqaloqatigalugu aallartereeratta, taamaalilluta aamma sanaartornikkut iluarsaassisarnikkullu aaqqissuussaasumik pilersaarusiorluagaasumillu ingerlatsilernissaq qulakkeerniarlugu. Soorunami neriuutigaarput tassani aaqqiinerit naammaginartumik aamma ilusilerneqarumaartut.
Kiisalu aamma sanaartugassanut nalinginnaasumik pilersaarusiortarnermut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit piumasarineqarpoq Naalakkersuisut allaat atuarfiit kisiisa pinnagit kisianni sanaartorneq tamaat ataatsimut isigalugu tulleriiaarinermik ilusilikkamik matumani aningaasanut inatsisissap pingajussaaneerneqarnissaannut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiissasut. Oqaatigeriissavara tassunga tunngatillugu tamanna Naalakkersuisuninngaanniit naammasisinnaassannginnatsigu. Unneqqarillunga taama oqassaanga. Pingajussaaneerinninnissaq aajunaralaannguaq. Tamakkiisumik taamatut tulleriiaakkamik suliaqarnissaq naammassisinnaanavianngilarput, ilaatigut aamma pissutigalugu massakkut Naalakkersuisuninngaanniit nutaamik aallarteriarnitsinni paaseqqissaagassagut amerlasoorujussuupput, soorlu assersuutitut taalaaginnarsinnaavarput taasagarput talittarfinnik piorsaanissamut sanaartornissamullu inuiaqatigiit aningaasaqarnerat aallaavigalugu nalilersueqqissaartitap suliaa taanna aatsaat tassa naammassilivippoq, kiisalu aatsaat aamma saqqummertussanngorpoq nunaqarfiit atuarfiisa nalilersuiffigineqarnerat pisariaqartitsinerup nalilersuiffigineqarnera. Taakkuinnaalluunniit taassagaanni annertoorujussuarmik sunniuteqartussaapput tassani tulleriiaarinermi.
Tulluarineruarput Naalakkersuisuni peqqissaartumik nalilersuinissarput aammalu oqaatigereerlutigu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut akissuteqarnitsinni, ilaatigut allakkatigut, 2004-mut aningaasanut inatsisissaq aqqutigalugu taakkua piumasarineqartut naammassiniarsaralugit suliaqarumaarluta. Tassa imaappoq ersarinnerusumik sanaartugassatigut tulleriiaarineq 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutikkut tamanna naammassiniarneqartariaqartoq. Aamma tamatumaniipput soorlu oqaatigereeriga atuarfiit, soorlu aamma Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup tamanna erseqqissaraa.
Taassuma qimannginnerani ilaatigut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisup oqaatigitsiareermagit Qaanaamut tunngatillugu atuarfiit iluarsaannissaat, tassalu ilumoorpoq KIIP aammalu sanaartornermut pisortaqarfik suleqatigiillutik tassani massakkut suliaq annertooq ingerlappaat aamma naammassilivillugit. KIIP-ip pisussaaffini naapertorlugu innersuussinera naapertorlugu sanaartornermut soorunami aningaasaateqarfimmiit aningaasalersuinissaq massakkut suliarineqarpoq. Erseqqissaatigilaassavara Siorapalummut tunngatillugu ilaatigut Siorapalummi atuarfiup piaarnerpaamik naammassiniarneqarnissaa inassutigineqarmat, taamaalilluni soorunami KIIP-eqarfik aammalu sanaartornermut pisortaqarfik neriuutigissavarput peqatigiillutik angumerineqarsinnaassappat 2003-mut aaqqiissutissamik aamma suliaqarsinnaajumaartut. Aningaasanut inatsisissaq soorunami angumerineqanngippat aamma periarfissaqarpoq Finansudvalgip akuerisaanik tamakku aallartinnissaat. Tamatta nalunngilarput taanna.
Aamma taamaalluinnarpoq Kullorsuarmut tunngatillugu. Kullorsuarmi atuarfiup pisariaqartinneqarnera annertuvoq, aamma oqaatigissavara tulleriiaarisimanermi massakkut aatsaaginnannguaq oqaatigisanni tassa naammasseqqammersumi aamma agguaanneqarumaartumi Kullorsuaq siullersanut ilaalluni inissisimammat.
Nunaqarfippassuit tassani aamma pineqarput. Tamatta taanna nalunngilarput, minnerunngitsumik nunaqarfiit ilaatigut aamma oqaatigisariaqarpoq ilaatigut nutarteriffioreersimagaluartut ukiuni qanittunnguani, allilerneqarnissaminnik pisariaqartitsisut aamma tassani isiginiarneqarput.
Kiisalu aamma Inuit Ataqatigiit saqqummiussaminni oqaatigisaannut tunngatillugu, tassa inatsisiliortarnermut tunngasoq, maluginiarpara Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata ersarilluinnartumik oqaatigigaa inissaqarniarnermut tunngatillugu inatsisiliortarneq nuna tamakkerlugu soorunami atuuttariaqartoq. Tamanna maluginngitsuunngilara. Taamaattumik tamanna nuannaarutigaara, Naalakkersuisunimi tamanna oqariartuutigijuaratsigu. Aamma ullumi oqallinnermi immikkoortoq 31-mut tunngatillugu tamanna erseqqissarpara. Ilumoorpoq soorlu oqaatigineqartoq, aamma siusinnerusukkut erseqqissartarsimavara, taamaattumik Inuit Ataqatigiillu tassuuna ataatsimilluunniit isumaqatigiinngissuteqanngilagut, isumaqatigiippugut.
Atassummullu tunngatillugu qujassutigissavara paasinnilluarsimammata, tassa sanaartornermut tunngatillugu pilersaarusiorluarnissaq aammalu tamatumani pinngitsoorani nalilersuilluaqqissaarnerit aqqutigalugit tulleriiaarinissaq paasilluarsimammassuk. Tassunga ilanngutilaassavara soorunami sanaartugassatigut tulleriiaarinissaq pitillugu kommunet aamma avaqqunneqarsinnaanngimmata. Tassanilu kommunet namminneq siunnersuutaat, piumasaqaataat, ilaatigullu aamma allatut ajornartumik kommunet kissaatigeriigaluakkaminnik tunuarteriataartarnerat tamakku tamarmik eqqumaffiginiagassaapput. Taamaattumik oqartoqarsinnaagunanngilaq tulleriiaarisoqaraangat taava taakkua qaqugorsuarmut inissisimajuaannassasut. Kommunet kissaatiminnik ilaanni allanngortitsisarput, allaat piaarnerpaamik allanngortitsinissamik kissaateqartarlutik. Inuiaqatigiit ataatsimut ingerlaatsitsinni kommunemi pissutsit aamma aningaasarsiornikkut inissisimanerit tunngavigalugit soorunami tupinnassanngilaq sanaartugassat ilaatigut allanngortinneqartassappata tulleriiaarsimaneri, ilaatigullu aamma sananngitsoortassappata.
Kisianni tamakkua soorunami anigorniarlugit suliavut ingerlatissavagut aammalu pilersaarusiortarneq pitsaanerpaat tutsuviginarnerpaarlu anguniarlugu aaqqiiniarsarissalluta.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aappassaaneerinerummat kissaatigissavara apeqqutit maani inimi saqqummiunneqartut Naalakkersuisunut aamma akissuteqarfiginissaat erseqqissumik naatsumillu suliarineqarsinnaaqqullugit.
Tulliuppoq Ilaqutariinnermut Peqqinnissaqarfimmullu Naalakkersuisoq. Takanna.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Naatsunnguussapput uanga oqaaseriniakkakka. Siullermik qujassutigeqaara Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu aningaasaliissutaasut Naalakkersuisunit aamma partiinit tamanit Kattusseqatigiinnillu aamma taamatut akuersaarneqarnerat, pingaartumik innarluutilinnut tunngatillugu sullissinermi aningaasartuutaanerusussanik qinnuteqaatigut tamakkiisumik akuersaarneqarmata.
Soorunami Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aamma sinnerlugu siulittaasup isumaliutissiissuminut maani saqqummiinermini konto innarluutillit sullinneqarnerat pillugu aamma una tunngaviginerullugu kommunet misileraaviusut arlalitsigut akisussaaffimmik taamatut annertunerusumik tigusaqarnerisa kingunerimmagu misileraanermik annertuumik, annertunerusumik, immaqa naatsorsuutigisamik annertunerujussuarmik aningaasartuuteqalersimanerat, allaat oqaatigineqarluni 42% sinnerlugu qaffariaateqartumik. Tamanna Naalakkersuisunngorninni ajornartorsiut ilisimaarilereerlugu isumaqarpunga pisortaqarfinnik qulaajaaneq aamma pitsaasoq annertuumik suliaasoq ingerlanneqarsimasoq, tassa anguniarlugu aningaasaliissutit malinnaatinneqarnissaat. Sulimi taanna tamakkiisumik naammassineqanngilaq suliaq, naatsorsuutigaarput suleqatigiissitaliornikuugatta tassunga tunngatillugu taamatut aningaasaliissutit qaffakkiartornerisa tunulequtaat annertuumik qulaajarneqarlutillu aamma sammineqassasut massakut upernaap ingerlanerani, naatsorsuutigissavarpullu soorunami ukiamut tamakkiinerusumik taakkununnga tunngatillugu saqqummiussiumaarluta Naalakkersuisuninngaanniit.
Maanna aningaasanut inatsimmut siunnersuummi matumani aningaasaliissutissat qulaajarneqarsimapput annertuumik, kisiannili uani erseqqissaatigissavara suli tamakkiisoq taanna suliaq ingerlateqqissagatsigu, taannalu aamma Naalakkersuisoqarfimmi pimoorullugu ingerlatissavarput.
Uani oqaatigerusuppara partiit allat annerusumik uanga pisortaqarfinnut tunngatillugu oqaaseqanngimmata Siumup uparuagai, imaluunniit kissaatai oqaaseqarfigilaarusuppakka. Siullermik kissaatigaat nunagisaq qimannagu isumaginninnermi perorsaasunik aamma isumaginninnermi siunnersortinik pikkorissaanerup ilinniartitsinerullu annerusumik aallunneqarnissaa. Taanna pingaaruteqartorujussuartut uanga nammineq isumaqarfigaara amma. Tassani massakkut innarluutillit, pingaartumillu aamma tarnimikkut innarluutillit eqqarsaatigalugit piumasaqaataavoq ilinniarsimasunik sulisoqarnissaq. Pingaartumillu aamma annertuumik innarluutillit maani nunatsinni sullinneqarnerat pitsaasumik naammassineqassappat aammalu ingerlanneqartuassappat tassuunakkut amigaateqarnerput ullumikkut annertuumik ajornartorsiutaammat. Taamaattumik nerippunga Inatsisartut paasinnillutik neriullunga 2004-mi nunagisaq qimannagu taamatut isumaginnittunngorniarnerup aallartinneqarnisssaa taanna pimoorunneqassasoq. Isumaqarpunga taassuma tungaa pingaartorujussuusoq.
Aamma uani eqqaaneqanngikkaluartoq eqqaalaarusuppara Paamiuni innarluutilinnut massakkut ulloq unnuarlu angerlarsimaffimmik pilersitsiniarnitsinni toqqammaviusut meeqqanut naatsorsuutigineqartoq taanna piviusunngortinneqarsinnaannginnera peqqutaammat ilaatigut atuarfik tassuunakkut immikkut atuartitsinermik ingerlatsisunik ilinniarsimasunik soqannginnera. Taanna ilungersunartutut isumaqarfigineqarpoq, taamaattumillu siunertaq allamut sangutinneqarpoq, tassa inuusuttunut taamatut tarnimikkut innarluutilinnut sammitinneqarnerulluni. Taamaattumik taassuma tungaa aamma eqqarsaatigalugu soorunami piareersarneq suli naammassineqanngimmat paasinnimmallu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq tassunga ukioq manna aningaasaliissutaasut immikkoortinneqassasut driftsreservemik taasartakkatsinnik. Taamaattumik taanna pilersaarut naammasseriarpat naatsorsuutigaarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut aamma ingerlatitsiumaarluta, neriulluta ukiup matuma ingerlanerani taanna piviusunngortinneqassasoq. Utaqqisut massakkut arlaqarput, aamma pisariaqartitsineq annertuvoq.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.
Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Piffissap sivikitsunnguup iluani ukioq manna aningaasanut inatsisissap suliarinera sukangakuluttumik piffissaqarluni imaluunniit periarfissaqarluni ingerlanneqartoq tamanit ilisimaarineqarpoq. Siumumiit aprilip naanerata kingorna nunarsuarmi raajanut akit appasinnerujussuisa nunatsinni tunisassiorfinni sulisunut pingaarnerpaamillu aamma aalisartunut kingunerisinnaasaat pingajussaarinninnissamut eqqumaffigeqquneqarpoq. Tamanna nuannaarutigaara. Taamatuttaaq Inuit Ataqatigiit savaateqarnermut tunngatillugu tapersiissuteqarnerat isumannaareqqusinerallu aamma paasinarluarpoq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Pisariaqartinngikkaluarakku oqaaseqaqqinnissaq, kisianni isumaqarpunga Inuit Ataqatigiikkormiut oqaaseqartuat erseqqissaaffigisariaqartoq.
Uani eqqartukkagut aningaasat 221,5 mio.-nik naleqarput, taamaattumik uagut pingaartissimavarput partiimit amerlanerit isumaat maanga anngutissallugu. Soorunami Ataatsimiititaliami, pingaartumik Qorlortorsuarmut tunngatillugu kimigiisersimagaluarpunga aamma suleqatigiinnermut ataqqinnikkama ikinnerussuteqarnissaq pinaveersaartissimavara. Taamaattumik allatut ajornartumik pingajussaaneerinninnissamut naliliisoqarnissaa innersuussutigineqarmat taanna akuersaarsimavara.
Aamma Inuit Ataqatigiikkormiut oqarput aningaasat sulisinneqartariaqartut, ilaatigut 583 mio.-t taallugit. Taava Qorlortorsuarmi uagut nammineq aningaasalersukkatsinnik 220 mio.-t taakkua peerneqarpata nunatsinni aningaasat sulisinnaasut suli amerlanerulissapput, taamaattumik isumaqarpunga Inuit Ataqatigiikkormiut oqaaseqartuat imminut assortuuttunik oqaaseqartoq.
Erngup nukinganik nukissiuuteqarnermut iluatinnaataa uani immaqa amerlanerit nalunngikkaluaraat erseqqissaateqarfigissavara. Nunatsinni nalinginnaasumik kallerup inneranut illoqarfik akisunerpaaq 6 kroneqarpoq. Maannakkullu Nuummi taamaallaat 70 øreqarluni, taamaattumik Atassummit erseqqissumik oqaatigaarput siunissami erngup nukinganik nukissiuuteqarnissamik maannangaaq pilersitsinissaq arlalinni pisariaqartoq taamaalilluni siunissami aningaasat nunatsinni akiliutigisartakkagut ikinneraarsuit innuttaasunut, pingaartumillu aamma pissakinnerusunut tassani iluaqutaanissaa eqqarsaatigalugu.
Aamma isumaqarpunga Inatsisartut amerlanerpaartaasa nalunngikkat aningaasanut inatsisissaq maannakkut suliarisarput qaammatinik sisamanik kinguaattooqqavoq, taamaattumik tupinnanngilaq Naalakkersuisut erseqqissumik oqaatigimmassuk piffissaq taama sivikitsigisoq atorlugu allanngortiterinissat nukissaqarfigineqanngillat. Aammalu ataatsimiinnissatsinnut aallartinnitsinni ataatsimiinnerup naammassinissaa oqaatigineqareerpoq aamma tamaginnit Inatsisartunik akuersaarneqarluni. Taamaattumik allannguutissanik arlalinnik pissagutta taava aamma piffissaqarnerusariaqarpugut, taamaattumik uagut nalilersorsimavarput allanngortiterinaveersaarnissaq ullumikkut periarfissaanngitsoq, pingaartumik maannakkut ataatsimiinnitsinni. Aamma tupinnanngilaq Naalakkersuisut silatusaarlutik oqarput siunnersuutit aningaasanik nalillit maannamut naammassineqarsinnaanngimmata ukiamut tamarmik kinguartinneqarput, taamaattumik Naalakkersuisut maannakkut aningaasanut inatsisissaat sapinngisamik Atassummit uagut malinniarsimavarput. Soorunami aamma piareersimagaluarpugut allanngortiterinissamut.
Qorlortorsuarmut tunngatillugu Naalakkersuisut Inatsisartunut taasinissami punktit marluk 89 aamma 90 isummerfigeqqusaat assut uagut pingaartipparput isummerfigissallugit. 220 mio.-nik naleqartoq partiit allat qisuariarfiginngilaat. Uagut qisuariarfigaarput oqarluta taanna taasinissaq kinguartikkallarneqarniarli pingajussaaneerneqarnissaanut. Sumut iluaqutaassava maannakkut naaggaariarlugu pingajussaanik aamma akerliuffigalugu taasiffigissagutsigu? Taamaattumik eqqarsaatigilluakkamik uagut isumaqarpugut suliaqarsimalluta, ilaatigut Naalakkersuisut isummerfigeqqusaat erseqqissumik isummerfigigatsigit.
Aamma allannguutissamik 90 Naalakkersuisut saqqummiussaat, tassa ilinniartunut najugaqarfiliornissaq, taanna aamma kukkunikkut Ilimmarfissamut ilanngunneqarsimanera paasillugu taamaattumik tassunga tunngasumik aamma allannguutissamik saqqummiussaat tapersersimavarput. Aamma isumaqarpunga Naalakkersuisut nersortariaqartut kukkunertik kannguginagu nassuerutigalugu aaqqiinissamik siunnersuuteqarmata. Aamma uagut taanna tamatigut partiimi kukkusimagaangatta kukkunerput erseqqissumik nalunaarutigisarparput, taamaalilluni aamma inuiaqatigiinnut iluaqutaanissaa siunertaralugu.
Taassuma saniatigut siullermeerinninnermi ilaatigut oqaaserparujussuit atorsimasagut nangittumik oqaatigeqqinngilagut pisariaqanngimmat. Aamma nalunnginnatsigu maannakkut aningaasanut inatsisissaq sammisarput annertoorujussuarmik allanngorteriarnissaanut periarfissaqanngilaq. Taamaattumik uagut nammineq, pingaartumik gruppemi gruppep naliliinera tunngavigalugu sapinngisatsinnik mianersortumik oqaaseqarsimavugut. Kisianni soorunami ukiamut oqallinnissamut aamma peqataajumaarpugut.
Uanga assut pingaartippara Naalakkersuisut isummerfigeqqusaat punktit marluk maannakkut taasissutigineqannginnissaannik partiit allat qanoq isumaqarnertik taakkununnga tunngasumik oqaatiginngimmassuk, uagut aalajangiusimagatsigu taakkua taasissutigineqarnissaat kinguartinneqassasut, taamaanngippat 220 mio.-nut pituttortussaagatta.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naatsuarakasimmik. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup erseqqissumik oqaatigereeraluaraa erngup nukinganik sanaartornissamut tunngasut aamma qaqeqqinnermini erseqqissuliutigereeraluarai taamaattoq partiit arlallit oqaaseqarfigimmassuk Den Europæiske Investeringsbanki soqutiginnilluni saaffiginnissimasoq. Taanna soorunami soqutiginarluinnarpoq aamma nalilersussallugu taamatut aningaasalersuisinnaaneq. Kisianni aamma soorunami nunatta nammineerluni aningaasalersinnaappagu uanga isumaga malillugu pitsaanerpaassagaluarpoq nunatsinni nammineq aningaasaatigut atorlugit avammut annissuinani aningaasalersorneqarsinnaanera. Soorunami tamakkua nalilersortariaqarput.
Taava Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanut, taamanikkut pilersinneqarmat oqaatigineqarsimasut piumasarineqarsimavoq tulliani taamatut sanasoqassappat inuutissarsiornermut tunngasunik aamma siorsaanissamut ilaqartinneqassasoq. Tassunga tunngatillugu, Tuusip oqaasia ilumoorpoq pilersaarutinik tassani takussutissaqanngilaq, kisianni massakkut uani eqqartorneqarpoq Qorlortorsuup Kujataa. Tassunga tunngatillugu Kujataani kommunet ilaasa tamannarpiaq pillugu inuutissarsiutinik siuarsaanissaq pilersaarusiorpaat taanna sarfaq akikitsoq eqqarsaatigalugu, naatsorsuutigalugu. Taava Narsap Qaqortullu akornanni innaallagissamut aqqusersuutit ikkussoreerneqarsinnaasutut oqaatigineqarnerat taanna maannakkut toqqaannartumik akisinnaanngilara soorunami ilumut pitsaaquteqassanersoq imaluunniit pitsaanerussanersoq ikkussuutereerneqartariaqarneri. Kisianni soorunami misissortariaqarparput tassunga tunngatillugu tamanna.
Taava aamma oqaatigineqartut ilaatigut aktieselskabit kattussuuttariaqarnerannut tunngatillugu. Taanna Naalakkersuisuni isummerfiginikuuarput misissoqqissaassallugu imminut oqaluttut attuumassuteqartutut oqaatigineqarsinnaasut immikkut katersuuttariaqarneri Naalakkersuisuni taanna eqqarsaatigaarput misissoqqissaassallugu.
Inuutissarsiornikkut siuarsaanissamut piumassuseqartut imminut periarfissarsiorlutik ingerlaniarnerannut tunngatillugu oqaaserineqartunut, tassa tapersersortariaqarnerannut isumaqatigilluinnarpara tamanna periarfissaq atorlugu tapersersuisariaqartugut. Aamma taanna politikkikkut siunniuttareernikuugatsigu maani, pingaartumik Naalakkersuisuni.
Taavalu tunisassiorfiit atorneqanngitsut eqqarsaatigalugit aamma atorluarneqarnissaat inassutigineqarmat taanna pinngitsoornani pisariaqartoq, aamma aalisakkat takkukkiartornerat eqqarsaatigalugu pisariaqartinneqartorujussuupput tunisassiorfiit maannakkut atorneqanngitsut. Kisianni aamma taannaannaq eqqarsaatiginagu Avannaani tunisassiorfiit maannakkut atorneqanngitsut aalisagaqarfiusuni pinngitsooratik atorneqalernissaat piviusunngortinniarneqarnissaa Naalakkersuisuni sulissutigalugu ingerlapparput.
Taamatuugallarpoq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taasiniartussaassagatta aamma taammattumik neriuppunga oqaaseqartussaq tulleq naatsumik oqaaseqarumaartoq. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Tassaana saqqummiussaqarninni paaserusutama ilaat Naalakkersuisunit akineqanngimmata maqaasillugit, pingaartumik usinik assartuisarnermut tunngatillugu tassani majip aallaqqaataani aaqqissuussinissami nutaami. Taanna nunaqarfinnut isorliunerusunullu qanoq sunniuteqassanersoq assorujussuaq soqutigigaluarpara paasissallugu. Taanna akineqarsinnaappat soorunami nalornissanngilanga qanoq taaseqataanissamut. Pingaartorujussuuvoq soorunami taaseqataanissami paasinngisat aammalu erseqqissaqquneqartut assigiinngitsut paasilluarnissaat.
Aamma Qorlortorsuarmut tunngatillugu, taanna tamanik naluneqanngitsoq aammalu tusagassiuutitigut siusinnerusukkulli eqqartorneqartoq, tassalu kommunet Kujataani ilaatigut isumaqatigiinnginnerat, allaat ilaatigut Motzfeldtip Tasia ilaasa piukkuppalukkaat, kisianni aatsaaginnaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigisai naapertorlugit soorluuna immaqa isumaqatigiinneq taanna qaninnerulersimasoq, naak erseqqissumik oqaatiginngikkaluaraa. Taamaattumik nalorninalaarpoq aamma Qorlortorsuarmut tunngatillugu qanoq isummernissaq, minnerunngitsumik aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maanna isumaliutissiissummini taanna pillugu oqaaseqaatai eqqarsaatigalugit.
Uagut Kattusseqatigiinni assorujussuaq soqutigaarput aamma pinngortitap nukingisa atorluarneqarnissaat. Taanna minnerpaamilluunniit nalornissutigineqassanngilaq. Kisianni soorunami pingaartutut aamma isigaarput aamma kommunet pineqartullu assigiinngitsut tamarmik sapinngisamik tamanut naammaginartumik aaqqiisoqarnissaa anguneqartassappat. Taamaammanuna saqqummiussaqarninni oqaatigigiga tassani aamma nukissiuutit pillugit nassuiaammik saqqummiisoqartussaammat ilanngullugu tassunga tunngasut pissutsit ilanngunneqarsinnaanerat ujartoriga.
Taava aamma isumaqarpunga pingaaruteqartoq aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini eqqaasaa, tassalu aalisakkerinermut tunngatillugu naammassisaqarsinnaassutsimik naleqqussaanermut tunngasoq suliaq maanna ukiut tallimat angullugit sivisussuseqalereersoq 97-imiilli, taanna aamma assut aningaasaqarnermut tunngatillugu isumaqarpunga pingaaruteqartoq erseqqissaassuteqarfigissallugu Naalakkersuisut tungaaninngaanniit. Taanna suliassaq, suliaq sumut killinnersoq, tassami suliaq taanna nunatta karsianut aamma millionerpassuarnik naleqarsimavoq, taavalu alloriarnissaq tulleq tassani qanoq Naalakkersuisut eqqarsaasersuuteqarfigineraat aamma isumaqarpunga paasissallugu pingaaruteqartoq. Taamaattumik taakkunnguit akineqarsinnaappata aamma qujassaanga, maani partiit assigiinngitsut aamma isummat assigiinngitsut saqqummiussuunneqartut arlalippassuit ilisarnarput aammalu inuiaqatigiinni ingerlatsinermut aningaasarsiornermullu tunngatillugu ataasiakkaarlugit itisilinngikkaluarlugit aamma maani saqqummiunneqartareersimasut nuannerput tusarlugit. Taamaattumik massakkut taasinissamut tunngatillugu taakkua erseqqissaatigineqarsinnaappata taava nalorninanga taasinissara peqataaffigisinnaassagakku taamatut oqaaseqarpunga.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Naalakkersuisut siulittaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq. Uani aappassaaneerinninnermi apeqqutit arlallit saqqummiussuunneqartut aamma Naalakkersuisut sinnerisa akissuteqarfigeriigaat ilaatigut immaqa ilai attulaassavakka naatsunnguamik.
Tassalu Inuit Ataqatigiit oqariartortuata Josef Motzfeldtip oqaatigiartuutigigaa uani attartortuunermut piginnittuunermut taakkua nalilersorneqartariaqartut, pingaartumik illoqarfissuit angisuut eqqarsaatigalugit. Aamma taanna Naalakkersuisuni piumassuseqarfigineqarpoq, tassa kommunet ilaatigut kommunet angisuut ilaat oqariartorpoq attartortuunermut piginnittuunermut inatsit atulersinneqartoq taanna ajoraluartumik atortinniarnera ilungersunartoq taannalu aamma allanngortittariaqartoq. Taamaammat Naalakkersuisuni piumassuseqartut taakkua sukumiisumik eqqartoqqissaarnissaat kommunet peqatigalugit, tassami siunnerfigineqartoq attartortuunermut piginnittuunermut aammalu taakkua akiliutaat atorlugit sanaartoqqinnissaq taanna isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq pitsaasumik aaqqissuutissallugu, tassami aamma nunatta sinnerani innuttaasut najugallit taamatut aningaasanersuinermut aamma akileeqataanikuummata soorunami qitiusumik ingerlatsinerinnarmik illoqarfissuarni ineriartortitsinerinnarmut taakku atorneqarnissaat nalilesorneqartariaqarput. Aamma isumaqarpunga oqaloqatigiissutigissallugu pissanganartoq aamma Naalakkersuisut piumassuseqarput ineqarnermut tunngasut sukumiisumik nalilersoqqinnissaat eqqartussallugu.
Kisiannili misissuinersuit taakkua isumaqarpunga qimallugit sukkasuumik aaqqiissuteqarnissaq tikinneqartariaqalersoq. Ukiorpaalunngortuni nukissiuutit eqqarsaatigalugit imermik nukissiuuteqarnissaq misissuiffigineqarpoq Sisimiuni, Paakitsumi, Qorlortorsuarmi, taava massakkut aamma siunnerfigineqarpoq misissuisoqareerpat aatsaat Inatsisartut isummissasut. Taanna aamma ajunngilaq, kisianni misissuinerit naammattut pigereerpagut, isumaqarpunga sukkasuumik aalajangernissaq tikinneqartariaqalersoq. Taassuma saniatigut mittarfinnut tunngasut misissuinerit qasseriarlugimmitaavami aamma uterneqalerpat maani. Angallannermut isumaliutissiissutit qasseriarlugimmitaava maani utilerpagut annerusumillu alloriassanata. Isumaqarpunga taakkua massakkut pimoorutiivillugit isumaqatigiilluta alloriaqattaarnerit tikinneqartariaqalersut. Aamma innuttaasut erinitsapput aalajangersaasoqarnissaanut. Uanilu Naalakkersuisunngortut massakkut ilaatigut oqariartuutigineqaqattaarput sulinngitsut, suliassatik suliarinngikkaat. Kisianni qaammatini marluinnarni Naalakkersuisut massakkut sulinerminni soorunami tamaasa naammassisinnaanngilaat, taanna takussutissaqareerpoq sumiluunniit. Aamma qinersinissaq eqqarsaatigalugu ukiarmili septemberimi, oktoberimi naalakkersuinikkut sulinerit tamarmik unissimapput. Soorunami piffissami tassani aamma suliassat annertoorujussuit naammassiniarneqartussaapput, taamaattumik sulinngitsunik oqariartortarneq taanna isumaqarpunga mianersorfigisariaqaripput. Tassa sapinngisarput tamaat pitsaasumik angusaqarniarluta aammalu innuttaasut eqqarsaatigalugit suliaq ingerlapparput.
Nunatta imminut pilersornera aamma oqariartuutigineqartoq isumaqarpunga massakkut periarfissat pitsaanerulernissaannut inatsisissaq ataatsimiinnermi uani eqqartugarput annertuumik sunniuteqartussanngortoq, tassa nunatta iluani tunisassiornikkut, nioqqutissiornikkut akuersissuteqartarneq EU-p malitassai malikkunnaarlugit uagut nammineq maani akuersissuteqartalernissarput annertoorujussuarmik aamma pisuussutinik uumassusilinnik atuinermi alloriarfiussaaq, neriuppungalu tassuuna pisuussutit uumassusillit atorluarneqarnissaannut aqqutissamik ammaassisoqassasoq, aamma qularinngilara taanna annertuumik kinguneqassasoq, pingaartumik nioqqutissanik eqqussuineq neqissaqarniarneq eqqarsaatigalugu taamak annertutigisoq isumaqarama maani nunami atugassagut taakku atorneqartariaqartut, sapinngisamillu eqqussukkagut killilersorlugit. Maani atorsinnaasagut atortariaqarpagut avataaninngaanniit eqqussuiinnarsinnaanngilagut naammattunik ilaatigut neqit, neqissat eqqarsaatigalugit aaqqissuussisoqarpat amerlanerpaat qularnaarneqarsinnaagaluartut.
Taavalu Royal Greenlandimut isumaqatigiissutit 1997-mi pilersinneqarsimasut, tamatta nalunngilarput 2002-mi taakku naasut aamma Naalakkersuisut massakkut nutaamik pilersaaruteqanngillat taakkua aallarteqqinneqarnissaannik. Kisiannili aningaasalersuinissat aamma arlaleriarlugit Royal Greenlandiminngaanniit oqariartuutigineqartarput, suliffissuit Qeqertarsuarmi, Paamiuni Qasigiannguanilu ingerlaannassappata akileeqqittoqartariaqartoq. Kisianni Naalakkersuisut massakkut taamatut oqariartornermut akuersaaginnanngillat. Sapinngisamik tapiissutitaqanngitsumik aammalu inuiaqatigiinnut akeqanngitsumik ingerlanneqarsinnaappata taanna isumaqarpunga anguneqartariaqaraluartoq, kisiannili soorunalimi allanik piumasoqassanngippat qularnanngilaq aamma akileeqqittariaqarnissarput. Kisianni taanna neriuppunga pissanngitsoq aamma sapinngisarput tamaat pinngitsoortinniarlugu sulinerit ingerlanneqarput.
Aningaasalersuiinnarneq taanna isumaqarpunga assortuussutiginngikkipput maani, kisiannili tapiisutit tamarmik peerneqarsinnaanngitsut tamatta nalunngilarput. Assersuutigiinnarlugu massakkut nunarsuarmi raajat akii ima appasitsigipput allatut ajornartumik ukioq manna 10 mio.-t immikkoortinneqarlutik aammalu ulluni qaninnerpaani oqariartuutigineqarpoq ippassaq KNAPK-minngaanniit taakkua naammanngitsut, isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqaraluartut isumalluarnanngitsut aammalu akit suli appariartortut. Taamaakkami tassuuna aamma sillimanissarput pinngitsoorneqarsinnaagunanngilaq, tassa aningaasalersuiinnarneq taanna isumaqatigiinngikkaluaraanniluunniit aalisarnermik inuutissarsiutit pingaarnersaat annertuumillu suliffissaqartitsisoq kipusoortitsissappat taanna suli uagutsinnut akisunerujussuarmik kinguneqarsinnaasoq aarleqqutigisariaqarparput. Kisianni neriuppunga isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarmata pitsaasumik kinguneqarsinnaassasut, kisiannili aamma oqariartuutigineqarluni isumalluarnissamut massakkut tunngavissaqarpallaanngitsoq akit eqqarsaatigalugit.
Selskabit ataatsimuulernissaannik oqariartuuteqarneq Inuit Ataqatigiit oqaluttuata oqaatigisaa uannut pingaaruteqarpallaanngilaq kikkut isumagineraat, kisiannili uannut pingaaruteqarnerpaajuvoq inuiaqatigiinni akikillisaataasumik aaqqinneqarsinnaappat. Naalakkersuisut piumassuseqarput selskabit assigiiaat sapinngisamik ataatsimuulernissaat anguniarlugu sulisoqassasoq, aamma sulisoqarpoq, neriuppungalu tassuuna annertuumik aamma Inatsisartunik tapersersorneqarluta suliaq naammassissagipput, tassami assigiimmik ingerlasut ilaatigut aningaasarpassuit atorlugit ingerlatitsivugut, taannalu eqqarsarluarnerunngilaq, allanngortinneqartariaqarpoq, tassami nunaqarfinnut kiffartuussivilluunniit qiviaraanni tamarmik nunaqarfinnut kiffartuussisut suliaq ataasiinnarmik ingerlanneqarsinnaagaluartoq arlariinngorlugit massakkut ingerlatittaqattaarpagut millionerpassuarnik akilimmik. Imaanngilaq kiffartuussinerup ajornerulernissaa siunnerfigineqarmat, kisianniliuna kiffartuussinerup akikinnerulernissaa aammalu sullissinerup pitsaanerulernissaa tassani siunnerfigineqartoq, neriuppungalu tassuuna ikioqatigiilluta aningaasat atugassagut killeqaqimmata pitsaasumik aaqqiissuteqarsinnaassasugut aamma qularinngilara misilittagallit arlalippassuit selskabini sulisorineqartut oqariartuuteqarmata taakku ikiortigalugit sulisuilu pitsaasumik aaqqiissuteqarsinnaasugut.
Usinik assartuineq, akit apparnissaat, akit assigiigunnaarnissaat aamma Kattusseqatigiinninngaanniit oqariartuutigineqartoq, taanna qularnaarniarsimavarput aammalu Naalakkersuisut ilisimatinneqarput taamatut appaanermi nunaqarfinnut aammalu isorliunerusunut assartuineq akisunerulissanngitsoq. Neriuppunga eqqortumik oqarfigineqarsimassasugut, tassami Naalakkersuisunut oqariartuut taamak nipeqarmat taanna tatigilluinnaqqissaarparput. Tassa neriorsuutigineqarpoq akinik qaffaanermik kinguneqassanngitsoq. Akerlianilli ataatsimut isigalugu inuiaqatigiit assartuiffigineqarnerat taanna annertuumik akikillisarneqassasoq.
Tassa taamatut oqaaseqarlunga oqaaseqarfissakka oqaaseqarfigillatsiarpakka, aammalu una ilanngullugu oqaatigilaassavara aningaasartuutikillisaanissaq oqaasiinnaanngitsumik aaqqittariaqalerparput, tassa kommunet taavalu Namminersornerullutik Oqartussat assigiimmik sulinerput taanna nalilersoqqittariaqarparput aammalu Naalakkersuisut siunnerfigaat sapinngisamik sukkasuumik sulinerit aallartinneqartariaqartut aamma aallartinneqalerput, tassa oqaasiinnaanngitsumik timitaliinissarput taanna tikittariaqalerparput, neriuppungalu maani Inatsisartut oqaasiinnaanngitsumik oqaluttarsimassasut, tassa kattussuunnissaq, kommunet kattussuunnissaat ilaatigut kommunet namminneq akunnerminni assortuussutigisartagaat allallu piunnaarlugit kisianni ilaatigut mamaassinnaasumik qulaaninngaanniit aalajangiisarnissat taakku tikinneqartariaqalissapput, aningaasat atugassagut killeqartut aammalu aningaasartuutikillisaanissaq oqaasiinnaanngitsumik naammassineqassappat. Qularnanngilaq aalajangiisariaqalissaagut kommunet naammineersinnaatitaagaluartut allatut ajornartumik qulaaninngaanniit immaqa oqariartortariaqalissalluta inuiaqatigiit uku ukulu piumasaat naammassiniarlugit ukulu qitiusuminngaanniit aalajangerneqassapput. Isumaqarpunga tassuuna uagutsinnut piumaffiginerput sakkortunerulertariaqartoq aammalu kommunet namminneq soqutigisatik aallaavigiinnarlugit inuiaqatigiinni aningaasarpassuarnik atuineq aammalu Namminersornerullutik Oqartussat iluani suliassat assigiit ingerlanneqartut taakku qimanneqartariaqalerput, tassa pisariaqalissaaq allatut ajornartumik immaqa ullut ilaanni qulaaninngaanniit oqariartuuteqarnissaq.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Anthon Frederiksenip kommunet Kujataani assortuunnerannut tunngatillugu oqaasianut, ilumoorpoq uanga ilaatigut peqataanikuuvunga tassani kommunalbestyrelsemi ilaasortaagallarama. Kisianni tassani taamanikkut peqqutaaginnarput paasissutissaatigut immaqa annikippallaarsimapput, kisianni massakkut Naalakkersuisunngornerma kingorna paasinarsivoq Qorlortorsuup tunniussinnaasaa illoqarfinnut taakkununnga marlunnut ajunngitsorujussuusoq, tassami soorunami tamarmik nalilersortariaqarput. Motzfeldtip Tasia innaallagissamik pilersuineq tassanngaanniit aallaaveqassappat 1,2 mia. 1,7 mia. akornanni akeqartussaavoq apeqqutaatinnagu angissappat mikissappalluunniit. Taava Qorlortorsuarmut 220 mio. missaanni. Taavalu illoqarfiit taakku marluk eqqarsaatigalugit 19 kikawatt-i massakkut atorpaat ukiumut. Kisianni Qorlortorsuup massakkut tunniussinnaasaa 27,5 kikawatt-iuvoq taavalu allisinnaalluni 40 kikawatt-imut. Taamaattumik uanga massakkut paasinninnera alaavoq. Naluara kommune massakut Narsami qanorpiaq isummersimanersoq tassunga tunngatillugu, kisianni soorunami nassuiaanneqartariaqarput. Taava aamma piareersimasoqarluni Narsami qaquguugaluassanerpoq immaqa ukiorpassuit qaangiuppata periarfissaqarpoq Narsami tapertaasinnaasumik sananissamik aamma Qaqortumi. Tassa taakkua nassuiaatigineqarput erseqqissumik, taamaattumik Qorlortorsuup pilersinneqarnissaanut uanga taamanikkut akerliusimanera massakkut taamaakkunnaarnikuuvoq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, naatsumik.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq, aamma qujanaq Naalakkersuisut ataasiakkaat akissuteqaataannut. Uani mianersuuttariaqagarput qularnanngilaq immaqa maani uteqqittariaqanngikkarluartoq tassaavoq suluusalinnik mittarfiliassat sananeqalermata taamani upperalugu neriorsuivugut innuttaasunut akikillerujussuassasoq. Massakkut Ilulissani Nuummilu talliliinissanut tunngatillugu angalasunut akikillisaataasussat, pisariillisaataasussat Siumup oqaaseqartuaninngaanniit siulittuutigineqarput. Soorunami takujumaarparput tamanna ilumuussanersoq. Kisiannili maani ilumut toqqammaveqarluni sananissaq, aningaasaliinissaq pilersaarusiornissarlu pisariaqarmat Nuup Kommuneata pingaaruteqartumik isummertussaanera matumani suli maqaasineqarpoq. Taava mittarfik tappinnga massakkut tallineqassappat qanoq sivisutigisumik atuunnissaa apeqqutaaginnarpoq Nuup Kommuneata qanoq pilersaaruteqarnissaanut.
Taavalu issittumi innuttaasunik misissuinermut tunngatillugu ilaatigut Naalakkersuisunut ilaasortamit oqaatigineqarpoq piareersaataaginnartumik massakkut killiffeqartoq. Ukiuni arlalinngortuni oqareernittut ingerlareerpoq, massakut uagut utaqqineqarpugut. Canada USA-lu akilereerput aningaasaleereerput, aammalu allat avataaniit aningaasaleereerput, inaarinninnissamulliukua mio.-t nunatsinninngaanniit utaqqineqartut.
Taavalu massakkut pingajussaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuut 89 92-ilooqqooqaaq kinguartinneqarnissaannut Naalakkersuisut qinnuteqarnerat Inuit Ataqatigiinninngaanniit tukernersimaffigiinnarnianngilarput. Isumaqarpugut taamaaliornikkut uppernarsineqassasoq amigaatigineqartut suli ima annertutigisut ukiamut kinguartitsinissaq pisariaqartoq uppernarsarneqaannassalluni pilersaarummut akornutaanngitsumik. Inuutissarsiutitigut pilersaarutinik peqartoqanngilaq, maani nunaqavissut sulisorinissaannik pilersaarutinik peqartoqanngilaq, taamaattumik ilaatigut oqaatigineqarnera Kujataata ineriartortinneqarnera ajunngitsumik kingunissalimmik kinguneqassasumik oqalunneq taanna uppernarsivitsinnagu Inuit Ataqatigiinnut nalorninartorujussuuvoq. Kisianni tassa 89 92-illu kinguartinneqarnissaannut uagut akornutissaqartinngilarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Siumut.
Qujanaq. Naammassinnginnamaana oqaaseqarninnut atatillugu una Naalakkersuisut akissuteqaataanni qupperneq pingajuanni ilaatigut NCB-mut aviisinullu tapiissutinut tunngatillugu Naalakkersuisut sinnerlugit Augusta Salling oqarami tupaallannartoq paasillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarmat 2002-mut aningaasanut inatsimmut aningaasanut tunngavigalugu ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusuni 200? Inatsisartut pisussaaffeqartut. Tassani eqqaasitsissutigilaaginnassavara 17. december 2002 aningaasanut inatsisissaagallartutut aalajangiiffigineqarnikuusoq Inatsisartuni taavalu taassumap atuutikkallarneqarnera toqqammavigalugu aatsaat una 2003-mi aningaasanut inatsit akuersaarneqarpat atuuttussaammat taava siorna aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi ukiuni tulliluttuni missingersuutaagallartumi allassimasut toqqammavigalugit taamaattussatut uanga inatsisitigut paasisakka toqqammavigalugit taamaammata malugeqqulaaginnassavara.
Taavalu ukua aamma Arkalo Abelsen Naalakkersuisut sinnerlugit oqarmat kukkussutigineqarsimasoq una kollegianut atatillugu allannguutissatut siunnersuut konto pingaarneq 80.00.80-imut tunngasoq, taanna Naalakkersuisut kukkunerat soorunami uanga ajunngitsutut tiguara taamaattumillu aamma kaammattuutigiinnassavara pingajussaaneerneqarnissaanulluunniit aamma allannguutissatut siunnersuutitut isikkoqartillugu taanna kukkuneq aaqqinneqarsinnaasutut Ataatsimiititaliap soorunami aamma tigujumaarmagu.
Taava aamma angallannermut atatillugu Mikael Petersenip Siumut immikkut taagamiuk eqqaasitsissutigilaaginnassavara Ataatsimiititaliap tamakkiisup una isumaqatigiilluni taakkartugaa aamma Naalakkersuisut siulittaasuata uani eqqaagamiuk nukissiorfinnut atatillugu aamma angallannermut tunngatillugu misissuinerpassuit, rapportiliarpassuit uagut Ataatsimiititaliap tungaaninngaanniit aamma taamatorluinnaq isigigatsigit, taamaattumik uagut qupperneq 13-anni allannguutaalluinnartussamik aaqqiivigineqarnissaa siunertaralugu uani siunnersuuteqarnerput naapertuummat, aamma soorlu Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Josef Motzfeldtip aamma taakkua ujartorai.
Taava Josef Motzfeldtip oqaasianut tunngatillugu aamma assigiinngitsut paasisakka malillugit takusinnaagakku Naalakkersuisut siunnersuuteqartut allannguutissatut siunnersuutit 89-imut 90-imullu pingajussaaneerneqarnissaanut taasisitsinissaq utaqqineqartussanngortinneqartoq tunngavigalugu naluara partiini ataasiakkaani taanna isummerfigineqarsimanersoq, kisiannili taamaassanngippat siunnersuutigerusussavara unikkallalaassasugut partiit periarfissinniarlugit tassunga tunngassuteqartillugu qanoq isummernissaminnik tunngavilersorluarneqarnerunissaat, tassami uani aalajangiinissami innersuussutinilu toqqammavigalugit ullumikkut, utoqqatserpunga allannguutissatut siunnersuut 92 aamma 89 tassunga tunngatillugu taasisoqarnissaa uani innersuussutigineqarmat, taanna partiinit Kattusseqatigiinnillu soorunami aamma isummerfigineqartariaqartoq.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Per Berthelsen, naatsumik.
Per Berthelsen, Demokratit.
Qaqissamaanngivikkaluarama. Kisianni tassa apeqqutissaqarnera iluatsillugu qaqilaarpunga.
Siullermik iluatsillugulu aamma taalaassavakka ilaatigut qisuariaatigineqartut. Atassutip tungaaninngaanniit tupiginngilluinnarpara Jakob Sivertsen aamma Finn Karlsen isummiussimasaminninngaanniit maanna qimarratiginnillutik pinerat, taannami ila ajoraluartumik Atassutikkut ilisarnaatigilernikuuaat.
Siumukkunnut atatillugu ajuusaarnartippara inatsisiliami immaqa ukioq manna inatsisiliani pingaarnerpaami upernaami inatsisiliat pingaarnersaanni Siumut tungaaninngaanniit oqaaseqaateqartut oqaatsit marluk atorlugit saqqummiunneqanngimmat, taamaalillunilu aamma uagut oqaaseqartartutta malinnaaniarnera erloqinakujulluni. Taanna isumaqarpunga uparuartariaqartoq uani oqaluuserineqartoq taama pingaartigimmat.
Naalakkersuisut siulittaasuata oqalunnera allatut nalilersinnaanngilara, tassamiaasiit oqalunneq, oqalunneq, oqalunneq, ilaatigut oqalulluni tassa inuit utaqqikatammata aalajangiisoqartariaqalersoq. Ila, Naalakkersuisut siulittaasuaninngaanniit taama oqarneq ernumanaallak. Tunngavissat sumilluunniit misissornagit inuit utaqqikatammata aalajangiinissaq uani siunnerfiussappat.
Taamatuttaaq aamma tassa iserfiginaveersaaraluarakkit sapaatip akunneri matuma siorna Naalakkersuisunut allagaqarnikuugatta Demokratininngaanniit apeqquteqaateqarluta qassiiliutiginnginniassagatsigit ilaatigut makkua pulaterfigineqartut: Qorlortorsuarmut attuumassuteqartut, nammineq neqinik pilissuugatta avataaninngaanniit neqinik eqqussuinerup pakkersimaarnissaanik attuumassuteqartut. Tassa tamakkorpiaat ilaatigut apeqqutaammata tassani. Taamaattumik uani apeqqutigiinnassavara: Qaqugu Demokratit allaganngorlugu naalakkersuisooqatigiiliornermit isumaqatigiissut pillugu apeqqutiminnut akineqassappat? Sooq taamak sivisutigisumik utaqqisittariaqarpat? Marlummi maannamut akissutitut uanga piareersimatikkakkit, siulleq: Immaqa ingerlatsineq tutsuviginanngimmat sulisut ikilingaarmata akisussanik pissaarutilermat taamatut utaqqisitsisoqartoq, imaluunniit naalakkersuisooqatigiit ukua namminneq isumaqatigiissutimi qanoq imaqarnera sianiginnginnamikku akissutissaaruttut.
Maani apeqqutigiinnassavara oqalunneq una aammalu sukkanerusumik aalajangiisinnaaneq pilersinneqarnavianngilaq Naalakkersuisut tungaaninngaanniit siunissamik takorluuineq arlaatigut tusartinneqanngippat. Tamannalu Naalakkersuisut ilaatigut akisussaaffigivaat, tikkuussissallutik suna orninniarnerlugu, taamak ilillutik Inatsisartut oqaloqataallutillu siunnerfissamik pituttuineq ingerlassinnaaniassammassuk. Taamaattumik naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq inuit qanorluunniit utaqqikatatsigigaluarpata sukkasuumik aalajangiisoqarsinnaanissaa ilisimanagu siunnerfik sunaanersoq. Taamaattumik neriuppunga ulluni aggersuni tulliuttuni Demokratit saaffiginnissutaat akineqassasoq, taanna aallaavigalugu aatsaat siunnerfeqartumik suleqataasinnaanerput ammaanneqassammat.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Eqqaasitsissutigilaassavara tassa aappassaaneerlugu aningaasat tungaatigut aalajangiiffiginiakkat sammigatsigit aammalu isumaqatigiinniarnerit ingerlassapput pingajussaaneerluni taasinerup inernissaata tungaanut. Taanna eqqaamassavarput, taamaattumik isummat mattussorneqaratik oqaloqatigiissutaanerat suli ingerlavoq.
Tulliuppoq Per Skaaning, Demokratit.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Uanga Jakob Sivertsen Per Rosing-Petersenilu tusarusukkaluarpara, tassami Demokratit pineqartunut allannguutissatut siunnersuutinut Naalakkersuisut kissaatigisaannut taaseqataarusunnersugut. Tassani uanga innersuussutigiinnarpara oqaaseqaatitsinni oqaratta allanngutissat tamaasa taaseqataaffiginiarlugit isumaliutissiissummi.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Naalakkersuisut siulittaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq. Siullermik Josef Motzfeldt maani apeqqutigimmagu Nuup Kommunea maani tallileriniarnermut qanoq isumaqarnersoq. Nuup Kommunea soqutiginnippoq annertuumik aamma oqaloqataarusuppoq, ippassaq Nuup Kommuneani pulaarpunga, taavalu oqaloqatigiippugut assigiinngitsunik. Kisianni mittarfimmut tunngatillugu taanna oqariartuutaat annertuumik soqutiginnillutik aamma pilersaarusiornissaq aningaasallu eqqarsaatigalugit. Taanna kingusinnerusukkut Naalakkersuisuni uterfiginiarparput. Tassa soqutiginnittoqarpoq, Nuummiinnaanngitsoq aamma kommunet allat Ilulissat Kommuneat aamma nalunngilara ilaatigut Aasiaat Kommuneat taamatut oqariartuuteqartoq. Soqutiginninneq annertoorujussuuvoq kommuneni taakkunani mittarfiit eqqarsaatigalugit.
Per Berthelsen oqaaseqarnermini oqaatigisaa apeqqutit taakku qaqugu akiniarnerigut. Ilisimatipparput, inussiarnersumik ilisimatillugu taakku apeqqutaat massakkut toqqaannavissumik tamaasa akisinnaanngikkigut, kisiannili akissutissarput suliarineqartoq. Tassa 70-it sinnerlugit apeqquteqarputit, taakkulu soorunami sukumiisumik itisilerlugillu akineqassappata pitsaasumik akissuteqarnissarput uagut siunnerfigaarput.
Uanilu aamma suli misissuineq, misissuinermik nipilimmik oqariartuuteqarnerit paasisinnaanngilara, tassa misissuinerit ilaatigut rapportit amerlasoorpassuit Namminersornerullutik Oqartussani pigineqareersut aammalu ulluni kingullerni oqallittarnerni oqariartuutigineqartartut, misissuinerit naammareerput, timitaliinissarput taanna tikinniartigu. Aamma taanna Naalakkersuisut piumassuseqarfigaat.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen, Demokratit, naatsunnguamik.
Per Berthelsen, Demokratit.
Ilarpassuassi nalummassuk oqaatigissavara saaffiginnissutit ukua tamavimmik naalakkersuisooqatigiiliornermut atatillugu isumaqatigiissummut aallaaveqarmata, taakkorpiaallu kisimik tunngaviullutik naatsorsuutigigatsigu isumaqatigiissusiornermi nalilersorneqareersimassasoq suleqatigiissutissat taakkua sunik imaqassanersut.
12. februar, inuuinni saaffiginnissuteqarpugut. 6. marts erngertumik akineqarnissatsinnik tuavisaaruteqarnitsigut akissuteqarfigineqarpugut. Maanna 2. april tikipparput, salloqittaavik qaangereerparput. Qallunaat nunaani piumasaqaataavoq allakkatigut saaffiginnissutit 6 søgnedage maximum, tassa ulloq unnuarlu arfinillit annerpaamik piffissaralugit akineqarnissaat. Saaffiginnikkattalu erseqqissarparput ukioq manna aningaasartuutissanut inatsisissamut oqallinnissamut qassiiliorusunnginnatta taakkua akissutit piumallugit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqaaseqarteriarlugu immaqalu aamma Naalakkersuisut siulittaasuat qinnuteqarsoralugu aamma, taakku oqaaseqarteriarlugit taava Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasuata noqqaassutigisaa malinniarlugu isumaliorpunga, tassa ataatsimiinneq unikkallartissallugu.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Uani oqallinnerup naajartulernerani isumaqarpunga aningaasanut inatsimmut attuumassuteqanngitsunik annertuumik pulajartuaalersugut, taamaattumik isumaqarpunga naammassiniartariaqalissagipput una oqallinneq, tassami aningaasanut inatsimmi eqqartukkat annertuut maani aamma akissuteqarfigineqarput aammalu malunnarpoq partiit Kattusseqatigiillu ataatsimoorfeqartut pingajussaaneernissaanullu ikaarsaariarnissamut piareertutut isikkoqartoq.
Taavalu una erseqqissaassutigeqqissavara aningaasanut inatsisissamut siunnersuut tassa Naalakkersuisuninngaanniit siunissamut qularnaarinninniarluni suliaavoq. Mianerisassat mianeralugit kisiannili aamma ineriartortitsinissamut aningaasaliiffigisariaqartutut pingaartinneqartut aamma tulleriiaarineq tunngavigalugu suliarineqarsimallutik, tamannalu nuannaarutigaarput aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaminnganniit annerpaarpaartaatigut taperserneqarmat taamaalillunilu aamma partiininngaanniit, Kattusseqatigiinninngaanniit aamma ilalerneqarluni.
Aningaasaqarnikkut nammineersinnaanerulernissarput tamatta kissaatigaarput, taamaattumillu sukaterinerit ilaatigut aamma oqartarnerattut annernarsinnaagaluartut aamma aqqusaartartariaqarpagut, aqqusaartussaassavagullu aamma. Taamaattumik pingaaruteqartorujussuuvoq sinneqartoorutissat aningaasanut inatsisissami uani siunnersuutigineqartut taakkua annikillilerneqannginnissaat. Taanna naqissuseqqikkusuppara maanngaanniit. Tassa siunissamut eqqanaarsassagutta ukiunut ajornerusinnaasunut aammalu aningaasaqarnikkut nammineersinnaanerulissagutta taava pinngitsoorata aningaasanik inatsisiliornitsinni sinneqartoornissaq isumannaartariaqarparput.
Kisianni apeqqutigineqartoq ilanngullugu akilaarusuppara Kattusseqatigiinninnganniit, tassa assigiimmik akeqartitsinermut akitsuutip peerneqarneratigut nunaqarfinnut imaluunniit isorliunerusunut sunniuteqarnerlussinnaanera apeqqutigineqarmat oqaatigissavara assigiimmik akeqartitsinermi akitsuutit peerneqarneratigut akikillissut tamanut atuuttussaavoq. Taamaalilluni nassiussinermi nassiussanut akiliutigineqartartoq Qaanaamut nassiussisoqarpat aamma tassani sunniuteqassaaq akit annikinnerulernerannut. Naalakkersuisuninngaanniillu naatsorsuutigilluinnarparput nassiussat akikillinerat aamma kinguneqassasoq pisisartut soorlu pisiniarfinni pisiassaasa aamma akikinnerulernerannik nunatsinni sumiikkaluartumiluunniit.
Taamatut oqaaseqarlunga qujassutigissavara aamma minnerunngitsumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sukumiisumik suliaqarsimanera, aamma misigisimavugut suleqatigiinnerput ajunngitsoq, aamma neriuppugut siunissami aamma taamatut pitsaasumik suleqatigiinnerput ingerlatissallugu, aammalu taama oqariarlunga soorunami partiit Kattusseqatigiillu aamma aappassaani uani suliarinninnermi inatsisissap aappassaaneerneqarnerani peqataalluarnerannut aamma qujavunga.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Naalakkersuisut siulitttaasuat.
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Naatsuarannguamik. Demokratinit saqqummiussisumut apeqqutit pillugit. Oqaatigissavara Demokratit politikkissaat naalakkersuisooqatigiit aalajangersugassarinngimmassuk, kisiannili namminneerlutik anguniakkatik maani saqqummiussortussaammatigit. Taakkua apeqqutisi akissuteqarfigissavagut, ajuusaarutigaaralu taama kingusitsigisumik akissuteqarniarnissarput, tassa oqaatigereerparput kingusinaarnerput taanna annertuumik utoqqatsissutigalugu taakkulu pinngitsooratik apeqqutit akineqarumaartut.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen sisamassaa oqaaseqarumalluni qinnuteqarpoq, kisianni immikkorluinnaq aatsaat akuerineqarluni. Taanna aatsaat akuersissutigaara. Pingajussaarpit aatsaat? Taava kukkulluta immaqa oqaatigaarput. Utoqqatserpunga.
Per Berthelsen, Demokratit.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq oqaaseqarnermini imatut: Aningaasanut attuumassuteqanngitsumut pulajartuaaratta. Tassunga atatillugu Per Berthelsen Demokratit sinnerlugit oqaaseqarnera pillugu taama oqarsimappat taava eqqaasitsissutigeqqissavara saaffiginnissut una aallaaveqarmat qassiiliornaveersaarnissaq anguniarlugu akissuteqarfigineqarnissamik. Tassa oqallisissarpiap uumap aammalu taanna 5. marts, tassa aqaguani akissuteqarfigineqaratta utoqqatserfigineqarluta. 5. marts eqqaasitsissutigaara oqaluttarfimminngaanniit maanngaanniit, pisariaqartillugu akineqarnissarput qassiiliuteqannginniassagatta pisariaqanngitsumik.
Gruppernissaq taanna uanga Demokratit tungaaninngaanniit imatut pisariaqartorsuartut isiginngikkaluarparput, tassa taasissutissat piareersarneqareernikuupput, taasissutigineqarnissaat kissaatigigaluarparput, Naalakkersuisullu siulittaasuata ajuusaarluni oqarneranut ajuusaaqataaginnassaanga. 53-liivunga taamanikkut, neriuppunga 54-liitinnanga akineqarumaarlunga.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq. Kisianni tassa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq oqaaseqareerpat taava ataatsimiinneq unikkallassaaq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Tassa isumaqarama Demokratininngaanniit Per Berthelsenip oqaasianut aamma akissuteqartariaqarlunga. Taama oqartariaqarninnut pissutaavoq qimarratiginnittunik maanngaanniit upassussigavit, tassalu Atassutip oqaaseqartua aammalu Finn Karlsen, Naalakkersuisunut ilaasortaq Finn Karlsen upissuppat siusinnerusukkut isummernerminit qimarratiginnittutut. Taanna aningaasanut inatsimmut attuumassuteqanngilaq. Kisianni aningaasanut inatsimmut attuumassuteqartunik oqaaseqarput pissutigalugu paasisatik ersarinnerusut tunngavigalugit isummersimanerigaluartik allanngortittariaqarsimallugu. Taanna pissusissamisoorluinnarpoq. Ukiut pingasut-sisamat matuma siornatigut kommunalbestyrelsemi ilaasortaalluni paasissutissat tunngavigalugit isummersimagaanni Motzfeldtip Tasia piukkunnarnerusoq, kisiannili paasissutissat massakkut pigilikkani tunngavigalugit allatut isummersinnaappat taanna isumaqarpunga upissunneqartariaqanngitsoq aammalu qimarratiginnittutut isummersimanerminik qimarratiginnittutut oqaatiginnittoqartariaqanngitsoq. Aamma taamaappoq Atassutip oqaaseqartua eqqarsaatigalugu. Atassutip oqaaseqartuata Ataatsimiititaliami sulinermini pingaartillugit suliat Atassutip oqaatigerusutai anguniaraluarlugit, kisianni naapinniarsimavaasi pingajussaaneernissami inaavillugu suliarineqarnissaa naatsorsuutigalugu. Taamaattumik isumaqarpunga killilersorniarneqartariaqanngitsut ilaasortavut paasissutissanik annertunerusunik peqalernermikkut isummaminnik allanngortitsisinnaanermik. Qunusaarneqassanngillat qimarratiginnittartuunerarlugit. Taanna uanga akuerisinnaanngilara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq unitsinnagu oqaatigissavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani allannguutissatut siunnersuutit katillugit 107-iummata ilanngunneqarput, taakkulu ima agguataagaapput: Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat 93-it nr. 1-miit 83-imut aningaasaliissutinut tunngasut aamma 95-imiit 105-imut oqaasertaliussanut tunngasut. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai 13-it nr. 84-imiit 94-imut aningaasatigut tunngasut aamma 101-imiit 107-mut oqaasertaliussanut tunngasut. Tassa taakkuupput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai isumaqatigiilluni saqqummiunneqartut. Nr. 101 kontomut pingaarnermut 74.94.02-mut oqaasertaliussassaq: Pisariaqanngitsutut isigalugu Ataatsimiititaliamit itigartitsissutigineqartussatut inassuteqaatigineqartut eqqaassanngikkaanni, tamatuma kinguneraat Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat tamaasa akuersissutigineqaqqullugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatigimmagit. Allannguutissatut nammineerluni siunnersuutini 13-it akuersissutigineqaqqullugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap soorunami inassuteqaatigai. Naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigaat allannguutissatut siunnersuutitut nr. 88, 90-imut aamma 92-imut aammalu kinguneqqaatitut siunnersuummut 89-imut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai isumaqatiginngikkitik. Nr. 92-ip 89-illu taasissutigineqarnissaasa inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut kinguartinneqarnissaat kissaatigigitsik Naalakkersuisut oqaatigaat. Taannalu aamma oqaaseqarfigineqarpoq erseqqissumik Atassumminngaanniit aammalu paasivara aamma taamatut Siumup aamma taamatut aalajangiiffigineqarnissaa maannakkut kissaatigigaa imaalillugu pingajussaaneerneqarnerani tamanit taasissutigineqarnissaa kissaatigalugu.
Taamaattumik taakku taasitinnata erseqqissaatigaakka. Ataatsimiinneq unikkallarpoq. Minutsit qulit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taavalu ingerlaqqitsinnata apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq?
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Siumut Atassutillu inatsisartuni ilaasortaatitaasa isumaqatigiissutigaat allannguutissatut siunnersuut 88 aamma allannguutissatut siunnersuut 90, kiisalu allannguutissatut siunnersuutit 92 aamma 89-i, taakku tamarmik 2003-mut aningaasaqarnermut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut inaarutaasumik aalajangiiffigineqarnissaat kinguartinneqassasut siunnersuutigissallugu.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuit Ataqatigiit aalajangiusimavaat allannguutissatut siunnersuut 88, tassalu tassani taavalu allannguutissatut siunnersuut 90 taakku ullumikkut taasissutigineqassasut, tassalu NCP-mut tunngasoq taavalu aamma kollegieliornissanut taavalu aamma sulisunut inissialiornissamut tunngasut massakkut taasissutigineqassasut.
Ataatsimiinnerullu uninngitsiarnerani oqareernitsitut 92 aamma 89 kinguartinneqaraluarpata, uagutsinnut taanna aporfiunngilaq, naak inatsisartuni ataatsimiititalimi inassuteqaaterput aalajangiusimagaluaripput.
Nalunngilarput pingajussaaneerinninnermi avataaninngaanniit aningaasalersuinissaq aalajangiusimaneqartussatut uagut siunnerfigigatsigu. Tassa imaappoq aningaasanut inatsimmittussaanngimmat, sanaartornermi inatsisiliortariaqassaagut pingajussaaneerinninnermilu taanna naammassineqarsinnaanngimmat, isumarput allanngortinngikkaluarlugu taasissutiginissaa pingajussaaneerneqarnissaanut taakkua marluk kinguartinneqarnissaa aporfissaqartinngilarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Skaaning, Demokraatit.
Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Demokraatit tungaaninngaanniit aalajangiusimavarput aningaasanut inatsisissatut ataatsimiititaliaa innersuussutaa naapertorlugu taasiinnassasugut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allanik oqaaseqarumasoqarpa?
Naamik.
Taava tassa siunnersuutit Josefimit allaganngorlugit tigunngikkaluarlugit, taakkua nalunaarutigineqartut paasivakka allannguutissat 92 aamma 89, uani kinguartinneqarnissaat akerlerineqanngitsoq.
Kisiannili taasissutigineqarnissaat 88 aamma 90-ip taakkua aalajangiusimaneqarput.
Taavalu tassunga illuatungiliullugu Siumup Atassutillu taakkua siunnersuutigaat, 88, 90, 92 aamma 89 taakku tamarmik ilaasortaasunit aalajangiiffigineqarnissaat kinguartinneqassasut pingajussaaneerneqarnissaanut.
Taakkua siunnersuutit taasissutigissavagut oqaaseqartoqarumanngippat.
Taava aamma Per Skaaningip aamma siunnersuutigisaa kingulleq utoqqatserpunga, tassa taassumap paasivara tamaasa uani saqqummiussat tamakkiisumik taakkua taasissutigineqarnissat siunnersuutigigaa. Taakku uterfigiumaarpagut.
Siullermik taasissutigissavagut maani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissanut siunnersuutinut nr. 1-imiit 83-imut tassa inassuteqaatai isumaqatigiilluni. Taavalu nr. 95-imiit 101-imut, taava nr. 84-imiit 87, taavalu aamma 91-imut aamma 106-imiit 107-imut, taakkua inassuteqaatitai isumaqatigiilluni oqaaseqarfigineqartut aammalu inimi maani oqaaseqartunit tamanit akuersaarneqartutut nipeqarmata taakku siulliullugit taasissutigissavagut.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiitialiap inassuteqaataanut aatsaannguaq taagukkannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
31-t
Akerliusoqarpa?
Naamik.
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik.
Taava maannakkut taasissutigissavarput allannguutissatut siunnersuutit immikkut taasissutigeqquneqartut, tassa Per Skaaningip taasissutigeqquai siunnersuutit ukua, tamaasa siunnersuutigineqarnerisut ilillugit inerlugit taasissutigineqassasut. Taanna taasissutigissavarput.
Per Skaaningip siunnersuutaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
6-it
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
17.
Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
8
Taavalu Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat allannguutissaq siunnersuut aamma 88 taasissutigineqassasoq. Tassalu 88-imut tunngatinneqarput taakku kalaallit aviisiinut aammalu NCP-nut akitsuutit. Taakkua immikkut taasissutigineqarnissaat maannakkut siunnersuutigineqarpoq.
88-ip taama siunnersuutigineqarneratut isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
9
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
17.
taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
5 taaseqataanngillat.
Taamaalilluni taanna allannguutissaq taamaalilluni itigartinneqarallarpoq.
Taava aamma 90 aamma taamatut Inuit Ataqatigiit siunnersuutigaat, siunnersuutigineqarsimanermisut taasissutigineqarnissaa nr. 90-p siunnersuutigineqarsimanermisut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
9
Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
17.
Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
5 taaseqataanngillat.
Taava itigartinneqareeraluartut allannguutissatut siunnersuut kingulleq Siumut Atassutillu inatsisartuni ilaasortaatitaasa isumaqatigiissutigisaat, tassa isumaqatigiinniarnerit suli ingerlapput, allannguutissatut siunnersuut 88 aamma allannguutissatut siunnersuut 90, kiisalu allannguutissatut siunnersuut 92 aamma 89 taakku tamarmik 2003-mut aningaasaqarnermut inatsisissap siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut inaarutaasumik aalajangiiffigineqarnissaat kinguartinneqassasut siunnersuutigineqarpoq.
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
17.
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
6-it akerliupput.
Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
8 taaseqataanngillat.
Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuutit taakku taaneqartut 88, 90, 92, 89-ilu inaarlugit siunnersuutigineqartussanngorput pingajussaaneerneqarneranni.
Taavalu maannakkut naggataarutaasumik siunnersuutigissavara pingajussaaneerinissaq sioqqullugu siunnersuut maanna ilusimisut iluseqartillugu taavalu allannguutissatut siunnersuutigineqartut inaarsarneqartussat ilanngullugit, ataatsimiitialimi suliareqqitassanngorlugu ingerlatinneqassasoq.
Taamaalilluni ataatsimiinneq aamma naavoq.